Effektiv mikrokraftvarme

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Effektiv mikrokraftvarme"

Transkript

1 Energiforskningskonference EnergiForsk2012 og Info2012 Tirsdag den 19. juni 2012 Ingeniørhuset, København V Kom og hør hvordan du søger om støtte til forskning, udvikling, demonstration og markedsmodning af nye teknologier og grønne løsninger. Mød andre potentielle ansøgere, skab netværk og lav aftaler. Du kan også besøge energiforskningsprogrammernes infostande og få sparring om projektidéer, ansøgning, tidsfrister m.m. Den årlige energiforskningskonference og informationsdag fokuserer på grøn omstilling og innovationskapacitet. Er innovationsviljen og -kompetencen i virksomheder og forskningsinstitutioner stor nok til at omstille energisektoren og skabe nye eksporteventyr? Henrik Dam, fra DG Research & Innovation i Europakommissionen, fortæller om visionerne for det kommende Horizon2020-program og samspillet med dansk energiforskning. Program: Der bliver indlæg om, hvordan energiforskningen bidrager til grøn omstilling via 3 parallelle sessioner om: 1. Bioenergi 2. Smart Grid 3. Energieffektivitet i bygninger Sessionerne afsluttes med en paneldebat, hvor eksperter inden for hvert område bliver udfordret på, hvordan vekselvirkning mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner kan bidrage til at udvikle fremtidens fossilfrie samfund. Det endelige program forelægger cirka en måned før konferencen afholdes. Effektiv mikrokraftvarme Virksomheden Alpcon A/S og forskere fra Aarhus og Aalborg Universitet har udviklet en såkaldt termoelektrisk generator, der kan konvertere varme til el. Derved vil man kunne øge virkningsgraden for mikrokraftvarmeanlæg og andre energisystemer, hvor overskudsvarmen ellers ville gå til spilde. Projektet har haft til formål at udvikle en løsning, der forøger elvirkningsgraden i et mikrokraftvarmeanlæg. Systemet er baseret på SOFC brændselsceller, der omdanner naturgas til el og varme, men som typisk producerer en del overskudsvarme. Ved at indbygge en termoelektrisk generator (TEG) i systemet, kan en del af varmen omdannes til elektricitet, hvorved forbruget af brændstof reduceres. En TEG producerer strøm, når den udsættes for en temperaturforskel. Teknologien har været anvendt i rumfartsindustrien i mange år, men har indtil nu været for kostbar til kommerciel anvendelse. Udfordringen har derfor været at finde et nyt potentielt billigt TEG materiale, som er stabilt og effektivt ved høje temperaturer. På Kemisk Institut og inano ved Aarhus universitet har forskerne udviklet et nyt materiale kaldet zink-antimonid (Zn4Sb3). Efterfølgende har virksomheden Alpcon A/S, sammen med Aalborg og Aarhus Universitet, udviklet en speciel TEG, som er baseret på dette materiale, og som er i stand til at forøge elvirkningsgraden for et mikrokraftvarmeanlæg. I projektet er der anvendt et simuleret SOFC system, men i næste fase vil der blive bygget et hybridsystem baseret på et kommercielt tilgængeligt SOFC system. TEG'en kan også anvendes og integreres sammen med andre energisystemer, hvor overskudsvarmen ellers ville blive spildt. Alpcon har således udviklet kommercielle løsninger, der reducerer brændstofforbruget i olie/gasfyr og i køretøjer. Arrangører: Konferencen er arrangeret i et samarbejde mellem energiforskningsprogrammerne: Energiteknologisk Udviklings og Demonstrationsprogram (), Energistyrelsen ELFORSK, Dansk Energi Green Labs DK, Energistyrelsen ForskVE og ForskEL, Energinet.dk Programkomitéen for Bæredygtig Energi og Miljø (BEnMI), Det Strategiske Forskningsråd Højteknologifonden Tilmelding: Deltagelse i konferencen er gratis. Tilmelding er bindende og hvis man ikke møder op, opkræves et gebyr på 500 kroner. Tilmelding kan ske på Se under uddannelse/ aktiviteter. Foto: Alpcon SOFC/TEG hybrid system under test hos Alpcon. Panelet med pærer til højre på billedet viser elproduktionen. SOFTEG II - SOFC/TEG hybrid system. Alpcon A/S, Paw Mortensen, ForskEL kroner FiB nr. 39 marts

2 Demonstration af totrinsforgasser i Hillerød Hillerød Varmeforsyning kan snart tage et nyt flisbaseret forgasningsanlæg i brug, som kan forsyne en del af byens indbyggere med el og varme. Teknologien er baseret på to-trins processen, der oprindelig blev udviklet hos DTU-Mekanik. Brændselsceller til det amerikanske marked Partnerskabet for brint og brændselsceller har kortlagt mulighederne for dansk amerikansk samarbejde. Dermed har man imødekommet nogle af de barrierer, som danske aktører oplever i forbindelse med deltagelse i amerikanske projekter og afsætning på det amerikanske marked. Projektet har haft til formål at demonstrere, hvordan træflis kan omdannes til tjærefri gas, der kan anvendes til motordrift på et mindre fjernvarmeværk. Teknologien er baseret på to-trins processen, der oprindelig blev udviklet på DTU-Mekanik og senere dannede grundlag for et demonstrationsanlæg hos kedelfabrikanten Weiss i Hadsund. Oprindelig var det tanken, at det nye demonstrationsanlæg skulle etableres hos Hadsund Fjernvarmeværk, men af forskellige årsager blev projektet efter halvandet års forberedelse flyttet til Hillerød Varmeforsyning. Arkivfoto: BioPress I samarbejde med COWI, DTU og Dall energi er der lavet en opskalering af forgasningsanlægget hos Weiss. Arbejdet har taget udgangspunkt i at fastholde de principper, som er eftervist hos Weiss og dermed undgå nye eksperimenter. Alligevel har det været nødvendigt at foretage en del ændringer, blandt andet fordi varmen ikke blev udnyttet i Hadsund, og en del af funktionerne blev styret delvist manuelt. I Hillerød er der tale om et fuldautomatisk anlæg med en eleffekt på 500 kw og med udnyttelse af varmen i fjernvarmenettet. Håndværkerne er for tiden ved at lægge sidste hånd på anlægget i Hillerød, og der er udarbejdet en strategi for, hvordan teknologien kan bringes ud på det kommercielle marked. Forgasningsanlægget hos Weiss i Hadsund, der har været udgangspunktet for det nye anlæg hos Hillerød Varmeforsyning. Demonstration af 500 kwe totrinsforgasser Weiss A/S, Bjarne Skyum ForskEL kroner Projektet har dels haft til formål at kortlægge formelle samarbejdsmuligheder og kontakter i USA, dels at få konkret og tilgængelig viden om amerikanske interessenter, lovgivning, støttemuligheder, netværk med videre. Partnerskabet tog ved projektets begyndelse kontakt til det amerikanske Breakthrough Technologies Institute (BTI), der fungerer som non profit konsulenter for brændselscellebranchen. Med base i Washington og tætte kontakter til Department of Energy (DoE), samt et bredt netværk i branchen og den amerikanske regering, har BTI været en god samarbejdspartner. Projektet har afholdt to workshops i København, hvor der begge gange var deltagere fra BTI, som også besøgte flere danske virksomheder. BTI vil fremover kunne formidle kontakter mellem danske og amerikanske aktører på bilateralt niveau. Som afsæt til projektet blev der udvekslet en samarbejdserklæring mellem DoE og den danske Energistyrelse. For at opfylde projektets andet formål er der udarbejdet en omfattende rapport, der dels beskriver en række emner på føderalt niveau, dels går i dybden med seks udvalgte delstater. Med henblik på at sikre tilgængelighed og anvendelighed af rapporten er de mange data i rapporten formidlet i et særligt modul på Partnerskabets hjemmeside. Det vil her være muligt at få indblik i rapportens elementer via emnebaserede- samt geografiske søgninger. Den elektroniske platform forventes at være tilgængelig i foråret Kortlægning af dansk-amerikansk samarbejdsmulighed om brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller, Aksel Mortensgaard, , Info: ENS kroner 28 FiB nr. 39 marts 2012

3 Brændselsceller til intern transport Udviklingen af et nyt 10 kw brændselscellesystem med samme dimensioner som en batteripakke giver en lang række lufthavne og virksomheder mulighed for at bruge brint til intern transport. Prøvestationen for mindre Biobrændselskedler i 2011 Trods afmatning i verdensøkonomien er de markedsmæssige muligheder for danske fabrikanter fortsat store, men kunderne stiller store krav til kvalitet og sikkerhed, og der er konkurrence fra udenlandske producenter. Foto: H2 Logic A/S Projektet har resulteret i udvikling af et 10 kw brændselscellesystem til intern transport kaldet H2Drive. Systemet har samme dimensioner som en batteripakke på 80 volt med en kapacitet på 840 ampere-timer, og kan således anvendes i en lang række køretøjer til intern transport som gaffeltrucks og lufthavnskøretøjer. H2Drive indeholder brændselscelle og batteripakke, og kan levere 10 kw kontinuerligt og 30 kw ved spidsbelastning. Virkningsgraden er på 51 procent, og i forhold til tidligere systemer er anlægget simplificeret, ligesom der er sket en række forbedringer med hensyn til frostsikring, støjreduktion og fjernovervågning. H2 Logic har samarbejdet med den tyske producent af lufthavnskøretøjer, MULAG GmBH. Resultatet er en lufthavnstrækker, der er klar til demonstration fra marts Demonstration i seks lufthavne er planlagt i Tyskland, Storbritannien og Danmark. I dag anvender lufthavne typisk trækkere med diesel eller batterier, men nye krav til arbejdsmiljø og udslip af skadelige stoffer gør, at diesel ikke længere må anvendes. Alternativet er dyre diesel-hybrid løsninger eller trækkere med batterier, der ikke kan holde til et helt arbejdsskift. Brint kombinerer fordelene fra batterier og diesel og kan være et konkurrencedygtigt alternativ i lufthavne med et stort kørselsbehov. Lufthavnskøretøj med brændselsceller fra H2 Logic A/S. Foto: Torben Skøtt/BioPress Prøvestationen for mindre Biobrændselskedler på Teknologisk Institut i Århus Projektet har til formål at understøtte de danske producenters bestræbelser på at udvikle og sælge kvalitetssikrede biobrændselskedler, der modsvarer forventningerne om miljørigtige kedler med højere virkningsgrader, lavere emissioner samt øget sikkerhed. I Europa er der fortsat stor interesse for anvendelsen af biomasse i mindre biobrændselsanlæg, og teknologisk er de danske produkter forsat på højde med de bedste i Europa, når det gælder kostpris og anvendelse af forskellige brændsler. Listen over godkendte biobrændselsanlæg på omfatter kedler og løse pillebrændere, der er med i projektets kvalitetssikringsordning. Som en del af ordningen udføres der kvalitetskontrol, som skal sikre, at de producerede kedler har samme standard som de typeprøvede anlæg. Der er både danske og udenlandske produkter på listen. En revision af kedelprøvningsstandarden EN303-5 er på vej, og forventes i slutningen af En foreløbig udgave har været i høring, og de mere end 680 høringssvar er blevet behandlet i løbet af Brandteknisk Vejledning for Biobrændselsfyrede centralvarmekedler BTV 32 udkom i oktober 2011 i en revideret udgave. Den er mere enkel og lettilgængelig, og der er nu overensstemmelse mellem BTV32 og de nye europæiske standarder. HyLift-FLEX Fleksibel og skalerbar brændselscellesystem til intern transport H2 Logic A/S, Jacob Krogsgaard, Kvalitetssikring af mindre biobrændselskedler 2011 Teknologisk Institut, Anette Brønnum, Info: Info: ENS ENS kroner kroner FiB nr. 39 marts

4 Opgradering af biogas med plastikmembran En ny og prisbillig plastmembran kan give selv mindre biogasanlæg mulighed for at opgradere gassen, så den kan sendes ud i naturgasnettet. I projektet er effektiviteten af membranen øget med omkring 50 procent, og man vil nu forsøge at forbedre teknologien yderligere i et nyt ForskNG-projekt. Projektet har haft til formål at udvikle en membran, der kan adskille CO2 fra biogas, så gassen opnår samme brændværdi som naturgas. Arbejdet er foregået i et samarbejde mellem Teknologisk Institut og Dansk Gasteknisk Center. Gasseparation ved membraner er en ny teknologi i forhold til andre etablerede opgraderingsteknologier. Fordelen ved membranseparationen er blandt andet, at det er en forholdsvis billig teknologi, der giver mulighed for, at selv mindre biogasanlæg kan opgradere gassen direkte til naturgaskvalitet. Projektet har da også haft fokus på at udvælge materialer, der er billige uden at gå på kompromis med kapaciteten og kvaliteten af den rensede gas. I projektet er det lykkedes at videreudvikle nogle lettilgængelige og billige polymerer, og der er fremstillet et nyt membranmateriale, som er i stand til at skille CO2 fra biogas, så det både sker hurtigt og effektiv. Et kerneområde har været indlejring af nanoporøse partikler i plastmaterialet, hvilket har givet membranen en række gode egenskaber. Polymermaterialets CO2/CH4-selektivitet er således blevet øget med 50 procent fra 16 til 25. Det vil sige, at når der strømmer 25 CO2-molekyler gennem membranen, slipper der kun en enkelt CH4-molekyle med. Projektet fortsætter i ForskNG-projektet Udvikling af et nyt membrankoncept til biogasopgradering, der strækker sig over to år. Her vil der ske en videreudvikling af membranmaterialet med henblik på at øge selektiviteten og kapaciteten, ligesom mulighederne for at opskalere og kommercialisere teknologien vil blive vurderet. Rå biogas Internationalt samarbejde om brint i 2011 I IEA Hydrogen Implementing Agreement (HIA) samarbejder virksomheder og forskere om produktion, lagring, transport og anvendelse af brint. Formålet er at fremme anvendelsen af brint i energisystemet. Dansk Gasteknisk Center (DGC) varetager det danske medlemskab af HIA på vegne af Energistyrelsen, som sammen med de danske gasselskaber støtter DGC's deltagelse i arbejdet. RisøDTU, inano, Haldor Topsøe A/S, H2logic og DGC er aktive danske deltagere i de 11 igangværende samarbejdsprojekter. HIA har medlemmer fra i alt 23 lande og internationale organisationer. Den daglige administration varetages af HIA-sekretariatet, som er placeret i Washington DC, USA. Formålet med den danske deltagelse i IEA-arbejdet er at koordinere den danske og den internationale F&U indsats på brintområdet, herunder at tilbyde danske aktører deltagelse i internationalt samarbejde. På HIA's hjemmeside, er det muligt at finde nyhedsbreve, årsrapporter, projektrapporter, kontaktoplysninger samt oplysninger om kommende arrangementer blev et meget aktivt år for Danmark i HIA sammenhæng. 35 deltagere fra 20 lande deltog således i HIA s Executive Committees møde i juni København med Energistyrelsen og DGC som værter, mens Task 22 Hydrogen Storage havde 65 deltagerne til en ekspertworkshop med Århus Universitet som vært. På Executive Committee mødet blev Jan K. Jensen fra DGC valgt som HIA formand for perioden IEA Hydrogen Implementing Agreement (IEAHIA) - DK-deltagelse 2011 Dansk Gasteknisk Center, Jan K. Jensen, Info: ENS CO kroner Opgraderet biogas Princippet i den nye membran, der kan opgradere biogas til naturgaskvalitet. Brintselektiv membran til naturgasnettet Teknologik Institut, Jens Christiansen, ForskNG kroner 30 FiB nr. 39 marts 2012

5 Foto: Bioethanol fra planteaffald i udviklingslande Danmark har igennem en årrække opnået en betydelig ekspertise med at producere bioethanol ud fra halm, men hvis teknologien skal kunne eksporteres, er det nødvendigt at teste systemet med andre typer biomasse. Bagasse fra produktion af sukkerrør. I projektet er der arbejdet med at fremstille bioethanol fra udvalgte plantematerialer fra udviklingslande, da det vil kunne fremme en industriel udvikling i disse lande med anvendelse af dansk teknologi. Palmeolieaffald, bagasse fra sukkerrørsproduktion samt eukalyptustræ fra Brasilien, Malaysia og Uruguay er således blevet omdannet til bioethanol gennem forbehandling, hydrolyse og fermentering. Gennem forbehandling ved hjælp af vådeksplosion blev det sikret, at sukkerstofferne var tilgængelige for nedbrydning i den efterfølgende behandling med enzymer, der frigiver yderligere mængder sukkerstoffer til fermentering. Gennem et stort screeningsprogram har forskerne fundet et nyt og bedre enzym til nedbrydning af biomasse. Enzymet stammer fra en svampeart, Aspergillus saccharolyticus, som er opdaget og karakteriseret i projektet, og det har vist sig, at enzymproduktion med denne svamp kan være en attraktiv erstatning for kommercielle enzymer. Endeligt er der blevet udviklet en metode til overvågning af de processer, der foregår ved fermentering af sukkerstoffer. Og gæren, Pichia stipitis, som omdanner sukker til ethanol, er gennem adskillige kemiske mutationer blevet optimeret til at kunne tåle højere ethanolkoncentrationer, hvilket gør den særlig attraktiv til produktion af bioethanol. Projektet blev ledet af Aalborg Universitet og udført i samarbejde med Washington State University. Biobrændsel fra vigtige fremmede biomasser Aalborg Universitet, Birgitte Kiær Ahring ENMI DSF kroner Foto: Karin Svane Bech Energiproduktion fra alger Vækstforsøg med søsalat i pilotskala har vist, at der årligt kan produceres 45 tons tørstof/hektar. Det er adskillige gange mere end for traditionelle energiafgrøder, hvor produktionen typisk ligger på tons tørstof/hektar. Søsalat er en meget udbredt makroalge i Danmark, som har vist sig at kunne producere betydelige mængder biomasse. Forsøg har endda vist, at væksten kan forøges med op til 20 procent, når vand med søsalat bliver gennemboblet med røggas. I forsøgene blev der ikke fundet nogen forskel i væksten, når kunstig røggas, der hverken indeholder svovl eller kvælstofoxider, blev sammenlignet med røggas fra forbrænding af træ eller kul. Det indikerer, at svovl og kvælstofoxider ikke vil hæmme væksten. Metanproduktionen fra søsalat blev målt til milliliter/ gram tørstof (VS). Forbehandling ved neddeling af biomassen resulterede i et betydeligt højere metanudbytte på op til 271 milliliter/gram tørstof. Det ligger nogenlunde midt imellem metanudbyttet fra kogylle og energiafgrøder. Det gennemsnitlige indhold af kulhydrater i søsalat blev målt til 58 procent, og i ubehandlet søsalat blev der fundet 6,1 procent C6 sukkerarter. Ethanoludbyttet fra en simpel fermentering blev på 3 gram ethanol/100 gram tørstof, men det vil blive undersøgt om nye gærstammer kan hæve udbyttet. Endelig blev der foretaget forsøg med at producere brændselspiller ud fra vaskede og tørrede alger. Pillerne var af en meget høj kvalitet, men forbrænding af pillerne blev vanskeliggjort på grund af et meget højt askeindhold på mellem 14 og 35 procent. Høst af søsalat i Odense Fjord til analyser og forsøgsformål. Energiproduktion fra marin biomasse (Ulva lactuca) Teknologisk Institut, Lars Nikolaisen ForskEL kroner FiB nr. 39 marts

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER

PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER Slide 1 PENGE TIL UDVIKLING AF NYE ENERGITEKNOLOGIER 22. januar 2015 Industriens Hus Flemming G. Nielsen, sekretariatschef EUDP Slide 2 DISPOSITION Energipolitikken sætter rammen Energiteknologi en dansk

Læs mere

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S

GRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?

Læs mere

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse

Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Termisk forgasning i Danmark og internationalt - teknologier og udbredelse Seminar om termisk forgasning i Danmark Brøndby, Danmark, 17. november 2015 Morten Tony Hansen Senior projektleder FORCE Technology

Læs mere

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg

www.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets

Læs mere

Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"

Baggrundsnotat: Hvad er grøn gas Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk

Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter. 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Følgegruppemøde for ForskNG og biogas projekter 28. april 2009 hos Energinet.dk Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Hvor længe har vi naturgas fra egne felter? Mia. Nm 3 10 Naturgas-ressourcer og forbrug

Læs mere

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen FutureGas - anvendelse og integration af gasser i fremtidens energisystem Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Klima Globale drivhusgasemissioner COP21 The Emissions GAP Report 2015 Kilde:

Læs mere

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader

EFP ELFORSK ForskEL. Informationsmøde 2006. Energiforskningsprogrammerne. De danske energiforskningsprogrammer. kriterier og grænseflader Informationsmøde 2006 Energiforskningsprogrammerne EFP ELFORSK ForskEL De danske energiforskningsprogrammer kriterier og grænseflader Kim Behnke, sektionschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk REFU strategien

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

EUDP afsluttede projekter 2012

EUDP afsluttede projekter 2012 EUDP afsluttede projekter 2012 Formidling af forskningsresultater inden for bioenergi Formålet har været at sikre en bedre og mere udbytterig kommunikation mellem forskere og praktikere, hjælpe projekter

Læs mere

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Slide 1 Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram Temamøde Fleksenergi og HUBNORTH Ny energiaftale nye politiske rammer EUDP - Prioritering - Kriterier - Erfaringer Nicolai Zarganis, sekretariatschef

Læs mere

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder.

DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011. Tang til energi. Annette Bruhn. PhD forsker projektleder. AARHUS UNIVERSITET Tangnetværket 9.2.2011 Tang til energi Annette Bruhn PhD forsker projektleder DMU Silkeborg Tang til energi - produktionskæden Produktion Høst Forbehandling Energikonvertering Tang biomasse

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål?

Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål? Marin biomasse hvad er det og kan det bruges til energiformål Michael Bo Rasmussen Henrik Fossing Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet it warns that unless new policies are enacted to protect

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Anvendelse af Biogas DK status

Anvendelse af Biogas DK status Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan

Læs mere

Forgasning af biomasse

Forgasning af biomasse Forgasning af biomasse Jan de Wit, civ.ing. Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) I denne artikel gives en orientering om forskellige muligheder for forgasning af biomasse. Der redegøres kort for baggrunden

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard

13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard PROGRAM 13:00 Velkomst DONG Energy, Asger Myken 13:10 Kort introduktion til TINV inkl. opsummering omkring bæredygtige brændstoffer TINV, Lars Overgaard 13:20 Info omkring puljer fra Center for Grøn Transport

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg

Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Focus. Trust. Initiative. Power Packs i Nødstrømsanlæg Agenda Præsentation af Dantherm Power Brændselscellesystemer fra Dantherm Power Nødstrømssystemer fra Dantherm Power Power Moduler fra Dantherm Power

Læs mere

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport

Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Biogas og andre biobrændstoffer til tung transport Foreningen for danske biogasanlæg Økonomiseminar Hotel Legoland, Billund 5 december 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Projektet Støttet

Læs mere

VE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net

VE-Net. Et højteknologisk energi-netværk. VE-Net Et højteknologisk energi-netværk Hvad er? Kan man samle den danske forsknings- og udviklingsindsats indenfor vedvarende energi? Eva Ryberg M. Sc. Sekretariatsleder Fra central til decentral energiproduktion

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011

Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Fremtidig vækst og arbejdspladser hvad kan industrien levere. København 7. juni 2011 Aksel Mortensgaard Partnerskabet for brint og brændselsceller Energistrategi 2050 fra kul, olie og gas til grøn energi

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014

Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller. Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Gaskonference 2014 Brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller 14. november 2014 Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration af aktiviteter Offentliggørelse

Læs mere

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.

Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 80 Offentligt Notat Sagsansvarlig Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4.

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Overordnede formål med innovationsnetværk:

Overordnede formål med innovationsnetværk: De danske innovationsnetværk og partnerskaber hjælper virksomheder med at gøre en unik idé til et konkurrencedygtigt produkt eller serviceydelse. Overordnede formål med innovationsnetværk: 1. At styrke

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September 2009 1 Danfoss A/S 20090909 Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business Fremtidens distribuerede energisystem Indhold: 1. Danfoss

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram. Cleantechdag 2010. Væksthus Hovedstadsregionen. 15. marts 2010 Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrationsprogram Cleantechdag 2010 Væksthus Hovedstadsregionen 15. marts 2010 Nicolai Zarganis, sekretariatschef Side 1 EUDP s formål EUDP yder støtte til projekter

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Fokus for energianalyser 2016

Fokus for energianalyser 2016 4. januar 2016 Fokus for energianalyser 2016 Energianalyser er grundlag for Energinet.dk s planlægning Et grundigt analysearbejde er en nødvendig forudsætning for en vellykket planlægning og drift og i

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø

Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund...

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn

Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,

Læs mere

Deltagelse i IEA Bioenergy

Deltagelse i IEA Bioenergy Deltagelse i IEA Bioenergy I den forløbne treårsperiode er der blandt andet gjort status for småskalateknologier til kraftvarmeproduktion, ligesom der har været workshops om brændefyring, torrefaction,

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

BWE - En Global Aktør

BWE - En Global Aktør BWE - En Global Aktør 28. februar 2011 Nicholas Kristensen Group Burmeister & Wain Energy A/S Lundtoftegaardsvej 93A DK-2800 Lyngby Denmark Tel/fax +45 39 45 20 00/+45 39 45 20 05 info@bwe.dk Det vil jeg

Læs mere

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis

Behagelig og billig varme. med træpiller og træflis Behagelig og billig varme med træpiller og træflis CO 2 Neutral Varme Stigende priser på fossile brændsler, såsom olie og gas kræver alternative og bæredygtige varmeløsninger til decentrale opvarmning.

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Gastekniske Dage 2016

Gastekniske Dage 2016 Gastekniske Dage 2016 GreenLab Skive Ambitionen Skive Kommune vil være en af de førende kommuner i verden, med hensyn til omlægning fra fossile energikilder til bæredygtig energi. Det erklærede mål er

Læs mere

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG

ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.

Læs mere

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem

Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Hvor er biogassen og gassystemet i det fremtidige energisystem Økonomiseminar 2016 Rune Duban Grandal, rdg@energinet.dk Energianalytiker Afdeling for forskning og udvikling Energinet.dk 2016-11-17 Gasperspektiver

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune

Status på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)

Læs mere

180 millioner til biomasse og brændselsceller

180 millioner til biomasse og brændselsceller F orskning i Bioenergi, Brint og Brændselsceller Nr. 11 Juli 2010 180 millioner til biomasse og brændselsceller Over 60 procent af bevillingerne fra EUDPs seneste udbudsrunde gik til biomasse og brændselsceller.

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem

Future Gas projektet. Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Future Gas projektet Gas som en integreret del af det fremtidige Energisystem Biogas2020 Skandinaviens biogas konference - biogassen i en grøn omstilling af Lise Skovsgaard, lskn@dtu.dk Phd. student, FutureGas

Læs mere

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask

Forsøgsordningen for elbiler. Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Forsøgsordningen for elbiler Informationsmøde om energiforskningsprogrammerne 2008 Fuldmægtig Michael rask Denne præsentation Kort om baggrunden for ordningen Drivmiddelrapporten Elbilerne kommer! Den

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Morsø Kommune. Energi i balance

Morsø Kommune. Energi i balance Morsø Kommune Energi i balance Naturkraft Mors er med et areal på 367 km 2 den største ø i Limfjorden. Naturen byder på enestående oplevelser, og rent geologisk er Mors en perle i verdensklasse. Langs

Læs mere

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen International strategi for Hotel- og Restaurantskolen November 2017 Hvorfor internationalisering på Hotel- og Restaurantskolen? Hotel- og Restaurantskolen skal være en erhvervsskole med et internationalt

Læs mere

Energi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration

Energi teknologi. Overblik over støtteordninger. Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration Energi teknologi Overblik over støtteordninger Søg støtte til forskning, udvikling og demonstration indholdsfortegnelse 03 Introduktion 04 Dansk Energi ELFORSK 05 EUDP Energiteknologisk Udviklings- og

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere