Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker

Transkript

1 Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker Udarbejdet af Sisse Søby Dupont fn11s221 Janni Faxø Egeskov fn11s212 Bachelorprojekt januar 2015 University College Sjælland Næstved

2 Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker Stability and Rein Tension on Horseback - A Case Study of Core Stability and Rein Tension in Equestrian Riders with Back Pain Vejleder: Jan Rafn, fysioterapeut, lektor Fysioterapeutuddannelsen University College Sjælland Modul 14 Bachelorprojekt januar 2015 Antal tegn: Janni Faxø Egeskov (fn11s212) Sisse Søby Dupont (fn11s221) Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Campus Næstved/Roskilde, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de(n) studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de(n) studerendes tilladelse jf. lov om ophavsret af

3 Resume Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - et case studie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker Baggrund: Ridning er en udbredt sport i Danmark og forbindes ofte med overload skader. Overuse problematikker synes derfor at være en overset faktor i sporten. Litteraturen antyder dog, at rygproblematikker kan være et problem hos ryttere pga. overuse skader. Dette bakkes op af fagpersoner i ridesporten, og nedsat core stabilitet og asymmetrisk muskelaktivering ses ofte som et udbredt problem hos ryttere. Formål: Formålet med dette studie var at undersøge, om core stabilitet og tøjletræk kan være disponerende faktorer for ryttere med rygproblematikker, og om der er en sammenhæng mellem disse to faktorer. Metode og materiale: Studiet er udarbejdet som et multiple-casestudie med en beskrivende tilgang til problemstillingen og med udgangspunkt i kvantitative data. Der tages udgangspunkt i tre casepersoner. De blev testet via fem kliniske test for core stabilitet, og deres tøjletræk blev målt via apparatet Rein Tension Device. Ligeledes blev der indhentet data om tøjletræk ved måling af 11 testryttere uden rygproblematikker. Resultater: Alle tre casepersoner havde nedsat core stabilitet. Især i test 5 (leg lowering) afvigede de markant fra det ønskede tryk på 45 mm Hg. I gennemsnit havde caseperson 1 et tryk på 21,8 mm Hg, caseperson 2 havde et tryk på 31 mm Hg, og caseperson 3 havde et tryk på 28 mm Hg. Kun caseperson 1 havde en markant tøjletræks difference på op til 13,15 N. Caseperson 2 havde en max difference på 3,85 N og caseperson 3 havde en max difference på 1,95 N. 3

4 Konklusion: Nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk kan være en disponerende faktor for rygsmerter, hvis columna ikke kan opretholdes i neutralstilling. Med udgangspunkt i resultaterne af test for core stabilitet og måling af tøjletræk kan der ikke påvises en sammenhæng mellem nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker. Keywords: Casestudie, ridning, ryttere, core stabilitet, tøjletræk, ryg problematikker, asymmetri Antal ord: 319 4

5 Abstract Stability and Rein Tension on Horseback - A Case Study of Core Stability and Rein Tension in Equestrian Riders with Back Pain Background: Equestrian sport is a popular sport in Denmark and is often associated with overload injuries. Overuse injuries seems to be an overlooked factor in equestrian sport. However, the literature does indicate that back pain could be a problem among riders due to overuse injuries. This assumption is supported by practitioners in the equestrian sport, and core instability and asymmetric muscle activity are frequently known problems among riders. Objective: The purpose of this study was to investigate whether core stability and rein tension could be predisposing factors for back pain among riders, and to see if there is an association between these two factors. Method and material: The study is a multiple-case study with a descriptive approach based on quantitative data. Three case participants were examined for core stability using five clinical tests. The rein tension of the three participants was measured by the Rein Tension Device. There was also data collected about rein tension by measuring 11 riders without back pain. Results: Core instability was found in all of the case participants. In test 5 (leg lowering) all of the participants exhibited variations compared to the preferred pressure (45 mm Hg). The average pressure for case participant 1 was 21,8 mm Hg, case participant 2 had a pressure at 31 mm Hg, and for case participant 3 is was 28 mm Hg. Only case participant 1 had a significant difference in rein tension with the highest score at 13,15 N. Case participant 2 had a maximum difference at 3,85 N, and case participant 3 had a maximum difference at 1,95 N. 5

6 Conclusion: Core instability and asymmetric rein tension could be predisposing factors for back pain if the neutral position of the spine can not be maintained. Based on the results for the core stability tests and measurement of rein tension, there is no proven association between core instability and asymmetric rein tension among riders with back pain. Keywords: Case study, equestrian, riders, core stability, rein tension, back pain, asymmetry 6

7 Forord En stor tak til alle de ryttere, som har deltaget i dette projekt. Det havde ikke været muligt at udarbejde projektet uden jer. En stor tak til Claus Toftgaard som introducerede os til projektets problemstilling og var med fra start til at hjælpe os i gang, samt for spændende og lærerig indsigt i erfaringen med behandling af hest og rytter. Endnu en stor tak til Søs Fejerskov-Quist for lån af Rein Tension Device, hvilket gjorde det muligt at teste rytternes tøjletræk, samt for at lægge hus og deltagere til udøvelse af test. Ligeledes tak for stort arrangement og korrespondance gennem hele projektet. Tak til Lisbeth Pedersen og Nordgårdens Hestepension for lån af lokale og ridehus til udførsel af testene. Tak til Christina Kolter og Gl. Nøglegård for at skaffe ryttere til måling af tøjletræk og for lån af ridehus og rytterstue. Tak til Flemming Enoch for skriftlig vejledning i udførelsen af test for core stabilitet og for anskaffelse af litteratur på området. Tak til Menke Steenbergen for svar på spørgsmål vedrørende Rein Tension Device og brugen af dette. Tak til Henrik Palm Toft for lån af billeder. Til sidst skal der lyde en stor tak til vores familie for tålmodighed og hjælp under hele projektet. 7

8 Indholdsfortegnelse 1.Baggrund (Janni & Sisse) Formål (Janni & Sisse) Problemformulering (Janni & Sisse) Definitioner af betydningsbærende ord (Janni & Sisse) Forforståelse (Janni & Sisse) Teori Stabilitet (Sisse) Fysiske krav i ridning (Janni & Sisse) Trækarbejde (Janni) Core stabilitet og asymmetri (Janni & Sisse) Metode Design (Janni) Indsamling af baggrundsviden Litteratur søgning (Sisse) Interview (Janni) Materiale Udvælgelse af casepersoner (Janni) Beskrivelse af case personer (Sisse) Caseperson Caseperson Caseperson Dataindsamling (Janni & Sisse) Test af core stabilitet Måling af tøjletræk Etiske overvejelser (Sisse) Pilottests (Janni) Databearbejdning (Janni & Sisse) Resultater (Janni & Sisse er fælles ansvarlige for resultater)

9 5.1 Resultater af tøjletræk hos 11 ryttere Resultater for casepersoner Caseperson Caseperson Caseperson Diskussion (Janni & Sisse er fælles ansvarlige for al diskussion) Diskussion af metode Diskussion af materiale Diskussion af resultater Resultat testryttere Resultater casepersoner Konklusion (Janni & Sisse) Perspektivering (Janni & Sisse) Referenceliste Bilag 1 Transskriberet interview Bilag 2 Søgehistorie fra PubMed Bilag 3 Søgehistorie fra CINAHL Bilag 4 - Interviewguide Bilag 5 - Sværhedsgrader Bilag 6 - Testprotocol Bilag 7 Informationsbrev Bilag 8 - Samtykkeerklæring Bilag 9 Data på casepersoner Bilag 10 Eksempel på udregning af korrelation

10 1. Baggrund Antallet af sportsskader i Danmark er stigende i takt med at flere og flere dyrker sport regelmæssigt. Det anslås, at der opstår over sportsskader årligt, hvilket kræver behandling og efterfølgende genoptræning af sportsudøverne. Det er dog svært at få et overblik over det præcise antal sportsskader pr. år, da mange sportsudøvere ikke tager kontakt til sygehusvæsenet, hvor læge eller fysioterapeut er involveret (1). Ridning er en udbredt sport i Danmark, og Dansk Rideforbund er med sine medlemmer i 2013 det syvende største specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (2). I 2009 blev der registreret 892 skadestuebesøg efter sportsulykker relateret til ridning (3). Antallet af registrerede skader kan dog tænkes at være endnu større, hvis statistikken også indeholdte oplysninger om henvendelse pga. smerteproblematikker hos andet sundhedsfagligt personale, som fx fysioterapeut. I ridesporten forbindes skader ofte med overload problematikker eller direkte traume, og overuse problematikker synes at være en overset faktor i den videnskabelige litteratur. Dog undersøgte et svensk retrospektivt tværsnitsstudie fra 2010 af Ekberg et al. (4) forekomsten af skader hos 357 ryttere gennem et år. Studiet viste, at ud af den samlede forekomst af skader (26,6 %) blev 42 % af disse rapporteret som følger af overuse problematikker. En tredjedel af disse skader blev rapporteret som værende i ryg regionen. Endvidere beskrives der i et review af Pugh & Bolin (5) mulige farezoner for overuse skader hos ryttere. Her lægges bl.a. vægt på lænd og bækken som nogle af de mest udsatte områder, samt problematikker med muskel ubalance mellem hø. (højre) og ve. (venstre) side af truncus med muskuloskeletale smerter som følge. Lændesmerter kategoriseres her som en typisk gene hos ryttere, og at disse kan forårsage uhensigtsmæssige kompensationsmønstre, der vil påvirke ridepræstationen. Asymmetri hos ryttere er også blevet påvist i et studie af Hobbs et al. (6), hvor man bl.a. undersøgte lateral flexion af columna, højde af skulder og pelvis samt generel holdning af 127 ryttere. Man sammenlignede disse parametre med, hvor mange år rytterne havde redet og deres konkurrence niveau. Studiet påviste en sammenhæng mellem antal års ridning og asymmetri af muskelmasse omkring columna, samt højde af skulder og pelvis hos rytterne. 10

11 Studiet indikerer ligeledes, at ryttere på et højt rideniveau er mere disponeret for at udvikle asymmetrisk holdning og muskelmasse, hvilket kan forårsage potentielle rygsmerter. Human og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard har mere end 10 års erfaring med behandling af ryttere og heste. Han udtaler i et interview til forfatterne af dette studie (se bilag 1), at nogle af de største problemer han ser hos ryttere, er manglende balance og instabilitet på hesten. Derudover oplever han ofte, at ryttere har nedsat core stabilitet, asymmetri i aktiviteten af hø. og ve. side af kroppen samt ulige vægtfordeling på hesten. Dette anses som vigtige faktorer, der ikke kun spiller ind på rytterens helbred, men som Claus Toftgaard også vurderer at have en stor påvirkning på hestens bevægeapparat. Asymmetrisk arbejde kan hænge sammen med årsagen til rygsmerter (7), samt have negativ indvirkning på core stabiliteten. Dette påvises fx i et tværsnitsstudie af Van Dillen et al. (8) med 80 deltagere, som dyrkede enten symmetrisk eller asymmetrisk sport. Nedsat core stabilitet er også påvist at hænge sammen med forekomsten af rygsmerter. Bl.a. viste et kvasi eksperimentelt studie af Hides et al. (9) en sammenhæng mellem evnen til at aktivere m. transversus abdominis og low back pain (LBP) hos 43 australske elite fodboldspillere. I ridesporten kan en kombination af disse faktorer muligvis være medvirkende til muskuloskeletale smerter, som fx i columna, da rytteren konstant udsættes for en bevægelig understøttelsesflade samt et vekselvist og dynamisk tøjletræk fra hesten (10). Dog er der endnu ikke noget evidens for sammenhængen mellem core stabilitet og tøjletræk hos ryttere, som kan bakke denne teori op. Human og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard er dog ikke i tvivl om, at disse to faktorer påvirker hinanden og udtaler, at jo mere instabil rytteren er, jo mere vil man balancere på tøjlen (se bilag 1). Han mener, at et asymmetrisk tøjletræk i høj grad kan være årsag til skader hos rytter, bl.a. pga. rotationskomponenten, som kan forårsage asymmetrisk muskeltonus igennem hele kroppen. Pga. begrænset litteratur på området om rygproblematikker i ridesporten, vurderes det, at der er behov for mere videnskabelig forskning i forhold til påvirkningen af core stabilitet og tøjletræk hos ryttere. 11

12 1.1 Formål Formålet med dette studie er at sætte fokus på rytterens forudsætninger for opretholdelse af korrekt opstilling, samt det tøjletræk rytteren udsættes for i ridesporten. Dette er med henblik på at belyse, om core stabilitet og tøjletræk kan være disponerende faktorer for rygproblematikker hos ryttere. Vi vil derfor undersøge core stabilitet og tøjletræk hos tre ryttere med rygproblematikker for at vurdere, om der kan være en sammenhæng mellem disse to faktorer. Til at undersøge core stabiliteten vil vi anvende fem forskellige kliniske test, for at belyse rytterens evne til at opretholde neutral stilling af lumbal columna i forskellige udgangsstillinger. For at måle det tøjletræk, som rytteren udsættes for i ridningen, vil vi anvende et Rein Tension Device til indhentning af data om trækfordelingen i højre og venstre tøjle. Casestudiets formål er at indsamle data og beskrive praksis for at vurdere om der, på baggrund af disse resultater, kan lægges op til et større og mere uddybende studie og på sigt være med til at skabe mere evidens på området. 1.2 Problemformulering Hvilken sammenhæng er der mellem core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker, og hvordan påvirker disse to komponenter rytternes problematik? 1.3 Definitioner af betydningsbærende ord Core stabilitet Core stabilitet skal i dette projekt forstås som evnen til at opretholde neutral stillingen af columna via korrekt koordinering mellem muskulatur, ligamenter og nervesystemet. Neutral stilling er blevet defineret med udgangspunkt i M.M. Panjabis teori, og er den position, hvor der er mindst mulig stress på de interne strukturer i columna samt en optimal muskelaktivitet for opretholdelse af denne position (11). Core stabilitet er i dette studie blevet testet via fem test for lumbal neuromotorisk kontrol. 12

13 Tøjletræk Tøjletræk skal forstås som det træk, der er mellem rytterens hånd og hesten via tøjler, som fastsættes på et bid i hestens mund. Tøjletrækket defineres i dette studie via Rein Tension Device, som måler det aktuelle træk mellem bid og tøjle (12). Tøjletrækket mellem hest og rytter Ryttere Ryttere skal i dette studie forstås som sportsudøvere i ridesporten. Ridesporten indeholder forskellige discipliner som fx dressur, spring og military. Dressur er en konkurrenceform, hvor hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner bedømmes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten vurderes af dommerne. Spring er ridning på en bane med op til 18 spring, som max må være 160 cm høje og 220 cm brede. Ekvipagen får fejl, hvis hesten river en bom ned eller stopper foran et spring. Military består af tre deldiscipliner; dressur, spring og terrænspringning. Det kaldes også for ridesportens triatlon. I terrænspringning skal hest og rytter gennemføre en terrænbane med faste forhindringer på tid (13). Rygproblematikker Rygproblematikker i dette studie er blevet defineret som mekaniske smerter fra strukturerne i og omkring columna, der er påvirket af stillinger og bevægelser (14). 13

14 1.4 Forforståelse Vi har den forståelse, at rygproblematikker hos ryttere kan skyldes nedsat core stabilitet og asymmetrisk muskelarbejde pga. ridningens fysiske krav. Denne forforståelse udspringer af mange års erfaring som aktive ryttere sammenholdt med vores faglige viden som fysioterapeuter. Vi har en forventning om, at der vil være en sammenhæng imellem nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk hos vores casepersoner. 14

15 2. Teori I det følgende afsnit gennemgås relevant teori, som baggrundsviden for projektets problemstilling. 2.1 Stabilitet Rygsmerter er et generelt udbredt problem, som ofte kædes sammen med klinisk instabilitet af columna (15). Instabilitet af columna er blevet defineret af M. M. Panjabi som: Clinical instability is defined as a significant decrease in the capacity of the stabilizing system of the spine to maintain the intervertebral neutral zones within the physiological limits so that there is no neurological dysfunction, no major deformity, and no incapacitating pain. page 394 (11). Det vil sige, at stabilitet derimod kan ses som den optimale ledfunktion, hvor der er balance mellem leddets stabiliserende og mobiliserende faktorer. (14) Panjabi har udarbejdet en teoretisk model, som definerer hvordan columna stabiliseres og opretholdes under fysiologisk belastning. Denne model kaldes stabilitetsmodellen. Modellen tager udgangspunkt i det, han kalder neutralzonen, som er det bevægeudslag, hvor der ingen eller minimal modstand fra de passive strukturer er. I denne model arbejdes der også med begrebet neutral stilling. Neutral stilling defineres som den position af columna, hvor der er minimal stress på de interne og muskulære strukturer (11,16). Panjabis stabilitetsmodel skabes af interaktionen mellem tre komponenter: det passive system, det aktive system og det neurale kontrolsystem. Se figur 1. Kontrolsystem Passivt system Aktivt system Figur 1. Panjas stabiliets model 15

16 Det passive system Det passive system i columna består af vertebrae, facetled, discus, anteriore og posteriore ligamenter (16). Det aktive system Det aktive system består af muskler og sener. Dette kan opdeles i to undergrupper: de lokale og globale muskler. De lokale er stabiliserende muskler, såsom de profunde dele af mm. multifidi, posterior del af m. psoas og m. transversus abdominis. De er bedst egnet til at skabe den profunde stabilitet i columna og neutralzonen. De globale er kontrollerende muskler som aktiveres for at kontrollere bevægeudslaget. Dette er fx m. oliquus internus og externus samt de superficielle dele af mm. multifidi (14). Neurale kontrolsystem Det neurale kontrolsystem sender og modtager konstant signaler til og fra det passive og aktive system, og dets opgave er at overvåge og styre disse to systemer med den rette mængde input og output (16). Panjabis hypotese er, at disse tre systemer tilsammen er med til at opretholde leddets stabilitet. Hvis der er en dysfunktion i det ene system, og de to andre systemer ikke er i stand til at kompensere for dette, kan det føre til instabilitet af leddet og i nogle tilfælde smerter og patologi (14). 16

17 2.2 Fysiske krav i ridning I ridning udfordres rytteren på flere forskellige fysiske parametre, som bl.a. stabilitet, balance og mobilitet (10). På hesten har rytteren en konstant bevægende understøttelsesflade, og dette giver forskellige bevægelser i hesteryggen og hos rytteren. Disse bevægelser forandres for skridt, trav og galop, da hver gangart har hver sin forskellige rytme af hovenes placering i underlaget, også kaldet takt. Dette udfordrer rytterens balance og stabilitet, da takterne stiller forskellige krav til mobiliteten af columna og pelvis. Columna bevæges i alle retninger i ridning (flexion, ekstension, lateral flexion samt rotation) samtidig med, at der sker et anteriort og posteriort tilt af pelvis (10). Rytterens korrekte opstilling I ridning kaldes den korrekte opstilling for ryttere det lodrette sæde. Dette betyder, at man skal kunne trække en lodret linie fra øreflippen, gennem skulderen, hofteleddet og til ankelleddet (10). Her er kroppen i balance, da pelvis er i midterstilling, og columna kan balancere oprejst med sine naturlige krumninger. Kroppen er fleksibel og stabil med jævn belastning i sener og led med en tilpas muskelaktivitet. Scapula skal være let retraheret, så skuldrene får en god og stabil udgangsposition for arme og hænder til bevægelse af tøjlerne. Hofte, knæ og ankler skal være let flekteret samt en anelse Rytterens korrekte opstilling udadrotation af hofterne (10). Opstillingen skal ses som en ideel udgangsposition for ridningens funktionelle krav, og i denne opstilling kan rytteren sidde midt på hesten med lige meget vægt på begge sædeben (10). 17

18 Muskelaktivitet i ridning Ridning stiller også krav til det muskulære arbejde. I et casestudie af Terada et al. (17) viste EMG måling af 12 forskellige overkropsmuskler hos 6 ryttere, at der primært var muskelaktivitet i m. rectus abdominis, m. trapezius descendes og horizontale, m. deltoideus medialis, m. flexor carpi radialis, m. biceps brachii og m. triceps brachii. Artiklen nævner, at muskelarbejdet i ridning er mere fokuseret på stabilisering og kontrol af rytterens opstilling end på at udvikle kraft, og at der således primært foregår statisk arbejde i muskulaturen. I et andet casestudie af K. Terada (18) sammenlignede man tre nybegyndere med tre øvede ryttere. I dette studie blev der påvist en muskelaktivering af m. rectus abdominis, m. erector spinae og m. adductor magnus. Der blev derudover påvist en forskel i aktiveringen af m. adductor magnus mellem rytterne. De øvede ryttere havde en mindre muskelaktivering end nybegynderne. Artiklen indikerer, at evnen til at opretholde korrekt opstilling kan afhænge af erfaringen med ridning. 2.3 Trækarbejde I arbejde med træk foran kroppen påvirkes byrden af begrebet reaktionskraft. I Newtons tredje lov beskrives reaktionskraft, som den modsatrettede kraft der opstår, når der er kontakt mellem to legemer (7). Denne kraft kan måles i Newton (N) og definere hvilken belastning, en person udsættes for, fx i trækarbejde. For at forstå belastningens mængde, kan Newton omregnes til kg. For at gøre dette skal man kende tyngdeaccelerationen på det sted, man befinder sig. Dette kan forklares med Newtons anden lov, som siger, at et legeme, der påvirkes af en resulterende kraft, vil accelerere i samme retning, som den resulterende kraft (7). På jorden vil et legeme altså være påvirket af tyngdekraftens træk i legemet. Dette kan forklares med formlen: w (vægten) = m (masse) x g (tyngdeacceleration) På jorden defineres tyngdeaccelerationen som 9,82 m/s 2. Det vil sige, at sammenhængen mellem N og kg kan forklares med formlen: N = kg x 9,82 m/s 2 18

19 Til omregning fra N til kg anvendes formlen: Kg = N / 9,82 m/s 2 Det vil sige, at en belastning på 10 N svarer til ca. 1 kg. (7). I trækarbejde kan reaktionskraften være med til at skabe et flexionsmoment af columna, og tyngdekræften kan samtidig være med til at skabe en kompression samt forskydning i columna (7). Det kan muligvis påvirke neutral stillingen af columna og ved længerevarende arbejde forårsage smerter. Asymmetrisk arbejde Asymmetrisk arbejde omkring columna kan øge risikoen for udviklingen af lændesmerter. Asymmetrisk arbejde kan forstås som en aktiveringen af den ene side af muskulaturen, fx ved rotation eller lateral flexion. Den asymmetriske belastning øges især hvis columna både flekteres og roteres samtidig, og stiger i grad med størrelsen af flexion, rotation samt varighed (7). I ridning arbejder rytteren med et konstant træk foran kroppen via tøjlerne. Hvis trækket er større end rytteren kan modstå, vil flexionsmomentet opstå og medføre en øget belastning af columna. Denne belastning kan yderligere øges, hvis rytteren har et asymmetrisk tøjletræk og columna derved både arbejder i flexion og rotation samtidig. 2.4 Core stabilitet og asymmetri En tværsnitsundersøgelse af van Dillen et al. (8) undersøgte forskellen på truncus stabilitet hos 80 deltagere med LBP, hvor 30 af deltagerne deltog i asymmetriske fritidsaktiviteter og 50 i symmetriske. Studiet indikerer, at deltagerne med asymmetrisk fritidsaktivitet havde nedsat truncus stabilitet i forhold til gruppen med symmetrisk aktivitet. Det asymmetriske arbejde omkring columna kan altså have en negativ indflydelse på core stabiliteten. Dette kan muligvis forklares ved de risici, som asymmetrisk arbejde har på columnas stilling (7), hvilket påvirker det stabiliserende system og bevirker, at columna udsættes for arbejde uden for neutralzonen (11). 19

20 Et andet tværsnitsstudie af MD. Bussey (19) med 60 kvindelige raske atleter undersøgte forekomsten af asymmetri omkring pelvis i unilaterale sportsgrene. Deltagerne blev ligeligt fordelt i tre grupper: en gruppe atleter med unilateral sport, en gruppe atleter med bilateral sport og en kontrolgruppe. Studiet viste, at der var en signifikant større forekomst af asymmetri omkring pelvis hos atleterne med unilateral sport end hos de to andre grupper. I ridning kan rytteren blive udsat for asymmetrisk arbejde via tøjletrækket mellem hest og rytter. Hvis rytterens core stabilitet ikke kan holde columna i neutral stilling på grund af ydre faktorer så som tøjletræk og hestens bevægelser, kan strukturerne omkring columna blive belastet og på sigt medføre instabilitet og i nogle tilfælde smerter og patologi. 20

21 3. Metode I det følgende afsnit gennemgås metoden til udarbejdelse af projektet. Der vil her blive beskrevet, hvordan der er blevet indsamlet baggrundsviden og data til studiet, samt foreligge en beskrivelse af det anvendte materiale og de etiske overvejelser, der har været undervejs. 3.1 Design Projektet tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige tradition med en beskrivende tilgang til problemstillingen og med udgangspunkt i kvantitative data (20). Studiedesignet er valgt på baggrund af ønsket om en neutral og objektiv beskrivelse af rytternes muskuloskeletale problemstillinger. Projektet er udarbejdet som et multiple-case studie med indlejret design ud fra Robert K. Yin s definition af casestudier (20, s. 202), da der tages udgangspunkt i tre forskellige cases, som undersøges på to forskellige parametre. Casestudiet er valgt på baggrund af begrænset eksisterende data og videnskabelige studier på området omkring rytters core stabilitet og tøjletræk. Metoden danner baggrund for ønsket om en mere dybdegående forståelse af sammenhæng på området, og projektet skal ses som en forundersøgelse, der kan lægge op til en større videnskabelig undersøgelse på sigt (20). 3.2 Indsamling af baggrundsviden Litteratur søgning Der er blevet anvendt forskellige søgemetoder til indhentning af videnskabelig litteratur i projektet. Der er foretaget systematisk litteratursøgning via databaserne PubMed, CINAHL, PEDro samt foretaget kaskadesøgning i referencelister i relevante artikler (21). Der er også foretaget søgning direkte på bestemte forfattere, samt lavet en bred baggrundssøgning via Google og Google Scholar på nettet. Litteratur søgningerne er foretaget i perioden maj 2014 til ultimo december

22 Derudover er der indhentet videnskabelige artikler via skriftlig kontakt med Flemming Enoch (Specialist fysioterapeut i idræt og muskuloskeletal fysioterapi) og Janne Winther Christensen (forsker hos Institut for Husdyrvidenskab - Adfærd og Stressbiologi på Aarhus Universitet), da de er specialister på deres område og kunne supplere med artikler, der ikke var publiceret på databaserne. Systematisk litteratursøgning Ved systematisk søgning til indsamling af litteratur blev der udarbejdet en søgematrix med alle relevante ord ved hjælp af søgeredskabet PICO, som dækker over begreberne Patient, Intervention, Comparison og Outcome (22). Se tabel 1. Der er blevet anvendt operatorer som OR og AND for at specificere søgningen ved en kombination af flere ord i søgestrengen. Ligeledes blev der anvendt MeSH-termer, hvor det var muligt, for at præcisere søgningerne (22). Tabel 1. PICO med søgeord. P I C O Horse riders Equestrian athletes Horseback riders Athletes (MeSH) Sport (MeSH) Core Stability Core stabilization Lumbal motor control Trunck muscle stabilization Trunck muscle stability Transversus Asymmetric work Asymmetric sport Rein tension Back pain Low back pain Back problematic Spinal instability Injury Injuries Overuse injury Der blev søgt på følgende kombination af søgeord: horseback riders OR equestrian athletes OR riders AND core stability OR core stabilization OR trunk muscle stability OR lumbar motor control OR transversus AND rein tension AND low back pain OR spinal instability OR back pain. Dette gav nul hits i alle de anvendte søgedatabaser (PubMed, CINAHL, PEDro). 22

23 Da det ikke var muligt at finde artikler, der undersøgte samme problemstilling som i dette studie, og var det nødvendigt at opdele den systematiske søgning i forskellige genre. Ved en kombination af equestrian athletes AND overuse injuries OR injury gav det 11 hits i PubMed, et hit i Cinahl og nul hits i PEDro. To artikler blev udvalgt og gennemlæst, det ene var et retrospektivt tværsnitsstudie, og det andet var et review: - Injury Rates and Risk-Factors Associated with Eventing: A total Cohort Study of Enjury Events among Adult Swedish Eventing Athletes. Af Ekberg J et al. (4). - Overuse Injuries in Equestrian Athletes. Af Pugh TJ, Bolin D (5). En kombination af søgeorderne: horseback riders OR equestrian athletes OR riders AND low back pain OR spinal instability OR back pain gav 13 hits i PubMed og fire i Cinahl. Efter gennemlæsning af abstracts blev der udvalgt tre relevante artikler, dog var to af artiklerne på tysk. En artikel blev udvalgt som relevant: - Posture, Flexibility and Grip Strength in Horse Riders. Af Hobbs et al. (6). Ved at kombinere søgeorderne horseback riders OR equestrian athletes OR riders AND rein tension gav det tre hits i PubMed og nul i Cinahl. Ingen af de tre artikler blev vurderet relevante, da de omhandlede hestens helbred. For at få flere relevante artikler blev søgningen udvidet til at omhandle sportsatleter generelt, og der blev søgt på kombinationen: "Athletes"[Mesh] OR "Sports Medicine"[Mesh] OR "Sports"[Mesh] AND core stability OR core stabilization OR trunk muscle stability OR lumbar motor control OR transversus AND low back pain OR spinal instability OR back pain. Det gav 49 hits i PubMed og 15 i CINAHL. En kombination af athletes AND core stability gav 5 hits i PEDro. Ti artikler blev udvalgt til gennemlæsning af abstracts, og to artikler blev udvalgt som relevante, et kvasi eksperimentalt studie og et systematisk review: -A magnetic Resonance Imaging Investigation of the Transversus Abdominis Muscle During Drawing-in of the Abdominal Wall in Elite Australian Football League Players with and without Low Back Pain. Af Hides et al. (9). 23

24 - Core Stability Exercises for Low Back Pain in Athletes: A Systematic Review of the Literature. Af Stuber et al. (23). Der blev ligeledes søgt på kombinationen: Sport AND asymmetry OR asymmetric work OR asymmetric sport AND low back pain OR back pain. Det gav 49 hits i PubMed og 8 i Cinahl, og nul hits i PEDro. Efter gennemlæsning af overskrifter og abstracts, blev to tværsnitsstudier udvalgt: -Does the Demand for Asymmetric Functional Lower Body Postures in Lateral Sports Relate to Structural Asymmetry of the Pelvis? Af Bussey MD (19). -Trunk Rotation-Related Impairments in People with Low Back Pain who Participated in 2 Different Types of Leisure Activities: A Secondary Analysis. Af Van Dillen et al. (8). Søgehistorie fra PubMed kan ses i bilag 2, og fra søgehistorie fra CINAHL se bilag 3. Alle de anvendte studier er blevet læst og kritisk gennemgået med udgangspunkt i CASPtjeklisterne (24) Interview Via et interview med human og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard blev der indsamlet baggrundsviden for at få en fagpersons perspektiv på projektets problemstilling. Inden interviewet blev der udarbejdet en interviewguide for at angive emner og rækkefølge (For interviewguide se bilag 4). Det blev udført som et semistruktureret interview med plads til afvigelser fra interviewguiden undervejs (25). Interviewet er efterfølgende blevet transskriberet (se bilag 1). 24

25 4. Materiale I det følgende afsnit beskrives de udvalgte casepersoner i studiet samt de metoder, der er blevet anvendt til dataindsamling. 4.1 Udvælgelse af casepersoner Casepersonerne i projekt blev udvalgt ud fra en pragmatisk tilgang blandt frivillige ryttere, som blev fundet via annoncer på facebook i relevante rytterfora. Denne metode blev anvendt for at ramme en så stor gruppe af relevante ryttere som mulig. Elleve ryttere henvendte sig på baggrund af annoncerne. Tre casepersoner blev udvalgt ud fra kriterierne: Inklusion Opleve daglige rygsmerter Ride mere end 10 timer ugentligt Være konkurrencerytter Eksklusion Ikke have et diagnosticeret handicap Rygsmerter må ikke være som følge af traume Inklusionskriteriet om rygsmerter blev defineret med udgangspunkt i ønsket om at belyse en hyppig forekommende problematik hos ryttere. Der blev valgt et minimumskrav på 10 ridetimer ugentligt for at undersøge problematikken hos ryttere, som rider flere heste dagligt. Der blev ligeledes defineret et krav om at være konkurrencerytter, da dette stiller krav til den fysiske præstation og kan give udfordringer i forhold til restitution pga. rygproblematikker. Rytternes konkurrenceniveau blev defineret ud fra Dansk Rideforbunds sværhedsgrader, hvilket forefindes i fælles reglementet (se bilag 5). 25

26 Eksklusionskriterierne blev sat for at udelukke, at rygsmerter hos rytterne kunne være forårsaget af andre faktorer end de undersøgte parametre i dette studie. 4.2 Beskrivelse af case personer Caseperson 1 Caseperson 1 er en kvinde på 20 år. Hun er 183 cm høj, vejer 73 kg og er højrehåndet. Case person 1 lider dagligt af uspecifikke rygsmerter, især i lænden. Hun har gået til behandling hos kiropraktor og er blevet manipuleret i hele columna. Hun har ikke været udsat for traume el. lign. Caseperson 1 har redet i 18 år, og rider gennemsnitligt 30 timer om ugen i disciplinen dressur. Caseperson 1 konkurrerer 6-10 gange årligt i dressur i en sværhedsgrad 5. Arbejder til dagligt som beriderelev Caseperson 2 Caseperson 2 er en kvinde på 38 år. Hun er 165 cm høj, vejer 58 kg og er højrehåndet. Caseperson 2 oplever dagligt lændesmerter, især efter arbejdsbelastninger eller ved lang tid i samme stilling siddende el. stående. Hun har det bedst, når ryggen bliver holdt igang. Caseperson 2 har gået til behandling hos fysioterapeut og fået konstateret nedsat muskelstyrke omkring columna. Hun er behandlet med træningsterapi og manipulation. Hun har ikke været udsat for traume el. lign. Caseperson 2 har redet i 28 år, og rider gennemsnitligt 14 timer om ugen i disciplinerne dressur, spring og military. Caseperson 2 konkurrerer op til 2 gange månedligt i sværhedsgrad 3 (dressur), 0 (spring) og 2 (military). Arbejder til dagligt som heste- og staldpasser. 26

27 4.2.3 Caseperson 3 Caseperson 3 er en 21 årig kvinde. Hun er 176 cm høj, vejer 66,8 kg og er højrehåndet. Caseperson 3 lider af uspecifikke lændesmerter, især først på dagen. Hun er ikke behandlet for rygproblematikken. Hun har ikke været udsat for traume el. lign. Caseperson 3 har redet i 15 år, og rider gennemsnitlig 15 timer om ugen i disciplinerne spring og dressur. Caseperson 3 konkurrerer ca. hver anden weekend i spring i sværhedsgrad 2 og 3. Har sit eget rengøringsfirma samt tager heste i ridning. 27

28 4.3 Dataindsamling For at belyse projektets problemstilling er casepersonerne blevet testet på to forskellige parametre: Måling af core stabilitet via 5 forskellige kliniske tests Måling af tøjletræk via Rein Tension Device De to målemetoder gennemgås i de følgende afsnit Test af core stabilitet For at undersøge rytternes core stabilitet blev der anvendt et testbatteri på fem forskellige kliniske tests. I en videnskabelig artikel af Flemming Enoch et al. (26) vurderes disse tests til at have en god reliabilitet, da alle fem test har en interclass korrelation over 0,93. Validiteten af testene undersøges ikke i dette studie, og det har ikke været muligt at finde en samlet validitetsvurdering af disse fem test. Med udgangspunkt i teoriafsnittet vurderes det, at testene kan anvendes til vurdering af core stabilitet. For at sikre korrekt udførsel af testene, og for at højne kvaliteten af dette projekt, blev der modtaget skriftlig vejledning i udførsel af de fem tests fra fysioterapeut Flemming Enoch. For at sikre at testene blev udført ens hver gang, blev der udarbejdet en testprotokol (se bilag 6), og samme undersøger udførte testene for hver caseperson. I det næste afsnit følger en kort beskrivelse af de fem test for core stabilitet. Udførsel af testene krævede følgende udstyr: Et laservaterpas Tape med cm afmærkning Et målebånd En biopressure feedback unit Et laservaterpas Et goniometer En biopressure feedback unit 28

29 Test 1. Repositioning (RPS) I denne test måles, hvor præcist patienten (pt.) siddende kan vende tilbage til neutral stilling i lumbal columna efter aktivt at have bevæget pelvis anteriort og posteriort. Dette måles ved, at 5 cm tape med cm markering placeres på pt. s lænd med 0 cm markering ud for S1. Et laservaterpas placeres, så laser linien er præcist ud for 0 cm markeringen. Udførsel: Pt. er siddende på briksen med fødderne fri fra underlaget, og undersøgeren guider pt. til at placere lænden i neutral position. Der sættes tape på patientens lænd til aflæsning af resultat af test 1 (26.) Pt. instrueres i at huske denne position, og herefter bevæges pelvis to gange fra maksimalt anterior tilt til maksimalt posterior tilt, for derefter at vende tilbage til neutral stilling. Der aflæses på tapen, hvor mange cm pt. afviger i forhold til laservaterpassets linie efter bevægelsen er udført. Test 2. Sitting forward lean (SFL) I denne test måles, hvor meget bevægelse der sker i lænden ved udførsel af en siddende foroverbøjning af overkroppen. Dette måles ved, at undersøgeren placerer pt. s lænd i neutral stilling og markerer med en tusch et punkt ud for S1 samt et punkt 10 cm cranielt for dette. Udførsel: Pt. er siddende oprejst med 90 gr. i hofte og knæ, hænderne hvilende på lårene og fødderne understøttet. Der måles med et målebånd mellem de to punkter på patientens lænd i test 2 (26.) Pt. s instrueres i at holde lænden i neutral stilling, mens overkroppen bevæges frem til en hofteflexion på 120 gr. (eller til den tilgængelige ROM), og derefter tilbage i neutral position med hjælp fra undersøgeren. 29

30 Efter en grundig instruktion bedes pt. lave 5 gentagelser af foroverbøjning, hvor der for hver foroverbøjning laves en måling af afstanden i mellem de to markerede punkter på lænden. Afstanden mellem punkterne måles med et målebånd. Test 3. Sitting knee extension (SKE) Denne test måler, hvor meget bevægelse der sker i lumbal columna ved en siddende knæ extension. Dette måles ved at placere 5 cm tape på pt. s lænd ud for S1 og laser vaterpassets linie placeres ud for 0 cm markeringen. Udførsel: Udgangsstillingen er den samme som i test 1 (RPS). Udgangsstilling for test 3. (26.) Pt. placeres i neutral stilling af lænden og instrueres i at holde positionen, mens der laves en knæ extension (dog max til -10 gr. extension). Indledningsvis er bevægelsen guidet af undersøgeren. Efter grundig instruktion bedes pt. udfører 5 gentagelser af knæ extension med hvert ben. Ved hver bevægelse i extension aflæses bevægelsen i lumbal columna i cm fra laservaterpassets linie. De næste to tests udføres med pt. rygliggende: Test 4. Bent knee fall out (BKFO) I denne test måles, hvor meget bevægelse der sker omkring pelvis ved en rygliggende udadrotation af hoften. Dette måles ved, at 5 cm tape placeres med 0 markering på SIAS (på det strakte ben), med retning lateralt mod underlaget. Laservaterpasset placeres ved siden af pt., så laseren rammer 0 markeringen med en vandret linie. 30

31 Udførsel: Pt. er rygliggende med den ene fod i underlaget og hofte og knæ flexteret. Det andet ben er strakt, og armene liggende ned langs kroppen. Undersøgeren sikre at lænden er i neutral stilling. Undersøgeren fikserer pelvis på det strakte ben med den ene hånd, og udadroterer den flexterede hofte til max 45 gr. med den anden Udgangsstilling for test 4 (26.) hånd. Herefter prøver pt. selv at udføre bevægelsen. Efter grundig instruktion udfører pt. selv 5 gentagelser af udadrotation i hoften med både hø. og ve. ben. Der måles for hver gang pt. er i udadrotation af hoften. Test 5. Leg lowering (LL) Denne test måler, hvor meget extension der sker i lumbal columna ved sænkning af begge ben fra flexteret hofte og knæ rygliggende. Dette måles ved at placere en Pressure Biofeedback Unit (PBU) under pt s lænd, og denne oppustes til 40 mm Hg. Udførsel: Pt. er rygliggende med 90 gr. flexion i hoften og fuld flexion af knæene. Armene ligger ned langs siden. Udgangsstilling for test 5 (26.) Pt. bedes om at presse lænden ned mod underlaget, så trykket øges til 45 mm Hg. Presset på de 45 mm Hg holdes, imens pt. sænker fødderne til lige over underlaget. I de første forsøg får pt. lov til at have visuel feedback fra PBS, for at give pt. en fornemmelse af det ønskede tryk. Efter grundig instruktion udføre pt. 5 gentagelser uden feedback, og trykket aflæses når fødderne er lige over underlaget for hver gentagelse. 31

32 Måling af tøjletræk Til måling af rytternes tøjletræk blev måleapparatet Rein Tension Device anvendt. Apparatet er udviklet af firmaet Centaur og kom på markedet i Rein Tension Device består af to sensorer, som placeres mellem bid og tøjle på hesten. Gennem en transmitter sendes der data til et specialdesignet computerprogram, hvilket gør det muligt at se liveoptagelse af målingen direkte på en computer. Data måles i Newton. Rein Tension Device fastgjort mellem bid og tøjler (12). Programmet viser grafer for minimum og maximum træk i tøjlerne samt forskel på hø. og ve. tøjle. Efter endt optagelse viser programmet data om gennemsnitligt træk på hø. og ve. tøjle, samt højeste og laveste træk på de to sider (12). Graf fra måling med Rein Tension Device. Da apparatet er udviklet for få år siden, er der ikke foretaget forskning om validiteten og reliabiliteten af måleapparatet. Et lignende apparat er dog blevet brugt i adskillige videnskabelige studier, som måleinstrument til at undersøge tøjletræk. Bl.a. undersøgte Christensen et al. (27) hvornår tøjletrækket bliver ubehageligt for hesten. De testede 15 ungheste ved at lokke dem til at strække hovedet frem ved forskellige tøjlelængde og tøjletræk. Studiet viste, at hestene foretrak et tøjletræk mellem 5,7 N og 10,2 N. 32

33 Til indsamling af data for casepersonerne, blev deres tøjletræk målt ved: 2 min. på hver volte 1 i trav 2 min. på hver volte i galop Krav til måling: Rytteren havde varmet hesten op inden start af målingerne Der skulle rides på et lige spor rundt på hovslaget 2 i hver gangart Der blev redet med sædvanlig optømning i form af bid Indsamling af data om tøjletræk Til at underbygge de indsamlede data af tøjletræk hos casepersonerne, blev der udført et forsøg med måling af tøjletræk hos en større gruppe ryttere uden rygproblematikker. Via en kontakt i ridesporten blev 11 frivillige ryttere samlet til måling af tøjletræk. Rytterne blev målt ved: 1 min. på hver volte i skridt 1. min. på hver volte i trav 1. min. på hver volte i galop Test rytterne fik stillet samme krav som casepersonerne i forhold til opvarmning, normal optømning og rideretning under målingen. Det eneste eksklusionskriterie for test rytterne var, at de ingen rygproblematik havde, da formålet var at indsamle data om tøjletræk hos en bred målgruppe. 1 Volte betegner den retning der rides, hvor den indvendige side er bestemmende for om det er højre eller venstre. 2 Hovslag er det lige spor hesten går på langs ridebanens kant. 33

34 4.4 Etiske overvejelser De etiske overvejelser i studiet er taget med udgangspunkt i Helsinki deklarationen (28). Alle casepersoner fik på forhånd et informationsbrev tilsendt med oplysninger om projektets formål og plan, samt en beskrivelse af testene for core stabilitet og måling af tøjletræk (se bilag 7). Casepersonerne blev gjort opmærksomme på, at tætsiddende tøj ville være påkrævet i testene for core stabilitet, og at de endelige resultater for studiet vil blive offentliggjort. Alle casepersonerne blev bedt om at læse informationsbrevet grundigt igennem, inden de sagde endeligt ja til deltagelse i studiet. Test rytterne, som kun deltog i måling af tøjletræk, modtog på testdagen mundtlig information om projektet, og fik herefter udleveret et informationsbrev på skrift. På testdagene underskrev alle de deltagende ryttere et informeret samtykke, som tog udgangspunkt i samtykkeerklæringen fra Det Videnskabsetiske Komité (29), hvor de godkendte følgende udtalelser: Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg ved nok om formål, metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage. Jeg giver samtykke til at deltage i forskningsprojektet, og jeg har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af det skriftlige deltagerinformation om projektet til eget brug. Ligeledes blev der i samtykket underskrevet en erklæring fra udførerne på, at forsøgspersonen havde modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget, og at der blev givet tilstrækkelig information til, at der kunne træffes beslutning om deltagelse i forsøget (se bilag 8). Alle deltagere i studiet er blevet anonymiseret, og data som kan føres tilbage til personerne er blevet destrueret efter projektet afslutning. De indsamlede data er blevet oplyst til den enkelte deltager, og alle casepersoner er blevet tilbudt råd og vejledning omkring træningsøvelser i forhold til deres problematik. 34

35 4.5 Pilottests Inden de endelige test blev udført til resultatindsamling, blev der afviklet pilottests for core stabilitet samt måling af tøjletrækket. Dette var for at afprøve testmetoderne, så risikoen for bias blev mindsket og for at sikre at testprotokollen ikke indeholdte fejl. Dette viste, at erfaring med udførelsen af testene for core stabilitet var en vigtig faktor for at opnå reliable resultater. Derudover gav pilottestene et indblik i det tidsmæssige aspekt ved udførelsen af disse, således at tidsprogrammet for casepersonerne og testrytterne blev udarbejdet hensigtsmæssigt. 4.6 Databearbejdning Alle data i projektet er angivet på ratioskala, da der anvendes en sand nulværdi i de indsamlede data (21). Til bearbejdning af resultaterne i projektet er der anvendt beskrivende statistik via beregninger af differencer og middelværdier i Microsoft Excel ark. Pga. få deltagere i projektet var det ikke muligt at anvende mere uddybende og avanceret statistiske beregninger, som fx udregning af korrelation ved Spearmans Rho (30). 35

36 5. Resultater I det følgende afsnit beskrives resultaterne af de indhentede data fra testrytterne og casepersonerne i dette studie. De vigtigste resultater er blevet fremhævet og beskrevet. For alle indhentede data for casepersonerne se bilag Resultater af tøjletræk hos 11 ryttere De 11 ryttere i undersøgelsen af tøjletræk var alle kvinder med en gennemsnitsalder på 26,5 år. Gennemsnitsværdien for højde og vægt var 169 cm og 63,9 kg. Gennemsnittet for ugentlige ridetimer og års erfaring var henholdsvis 4,9 timer og 16,5 år. Deltagerne bestod af tre dressurryttere, seks springryttere og to militaryryttere, der red fra sværhedsgrad 0 til 4. Ti ud af elleve ryttere var hø. håndet. Undersøgelsen vidste et gennemsnitligt tøjletræk på 5,24 newton (N) i skridt, 8,96 N i trav og 15,85 i galop. Der vidste sig at være en forskel i tøjletrækket på hø. og ve. tøjle i alle 3 gangarter (se figur 2). Der var størst træk på hø. tøjle i alle tre gangarter. Figur 2. Gennemsnitlig ve. og hø. tøjletræk i de 3 gangarter. 20 Mean for tøjletræk 18,4 Newton ,3 6,1 7,4 10,5 13,3 0 Mean Mean skridt ve. skridt tøjle hø. tøjle Mean trav ve. tøjle Mean trav hø. tøjle Mean galop ve. tøjle Mean galop hø. tøjle Forskellen i tøjletrækket steg i takt med gangarts typen, således at forskellen var større i galop end i skridt og trav (se figur 3). Samlet var den højeste difference på 5,4 N i galop. 36

37 Figur 3. Difference mellem hø. og ve. tøjletræk i de 3 gangarter. Newton Difference mellem hø. & ve. tøjletræk 5,4 3,7 2,3 Difference skridt Difference trav Difference galop 5.2 Resultater for casepersoner Caseperson 1 Test for core stabilitet Resultaterne for test af core stabiliteten for caseperson 1 viste, at hun afvigede med -1 cm i test 1, som testede evnen til at genfinde neutral stilling af lumbal columna (se tabel 2). Test 2 viste en gennemsnitlig afvigelse på 0,32 cm hos caseperson 1, i forhold til at holde neutral stilling ved en siddende foroverbøjning af lumbal columna. I siddende knæ extension af hø. ben viste testen en gennemsnitlig afvigelse på 0,5 cm med et max udsving på 1 cm fra neutral stilling. I siddende knæ extension af venstre ben viste testen en afvigelse på 0,22 cm. I test 4 for hø. ben havde caseperson 1 et udsving på 2 cm i gennemsnit i forhold til at undgå rotation af lumbal columna liggende, hvor hun havde en maxværdi på 2,3 cm. For ve. ben i test 4 havde hun et udsving på 1,12 cm i gennemsnit. I test 5 havde caseperson 1 et tryk på 21,8 mm/hg i gennemsnit, hvor maxværdien lå på 30 mm/hg og minimum på 12 mm/hg. 37

38 Tabel 2. Resultater for test af core stabilitet for caseperson 1. Test Gennemsnit min. Værdi max. Værdi 1. Re-positionering cm Sitting forward lean cm 0,32 0,2 0,5 3. Sitting knee extension hø. Ben cm 0,5 0, Sitting knee extension ve. Ben cm 0,22 0 0,5 4. Bent knee fall out hø. Ben cm 2 1,7 2,3 4. Bent knee fall out ve. Ben cm 1,12 1 1,3 5. Leg lowering mm/hg 21, Test for tøjletræk Måling af tøjletræk i trav af ve. tøjle hos caseperson 1 gav et resultat på 16,3 newton (N). Denne værdi er gennemsnittet af det målte tøjletræk på både hø. og ve. volte i alt 4 minutter. Gennemsnittet for hø. tøjle i trav lå på 3,7 N. Det giver en forskel på 12,6 N på hø. og ve. tøjle (se figur 4). I galop viste målingen af tøjletræk på ve. tøjle et gennemsnit på 20,4 N, og på hø. tøjle et gennemsnit på 7,25 N. Dette gav en forskel på 13,5 N. Figur 4. Resultat for måling af tøjletræk for caseperson 1. Tøjletræk for caseperson ,3 20,4 Newton ,6 7,25 13,15 5 3,7 0 Mean for ve. Tøjle (trav) Mean for hø. Tøjle (trav) Forskel hø. & ve. Tøjle (trav) Mean for ve. Tøjle (galop) Mean for hø. Tøjle (galop) Forskel hø. & ve. Tøjle (galop) 38