Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fårets pasning. Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:"

Transkript

1 Fårets pasning Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder:

2 Indhold Indhold... 2 Velkommen i 4H... 3 Forord... 4 Anskaffelse af fåret... 5 Stalden... 7 Fodring... 8 Drøvtyggermaven... 9 Foderenheder Fede og magre får Marken Sunde og giftige planter Parasitter Pasning og pleje...16 Sundhed og sygdomme Maedi Racer Får, lam og læmning...22 Læmning Flaskelam Dyrskue H fårets pasning 2

3 Velkommen i 4H 4H er aktiv fritid, udfordringer og fællesskab. 4H er for dig, der interesserer dig for dyr, jord, natur og madlavning. I 4H kan du passe heste, kalve, kaniner og andre dyr, og du kan lære om, hvordan de skal passes og plejes. I 4H kan du lære at dyrke grøntsager og blomster. I 4H kan du gå på opdagelse i naturen, se den, opleve den og lære den at kende. I 4H kan du lære at lave sjov, sund og spændende mad. I 4H kan du deltage i dyrskuer, udstillinger, konkurrencer og spændende lejraktiviteter. 4H er landbrugets børne- og ungdomsarbejde. I 4H møder du andre børn og unge fra by og land. 4Hs motto er: - at lære ved at udføre - at gøre det bedste bedre Opgavehæfte Fårets pasning er lavet i 1988 af Hanne Andersen m.fl. Revideret i 2002 af Karin Nørgaard, naturvejleder, Danmarks 4H Udgivet på 4H Forlaget Udkærsvej Århus N Tlf Du kan købe opgavehæftet i Netbutikken under Copyright 1. udgave, 1. oplag udgave, 3. oplag udgave, 1. oplag H fårets pasning 3

4 Forord Når du begynder på fårepasning i 4H, har du måske allerede fået et får. Det kan også være, fordi du tænker på at få et. Men du skal naturligvis først: 1. have tilladelse af dine forældre 2. have et sted, hvor fåret kan være 3. huske, at du skal passe fåret hver dag I dette hæfte kan du skrive om dit får, og du kan tegne og sætte billeder ind. Du kan evt. sætte hæftet ind i et ringbind, så du har styr på billeder og tegninger. Rigtig god fornøjelse med dit får og med opgaven. 4H fårets pasning 4

5 Anskaffelse af fåret Når du har fået lov til at anskaffe dig et får, er det vigtigt at få fat i et godt ungt får eller et lam. Hvis du køber et får, der skal have lam, skal du købe fåret senest 1 måned, før det skal læmme. I løbet af den måned opbygger fåret modstandskraft overfor de bakterier, der er i stalden. Den modstandskraft overfører det til sit lille lam. Et godt moderfår skal kunne give mælk nok til to lam. Derfor er det vigtigt, at fårets yver er i orden. Når man mærker på yveret, må det ikke føles hårdt, og der må ikke være knuder i yveret. Når du køber et lam, må du være sikker på, at lammets mor og far er gode dyr. Både gode og dårlige egenskaber arves. Det betyder, at et lam, der har rolige og tillidsfulde forældre, også selv har fine chancer for at blive rolig og tillidsfuld, - men det kræver selvfølgelig også, at det bliver behandlet godt. Får er flokdyr ligesom mange andre husdyr. Det vil sige, at det helst vil gå sammen med andre får. Derfor er det en god ide, inden du anskaffer dit første får eller lam, at du overvejer, hvordan fåret kan få selskab. Der er mange forskellige ting, man skal tage hensyn til, når man køber et får. Hvis du og din familie ikke ved ret meget om får, er det en god ide, at snakke med én, der har haft får i mange år, inden I køber et. Her kan I få at vide, hvor man kan købe et godt får, og I kan få mange gode råd om, hvordan fåret skal passes. Hvis du gerne vil udstille fåret på dyrskue, skal det have M3-status (se side 20). 4H fårets pasning 5

6 Opgave 1 Fortæl hvordan du fik dit får, eller hvorfor du har valgt at få et får: Alle får og lam i Danmark skal have øremærker med dyrets CHR-nummer. Alle dyr, der er øremærket, står opført i det Centrale Hysdyr Register. Reglen, at alle får og lam skal have øremærker, er indført for at lette bekæmpelsen af smitsomme dyresygdomme. Opgave 2 Hvad er dit fårs CHR-nummer: Tegn dit får eller sæt et billede ind af dit får. 4H fårets pasning 6

7 Stalden Får kan godt lide at være ude, og det har sin uldne pels, der gør, at det kan holde varmen både sommer og vinter, men det skal have et sted, hvor det kan gå i læ, når det er dårligt vejr og gå i skygge, når det er varmt om sommeren. Det vil sige, at fåret ikke behøver en varm stald, men kan nøjes med et lille skur. Får kan endda nøjes med et jordgulv, hvis bare der er halm nok at ligge i. Det vigtigste er, at der er tørt og ikke er træk. Får kan godt tåle kulde, men det kan ikke tåle træk. Det er der ingen husdyr, der kan. I stalden kan der være en høhæk, et fodertrug og et vandtrug. Får drikker ikke ret meget vand, med det skal have mulighed for at drikke vand. Og så skal du have et foderrum i nærheden af stalden. Her skal kraftfoder og andet tilskudsfoder til fåret opbevares i kasser eller tønder med låg. Foderet må ikke opbevares, så fåret kan komme til at spise af det. Opgave 3 Tegn, hvordan dit fårs stald ser ud: 4H fårets pasning 7

8 Fodring Fåret er et nøjsomt dyr, og det kan æde mange forskellige fodermidler. Men også nøjsomme dyr har behov for en bestemt mængde foder med et passende indhold af protein, vitaminer og mineraler. Ellers bliver dyrene for fede eller for magre, eller de føder for få lam eller bliver syge. Det er altså vigtigt at have en foderplan til sit får og så følge planen. Du kan endnu ikke selv lave en foderplan, men få en voksen, der er vant til at passe får til at hjælpe dig. Fåreavlsforeningens konsulenter kan også hjælpe. Når foderplanen er lavet, skal det daglige foder deles i to ens portioner. Den ene portion skal fåret have om morgenen og den anden om aftenen Græs er det naturlige foder for får. Det vil sige, at fåret kan klare sig med græs som eneste foder. Om vinteren, hvor der ingen græs er, kan fåret få hø, som er tørret græs. Både sommer og vinter har fåret godt af et mineraltilskud. Du kan give dit får mineral enten som et pulver, fåret kan spise eller som en sliksten, fåret kan slikke på. Når du fodrer dit får med hø, skal du være sikker på, at høet er godt. Godt hø dufter dejlig krydret. Hvis det var regnvejr, da høet blev lavet, kan du risikere at det er blevet muggent. Muggent hø har hvide eller grå plamager, der støver. Muggent hø skal smides ud. Der er ingen dyr, der har godt af at spise dårligt foder. Får kan blive syge og måske miste det lam, de skulle føde. 4H fårets pasning 8

9 Opgave 4 Skriv her, hvad du fodrer dit får med: Drøvtyggermaven Fåret er en drøvtygger. En drøvtygger nøjes ikke med at synke foderet een gang, men gylper det op for at tygge det igen. En drøvtyggermave består af fire maveafsnit: vom, netmave, bladmave og løbe. Vom og netmave kaldes formaverne. Løben svarer til maven hos enmavede dyr. Når fåret æder, æder det hurtigt og tygger ikke foderet særlig grundigt. Foderet kommer ned i formaverne, hvor det bliver æltet godt igennem ved fårets vombevægelser. I vommen er der mange mikroorganismer, som kan nedbryde de grove dele i stråfoder, så fåret kan fordøje det. Stråfoder er hø, halm og langt græs. Når fåret efter fodringen får fred og ro, begynder det at tygge drøv. Det vil sige, at fåret gylper foderboller bestående af de grovere foderdele op fra formaverne til munden, hvor foderbollen gennemtygges og synkes igen. Ved hver gennemtygning bliver foderet mere og mere findelt, indtil det kan fortsætte gennem bladmaven ind i netmaven. A. Spiserør B. Vom C. Netmave D. Bladmave E. Løben F. Tolvfingertarmen 4H fårets pasning 9

10 For at drøvtyggermaven kan fungere godt, er det vigtigt, at dyret får stråfoder. Hvis dyret kun får findelt foder, som korn og kraftfoder, vil det lægge sig i en klump i formaverne, og dyret kan få fordøjelsessygdomme. Et får, der fodres korrekt, vil tygge drøv al den tid, hvor det ikke sover eller æder. Opgave 5 Nævn andre tamme dyr, der er drøvtyggere: Nævn nogle vilde dyr, der er drøvtyggere: Foderenheder Fåret skal bruge energi for at bevæge sig, vokse, give mælk til lammene o.s.v. Energien får fåret i det foder, det æder. Den energi, fåret har brug for, måler man i FODERENHEDER. Forkortet skrives det FE. FE er en måleenhed ligesom tons og kg. 4H fårets pasning 10

11 Opgave 6 Kender du flere måleenheder? 1 FE er den energi, der er i 1 kg byg. Der er lige så meget energi i 1 kg byg, som der er i 2 kg hø. Der er også ligeså meget energi i 1 kg byg, som der er i 4 kg halm. Opgave 7 Lån badevægten og læg halm på vægten, indtil den viser 4 kg. Nu har du en FE. Dit får skal have 1 FE hver dag. Tror du, det kan æde 4 kg halm? Vej derefter 2 kg hø. Nu har du også en FE. Et får kan godt æde 2 kg hø. Et kg korn er også en FE. Hvis du giver dit får 1 kg korn på en gang, får det ondt i maven. Fåret er drøvtygger og skal have meget stråfoder (hø, halm og græs). Hvis fåret får lov at spise 1 kg korn på en gang, kan den ikke spise stråfoder og får ondt i maven. Opgave 8 Hø er tørret græs. Hvad er halm? Opgave 9 Hvor meget hø og halm æder dit får hver dag (vej det)? Kan du regne ud, hvor mange kg hø og /eller halm, dit får æder om vinteren? Du skal først regne ud, hvor mange dage fåret står på stald. 4H fårets pasning 11

12 Fede og magre får Hvis fåret får for lidt energi, bliver det magert. Engang imellem skal du sammen med en voksen mærke det på ryggen, for at mærke, om det er for fedt eller for magert. Når du trykker fåret på ryggen, skal du kunne mærke knoglerne i rygraden. Kan du ikke det, er fåret for fedt. Fårets rygrad består af torntappe, som sidder på langs i ryggen, og som man kan mærke, når man lader hånden glide hen ad fårets ryg. Ud fra rygraden, går der nogle knogler, tværtappe, ud til begge sider. Hvis du kan mærke tværtappene tydeligt, er fåret for magert. Tilskudsfoder Hvis fåret er for magert, skal det have noget mere energirigt foder. Det kan for eksempel være et tilskud af korn eller en fåreblanding indkøbt i et foderstoffirma. Der er andre ting end energimængden, der betyder noget, når man laver en foderplan. Fåret har hver dag brug for en vis mængde protein, vitaminer og mineraler. I græs og hø er der det protein, et får har brug for, mens der næsten ingen protein er i halm. En indkøbt fåreblanding indeholder energi, protein, vitaminer og mineraler, som et får har brug for. Udover sådan en blanding behøver fåret kun at få vand og halm. Hvis ikke du giver dit får en fåreblanding, er det en rigtig god ide at give det fåremineral. Når du køber mineral i foderstoffirmaet, skal du huske at sige, at det er til får. Får kan nemlig ikke tåle de mineralblandinger, der er lavet til andre dyr, fordi der ofte er meget kobber i mineralblandinger til andre dyr, og får kan ikke tåle ret meget kobber. Brug derfor aldrig svinefoderblandinger til dit får. Spørgsmål 10 Er kobber et vitamin eller et mineral? Foderskift Hvis fåret skal skifte foder, skal du altid sørge for langsomt at vænne fåret til det nye foder. Den første dag skal fåret kun have lidt af det nye foder. Efter et par dage skal det have halvdelen af det nye foder og halvdelen af det gamle foder. For hurtigt foderskift kan give ondt i maven, og fåret kan blive sygt. Opgave 11 Hvordan kan du se, om fårets mave er i orden? 4H fårets pasning 12

13 Marken En stor del af året kan dit får gå på græs. Du kan supplere græsset med forskellige planter, grønsagsaffald, frugt o. s. v. Husk, når dit får skal på græs om foråret, at det nye, dejlige forårsgræs er letfordøjeligt og meget proteinrigt. Det betyder, at fåret kan æde meget store mængder, og at det derfor nemt får mere protein, end det har behov for. Fåret kan få diarre og i værste fald få græsforgiftning. Derfor skal fåret langsomt vænnes til det nye græs. Opgave 12 Nævn tre ting, du kan gøre, så fåret ikke æder for meget græs? Sunde og giftige planter Får er robuste dyr, der kan tåle at spise de fleste planter, men der er nogle, der er giftige. Kartoffelplanten er giftig, selv om selve kartoflerne ikke er. Alle grønne dele af kartoffelplanten er giftige. Natskygge, som er en ukrudtsplante i familie med kartoflen, er også giftig. Bittersød Natskygge har små røde bær og Sort Natskygge har sorte bær. Både bær og resten af planterne er giftige. Vintergæk, påskelilje og mange andre haveblomster er giftige. Lad derfor ikke fåret gå på græsplænen, hvis det kan komme til at spise noget fra blomsterbedene. Græs og kløver er godt for fåret. Dog er rødkløver ikke velegnet til får på grund af nogle stoffer i rødkløver, der gør at fåret kan få problemer med at blive drægtig. Lam som ikke skal blive drægtige, og lam som skal slagtes kan fint spise rødkløver. 4H fårets pasning 13

14 Brændenælder indeholder mange gode ting, som fåret har brug for. Men får bliver også brændt af brændenælder, så de vil normalt undgå dem. Hvis du har mange brændenælder på marken, kan det være en god ide, at slå dem med le og lade dem tørre. Når de er tørre, brænder de ikke mere, og fåret vil spise dem med stor fornøjelse. Faktisk er mange ukrudtsplanter sunde for får. Mange ukrudtsplanter har nogle mineraler, som der ikke er i græs, og som fåret har brug for. Planter, som du roligt kan give dit får er: mælkebøtte, skvalderkål, kamille, kællingetand, cikorie, fuglegræs og hvidmelet gåsefod. Vild kørvel er også en udmærket foderplante, men der er to ukrudtsplanter, der ligner vild kørvel og som er giftige, nemlig skarntyde og hundepersille. Så husk, hvis du plukker ukrudtsplanter til dit får, skal du vide om planterne er sunde eller giftige. Opgave 13 Find følgende 3 planter i en plantebog f. eks. FLORA I FARVER, og tegn dem. På den måde lærer du dem at kende, så du kan genkende dem i marken. Husk at sort natskygge er giftig, og skal fjernes fra marken. Sort natskygge Kamille Hvidmelet gåsefod 4H fårets pasning 14

15 Parasitter Får, der går på græs, kan blive angrebet af indvoldsorm. Ormene er parasitter. Det betyder, at de i en periode af deres liv skal være i fårene for at udvikle og formere sig. Men ormene skader fårene, specielt lam kan blive meget syge ja, enddog dø hvis man ikke sørger for at behandle eller forebygge ormeangreb. Indvoldsorm lægger æg, der følger med gødningen ud af fåret og ender på marken. Her klækkes æggene og larverne gennemgår en vis udvikling, før de sætter sig på græsstrå og bliver ædt af får sammen med græsset. En måde at undgå, at får blive syge af indvoldsorm, er at have græsmarken inddelt i forskellige folde. Når fåret har gået tre uger i en fold, flyttes det til den næste. På den måde kommer fåret hele tiden til at gå på en ren mark i stedet for at gå på den mark, som det selv har smittet. Har du ikke mulighed for at lave mange folde, skal fåret dog skifte til en smittefri fold midt i juli. Opgave 14 Hvad gør du for at undgå, at dit får skal få indvoldsorm? Der kan også sidde parasitter i pelsen af fåret. Det kan være lus eller fåretæger. Fåret skal klippes og behandles for parasitter, hvis du opdager de små dyr i pelsen. Husk at se efter parasitter, hver gang dit får bliver klippet. 4H fårets pasning 15

16 Pasning og pleje Fåret skal tilses mindst to gange dagligt, når det er på stald og mindst en gang dagligt om sommeren, når det er på græsmarken. Opgave 15 Hvorfor skal du tilse dit får mindst én gang om dagen, når det går på græs om sommeren? Jo mere du er sammen med fåret, des mere glad og tillidsfuld bliver det, og jo større glæde har du af det. Opgave 16 Kan fåret kende dig, når du kommer? Hvordan viser fåret, at det kender dig? Du behøver ikke muge ud hos fåret hver dag, Men det er en god ide at muge ud mindst en gang om ugen. Der må aldrig være vådt eller fugtigt hos fåret, så husk at strø med rent halm hver dag. 4H fårets pasning 16

17 Opgave 17 Fortæl om, hvordan du passer dit får? Om foråret, når fåret er kommet på græs, er tiden inde til hovedrengøring af stalden. Du muger ud, og det er en god ide også at vaske gulv, vægge og træværk. Bagefter kan du kalke og male stalden, så den er ren og fin til fåret igen skal bruge den. Opgave18 Når du kalker, bliver væggen pænt hvid, men kalken kan også være med til at forhindre dit får i at blive syg. Ved du hvordan? 4H fårets pasning 17

18 Klove Fårets klove vokser, ligesom vores negle gør det. Når fåret går på en græsmark eller står i en boks med halm, slides klovene ikke nok. Derfor er det nødvendigt ca. to gange om året at beskære klovene. Ellers vil fåret komme til at gå dårligt. Til beskæring bruges en skarp havesaks eller en klovkniv. En erfaren fåreavler kan vise dig og dine forældre, hvordan man bærer sig ad. Opgave 19 Kender du flere dyr, der har klove? Nævn nogle af dem: Hvad hedder hestens fødder? Hvad hedder hundens fødder? Grime eller halsrem Hvis dit får skal stå tøjret, når det er på græs, må du have en grime eller halsrem til det. Hvis du bruger en halsrem, skal den være så bred, at den ikke kan skære fåret i nakken. Du skal holde øje med, at grime eller halsrem ikke vikler sig ind i ulden eller skærer fåret. Uld Du skal ikke børste dit får jævnligt, det trækker fedtlaget (lanolinen) ud af ulden; men du skal sørge for, at der ikke sidder halm og grene i ulden. Får skal klippes, og ulden kan bruges til mange spændende ting. Nogen klipper deres får to gange om året, en gang om foråret og en gang om efteråret lige inden parringssæsonen. Hvis man kun klipper fåret en gang, skal det klippes om foråret. Opgave 20 Hvad bruger du ulden til, når dit får er blevet klippet? 4H fårets pasning 18

19 Sundhed og sygdomme Hver gang du tilser dit får, skal du sikre dig, at det er raskt. Her er nogle kendetegn for et får, der er raskt: Øjnene er klare og nysgerrige. Næsebor og ører reagerer villigt på lugte og lyde dyret er opmærksomt. Fåret tygger drøv med et dovent og overlegent ansigtsudtryk. Gødningen er små blanke og mørke kugler. Hvis du tror, fåret er sygt, bør du tage dets temperatur. Fårets normale temperatur ligger mellem 39,5 og 40 grader. Får er heldigvis robuste dyr, men de kan blive syge. Sygdommen kan enten skyldes forkert fodring eller smitte. Trommesyge er en fodringsbetinget sygdom. Hvis et sultent får lukkes ud på en kløverrig græsmark, kan det foræde sig, så fordøjelsen ikke kan følge med. Det er især risiko for trommesyge, hvis kløveren er våd af regn eller dug. Så vil der dannes skum i vommen, som binder de gasser, fåret ellers plejer at bøvse op sammen med foderbollen, når det tygger drøv. Der udvikles meget gas i vommen, så fåret vil blive helt udspilet (som en tromme). Fåret kan dø af det, hvis ikke det får hjælp hurtigt. Grutforgiftning er en anden sygdom, som skyldes forkert fodring. Det skyldes, at fåret har ædt for meget letfordøjeligt foder, for eksempel korn eller kraftfoder. Ved grutforgiftning dannes der syre først i formaverne, dernæst i kroppen. Fåret vil drikke meget i starten, men efter nogen tid vil fåret bare stå og se sygt ud, uden at æde. Hvis du ved, at fåret er sluppet ud og har ædt af kornsækken, skal du ikke vente, til fåret bliver sygt, men straks tage vandspanden fra fåret og ringe efter dyrlægen. Får kan også blive syge af mineralmangel, eller hvis de får en overdosis af mineraler. Derfor er det vigtigt at have en foderplan til dit får og ikke bare give det noget tilfældigt foder. Får kan også blive syge, hvis de smittes med en virus eller bakterie. De værste smittesygdomme hos får er maedi og ondartet klovesyge. 4H fårets pasning 19

20 Maedi er en smitsom og uhelbredelig fåresygdom. Den angriber lungerne på det syge får. Tegn på maedi er magre får, der hoster, og at fårene måske aborterer tidligt i drægtigheden eller føder døde lam. Det mest lumske ved maedi er, at får kan bære sygdommen i sig i flere år uden at vise tegn på sygdom. I al den tid vil det smitte sine lam og smitte de andre får i flokken. Maedi smitter ved direkte kontakt mellem fårene ved, at de drikker af samme vandspand og æder af samme foder, og når de snuser til hinanden. Hvor dyr bliver bragt sammen til dyrskuer og lignende kan et maedi-får smitte de andre. Derfor må får, der har maedi ikke komme på dyrskue. Ved at blodprøve fåret tre år i træk, kan det undersøges for maedi. Er fåret kendt fri for maedi tre år i træk, har det M3-status. Hvis det bringes sammen med får, der ikke er undersøgt for maedi, skal det igen testes tre år i træk for at have M3-status. Ondartet klovesyge er den værste lidelse, der kan opstå i fårets klove. Ondartet klovesyge skyldes en bakterie, som trives, når det er fugtigt. Bakterier angriber klovhornet, der ligefrem kan rådne væk. Får skal altid undersøges i klovene, hvis de begynder at halte eller ligefrem at kravle på knæene. Ondartet klovesyge er meget smitsom, og dyrlægen skal kontaktes, hvis der er den mindste mistanke om sygdommen. Opgave 21 Har dit får været sygt? Hvad fejlede det? 4H fårets pasning 20

21 Racer I Danmark er der over 20 forskellige fåreracer. Nogle fåreracer producerer meget uld, andre producerer meget kød. Nogle racer er kombinationsracer, det vil sige, at man har valgt fåreracen både for uldens og kødets skyld. Endelig er der racer, der er velegnede som malkefår. Opgave 22 Kender du en eller flere racer, der producerer meget uld? Kender du en eller flere racer, som producerer meget kød? Kender du en eller flere kombinationsracer? Find eventuel nogle billeder af forskellige fåreracer, og sæt dem ind på et ekstra ark i opgaven. Hvis dit får har en stamtavle, kan du skrive den her: Dit lam/får: navn fødselsdato race CHR-nr. Faderen: race CHR-nr. Moderen: race CHR-nr. 4H fårets pasning 21

22 Får, lam og læmning Når et lam bliver født, undersøger ejeren, om det er en han eller en hun. En han kaldes vædderlam, og en hun kaldes gimmerlam. Vædderlam bliver kønsmodne, når de er ca. 6 mdr. gamle, og gimmerlam bliver kønsmodne, når de er 7 9 mdr. gamle. Når de er kønsmodne, kan vædderen parre gimmeren, så den bliver drægtig. Opgave 23 Hvad kaldes et hanfår? Hvad kaldes et hunfår? Hvad er en gimmer? Hvis du ønsker, at dit får skal have lam, må du vide, hvornår det kan blive drægtig. Fra august til midt i december er fåret i brunst cirka hver 18. dag. Når fåret er i brunst, kan fåret blive drægtigt, hvis det bliver parret med en vædder. Opgave 24 Hvad betyder det, at et får er drægtigt? Det er ikke sikkert, at fåret bliver drægtigt, første gang det bliver parret, så derfor er det en god ide at lade får og vædder gå sammen 2 3 måneder. En vædder kan sagtens parre mange får. En ung vædder kan have en fåreflok på 10 får, og en gammel vædder kan have en flok på 30 får. Når fåret er blevet drægtigt, varer det 150 dage, før det lille lam bliver født. Fåreavlere, der har store flokke med får, giver vædderen en sele på med en farvestift. Når vædderen parrer et får, afgiver farvestiften en farve på fårets ryg, så ejeren kan se, hvilke får, der er blevet parret. Det noterer han i sin kalender og ved nu i hvilken rækkefølge, fårene får lam. Derfor kan vi, når vi ser store fåreflokke om efteråret, bemærke dyr, der er røde eller grønne på ryggen. 4H fårets pasning 22

23 Læmning Når et får føder sit lam, siger man, at det læmmer. Opgave 25 Hvad hedder det, når en hest føder et føl? Hvad hedder det, når en ko føder en kalv? Hvad hedder det, når en so føder grise? Hvad hedder det, når en hund føder hvalpe? Den sidste måned inden læmning er det særlig vigtigt, at fåret får alt det foder, det har brug for. Det skal have mere energi, for at lammet eller de to lam kan vokse. Det sker ofte, at får føder to lam. Opgave 26 Hvad hedder to lam, der er født samtidig af det samme får? Hvad hedder tre lam, der er født samtidig af det samme får? Det første tegn på, at fåret skal til at læmme, er oftest, at fåret er uroligt. Det lægger og rejser sig flere gange. Det kommer hen til truget, når det bliver fodret, men det æder ikke ret meget. Får klarer normalt fødslen uden hjælp, men fødende får skal altid tilses. Det lille lam bliver født med forbenene først. Der går normalt ½ til 2 timer, fra du kan se, at fødslen er i gang, til lammet bliver født. Så snart lammet er født, begynder moderen at slikke det, og lammet vil efter få minutter forsøge at stå på benene. Lige så snart lammet står op, vil det begynde at lede efter patten. Når fåret får to lam, er det første lam ofte oppe at stå inden næste lam bliver født. Det er vigtigt, at små lam hurtigt får mælk. I moderens mælk er der antistoffer mod de bakterier, der er i stalden. Så jo hurtigere lammet får mælk, des bedre kan det klare sig mod sygdomme. Det sker engang imellem, at et får ikke vil passe sit nyfødte lam og ikke vil lade det få mælk. Fårets mælk er det bedste for det lille lam, så derfor bør lammet hjælpes. Få en voksen til at holde fåret, mens du sætter lammet hen til patten. Er lammet ikke interesseret i patten, hjælper det, hvis du klemmer lidt mælk ud foran lammets næse. Lugten af mælk får det lille lam til at sutte. 4H fårets pasning 23

24 Kort tid efter, at lammet er født, vil efterbyrden komme ud. Det er de hinder, lammet har ligget i. Det kan godt tage nogle timer, inden de helt slipper fåret. De kan hænge ud af fåret og næsten slæbe efter det, indtil de slipper helt. Hvis ikke efterbyrden kommer ud af sig selv, skal dyrlægen kontaktes. Ellers får fåret børbetændelse. Nogle fåreavlere foretrækker, at lam og får har korte haler. Det er tilladt at halekupere lam indenfor de første syv levedøgn. Ved kupering skal den tilbageværende halestump være lang nok til at dække køns- og endetarmsåbning. Flaskelam Hvis lammet af en eller anden grund ikke kan få mælk hos sin mor, er den bedste løsning at give det mælk fra et andet får. Er dette heller ikke muligt, kan du give lammet komælk. Fåremælk indeholder dobbelt så meget fedt og protein som komælk, så der er ingen grund til at fortynde komælken, tværtimod kan man de første dage tilsætte lidt fløde, det giver mere energi til lammet. Lammet skal have mælken af sutteflaske. En sutteflaske, som har været brugt til lillebror, kan fint bruges. I begyndelsen skal lammet have mange små portioner, lammets mave er jo ikke ret stor. Og så skal mælken være lun ligesom til babyer. Den første uge skal lammet have mælk 6 8 gange i døgnet. Hver gang skal det have g mælk. I alt ½ - ¾ liter pr. døgn. Et lam på 5 kg skal naturligvis have mere end et lam på 3 kg. Med tiden skal lammet have større portioner, og det behøver ikke at få mælk så tit. Når det er 14 dage gammel, kan man give 250 g mælk 4 5 gange i døgnet. I alt 1 1 ¼ liter pr. døgn. Når lammet er en måned, kan det drikke 400 g mælk 3 gange i døgnet. Opgave 27 Kender du et flaskelam, eller kender du én, der har haft et flaskelam? 4H fårets pasning 24

25 Dyrskue Når du er med i 4H, vil du naturligvis også gerne udstille dit får på dyrskue. Når du udstiller får på dyrskue, er der forskellige regler, der skal overholdes. Får på udstilling må ikke have sygdommen maedi. For at blive testet fri for maedi skal fårebesætningen have taget blodprøve hvert år. Blodprøven skal vise, at ingen af fårene i besætningen har maedi. Når fårebesætningen de seneste tre år er undersøgt og kendt fri for maedi, må dyr fra besætningen gerne komme på dyrskue. Man kalder sådanne dyr M3-får. Hvis fåret har været sammen med får eller en vædder, der ikke var M3, er fåret ikke M3 mere. Så skal det igen undersøges tre år i træk for at måtte komme på dyrskue. Et døgn før dyrskuet skal fåret behandles med et utøjsmiddel, der virker mod lus og skab. Reglen om, hvor lang ulden skal være, gælder ikke for 4H-dyrskuer. I god tid inden dyrskuet skal du træne med dit får, så det er vant til at blive trukket med, så det går pænt, når du viser det frem i ringen. Og så skal fåret være velplejet. En uge før dyrskuet, vasker du fåret. Bagefter skal du passe på, at det ikke går et sted, hvor det kan blive beskidt, inden det skal af sted. Klovene skal være i orden. Og fåret skal være øremærket. Du skal have en grime eller halsrem samt et reb, som du kan trække med og binde fåret med, mens I er på udstilling. Desuden skal du selvfølgelig have en aftale med en, der kan køre dit får til dyrskuet. Så er du klar til at tage af sted. God fornøjelse. Opgave 28 Fortæl om en dyrskuedag (også selv om du måske ikke havde dit får med): 4H fårets pasning 25

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Tillykke med din nye kanin

Tillykke med din nye kanin Tillykke med din nye kanin Afkomsattest Født: Køn: Farve: Race: Opdrættet hos Opdrætters navn Højre øre Venstre øre Registreret Solgt d. Købers navn: Fuldmagt Garanti Far Farfar Farfars far Farfars mor

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: kalv gris kalv 1. En kalv er navnet på koens unge. 2. Når en kalv fødes kaldes det at kælve. 3. En kalv tager oftes fra dens moren med det samme og får sin egen stald i 8 uger, for ikke at blive syg. 4.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening:

Lille hest. Navn: Adresse: Klub/forening: Lille hest Navn: Adresse: Årstal: Klub/forening: Alder: INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...2 Hvor stor skal din hest være...2 Hestens mål...4 Min pony...4 Betegnelser på hestens ydre...5 Ponyens farve og aftegn...6

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 GRIS. 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: 2. Hvorfor er et mudder-bad godt for grise? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 3 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: GRIS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om patte-grise? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvorfor er et mudder-bad godt

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Fodring af geder Jens Chr. Skov

Fodring af geder Jens Chr. Skov Fodring af geder Jens Chr. Skov Geden er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned

Læs mere

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld

Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Guidelines til bedre bedømmelse af fårets huld Af Randi Worm, dyrlæge, Nørre Nebel At bedømme et fårs huld er fåreavlerens vigtigste kompetence. For fårets evne til at skabe et gode lam og et godt produktionsresultatet

Læs mere

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen

Tekst og foto: Lisbeth Pedersen Når hesten skal gøres klar til kåring Det er et spændende arbejde at klargøre hesten, dvs. fodre og træne den og at få den soigneret, så den viser sig fra sin allerbedste side, når den præsenteres for

Læs mere

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012

Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Fodring af får Vissenbjerg 19. november 2012 Drøvtygger Fødepræference Muligheder på bedriften for fodervalg Fodermidlernes fordele og ulemper Foderplan DB kalkuler Konklusion Fåret er drøvtygger En drøvtygger

Læs mere

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge

Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou Råmælken er livsvigtig Af Charlotte Skou Råmælken indeholder antistoffer mod de vira og bakterier, som findes i koens miljø. Disse antistoffer er livsvigtige for kalven, for at den kan opbygge sit immunforsvar.

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter

Om gederacer, pasning, avl og gedeprodukter Her kan du møde de forskellige gederacer i Danmark, læse om love og regler, pasning og pleje, sundhed og sygdomme, samt hvad man kan bruge geden og dens mælk til. Men det er ligeså vigtigt at forstå gedens

Læs mere

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld.

Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Kompost er nedbrudt haveaffald og grønt køkkenaffald, som når det er helt omsat, ligner porøs jord og dufter som muld. Har du en have og kan du lide tanken om at bruge gratis kompost frem for kunstgødning?

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET

FAGBOG til klas MAD FRA LANDET FAG BO til 1.-3. kla G sse MAD FRA LANDET MAD FRA LANDET af Kristina Froulund Ladekarl Skole, Landbrug & Fødevarer 2016 Design og grafisk tilrettelæggelse: Trine Lomholt Bruun Redaktør: Peter Bejder Produktionsledelse:

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Hvorfor vil jeg avle?

Hvorfor vil jeg avle? Avlsvejledning Hvorfor vil jeg avle? 1. Fordi jeg vil tjene penge. Glem det. Et gerbilopdræt har flere omkostninger end indtægter. Der går penge til både foder, miljøberigelse i form af div. trælegetøj,

Læs mere

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.

Den bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen. Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

Gode råd og vejledning om kompost.

Gode råd og vejledning om kompost. Kompost Gode råd og vejledning om kompost. Hvad er kompost? Kompostering er en helt naturlig proces, der sker i naturen hele tiden. Alt organisk materiale bliver efterhånden omdannet til muld. Organisk

Læs mere

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø

Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs

Læs mere

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar

HESTE-QUIZ. Test din viden om heste og ponyer. Spørgsmål Sæt kryds ved rigtige svar 21 1 Fra hvilken side skal man håndtere hesten? A: Den nærmeste B: Venstre 2 Er det farligt at fastgøre sig til hesten?, det kan faktisk være livsfarligt 3 Må du stå bag hesten?, det kan da være lige meget,

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! LØVE

TJEK DIN VIDEN! LØVE TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 2 Navn: Klasse: Dato: Indhold LØVE 1. Hvor kan du læse om flokken? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange kilo kød skal en stor han-løve helst æde hver dag? 3. Hvor

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten

MARSVIN & HAMSTER FØRSTE BOG OM. Se alle dyrebøgerne på www.atelier.dk. Ingrid Andersson Illustrationer: Lena Furberg Fotos: Lotta Gyllensten FØRSTE BOG OM ANDERSSON / FURBERG / GYLLENSTEN Bogens første del handler om marsvin. De er gode kæledyr, som godt kan lide at blive aet og krammet. De findes i forskellige racer og farver og kan have lang

Læs mere

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov

Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén

Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT. Fortalt og tegnet af Lea Letén Kræften & kræfterne EN LILLE BOG OM LUNGEKRÆFT Fortalt og tegnet af Lea Letén FORORD Dette er en bog om lungekræft for de mindre børn i alderen 3-6 år. Med sin ligefremme og dagligdags indfaldsvinkel giver

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14.

Sommergræs 2012. Vi har pt: en hoppeflok på 12 - og en vallakkeflok på 14. Sommergræs 2012 Foråret er kommet og selvom det stadig er koldt og græsset kun nødig vil op, skal hestene ud af staldene og på græs. De kan simpel hen ikke vente længere. I lighed med sidste år ( - og

Læs mere

Pasningsvejledning for kaniner

Pasningsvejledning for kaniner Pasningsvejledning for kaniner Kaninen er et populært kæledyr, men den har langt fra samme status som en hund eller kat. Mange kaniner mistrives i dag, fordi man ikke har sat sig ind i, hvilke behov kaninen

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

godt i gang med får 2010

godt i gang med får 2010 godt i gang med får 2010 Denne pjece er for dig, der tænker på at starte en fårebesætning, el ler savner grundlæggende viden om de får, du måske allerede har anskaffet dig. Pjecen beskriver kort, hvad

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Produktionsrådgivning kvæg, får og geder Økologikonsulent Jens Chr. Skov Erhversakademi Aarhus 29-9 Disposition Fåret og dets adfærd Fåreholds typer i DK Racer Nødvendigt udstyr og staldanlæg til opstart

Læs mere

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til:

Professoren. -går i skole! Forkortet læseprøve 2015. Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: 1 Professoren -går i skole! Forkortet læseprøve 2015 af Kim Christensen Fortalt efter virkelige hændelser. Særlig tak til: Annette Thomsen, Hundemassør. Dyrehospitalet Sønderborg. Århus Dyrehospital. Hvor

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Læmmetid. Individafprøvninger / vædderauktion. Scanning af lam. Scanning af rygmuskel på lam

NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Bestyrelsen i Dansk Oxforddown: Læmmetid. Individafprøvninger / vædderauktion. Scanning af lam. Scanning af rygmuskel på lam NYT Nr. 1-2013 INDHOLD: Læmmetid Individafprøvninger / vædderauktion Scanning af lam Scanning af rygmuskel på lam Forskellige regler Udegående får i vinterperioden Nu 873 kr i gebyr Fødevarekædeoplysninger

Læs mere

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år

Oxforddown. Texel. Hold nr: 1,1 Væddere - 1 år. Hold nr: 1,2 Får - 1 år med lam. Hold nr: 2,1 Væddere - 3 år og ældre. Hold nr: 2,2 Væddere - 2 år Oxforddown Oxforddownfårene stammer fra England, hvor racen blev anerkendt i 1862. De første Oxforddownfår kom til Danmark i 1880 erne. Gennem systematisk avlsarbejde med vægten lagt på racens evne til

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko.

Ofte smitter en sygdom stadig, selvom symptomerne er væk. Her en guide og ideer til, hvordan man håndterer sygdom og smitterisiko. Sygdom/smitte Kære Forældre. Vi oplever alle, at vores vidunderlige børn bliver syge- især om vinteren, hvor børnene leger tæt og derfor nemt smitter hinanden. Mange børn kommer sig heldigvis hurtigt,

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 3 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge3_minkrop.indd 1 06/07/10 11.21 Uge 3 l Min krop Det er begyndt at regne, og Hipp og

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Information til patienten Flaskeernæring til børn

Information til patienten Flaskeernæring til børn Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre

Læs mere

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT

HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT HUNDEHVALPENS SUNDHED KORT FORTALT www.dyrefondet.dk KORT FORTALT... Hundehvalpens sundhed - kort fortalt af fagdyrlæge Finn Boserup Udgivet af: DYREFONDET Ericaparken 23, 2820 Gentofte, tlf. 39 56 30

Læs mere

Kompost er havens guld

Kompost er havens guld Kompost er havens guld - Vejledning i opstart og pasning af kompost i lukket kompostbeholder Ca. 1/3 af det affald vi producerer er grønt affald, der kan komposteres. 100 kg grønt affald giver 20-40 kg

Læs mere

BARSEL og hvad deraf følger

BARSEL og hvad deraf følger BARSEL og hvad deraf følger Gode råd fra erfarne opdrættere, der selv har haft brug for dem! BARSEL OG HVAD DERAF FØLGER Gode råd er dyre, siger man især når man står og har brug for dem! Derfor har jeg

Læs mere

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN

til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN FAGBOG til 1.-3. klasse MAD FRA LANDET TIL ELEVEN 1 MAD FRA LANDET TIL ELEVEN Indhold Elevark 2: Før - Hvor kommer maden fra? 4 Elevark 3: Efter- Hvor kommer maden fra? 5 Elevark 4: Dyr hos landmanden

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL

Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund

atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund dit barns hund atelier dit hund barns Andrea McHugh Sådan hjælper du dine børn med at tage sig af deres hund Fø rst udgivet i England 2007 af Hamlyn, a division of Octopus Publishing Group Ltd Copyright

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere