8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig"

Transkript

1 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et af de store problemer ved behandling af kræft er kræftcellernes evne til at sprede sig til andre steder i kroppen. Hvis kræftcellerne blot blev på deres plads, ville kræft være langt mindre dødelig. Dels ville færre organer i kroppen blive ramt, dels ville kirurgen meget nemmere kunne finde og fjerne alt kræftvævet. Desværre er verden ikke så enkel. Kræftcellerne spreder sig fra oprindelsesstedet den primære svulst og grundlægger kolonier, metastaser, forskellige steder i kroppen. Og denne spredning af kræften, metastasering, er ofte dødelig, fordi kirurgen ikke kan fjerne alt det kræftsyge væv. Derfor får kræftcellerne lejlighed til at vokse ind i og ødelægge de andre organer. Hvis man kunne forhindre metastaseringen af kræftceller, ville man være kommet et stort skridt nærmere det at kurere kræft. Metastaseringen er yderst kompliceret og mildt sagt endnu ikke fuldt forstået. For i det mindste at få et overblik over selve processen prøver man, som i mange andre tilfælde, at dele processen op i små bidder for derefter at skaffe sig et overblik over de enkelte dele. Metastasering bid for bid Hvad kræves der af en celle, som vil væk fra den primære svulst og kolonisere et fremmed organ? Trin 1 : Løsrivelse at give slip på den oprindelige svulst Trin 2 : Mobilitet at kunne flytte sig Trin 3 : Gennemtrængen til blod- eller lymfebanen at krydse grænsen fra væv til blod/lymfekar Trin 4 : Overlevelse i blodbanen at undgå immunforsvar og selvmord Trin 5 : Homing at finde et nyt sted at vokse Trin 6 : Gennemtrængning til det nye organ endnu en grænse krydses Trin 7 : Seed and soil tilpasning til det nye organ Metastasering i laboratoriet Det er én sag at beskrive de enkelte processer en helt anden er det at lave forsøg, som viser, hvilke trin af processen der påvirkes. Undersøgelser af kræftcellers metastasering er stærkt hæmmet af, at metoderne, der bruges til at undersøge processen, er besværlige og kræver at blive udført i levende organismer (dyreforsøg). Ved at dele processen op kan man dog undersøge, hvordan cellerne opfører sig i reagensglas- Figur 8.1. Metastaseringens 7 trin, hvor en kræftcelle forlader den primære kræftsvulst og via blodbanen føres med blodstrømmen rundt i kroppen. Kræftcellen vil senere kunne forlade blodbanen og danne en datterkoloni, en metastase, andetsteds i kroppen. Numrene forsøger at illustrere trinene beskrevet i teksten ovenfor. Metastasering 75

2 forsøg, men det er og bliver stærkt forenklede processer i forhold til det virkelige liv. Det går nemlig i stigende grad op for forskerne, at samspillet mellem kræftcellerne og de omgivende celler (kaldet stromaceller) er væsentligt for kræftcellernes overlevelse. Trin 1: Løsrivelse trangen til at komme væk Langt de fleste kræfttilfælde (omkring 90%) opstår i epitelceller. Disse celler ligger som en hinde uden om vore organer både udvendigt og indvendigt. Epitelcellerne bindes sammen, på velcro/lynlåsfacon, i cellesamlinger, der bl.a. består af proteiner, som binder sig til hinanden (figur 8.2). Figur 8.2. Velcrolukning af epitelceller. E-cadherin fra to celler bindes til hinanden og danner en celle-celle-samling, hvor cellerne "lynes" sammen. Der findes mange forskellige former for cellesamlinger, og læren om disse er en videnskab for sig. Et væsentligt eksempel er proteinet E-cadherin (E'et står for epitel), som er vigtig for (epitel)celle-celle-bindingen. En metastaserende kræftcelle skal først frigøre sig fra sine naboceller. Det kræver en inaktivering af cellesamlingerne, og i forskernes puslespil om metastaseringen af epitelceller er netop inaktivering af E- cadherin en vigtig brik (se boks, side 77). Trin 2: Mobilitet evnen til at flytte sig Det er ikke tilstrækkeligt for en kræftcelle at rive sig løs fra primærsvulsten for at kolonisere et fremmed væv. Den må også kunne flytte sig. Det lyder måske som en detalje, men forestil dig en fodbold, der kan flytte sig af sig selv. Ikke helt så enkelt, men vigtigt for det videre forløb. Raske epitelceller har ikke evnen til at flytte sig det har kræftepitelceller. Det er stadig en gåde, hvordan denne evne læres eller opstår. Tilsyneladende ændrer hele cellen sig. En af teorierne går ud på, at der eksisterer en slags hovedkontakt man taler i fagsproget om en master-switch-teori der slås til og koder cellen om fra at være en epitelcelle til at blive en langt mere mobil fibroblastlignende celle. Figur 8.3. På billedet ses en række epitelceller nydeligt på rad og række, hvor en enkelt celle afviger. Den har mistet sine celle-celle-bindinger til nabocellerne og har ændret udseende (morfologi), så den frem for at være rund og trind er blevet mere aflang og er blevet mere mobil (bemærk udviklingen af "fødder", de aflange strukturer i bunden af figuren). Cellen har ændret sig, så den i højere grad er kommet til at ligne en fibroblastcelle. Hele det nye sæt gener, der herved aktiveres, giver cellen et andet udseende og mulighed for at flytte sig nogenlunde som en larve, der griber med forenden, slipper med bagenden og hiver bagenden frem. Nu kan cellen flytte sig, men hvor skal den hen? Mange kræftceller spreder sig først til det omliggende væv. Der kan kræftcellerne så forme en metastase. Når kræftcellerne har denne evne, er der også risiko for, at de har spredt sig videre og dannet fjernmetastaser i andre organer. Nogle kræftformer har celler, der meget hurtigt vil metastasere. Men det er langt fra alle kræftsvulster, der danner metastaser. For eksempel spreder modermærkekræft sig meget hurtigt, mens den hyppigste hudkræft nærmest aldrig metastaserer. For at danne fjernmetastaser i fjerntliggende organer skal kræftcellen ud i blod- eller lymfebanen. Trin 3: Fra væv til blod- eller lymfebanen Det er ikke ligetil at trænge ud i cirkulationen. Rundt om svulsten opstår der tit en indkapsling, der bl.a. består af forskellige slags kollagener. Kollagener er lange proteiner, der snos sammen og ligger som kæder og plader i vævet. Også blodkarrene er omgivet af et tyndt indkapslende lag. Det drejer sig om en væg, som øger blodkarrenes styrke og blokerer for de fleste cellers gennemgang fra blod til væv. De celler, der rutinemæssigt passerer karvæggen, er celler fra immunsystemet (typisk makrofager og lymfocytter). Den løsrevne kræftcelle prøver nu at gøre som en lymfocyt snige sig gennem karvæggen. Den molekylære boltsaks Kræftcellen laver huller i det hegn, der er dannet bl.a. af kollagen, med en molekylærbiologisk boltsaks. Boltsaksen er proteaser altså proteiner, der nedbryder andre proteiner. F.eks. er nogle af dem kollagenaser altså proteaser, der nedbryder kollagen og derved skaber huller i membranen. Der findes en mængde af disse proteaser med hver deres speciale. Den største familie af proteaser, der er involveret i metastaseringen, hedder matrix metalloproteaser (MMP'er (se boks, side 78)). 76 Bogen om kræft

3 E-cadherin forhindrer metastasering Hvis der findes aktivt E-cadherin på overfladen af kræftcellerne, metastaserer kræftcellerne ikke. Hvis man f.eks. får metastaserende kræftceller til at danne E-cadherin, mister de evnen til at sprede sig. Hvis man fjerner E- cadherin, metastaserer kræftcellerne. Undersøges kræftsvulster for E-cadherin, viser en nedsat mængde E-cadherin, at svulsten i højere grad metastaserer. Muteret E-cadherin fremmer metastasering E-cadherins ekstracellulære del er opbygget af fem dele, kaldet domæner, som, man forestiller sig, er formet som kugler stablet oven på hinanden. Mutationer i HAV-sekvensen fører til, at E-cadherinerne ikke kan binde sig til hinanden, og desuden har det vist sig, at mutationer, der lige præcis ændrer Ca 2+ -bindingsstederne, også ændrer E-cadherins evne til at genkende et andet E-cadherin og dermed celle-celle-sammenbindingen (adhesionen). Forklaringen på, at E-cadherin bliver sat ud af spillet, er altså enten, at selve bindingsstedet ændres, eller E-cadherins struktur ændres. MEN forklaringen er ikke hele forklaringen. Man finder ofte kræftceller, som metastaserer, og som har masser af E-cadherin uden mutationer i den ekstracellulære del af proteinet. Forklaringen skal søges længere inde i cellen i den cytoplasmatiske hale. Cateninerne E-cadherins modhage Den cytoplasmatiske hale binder sig parvis til to sæt proteiner de såkaldte cateniner. De to, man ved mest om, er et sæt af proteiner kaldet alpha-catenin og beta-catenin. De to proteiner er nødvendige for, at E-cadherin kan binde sig til cytoskelettet (E-cadhering forankres i cytoskelettet). Hvis der findes mutationer i en af de to cateniner i kræftceller, forhindres E-cadherinets forankring til cellens skelet, og dermed forhindres også E-cadherins bindingsevne. Figur 8.4. Strukturen af den ekstracellulære del af E-cadherin. De fem domæner er stablet oven på hinanden, stabiliseret af Ca 2+ -ioner mellem hvert domæne. Forstyrres Ca 2+ -bindingen til proteinet eller muterer HAV-sekvensen i det yderste domæne af proteinet, fungerer E-cadherinet ikke mere, og cellen vil miste denne celle-celle-binding til nabocellerne. Mellem hvert domæne bindes en Ca 2+ -ion altså 4 i alt. Det yderste domæne indeholder aminosyresekvensen HAV (histidin-alanin-valin), og det er her, cellerne binder sig til hinanden. Det er også her, det går galt, når kræftceller løsner grebet om hinanden. Figur 8.5. E-cadherins forankring af celle-celle-bindingen foregår via cateniner i den cytoplasmatiske del. Når E-cadherinerne binder sig til hinanden, samles cateninerne (alpha- og beta-catenin) ved den cytoplasmatiske hale og sørger for binding til cytoskelettet via cytoskeletproteinet actin. Hvis E-cadherin ikke forankres i cellens skelet, vil E-cadherin, der er bundet til en nabocelle, blive trukket ud af cellens membran som en krog uden modhager. Dermed er E-cadherins funktion sat ud af spillet uden ændringer i E-cadherins struktur og uden reduktion i mængden af E- cadherin. Nye blodkar Men kræftcellen kan slippe ud i blodet på andre måder. Nye undersøgelser tyder på, at kræftcellernes evne til at danne et netværk af blodkar gør det nemmere for kræftcellerne at trænge ud i blod- eller lymfebanen. Svulsten får nemlig andre celler (endotelcellerne, der beklæder blodkarrene se kapitel 9 om angiogenese) til at gennembryde den basale membran, når de alligevel er i gang med at danne nye blodkar. Desuden har mikroskopundersøgelser vist, at blodkarrene i nogle svulster er foret med enkelte kræftceller. Det gør det jo en hel del nemmere for kræftcellerne at sprede sig, når transportvejen ligger lige for næsen af dem. Metastasering 77

4 MMP'erne klipper hul i hegnet Familien af MMP er består af mere end 17 medlemmer. Metallodelen af navnet skyldes, at de kun fungerer, hvis der er zink til stede. Zinken sidder inde i den del af proteasen, som sørger for proteinnedbrydningen. Denne del at proteasen hedder det aktive site. Cellen, der producerer MMP'erne, sender dem ud af cellen i en inaktiv form, en såkaldt pro-form, som pro-mmp. For yderligere at beskytte den ekstracellulære matrix mod uautoriseret aktivering af proteaserne produceres hæmmere (eller inhibitorer) af metalloproteaserne. De hedder TIMP er (Tissue Inhibitors of Metallo Proteases). Proteaserne ligger uden for cellen i den ekstracellulære matrix og venter på, at der bliver brug for dem. Når den ekstracellulære matrix skal omformes af den ene eller anden grund, udsender en eller flere celler (og ikke nødvendigvis de celler, der producerede MMP'erne) andre proteaser, der kan aktivere de inaktive MMP'er i den ekstracellulære matrix. I svulsterne ser man typisk en masse MMP'er, men mange af dem er ikke lavet af kræftcellerne selv. De er lavet af cellerne i det omgivende væv stromacellerne og det udnytter kræftcellerne til deres fordel. Kræftcellerne kan nemlig lære at aktivere MMP'erne, f.eks. via plasmin. Plasmin aktiverer pro-mmp Aktiveringssystemet omkring plasmin har vist sig at bestå af en række proteaser, der aktiverer hinanden en efter en. Den første aktivator kan aktivere mange proteaser, som igen kan aktivere mange andre proproteaser. Det er altså en snebold, som ender med at blive til en lavine. Dette kaldes i proteasesprog en kaskade. Det er en kompleks samling af inhibitorer og aktivatorer, der i sidste ende kan aktivere MMP erne. Hovedaktivatoren er u-pa (u-plasminogen-aktivator), som ligesom MMP'erne udskilles som en pro-form. Den skal altså aktiveres for at gøre noget, og den udløsende faktor kan f.eks. være en blødning, der skal repareres, eller svulsten, der kalder på mere blod. Når cellerne i blodbanen begynder nedbrydningen af den ekstracellulære matrix, vil aktive proteaser konvertere den inaktive pro-u-pa til den aktive u-pa. Den nu aktiverede u-pa kan så aktivere den næste protease i kæden nemlig lave plasminogen om til den aktive form, plasmin. Og plasmin kan omvendt i sin aktive form aktivere pro-u-pa. Figur 8.6. u-pa aktiverer plasminogen, og plasmin aktiverer pro-u-pa. En lille første påvirkning kan derved udvikle sig meget kraftigere. Plasmin selv kan nedbryde kollagen, men kan også aktivere pro-mmp'erne til MMP og kan også nedbryde MMP - ernes inhibitorer, TIMP erne. Det er nødvendigt, at mange MMP er aktiveres. Dels har hver protease sit speciale, der måske er afgrænset til ét bestemt sted på ét protein. Dels består den ekstracellulære matrix af mange forskellige proteiner, f.eks. flere former af proteinet kollagen, som hver især kræver et eller flere proteaser for at blive nedbrudt. Det er så ideen, at aktiveringen af hele denne kaskade af proteaser hvor ét u-pa-protein konverterer mange plasminogener til plasmin, og hvor hvert plasmin aktiverer mange MMP'er kan skabe et hul til kræftcellerne, så de kan slippe ud af deres kollagenfængsel. Trin 4: Overlevelse i blodbanen Nu står cellen for alvor på egen cellemembran. Ude i blodbanen er omgivelserne for kræftcellerne barske. Immunsystemet er allestedsnærværende, og de trygge rammer fra det omgivende væv er væk (kapitel 10). En normal epitelcelle, der forvilder sig væk fra sine faste rammer, vil begå selvmord kort tid efter løsrivelsen (kapitel 6). Derfor må kræftcellen den tidligere epitelcelle opnå evnen at overleve i blodbanen uden at begå selvmord og samtidig være i stand til at undgå immunsystemet. Trin 5: Homing På vej rundt i blodbanen skal cellen finde et nyt organ, hvor den kan slå sig ned. Man siger, at cellen finder hjem eller på engelsk at den "homer" til et bestemt organ. Der er to principper for valget, som stadig diskuteres blandt forskerne og endnu ikke er endelig bevist. Begge teorier kan være rigtige: Teori 1: Når cellen med blodet føres rundt i kroppen, ender den til sidst ude i de tynde blodkar, kapillærerne, i leveren eller lungerne eller andre organer. Cellen er simpelthen for stor til at passere og sætter sig derfor fast i det tynde blodkar, begynder at dele sig og begynder at vokse ind i f.eks. leveren eller lungen. Teori 2: Homingen kan også foregå mere aktivt, hvor cellen genkender bestemte receptorer på indersiden af blodkarret. Denne genkendelse medfører, at cellen binder sig til stedet, og bindingen får cellen til at invadere det nye sted. Denne binding foregår via overfladeproteiner, der fremmer 78 Bogen om kræft

5 Trin 6: Fra cirkulationen til det nye organ Den invaderende celle skal nu gennem samme prøvelser, som da den trængte ind i blodbanen, dvs. karvæggen gennembrydes, og vævet invaderes for at grundlægge den nye koloni af kræftceller. Det viser sig, at de førnævnte metalloproteaser har nye overraskende egenskaber. Ud over at nedbryde den basale membran vil proteaserne nedbryde den ekstracellulære matrix inde i vævet. Denne nedbrydning vil frigøre vækstfaktorer oplagret i vævet, som kan stimulere kræftcellens vækst. Figur Kræftcellerne (de orange celler) kommer igennem karvæggen ved at lade celler, der laver en ny blodåre til kræftsvulsten gøre arbejdet med at gennembryde den basale membran. Karvæggen omgiver endotelcellerne (de flade lilla celler). Den voksende svulst i A) beder om mere ilt, B) kroppen svarer ved at bygge en blodåre til svulsten, hvorefter kræftcellerne C) nemmere slipper ud i blodstrømmen. bindingen mellem celler, og dette foregår ved hjælp af en vigtig gruppe overfladeproteiner, kendt som integriner. Den aktive søgen efter et passende sted at danne en metastase passer godt med seed and soil-teorien, som beskrives nedenfor. Den passer også godt med, at der findes overfladeproteiner på kræftcellen, som fremmer metastaseringen, de såkaldte integriner. Integrinerne er ligesom cadherinerne overfladeproteiner, der gør det muligt for cellen at binde sig til andre proteiner uden for cellen. Men i modsætning til cadherinerne er denne binding ikke hæmmende for metastaseringen tværtimod. Integrinerne hjælper kræftcellen med at metastasere. Integrinerne: forhindrer cellen i at begå selvmord ved at sende stimulerende signaler ind i cellekernen er vigtige for cellens evne til at flytte sig kan binde proteaser på overfladen af cellen, der nedbryder det omgivende væv og dermed baner vej for cellen kan hjælpe cellen med at finde frem til sit bestemmelsessted ved at binde sig til receptorer, der findes ved målet for kolonialiseringen (homing) Trin 7: Seed and soil For mere end 100 år siden udviklede man en teori om, hvordan en kræftcelle kunne kolonisere et tilfældigt organ. Det var den såkaldte seed and soil-teori. Man undrede sig over, at spredningen ikke var tilfældig og troede derfor, at kræftcellen var tilpasset det organ, den koloniserede. F.eks. vil brystkræft ofte sprede sig til knogler (når brystkræft metastaserer, vil metastaserne i 30 pct. af tilfældene findes i knoglerne), ligesom prostatakræft i overvejende grad spreder sig til knogler (80 pct.). Mere og mere tyder på, at kræftcellerne i knoglerne er veltilpassede og skyldes evnen til at udnytte vækstfaktorer eller en cocktail af vækstfaktorer til sin egen vækst. Hvis man i laboratoriet dyrker kræftceller fra prostata i vækstsubstrat, der har været brugt til at dyrke knogleceller i, trives tumorcellerne. Gør man det omvendte altså dyrker knoglecellerne i vækstsubstrat, der har været brugt til at vokse prostata-kræftceller i sker det samme. Knoglecellernes vækst stimuleres. Kræftcellerne har altså dannet vækstfaktorer i substratet, som knoglecellerne har kunnet bruge og vice versa. Det er cocktailen af de forskellige vækstfaktorer, der er med til at bestemme kræftcellernes evne til at metastasere til det enkelte organ. Det er meget kompliceret at kortlægge denne cocktail af vækstfaktorer. Men nogle svar er dog givet ved at undersøge kræftcellers metastasering til knoglerne. Osteoclaster og osteoblaster hjælper kræftcellerne To celletyper er vigtige for knoglerne osteoblasterne og osteoclasterne. Lidt forsimplet kan man sige, at osteoblasterne bygger knoglerne op, og osteoclasterne nedbryder dem. Denne opbygning og nedbrydning af knoglevæv er i balance i raske mennesker. Brystkræft vil ofte metastasere til knoglerne, og en af årsagerne er formentlig vækstfaktorerne i knoglerne. Brystkræftcellerne kan udsende et stof, et peptid PTH-rP (parathyroid hormone-related peptide). Peptidet stimulerer osteoclasterne i knoglerne til at nedbryde knoglevævet. I knoglevævet og i mange andre væv er der opmagasineret vækstfaktorer, som frigives ved knoglenedbrydningen. Frigivelsen af vækstfaktorer fra knoglevævet stimulerer brystkræftcellerne til at lave mere PTH-rP, som igen vil stimulere knoglenedbrydningen. Det er en ond cirkel. Dvs. hvis brystkræft metastaserer til Metastasering 79

6 at blive uafhængige og metastasere. Derfor er det vigtigt at blive behandlet så tidligt som muligt. Figur 8.8. Brystkræftcellerne kan, når de ender i knoglen, udskille hormonpeptidet PTH-rP. Dette hormonlignende peptid stimulerer osteoclasterne til at nedbryde knoglevæv. Nedbrydningen frigiver vækstfaktorer, der er oplagret i vævet, og vækstfaktorer stimulerer brystkræftcellerne til at lave mere PTH-rP. knoglerne ser man ofte, at knoglen nedbrydes. Symptomerne kan derfor være sammenfald eller brud på knoglerne. Det har vist sig, at lægemidlet bisphosphonat optages af osteoclaster, og at optagelsen af bisphosphonat blokerer osteoclasternes nedbrydning af knoglerne. Derved stoppes frigivelsen af vækstfaktorer. Mærkeligt nok påvirker prostatakræftcellerne typisk osteoblasterne, der opbygger knoglevæv, mens brystkræftcellerne påvirker osteoclasterne, der altså nedbryder knoglevæv. Prostatakræftcellernes påvirkning af osteoblasterne vil så i stedet for at fjerne knoglemasse tilføre knoglemasse. Denne knogleopbygning ser man hos mange, der lider af prostatakræft, og det kan medføre problemer hos patienterne, fordi knoglerne kan begynde at trykke på nerverne. Hvilke vækstfaktorer, der er vigtige for prostatakræftcellerne, undersøges stadig intenst, men formentlig er prostatacellerne afhængige af vækstfaktorer, der udskilles af osteoblasterne. Evnen til metastasering udvikles med tiden Afhængigheden af vækstfaktorer gælder typisk kun i de indledende faser af metastaseringsprocessen. Jo flere delinger kræftcellerne har gennemgået, jo flere uafhængige træk udvikler de for til sidst at være ufølsomme over for vækstfaktorer. Når det sker, har kræftcellerne mulighed for at metastasere til alle steder i kroppen. Det gælder for alle trinene i metastaseringsprocessen, at der kan udvikles uafhængighed af kroppens vækstfaktorer, hormoner, stromaceller, omgivelser m.m. Ja, det gælder for udviklingen af kræft i det hele taget, hvor cellerne udvikler sig ved hjælp af "trial and error". Kræftceller, der bliver uafhængige, ender med at metastasere til livsvigtige organer. Denne proces tager lang tid, og kræftcellerne må prøve en masse udveje, før det lykkes dem Metastaseringen kan hæmmes Den nye viden om metastaseringsprocessen udnyttes allerede i dag i kliniske forsøg. Adskillige hæmmere af metastaseringen er udviklet, bl.a. marimastat en inhibitor af matrix metalloproteaserne (MMP'erne). Marimastat virker ved at binde sig til zink-ionen i metalloproteasen og dermed forhindre proteasen i at binde og nedbryde proteiner. MMP'erne er normalt i stand til at nedbryde den væg, der omgiver blodkarrene, og derved gøre det muligt for kræftcellerne at trænge igennem den. Marimastat kan stoppe kræftcellerne ved at forhindre denne gennembrydning af karvæggen. Det er ikke kun kræftcellerne, der benytter sig af MMP'er. F.eks. vil endotelceller, der spirer i forbindelse med dannelsen af nye blodårer, også danne MMP'er for at gennembryde karvæggen. I museforsøg med hæmmere af MMP har man da også vist at kunne stoppe spredningen af kræften og at kunne hæmme dannelsen af nye blodkar. At kunne kontrollere begge dele er vigtigt for at stoppe kræften. De kliniske forsøg med marimastat er indtil videre mindre lovende, end de eksperimentelle forsøg har indikeret, formentlig af to årsager. Der er som med mange andre former for medicin, der gives til hele kroppen, men kun skal virke lokalt få steder i kroppen problemer med at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af marimastat omkring kræftcellerne. Dermed blokeres MMP'erne ikke, og kræftcellerne vil stadig kunne metastasere. Det andet problem skyldes, at stoffet ikke i tilstrækkelig grad slår kræftcellerne ihjel det stopper kun deres evne til at metastasere. Dermed vil kræftcellerne måske få tid til at udvikle en forsvarsmekanisme, dvs. mutere sig ud af afhængigheden af de hæmmede MMP'er. Forskerne vil for at modvirke disse mangler forsøge at udvikle endnu mere effektive stoffer, der kan gives i kombination med stoffer, der i højere grad dræber kræftcellerne for på den måde at få bugt med kræften. Det bliver sandsynligvis en kombination af specifikke stoffer, der hver blokerer én cellulær mekanisme, der viser sig at kunne ændre fremtidens kræftbehandling. Marimastat er ét bud. Der er flere på vej. 80 Bogen om kræft

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

9. Angiogenese. Dannelse af nye blodkar

9. Angiogenese. Dannelse af nye blodkar 9. Angiogenese Dannelse af nye blodkar Dette kapitel fortæller om, blodkarrene, som er livlinen for cellerne i kroppen hvordan kræftcellerne er afhængige af, at blodtilstrømningen forøges hvordan kræftcellerne

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

Det hæmostatiske system

Det hæmostatiske system Det hæmostatiske system Hæmostasen omfatter alle de mekanismer, som bidrager til at standse en blødning. Blodets evne til at holde sig flydende under normale omstændigheder og evne til at størkne i et

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

6. Apoptose. Når celler begår selvmord

6. Apoptose. Når celler begår selvmord 6. Apoptose Når celler begår selvmord Dette kapitel fortæller, hvad det er, der får en celle til at begå selvmord hvordan kræftceller undgår at begå selvmord hvordan fremtidens behandling kan se ud Dine

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 42 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? www.op-i-røg.dk 43 Kapitel 5: Indhold Dette kapitel tager udgangspunkt i, hvad der sker med røgen i kroppen på

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 9. august 2004 kl STUDENTEREKSAMEN AUGUST 2004 2004-6-2 BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 9. august 2004 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og 2 må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft

10. Immunsystemet. Kroppens naturlige forsvar mod kræft 10. Immunsystemet Kroppens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan immunsystemet reagerer på kræft hvordan denne viden kan bruges til behandling immunterapi Man har i de senere år

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

Studiespørgsmål til blod og lymfe

Studiespørgsmål til blod og lymfe Studiespørgsmål til blod og lymfe 1. Hvor meget blod har du i kroppen (ca.)? 2. Hvad forstås ved plasma og hvad består plasma af? 3. Giv eksempler på vigtige plasmaproteiner og redegør for deres funktioner

Læs mere

kræft guide Nye håb i kampen mod sider Faresignaler, du skal tage alvorligt De farlige metastaser

kræft guide Nye håb i kampen mod sider Faresignaler, du skal tage alvorligt De farlige metastaser Foto: Iris guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Nye håb i kampen mod kræft Faresignaler, du skal tage alvorligt De farlige metastaser Af Torben Bagge bagge@bt.dk En vigtig

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Indholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8

Indholdsfortegnelse s. Indledning s. Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 Celledeling s. Kræft en cellecyklussygdom s. 8 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse s. 2 Indledning s. 3 Hvad får en normal celle til at dele sig s. 4 -vækstsignaler Celledeling s. 4 -vækstfaktorer -PDGF -PDGF s receptorer -Hvordan kræftceller

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

ved inflammatorisk tarmsygdom

ved inflammatorisk tarmsygdom BEHANDLING MED ADACOLUMN ved inflammatorisk tarmsygdom www.adacolumn.net INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer Adacolumn...12 Behandling

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere

Proteinfoldning og chaperoner

Proteinfoldning og chaperoner Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et lægemiddel, som påvirker protein-foldning, hjælper HD-mus...i et stykke tid Et lægemiddel,

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1.

Behandling af diabetisk øjensygdom. Større undersøgelse viser markant forbedret behandlingsresultat efter 12 måneders test. Figur 1. Figur 1 Nethinden B rterie Vene Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) Carsten Edmund Overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Region Hovedstaden Formand for Øjenforeningen Behandling af diabetisk øjensygdom

Læs mere

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft

ACTINICA LOTION. Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft ACTINICA LOTION FOREBYGGER visse former for HUDKRÆFT Actinica Lotion beskytter huden mod UV-stråling og forebygger visse former for hudkræft 2 Hvad er hudkræft? Hudkræft er den mest almindelige kræftform.

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium

At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

4. Onkogener og tumorsuppressorer

4. Onkogener og tumorsuppressorer 4. Onkogener og tumorsuppressorer Kræftcellernes svar på speeder og bremse Dette kapitel fortæller, hvorfor kræftceller deler sig ukontrolleret hvad et onkogen er hvad en tumorsuppressor er hvad denne

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion

Trimning af immunsystemet. ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion Trimning af immunsystemet ved gentagne infektioner ved autoimmune sygdomme ved kronisk infektion ved gentagne infektioner for eksempel i hals, lunger eller underliv ved autoimmune sygdomme som Type 1 diabetes,

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Fra mutationer til sygdom

Fra mutationer til sygdom Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Nyt antistof afslører farlige dele af huntingtinproteinet Et nyt antistof gør forskere i stand

Læs mere

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken

Livskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken Livskvalitet og kræft 20 bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling ved cancer med Livskvalitetspakken BEDRE LIVSKVALITET HOLISTISK FOREBYGGELSE Kræft er en sygdom som hver tredje dansker

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede

Læs mere

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation

Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation Multipel Endokrin Neoplasi 1 (MEN1) Patientinformation MEN1 er en arvelig sygdom, hvor der påvises en eller flere knuder (tumorer) i hormonproducerende kirtler. MEN1 er en sjælden lidelse, som rammer mænd

Læs mere

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland

Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en

Læs mere

Nethindens gule plet (macula)

Nethindens gule plet (macula) Nethindens gule plet (macula) Øjets opbygning C De små blodårer (kapillærer) FIGUR Nethinden Type diabetes (ungdomsdiabetes) en alvorlig risiko for synet f Jakob Grauslund Læge, ph.d.-studerende Odense

Læs mere

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning

Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer. Danmarks JordbrugsForskning Husdyrbrug nr. 35 Juni 2003 Ekstra zink og kobber til grise i fravænningsperioden? Bag om de fysiologiske mekanismer Dorthe Carlson & Hanne Damgaard Poulsen Afd. for Husdyrernæring og Fysiologi, Forskningscenter

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten

Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD. Nyt fra forskningsfronten Nyt fra forskningsfronten Forskningsprojekt giver gode forhåbninger til Behandling af Tør AMD Inger Christine Munch Afdelingslæge Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Illustrationer: Mediafarm Og dermed sikkert

Læs mere

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN?

HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 5: HVAD GØR RØGEN VED KROPPEN? En tændt cigaret danner røg. Det meste af røgen kommer ned i lungerne på den, der ryger cigaretten. Noget af røgen

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Hjernetumordagen 1. april 2014

Hjernetumordagen 1. april 2014 Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Plastik træner immunforsvaret

Plastik træner immunforsvaret KAPITEL 12 Biologi Kemi Plastik træner immunforsvaret mod kræft Anne ansen, NanoDTU Niels B. Larsen, Institut for Mikro- og Nanoteknologi Kræft er en alvorlig sygdom, som hvert år slår mange tusinde danskere

Læs mere

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...)

21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) 21. Mandag Kroppens forsvar (at last...) Kroppens forsvar overordnet Det er formålet med immunforsvaret at: 1) beskytte mod indtrængende mikrober (mikroorganismer), f.eks. virus, bakterie, svampe og parasitter,

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Dosering af anæstesistoffer

Dosering af anæstesistoffer Dosering af anæstesistoffer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 1 Formål Formålet med opgaven er at undersøge hvordan man kan opnå kendskab til koncentrationen af anæstesistoffer i vævet på en person

Læs mere

# Problemet med genetisk ustabilitet

# Problemet med genetisk ustabilitet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Et DNA-reparerende protein ændrer stabiliteten af lange CAG-områder i det muterede gen for Huntingtons

Læs mere

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet

Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Prostata: To-i-en pille kan forbedre livskvalitet Pille er nu også godkendt til behandling af bl.a. vandladningsbesvær Af Torben Bagge, 21. november 2012 03 Potensmiddel gavner prostata 04 FAKTA: Cialis

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer)

at du trænes i at genkende aminosyrer i en simpel proteinstruktur (pentapeptid = lille protein bestående af 5 (penta) aminosyrer) Elevvejledning til det Virtuelle Kræftlaboratorium Det Virtuelle Kræftlaboratorium stiller krav til en grundig forståelse af det centrale dogme inden for molekylærbiologien, hvordan DNA oversættes til

Læs mere

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Muligheder for behandling af AMD i fremtiden? AF LEKTOR, DR.MED. MOGENS HOLST NISSEN MEDICINSK ANATOMISK INSTITUT, DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET, KØBENHAVNS UNIVERSITET NYT FRA FORSKNINGSFRONTEN Muligheder for behandling af AMD i fremtiden?

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom

Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom Behandling med Adacolumn ved inflammatorisk tarmsygdom A gentle revolution in IBD therapy INDHOLD Mave-tarmkanalen...4 Colitis ulcerosa...6 Crohns sygdom...8 Immunforsvaret ved IBD...10 Sådan fungerer

Læs mere

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte

Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Fodertilskud til støtte af en sund ledfunktion hos hunde og katte Healthy pets are happy pets Collagen II I et led beklædes knogleoverfladerne af brusk, således at det ikke er knogler, men brusk der glider

Læs mere

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Dannelsen

Læs mere

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?

Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder

Læs mere

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere