ISSN Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark"

Transkript

1 ISSN Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

2 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres som kilde. Det er ikke tilladt at ændre eller forvanske indholdet. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark er tilgængelig på Nationalbankens websted: under publikationer. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark oversættes til engelsk. Redaktionen er afsluttet maj 202 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark kan rekvireres ved henvendelse til: Danmarks Nationalbank Kommunikation Havnegade København K Telefon (direkte) eller Ekspeditionstider, mandag-fredag kl

3 Indholdsfortegnelse Nationalbankens overvågning... Kronos... 5 Target Detailbetalinger... 9 VP-afviklingen... 6 CCP-afvikling... 9 CLS... 9 Bilag Nye BIS-IOSCO principper... 22

4

5 Overvågning af den finansielle infrastruktur Nationalbanken har myndighedsansvar for overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark. De overordnede resultater af bankens overvågning i 20 præsenteres i denne publikation. Overvågningsarbejdet har tidligere år været beskrevet i Nationalbankens publikation Finansiel Stabilitet. Nationalbanken har i år offentliggjort vurderinger af Kronos og VPafviklingen mod gældende internationale standarder for betalings- og afviklingssystemer. En vurdering af Sumclearingen ventes færdiggjort i løbet af 202. Alle tre systemer har fungeret stabilt og uden større hændelser i 20. Deltagerne har generelt haft rigelig likviditet til rådighed for betalingsafviklingen. Der er dog enkelte tilfælde, hvor deltagerne ikke har reserveret tilstrækkelig likviditet til afviklingerne i VP og Sumclearingen. Deltagernes afviklingsdiciplin drøftes løbende på møder mellem Nationalbanken og ejere/operatører af de respektive systemer. Der er i april 202 offentliggjort nye internationale standarder/principper for finansielle markedsinfrastrukturer. Senere i 202 offentliggøres bl.a. en vurderingsvejledning. Nationalbanken vil efterfølgende implementere de nye principper i overvågningen af den danske infrastruktur. Frem til udgangen af 204 moderniseres den danske betalingsinfrastruktur for at sikre hurtigere afvikling af detailbetalinger. NATIONALBANKENS OVERVÅGNING Nationalbanken overvåger den finansielle infrastruktur i Danmark med det primære mål at fremme en sikker og effektiv afvikling af betalinger og værdipapirhandler. Dette følger af Nationalbanklovens, hvoraf det fremgår, at banken har som opgave, at "opretholde et sikkert pengevæsen her i landet samt at lette og regulere pengeomsætning og kreditgivning". Nationalbankens beføjelser til at overvåge betalingsinfrastrukturen er endvidere fastlagt i værdipapirhandelsloven. Det følger af 86, stk. 2, at Nationalbanken overvåger de betalingssystemer, som banken "finder har væsentlig betydning for betalingsafviklingen [ ] med det formål at fremme systemernes smidige funktion ved at bidrage til deres effektivitet og stabilitet". Betalingssystemerne Kronos og Sumclearingen samt værdipapirafviklingssystemet VP-afviklingen er omfattet af Nationalbankens overvågning. Disse systemer udgør kernen i den danske finansielle infrastruktur,

6 2 og det er først og fremmest hændelser i denne del af infrastrukturen, der vurderes at kunne få vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser og i værste fald true den finansielle stabilitet i Danmark. Nationalbanken bidrager endvidere til andre centralbankers overvågning af de internationale betalings- og afviklingssystemer, der indgår i den danske infrastruktur. I boks beskrives kort betalings- og afviklingssystemer omfattet af Nationalbankens overvågning. I boks 2 gives et samlet billede af betalingsstrømmene i den danske finansielle infrastruktur. BETALINGS- OG AFVIKLINGSSYSTEMER I DANMARK Boks Kronos er Nationalbankens realtidsbruttoafviklingssystem (RTGS-system) for betalinger i danske kroner, som primært benyttes til afvikling af store tidskritiske betalinger. Kronos overvåges af Nationalbanken. Target2 er eurosystemets RTGS-system for betalinger i euro. ECB er hovedovervåger, mens Nationalbanken er medovervåger samt ansvarlig for overvågningen af de danske komponenter af Target2. Sumclearingen er Finansrådets multilaterale nettoafviklingssystem til clearing og afvikling af detailbetalinger. Systemet afvikler næsten alle danske detailbetalinger. Systemet driftes af Nets, mens den endelige overførsel af penge mellem deltagerne sker på konti i Kronos. Sumclearingen overvåges af Nationalbanken. VP-afviklingen ejes af VP Securities A/S og er et multilateralt nettoafviklingssystem, der clearer og afvikler værdipapirhandler. Ved en værdipapirhandel udveksles værdipapiret på depoter i VP, mens betalingen udveksles på deltagernes konti i Kronos. VPafviklingen overvåges af Nationalbanken i samarbejde med Finanstilsynet. EMCF er central modpart for aktiehandler og ejes af ABN AMRO og Nasdaq OMX. EMCF overvåges af de hollandske myndigheder. Nationalbanken er medovervåger. CLS ejes af store internationale banker og er et multilateralt clearing- og afviklingssystem for valutahandel i p.t. 7 valutaer. Afvikling af kronebenet i deltagernes valutahandler sker via CLS Banks konto i Nationalbanken. Federal Reserve System (FED) er hovedovervåger, mens Nationalbanken er medovervåger af CLS. Scandinavian Cash Pool (SCP) er et system til grænseoverskridende sikkerhedsstillelse for intradagkredit i danske, svenske og norske kroner. Hovedprincippet i SCP er, at likviditet rejst i et lands centralbank kan stilles som sikkerhed i et andet lands centralbank. Systemets danske del overvåges af Nationalbanken. Nationalbankens overvågning af betalings- og afviklingssystemer er tilrettelagt i overensstemmelse med internationale principper for centralbankers overvågning. Overvågningen består kort fortalt af tre dele. Første del er at følge udviklingen i systemerne gennem indsamling af information og løbende dialog med ejerne af systemerne. Anden del af overvågningen er Nationalbankens vurderinger af, hvorvidt systemerne BIS, Core Principles for Systemically Important Payment Systems, januar 200 (link). BIS/IOSCO, Recommendations for Securities Settlement Systems, november 200 (link). BIS/IOSCO, Recommendations for Central Counterparties, november 2004 (link).

7 3 lever op til internationale standarder for sikre og effektive betalings- og afviklingssystemer. Overvågningens tredje del består i at foranledige ændringer i systemerne, såfremt det findes nødvendigt. Overvågningen indebærer opgaver, der ligger ud over finansielt tilsyn og revision. Nationalbanken ser således også på, hvordan et system fungerer i forhold til alternativer. Det kan lede til forslag, der ikke alene baseres på en risikovurdering, men i lige så høj grad sigter mod at skabe en betalingsinfrastruktur, der har større samfundsmæssig værdi. Overvågningen sker i samarbejde med andre inden- og udenlandske myndigheder. Nationalbanken har indgået aftale med Finanstilsynet om samarbejde vedrørende betalings- og afviklingssystemer. Nationalbankens overvågning er nærmere beskrevet i Nationalbankens politik for overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark. Nye internationale principper for overvågning Centralbankers overvågning af den finansielle infrastruktur sker som nævnt med udgangspunkt i internationale standarder. Hidtil har der foreligget separate standarder for betalingssystemer, værdipapirafviklingssystemer og centrale modparter. I april 202 offentliggjorde CPSS- IOSCO nye internationale standarder, kaldet principper, der vil gælde for alle typer af finansielle markedsinfrastrukturer 2. Formålet med de nye principper er dels at tilvejebringe en mere konsistent overvågning på tværs af systemer, dels at sikre en yderligere styrkelse af infrastrukturen på baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise. I tillæg til de nye principper er CPSS-IOSCO ved at udarbejde en vejledende metode for overvågningen samt retningslinjer for de overvågede systemers videregivelse af information til markedsdeltagere, myndigheder og offentligheden generelt. Disse rapporter er p.t. i offentlig høring og ventes færdiggjort i løbet af 202. Nationalbanken vil efterfølgende implementere de nye principper i overvågningen af den danske finansielle infrastruktur. Dette vil ske i dialog med ejere og operatører af de overvågede systemer. Da der er et væsentligt overlap mellem eksisterende standarder og de nye principper, vil der ikke umiddelbart blive udarbejdet nye, komplette vurderingsrapporter for systemerne med udgangspunkt i de nye principper. I stedet vil overvågningen fokusere på de områder, hvor de nye principper adskiller sig væsentligt fra de standarder, som systemerne senest er blevet vurderet efter. De nye CPSS-IOSCO principper er beskrevet i bilag til denne publikation. 2 Danmarks Nationalbank, Nationalbankens politik for overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark, Finansiel Stabilitet, 2007 (link). BIS/IOSCO, Principles for financial market infrastructures, april 202 (link).

8 4 DEN DANSKE BETALINGSINFRASTRUKTUR Boks 2 Hver dag udveksles mange mia. kr. via den danske betalingsinfrastruktur. Kronos spiller en central rolle, både ved direkte afvikling af store, tidskritiske betalinger og i kraft af Nationalbankens rolle som afviklingsbank for den finansielle infrastruktur. Figuren viser betalingsstrømmene i den danske betalingsinfrastruktur. Interbankbetalinger udgør den største del af det daglige betalingsflow i Kronos. Ca. 3 pct. af disse er initieret af kontohavernes kunder (kundebetalinger). I Kronos foregår også transaktioner som følge af pengepolitiske operationer. Øvrige transaktioner omfatter bl.a. transaktioner relateret til bankernes kontanthåndtering. Transaktioner i SCP omfatter både sikkerhedsstillelse for lån i norske og svenske kroner, og når der lånes i danske kroner. Detailbetalinger, valutahandler og værdipapirhandler afvikles via henholdsvis Sumclearingen, CLS- og VP-afviklingen. Systemerne beregner deltagernes nettobetalingsforpligtelse, dvs. der sker en modregning af deltagernes ind- og udgående betalinger, hvilket reducerer deltagernes likviditetsbehov. Nettobeløbene afvikles efterfølgende på konti i Kronos. I Sumclearingen er nettingeffekten 6:23, jf. figuren, dvs. ca. :4, i CLS afviklingen :35 og i VP afviklingen :5. Der er altså store forskelle på nettingeffekten i de forskellige systemer, hvilket bl.a. skyldes forskelle i betalingsmønstre deltagerne imellem. En del af aktiehandlen foregår via den centrale modpart EMCF, der netter handlerne allerede inden afviklingen i VP. BETALINGSFLOW, MIA. KR. GENNEMSNIT PR. DAG 20 Interbankbetalinger 88 Kundebetalinger 3 Pengepolitiske operationer Øvrige Kronos transaktioner SCP Kronos Detailbetalinger 23 6 Sumclearingen Valutahandler Værdipapirhandler 209 CLS 6 3 EMCF 67 VP Anm.: Figuren viser udvalgte clearing- og afviklingssystemer og giver ikke nødvendigvis det komplette billede af alle markeder. Værdipapirhandler i Euro, som først afvikles i danske kroner, indgår i figuren. Kilde: Nationalbanken, CLS Bank, Finansrådet, VP Securities, EMCF.

9 5 KRONOS Kronos er Nationalbankens RTGS-system til øjeblikkelig afvikling af store eller tidskritiske betalinger i danske kroner. Den gennemsnitlige daglige værdi af betalinger i Kronos faldt i 20 med 27 mia.kr. i forhold til året før, jf. tabel, hvilket bl.a. skyldes et fald i overførsler til afviklingssystemer. Det er især overførsler til VPafviklingen, der er faldet bl.a. grundet øget brug af sikkerhedsretten. BETALINGER I KRONOS, GENNEMSNIT PR. DAG Tabel Mia.kr Interbankbetalinger... 24, 9,8 05,5 08, 0,4 Pengepolitiske operationer... 54,9 88,7 70,3 29,4 22,4 Overførsler til afviklingssystemer... 93,0 97,2 99, 99,6 85,5 Øvrige transaktioner... 2, 2,0,2 2,3 3,4 I alt , 307,7 276,0 239,5 22,8 Anm.: Transaktionerne er opgjort som debiteringer på foliokonti i Nationalbanken. Overførsler til andre betalings- og afviklingssystemer er således ekskl. træk på den såkaldte sikkerhedsret, hvor debiteringer sker på særskilte konti. Kilde: Danmarks Nationalbank. Den daglige brug af Kronos er siden 2008 faldet ca. 30 pct. Det skyldes især et fald i værdien af de pengepolitiske operationer, der jf. figur var forøget under den finansielle krise, idet bankerne under den forøgede usikkerhed i pengemarkedet i højere grad benyttede Nationalbanken til at skaffe og placere likviditet. Deltagernes disponible likviditet til afvikling af betalinger i Kronos var også i 20 betydeligt højere end likviditetsbehovet, jf. figur 2. Som helhed råder deltagerne således fortsat over rigelig likviditet til at klare deres daglige betalinger. Auktionerne over realkreditinstitutternes rentetilpasningsobligationer betyder, at deltagernes likviditetsbehov er størst ved årets begyndelse. Indførelsen af rentetilpasningsauktioner på andre tidspunkter af året kan på sigt medvirke til at udjævne likviditetsbehovet henover året. For en nærmere beskrivelse af Kronos henvises til Danmarks Nationalbank, Vurdering af Kronos efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems, april 202 (link).

10 6 KRONOSBETALINGER, PENGEPOLITISKE OPERATIONER Figur Mia. kr jan-07 jul-07 jan-08 jul-08 jan-09 jul-09 jan-0 jul-0 jan- jul- jan-2 Øvrige transaktioner Pengepolitiske operationer Kilde: Danmarks Nationalbank DELTAGERNES LIKVIDITETSBEHOV I KRONOS Figur 2 Mia. kr kvt kvt kvt. 3. kvt. 4. kvt.. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt.. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt kvt. 202 Minimalt likviditetsbehov Maksim alt likviditetsbehov Disponibel likviditet Anm.: Disponibel likviditet er deltagernes samlede trækningsadgang tillagt saldi på deres foliokonti, når Kronos åbner (kl. 7.00). Maksimalt likviditetsbehov svarer til den likviditetsbeholdning, deltagerne behøver for at kunne afvikle alle betalinger i løbet af dagen uden forsinkelse. Beløbet afhænger af rækkefølgen af dagens betalinger. Minimalt likviditetsbehov er opgjort som den likviditetsbeholdning, deltagerne behøver for at kunne afvikle dagens betalinger efter maksimal udligning af ind- og udgående betalinger. Kilde: Danmarks Nationalbank

11 7 Kronos driftsstabilitet Driften af Kronos forløb tilfredsstillende i 20. Oppetiden var 99,6 pct. mod 99, pct. i 200. I begyndelsen af året blev mindre tekniske problemer afhjulpet ved en teknisk opgradering af Kronos-serverne. Endvidere medførte en hændelse 24. oktober 20, at det ikke var muligt at gennemføre betalinger i Kronos det meste af morgenen. Hændelsen skete i forbindelse med ændringer i BEC's SWIFT-miljø, som ikke blev gennemført efter hensigten. Flytning af Nationalbankens systemer og forbedret infrastruktur I 20 og i begyndelsen af 202 blev Nationalbankens it-drift, som håndteres af BEC/JN Data, flyttet fra Roskilde til Silkeborg. Flytningen forløb uden driftspåvirkninger. I forbindelse med flytningen er der samtidig foretaget væsentlige forbedringer i den tekniske infrastruktur omkring Kronos. Begge BEC/JN data's to datacentre indeholder et selvstændigt SWIFT-miljø og en server, der håndterer adgangen til Kronos-terminalen, og begge centre er aktive på samme tid. Det betyder, at det ene datacenter automatisk overtager driften, hvis det andet datacenter rammes af et nedbrud. Tidligere har der været manuelle procedurer forbundet med at genoptage driften på det ekstra datacenter. I 202 er BEC/JN Data's SWIFT-forbindelser endvidere blevet forbedret, idet der nu er to forskellige netværksoperatører på de to SWIFT-linjer mod tidligere en operatør. Det mindsker risikoen for nedbrud på linjeforbindelserne til SWIFT-netværket og følger overvågningens anbefaling, jf. nedenfor. Vurdering af Kronos mod internationale standarder I april 202 offentliggjorde Nationalbanken en vurdering af Kronos mod de gældende internationale standarder for betalingssystemer "Core Principles for Systemically Important Payments Systems" (CPSIPS) 2. Ved vurderingen blev Kronos holdt op mod de 0 standarder i CPSIPS. For otte af de ti standarder i CPSIPS vurderes Kronos at være observed, dvs. fuldt ud at opfylde standarderne, mens en standard ikke er relevant for vurderingen. For standard VII om operationel stabilitet gives den næsthøjeste karakter broadly observed, som følge af at der i en længere periode ikke er udarbejdet risikoanalyser af Kronos. Karakteren broadly observed benyttes, når der kun er fundet mindre mangler, og når ud- 2 Kronos' oppetid beregnes som den andel af åbningstiden ml. kl og 5.30, hvor deltagerne ikke er berørt af nedetid eller andre forsinkelser. Oppetid opgøres forskelligt fra system til system. BIS, Core Principles for Systemically Important Payment Systems, januar 200 (link).

12 8 bedringer er planlagt og realistisk vurderes at kunne implementeres inden for en fastlagt periode. Ifølge standard VII bør et system have høj sikkerhed og operationel stabilitet samt have nødprocedurer, som inden for passende tid sikrer den daglige afvikling. Kronos lever på de fleste punkter op til anbefalingerne i standard VII. Herunder har Kronos udførlige forretningsgange, instrukser og systembeskrivelser, og der er udarbejdet Service Level Agreements (SLA er). Endvidere udarbejdes der driftsstatistik og foretages løbende registrering af hændelser i Kronos, og der er passende beredskabsfaciliteter og nødprocedurer for systemet, som afprøves periodisk. Endelig har Nationalbanken veludviklede rammer for operationel risikostyring baseret på internationale standarder og anbefalinger. Med henblik på at opnå fuld overensstemmelse med standard VII anbefales det, at der fremover udarbejdes risikoanalyser for Kronos ved større ændringer i systemet, samt at risikoanalysen derudover opdateres jævnligt, fx årligt. Endvidere gives der en række mindre anbefalinger til bl.a. standard VII. Herunder at Nationalbankens kontrakt med BEC/JN Data om udvikling og drift af Kronos opdateres, så det løbende samarbejde og den eksisterende opfølgning formaliseres. Endvidere anbefales, at der implementeres flere sikkerhedstests af systemet samt benyttes to forskellige netværksoperatører til SWIFT-linjerne. Som opfølgning på vurderingsrapporten er der gennemført eller igangsat tiltag, som i løbet af 202 imødekommer rapportens anbefalinger. For en nærmere beskrivelse af anbefalinger og opfølgning henvises til rapporten. TARGET2 Danmark deltager i Target2, der er det fælles-europæiske betalingssystem til afvikling af tidskritiske betalinger i euro. I 20 gennemførte de danske deltagere i gennemsnit betalinger for i alt 3 mia. euro om dagen via Target2, hvilket er en smule mindre end i 200. Target2's driftsstabilitet har typisk ligget på 00 pct. siden idriftsættelsen i Den 25. juli 20 betød en softwarefejl i Target2's centrale system (Single Shared Platform) dog, at betalinger ikke kunne gennemføres på normal vis i tidsrummet fra kl. 7 til ca Det blev kort efter Target2 systemets åbning kl. 7 besluttet at aktivere systemets nødproceduremodul til gennemførelse af meget kritiske betalinger. I Danmark blev et antal CLS-betalinger gennemført i nødprocedure. Nedbruddet Danmarks Nationalbank, Vurdering af Kronos efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems, april 202 (link).

13 9 betød endvidere, at danske detailbetalinger i euro og eurorelateret værdipapirafvikling ikke kunne gennemføres. Target2's tilgængelighed var på 99,89 pct. i 20. Der var betydelige forskelle på, hvor hurtigt de nationale centralbanker kunne gennemføre de første betalinger i nødproceduremodulet. Hovedovervågeren, ECB, og de nationale centralbanker har igangsat en undersøgelse af årsagerne til de forsinkede nødprocedurebetalinger med henblik på hurtigere gennemførelse af betalinger under et evt. fremtidigt nedbrud. DETAILBETALINGER Sumclearingen er det danske system til afvikling af private borgeres og virksomheders detailbetalinger. Systemet ejes af Finansrådet, mens Nets er operatør og ansvarlig for den daglige drift. Den gennemsnitlige daglige værdi af de afviklede betalinger var 5,9 mia. kr. i 20 et fald på knap 2 pct. i forhold til 200. I første kvartal af 202 var den gennemsnitlige daglige afviklede værdi 6,2 mia. kr., hvilket er en stigning på omkring 6 pct. sammenlignet med første kvartal 20. Konto-til-konto overførsler udgør målt i værdi fortsat omkring 59 pct. af den samlede afvikling i Sumclearingen. Figur 3 viser afviklingen i Sumclearingen fordelt på betalingsinstrumenter. BETALINGSINSTRUMENTER AFVIKLET I SUMCLEARINGEN Figur 3 Mio. stk Dankort VISA Betalingsservicnationale Inter- kort Checks Hævekort Kontotilkonto Indbetalingskort Mia. kr Dankort VISA Betalingsservicnationale Inter- Checks kort Hævekort Kontotilkonto Indbetalingskort Kilde: Nets og Finansrådet. Deltagerne reserverer generelt rigeligt likviditet til afviklingen i Sumclearingen. Der har dog været 4 tilfælde fordelt på 6 afviklingsdage i 20, hvor en deltager ikke har reserveret tilstrækkelig likviditet til den natlige afvikling og derfor er blevet henlagt til senere afvikling. I disse tilfælde kan afviklingen i Sumclearingen først afsluttes i 2. ekstra- For en nærmere beskrivelse af Sumclearingen henvises til Danmarks Nationalbank, Betalingsformidling i Danmark, juni 2005 (link).

14 0 afvikling kl. 8.55, når Kronos er åbnet, og de pågældende deltagere kan tilføre ekstra likviditet til afviklingen. Forsinkelser i afviklingen kan betyde forsinkede løn- og pensionsudbetalinger, og på dage med terminsbetalinger kan en forsinkelse i Sumclearingen få konsekvenser for afviklingen i VP, hvor udbetaling af renter og afdrag på realkreditobligationer til investorerne afvikles. Figur 4 viser afslutningstidspunkter for Sumclearingen. Omkring årsskiftet 20/202 var der flere henlæggelser i Sumclearingen. På grund af ferieafløsning havde enkelte institutter ikke været opmærksomme på at reservere tilstrækkelig likviditet til afviklingen, og både 28. og 30. december måtte der gennemføres ekstraordinære afviklinger. Som led i Nationalbankens overvågning af Sumclearingen afholdes kvartalsvise møder mellem Finansrådet, Nets og Nationalbanken. På møderne følges bl.a. op på hændelser i afviklingen, og det er aftalt, at Finansrådet fremover op til ferieperioder vil indskærpe deltagerne deres forpligtelser i relation til Sumclearingen. Det er endvidere aftalt at undersøge, om en øget brug af sikkerhedsret til Sumclearingen vil kunne mindske antallet af henlæggelser. I dag anvender kun få deltagere sikkerhedsret til Sumclearingen, mens det er mere udbredt at anvende sikkerhedsretten til VP-afviklingen. AFSLUTNINGSTIDSPUNKT FOR SUMCLEARINGEN Figur 4 2:00 :00 0:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 04:00 03:00 02:00 0:00 00:00 jan-09 jul-09 jan-0 jul-0 jan- jul- jan-2 Sluttidspunkt for Sumclearingen. normalafvikling 2. normalafvikling. ekstraafvikling 2. ekstraafvikling 2:00 :00 0:00 09:00 08:00 07:00 06:00 05:00 04:00 03:00 02:00 0:00 00:00 Kilde: Nets og Finansrådet. For en nærmere beskrivelse af sikkerhedsretten henvises til Danmarks Nationalbank, Betalingsformidling i Danmark, juni 2005 (link).

15 Analyse af systemiske risici i Sumclearingen Hvis en deltager ikke har reserveret tilstrækkelig likviditet og derfor bliver henlagt i afviklingen, er der risiko for, at de deltagere, der havde forventet at modtage likviditet fra den pågældende deltager, også bliver henlagt. Det er derfor vigtigt, at deltagerne som udgangspunkt reserverer rigeligt likviditet, dvs. at de beregner en passende likviditetsmæssig overdækning. Nationalbanken har, som beskrevet i boks 3, analyseret Sumclearingens robusthed over for deltagere, der ikke kan leve op til deres betalingsforpligtelse i afviklingen. Analysen viser, at systemet overordnet er robust. Men når deltagernes likviditetsmæssige overdækning sænkes, øges risikoen for, at en eller flere deltagere falder i afviklingen. Sumclearingens deltagere bør derfor fastholde fokus på at reservere rigelig likviditet, således at risici for henlæggelser reduceres mest muligt. Nationalbanken offentliggør i år en fuld vurdering af Sumclearingen i forhold til internationale standarder.

16 2 VURDERING AF SYSTEMISKE RISICI I SUMCLEARINGEN Boks 3 Sumclearingen er et systemisk vigtigt betalingssystem og skal opfylde BIS Core Principles for Systemically Important Payment Systems (CPSIPS), herunder princippet om, at afviklingen kan gennemføres, selvom deltageren med den største betalingsforpligtelse fjernes. Systemets opfyldelse af princippet analyseres ved at fjerne en given deltager fra afviklingen, genberegne de øvrige deltageres nettopositioner og sammenligne disse med deltagernes reserverede likviditet. Deltagere, der ikke har tilstrækkelig likviditet til at dække de genberegnede nettopositioner, bliver henlagt. Udover at fjerne deltageren med a) den største samlede betalingsforpligtelse, undersøges også effekten af at fjerne b) den største nettoskyldner; dvs. den deltager, der netto tilfører afviklingen mest likviditet, og c) den deltager, der i udgangspunktet er tættest på at have reserveret for lidt likviditet; dvs. deltageren med den laveste relative overdækning. Derudover analyseres samme scenarier, hvor to deltagere fjernes fra afviklingen. Beregningerne gennemføres for samtlige afviklinger i 20. Tabellen nedenfor viser det årlige antal henlagte deltagere i de forskellige scenarier. Overordnet set er Sumclearingen robust over for fjernelse af deltagere. Deltagerne reserverer rigelig likviditet til afviklingen, men analysens resultater viser også, at dette er afgørende for afviklingens robusthed. Reduceres den likviditetsmæssige overdækning med henholdsvis 25, 50 og 75 pct., stiger antallet af henlæggelser betragteligt; særligt, når to deltagere fjernes. Når deltageren med den største betalingsforpligtelse eller den største nettoskyldner fjernes, har det en stor effekt. Dette er forventeligt, da disse pr. definition vil være vigtige deltagere i afviklingen. Fjernes deltageren, der er tættest på at falde (den laveste relative overdækning), har det mindre konsekvens for afviklingen, da denne deltager ikke nødvendigvis er stor eller vigtig på samme måde som deltageren i de to andre scenarier. HENLÆGGELSER VED AT FJERNE DELTAGER(E), 20 Største betalingsforpligtelse Største nettoskyldner Tættest på at falde Antal faldne deltagere En deltager To deltagere En deltager To deltagere En deltager To deltagere Faktisk overdækning pct. af overdækning pct. af overdækning pct. af overdækning Anm.: Tabellen viser det samlede antal deltagere, der ville falde i 20 som følge af at fjerne deltagere efter den givne regel. Der har i hele 20 deltaget 69 deltagere i Sumclearingen. Der var 252 dage med afviklinger i Sumclearingen i 20 (264 afviklinger i alt). Kilde: Egne beregninger En relativt lille deltager har en uregelmæssighed i sin overførsel af likviditet til afviklingskontoen én dag, men har været heldig at være nettokreditor den dag. Når de to største nettoskyldnere fjernes ændres dette billede, og deltageren går i negativ og bliver dermed henlagt. Dette understreger vigtigheden af, at deltagerne overfører tilstrækkelig likviditet til deres afviklingskonti.

17 3 Driftsstabilitet i detailbetalingsafviklingen Den it-mæssige drift af Sumclearingen, clearingen af Nets' betalingsprodukter og kortsystemerne hos Nets har forløbet tilfredsstillende. Tilgængeligheden af Nets' kortsystemer har generelt ligget på 00 pct. Dog betød en hardwarefejl hos en ekstern it-leverandør til Nets, at der i ca. en halv time den 26. oktober 20 ikke kunne gennemføres kortbetalinger via online forbindelse til Nets. Transaktioner kunne gennemføres offline, mens det ikke var muligt at gennemføre betalinger med internationale debetkort grundet den indbyggede saldokontrol. Tilgængeligheden var 99,89 pct. i oktober 20. Modernisering af infrastrukturen Frem til udgangen af 204 moderniseres den danske betalingsinfrastruktur for at sikre hurtigere afvikling af detailbetalinger. Baggrunden for moderniseringen er et ønske om at sikre en tidssvarende betalingsinfrastruktur. Samtidig imødekommes en anbefaling fra Den Internationale Valutafond (IMF) om flere daglige afviklinger. Moderniseringen sker på fire områder: ) hurtigere afvikling af weekendens dankorttransaktioner, 2) udvidede muligheder for hurtigafvikling af store betalinger via Nationalbankens RTGS-system Kronos, 3) mulighed for sammedagsafvikling af konto-til-konto overførsler på bankdage og 4) hurtigafvikling af mindre betalinger hele døgnet året rundt. Moderniseringen er nærmere beskrevet i den rapport, der blev offentliggjort af Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler i januar Weekendens dankorttransaktioner er siden 4. maj 202 blevet afviklet natten mellem søndag og mandag mod tidligere natten mellem mandag og tirsdag. I fjerde kvartal 202 igangsættes næste skridt, som er hurtigafvikling af store betalinger. Sammedagsafvikling af konto-tilkonto overførsler ventes indført ultimo 203, hurtigafvikling af mindre betalinger ultimo 204. Den fremtidige danske detailbetalingsinfrastruktur vil bestå af et nyt nettoafviklingssystem til nat- og sammedagsafvikling af konto-til-konto overførsler, en ny løsning til hurtigafvikling af mindre betalinger samt af Sumclearingen, der fortsat skal håndtere de øvrige betalingstyper. På lige fod med Sumclearingen vil Nationalbanken være ansvarlig for at overvåge de nye systemer, der etableres i forbindelse med moderniseringen. Endvidere er det Nationalbankens opgave at designere de nye systemer, jf. boks 4. 2 Betalingsdata lagres lokalt og sendes til Nets, når systemerne igen kører online. Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler, Rapport om nationale betalingsoverførsler, Danmarks Nationalbank, januar 202 (link).

18 4 DESIGNATION AF DEN MODERNISEREDE INFRASTRUKTUR Boks 4 Detailbetalingerne i den danske infrastruktur afvikles ved hjælp af netting. Det betyder, at deltagernes betalinger modregnes og opgøres som en samlet nettoposition, således at hver deltager enten skal modtage eller afgive én betaling i hver af afviklingerne. I henhold til internationale standarder for den finansielle infrastruktur skal nettingsystemer have et velfunderet juridisk grundlag i alle relevante retsområder. I EU er netting i betalings- og værdipapirafviklingssystemer beskyttet af direktivet om endelig afregning i betalings- og værdipapirafviklingssystemer (Finality direktivet). Direktivet er implementeret i dansk ret i kapitel 8 i lov om værdipapirhandel (VPHL). 57 i VPHL beskytter nettingaftaler i betalings- og værdipapirafviklingssystemer, således at afviklingen i et nettingsystem kan gennemføres også i tilfælde af, at en deltager erklæres konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling. Da det er vanskeligt på forhånd at fastlægge kriterier for hvilke systemer, der er kvalificeret til at opnå lovens beskyttelse, skal nettingaftaler designeres af en myndighed. Generelt varetager Finanstilsynet denne opgave, men for betalingssystemer, der har væsentlig betydning for betalingsafviklingen eller gennemførelsen af Nationalbankens pengepolitiske transaktioner, er Nationalbanken designerende myndighed. Nationalbanken er designerende myndighed for Sumclearingen og den moderniserede infrastruktur, som følge af dennes betydning for betalingsafviklingen i Danmark. Ved designationen skal Nationalbanken påse, at systemets regler og tilslutningsaftaler indeholder diverse bestemmelser herunder særligt, at nettingaftalen indeholder objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men ikke afviklede, overførselsordrer enten opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller tilbageføres i tilfælde af konkurs hos en deltager. Nationalbankens kontrol skal sikre, at reglerne ikke indeholder diskretionære beføjelser for de involverede parter, hvilket i en konkurssituation kunne indebære muligheder for at handle imod et konkursbos interesser. Betalinger i euro I marts 202 blev en endelig dato for overgangen til SEPA produkterne vedtaget. For eurolandene betyder dette, at de nationale produkter til direkte debitering og kreditoverførsler skal være udfaset senest. februar 204. For landene uden for euro-samarbejdet er der vedtaget en længere overgangsperiode, og de nationale eurobetalingsprodukter skal være erstattet af SEPA-produkter senest 3. oktober 206. Finansrådet har besluttet at nedlægge Eurosumclearingen pr. 30. november 202. Nationalbanken, Nets og Finansrådet vil i samarbejde foretage en struktureret lukning af systemet, herunder afmelding af deltagere på ECB's Target2-platform. Afviklingerne i Eurosumclearingen erstattes af SEPA-produkterne til direkte debitering og kreditoverførsler. SEPA Single Euro Payments Area er betegnelsen for visionen om et fælleseuropæisk detailbetalingsområde i euro. I SEPA skal borgeres og virksomheders grænseoverskridende betalinger gennemføres på samme vilkår og lige så effektivt, som var der tale om nationale betalinger (link).

19 5 Overvågning af betalingsinstrumenter I relation til overvågningen af detailbetalinger følger Nationalbanken udviklingen af nye betalingsformer og vurderer løbende, om de tilgængelige betalingsinstrumenter i Danmark er effektive og tidssvarende. Som del af en større europæisk undersøgelse af de samfundsmæssige omkostninger ved de mest anvendte betalingsformer offentliggjorde Danmarks Nationalbank en dansk undersøgelse i december 20. Undersøgelsen viser, at der er betydelige omkostninger ved at gennemføre borgernes betalinger. I 2009 udgjorde omkostningerne ca. 7 mia. kr. svarende til pct. af BNP. Dankort er den billigste betalingsform for samfundet som helhed ved betalinger i forretninger, mens anvendelse af Betalingsservice har de laveste samfundsmæssige omkostninger ved betalinger af regninger. Pr.. oktober 20 blev lov om betalingstjenester ændret, så overvæltning af gebyrer på kreditkort både dansk og udenlandsk udstedte er tilladt, mens det ikke er tilladt på debetkort. Fra første kvartal 20 til første kvartal 202 er antallet af transaktioner med dansk udstedte kreditkort steget knap 0 pct., mens værdien af de samlede transaktioner er uændret. Det er endnu for tidligt at vurdere betydningen af lovændringen. Nets lancerede i november 20 en ny metode til mobilbetalinger kaldet Mobilpenge. I modsætning til hidtidige mobilbetalingsløsninger sker betalingen via debitering på en bankkonto tilknyttet mobilnummeret og ikke via en overtakseret sms. Det er muligt at tilknytte flere mobilnumre til samme konto. Betalingsråd I december 20 offentliggjorde Nationalbanken etableringen af et dansk betalingsråd. Rådets medlemmer er Dansk Erhverv, Dansk Industri, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Håndværksrådet og Nets. Betalingsrådet skal udgøre en ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger. Formålet med rådets arbejde er at fremme effektiviteten og sikkerheden af disse betalinger for alle involverede parter, dvs. borgere, virksomheder, pengeinstitutter mv. Rådet skal desuden medvirke til, at der tilvejebringes bedre statistik for betalinger i Danmark. Anbefalinger vedrørende internetbetalinger Arbejdsgruppen The European Forum on the Security of Retail Payments SecuRe Pay påbegyndte 20. april en offentlig høring af fælles- Danmarks Nationalbank, Omkostninger ved betalinger i Danmark, december 20 (link).

20 6 europæiske anbefalinger til øget sikkerhed ved internetbetalinger. Svindel ved internetbetalinger har i flere lande været stigende, herunder også i Danmark. Anbefalingerne omhandler bl.a. autentificering af betaleren, operationel risikoanalyse af betalingssystemerne og generel uddannelse af forbrugerne. VP-AFVIKLINGEN VP-afviklingen er det danske system til afvikling af værdipapirhandler og periodiske betalinger (renter, afdrag og udbytter). 2 Værdien og antallet af transaktioner, der blev afviklet i VP, var svagt faldende fra 200 til 20, jf. figur 5. Faldet i antallet af afviklede handler fra 2009 til 200 skyldes indførslen af en central modpart for aktiehandler. AKTIER OG OBLIGATIONER AFVIKLET I VP, GENNEMSNIT PR. DAG Figur 5 Værdi Antal handler Mia.kr..000 stk Aktier Obligationer VP's samlede afviklingsprocent 3 for 20 var 97,9 pct. Det tal dækker over en væsentlig forskel mellem obligationer og aktier, for hvilke procenterne var hhv. 99,3 pct. og 96,6 pct. Forskellen i afviklingsprocenterne kan bl.a. henføres til handlernes gennemsnitlige størrelse. Obligationshandler er gennemsnitligt af langt større værdi end aktiehandler, så sælger har større incitament til at levere værdipapirerne for ikke at miste betydelige renteindtægter på den betaling, de vil modtage i afviklingen. Incitamenter til rettidig afvikling For at forbedre afviklingsprocenten for aktier har VP fra begyndelsen af 202 indført nye regler, der skal tilskynde til rettidig afvikling. Regelsættet gælder for "professionelle" kontohavere, defineret som kontohavere med mere end 500 aktiehandler pr. måned. 2 3 SecuRe Pay Working Group, Recommendations for the security of Internet payments, European Central Bank, april 202 (link). For en nærmere beskrivelse af VP-afviklingen henvises til Danmarks Nationalbank, Vurdering af VP- Afviklingen efter ESCB/CESR-anbefalingerne til værdipapirafviklingssystemer, marts 202 (link). Afviklingsprocenten er andelen af værdipapirhandler, der afvikles rettidigt.

21 7 Kernen i regelsættet er, at kontohavere, hvis afviklingsprocent gennem flere måneder i træk er lavere end et benchmark den gennemsnitlige afviklingsprocent minus,5 procentpoint bliver kontaktet af VP. Det sker med henblik på at udarbejde en plan for udbedring af kontohaverens afviklingsadfærd. Hvis de aftalte tiltag ikke bliver fulgt, og kontohaverens afviklingsadfærd fortsat er under benchmark, vil kontohaveren blive tildelt en sanktion på kr. Et andet element i reglerne er, at de enkelte kontohaveres afviklingsprocenter offentliggøres på VP's intranet, således at de kan ses andre kontohavere. Den samlede afviklingsprocent for aktier i første kvartal af 202 var marginalt højere end gennemsnittet for 20. Det er imidlertid for tidligt at konkludere, om de nye regler har virket efter hensigten. Driftsstabilitet og afviklingsdisciplin VP's systemer har fungeret stabilt i 20 med en gennemsnitlig oppetid på over 99,9 pct. Der har dog været en række mindre forsinkelser i de enkelte afviklinger, jf. tabel 2. FORSINKELSER I DAGSAFVIKLINGEN Tabel 2 Antal dage VP33 (PvP) VP35 (Periodiske betalinger) VP40 (Handelsafvikling) VP60 (Handelsafvikling) Samlet Anm.: Kategoriseringen er baseret på antallet af dage, hvor posteringen af afviklingsbeløbet på deltagernes afviklingskonti er sket senere end 30 minutter efter sidste frist for rettidig modtagelse af bogføringsposter fra VP Securities. Kilde: Danmarks Nationalbank VP-afviklingen er organiseret omkring en række 'afviklingsblokke', hvor forskellige typer af værdipapirtransaktioner afvikles. Fx afvikles værdipapirhandler om natten i handelsafviklingsblokke, mens periodiske betalinger som renter og udbytter udbetales om formiddagen. Om formiddagen gennemføres også en særlig Payment-versus-Payment-afviklingsblok, blok 33, hvor kroner og euro ombyttes. Betalingen for eurohandlerne er i første omgang blevet foretaget i kroner i nattens afviklingsblokke, hvorefter kroner ombyttes med euro i blok 33, så nettoresultatet er afvikling i euro. Denne konstruktion er nødvendig, fordi Danmark som ikke euro-land kun har adgang til eurolikviditet i dagtimerne. Blok 33 er i lighed med tidligere år blevet ramt af flere forsinkelser, bl.a. fordi deltagere ikke havde reserveret tilstrækkelig likviditet til gennemførsel af afviklingerne. Afviklingstidspunktet for blok 33 er kl. 9.20, og blokken gennemføres normalt inden for ti minutter. Fem gange har

22 8 afviklingen, jf. tabel 2, været forsinket i længere tid, men der har også været en række forsinkelser af kortere varighed. Selv om forsinkelserne enkeltvis er af mindre betydning, drøftes hændelsernes gentagne karakter med Finansrådet og VP med henblik på at øge deltagernes afviklingsdisciplin. Vurdering af VP-afviklingen mod internationale standarder Nationalbanken offentliggjorde i april 202 en vurdering af VPafviklingen efter de 9 ESCB/CESR-anbefalinger, der var gældende internationale standarder for værdipapirafviklingssystemer. Af de 9 anbefalinger er 8 observed. En enkelt er broadly observed. Det er anbefaling 3, der vedrører systemets åbningstider. Ifølge anbefalingen skal et værdipapirafviklingssystem, der foretager afvikling i euro, holde åbent på samme tid som Target2, ECB's betalingssystem til afvikling af store, tidskritiske betalinger. Da der er flere Target2- åbningsdage, hvor VP ikke holder åbent, lever VP-afviklingen ikke fuldt ud op til anbefalingen. Eftersom euroafviklingen i VP er af begrænset omfang, vurderes den manglende opfyldelse af anbefalingen at være af mindre betydning. Der er eksempler på andre anbefalinger, som er observed, men hvor der alligevel er knyttet kommentarer til vurderingen. Det drejer sig eksempelvis om afviklingsprocenten for aktier, som bør forbedres, jf. ovenfor. De nærmere kommentarer kan findes i selve rapporten, der er tilgængelig på Nationalbankens hjemmeside. Target2-Securities I 20 har de europæiske centralbanker, værdipapircentraler og markedsdeltagere arbejdet videre med forberedelserne til Target2-Securities (T2S). Formålet med T2S er, at grænseoverskridende værdipapirhandler skal håndteres lige så sikkert og effektivt som nationale handler. I maj 202 har en række værdipapircentraler underskrevet T2S tilslutningsaftalen (Framework Agreement) med Eurosystemet. Herunder har VP Securitites og VP Lux, samt en række store europæiske værdipapircentraler skrevet under på aftalen. Det er i 202 blevet fastlagt, at det danske marked tilslutter sig T2S med en split-model, hvor VP Securities og VP Lux tilsluttes T2S i 206 med euro, mens danske kroner først tilsluttes platformen i 208. Det betyder, at afviklingen af VP-udstedte værdipapirer på T2S-platformen mellem 206 og 208 kun vil kunne finde sted i euro. ESCB/CESR, Recommendations for Securities Settlement Systems and Recommendations for Central Counterparties in the European Union, maj 2009 (Link).

23 9 CCP-AFVIKLING Afviklingen af de mest handlede aktier i Danmark har siden 2009 foregået via den centrale modpart (CCP) EMCF. Det sker ved, at EMCF over for sælgeren af en aktie indtræder som køber og over for køberen indtræder som sælger. Idet EMCF er modpart i handlerne, sikres det, at disse gennemføres, så længe EMCF er i stand til at overholde sine forpligtelser. Nationalbanken er medovervåger af EMCF. Det indebærer, at Nationalbanken drøfter relevante emner vedrørende EMCF med de øvrige overvågere, heriblandt den hollandske hovedovervåger. I løbet af 20 har drøftelserne bl.a. drejet sig om ændringer i den sikkerhedsstillelse, som EMCF kræver af sine medlemmer, afvikling i centralbankpenge samt den forholdsvis lave afviklingsprocent i det danske marked. CCP'erne schweiziske SIX x-clear og engelske EuroCCP har anmodet om adgang til at cleare handler på Nasdaq OMX. Nationalbanken har i 20 og 202 været involveret i godkendelsesprocessen sammen med de øvrige overvågere. Indførelsen af de to nye CCP'er var oprindeligt sat til 20. april 202, men i marts 202 annoncerede Nasdaq OMX, at indførelsen vil blive udskudt på grund af det igangværende arbejde med at fastlægge nye internationale regler og standarder for den finansielle infrastruktur. Der er endnu ikke fastsat en ny dato. Indførelsen af flere CCP'er på det danske marked vil give markedsdeltagerne mulighed for selv at vælge hvilken CCP, de ønsker at afvikle gennem. En deltager kan fx vælge en CCP, som dækker flere af de markeder, der er relevante for den. Dermed vil markedsdeltagerne i højere grad kunne samle clearingen af deres handler, hvilket vil være en fordel, da det er omkostningsfyldt at bruge flere CCP'er. CLS Det internationale valutaafviklingssystem CLS bidrager til finansiel stabilitet ved at reducere afviklingsrisiko på valutamarkedet. I praksis sker det ved, at CLS eliminerer kreditrisikoen ved en valutahandel, idet systemet afvikler begge sider af en handel samtidigt ved Payment versus Payment, PvP. Der er 7 valutaer tilsluttet CLS, herunder danske kroner. Der er fire direkte deltagere i CLS-afviklingen af danske kroner. Deres ind- og udbetalinger til/fra CLS sker via Nationalbankens RTGS-system, Kronos. Derudover deltager 86 danske finansielle virksomheder og erhvervsvirksomheder indirekte i CLS-afviklingen via en af de direkte deltagere. Hovedparten af valutahandlen i danske kroner afvikles i CLS. I 2008 blev 74 pct. af valutahandlen i danske kroner afviklet via CLS, jf. BIS, Progress in reducing foreign exchange settlement risk, maj 2008 (link).

24 20 Antallet af kronehandler i CLS har været gradvist stigende de seneste år. Det gennemsnitlige daglige antal handler nåede i juni 20 sit hidtil højeste niveau med næsten 2000 handelsinstrukser, jf. figur 6. Værdien af handlerne har været forholdsvis stabil i de seneste år. I gennemsnit blev der indgået valutahandler for 204 mia.kr. pr. dag i 20. ANTAL OG VÆRDI AF VALUTAHANDLER I DANSKE KRONER AFVIKLET I CLS Figur 6 Mia.kr. 300 Antal jan 07 apr 07 Kilde: CLS Bank jul 07 okt 07 jan 08 apr 08 jul 08 okt 08 jan 09 apr 09 jul 09 okt 09 jan 0 apr 0 jul 0 okt 0 jan Gennemsnitligt antal handelsinstrukser i DKK pr. afviklingsdag (højre akse) Gennemsnitlig værdi af handelsinstrukser i DKK pr. afviklingsdag apr jul okt jan 2 apr 2 Overvågning af CLS Den amerikanske centralbank, Federal Reserve System (FED), er hovedovervåger af CLS. Centralbankerne for de tilsluttede valutaer, herunder Nationalbanken, er medovervågere gennem deltagelse i CLS Oversight Committee. Nationalbankens overvågning har fokus på forhold, der har betydning for afviklingen af handler i danske kroner. I 20 har CLS selv udført en vurdering i forhold til "Core Principles for Systemically Important Payments Systems" (CPSIPS). Princip X "Governance" er vurderet Broadly Observed, mens de resterende principper alle er Observed. Der har ikke været forhold i overvågningen af direkte betydning for handlen i danske kroner Driftsstabilitet Indbetalingerne til CLS sker via de nationale RTGS systemer, og afviklingen i CLS afhænger dermed af driftsstabiliteten i disse. Da CLS betalin-

25 gerne opfattes som kritiske betalinger, vil der altid blive igangsat nødprocedurer til sikring af betalingerne ved eventuelle nedbrud. CLS afviklingen er generelt meget driftsstabil. Dette sikres bl.a. gennem to parallelle driftscentre i hhv. New York og London. Både generelt og for afviklingen af danske kroner har der ikke været hændelser af betydning for driften i 20. 2

26 22 Bilag: Nye BIS-IOSCO principper Centralbankers overvågning af den finansielle infrastruktur sker i overensstemmelse med internationale standarder. Hidtil har der foreligget separate standarder for betalingssystemer, værdipapirafviklingssystemer og centrale modparter. I april 202 offentliggjorde CPSS-IOSCO en rapport med nye internationale standarder, kaldet principper for finansielle markedsinfrastrukturer, FMI'er. En oversigt over principperne er givet i boks 5. Principperne vil gælde for samtlige FMI er, herunder også værdipapircentraler 2 og såkaldte trade repositories. Sidstnævnte er en form for registre over over-the-counter (OTC) derivathandler, dvs. handler med derivater, der foretages direkte mellem modparter og ikke på en handelsplatform som fx en børs. Disse registre har til formål at skabe øget gennemsigtighed på OTC-derivatmarkederne. De nye principper har ikke blot til formål at tilvejebringe en mere konsistent overvågning på tværs af forskellige typer af finansielle markedsinfrastrukturer. Det primære formål med principperne er at bidrage til en mere sikker finansiel infrastruktur. Selv om de fleste FMI er klarede sig godt igennem den finansielle krise, lød vurderingen fra bl.a. G20, at der var behov for en yderligere styrkelse af infrastrukturen. Det skyldes ikke mindst et krav fra G20 om, at flere derivater fremadrettet skal cleares gennem centrale modparter, hvilket øger disse infrastrukturers systemiske vigtighed. Skærpede krav til infrastrukturer De nye CPSS-IOSCO principper indeholder, ulig tidligere standarder, særskilte principper om kredit-, likviditets- og generelle forretningsrisici. Det reflekterer det øgede fokus på disse risici i kølvandet på krisen. En væsentlig ændring i forhold til tidligere standarder er, at særlig komplekse eller systemisk vigtige centrale modparter fremadrettet skal kunne modstå den samtidige konkurs hos de to modparter, den er mest eksponeret over for selv i et volatilt marked. For den centrale modparts deltagere betyder det, at deres modpartsrisiko over for den centrale modpart mindskes, men det bliver samtidig dyrere at foretage clearing. 2 BIS/IOSCO, Principles for financial market infrastructures, april 202. (link) Værdipapirafvikling og værdipapiropbevaring foretages typisk, men ikke nødvendigvis af samme enhed. I principperne skelnes der derfor mellem de to funktioner.

27 23 OVERSIGT OVER CPSS-IOSCO PRINCIPPER Boks 5 CPSS-IOSCO-rapporten beskriver i alt 24 principper for finansielle markedsinfrastrukturer. Det er ikke alle principper, der gælder for samtlige typer af infrastrukturer. Princip omhandler fx opbevaring af værdipapirer og vedrører derfor kun værdipapircentraler. En oversigt over principperne og de infrastrukturer, de omhandler, er givet i den nedenstående tabel. PRINCIPPER OG INFRASTRUKTURTYPER Princip Betalingssystem Værdipapircentral Værdipapirafviklingssystem Central modpart Tabel Trade repository Organisering juridisk grundlag... 2 governance... 3 risikostyring... Kredit og likviditetsrisiko 4 kreditrisiko... 5 sikkerhedsstillelse marginkrav likviditetsrisiko.... Afvikling 8 endelighed i afviklingen pengeafvikling... 0 fysisk levering... Opbevaring og udveksling værdipapiropbevaring... 2 hovedstolsrisiko... Konkurshåndtering 3 konkurshåndtering... 4 segregation og portabilitet... Forretnings- og operationel risiko 5 generelle forretningsrisici... 6 opbevarings- og investeringsrisici... 7 operationel risiko... Adgang 8 adgangskrav... 9 indirekte deltagelse links til FMI'er... Effektivitet 2 effektivitet kommunikationsstandarder... Gennemsigtighed 23 videregivelse af information videregivelse af data... Kravene til håndtering af kredit- og likviditetsrisici skærpes også for andre infrastrukturer end centrale modparter. I principperne lægges i højere grad vægt på, at der i et system er tilstrækkelig likviditet til at afvikle betalinger eller værdipapirhandler i stressscenarier, såsom hvis en

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark

ISSN 2246-0950. Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark ISSN 2246-0950 Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Overvågning af den finansielle infrastruktur i Danmark Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2014 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR

DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 DANMARKS NATIONALBANK OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR 2015 OVERVÅGNING AF DEN FINANSIELLE INFRASTRUKTUR Det er tilladt

Læs mere

Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger

Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger 109 Likviditetsstyring ved afvikling af detailbetalinger Lars Egeberg Jensen, Tommy Meng Gladov og Majbrit Nygaard Christensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Borgere og virksomheder foretager

Læs mere

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer

Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer 69 Nye principper for finansielle markedsinfrastrukturer Katrine Skjærbæk Rasmussen og Tina Skotte Sørensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING Centralbanker har ansvaret for overvågning

Læs mere

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER

DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER DE FØRSTE ERFARINGER MED STRAKSOVERFØRSLER Af Anders Tofthøj Andersen, Betalingsformidlingsafdelingen og Tommy Meng Gladov, Administrationsafdelingen. INDLEDNING I november 214 blev det muligt for borgere

Læs mere

Vurdering af Sumclearingen

Vurdering af Sumclearingen 1 Vurdering af Sumclearingen Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems December 2012 2 INDHOLD 1. Indledning... 3 1.1 Nationalbankens overvågningsrolle... 3 1.2 Internationale standarder

Læs mere

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK

STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK STRAKSOVERFØRSLER AF PENGE I DANMARK Morten Fremmich Andresen, Bank- og Markedsafdelingen og Lars Egeberg Jensen, Betalingsformidlingsafdelingen. INDLEDNING I november 2014 bliver det muligt for borgere

Læs mere

Vurdering af VPafviklingen

Vurdering af VPafviklingen 1 Vurdering af VPafviklingen Efter ESCB/CESR-anbefalingerne til værdipapirafviklingssystemer Marts 2012 2 Indhold 1 INDLEDNING...1 1.1 Anbefalinger til værdipapirafviklingssystemer... 1 1.2 Finanstilsynets

Læs mere

Vurdering af Kronos. Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems

Vurdering af Kronos. Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems Vurdering af Kronos Efter Core Principles for Systemically Important Payment Systems Marts 2012 2 Indhold 1. INDLEDNING...1 1.1 NATIONALBANKENS OVERVÅGNINGSROLLE... 1 1.2 AFGRÆNSNING... 2 1.3 STANDARDER

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé og anbefaling Nationalbanken har varetaget formandskabet i en arbejdsgruppe bestående

Læs mere

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark

Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Clearing og afvikling af detailbetalinger i Danmark Indholdsfortegnelse Indledning 2 27. juni 2013 Clearing og afvikling af betalinger 2 Sumclearingen 2 Clearingafvikling 3 Den dokumentløse clearing 4

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 30.

DANMARKS NATIONALBANK 30. ANALYSE DANMARKS NATIONALBANK 30. MARTS 2017 NR. 6 Danskerne er mestre i at betale elektronisk Velfungerende og moderne betalingsmarked Straksoverførsler flytter pengene hurtigt 24 mia. kr. flytter danskerne

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS

DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS DANMARKS NATIONALBANK VURDERING AF KRONOS VURDERING AF KRONOS Det er tilladt at kopiere fra publikationen, forudsat at Danmarks Nationalbank udtrykkeligt anføres

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem

Samarbejdsaftale mellem Samarbejdsaftale mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet Aftalens formål l. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde mellem Danmarks Nationalbank

Læs mere

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet.

Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Samarbejdsaftale (Memorandum of Understanding) mellem Danmarks Nationalbank og Finanstilsynet. Aftalens formål 1. Denne aftale har til formål at fastlægge de overordnede rammer for det løbende samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK 19.

DANMARKS NATIONALBANK 19. RAPPORT DANMARKS NATIONALBANK 19. MAJ 217 NR. 5 Overvågning af den finansielle infrastruktur Driftsstabiliteten i de centrale systemer og løsninger i den danske betalingsinfrastruktur har overordnet set

Læs mere

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt

SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt 83 SEPA Direct Debit et nyt europæisk betalingsprodukt Anders Mølgaard Pedersen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING De europæiske banker indførte 2. november i år et nyt betalingsprodukt i euro, kaldet

Læs mere

VP'S CLEARINGREGLER. Senest redigeret 11. november 2013

VP'S CLEARINGREGLER. Senest redigeret 11. november 2013 Senest redigeret 11. november 2013 VP SECURITIES WEIDEKAMPSGADE 14 P.O. BOX 4040 DK-2300 COPENHAGEN S P: +45 4358 8800 F: +45 4358 8810 E: CUSTOMERR@VP.DK W: VP.DK Indhold Regler om VP's clearing og afvikling...

Læs mere

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO

STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 1 Indledning STANDARDER FOR OVERVÅGNING AF DETAILBETALINGSSYSTEMER FOR EURO Overvågning af betalingssystemer er en af de vigtigste opgaver for en centralbank, idet formålet er

Læs mere

Netting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter

Netting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter 4 Netting udligning af rettigheder og forpligtelser mellem to eller flere parter Kirsten Elisabeth Gürtler, Administrationsafdelingen-Jura INDLEDNING Omsætningen i betalings- og værdipapirafviklingssystemer

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 188 Offentligt Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2012 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler Resume Arbejdsgruppen

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN

DANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN DANMARKS NATIONALBANK VP OG SIKKERHEDSRETTEN 2 Dagsorden Nyt omkring sikkerhedsretten i Kronos2 Anvendelse af sikkerhedsretten i RTGS VP s handelsafvikling 3 Fra Kronos til Kronos2 I Kronos er der en særskilt

Læs mere

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK

BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK BESTEMMELSER FOR SIKKERHEDSSTILLELSE FOR KREDIT I DANSKE KRONER I DANMARKS NATIONALBANK Nationalbanken beslutter, hvilke aktiver der kan tjene til sikkerhed for kredit i danske kroner. Nationalbankens

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2012 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler Resume Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler anbefalede i en rapport fra januar

Læs mere

NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0

NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0 NOTAT KRONOS2 VERSION 2.0 Nationalbanken Virksomhedsservice Porteføljeforvaltnings- og Centralbanksystemer Kopi: Kontohaverne Sagsnr.: 142482 Dokumentnr.: 1549814 2. september 2016 Side 1 af 19 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse

Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse Retningslinjer Regler og procedurer vedrørende CSD-deltageres misligholdelse 08/06/2017 ESMA70-151-294 DA Indhold 1 Anvendelsesområde... 3 2 Definitioner... 4 3 Formål... 5 4 Overholdelses- og rapporteringsforpligtelser...

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K

Danmarks Nationalbank. Tabeltillæg D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K Danmarks Nationalbank Tabeltillæg 2007 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 0 7 2 NATIONALBANKENS STATUS OG MÅNEDSBALANCER Tabel Aktiver Mio.kr. Guld på udlandet Fordringer Fordringer på Det Europæiske

Læs mere

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014

Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv. Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement 25-03-2014 Nye betalingstyper - fra et kundeperspektiv Copenhagen Finance IT Region Get FIT arrangement Moderniseringsprojektet og afledte effekter Moderniseringsprojektet De danske pengeinstitutter har indledt en

Læs mere

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger.

Finanstilsynet har ved mail af 1. juli 2013 fremsendt ovennævnte lovudkast i høring med anmodning om Finansrådets bemærkninger. Svar på høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., straffeloven, retsplejeloven, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.

Læs mere

Ordreudførelses- politik

Ordreudførelses- politik Ordreudførelses- politik Gældende pr. 1. januar 2018 1. Formål Denne ordreudførelsespolitik beskriver de principper, vi følger, når vi udfører ordrer med finansielle instrumenter for vores detailkunder

Læs mere

Clearing via centrale modparter i Danmark

Clearing via centrale modparter i Danmark 127 Clearing via centrale modparter i Danmark Søren Korsgaard og Peter Restelli-Nielsen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING OG SAMMENFATNING På de fleste europæiske aktiemarkeder, herunder i Danmark,

Læs mere

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater

EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater Yderligere krav for anvendelse af derivatkontrakter 7. august 2013 EMIR Nye krav for virksomheders anvendelse af OTC-derivater OTC-derivater dækker kontrakter, som handles direkte mellem to parter. Eksempler

Læs mere

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1)

Bekendtgørelse om bindende prisstillelser på aktier samt gennemsigtighed for handel med værdipapirer 1) BEK nr 1178 af 11/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 15. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 132-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l.

Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. Nye regler om derivataftaler vil påvirke alle virksomheder, som har renteswaps, valutaterminsforretninger o.l. De nye bestemmelser betyder, at alle virksomheder, der har et CVR-nr., fra den 12. februar

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Krise, regulering og tilsyn

Krise, regulering og tilsyn Krise, regulering og tilsyn Ulrik Nødgaard Finanstilsynet Fokusområder i kølvandet på krisen 1. Mere og bedre kapital 2. Bedre likviditetsstyring 3. Større stødpuder i solvensen og mindre procyclikalitet

Læs mere

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter

Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Finanstilsynet 9. december 2013 J.nr. /sjh Konsekvenser for ikke-finansielle modparter Formålet med EMIR-forordningen (European Market Infrastructure Regulation) er at reducere den systemiske risiko i

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 DANMARKS NATIONALBANK UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED 216 UNDERSØGELSE AF DET DANSKE VALUTA- OG DERIVATMARKED

Læs mere

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål

Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet 20. september 2007 J.nr. 6371-0006 /CMM Transaktionsindberetning (TRS) - spørgsmål Finanstilsynet har i forbindelse med implementeringen af systemet til transaktionsindberetning (TRS) løbende

Læs mere

Ny EU regulering på post trade området

Ny EU regulering på post trade området Ny EU regulering på post trade området Finanstilsynets EU formandskabsforum, 24. juni 2011 Stig Nielsen EMIR: Formål Hovedformål: At reducere den systemiske risiko fra handel med derivater ( dominoeffekt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2004 20

DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2004 20 DANMARKS NATIONALBANK WORKING PAPERS 2004 20 Niels C. Andersen Danmarks Nationalbank Clearing og afvikling i et retligt perspektiv Juli 2004 The Working Papers of Danmarks Nationalbank describe research

Læs mere

Jesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret

Jesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret 3 TARGETs første år Jesper Berg og Thomas Bo Christensen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Som en del af den Økonomiske og Monetære Union har også eurobetalingssystemet TARGET rundet sit første

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter

Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Udkast til vejledning til bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter Indledning Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 43, stk. 3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur

Introduktion til den danske finansielle infrastruktur N O T A T Introduktion til den danske finansielle infrastruktur 8. maj 2015 1 Indledning Dette notat har til formål at oplyse nye pengeinstitutter om den danske finansielle infrastruktur kaldet kerneinfrastrukturen.

Læs mere

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR")

FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE (EMIR) FORORDNINGEN OM OTC-DERIVATER, CENTRALE MODPARTER OG TRANSAKTIONSREGISTRE ("EMIR") 1 Formål Den 16. august 2012 trådte forordningen om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ("EMIR")

Læs mere

Gennemgang af det finansielle system i Danmark

Gennemgang af det finansielle system i Danmark 41 Gennemgang af det finansielle system i Danmark Gitte Wallin Pedersen, Internationalt Kontor IMF er i disse år ved at analysere strukturen og sårbarheden af den finansielle sektor i de enkelte medlemslande.

Læs mere

Internationale standarder for betalingssystemer

Internationale standarder for betalingssystemer 73 Internationale standarder for betalingssystemer Tobias Thygesen, Betalingsformidlingskontoret INDLEDNING Betalingssystemer er en vigtig del af den finansielle infrastruktur, og sikre og effektive betalingssystemer

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen

Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen . marts 9 af Jeppe Druedahl og chefanalytiker Frederik I. Pedersen (tlf. 1) Rentevåbnet løser ikke vækstkrisen Analysen viser, at de renter, som virksomhederne og husholdninger låner til, på trods af gentagne

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Internationale stresstest

Internationale stresstest 147 Internationale stresstest INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den 23. juli 2010 offentliggjorde Det Europæiske Banktilsynsudvalg, CEBS, resultaterne af en stresstest af den europæiske banksektor. Testen omfattede

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led,

RETNINGSLINJER. under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 2, første led, 21.1.2016 L 14/25 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE (EU) 2016/64 af 18. november 2015 om ændring af retningslinje (EU) 2015/510 om gennemførelsen af Eurosystemets pengepolitiske

Læs mere

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012

Nyhedsbrev. Capital Markets. Juli 2012 Juli 2012 Nyhedsbrev Capital Markets Nye prospektbekendtgørelser Den 1. juli 2012 blev væsentlige ændringer til prospektdirektivet implementeret i dansk ret gennem udstedelsen af nye prospektbekendtgørelser.

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Handels og Ordreudførelsespolitik for Detail og Professionelle Kunder

Handels og Ordreudførelsespolitik for Detail og Professionelle Kunder Handels og Ordreudførelsespolitik for Detail og Professionelle Kunder Spread betting og CFD'er er højrisiko investeringer. Din kapital står på spil. Spread Betting og CFD'er er ikke velegnede til alle

Læs mere

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark

Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 184 Offentligt Rapport om nationale betalingsoverførsler i Danmark Januar 2010 Arbejdsgruppen om nationale betalingsoverførsler 2 Resumé

Læs mere

Ordreudførelsespolitik

Ordreudførelsespolitik J.nr. 76-16780 Baneskellet 1 Hammershøj 8830 Tjele Telefon 87993000 CVR-nr. 31843219 Ordreudførelsespolitik 1. Indledning Nærværende ordreudførelsespolitik ( politikken ) indeholder en beskrivelse af,

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2011 med følgende overskrifter: København, 24. januar 2012 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2011 Selskabsmeddelelse nr. 9, 2012 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

Nordeas Ordreudførelsespolitik

Nordeas Ordreudførelsespolitik Nordeas Ordreudførelsespolitik Januar 2017 Koncernledelsen har ved den administrerende direktør for Nordea Bank AB (publ) og koncernchef (CEO) godkendt denne politik for udførelse og videregivelse af ordrer

Læs mere

Behov for en ny aftale om Dankortet

Behov for en ny aftale om Dankortet Behov for en ny aftale om Dankortet Baggrund for aftalen Dankortet er danskernes foretrukne betalingsmiddel og den billigste betalingsløsning for både forretninger og forbrugere. Finansrådet har siden

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK L 123/94 Den Europæiske Unions Tidende 19.5.2009 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 7. maj 2009 om ændring af retningslinje ECB/2007/2 om TARGET2 (Trans-European

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014

DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV. Jens Lundager 7. november 2014 DANMARKS NATIONALBANK REGULERING FRA ET SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV Jens Lundager 7. november 2014 Agenda Formålet med regulering Kapitalgrundlag for kreditinstitutter Bankunion Formålet med regulering

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS)

Moderniseringsstyrelsen. Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Moderniseringsstyrelsen Teknisk dialog genudbud af Statens Koncernbetalinger(Offentligt Betalingssystem (SKB/OBS) Likviditetsstyring - Overblik, styring og interne kontroller Forbedret gennemsigtighed

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer

Vejledning til bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer Vejledning til bekendtgørelse om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter Indledning Bekendtgørelse nr. 1056 af 7. september 2015 om visse skattebegunstigende opsparingsformer i pengeinstitutter

Læs mere

VURDERING AF VP SECURITIES

VURDERING AF VP SECURITIES VURDERING AF VP SECURITIES RESUMÉ Det danske system for opbevaring af værdipapirer og afvikling af værdipapirhandler er sikkert og effektivt. Det er hovedkonklusionen af den vurdering, Nationalbanken

Læs mere

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk.

RETNINGSLINJER (2014/329/EU) under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 127, stk. 5.6.2014 L 166/33 RETNINGSLINJER DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 12. marts 2014 om ændring af retningslinje ECB/2011/14 om Eurosystemets pengepolitiske instrumenter og procedurer (ECB/2014/10)

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2012 for Hvidbjerg Bank. Rekordfremgang i resultatet af primær drift for Hvidbjerg Bank

Periodemeddelelse for 1. kvartal 2012 for Hvidbjerg Bank. Rekordfremgang i resultatet af primær drift for Hvidbjerg Bank NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nikolaj Plads 6 1007 København K Hovedkontoret Østergade 2, Hvidbjerg 7790 Thyholm Telefon 9695 5200 Fax 9695 5249 CVR 6485 5417 www.hvidbjergbank.dk Email: post@hvidbjergbank.dk

Læs mere

Bind 2 Indholdsfortegnelse

Bind 2 Indholdsfortegnelse Bind 2 Indholdsfortegnelse Forord 11 Indledning 15 Bekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014 af lov om værdipapirhandel m.v. 27 afsnit i Indledende bestemmelser kapitel 1 Værdipapirhandel 27 kapitel 1A Kommunikation

Læs mere

Finanstilsynet. 4. juli J.nr

Finanstilsynet. 4. juli J.nr Finanstilsynet 4. juli 2012 J.nr. 525-0001 Finanstilsynets fortolkning af 7, stk. 1, og stk. 3, 3. pkt., og 334 i lov om finansiel virksomhed i forbindelse med modtagelse af andre tilbagebetalingspligtige

Læs mere

Retningslinjer og henstillinger

Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer og henstillinger Retningslinjer og henstillinger med henblik på at fastlægge konsekvente og effektive vurderinger af interoperabilitetsordninger ESMA CS 60747 103 rue de Grenelle 75345 Paris

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 25. oktober 2017) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Proceduren for den indledende markedsundersøgelse

Proceduren for den indledende markedsundersøgelse Indledning Moderniseringsstyrelsen påtænker at genudbyde betalingsformidlingsydelser, hvor nugældende kontrakter omfatter Statens KoncernBetaling (SKB)/Offentligt Betalingssystem (OBS) (Delaftale 1) og

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER DANMARKS NATIONALBANK BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER BESKRIVELSE AF KRONOS EFTER INTERNATIONALE PRINCIPPER

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Working Paper Clearing og afvikling i et retligt perspektiv

Working Paper Clearing og afvikling i et retligt perspektiv econstor www.econstor.eu Der Open-Access-Publikationsserver der ZBW Leibniz-Informationszentrum Wirtschaft The Open Access Publication Server of the ZBW Leibniz Information Centre for Economics Andersen,

Læs mere

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere.

7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS. Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. 7. APRIL 2016 PRISSTRUKTUR I KRONOS Principper for prisfastsættelse i Kronos Kronos finansieres af de deltagende foliokontohavere. Nationalbanken lægger vægt på, at prisstrukturen ikke er diskriminerende,

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Forslag. Lov om finansiel stabilitet

Forslag. Lov om finansiel stabilitet L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.

Læs mere

Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Høring over bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet har i dag sendt udkast til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. i høring. Bekendtgørelsen

Læs mere

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit

Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet. Vilkår ved exit Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 91 Offentligt Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet 13. januar 2009 Vilkår ved exit Ifølge model-notat

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Danskerne er nu rigere end før krisen

Danskerne er nu rigere end før krisen 18. august 2016 Danskerne er nu rigere end før krisen Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes private formuer sidste år steg med 0 mia.kr., mens gælden lå nogenlunde uændret. Den samlede nettoformue

Læs mere