Til læreren. Indledning - hurtigt overblik

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til læreren. Indledning - hurtigt overblik"

Transkript

1 Indledning - hurtigt overblik Materialets opbygning Lærervejledningen Flere måder Yderligere aktiviteter Dagens og ugens artikel Nordiske artikler i tekstarbejdet og i arbejdet med de øvrige fag i skolen De nordiske sprog svensk, norsk og dansk ligner hinanden så meget, at vi i de tre lande kan gøre os forståelig over for hinanden på vores eget modersmål. Mere end 85 % af ordene i skrevet norsk og svensk ligner dansk så meget, at vi ikke er i tvivl om betydningen. Vi har da også igennem århundreder haft meget med hinanden at gøre vi har en fælles kulturbaggrund. Mange steder i verden opfattes norsk, svensk og dansk som dialekter af samme sprog! Norsk og svensk i danskundervisningen klassetrin er et tematisk opgavemateriale, der understøtter og inspirerer arbejdet med at inddrage de nordiske sprog i danskundervisningen. Materialet indeholder primært moderne norsk og svensk, og de meget forskelligartede opgavesider fokuserer dels på sproglige forhold, dels på kultur- och samhällsliv. Materialet knytter således direkte an til dagligdagen i vore to nabolande og giver samtidig indblik i norsk og svensk sprogforhold uden at eleverne dog direkte skal lære at tale og skrive henholdsvis norsk og svensk! Materialet indeholder 59 opgavesider med øvelser og faktastof i norsk og svensk opdelt i hvert sit afsnit. Opgaverne er tematisk opbygget, og de forholdsvis korte tekster omhandler dels kulturelle fakta om landene i dag, dels sproglige forhold med opgaver om elementære sprogregler og sprogforskelle for bogstaver, lyd, ord og sætningsopbygning. Lærervejledningen rummer side-til-side-kommentarer, opgaveløsninger, baggrundsmateriale og faktastof, der perspektiverer opgavesiderne. En kort opsummerende oversigt giver en historisk vinkel på det nordiske samarbejde til lærerens baggrundsviden. Den fyldige lærervejledning med bl.a. mange nordiske hjemmesidehenvisninger giver rige muligheder for tilrettelæggelse af undervisningen ud fra individuelle ønsker og interesser. Opgavesiderne er i stor udstrækning tænkt at skulle være platform for en opgavebaseret og differentieret undervisning for enkelte elever eller for grupper af elever. Der er flere måder at anvende materialet på afhængigt af hvor man sætter fokus i undervisningen bl.a. kan nævnes: - arbejde med udvalgte opgavesider i en afgrænset periode en til to timer om ugen. - arbejde med nordiske temaer i forbindelse med tilsvarende danske temaer, fx dialekter. - organisere arbejdet med norsk og svensk som klassens fælles projektarbejde gennem en periode nogle timer om ugen eller som ugeprojekt. - organisere klassens arbejde i små nordiske studiegrupper, hvor eleverne arbejder i grupper med selvvalgte emner/temaer med afsæt i materialet med efterfølgende fremlæggelse for klassen. Arbejdet organiseres sådan, at én studiegruppe ad gangen arbejder med deres emnearbejde/temaarbejde i en begrænset periode. Ideelt når arbejdet organiseres sådan, at elever/grupper af elever arbejder med forskellige emner i en periode. Andre materialer og fagbøger fra skolebiblioteket kan inddrages. - organisere nordiske sprogguider. Eleverne arbejder to og to med at sætte sig ind i en given opgaveside/sproglig problemstilling med henblik på, at de skal introducere resten af klassen for arbejdet med opgavesiden/emnet vanskelige ord, sproglige problemstillinger og fokus på væsentlige forhold i arbejdet med emnet. Foruden opgavesiderne, der naturligvis i såvel indhold som sprogbrug er henvendt til eleverne, er der i lærervejledningen en lang række ideer og ekstraaktiviteter, som kombinerer arbejdet på opgavesiderne med udadvendte aktiviteter som fx arbejde med netordbøger og andre aktiviteter, der er nævnt i afsnittet Side-til-side-kommentarer. Hertil kommer mere generelle konkrete ideer og aktivitetsforslag, som kan igangsættes uanset hvilken opgaveside, klassen i øvrigt beskæftiger sig med. Bl.a. Wikipedia, tv, film, nettjenester osv. I en periode kan klassen fx arbejde med Dagens svenske, norske eller skandinaviske Wikipediaartikel. Hver uge/dag er der en ny artikel på Wikipedia. Der er desuden et arkiv med gamle artikler, der kan indgå i arbejdet. På den måde har eleverne en større antal artikler at vælge mellem, så særlige interesser og emnekategorier evt. kan indgå i klassens arbejde. Eleverne kan evt. to og to arbejde med dagens skandinaviske artikel eller ugens artikel og på skift give oplæg ud fra artiklerne og starte en debat i klassen om emnerne. Ved at kopiere artiklen over i kan artiklen læses op for klassen på svensk eller norsk! Man kan endda vælge, om oplæsningen skal foretages af en kvinde eller en mand. På netleksikonnet Wikipedia kan der vælges sprog, så eleverne kan søge bestemte svenske og norske artikler til emner, som klassen arbejder med i de forskellige fag. På den måde integreres alle skolens fag i arbejdet med den nordiske dimension i undervisningen. Fælles Mål Materialet er udarbejdet med afsæt i Fælles Mål. Målet er da også at fremme elevernes forståelse af de skandinaviske sprog norsk og svensk og at give dem viden om det nordiske sprogfællesskab. Materialet indeholder undervisningsmateriale i form af tematiske opgaver med enkle og karakteristiske kulturhistoriske forhold og sproglige problemstillinger af generel interesse. Hovedvægten er lagt på forståelse af skrevet norsk og svensk sprog. Arbejdet med det talte sprog skal Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 1 af 32

2 understøtte, at eleverne bliver i stand til at lytte og forstå de to nabosprog. Det talte sprog gives der undervejs muligheder for at inddrage under de respektive opgavesider via internettet. Ved hjælp af fx hvor der er oversættelsesfaciliteter, er det muligt at få oplæst hele eller dele af de svenske/norske ord og tekster på opgavesiderne, hvor dette måtte ønskes. Ved arbejdet med fx dagens norske/svenske Wikipedia-artikel på nettet, kopieres artiklen blot over i ord/tekstboksen, hvorefter der vælges enten swedish eller norwegian, og der klikkes efterfølgende på Say it. Det koster årligt et mindre gebyr at bruge hjemmesidens faciliteter. Det talte sprog kan altså tilgodeses sideløbende via forskellige andre medier, der kan inddrages i undervisningen fx også dette at lytte til svenske dialekter på De netbaserede muligheder er oplagt at bruge i arbejdet med dette materiale, og flere opgaver henviser direkte eleven til nettet. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet Side-til-side-kommentarer i denne lærervejledning. Opgavesiderne De mange forskellige opgaver og temaer om nutidige nordiske forhold giver dels eleverne indblik i de skandinaviske sprog, dels indblik i det nordiske kulturfællesskab. Eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at læse lette og korte norske og svenske tekster herunder at kunne bruge internettet til egen læsning og opgaveløsning. Endvidere er der opgavesider i såvel norsk som svensk med fokus på lette grammatiske forhold og små lette lydøvelser. De simple udtaleøvelser indgår uden at eleverne dog af den grund skal kunne tale nabosprogene norsk og svensk. Disse øvelser har udelukkende til hensigt at belyse forskelle og ligheder i de sproglige strukturer for at udvikle elevernes lytteforståelseskompetence, fx ved aktiviteter, hvor eleverne gennem skriften får støtte til lytteforståelsen. Desuden giver materialet mulighed for gennem opgavesiderne at fokusere på internordisk språkförståelse. Opgavesiderne har generelt fokus på tekstarbejde og sprogarbejde og er i stor udstrækning tænkt at skulle indgå i og være platformen for en opgavebaseret og differentieret undervisning for enkelte elever eller for grupper af elever. Struktur og opbygning I Kongeopgaven/Mästaruppgiften, der typisk afslutter hver opgaveside, er alle instruktioner og tekster som hovedregel på norsk/svensk, medens alle øvrige opgaveinstruktioner er på dansk. På nogle sider er endvidere en kort intro-tekst som små oplæg, introduktioner, til den norske/svenske tekst, eleverne efterfølgende skal arbejde med. Såvel opgaveinstruktioner som tekster er af let til middelsvær sværhedsgrad, der derfor også gør dem egnede til arbejdet i klassen sammen med øvrige danske tekster i danskarbejdet på mellemtrinnet, hvis dette ønskes. Til opgavesidernes instruktioner og tekster findes der hjælpeord under de respektive side-til-sidekommentarer i denne lærervejledning. Moderne informationsteknologi Ordbøger, hjemmesider, netordbøger og differentiering Hjemmesiders holdbarhed Lærermaterialer og/eller elevmaterialer Betalingstjenester Der er i både Sverige, Norge og Danmark mange muligheder for at inddrage elektronisk informationsmateriale fra fx museer, institutter, biblioteker og private firmaer. Via diverse søgemaskiner kan man hurtigt finde frem til dem. Det er således let at inddrage mediemateriale, som giver mulighed for at træne elevernes receptive kompetencer: læse, lytte. I det hele taget gælder, at undervisningen via de forskellige hjemmesider giver nærmest uanede muligheder i planlægning af undervisningen. De kendte aktiviteter (fx pennevenner) kan således indgå i undervisningen via nettet, ligesom der kan inddrages forskellige informationsplatforme, der er henvisning til flere steder i dette materiale. Hermed arbejder eleverne i højere grad på egen hånd (inden for egne forudsætninger) ud fra de rammer, læreren har etableret gennem sin planlægning. Hjemmesiders tilgængelighed og holdbarhed er meget forskellig. Hjemmesiderne, der er henvist til i dette materiale, er fremstillet af institutioner/firmaer, hvor der skulle være en højere grad af sikkerhed for, at de er tilgængelige og har holdbarhed, der gør dem anvendelige i undervisningen læreren har således en større sikkerhed for, at de rent faktisk findes, når undervisningen skal gennemføres. Skulle det vise sig, at en given side ikke er tilgængelig længere, kan man forsøge at google på nøgleord og evt. ad den vej finde beslægtede hjemmesider. Ordbøgerne og netordbøgerne herunder kan inddrages direkte i undervisningen som elevmaterialer, eller de kan indgå som lærermateriale til brug i situationer, der kræver lidt nøjere undersøgelse. Nogle nettjenester er gratis at benytte sig af, mens andre kræver betaling. Ofte er det dog sådan, at der er en gratis prøveperiode. Som regel er det relativt billigt at bruge nettjenester. For få hundrede kroner kan skolen skaffe sig adgang til fx nordiske web-ordbøger, som vil kunne understøtte arbejde med de nordiske sprog gennem hele skoleforløbet. Svensk-Dansk/Dansk-Svensk miniordbog Lille ordbog for danskere (på rejse, weekendtur eller ferie i Sverige). Indeholder opslagsord og udtryk og vendinger. Gyldendals Røde Ordbøger Svensk-dansk/dansk-svensk ordbog af Anna Garde Lille lommeordbog, hvor der også er grammatisk oversigt samt afsnit om udtale. Politikens Forlag. Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 2 af 32

3 Svensk-dansk ordbog af Ellen Hartmann og Valfrid Palmgren Munch-Petersen Den største svensk-danske ordbog. Politikens Forlag Hjemmeside med miniparlør kort ordbogsfacilitet om at booke hotel, døgnet, ugen, året, mad og drikke mv. Tvärslå en nordisk netordbog En nordisk ordbog der kombinerer mange forskellige ordbogsopslag fra svensk, norsk, dansk, islandsk, færøsk og engelsk. Klik ind på Google Oversæt Med fx Googles gratis oversættelsestjeneste kan eleverne straks oversætte tekst og websider online. Oversættelsesfunktion kan naturligvis anvendes til både norsk og svensk og i øvrigt en lang række andre sprog. Oplæsning/lytning Netordbog med lyd og illustrationer Øvrige materialer og webadresser Oplæsning af tekst Nordisk madordbog Nordisk sprog Dagens nyheder notitser og artikler Vikingerejsen Children's dictionary Den bedste og mest anvendelige lydnetordbog findes på hvor der er mulighed for at få oplæst alle svenske og norske ord og tekster! Det er meget enkelt at betjene sig af oplæsningsfaciliteterne, og eleverne vil meget let lære at arbejde på egen hånd. Eleven skriver blot ordet eller den tekst, der skal oplæses, trykker på Say it, og teksten læses op. Længere tekster fx fra nettet kopieres blot over i skrivefeltet. Det er med andre ord muligt at få lyd på alle opgavesidernes instruktioner, tekster og ord. Det koster få hundrede kroner i licens. En oplagt ide for skolens dansk- og sproglærere. EMU Lexin Dansk-svensk/svensk-dansk netordbog også med lyd og illustrerede oversættelser. Gratis netordbog svensk, norsk, dansk 21 forskellige sprog. Let at arbejde med. Disse ideer og netadresser kan også inddrages i undervisningen og/eller indgå i lærerens/teamets forberedelse Oplæsning af egne tekster læst højt på flere forskellige sprog fx norsk og svensk. Det giver mange pædagogiske muligheder i arbejdet med de to nabosprog. Man markerer blot den tekst, man vil have oplæst, hvorefter den læses op på fx norsk og svensk. Gratis prøveperiode på 14 dage. Et års oplæsning på alle sprogene koster få hundrede kroner i licens. En oplagt ide for skolens dansk- og sproglærere. Mikroværkstedet (hvor mange skoler i forvejen abonnerer på skoleaftalen ) giver mulighed for at få læst alle tekster op. Ønsker man at benytte muligheden for oplæsning af norske og svenske (bokmål) tekster, kan man for få hundrede tilkøbe denne ekstra ydelse til skoleaftalen. Særdeles velegnet. Hastighed og lydstyrke indstilles efter behov. Man skriver blot det madord, man vil have oversat, så kommer der oversættelse af ordet på alle nordiske sprog samt på engelsk. Siden er udarbejdet af Föreningarna Nordens Förbund Danmarks Radios hjemmeside om nordiske sprog for unge! Hvorfor taler vi, som vi gør i Norden? Test din viden, lav en rap på norsk, svensk og dansk og lyt til digte på samisk og grønlandsk og læs raptekster af svenske og danske skoleelever. Også med bl.a. quizzer om Norden. Sidens indhold vælges på enten dansk, svensk eller norsk. og Lad eleverne prøve kræfter med små nyhedsnotitser og nyhedsartikler på norsk/svensk. På de to hjemmesider findes notitser og artikler om begivenheder, som vi også læser/hører om i danske medier. En hjemmeside, der er udviklet som en samproduktion mellem en række museer i Norden. Eleverne kan klikke sig ind og besøge spændende steder i Nordens historie. Undervejs læses om vikingerne, og der løses opgaver undervejs. Der er også et spil, Drag på viking, hvor eleverne kan rejse interaktivt i kølvandet på de nordiske vikinger. Der er mulighed for at vælge bl.a. norsk, svensk eller dansk udgave. Netop det, giver mange spændende muligheder i undervisningen. Ordbog der oversætter til mange sprog på en gang. Klik på det danske flag, så finder du en liste over danske ord som du kan få oversat til mange af verdens sprog. Kun navneord. Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 3 af 32

4 Netleksikonnet Wikipedi Skandinavisk onlineleksikon Lyt til svenske og norske dialekter Hjemmeside om Oresundsregionen Astrid Lindgren På opdagelse i Norge På opdagelse i Sverige Tegneseriefilm med svensk/norsk tale Hæftet Att förstå varandra i Norden Gratis kort fra nettet Foreningen Nordens hjemmeside Den Norske Ambassade Sprogforståelse i Norden og Her er mulighed for at arbejde med både svenske og norske artikler. Et enkelt arkivsystem giver mulighed for at vælge blandt over svenske og norske artikler. Artiklerne er som regel korte og letlæste. Der er også mulighed for at læse både bokmål og nynorsk. Let at betjene sig af. Også bøjningsformer af ord kan slås op. og Hjemmesider, hvor der er mulighed for at lytte til svenske og norske dialekter. Man klikker sig let ind på et område eller en by og kan så vælge, om man vil høre en ung mand/kvinde eller en ældre mand/kvinde tale den for området karakteristiske dialekt. En tilsvarende dansk hjemmeside er: God hjemmeside, hvor klassen kan arbejde med informationer om Øresundsregionen på såvel dansk som svensk. Fakta om trafik m.m. Både dansk-svensk ordbog og svensk-dansk ordbog med specialord kan printes fra hjemmesiden. Interessant intro om forfatteren. Norsk hjemmeside med fakta om Norge herunder om moskussafari og rafting i norske elve. Fine fotos og kort. Også meget velegnet som introduktion til arbejdet med norsk, selvom hjemmesiden er turistpræget. Svensk hjemmeside med fakta om Sverige herunder om forskellige egne af Sverige. Man kan desværre ikke vælge svensk tekst, men bl.a. norsk og dansk. Meget velegnet til introduktion af arbejdet med svensk, selvom hjemmesiden er turistpræget. DVD fx med tegneserier, hvor der kan vælges dansk, svensk eller norsk talesprog Eleverne skal høre teksten eller dele af teksten oplæst på originalsproget, de skal opdage forskelle og ligheder mellem deres eget sprog og det/de andre nordiske sprog. På den måde får de træning i at lytte til sprogene og fornemme, hvorledes sproglydene er via lyd og billede. Det er en god ide at bruge danske tegnefilm, hvor der så blot i menuen vælges andre sprog end dansk, fx svensk eller norsk. Denne aktivitet må imidlertid ikke finde sted som en offentlig fremvisning på skolen, men den enkelte elev kan hjemme træne norsk og svensk lyd på kendte film. Hjemmesiden giver hjælp og vejledning. Man kan downloade hæftet Att förstå varandra i Norden, som giver overblik over alle de nordiske sprog. Detail- og oversigtskort for svenske byer og områder. Gratis fakta og info om Norge og Sverige (også kort mv.). Tre hjemmesider med relevante oplysninger og materiale for grundskoleområdet. Bl.a. om nyhedsbreve, venskabsklasser, skolenetværk m.v. Skoler, der er medlemmer af Foreningen Norden, kan låne en lang række gratis materialer til undervisningen, fx kasser med svenske børne- og ungdomsbøger, kortmateriale, videoer m.v. Den norske Ambassade i Danmark har en officiel norsk netadresse Her er mulighed for at orientere sig (også en god opgave for eleverne) i specielle norske forhold fx om allemandsretten, nordlys, midnatssol, norsk historie m.m. Artiklerne er korte og overskuelige tekster i et let sprog, som er velegnet for danske skoleelever også i klasse. internordisk-sprogtest/undersoegelse-af-sprogforstaaelse-i-norden En undersøgelse af sprogforståelse i Norden, projektbeskrivelse m.m. samt test for læreren. Venskabsklasser Foreningen Norden tilbyder at være katalysator mht. at etablere venskabsklasser. De enkelte klasser vælger selv, hvilken form mm. samarbejdet skal have. Flere muligheder indgår: brevveksling, e-post, fælles arbejde med hjemmesideprojekt (digitale samarbejdsprojekter), lave små sprogkurser til hinanden, arbejde med skolefotos, skoleblade m.m. Foreningen Norden, Malmøgade 3, 2100 København Ø telefon Telefon: , telefax: , e-post: Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 4 af 32

5 Specialmaterialer for læreren Bøger Nordisk sprog på nettet Fakta om de nordiske lande Moderne importord* i språka i Norden Serien er redigeret af Helge Sandøy * Den norske betegnelse importord dækker over både låneord og fremmedord. Helge Sandøy (red.): Med 'bil' i Norden i 100 år. Ordlaging og tilpassing av utalandske ord Gudrún Kvaran (red.): Udenlandske eller hjemlige ord? En undersøgelse af sprogene i Norden Pia Jarvad og Helge Sandøy (red.): Stuntman og andre importord i Norden. Om udtale og bøjning Catharina Nyström Höög: Teamwork? Man kan lika gärna samarbeta! Svenska åsikter om importord Allan Karker: Ord för tal Om nordiske talord. Våra grannspråk. Nu-serien B Udgivet af Nordiska Kultursekretariat. Udtaleregler, ideer til nabosprogsundervisningen. Skandinavisk ordbog. Nordisk Språksekretariat, Gyldendal, Lis Madsen m.fl.: Nabosprogsdidaktik, Dansklærerforeningen, Her er bl.a. en liste med relevante netordbøger og info om de nordiske lande samt links til forskellige sprogprogrammer og til sprogteknologiske emner. Oplysningerne er hentet fra Nordisk Råds hjemmeside: Klik ind og få yderligere oplysninger om de nordiske lande. Faktaoplysningerne om de nordiske lande kan inddrages i forbindelse med mange af materialets opgavesider. NORGE: DANMARK: SVERIGE: Samlet areal km km km 2 Søer og vandløb km km km 2 Landareal km km km 2 Dyrkede marker, gartnerier og frugtplantager 8584 km km km 2 Skove km km km 2 Største sø Mjøsa 362 km 2 Arresø 39,5 km 2 Vänern 5490 km 2 Højeste punkt Galdhøpiggen 2469 m Yding Skovhøj 172,5 m Kebnekaise 2111 m Kystlinje, fastland km km 11,500 km Befolkning 1. januar 2008 Befolkning pr. km 2 1. januar ,6 Indbyggertal, hovedstaden 1. januar 2008 Antal indb. der taler modersmålet Nationaldag Oslo (inkl. forstæder) ,6 22,4 København (inkl. forstæder) Stockholm (inkl. forstæder) mio 5 mio 8 mio ( i Finland) 17. mai (Grunnlovsdagen 17. mai 1814) 5. juni (Konstitutionsdagen 5. juni 1849) 6. juni (Det svenske flags dag) Styreform Konsitutionelt monarki Konstitutionelt monarki Konstitutionelt monarki Parlament Stortinget (169 pladser) Folketinget (179 pladser) Riksdagen (349 pladser) Medlemskab af EU Nej Fra 1. januar 1973 Ja, fra 1. januar 1995 Medlemskab af EEA Statsoverhoved pr. september 2007 Valuta Ja, siden 1. januar 1994 Fra 4. april 1949 Nej Kong Harald V Dronning Margrethe II Kong Carl XVI Gustaf Norwegian krone (NOK) Dansk krone (DKK) Svensk krona (SEK) Officielt websted Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 5 af 32

6 Yderligere baggrundsmateriale til lærerens orientering Om internordisk kommunikation Specielt om norsk Dansk sprog opfattes som det sværeste sprog at forstå i Norden, da vi danskere er tilbøjelig til at sjuske med ordenes udtale. Ofte er det udelukkende de betonede dele af ord og sætninger, som vi udtaler tydeligt! De tryksvage dele af ordene forsvinder let i en mumlen, som er svær at opfatte, hvis man ikke er fortrolig med ordene. Det er opfattelsen, at nordmænd - er bedre til at forstå mundtlig og skriftlig dansk end svenskere - generelt har mere kontakt med det danske sprog end svenskere - er mere villige til at kommunikere med danskere på deres eget sprog end svenskere - oplever, at de er bedre til at kommunikere på deres eget sprog med danskere end på engelsk i forhold til svenskere Også talordene volder vore naboer problemer. Vi siger femogtredive, otteoghalvtreds osv., mens naboerne siger tretifem, femtiotte. Eleverne præsenteres for både bokmål og nynorsk, og visse opgavesider giver læreren mulighed for at lægge op til en kort orientering om sprogsituationen i Norge. Bl.a. side 19 i den norske del. I Norge er sprogsituationen speciel, idet der findes to officielle skriftsprog: bokmål og nynorsk. De fleste nordmænd taler den dialekt, de er vokset op med. Det betyder, at nordmændene bliver fortrolige med et utal af dialekter, og netop det forhold, mener man, er forklaringen på, at nordmændene er det nordiske folk, der er bedst til at forstå de nordiske nabosprog. Se også denne lærervejledning side 8 (om særlig norsk grammatik). Det norske sprog forekommer som nævnt i mange varianter, og det kan derfor være svært at forstå for danskere og svenskere. De norske diftonger (diftong: to lyde eller tvelyd, en kombination af to vokaler, der glider over i hinanden og kun udgør én stavelse), volder os ligeledes besvær i Danmark. Nedenstående sprogforhold kan indgå i undervisningen fx i forbindelse med opgave siderne 3, 5, 6, 8, 14 og 19. Specielt om svensk Nynorske diftonger Bokmål Dansk Svensk aust [æu] øst, aust Øst Öst auga [æu] øye øje öga røyk røk, røyk røg rök eit et et ett d efter l og n er ofte stumt: eld, land, sende. d efter r er ofte stumt, når foregående vokal er lang: ord, fjord, gård, Skard. g foran i, y, ei, øy udtales oftest [j]: Geilo, gi. gj udtales [j]: gjorde, gjest, Gjøvik. k foran i, y, ei, øy udtales oftest som [tj] (som i det tyske ich): kyst, kirke. kj udtales som tj-lyd: kjenne, kjølig. sk foran i, y, øy udtales som sj-lyd (som i det engelske she): ski, skøyter. sj, skj udtales som sj-lyd: sjø, sjåfør, skjold, skjule. I bogstavforbindelserne sti og stj udtales hver lyd for sig: Kristian, stjele, stjerne. dj, gj, lj udtales [j]: djup, ljus, Ljungby. g udtales ofte som [j] efter l og r: älg, berg, borg. rs udtales på rigssvensk som sj-lyd (som i det engelske she): mars, kurs, Forsmark nogle konsonanter ændrer karakter foran vokalerne e, i, y, ä og ö. g foran vokalerne e, i, y, ä og ö udtales som regel [j]: ge, givare, gärna, Gävle, Göteborg k foran vokalerne e, i, y, ä og ö udtales som regel som tj-lyd (som i det tyske ich): kyrka, kemisk, Kina. sk foran vokalerne e, i, y, ä og ö udtales som regel som sj-lyd (som i det engelske she): skynda, skänka, Skellefteå. sj, skj, stj udtales som sj-lyd: sjö, skjuta, stjärna. Forskelle mellem de personlige stedord i dansk, norsk og svensk: Nedenstående er lånt og bearbejdet fra Att förstå varandra i Norden (svensk udgave), udgivet af Nordiska Språkrådet, Nordiska Rådet og Nordiska Ministerrådet. Hæftet er udsolgt, men kan downloades som et dokument i Word-format fra Sprogrådets hjemmeside: Dansk Norsk Svensk vi vi, me vi I dere, de ni jer dere, dykk (dokk) er jeres deres, dykkar (dokker) er, ert, era De De Ni Dem Dem, Dykk (Dokk) Er Deres Deres, Dykkar (Dokker) Er, Ert, Era Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 6 af 32

7 de de, dei de (dom) dem dem, dei dem (dom) deres deres, deira deras Nordisk samarbejde i historisk perspektiv Det nordiske fællesskab er udviklet gennem flere hundrede års samarbejde. Oversigten herunder opsummerer udviklingen gennem de sidste årtier. Nordisk Råd - grundlægges (1952) Nordisk Ministerråd (1971) Danmark, Sverige og Norge besluttede i 1946, at der skulle arbejdes på et fællesnordisk forum på regeringsniveau: Nordisk Råd oprettes i Nordisk råd består af folkevalgte fra de nordiske lande og selvstyrende områder. Rådet arbejder med sager, der skal være til gavn for Norden. I dag har Nordisk råds nationale delegationer egne sekretariater i de respektive lande samt i de selvstyrende områder Grønland, Færøerne og Åland. Ministerrådet er det officielle fælles samarbejdsorgan for de nordiske regeringer. Rådet består ikke af ét råd, men mange ministerråd. Både landenes samarbejdsministre og fagministrene samles til en række møder hvert år. Desuden findes samarbejdskomiteer som bl.a. varetager Ministerrådets sekretariat i København. Hvert land udnævner sin egen nordiske samarbejdsminister, som har ansvar for den overordnede tilrettelæggelse og koordinering af samarbejdet. Den nordiske sprogkonvention I 1987 vedtog de nordiske lande Den nordiske sprogkonvention. Ideen er at lette kommunikationen for den enkelte borger i Norden. Enhver borger i Norden vil således kunne forvente at kunne henvende sig til en offentlig myndighed på eget modersmål og at blive betjent på dette sprog evt. vha. tolk uanset i hvilket land man henvender sig. Nordens Sprogråd blev oprettet i 2003 efter nedlæggelsen af Nordisk Sprogråd, der siden 1997 bl.a. havde som opgave at videreføre det nordiske sprogsamarbejde, der administreredes af Nordisk Sprogsekretariat i årene Nordens Sprogråds hjemmeside: Den nordiske sprogdeklaration 2006 Fælles indsats for at styrke sprogforståelsen mellem de nordiske lande: Hvorfor vælger unge engelsk som samtalesprog i Norden frem for blot at tale eget modersmål? Konferencen Nordiske sprog sprog i Norden Konferencen blev afholdt 27. april 2010 som en opfølgning af den nordiske sprogdeklaration. Nordisk her og nu Som et led i den løbende orientering om arbejdet i Norden udgives en række forskellige nyhedsbreve, som man kan abonnere på, bl.a. Valhallas nyhedsbrev, et elektronisk nyhedsbrev om nordiske børne- og ungdomskultur. Samtlige nyhedsbreve og øvrige informative, som man kan orientere sig om på Nordisk Råds hjemmeside, findes på alle de nordiske sprog. Tekster herfra vil derfor i en given situation kunne anvendes som tekster i undervisningen, hvis det indholdsmæssigt og læseteknisk er relevant. Klik ind på Nordisk Ministerråds hjemmeside eller For at styrke arbejdet med at undervise i de nordiske sprog er der igangsat et projekt, der har til formål at uddanne 60 grundskolelærere fra de nordiske lande til at virke som frontløbere og inspirere lærerne rundt omkring på skolerne. Hjemmesidens formål er dels at informere om uddannelsen/kurserne, dels at fungere som en idébank for sprogpiloter og andre, der ønsker inspiration til at udvikle undervisningen i nordiske sprog og nordisk kultur. Nordiske visioner I 2009 aftaltes et tættere samarbejde mellem de nordiske lande inden for bl.a. flg. områder: Fælles indsatsenhed for militær og civil stabilisering Nordisk samarbnejde om luftovervågning og havovervågningssystem Maritim indsatsenhed Samarbejde om arktiske spørgsmål Samarbejde om udenrigstjenesten Militært samarbejde om transport, sanitet, materiel og øvelser i FN-regi. Det betyder, at de fem nordiske lande vil samarbejde om bl.a. fælles ambassader, overvågning og redningstjeneste i arktiske farvande samt samarbejde om løsning af FN-opgaver og militære. Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 7 af 32

8 NORSK Side-til-side-kommentarer. Ordlister, opgaveløsninger, kommentarer og baggrundsmateriale Forforståelse Lige som i andre undervisningsmæssige sammenhænge vil etablering af forforståelse bane vejen for elevernes tilegnelse. Det vil derfor lette arbejdet med det nordiske, hvis læreren forinden i forskellige sammenhænge giver mulighed for at øve/arbejde med fx nedenstående små lette, anderledes ord /fast ord og udtryk. Det kan evt. være i form af lærergennemgang på tavlen, hvor elverne så selv er med til at finde løsninger gætte ud fra en sammenhæng, som læreren peger på osv. Man kan naturligvis også inddrage det i tilknytning til relevante opgavesider eller lade klassen arbejde opsøgende på Google Oversæt. Endnu en mulighed for intro og forforståelse til arbejdet med norsk/svensk kan bestå i, at eleverne arbejder med små selvskrevne danske tekster, som de skriver ind i textfeltet i De kan så umiddelbart få teksten læst op på norsk/svensk. Faciliteten er udviklet af firmaet Acapela Group. Retten til oplæsningsfaciliteten kan tilkøbes som tidligere nævnt. Faciliteten er dog umiddelbart tilgængelig til demobrug. Endnu en mulighed skal nævnes: På hjemmesiden og er der lettilgængelige tekster og fotomateriale, som giver umiddelbar indtryk af landene, og som derfor er gode intromuligheder til undervisning i de to nabosprog. Selvom mange ord på norsk og dansk er næsten ens og betyder det samme, kan der ved visse ord og udtryk være interessante forskelle i betydningen. Ved at arbejde med fx Google Oversæt, vil klassen kunne hente utallige eksempler. Eks.: Det norske ord lunsj betyder frokost, og morgenmad hedder frokost på norsk. Flødeskum hedder krem på norsk og krem (creme) på dansk er noget ganske andet. De personlige stedord på dansk og norsk Nogle forskelle... Dansk Norsk vi vi, me I dere, de jer dere, dykk jeres deres, dykkar (dokker) De De Dem Dem, Dykk (Dokk) Deres Deres, Dykkar (Dokker) Syntaktiske forskelle: de de, dei Dem dem, dei deres deres, deira Ord, der på dansk begynder med af begynder på norsk med av. Eksempler: aftale avtale afstand avstand afsløre avsløre Tidsbetegnelser på dansk og norsk er forskellige: Eksempler: Dansk kl (tyve minutter i elleve) Norsk (klokken er ti over halv elleve) Dansk: Han tog hatten på. Norsk: Han tog på hatten. Hvor er min cykel? Hvor er cyklen min? Kommaregler: Norsk og dansk har forskellige kommaregler, men den problematik arbejdes der ikke med i dette materiale Bøjning af norske ord I Norge er der to officielle sprog: nynorsk og bokmål. De fleste tekster her i materialet er skrevet på bokmål. Bokmål er stærkt påvirket af dansk som følge af, at Norge i næsten 500 år hørte til Danmark. I midten af 1800-tallet begyndte en norsk sprogmand, Ivar Aasen, at konstruere et selvstændigt norsk sprog, som tog udgangspunkt i dialekterne. Det nye sprog fik navnet nynorsk. Gennem tiden har man forsøgt at få de to sprog til at nærme sig hinanden i såvel stavning som bøjning. I dag tales og skrives bokmål af langt den største del af befolkningen. I blade, aviser og i radio og tv er det da også det sprog, der er mest udbredt. Navneordsbøjning - Bokmål Bestemt form ental: -en (n-ord), -et (t-ord) Ubestemt form flertal: -er Bestemt form flertal: -ene Eks.: Nynorsk Bestemt form ental: -en, -et og -a Ubestemt form flertal: -er, -ar Bestemt form flertal: -ane, -ene Eks.: Ubestemte artikel Bokmål en et Nynorsk ein ei eit Udsagnsordsbøjning Forskellen mellem bokmål og nynorsk ses bl.a. på, hvordan udsagnsordene bøjes. Bokmål Nutid: -er (kaster) Datid: -et (kastet) Nynorsk Nutid: -ar (kastar) Datid: -a (kasta) Eleverne møder altså både bokmål og nynorsk, og visse opgavesider giver læreren mulighed for at lægge op til en kort orientering om den aktuelle norske sprogsituation, bl.a. opgaveside 19 i den norske del. Side 1 Slik hilser de verden rundt (Sådan hilser man rundt omkring i verden) Opgave 1 Latin-Amerika hverandre: hinanden Spanien mellon: mellem Thailand å legge: at lægge håndflatene: håndfladerne Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 8 af 32

9 Frankrike vanlig: almindelig Kongeoppgaven Hilsesituasjoner: hilsesituationer Utarbeid: udarbejd en liten oversikt: en lille oversigt Italia adjø: farvel byttes inn: skiftes ind skiftes ut: udskiftes USA øyekontakt: øjenkontakt legens: lægens venterom : venteværelse Kommentarer: Arbejdet med siden kan evt. udvides med et tematisk arbejde, hvor begrebet hilse/hilsen foldes bredere ud. Det kan fx være traditioner i forbindelse med årstidernes forskellige uskrevne regler for hilsener: nytår, jul påske, valentinsdag osv. Norsk/svensk udgave ad Wikipedia kan evt. indgå i elevernes arbejde. Post Danmarks hjemmeside giver kortfattede og små letlæste artikler om årstidernes hilsener og hilsenens kulturhistorie. Side 2 Ord i Skandinavia (Skandinaviske ord) Opgave 1 vandpyt sygehus værksted fødselsdag ambulance krigsskib regnemaskine forfatterinde krystal drikkepenge chokolade eksplosion Pytt bruges om en lille vandpyt: sølepytt. Sykehus og sjukehus er sidestillede former, også selv om man tager udgangspunkt i bokmålsnormalen. Både formen bursdag og formen fødselsdag bruges på norsk ambulanse ((fra fransk af latin ambulare, vandre, gå omkring). Både ambulanse og sykebil/sjukebil bruges. Ambulanse er altså et importord (låneord), som i dag opfattes helt norsk. regnemaskin forekommer på norsk, men oftere hører man ordene lommeregner og kalkulator. I dag er det kønsneutrale ord forfatter mest almindeligt på norsk. Men i nogle kontekster kan det være aktuelt at bruge forfatterinne. Krystall er egentlig et græsk ord. Igen har vi med den samme problematik omkring importord at gøre som ovenfor. Eksplosjon kommer fra latin. Det norske sprogsamfund er flerkulturelt på mange måder. Så spørsmålet hvad er egentlig et norsk ord? er ikke så let at svare på, som man skulle tro. Man har stor valgfrihed, når man skriver norsk: nynorsk eller bokmål. Nynorsk er ligestillet med bokmål. Man kan indvende, at importord (låneord) ikke skal bruges som eksempel på norsk. Men her er det ikke ordenes opphav som interesserer, men brugen af dem i dag. Alle sprog er urene og i stadig forandring. Mange importord opfattes i dag helt norske, selv om de er hentet fra andre sprog. Kommentarer: Betegnelsen Skandinavien omfatter de tre lande Norge, Sverige og Danmark, mens betegnelsen Norden omfatter fem stater: Norge, Sverige, Danmark, Finland og Island. Hertil kommer tre selvstyrende områder: Færøerne, Grønland og Ålandsøerne. Opgavesidens titel Skandinaviske ord er ikke helt entydigt, idet nogle af ordene er såkaldte importord, der således ikke har deres oprindelse i Skandinavien. De skandinaviske sprog er konstand under påvirkning udefra. Ordene i opgaven er taget med som eksempler på ord, der anvendes i Skandinavien, og som har lighedspunkter i et eller andet omfang. I øvrigt er det værd at bemærke, at der er forskellige traditioner i de tre lande for, hvorledes man forholder sig til importord, når de skal indlemmes i sproget. Kongeoppgave 1 drille: no. at bore da. at lave sjov lure på: no. at overveje da. at spionere ræv: no. en røv da. et rovdyr (en ræv) tøve: no. at vrøvle da. at vente lidt Kongeoppgave 2 grine: da. at le no. at græde killing: da. en unge af en kat no. et gedekid nævenyttig: da. at være ubehagelig no. at være fingernem purk: da. en lille dreng no. en strømer ( en politibetjent) På den norske hjemmeside, hvor eleverne lytter til de forskellige dialekter, kan det måske være gavnligt, hvis læreren undervejs vejleder og giver mulighed for at stoppe op og drøfte eksemplerne. Alle lydeksempler er fra samme teksteksempel og lægger derfor umiddelbart op til en sammenligning. Den korte tekst, der læses op på alle dialekter, er: Nordenvinden og solen skændtes om, hvem af dem, der var den stærkeste. Da kom der en mand gående med en varm frakke på. De blev enige om, at den, som først kunne få manden til at tage frakken af, måtte være stærkere end den anden. Så blæste nordenvinden af al magt, men des mere den blæste, desto tættere trak manden frakken om sig. Og til slut gav nordenvinden op. Da skinnede solen frem så godt og varm og straks tog manden sin frakke af sig, og så måtte nordenvinden indrømme, at solen var den stærkeste af dem. Litteratur: Se lærervejledningen side 5 mht. litteratur om brugen af importord. Norsk og svensk i danskundervisningen kl. Forlag Graff 2010, 4573 Højby Lærervejledning side 9 af 32

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14

årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt

Læs mere

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole

Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk. Efteråret 2015. Livets Skole Halvårsplan for 4.-5. klasse i dansk Efteråret 2015 Livets Skole Dette er en samlet årsplan for 4.-5. klasse. Vi følger Undervisningsministeriets Fælles mål for faget dansk. Undervisningen vil være planlagt,

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin

Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal se tre film o o o Safari Europa Ræv Safari Europa Hugorm Safari Europa Pindsvin Du skal lære o o o o o At tale på dansk om ting og dyr i naturen. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter

v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Undervisning i nabosprog, præsentation af undervisningsoplæg til ungdomstrinnet, Oslo d. 23.3. 2011 v. Lis Madsen, projektleder Nordiske sprogpiloter Målet med nabosprogsundervisning er at udvikle receptive

Læs mere

Årsplan for dansk 2. årgang

Årsplan for dansk 2. årgang Årsplan for dansk 2. årgang 2015 2016 Uge 33-34: 2.A Tværfagligt forløb i dansk med udgangspunkt i Cyklistforbundets skolekampagne Alle børn cykler Materialer: Undervisningsmateriale fra ABC hverdagssituationer.

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Det digitale skolebibliotek

Det digitale skolebibliotek Det digitale skolebibliotek digibib.dk er fyldt med råstof digibib.dk er en stor samling materialer til din undervisning. Flere tusinde artikler, fotos og tegninger er klar til brug sammen med flere af

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation

Program. Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Den journalistiske Efteruddannelse 19. november 2004. Program Projektet Moderne Importord i Norden - Præsentation Hvor mange engelske ord bruger vi egentlig? - Hvilken slags ord bruger vi? - Bruger vi

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører:

Grammatiktræning. Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning. Dette hæfte tilhører: Grammatiktræning Dansk Gyldendal for mellemtrinnet - Træning Dette hæfte tilhører: http://dansk3-6.gyldendal.dk/ Når du får noget for, skriver du datoen det skal laves til i den første kolonne Lektie.

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin

Fagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015

Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Årsplan for danskundervisning på Den Skandinaviske Skole I Maputo April, Maj, Juni 2015 Af Katja Dollerup Schmidt Poulsen Børnene der modtager dansk-undevisning på den Skandinaviske Skole i Maputo er spredt

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference

Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader. Konference Hvordan man kan arbejde med CD-ord og Adobe Reader Konference Elever i ordblindevanskeligheder Skal have adgang til alderssvarende tekster. Dette kan ske ved at benytte f. eks. disse: 1. E17/Nota 2. Materialebasen

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning. Ungdomsserien Skam i nabosprog-undervisning Fag: Dansk Niveau: Udskoling Tv-serien Skam har nærmest fået kultstatus i Norge, og også danskere har opdaget seriens kvaliteter. Anmeldere har rost serien til

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK

TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK DANSK TRÆNING DANSK3-6.GYLDENDAL.DK Træning dansk3-6.gyldendal.dk 1. udgave, 1. oplag 2017 Gyldendal AS, København Redaktion: Karen Agnild Efter idé af Mads Dyrmose

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive Sprog i Norden Titel: Forfatter: Kilde: URL: Samarbejde mellem modersmålslærerforeningerne i Norden Lise Ettrup og Inger Madsen Sprog i Norden, 1979, s. 91-96 http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sin/issue/archive

Læs mere

Årsplan for engelsk i 4.kl. i skoleåret 2014 15

Årsplan for engelsk i 4.kl. i skoleåret 2014 15 Årsplan for engelsk i 4.kl. i skoleåret 2014 15 Timefordeling: 2 lektioner om ugen, fredage. Elever: 14 elever. Alle elever er tosprogede, derfor indgår dsa vinklen i undervisningen. Mål for undervisningen:

Læs mere

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne.

Liebe und Gefühle. Forløbet tager udgangspunkt i det sprog unge benytter sig af i Tyskland i dag. Det gælder både det talte sprog og det skrevne. Liebe und Gefühle Niveau 9.-10. klasse Varighed 12 lektioner Om forløbet Forløbet Liebe und Gefühle er tænkt som et supplerende forløb til undervisningen, som eleverne kan arbejde selvstændigt med. Eleverne

Læs mere

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico

Hanne Wacher og Kim Kjærgaard. Stifinderen. - En differentieret engelsk grammatik. Forlaget Andrico Hanne Wacher og Kim Kjærgaard Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik Forlaget Andrico Stifinderen - En differentieret engelsk grammatik 3. udgave, 3. oplag, 2012 Forlaget Andrico og forfatterne

Læs mere

Årsplan dansk - 3. klasse

Årsplan dansk - 3. klasse M 13.08 20.08 27.08 03.09 Kunst Sommer- Læsekursus oplevelser 3.-4. O Norsk svensk Pennevenner F 10.09 17.09 24.09 01.10 8.10 Læsekursus Palle Faglig læsning Drenge- Pige emne 33 34 35 36 37 38 39 40 41

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. ENGELSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU

Kære forældre... TJEKTASKEN.NU Kære forældre... 2014 TJEKTASKEN.NU Formålet med denne folder er at gøre forældre opmærksomme på skolens tilbud om, at deres børn kan downloade og bruge udvalgte it-programmer derhjemme. Programmerne er

Læs mere

Islandsk i officiel teori og individuel praksis

Islandsk i officiel teori og individuel praksis 1 Islandsk i officiel teori og individuel praksis Guðrún Kvaran & Hanna Óladóttir Reykjavík Det er her meningen at tale lidt om nydannelse af ord i islandsk. Hvilken status den har i islandsk sprogpolitik,

Læs mere

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb)

En svensk version af dette dokument kan hentes her: http://itu.dk/ people/hagerman/riktlinjer.pdf (500 kb) Denne guide er skrevet til folk, som laver hjemmesider med Øresundsregionen som målgruppe. Hvilket sprog skal man skrive på dansk eller svensk, eller måske engelsk? Hvordan kommunikerer man mest effektivt

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse

Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Læsning og skrivning i 5. og 6. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Du synes nok, det er længe siden, at dit barn skulle lære at læse og skrive. Dit barn er sandsynligvis meget glad for

Læs mere

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com

Skriv med CD-ORD 8. Ordbogen.com Ordbogen.com Skolerne i Furesø abonnerer på Ordbogen.com. Det er et online ordbogsprogram der lægger sig ind øverst i skærmbilledet. Det forsvinder igen, men efterlader en grå linie som kan aktivere programmet

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan for engelsk 7.x SJ

Årsplan for engelsk 7.x SJ Formålet med faget engelsk: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kinesisk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kinesisk - sprog og kultur November 2014 Fælles mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i kinesisk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror

Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal se to film om traditioner o o Klassekabalen: Lejrskole Bror, min bror Du skal lære o o o o o At tale på dansk om forskellige traditioner i Danmark. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene.

Læs mere

A Trip Around the USA

A Trip Around the USA A Trip Around the USA Niveau 6 klasse Varighed 8-12 lektioner Om forløbet Forløbet A Trip Around the USA tager eleverne med på en rejse rundt i USA, hvor de får et indblik i landets opbygning, geografien

Læs mere

Årsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017. Læringsstil forløb og faglig læsning

Årsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017. Læringsstil forløb og faglig læsning 1 Årsplan for danskundervisningen i 4. klasse 2016/2017 Periode: Forløb: Færdigheds og videns områder Uge 32-40 Danmark: 5/9-3/10 Folketinget:15/8 12/9 Jeg er William: 22/8 19/9 Chr.4: 5/9 3/10 Emne: Danmark

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Engelsk 1. 9. klasse Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk

Læs mere

De forenklede mål for faget tysk:

De forenklede mål for faget tysk: 1 Faglig årsplan for 4. klasse Formål for faget tysk: Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke

Læs mere

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1 Hvad forstår unge svenskere og nordmænd bedst engelsk eller 1 dansk? Af Charlotte Gooskens Når mennesker fra forskellige lande og med forskellige modersmål møder hinanden, er det som regel sådan, at i

Læs mere

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Märchen. Om forløbet. Niveau. Varighed. 8. klasse. 8 lektioner

Märchen. Om forløbet. Niveau. Varighed. 8. klasse. 8 lektioner Märchen Niveau 8. klasse Varighed 8 lektioner Om forløbet Alle kender til eventyrets magiske verden, eventyrets typiske konstruktion og karaktertræk. Samtidig kender eleverne til de typiske figurer og

Læs mere

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension

Læseplan for Gug skole. Den internationale dimension Læseplan for Gug skole Den internationale dimension 1 Indledning: Samfundsudviklingen har medført, at der i disse år finder en kraftig internationalisering og globalisering sted i Danmark og i resten af

Læs mere

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling

Årsplan dansk 4. klasse 2012/13 Lone Telling & Susanne Salling Pædagogiske overvejelser Vi vil, når det er hensigtsmæssigt, arbejde med Cooperative Learning, som er en arbejdsform, der engagere og aktivere eleverne i interaktion med hinanden og underviseren. Kort

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål.

ENGELSK. Vi henviser til kompetencemål for faget beskrevet i Forenklede Fælles Mål. ENGELSK Den følgende beskrivelse af faget engelsk på Friskolen Øster Egesborg tager sit udgangspunkt i Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål (2015). Der er dog visse områder, vi har valgt at

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Skriv de ord, du kan se på billederne:

Skriv de ord, du kan se på billederne: I skal se to film o o Den lille fugl og bladet Den lille fugl og egernet Skriv de ord, du kan se på billederne: Filmene til dette emne handler om naturen. Forklar eleverne, hvad begrebet natur betyder.

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Læsetræning 1A - læs og forstå

Læsetræning 1A - læs og forstå Læsetræning 1A - læs og forstå Jørgen Brenting illustration: Birgitte Flarup OBS! Sidetallene gælder ikke i denne prøve. Se på opgavernes numre. Denne bog er hentet fra Baskervilles Depot som e-bog til

Læs mere

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration

Bogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket!

Læring og læselyst. Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Læring og læselyst Tilbud fra Bibliotek & Borgerservice til dig og dine elever i skoleåret 2017/2018. Vi ses på jeres skole eller på biblioteket! Opdateret juni 2017 Kære lærer! Vi vil gerne bidrage til

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere