FLUEN PÅ VÆGGEN I GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLUEN PÅ VÆGGEN I GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK"

Transkript

1 FLUEN PÅ VÆGGEN I GENTOFTE HOVEDBIBLIOTEK Produkt til erhversrelateret projekt Afl. Dato: 1/ Forfatter: Simon Friberg Årgang 2006 Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Lennart Björneborn Projektsted: Gentofte Hovedbibliotek

2 INDHOLD Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Teori... 5 Observation... 5 Deltagende kontra skjult observation... 6 Skjult observation... 7 Sweeping... 7 Spotobservation... 7 Shadowing... 8 Praksis... 8 Sweepings... 9 Spot Shadow Analyse Perspektivering Konklusion Litteraturliste Bilagsliste [2]

3 INDLEDNING Der er sket meget indenfor brugerundersøgelser i bibliotekssektoren de sidste 10 år. En udvikling der går hånd i hånd med offentlighedens krav om kvalitetskontrol og innovation. Bibliotekssektoren opfatter traditionelt spørgeskemaet som den metode der kan sige mest og som desuden også er billigst og nemmest at gå til. Jeg skal ikke efterlade tvivl om at spørgeskemaet og interviewet, er gode og anerkendte instrumenter til at måle brugerens præference, holdninger og, til en vis grad, tilfredshed. Men da udviklingsafdelingen i Gentoftebibliotekerne udbød en opgave til 7. semester på Danmarks Biblioteksskole og den omhandlede alternative tilgange til måling af brugeradfærd, var min nysgerrighed vakt. I min bachelor på 6.semester har jeg arbejdet med skjulte observationsmetoder i kombination med brugerinterviews og disse tilgange var også oplagte at benytte i denne sammenhæng. Observation som brugerundersøgelse kan, i kombination med andre metoder som fx interview, afgive netop de informationer mange biblioteker står og mangler for at foretage beslutninger som fx ændring af indretning eller skiltning. Gentoftebibliotekernes udviklingsafdeling har netop i de foregående år arbejdet på at udforme et undersøgelsesdesign, der benytter sig primært af de traditionelle undersøgelsesformer på biblioteksområdet. Nemlig udlånsstatistiske undersøgelser, spørgeskemaer, interviews og den nyere form, i bibliotekssammenhæng, fokusgrupper. De skriver selv i den rapport der opsummerer det undersøgelsesdesign Gentoftebiblioteker har udviklet at: For at kunne inddrage undersøgelserne i udviklingsarbejde på biblioteket har det vist sig nødvendigt også at kunne finde frem til indikationer på brugernes præferencer og faktiske adfærd på biblioteket. Det er det sidste, nemlig afdækning af brugernes adfærd, jeg primært vil beskæftige mig i denne rapport. Man havde således allerede mulighed for at kortlægge brugerne på en lang række parametre, fx på præferencer, perception, segmentering samt ideer til det fysiske og digitale rum i biblioteket, men manglende måder at måle brugernes adfærd. Det kan man gøre på flere måder. jeg kunne tilbyde at teste 3 typologisk forskellige skjulte observationsmetoder, hvoraf jeg har arbejdet med de 2 i forbindelse med min bacheloropgave. Observation er et fortræffeligt værktøj til at måle adfærd med. Forbehold I denne undersøgelse har jeg på grund af formatet måtte vælge, ellers relevante, forskellige tilgange og værktøjer fra. Herunder er det fravalgte kort beskrevet. Jeg har uden held forsøgt at beregne omkostninger i forbindelse med implementering og efterfølgende en opstilling ved at gennemføre en cost-benefit analyse. Analysen var simpelthen for tidskrævende at gennemføre samtidig med at jeg skulle løse det primære problem. [3]

4 De metoder jeg har benyttet mig af, er ikke en eksakt videnskab med direkte statistisk validitet som fx en stor spørgeskemaundersøgelse. De tilgange jeg beskriver og benytter er så nye i bibliotekssammenhæng, at jeg ofte har stået overladt til egen abstraktion og evne til deduktion i de konkrete situationer. Jeg har i den process støttet mig til markedsorienterede tilgange fra fx detailhandlen(miriampolsky, 2006; Underhill, 1999). Til spørgsmålet om dette er rimeligt i bibliotekssammenhæng, vil jeg blot henvise til min bacheloropgave. Den viste med alt ønskelig tydelighed, at biblioteksbrugeres adfærd på mange parametre er sammenlignelige med forbrugeradfærd (Friberg & Damsbo Andersen, 2009a). Projektets kontaktpersoner gav udtryk for et ønske om at jeg kiggede nærmere på frekvensen af henvendelser til det personale, der er dedikeret til at vejlede brugere i brugergrænsefladen, på de helt nye udlåns- og afleveringsautomater. Det har jeg forsøgt at notere mig underobservationerne, selvom områdets forandring befinder sig langt fra 'det magiske vendepunkt' (Gladwell, 2004). Jeg har forsøgt at undersøge hvordan man kan skabe et overblik over, hvor meget tid der bruges på henvendelserne og hvilke problemer kunderne henvender sig med i forbindelse med automaterne. Jeg er således nået frem til at det ville være mere præcist, hvis man efter en analyse af grundlæggende problemfelter i rummet, udformede et detaljeret afkrydsningsskema. Dette kunne fx inkludere brugt tid samt antal henvendelser fra samme kunde til personalet. Det vil skabe bedre kendskab til både tidsforbruget i området og fordelingen i en oversigt over sigt over personalets opgaver. Skjult observation er dog ikke optimalt til dette formål da personalet kan opfatte undersøgelsesformen som et mistillidsvotum. På trods det har jeg inkluderet kategorier i spotskemaet for at se, om man kunne sige noget om henvendelserne i observationerne. PROBLEM Jeg vil altså baseret på det ovenstående bestræbe mig på at besvare følgende problemstilling: Hvordan kan Gentofte hovedbibliotek benytte sig af skjulte observationsmetoder som supplement til det nuværende undersøgelsesdesign? Herunder skal det nævnes at jeg kun antyder konsekvenserne i forhold til det nuværende undersøgelsesdesign, som det er fremlagt i skrivelsen "Evaluering af bibliotekets tilbud og service. LÆSEVEJLEDNING Herunder vil jeg gennemgå teorien i korte træk, så fordele og ulemper ved de forskellige tilgange fremtræder tydeligt. Jeg vil beskrive typologien indtil jeg kommer til det konkrete metodeniveau og herefter beskrive de valgte tilgange, ud fra en typologi indenfor skjulte observationsmetoder. Denne typologi er et resultat af forfatterens egen deduktion efter at have ledt efter en inddeling af værktøjer og tilgange inden for undersøgelsesformen. Herefter følger et afsnit der omhandler, hvorledes disse metoder lader sig udføre i praksis, nærmere betegnet i de tests jeg har foretaget på Gentofte Hovedbibliotek. Dette afsnit er tænkt som et 'trinbræt', til når og hvis man vælger at implementere skjult observation i bibliotekets brugerundersøgelser. Efterfølgende vil jeg opsummere resultaterne i et kort analyseafsnit og forsøge at vise hvilke problematikker og [4]

5 mønstre der er væsentlige at lægge mærke til, i behandlingen af det rå datamateriale. Slutteligt vil jeg konkludere på hvordan Gentofte Hovedbibliotek kan benytte sig af skjulte observationsmetoder. TEORI Observation er en kvalitativ undersøgelsesform under typologien etnografi. Observatøren antager altid en af de nedenstående 3 typer af roller under dataindsamlingen. Total observatør - observanterne ved ikke at de bliver observeret og observatøren udfører alt arbejdet. Deltagende observatør - observanderne ved at de bliver observeret og observatøren kan spørge ind til en given adfærd eller udtalelse og udfører således de fleste opgaver med observanderne (Kristiansen & Krogstrup 1999). Marginalt deltagende observatør - observanterne ved at de bliver observeret og observatøren udfører som udgangspunkt ikke opgaver. Denne type er et resultat af forfatterens egen deduktion og findes således ikke i litteraturen. OBSERVATION Men først er der et vigtigt spørgsmål der skal besvares. Hvad er observation som brugerundersøgelse? Kort kan man sige at det er en struktureret observation af et givent system uden at forandre det (Angrosino, 2008, s. 41). Det forudsætter naturligvis at man stoler på, at ens øjne kan vurdere hvad en observant foretager sig. Desuden kan man komme til at overhøre hvad en observant siger under en session og nedfælde det. Således kan observation også inkludere mundtlig evidens uden at være et interview. En forudsætning der har skabt og stadig skaber stor debat om det etisk og forskningsmæssigt forsvarlige i især skjulte observationsmetoder. Fordelen ved at benytte netop observation som metode er, at der er stor enighed om metodens brugbarhed, netop i forhold til at dokumentere menneskelig adfærd. Desuden er det fordelagtigt at tilgangen afgiver et ret præcist billede af virkeligheden. På denne måde kan man i valget af metode og dertilhørende værktøjer, kompensere for observatørens sprog og holdninger med det formål, at filtrere og minimere disses indflydelse på resultaterne. Metodens grundliggende svaghed, er at observation i praksis kræver erfaring og talent. Desuden kan man, trods de førnævnte strukturelle kompenseringer, ikke tilnærme sig nogen form for objektivitet. Litteraturen på feltet skriver også at det praktisk talt er umuligt ikke at påvirke observanterne på en eller anden måde. Det kaldes 'Hawthorne effekten'. Landsberger(1961) antyder tilmed at observanter bliver påvirket, også selvom de ikke er bevidste om at de bliver observeret. Jeg vil ikke selv gå så langt, men det er ikke urimeligt at antage at andre end observatøren, er opmærksomme på andre menneskers adfærd i deres omgivelser. [5]

6 Sidst men ikke mindst, er der grænser for hvor mange informationer en observatør kan registrere på en gang. DELTAGENDE KONTRA SKJULT OBSERVATION Denne opdeling er alment anerkendt, selvom tilgangene ikke er deciderede modsætninger. Fordele ved deltagende observation Man kan opnå en vis grad af gennemsigtighed, forstået på den måde at alle parter er bevidste om rollerne og dermed kan observatøren fokusere helt på sin opgave, uden at skulle forblive uset under dataindsamlingen. En anden stor fordel ved den deltagende tilgang er, at man kan komme tæt på en given situation og altså finde frem til adfærd og mundtlig evidens, på en helt anden måde end i den skjulte tilgang. Ulemper ved deltagende observation Netop nærheden af den givne situation, er den grundliggende ulempe ved denne undersøgelsesform, da den koster overblik over miljøet. Det er risiko for en høj grad af ændret adfærd, når man bevidst påvirker det observerede miljø som man gør når man gennemfører en deltagende tilgang. Derfor vil observanten være tilbøjelig til at udelade rutinepræget adfærd, til fordel for den 'unormale' adfærd. Det kan være meget svært at vurdere observatørens egen påvirkning af resultaterne, når denne er i en læringsproces samtidig med dataindsamlingen. Desuden er det en anerkendt risiko at observatørens holdninger overføres til observanten, idet at mennesket som udgangspunkt helst vil anerkendes. Det kan ydermere være problematisk at håndtere diverse etiske og modkulturelle oplysninger, som ved gennemgang af det rå datamateriale kan inkriminere observanten. Sidst men ikke mindst, kan det i deltagende observation, ligesom andre former for brugerundersøgelser, være svært at finde tiden til både at observere og registrere. Fordele ved skjult observation Ved at iagtage et miljø fra en behørig afstand, kan man skabe et overblik over adfærden i et givent miljø. Fordi den skjulte observation er baseret på synlig evidens, er det i højere grad muligt at minimere observatørens indflydelse, samtidig med at man får detaljerede informationer om den observeredes adfærd. Tilgangen er desuden fleksibel i måden man analyserer materialet og kan således indgå både kvantitativt og kvalitativt. Det er yderligere en fordel at det er et udtalt mål at tilnærme sig en form for objektivitet, selv når tilgangen behandles kvalitativt. Derfor er der et tilsvarende stort fokus på observatørrollen og integriteten af denne. Ulemper ved skjult observation Det er ikke en uforbeholden fordel at tilgangen primært søger at dokumentere synlige fænomener da man derved udelader ikke-synlige adfærdselementer. Den grundliggende ulempe ligger dog i muligheden for fejlfortolkning af den observerede adfærd, både i selve indsamlingen og i analysen af det deraf følgende materiale. [6]

7 SKJULT OBSERVATION Herunder vil jeg kort beskrive det teoretiske grundlag for de valgte metoder. Jeg valgte at arbejde med den skjulte observation, fordi projektstedet allerede havde inkorporeret elementer af deltagende observation i deres eksisterende undersøgelsesdesign (Sindberg et al. 2009). Det var derfor oplagt at tage fat i en form, der ikke var brugt i forvejen. Når man foretager skjult observation, antager man som regel den totale observatørrolle, med de fordele og ulemper den nu engang har (Angrosino & Mays de Perez, 2000, s. 677; Kristiansen & Krogstrup, 1998, s. 111). Jeg har inddelt den skjulte observation i tre grundlæggende typer, efter orientering og detaljeringsgrad. Kort sagt tager inddelingen højde for fokus mod hhv rum, lokalitet og person/interaktion. De to første typer er nævnt i Friberg & Damsbo Andersen (2009b). Det drejer det sig om 3 forskellige måder at tilgå adfærdsobservation, nemlig sweeping, spotting og shadowing. Det er disse tre metoder jeg har brugt i testen. SWEEPING Beskrivelsen herunder, bygger på Given & Leckie(2003). De kobler skjult observationsmetode med room geography -metode. For at skabe et øjebliksbillede, af brugen og adfærden i rummet, har jeg valgt at bruge denne metode som den er fortolket i min bacheloropgave (Friberg & Damsbo Andersen, 2009a). Jeg har nemlig valgt af notere brugerne og nogle få grundlæggende adfærdskoder på en grundplan over det pågældende rum (se bilag D.1). Til dette formål bruger jeg det samme grundlæggende kodesystem (ibid. s.25) til notering i sweepobservationer som i de andre to tilgange. Det er vigtigt at noteringen sker inden for hvad man med rimelighed kan kalde et øjeblik. Given & Leckie(2003) sætter en øvre tidsgrænse for et afsluttet sweepobservationer på 90 sekunder. Det er imidlertid min vurdering, at jo lavere tid man kan få et sweep ned til, jo mere får det karakter af et øjebliksbillede og at det optimale sweep foregår indenfor sekunder, afhængig af rummets størrelse. SPOTOBSERVATION Til forskel for sweepingmetoden dokumenterer man via denne metode, adfærden indenfor en afgrænset lokalitet. Det er således muligt i langt højere grad at afdække benyttelse og bevægelse, i forbindelse med lokaliteten. Der findes ikke meget metodisk litteratur på netop denne tilgang, men Angrosino & Mays de Perez (2000, s. 678) kalder det selective observation. Det er vigtigt at observatøren befinder sig i en position med direkte udsyn til den pågældende lokalitet fra behørig afstand (se bilag A.2 og figur 4) og observerer på en måde så rollen som den totale observatør (Angrosino & Mays de Perez, 2000, s. 677; Kristiansen & Krogstrup, 1998, s. 111) forbliver intakt. Metoden kan benyttes i en mere løs form til at foretage hurtige forundersøgelser, til at identificere grundlæggende problematikker og i sammenhæng med andre metoder, afdække hvor en decideret undersøgelse skal sættes ind. Noteringsapparaturet (se bilag D.2.1) er inspireret af det skema som Given & Leckie (2003, s. 10) bruger til at foretage sweeps. [7]

8 SHADOWING Med inspiration i den individorienterede metode som Underhill(1999), Björneborn(2008) og Czarniawska(2007) benytter sig af, har jeg, udover at følge efter en bruger ad gangen, udviklet et tredimensionelt noteringssystem. Grundlæggende bygger noteringen på 2 dimensioner, en visuel gengivelse af brugerens rute igennem biblioteket med koder for stop og bevægelse. Dernæst en tekstuel gengivelse af samme rute med grundliggende oplysninger om brugerens adfærd med tidsangivelser, så de enkelte stop kan tages ud af sammenhængen og analyseres hver især. Herudover har jeg valgt at tilføje en sidste dimension, nemlig løs notering af særligt bemærkelsesværdige detaljer om den observerede adfærd. PRAKSIS Til at begynde med skal jeg nævne at den undersøgelse jeg har lavet på Gentofte Hovedbibliotek og som afsnittet herunder hovedsageligt beskæftiger sig med, er en preliminær undersøgelse. Jeg ligger derfor afstand til analyse og resultater som generaliserbare. Det er nærmere et værktøj til analyse af de brugte metoder jeg ønsker at vise, mere end en decideret undersøgelse. Testundersøgelserne tager, i vid udstrækning og efter projektstedets ønske, udgangspunkt i udlåns- og afleveringsområdet på Gentofte Hovedbibliotek. Jeg har i testene bestræbt mig på at give et billede af en typisk dag på Gentofte Hovedbibliotek. De faktiske noteringer fra undersøgelsen ligger som bilag (C) til nærværende tekst. Jeg har brugt de grundplaner jeg har fået udleveret. Disse er imidlertid en del af de endnu ugennemførte planer, som bliver gennemført det kommende års tid. Dog som det eneste er udlåns- og afleveringsområdet allerede implementeret på undersøgelsestidspunktet. Det har derfor indflydelse på noteringen i de områder, der falder uden for dette. Noteringsapparatet til aflæsning af det indsamlede materiale, bliver fremlagt under gennemgangen af sweepings nedenfor, men det er den samme syntaks der er anvendt i alle noteringer. Desuden vil man ved granskning af bilagene, se at jeg har noteret både køn, alder og ved sweeps, endog synsretning, gangretning og andre adfærdsinformationer. Jeg har valgt, ikke at tage disse informationer med i analysen, men derimod fokusere på hhv placering, benyttelse og bevægelse i de respektive tilgange. Det har jeg valgt af hensyn til rapportens format. I tabel 1 har jeg angivet de respektive metoders dækningsgrad på en række grundliggende parametre. Men dækningsgrad menes den grad af dækning indenfor et parameter, en metode potentielt kan afgive. Jeg har taget udgangspunkt i de værktøjer og teknikker jeg har brugt i testundersøgelsen, en udvikling af disse vil kunne ændre en anelse, men ikke grundlæggende på tabellen. Jeg har ydermere givet karakteren 0-3, 0 værende ingen eller sekundær afdækning og 3 værende optimal og detaljeret afdækning. Parameteret placering angiver hvorvidt metoden kan afdække oplysninger om brugernes placering i rummet. Parameteret benyttelse angiver hvorvidt metoden kan afdække brugernes benyttelse af forskellige elementer i rummet. Parameteret bevægelse angiver hvorvidt metoden kan afdække brugernes bevægelsesmønstre i rummet. [8]

9 TABEL 1 SKEMAER OVER DÆKNINGSGRADER SIMON FRIBERG Tilgang/dækning Placering Benyttelse Bevægelse Sweeping Spotting Shadowing SWEEPINGS SÅDAN FORBEREDTE JEG MIG Den endelige testundersøgelse fandt sted i 4 sekvenser fordelt over åbningstiden på en dag. Materialet er gjort tydeligere og nemmere aflæseligt i bilagene B og i figur 1 gengives aflæsningskoderne både til dem og til de andre figurer jeg medtager herunder. FIGUR 1 AFLÆSNINGSKODER Det var vigtigt at udvikle et let aflæseligt noteringsapparat der tog hensyn til mange forskellige faktorer. Det apparat jeg har brugt, er lavet ud fra en overvejelse om at forholde sig i denne balance mellem letlæseligt og komplekst. Uanset hvad er metoden begrænset i sin kompleksitet pga. tidsperspektivet. Netop pga. dette tidsperspektiv var jeg nødt til at udforme en planlagt rute gennem biblioteksrummet med planlagte stop til noteringer. Resultatet af arbejdet med at få tiden ned er vist i bilag A.1. [9]

10 SÅDAN UDFØRTE JEG TESTEN Det viste sig allerede da jeg skulle teste køreplanen, at det varumuligt for mig at få noteringstiden ned under 120sek, hvad jo er det dobbelte af den optimale tid i forhold til at gengive et øjebliksbillede. Jeg gennemførte alligevel testen med denne ruteplan der indeholdt 3 stop, hvor jeg havde 10 sekunder, til at notere det jeg havde observeret på de 30 sekunder det tog at gå til det næste stop. Det betød at noteringspotentialer som reolkiggeri, gangretning, synsretning og fart, ikke kunne gennemføres konsekvent. Desuden så jeg mig nødsaget til notere mens jeg var enroute mellem noteringsstederne, da de dedikerede 10 sekunder ikke var nok til at nedfælde alle placeringer med køn, alder og siddemarkeringer. Dette, kan jeg kun antage, nedsatte min evne til at forblive skjult under observationssekvenserne. SÅDAN AFLÆSER JEG RESULTATER Det er således vigtigt at bemærke hvor i rummet folk er mest i bevægelse, hvis gangretning og fart havde været konsekvent. Dette vil vise rummets centrale navigationscentrum. Det er ligeså vigtig at bemærke hvor brugerne er mindst i bevægelse. Dette vil med størst sandsynlighed være det område der bliver brugt som lavintensiv afslapningszone. Det kan være særdeles interessant at kigge nærmere på, især hvis brugerne benytter rummet anderledes end det er tænkt. Synsvinkler kan være med til at give fingerpeg om eksponeringer og andre servicetiltag skal undersøges nærmere. Faktorer som køn og alder kan også afsløre kønsbestemte adfærdsmønstre, der kan være nyttige i udviklingsøjemed. Endelig er det væsentligt at se områder hvor brugerne er fortættet. Ligeledes vigtigt er det at bemærke områder hvor der er tomt eller næsten ingen brugere. [10]

11 RESULTATER Som nævnt ovenfor vil jeg her fokusere på placering og udelade de mange andre resultater man kan aflæse ud fra materialet. Som figur 2 med al tydelighed viser, er der en koncentration af brugere på torvet og udlån/aflevering. Der er således også en udtynding i en vis radius herfra. FIGUR 2 FULDT SWEEP Ligeledes er der næsten mennesketomt langs med den ene væg, som man kan se på figur 3. Det er ikke overraskende, den midlertidige væg der grænser op til ombygningen af børnebiblioteket der var pågående under undersøgelsen. I øverste venstre hjørne kan man se hjørnet af torvet og udlåns/afleverings området. FIGUR 3 TOMT SWEEP Selvom bevægelsesnoteringerne ikke er konsekvente, er det tydeligt at området fra udlån/aflevering til informationsskranke fungerer som centrum for bevægelse i rummet. [11]

12 SPOTOBSERVATIONER SÅDAN FORBEREDTE JEG MIG Jeg brugte lang tid på at finde den plads, der gav det bedste udsyn til fokusområdet og havde fundet et rigtigt godt sted med umiddelbar udsyn til 95% af området samt med hurtig adgang til at se resten. Dette observationspunkt blev imidlertid forringet af nye reoltyper foran udlån/aflevering, der havde faste bagvægge og altså ikke var til at se igennem(se bilag A.2). FIGUR 4 SYNSVINKEL SPOT Det skyldtes at jeg ikke gennemførte testen samme dag som jeg forberedte den. Det betød at jeg kun kunne observere selve interaktionen ved automaterne og det med yderligere nedsat udsyn. Det lykkedes mig dog at finde en position, hvor jeg kunne se omtrent det samme men på et mindre område, som vist på figur 4. Det er vigtigt at finde et godt fast observationspunkt når man skal udføre spotobservationer. Jeg besluttede mig for at gennemføre undersøgelsen i sekvenser på 20 minutter, selvom det er højst frarådeligt, da metoden er meget drænende. Det betyder de facto at man mister flere informationer jo længere tid man observerer. Det skyldes ganske enkelt at man lægger mærke til mindre, jo længere tid man har observeret brugere udføre de samme handlinger, i det samme område. Jeg ville dog gerne vise længere tids adfærd end de 10 minutters sekvenser jeg vil anbefale man starter med. Jeg brugte tre dage på at sidde og observere løst på fokusområdet, for at kortlægge problematikker. Her besluttede jeg blandt andet at medtage standnummer, som man kan se på figur 4. Det gjorde jeg for at vise at man ved at tilføje placering, kan vurdere om en særlig adfærd knytter sig til specifikke placeringer, fx henvendelse til personale. De øvrige problematikker jeg kunne udlede fra de tre dages løse observation, har jeg udtrykt ved at indrage dem som noteringsmuligheder i spotobservationsskemaet (se bilag D.2.1). SÅDAN UDFØRTE JEG TESTEN Jeg sad ved et rundt bord med direkte udsyn til området ved hver observationssession. Punktet var temmeligt tæt på området, så faren for at blive 'opdaget' som observatør var relativ stor. Jeg ændrede således udseende og 'undskyldning' ved hver session og det krævede en del kreativitet. Herunder er et par eksempler af dem jeg brugte. [12]

13 Én dag løste jeg skakproblemer og noterede mine 'træk' på observationsskemaet iført en t-shirt og med læsebriller uden styrke. En anden dag sad jeg og læste 'lektier' iført en trøje Det er essentielt for denne form for observation, at man ikke fremstår som en undersøger da sessionens 'skjulthed' da ville kompromiteres. Derfor skulle det også være aktiviteter der kunne tænkes at tage de 20 minutter observationen tog. Ligeså vigtigt er det at man forsvinder umærkeligt ud af brugernes opmærksomhedssfære i de perioder hvor der ikke foregår undersøgelser. Desuden forsøgte jeg at inddrage ikke-visuelle observationer der hvor jeg havde mulighed for det. Det viste sig at være meget kompliceret men ikke uinteressant. Det kræver dog at observatøren er så tæt på observanten at man kan høre hvad personen taler om, tonefaldet eller dialekt. Det kan fx være med til at bekræfte en mistanke om at kunden er irriteret, hvis man kan medtage i observationen at kunden mumler surt eller råber frustreret på hjælp fra noget personale. De visuelle observationer i det nævnte eksempel kan være med til at kortlægge hvilke faktorer der spiller ind i denne irritation. Kan man så oven i købet fange personen ind til et interview eller på anden udspørgende måde få afklaret hvad personen selv mener var årsagen til en tilspidsning, så kan man identificere et problem som kan løses ved at fjerne årsagen til irritationen og dermed skabe et bedre miljø for kunden. SÅDAN AFLÆSER JEG RESULTATER Når man aflæser et skema for spotobservation er det en god idé på forhånd at have særlige problematikker man kigger efter. Det vigtige når man bearbejder den information der er i et sådant skema, er at genkende de adfærdsmønstre der træder frem. Her kan det være en stor hjælp at se på køn og estimeret alder fx hvis størstedelen af de kvindelige brugere over 40 har mindst én taske og én jakke og de bøger de skal låne med sig til udlånsautomaten. I dette tilfælde er det tydeligt at problematikken falder under det man kalder handallotment (Underhill 1999), har brugeren frie hænder til at frigive en serendipitiv impuls? RESULTATER Det er bemærkelsesværdigt at ud af 15 observerede personer over i alt 40 minutter, henvender 11 sig til personalet. Af de 11 er 8 kvinder og 3 mænd, hvilket svarer proportionelt til den overordnede fordeling på 11 kvinder og 4 mænd (se bilag C.2.1-2). Der er desuden flere henvendelser om formiddagen end om aftenen, selvom antallet af observanter er omtrent det samme. Det er især kvinder over 40 år der henvender sig mere end 1 gang til personalet. SHADOWOBSERVATION SÅDAN FORBEREDTE JEG MIG Jeg har aldrig beskæftiget mig denne undersøgelsesform før jeg påtog mig at gennemføre denne test, alligevel er jeg overvældet over den indsats og erfaring der skulle til for at foretage testen. Det krævede 22 forsøg der hver især kun kunne bruges til at forbedre det næste. Det lykkedes mig at færdiggøre 3 shadows og disse nåede stadig ikke helt det niveau de burde. Kort sagt så stoppede jeg, da jeg kunne fastholde en kundes besøg igennem biblioteket og notere uden at blive 'afsløret'. Men der er mange overvejelser og faktorer der vil forbedre iagttagelserne, hvis de 3 [13]

14 forsøg jeg tog med var nr eller endnu bedre, hvis det var nr Det bliver så meget mere vigtigt at have en struktureret og ordnet notering jo mere observatørafhængige metoderne er (Angrosino, 2008, s. 41). Kvaliteten af resultaterne af shadowmetode er i høj grad afhængig af observatøren. SÅDAN UDFØRTE JEG TESTEN Udførelsen af denne del af testen var i særdeleshed en læringsproces for mig. Grunden til at det til sidst lykkedes at gennemføre tre succesfulde shadows i træk var at jeg efter hver mislykket satte mig ned og vurderede hvad der gik galt og hvordan jeg kunne undgå at lave den samme fejl igen altså en evidensbaseret praksis. Dette er vigtigere i en eventuel implementering end at lære af mine fejl. Der var således fem grundlæggende faktorer der skabte fejl og således forbedrede kvaliteten af mine shadowobservatoner. Jeg lærte at holde afstand, men ikke for meget, at notere på et ark inde i en bog, at holde brugeren inden for synsvinkel og altså ikke miste hende, at undgå direkte øjenkontakt, at bemærke adfærd i min perifere synsvinkel. SÅDAN AFLÆSER JEG RESULTATER Når man skal aflæse resultater udfra shadowobservationer, er det vigtigt at udvælge et eller flere foki. Denne filtrering af data er nødvendig af den simple grund, at informationspotentialet er uoverskueligt. Det datafilter jeg har brugt er her fordelt på følgende områder. Identifikation af mønstre, altså ofte forekommende adfærd, i særdeleshed bevægelsesmønstre (traffic flow). Herunder kan man bemærke hvor brugerne kommer ind og hvor de går ud igen. Endelig kan man kigge nærmere på om der er særlige områder, hvor brugerne har en særlig adfærd. RESULTATER Björneborn (2008) skriver om to typer af grundlæggende adfærd i forbindelse med biblioteker, nemlig hhv divergent og konvergent adfærd. Dette skal forstås som en trinløs skalering mellem serendipitiv og planlagt adfærd. På figur 5 ses en af shadowobservationerne af en kvinde i 30 erne der udviste det man kan kalde et primært konvergent mønster idet det virker planlagt og brugeren var hurtigt ude fra biblioteket, i øvrigt af samme udgang som indgang, med minimal opmærksomhed på eksponeringer i biblioteksrummet. [14]

15 FIGUR 5 SHADOWING - EKSEMPEL PÅ RUTE ANALYSE I denne undersøgelse har jeg brugt kvalitativ analyse, dels fordi det giver en detaljeret information om brugernes adfærd, dels fordi kvantitativ analyse er en udbredt og traditionel måde at bruge undersøgelsesresultater indenfor biblioteksvidenskabelige kredse. Denne undersøgelse skulle jo, som bekendt være kendetegnet af at benytte alternative tilgange til brugerundersøgelser. En kvalitativ analyse af et skjult observationsstudie, kan give unikke oplysninger om: Rummet, personer, aktiviteter, handlinger, objekter, særlige hændelser, sekvenser og endda overfladiske vurderinger af hensigter (se evt. Friberg & Damsbo Andersen, 2009a). Det giver mulighed for vurdering af både mønstre og abnormalitet i forhold til adfærden. Det er givetvis ugyldigt at tillægge testen en evne til at afgive en decideret mønster, men ovenstående giver alligevel et fingerpeg om hvordan de respektive metoder danner en akkumulativ viden om brugerne. I en sådan analyse er det vigtigt at vurdere og forsøge at forklare fx tomme områder og områder med høj aktivitet. Man kan også vurdere andre principper som fx henvendelse til personalet eller handallotment. [15]

16 PERSPEKTIVERING Metoderne kan med lokale justeringer applikeres til de andre biblioteker i kommunen, selvom denne rapport tager stilling til forholdene i Gentofte Hovedbibliotek. Brugen af skjulte skjulte observationsmetoder og det enorme informatiomspotentiale det indebærer er en tilgang der vinder stadig større hævd også i bibliotekssektoren (jvf nye undersøgelsesdesign i bibliotekerne i Herning og Århus. Det er tydeligt at der sker et skred i den måde man opfatter begrebet brugerdreven innovation. Spørgsmålet presser sig på: Ønsker vi at udvikle biblioteker baseret på information om brugernes egen opfattelse af deres adfærd og præferencer, eller skal man i højere grad bruge viden om deres faktiske adfærd til at evaluere bibliotekets tilbud? (Friberg & Damsbo Andersen 2009b). Denne undersøgelse vil forhåbentlig tjene som værktøjskasse og inspiration til at benytte en praktisk talt uudtømmelig informationskilde til faktisk brugeradfærd. Kun tilrettelæggelsen af undersøgelserne sætter grænser for hvor meget information man kan få omkring brugernes adfærd. KONKLUSION Hvordan kan Gentofte Hovedbibliotek så benytte skjulte observationsmetoder som supplement til det nuværende undersøgelsesdesign? Samlet set tror jeg at Gentofte Hovedbibliotek vil få mest ud af at starte med at implementere spotobservation i deres nuværende undersøgelsesdesign, da denne metode er den nemmeste at begynde med. Det er en metode der effektivt kan modificeres til at imødekomme evaluering af diverse beslutninger, i forbindelse med den nye indretning fx skiltning, eksponering eller servicemål. Periodiske sweepingobservationer af hele biblioteket med det formål at identificere og problematisere fokusområder til spotobservationerne, kunne også være et godt sted at starte. Implementering af shadowing er væsentligt mere krævende, både i forhold til tid og erfaring. Det er mit forslag at de dedikerede observatører jævnligt fortager shadowtræning både i og udenfor biblioteket, for at opbygge den nødvendige erfaring og kendskab til fejlfaktorer. Det er den metode der tager længst tid og størst koncentration at gennemføre, men potentialet for nyttige informationer, er tilsvarende stort. Det er værd at bemærke at ud af 25 forsøg, var det kun de sidste 3 der var gennemført og nogenlunde brugbare. Jeg har desværre ikke været I stand til udføre en brugbar cost benefit analyse på en mulig implementering, men det ville være en god idé, især pga det store tidsforbrug på træning, analyse og ikke midst formidling som ikke matcher nogen form for kvantitativ undersøgelse. Derfor vil jeg anbefale at starte med en skaleret undersøgelse og derfra vurdere hvordan man bedst kan indpasse metoderne i det nuværende design. Konsekvenserne for en sådan tilpasning er svær at overskue som sådan, men der skal naturligvis lægges spørgsmål ind i brugerinterviews og fokusgrupper, der kan afdække de aspekter ved adfærden der er svært at anskue udelukkende gennem skjulte observationsmetoder. [16]

17 For yderligere at øge validiteten, kan man naturligvis i lige mål med andre tilgange, foretage undersøgelserne spredt over tid. Således kan man afdække ændret adfærd i forhold til tid på dag, ugedag, uge på året, måned på året og vejrlig. Samtidigt foretager man gentagelser af samme tilgang og øger dermed også reliabiliteten. Man skal dog være sig bevidst at validiteten/reliabiliteten altid vil være gradueret i forhold til andre mere kvantitative tilgange. LITTERATURLISTE Angrosino, M. V. & Mays de Pérez, K. A. (2000). Rethinking observation. s I: Denzin & Lincoln (red.). Handbook of Qualitative Research. 3. udg. Sage. Angrosino, M. (2008). Doing ethnographic and observational research. Sage. Björneborn, L. (2008). Serendipitetsfaktorer og brugeradfærd på det fysiske bibliotek. Dansk Biblioteksforskning, 4(2), s Lokaliseret den 30. november 2009 på Czarniawska, B. (2007). Shadowing: And other techniques for doing fieldwork in modern societies. København: Copenhagen business school. Friberg, S. & Damsbo Andersen, C. (2009a). En undersøgelse af afstanden mellem intention og adfærd. Bacheloropgave. Lokaliseret den 30. november 2009 på Friberg, S. & Damsbo Andersen, C. (2009b). Biblioteksrummet under lup. Bibliotekspressen (2009)19, s Lokaliseret den 30. november 2009 på Given, L. & Leckie, G. (2003). Sweeping the library: Mapping the social activity space of the public library. Library and information science research, 2003(25), s Lokaliseret den 30. november 2009 på Gladwell, Malcolm. (2004). Det magiske vendepunkt. Viby Jylland.Jyllands-Postens erhvervsklub. Kristiansen S. & Krogstrup H. K. (1999). Deltagende observation. København: Hans reitzel. Landsberger, Henry A. (1961). Hawthorne revisited. Ithaca. Cornell. Miriampolsky, Hy. (2006). Ethnography for marketers: A guide to consumer immersion. Sage. Sindberg, S., Grøntved Larsen, S., Holmgaard, M. U. (2009). Evaluering af bibliotekets tilbud og services: Gentofte bibliotekerne. Lokaliseret den 30. November 2009 på [17]

18 Underhill, P. (1999). Why we buy: The science of shopping. New York City: Simon & Schuster. FIGURLISTE Alle grafisk tillempede figurer og tabeller både i rapporten og bilagene er udformet af Camilla Damsbo Andersen, BSc i Informations- og Biblioteksvidenskab, dog med baggrund i forfatterens rå datamateriale og efter dennes anvisninger. Det rå datamateriale ligger også i bilagene. Figur 1 Aflæsningskoder Figur 2 Fuldt sweep Figur 3 Tomt sweep Figur 4 Synsvinkel spot Figur 5 Shadowing - eksempel på rute TABELLISTE Tabel 1 Skema over dækningsgrad BILAGSLISTE Bilag A.1 Observationskort til sweeps Bilag A.2 Synsvinkel til spotobservation Bilag B.1.1 Sweepobservation 1 bearbejdet Bilag B.1.2 Sweepobservation 2 bearbejdet Bilag B.1.3 Sweepobservation 3 bearbejdet Bilag B.1.4 Sweepobservation 4 bearbejdet Bilag B.2.1 Shadowobservation 1 bearbejdet Bilag B.2.2 Shadowobservation 2 bearbejdet Bilag B.2.3 Shadowobservation 3 bearbejdet Bilag C.1.1 Sweepobservation 1 råmateriale Bilag C.1.2 Sweepobservation 2 råmateriale Bilag C.1.3 Sweepobservation 3 råmateriale [18]

19 Bilag C.1.4 Sweepobservation 4 råmateriale Bilag C.2.1 Spotobservation 1 råmateriale Bilag C.2.2 Spotobservation 2 råmateriale Bilag C.3.1 Shadowobservation 1 råmateriale Bilag C.3.2 Shadowobservation 2 råmateriale Bilag C.3.3 Shadowobservation 3 råmateriale Bilag D.1 Kort til sweepobservationer Bilag D.2.1 Noteringspapir til spotobservationer Bilag D.2.2 Kort til spotobservation Bilag D.3 Noteringspapir til shadowobservation [19]

20 Bilag A.1 Observationskort til Sweeps [20]

21 Bilag A.2 Synsvinkel til spotobservation [21]

22 Bilag B.1.1 Sweepobservation 1 bearbejdet [22]

23 Bilag B.1.2 Sweepobservation 2 bearbejdet [23]

24 Bilag B.1.3 Sweepobservation 3 bearbejdet [24]

25 Bilag B.1.4 Sweepobservation 4 bearbejdet [25]

26 Bilag B.2.1 Shadowobservation 1 bearbejdet NR BESKRIVELSE AF AKTIVITET TID 1 KIGGER RUNDT 10 SEC KIGGER RUNDT 30 SEC STÅR OG KIGGER PÅ 4 TAGER EN BOG. KIGGER OG SÆTTER DEN PÅ PLADS. 20 SEC SÆTTER SIG NED OG LÆSER, FORDYBET, AVIS. AVISEN LÅ PÅ BORDET. SNAKKER MED EN KVINDE PÅ SAMME ALDER SOM SIDDER DER I FORVEJEN. HALVVEJS BYTTER DE AVIS. 25 MIN STOPPER OG TAGER TYND BOG MED 10 SEC LÅNER BOGEN UDEN HJÆLP. 45 SEC FORLADER BIBLIOTEK Noter: Mand i 60 erne. Virker målrettet. Observationen varede 35min og 8 sec. [26]

27 Bilag B.2.2 Shadowobservation 2 bearbejdet NR BESKRIVELSE AF AKTIVITET TID 1 EFTER AT HAVE KIGGET PÅ RESERVERING STOPPER HUN OG TAGER 3 MATERIALER UD. BARNET I BARNEVOGNEN FÅR EN BANAN. 1MIN 2 HUN GÅR OM TIL DE AFLEVEREDE MATERIALER. FINDER 1 MATERIALE (DVD) VIRKER MÅLRETTET. 45 SEC. 3 GÅR ET PAR METER TIL NÆRMESTE UDLÅNSAUTOMAT OG LÅNER DU 4 MATERIALER. SPØRGER PERSONALET 2 GANGE UNDER DENNE SESSION 2 MIN Noter: Kvinde i midten af 30 erne med barnevogn. Barnet er uroligt. Der er indkøb under barnevognen. Virker travl. Observationen varede 11min 4 sec [27]

28 Bilag B.2.3 Shadowobservation 3 bearbejdet NR BESKRIVELSE AF AKTIVITET TID 1 KOMMER IND OG VIRKER STEDKENDT MEN AFSØGER BØRNEAFDELINGEN. STOPPER 10SEC FOR AT NAVIGERE. HAN KIGGER IKKE PÅ BØGERNE STÅR VED BØRNEBIBLIOTEKARENS SKRANKE 15 SEC. GÅR TIL POSTITION STÅR I 15 SEC OG VIRKER OPSØGENDE. GÅR TIL POSITION STÅR I 10 SEC VED BØRNEBIBLIOTEKARENS SKRANKE. VIRKER IRRITERET OG UTÅLMODIG. HAN FORTSÆTTER OM BAG REOLERNE BAG SKRANKEN 5 HAN STÅR I SEC OG KIGGER PÅ LUCKY LUKE BØGER UDEN AT TAGE EN OP. VIRKER UMOTIVERET I SIN ADFÆRD STÅR I 20 SEC OG SKIMMER FORSIDER PÅ YDERSTE PJECER. KIGGER RUNDT, MEN IKKE PÅ BØGER GÅR OVER PÅ DEN ANDEN SIDE AF BIBLIOTEKET. HAN HAR FORMENTLIG SET DE UDSTILLEDE DVD ER OG MUSIK DA HAN GIK RUNDT TIL PKT 5 DA DER ER HUL I VÆGGEN.. HER KIGGER HAN PÅ DVD ER I CA 3MIN MENS HAN KIGGER RUNDT. 8 GÅR TILBAGE TIL MIDTEN AF BØRNEBIBLIOTEKET. VIRKER OPSØGENDE. STÅR OG SPEJDER OG DREJER SIG I CA 1 MIN GÅR OVER TIL VOKSEN DVD/FILM/SPIL AFDELINGEN. SPEJDER STADAIG PRØVER AT BENYTTE PC, DEN DUER IKKE, SÅ HAN GÅR VIDERE IRRIRTERET SKIMMER HURTIGT REOLEN MED RESERVEREDE DVD ER OG GÅR UD I FART Noter: Manden er i starten af 20 erne. Han har overtøj på samt medbragt taske på ryggen. Han kiggede på sin mobil 7 gange. Observationen varede 20min og 42 sec. [28]

29 Bilag C 1.1 Sweepobservation 1 råmateriale [29]

30 Bilag C.1.2 Sweepobservation 2 råmateriale [30]

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED To metoder To personer To dage DET KAN I FÅ SVAR PÅ HVOR GODT IMØDEKOMMER UDSTILLINGERNE VORES MÅL? HVAD GØR INDTRYK PÅ

Læs mere

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne:

BILAG 2. Produkt. 1. Rapporten. Til Køgebibliotekerne. Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: BILAG 2 Produkt Til Køgebibliotekerne Fra min projektplan er der skrevet omkring produktet til KøgeBibliotekerne: Der er i projektets beskrivelse blevet fastlagt, at der afleveres en rapport over nytten

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter.

En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. En undersøgelse af biblioteksservicen i landdistrikter. Et samarbejde mellem Esbjerg, Varde, Ringkøbing-Skjern og Skive biblioteker samt Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet. Videnskabelig

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse

Projektplan BILAG 1. Målbeskrivelse BILAG 1 Projektplan Målbeskrivelse Problemfelt og problemstilling - hvilken type behov er opstillet fra projektstedet, og i hvilket fagligt område befinder dette sig indenfor. Formålet for dette projekt

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP

TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP TESTPLAN: SENIORLANDS WEBSHOP Indledning Vi vil i vores brugervenlighedsundersøgelse teste Seniorlands webshop 1. Vi vil teste hvor at webshoppen fungerer set ud fra en bruger af Internet. Vi vil blandt

Læs mere

Kreativt projekt i SFO

Kreativt projekt i SFO Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Interesse- og effektmåling

Interesse- og effektmåling Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide

af det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske

Læs mere

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik

Testplan. Research spørgsmål. Testpersonens karakteristik 1 Indhold Testplan... 3 Research spørgsmål... 3 Testpersonens karakteristik... 3 Metoden... 4 Vi tager udgangspunkt i think aloud princippet... 4 Skitse og timing... 4 Forberedelse til test... 4 Introduktion

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd?

Problemformulering Hvordan evaluere man i IBSE, når produktet ikke er kendt på forhånd? Professionsprojekt Per Theill Lauritsen AMxxxxxx Indledning Denne praktik forløb på Skipper Clements Skole. Jeg havde i denne praktik 1. klasse til matematik, 3. klasse til matematik og natur/teknik og

Læs mere

Reflekstions artikel

Reflekstions artikel Reflekstions artikel Kommunikation/IT er et fag hvor vi lærer at kommunikere med brugeren på, og hvorledes mit produkt skal forstås af brugeren. Når man laver en opgave i faget, er det brugeren der lægges

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015

Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 TE/30.11.15 Opsamling på fællesmødet for IT-koordinatorer november 2015 Hotel Park Middelfart Viaduktvej 28 5500 Middelfart 2. november 2015 Velkomst og opfølgning på mødet i juni Tina og Kristian bød

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion

MindLab. Institution MindLab. Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder. Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion MindLab Institution MindLab Forfattere Christian Bason, innovationschef Niels Hansen, projektleder Opgavetypen der eksemplificeres Vidensproduktion Kort om MindLab MindLab er en udviklingsenhed, der har

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode

FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode FIP stx/hf 2019 samfundsfag Workshop i kvalitativ metode Konkrete kvalitative øvelser til elever i interviews og observation, og introduktion til kodning af kvalitative data og brug af display. Vibeke

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Koncept 3, Skan og find det usete

Koncept 3, Skan og find det usete Koncept 3, Skan og find det usete Hvis en hjemmeside først optræder på side 10 i google søgeresultat er den praksis usynlig fordi meget få brugere bladrer om på side 10 i et søgeresultat. Tilsvarende er

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 14 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Hansenberg Svarprocent: 38% (31 besvarelser ud af 786 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed og Det fremtidige

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv

GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang

Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Kvalitative undersøgelser med en systematisk tilgang Øvelser til forberedelse og bearbejdning af interviews. Vibeke Krag Skov Petersen, Frederiksborg Gymnasium & HF PROGRAM 1. Intro 2. FØR interviewet

Læs mere

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5

Design Ergonomi. Brainstorm på billede. 6. december 2011 ROSKILDE TEKNISKE ROSKILE HTX KLASSE 3.5 Design Ergonomi Indledning Ergonomi er endnu et projekt hvor vi for lov at arbejde med design, og opleve hvad der kan stå bag et design. Som nu i dette projekt, måden man bruger et produkt på, og hvor

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Interesse- og effektmåling

Interesse- og effektmåling Interesse- og effektmåling Insero 13 Svarprocent: 76% (1278/18) Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring Interesse

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125

Tietgenskolen - Nørrehus. Data warehouse. Database for udviklere. Thor Harloff Lynggaard DM08125 Tietgenskolen - Nørrehus Data warehouse Database for udviklere Thor Harloff Lynggaard DM08125 Juni 2010 Indhold Beskrivelse... 3 Data warehouse... 3 Generelt... 3 Sammenligning... 3 Gode sider ved DW...

Læs mere

Behandling af kvantitative data 19.11.2012

Behandling af kvantitative data 19.11.2012 Behandling af kvantitative data 19.11.2012 I dag skal vi snakke om Kvantitativ metode i kort form Hvordan man kan kode og indtaste data Data på forskellig måleniveau Hvilke muligheder, der er for at analysere

Læs mere

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET

FORNYELSE I FÆLLESSKAB. -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB -genvej til innovation på arbejdspladsen KULTUR- TERMOMETERET FORNYELSE I FÆLLESSKAB OVERBLIK OVER TRIN OG VÆRKTØJER TRIN FORMÅL VÆRKTØJER Kulturtermometer Finde frem til hvilken

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til. Oktober - November Produkt

Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til. Oktober - November Produkt Undersøgelse angående Køge kommunes borgeres kendskab til Oktober - November 2008 Produkt Camilla Bøcher Roesen, Mie Aksglæde Olsen & Camilla Trihøj Nielsen Danmarks Biblioteksskole 2008 Undersøgelse angående

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Metoder og produktion af data

Metoder og produktion af data Metoder og produktion af data Kvalitative metoder Kvantitative metoder Ikke-empiriske metoder Data er fortolkninger og erfaringer indblik i behov og holdninger Feltundersøgelser Fokusgrupper Det kontrollerede

Læs mere

Introduktion til projekter

Introduktion til projekter Introduktion til projekter v. 1.0.3 Introduktion I dette materiale ser vi overordnet på, hvad projekter egentlig er, hvordan de er skruet sammen og hvilke begreber, som relaterer sig til projekter. Vi

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009

Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 Undervisningsmiljøvurdering DJM 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Datagrundlag... 3 2.1 Deltagernes fordeling... 4 2.2 Usikkerhed... 4 3 BA/KA Besvarelser... 5 3.1 BA/KA kønsfordeling og rette

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Materiale til kursus i brugercentreret design

Materiale til kursus i brugercentreret design Materiale til kursus i brugercentreret design Sønderborg 2014 Indledning Hvorfor brugercentreret design? Fordi det giver god mening! Og fordi det medvirker til at kvalificere koncepter, undervisningsaktiviteter,

Læs mere

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014

FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling. Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 FREMTIDENS BIBLIOTEKER Målgruppebaseret viden til biblioteksudvikling Formidlingskonference Nørrebro teater 5. marts 2014 1 Disposition 1. Undersøgelsens formål og metode 2. De ti målgrupper 3. Målgruppernes

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID

Kultur & Fritid. Holbæk Bibliotek. Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID Kultur & Fritid Brugerundersøgelse 2015 KULTUR & FRITID Benchmarkrapport 2015 & Bibliometerrapport 2015 2 Indledning har i overensstemmelse med Holbæk Kommunes Strategi for brugerundersøgelser gennemført

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm

Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm 2016 Forkortet udgave af: Bruger- og seerundersøgelse 2016 Kvantitativ undersøgelse vedrørende Tidens Tegn Døvefilm Døvefilm ønsker med bruger- og seerundersøgelsen at holde sig opdateret omkring sine

Læs mere

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb

TRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på EUD Grundforløb Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling i forhold til

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN

Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail

Læs mere

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016 Indhold Indledning... 2 Uddannelsesevaluering... 2 Samlet status... 2 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 2

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere