Den usynlige komité. Den kommende opstand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den usynlige komité. Den kommende opstand ------------------------------------ ------------------------------------"

Transkript

1 Den usynlige komité Den kommende opstand

2 Den kommende opstand Den usynlige komité Antipyrine 2013 oversættelse: Toni Bashy tilrettelæggelse: Mathias Kokholm tryk: Specialtrykkeriet Viborg isbn: udgave 1. oplag 1.udgave på Edition After Hand (2011) Oversat fra L insurrection qui vient, Comité Invisible (La fabrique éditions 2007) og Mise au point (2009), samt The Coming Insurrection (Semiotext(e) 2009) og Det stundande upproret (Pluribus 2010). Den usynlige komité har gjort sine tekster tilgængelige på bloom0101.org Copyfarleft / kopimi Alle må kopiere fra denne bog, så længe det ikke sker for at tjene penge. Denne bog er et fælles værk. Du opfordres til at kopiere, cirkulere, distribuere, oversætte, ændre og i øvrigt tage ejerskab over det. Virksomheder, der ikke ejes af sine arbejdere, gives ingen rettigheder. K Antipyrine-pristrappe Den kommende opstand kun for bestillinger direkte hos forlaget 1stk 3stk 5stk 10stk 80kr 160kr 240kr 400kr Antipyrine J.M. Mørksgade 7b dk-8000 Aarhus

3 INDHOLD Uanset hvordan man griber det an 5 første kreds: Mig 9 anden kreds: Samfundet 13 tredje kreds: Arbejdet 18 fjerde kreds: Metropolen 25 femte kreds: Økonomien 32 sjette kreds: Miljøet 38 syvende kreds: Civilisationen 46 Sæt i gang! 53 Find hinanden 55 Bliv organiseret 59 Opstand 69 appendix: Til afklaring 84 efterord: Alt har slået fejl og vi har vundet 95 Mikkel Bolt

4

5 Uanset hvordan man griber det an tilbyder nutiden ingen udvej. Dette er ikke dens mindste fortrin. De der insisterer på håbet berøves ethvert fast holdepunkt. De der hævder at have fundet løsninger bliver næsten øjeblikkeligt sagt imod. Alle er enige om at det kun kan blive værre. Der er ingen fremtid for fremtiden er visdomsordet i en tidsalder der, trods sin fuldkommen normale fremtoning, netop har opnået samme bevidsthedsniveau som de første punkere. Den politiske repræsentations sfære har lukket sig om sig selv. Fra venstre til højre er det samme tomhed der enten foregiver uskyld eller ekspertise, overalt de samme reklamestandere der ændrer deres argumentation efter den seneste meningsmåling. De der stadig stemmer lader ikke til at have nogen anden intention end at vanhellige stemmeurnen ved at stemme i ren protest. Man begynder at mistænke, at folk kun stemmer for at slippe for at stemme. Intet af det der tilbydes kan leve op til den situation vi befinder os i langt fra. I deres tavshed virker befolkningen uendeligt mere moden end alle nikkedukkerne der skændes indbyrdes om at få lov at regere. Der er mere visdom i lidt mumlen fra hvilken som helst chibani1 i Belleville end i alle deklarationerne fra vores såkaldte ledere. Låget på den sociale kedel er tredobbelt lukket, og trykket indeni fortsætter med at stige. Spøgelset fra Argentina, Que se vayan todos!,2 er for alvor begyndt at hjemsøge lederne. 5

6 Flammerne fra de parisiske forstæder november 2005 kaster stadig deres skygge over alle samvittigheder.3 Disse første glædesblus er ilddåben for et lovende årti. Mediefablen om forstæderne vs. retsstaten er slagkraftig, men hvad den vinder i effektivitet taber den i sandhed. Ilden spredte sig helt ind i bykernerne, hvilket blev systematisk benægtet. Hele gader i Barcelona brændte i solidaritet, men ingen kendte til det, undtagen dem der boede der. Det er ikke engang sandt at landet ikke længere står i flammer. Alle mulige typer kan findes blandt de anholdte, og foruden et had til det nuværende samfund, er der ikke meget der forener dem hverken klassebaggrund, race eller endda nabolag. Det der var nyt var ikke forstadsrevolten eftersom den allerede var i fuld gang i 80 erne men bruddet med revoltens etablerede former. Angriberne lytter ikke længere til nogen, hverken deres storebrødre eller de nabolagsorganisationer, hvis opgave det er at sørge for at alting vender tilbage til det normale. Ingen anti-racistisk kampagne såsom SOS mod Racisme kunne fæstne sine giftige rødder i disse begivenheder og hvis de ser ud til at være overstået, kan det kun tilskrives udmattelse, løgne og omertà4 over for pressen. Natlig vandalisme, anonyme angreb, denne ordløse ødelæggelse, har udvidet bruddet mellem politik og det politiske. Ingen kan ærligt benægte det der er åbenlyst: Dette var et angreb der ikke stillede noget krav, ikke havde noget budskab, og intet havde at gøre med politik. Man må være blind for ikke at se den rent politiske karakter af denne resolutte negation af politik eller i hvert fald intet kende til de sidste tredive års autonome ungdomsbevægelser. Som fortabte børn ødelagde vi samfundets mest skattede nipsgenstande som ikke fortjener mere hensyn end de parisiske monumenter i slutningen af Den blodige uge5 og de ved det godt. Der kommer ikke til at være nogen social løsning på den nuværende situation. For det første: fordi den vage samling af sociale miljøer, institutioner og individualiserede bobler der ironisk nok kaldes samfundet, ikke har nogen egen konsistens. For det andet: fordi der ikke længere findes noget sprog for den fælles erfaring. Og man kan ikke dele rigdomme hvis man ikke deler et sprog. Det tog et halvt århundredes kampe omkring Oplysningen for at gøre den 6

7 franske revolution mulig og et århundredes kampe omkring arbejde for at føde den frygtindgydende velfærdsstat. Kampe skaber det sprog hvori en ny orden kommer til udtryk. Det findes der ikke noget af i dag. Europa er et forarmet kontinent der i smug køber ind i Lidl og er nødt til at flyve lavpris hvis det overhovedet vil rejse. Ingen problemer formuleret i det sociale sprog tillader nogen løsning. Pensionsspørgsmålet, spørgsmålet om jobsikkerhed, om unge og deres vold må alle stå uafklaret hen, så længe man med politiet forhindrer den presserende omsættelse til handling, som spørgsmålene dækker over. Intet kan gøre det tiltrækkende at arbejde for mindsteløn med at tørre røv på gamle, tavse mennesker, hvis nærmeste har forladt dem. De der har fundet mindre ydmygelse og flere fordele i et kriminelt liv end i at feje gulve kommer ikke til at overgive deres våben, og fængslet kommer ikke til at lære dem at elske samfundet. Nedskæringer i pensionerne vil underminere de desperate, nydelsessøgende horder af gamle mennesker og få dem til at bande og spytte over, at en større og større del af de unge nægter at arbejde. Endelig, ingen garanteret indkomst skænket efter et pseudooprør vil kunne lægge grunden for en ny New Deal, en ny pagt, en ny fred. Den sociale følelse er allerede forduftet for meget til at det skulle være muligt. Som et forsøg på en løsning vil man øge presset for at sikre at intet sker, og desuden intensivere politiovervågningen. Den drone der fløj over den parisiske forstad Seine-Saint-Denis på nationaldagen som politiet siden har bekræftet giver os et langt mere levende billede af fremtiden end alle tågede humanistiske udkast. At man var nøje med at pointere at dronen var ubevæbnet giver os en klar indikation om hvor vi er på vej hen. Områder vil blive opdelt i stadig mere afgrænsede zoner. Motorvejene omkring de udsatte områder udgør allerede usynlige grænser der afskærmer forstæderne fra middelklassens sektioner. Hvad end den franske republiks forsvarere må tro, så er kontrollen af kvartererne med hjælp fra lokalsamfundet tydeligvis det meste effektive tilgængelige middel. I bykernerne, hvor metropolen finder sin reneste form, vil luksuslivet fortsætte i en mere og mere sofistikeret, mere og mere udstuderet, mere og mere flimrende dekonstruktion. De kommer 7

8 til at oplyse hele kloden med deres blændende neonlys, mens bacpatruljerne6 og de private sikkerhedsfirmaer (dvs. paramilitære enheder) formerer sig under en stadig mere skamløs juridisk beskyttelse. Samtidens blindgyde. Alle steder åbenlys, men overalt benægtet. Aldrig har så mange psykologer, sociologer og skribenter arbejdet på sagen, hver især med sin egen specialiserede jargon hvor konklusionen hver gang glimrer ved sit fravær. Det er tilstrækkeligt at lytte til samtidens musik den troskyldige singer/songwritergenre hvor småborgerskabet dissekerer sin sjælelige status, over for rapgruppen Mafia K 1 Frys krigserklæringer for at vide, at sameksistensen kommer til at ophøre snart, at en beslutning er nært forestående. Denne bog er signeret af et kollektivt pseudonym. De der har redigeret den er ikke dens forfattere. De nøjedes med at udrede nogle af samtidens banaliteter, at samle noget af alt det der er blevet mumlet omkring borde på bodegaer og bag lukkede soveværelsesdøre. Det eneste de har gjort er at fastslå nogle åbenlyse sandheder, hvis samfundsmæssige undertrykkelse allerede fylder psykiatriske afdelinger og blikke med smerte. De har gjort sig til situationens notarer. Det er det privilegerede træk ved radikale omstændigheder, at hvis man holder tungen lige i munden følger revolutionen som logisk konsekvens. Det er tilstrækkeligt at pege på det der er for øjnene af os alle og ikke vige tilbage for konklusionerne. 8

9 første kreds: Mig»I AM WHAT I AM«I am what i am. Dette er markedsføringens seneste gave til verden, det sidste stadie i reklamernes udvikling, langt hinsides alle opfordringer til at være anderledes, til at være sig selv og drikke Pepsi. Årtier af idéer for at komme hertil, for at lande i ren tautologi. Jeg = jeg. Han løber på et løbebånd foran spejlet i motionscenteret. Hun er på vej hjem bag rattet i sin Smart Car. Vil de mødes? Jeg er hvad jeg er. Min krop tilhører mig. Jeg er mig, du er dig, og noget er galt. Massepersonificering. Individualisering af alle tilstande livet, arbejdet, lidelsen. Diffus skizofreni. Grasserende depression. Atomisering til små paranoide partikler. Hysterisk kontaktsøgende. Jo mere jeg vil være Mig, desto større tomhed føler jeg. Jo mere jeg udtrykker mig, desto mere drænes jeg. Jo mere jeg jager mig selv, desto trættere bliver jeg. Vi behandler vores Mig som et kedeligt udstillingsvindue. Vi er blevet vores egne repræsentanter i en mærkelig byttehandel, garanter af en personificering der egentlig føles langt mere som en amputation. Vi forsikrer os selv på nippet til bankerot, med mere eller mindre forstillet klodsethed. I mellemtiden håndterer jeg mig selv. Jagten på et selv, min blog, min lejlighed, det seneste trendy lort, drama i forholdene, i sexlivet Hvilken protese det end kræver for at holde fast ved et Mig! Var samfundet ikke blevet en så definitiv abstraktion, ville udtrykket betegne de eksistentielle krykker som tillader mig at halte fremad, det arrangement af afhængigheder jeg har pådraget mig som prisen for min identitet. At blive handikappet er idealet for det kommende medborgerskab. Det er ikke uden fremsyn, at de forbund der udnytter de handikappede i dag kræver, at de skal tilbydes et eksistensminimum. 9

10 Det allestedsnærværende påbud om at være nogen opretholder den sygelige tilstand, der gør dette samfund nødvendigt. Påbuddet om at være stærk skaber selv den svaghed som påbuddet støtter sig til, i den grad at alt pludselig virker terapeutisk, selv arbejde, selv kærlighed. Alle de Hvordan går det? som udveksles i løbet af en dag bringer tanken hen på et samfund af patienter, der tager hinandens temperatur. Selskabeligheden udgøres nu af tusinde små nicher, tusinde små tilflugtssteder hvor man kan søge ly. Hvor det altid er bedre end den bidende kulde udenfor. Hvor alt er falsk eftersom det bare er et påskud for at varme sig. Hvor ingenting kan ske eftersom vi alle er for optaget med at skælve sammen i stilhed. Snart vil det her samfund alene holdes sammen af den spænding der drager alle de sociale atomer mod en illusorisk kur. Det er et kraftværk der driver sine turbiner på en gigantisk beholder af tårer, altid på randen til at svømme over. I am what i am. Aldrig før har et herredømme haft et så uskyldigt lydende slogan. Opretholdelsen af et Mig i permanent nedbrydning, i en kronisk tilstand på kanten af kollaps, er den bedst bevarede hemmelighed om tingenes nuværende orden. Det svage, deprimerede, selvkritiske, virtuelle Mig er i bund og grund det endeløst fleksible subjekt der kræves af en produktion der er funderet på innovation, af den accelererede forældelse af teknologier, den konstante omvæltning af sociale normer, og generaliseret fleksibilitet. Det er på én gang den mest sultne forbruger og, paradoksalt nok, det mest produktive Mig der mest ivrigt og energisk vil kaste sig ud i det mindste projekt, for blot senere at vende tilbage til dets oprindelige larvestadie. Og hvad jeg er? Siden barndommen gennemstrømmet af mælk, lugte, historier, lyde, følelser, børneviser, substanser, gestusser, idéer, indtryk, blikke, sange og mad. Hvad jeg er? På enhver måde bundet til pladser, smerter, aner, venner, elskere, begivenheder, sprog, minder, til alle mulige ting som tydeligvis ikke er mig. Alt der knytter mig til verden, alle de bånd der udgør mig, alle de kræfter der befolker mig, former ikke en identitet en ting der kan vises op på kommando men en særlig fælles, delt 10

11 og levet tilværelse, fra hvilken der fremtræder på visse steder og tidspunkter et væsen der siger jeg. Når vi mærker en mangel på konsistens er det kun en konsekvens af den tåbelige tro på et permanent Mig og af at vi er ligeglade med hvad der gør os til det vi er. Det er en svimlende følelse at se Reeboks i am what i am trone højt oppe på toppen af en skyskraber i Shanghai. Overalt ruller Vesten sin trojanske hest ud: den fortvivlende modsigelse mellem et Mig og en verden, individet og gruppen, mellem tilknytning og frihed. Frihed er ikke at skille sig af med vores tilknytninger, men evnen til i praksis at arbejde med dem, at flytte sig rundt i deres rum, at danne eller ophæve dem. Familien eksisterer kun som familie dvs. som helvede for de der har opgivet at forsøge at forandre dens lammende mekanismer eller ikke ved hvordan man gør. Friheden til at løsrive sig fra sine rødder har altid været en forestillet frihed. Vi kan ikke skaffe os af med det der binder os til hinanden uden samtidig at miste netop det, vores kræfter kunne anvendes til. I am what i am er således ikke blot en løgn, en simpel reklamekampagne, men et militært felttog, et krigsråb mod alt der eksisterer mellem os, mod alt diffust der er i omløb, mod alt det der usynligt forbinder os til hinanden, alt det der forhindrer den totale afskærmning. Mod alt der får os til at være til og som forhindrer at hele verden føles og tager sig ud som en motorvej, en forlystelsespark, eller som de nye byer: kedsommelige, uden lidenskab, men velordnede, tomme, kølige rum, hvor intet rører sig foruden registrerede kroppe, automobile molekyler og rene vareformer. Frankrig ville ikke være nervepillernes fædreland et paradis for antidepressiva, neurosens Mekka hvis ikke det samtidig var europamester i timeberegnet produktivitet. Sygdom, udmattelse og depression kan ses som individuelle symptomer på det der må kureres. De bidrager til opretholdelsen af tingenes tilstand, til min føjelige tilpasning til idiotiske normer og til moderniseringen af mine krykker. De angiver ned til mindste detalje udvælgelsen af mine belejlige, lydige og produktive tendenser, ligesom de der på behersket vis må kasseres. Du ved man må forstå at 11

12 tilpasse sig. Men taget som kendsgerninger, kan mine mangler også lede til afmonteringen af hypotesen om Mig. De bliver da modstandshandlinger i den igangværende krig. De bliver en kraft mod alt der sammensværger sig for at normalisere os, for at amputere os. Mig et er ikke en ting inden i os der konstant er i krise, Mig et er selve formen man vil tvinge os ind i. Man vil gøre os til velafgrænsede Mig er separerede, registrerede og bestemmelige ved vores egenskaber kort sagt: kontrollérbare, selvom det faktisk er sådan, at vi er væsener blandt væsener, på lige fod særegne, levende kød sammenvævet med verdens kød. Modsat hvad vi siden barndommen har fået fortalt, betyder intelligens ikke evnen til at tilpasse sig eller hvis dét er en form for intelligens, så er det slavernes intelligens. Vores tilpasningsvanskeligheder, vores udmattelse, er kun problemer for det der ønsker at underkue os. De indikerer et landskab langt mere skadet, men uendeligt lettere at dele med andre, end alle de fantasilande som samfundet opretholder for sine formål. Vi er ikke deprimerede; vi er i strejke. For de der nægter at håndtere sig selv er depression ikke et stadie, men en passage, bukket på vej ud af scenen, et skridt til siden mod et politisk frafald. Derfra er medicinering og politiet de eneste mulige former for forsoning. Det er derfor det nuværende samfund ikke tøver med at tvinge Ritalin i dets overaktive børn eller at holde folk i livslang afhængighed af medicinalvarer, og det er derfor det hævder at være i stand til at opdage adfærdsvanskeligheder hos børn på tre år. For overalt er hypotesen om Mig ved at sprække. 12

13 anden kreds: Samfundet»ADSPREDELSE ER ET CENTRALT BEHOV«En regering der erklærer undtagelsestilstand mod femtenårige unge. Et land der søger trøst i armene på et fodboldlandshold. En politibetjent i en hospitalsseng der klager over, at han har været offer for et overfald. En rektor der dikterer en bestemmelse mod at bygge huler i træerne. To unge på ti år fra en forstad til Paris der anklages for at have brændt en spillehal ned. Vores tid udmærker sig ved en særlig slags groteske situationer, hvilket den tilsyneladende aldrig rigtig fatter. Sandheden er at mediernes klagende og indignerede tonefald ikke kan kvæle de latterudbrud som rubrikkerne uvægerligt må fremkalde. Et latterudbrud er den eneste passende reaktion på alle de alvorlige spørgsmål som medier og meningsdannere tager op. For at begynde med det mest banale: Der findes ikke noget indvandrerproblem. Vokser nogen stadig op hvor de blev født? Hvem bor dér hvor de voksede op? Hvem arbejder dér hvor de bor? Hvem bor hvor deres forældre boede? Og hvis er vores tids børn fjernsynets eller forældrenes? Sandheden er at vi er blevet revet ud af ethvert slags tilhørsforhold, vi kommer ikke længere noget sted fra og resultatet er, ud over en ny tilbøjelighed til turisme, en uomgængelig lidelse. Vores historie er en historie af koloniseringer, af migrationer, af krige, af eksiler, af angreb på enhver rodfæstelse. Det er historien om alt der har gjort os fremmede i vores egen verden, gæster i vores egen familie. Uddannelse har frataget os vores eget sprog, musikindustrien vores sange, pornoindustrien vores kroppe, politiet vores by og lønarbejdet vores venner. Til dette bør vi også, i Frankrig, tilføje statsmagtens voldsomme og sekulære individualiseringsarbejde, som allerede fra tidlig alder 13

14 klassificerer, jævnfører, disciplinerer og separerer sine borgere; som instinktivt knuser al solidaritet der forsøger at undslippe den, indtil intet er tilbage foruden medborgerskabet et rent, forestillet tilhørsforhold til republikken. Den franske borger er mere end nogen anden legemliggørelsen af den ejendomsløse, den forarmede. Hendes had til fremmede smelter sammen med hendes had mod sig selv som fremmed. Den blanding af jalousi og frygt hun føler mod ghettoerne udtrykker mere end noget andet forbitrelsen over alt hvad hun har mistet. Hun kan ikke lade være med at misunde såkaldte udsatte områder, hvor lidt fælles liv stadig består, nogle bånd mellem mennesker, lidt solidaritet som ikke kontrolleres af staten, en uformel økonomi, en organisering der endnu ikke har løsrevet sig helt fra dem som den organiserer. Vi er blevet berøvet i en sådan grad at den eneste måde at føle sig fransk på er at forbande indvandrere, dvs. de som mest synligt er fremmede som jeg. I dette land har indvandrerne en mærkværdig form for suverænitet: Hvis de ikke var her, ville det franske ikke længere kunne eksistere. Frankrig er et produkt af sine skoler; ikke omvendt. Vi lever i et overdrevet skolet land, hvor man mindes dengang man bestod sine eksamener som et definerende øjeblik. Hvor pensionister stadig fortæller om dengang de dumpede til en eller anden eksamen for fyrre år siden, og hvordan det ødelagde hele deres karriere og hele deres liv. I halvandet århundrede har det nationale skolesystem produceret en type statslig subjektivitet der mangler modstykke. Mennesker som accepterer konkurrence så længe spillereglerne bare er lige for alle. Som forventer at alle og enhver vil blive belønnet i livet efter deres indsats, som var det en turnering. Som altid spørger om lov inden de tager noget. Som stille respekterer kulturen, reglerne og dem med de højeste karakterer. Selv deres forkærlighed for storslåede samfundskritikere og deres afvisning af kapitalismen er brændemærket af kærligheden til skolen. Det er denne statslige konstruktion af subjektiviteter, der dag for dag bryder lidt mere sammen, under uddannelsesinstitutionernes forfald. Gadens skole og gadens kultur er igennem de sidste tyve år vendt tilbage som konkurrent til det nationale skolesystem og dets 14

15 papkultur, og dét er det dybeste traume, den franske universalisme lige nu gennemgår. På dette punkt er der ingen uoverensstemmelse mellem den ekstreme højrefløj og den mest rabiate venstrefløj. Blot navnet Jules Ferry uddannelsesminister under tilintetgørelsen af Pariserkommunen og koloniseringens teoretiker burde være nok til at kaste en mørk skygge over hele institutionen. Når vi ser lærere fra nogle borgerkorps græde ud på aftennyhederne over at deres skole er blevet brændt ned husker vi hvor mange gange vi som børn drømte om at gøre lige præcis dét. Når vi hører intellektuelle på venstrefløjen beklage sig over ungdomsbandernes barbari, når de har chikaneret forbipasserende på gaden, hugget noget, brændt biler og leget katten efter musen med politiets uropatruljer, husker vi hvad de sagde om banderne i 50 erne, eller endnu tydeligere, om apacherne under la Belle Époque7: Den overgribende betegnelse apacher, skriver en dommer ved Seinetribunalen 1907, har de seneste år været en måde at benævne alle farlige individer, en flok vaneforbrydere og samfundsfjender, uden nation eller familie, desertører fra alle pligter, beredt på de dristigste konfrontationer, og til ethvert slags angreb mod personer og ejendom. Disse bander der flygter fra arbejdet, identificerer sig med sit område og konfronterer politiet er den gode, individualiserede franske medborgers mareridt: De personificerer alt det han har forkastet, al mulig livsglæde som han aldrig kommer til at opleve. Der er noget barokt i at være til i et land, hvor et barn der synger som det lyster, altid gøres tavs med et hold op med det skrigeri, hvor en skolastisk stækning producerer floder af velopdragne ansatte. Når en legendarisk forbryder som Jacques Mesrine stadig omgives af en vis aura, er det ikke så meget på grund af hans retskaffenhed eller mod, men fordi han tog på sig at hævne det vi alle burde hævne. Eller rettere sagt, hvad vi burde hævne direkte, når vi i stedet fortsætter med at tvivle og udskyde det i al evighed. For der er ingen tvivl om at den franske borger gennem tusind nedrige gerninger i al ubemærkethed, med sine ondskabsfulde kommentarer, med hver skadefro mine og giftig artighed fortsætter med at hævne, konstant og mod alle, det faktum at han lader sig blive trampet på. Det var på tide at pansersvin! erstattede javel, Hr. 15

16 betjent! På den måde udtrykker bandernes åbne fjendtlighed uden så meget indpakning den giftige atmosfære, den forrådnede ånd, det ønske om en frelsende ødelæggelse der fortærer landet. At kalde denne befolkning af fremmede som vi lever midt i for et samfund er et sådant overgreb at til og med sociologerne overvejer at forlade det begreb der var deres levebrød i et århundrede. Nu foretrækker de netværksmetaforen for at beskrive koblingerne mellem kybernetiske ensomheder, mængden af svage samspil under navne som kollega, kontakt, makker, bekendt eller date. Sådanne netværk fortættes nu og da til et miljø, hvor ingenting deles foruden koder og hvor ingenting sker foruden en uafbrudt omformning af identitet. Det ville være spild af tid at redegøre i detaljer for alt det uudholdelige ved de nuværende sociale relationer. Man siger at familien er på vej tilbage, at parret er på vej tilbage. Men den familie som er på vej tilbage er ikke den samme som den der forsvandt. Dens tilbagekomst betyder bare en udvidelse af den adskillelse, som familien er sat til for at tilsløre og den bliver hvad den er gennem denne tilsløring. Alle kan vidne om den tristesse der ophobes år efter år til familiesammenkomster, de påklistrede smil, det akavede i at se alle anstrenge sig forgæves, følelsen af at der ligger et lig under bordet, og alle lader som ingenting. Fra flirt til skilsmisse, fra samliv til svigerfamilie alle føler kernefamiliens vemodige tomhed, men de fleste lader til at tro, at det ville være værre helt at opgive den. Familien er ikke længere så meget den moderlige kontrols kvælning eller patriarkatets prygl som det er den naive flugt til en behagelig afhængighed hvor alt er genkendeligt, en bekymringsfri pause i en verden som ingen kan benægte er på vej til at falde sammen, en verden hvor at blive selvforsørgende er en omskrivning af at have fundet en chef. Man bruger forestillingen om den biologiske familie som undskyldning for at underminere enhver glødende beslutsomhed i os og under påskud af at have opdraget os få os til at give afkald på enhver modning, såvel som på alt der er vægtigt i barndommen. Vi må tage os i agt over for denne opløsning. 16

17 Parret er måske det sidste stadie i det store sociale sammenbrud. Det er oasen midt i den menneskelige ørken. Man begiver sig ind i parforholdet i det intimes regi for at lede efter alt det der så åbenlyst har forladt dagens sociale relationer: varme, enkelhed, sandhed, et liv uden teater og tilskuer. Men når den romantiske fortryllelse forsvinder, mister intimiteten sine klæder: den er i sig selv et socialt påfund, den taler med modemagasinets sprog og psykologi, og ligesom alt andet er den så gennemstrategisk at man får kvalme. Der er ikke mere sandhed dér end andre steder, også dér dominerer fremmedhedens love. Og når man, af rent held, opdager denne sandhed, kræver den en måde at dele med andre på som modsiger selve parrets form. Hvad der gør det muligt for mennesker at elske er også hvad der gør dem elskværdige, og dette ruinerer utopien om autisme-for-to. I virkeligheden er sammenbruddet af alle sociale former en velsignelse. Det er for os den ideelle situation for en vild, massiv eksperimenteren med nye sammensætninger, nye troskaber. Det velkendte forældresvigt har tvunget os til at konfrontere en verden som har krævet en tidlig klarhed af os, forud for vores alder, og som indvarsler nogle smukke revolter. I parrets død ser vi fødslen af foruroligende former for kollektiv følsomhed, nu hvor sex er brugt op og maskulinitet og femininitet går rundt i mølædte klæder, nu hvor tre årtier af uafbrudt pornografisk innovation har udtømt al fascination af overskridelse og frigørelse. Vi vil tage det betingelsesløse i slægtskabet og gøre det til en rustning af politisk solidaritet ligeså uigennemtrængelig for statslig indblanding som en nomadelejr. Der er ingen grund til at de økonomiske bidrag som utallige slægtninge tvinges til at overlade til deres proletariserede efterkommere ikke kan blive en slags støtte for socialt undergravende virksomhed. At blive selvforsørgende kunne lige så vel betyde at lære sig at kæmpe på gaden, at besætte tomme huse, at holde op med at arbejde, at elske hinanden til vanvid og at stjæle i butikker. 17

18 tredje kreds: Arbejdet»LIVET, HELBREDET OG KÆRLIGHEDEN ER USIKKER HVORFOR SKULLE ARBEJDET VÆRE EN UNDTAGELSE?«Intet spørgsmål i Frankrig er mere forvirret end spørgsmålet om arbejde. Intet forhold er mere forvredet end det mellem franskmændene og arbejdet. Tag til Andalusien, Algeriet eller Napoli. Foragten for arbejdet er dyb. Tag til Tyskland, til USA, til Japan. De dyrker arbejdet. Det er sandt at ting ændrer sig, at der findes masser af otaku i Japan, frohe Arbeitslose i Tyskland og workaholics i Andalusien. Men for nærværende er dette blot kuriositeter. I Frankrig går vi ned på alle fire for at klatre i hierarkierne, samtidig med at vi privat smigrer os selv med at vi er pisseligeglade. Vi bliver på arbejdet til klokken ti om aftenen for at nå det hele, men vi har aldrig haft nogen skrupler mod at stjæle kontormaterialer her og der eller fragte inventar med hjem for at sælge det videre senere. Vi hader chefer, men vil for enhver pris ansættes. At have et job er en ære, men at arbejde er et tegn på underdanighed. I korthed: det perfekte kliniske eksempel på hysteri. Vi elsker mens vi hader, vi hader mens vi elsker. Og vi kender alle sløvheden og forvirringen der rammer den hysteriske når han mister sit offer sin herre. I de fleste tilfælde kommer han sig aldrig over det. I et land så gennemført politisk som Frankrig har den industrielle magt altid været underlagt statsmagten. Øko-nomisk aktivitet er uophørligt omsluttet af en pedantisk administration. De topledere der ikke udgår fra statens nåde, mao. fra statsadministrationens højere læreanstalter, er forretningsverdenens pariaer, selvom de, bag kulisserne, indrømmes en smule medlidenhed. Den tidligere politiker og erhvervsmand Bernard Tapie er deres tragiske helt; den 18

19 ene dag feteret, den næste sat i spjældet, altid urørlig. Skuespillet omkring hans rettergang overrasker ingen. Den franske offentlighed holder ham på god afstand, betragter ham som man betragter et monster, iscenesætter et skuespil omkring denne så fascinerende skændsel og varer sig for enhver kontakt. Til trods for 80 ernes store bluff, har entreprenørkulten aldrig fået tag i Frankrig. Enhver der skrev en bog for at rakke ned på den, ville have sikret sig en bestseller. Direktørerne, deres skikke og deres litteratur, kan fint paradere rundt i al offentlighed, men de vil altid være omringet af en sanitær barriere af hånlig latter, et hav af foragt og spydigheder. Entreprenøren er ikke en del af familien. Inden for afskyens hierarki foretrækker man i sidste ende panseren. På trods af al modgang, på trods af golden boys og privatiseringer, er det at være funktionær stadig definitionen på godt arbejde. Dem der ikke er det, dem kan man misunde deres rigdom, men man misunder dem ikke deres stilling. Denne neurose er grundlaget hvorpå regering efter regering har kunnet erklære krig mod arbejdsløshed, og hævde at de kæmper for arbejdspladser mens fyrede kontorarbejdere med deres mobiltelefoner skutter sig i hjemløseteltene ved Seinens bred. Mens beskæftigelsesministeriet på omfattende vis manipulerer deres statistikker for at få arbejdsløsheden under to millioner. Mens bistand og bizness ifølge den franske efterretningstjenestes egen vurdering er de eneste garantier mod at en social eksplosion kan indtræffe hvert øjeblik. Det er Frankrigs mentale økonomi lige så meget som landets politiske stabilitet der er på spil i opretholdelsen af fiktionen om arbejdet. Undskyld hvis det ikke rager os en skid. Vi tilhører en generation der trives vældigt fint uden denne fiktion. Som aldrig har regnet med hverken pension eller retten til arbejde, endsige rettigheder på arbejdet. Vi er ikke engang prekære, som de mest avancerede fraktioner af den militante venstrefløj holder af at teoretisere det som, fordi at være prekær er stadig at definere sig selv i forhold til arbejdets domæne, dvs. til dets nedbrydning. Vi accepterer nødvendigheden af at skaffe penge, med hvilke som helst midler, eftersom det for nærværende 19

20 er umuligt at klare sig uden, men vi forkaster nødvendigheden af at arbejde. Under alle omstændigheder så arbejder vi ikke mere vi knokler. Erhvervslivet er ikke et sted hvor vi er til, det er et sted vi passerer gennem. Vi er ikke kyniske, bare tilbageholdende med at lade os udnytte. Al denne snak om motivation, kvalitet og personlige investeringer går ind ad det ene øre og ud af det andet, til personalechefens store skuffelse. Man siger gerne at vi er skuffede over virksomhederne, at de svigtede vores forældres loyalitet, at de fyrede dem uden omtanke. Det er løgn. For at blive skuffet må man have håbet på noget, og vi har aldrig håbet på noget som helst fra erhvervslivet: Vi ser det for hvad det er og hvad det altid har været et spil vi er sikre på at tabe, dog med varierende bekvemmelighed. Med hensyn til vores forældre er vores eneste skuffelse den, at de gik i fælden, i det mindste dem der troede på det. Den følelsesmæssige forvirring der omgiver spørgsmålet om arbejde kan forklares på følgende måde: Idéen om arbejde har altid indebåret to modsigelsesfulde dimensioner: en dimension af udnyttelse og en dimension af deltagelse. Udnyttelse af individuel og kollektiv arbejdskraft gennem den private eller sociale akkumulation af merværdi; deltagelse i et fælles værk gennem de bånd der knyttes mellem de der samarbejder i arbejdet. Disse to dimensioner bliver ubetænksomt blandet sammen i spørgsmålet om arbejde, hvilket forklarer arbejdernes ligegyldighed over for både marxistisk retorik (der afviser dimensionen af deltagelse) og management-retorik (der afviser dimensionen af udnyttelse). Heraf følger ambivalensen i vores forhold til arbejdet: på én gang skamfuld, fordi det gør os fremmede over for det vi laver, og eftertragtet, fordi det er en del af os selv vi dér sætter i spil. Ulykken er allerede indtruffet: den findes i alt det der måtte ødelægges, i alle de der måtte rykkes op med rode, for at arbejdet endelig skulle blive den eneste måde at være til på. Arbejdets grufuldhed ligger mindre i arbejdet selv end i dets århundrede lange metodiske ødelæggelse af alt der ikke er arbejde: fortroligheden til ens nabolag og ens fag, til ens bydel, til kamp, til slægtskab, vores tilknytninger til steder, væsener, årstider, til måder at tale og gøre ting på. 20

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26

Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Tekster: 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 756 Nu gløder øst 493 Gud herren så (mel. Schultz) 884 Fordi han kom 518 På Guds nåde (Mel. Herrnhut 1740) Lihme 10.30 12 Min sæl,

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin

AT gøre et bo tilbud til en realitet Af Nancy Emory, Gateway House, South Carolina Præsenteret ved 14 th IS in Milwaukee, Wisconsin I går havde vi muligheden for at høre Tilly Brasch, et bestyrelsesmedlem fra Stepping Stone Clubhouse i Australien, fortælle om hendes søn, Riley. Efter flere år med nyttesløs og ligegyldig behandling,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv.

øjnene som ens egne kvaliteter: rettidig omhu, dristighed, intelligens, energi osv. Tekster: Ordsp 3,27-35, 1 Joh 1,5-2,2, Luk 16,1-9 Lihme 10.30 736 Den mørke nat 313 Kom regn af det høje (mel. Hartmann) 696 Kærlighed er lysets kilde 685 Vor Gud er idel kærlighed (mel. Strassburg 1525)

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Kakerlakker om efteråret

Kakerlakker om efteråret lydia davis Kakerlakker om efteråret oversat af karen margrethe adserballe forlaget vandkunsten FVA_Davis_Sats_(06)_09.indd 2-3 18/05/10 12.50 indhold Fortælling 7 Fru Orlandos bekymringer 12 Liminal:

Læs mere

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham.

Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det vil sige: Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Vi skal over alle ting frygte og elske Gud og stole på ham. Det første bud. Du må ikke have andre guder. Det største af alt er kærlighed. Det er vigtigere end

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Denne bog har lix 20.

Denne bog har lix 20. Denne bog har lix 20. Glæd dig til de næste DE SKJULTE DÆMONER-bøger: Bog 1: Den nye dobbeltgænger Bog 2: Dødens krystaller (er udkommet) flere bind under forberedelse NICOLE BOYLE RØDTNES Illustreret

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Men måske siger teksten i virkeligheden noget helt, helt andet.

Men måske siger teksten i virkeligheden noget helt, helt andet. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 8. januar 2012 kl. 10 1. søndag efter helligtrekonger Mark. 10,13-16 Salmer: 370-307 - 318 320-362 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

Den. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 Den LARMENDE Stilhed Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Den larmende stilhed Af Erik Ansvang Støj, støj, støj Man ser det overalt. Højtsnakkende mennesker med mobiltelefonen presset mod øret stående,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 5. januar 2014 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Helligtrekongers søndag, Joh 8,12-20. 2. tekstrække Salmer DDS 136: Dejlig er den himmel blå DDS 391: Dit ord, o Gud,

Læs mere

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen

kvinden fra Kanaan kan noget usædvanligt hun kan ydmyge sig det kan vi vist alle sammen 1 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana'anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte:»forbarm dig over mig,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721

Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721 Tekster: (2 Mos 16,11-18), 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35 Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721 Vi er midt i fasten. Sultens tid. Afsavnets tid. I fasten skærpes bevidstheden om det der ikke er her.

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38.

Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. Mariæ Bebudelsesdag d.10.4.11. Luk.1,26-38. 1 Der er ni måneder til juleaften. Derfor hører vi i dag om Marias bebudelse. Hvad der skulle ske hende overgik langt hendes forstand, men hun nægtede alligevel

Læs mere

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31.

Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015.docx. Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Bruger Side 1 24-05-2015 Prædiken til Pinsedag 2015. Tekst. Johs. 14, 22-31. Den bedste og den sværeste højtid. Pinse betyder 50. 50 dage efter påskedag. 50 dage efter Jesu opstandelse. Så længe tog det

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015

21. søndag efter trinitatis 25. oktober 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (familiegudstjeneste) Tema: Troens skjold Salmer: 13, 24, 60; 380, 70 Evangelium: Joh. 4,46-53 Vi hørte i dagens første læsning om Na'aman fra Syrien. Han var blevet rig og mægtig,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Heksekundskab. Herunder kan du se, hvor mange skyggeskår en heks får.

Heksekundskab. Herunder kan du se, hvor mange skyggeskår en heks får. Heksekundskab Hekse er magibrugere, som gennem en pagt med et Skyggevæsen, får evnen til at kaste magi. Heksens magi er en hurtig vej til magt, men ulempen er, at du typisk er jaget vildt, fordi de fleste

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-

Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22- Prædiken 4. søndag efter Hellig Tre Konger 2014, 2. Tekstrække, Matth 14,22-33. Se om mennesker, der tilsyneladende kan overkomme alt og som ikke løber ind i modgang siger man undertiden, at de kan gå

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten.

fører mig ud af sygehuset. De smider mig ind i bilen, og vi kører mod anstalten. Zombie I byen kunne man efterfølgende se Louisa gå tur med sin mor. Som et såret dyr, der fulgte efter sin ejer, altid med nakken bøjet, altid føjelig. Hun gik med små, trippende skridt, skiftede mellem

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til 19. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 402 Den signede dag 448 fyldt af glæde 28 De dybeste lag i mit hjerte 414 Den mægtige finder vi ikke 412 v.4-5 Af som vintræs grene 266 Mægtigste Kriste

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere