Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Ægteskab uden Grænser

Transkript

1 Nyhedsbrev nr Marts 2014 Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Ægteskab uden Grænser Generalforsamlingen foregår Lørdag den 26. april 2014 kl Kultur og Fritid, Charlotte Ammundsens Plads 3, 1359 København Dagsorden ifølge vedtægterne 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse 4. Indkomne forslag 5. Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer 7. Valg af revisorer 8. Eventuelt Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Forslag kan sendes til info@aegteskabudengraenser.dk eller til Ægteskab uden Grænser, Christianshavns beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 København K Budget og årsregnskab bliver uddelt ved generalforsamlingen. 1

2 Hygge og spise efter generalforsamlingen d.26/4 Vi har i år valgt at spise hos Soupa Natural, Sankt Peders Stræde 31, kld København K. Deres mad er økologisk og til rimelige priser - supper og chili koster imellem 33 og 95 kr. De har cocktails, bl.a. med et tilbud på 2 Cocktails for 100 Kr. Vi får 15 % rabat. Soupa Natural ligger ca 800 meter fra Indre By Kulturhus. For at foreningen kan reservere pladser er tilmelding til spisning nødvendig, senest den 13. april på info@aegteskabudengraenser.dk eller till c/o Beboerhuset, Dronningensgade 34, 1420 København K Dinner after the general assembly April 26 th This year we have chosen to get together at Soupa Natural in Sankt Peders Stræde 31, kld København K They serve ecological food and the prices for soups and chili are between dkk. They also have a cocktail offer of 2 cocktails for 100dkk. Plus, we get a 15% discount. Soupa Natural is only 800 meters away from the Inner city Culture house. Please register for dinner by the 13th of April, so that Æug can book space at the restaurant. Do so via info@aegteskabudengraenser.dk or by post to c/o Beboerhuset, Dronningensgade 34, 1420 København K 2

3 ÆUG søger ny webmaster. ÆUG s mangeårige webmaster, med tyk streg under Master, ønsker at blive afløst på posten. Derfor søger foreningen en ny webmaster. Men allerførst en kæmpe giga tak til Morten. Morten beskriver jobbet: Som webmaster vil du i dialog med bestyrelsen varetage udvikling og vedligehold af ÆUG's hjemmeside. Opgaverne er bl.a. - Vedligehold af hjemmesidets systemer (sikkerhedsopdateringer). Hjemmesiden er opsat i CMS-systemet Drupal. Forummet er opsat i forum systemet phpbb. - Fejlsøge evt. nedbrud (varetage den tekniske dialog med webhosting selskabet på vegne af bestyrelsen) - Assistere bestyrelsen med upload af indhold på hjemmesiden (ex. udarbejde manualer i brugen af systemet, undervise eller direkte uploade indhold hvis nødvendigt) - I dialog med bestyrelsen videre-udvikle hjemmesiden ud fra ønsker til ny funktionalitet eller funktionalitet der understøtter bestyrelsens arbejdsopgaver Din profil: Du har en interesse for web-udvikling og gerne med kendskab til CMS-systemer, php, html/html5, css etc.. Det vigtigste er dog en teknisk interesse for området og en interesse for at lære nyt. Teknisk flair og en systematisk tilgang til opgave løsningen vil også være en fordel. ÆUG tilbyder: Mulighed for at dykke ned i et område som web-udvikling. Der er store muligheder for at udvikle sine kundskaber indenfor web-området... Nyhedsbrevsredaktør søges Efter 10 år og 47 nyhedsbreve holder jeg op som nyhedsbrevsredaktør. Forhåbentligt er der en af jer, der gerne vil overtage og forny tjansen. Som I sikkert har lagt mærke til, har bestyrelsen i år besluttet at nyhedsbrevets sprog skal være dansk og engelsk. For at kunne formidle kontakten mellem bestyrelsen og medlemmerne er det allerbedst også at være medlem af bestyrelsen og der er plads i bestyrelsen. Grib chancen. Bliv bestyrelsesmedlem. Af de 11 bestyrelsespladser er kun 4 optaget. Kom til generalforsamlingen og stil op til bestyrelsesmedlem. Det er mange år siden at alle 11 bestyrelsespladser har været optaget og der er brug for flere bestyrelsesmedlemmer. Bortset fra sommer- og Nytårspausen, holder bestyrelsen i gennemsnit 1 møde om måneden i København. Husk at du skal være medlem og have betalt årskontingentet (125 kroner) til foreningen for at kunne stille op. Jeg takker for de mange år i bestyrelsen og for den tillid som I har vist mig ved at genvælge mig så mange gange. (Anne Marie) 3

4 ECB Conference Vienna Nov, 2013 Jesper, Wara og Jonas repræsenterede Ægteskab uden Grænser ved the European Conference of Binational /Bicultural Relationships i Wien. Jesper har sendt følgende referat: Key facts from ECB Conference Conference held by Fibel (Austria) Conference included o Presentations from sociological experts in cooperation with the Austrian Chamber of Labor o Presentations from national Family reunification organizations like ÆUG o Brain storm from national Family reunification organizations of how to move forward Participation from Spain, Switzerland, Austria, France, Germany, Belgium and Denmark General feeling that it would be useful to ensure conference is held once a year Indtryk af den danske ÆUG delegation/conference impression of ÆUG Denmark: We are doing well in terms of number of members and counseling services Presentations held during the conference Bi-national Families in Austria - Integration and Orientation Assistance, held by Gertrud Schmutzer, Verein Fibel (Austria) Multilinguality and Heterogenity in Bi-Cultural Families as an Impulse for Education, held by Maria Ringler, Verband Internationaler Familien und Partnerschaften (Germany) Bi-national or mixed? How to overcome the Lack of Equality in international Partner relationships. A Contribution to social Diversity, held by Beata Collet, Sorbonne University, Paris (France) Legal Framework for Bi-National and Bi-Cultural Families in Europe Support or Obstacle for Integration, held by Betty de Hart, Nijmegen University (Netherland) Decisions made for ECB for the future The aim is that next meeting will take place in November 2014 o ÆUG will decide before April 2014 if the next will be organized in Copenhagen. Otherwise the french organization will probably take over the organizing role o Report on specific topics/cases relevant to each country to be prepared by national organizations for november meeting 2014 ECB website will be developed CE (ECB s mother organization) will send a letter to all EU Parliament politicians before elections in A draft will be sent to all the ECB national organizations prior 4

5 Selvforsørgelseskrav og menneskerettigheder ved familiesammenføring Af Lars Kyhnau Hansen, Bestyrelsesmedlem i ÆUG To af de mest omtalte familiesammenføringssager i 2013 var den om familien Iversen fra Aarhus og familien Andersen fra Bornholm. Kenneth Iversen var for en del år siden udsat for en alvorlig arbejdsulykke, og var derfor gennem et revalideringsforløb, hvor han blev omskolet fra maskinarbejder til maskiningeniør. Efter omskolingen blev Kenneth genansat på den arbejdsplads, hvor ulykken var sket, og alt var således umiddelbart en ren solstrålehistorie. Problemet er bare, at Kenneth Iversen i mellemtiden har giftet sig og fået barn med en udlænding. Og familien blev derfor ramt af reglen om, at den herboende i 3 år forud for familiesammenføringen ikke må have modtaget ydelser efter integrationsloven eller aktivloven. Revalideringsydelse udbetales nemlig efter aktivloven. Benny Andersen lider af en kronisk sygdom, der har ødelagt hans immunforsvar, og er af den grund for nylig blevet førtidspensioneret. Som førtidspensionist kan man godt opfylde udlændingelovens krav om selvforsørgelse ved familiesammenføring, hvis familien er villig til at klare sig med en nedsat førtidspension og den løn, som den sammenførte ægtefælle evt. kan tjene i Danmark. Problemet for Benny Andersen er bare, at han som de fleste andre i en lignende situation modtog kontanthjælp, medens kommunen behandlede hans ansøgning om førtidspension. Og derfor må hans kone og 1-årige barn først bo i Danmark, når han har været på førtidspension i 3 år. I ÆUG s bestyrelse synes vi, at behandlingen af både Kenneth og Benny og deres ægtefæller og børn er fuldstændig meningsløs og urimelig. Kenneth er jo netop selvforsørgende i dag, så hvorfor skal der lægges vægt på, hvad der skete i hans liv for flere år siden? Og hvad angår Benny, er der desværre ingen udsigt til, at hans situation vil ændres til det bedre. Så vi kan simpelthen ikke se, hvilket formål det tjener, at han skal have været på førtidspension i 3 år, før hans ægtefælle må flytte hertil. ÆUG har derfor sendt en henvendelse til Folketinget, hvor vi foreslår 5 konkrete ændringer i udlændingelovens selvforsørgelseskrav, som kan være med til at sikre, at der fremover opstår færre åbenlyst urimelige afgørelser som dem i Kenneths og Bennys sager. De 5 forslag er: 1. Varigheden af den periode, hvor selvforsørgelsesevnen skal dokumenteres forud for familiesammenføringen, bør tilbageføres til højest 12 måneder for at opnå harmoni med dagpengereglerne og undgå lovgivning, der i det væsentlige alene medfører forlænget ventetid 2. Førtidspensionister bør fritages fra den bagudrettede del af selvforsørgelseskravet, da det ikke giver nogen mening at fastholde en målsætning om, at en person, der allerede er tildelt førtidspension, igen skal blive selvforsørgende 3. Ledighedsydelse til fleksjobbere bør ikke være omfattet af selvforsørgelseskravet, eller alternativt bør man ændre loven om arbejdsløshedsforsikring, så også fleksjobbere kan forsikre sig i en almindelig A-kasse 4. Enkeltstående ydelser, der ikke er relateret til forsørgelse, bør udgå af selvforsørgelseskravet 5. Ydelser, der er betalt tilbage til kommunen, bør ikke stå i vejen for en familiesammenføring ÆUG s henvendelse til Folketinget kan læses her: 5

6 Justitsminister Karen Hækkerup blev, som det ofte sker, når nogen henvender sig til Folketinget, bedt om at kommentere ÆUG s henvendelse. Hendes svar kan læses her: Essensen i Karen Hækkerups svar er desværre, at regeringen ikke har aktuelle planer om at ændre på udformningen af selvforsørgelseskravet. Siden er der dog sket det glædelige, at Udlændingenævnet har afsagt kendelser i 4 sager om modtagelse af ledighedsydelse for flexjobbere. Og i de sager har Udlændingenævnet fundet, at det vil være bedst i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser ikke at lade modtagelse af ledighedsydelse efter, at en person er visiteret til flexjob, stå i vejen for familiesammenføring. Så ÆUG s forslag nr. 3 er faktisk nu blevet til virkelighed takket være Udlændingenævnet. Der er tale om en general praksisændring som følge af Udlændingenævnets afgørelser, og man kan læse om den ny praksis her: Midt i glæden over den ny praksis er det værd at bemærke, at konsekvensen af Udlændingenævnets kendelser reelt er, at den hidtidige danske praksis IKKE har været i overensstemmelse med de internationale konventioner, Danmark har underskrevet. I ÆUG s bestyrelse finder vi det meget trist, at der er så lidt respekt for danske borgeres ret til familieliv i Danmark, at man konsekvent går helt til grænsen og nogle gange endda over grænsen for de internationale konventioner. Og da navnlig når det som her drejer sig om syge eller handicappede mennesker, der har begrænsede muligheder for selv at gøre noget ved deres situation. Dette aspekt gør sig også gældende i Benny Andersens sag, hvor myndighederne har fejet det fuldstændig til side, at Benny Andersen pga. sin sygdom reelt ikke har nogen mulighed for at bosætte sig med sin kone på Taiwan. Der skal generelt utroligt meget til, før det anerkendes, at en dansk statsborger ikke bare kan bosætte sig hvor som helst i Verden. Og det er noget, vi i ÆUG gerne vil arbejde for at skubbe noget mere til. I mellemtiden er både Kenneth Iversen og Benny Andersen flyttet til andre EU-lande og prøver på den måde, som så mange andre før dem, at få samlet deres familie i Danmark ved at flytte ud af Danmark. På ÆUG s Facebookgruppe var der en, der stillede det spørgsmål i forbindelse med Benny Andersens sag, hvem alt det flytteri dog gavnede? Og svaret fra en af ÆUG`s frivillige rådgivere var meget kort og præcist: Flyttemanden. Ægteskab uden Grænser, c/o Beboerhuset Dronningensgade 34, 1420 København K Formand: Jesper Næstformand: Christina Talsmand: Lars Kasserer: Lars Nyhedsbrev: Anne Marie Voldborg, Ansv. Red Mails til Ægteskab uden Grænser: Brug KONTAKT på Medlemmer finder du på: og på 6

7 Im-sagen og regler for bortfald af opholdstilladelse af Lars Kyhnau Hansen, En anden meget omtalt sag i 2013 var den om den 7-årige thailandske pige Im Nielsen og hendes mor Suthilda Nielsen. Ims danske stedfar døde desværre af kræft, da Im og hendes mor havde boet lige knap 2 år i Danmark. Og så siger udlændingelovens regler, at der ikke længere er grundlag for opholdstilladelsen, som dermed inddrages. Det skabte en så bred strøm af folkelig protest, at et bredt flertal i Folketinget bestående af alle partier undtagen Dansk Folkeparti valgte at ændre loven, så der fremover bliver bedre mulighed for, at en familiesammenført enke kan blive i Danmark, selvom ægtefællen afgår ved døden. Loven har også tilbagevirkende kraft, og der er mulighed for at få genoptaget sager, der er indtil 2½ år gamle. Man kan læse om de nye regler her: phold_aegtefaelles_doed.htm I ÆUG s bestyrelse glæder vi os naturligvis over de nye regler. Det kan dog efter vores opfattelse diskuteres, om det ligefrem var nødvendigt med en lovændring, eller om man ikke bare kunne have nøjedes med at ændre praksis. Af lovforslaget fremgår nemlig, at man i forvejen havde en såkaldt positiv formodningsregel, hvor enken som absolut hovedregel fik lov til at blive i Danmark, hvis han eller hun havde boet her i mere end to år, da dødsfaldet indtraf. Så den positive formodningsregel kunne man jo bare have udvidet. Eksistensen af den positive formodningsregel stemmer overens med information, som ÆUG tidligere har fået direkte fra Udlændingestyrelsen om deres praksis. Problemet er imidlertid, at information om den tidligere praksis ikke var offentligt tilgængelig. Og dermed har mange par formentlig tilbragt den sidste tid sammen med unødvendig bekymring om, hvad der skulle ske med den overlevende ægtefælle, når den kritisk syge ikke var her mere. Derfor er det om ikke andet positivt, at der nu som en bivirkning af Im-sagen er skabt langt større åbenhed omkring den relativt lempelige praksis på området, der har været der i mange år allerede, men som bare har været delvist hemmelig. I ÆUG er vi ikke tilhængere af hemmelighedskræmmeri. Vi er tilhængere af størst mulig åbenhed omkring praksis, både når den er restriktiv, og når den er lempelig. Derfor vil vi også gerne i dette nyhedsbrev afsløre en anden hemmelighed, som ikke fremgår specielt tydeligt af hjemmesiden Nyidanmark, og som ÆUG`s rådgivning får utroligt mange spørgsmål om. Nemlig hvad der sker, hvis man har børn sammen og bliver skilt, selvom den ene stadig kun har tidsbegrænset opholdstilladelse. Og svaret er, at i den situation er det ret fast praksis, at man IKKE henviser barnets ene forældre til at have samkvem med barnet hver 14. dag i f.eks. Brasilien. Man kigger på barnets tarv. Og bortset fra helt særlige tilfælde, hvor der f.eks. har været vold mod barnet, er det naturligvis i barnets tarv at blive ved med at have mulighed for tæt kontakt med begge sine forældre. Så derfor får barnets udenlandske far eller mor lov til at blive i Danmark, hvis der allerede er et etableret samliv med barnet her i landet. I denne type sager respekteres de internationale konventioner og hensynet til barnets tarv altså. Og heldigvis da for det. 7

8 50% flere familiesammenføringer i 2013 Af Lars Kyhnau Hansen, Bestyrelsesmedlem i ÆUG Som de fleste af ÆUG s medlemmer givetvis ved, blev der i 2012 gennemført en række lempelser i reglerne for familiesammenføring i Danmark. Pointsystemet, indvandringsprøven og ansøgningsgebyrerne blev afskaffet, tilknytningskravet blev lempet, og bankgarantien blev halveret fra til kroner. Efter en lidt langsom start fik Udlændingestyrelsen i 2013 for alvor tempoet i sin sagsbehandling op i gear, og resultatet er derfor det glædelige, at langt flere danskere i 2013 fik mulighed for at bo med deres ægtefælle i Danmark. Antallet af tilladelser til ægtefællesammenføring steg fra i 2012 til i Udviklingen i vist i den nedenstående figur Som det fremgår af figuren er der ikke tale om, at antallet af ægtefællesammenføringer nu er usædvanligt højt. Der er nærmere tale om en normalisering af antallet som følge af afskaffelse af de ekstraordinært stramme regler, der gjorde sig gældende i 2011 og Alligevel var det langt fra alle, der syntes, at der er tale om en god udvikling. På sin facebookprofil skrev tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen følgende 10. januar 2014: Så steg antallet af familiesammenføringer lige med 50 %! Antallet af asylansøgere er også steget, så det nu er det højeste i et tiår. Udlændingepolitikken skrider simpelthen for regeringen. Foreløbig er regningen 1 mia. kr.. Penge, vi kunne have brugt bedre. Jeg ønsker et åbent Danmark for dem, der kan og vil - og et hermetisk lukket Danmark for dem, der ikke vil. Jeg synes, det er trist, at formanden for Danmarks største parti dermed stempler danskeres udenlandske ægtefæller som nogen, der ikke kan og vil. Jeg synes, det er en decideret hån imod de mange danskudenlandske par, der hver dag går på arbejde og betaler skat og bidrager til det danske samfund. 8

9 Jeg synes også, det er trist, at Venstre ønsker et hermetisk lukket Danmark for danskere med udenlandske ægtefæller. Hvert 7. ægteskab, en dansker indgår i dag, er med en udlænding. Og da ægteskaber med udlændinge givetvis indgås af danskere med alle mulige former for politisk observans, er det også en stor del af Venstres egne vælgere, som partiet åbenbart ønsker at landsforvise, fordi deres ægtefæller anses for at være en belastning for samfundet. Jeg opfordrer derfor Venstre til at tænke sig om og få et lidt mere nuanceret og realistisk forhold til danskudenlandske ægteskaber, end partiet har i dag. F.eks. er der intet som helst behov for at genindføre et indviklet og bureaukratisk pointsystem, eller for at sætte bankgarantien op til kroner, når kommunerne stort set aldrig trækker på de eksisterende garantier. Tværtimod burde bankgarantien helt afskaffes, da den givetvis koster det offentlige mere i administration, end den indbringer. Ny diskussion om de økonomiske konsekvenser af indvandring. Af Lars Kyhnau Hansen, Bestyrelsesmedlem Rockwool Fondens forskningsenhed laver jævnligt nogle kørsler med DREAM modellen for at analysere konsekvenserne for de offentlige finanser af indvandring til Danmark. Den seneste blev offentliggjort i januar 2014 og kan læses her: Som sædvanligt blev også denne rapport straks brugt som anledning til at kræve, at nu må vi se at få stoppet for al indvandring fra ikke-vestlige lande, og så videre. En læsning af rapporten viser imidlertid, at anvendelsen af den i den offentlige debat er ret så selektiv. Fremskrivningen viser, at indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, hvilket i praksis vil sige fra EUlande, i 2050 forventes at bidrage positivt til de offentlige finanser med 9,1 milliarder kroner om året. Men fik det nogen til at kræve, at nu må enhver snak om velfærdsturisme og indførelse af nye begrænsninger på den fri bevægelighed i EU stoppe? Nej det gjorde det ikke. I stedet blev al fokus lagt på, at fremskrivningen viser, at indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvilket i praksis vil sige lande uden for EU, i 2050 stadig forventes at bidrage negativt med 6,0 milliarder til de offentlige finanser om året. Ok et negativt bidrag er selvfølgelig ikke godt, men faktum er jo, at beregningen viser, at indvandringen samlet set vil give et om end lille økonomisk overskud i Og det er da milevidt fra de dommedagsprofetier, vi ellers i årevis er blevet tudet ørene fulde af, om årlige underskud på milliarder og velfærdsstatens snarlige sammenbrud. Ydermere er det endda et resultat, der er baseret på en antagelse om, at forskellen mellem danskeres og indvandreres beskæftigelsesfrekvens ikke vil blive mindre i fremtiden, selvom der har været en klar tendens til dette gennem de sidste 20 år. Så med en bare lidt mere optimistisk eller blot realistisk antagelse om forbedret integration fremover, vil indvandring i 2050 bidrage med et klart overskud på de offentlige finanser. Rockwool Fonden beregner desuden, at de offentlige finanser vil blive forringet med 2,1 milliarder om året i 2050, hvis indvandringen fra ikke-vestlige lande stiger med personer om året fra nu af og frem til

10 Hvis man forestillede sig, at vi fjernede alle de nuværende restriktioner på retten til familiesammenføring og gik tilbage til reglerne fra år 2000, hvor der ikke engang blev stillet et krav om selvforsørgelse til danske statsborgere, der ønskede deres ægtefælle hertil, så er et realistisk skøn, at indvandringen til Danmark ville stige med cirka 1,500 personer om året. Og selv med Rockwool Fondens pessimistiske antagelse om, at integrationen ikke kan forbedres yderligere, så ville fri adgang til familiesammenføring altså dermed kun forværre de offentlige finanser med cirka 600 millioner om året. Det synes jeg egentlig er en ret lav pris for at sikre noget, der må siges at være en grundlæggende menneskeret, nemlig retten til at bo sammen med sin ægtefælle og sine biologiske børn. Og derfor kan det ikke være samfundsøkonomiske hensyn, der står i vejen for, at familiesammenføringsreglerne kan lempes yderligere. Der er simpelthen ikke det fjerneste hold i de vilde påstande om, at danskeres frie valg af ægtefælle er den sikre vej til velfærdssamfundets undergang. Igen, igen og igen. Europarådets Menneskeretskommissær mener at Danmark ikke lever op til kravene i FN s Børnekonvention. Af Anne Marie. Europarådets Menneskeretskommissær Muiznieks skriver: Selv om det bydes velkommen, at der for nylig er foretaget ændring for at lette familiesammenføring, er det problematisk, at børn over 14 stadig ikke er omfattet, og at dem over otte skal demonstrere deres integrationspotentiale. Kommissæren beklager også at Danmark ikke tager tilstrækkelig hensyn til barnets tarv, når familier bliver henvist til andre lande. ( ) Hvordan vil Danmark image se ud, hvis regeringen afviser at inkorporere de ratificerede menneskerettighedskonventioner i den danske lov? Af Anne Marie Regeringen nedsatte i februar 2013 et udvalg der skulle undersøge om de internationale konventioner som Danmark har tilsluttet sig, skulle inkorporeres i Dansk lov eller om det helst skulle blive status quo. En situation, hvor Danmark i princip har ratificeret konventionerne, men som giver et stort råderum for at følge dem ved at bruge formodningsregelen og fortolkningsregelen. Holger Kallehauge mener at inkorporering af menneskerettighedskonventioner ved lov ville sende et signal til embedsværket og befolkningen at disse konventioner bør overholdes. Samtidigt ville dette betyde en større retsbeskyttelse for borgerne og konventionerne ville blive mere synlige og dermed også mere anvendte. 10

11 I 1992 blev Den Europæiske Menneskerettighedskonvention inkorporeret i dansk lov og den fandt dermed en hyppigere rets anvendelse ved domstolene. Det nedsatte udvalg skal tage stilling til om menneskerettighedskonventionerne bør inkorporeres i dansk lov, om en individuel klageadgang til FN-komiteer bør vedtages og om tillægsprotokollet til EMRK om forbud mod diskrimination bør vedtages. Holger Kallehauge sagde i sit foredrag: De 7 konventioner er: - Konventionen af 1965 om forbud mod racediskrimination - Konventionen af 1966 om borgerlige og politiske rettigheder - Konventionen af 1966 om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder - Konventionen af 1979 om forbud mod alle former for diskrimination mod kvinder - Konventionen af 1984 om forbud mod tortur m.v. - Børnekonventionen af Handicapkonventionen af 2006 De er alle ratificeret/vedtaget af Danmark og dermed en del af Danmarks internationale forpligtelser. De skal overholdes, gennemføres og håndhæves. Det er det, vi har lovet ved at tiltræde og ratificere dem. Det gør vi i praksis navnlig ved at ophæve og ændre dansk lovgivning, som strider imod en konvention, inden den ratificeres/vedtages af Folketinget normalt ved en folketingsbeslutning. Herefter gælder der to fortolkningsregler: Formodningen om, at dansk ret svarer til konventionens indhold og fortolkningsreglen, hvorefter dansk ret i videst muligt omfang skal fortolkes, således at danske regler og praksis kommer til at svare til en ratificeret konventions indhold. Grænsen går ved lovregler, hvis ordlyd og mening er det modsatte. Læs hele Holger Kallehauge foredrag om emnet på Dobbelt statsborgerskab af Anne Marie Regeringen har opbakning til at fremsætte et lovforslag der tillader dobbelt statsborgerskab. Dette ville gælde for danskere som bor i udlandet og for udlændinge der bor i Danmark. Tidligere danske statsborgere som har mistet deres danske indfødsret vil få mulighed til at generhverve det. Læs mere på: ml I december 2012 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe som skulle undersøge for og imod dobbelt statsborgerskab. Rapporten om dobbelt statsborgerskab, som ligger til grund for et evt. lovforslag, kan læses på: %20dobbelt%20statsborgerskab_0.pdf 11

12 Bogen Ægteskab og migration, Konsekvenserne af de danske familiesammenføringsregler , Af Anne Marie udgivet på Århus Universitetsforlag har samlet 15 forskeres meget forskellige studier som ser på udlændingelovgivningen for de transnationale par. Bogen indeholder en bred vifte af emner og facetter af lovens konsekvenser. Her vil jeg nævne nogen af emnerne. - Forskellen mellem ønskede og uønskede indvandrere er tydeliggjort i arbejdsmarkedsmigrationen. Ved særlige ordninger (såsom greencard, positivlisten, beløbsordningen (høj løn) og koncernordningen) gælder at udenlandske indvandrere kan medbringe ægtefælle / partnere / faste samlever samt hjemmeboende børn under 18 år. (Martin Bak Jørgensen) - Ægteskabsalderen er stigende blandt etniske minoriteter. Fra undersøgelser kan man til gengæld ikke se en uddannelses effekt. Flere unge uddanner sig. Det er en generel trend og ikke en reaktion på de ændrede familiesammenføringsregler. Tidligere har ægteskab ikke været en hindring for at uddanne sig. (Bolette Danckert og Vibeke Jakobsen). - Lovændringen har ikke ført til højere beskæftigelse blandt familiesammenførte ikke-vestlige indvandrede. Dette kan skyldes den strukturelle barriere på arbejdsmarkedet såsom diskrimination og manglen på sociale netværk. (Malene Rode Larsen og Heidi Hesselberg Lauritzen) - 24-årsreglen og tilknytningskravet gør at de unge indordner sig de nye normer, men dens effekt på individets skabelse af sig selv og dets muligheder for at agere frit er problemfyldt. De føler sig anderledes og efterlader dem i et problematiseret udenforskab. (Garbi Schmidt) - I skilsmisser af transnationale par har den herboende ægtefælle en betragtelig strukturel magt når den familiesammenførte ikke har fast ophold i Danmark. (Anika Liversage) - Sofie Danneskiold-Samsøe, Yvonne Mørck og Bo Wagner Sørensen talte med 12 kvindelige ægteskabsmigranter, der havde været udsat for vold. Hvem støtter kvinderne når de forlader deres ægtemand? - Samspillet mellem de cubanske og de danske love gør at unge par bliver tvunget af stater til at gifte sig for at kunne bo sammen. Ægteskab er en af de lovlige måder, hvorpå en gennemsnitlig cubaner kan emigrere og samtidigt opretholde sine fundamentale rettigheder i Cuba. Familiesammenføringslovgivningen øger ægtefællens afhængighed, skaber større ulighed mellem kønnene indenfor ægteskabet og unge danske kvinder bliver mere afhængige af deres forældre. (Nadine Fernandez) - Rikke Wagner har interviewet dansk-udenlandske par i Sverige og set efter hvordan borgere reagerer på loven. Om de bruger deres tale eller udvandring til at vise deres utilfredshed og hvilken indflydelse det har på medborgerskabet. - Familiesammenføringens eksil i Sverige indebærer afsavn af de sociale relationer til familien, men samtidigt oplevelse at et frirum, hvor man lever individuelle og selvstændige liv. (Tina Gudrun Jensen) - Anika Liversage og Mikkel Rytter skriver til slut om formodning om tvang i fætter-kusine-ægteskaber, hvor de implicerede parters egne opfattelser af deres liv bliver tilsidesat. To vigtige emner savnes i samlingen. - Hvilke konsekvenser har udlændingeloven på alle de danskere som blev henvist til fjerne tredje lande. - Hvilke konsekvenser har udlændingeloven på de danskere som de-facto er blevet skilt fra deres ægtefælle, partner eller samboende, fordi de af en eller anden grund ikke kunne flytte til det land som myndighederne henviste dem til. Det er trods alt dem der må føle de værste konsekvenser af loven. Bogen er et must for politikere. 12