8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "8. Metastasering. Kræftceller, der spreder sig"

Transkript

1 8. Metastasering Kræftceller, der spreder sig Dette kapitel fortæller, hvordan kræftceller spreder sig i kroppen hvilke egenskaber en celle skal have for at kunne sprede sig Celle bliv på din plads Et af de store problemer ved behandling af kræft er kræftcellernes evne til at sprede sig til andre steder i kroppen. Hvis kræftcellerne blot blev på deres plads, ville kræft være langt mindre dødelig. Dels ville færre organer i kroppen blive ramt, dels ville kirurgen meget nemmere kunne finde og fjerne alt kræftvævet. Desværre er verden ikke så enkel. Kræftcellerne spreder sig fra oprindelsesstedet den primære svulst og grundlægger kolonier, metastaser, forskellige steder i kroppen. Og denne spredning af kræften, metastasering, er ofte dødelig, fordi kirurgen ikke kan fjerne alt det kræftsyge væv. Derfor får kræftcellerne lejlighed til at vokse ind i og ødelægge de andre organer. Hvis man kunne forhindre metastaseringen af kræftceller, ville man være kommet et stort skridt nærmere det at kurere kræft. Metastaseringen er yderst kompliceret og mildt sagt endnu ikke fuldt forstået. For i det mindste at få et overblik over selve processen prøver man, som i mange andre tilfælde, at dele processen op i små bidder for derefter at skaffe sig et overblik over de enkelte dele. Metastasering bid for bid Hvad kræves der af en celle, som vil væk fra den primære svulst og kolonisere et fremmed organ? Trin 1 : Løsrivelse at give slip på den oprindelige svulst Trin 2 : Mobilitet at kunne flytte sig Trin 3 : Gennemtrængen til blod- eller lymfebanen at krydse grænsen fra væv til blod/lymfekar Trin 4 : Overlevelse i blodbanen at undgå immunforsvar og selvmord Trin 5 : Homing at finde et nyt sted at vokse Trin 6 : Gennemtrængning til det nye organ endnu en grænse krydses Trin 7 : Seed and soil tilpasning til det nye organ Metastasering i laboratoriet Det er én sag at beskrive de enkelte processer en helt anden er det at lave forsøg, som viser, hvilke trin af processen der påvirkes. Undersøgelser af kræftcellers metastasering er stærkt hæmmet af, at metoderne, der bruges til at undersøge processen, er besværlige og kræver at blive udført i levende organismer (dyreforsøg). Ved at dele processen op kan man dog undersøge, hvordan cellerne opfører sig i reagensglas- Figur 8.1. Metastaseringens 7 trin, hvor en kræftcelle forlader den primære kræftsvulst og via blodbanen føres med blodstrømmen rundt i kroppen. Kræftcellen vil senere kunne forlade blodbanen og danne en datterkoloni, en metastase, andetsteds i kroppen. Numrene forsøger at illustrere trinene beskrevet i teksten ovenfor. Metastasering 75

2 forsøg, men det er og bliver stærkt forenklede processer i forhold til det virkelige liv. Det går nemlig i stigende grad op for forskerne, at samspillet mellem kræftcellerne og de omgivende celler (kaldet stromaceller) er væsentligt for kræftcellernes overlevelse. Trin 1: Løsrivelse trangen til at komme væk Langt de fleste kræfttilfælde (omkring 90%) opstår i epitelceller. Disse celler ligger som en hinde uden om vore organer både udvendigt og indvendigt. Epitelcellerne bindes sammen, på velcro/lynlåsfacon, i cellesamlinger, der bl.a. består af proteiner, som binder sig til hinanden (figur 8.2). Figur 8.2. Velcrolukning af epitelceller. E-cadherin fra to celler bindes til hinanden og danner en celle-celle-samling, hvor cellerne "lynes" sammen. Der findes mange forskellige former for cellesamlinger, og læren om disse er en videnskab for sig. Et væsentligt eksempel er proteinet E-cadherin (E'et står for epitel), som er vigtig for (epitel)celle-celle-bindingen. En metastaserende kræftcelle skal først frigøre sig fra sine naboceller. Det kræver en inaktivering af cellesamlingerne, og i forskernes puslespil om metastaseringen af epitelceller er netop inaktivering af E- cadherin en vigtig brik (se boks, side 77). Trin 2: Mobilitet evnen til at flytte sig Det er ikke tilstrækkeligt for en kræftcelle at rive sig løs fra primærsvulsten for at kolonisere et fremmed væv. Den må også kunne flytte sig. Det lyder måske som en detalje, men forestil dig en fodbold, der kan flytte sig af sig selv. Ikke helt så enkelt, men vigtigt for det videre forløb. Raske epitelceller har ikke evnen til at flytte sig det har kræftepitelceller. Det er stadig en gåde, hvordan denne evne læres eller opstår. Tilsyneladende ændrer hele cellen sig. En af teorierne går ud på, at der eksisterer en slags hovedkontakt man taler i fagsproget om en master-switch-teori der slås til og koder cellen om fra at være en epitelcelle til at blive en langt mere mobil fibroblastlignende celle. Figur 8.3. På billedet ses en række epitelceller nydeligt på rad og række, hvor en enkelt celle afviger. Den har mistet sine celle-celle-bindinger til nabocellerne og har ændret udseende (morfologi), så den frem for at være rund og trind er blevet mere aflang og er blevet mere mobil (bemærk udviklingen af "fødder", de aflange strukturer i bunden af figuren). Cellen har ændret sig, så den i højere grad er kommet til at ligne en fibroblastcelle. Hele det nye sæt gener, der herved aktiveres, giver cellen et andet udseende og mulighed for at flytte sig nogenlunde som en larve, der griber med forenden, slipper med bagenden og hiver bagenden frem. Nu kan cellen flytte sig, men hvor skal den hen? Mange kræftceller spreder sig først til det omliggende væv. Der kan kræftcellerne så forme en metastase. Når kræftcellerne har denne evne, er der også risiko for, at de har spredt sig videre og dannet fjernmetastaser i andre organer. Nogle kræftformer har celler, der meget hurtigt vil metastasere. Men det er langt fra alle kræftsvulster, der danner metastaser. For eksempel spreder modermærkekræft sig meget hurtigt, mens den hyppigste hudkræft nærmest aldrig metastaserer. For at danne fjernmetastaser i fjerntliggende organer skal kræftcellen ud i blod- eller lymfebanen. Trin 3: Fra væv til blod- eller lymfebanen Det er ikke ligetil at trænge ud i cirkulationen. Rundt om svulsten opstår der tit en indkapsling, der bl.a. består af forskellige slags kollagener. Kollagener er lange proteiner, der snos sammen og ligger som kæder og plader i vævet. Også blodkarrene er omgivet af et tyndt indkapslende lag. Det drejer sig om en væg, som øger blodkarrenes styrke og blokerer for de fleste cellers gennemgang fra blod til væv. De celler, der rutinemæssigt passerer karvæggen, er celler fra immunsystemet (typisk makrofager og lymfocytter). Den løsrevne kræftcelle prøver nu at gøre som en lymfocyt snige sig gennem karvæggen. Den molekylære boltsaks Kræftcellen laver huller i det hegn, der er dannet bl.a. af kollagen, med en molekylærbiologisk boltsaks. Boltsaksen er proteaser altså proteiner, der nedbryder andre proteiner. F.eks. er nogle af dem kollagenaser altså proteaser, der nedbryder kollagen og derved skaber huller i membranen. Der findes en mængde af disse proteaser med hver deres speciale. Den største familie af proteaser, der er involveret i metastaseringen, hedder matrix metalloproteaser (MMP'er (se boks, side 78)). 76 Bogen om kræft

3 E-cadherin forhindrer metastasering Hvis der findes aktivt E-cadherin på overfladen af kræftcellerne, metastaserer kræftcellerne ikke. Hvis man f.eks. får metastaserende kræftceller til at danne E-cadherin, mister de evnen til at sprede sig. Hvis man fjerner E- cadherin, metastaserer kræftcellerne. Undersøges kræftsvulster for E-cadherin, viser en nedsat mængde E-cadherin, at svulsten i højere grad metastaserer. Muteret E-cadherin fremmer metastasering E-cadherins ekstracellulære del er opbygget af fem dele, kaldet domæner, som, man forestiller sig, er formet som kugler stablet oven på hinanden. Mutationer i HAV-sekvensen fører til, at E-cadherinerne ikke kan binde sig til hinanden, og desuden har det vist sig, at mutationer, der lige præcis ændrer Ca 2+ -bindingsstederne, også ændrer E-cadherins evne til at genkende et andet E-cadherin og dermed celle-celle-sammenbindingen (adhesionen). Forklaringen på, at E-cadherin bliver sat ud af spillet, er altså enten, at selve bindingsstedet ændres, eller E-cadherins struktur ændres. MEN forklaringen er ikke hele forklaringen. Man finder ofte kræftceller, som metastaserer, og som har masser af E-cadherin uden mutationer i den ekstracellulære del af proteinet. Forklaringen skal søges længere inde i cellen i den cytoplasmatiske hale. Cateninerne E-cadherins modhage Den cytoplasmatiske hale binder sig parvis til to sæt proteiner de såkaldte cateniner. De to, man ved mest om, er et sæt af proteiner kaldet alpha-catenin og beta-catenin. De to proteiner er nødvendige for, at E-cadherin kan binde sig til cytoskelettet (E-cadhering forankres i cytoskelettet). Hvis der findes mutationer i en af de to cateniner i kræftceller, forhindres E-cadherinets forankring til cellens skelet, og dermed forhindres også E-cadherins bindingsevne. Figur 8.4. Strukturen af den ekstracellulære del af E-cadherin. De fem domæner er stablet oven på hinanden, stabiliseret af Ca 2+ -ioner mellem hvert domæne. Forstyrres Ca 2+ -bindingen til proteinet eller muterer HAV-sekvensen i det yderste domæne af proteinet, fungerer E-cadherinet ikke mere, og cellen vil miste denne celle-celle-binding til nabocellerne. Mellem hvert domæne bindes en Ca 2+ -ion altså 4 i alt. Det yderste domæne indeholder aminosyresekvensen HAV (histidin-alanin-valin), og det er her, cellerne binder sig til hinanden. Det er også her, det går galt, når kræftceller løsner grebet om hinanden. Figur 8.5. E-cadherins forankring af celle-celle-bindingen foregår via cateniner i den cytoplasmatiske del. Når E-cadherinerne binder sig til hinanden, samles cateninerne (alpha- og beta-catenin) ved den cytoplasmatiske hale og sørger for binding til cytoskelettet via cytoskeletproteinet actin. Hvis E-cadherin ikke forankres i cellens skelet, vil E-cadherin, der er bundet til en nabocelle, blive trukket ud af cellens membran som en krog uden modhager. Dermed er E-cadherins funktion sat ud af spillet uden ændringer i E-cadherins struktur og uden reduktion i mængden af E- cadherin. Nye blodkar Men kræftcellen kan slippe ud i blodet på andre måder. Nye undersøgelser tyder på, at kræftcellernes evne til at danne et netværk af blodkar gør det nemmere for kræftcellerne at trænge ud i blod- eller lymfebanen. Svulsten får nemlig andre celler (endotelcellerne, der beklæder blodkarrene se kapitel 9 om angiogenese) til at gennembryde den basale membran, når de alligevel er i gang med at danne nye blodkar. Desuden har mikroskopundersøgelser vist, at blodkarrene i nogle svulster er foret med enkelte kræftceller. Det gør det jo en hel del nemmere for kræftcellerne at sprede sig, når transportvejen ligger lige for næsen af dem. Metastasering 77

4 MMP'erne klipper hul i hegnet Familien af MMP er består af mere end 17 medlemmer. Metallodelen af navnet skyldes, at de kun fungerer, hvis der er zink til stede. Zinken sidder inde i den del af proteasen, som sørger for proteinnedbrydningen. Denne del at proteasen hedder det aktive site. Cellen, der producerer MMP'erne, sender dem ud af cellen i en inaktiv form, en såkaldt pro-form, som pro-mmp. For yderligere at beskytte den ekstracellulære matrix mod uautoriseret aktivering af proteaserne produceres hæmmere (eller inhibitorer) af metalloproteaserne. De hedder TIMP er (Tissue Inhibitors of Metallo Proteases). Proteaserne ligger uden for cellen i den ekstracellulære matrix og venter på, at der bliver brug for dem. Når den ekstracellulære matrix skal omformes af den ene eller anden grund, udsender en eller flere celler (og ikke nødvendigvis de celler, der producerede MMP'erne) andre proteaser, der kan aktivere de inaktive MMP'er i den ekstracellulære matrix. I svulsterne ser man typisk en masse MMP'er, men mange af dem er ikke lavet af kræftcellerne selv. De er lavet af cellerne i det omgivende væv stromacellerne og det udnytter kræftcellerne til deres fordel. Kræftcellerne kan nemlig lære at aktivere MMP'erne, f.eks. via plasmin. Plasmin aktiverer pro-mmp Aktiveringssystemet omkring plasmin har vist sig at bestå af en række proteaser, der aktiverer hinanden en efter en. Den første aktivator kan aktivere mange proteaser, som igen kan aktivere mange andre proproteaser. Det er altså en snebold, som ender med at blive til en lavine. Dette kaldes i proteasesprog en kaskade. Det er en kompleks samling af inhibitorer og aktivatorer, der i sidste ende kan aktivere MMP erne. Hovedaktivatoren er u-pa (u-plasminogen-aktivator), som ligesom MMP'erne udskilles som en pro-form. Den skal altså aktiveres for at gøre noget, og den udløsende faktor kan f.eks. være en blødning, der skal repareres, eller svulsten, der kalder på mere blod. Når cellerne i blodbanen begynder nedbrydningen af den ekstracellulære matrix, vil aktive proteaser konvertere den inaktive pro-u-pa til den aktive u-pa. Den nu aktiverede u-pa kan så aktivere den næste protease i kæden nemlig lave plasminogen om til den aktive form, plasmin. Og plasmin kan omvendt i sin aktive form aktivere pro-u-pa. Figur 8.6. u-pa aktiverer plasminogen, og plasmin aktiverer pro-u-pa. En lille første påvirkning kan derved udvikle sig meget kraftigere. Plasmin selv kan nedbryde kollagen, men kan også aktivere pro-mmp'erne til MMP og kan også nedbryde MMP - ernes inhibitorer, TIMP erne. Det er nødvendigt, at mange MMP er aktiveres. Dels har hver protease sit speciale, der måske er afgrænset til ét bestemt sted på ét protein. Dels består den ekstracellulære matrix af mange forskellige proteiner, f.eks. flere former af proteinet kollagen, som hver især kræver et eller flere proteaser for at blive nedbrudt. Det er så ideen, at aktiveringen af hele denne kaskade af proteaser hvor ét u-pa-protein konverterer mange plasminogener til plasmin, og hvor hvert plasmin aktiverer mange MMP'er kan skabe et hul til kræftcellerne, så de kan slippe ud af deres kollagenfængsel. Trin 4: Overlevelse i blodbanen Nu står cellen for alvor på egen cellemembran. Ude i blodbanen er omgivelserne for kræftcellerne barske. Immunsystemet er allestedsnærværende, og de trygge rammer fra det omgivende væv er væk (kapitel 10). En normal epitelcelle, der forvilder sig væk fra sine faste rammer, vil begå selvmord kort tid efter løsrivelsen (kapitel 6). Derfor må kræftcellen den tidligere epitelcelle opnå evnen at overleve i blodbanen uden at begå selvmord og samtidig være i stand til at undgå immunsystemet. Trin 5: Homing På vej rundt i blodbanen skal cellen finde et nyt organ, hvor den kan slå sig ned. Man siger, at cellen finder hjem eller på engelsk at den "homer" til et bestemt organ. Der er to principper for valget, som stadig diskuteres blandt forskerne og endnu ikke er endelig bevist. Begge teorier kan være rigtige: Teori 1: Når cellen med blodet føres rundt i kroppen, ender den til sidst ude i de tynde blodkar, kapillærerne, i leveren eller lungerne eller andre organer. Cellen er simpelthen for stor til at passere og sætter sig derfor fast i det tynde blodkar, begynder at dele sig og begynder at vokse ind i f.eks. leveren eller lungen. Teori 2: Homingen kan også foregå mere aktivt, hvor cellen genkender bestemte receptorer på indersiden af blodkarret. Denne genkendelse medfører, at cellen binder sig til stedet, og bindingen får cellen til at invadere det nye sted. Denne binding foregår via overfladeproteiner, der fremmer 78 Bogen om kræft

5 Trin 6: Fra cirkulationen til det nye organ Den invaderende celle skal nu gennem samme prøvelser, som da den trængte ind i blodbanen, dvs. karvæggen gennembrydes, og vævet invaderes for at grundlægge den nye koloni af kræftceller. Det viser sig, at de førnævnte metalloproteaser har nye overraskende egenskaber. Ud over at nedbryde den basale membran vil proteaserne nedbryde den ekstracellulære matrix inde i vævet. Denne nedbrydning vil frigøre vækstfaktorer oplagret i vævet, som kan stimulere kræftcellens vækst. Figur Kræftcellerne (de orange celler) kommer igennem karvæggen ved at lade celler, der laver en ny blodåre til kræftsvulsten gøre arbejdet med at gennembryde den basale membran. Karvæggen omgiver endotelcellerne (de flade lilla celler). Den voksende svulst i A) beder om mere ilt, B) kroppen svarer ved at bygge en blodåre til svulsten, hvorefter kræftcellerne C) nemmere slipper ud i blodstrømmen. bindingen mellem celler, og dette foregår ved hjælp af en vigtig gruppe overfladeproteiner, kendt som integriner. Den aktive søgen efter et passende sted at danne en metastase passer godt med seed and soil-teorien, som beskrives nedenfor. Den passer også godt med, at der findes overfladeproteiner på kræftcellen, som fremmer metastaseringen, de såkaldte integriner. Integrinerne er ligesom cadherinerne overfladeproteiner, der gør det muligt for cellen at binde sig til andre proteiner uden for cellen. Men i modsætning til cadherinerne er denne binding ikke hæmmende for metastaseringen tværtimod. Integrinerne hjælper kræftcellen med at metastasere. Integrinerne: forhindrer cellen i at begå selvmord ved at sende stimulerende signaler ind i cellekernen er vigtige for cellens evne til at flytte sig kan binde proteaser på overfladen af cellen, der nedbryder det omgivende væv og dermed baner vej for cellen kan hjælpe cellen med at finde frem til sit bestemmelsessted ved at binde sig til receptorer, der findes ved målet for kolonialiseringen (homing) Trin 7: Seed and soil For mere end 100 år siden udviklede man en teori om, hvordan en kræftcelle kunne kolonisere et tilfældigt organ. Det var den såkaldte seed and soil-teori. Man undrede sig over, at spredningen ikke var tilfældig og troede derfor, at kræftcellen var tilpasset det organ, den koloniserede. F.eks. vil brystkræft ofte sprede sig til knogler (når brystkræft metastaserer, vil metastaserne i 30 pct. af tilfældene findes i knoglerne), ligesom prostatakræft i overvejende grad spreder sig til knogler (80 pct.). Mere og mere tyder på, at kræftcellerne i knoglerne er veltilpassede og skyldes evnen til at udnytte vækstfaktorer eller en cocktail af vækstfaktorer til sin egen vækst. Hvis man i laboratoriet dyrker kræftceller fra prostata i vækstsubstrat, der har været brugt til at dyrke knogleceller i, trives tumorcellerne. Gør man det omvendte altså dyrker knoglecellerne i vækstsubstrat, der har været brugt til at vokse prostata-kræftceller i sker det samme. Knoglecellernes vækst stimuleres. Kræftcellerne har altså dannet vækstfaktorer i substratet, som knoglecellerne har kunnet bruge og vice versa. Det er cocktailen af de forskellige vækstfaktorer, der er med til at bestemme kræftcellernes evne til at metastasere til det enkelte organ. Det er meget kompliceret at kortlægge denne cocktail af vækstfaktorer. Men nogle svar er dog givet ved at undersøge kræftcellers metastasering til knoglerne. Osteoclaster og osteoblaster hjælper kræftcellerne To celletyper er vigtige for knoglerne osteoblasterne og osteoclasterne. Lidt forsimplet kan man sige, at osteoblasterne bygger knoglerne op, og osteoclasterne nedbryder dem. Denne opbygning og nedbrydning af knoglevæv er i balance i raske mennesker. Brystkræft vil ofte metastasere til knoglerne, og en af årsagerne er formentlig vækstfaktorerne i knoglerne. Brystkræftcellerne kan udsende et stof, et peptid PTH-rP (parathyroid hormone-related peptide). Peptidet stimulerer osteoclasterne i knoglerne til at nedbryde knoglevævet. I knoglevævet og i mange andre væv er der opmagasineret vækstfaktorer, som frigives ved knoglenedbrydningen. Frigivelsen af vækstfaktorer fra knoglevævet stimulerer brystkræftcellerne til at lave mere PTH-rP, som igen vil stimulere knoglenedbrydningen. Det er en ond cirkel. Dvs. hvis brystkræft metastaserer til Metastasering 79

6 at blive uafhængige og metastasere. Derfor er det vigtigt at blive behandlet så tidligt som muligt. Figur 8.8. Brystkræftcellerne kan, når de ender i knoglen, udskille hormonpeptidet PTH-rP. Dette hormonlignende peptid stimulerer osteoclasterne til at nedbryde knoglevæv. Nedbrydningen frigiver vækstfaktorer, der er oplagret i vævet, og vækstfaktorer stimulerer brystkræftcellerne til at lave mere PTH-rP. knoglerne ser man ofte, at knoglen nedbrydes. Symptomerne kan derfor være sammenfald eller brud på knoglerne. Det har vist sig, at lægemidlet bisphosphonat optages af osteoclaster, og at optagelsen af bisphosphonat blokerer osteoclasternes nedbrydning af knoglerne. Derved stoppes frigivelsen af vækstfaktorer. Mærkeligt nok påvirker prostatakræftcellerne typisk osteoblasterne, der opbygger knoglevæv, mens brystkræftcellerne påvirker osteoclasterne, der altså nedbryder knoglevæv. Prostatakræftcellernes påvirkning af osteoblasterne vil så i stedet for at fjerne knoglemasse tilføre knoglemasse. Denne knogleopbygning ser man hos mange, der lider af prostatakræft, og det kan medføre problemer hos patienterne, fordi knoglerne kan begynde at trykke på nerverne. Hvilke vækstfaktorer, der er vigtige for prostatakræftcellerne, undersøges stadig intenst, men formentlig er prostatacellerne afhængige af vækstfaktorer, der udskilles af osteoblasterne. Evnen til metastasering udvikles med tiden Afhængigheden af vækstfaktorer gælder typisk kun i de indledende faser af metastaseringsprocessen. Jo flere delinger kræftcellerne har gennemgået, jo flere uafhængige træk udvikler de for til sidst at være ufølsomme over for vækstfaktorer. Når det sker, har kræftcellerne mulighed for at metastasere til alle steder i kroppen. Det gælder for alle trinene i metastaseringsprocessen, at der kan udvikles uafhængighed af kroppens vækstfaktorer, hormoner, stromaceller, omgivelser m.m. Ja, det gælder for udviklingen af kræft i det hele taget, hvor cellerne udvikler sig ved hjælp af "trial and error". Kræftceller, der bliver uafhængige, ender med at metastasere til livsvigtige organer. Denne proces tager lang tid, og kræftcellerne må prøve en masse udveje, før det lykkes dem Metastaseringen kan hæmmes Den nye viden om metastaseringsprocessen udnyttes allerede i dag i kliniske forsøg. Adskillige hæmmere af metastaseringen er udviklet, bl.a. marimastat en inhibitor af matrix metalloproteaserne (MMP'erne). Marimastat virker ved at binde sig til zink-ionen i metalloproteasen og dermed forhindre proteasen i at binde og nedbryde proteiner. MMP'erne er normalt i stand til at nedbryde den væg, der omgiver blodkarrene, og derved gøre det muligt for kræftcellerne at trænge igennem den. Marimastat kan stoppe kræftcellerne ved at forhindre denne gennembrydning af karvæggen. Det er ikke kun kræftcellerne, der benytter sig af MMP'er. F.eks. vil endotelceller, der spirer i forbindelse med dannelsen af nye blodårer, også danne MMP'er for at gennembryde karvæggen. I museforsøg med hæmmere af MMP har man da også vist at kunne stoppe spredningen af kræften og at kunne hæmme dannelsen af nye blodkar. At kunne kontrollere begge dele er vigtigt for at stoppe kræften. De kliniske forsøg med marimastat er indtil videre mindre lovende, end de eksperimentelle forsøg har indikeret, formentlig af to årsager. Der er som med mange andre former for medicin, der gives til hele kroppen, men kun skal virke lokalt få steder i kroppen problemer med at opnå tilstrækkeligt høje koncentrationer af marimastat omkring kræftcellerne. Dermed blokeres MMP'erne ikke, og kræftcellerne vil stadig kunne metastasere. Det andet problem skyldes, at stoffet ikke i tilstrækkelig grad slår kræftcellerne ihjel det stopper kun deres evne til at metastasere. Dermed vil kræftcellerne måske få tid til at udvikle en forsvarsmekanisme, dvs. mutere sig ud af afhængigheden af de hæmmede MMP'er. Forskerne vil for at modvirke disse mangler forsøge at udvikle endnu mere effektive stoffer, der kan gives i kombination med stoffer, der i højere grad dræber kræftcellerne for på den måde at få bugt med kræften. Det bliver sandsynligvis en kombination af specifikke stoffer, der hver blokerer én cellulær mekanisme, der viser sig at kunne ændre fremtidens kræftbehandling. Marimastat er ét bud. Der er flere på vej. 80 Bogen om kræft

4. Udvikling af kræft

4. Udvikling af kræft 4. Udvikling af kræft otte barrierer cellerne skal over Dette kapitel fortæller hvordan en normal celle bliver til en kræftcelle hvorfor kræft sjældent opstår hvordan denne nye viden om kræft kan bruges

Læs mere

Hvorfor får man kræft?

Hvorfor får man kræft? ISBN 978-87-7082-201-5 Kræftens Bekæmpelse 2010 Kræftens Bekæmpelse kraeftkampen.dk Strandboulevarden 49 2100 København Ø Telefon 35 25 75 00 kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Hvorfor får man kræft?

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

5. Celler, der deler sig

5. Celler, der deler sig 5. Celler, der deler sig Kræft er en cellecyklussygdom Dette kapitel fortæller, hvad restriktionspunktet er hvorfor kræft kaldes en cellecyklussygdom hvorfor genterapi måske bliver fremtidens behandling

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11.

Re- eksamen 2014. Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering. kl. 09.00-11. 1/10 Re- eksamen 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Læs mere

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20

Morten Tolberg Side 1 27-10-2003. BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 1 27-10-2003 BioB 3.HTX AS 2003-10-20 Morten Tolberg Side 2 27-10-2003 EUC Køge HTX afd. Titelblad Titel: Tema: Projektperiode: Sideantal: Fag: Hvorfor Opstår Kræft? Kræft. Til 31 oktober

Læs mere

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM

CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM CASPER DAUGAARD DESFEUX RYSLINGE ALLÉ 34 2770 KASTRUP 1.W, NØRRE GYMNASIUM INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE...SIDE 2 - Her er du nu! INDLEDNING...SIDE 3 - Her finder du en præsentation af, hvad

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar

Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar 1/10 Sommereksamen 2013 Med korte, vejledende svar Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Eksamensdato: Tid: Bedømmelsesform Det hæmatologiske system og immunsystemet Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin

Læs mere

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM

neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? Commercial Development ApS www.b-n-r.dk - www.jobvejen.dk Neurosalg - NJAM neurosalg Hvordan tager du beslutninger når du skal sælge? Eller købe? 1 Hvordan kan man få kunden til at købe noget? Når kunden ikke selv er herre over sine egne beslutninger? Når vi træffer beslutninger

Læs mere

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen

Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen 11. Arv og kræft Om nedarvede gener, der øger kræftrisikoen Dette kapitel fortæller, at man kan være arveligt disponeret for at udvikle kræft at nedarvede mutationer kan øge risikoen for brystkræft at

Læs mere

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler.

Materialet er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Bogen om kræft Erhvervsskolernes Forlag 2001 Munkehatten 28 5220 Odense SØ Telefon 63 15 17 00 ISBN: 87-7881-274-7 Sats: Erhvervsskolernes Forlag Tryk: Litotryk Svendborg Forfattere: Lasse Foghsgaard,

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? Flere og flere rygere vælger at stoppe med ryge - heldigvis for dem. Men det er ikke let, og det kan kræve stor selvdisciplin og udholdenhed at

Læs mere

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse

Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse kraeftkampen.dk Kræftens Bekæmpelse Lærervejledning Til internet-spillet Kræftkampen og undervisningshæftet Hvorfor opstår kræft? Biologi 8.-9. klasse Hvorfor arbejde med Kræft? Erhvervsskolernes Forlag

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier

Svampebiologi. Svampes opbygning. Hvad er en svamp? Mycelier Svampebiologi Det her er en meget hurtig, og overfladisk gennemgang, af svampes opbygning, og deres spredning. Jeg håber, det kan give en forståelse af hvorfor og hvornår svamp/mug er et problem. Dette

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003

Tumorbiologi. Individuelt studieforløb. Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Københavns Universitet. Forårssemesteret 2003 Individuelt studieforløb Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Forårssemesteret 2003 Tumorbiologi Antal anslag med mellemrum (eksklusiv tabeller, figurer, noter, indholdsfortegnelse,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Kinetic Concepts Inc. KCI Medical ApS

Kinetic Concepts Inc. KCI Medical ApS Kinetic Concepts Inc Hvem er vi og hvad står vi for En verdensomspændende medicoteknisk virksomhed Førende indenfor sårheling og terapeutiske madrasser og senge Arbejder intenst med at forbedre kvaliteten

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1

Udarbejdet af DK, oktober 2011. Version 1.1 1 GENEREL INFORMATION OM KEMOTERAPI At få en kræftsygdom kan vende op og ned på mange forhold i livet. Mange spørgsmål melder sig og det er helt almindeligt, at de dukker op, når du har forladt lægen og

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information.

Spørg din læge eller specialisten på hospitalet, hvis du er bekymret over disse undersøgelser eller ønsker mere information. Diagnose af prostatakræft Hvordan diagnosticeres prostatakræft? Der findes ikke nogen enkelt test til diagnosticering af prostatakræft, men der er nogle få undersøgelser, som din praktiserende læge kan

Læs mere

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft

Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftalarm: Sådan forebygger du tarmkræft Kræftens Bekæmpelse slår alarm: Hyppigheden af tarmkræft er kraftigt stigende i Danmark. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 17. januar 2012 03 Tarmkræft-eksplosion

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

tæt på kræft Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 Side 26

tæt på kræft Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 Side 26 Nr. 2 Juni 2011 9. årgang Kræftens Bekæmpelse tæt på kræft Side 26 Ny luft til lungekræftpatienter Hurtige diagnoser redder liv side 6 Når kræft spreder sig side 16 indhold 03 Hvordan kan du hjælpe børn

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Hvor mange rammes af nyrekræft om året?

Hvor mange rammes af nyrekræft om året? Nyrekræft Indhold 2 Indledning 3 Hvad er symptomerne på nyrekræft? 4 Hvilke undersøgelser skal der til? 6 Hvor syg er jeg? 7 Hvilken behandling findes der? 11 Hvis sygdommen har spredt sig 15 Er der andre

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Spørgsmålstegn ved Metastase teorien

Spørgsmålstegn ved Metastase teorien Spørgsmålstegn ved Metastase teorien Caroline Markolin, Ph.D. Metastaseteorien fremsætter, at cancerceller løsriver sig fra en primær svulst, rejser gennem blodstrømmen og lymfesystemet, og tilfældigt

Læs mere

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1

Planter er også mad. Grøntsager, frugt og korn. Gulerødder. Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Planter er også mad Grøntsager, frugt og korn Tema om rodfrugter Gulerødder Indskolingen: 1.-3. klasse Planter er også mad Tema om rodfrugter INDSKOLINGen: 1.-3. klasse 1 Delemne 1: Plantekendskab Planter

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN KRÆFT TEGN Marts 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Marts 2015 + 50 KRÆFT TEGN BREMS KRÆFT MED NY SUPER MEDICIN Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 SUPER MEDICIN MOD KRÆFT INDHOLD SIDE 4 Især lungekræftpatienter kan nu glæde sig over en ny

Læs mere

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang

Program. Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program. Lad os så komme i gang Velkommen til vores workshop Buteyko Program Hvad er mit ærinde? Kort præsentation af dages program Lad os så komme i gang Hvem var Konstantin Buteyko? Russisk professor i fysiologi, med et dødeligt højt

Læs mere

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel

Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Er du også en Alfa? Børnenes guide til alfa-1 antitrypsin mangel Mød Sofie og Lukas Vi vil gerne have at du møder Sofie og Lukas (og Tiger). De har også en lillebror som hedder Rasmus. De skal hjælpe dig

Læs mere

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER

BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER BLODET OG DETS MANGE FUNKTIONER www.bloddonor.dk Hvorfor har vi blod i kroppen? Hvad laver blodet? Du tænker nok ikke ret meget over det i hverdagen, men blodet har en lang række vigtige opgaver i kroppen,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt

Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Guide: Her er 10 sikre råd mod slidgigt Flere og flere danskere rammes af slidgigt. Forskerne har nu et sikkert bud på, hvad der hjælper, og hvad der ikke gør. Af Heidi Pedersen og Torben Bagge, 04. februar

Læs mere

Værd at vide om væskeoptagelse

Værd at vide om væskeoptagelse Værd at vide om væskeoptagelse Af: Astrid Bertelsen og Karina Berthelsen, PB i Ernæring & Sundhed Din krop har brug for væske for at kunne give dig et træningspas med velvære og præstationsevne i top.

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke

ENTERAL ERNÆRING. Patientinformation. Sondeernæring og ernæringsdrikke ENTERAL ERNÆRING Patientinformation Sondeernæring og ernæringsdrikke Hvis du ikke får tilstrækkeligt med energi, protein, vitaminer og mineraler, kommer du ind i en ond cirkel... Du har mindre appetit

Læs mere