Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 1 af 16
|
|
- Frode Ebbesen
- 2 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 1 af 16
2 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse...3 Miljøkortlægning...4 Fremskaffelse af el Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn Grøn el...6 Lokalvarmeværker...7 Miljøkortlægning af varmeværker...8 NRGi s net...8 Affaldshåndtering...9 Energiforbrug i egne bygninger...10 Mesballe...11 CO 2 reduktion...11 Energirådgivning til private kunder...11 Erhvervsrådgivning...12 Biobrændsel...12 Arbejdsmiljø...13 Marts 2006 Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 2 af 16
3 Ledelsens redegørelse Dette grønne regnskab er det 6. grønne regnskab, NRGi udarbejder. Det grønne regnskab beskriver væsentlige miljø- og arbejdsmiljøforhold hos NRGi, og indeholder desuden overordnede visioner, mål og målsætninger på miljøområdet. Det grønne regnskab tilvejebringer dataopgørelser og opnåede resultater samt forventninger til fremtiden. NRGi har et godt indarbejdet kvalitetsstyringssystem, der er certificeret efter DS/EN ISO Som en naturlig følge heraf følges kvalitetsstyringssystemet op med et miljøledelsessystem, der på selskabets biomassebaserede Lokalvarmeværker er certificeret efter DS/EN ISO 14001: standarden. NRGi fik varmeværkerne miljøcertificerede i Arbejdet med miljøforbedringer på varmeværkerne vil fortsætte i 2006, og det overvejes, hvorvidt andre relevante dele af organisationen med tiden skal omfattes af miljøarbejdet. I forbindelse med miljøtilsyn på lageret i Mesballe, blev værdien af et miljøcertifikat undersøgt. Konklusionen blev at de miljømæssige forhold håndteres med kvalitetsstyringen. I løbet af 2005 er der gennemført miljøtilsyn efter de nye regler om differentieret miljøtilsyn på Tranebjerg, Tirstrup, Ørum og Glesborg Lokalvarmeværker. Alle varmeværker er placeret i kategori 1, som omfatter virksomheder, som ved stor egenindsats har bragt sig på forkant i miljøarbejdet. NRGi er ikke underlagt lovgivningen, hvor vi er forpligtet til at aflægge et grønt regnskab, og dette regnskab er således heller ikke underlagt revisionspligt. NRGi har opstillet visioner, målsætninger og politik på miljøområdet, idet vi som virksomhed har gjort os klart, at vi har en miljømæssig forpligtelse over for det omgivende samfund og overfor kommende generationer. Det er NRGi s vision at arbejde aktivt for at mindske miljøbelastningen fra energiforsyning. For at opfylde visionen vil NRGi opstille en række delmål, der vil fungere som pejlemærker i koncernens udvikling. Detaljerede og operative mål fastsættes årligt med nedenstående ledetråde. På miljøområdet har NRGi følgende delmål Have fokus på miljøet og miljøforbedringer ved til stadighed at vedligeholde og udvikle et miljøledelsessystem sådan at det eksisterende certificerede DS/EN ISO 9001:2000 kvalitetsstyringsystem udbygges til også at omfatte miljøledelse efter DS/EN ISO standarden. Alle vore varmeværker er nu miljøcertificeret efter miljøledelsesstandarden DS/EN ISO og der er opstillet miljøhandlingsplaner. I 2005 er der fortsat arbejdet med miljøhandlingsplaner for regulering af Cadmium i spildevand, kontrol med tilsætning af spædevand. Derudover er der igangsat handlingsplaner vedrørende sikring af utilsigtet udslip af olie, energibesparelser og flowregulering på vand til båndfiltrene. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 3 af 16
4 Kvalitets- og miljøpolitik Ledelsen har ansvaret for at sikre, at de fornødne ressourcer til at leve op til de stillede mål og miljø- og kvalitetskrav, stilles til rådighed. Det er NRGi's politik at efterleve kravene i DS/EN ISO 9001/2000 og på udvalgte områder miljøstandarden DS/EN ISO 14001, og kvalitetsstyringssystemets effektivitet skal løbende forbedres. NRGi vil bevare og udbygge certificeringen på kvalitets- og miljøområdet for at sikre en fortsat udvikling af systemet, så det bidrager til at opsamle valide data og til at sikre, at opgaver bliver udført i overensstemmelse med myndighedskrav og selskabets intentioner. NRGi vil kendetegnes ved indholdet i ordene innovation, dynamik og åbenhed, og arbejde for, at alle aktiviteter understøtter dette. NRGi vil ved gennemførelse af markedsundersøgelser finde kundernes forventninger og ønsker og derved tilrette og forbedre vore produkter til disse. I åben og positiv atmosfære sammen med ejere, myndigheder, organisationer, presse og kunder behandle alle kvalitets- og miljøspørgsmål om vores virksomhed. NRGi vil gennem systematisk vedligeholdelse af anlægsdele sikre alle kunder en forsyningssikkerhed over middel for de enkelte kundegrupper. NRGi vil gennem optimering af ressourcer og tekniske systemer sikre, at det er let for vore kunder at komme i kontakt med os. NRGi vil i alle situationer levere kvalitet for pengene. NRGi vil være et godt sted at arbejde, også miljømæssigt. NRGi vil aktivt forebygge forurening og gennem planlægning af vore aktiviteter sikre, at vor påvirkning af det eksterne miljø minimeres mest muligt. Miljøovervejelser inddrages derfor i investeringsbeslutninger og projektering, ved indkøb samt i kundearbejdet. NRGi vil arbejde for at reducere miljøbelastningen af vore aktiviteter og for at dokumentere miljøbelastninger. NRGi vil fastsætte generelle mål, kvalitetsmål og miljømål og gøre målene operationelle og følge op på disse ved en løbende evaluering. NRGi vil sikre, at alle aktiviteter, herunder også outsourcede områder, som et minimum er i overensstemmelse med relevant lovgivning, standarder og retningslinier. NRGi vil sikre en miljøbevidst holdning hos samtlige medarbejdere gennem relevant uddannelse, samt udføre vore dispositioner med respekt for miljøforhold. NRGi vil gennem salg af rådgivningsydelser fremme ansvarsfølelsen hos vore kunder. Miljøkortlægning I løbet af 2001 og 2002 er der udarbejdet en miljøkortlægning for NRGi. NRGi s væsentligste miljøpåvirkninger er vores energiforbrug og vores affaldsmængder. I 2005 er miljøkortlægningerne på varmeværkerne opdateret med de relevante data. Det er efterfølgende besluttet kun at opdatere miljøkortlægningerne i de områder, der er Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 4 af 16
5 miljøcertificeret. I dette regnskab er el-, vand- og varmeforbruget opgjort for Mesballe og Grenåvej. I forbindelse med udfyldelse af affaldsstamkort er mængden af affald på forskellige fraktioner opgjort. Disse mængder fremgår ligeledes af dette regnskab. Ved udarbejdelse af miljøkortlægningen er der sket en øget involvering af medarbejdere i virksomheden, idet indsamlingen af data har berørt og inddraget mange medarbejdere i virksomheden. I forbindelse med indførelse af miljøledelse i relevante dele af organisationen, vil der blive udført miljøkortlægninger for de valgte specifikke områder. Med henblik på øget fokus på de miljømæssige forhold på lageret i Mesballe er der i 2005 udarbejdet en miljøkortlægning for dette område. Forundersøgelsen har imidlertid vist, at gevinsten ved indføre miljøledelse er meget begrænset, og ledelsen har på baggrund af dette godkendt, at der ikke foretages en miljøcertificering af lageret. De miljømæssige forhold håndteres og styres derfor med kvalitetsstyringen. Fremskaffelse af el - På elbørsen køber Energi Danmark A/S energien til selskabet, og den leveres gennem Forsyning A/S. Indtil 1. januar 2005 skulle godt 40% af elektriciteten ifølge bestemmelserne aftages til en fastlagt pris fra de såkaldte prioriterede anlæg (decentrale produktionsanlæg). Efter denne dato er denne bestemmelse bortfaldet. Betalingen til prioriterede anlæg foretages herefter over elregningen via betalingen til de offentlige forpligtelser (PSO Public Service Obligations). I forsyningsområdet findes der en række produktionsanlæg, og årets produktion på disse fremgår af tabellen. Procent af årets køb MWh i 2005 Procent af årets køb 2004 MWh i 2004 Procent af året køb 2003 MWh i 2003 Procent af året køb 2002 MWh i 2002 Miljøvenlig 9,70% ,23% ,03% ,57% decentral (15 stk.) Vindmøller 13,89% ,49% ,16% ,75% (94 stk.) Prioriterede 23,4% ,15% ,18% anlæg I alt Miljø-el 44,12% ,33% ,50% Elbørsen* 100% ,88% ,67% ,50% I alt 100% % % % * Indbefatter det samlede salg i NRGi s område Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn 2004 Selv om NRGi igennem Energi Danmark køber en del elektricitet fra de norske vandkraftværker, så aftages al elektricitet fra det fælles elnet, som den systemansvarlige ELTRA (fra den 1. januar 2005 Energinet.dk) administrerer. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 5 af 16
6 Miljødeklarationen er beregnet efter 200 %-metoden efter anbefaling fra Energistyrelsen. I el deklarationen fremgår miljøbelastningen af 1 kwh i NRGi s forsyningsområde. Miljødeklaration for el leveret i Vestdanmark 2005 Deklaration for el til forbrug Emissioner til luft g/kwh CO Methan (CH 4 ) 0,48 Lattergas (N 2 O) 0,007 CO 2 -ækvivalenter 492 CO 0,25 NMVOC 0,11 SO 2 0,09 NO x 0,98 Støv (TSP) 0,02 Restprodukter g/kwh Kulaske 15,9 Kulslagge 2,1 Gips 4,6 TASP 2,2 Affaldsslagge 10,2 RGP, affald 1,1 Bioaske 0,5 Svovlsyre 1,6 Brændsler g/kwh Kul 146 Olie 2 Naturgas 44 Orimulsion - Biomasse 31 Affald 56 Kernekraftbrændsel (mg uran) - Brunkul - Øvrigt brændsel - Såfremt en virksomhed ønsker at opgøre sin CO 2 udledning, som virksomhedens elforbrug har givet anledning til, kan udledningen beregnes som følgende: Elforbrug i kwh * 479 g/kwh/0,97/ = ton CO 2 I miljødeklarationen ses at CO 2 -emissionen i 2005 var på 479 g/kwh for el leveret til transmissionsnettet. Virksomheden kan derefter beregne CO2-udledningen ved at dividere den oplyste emission med en faktor 0,97 herved medtages nettabet på 3 % i NRGi s distributionsnet. Grøn el I forbindelse med de elprodukter, som selskabet udbyder gennem selskabet Forsyning A/S har kunderne mulighed for at købe produktet Grøn el. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 6 af 16
7 Merprisen for den Grønne El er på 0,30 øre + moms. Vælger kunden dette produkt, så betyder det, at minimum en mængde strøm svarende til kundens forbrug er købt hos en producent med et miljørigtigt anlæg som f.eks. et nordisk vandkraftanlæg.. I NRGi s område er der kontrakter på følgende mængder Grøn El: Kontrakt på Grøn el kwh kwh kwh kwh Lokalvarmeværker NRGi Lokalvarme har 11 varmeværker, hvoraf fyrer 8 med flis, to med træpiller og 1 med halm. Hertil kommer varmeværket i Balle, som suppleres med varme fra lossepladsgas, og varmeværket i Nordby-Mårup, som suppleres med varme fra solfangere. Nedenstående ses oversigt over vore varmeværkers forbrug af brændsler, råvarer og produktion. År Værker Kunder (stk.) Produktion (MWh) Graddage * Forbrug: Halm (Tons) Halmaske (Tons) Flis (Tons) Flisaske (Tons) Piller (Tons) Varme fra gasmotor (MWh) Biogas (m3) Olie (m3) Olieproduktion (%) Flokkuleringsmiddel (Kg) Natriumaluminat (L) Natromlud (Kg) Alarmer (stk.) Produktion pr. kunde ** (MWh) (korrigeret for graddage) (MWh) Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 7 af 16
8 Miljøkortlægning af varmeværker Varme Biobrændsel Vand Røg Aske Spildevand Vores lokalvarmeværker leverer varme til de kunder, der er i nærområdet. Varmen produceres hovedsageligt ved afbrænding af biobrændsler så som halm, træpiller og - flis. På hvert varmeværk er der ligeledes en oliekedel, som anvendes i de situationer, hvor biobrændselskedlen ikke er i drift. Typisk på grund af spidslastsituationer eller på grund af service på biobrændselskedlen. Ved driften af lokalvarmeværkerne sker der ligeledes en udledning af røg, aske og spildevand. Disse udledninger er reguleret af krav fra miljømyndigheder i de pågældende kommuner, hvor de enkelte varmeværker er placeret. Kravene indebærer, at der løbende foretages de analyser, som miljømyndighederne har fundet relevante. Asken fra flisværkerne (flyveaske og bundaske) deponeres på kontrolleret losseplads, asken fra halmværket tilbageføres halmleverandørerne. Spildevandet fra varmeværket udledes efter rensning for slam og tungmetaller til renseanlæg. I 2005 har der været én overskridelse af kravene i miljøgodkendelsen. Overskridelserne skyldes øget Chlorid og Sulfat koncentration i spildevandet. Forholdet er meddelt miljøtilsynsmyndigheden. Bortset fra det nævnte tilfælde har værkerne overholdt grænserne fastsat i gældende miljøtilladelser. Ørum varmeværk er i 2003 miljøcertificeret efter DS/EN ISO De øvrige 10 varmeværker er certificeret efter samme standard i Det er et mål at 95 % af varmeproduktionen skal stamme fra biobrændsler. I 2005 opnåede man 98 %. NRGi s net Kabellægningen af luftledningerne har i 2005 fulgt den vedtagne kabellægningsplan. Der er i 2005 kabellagt ca. 145 km luftledninger, og der resterer ved starten af 2006, 450 km 15 kv luftledninger og 181 km 0,4 kv luftledninger Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 8 af 16
9 Affaldshåndtering NRGi har bygninger placeret i et geografisk spredt område, og er derfor omfattet af forskellige affaldsregulativer og myndigheders afgørelser. Affaldet er i 2005 opgjort på farligt affald fordelt på forskellige fraktioner, fx spildolie, kviksølvholdige lyskilder, spraydåser mv. Derudover haves erhvervsaffald til genanvendelse fx papir, hårde hvidevarer, jern og metal. Erhvervsaffald til forbrænding består af ikke genanvendelige brændbare materialer. Desuden haves en fraktion af deponeringsegnet affald. En stor del af dette er aske fra vores varmeværker. Affald 2005 Farligt affald kg Erhvervsaffald til genanvendelse kg Dæk stk 750 Hårde hvidevarer stk 237 Erhvervsaffald til forbrænding kg Deponeringsegnet affald kg Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 9 af 16
10 I Mesballe er der 4 sandfang og 3 olieudskillere. Disse tømmes én gang årligt, og tilstanden vurderes af én af kommunen godkendt leverandør. Derudover er der en dieselstander, hvor vores biler tanker diesel. Tanken er nedgravet i 1975, og pejles i henhold til gældende lovgivning én gang ugentlig. Pejlingerne sammenholdes med det aktuelle forbrug og den tilførte mængde. Energiforbrug i egne bygninger Der udarbejdes årligt Energimærke for vores bygninger i Mesballe, og det er muligt at få overblik over- og følge energiforbruget. Til energimærket foreligger ligeledes energiplaner, hvori der er beskrevet besparelsesforslag for el, vand og varme. Bygningerne i Mesballe ligger meget fint med lave forbrug pr m 2. På Grenåvej findes meget af virksomhedens edb-udstyr (servere m.m.), hvilket bevirker, at elforbruget ligger højt pr m 2. I efteråret 2004 er en del medarbejdere flyttet fra Bautavej til Grenåvej. Det betyder, at el- og vand forbruget vil være stigende. Der er både i Mesballe og på Grenåvej kommet flere medarbejdere til i 2005, hvilket forklarer de stigende forbrug. Grenåvej Energiforbrug Grenåvej El [MWh] Vand [m3] Varme [MWh] Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 10 af 16
11 Mesballe Energiforbrug Mesballe El [MWh] Vand [m3] Varme [MWh] CO 2 reduktion Energirådgivning til private kunder NRGi udfører i flere afdelinger vederlagsfri energirådgivning. Private kunder har mulighed for at få råd om optimering af boligens elforbrug ved henvendelse i NRGi-butikken på Rolighedsvej og på Rådhuspladsen, og låne el-målere til fastlæggelse af boligens elforbrug samt et udvalg af sparepærer, så disse kan afprøves inden køb. Derudover holdes der kurser for private kunder og for skoleelever i energirigtig adfærd. Såfremt private kunder, forretninger og små virksomheder opvarmer boligen eller kontorlokaler med el eller man bor udenfor fjernvarmenettets kollektive forsyningsområde, kan Rådgivning - og salgsafdelingen hjælpe med alternative opvarmningsformer. Der tilbydes et bredt sortiment lige fra jordvarmeanlæg, varmepumper, træpillefyr m.v. Derudover sælges A-mærkede pærer og -hårde hvidevarer i NRGi-butikken på Rolighedsvej og Rådhuspladsen, hvorved kunderne sikres en energirigtig vare. NRGi har i det forløbne år rådgivet og solgt følgende produkter, som er medvirkende årsag til CO 2 besparelserne: - Jord/vand varmepumper - Luft/vand varmepumper - Luft/luft varmepumper - Klimasolanlæg - Solvarmeanlæg (stand alone) - Energiruder/glas - Fighter brugsvandsvarmepumpe - Ventilation - Sparepærer - Isolering - A-mærkede hårde hvidevarer Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 11 af 16
12 De produkter NRGi forhandler, vælges ud fra, at vi ønsker at kunne levere de bedste produkter på markedet indenfor de forskellige områder. Dette skal sikre, at NRGi s kunder får den bedst mulige vare. Besparelserne kommer hovedsagelig fra konvertering til en billigere og mere miljørigtig opvarmningsform. Konverteringen har medført besparelser på MWh i Rådgivnings- og salgsafdelingen har, udover salg af produkter rådgivet private kunder i NRGi-butikkerne, ved besøg i hjemmet og på messer. Kontakten til privat-kunder har resulteret i besparelser på 510 MWh i Erhvervsrådgivning Erhvervsafdelingen tilbyder energi og miljøbevidst rådgivning til erhvervskunder. Erhvervsrådgivningsafdelingen har i 2005 udført rådgivningsopgaver ved virksomhederne i bl.a. NRGi s forsyningsområdet. Rådgivningen har resulteret i besparelser på MWh. Erhvervsrådgivningsafdelingen tilbyder udover vederlagsfri energirådgivning, energistyring med energistyringssystemet energy-key.dk, energimærkning af større ejendomme, Total Energy Management og energi- og miljøledelse. Biobrændsel I 2005 har biobrændselsafdelingen fortsat øget salget af biobrændsler (træpiller, flis, briketter og brænde). Der er solgt biobrændsel i 2005 svarende til en CO 2 besparelse på ton. Samlet reduktion af CO 2 NRGi har en række aktiviteter, der har den effekt, at CO 2 udslippet reduceres. Tages alle aktiviteter under et fås følgende reduktioner: MWh ton CO 2 MWh ton CO 2 Rådgivning private og butik (inkl. varmepumper) Rådgivning erhverv Salg af biobrændsler I alt Der er tale om en øget reduktionen i forhold til tidligere år, hvilket primært skyldes et øget salg af biobrændsler, et øget salg af varmepumper og en øget effekt af erhvervsrådgivningen. Se ligeledes nedenstående figur. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 12 af 16
13 Energibesparelser Besparelser [MWh] Nedsættelse af CO2 udslip [ton] Udover besparelser opnået ved rådgivning, er der i forbindelse med salg af biobrændsel opnået en besparelse på ton CO 2. Dette giver en samlet CO 2 besparelse på ton. Arbejdsmiljø Året begyndte med to store storme, en med og en uden sne. Under de lange fejlretninger har arbejdsmiljøet ikke haft de bedste vilkår, men uheldsmæssigt kunne vi glæde os over, at det kun var materiellet (bilerne), der tog skade. Stormene havde også arbejdsmæssigt indvirkning på resten af året, idet budgettet til kabellægning blev kraftigt øget. Det resulterede i ændring af indsatser, brug af underentreprenører, men så blev der også kabellagt ca. 100 km 15 kv luftledning. En anden større begivenhed, var overtagelsen af installationsvirksomheden EL:CON, der med sin størrelse, er så stor en enhed, at den har bibeholdt sin egen sikkerhedsorganisation. Sikkerhedsarbejdet i NRGi er derfor kun ændret ved, at de to installationsforretninger, Due El og Dybdal Thomsen, nu på sikkerhedsområdet hører under EL:CON. På sundhedsområdet er der arbejdet videre med resultaterne fra sundhedsundersøgelsen i Der er fokus på sund kost både dagligt og flere er undervist i sund madlavning. Til firma motionsordningen var der ikke tilslutning til, men motionscentret i Mesballe bliver anvendt i mindre udstrækning. Endelig har der ikke været tilslutning til at oprette et rygestopkursus. BST har været på korte besøg i forbindelse med indretning af arbejdspladser og anvisning af arbejdsstillinger. Aggressive danskere problemet har også ramt NRGi. Efter episoder af truende karakter, har sikkerhedsudvalget behandlet problematikken. Udvalget har foreslået handlinger, så som informationskanaler og mulighed for alarmering på udsatte steder, som skal give de udsatte medarbejdere nogle handlemuligheder, hvis der vises truende adfærd. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 13 af 16
14 To af sikkerhedsudvalgets medlemmer har været med i forarbejdet med det nye domicil. Der er lagt megen energi i at få bygningen tilpasset til de arbejdsfunktioner og de medarbejdere, der skal fungere der. Arbejdstilsynet har besøgt flere af selskaberne, som er blevet screenet. Dvs. at virksomheden tilses uanmeldt, for at checke, at sikkerhedsfunktionen fungerer, at der holdes møder, at der foreligger referater fra møderne, at eksempelvis brugsanvisninger for kemikalier er tilstede. AT har i 2005 besøgt selskaberne, a.m.b.a., NET, Lokalvarme, Lokalvarmen på Samsø og Anholt elværk. Alle steder var betegnelsen: at Arbejdstilsynet har ikke konstateret forhold, der giver anledning til at foretage sig yderligere. I årets løb er der registreret 3 ulykker, samt en nærved ulykke. Det er mindre skader som slag, snit og en klemmeskade, med i alt 18 fraværsdage. Nærved ulykken var forkert anvendelse af materiellet. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 14 af 16
15 Omtalte bygninger/anlæg I NRGi's frivillige Grønne Regnskab er der lavet opgørelser for følgende anlægs- og bygningers væsentlige miljøbelastninger. Omtalte belastninger er dem, som NRGi fokuserer på i selskabets miljøledelsessystem. NRGi a.m.b.a., hovedkontoret Grenåvej 55, 8200 Århus N Administrationsbygning for Energiselskabets aktiviteter indenfor el- og varmedistribution m.m. Hjemsted for NRGi a.m.b.a., NRGi Net, NRGi Handel og NRGi Construction. Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse. Århus Kommune, Århus Amt. NRGi Mesballe Thorsagervej 13a, 8550 Ryomgård Mandskabsafdeling med driftsbygninger, lager m.m Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Midtdjurs Kommune, Århus Amt. NRGi Bautavej 1, 8210 Århus V Aktiviteter for dele af NRGi Net A/S og dele af NRGi Construction A/S Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse. Århus Kommune, Århus Amt. NRGi Butikken - Due el Rolighedsvej 36, 8240 Risskov Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse. Århus Kommune, Århus Amt. NRGi butikken Rådhuspladsen 5, 8000 Århus C Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Århus Kommune, Århus Amt. NRGi, Tranebjerg Lokalvarmeværk Industrivej 5, Tranebjerg, 8305 Samsø Varmeværk samt driftsafdeling for Samsø Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 10 februar 1992 Miljømyndighed er Samsø kommune. Samsø Kommune, Århus Amt. NRGi, Stenvad Lokalvarmeværk Stenvad Bygade 59, 8586 Ørum Varmeværk for Stenvad. Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Nørre Djurs Kommune, Århus Amt NRGi, Ørum Lokalvarmeværk Industrivej 7, 8586 Ørum Varmeværk for Ørum Djurs. Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 19. august 1993 Miljømyndighed er NørreDjurs Kommune Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 15 af 16
16 Nørre Djurs Kommune, Århus Amt NRGi, Glesborg Lokalvarmeværk Håndværkervej 3, 8585 Glesborg Varmeværk for Glesborg. Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 19. august 1993 Miljømyndighed er Nørre Djurs Kommune Nørre Djurs Kommune, Århus Amt. NRGi, Balle/Hoed/Glatved Lokalvarmeværk Nyballevej 18, 8444 Balle Varmeværk for Balle, Hoed og Glatved Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Ebeltoft og Grenaa Kommuner, Århus Amt. NRGi, Rosmus Lokalvarmeværk Bispemosevej 3, Rosmus, 8444 Balle Varmeværk for Rosmus placeret på Rosmus skole Denne adresse er ikke omfattet af nogen miljøgodkendelse Ebeltoft Kommune, Århus Amt. NRGi, Tirstrup Lokalvarmeværk Gråskegårdevej 4, 8400 Ebeltoft Varmeværk for Tirstrup Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 9. september 1999 Ebeltoft Kommune, Århus Amt. NRGi, Gjerrild Lokalvarmeværk Krogen 7, 8500 Grenaa Varmeværk for Gjerrild Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse fra den 21. marts 2000 Grenaa Kommune, Århus Amt. NRGi, Mesballe Lokalvarmeværk Thorsagervej, Mesballe, 8550 Ryomgaard Varmeværk for Mesballe Denne adresse er ikke omfattet af miljøgodkendelse. Midtdjurs Kommune, Århus Amt. NRGi, Nordby-Mårup Lokalvarmeværk Østermarken 2, Nordby, 8305 Samsø Varmeværk for Nordby og Mårup på Samsø Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse af 2. april 2001 Samsø Kommune, Århus Amt NRGi, Voldby Lokalvarmeværk Sangstrupvej, Voldby, 8500 Grenaa Varmeværk for Voldby Denne adresse er omfattet af miljøgodkendelse Nørre Djurs Kommune, Århus Amt Ved udarbejdelsen af de Grønne Regnskaber har der været inddraget relevante personer fra administrations- og driftsafdelinger fra Grenåvej 55, Bautavej og Thorsagervej 13a. Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2005 Side 16 af 16
Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2003 Side 1 af 14
Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2003 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse...3 Miljøkortlægning...4 Fremskaffelse af el...5 Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn
Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 1 af 16
Grønt Regnskab og miljøberetning NRGi 2004 Side 1 af 16 Indholdsfortegnelse Ledelsens redegørelse...3 Miljøkortlægning...4 Fremskaffelse af el...5 Varedeklaration for el leveret til nettet i Jylland-Fyn
Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget
Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark
Til Miljødeklarationer 2007 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 29. februar 2008 VIH/CFN Status for 2007 I 2007 har en række begivenheder påvirket elmarkedet og muligheden for at handle el. Det påvirker
Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg
Vi regner vores samlede miljøbelastninger ud (ressourceforbrug, affald til genanvendelse, forbrænding og deponi)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
Grønt regnskab. Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg
Grønt regnskab Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.A. Teglværksvej 10 5620 Glamsbjerg Perioden 1. juni 2013-31. maj 2014 Introduktion Bestyrelsen for Glamsbjerg Fjernvarmecentral A.m.b.a. præsenterer hermed
CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2011 BERETNING 2011 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001
Ishøj Kommune Ishøj Varmeværk Grønt Regnskab 2001 Foto : Indkørsel til Ishøj Varmeværk Ishøj Varmeværk - Industrivangen 34-2635 Ishøj - Tlf.: 43 57 76 76 - E-mail : sf@ishoj.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Tekst
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2012 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Supplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2014 BERETNING 2014 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S
Bilagsrapporter Grønt Regnskab 2011 - Herning Vand A/S Herning Vand A/S Herning Vand A/S er et selvstændigt forsyningsselskab, der transporterer og renser spildevandet i Herning Kommune, samt indvinder
Supplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Affaldsforbrændingsanlæg. Grønt regnskab 2013. Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk
Affaldsforbrændingsanlæg Grønt regnskab 2013 Nordforbrænding, Savsvinget 2, 2970 Hørsholm. www.nordf.dk Nordforbrænding miljøberetning 2013 1 1. Miljøpolitik Nordforbrænding er en fælleskommunal virksomhed.
FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
MILJØREGNSKAB 2012. EKJ er miljøcertificeret efter 14001
MILJØREGNSKAB 2012 EKJ er miljøcertificeret efter 14001 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Hovedkontor CVR-nr.
GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Tillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7
Hovedkontor EKJ rådgivende ingeniører as Regionskontor EKJ rådgivende ingeniører as. 2100 København Ø. 7000 Fredericia Tlf. 33 11 14 14 Tlf.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34. CVR-nr. 11 93 13 16
Ishøj Varmeværk Fjernvarmecentral Industrivangen 34 CVR-nr. 11 93 13 16 Grønt regnskab for 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold... 3 1.2 Branchebetegnelse,
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Miljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen
Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret
Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Danish Crown, afdeling Tønder
Grønne regnskaber 22/23 Danish Crown, afdeling Tønder Basisoplysninger Navn og adresse Danish Crown Tønder Vidding Herredsgade 627 Tønder. CVR-nummer. 21-64-39-39. P-nummer. 1.3.3.521. Tilsynsmyndighed
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Grønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration
Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg
EKJ deltager også i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. EKJ yder rådgivning vedrørende planlægning, byggeri, anlæg og ikke mindst miljø for mange
Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011
Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra
Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
EKJ deltager aktivt i Københavns Miljønetværk, som er et frivilligt forum for virksomheder, der ønsker at arbejde aktivt med miljøforbedringer.
EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder. Fra EKJ s domicil på hjørnet af Fredensgade og Blegdamsvej ydes rådgivning vedrørende planlægning,
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Varde Forsyning A/S Årlig statusrapport til Greenet for 2014
Basisoplysninger Varde Forsyning A/S Navn Varde Forsyning A/S DIN Forsyning fra marts 2015 Adresse Gl. Kærvej 15, 6800 Varde Ravnevej 10, 6705 Esbjerg Ø Tlf. 7994 8000 7474 7474 Hjemmeside www.vardeforsyning.dk
Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme
Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4
Brønderslev Kommune Klimarapport
Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund
Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Miljøberetning 2011 Miljø og arbejdsmiljø indgår som vigtige og bærende elementer i KARA/NOVERENs vision og værdier. For at
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX
Grønt regnskab for Havnens navn Spulefelt Regnskabsår 20XX Grønt Regnskab Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Spulefelter side 3 Basisoplysninger side Ledelsens redegørelse side Miljøoplysninger side Noter
Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Cvr. nr P-nr P-nr GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2015 BERETNING 2015 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.
Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering
Miljøredegørelse 2004. Averhoff Genbrug A/S
Miljøredegørelse 2004 Averhoff Genbrug A/S 01. Indledning Averhoff Genbrug A/S er en virksomhed, der modtager og demonterer elektronikaffald til genvinding og miljørigtig bortskaffelse. 02. Stamdata Adresse:
Retningslinjer for miljødeklarationen for el
Til Retningslinjer for miljødeklarationen for el 25. februar 2016 CFN/CFN Dok. 15/14453-17 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/16 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 1. Datagrundlag for miljødeklarationen
Årlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Deklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013
Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven
Aarhus Kommune Natur og Miljø Tilsyn ifølge miljøbeskyttelsesloven Tilsynsdato 18.03.2014 CVR-nummer 55133018 P-nummer 1009490503 e-doc journal nr. TS 13/022829 Virksomhed Århusværket Adresse Kalkværksvej
GRØNT REGNSKAB 2014. AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget
GRØNT REGNSKAB 2014 AffaldVarme Aarhus AffaldsCenter Forbrændingsanlægget BASISOPLYSNINGER Navn og adresse: AffaldsCenter, Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Aarhus N Virksomheden ejes af:
Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Supplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Bæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012
Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 28. juni 2013 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 Opgørelse af CO2-udledning
Grønt regnskab 2009. Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING
Grønt regnskab 2009 Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING GRØNT REGNSKAB 2009 Grønt regnskab i VA I år er det fjortende gang, Vridslø - selille Andelsboligforening
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB
Cvr. nr. 64704710 P-nr. 1.003.157.078 P-nr. 1.003.157.066 GRØNT REGNSKAB 2013 BERETNING 2013 Indledning Odder Varmeværk ønsker med nærværende grønne regnskab at give selskabets andelshavere et overblik
Byens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG
Kvalitet, sikkerhed og miljø i DONG Indhold Tryghed ved DONG 4 Mål 7 Sådan arbejder DONG med KSM 8 Opfølgning 10 Organisation 12 3 Tryghed ved DONG DONG arbejder med olie og naturgas under høje tryk. Det
Vi kortlægger vores samlede miljøbelastninger (ressourceforbrug, affald, emissioner m.v.)
Hvad vil vi opnå? Et renere miljø Bedre beslutningsgrundlag Vide hvordan vi måler på miljøet Vide hvad vi får ud af det m.h.t. miljø, arbejdsmiljø og økonomi Styr på vores processer og forbrug Minimere
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Klimaregnskab Forsikring & Pension
Klimaregnskab 2016 Forord har i gennem de seneste 10 år udarbejdet klimaregnskab og haft fokus på, hvordan vi som organisation kan bidrage til at reducere CO 2 emissionen. Samtidig har vi også arbejdet
Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A
Side 1 af 6 Hejnsvig Varmeværk A.m.b.A Projektforslag for udvidelse af solvarmeanlæg, etape 2. April 2013 Formål. På vegne af bygherren, Hejnsvig Varmeværk, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Energiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016
SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
MILJØREGNSKAB 2011. Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år
MILJØREGNSKAB 2011 Udledt kg CO2 pr. årsværk pr. år 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Fakta om EKJ EKJ rådgivende ingeniører as blev stiftet i 1961, og er i dag en af Københavns største rådgivende virksomheder.
Stamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed
Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende
Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus
Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En
Forord. Vi vil derfor hæve ambitionen og sigte på en reduktion fra 2010 til 2020 på 50 %. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør
Klimaregnskab 2014 Forord Dette er Forsikring og Pensions 6. klimaregnskab. Siden 2009 har vi løbende arbejdet på at formindske vores CO 2 emission og samtidig finde en form at rapportere på, der er enkel
Miljøledelse Husdyrbrug
Miljøledelse Husdyrbrug Miljøledelse på husdyrbrug er lettere end du tror... Vil du gavne miljøet - og spare penge? Miljøstyrelsen har udviklet et miljøledelsesværktøj, som kan hjælpe husdyrbrug gennem
FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Figur 1: Miljøledelsescirklen
Overordnede linier i miljøhåndbogen Københavns Kommune har en vision om at være en grøn kommune, der arbejder for at være et attraktivt sted at bo og arbejde nu og i fremtiden. Borgerrepræsentationen har
Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Grøn ordning Kontrol med forbrug og personalets adfærd omkring forbrug Grønne indkøb Ikke igangsatte aktiviteter Min energi Miljøretningslinjer og -plan
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Vi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Miljørapport DBC as
DBC as Miljørapport 2012 DBC as er en miljøbevidst virksomhed, der arbejder for at skabe en bæredygtig udvikling i samfundet, der tager hensyn til miljøet og naturens ressourcer. 1 Det er blevet tid til
Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Det brandgode. alternativ. Spar penge og skån miljøet på samme tid. Information om biobrændsler
Det brandgode Information om biobrændsler alternativ Spar penge og skån miljøet på samme tid Det brandgode alternativ er opvarmning med biobrændsler Lavere varmeudgifter Biobrændsler nedsætter varmeudgiften
Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2
Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,
CO2-regnskab For Halsnæs Kommune. Natur og Udvikling
CO2-regnskab 2010 For Halsnæs Kommune Natur og Udvikling CO2-regnskab 2010 For de kommunale aktiviteter i 2010 var den samlede CO2-udledning på 12.362 t CO2. CO2-udledningen er således faldet med 0,6%
Energiledelse hos Formula A/S. www.formula.dk
Energiledelse hos Formula A/S Beregningsmetodefor CO 2 udslip www.formula.dk Energi og Miljøledelse forankret i EMAS Certficering Licens til Svanemærkning af tryksager Licens til FSC mærkede tryksager
Genbrugspladsen Vandtårnsvej
Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,