Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker"

Transkript

1 Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker Udarbejdet af Sisse Søby Dupont fn11s221 Janni Faxø Egeskov fn11s212 Bachelorprojekt januar 2015 University College Sjælland Næstved

2 Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - Et casestudie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker Stability and Rein Tension on Horseback - A Case Study of Core Stability and Rein Tension in Equestrian Riders with Back Pain Vejleder: Jan Rafn, fysioterapeut, lektor Fysioterapeutuddannelsen University College Sjælland Modul 14 Bachelorprojekt januar 2015 Antal tegn: Janni Faxø Egeskov (fn11s212) Sisse Søby Dupont (fn11s221) Denne opgave er udarbejdet af fysioterapeutstuderende ved University College Sjælland, Fysioterapeutuddannelsen, Campus Næstved/Roskilde, som et led i et uddannelsesforløb. Den foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side, og er således et udtryk for de(n) studerendes egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de(n) studerendes tilladelse jf. lov om ophavsret af

3 Resume Stabilitet og tøjlekontakt på hesteryg - et case studie i core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker Baggrund: Ridning er en udbredt sport i Danmark og forbindes ofte med overload skader. Overuse problematikker synes derfor at være en overset faktor i sporten. Litteraturen antyder dog, at rygproblematikker kan være et problem hos ryttere pga. overuse skader. Dette bakkes op af fagpersoner i ridesporten, og nedsat core stabilitet og asymmetrisk muskelaktivering ses ofte som et udbredt problem hos ryttere. Formål: Formålet med dette studie var at undersøge, om core stabilitet og tøjletræk kan være disponerende faktorer for ryttere med rygproblematikker, og om der er en sammenhæng mellem disse to faktorer. Metode og materiale: Studiet er udarbejdet som et multiple-casestudie med en beskrivende tilgang til problemstillingen og med udgangspunkt i kvantitative data. Der tages udgangspunkt i tre casepersoner. De blev testet via fem kliniske test for core stabilitet, og deres tøjletræk blev målt via apparatet Rein Tension Device. Ligeledes blev der indhentet data om tøjletræk ved måling af 11 testryttere uden rygproblematikker. Resultater: Alle tre casepersoner havde nedsat core stabilitet. Især i test 5 (leg lowering) afvigede de markant fra det ønskede tryk på 45 mm Hg. I gennemsnit havde caseperson 1 et tryk på 21,8 mm Hg, caseperson 2 havde et tryk på 31 mm Hg, og caseperson 3 havde et tryk på 28 mm Hg. Kun caseperson 1 havde en markant tøjletræks difference på op til 13,15 N. Caseperson 2 havde en max difference på 3,85 N og caseperson 3 havde en max difference på 1,95 N. 3

4 Konklusion: Nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk kan være en disponerende faktor for rygsmerter, hvis columna ikke kan opretholdes i neutralstilling. Med udgangspunkt i resultaterne af test for core stabilitet og måling af tøjletræk kan der ikke påvises en sammenhæng mellem nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker. Keywords: Casestudie, ridning, ryttere, core stabilitet, tøjletræk, ryg problematikker, asymmetri Antal ord: 319 4

5 Abstract Stability and Rein Tension on Horseback - A Case Study of Core Stability and Rein Tension in Equestrian Riders with Back Pain Background: Equestrian sport is a popular sport in Denmark and is often associated with overload injuries. Overuse injuries seems to be an overlooked factor in equestrian sport. However, the literature does indicate that back pain could be a problem among riders due to overuse injuries. This assumption is supported by practitioners in the equestrian sport, and core instability and asymmetric muscle activity are frequently known problems among riders. Objective: The purpose of this study was to investigate whether core stability and rein tension could be predisposing factors for back pain among riders, and to see if there is an association between these two factors. Method and material: The study is a multiple-case study with a descriptive approach based on quantitative data. Three case participants were examined for core stability using five clinical tests. The rein tension of the three participants was measured by the Rein Tension Device. There was also data collected about rein tension by measuring 11 riders without back pain. Results: Core instability was found in all of the case participants. In test 5 (leg lowering) all of the participants exhibited variations compared to the preferred pressure (45 mm Hg). The average pressure for case participant 1 was 21,8 mm Hg, case participant 2 had a pressure at 31 mm Hg, and for case participant 3 is was 28 mm Hg. Only case participant 1 had a significant difference in rein tension with the highest score at 13,15 N. Case participant 2 had a maximum difference at 3,85 N, and case participant 3 had a maximum difference at 1,95 N. 5

6 Conclusion: Core instability and asymmetric rein tension could be predisposing factors for back pain if the neutral position of the spine can not be maintained. Based on the results for the core stability tests and measurement of rein tension, there is no proven association between core instability and asymmetric rein tension among riders with back pain. Keywords: Case study, equestrian, riders, core stability, rein tension, back pain, asymmetry 6

7 Forord En stor tak til alle de ryttere, som har deltaget i dette projekt. Det havde ikke været muligt at udarbejde projektet uden jer. En stor tak til Claus Toftgaard som introducerede os til projektets problemstilling og var med fra start til at hjælpe os i gang, samt for spændende og lærerig indsigt i erfaringen med behandling af hest og rytter. Endnu en stor tak til Søs Fejerskov-Quist for lån af Rein Tension Device, hvilket gjorde det muligt at teste rytternes tøjletræk, samt for at lægge hus og deltagere til udøvelse af test. Ligeledes tak for stort arrangement og korrespondance gennem hele projektet. Tak til Lisbeth Pedersen og Nordgårdens Hestepension for lån af lokale og ridehus til udførsel af testene. Tak til Christina Kolter og Gl. Nøglegård for at skaffe ryttere til måling af tøjletræk og for lån af ridehus og rytterstue. Tak til Flemming Enoch for skriftlig vejledning i udførelsen af test for core stabilitet og for anskaffelse af litteratur på området. Tak til Menke Steenbergen for svar på spørgsmål vedrørende Rein Tension Device og brugen af dette. Tak til Henrik Palm Toft for lån af billeder. Til sidst skal der lyde en stor tak til vores familie for tålmodighed og hjælp under hele projektet. 7

8 Indholdsfortegnelse 1.Baggrund (Janni & Sisse) Formål (Janni & Sisse) Problemformulering (Janni & Sisse) Definitioner af betydningsbærende ord (Janni & Sisse) Forforståelse (Janni & Sisse) Teori Stabilitet (Sisse) Fysiske krav i ridning (Janni & Sisse) Trækarbejde (Janni) Core stabilitet og asymmetri (Janni & Sisse) Metode Design (Janni) Indsamling af baggrundsviden Litteratur søgning (Sisse) Interview (Janni) Materiale Udvælgelse af casepersoner (Janni) Beskrivelse af case personer (Sisse) Caseperson Caseperson Caseperson Dataindsamling (Janni & Sisse) Test af core stabilitet Måling af tøjletræk Etiske overvejelser (Sisse) Pilottests (Janni) Databearbejdning (Janni & Sisse) Resultater (Janni & Sisse er fælles ansvarlige for resultater)

9 5.1 Resultater af tøjletræk hos 11 ryttere Resultater for casepersoner Caseperson Caseperson Caseperson Diskussion (Janni & Sisse er fælles ansvarlige for al diskussion) Diskussion af metode Diskussion af materiale Diskussion af resultater Resultat testryttere Resultater casepersoner Konklusion (Janni & Sisse) Perspektivering (Janni & Sisse) Referenceliste Bilag 1 Transskriberet interview Bilag 2 Søgehistorie fra PubMed Bilag 3 Søgehistorie fra CINAHL Bilag 4 - Interviewguide Bilag 5 - Sværhedsgrader Bilag 6 - Testprotocol Bilag 7 Informationsbrev Bilag 8 - Samtykkeerklæring Bilag 9 Data på casepersoner Bilag 10 Eksempel på udregning af korrelation

10 1. Baggrund Antallet af sportsskader i Danmark er stigende i takt med at flere og flere dyrker sport regelmæssigt. Det anslås, at der opstår over sportsskader årligt, hvilket kræver behandling og efterfølgende genoptræning af sportsudøverne. Det er dog svært at få et overblik over det præcise antal sportsskader pr. år, da mange sportsudøvere ikke tager kontakt til sygehusvæsenet, hvor læge eller fysioterapeut er involveret (1). Ridning er en udbredt sport i Danmark, og Dansk Rideforbund er med sine medlemmer i 2013 det syvende største specialforbund under Danmarks Idrætsforbund (2). I 2009 blev der registreret 892 skadestuebesøg efter sportsulykker relateret til ridning (3). Antallet af registrerede skader kan dog tænkes at være endnu større, hvis statistikken også indeholdte oplysninger om henvendelse pga. smerteproblematikker hos andet sundhedsfagligt personale, som fx fysioterapeut. I ridesporten forbindes skader ofte med overload problematikker eller direkte traume, og overuse problematikker synes at være en overset faktor i den videnskabelige litteratur. Dog undersøgte et svensk retrospektivt tværsnitsstudie fra 2010 af Ekberg et al. (4) forekomsten af skader hos 357 ryttere gennem et år. Studiet viste, at ud af den samlede forekomst af skader (26,6 %) blev 42 % af disse rapporteret som følger af overuse problematikker. En tredjedel af disse skader blev rapporteret som værende i ryg regionen. Endvidere beskrives der i et review af Pugh & Bolin (5) mulige farezoner for overuse skader hos ryttere. Her lægges bl.a. vægt på lænd og bækken som nogle af de mest udsatte områder, samt problematikker med muskel ubalance mellem hø. (højre) og ve. (venstre) side af truncus med muskuloskeletale smerter som følge. Lændesmerter kategoriseres her som en typisk gene hos ryttere, og at disse kan forårsage uhensigtsmæssige kompensationsmønstre, der vil påvirke ridepræstationen. Asymmetri hos ryttere er også blevet påvist i et studie af Hobbs et al. (6), hvor man bl.a. undersøgte lateral flexion af columna, højde af skulder og pelvis samt generel holdning af 127 ryttere. Man sammenlignede disse parametre med, hvor mange år rytterne havde redet og deres konkurrence niveau. Studiet påviste en sammenhæng mellem antal års ridning og asymmetri af muskelmasse omkring columna, samt højde af skulder og pelvis hos rytterne. 10

11 Studiet indikerer ligeledes, at ryttere på et højt rideniveau er mere disponeret for at udvikle asymmetrisk holdning og muskelmasse, hvilket kan forårsage potentielle rygsmerter. Human og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard har mere end 10 års erfaring med behandling af ryttere og heste. Han udtaler i et interview til forfatterne af dette studie (se bilag 1), at nogle af de største problemer han ser hos ryttere, er manglende balance og instabilitet på hesten. Derudover oplever han ofte, at ryttere har nedsat core stabilitet, asymmetri i aktiviteten af hø. og ve. side af kroppen samt ulige vægtfordeling på hesten. Dette anses som vigtige faktorer, der ikke kun spiller ind på rytterens helbred, men som Claus Toftgaard også vurderer at have en stor påvirkning på hestens bevægeapparat. Asymmetrisk arbejde kan hænge sammen med årsagen til rygsmerter (7), samt have negativ indvirkning på core stabiliteten. Dette påvises fx i et tværsnitsstudie af Van Dillen et al. (8) med 80 deltagere, som dyrkede enten symmetrisk eller asymmetrisk sport. Nedsat core stabilitet er også påvist at hænge sammen med forekomsten af rygsmerter. Bl.a. viste et kvasi eksperimentelt studie af Hides et al. (9) en sammenhæng mellem evnen til at aktivere m. transversus abdominis og low back pain (LBP) hos 43 australske elite fodboldspillere. I ridesporten kan en kombination af disse faktorer muligvis være medvirkende til muskuloskeletale smerter, som fx i columna, da rytteren konstant udsættes for en bevægelig understøttelsesflade samt et vekselvist og dynamisk tøjletræk fra hesten (10). Dog er der endnu ikke noget evidens for sammenhængen mellem core stabilitet og tøjletræk hos ryttere, som kan bakke denne teori op. Human og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard er dog ikke i tvivl om, at disse to faktorer påvirker hinanden og udtaler, at jo mere instabil rytteren er, jo mere vil man balancere på tøjlen (se bilag 1). Han mener, at et asymmetrisk tøjletræk i høj grad kan være årsag til skader hos rytter, bl.a. pga. rotationskomponenten, som kan forårsage asymmetrisk muskeltonus igennem hele kroppen. Pga. begrænset litteratur på området om rygproblematikker i ridesporten, vurderes det, at der er behov for mere videnskabelig forskning i forhold til påvirkningen af core stabilitet og tøjletræk hos ryttere. 11

12 1.1 Formål Formålet med dette studie er at sætte fokus på rytterens forudsætninger for opretholdelse af korrekt opstilling, samt det tøjletræk rytteren udsættes for i ridesporten. Dette er med henblik på at belyse, om core stabilitet og tøjletræk kan være disponerende faktorer for rygproblematikker hos ryttere. Vi vil derfor undersøge core stabilitet og tøjletræk hos tre ryttere med rygproblematikker for at vurdere, om der kan være en sammenhæng mellem disse to faktorer. Til at undersøge core stabiliteten vil vi anvende fem forskellige kliniske test, for at belyse rytterens evne til at opretholde neutral stilling af lumbal columna i forskellige udgangsstillinger. For at måle det tøjletræk, som rytteren udsættes for i ridningen, vil vi anvende et Rein Tension Device til indhentning af data om trækfordelingen i højre og venstre tøjle. Casestudiets formål er at indsamle data og beskrive praksis for at vurdere om der, på baggrund af disse resultater, kan lægges op til et større og mere uddybende studie og på sigt være med til at skabe mere evidens på området. 1.2 Problemformulering Hvilken sammenhæng er der mellem core stabilitet og tøjletræk hos ryttere med rygproblematikker, og hvordan påvirker disse to komponenter rytternes problematik? 1.3 Definitioner af betydningsbærende ord Core stabilitet Core stabilitet skal i dette projekt forstås som evnen til at opretholde neutral stillingen af columna via korrekt koordinering mellem muskulatur, ligamenter og nervesystemet. Neutral stilling er blevet defineret med udgangspunkt i M.M. Panjabis teori, og er den position, hvor der er mindst mulig stress på de interne strukturer i columna samt en optimal muskelaktivitet for opretholdelse af denne position (11). Core stabilitet er i dette studie blevet testet via fem test for lumbal neuromotorisk kontrol. 12

13 Tøjletræk Tøjletræk skal forstås som det træk, der er mellem rytterens hånd og hesten via tøjler, som fastsættes på et bid i hestens mund. Tøjletrækket defineres i dette studie via Rein Tension Device, som måler det aktuelle træk mellem bid og tøjle (12). Tøjletrækket mellem hest og rytter Ryttere Ryttere skal i dette studie forstås som sportsudøvere i ridesporten. Ridesporten indeholder forskellige discipliner som fx dressur, spring og military. Dressur er en konkurrenceform, hvor hestens lydighed, smidighed i bevægelserne, fysik og evner bedømmes, ligesom rytterens opstilling og samarbejde med hesten vurderes af dommerne. Spring er ridning på en bane med op til 18 spring, som max må være 160 cm høje og 220 cm brede. Ekvipagen får fejl, hvis hesten river en bom ned eller stopper foran et spring. Military består af tre deldiscipliner; dressur, spring og terrænspringning. Det kaldes også for ridesportens triatlon. I terrænspringning skal hest og rytter gennemføre en terrænbane med faste forhindringer på tid (13). Rygproblematikker Rygproblematikker i dette studie er blevet defineret som mekaniske smerter fra strukturerne i og omkring columna, der er påvirket af stillinger og bevægelser (14). 13

14 1.4 Forforståelse Vi har den forståelse, at rygproblematikker hos ryttere kan skyldes nedsat core stabilitet og asymmetrisk muskelarbejde pga. ridningens fysiske krav. Denne forforståelse udspringer af mange års erfaring som aktive ryttere sammenholdt med vores faglige viden som fysioterapeuter. Vi har en forventning om, at der vil være en sammenhæng imellem nedsat core stabilitet og asymmetrisk tøjletræk hos vores casepersoner. 14

15 2. Teori I det følgende afsnit gennemgås relevant teori, som baggrundsviden for projektets problemstilling. 2.1 Stabilitet Rygsmerter er et generelt udbredt problem, som ofte kædes sammen med klinisk instabilitet af columna (15). Instabilitet af columna er blevet defineret af M. M. Panjabi som: Clinical instability is defined as a significant decrease in the capacity of the stabilizing system of the spine to maintain the intervertebral neutral zones within the physiological limits so that there is no neurological dysfunction, no major deformity, and no incapacitating pain. page 394 (11). Det vil sige, at stabilitet derimod kan ses som den optimale ledfunktion, hvor der er balance mellem leddets stabiliserende og mobiliserende faktorer. (14) Panjabi har udarbejdet en teoretisk model, som definerer hvordan columna stabiliseres og opretholdes under fysiologisk belastning. Denne model kaldes stabilitetsmodellen. Modellen tager udgangspunkt i det, han kalder neutralzonen, som er det bevægeudslag, hvor der ingen eller minimal modstand fra de passive strukturer er. I denne model arbejdes der også med begrebet neutral stilling. Neutral stilling defineres som den position af columna, hvor der er minimal stress på de interne og muskulære strukturer (11,16). Panjabis stabilitetsmodel skabes af interaktionen mellem tre komponenter: det passive system, det aktive system og det neurale kontrolsystem. Se figur 1. Kontrolsystem Passivt system Aktivt system Figur 1. Panjas stabiliets model 15

16 Det passive system Det passive system i columna består af vertebrae, facetled, discus, anteriore og posteriore ligamenter (16). Det aktive system Det aktive system består af muskler og sener. Dette kan opdeles i to undergrupper: de lokale og globale muskler. De lokale er stabiliserende muskler, såsom de profunde dele af mm. multifidi, posterior del af m. psoas og m. transversus abdominis. De er bedst egnet til at skabe den profunde stabilitet i columna og neutralzonen. De globale er kontrollerende muskler som aktiveres for at kontrollere bevægeudslaget. Dette er fx m. oliquus internus og externus samt de superficielle dele af mm. multifidi (14). Neurale kontrolsystem Det neurale kontrolsystem sender og modtager konstant signaler til og fra det passive og aktive system, og dets opgave er at overvåge og styre disse to systemer med den rette mængde input og output (16). Panjabis hypotese er, at disse tre systemer tilsammen er med til at opretholde leddets stabilitet. Hvis der er en dysfunktion i det ene system, og de to andre systemer ikke er i stand til at kompensere for dette, kan det føre til instabilitet af leddet og i nogle tilfælde smerter og patologi (14). 16

17 2.2 Fysiske krav i ridning I ridning udfordres rytteren på flere forskellige fysiske parametre, som bl.a. stabilitet, balance og mobilitet (10). På hesten har rytteren en konstant bevægende understøttelsesflade, og dette giver forskellige bevægelser i hesteryggen og hos rytteren. Disse bevægelser forandres for skridt, trav og galop, da hver gangart har hver sin forskellige rytme af hovenes placering i underlaget, også kaldet takt. Dette udfordrer rytterens balance og stabilitet, da takterne stiller forskellige krav til mobiliteten af columna og pelvis. Columna bevæges i alle retninger i ridning (flexion, ekstension, lateral flexion samt rotation) samtidig med, at der sker et anteriort og posteriort tilt af pelvis (10). Rytterens korrekte opstilling I ridning kaldes den korrekte opstilling for ryttere det lodrette sæde. Dette betyder, at man skal kunne trække en lodret linie fra øreflippen, gennem skulderen, hofteleddet og til ankelleddet (10). Her er kroppen i balance, da pelvis er i midterstilling, og columna kan balancere oprejst med sine naturlige krumninger. Kroppen er fleksibel og stabil med jævn belastning i sener og led med en tilpas muskelaktivitet. Scapula skal være let retraheret, så skuldrene får en god og stabil udgangsposition for arme og hænder til bevægelse af tøjlerne. Hofte, knæ og ankler skal være let flekteret samt en anelse Rytterens korrekte opstilling udadrotation af hofterne (10). Opstillingen skal ses som en ideel udgangsposition for ridningens funktionelle krav, og i denne opstilling kan rytteren sidde midt på hesten med lige meget vægt på begge sædeben (10). 17

18 Muskelaktivitet i ridning Ridning stiller også krav til det muskulære arbejde. I et casestudie af Terada et al. (17) viste EMG måling af 12 forskellige overkropsmuskler hos 6 ryttere, at der primært var muskelaktivitet i m. rectus abdominis, m. trapezius descendes og horizontale, m. deltoideus medialis, m. flexor carpi radialis, m. biceps brachii og m. triceps brachii. Artiklen nævner, at muskelarbejdet i ridning er mere fokuseret på stabilisering og kontrol af rytterens opstilling end på at udvikle kraft, og at der således primært foregår statisk arbejde i muskulaturen. I et andet casestudie af K. Terada (18) sammenlignede man tre nybegyndere med tre øvede ryttere. I dette studie blev der påvist en muskelaktivering af m. rectus abdominis, m. erector spinae og m. adductor magnus. Der blev derudover påvist en forskel i aktiveringen af m. adductor magnus mellem rytterne. De øvede ryttere havde en mindre muskelaktivering end nybegynderne. Artiklen indikerer, at evnen til at opretholde korrekt opstilling kan afhænge af erfaringen med ridning. 2.3 Trækarbejde I arbejde med træk foran kroppen påvirkes byrden af begrebet reaktionskraft. I Newtons tredje lov beskrives reaktionskraft, som den modsatrettede kraft der opstår, når der er kontakt mellem to legemer (7). Denne kraft kan måles i Newton (N) og definere hvilken belastning, en person udsættes for, fx i trækarbejde. For at forstå belastningens mængde, kan Newton omregnes til kg. For at gøre dette skal man kende tyngdeaccelerationen på det sted, man befinder sig. Dette kan forklares med Newtons anden lov, som siger, at et legeme, der påvirkes af en resulterende kraft, vil accelerere i samme retning, som den resulterende kraft (7). På jorden vil et legeme altså være påvirket af tyngdekraftens træk i legemet. Dette kan forklares med formlen: w (vægten) = m (masse) x g (tyngdeacceleration) På jorden defineres tyngdeaccelerationen som 9,82 m/s 2. Det vil sige, at sammenhængen mellem N og kg kan forklares med formlen: N = kg x 9,82 m/s 2 18

19 Til omregning fra N til kg anvendes formlen: Kg = N / 9,82 m/s 2 Det vil sige, at en belastning på 10 N svarer til ca. 1 kg. (7). I trækarbejde kan reaktionskraften være med til at skabe et flexionsmoment af columna, og tyngdekræften kan samtidig være med til at skabe en kompression samt forskydning i columna (7). Det kan muligvis påvirke neutral stillingen af columna og ved længerevarende arbejde forårsage smerter. Asymmetrisk arbejde Asymmetrisk arbejde omkring columna kan øge risikoen for udviklingen af lændesmerter. Asymmetrisk arbejde kan forstås som en aktiveringen af den ene side af muskulaturen, fx ved rotation eller lateral flexion. Den asymmetriske belastning øges især hvis columna både flekteres og roteres samtidig, og stiger i grad med størrelsen af flexion, rotation samt varighed (7). I ridning arbejder rytteren med et konstant træk foran kroppen via tøjlerne. Hvis trækket er større end rytteren kan modstå, vil flexionsmomentet opstå og medføre en øget belastning af columna. Denne belastning kan yderligere øges, hvis rytteren har et asymmetrisk tøjletræk og columna derved både arbejder i flexion og rotation samtidig. 2.4 Core stabilitet og asymmetri En tværsnitsundersøgelse af van Dillen et al. (8) undersøgte forskellen på truncus stabilitet hos 80 deltagere med LBP, hvor 30 af deltagerne deltog i asymmetriske fritidsaktiviteter og 50 i symmetriske. Studiet indikerer, at deltagerne med asymmetrisk fritidsaktivitet havde nedsat truncus stabilitet i forhold til gruppen med symmetrisk aktivitet. Det asymmetriske arbejde omkring columna kan altså have en negativ indflydelse på core stabiliteten. Dette kan muligvis forklares ved de risici, som asymmetrisk arbejde har på columnas stilling (7), hvilket påvirker det stabiliserende system og bevirker, at columna udsættes for arbejde uden for neutralzonen (11). 19

20 Et andet tværsnitsstudie af MD. Bussey (19) med 60 kvindelige raske atleter undersøgte forekomsten af asymmetri omkring pelvis i unilaterale sportsgrene. Deltagerne blev ligeligt fordelt i tre grupper: en gruppe atleter med unilateral sport, en gruppe atleter med bilateral sport og en kontrolgruppe. Studiet viste, at der var en signifikant større forekomst af asymmetri omkring pelvis hos atleterne med unilateral sport end hos de to andre grupper. I ridning kan rytteren blive udsat for asymmetrisk arbejde via tøjletrækket mellem hest og rytter. Hvis rytterens core stabilitet ikke kan holde columna i neutral stilling på grund af ydre faktorer så som tøjletræk og hestens bevægelser, kan strukturerne omkring columna blive belastet og på sigt medføre instabilitet og i nogle tilfælde smerter og patologi. 20

21 3. Metode I det følgende afsnit gennemgås metoden til udarbejdelse af projektet. Der vil her blive beskrevet, hvordan der er blevet indsamlet baggrundsviden og data til studiet, samt foreligge en beskrivelse af det anvendte materiale og de etiske overvejelser, der har været undervejs. 3.1 Design Projektet tager udgangspunkt i den naturvidenskabelige tradition med en beskrivende tilgang til problemstillingen og med udgangspunkt i kvantitative data (20). Studiedesignet er valgt på baggrund af ønsket om en neutral og objektiv beskrivelse af rytternes muskuloskeletale problemstillinger. Projektet er udarbejdet som et multiple-case studie med indlejret design ud fra Robert K. Yin s definition af casestudier (20, s. 202), da der tages udgangspunkt i tre forskellige cases, som undersøges på to forskellige parametre. Casestudiet er valgt på baggrund af begrænset eksisterende data og videnskabelige studier på området omkring rytters core stabilitet og tøjletræk. Metoden danner baggrund for ønsket om en mere dybdegående forståelse af sammenhæng på området, og projektet skal ses som en forundersøgelse, der kan lægge op til en større videnskabelig undersøgelse på sigt (20). 3.2 Indsamling af baggrundsviden Litteratur søgning Der er blevet anvendt forskellige søgemetoder til indhentning af videnskabelig litteratur i projektet. Der er foretaget systematisk litteratursøgning via databaserne PubMed, CINAHL, PEDro samt foretaget kaskadesøgning i referencelister i relevante artikler (21). Der er også foretaget søgning direkte på bestemte forfattere, samt lavet en bred baggrundssøgning via Google og Google Scholar på nettet. Litteratur søgningerne er foretaget i perioden maj 2014 til ultimo december

22 Derudover er der indhentet videnskabelige artikler via skriftlig kontakt med Flemming Enoch (Specialist fysioterapeut i idræt og muskuloskeletal fysioterapi) og Janne Winther Christensen (forsker hos Institut for Husdyrvidenskab - Adfærd og Stressbiologi på Aarhus Universitet), da de er specialister på deres område og kunne supplere med artikler, der ikke var publiceret på databaserne. Systematisk litteratursøgning Ved systematisk søgning til indsamling af litteratur blev der udarbejdet en søgematrix med alle relevante ord ved hjælp af søgeredskabet PICO, som dækker over begreberne Patient, Intervention, Comparison og Outcome (22). Se tabel 1. Der er blevet anvendt operatorer som OR og AND for at specificere søgningen ved en kombination af flere ord i søgestrengen. Ligeledes blev der anvendt MeSH-termer, hvor det var muligt, for at præcisere søgningerne (22). Tabel 1. PICO med søgeord. P I C O Horse riders Equestrian athletes Horseback riders Athletes (MeSH) Sport (MeSH) Core Stability Core stabilization Lumbal motor control Trunck muscle stabilization Trunck muscle stability Transversus Asymmetric work Asymmetric sport Rein tension Back pain Low back pain Back problematic Spinal instability Injury Injuries Overuse injury Der blev søgt på følgende kombination af søgeord: horseback riders OR equestrian athletes OR riders AND core stability OR core stabilization OR trunk muscle stability OR lumbar motor control OR transversus AND rein tension AND low back pain OR spinal instability OR back pain. Dette gav nul hits i alle de anvendte søgedatabaser (PubMed, CINAHL, PEDro). 22

23 Da det ikke var muligt at finde artikler, der undersøgte samme problemstilling som i dette studie, og var det nødvendigt at opdele den systematiske søgning i forskellige genre. Ved en kombination af equestrian athletes AND overuse injuries OR injury gav det 11 hits i PubMed, et hit i Cinahl og nul hits i PEDro. To artikler blev udvalgt og gennemlæst, det ene var et retrospektivt tværsnitsstudie, og det andet var et review: - Injury Rates and Risk-Factors Associated with Eventing: A total Cohort Study of Enjury Events among Adult Swedish Eventing Athletes. Af Ekberg J et al. (4). - Overuse Injuries in Equestrian Athletes. Af Pugh TJ, Bolin D (5). En kombination af søgeorderne: horseback riders OR equestrian athletes OR riders AND low back pain OR spinal instability OR back pain gav 13 hits i PubMed og fire i Cinahl. Efter gennemlæsning af abstracts blev der udvalgt tre relevante artikler, dog var to af artiklerne på tysk. En artikel blev udvalgt som relevant: - Posture, Flexibility and Grip Strength in Horse Riders. Af Hobbs et al. (6). Ved at kombinere søgeorderne horseback riders OR equestrian athletes OR riders AND rein tension gav det tre hits i PubMed og nul i Cinahl. Ingen af de tre artikler blev vurderet relevante, da de omhandlede hestens helbred. For at få flere relevante artikler blev søgningen udvidet til at omhandle sportsatleter generelt, og der blev søgt på kombinationen: "Athletes"[Mesh] OR "Sports Medicine"[Mesh] OR "Sports"[Mesh] AND core stability OR core stabilization OR trunk muscle stability OR lumbar motor control OR transversus AND low back pain OR spinal instability OR back pain. Det gav 49 hits i PubMed og 15 i CINAHL. En kombination af athletes AND core stability gav 5 hits i PEDro. Ti artikler blev udvalgt til gennemlæsning af abstracts, og to artikler blev udvalgt som relevante, et kvasi eksperimentalt studie og et systematisk review: -A magnetic Resonance Imaging Investigation of the Transversus Abdominis Muscle During Drawing-in of the Abdominal Wall in Elite Australian Football League Players with and without Low Back Pain. Af Hides et al. (9). 23

24 - Core Stability Exercises for Low Back Pain in Athletes: A Systematic Review of the Literature. Af Stuber et al. (23). Der blev ligeledes søgt på kombinationen: Sport AND asymmetry OR asymmetric work OR asymmetric sport AND low back pain OR back pain. Det gav 49 hits i PubMed og 8 i Cinahl, og nul hits i PEDro. Efter gennemlæsning af overskrifter og abstracts, blev to tværsnitsstudier udvalgt: -Does the Demand for Asymmetric Functional Lower Body Postures in Lateral Sports Relate to Structural Asymmetry of the Pelvis? Af Bussey MD (19). -Trunk Rotation-Related Impairments in People with Low Back Pain who Participated in 2 Different Types of Leisure Activities: A Secondary Analysis. Af Van Dillen et al. (8). Søgehistorie fra PubMed kan ses i bilag 2, og fra søgehistorie fra CINAHL se bilag 3. Alle de anvendte studier er blevet læst og kritisk gennemgået med udgangspunkt i CASPtjeklisterne (24) Interview Via et interview med human og dyrefysioterapeut Claus Toftgaard blev der indsamlet baggrundsviden for at få en fagpersons perspektiv på projektets problemstilling. Inden interviewet blev der udarbejdet en interviewguide for at angive emner og rækkefølge (For interviewguide se bilag 4). Det blev udført som et semistruktureret interview med plads til afvigelser fra interviewguiden undervejs (25). Interviewet er efterfølgende blevet transskriberet (se bilag 1). 24

25 4. Materiale I det følgende afsnit beskrives de udvalgte casepersoner i studiet samt de metoder, der er blevet anvendt til dataindsamling. 4.1 Udvælgelse af casepersoner Casepersonerne i projekt blev udvalgt ud fra en pragmatisk tilgang blandt frivillige ryttere, som blev fundet via annoncer på facebook i relevante rytterfora. Denne metode blev anvendt for at ramme en så stor gruppe af relevante ryttere som mulig. Elleve ryttere henvendte sig på baggrund af annoncerne. Tre casepersoner blev udvalgt ud fra kriterierne: Inklusion Opleve daglige rygsmerter Ride mere end 10 timer ugentligt Være konkurrencerytter Eksklusion Ikke have et diagnosticeret handicap Rygsmerter må ikke være som følge af traume Inklusionskriteriet om rygsmerter blev defineret med udgangspunkt i ønsket om at belyse en hyppig forekommende problematik hos ryttere. Der blev valgt et minimumskrav på 10 ridetimer ugentligt for at undersøge problematikken hos ryttere, som rider flere heste dagligt. Der blev ligeledes defineret et krav om at være konkurrencerytter, da dette stiller krav til den fysiske præstation og kan give udfordringer i forhold til restitution pga. rygproblematikker. Rytternes konkurrenceniveau blev defineret ud fra Dansk Rideforbunds sværhedsgrader, hvilket forefindes i fælles reglementet (se bilag 5). 25

26 Eksklusionskriterierne blev sat for at udelukke, at rygsmerter hos rytterne kunne være forårsaget af andre faktorer end de undersøgte parametre i dette studie. 4.2 Beskrivelse af case personer Caseperson 1 Caseperson 1 er en kvinde på 20 år. Hun er 183 cm høj, vejer 73 kg og er højrehåndet. Case person 1 lider dagligt af uspecifikke rygsmerter, især i lænden. Hun har gået til behandling hos kiropraktor og er blevet manipuleret i hele columna. Hun har ikke været udsat for traume el. lign. Caseperson 1 har redet i 18 år, og rider gennemsnitligt 30 timer om ugen i disciplinen dressur. Caseperson 1 konkurrerer 6-10 gange årligt i dressur i en sværhedsgrad 5. Arbejder til dagligt som beriderelev Caseperson 2 Caseperson 2 er en kvinde på 38 år. Hun er 165 cm høj, vejer 58 kg og er højrehåndet. Caseperson 2 oplever dagligt lændesmerter, især efter arbejdsbelastninger eller ved lang tid i samme stilling siddende el. stående. Hun har det bedst, når ryggen bliver holdt igang. Caseperson 2 har gået til behandling hos fysioterapeut og fået konstateret nedsat muskelstyrke omkring columna. Hun er behandlet med træningsterapi og manipulation. Hun har ikke været udsat for traume el. lign. Caseperson 2 har redet i 28 år, og rider gennemsnitligt 14 timer om ugen i disciplinerne dressur, spring og military. Caseperson 2 konkurrerer op til 2 gange månedligt i sværhedsgrad 3 (dressur), 0 (spring) og 2 (military). Arbejder til dagligt som heste- og staldpasser. 26

27 4.2.3 Caseperson 3 Caseperson 3 er en 21 årig kvinde. Hun er 176 cm høj, vejer 66,8 kg og er højrehåndet. Caseperson 3 lider af uspecifikke lændesmerter, især først på dagen. Hun er ikke behandlet for rygproblematikken. Hun har ikke været udsat for traume el. lign. Caseperson 3 har redet i 15 år, og rider gennemsnitlig 15 timer om ugen i disciplinerne spring og dressur. Caseperson 3 konkurrerer ca. hver anden weekend i spring i sværhedsgrad 2 og 3. Har sit eget rengøringsfirma samt tager heste i ridning. 27

28 4.3 Dataindsamling For at belyse projektets problemstilling er casepersonerne blevet testet på to forskellige parametre: Måling af core stabilitet via 5 forskellige kliniske tests Måling af tøjletræk via Rein Tension Device De to målemetoder gennemgås i de følgende afsnit Test af core stabilitet For at undersøge rytternes core stabilitet blev der anvendt et testbatteri på fem forskellige kliniske tests. I en videnskabelig artikel af Flemming Enoch et al. (26) vurderes disse tests til at have en god reliabilitet, da alle fem test har en interclass korrelation over 0,93. Validiteten af testene undersøges ikke i dette studie, og det har ikke været muligt at finde en samlet validitetsvurdering af disse fem test. Med udgangspunkt i teoriafsnittet vurderes det, at testene kan anvendes til vurdering af core stabilitet. For at sikre korrekt udførsel af testene, og for at højne kvaliteten af dette projekt, blev der modtaget skriftlig vejledning i udførsel af de fem tests fra fysioterapeut Flemming Enoch. For at sikre at testene blev udført ens hver gang, blev der udarbejdet en testprotokol (se bilag 6), og samme undersøger udførte testene for hver caseperson. I det næste afsnit følger en kort beskrivelse af de fem test for core stabilitet. Udførsel af testene krævede følgende udstyr: Et laservaterpas Tape med cm afmærkning Et målebånd En biopressure feedback unit Et laservaterpas Et goniometer En biopressure feedback unit 28

29 Test 1. Repositioning (RPS) I denne test måles, hvor præcist patienten (pt.) siddende kan vende tilbage til neutral stilling i lumbal columna efter aktivt at have bevæget pelvis anteriort og posteriort. Dette måles ved, at 5 cm tape med cm markering placeres på pt. s lænd med 0 cm markering ud for S1. Et laservaterpas placeres, så laser linien er præcist ud for 0 cm markeringen. Udførsel: Pt. er siddende på briksen med fødderne fri fra underlaget, og undersøgeren guider pt. til at placere lænden i neutral position. Der sættes tape på patientens lænd til aflæsning af resultat af test 1 (26.) Pt. instrueres i at huske denne position, og herefter bevæges pelvis to gange fra maksimalt anterior tilt til maksimalt posterior tilt, for derefter at vende tilbage til neutral stilling. Der aflæses på tapen, hvor mange cm pt. afviger i forhold til laservaterpassets linie efter bevægelsen er udført. Test 2. Sitting forward lean (SFL) I denne test måles, hvor meget bevægelse der sker i lænden ved udførsel af en siddende foroverbøjning af overkroppen. Dette måles ved, at undersøgeren placerer pt. s lænd i neutral stilling og markerer med en tusch et punkt ud for S1 samt et punkt 10 cm cranielt for dette. Udførsel: Pt. er siddende oprejst med 90 gr. i hofte og knæ, hænderne hvilende på lårene og fødderne understøttet. Der måles med et målebånd mellem de to punkter på patientens lænd i test 2 (26.) Pt. s instrueres i at holde lænden i neutral stilling, mens overkroppen bevæges frem til en hofteflexion på 120 gr. (eller til den tilgængelige ROM), og derefter tilbage i neutral position med hjælp fra undersøgeren. 29

30 Efter en grundig instruktion bedes pt. lave 5 gentagelser af foroverbøjning, hvor der for hver foroverbøjning laves en måling af afstanden i mellem de to markerede punkter på lænden. Afstanden mellem punkterne måles med et målebånd. Test 3. Sitting knee extension (SKE) Denne test måler, hvor meget bevægelse der sker i lumbal columna ved en siddende knæ extension. Dette måles ved at placere 5 cm tape på pt. s lænd ud for S1 og laser vaterpassets linie placeres ud for 0 cm markeringen. Udførsel: Udgangsstillingen er den samme som i test 1 (RPS). Udgangsstilling for test 3. (26.) Pt. placeres i neutral stilling af lænden og instrueres i at holde positionen, mens der laves en knæ extension (dog max til -10 gr. extension). Indledningsvis er bevægelsen guidet af undersøgeren. Efter grundig instruktion bedes pt. udfører 5 gentagelser af knæ extension med hvert ben. Ved hver bevægelse i extension aflæses bevægelsen i lumbal columna i cm fra laservaterpassets linie. De næste to tests udføres med pt. rygliggende: Test 4. Bent knee fall out (BKFO) I denne test måles, hvor meget bevægelse der sker omkring pelvis ved en rygliggende udadrotation af hoften. Dette måles ved, at 5 cm tape placeres med 0 markering på SIAS (på det strakte ben), med retning lateralt mod underlaget. Laservaterpasset placeres ved siden af pt., så laseren rammer 0 markeringen med en vandret linie. 30

31 Udførsel: Pt. er rygliggende med den ene fod i underlaget og hofte og knæ flexteret. Det andet ben er strakt, og armene liggende ned langs kroppen. Undersøgeren sikre at lænden er i neutral stilling. Undersøgeren fikserer pelvis på det strakte ben med den ene hånd, og udadroterer den flexterede hofte til max 45 gr. med den anden Udgangsstilling for test 4 (26.) hånd. Herefter prøver pt. selv at udføre bevægelsen. Efter grundig instruktion udfører pt. selv 5 gentagelser af udadrotation i hoften med både hø. og ve. ben. Der måles for hver gang pt. er i udadrotation af hoften. Test 5. Leg lowering (LL) Denne test måler, hvor meget extension der sker i lumbal columna ved sænkning af begge ben fra flexteret hofte og knæ rygliggende. Dette måles ved at placere en Pressure Biofeedback Unit (PBU) under pt s lænd, og denne oppustes til 40 mm Hg. Udførsel: Pt. er rygliggende med 90 gr. flexion i hoften og fuld flexion af knæene. Armene ligger ned langs siden. Udgangsstilling for test 5 (26.) Pt. bedes om at presse lænden ned mod underlaget, så trykket øges til 45 mm Hg. Presset på de 45 mm Hg holdes, imens pt. sænker fødderne til lige over underlaget. I de første forsøg får pt. lov til at have visuel feedback fra PBS, for at give pt. en fornemmelse af det ønskede tryk. Efter grundig instruktion udføre pt. 5 gentagelser uden feedback, og trykket aflæses når fødderne er lige over underlaget for hver gentagelse. 31

32 Måling af tøjletræk Til måling af rytternes tøjletræk blev måleapparatet Rein Tension Device anvendt. Apparatet er udviklet af firmaet Centaur og kom på markedet i Rein Tension Device består af to sensorer, som placeres mellem bid og tøjle på hesten. Gennem en transmitter sendes der data til et specialdesignet computerprogram, hvilket gør det muligt at se liveoptagelse af målingen direkte på en computer. Data måles i Newton. Rein Tension Device fastgjort mellem bid og tøjler (12). Programmet viser grafer for minimum og maximum træk i tøjlerne samt forskel på hø. og ve. tøjle. Efter endt optagelse viser programmet data om gennemsnitligt træk på hø. og ve. tøjle, samt højeste og laveste træk på de to sider (12). Graf fra måling med Rein Tension Device. Da apparatet er udviklet for få år siden, er der ikke foretaget forskning om validiteten og reliabiliteten af måleapparatet. Et lignende apparat er dog blevet brugt i adskillige videnskabelige studier, som måleinstrument til at undersøge tøjletræk. Bl.a. undersøgte Christensen et al. (27) hvornår tøjletrækket bliver ubehageligt for hesten. De testede 15 ungheste ved at lokke dem til at strække hovedet frem ved forskellige tøjlelængde og tøjletræk. Studiet viste, at hestene foretrak et tøjletræk mellem 5,7 N og 10,2 N. 32

33 Til indsamling af data for casepersonerne, blev deres tøjletræk målt ved: 2 min. på hver volte 1 i trav 2 min. på hver volte i galop Krav til måling: Rytteren havde varmet hesten op inden start af målingerne Der skulle rides på et lige spor rundt på hovslaget 2 i hver gangart Der blev redet med sædvanlig optømning i form af bid Indsamling af data om tøjletræk Til at underbygge de indsamlede data af tøjletræk hos casepersonerne, blev der udført et forsøg med måling af tøjletræk hos en større gruppe ryttere uden rygproblematikker. Via en kontakt i ridesporten blev 11 frivillige ryttere samlet til måling af tøjletræk. Rytterne blev målt ved: 1 min. på hver volte i skridt 1. min. på hver volte i trav 1. min. på hver volte i galop Test rytterne fik stillet samme krav som casepersonerne i forhold til opvarmning, normal optømning og rideretning under målingen. Det eneste eksklusionskriterie for test rytterne var, at de ingen rygproblematik havde, da formålet var at indsamle data om tøjletræk hos en bred målgruppe. 1 Volte betegner den retning der rides, hvor den indvendige side er bestemmende for om det er højre eller venstre. 2 Hovslag er det lige spor hesten går på langs ridebanens kant. 33

34 4.4 Etiske overvejelser De etiske overvejelser i studiet er taget med udgangspunkt i Helsinki deklarationen (28). Alle casepersoner fik på forhånd et informationsbrev tilsendt med oplysninger om projektets formål og plan, samt en beskrivelse af testene for core stabilitet og måling af tøjletræk (se bilag 7). Casepersonerne blev gjort opmærksomme på, at tætsiddende tøj ville være påkrævet i testene for core stabilitet, og at de endelige resultater for studiet vil blive offentliggjort. Alle casepersonerne blev bedt om at læse informationsbrevet grundigt igennem, inden de sagde endeligt ja til deltagelse i studiet. Test rytterne, som kun deltog i måling af tøjletræk, modtog på testdagen mundtlig information om projektet, og fik herefter udleveret et informationsbrev på skrift. På testdagene underskrev alle de deltagende ryttere et informeret samtykke, som tog udgangspunkt i samtykkeerklæringen fra Det Videnskabsetiske Komité (29), hvor de godkendte følgende udtalelser: Jeg har fået skriftlig og mundtlig information, og jeg ved nok om formål, metode, fordele og ulemper til at sige ja til at deltage. Jeg ved, at det er frivilligt at deltage, og at jeg altid kan trække mit samtykke tilbage. Jeg giver samtykke til at deltage i forskningsprojektet, og jeg har fået en kopi af dette samtykkeark samt en kopi af det skriftlige deltagerinformation om projektet til eget brug. Ligeledes blev der i samtykket underskrevet en erklæring fra udførerne på, at forsøgspersonen havde modtaget mundtlig og skriftlig information om forsøget, og at der blev givet tilstrækkelig information til, at der kunne træffes beslutning om deltagelse i forsøget (se bilag 8). Alle deltagere i studiet er blevet anonymiseret, og data som kan føres tilbage til personerne er blevet destrueret efter projektet afslutning. De indsamlede data er blevet oplyst til den enkelte deltager, og alle casepersoner er blevet tilbudt råd og vejledning omkring træningsøvelser i forhold til deres problematik. 34

35 4.5 Pilottests Inden de endelige test blev udført til resultatindsamling, blev der afviklet pilottests for core stabilitet samt måling af tøjletrækket. Dette var for at afprøve testmetoderne, så risikoen for bias blev mindsket og for at sikre at testprotokollen ikke indeholdte fejl. Dette viste, at erfaring med udførelsen af testene for core stabilitet var en vigtig faktor for at opnå reliable resultater. Derudover gav pilottestene et indblik i det tidsmæssige aspekt ved udførelsen af disse, således at tidsprogrammet for casepersonerne og testrytterne blev udarbejdet hensigtsmæssigt. 4.6 Databearbejdning Alle data i projektet er angivet på ratioskala, da der anvendes en sand nulværdi i de indsamlede data (21). Til bearbejdning af resultaterne i projektet er der anvendt beskrivende statistik via beregninger af differencer og middelværdier i Microsoft Excel ark. Pga. få deltagere i projektet var det ikke muligt at anvende mere uddybende og avanceret statistiske beregninger, som fx udregning af korrelation ved Spearmans Rho (30). 35

36 5. Resultater I det følgende afsnit beskrives resultaterne af de indhentede data fra testrytterne og casepersonerne i dette studie. De vigtigste resultater er blevet fremhævet og beskrevet. For alle indhentede data for casepersonerne se bilag Resultater af tøjletræk hos 11 ryttere De 11 ryttere i undersøgelsen af tøjletræk var alle kvinder med en gennemsnitsalder på 26,5 år. Gennemsnitsværdien for højde og vægt var 169 cm og 63,9 kg. Gennemsnittet for ugentlige ridetimer og års erfaring var henholdsvis 4,9 timer og 16,5 år. Deltagerne bestod af tre dressurryttere, seks springryttere og to militaryryttere, der red fra sværhedsgrad 0 til 4. Ti ud af elleve ryttere var hø. håndet. Undersøgelsen vidste et gennemsnitligt tøjletræk på 5,24 newton (N) i skridt, 8,96 N i trav og 15,85 i galop. Der vidste sig at være en forskel i tøjletrækket på hø. og ve. tøjle i alle 3 gangarter (se figur 2). Der var størst træk på hø. tøjle i alle tre gangarter. Figur 2. Gennemsnitlig ve. og hø. tøjletræk i de 3 gangarter. 20 Mean for tøjletræk 18,4 Newton ,3 6,1 7,4 10,5 13,3 0 Mean Mean skridt ve. skridt tøjle hø. tøjle Mean trav ve. tøjle Mean trav hø. tøjle Mean galop ve. tøjle Mean galop hø. tøjle Forskellen i tøjletrækket steg i takt med gangarts typen, således at forskellen var større i galop end i skridt og trav (se figur 3). Samlet var den højeste difference på 5,4 N i galop. 36

37 Figur 3. Difference mellem hø. og ve. tøjletræk i de 3 gangarter. Newton Difference mellem hø. & ve. tøjletræk 5,4 3,7 2,3 Difference skridt Difference trav Difference galop 5.2 Resultater for casepersoner Caseperson 1 Test for core stabilitet Resultaterne for test af core stabiliteten for caseperson 1 viste, at hun afvigede med -1 cm i test 1, som testede evnen til at genfinde neutral stilling af lumbal columna (se tabel 2). Test 2 viste en gennemsnitlig afvigelse på 0,32 cm hos caseperson 1, i forhold til at holde neutral stilling ved en siddende foroverbøjning af lumbal columna. I siddende knæ extension af hø. ben viste testen en gennemsnitlig afvigelse på 0,5 cm med et max udsving på 1 cm fra neutral stilling. I siddende knæ extension af venstre ben viste testen en afvigelse på 0,22 cm. I test 4 for hø. ben havde caseperson 1 et udsving på 2 cm i gennemsnit i forhold til at undgå rotation af lumbal columna liggende, hvor hun havde en maxværdi på 2,3 cm. For ve. ben i test 4 havde hun et udsving på 1,12 cm i gennemsnit. I test 5 havde caseperson 1 et tryk på 21,8 mm/hg i gennemsnit, hvor maxværdien lå på 30 mm/hg og minimum på 12 mm/hg. 37

38 Tabel 2. Resultater for test af core stabilitet for caseperson 1. Test Gennemsnit min. Værdi max. Værdi 1. Re-positionering cm Sitting forward lean cm 0,32 0,2 0,5 3. Sitting knee extension hø. Ben cm 0,5 0, Sitting knee extension ve. Ben cm 0,22 0 0,5 4. Bent knee fall out hø. Ben cm 2 1,7 2,3 4. Bent knee fall out ve. Ben cm 1,12 1 1,3 5. Leg lowering mm/hg 21, Test for tøjletræk Måling af tøjletræk i trav af ve. tøjle hos caseperson 1 gav et resultat på 16,3 newton (N). Denne værdi er gennemsnittet af det målte tøjletræk på både hø. og ve. volte i alt 4 minutter. Gennemsnittet for hø. tøjle i trav lå på 3,7 N. Det giver en forskel på 12,6 N på hø. og ve. tøjle (se figur 4). I galop viste målingen af tøjletræk på ve. tøjle et gennemsnit på 20,4 N, og på hø. tøjle et gennemsnit på 7,25 N. Dette gav en forskel på 13,5 N. Figur 4. Resultat for måling af tøjletræk for caseperson 1. Tøjletræk for caseperson ,3 20,4 Newton ,6 7,25 13,15 5 3,7 0 Mean for ve. Tøjle (trav) Mean for hø. Tøjle (trav) Forskel hø. & ve. Tøjle (trav) Mean for ve. Tøjle (galop) Mean for hø. Tøjle (galop) Forskel hø. & ve. Tøjle (galop) 38

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ#

3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# 3.#DYB#ENBENSKNÆBØJ# Funktionstest af hele bevægelseskæden med store krav til mobilitet, styrke og stabilitet af fod, knæ og core, men mest test af styrken i hofte- og lårmuskulatur. Udførsel:) Udøveren

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere

Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone. Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Jon G. Christensen Jonas B. Jakobsen Ammar Z. Lone Et interventionsstudie med henblik på, at øge kastehastigheden hos håndboldsspillere Indholdsfortegnelse Bilag 1 Opvarmningsprogram... 3 Armsving... 3

Læs mere

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK

FORBEDRET DYNAMISK REGULERING AF POSTURAL MUSKELTONUS MED UNDERVISNING I ALEXANDERTEKNIK ALEXANDERTEKNIK OG POSTURAL MUSKELTONUS En artikel med titlen Increased dynamic regulation of postural tone through Alexander Technique training publiceret i Elsevier' s Human Movement Science beskriver,

Læs mere

Træning ved hofte-/lyskeskader

Træning ved hofte-/lyskeskader Vi anbefaler, at du udfører øvelserne efter vejledning af en fysioterapeut Hvad er en hofte-/lyskeskade Hofte-/lyskeskader er ofte komplicerede og langvarige. Det er ikke ualmindeligt, at genoptræningen

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012.

Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Appendix til artiklen Rehabilitering efter hofteartroskopi i Dansk Sportsmedicin nr. 2, 2012. Af Henrik Hougs Kjær, fysioterapeut Fotos: Fotograf Vibeke Toft har taget billederne A+B, 19a-c, 21a+b, 22a+b,

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Fig. 22.11. M.transversus abdominis træning i rygliggende. Tænd og sluk m.transversus abdominis. Palper musklen lige over SIAS. Hold muskelspændingen i 5 sekunder. Gentag 3x25. Fig. 22.12. m.transversus

Læs mere

Titel: Neuromotorisk kontroltest Bent Knee Fall Out korreleret med isoleret aktivering af m. transversus abdominis - en tværsnitsundersøgelse.

Titel: Neuromotorisk kontroltest Bent Knee Fall Out korreleret med isoleret aktivering af m. transversus abdominis - en tværsnitsundersøgelse. Titel: Neuromotorisk kontroltest Bent Knee Fall Out korreleret med isoleret aktivering af m. transversus abdominis - en tværsnitsundersøgelse. Opgavetype: Bachelorprojekt i fysioterapi, University College

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning hofte. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Hoftebøjer 2 Stå med benene forskudt, hæderne i siden og ret ryg. Pres hoften frem til der mærkes et stræk på forsiden af hoften. Hold 15-20 sek. og gentag øvelsen med det andet ben. 2 - Inderside

Læs mere

Grundlæggende styrketræning

Grundlæggende styrketræning Grundlæggende styrketræning Af: Lene Gilkrog Styrketræning & Muskelmasse Dette program henvender sig til dig, der ikke er vant til at styrketræne. Formålet med programmet er primært at vænne kroppen til

Læs mere

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København

BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København BØRNOG UNGE, IDRÆT OG SKADER Fredag den 9. maj, 2013 København Fysioterapi ved forskellige skulderproblemer v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut Her er idrætsudøveren skadet FFI Screening før sæsonen Forebyggelse

Læs mere

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler

Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Den gammeldags chambon et longerings hjælpemiddel til optimal træning af hestens rygmuskler Muskulus longissimus er en meget vigtig muskel, der ligger omkring hestens rygsøjle. Den ligger på begge sider

Læs mere

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Ortopædkirurgi for ergoterapeuter og fysioterapeuter Bevægelighedstræning af knæ Fig. 25.30. Træning af fleksion Bøj og stræk knæet ledet aktivt. Foden glider på tæppeflise. Bevægelighedstræning af knæ A B C Fig. 25.31. Træning af fuld passiv fleksion i

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret til at indgå i et forpligtende og vedligeholdende træningsforløb.

Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret til at indgå i et forpligtende og vedligeholdende træningsforløb. Bilag 1 Holdnavn Parkinsonhold Lovgrundlag Serviceloven 86.2 Målgruppe Ny diagnosticerede Parkinsonborgere i Ballerup Kommune Inklusionsskriterier At deltagerne har stand - og gangfunktion og er motiveret

Læs mere

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde

SMERTER OG NEDSLIDNING. Øvelser tungt fysisk arbejde SMERTER OG NEDSLIDNING Øvelser tungt fysisk arbejde Arbejdsmiljø København (AMK) er Københavns Kommunes rådgiver om arbejdsmiljø og arbejdsliv. Vi arbejder på tværs af kommunens syv forvaltninger, hvor

Læs mere

Testmanual for Constant-Murley Score 1

Testmanual for Constant-Murley Score 1 Testmanual for Constant-Murley Score 1 Subjektive Del A. Smerte Patienten bedes på en 15 cm linje angive sin værste smerte i skulderen oplevet indenfor de sidste 24 timer ved normale dagligdags aktiviteter.

Læs mere

Fleksibilitets, balance og styrke screening:

Fleksibilitets, balance og styrke screening: Fleksibilitets, balance og styrke screening: Nedenfor er gennemgået en enkelt kropsscreening test. Den tester din basale fleksibilitet, stabilitet, balance og styrke. En grundig screening kræver op mod

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

- Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation.

- Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation. Bilag 3 Målemanual Congenit Muskulær Torticollis - Range Of Motion i columna cervicalis i forhold til lateral fleksion og rotation. - Muskelfunktion i lateral fleksorerne. - Hovedholdning og craniofascial

Læs mere

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning Styrketræning Vintersæson 2013/14 Del 2 Opbyggende styrketræning December 2013 Side 1 Sæsonplan Opbyggende styrketræning: Dec. Jan. Fokus: Primær opbygning af maksimal styrke at opbygge muskelstyrke. Sekundært

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS

Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Newton Fitness ApS GENOPTRÆNING I PRAKSIS Genoptræning i praksis Genskaber leddenes fulde Mobilitet. Forbedrer stabilitet i led og core. Styrker muskler og led til et langt højere niveau end før skaden.

Læs mere

Tænk som en topatlet!

Tænk som en topatlet! At eliterytteren er en atlet på lige fod med alle andre atleter, og at det kræver benhårdt fysisk arbejde at ride sig i toppen og blive der - det er de fleste hestemennesker klar over. Men at man rent

Læs mere

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen.

Tak for samarbejdet alle deltagende behandlere vil bliver informeret om udfaldet af undersøgelsen. Kære behandler På Institut for Idrætsmedicin, Bispebjerg har vi netop opstartet et projekt omkring niveauet hos patienter med achillessene tendinopati (AT). Vi vil gerne invitere dig til at deltage i projektet.

Læs mere

Championat for Fjordheste

Championat for Fjordheste Championat for Fjordheste Formål Formålet er at fremme brugen af vore Fjordheste, avlsheste såvel som sportsheste, samt at hjælpe til en større forståelse af sammenhængen mellem avl og sport (bevægelse,

Læs mere

Træning med lille elastik

Træning med lille elastik Til patienter og pårørende Træning med lille elastik Vælg farve Vælg billede Fysioterapien Øvelsesprogram med lille elastikbånd Ved træning med elastik kan du styrketræne dine muskler. Elastikken er let

Læs mere

Kandidatspeciale Dato: 02.07-2012

Kandidatspeciale Dato: 02.07-2012 Bilag Indhold Bilag 1. Skriftlig deltagerinformation side: 2 Bilag 2. Samtykkeerklæring fra VEK side: 4 Bilag 3. Case Report Form (CRF) side: 5 Bilag 4. Testresultater, rådata side: 6 Bilag 5. Grafisk

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK

TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK TOTAL KNÆ ALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig

Læs mere

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010

Træningsprogram. Programtitel: 22-10-2010 Træningsprogram Programtitel: 22-10-2010 Behandler: Anja Stampe Bemærkninger: Styrkeøvelser for aldersgruppen er 15 gentagelser. Det skal altid være sådan, at det er 15 gentagelser udført med korrekt teknik,

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2 Øvelser efter hofteartroskopi uge 3-5 Dette program indeholder progression af de indledende øvelser, som du har udført de første uger efter operationen. I de

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

TEMA: RYTTERENS OPSTILLING FOTO: ARND BRONKHORST

TEMA: RYTTERENS OPSTILLING FOTO: ARND BRONKHORST FOTO: ARND BRONKHORST 20 MAGASINET HEST 12 2009 TEKST: METTE BOAS De færreste ryttere er klar over, hvor stor betydning deres opstilling har for deres ridning. Hesten kommer til at betale i sidste ende,

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Logbog. Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk

Logbog. Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej Ølstykke olstykkefys.dk Logbog Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Denne logbog tilhører: Navn: Adresse: Postnummer og by: Ølstykke Fysioterapi og Træning Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S

TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S TRUNCUS POSTURAL CONTROL HVAD ER DET OG HVORDAN KAN MAN MÅLE DET? C E C I L I E S O N N E - H O L M & D E R E K C U R T I S M A R T S 2 0 1 6 OPLÆG Lidt om postural control v. Derek Trunk Control Mesaurement

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Anamnese - Columna Thoracalis

Anamnese - Columna Thoracalis Anamnese - Columna Thoracalis 3,01 3,00 B A 1. Data: alder erhverv, fritidsinteresser, sport. (begrænsninger i disse pga. smerter?) 2. Symptomområder: (indtegn på personkort) a. lokalisation: angiv - dyb/superficiel,

Læs mere

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud

til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud T R Æ N I N G S G U I D E til patienter med hoftebrud 1Træningsguide til patienter med hoftebrud Træningsguide til patienter med hoftebrud Det er vigtigt, at du så hurtigt som muligt kommer i gang med

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken

Til patienter og pårørende. Specifik knætræning. Øvelsesprogram for VMO. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Rehabiliteringsklinikken Til patienter og pårørende Specifik knætræning Øvelsesprogram for VMO Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Rehabiliteringsklinikken VMO Udleveret af: Tlf.nr.: 79 97 61 63 VMO er en muskel og er en forkortelse

Læs mere

P R O P O S I T I O N E R UNGHESTECHAMPIONATET. Arrangementet afholdes i Messecenter Herning samtidig med Hingstekåringen 2017

P R O P O S I T I O N E R UNGHESTECHAMPIONATET. Arrangementet afholdes i Messecenter Herning samtidig med Hingstekåringen 2017 P R O P O S I T I O N E R UNGHESTECHAMPIONATET GENERELT Arrangementet afholdes i Messecenter Herning samtidig med Hingstekåringen 17 1. Hesten kan kun deltage i den disciplin (springning eller dressur),

Læs mere

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik Generel information Det er vigtigt, at du hele tiden tager hensyn til smerter i forbindelse med træning og dagligdags aktiviteter. Dvs. du må gerne mærke ømhed og let smerte under træningen, men ikke opleve

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark

Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg og Haderslev University College Syddanmark Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af fysioterapeutuddannelsernes lederforsamling september 2012 af følgende udbudssteder: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Sammenhæng mellem instabilitet og forekomst af lænderygbesvær hos værnepligtige. et tværsnitsstudie. M. Avlund H. N. Jensen C. F.

Sammenhæng mellem instabilitet og forekomst af lænderygbesvær hos værnepligtige. et tværsnitsstudie. M. Avlund H. N. Jensen C. F. Sammenhæng mellem instabilitet og forekomst af lænderygbesvær hos værnepligtige M. Avlund H. N. Jensen C. F. Petterson Titel: Sammenhæng mellem instabilitet og forekomsten af lænderygbesvær hos værnepligtige

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Træning forlår. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Inderside lår 4 Stå med spredte ben og lad benene glide langsomt fra hinanden til det strækker på indersiderne af lårene. Hold 15-20 sek. 2 - Yderside lår 2 Stå med siden til væggen og støt dig med

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning

for kvinder Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning Øvelseskort med 12 ugers fitnesstræning ØVELSESKORT MED FITNESSTRÆNING Med disse kort i hånden står du med fitnessdelen af vores 12 ugers koncept: Fodbold Fitness. 12 kort ét til hver uge der indeholder

Læs mere

Skadesforebyggende træning. Af: Samantha Sabado (stud.fys)

Skadesforebyggende træning. Af: Samantha Sabado (stud.fys) Skadesforebyggende træning Af: Samantha Sabado (stud.fys) ØVELSE 1. 2. Gå sammen parvis (2 personer) Person A står som en statue, og skal forsøge ikke at lade sig vælte, når person B skubber forskellige

Læs mere

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Foto: Scanpix Guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Sådan træner du maven stærk & stram Styrk kroppens holdning med Krisztina Maria Guide til stærk og stram mave 2 Træn

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet Patientvejledning Træningsprogram ved smerter i underlivet Smerter og spændinger i underlivet er et stort problem for mange kvinder. Det kan der være mange årsager til, og det er vigtigt at få klarlagt

Læs mere

Funktionel måling af siddende bækken kipning

Funktionel måling af siddende bækken kipning Funktionel måling af siddende bækken kipning Udvikling af metode og undersøgelse af 3D bækkenkipning hos børn med Cerebral Parese efter hofte og bækken kirurgi Line Kjeldgaard Pedersen CPOP-dagen 2016

Læs mere

Palpation columna cervicalis

Palpation columna cervicalis Palpation 4,02 G Extension: PT rygliggende. TP står ved hovedgærdet og fatter med begge hænder omkring PT s os occipitale, så processus articulares i Cx kan palperes med radialsiden af pegefingrene. TP

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ

Træningsprogram. Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Træningsprogram Program titel: Stabilitetsøvelser for hofte og knæ Lavet af: Hospitalenheden Horsens Ortopædkirurgisk fysioterapi Terapiafdelingen Sundvej 30 8700 Horsens Tlf: 7847800 www.terapiafdelingen.dk

Læs mere

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema

Nej tak! Sund hele livet. helse: tema Tema Sund hele livet Nej tak! Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk

Formålsbeskrivelse Ryghold. Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Ryghold Navn: Ølstykke Fysioterapi Johannedalsvej 17 3650 Ølstykke olstykkefys.dk Formålsbeskrivelse Knæhold Forord INDLEDNING I Ølstykke Fysioterapi & Træning arbejdes der med rygpatienter

Læs mere

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk

Nakkeøvelser. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Nakkeøvelser Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Øvelser som styrker, stabiliserer og forbedrer udholdenhed af din nakke og giver

Læs mere

Guide: Frygt ikke styrketræning

Guide: Frygt ikke styrketræning Guide: Frygt ikke styrketræning Kvinder i alle former har gavn af styrketræning. Og nej, kvinder får ikke store muskler af at styrketræne. Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Frygt ikke styrketræning 05

Læs mere

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet Program Hoften Anatomi og massagecases Københavns Massageuddannelse Knogler Led Muskler Røde flag og kontraindikationer Cases og massagegreb Os coxae Crista iliaca Spina iliaca posterior superior Spina

Læs mere

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Genoptræning. Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Genoptræning Efter skulderen har været gået af led - konservativ behandling Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Din skulder har været gået af led, og er nu sat på plads.

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud.

Case. Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Inge Ris, Specialist i Muskuloskeletal Fysioterapi MR, DipMT, Phd.- stud. Case Formål: Gennemgang undersøgelse, behandling og effektmåling af en pagent med kroniske nakkesmerter 58, rengøringsassistent,

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER Alrid er... Alrid - Indhold Alrid er... Indhold Alrid er De fem decipliner Alrid er Det absolut mest specielle ved den islandske hest, er de 5 gangarter. Den alsidige islænder skal derfor vise, at den

Læs mere

Hvad kan du opnå med fysioterapi?

Hvad kan du opnå med fysioterapi? Hvad kan du opnå med fysioterapi? Kontrol over smerte med positive tanker Bedst mulige funktion og øget livskvalitet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri Fysioterapi PTF5 Psykoeducation Dansk Ark

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tredimensionel klinisk ganganalyse på

Læs mere

Teknisk progression Diskoskast

Teknisk progression Diskoskast Teknisk progression Diskoskast Diskoskast er en teknisk disciplin, hvor der skal læres en del før man mestrer en god teknik. En af de allervigtigste elementer er, at man har en god rotationsteknik. Derfor

Læs mere

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer.

Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Modul 2 Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 01.08.09 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig mod berøring

Læs mere

Master Down Under 2008

Master Down Under 2008 Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural

Læs mere

Kom i form med CrossFit - 10 ugers program

Kom i form med CrossFit - 10 ugers program Kom i form med CrossFit - 10 ugers program CrossFit bygger på varierede funktionelle øvelser, som sammensættes til workouts. Fælles for alle CrossFit workouts er, at de skal udføres med høj intensitet

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd Dette program er inspireret af german volume training, som er kendt som en af de hurtigste

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset.

Autoriseret arbejdsmiljørådgiver. Gode løft. ARBEJDSMILJØHUSET, Krondalvej 8, 2610 Rødovre Telefon 44 85 02 20 E-mail: Info@am-huset. Gode løft - 1 - Planlægning I det daglige arbejde, bliver kroppen udsat for store udfordringer. Det er derfor vigtigt at du passer på dig selv. Det er en god idé at du allerede i opstartsfasen indretter

Læs mere

Indsættelse af nyt hofteled

Indsættelse af nyt hofteled Information og øvelsesprogram Indsættelse af nyt hofteled uden restriktioner Fysioterapien SVS Indholdsfortegnelse Information side 2 Bilkørsel side 3 Øvelsesprogram side 4 Liggende øvelser side 5 Stående

Læs mere

Teknisk progression. Længdespring

Teknisk progression. Længdespring Teknisk progression Længdespring Den tekniske progression på dette niveau, beskæftiger sig med de grundlæggende øvelser til indlæringen af længdespring. Her kan det, i forhold til en praktisk og måske

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Præstationsforbedrende Træning

Præstationsforbedrende Træning Præstationsforbedrende Træning FLO ORBALL SPILLEREN Forfattere: Rikke Petersen og Michael Kock Foto: IFF INDHOLD Introduktion 4 Sæson trappe 5 Definition af begreber 7 Øvelsebeskrivelse 8 - Skulderpres

Læs mere

Politikadet fysisk optagelsesprøve

Politikadet fysisk optagelsesprøve KONCERN HR Dato: 23. november 2016 Politikadet fysisk optagelsesprøve Du skal være i god fysisk form Uddannelsen og arbejdet som politikadet kræver, at du er i god fysisk form. Derfor indeholder optagelsesprøven

Læs mere