Boligydelse til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Boligydelse til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige"

Transkript

1 Boligydelse til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige virkninger Hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Ole Beier Sørensen, chefanalytiker i ATP Søren T. Keldorff, chefkonsulent i ATP Analyserapport nr. 1a:2015 August

2 Udgiver: ATP, Kongens Vænge 8. DK 3400 Hillerød / Ansvarsfraskrivelse: Artiklen sammenfatter større analytisk arbejdspapir. Artiklen afspejler ikke nødvendigvis ATP s officielle holdning. Kontakt: Ole Beier Sørensen, Chefanalytiker Søren Keldorff Chefkonsulent 2

3 Boligydelsen til folkepensionister - dens incitamentsmæssige og adfærdsmæssige virkninger Chefanalytiker Ole Beier Sørensen & Chefkonsulent Søren T. Keldorff, ATP. August 2015 Boligydelsen er uden sammenligning den vigtigste offentlige ydelse til ældre ud over folkepensionen. Boligydelsen udgør mere end 85 pct. af de samlede udbetalinger til ældre ud over folkepension og svarer til ca. 10 pct. af de samlede offentlige udbetalinger til ældre. I dag bor ca. 27 pct. af alle pensionister i husstande, der modtager boligydelse. I tråd med velfærdsfremgangen for pensionisterne i disse år er modtagerandelen faldet fra ca. 37 pct. i Boligydelsen afhænger af indtægt og formue. Samtidig er ydelsen behovs- og udgiftsbestemt, og boligudgiften og en række andre forhold inddrages i beregningen af ydelsen. Ydelsen skal sikre, at pensionisternes disponible indtægt efter boligudgift inden for visse grænser bliver stort set den samme for pensionister med samme pension og ekstraindtægt. Boligydelsen skal desuden medvirke til at sikre, at alle ældre har mulighed for at få en egnet bolig uanset andre forhold, samtidig med at der er et vist incitament til at økonomisere med boligforbruget. Analysen viser, at boligydelsen i høj grad når sin målgruppe og er ganske effektivt målrettet. Over 90 pct. af de samlede udbetalinger og over 95 pct. af de udbetalte beløb vedrører husstande med lav eller meget lav indkomst. Ca. 30 pct. af alle udbetalte beløb vedr. pensionister med særlige boligmæssige behov f.eks. på grund af helbredsmæssige forhold. Indtægtsreguleringen af boligydelsen fører til høj sammensat marginalskat. Niveauer på 75 pct. eller derover er typiske. Derfor kan boligydelsen isoleret set svække incitamenterne til opsparing. En indgående analyse af ydelses- og tilkendelsesmønstre indikerer imidlertid, at disse incitamenter ikke medfører generelle uønskede adfærdsmæssige virkninger. Boligydelsen sikrer inden for visse grænser, at den enkelte beholder den købekraftfordel, der er opnået f.eks. gennem forudgående pensionsopsparing, uanset boligudgiften. I det perspektiv kan boligydelsen lige såvel ses som en beskyttelse af incitamentet til opsparing især for personer på lav- og mellemindkomstområdet - som et element, der hæmmer incitamentet. På den baggrund synes det nærliggende ikke at tælle boligydelsen med, når der opstilles marginalbeskatningsanalyser. Dermed bliver marginalskatteproblematikken mindre ekstrem. Der kan være årsager til at se nærmere på boligydelsen, men marginalskattespørgsmålet synes ikke at være en af dem. Boligydelsen til folkepensionister en analyse Boligydelsen er det ene ben i det to-strengede danske boligstøttesystem. Boligydelsen vedrører folkepensionister og førtidspensionister, som er tilkendt pension før 2003, mens boligstøttens andet ben - boligsikringen - vedrører alle andre grupper. Denne analyse 1 vedrører alene boligydelsen til folkepensionister, idet det bemærkes, at ca. 85 pct. af de samlede udbetalinger vedrører denne gruppe. 1 De bagvedliggende analyser er udfoldet med betydelig detalje i analyserapporten: Boligydelsen til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige virkninger - Hvem får hvad, hvornår og hvorfor? Sørensen, O.B. & Keldorff, S., ATP

4 Indtægt spiller en væsentlig rolle i beregningen af boligydelse. Ydelsen indtægtsreguleres parallelt med en række andre ydelser, og den berører potentielt et ganske stort indtægtsstræk. Derfor indebærer indtægtsreguleringen af boligydelsen, at de berørte pensionister kan komme til at opleve en høj sammensat marginalskat. En udfordring er derfor, at boligydelsen kan svække incitamenterne til opsparing på lav- og mellemindkomstområdet. Det overordnede spørgsmål, som behandles i denne analyse, er, om de incitamenter, boligydelsen skaber, påvirker opsparingsadfærden i befolkningen? Det spørgsmål kan ikke besvares isoleret. I analysens perspektiv ses spørgsmålet i lyset af boligydelsens baggrund, dens ældrepolitiske betydning, dens virkemåde, dens betydning for de ældres økonomi og dens betydning for den sammensatte skat. Boligydelsen, dens modtagere og dens virkninger Grundstenene til den eksisterende danske boligstøtteordning blev lagt i boligforliget fra 1966, der trådte i kraft i Der har løbende hersket en bred politisk konsensus om en større støtte til boligudgifter for pensionister end for yngre befolkningsgrupper. Den enighed fandt i 1979 udtryk i en særlig boligydelse for pensionister. Det har været - og er fortsat - et generelt social- og indkomstpolitisk formål at sikre pensionister med ingen eller lave indkomster ud over folkepensionen en rimelig, beskeden boligstandard og en rimelig, beskeden levestandard gennem en boligstøtte, som er betydeligt bedre end boligsikringen for erhvervsaktive, og som er målrettet mod de fattigere pensionister. På samme måde har der løbende været bred politisk konsensus om det socialpolitiske ønske om at sikre pensionister i særlige livssituationer en rimelig bolig- og levestandard gennem målrettede højere ydelser. Disse hensyn er afspejlet i den eksisterende ordning. De samlede udbetalinger af boligydelse til folkepensionister forventes at udgøre i størrelsesordenen 8,3 mia. kr. i 2015, hvoraf staten betaler 75 pct., mens kommunerne finansierer de resterende 25 pct. Den samlede udbetaling svarer til en samlet skattepligtig udbetaling på op mod 13,5 mia. kr. Omregnet til skattepligtige beløb vil de samlede udbetalinger af boligydelse til folkepensionister udgøre ca. 10 pct. af de samlede offentlige udbetalinger til ældre. Økonomisk og på andre måder er boligydelsen uden sammenligning den vigtigste offentlige ydelse til ældre ud over folkepensionen. Det gælder i den enkelte modtagers perspektiv såvel som i et bredere ældrepolitisk perspektiv og herunder ikke mindst i forhold til ældre med behov for særlige boliger og pleje på grund af helbredsforhold. Boligydelsen i hovedtræk Boligydelsen er målrettet mod de dårligst stillede pensionister, idet den tager hensyn til såvel indtægt og formue som boligudgift og boligforholdene mere bredt. Heri ligger, at boligydelsens målretning netop ikke sigter på indkomstudjævning alene. Ydelsens formål er dels at sikre at levestandarden inden for visse grænser bliver stort set den samme for pensionister med samme pension og ekstraindtægt..[idet:]: Princippet indebærer således, at det beløb, pensionisterne selv skal betale til dækning af deres boligudgifter, afhænger af deres indkomst og ikke af deres boligudgift (LF 162, 1978), dels at sikre alle ældre mulighed for at få en egnet bolig uanset andre forhold, samtidig med at de ældre har et vist incitament til at økonomisere med deres boligforbrug (L47, 1998). Som udgangspunkt udgør boligydelsen 75 pct. af den støtteberettigede husleje med et tillæg på kr. Herfra trækkes 22,5 pct. af den del af husstandsindkomsten, som overstiger den såkaldte progressionsgrænse ( kr. i 2015). Hovedreglen er, at der kan ydes boligydelse til et boligareal på op til 65 m 2 for enlige og 85 m 2 for par. Gennem en række mere detaljerede regler tager beregningen af 4

5 boligydelsen desuden hensyn til en række andre forhold vedr. eksempelvis boligens udstyr og opvarmningsform. Boligydelsen er skattefri. Boligydelsen skelner mellem forskellige grupper. Den almindelige boligydelse efter lovens 14 stk. 1 kan maksimalt udgøre knap kr. om året (2015), og der er lagt et loft over den støtteberettigede husleje ( kr. om året i 2015). Disse to beløbsgrænser øges for pensionister med særlige behov og suspenderes helt for pensionister, som bor i anvist bolig typisk særlig ældrebolig eller plejebolig - idet disse modtager boligydelse efter de særlige regler i lovens 14 stk Den gennemsnitlige udbetalte ydelse i 2012 var på ca kr. om året. Det er et ganske stort beløb ikke mindst i betragtning af, at ydelsen er skattefri - og dens betydning for den enkeltes rådighedsbeløb efter boligudgift kan være endog meget stor. Sammenhængen mellem boligudgift, supplerende privat indkomst og rådighedsbeløb efter boligudgift er illustreret i Figur 1figur 1. Figur 1 Det månedlige rådighedsbeløb efter boligudgift før og efter boligydelse og varmetillæg afhængig af privat indkomst og boligudgiftsniveau Note: Beregningerne er foretaget for en enlig pensionist i lejebolig med et areal på 65 m 2. Der er ikke foretaget særlige justeringer af lejen som følge af opvarmningsforhold, betaling for vedligeholdelse etc. Kilde modelberegning udført af ATP Ydelsesmønsteret 27 pct. af de nuværende pensionister bor i husstande, som modtager boligydelse. Det fremgår af Figur 2 figur 2, at ca. 15 pct. af de yngste modtager boligydelse, mens det samme gælder over halvdelen blandt de ældste. For de yngste modtagere gælder det, at ca. 75 pct. af dem også modtog boligstøtte før pensioneringen. En korrelationsanalyse viser, at boligydelsen for de øvrige modtagere typisk kommer i spil i forbindelse med større ændringer i den enkeltes forhold i løbet af pensionsperioden eksempelvis nedgang i indkomst, skift i civilstand eller ændringer i helbredsmæssige forhold og eventuelt hertil knyttede ændringer i de boligmæssige forhold. Kun få pensionister modtager boligydelse gennem hele pensionsperioden, mens en noget større andel af en given fødselsårgang før eller senere vil modtage boligydelse. 5

6 Figur 2 Boligydelsens modtagerandel opdelt på køn og alder 2012 Note: Opgørelsen vedrører pensionister, der bor i en husstand, som modtager boligydelse (i alt godt pensionister). Kilde: ATP og Danmarks Statistik Ydelsen gives i alt væsentligt til husstande med meget lav indkomst. Over 90 pct. af alle udbetalinger og over 95 pct. af de udbetalte beløb vedrører husstande med lav eller meget lav indkomst. Det fremgår af figur 3. Der kan i princippet udbetales boligydelse til husstande med ganske høj indkomst, men det sker kun sjældent, og støttebeløbene vil da være forholdsvis beskedne. 6

7 Figur 3 Modtagende husstande, samlede udbetalinger samt gennemsnitlige udbetalte boligydelser opgjort efter hustandsindkomst 2012 enlige (øverst) henholdsvis pensionistpar (nederst) Note: Opgørelsen vedrører husstande med enlige pensionister og pensionistpar (i alt knap ), som modtager boligydelse. Kilde: ATP og Danmarks Statistik pct. af de husstande, der modtager boligydelse, har en husleje på mindre end kroner om måneden, og for 95 pct. er lejen mindre end kroner. Det fremgår af figur 4. Boligydelsen er til rådighed såvel for lejere som for ejere og andelshavere idet ydelsen til ejere og andelshavere primært ydes som lån. Over 95 pct. af de husstande, som modtager boligydelse, er lejerhusstande. Den lave interesse blandt ejere og andelshavere skal formentlig ses dels i lyset af, at ydelsen gives som lån, dels i lyset af at disse grupper har adgang til/er omfattet af andre støtteordninger. Herunder har boligejere mulighed for at opnå lån til indefrysning af ejendomsskatten (LBK nr 1112, 2013). Der kan dog ikke både opnås lån til ejendomsskat og boligydelseslån. En opgørelse foretaget af Arbejdernes Landsbank i 2015 og kompletteret af ATP baseret på data indhentet direkte fra landets 7

8 kommuner viser, at op mod folkepensionisthusstande har indefrosset ejendomsskatter for et samlet beløb på ca. 9 mia. kr. Det gennemsnitlige samlede beløb pr. husstand er ca kr. Figur 4 Modtagende husstande opdelt efter civilstand og husstandens huslejeniveau 2012 Note: Opgørelsen vedrører husstande med enlige pensionister og pensionistpar (i alt knap ), som modtager boligydelse. Kilde: ATP og Danmarks Statistik Det skal noteres, at pensionister i ejerbolig automatisk opnår et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien dog højest kr. Det sker uafhængigt af, om de er berettiget til boligydelse. 16 pct. af alle boligydelsesudbetalinger vedrører boligydelse efter regler for pensionister med særlige boligmæssige behov f.eks. på grund af helbredsmæssige forhold. Boligydelserne til disse modtagere er generelt højere, og samlet set vedrører 30 pct. af de samlede udbetalte beløb disse grupper. Figur 5 Modtagerandelens for boligydelsen samlet og for dens to hovedformer 2012 Note: Opgørelsen vedrører pensionister som bor i husstande, der modtager boligydelse (i alt ca pensionister). Kilde: ATP og Danmarks Statistik

9 Opdelingen mellem almindelig boligydelse efter lovens 14 stk. 1 og boligydelse efter de særlige regler i 14 stk. 2-5 udmønter sig i et aldersafhængigt ydelsesmønster. Mens kun meget få unge pensionister modtager boligydelse efter de særlige regler, er disse ydelsesformer dominerende med flere end 50 pct. af alle ydelsesmodtagere blandt de ældste pensionister. Pensionssystemet er under forandring, og hver ny generation af pensionister er lidt bedre stillet end den forudgående. I tråd hermed er boligydelsens udbredelse vigende. Modtagerandelen er faldet fra omkring 37 pct. i 1997 og 2002 til aktuelt omkring 27 pct. Som det fremgår af figur 6, vedrører faldet først og fremmest kvindelige pensionister og herunder især yngre kvindelige pensionister. Figuren antyder således, at de kønsmæssige forskelle i modtagerandele bliver mindre. Modtagerandelen er dog fortsat langt højere blandt kvinder end blandt mænd. Figur 6 Modtagerandelens for boligydelsen opdelt på køn og alder 1997 og 2012 Note: Opgørelsen vedrører pensionister som bor i husstande, der modtager boligydelse (i alt ca pensionister). Kilde: ATP og Danmarks Statistik Indtægtsregulering og incitamenter Boligydelsens indtægtsregulering betyder, at modtagerne kan opleve meget høje sammensatte marginalskatter. Det er illustreret i figur 7. Figur 7 viser, hvordan den sammensatte marginalskat presses i vejret for de indkomstintervaller, hvor indtægtsregulering af offentlige ydelser gør sig gældende. Medtages boligydelsen, er niveauer på 75 pct. eller mere typiske for pensionister på lav- og mellemindkomstområdet, som bor i lejebolig. Det ses endvidere, at den sammensatte marginalskat på lav- og mellemindkomstområdet er højere end marginalskatten for topskatteydere. Dermed bliver boligydelsen et element i den generelle incitamentsmæssige problemstilling, som knytter sig til målretning af offentlige ydelser: Målretning af offentlige ydelser i forhold til indkomst og formue svækker isoleret set tilskyndelsen til opsparing, idet en øget indkomst- og formuemodregning vil reducere tilskyndelsen til opsparing i den erhvervsaktive alder (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2014, s. 160). 9

10 Figur 7 Sammensat marginalskat for en enlig pensionist afhængig af den supplerende private indkomst Note: Der er regnet med afsæt i en månedlig husleje på kr. uden tillæg til eller fradrag i den støtteberettigede leje. Pensionisten modtager varmehjælp med afsæt i en månedlig varmeudgift på 750 kr. Beregningen er foretaget for en pensionist, der bor i en anvist lejebolig (lovens 14 stk. 4). Kilde: Modelberegning for året 2014 udført af ATP Betragtningen er almen og ser, som det anføres, på ydelsesregulering i forhold til indkomst og formue isoleret set. Om betragtningen gælder fuldt ud i en konkret ydelsesmæssig sammenhæng, afhænger af ydelsens formål og af reguleringens konkrete indretning. I forhold til boligydelsen kan der således opstilles to paradokser. For det første er de berørte økonomisk og boligmæssigt bedre stillede netop i kraft af den boligydelse, der skaber de høje sammensatte marginalskatter. For det andet beskytter boligydelsen - netop fordi den ikke kun reguleres i forhold til indtægt - nytteværdien af den private indtægt, som den enkelte måtte have, og sikrer, at det er den enkeltes indkomst snarere end vedkommendes boligudgift, der afgør rådighedsbeløbet efter boligudgift. Hvis modregning i offentlige ydelser betragtes som en skat i forbindelse med marginalskatteberegninger, følger det, at de også må tælles med i beregningen af den enkeltes gennemsnitsskat eller sammensatte samlede skat 2. Dette er også illustreret i figur 7, som viser, at de høje sammensatte marginalskatteniveauer i hovedsagen følges af lave eller meget lave niveauer for den samlede skattebelastning. Det paradoksale er således, at den, der oplever en høj sammensat marginalskat, er bedre stillet netop i kraft af de ydelser, der skaber den. Årsagen til meget høje niveauer for den sammensatte marginalskat er netop, at de berørte modtager høje offentlige ydelser. Set i det perspektiv, er modstykket til en høj sammensat marginalskat altid en lav eller meget lav sammensat samlet skat. 2 Den sammensatte gennemsnitsskat kan regnes på mange måder. Her er der taget udgangspunkt i det forhold, at de målrettede sociale ydelser - boligydelse, varmehjælp mm. er skattefri og har derfor samme virkning som et skattenedslag. I tråd hermed er de skattefri ydelser betragtet som skattenedslag. 10

11 Boligydelse, incitamenter og opsparingsadfærd Boligydelsens indtægtsregulering fører til høje sammensatte marginalskatter og reducerer isoleret set tilskyndelsen til opsparing. Spørgsmålet er imidlertid, om boligydelsen også i praksis har betydning, når det gælder opsparingsadfærden blandt dem, der endnu ikke er gået på pension? Sammenhængen kunne være, at nogle undlader at spare op til pension, fordi de forventer, at boligydelsen sammen med andre offentlige ydelser under alle omstændigheder vil sikre dem en høj kompensationsgrad. Spørgsmålet er, om boligydelsens umiddelbart dramatiske marginalskattemæssige virkninger for pensionister, der modtager ydelsen, har betydning for opsparingsadfærden blandt de erhvervsaktive? Der findes restgrupper blandt de erhvervsaktive, som ikke indbetaler til pension hovedgrupperne er lønmodtagere uden overenskomst og selvstændige erhvervsdrivende (se eks. ATP 2015, Forsikring & Pension 2013) 3. Ses der på data for indbetalingerne til pension, er der imidlertid intet, der tyder på, at boligydelsens tilstedeværelse påvirker opsparingsadfærden blandt de erhvervsaktive, eller at yngre generationer i noget videre omfang holder øje med boligydelsen, når de tager stilling til deres opsparingsforhold. Restgruppernes eksistens har andre årsager. For at kunne inddrage boligydelsen i sine overvejelser længe før pensioneringen skal den enkelte kunne forudse såvel sin samlede økonomiske situation, sine civilstandsforhold eventuelt sine helbredsmæssige forhold - og sine boligforhold som pensionist med ganske stor præcision. Desuden skal vedkommende være indstillet på at sigte mod en situation med begrænsede økonomiske muligheder og forholdsvis ydmyge boligmæssige forhold. Mulighederne herfor vil alene være til stede for personer, som ved, at de med stor sandsynlighed vil komme til at tilbringe hovedparten af deres voksne liv før pensionsalderen på overførselsindkomst. Muligheden er desuden til stede for personer, som med lav indtægt og uden privat pension eksempelvis selvstændige med lav indkomst. Som tidligere nævnt modtager ca. 15 pct. af de yngste pensionister boligydelse. For ca. 75 pct. vedkommende gælder, at de også modtog boligstøtte før pensioneringen. Samtidig viser en regressionsanalyse, at tilkendelse af boligydelse senere i pensionslivet i vidt omfang er knyttet til ændringer i økonomiske, helbredsmæssige eller civilstandsmæssige forhold. Det er muligt, at eksistensen af et omfattende og forholdsvis generøst batteri af offentlig pension og andre ydelser til ældre kan påvirke opsparingsadfærden og bevirke, at personer, som har muligheden, alligevel undlader at spare under indtryk af disse offentlige ydelser såkaldt free riding. I den udstrækning det sker, indgår boligydelsen i dette arsenal af offentlige ydelser. Boligydelsens potentielle rolle i så henseende vurderes imidlertid at være begrænset. Ydelsen er ikke kun indtægtsafhængig, men tager også hensyn til formue. Det betyder, at free riding med afsæt i boligydelsen forudsætter, at den opsparing, der kunne have været foretaget som pensionsopsparing, ikke erstattes med anden opsparing. Samlet set er konklusionen derfor, at det er vanskeligt at navigere efter boligydelsen, og at der næppe kan peges på generelle adfærdsmæssige virkninger for de erhvervsaktive generationer, som kan knyttes til boligydelsen isoleret set. 3 Overførselsmodtagere udgør en yderligere restgruppe, men denne har ingen relevans i nærværende sammenhæng. 11

12 Boligydelsens betydning tæt på eller efter pensionsalderen Forholdene kan være anderledes for personer, som har udsigt til en meget begrænset privat pension, og som er forholdsvis tæt på pensionsalderen, ligesom boligydelsen kan indgå i overvejelserne for pensionister, som er gået på pension, og som oplever ændringer i deres økonomiske, helbredsmæssige eller civilstandsmæssige forhold senere i pensionslivet. Begge dele er for så vidt i tråd med ordningens formål. Der er, som analysen viser, dog ikke datamæssigt belæg for at sige, at nye pensionister tilskyndet af boligydelsen systematisk ændrer deres boligforhold i forbindelse med deres pensionering med sigte på at kunne få boligydelse. Dvs. frasalg af ejerbolig og flytning til lejebolig. Det er således ikke pensioneringen som sådan, der er den udløsende faktor, men derimod ændringer i andre forhold. Inden for visse grænser neutraliserer boligydelsen boligudgiftens betydning Boligydelsen neutraliserer inden for visse grænser boligudgiftens betydning herunder betydningen af en højere boligudgift som følge af særlige boligmæssige behov - for rådighedsbeløbet for pensionisthusstande med lave til moderate indkomster. Det er illustreret i figur 8, som viser den komplekse sammenhæng mellem boligudgift, supplerende privat indkomst, boligydelse og rådighedsbeløb efter boligudgift. Figur 8 Rådighedsbeløbet efter boligudgift som funktion af boligydelse, husleje og indkomst almindelig boligydelse til enlige Note: Beregningerne er foretaget for en enlig pensionist i lejebolig med et areal på 65 m 2 og en varmeudgift på 750 kr. om måneden. Kilde modelberegning udført af ATP Huslejeændringer eksempelvis gennem flytning til en bolig med en lavere husleje eller huslejestigninger har således inden for visse grænser ingen eller kun ringe betydning for den enkelte husstands rådighedsbeløb efter boligudgift. Op til et huslejeniveau på ca kr. om måneden vil rådighedsbeløbet efter boligudgift være det samme for husstande med samme indkomstforhold uanset forskelle i boligudgift. For husstande, som modtager boligydelse efter de særlige regler, er denne neutraliseringseffekt virksom for højere huslejeniveauer. Motivet herfor er, at der ofte stilles særlige boligmæssige krav, som kan føre til en højere husleje. 12

13 Baggrunden er, som det er påpeget i sammenhæng med forarbejderne til lovgivningen, det forhold, at boligudgifterne kan være ganske tilfældige, og at den enkeltes mulighed for at vælge sig til en billigere bolig i mange tilfælde vil være begrænset. Samtidig er der lagt vægt på, at boligydelsen er med til at sikre, at alle ældre har mulighed for at få en egnet bolig uanset personlige vilkår og en lang række andre forhold. Netop fordi boligydelsen ikke kun reguleres i forhold til indtægt, men også inddrager boligudgiften og den enkeltes særlige behov, beskytter boligydelsen nytteværdien af den private indtægt, som den enkelte måtte have, og den sikrer, at det er den enkeltes indkomst snarere end vedkommendes boligudgift, der afgør rådighedsbeløbet efter boligudgift. I fravær af boligydelsen eller i fravær af de behovs- og boligudgiftsrettede dimensioner ville den enkeltes økonomi i langt højere grad være bestemt af boligmarkedsmæssige forhold herunder forhold, som den enkelte ikke eller kun i begrænset omfang har indflydelse på ganske som det i sin tid blev lagt til grund i det lovforberedende arbejde (LF 162, 1978). En alternativ betragtningsmåde er derfor at se boligydelsen som en beskyttelse af incitamenterne til opsparing især for personer på lav- og mellemindkomstområdet - snarere end som et element, der forvrider disse incitamenter. Målretning og udbetaling til personer med høj indkomst Der kan i princippet udbetales boligydelse til personer med ganske høje indtægter, idet analyserne dog viser, at det kun sker i et meget begrænset omfang, og at ydelserne i disse tilfælde generelt er forholdsvis små. Paradokset socialt målrettede ydelser til personer med forholdsvis høj indkomst kan forekomme markant. Det særegne er imidlertid, at det først og fremmest illustrerer helt grundlæggende tekniske rammer for målretningen af offentlige ydelser. Danmark er karakteriseret ved høje indkomstskatter og nominelt høje indkomsterstattende ydelser. De høje indkomstskatter betyder, at indtægts- og formueregulerede ydelser kun kan aftrappes langsomt, fordi en hurtigere aftrapning ville medføre meget høje sammensatte marginalskatter. Når de berørte ydelser samtidig er nominelt høje, betyder det endvidere, at indtægtsreguleringen kommer til at berøre meget lange indtægtsstræk og dermed rigtig mange borgere. Konsekvensen er, at en række indtægtsregulerede ydelser også kommer til at berøre personer med relativt høje indkomster. Dilemmaet er beskrevet således af Økonomi- og Indenrigsministeriet: Aftrapningen skal ses i lyset af ønsket om at målrette ydelserne mod personer, der har størst behov, typisk pensionister med relativt lav indkomst, [.] I modsat retning trækker ønsket om at begrænse de negative strukturvirkninger som følge af høje sammensatte marginalprocenter. Hvis ydelserne aftrappes over et kort indkomstinterval, vil det typisk betyde, at forholdsvis få oplever meget høje sammensatte marginalprocenter. Hvis ydelserne aftrappes over et langt indkomstinterval, vil det reducere marginalprocenterne mod at forholdsvis mange bliver berørt og dermed får reduceret deres incitament til at foretage en ekstra opsparing (Økonomi- og Indenrigsministeriet 2014, s. 160). Der er med andre ord ingen enkle løsninger på de såkaldte samspilsproblemer, og paradokset målrettede ydelser til personer med ganske høj indkomst forekommer derfor ved første øjekast at være uundgåeligt, hvis det samtidig er et mål i videst muligt omfang at undgå meget høje sammensatte marginalskatter. Boligforbrug, boligydelse og ældreboligpolitik Et spørgsmål er, om boligstøtten fører til et højere boligforbrug blandt pensionisterne? 13

14 Svaret er uden tvivl bekræftende: Ja. En stor del af de husstande, som modtager boligydelse, ville ganske enkelt ikke kunne betale den aktuelle husleje i fravær af boligydelsen eller en lignende ydelse. Det skal i den sammenhæng erindres, at det overvejende er et ældreboligpolitisk mål at sikre et vist boligforbrug blandt de ældre. Der er således et bredt politisk ønske om at sikre alle pensionister adgang til en egnet bolig uanset personlige vilkår og andre forhold. Indfrielsen af dette mål står så at sige på skuldrene af boligstøtten. Analysen behandler ikke boligydelsens (og andre boligsubsidiers) påvirkning af prissætningen på boligmarkedet, men har taget de nuværende boligpriser for gældende i vurderingen af boligydelsens betydning for pensionisternes økonomi. Blandt andre det Økonomiske Råd (2001) og Velfærdskommissionen (2006) har konstateret, at boligmarkedet direkte og indirekte subsidieres på en lang række forskellige måder. Boligstøtten er del af dette univers, mens andre dele udgøres af f.eks. lempelig ejendomsværdibeskatning af ejerboliger for pensionister, lempeligere beskatning af afkast på boligformue end øvrige former for formue, fritagelse af andelsboliger for ejendomsværdibeskatning, støtte til almennyttigt byggeri, huslejeregulering mm. Både Det Økonomiske Råd (2001) og Velfærdskommissionen (2006) har peget på, at den subsidiering, der samlet set finder sted, ikke målrettet kommer de svageste til gode. Samtidig er det påpeget, at subsidiering har væsentlige omkostninger, virker forvridende på boligmarkedet, medfører at en uforholdsmæssig stor del af samfundets ressourcer anvendes på boligformål og i øvrigt gør, at fordelingen af muligheder og privilegier bliver præget af tilfældighed 4. Begge har i det lys foreslået omfattende ændringer af den samlede boligpolitik med henblik på at afvikle den generelle subsidiering af boliger og lade den tilbageværende subsidiering målrettet støtte svage gruppers boligbehov. Begge har det udgangspunkt, at der ikke kan opstilles gode argumenter for generel subsidiering, og at subsidieringen af boligmarkedet kan effektiviseres og gøres mere målrettet. Det Økonomiske Råd foreslog i den sammenhæng at skrue ned for den generelle subsidiering af boligmarkedet og i stedet enten øge de generelle indkomstoverførsler eller den personlige boligstøtte. Boligydelsen og pensionssystemets robusthed For mange pensionister kommer boligydelsen typisk i spil senere i pensionslivet i forbindelse med større ændringer i den enkeltes forhold. Boligydelsen vedrører ikke mindst ældre, enlige kvinder med lav indkomst. Det skal i den sammenhæng erindres, at kvinder generelt lever længere end mænd, at de gennemgående danner par med mænd, der er nogle år ældre, og at deres private indtægter typisk er lavere. Mange kvinder vil tilbringe en årrække sidst i livet som enlige eventuelt med begrænsede økonomiske ressourcer. Boligydelsen spiller ikke mindst en vigtig rolle for denne gruppe. Overordnet set er boligydelsen med til at sikre en høj grad af robusthed omkring de ældres økonomiske vilkår pensionslivet igennem. I regi af det konkrete eksempel er en af boligydelsens roller således at sammenligne med en målrettet efterlevendepension 5. På længere sigt vil flere nyde godt af private pensioner, og derfor vil modtagerkredsen for boligydelsen alt andet lige blive mindre. Det vil have betydning for hvor mange, der har behov for ydelsen, og 4 Både Det Økonomiske Råd og Velfærdskommissionen har foreslået, at det to-strengede boligstøttesystem erstattes af et én-strenget system. Forudsætningen herfor er imidlertid at ændringerne kædes sammen med ændringer i pensionsydelserne. 5 Tilsvarende sammenhænge kendes fra andre lande eks. Sverige og Holland - som har særlige boligstøtteordninger for ældre. Se f.eks. Pensionsmyndigheten

15 det vil have betydning for de udbetalte ydelsers størrelse. Uanset denne udvikling vil der dog også på lang sigt være pensionister, som har behov svarende til dem, der i dag bl.a. dækkes vha. boligydelsen, og mange vil fortsat opleve ændringer i deres vilkår, som gør boligydelsen relevant senere i pensionslivet også på lang sigt vil det formentlig være en særlig relevant dimension for kvindelige pensionister. Det overordnede billede Overordnet set tegner analysen et billede af en ydelse, der er ganske effektivt målrettet, og som med ganske stor præcision når sin målgruppe. Boligydelsen er målrettet de dårligst stillede pensionister og herunder ikke mindst pensionister med særlige behov på grund af helbred mv., og med henblik herpå tager ydelsen hensyn til indtægt, formue, boligudgift såvel som en række andre forhold. Netop den flersidede målretning er afgørende for, at boligydelsen kan indfri sit mål så forholdsvis præcist. Men ikke kun det. Analysen fører til den kontraintuitive fortolkning, at boligydelsen i højere grad bør ses som en beskyttelse af incitamenterne til opsparing - især for personer på lav- og mellemindkomst området end som en ordning, der svækker incitamenterne. Det skyldes, at den netop sikrer, at det er indtægten og ikke boligudgiften eller særlige boligmæssige behov, der bestemmer den enkelte pensionists købekraft, efter huslejen er betalt. Afslutningsvis er spørgsmålet, om der er anledning til at ændre i boligydelsesordningen? Det er i sin natur et politisk spørgsmål. Analysen antyder imidlertid, at incitamenter og adfærdsvirkninger ikke i sig selv giver stærke motiver hertil, men det udelukker i sagens natur ikke, at der kan være andre grunde til at se nærmere på ordningen. Referencer Arbejdernes Landsbank, 2015: Flere og flere pensionister udskyder ejendomsskatten. Analysepapir. Arbejdernes Landsbank: København. ATP, 2015: Boligydelsen til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige virkninger - Hvem får hvad, hvornår og hvorfor? Sørensen, O.B. & Kelldorff, S., ATP ATP, 2015: Lille pensionsopsparing blandt selvstændige kompenseres ikke med anden opsparing. Faktum no ATP: Hillerød. ATP, 2015: Selvstændige halter langt bagefter med pensionsopsparing uanset indkomst. Faktum no ATP: Hillerød. Det Økonomiske Råd, 2001: Dansk økonomi forår Det Økonomiske Råds Sekretariat: København. Forsikring & Pension, 2013: Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing. Forsikring & Pension: København. Forsikring & Pension, 2015: Modtagere af boligydelse. Forsikring & Pension: København. Lovforslag L50 af 7. december Lovforslag L162 af 18. januar Lovforslag L157 af 6. maj Lovforslag L230 af 9. maj Lovforslag L353 af 1. juli Lovforslag L357 af 1. juli Lovforslag L147 af 19. januar Lovforslag L47 af 21. oktober Lovbekendtgørelse nr. 158 af 18. februar

16 Lovbekendtgørelse nr af 30. august Pensionsmyndigheten, 2014: Beskrivning av grundskyddet i det svenska pensionssytemet. Pensionsmyndigheten: Stockholm. Sørensen, O.B. 2014: Balancekunst for viderekommende. I Petersen, K. et al. 2014: På kryds og tværs i velfærdsstatens univers. Syddansk Universitetsforlag: Odense. Velfærdskommissionen, 2005: Fremtidens velfærd vores valg. Analyserapport. Velfærdskommissionen: København. Velfærdsministeriet, 2008: Standarden af plejehjem og beskyttede boliger. Velfærdsministeriet: København. Vestergaard H. et al., 2004: Boligpolitik i velfærdsstaten. SFI: København. Økonomi- og Indenrigsministeriet 2014: Familiernes indkomster fordeling, fattigdom og incitamenter. Økonomi- og Indenrigsministeriet: København. 16

Boligydelse til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige

Boligydelse til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige Boligydelse til folkepensionister, dens betydning og dens incitamentsmæssige virkninger Hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Ole Beier Sørensen, chefanalytiker i ATP Søren T. Keldorff, chefkonsulent i ATP Analyserapport

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?

Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke

Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering som@star.dk sth@star.dk 25. november 2015 Høringssvar vedrørende forslag til boligydelsespakke Hermed følger Ældre Sagens bemærkninger til L 67 om ændring af

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP

Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP Risikodeling i samspillet mellem offentlig og privat pension Ole Beier Sørensen, chefanalytiker, ATP 29. januar 2015 Et af verdens bedste pensionssystemer Seks overordnede mål for pensionssystemet Fattigdomsbeskyttelse

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 ÆLDRE I TAL 2016 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2014 Ældre Sagen Januar 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck ÆLDRE I TAL 2016 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg ældrecheck Ældre Sagen August 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015

Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 ÆLDRE I TAL 2017 Indefrosne ejendomsskatter og boligydelseslån til folkepensionister 2015 Ældre Sagen September 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Skatteministeriet 20. juli 2012 Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven (afskaffelse af fradragsret for kapitalpension) Med forslaget sker der en fremrykning af skattebetalingen

Læs mere

Samspilsproblemer i pensionssystemet

Samspilsproblemer i pensionssystemet MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Peter Foxman Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del). Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 244 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg Finansministeren 7. april 2009 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 244 af 4. marts 2009 (Alm. del).

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Udkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af

Læs mere

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse

Indstilling. Indikator for udviklingen i fattigdom i Aarhus kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Den 23. november 2011 Aarhus Kommune Beskæftigelsesforvaltningen Sociale Forhold og Beskæftigelse 1. Resume. Denne indstilling

Læs mere

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet

Foto: Lars Kruse, Aarhus Universitet Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp)

Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) Udkast Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Midlertidig huslejehjælp) 1 I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. februar 2012, som ændret senest ved 1 i lov

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter

Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter Kommunaludvalget 2010-11 KOU alm. del Bilag 4 Offentligt Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse) I lov om lån til betaling af ejendomsskatter, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing?

SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? 31.03.2009 SP-opsparing: skal? - skal ikke? Er det en god idé at hæve sin SP-opsparing? Der kan være rigtig mange gode argumenter for og imod at hæve sin SP-opsparing. Er man blandt dem, der har et reelt

Læs mere

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017

AKTUEL ÆLDREPOLITIK. Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 AKTUEL ÆLDREPOLITIK Landsbestyrelsesmøde, juni 2017 JUNI 2017 Aktuel Ældrepolitik, juni 2017 Side 2 af 6 Modregning af folkepension nu løses problemet Folketinget har vedtaget en lov, der løser problemet

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 600 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 13. oktober 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 600 (Alm. del) af 20. september

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 47 Folketinget 2010-11 Fremsat den 4. november 2010 af indenrigs- og sundhedsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Renteforhøjelse

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Beskatning af pensionsopsparing

Beskatning af pensionsopsparing Beskatning af pensionsopsparing Beskrivelse af sammensat beskatning af pensionsopsparing 19. juni 2008 Sune Enevoldsen Sabiers sep@dreammodel.dk Det Økonomiske Råds forårsrapport 2008 indeholder en analyse

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl.

Der er to forhold, der afgør, om man opfylder de generelle betingelser for at få folkepension og førtidspension, nemlig indfødsret og bopæl. FOLKEPENSION Folkepensionen skal sikre ældre personer et indtægtsgrundlag, når de har forladt arbejdsmarkedet. Personer, der er født den 30. juni 1939 eller tidligere, får folkepension fra det 67. år.

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt 25. februar 2016 J.nr. 16-0111050 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 195 af 28. januar 2016

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte 2015/1 LSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 15/14424 Fremsat den

Læs mere

Lejerne taber til boligejerne

Lejerne taber til boligejerne Politik// Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO Lejerne taber til boligejerne Ejendomsskatten står igen højt på den politiske dagsorden. Men få - også politikere - kan gennemskue, hvem der er vindere

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( )

Fordeling af boligformuer Af Otto Brøns-Petersen ( ) og Carl-Christian Heiberg ( ) Notat: 17-03-2017 Af Otto Brøns-Petersen (20 92 84 40) og Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) Mange boligejere med dyre ejendomme har lave indkomster Det indgår i boligskatteforhandlingerne, om der fortsat

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 24.03.2017 13/07 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere