Ekstraordinært møde. Dato 13. november Tid 16:30

Transkript

1 Referat Integrationsråd Ekstraordinært møde Dato 13. november 2014 Tid 16:30 Sted NB. Fraværende Stedfortræder Medlemmer Ude Eventuelt afbud sendes til Maiken Pilgaard Krüger tlf Elizaveta Zhukova Wilhelmsen, Yasmin Mellrose, Amanda Melanie Dennehy, Azam Stavad, Jens-Ole Kjeller Petersen, Ida Skov Elizaveta Zhukova Wilhelmsen Michael Vanbawi Mohammad Rafieh Nourani Timur Shah Yasmin Mellrose Amanda Melanie Dennehy Azam Stavad Lone Høxbroe Pedersen Ciara Ryan Jens-Ole Kjeller Petersen Bahram Dehghan (A) Ida Skov (Ø) Jytte Nimand Høyrup (V)

2 Indholdsfortegnelse Side 1. Danskundervisning AOF Deltagelse i projekt Dansk De frivilliges hus Eventuelt...10 Underskrifter: Integrationsråd - Referat november 2014 Side 2 af 11

3 Bilagsfortegnelse Punkt nr. Dok.nr. Tilgang Titel /14 Åben dansk+ - Projektbeskrivelse_for_DANSK-.PDF /14 Åben Idekatalog Frivillighed.pdf Integrationsråd - Referat november 2014 Side 3 af 11

4 1. Danskundervisning AOF Sagsfremstilling Integrationsrådet afholder et ekstraordinært møde den 13. november kl med fokus på danskuddannelse og frivillighed. AOF har vundet udbuddet omkring danskuddannelse i Frederikshavn Kommune. Alle nyankomne flygtninge får et danskuddannelsesforløb, hvor målet er, at opnå større samfundsforståelse. Åben sag Sagsnr: 14/19086 Forvaltning: CAM Sbh: maku Besl. komp: Integrationsråd AOF Frederikshavn, Lodsgade 14, 2. sal, 900 Frederikshavn er værter ved det ekstraordinære møde og indleder besøget med rundvisning samt et oplæg og en drøftelse af danskuddannelsen. Oplægget vedrører følgende emner: Hvordan tilrettelægges undervisningen? Hvad virker fint, hvad skal udvikles? Hvilke initiativer tages for, at styrke integrationen? Hvilke initiativer tages for, at styrke tilknytningen til arbejdsmarkedet? Idéer til fælles udviklingsprojekt? Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Integrationsråd den 13. november 2014 Peter Mortensen fortæller om opbygningen af danskuddannelserne, som er opbygget af danskundervisning 1, 2, og 3 samt forløbet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Dansk 3 er det højeste niveau. Der er en studieprøve, der er direkte adgangsgivende til et videregående studie. Kravende til danskundervisningen er stigende. Forsøg viser, at der er mange danskere, der ikke ville kunne bestå prøverne. Der kan udbydes danskundervisning for EU borgere på Skipperskolen i Skagen, hvis der er et hold på minimum deltagere. Der er i øjeblikket kursister i Skagen. Det, der besværliggør oprettelsen af danskundervisning i Skagen er, at der er så mange moduler/niveauer indenfor danskundervisningen. Det gør, at der skal et stort antal af kursister til for, at kunne lave hold på alle moduler og niveauer i Skagen. I Frederikshavn er der i øjeblikket hold på alle moduler/niveauer. Sprogskolen har i øjeblikket 272 kursister og har pladsproblemer pga. det høje antal kursister. Undervisningen er primært klasseundervisning på hold. Kursisterne forstår nogle gange hverken engelsk eller dansk, derfor bruges meget kropssprog og billeder i undervisningen. Underviserne er meget behjælpelige med, at gennemgå post fra kommunen samt digital post - hverdagen inddrages i undervisningen. Sprogskolen vil gerne styrke det arbejdsrettede sigte, herunder styrket samarbejdet Integrationsråd - Referat november 2014 Side 4 af 11

5 med jobcenteret om praktikker, virksomhedsbesøg og aktiveringsindsatsen. Derudover vil de gerne lave flere samarbejdsprojekter med virksomheder og samtidig rette fokus mod de fire vækstspor i kommunen. Endelig har sprogskolen fokus på udviklingstiltag omkring øget samarbejde med foreninger og frivillige, fx lektiecafé, frivillige mentorer, samtaletræning, frivillige lærere, sundhed og forebyggelse mm.. Lars Halvorsen orienter om aftenskolen og projektet om bydelsmødre, hvor formålet er, at støtte andre kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, der lever marginaliseret og ensomt. På grund af manglende viden om samfundet, får de ikke den hjælp og støtte de har behov for og de kender ikke deres muligheder, rettigheder og pligter. Udgangspunktet er, at støtte andre kvinder til, at opdage og anvende egne ressourcer. Projektet vandt aftenskolernes integrationspris i Projektet har været meget succesfuldt næste initiativ/idé er et projekt med bydelsfædre, der er tilpasset denne målgruppe. Projektet med bydelsmødrene har kørt i Aalborg og der er interesse for, at konceptet skal til Frederikshavn. Lars Halvorsen oplyser desuden, at de flere gange har ansat undervisere, der grundet deres kreative evner, er blevet henvist fra sprogskolen. Gruppen drøftede problematikken vedrørende 23f, der skaber forskelsbehandling mellem borgere, der er bosat i Frederikshavn og Skagen. Borgerne i Skagen har en månedlig transportudgift til sprogskolen det har borgerne, der er bosat i Frederikshavn ikke. Det er en lovgivningsmæssig udfordring at løse problematikken. CAM har sendt et skriv til regeringen og appelleret til, at de tager problematikken op. De har endnu ikke svaret og CAM har sendt en rykker. Sagen har været i integrationsrådet og i arbejdsmarkedsudvalget der er politisk opbakning. Sprogskolen håber med dette møde, at få italesat mulighederne for et øget samarbejde. Tidligere har sprogskolen haft en tovholder fritids- og idrætskonsulent, der kunne henvise til de frivillige eller fritidsaktiviteter. En sådan funktion efterspørges/drøftes til mødet. Peter foreslog en aktionsgruppe til arbejdet med integration. Formålet er, at skabe nogen handling i forlængelse af de drøftede initiativer, der er blevet fremlagt på mødet. Det blev aftalt, at Peter Mortensen deltager på Integrationsrådets næste møde, som er den 2. december Gruppen støtter forslaget om en aktionsgruppe. Til mødet d. 2/12 er der mulighed for, at melde sig om frivillig i aktionsgruppen. Taget til efterretning. Fraværende: Elizaveta Zhukova Wilhelmsen, Jens-Ole Kjeller Petersen, Amanda Melanie Dennehy, Azam Stavad, Ida Skov og Yasmin Mellrose. Integrationsråd - Referat november 2014 Side 5 af 11

6 2. Deltagelse i projekt Dansk+ Sagsfremstilling Jobcenter Frederikshavn er blevet inviteret ind som deltager i projekt DANSK+. AOF Nord, Frederikshavn sprogcenter indgår som lokal samarbejdspartner. Åben sag Sagsnr: 14/18218 Forvaltning: CAM Sbh: maku Besl. komp: AMU/LBR Projekt DANSK+ er et udviklingsprojekt, som Kommunernes Landsforening (KL), Landsorganisationen Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er gået sammen om som led i firepartsaftalen 2014 mellem regeringen og de tre organisationer om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration. Formålet med DANSK+ er, at indvandrere med dårlige danskkundskaber flyttes nærmere arbejdsmarkedet. Målgruppen er ledige indvandrere, der har været i Danmark i en årrække, og som ikke har opnået tilstrækkelige danskkundskaber til, at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen har typisk opbrugt deres ret til danskuddannelse og vil være omfattet af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). Det vil ligeledes være karakteristisk for målgruppen, at de udover udvikling af de sproglige kompetencer i begrænset omfang har brug for, at få styrket faglige og sociale kompetencer. Jobcenter Frederikshavn forventer, at personer fra målgruppen kan deltage i 2015 og Målet er, at udvikle én eller flere modeller, hvor målgruppen får genaktiveret indlæring af danskkundskaber i en brancherettet sammenhæng. I projektet indgår en række udviklingsaktiviteter. Jobcenter Frederikshavn ønsker, at deltage i følgende udviklingsaktiviteter: Beskrivelse af model(ler) Udarbejdelse af test- og visitationsværktøj Beskrivelse af indholdsmæssigt samspil Model for kontakt og aftaler med virksomhed Uddannelse af sproglige makkere Tidsrammen for projektet er følgende: Sidste halvår af 2014: Projektforberedelse og igangsætning af de første udviklingsaktiviteter. Opstartsseminar afholdes i Vejle den 18. november Første halvår ar 2015: Fortsættelse af udviklingsaktiviteterne og gennemførsel af de første pilotforløb. Resten af 2015 og 2015: Gennemførsel f de resterende forløb. Første halvdel af 2017: Modelbeskrivelse og evaluering. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Integrationsråd - Referat november 2014 Side 6 af 11

7 Beslutning Arbejdsmarkedsudvalget den 10. november 2014 Indstillingen tiltrædes. Fraværende: Helle Madsen Beslutning Integrationsråd den 13. november 2014 Mette Neist orienterer kort om Frederikshavn Kommunes deltagelse i projektet Dansk +. Taget til efterretning. Fraværende: Elizaveta Zhukova Wilhelmsen, Jens-Ole Kjeller Petersen, Amanda Melanie Dennehy, Azam Stavad, Ida Skov og Yasmin Mellrose. Bilag dansk+ - Projektbeskrivelse_for_DANSK-.PDF (dok.nr /14) Integrationsråd - Referat november 2014 Side 7 af 11

8 3. De frivilliges hus Sagsfremstilling Integrationsrådet har på deres seneste møde den 1. oktober 2014 drøftet politikken for frivilligt socialt arbejde. Omdrejningspunktet for drøftelserne var, at det frivillige arbejde er en stor del af opgaveløsningen på integrationsområdet samt at der skal fokus på, at politikken omsættes til konkrete handlinger, der omsættes til forbedrede levevilkår. Åben sag Sagsnr: 14/19086 Forvaltning: CAM Sbh: maku Besl. komp: Integrationsråd Vedhæftet til inspiration er bilaget Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Det er udformet som et idékatalog og kan bruges som inspiration til, hvordan rammerne for frivilligheden og det konkrete samarbejde mellem det offentlige og frivillige parter kan udvikles, samt hvilke spørgsmål det kan være relevant at drøfte. Idékataloget er udarbejdet på baggrund af 5 regionale dialogmøder i efteråret 2013, hvor mere end 440 deltagere deltog. Regeringen tog i 2013 initiativ til, at forny Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige fra Frivillighedscharteret blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra frivillige organisationer, fagforeninger, kommuner og regioner. Integrationsrådet afholder et ekstraordinært møde den 13. november med fokus på frivillighed. Den 9. august 2013 åbnede De Frivilliges hus officielt i Frederikshavn. Det vil få stor betydning for det sociale arbejde i Frederikshavn Kommune, at der er et hus med lokaler til de mange frivillige organisationer i kommunen. Der er allerede 11 foreninger, der har taget huset i brug. Mariane Kragelund Skadborg er med en baggrund som både bankdirektør og socialrådgiver den nye leder af de frivilliges hus. Hun ønsker, at samle det frivillige sociale arbejde og udbrede kendskabet til huset til de foreninger, der yder frivilligt socialt arbejde i kommunen. Mariane Kragelund Skadborg deltager på det ekstraordinære møde, hvor hun vil fortælle om de frivilliges hus. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Integrationsråd den 13. november 2014 Mariane Skadborg, leder af de frivilliges hus fortæller om arbejdet i de frivilliges hus, hvor der i øjeblikket er ca. 45 foreninger, der bruger lokalerne. Målet er at udvikle og styrke det firvillige sociale arbejder i Frederikshavn Kommune samt at styrke den indsats som enkeltpersoner og foreninger/organisationer allerede udfører i området. De frivilliges hus kan være behjælpelige med at skabe kontakt mellem de frivillige foreninger, der mangler frivillige og borgere, der vil udføre frivilligt socialt arbejde. De frivilliges hus kan desuden være sparringspartnere i forbindelse med nye projektidéer. De frivilliges hus søger også selv projektmidler hjem til at støtte arbejdet med de frivillige. De har flere idéer til projekter fx uddannelsesforløb til, at uddanne Integrationsråd - Referat november 2014 Side 8 af 11

9 igangsættere og tovholdere inden for det frivillige arbejde. Der er stor mangle på unge frivillige. De har allerede fået penge til et projekt, der omhandler kompetenceløft af konsulenter, for at forbedre den økonomiske vejledning til borgere der har ondt i økonomien. Det blev påpeget til mødet, at selvom De Frivilliges Hus er for alle borgere i Frederikshavn Kommune, så gør de fysiske afstande i den langstrakte kommune, at fx frivillige fra Skagen er lidt begrænsede i at kunne bruge tilbuddet i Frederikshavn by, da det kræver en transport på over 100 km. Taget til efterretning. Fraværende: Elizaveta Zhukova Wilhelmsen, Jens-Ole Kjeller Petersen, Amanda Melanie Dennehy, Azam Stavad, Ida Skov og Yasmin Mellrose. Bilag Idekatalog Frivillighed.pdf (dok.nr /14) Integrationsråd - Referat november 2014 Side 9 af 11

10 4. Eventuelt Åben sag Sagsnr: 14/3013 Forvaltning: CAM Sbh: suan Besl. komp: Integrationsråd Integrationsråd - Referat november 2014 Side 10 af 11

11 Punkt oplæst og godkendt. Mødet hævet kl. Underskrifter: Elizaveta Zhukova Wilhelmsen Michael Vanbawi Mohammad Rafieh Nourani Timur Shah Amanda Melanie Dennehy Azam Stavad Lone Høxbroe Pedersen Ciara Ryan Jens-Ole Kjeller Petersen Bahram Dehghan Ida Skov Jytte Nimand Høyrup Integrationsråd - Referat november 2014 Side 11 af 11

12 Bilag: 2.1. dansk+ - Projektbeskrivelse_for_DANSK-.PDF Udvalg: Integrationsråd Mødedato: 13. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

13 Projekt DANSK+ 28. august 2014 FIR Dansk+ beskrivelse august 14 DANSK+ er et udviklingsprojekt, som KL, LO og DA er gået sammen om som led i firepartsaftalen 2014 mellem regeringen og de tre organisationer om styrkelse af den beskæftigelsesrettede integration Formålet med DANSK+ er at indvandrere med dårlige danskkundskaber flyttes nærmere arbejdsmarkedet. Idéen bag projektet er at styrke dansksproglige færdigheder ved et integreret samspil mellem den formelle sprogundervisning og individuelle sproglige træningsforløb på en arbejdsplads, hvor der kan arbejdes med både generelt og fagspecifikt sprog. Dansksproglige kompetencer skal udvikles ved daglig brug i en arbejdsmæssig sammenhæng, hvor der er indlysende krav til sproglige kompetencer. Derfor skal den sproglige indlæring have fokus på de kommunikative kompetencer, som kræves og vil blive trænet - i en konkret branchespecifik sammenhæng. Deltagerne skal opøve sproglig selvtillid, således at det ikke er sproglige barrierer, der er til hinder for at komme ind på arbejdsmarkedet. Denne kobling mellem danskuddannelse og beskæftigelse skal sikre, at deltagerne ikke blot får endnu et tilbud om sprogundervisning, som de erfaringsmæssigt kun delvist har kunnet profitere af, men en målrettet og brancherettet dansksproglig opkvalificering. Målgruppen er ledige indvandrere, der har været i Danmark i en årrække, og som ikke har opnået tilstrækkelige danskkundskaber til at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Målgruppen har typisk opbrugt deres ret til danskuddannelse og vil være omfattet af LAB-loven. Målgruppen er karakteriseret ved, at det primært er utilstrækkelige danskkundskaber, der er en hindring for at komme tættere på arbejdsmarkedet. Inden for målgruppen falder dog indvandrere, der udover udvikling af de sproglige kompetencer i begrænset omfang har brug for at få styrket faglige og sociale kompetencer. Dansk+ Dansk Arbejdsgiverforening Tlf Sekretariat Vester Voldgade 113 fir@da.dk Finn Rasmussen DK-1790 København V Mobil

14 Side 2 Målet for projektet er at udvikle én eller flere modeller, hvor målgruppen får genaktiveret indlæring af danskkundskaber i en brancherettet sammenhæng. Modellerne skal koble den formelle sproglige indsats hos sprogudbyderne med en praktisk sproglig indlæringsindsats på arbejdspladsen, og den skal involvere både sproglærer, arbejdsplads og den enkelte indvandrer. Det individuelle forløb forventes at være af maksimalt seks måneders varighed. Det skal i hvert enkelt tilfælde aftales, hvad det præcise mål med indsatsen er, hvem der skal levere hvad, og hvordan progressionen evalueres og eventuelt vil blive justeret undervejs. Projektdeltagerne forventes at være seks til otte kommuner, hvor jobcentret har minimum 15 borgere i målgruppen, og hvor kommunen som udgangspunkt er driftsansvarlig kommune for tilbud efter danskuddannelsesloven. Nabokommuner, der anvender samme sprogudbyder, kan også indgå i projektet. Det deltagende jobcenter har under hele projektet ansvaret for indsatsen rettet mod den enkelte deltager, og kommunerne indgår lokale aftaler med virksomheder om at stille træningsbaner til rådighed for sprogpraktik og eventuel faglig praktik. Sprogudbyderne skal stå for den sproglige uddannelse. Rammen for den formelle danskundervisning kan enten bestå i ordinær danskuddannelse, hvor der sker en særlig arbejdsmarkedsrettet toning eller etableres som særlige forløb inspireret af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Kernen i projektet er den individuelle kobling mellem den formelle danskundervisning og den praktiske sprogtræning på en arbejdsplads. Herunder skal der uddannes og/eller identificeres sproglige makkere, som kan fungere som ressourcepersoner for deltagernes sproglige læring på arbejdspladsen. Projektets styregruppe indgår skriftlig aftale med de deltagende kommunale jobcentre på vegne af et lokalt projektfællesskab. Aftalen skal sikre fælles forståelse og forventningsafstemning. Projektansvaret og kontakten til Beskæftigelsesministeriet ligger hos de tre organisationer i partnerskabet, KL, LO og DA. Sidstnævnte står for projektsekretariat og projektledelse. Aktiviteterne i projekt DANSK+ er i første fase en række udviklingsaktiviteter som: (de endelige aktiviteter fastsættes af projektdeltagerne i fællesskab) Beskrivelse af model(ler), som tager højde for de eksisterende praktiske og økonomiske muligheder og regler for både jobcenter, sprogudbyder og virksomhed. Udarbejdelse af et progressionsværktøj, som er enkelt og kan måle den enkelte deltagers sproglige udvikling i forhold til udgangspunkt og opsatte mål. Udarbejdelse af test- og visitationsværktøj, som fastsætter deltagerens udgangspunkt og fastlægger principper for visitation til

15 Side 3 projektet. Beskrivelse af indholdsmæssigt samspil, som organiserer sproglig indlæring hos udbyder med sproglig og faglig træning på arbejdsplads. Model for kontakt og aftaler mellem sprogudbyder og virksomhed, som sikrer at der sker et hensigtsmæssigt match, og indgås realistiske aftaler. Uddannelse af sproglige makkere ved udarbejdelse og gennemførelse af kort program for ansatte på praktikvirksomheden. I projektets næste fase skal de udviklede modeller og værktøjer afprøves i en række pilotforløb for målgruppen, hvorefter der justeres og foretages endnu en afprøvning. Dertil kommer workshops og korte kurser i brug af modeller og værktøjer, samt konferencer for de fagprofessionelle medarbejdere. Projektdeltagerne kan aftale andre fælles aktiviteter til fremme af projektets formål. De deltagende projektkommuner forventes at deltage både i afprøvning og i én eller flere udviklingsaktiviteter. Der indgås aftale om gennemførelse, ansvar og økonomisk støtte fra projektet til aktiviteterne med den eller de organisationer, kommuner, sprogudbydere eller andre, som tildeles ansvaret for aktiviteten. Til alle aktiviteterne vil der være sekretariatsstøtte, og projektleder vil være tilknyttet for at sikre samlet koordination i projektet. Derudover forventes alle projektkommuner at gennemføre pilotforløb. Projektet giver ikke midler til almindelig drift af aktiviteter i jobcenter eller hos sprogudbyder, idet disse aktiviteter forventes at blive gennemført inden for eksisterende finansieringsmæssige rammer i danskuddannelsesloven og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Projektets endelige metoder skal kunne indarbejdes i de deltagende kommuners og sprogudbyderes rammer og vilkår og skal kunne tilbydes frit til andre interessenter. Organisering af projekt DANSK+ opbygges omkring: En styregruppe bestående af repræsentanter for partnerskabet. Et projektsekretariat med projektleder, som står for praktisk kommunikation mellem parterne samt den nødvendige skriftlighed både internt og eksternt. Skal desuden sikre koordination mellem indsatser og al afrapportering samt facilitere vidensudveksling og eventuel netværksdannelse. Handler i øvrigt i henhold til styregruppens anvisninger. En koordinatorgruppe med de deltagende kommunale aktører. Gruppen kan udvides med andre relevante aktører f.eks. repræsentanter for de deltagende sprogudbydere. En følgegruppe, der sammensættes af repræsentanter fra de invol-

16 Side 4 verede ministerier, partnerskabet samt andre kompetencepersoner. Derudover kan der lokalt nedsættes projektgrupper med deltagelse af arbejdsmarkedets parter etc. Projektets styregruppe indgår aftale med ekstern evaluator. Udover en slutevaluering skal ekstern evaluator levere evalueringsnedslag under projektforløbet, således at evalueringen bliver en læringsevaluering for alle de praktiske og organisatoriske deltagere. Alle deltagere forventes at levere nødvendige data til evaluator. Tidsramme for projektet er, at der indgås aftaler og sker en projektforberedelse i sidste halvår af 2014, herunder igangsætning af de første udviklingsaktiviteter. I første halvår af 2015 fortsættes udviklingsaktiviteterne, og de første pilotforløb gennemføres. Resten af 2015 og 2016 gennemføres resterende forløb. Første halvdel af 2017 gennemføres endelig modelbeskrivelse og evaluering. Udvælgelse af projektkommuner sker på grundlag af tilkendegivelser fra interesserede kommuner efter offentliggørelse på KL s hjemmeside. Der vil blive afholdt et møde eller på anden måde taget kontakt til de kommuner, der tilkendegiver interesse for deltagelse i projektet. Endelig udvælgelse af projektdeltagende kommuner sker herefter under hensyntagen til bl.a. geografi, kommunestørrelse, målgruppens omfang og sammensætning mv. Kontaktpersoner: Projektleder Finn Rasmussen fir@da.dk Styregruppe KL: Birger Mortensen LO: Erik Nielsen DA: Berit Toft Fihl bir@kl.dk ene@lo.dk btf@da.dk

17 Side 5

18 Bilag: 3.1. Idekatalog Frivillighed.pdf Udvalg: Integrationsråd Mødedato: 13. november Kl. 16:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

19 IDEKATALOG Idekatalog i forbindelse med Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige Oktober

20 1. INDLEDNING OG BAGGRUND Det idekatalog du sidder med foran dig, har til formål at udbrede kendskabet til Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige (Frivillighedscharteret) og sætte yderligere gang i lokale debatter om rammerne for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Kataloget er primært skrevet til beslutningstagere i den frivillige og offentlige sektor. Dvs. ledere og formænd i frivillige foreninger på lokalt, regionalt og landsplan samt kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer. Sekundært er kataloget rettet mod institutionsledere og medarbejdere i kommunerne/regionerne, samt frivillige og aktive medborgere, der samarbejder med disse. 1 Du kan heri læse om, hvordan chartret kan bruges i drøftelser om samspillet på tværs i din kommune eller region. Du kan få inspiration til, hvordan rammerne for frivilligheden og det konkrete samarbejde mellem offentlige og frivillige parter kan udvikles, samt hvilke spørgsmål det kan være relevant at drøfte. Sidst men ikke mindst indeholder kataloget en række cases, hvor du kan læse om, hvordan frivillige, politikere og embedsmænd i andre kommuner og regioner arbejder på området. Udover de cases der er med her, kan du finde flere via hjemmesiden: og på Idekataloget er udarbejdet på baggrund af fem regionale dialogmøder om Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige i efteråret 2013, hvor mere end 440 deltagere deltog. Her inviterede regeringen på baggrund af arbejdet med charteret foreningsrepræsentanter, aktive medborgere, kommuner, regioner og andre interesserede til at drøfte det nye charter og udvikle ideer til, hvordan charteret kan bruges i deres lokale og regionale sammenhænge. 1.1 Hvad er Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige? Regeringen tog i 2013 initiativ til at forny Charter for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlig fra Frivillighedschartret blev udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra frivillige organisationer, fagforeninger, kommuner og regioner (se oversigt over arbejdsgruppen bagerst i kataloget). Charteret har til formål at sætte rammerne for et godt samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige. Charteret fastlægger en række værdier, tilgange og pejlemærker for et konstruktivt samarbejde på tværs af de to sektorer. Lokalt kan man vælge at bruge værdierne og tilgangene som afsæt for diskussioner om de rammer, der skal være for samarbejdet. 1. Idekataloget har fokus på samspillet mellem den frivillige og det offentlige på både kommunalt og regionalt plan. Derfor bruges betegnelser som den frivillige verden, den offentlige verden eller sektorer for at favne begge niveauer. Derudover bruges betegnelserne frivillige og medarbejdere i det offentlige til at betegne aktører i de to verdener. Det skal dog understeges, at den frivillige verden også består af ledere og medarbejdere i frivillige foreninger og organisationer, hvilket dog af hensyn til læsbarhed ikke er medtaget i kataloget. 2

21 CASE I: NÅR NYE TYPER MØDER FØRER TIL NYE TYPER SAMARBEJDE Frivillige erhvervsledere og jobcenter klæder ledige på til jobsamtale Social indsats, ledige og erhverv Et uformelt møde over en kop kaffe. Det har vist sig at være opskriften på mange gode ideer til samarbejde mellem Kolding Kommune og en gren af kommunens frivillige liv, nemlig Koldinghus Rotary Klub, som er en forening for nuværende og tidligere erhvervsledere. Én gang i kvartalet mødes en af foreningens medlemmer, Lotte Friis, med udviklingschef Birte Muhs og social- og sund-hedsdirektør Lars Rasmussen. Over en kop kaffe vender de, om der er nye områder, de sammen kan sætte ind på. Det har blandt andet resulteret i samarbejdsprojektet Klar til samtale, hvor jobklare kontanthjælpsmodtagere kan øve sig i at være til jobsamtale og få feedback fra en erfaren erhvervsleder fra Rotary. Tættere på virkeligheden Indtil nu har projektet først og fremmest været rettet mod jobklare ledige, som er i gang med et fire-ugers aktivitetsforløb gennem Jobcenter Kolding. Nogle af de jobsøgende mentees har været væk fra arbejdsmarkedet i en periode, mens andre har haft det samme job i mange år og derfor har brug for at få støvet samtaleteknikkerne af. Øvesamtalerne tager udgangspunkt i en fiktiv ansøgning, men bliver holdt så realistiske som muligt; den ledige møder selv op i firmaet, hvor den frivillige mentor arbejder, og det kan i sig selv være med til at nedbryde barrie-rer og afdramatisere tanken om det at gå til jobsamtale, forklarer Lotte Friis. At samtlige frivillige er erhvervsledere med adskillige års jobsamtaler bag sig, betyder samtidig at samtalerne i høj grad afspejler de spørgsmål, de jobsøgende vil møde til en ægte jobsamtale. Efter samtalen giver erhvervslederne feedback på både samtale og den skriftlige ansøgning til det fiktive job. Herefter er processen officielt forbi, men størstedelen af de frivillige holder kontakten med deres mentees og følger dem i deres videre jobsøgning. Tilbuddet var oprindeligt fastsat til at løbe i seks måneder, men interessen har fra de frivillige rotarianeres side været så stor, at projektet stadig kører. De frivillige udvikler sig nemlig også gennem projektet, forklarer Lotte Friis, der selv har haft flere til samtale i sit kontor i Nykredit.

22 2. GRUNDLÆGGENDE PRÆMISSER I SAMSPILLET På de regionale dialogmøder blev især to grundlæggende præmisser brugt som afsæt for debatterne på møderne. De to grundlæggende præmisser man skal være opmærksom på er: 1. At den frivillige verden er mangfoldig 2. At samarbejdet kan have mange former Forståelsen af disse to grundlæggende præmisser er afgørende første skridt til at udvikle relevante og holdbare rammer for samspil som er gældende for de mange forskellige typer af frivillige konstellationer og for de mange forskellige typer af samarbejde der findes. 2.1 Mangfoldighed som styrke og udfordring I charteret dækker den frivillige verden alt fra enkelt personers aktive medborgerskab, over lokale foreninger til store landsdækkende organisationer og selvejende institutioner. Den frivillige verden kan betragtes som en regnbue, der strækker sig fra det uformelle til det meget formaliserede (se figur I). Denne mangfoldighed er en styrke, da den rummer utallige former for engagement, interesseområder og muligheder for synergi. Mangfoldigheden må derfor respekteres, hvis den frivillige verden på bedste vis skal spille ind i samspil på tværs af sektorer. I et samspil må man have øje for, hvilke typer samarbejder og opgaver den frivillige verden kan have ressourcer og lyst til at indgå i. Naturbasen, der er blevet til via et partnerskab mellem FDF og Høje Taastrup Kommune, kan nævnes som eksempel. I Hedehusene mistede FDF sit hus i en brand. Sammen med kommunen byggede de et nyt hus, der nu bliver brugt både af foreningen og andre (dagplejere, ældre m.fl.). For foreningen betyder det også, at de når ud til nye potentielle medlemmer. Det skaber værdi for begge parter Samarbejde i mange former Den anden grundlæggende præmis i samarbejdet handler om, at samarbejde kan have mange forskellige udtryk. De to (eller flere) parter i et samarbejde er forskellige og det kan være vidt forskelligt, hvad der samarbejdes om. Samarbejde kan være alt fra en gensidig dialog til et udbygget partnerskab med skriftlige aftaler (se figur II). Selv om der ofte er meget fokus på de gode eksempler på formaliseret samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige er det vigtigt at understrege, at én type samarbejde ikke er bedre eller mere rigtig end en anden. Det formaliserede partnerskab er ikke nødvendigvis bedre end uformel dialog. Alle typer samarbejde kan give værdi for begge parter og for borgerne. Øget dialog og gensidig viden mellem en frivillig social forening og en ungdomsskole, at unge med sociale problemer fik langt bedre hjælp. Tidligere havde foreningen afvist unge med svære problemer og henvist dem til kommunens hovednummer. Men gennem dialogen med ungdomsskolen i kommunen kunne foreningen sammen med den unge gå direkte til professionelle medarbejdere og drøfte muligheder for i fællesskab at løse problemerne. 2. DUF Fokus maj

23 Figur I Den mangfoldige frivillige verden Figur I: Den mangfoldige frivillige verden Figur II Grundvilkår 2 - Samarbejdets mange former 5

24 3. FRA POLITIK TIL KONKRET SAMARBEJDE Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige sætter ord på, hvordan et godt samspil mellem de to parter kan foregå. På de regionale dialogmøder blev charterets visioner og værdier søgt omsat til konkrete forslag til handling på to niveauer: Strategisk niveau: Udformning af politikker og strategier om frivillighed og samarbejde Fra strategi til praksis: Koblingen mellem politik og konkret samarbejde I dette afsnit kan du læse om de to områder. Afsnittet samler med udgangspunkt i de regionale dialogmøder vigtige elementer i en samspilsproces, gode råd i samarbejdet, samt konkrete eksempler. Værdierne fra charteret ligger som en bagvedliggende tråd igennem teksten: Samspil udvikles bedst med respekt og tillid i en ligeværdig relation. Det er vigtigt at understrege, at forslagene, de gode råd og cases er til inspiration. Der er ikke en præcis opskrift på, hvordan arbejdet skal foregå på lokalt eller regionalt niveau. De skridt, der skal tages i forhold til at styrke og udvikle samarbejdet i kommuner og regioner, skal passe ind i den lokale sammenhæng og tager højde for de ønsker, beslutningstagerne i både frivillige foreninger, kommuner og regioner kan bakke op om. Erfaringer viser, at det ikke nødvendigvis giver mening at arbejde med områderne i en særlig rækkefølge. Udviklingen på området sker på flere områder samtidigt og mange gange er konkrete erfaringer med samarbejde i praksis det bedste afsæt for udviklingen af en politik. 3.1 Strategisk niveau: Udformning af politikker og strategier om frivillighed og samarbejde I flere kommuner og regioner har man siden strukturreformen i 2007 udviklet politikker, strategier eller retningslinjer for et eller flere af de områder der berører den frivillige verden. På kommunernes område har langt de fleste politikker været forvaltningsopdelte, hvilket vil sige, at der findes forskellige politikker for folkeoplysnings-, kultur-, ældre-, forebyggelses- og det sociale område. I disse år ses en stærk tendens til, at politikker og strategier for frivilligområdet tænkes bredere i kommuner og regioner. Det vil sige, at der udarbejdes politikker og strategier, som går på tværs af de forskellige frivilligområder. Derudover vælger man mange steder at tale om politikker for aktivt medborgerskab eller civilsamfund, for at rumme bredden i den frivillige indsats og medtage de enkelte borgeres deltagelse i udviklingen af velfærd for sig selv og andre. En bredde som også charteret lægger op til at tænke ind. 6

25 ELEMENTER I EN PROCES OG GODE RÅD Når man arbejder med at udforme politikker og strategier, kan der være forskellige veje at gå. På baggrund af dialogmøderne er der samlet en række forslag til vigtige elementer i en proces til udvikling og vedtagelse af en bred politik for alle frivilligområder. Derudover blev der på dialogmøderne også knyttet et eller flere gode råd til hvert element. Nedenfor er de elementer og gode råd, som blev fremhævet på dialogmøderne, gengivet. a. Inddrag frivillige i planlægningen af en ny politik b. Debat om og udvikling af politik Få politisk pejling på formålet med politikken! Beslutningstagerne bør drøfte spørgsmål som: Hvad er målet med en ny politik? Hvilke rammer ønsker man for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige lokalt? Hvilken rolle skal den frivillige verden have og hvilken har den offentlige part? Inddrag frivillige allerede i planlægningen! Inddrag frivillige allerede i det indledende arbejde og igennem processen. Frivillige og aktive medborgere kan med fordel være med til idéudvikle på, hvordan en proces kan blive relevant og vedkommende for alle. Skab en åben proces, hvor mange forskellige typer af frivillige foreninger og frivillige kan deltage og komme med input. Inddrag også ledere, medarbejdere og tillidsfolk! Det er de offentlige ansatte og frivillige på gulvet der skal samarbejde i praksis. Husk derfor at inddrage ledere, medarbejdere og tillidsfolk i drøftelserne. Gør processen åben og husk mangfoldigheden! Det kan være en god idé at lave høringer allerede i forbindelse med udviklingen af en ny politik. I udviklingsprocessen kan kommunerne eksempelvis høre frivillige, borgere og medarbejdere om deres erfaringer og holdninger til specifikke spørgsmål eller emner. Husk koblingen til praksis! Implementering og konkrete handlinger kan med fordel drøftes allerede som en del af processen. Drøft spørgsmål som: Hvad skal politikken føre med sig og hvor skal den have en konkret betydning? Tænk eksempelvis i at en del af politikken (eller et appendiks) fokuserer på handlinger og implementering af politikken over de næste par år. En politik skal kunne anvendes i mange forskellige sammenhænge! Tænk i rummelighed og fleksibilitet. Det er godt med en politik med handlinger og tanker om implementering men husk plads til mangfoldigheden i den frivillige verden samt i kommuner og regioner. Der findes mange forskellige typer af samarbejde, som politikken skal være relevant for. 7

26 c. Afsøgning, forberedelse og planlægning Brug charteret! Brug charteret som fælles afsæt for diskussionerne. Det er vedtaget af repræsentanter fra den frivillige verden, faglige organisationer og det offentlige. Ting tager tid! Planlæg og kend tidsrammen sæt tid nok af til drøftelser, udvikling, høring og politisk behandling. Skab tryghed omkring samarbejdet! Økonomi betyder noget i et samarbejde. Der kan fx opstå usikkerhed om, hvorvidt samarbejdet vil ændre allerede fastlagte økonomiske og ressourcemæssige rammer. Foreninger er optagede af at kunne få den støtte fra eksempelvis folkeoplysningsmidler eller 18 midler, 3 som de er afhængige af. Samtidigt kan medarbejdere være bekymrede for at kunne bevare deres arbejde. Skab kendskab og møder! Erfaringer viser, at netop processen omkring udarbejdelse af en ny politik eller strategi for frivillighedsområdet, er en vigtig anledning til at skabe kontakt og dialog mellem personer i den frivillige verden og det offentlige. Processen kan dermed være et godt afsæt for udviklingen af konkret samspil mellem foreninger og mellem foreninger og kommune/region. Husk andre politikker! Når en ny politik udvikles er det vigtigt at inddrage de frivilligpolitikker og -strategier der allerede findes. Det kan både være på forvaltnings- og institutionsplan. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det ifølge Folkeoplysningsloven er lovpligtigt at have en politik for folkeoplysningsområdet. Det giver derfor god mening, at tænke denne politik ind i arbejdet. Derudover er det også relevant at inddrage andre politikker der berører emnet fx: sundhedspolitik, ældrepolitik og kulturpolitik. d. Formulering af politik (og evt. høring) Stjæl men tilpas! Det er en rigtig god idé at læse og bruge tematikker og overvejelser fra andre kommuner og regioners politikker og fra charteret. Det kan dog ikke anbefales at kopiere andres politikker. De skal tilpasses til den lokale virkelighed. Drøft med inspiration andre steder fra, hvad der giver mening lokalt. Hør relevante personer En høring i forbindelse med vedtagelse af en politik kan give lokale foreninger, medarbejdergrupper, institutioner og andre mulighed for at sætte et sidste fingeraftryk på politikken. Det kan både være frivillige, som har været inddraget i udviklingsprocessen og foreninger, der ikke har deltaget i processen. e. Politisk vedtagelse af endelig politik midler er de midler, som kommuner skal uddele ifølge Servicelovens 18. Ifølge loven skal kommunerne samarbejde med frivillige sociale organisationer/foreninger og årligt afsætte et beløb til støtte af det frivillige sociale arbejde. 8

27 CASE II: AT SKABE EN NY POLITIK FOR HELE DET BREDE FRIVILLIGOMRÅDE Fælles kræfter bragte bredden ind i frivilligpolitikken Frivillighedspolitik I juni 2013 kommer en ny politik til verden i Rudersdal. Kommunens nye frivillighedspolitik er et produkt af en lang pro-ces, hvor medarbejdere i kommunens kultur- og fritidsforvaltning har faciliteret en tæt dialog mellem ansatte og ledere i alle kommunens forvaltninger og repræsentanter fra alle forgreninger af frivilligt engagerede i kommunen. Resultatet er en bred frivillighedspolitik, der sætter de værdimæssige rammer for samarbejde mellem frivillige og kommunen, fulgt af en række bilag, der konkret klarlægger procedurer og problematikker i forskellige samarbejdsområder. På vej er desuden en guide i lommeformat, der henvender sig til både den kommunale og den frivillige side af bordet med gode råd om samarbejde. Nye stemmer skulle høres Kommunens frivillige ildsjæle har været med til at udvikle og forme politikken lige fra starten. Processen blev skudt i gang med en stor fælles workshop, der gik på tværs af kommunens faglige ansvarsområder og frivillige liv. En række professionelle oplægsholdere gav deres input til, hvad frivillighed også kan være, og herefter blev alle sendt i gruppearbejde for at dele deres behov, udfordringer og ønsker til den kommende politik. Én ting var at få de frivillige i spil hele vejen igennem; at få de rigtige frivillige i spil var en helt anden sag. For kommunen har det været afgørende, at det ikke kun var Tordenskjolds soldater, som var med til at udforme frivillighedspolitikken. De måtte tænke ud af boksen. At turde tænke nyt Et helt arsenal af rekrutterings -metoder blev rullet ud; de ansatte tog ud på togstationer, indkøbscentre og gymnasier for at sprede budskabet om, at man som helt almindelig borger kunne være med til at sætte sit fingeraftryk på den kommende politik. Facebookkampagner blev kørt og plakater med drilagtige slogans á la Gider unge overhovedet hjælpe andre? hængt op rundt i kommunen, og på den måde nåede budskabet ud til folk, som ikke allerede var bastioner for frivillighed eller så sig selv som politikmagere. Selve processen i at udforme den ny frivillighedspolitik forventes at kulminere i sommeren 2014 med lanceringen af håndbogen med gode råd om samarbejde. Imens er arbejdet med at tage de nye værdier i frivillighedspolitikken til sig allerede begyndt; det handler for begge parter om at bryde med gamle vaner og se nye muligheder for frivilligheden.

28 3.2 Fra strategi til praksis: Koblingen mellem politik og konkret samarbejde At have en god politik eller strategi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige er ikke nok til vedvarende at styrke og udvikle samarbejdet i praksis. Der er brug for tiltag, der kan koble værdier og visioner i politikker med det konkrete samarbejde mellem aktører i den frivillige verden og det offentlige. Det politiske/strategiske niveau Politikker og strategier for det frivillige område og for samspillet med det offentlige På de regionale dialogmøder blev denne udfordring præsenteret og drøftet som en sort boks. Den sorte boks skal forbinde strategier og politikker med det konkrete samspil i praksis (se figur III). Hvis strategier og politikker for alvor skal omsættes til praksis, skal der ske en række tiltag der muliggør, letter og udvikler samarbejdet. Med andre ord skal tiltagene i den sorte boks skabe gode rammer for, at samarbejde kan opstå, udvikle sig og gøre en positiv forskel for borgerne. Set fra det politiske niveau handler det særligt om, hvordan politikker og strategier implementeres og kommer til at skabe samspil i praksis. Set fra det praktiske niveau har frivillige og medarbejdere mere behov for, at de politiske værdier og ord bliver gjort håndgribelige og brugbare i hverdagen. Den sorte boks Koblingen mellem politikker/strategier og det konkrete samarbejde Det konkrete niveau Konkret dialog og samarbejde mellem den frivillige verden og det offentlige Figur III Lokale processer og den sorte boks? Hvordan GODE RÅD OG ARBEJDSSPØRGSMÅL arbejdet med tiltag der kan styrke koblingen mellem politik og konkret samarbejde skal se ud afhænger ligesom med politikudvikling i høj grad af den lokale virkelighed, og de aktører der findes i den offentlige og frivillige verden. Der findes ikke en færdig liste over, hvilke tiltag der skaber den bedste kobling mellem politik og praksis. Erfaringer fra de regionale dialogmøder viser, at det er vigtigt på tværs af den offentlige og frivillige verden lokalt at drøfte, hvilke behov der er og hvordan politikker og strategier kan omsættes til praksis. Samtidigt er det vigtigt at afdække og holde fokus på de initiativer, konkrete samarbejdsprojekter og frivillige tilbud, der allerede findes for ikke at ødelægge eksisterende tiltag i bestræbelsen på at skabe nyt. Herunder findes en række gode råd, arbejdsspørgsmål og konkrete forslag til handling. Disse er udviklet på baggrund af de regionale dialogmøder, hvor udviklingen af samarbejdet mellem den frivillige verden og det offentlige og konkrete bud på tiltag til koblingen af politik og konkret samarbejde blev drøftet: 10

29 11 Skab overblik og mulighed for dialog En helt basal del af at styrke samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige handler om at kunne finde hinanden. Det lyder simpelt, men det er ofte en af de store hindringer for, at samspil kan komme i gang i praksis. Medarbejdere i kommunen/ regionen kender ikke det lokale forenings- og frivillige liv. Omvendt kan det for frivillige organisationer være uoverskueligt at finde medarbejdere på et særligt fagområde i kommunen/ regionen. Spørgsmål til drøftelse: Hvordan er overblikket på tværs af den frivillige og offentlige verden lokalt? Ved medarbejder og frivillige reelt, hvordan man finder hinanden? Hvilke kommunikationsveje findes allerede og hvad er der brug for? Hvem kan hjælpe overblik, kontakt og dialog på vej? Ideer til konkret handling: Portaler eller oversigter med overblik over frivillige foreninger og netværk lokalt. Oversigterne kan både være trykte og i elektronisk udgave. Etablering af frivilligcenter som bindeled og samlingssted for de mange lokale frivillige aktiviteter. Udpegning af medarbejdere i kommunen/regionen (fx foreningseller frivilligkonsulenter), der kan lette adgangen for frivillige ind i kommunen/regionen. Frivillighedsbureauer i kommunerne/regionerne, som skal lette adgang og dialog på tværs. Princip om Foreninger én indgang i den offentlige forvaltning, hvilket letter frivilliges kontakt og indgang til kommunen/regionen. Styrkelse af dialogen på tværs gennem oprettelsen af og aktiv dialog med råd og udvalg: I råd og udvalg kan repræsentanter for de lokale foreninger og netværk mødes, og kan tale med fælles stemme i spørgsmål om samspil og rammer for den frivillige verden. Det er lovpligtigt at have et råd elle udvalg på folkeoplysningsområdet, som dækker blandt andet idrætten, børne- og ungeforeninger samt aftenskolerne. På samme måde kan der etableres råd for det kulturelle og frivillige sociale område. Skab anledninger til at folk mødes! Stort set alle undersøgelser af samspil mellem den frivillige verden og det offentlige viser, at godt samarbejde bygger på og lever af gode personlige møder og relationer. Det er ofte igennem dialog og gode relationer, at det innovative samspil skabes. Spørgsmål til drøftelse: Hvilke anledninger er der på nuværende tidspunkt til at personer fra den frivillige verden og det offentlige mødes? Hvordan kan mulighederne for at mødes og komme i dialog styrkes? Hvad kan vi gøre for at styrke dialogen mellem frivillige og medarbejdere med samme interessefelt (f.eks. sundhed og patientforeninger)? Ideer til konkret handling: Tag initiativ til faste dialogmøder mellem grupper i den frivillige verden og relevante medarbejdere fra kommunen/regionen. Arranger en årlig frivillighedskonference, hvor forskellige relevante emner sættes til debat. Husk at spørge både medarbejdere og frivillige repræsentanter, hvad det er relevant at mødes om. Arranger temamøder ud fra særlige tematikker, der er relevante for medarbejdere og frivillige. Det kan være en oplægsholder udefra eller et særligt emne der sættes til debat. Invitér til åbne drøftelser om særlige udfordringer eller behov hos borgerne. Læg op til dialog og idéudvikling om, hvad vi kan gøre sammen. Afprøv koncepter som speeddating eller frivilligbørser, hvor frivillige, medarbejdere og evt. erhvervslivet mødes til udveksling af ideer og ydelser. Lad medarbejdere fra kommuner/regioner besøge foreninger og netværk på deres egen hjemmebane f.eks. i lektiecafeen eller klubhuset. Skab anledninger til at øge og forbedre samarbejde på tværs af foreningerne det kan f.eks. ske via råd, udvalg eller gennem et frivilligcenter. Tænk i at skabe anledninger til at folk mødes i andre sammenhænge også. Det kan være i udviklingen af politikker, i forbindelse med arrangementer, begivenheder osv. Omsæt overordnet politik til lokale strategier! En overordnet politik kan sætte rammerne for et godt samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, men der er også brug for at gøre rammerne relevante og brugbare på særlige områder. Konkret er det som nævnt ifølge Folkeoplysningsloven et krav, at alle kommuner har udviklet en politik for folkeoplysningsområdet. Samtidigt kan andre områder eller institutioner have behov for selv at sætte ord på rammerne for samspillet. Spørgsmål til drøftelse: På hvilke områder er der behov for at udarbejde særlige politikker og strategier? Kan enkelte institutioner have behov for at udarbejde særlige politikker og strategier? Hvilken støtte findes der til at udvikle lokale politikker og strategier? På hvilke områder mener de lokale frivillige foreninger og netværk, at der er behov for retningslinjer til samspillet lokalt? Opfylder kommunen lovkravet om en politik der dækker folkeoplysningsområdet? Ideer til konkret handling: Lad de enkelte fag- eller forvaltningsområder sammen med frivillige repræsentanter tage stilling til om der er behov for særlige politikker eller strategier på deres område. Støt institutioner i udarbejdelsen af egne politikker eller retningslinjer for samspillet med frivillige.

30 Skab gode samarbejdspartnere i den offentlige og frivillige verden! Hvis samspillet med det offentlige skal være relevant og nærværende for lokale foreninger og frivillige kræfter er det afgørende, at medarbejdere på alle områder i det offentlige er opmærksomme på og parate til samspillet med frivillige og forstår at agere som gode samarbejdspartnere. Samtidigt kan frivillige have behov for at udvikle kompetencer i forhold til at skabe og udvikle samarbejdet med offentligt ansatte. Spørgsmål til drøftelse: Er offentligt ansatte opmærksomme på mulighederne for at styrke samspillet med den frivillige verden? Har ledere og medarbejdere opdateret viden i forhold til et samspil med frivillige? Har frivillige og foreninger lokalt viden om mulighederne for samspil med det offentlige? Ideer til konkret handling: Kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i kommuner og regioner. Denne kompetenceudvikling kan styrke medarbejderne som gode samarbejdspartnere og øge viden om at inddrage og udvikle tiltag sammen med den frivillige verden. Organisationsudviklingsarbejde, i både frivillige organisationer og kommuner/regioner, omkring det at styrke fokus og opmærksomhed på samspillet. Uddannelsestilbud, temadage og oplæg for frivillige og i foreninger omkring samspillet på tværs. Dette kan evt. tilrettelægges og gennemføres af frivilligcentre eller i samspil med råd og udvalg på det frivillige område. Fælles temadage, hvor medarbejdere og frivillige mødes til fælles læring om samspillet og potentialerne heri. Gør det nemt at starte og udvikle samarbejde! Det kan være svært at vide, hvordan et samarbejde kan etableres og drives og der er behov for konkret hjælp til, hvordan et samarbejde kan komme i stand. Hjælpen skal kunne tilpasses vidt forskellige typer af samarbejder samt mangfoldigheden i den frivillige verden. Selv om det ofte er de personlige relationer, der skaber grundlag for samarbejde, er det en god idé at tænke i udviklingen af strukturer og støttemuligheder, der gør det nemmere at få samspil til at opstå og udvikles. Samtidigt kan der i det konkrete samarbejde være en række spørgsmål og problemstillinger der dukker op. Det kan fx være spørgsmål om tavshedspligt eller børneattester, som kan udfordre parterne i et samarbejde. Her skal initiativer i den sorte boks hjælpe til, at der kan findes løsninger på problemerne. Spørgsmål til drøftelse: Hvordan kan interesserede parter i den frivillige og offentlige sektor bedst komme i gang med et samarbejde? Hvilke former for støtte findes der allerede til at starte og udvikle et samarbejde? Hvilke former for støtte er der behov for? Hvor kan frivillige og medarbejdere finde svar på tvivlsspørgsmål i samspillet? Ideer til konkret handling: Udviklingen af lokale guides til samspillet mellem den frivillige og offentlige sektor, der kan støtte det konkrete samarbejde mellem den frivillige og offentlige verden. Guides ene kan være rettet udelukkende mod medarbejdere eller henvende sig til både medarbejdere og frivillige. Udvikling af lokale svar på spørgsmål, der kan opstå i et samarbejde på tværs. Det kan fx handle om tavshedspligt, forsikringsspørgsmål, indgåelse af samarbejdsaftaler og meget mere. Udpegning af offentlige medarbejdere, der kan fungere som brobyggere på tværs af den frivillige og offentlige verden med særligt fokus på den offentlige part. Frivilligcenter der kan fungere som brobygger på tværs af den frivillige og offentlige verden med særligt fokus på den frivillige part. Inddrage råd og udvalg i arbejdet med at følge, starte og udvikle det konkrete samspil på tværs. 12