Monitorer til ethvert formål

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Monitorer til ethvert formål"

Transkript

1 Nr. 2 april års jubilæum 2012 SCANPUBLISHER A/S 9. årgang ISSN Nr MAGASIN FOR: DANSK MEDICOTE KNISK SELSKAB DMTS DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK I NFORMATIK DSMI DANSK SELSKAB FOR KLINISK TELEMEDICIN DSKT LÆS INDE I BLADET Patientdata - uanset hvor du er Monitorer til ethvert formål Alle er medicinsk godkendte Leder AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSCHEF JØRN ENGGAARD, INDKØB & MEDICOTEKNIK Diagnosticeringsskærme Endoskopiskærme Kliniske skærme Medical Monitor Management Touchmonitorer Slavemonitorer Radikal MedTech innovation AF CEO UNISENSE FERTILITECH JENS K. GUNDERSEN Interaktion og livskvalitet AF INNOVATIONSCHEF IVAR MOLTKE. SUNDHEDS INNOVATION SJÆLLAND Se vores virtuelle hospital på ACTE A/S / Vallensbækvej 41 / DK-2605 Brøndby Tel: (+45) / acte-medical@acte.dk / / CVR: Innovation og Vækst i Medicobranchen AF DIREKTØR MARTIN STENFELDT, MEDICO INNOVATION

2 ESG-400 USG-400 NY KIRURGISK ENERGIPLATFORM Fuld fleksibilitet: Monopolar, bipolar, avanceret bipolar og ultralydsenergi Bredt udvalg af monopolare og bipolare indstillinger til åbne, laparoskopiske og endoskopiske kirurgiske procedurer Vævstilpasset strømmængde Touch-skærm Instrumentgenkendelse Bipolar resektion i saltvand Kompatibel med ENDOALPHA, THUNDERBEAT og automatisk røgsug THUNDERBEAT Kombineret ultralyd og bipolar energi Pålidelig 7 mm vævsforsegling Minimal termisk spredning Hurtig og effektiv skæring og koagulering Reduceret dug Præcis dissektion Reduceret behov for udskiftning af instrumenter For yderligere information, kontakt venligst Kenneth Fredgaard på eller kenneth.fredgaard@olympus.dk Tempovej 48-50, 2750 Ballerup Tlf: , fax: info@olympus.dk Thunderbeat_ESG400.indd :12:28

3 Redaktionen Medicinsk Teknologi & Informatik Ansvarshavende John Vabø, cand. polit. INDHOLD 2/2012 Ansvarshavende fagredaktør DMTS Calle Thøgersen, Medicoteknisk chef Region Syddanmark medicoteknik Gæsteredaktør (DMTS): Jørgen Enggaard, Forsknings- og udviklingschef, Indkøb og Medicoteknik Region Midt Ansvarshavende fagredaktør DSMI Pia Britt Elberg, ass. professor Aalborg Universitet, Institut for Sundhedsteknologi Ansvarshavende fagredaktør DSKT Klaus Phanareth, o.læge, Ph.d, Frederiksberg Hospital Salg: Niels Rudolfsen Udgiver: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: ISSN Nr Abonnement Abonnement 6 udgaver (incl.moms): Kr. 225,- abonnement@scanpublisher.dk Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Administration: Katja Neergaard kn@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Kontrolleret af Kontrolleret oplag: 2966 i perioden 1. januar juni 2011 Medicoteknisk forskning og udvikling kommet for at blive? AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSCHEF JØRN ENGGAARD, INDKØB & MEDICOTEKNIK 4 Radikal MedTech innovation AF CEO UNISENSE FERTILITECH JENS K. GUNDERSEN 6 Interaktion og livskvalitet AF INNOVATIONSCHEF IVAR MOLTKE. SUNDHEDS INNOVATION SJÆLLAND 10 Innovation og Vækst i Medicobranchen AF DIREKTØR MARTIN STENFELDT, MEDICO INNOVATION 12 Intelligente koblinger mellem sundhedsinnovation, produktion og marked AF OFFICE MANAGER METTE HERLEV, MEDTECH INNOVATION CENTER 16 Teknologi skal give mening for mennesker AF NETVÆRKSKOORDINATOR MARIANNE SANDGAARD, INNOVATIONSNETVÆRKET ROBOCLUSTER OG LEKTOR I DATATEKNOLOGI ANDERS STENGAARD SØRENSEN, SYDDANSK UNIVERSITET 18 DMTS referat af generalforsamling Bio-X Denmark The Sputnik Moment AF TENNA KORSBEK ANDREASEN OG MARTIN VESTERBY, INITIATIVTAGERE OG MEDLEMMER AF BIO-X DENMARK GRUPPEN 26 Idéklinikken AF PROJEKTLEDER PERNILLE MEJER HØJHOLT 28 Balance mellem fortrolighed og tilgængelighed AF PHD-STUDERENDE KIRSTINE ROSENBECK GØEG, INSTITUT FOR MEDICIN OG SUNDHEDSTEKNOLOGI, AALBORG UNIVERSITET 30 DSMI referat af generalforsamling AMiS fremtidens mobile arbejdsstation AF JOURNALIST, CAND. SCIENT. BIRGER PEDERSEN 37 Nyt intelligent overvågnings system sparer penge og frigiver tid til det faglige arbejde AF JANNIK HOLM, LOGOS LOGIT A/S 38 MTI 2 3

4 LEDER MEDICO MEDICOTEKNISK FORSKNING OG UDVIKLING KOMMET FOR AT BLIVE? AF JØRN ENGGAARD, FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSCHEF, INDKØB & MEDICOTEKNIK, REGION MIDT Den medicotekniske funktion på landets hospitaler er et relativt ungt specialefelt indenfor det danske sundhedsvæsen affødt af en voldsom sundheds-teknologisk udvikling og voksede oprindeligt ud af hospitalernes tekniske afdelinger, da det sundhedsteknologiske udstyr udviklede sig fra mekanik til elektronik. Formålet var primært vedligehold og reparation af det elektroniske udstyr i de kliniske afdelinger. Siden er udviklingen gået mod stadig mere højteknologisk og komplekst udstyr. Dette har ikke alene stillet større krav til medico-teknikerens og medico-ingeniørens tekniske kompetencer, men også større krav om indsigt i udstyrets kliniske anvendelse. Udviklingen går derfor nu mod i højere grad at blive det kliniske personales sparringspartner. Udstyret er efterhånden blevet så avanceret i både teknologi, funktion og betjening, at der i stigende grad er brug for højtuddannede teknologikyndige til at hjælpe med at tage hånd om teknikken, således at det kliniske personale har mulighed for at fokusere på patientens tarv. Den medicotekniske funktion på landets hospitaler har med andre ord udviklet sig fra at være driftsteknisk apparaturspecialist med fokus på reparation og vedligehold, til i langt højere grad at være teknologispecialist indenfor et smalt klinisk område. Dette medfører en central rolle i forbindelse med rådgivning, indkøb, undervisning, integration, kvalitetssikring, optimering samt forskning og udvikling. En udvikling der må forventes at fortsætte, ligesom efterspørgslen på medicotekniske ydelser fortsat vil være stærkt stigende. Det er derfor vigtigt, at der skabes grundlag for, at den medicotekniske funktion til stadighed kan udvikle sig med teknologien og de nye anvendelsesmulighederi klinikken. De kliniske funktioner handler om at være teknisk sparringspartner for det kliniske personale. Funktionerne omfatter bistand ved diagnostiske og terapeutiske procedurer, hvor brug af medicoteknisk ekspertise er nødvendig. Desuden at der altid sker en medicoteknisk faglig vurdering af patient- og personalesikkerhed i relation til apparaturets anvendelse samt udarbejdelse af forslag til sikker anvendelse heraf. Det være sig vejledning i forbindelse med betjening af apparaturet eller f.eks. retningslinjer i forbindelse med desinficering og rengøring, så smitteoverførsel undgås. Endelig er der rådgivning ved indretning og installation, afdækning af fejl i den kliniske anvendelse af udstyret, afhjælpning af eller forebyggelse af utilsigtede hændelser, medvirke til optimal udnyttelse af udstyret, indhentning af viden om, hvilket udstyr der virker bedst i forbindelse med forskellige kliniske procedurer m.m. Forsknings- og udviklingsopgaver bliver en stadig større del af den medicotekniske funktion i sygehusvæsenet. Ikke som en konkurrent til den universitetsbaserede grundforskning, men som et supplement. Der er med andre ord et potentiale for i højere grad at anvende den medicotekniske viden og erfaring i forbindelse med implementering af resultater fra den universitære grundforskning, således at disse kan finde klinisk anvendelse til gavn for patienterne, men så sandelig også i forbindelse med kliniske og egne forsknings- og udviklingsprojekter samt ved varetagelse af mere praktiske udviklings- og tilpasningsopgaver. Endelig vil den medicotekniske funktion kunne spille en væsentlig rolle i forbindelse med teknologioverførsel mellem sygehusvæsenet og erhvervslivet. Sidst men ikke mindst selv eller sammen med innovative kliniske afdelinger vil det være muligt at indgå udviklingskontrakter med medicotekniske leverandører, hvilket efterhånden er nødvendigt ved anskaffelse af ny avanceret teknologi. Forsknings- og udviklingsopgaver har traditionelt haft svære kår i den medicotekniske funktion på grund af et konstant voksende pres på primært de fagtekniske og de indkøbs- og administrative opgaver, som har fået karakter af brød og smør opgaver. Udover ovennævnte muligheder og fordele er forsknings- og udviklingsopgaver vigtige for den medicotekniske funktion, fordi de medvirker til at opretholde front-end viden til gavn for de andre opgaver, der skal løses. Men også for at udvikle det medicotekniske miljø fra at arbejde erfaringsbaseret til at være et lærende og evidensbaseret miljø. Dette nummer af MTI sætter fokus på forskning og udvikling eller når der er kommercielle aspekter blandet ind over: Innovation. Medicoingeniøren befinder sig i orkanens øje, dvs. der, hvor klinikeren rammer den teknologiske mur og der opstår behov for at der tænkes nye kreative tanker. På de politiske niveauer er der allerede lagt kimen til et muligt erhvervseventyr inden for branchen. Med initiativer, der skal fremme samarbejdet mellem erhvervsliv og den offentlige vidensbase, er der lagt an til nytænkning. MTI sætter i dette nummer fokus på initiativerne.

5 MEDUSA SoftPro Solutions har siden 1998 udviklet Medusa for service-afdelinger indenfor hospitaler og leverandører. Medusa bruges idag af mere end 100 hospitaler i Norden og bruges blandt andet af medicoteknik, teknisk afdeling og IT-afdeling. Medusa er komplet web-baseret og opbygget af en række moduler: Udstyr Vedligehold Lagerstyring Bestilling Aftale og kontrakt Økonomi Tidsregistrering System Helpdesk Kundeportal Serviceordrer Udleje Projekt Kontakt os for yderligere information, demonstration eller for at diskutere dine behov. SoftPro Medical Solutions er udstillere på Dansk Medicoteknisk Landsmøde MEDUSA IT S ALL ABOUT SERVICE SoftPro Medical Solutions AB Tlf: E-post: info@softpromedical.com

6 MEDICO RADIKAL MEDTECH INNOVATION AF CEO UNISENSE FERTILITECH JENS K. GUNDERSEN lykkes kun når det offentlige sundhedssystem og private virksomheder arbejder sammen En ting er at have ideen, noget andet er have økonomien, viljen og kompetencen til at trække den igennem til det globale marked. Jens K. Gundersen, CEO i Unisense FertiliTech, som har udviklet EmbryoScope, fortæller her om vejen til banebrydende ny teknologi indenfor kunstig befrugtning og stiller forslag om en innovationspulje i det offentlige sundhedssystem IDEEN DET STARTEDE MED ET FISKEÆG Tilbage i 1999 præsenterede jeg vores microsensor arbejde omkring fiskeæg ved et foredrag på Aarhus Universitet. Blandt tilhørerne var professor Henrik Callesen, og han fik ideen til, at man måske kunne bruge de samme teknikker til kvalitetsvurderingen af grise-æg, som blev klonet, med henblik på at fremstille dyremodeller til medicinsk forskning dvs dyremodeller, som både kan bruges til at iagttage det tidlige sygdomsudviklingsforløb, men også til at vurdere de behandlinger, man sætter ind imod f.eks. Altzheimers. Vi foreslog at bruge iltforbrug som kvantitativt mål for levedygtighed af befrugtede æg, hvilket Henrik Callesen afviste med det argument, af et befrugtet ægs iltforbrug er en faktor 100 milliarder mindre end menneskers og dermed umuligt at måle. Til Callesens store overraskelse tog det imidlertid ikke mere end 10 min., at demonstrere med en simpel mikrosensor opstilling, og så var vi videre med projektet. Innovation kræver idérigdom, udholdenhed og teknisk talent JAGTEN PÅ DEN RIGTIGE PROTOTYPEOPSTILLING Næste fase var at udvikle en lang række af prototypeopstillinger til at finde den bedste måde at automatisere målingen på. Her havde vi 2 væsentlige udfordringer: A) at finde en præcis postionerering af spidsen af en mikrosensor, som typisk er 5-10 tusinde dele mm i udvendig diameter, og B) at sikre de rigtige temperatur- og gasforhold, fordi man er nødt til at dyrke befrugtede æg under meget veldefinerede forhold. Dertil kom, at vi var nødt til at etablere en forsøgsopstilling, som sikrede en optimal gradient af ilt mhp. at kunne bestemme iltforbruget med tilstrækkelig stor præcision. Når et befrugtet æg placeres i bunden af en impermeabel brønd vil dets iltforbrug reducere iltkoncentrationen lokalt. Jo større iltforbrug jo lavere en iltkoncentration i bunden af brødnen. Grundet den fysiske lovmæssighed om transport over små afstande (molekylær diffusion) vil gradienten af ilt ned mod det befrugtede æg være lineær og iltforbruget kan bestemmes som en konstant gange gradientens hældning.

7 Proces til udvikling af funktionel prototype Her stod vi igen over for udfordringer: C) Optimering af hældning og dermed signal-støj forhold, jo stejlere en hældning du får, jo mere præcist kan du bestemme, hvor meget ilt der ryger derned, men den må omvendt heller ikke være så stejl, at den går i nul. Dertil D) Materialet af brønden: Vi lagde ud med forskellige plastpylomerer, som dog ødelagde vores målinger. Senere under forsøg med glas var det meget svært at lukke bunden af brønden, og det viste sig, at vores anvendelse af klæbemidler var giftige for de meget sensitive befrugtede æg. Så vi forsøgte at bonding af glas men endte med en løsning bestående af en rosette med varme-lukkede glasrør. MÅLE OM DAGEN REGNE OM NATTEN Det tog et halvt års hårdt arbejde i laboratoriet at finde frem til den rigtige løsning. Vi målte om dagen, når der var skaffet æg, gik hjem, regnede og lavede nye tekniske løsninger om natten, mødte så igen næste morgen for at måle og forfra igen. Vi kaldte denne arbejdsform for Iterativ prototypeudvikling, og vi kørte den vel igennem omkring 50 gange, før vi var tilfredse med den endelige løsning. Det var en meget aktiv tid! HVORFOR KIKKER I IKKE BARE PÅ DEM? De befrugtede ægs iltforbrug viste som funktion af tiden ofte små toppe sammenfaldende med celledelingerne, dvs når ægget deler sig fra 1-2, 2-4 og 4-8 celler, hvilket svarer lidt til blive forpustet, når man løber op at en trappe. Det gjorde Henrik Callesen meget interesseret, fordi hans vurdering var, at hvis man kunne fastlægge de bestemte tidspunkter for celledelingerne, så ville man have endnu bedre mulighed for at kvalitetsvurdere befrugtede æg. På det tidspunkt spurgte vi, hvorfor de så ikke bare kikkede på dem, i stedet for at bede os om at udvikle verdens mest sensitive iiltoptagelsesudstyr?! Forståelsen dengang var, at man kunne jo ikke se dem, fordi de var inde i en inkubator til fastholdelse af en defineret temperatur og CO 2 koncentration, hvor man ikke bare kunne kikke ind igennem lågen. Men det var jo en udfordring med løsninger på. Vi foreslog, at man kunne bygge et mikroskop og et kamera ind i inkubatoren for dermed at kunne følge æggenes udvikling og detektere det præcise tidspunkt for celledeling. Det er tankevækkende, at udfordringen med EmbryoScopet ikke kun har været at udvikle en helt ny teknologi, men også at overvinde modstanden hos dem, der skulle bruge det. ET INSTRUMENT, DER BÅDE KUNNE TAGE BILLEDER OG MÅLE ILT Vi udviklede derfor et nyt instrument, som både kunne måle iltoptagelese af individuelle befrugtede æg og samtidig tage time-lapse billedserier af æggenes udvikling, så man på den måde kunne fastlægge den præcise timing i celledelinger og sammenligne celledelingsmønstre æggene imellem. Før i tiden kunne vi max undersøge 1 æg af gangen, hvilket betød at vores datamateriale var meget sparsomt. Nu havde vi pludselig et udstyr, som gjorde det muligt at undersøge 72 æg på samme tid. Det betød, at vi kunne speede processen op og få dramatisk meget mere indsigt. Udvikling fra idé til det kommercielle produkt: EmbryoScope til optimeret behandling af ufrivillig barnløshed. Instrumentet blev markedsført i slutningen af 2009, og omsatte allerede i 2011 for godt 45 mio. kr. MTI 2 7

8 Proces til optimering af burger interface og dermed reduction af modstand mod teknologisk innovation Imidlertid viste det sig umuligt at få certificeret den del af instrumentet, som kunne måle iltforbrug til anvendelse i rigtige fertilitetsklinikker. Således valgte vi i 2008 at arbejde videre med en version som alene tog time-lapse billedserier. OPTIMERING AF TIME-LAPSE MODELLEN Efter isolering af Time-lapse modellen, gik vi i gang med at forbedre prototypen. Vi kørte en række konsekutive runder, hvor vi skiftesvis havde brugere, designere og et selskab med etnografisk analyse af brugeradfærd til at se på den med henblik på at få prototyen til at blive så funktionel som mulig. RADIKAL INNOVATION KRÆVER AFSTAND TIL BRUGEREN I radikale innovationsprocesser er det vigtigt, at have brugeren tæt på, når man vil forstå, hvad er deres behov er optimalt på et overordnet funktionelt niveau. Derefter er det afgørende vigtigt, at holde dem væk, så man kan frigøre sig til at tænke radikalt nyt. Hos Unisense FertiliTech tager vi en tur alene op i helikopteren, for ikke at blive fanget ind af den modstand, der altid vil være overfor at tænke teknologiske løsninger på helt nye måder. INNOVATION LYKKES KUN NÅR SUNDHEDSVÆSENET OG VIRKSOMHEDER LØFTER SAMMEN Jeg hører af og til, at aktører i det offentlige sundhedssystem ikke har lyst til at involvere private virksomheder i udvikling af ny teknologi. Det mener jeg er helt forkert, da min opfattelse er, at man kun med inddragelse af eksterne virksomheder ofte med stor teknologisk erfaringsbase sikrer rardikal innovation, og at det kun med virksomheders inddragelse er muligt at investere de nødvendige rerssourcer i udvikling. Eksempelvis har udvikling af EmbryoScope indtil nu kostet omkring 130 mio. kr. en investering, som kun kan rertfærdiggøres ved at bringe produktet på det globale marked. Det ville aldrig være muligt for det offentlige system at investere så massivt i teknologisk udvikling indenfor en relativt snæver niche som ufrivillig barnløshed. Forudsætningen for at blive bedre er, at man målrettet investerer i og sætter sig mål for at blive bedre, og det er efter min mening en mangel i det danske sundhedssystem Erfaringen er, at radikal innovation forudsætter 1) forståelse af det funktionelle behov hos brugerne, 2) at man tænker helt andre teknologiske løsninger (i helikopteren) uden involvering af brugerne, 3) en brugerinvolverende fase med prototypeduvikling, prof of principle, løsning af forskellige forhindringer, samt 4) en fase med tilpasning af bruger interface bl.a. for at reducere modstand mod den teknologiske nytænkning.

9 EN INNOVATIONSPULJE KAN SIKRE ET RADIKALT FORBEDRET SUNDHEDSYSTEM Jeg mener, at det offentlige sundhedssystem helt i lighed med private virksomheder bør sætte en vis procentdel af budgettet af til langsigtet teknologisk innovation med et krav om at nye teknologiske løsninger forventes at kunne bringe f.eks. mindst 25% produktivitetsforbedring. En sådan innovationspulje vil stimulere de innovative virksomheder til at fokusere på produktivittetsforbedringer, og samtidig bidrage til finansiering af sådanne løsninger. Derved kunne man overvinde en række betydelige barrierer både for produktivitestforbedring i sundhedssystemet og for finansiering af innovationerne. Dertil ville de succesfulde innovative virksomheder hurtigere opnå et hjemmemarked, hvilket ofte er forudsætningen for at åbne det globale marked og dermed bidrage til videre finansiering af innovativ produktudvikling. Pulje til produktivitetsfremmende innovationer I det offentlige sundhedssystem DMTS LANDSMØDE 2012 AFHOLDES DEN SEPTEMBER I BRÆDSTRUP. HAR DU HUSKET AT TILMELDE DIG? NÆRMERE INFORMATION OG TILMELDING VIA In touch with the future B. Braun SpaceControl - Sikker glykæmisk kontrol i en ny dimension Beslutningsstøttesystem til sikker og pålidelig etablering af normalt blodsukkerniveau hos kritisk syge patienter Automatiseret beregning af insulinsats med hensyntagen til ernæring Kontrol af komplekse arbejdsprocesser Kortere ophold på intensivafdeling grundet færre komplikationer For yderligere information kontakt: Produktchef Vibeke Møller Jakobsen. mobil vibeke.jakobsen@bbraun.com MTI 2 9

10 MEDICO INTERAKTION OG LIVSKVALITET AF INNOVATIONSCHEF IVAR MOLTKE. SUNDHEDS INNOVATION SJÆLLAND Sundheds Innovation Sjælland ser verden ud fra en interaktions synsvinkel. Vi starter med spørgsmålet: Hvilken forskel gør [ ] for patientens livskvalitet. Vi kigger altså ikke fascineret på en nye medico-teknologi men alene på effekten af teknologien. Effekten opstår i vores optik først når teknologien implementeres og gør gavn for patienterne. Vi fokuserer på at omsætte teknologi til livskvalitet og sundhed. Ny medicin eller medico teknologi, som kan det samme som den foregående, gør ingen forskel. Det er lidt bedre hvis den er billigere end den foregående og det bliver straks mere interessant når den forbedrer patienternes sundhed. Bedre livskvalitet er et endnu skrappere krav. Her flytter kravene sig op gennem Maslows behovspyramide fra overlevelse til selvrealisering. Patienterne opleves anderledes med en interaktions optik. De er ikke længere syge mennesker, men ressourcepersoner med en sygdom. Man er ikke kroniker men har en kronisk sygdom. Identifikationen mellem sygdom og person er jo netop det der fører direkte til førtidspension og passivitet. De patienter som ser sig selv som ressourcepersoner er mere aktive i genoptræningen, ombygger deres omgivelser og skaffer de nødvendige hjælpemidler til at leve et næsten helt normalt aktivt liv. Jason Watt kører stadig racerbil. De ressourcer vi i dag bruger til førtidspension er i de fleste tilfælde meget bedre givet ud på at hjælpe patienterne tilbage til et normalt liv. Foto: Howard Schatz Aimee Mullins mistede sine ben som barn og fik kunstige ben og er nu berømt fordi hun vælger ben til lejligheden. Lange ben når hun skal på natklub, super hurtige kulstofben når hun løber hurtigere end de fleste andre.. Benteknologien har så at sige givet hende et normalt liv tilbage og mere til. De er blevet hendes levevej. Hendes mange forskellige ben er mere end proteser. De er et redskab i hendes interaktion med verden. Novos insulin pen er et eksempel på interaktions teknologi. Insulinen er den samme, men brugerens oplevelse af insulinen er en helt anden fordi de slipper for at sprøjte insulinen ind med en kanyle. Det stigmatiserende er forsvundet. Patienten kan leve et normalt (arbejds-) liv ude blandt andre mennesker. I en interaktions synsvinkel er problemet ikke så meget sygdommen, men derimod hvad sygdommen gør ved patientens liv. Og hvad patienten selv aktivt gør for helbredelsen. Selv relativt ufarlige sygdomme kan få vidtrækkende konsekvenser. Hvis en sygdom er lang tid om at blive diagnostiseret, der er lang ventetid på behandling og genoptræningen går meget langsomt kan forløbet føre til at patienten mister sit arbejde og får rigtigt svært ved at få et igen. Det er sådan mange førtidspensionister starter deres karriere. Psykiske sygdomme ændrer også karakter i en interaktions optik. I stedet for at se sygdommen som noget i den enkelte person anskues problemet som en dysfunktion i interaktionen med omgivelserne. Hvis personen med psykiske problemer er i en psykisk usund mobbende social kontekst er den rigtige behandling at få personen ud af den kontekst. Det behøver ikke at betyde

11 Sundheds Innovation Sjælland (SIS) er Regions Sjællands innovationscenter. SIS ligger på sygehuset i Næstved og deler lokaler og arbejder tæt sammen med kommunernes fælles nystartede Velfærds Innovation Sjælland (VIS). Hidtil har i været 5 medarbejdere men det vokser i løbet af sommeren til 10 med innovation som fælles kompetence og så forskellige uddannelser som designer, designingeniør, eksportingeniør, biolog, arkitekt, interaktions designer, app og web ekspert og på sigt endnu flere fagligheder. Også internt i prioriteringen af vores eget arbejde er patienternes livskvalitet i fokus: Patient Partnership i heling af både psykiske og fysiske sygdomme Patientsikkerhed, Point of care teknologier, hygiejne og hospitaler Uddannelse af medarbejder i patientfokuseret innovation Læs mere på at personen skal ind på et psykiatrisk hospital. Et helt almindeligt skift af kontekst kan være nok. Gennem sundhedssystemets optik er sygdom i fokus. Set gennem den optik behandles psykiske sygdomme med medicin ligesom andre sygdomme og totalt fravær af sanseindtryk anses for helende. I vores interaktions optik sker den naturlige interaktion med hjernen gennem vores sanser og ikke ved piller. Ved at sende positive, beroligende eller opmuntrende sanseoplevelser til en person kan der psykiske problemer reduceres. Ved at udbygge kommunikation, sociale netværk og følelsesmæssig nærhed reduceres de yderligere. Multimedieteknologi og sociale medier kan udvikles til et alternativ til medicin og hospitalsophold. En Skype hotline til psykolog og til et netværk af medpatienter kan muliggøre hjemmebehandling- Patient Empowerment betyder normalt at kroniske patienter skal kunne klare sig uden at opsøge læger og hospitaler. Telemedicin indgår i denne KONKRETE EKSEMPLER PÅ INNOVATION AF HYGIEJNE PRODUKTER ER: Prototype til håndhygiejne automat der ved hjælp af højtryksdyser og statisk elektricitet på et sekund fordeler håndhygiejnesprit ud over hele hånden, også oversiden og især ned i neglerødder, rynker og ind mellem fingrene hvor det normalt er svært at nå. Det kan give patienterne ligeså god håndhygiejne som kirurgerne har i dag. Prototype til sengehygiejne automat ud fra samme teknologi. Hospitalssenge består af et stort antal jernstænger, fjedre, håndtag og hjul som alle er meget svære at komme til. Der er også en masse elektronik som ikke tåler varm vask og spulning. Men et tyndt jævnt fordelt lag af desinfektions væske dræber bakterierne uden at skade sengen. Det tager få sekunder og tørrer af sig selv. Og der er ikke behov for vand eller afløb På sygehuse og i plejeboliger har patienterne behov for at der kan være hjælpere på begge sider af dem. Det kræver mange kvadratmeter når der skal være plads til hjælpere på begge sider af både wc, håndvask og bruser. Vores koncept er at bygge disse enheder sammen i en slags svingdør således at kun en af funktioner er fremme ad gangen mens de andre bliver rengjort inde bag væggen i en slags opvaskemaskine. Gulvafløb indeholder ofte en masse organisk og bakteriefyldt snask. På hospitaler er der stor risiko for at disse bakterier er multiresistente fordi der bruges så meget antibiotika. Vi har derfor udviklet et særligt linje gulvafløb som er så smalt at der ikke er behov for en rist således at det umiddelbart kan renses og inspekteres. Vandlåsen er reduceret fra flere liter til nogle få centiliter således at gennemstrømning holder det fri for snask. proces ved at muliggøre at patienterne kan kommunikere med læger uden at møde op på hospitalet eller hos lægen. Lægevagten er det mest almindelige eksempel på telemedicin og Netdoktor og tilsvarende tjenester er meget brugte Patient Empowerment værktøjer. Men udfra en interaktions synsvinkel er potentialet langt større. For os bliver hospitalsopholdet rammen om en mini uddannelse af patienten til at forstå og træne hvordan de kan håndtere deres nye liv med genoptræning, selvdiagnose og eventuel tilpasning til kronisk sygdom. Præcis som sundhedsplejersker hjælper de nye forældre. Det er altså ikke nok at patienten ikke længere belaster sundhedsvæsenet. Vi skal helt frem til at den kronisk syge kan leve et helt normalt liv. KOL patienten skal ikke sidde derhjemme med en KOL kuffert. Han skal have et mobil iltapparat der er så lille og handy at han har det med i skuldertasken og på sigt måske i lommen. I en interaktions optik er det patienten som er tættest på informationer om patientens sundhed. Man skal ikke til hospitalet for at få noget at vide om ens sundhed. Hospitalsteknologien skal tværtimod ud til patienten fordi det er patienten som er er objekt for undersøgelsen og som indeholder alle relevante oplysninger. Sundhedstjekket kan blive en ligeså selvfølgelig del af hverdagslivet som det er at børste tænder. Vi kan allerede i dag købe små enheder i mobiltelefonstørrelse der kan måle temperatur, kolesterol, blodtryk, blodsukker, puls, iltmætning og mælkesyre og sepsis. Ligesom smartphones indeholder video, radio, tv, telefon, GPS og musikafspiller er det muligt at bygge alle de test vi kender fra BOS skemaets MTI 2 11

12 check ind i en device der tester blodet med et enkelt prik. Patienter med svækket immunforsvar og truet helbred kan dermed selv teste hvor galt det står til og bekymrede forældre kan spare mange ture til lægevagten. Alle data kan overføres til datamining i the cloud og dokumentere sygdomsforløb. På sigt vil det også kunne opdage kræft i tide. Hurtige check reducere stress og bekymring. Fejler man ikke noget er der ikke grund til bekymring og fejler man noget er det tid til handling. Ligesom patienterne er objektet for test vil patienten også være den ideelle bærer af sine sundhedsdata. Dels slipper vi ud over alt bøvlet med datasikkerhed fordi det bliver patientens ansvar. Dels bliver sundhedsdata tilgængelig for patienten når som helst og overalt i verden. Men vigtigst af alt er at dialogen mellem patient og læge ændrer karakter. I dag skrives alle journaler af hensyn til andre læger og i et sprog som patienterne ikke forstår. I en interaktions optik er journalen et redskab i dialogen mellem patient og sundhedspersonale med det formål at patienten forstår hvad patienten selv kan gøre for at blive rask. Fokus skifter fra dokumentation til læring og interaktion. En interaktiv patientjournal kunne f.eks. bestå af videooptagelser af samtalerne med læger, interaktiv multimedie e-learning om sygdommen, genoptræning og et aktivt liv med sygdommen, I en interaktions optik er hospitalet ikke længere en bygning og elkabler, faldstrammer, ventilation og betonelementer er ligegyldige. Det er hospitalets funktion som katalysator for helbredelsesprocessen der er interessant. Det interessante spørgsmål bliver derfor i hvilket omfang hver eneste teknologi og byggekomponent påvirker patientens helbredelse og hvordan rummene katalyserer sundhedspersonales, medpatienters og pårørendes proces i helbredelsen. Dagslys, ro til nattesøvn, privatliv til pårørende relationer, samvær med medpatienter og ikke mindst en optimal dialog med sundhedspersonalet er i fokus. Ordet logistik skifter mening i en patient interaktions optik. Det er ikke pakker og lastvogne men persontransport med taxa der er interessant. Persontransport er i øvrigt også en langt større udgift i Region Sjælland. Sundhedsøkonomien ændrer sig også. I takt med at benzin og parkering bliver dyrere og software bliver billigere er vi kommet dertil at det er billigere at købe 10 apps til din smartphone end at køre hen og parkere ved hospitalet. Hvorfor er vi meget modvillige til at bruge penge på sundheds IT når vi uden at blinke betaler for transport. Hvorfor køber vi ikke selv et mobilt iltapparat eller et mobilt dialyse apparat i stedet for at risikere at miste vores arbejde. Hvorfor er vi så passive når det er os selv det går ud over i den sidste ende. Jeg tror sundhedsteknologi i betydelig grad bliver noget patienterne selv køber fordi vi godt kan se at der ikke er nogen i hele verden der er mere interesseret i min livskvalitet end mig selv. MEDICO INNOVATION OG VÆKST I MEDICOBRANCHEN DET BLIVER TIL NOGET! AF DIREKTØR MARTIN STENFELDT, MEDICO INNOVATION Medico Innovation er et femårigt projekt støttet af brancheforeningen Medicoindustrien, DTU, forskerparken Scion DTU, DELTA samt Vækstforum staden og EU s Regionalfond. Projektet startede i sommeren 2010 Hovedog har til formål at skabe vækst gen- nem innovation i den medicotekniske branche i Danmark. Innovation sker, når forskellige fagligheder mødes og antænder gnisten til den næste innovation. I Medico Innovation bringer vi personalets behov og idéer i kontakt med forskere, hvis viden kan bidrage til nye løsninger og virksomheder, som kan kommercialisere og bringe sundheds- produkterne

13 til markedet. Det gør vi gennem konkrete offentlige-private innovationspartnerskaber, og netværksaktiviteter, hvor vi bringer industri, forskning og sundhedsvæsen sammen for at udveksle ideer og viden og få nye faglige input. Ud over innovationsaktiviteter afprøver Medico Innovation forskellige former for kompetenceudviklingsforløb i forbindelse med innovationsprojekterne og skaber overblik over tilgængelige testog laboratorium-faciliteter, som ofte er nødvendige for at udvikle nye medicotekniske produkter. I løbet at de snart to års levetid har Medico Innovation afholdt 23 arrangementer, og i disse haft kontakt med mere end 464 virksomheder, forskningsinstitutioner og hospitaler. Der har været ca. 900 deltagere i det hele. Og det bli r til noget: 75 % af deltagerne i internationale aktiviteter har fået udenlandske innovations samarbejdspartnere. 70% af netværksdeltagerne mener der er rigtig god faglig dybde i arrangementer 77% af medtech tours deltagere har tilegnet sig ny viden omkring medico teknisk forskning OFFENTLIG PRIVATE INNOVATIONSPROJEKTER (OPI) På nuværende tidspunkt arbejder tre meget forskellige offentlig-private innovationsprojekter (OPI) på at konkretisere nye idéer til medico-produkter. To projekter er netop startet og et OPI, npoct, har lige afsluttet et kompetenceudviklingsforløb i samarbejde med DTU Executive School of Business. npoct er en telemedicinsk platform, der transporterer data på sikker vis fra sensorer og måleapparater hos patient til sundhedspersonalet. Platformen muliggør en simplificering og omkostningsreduktion af telemedicinsk udstyr, der gerne skulle bidrage til udbredelsen af telemedicin. npoct vil ligeledes kunne forenkle manuelle dataopsamlingprocesser fx i forbindelse med compliance opgaver. INTERNATIONALT UDSYN Medico Innovation søger at skabe inspiration til den danske medicoklynges innovationskraft ved at se ud over de danske grænser. Vi har afholdt tre udenlandske Medtech Innovation Camps med stor succes. Formålet med disse camps har været at give deltagerne indblik i internationale medicotrends, den nyeste udenlandske forskning, og ikke mindst skabe grundlag for at finde relevante samarbejdspartnere. I efteråret 2011 gik innovation camp en til MEDICA messen i Düsseldorf, Tyskland. Her supporterede Innovation Center Denmark, München med at sætte møder op for de enkelte deltagere, afholdt fælles arrangementer på deres stand, stillede mødeborde til rådighed for deltagere, arrangerede netværksaktiviteter for de danske deltagere mv. Det var simpelthen en fantastisk mulighed for en lille virksomhed at være tilknyttet en dansk delegation. Det skabte netværk og mulighed for at benytte ressourcerne på standen. Udover dette var det en stor fordel at få hjælp fra eksperter med hensyn til mødebookning med relevante kundeemner. Vi havde bestemt ikke været så godt forberedte uden denne hjælp (Deltager ved Innovation Camp MEDICA 2011). MTI 2 13

14 MATCHMAKING En væsentlig del af Medico Innovations aktiviteter og arbejde består i at matche virksomheder med forskere og sundhedsfagligt/-teknisk personale omkring medicotekniske problemstillinger og muligheder, der kræver tværdisciplinært samarbejde. Formålet med matchmaking på tværs af sektorer og discipliner er at skabe grobund for deciderede udviklingssamarbejder såvel som at knytte bånd til fremtidige samarbejder mellem aktørerne i den medicotekniske klynge. Medico Innovation arbejder aktuelt med følgende fokusområder for matchmaking: Diagnostik (billed, in vivo, in vitro, m.v.) Minimal Invasiv Kirurgi Telecare Sundheds IT; specifikt applikationer til medicinsk apparatur og smart phones/ tablets NETVÆRK Medico Innovations ovennævnte hovedtemaer danner grundlag for interessebaserede netværk, som har til hensigt at bygge nye relationer mellem industri, forskning og sundhedsvæsenet. Visse netværk såsom Devices n Apps netværket skaber grobund for deciderede udviklingssamarbejder, mens andre arbejder mere med generel videndeling. Vores vision for netværkene er, at opbygge tætte relationer mellem virksomhederne, hospitalerne og forskningen som skal lede til et bedre grundlag for videndeling, innovation, helhedsorienterede løsninger og udnyttelse af forskningsbaseret viden. BIODESIGN LÆSEGRUPPE To gange om året afholder Medico Innovation en læsegruppe over bogen Biodesign The Process of Innovating Medical Technologies. Bogen er skrevet af ildsjæle bag et succesfuldt, tværdisciplinært program på Stanford University kaldet Biodesign. På Stanford tager programmet udgangspunkt i brugerobservationer til at generere idéer til nyt medicinsk udstyr og gennemgår et struktureret forløb frem mod et kommercielt produkt, der indtil videre har ført til en række medico-start-ups og et pænt økonomisk afkast til Stanford University. I læsegruppen gennemgår og behandler vi de mest centrale emner i bogen, som er det nærmeste, man kommer på et opslagsværk inden for medicoteknisk innovation. Formålet er, at deltagerne får et grundigt indblik i hvad det kræver at gå fra idé til virksomhed inden for den medicotekniske branche. Også dette forum har medfødt et videndelingsnetværk i Medico Innovation. Læsegruppen er åben for alle, der ønsker at få indblik i alle udfordringerne og de nødvendige trin i forbindelse med udvikling af nyt medikoteknisk udstyr. SKAL IDÉEN BLIVE TIL NOGET? Medico Innovation hører gerne fra folk, der enten står med et medico-teknisk behov/problemstilling eller har en idé, de gerne vil videre med. Én henvendelse via hjemmesiden er løftet ind i et konkret OPI samarbejde, mens andre henvendelser er hjulpet videre med referencer, deltagelse i innovation camps eller præsentation i vores Tech of the Month. En anden mulighed er at melde sig ind i LinkedIn gruppen Medico Innovation, der har over 700 medlemmer eller tilmelde sig nyhedsbrevet (via hjemmesiden), der informerer om fremadrettede aktiviteter. Mulighederne er mangfoldige! KONTAKT INFO: LinkedIn Groups: Medico Innovation Twitter: MI_News Telefon: info@medico-innovation.dk Får du ikke dit månedlige nyhedsbrev eller dit medlemsblad MTI? Så kan det skyldes, at du ikke har fået rettet din adresse eller din postadresse i vor database. Gå ind på Brug medlemslisten og klik på dit navn, så kan du se hvilke oplysninger vi har om dig. Hvis de ikke er korrekte så brug rubrikken i nederste højre del af hjemmesiden: Indsend rettelser til at korrigere oplysningerne. Venlig hilsen Sekretæren

15 PLANLÆG SMART TAG KONTROL OVER I ET I BIM Stadig flere bygherrer, entreprenører, arkitekt- og projekteringsfirmaer tager nu planlægningsværktøjet drofus og TIDA i brug. Programmerne er begyndt at etablere sig som en standard i den norske byggebranche. drofus er blandt verdens mest avancerede systemer til planlægning af bygninger, og anvendes i øjeblikket i hundredvis af projekter i Norge, Sverige, Danmark, Holland og USA. Uddrag af igangværende projekter, der i øjeblikket benytter drofus: Samtlige af Norges Statsbyggs byggeprojekter, bl.a. nyt nationalmuseum og ny regeringsbygning R6. DNU, Det Nye Universitetshospital i Århus, Danmark Nytt Østfoldsykehus, Norge T2, Ny terminal, Oslo Lufthavn, Norge Ny Munch museum og Deichmanske bibliotek, Oslo, Norge CO2 Technology centre, Mongstad, Norge Karolinska Science Park, Sverige MC Erasmus Hospital, Holland Komplekse byggeprojekter kræver enkle værktøjer. I et byggeprojekt er der mange aktører involveret, og en masse information at holde styr på. Ved indførelsen af BIM, er det er ekstra vigtigt, at information i disse modeller er korrekte og tilgængelige. drofus / TIDA er udviklet til planlægning og udførelse af byggeprojekter. Programmet kan let tilpasses til forskellige projekter og kan anvendes på alle typer af byggerier. Alle data sendes via internettet og lagres centralt. Det betyder, at alle aktører på ethvert tidspunkt har let adgang til opdaterede data. drofus og TIDA hjælper dig med at holde styr på og kontrollere I et i BIM! HVAD ER DROFUS? drofus er en edb-værktøj, der understøtter flere af de centrale arbejdsprocesser i et byggeprojekt: Planlægge og give oversigt over arealer og rum gennem projektet Rumfunktionsprogrammering, registrering og kontrol af alle krav til hvert enkelt rum. Udstyrsplanlægning, omkostningsstyring og indkøb af udstyr Kontrol af sammenhængen mellem program og model gennem IFC Synkronisering af data mellem drofus og Revit gennem Plugin. HVAD ER TIDA? Teknisk informationsdatabase TIDA er et EDBværktøj som: Giver en samlet oversigt over tekniske systemer og komponenter i byggeriet Tildeler alle komponenter korrekt kode ihht. klassifikationssystem Samler al elektronisk dokumentation for byggeriet i en søgbar database Indeholder et system for registrering og administration af alle udførelsesfejl på byggepladsen. Kontakt os for at få demonstreret hvordan drofus og TIDA kan hjælpe dig i dit projekt: Nosyko Danmark AS Nosyko AS Brendstrupgårdsvej 102 Rådhusgt Århus N 0158 Oslo Danmark / e-post: drofus@nosyko.no Tel:

16 MEDICO INTELLIGENTE KOBLINGER MELLEM SUNDHEDSINNOVATION, PRODUKTION OG MARKED AF OFFICE MANAGER METTE HERLEV, MEDTECH INNOVATION CENTER MTIC s arbejdsområde MedTech Innovation Center blev til i 2009, efter ønske fra bio- og medtech virksomhederne i Region Midt. Platformen blev etableret under erhvervssatsningen Erhverv og sundhed og skal sikre, at virksomhederne får hjælp til deres forretningskritiske udfordringer. Og lige præcis den hjælp som i højere grad sikrer, at de får deres produkter på det globale marked. Fælles for de virksomheder MTIC arbejder med er, at de alle udvikler, producerer eller sælger produkter rettet mod sundhedsvæsenet og det globale marked samt, at de står over for kommercielle udfordringer, de ikke selv kan løse. Uanset hvor i produktudviklingsprocessen de befinder sig om det er tidligt eller sent i udviklingsforløbet, går MTIC ind og afdækker det specifikke behov, så det er de rette kompetencer på rette tid, der bliver tilført. Når det handler om produkter i et marked, hvor et udviklingsforløb nemt tager mellem 3 og 5 år, og hvor det nemt koster op mod 100 mio. at udvikle og markedsføre et nyt device er der ikke råd til dyre fejltagelser. I kraft af egne kompetencer og et massivt nationalt og internationalt netværk har MTIC mulighed for at finde den rette kompetencehjælp, der skal til for at styrke virksomheden internt. Det kan være inden for regulatoriske spørgsmål, CE-mærkninger, patentrettigheder, forretningsstrategi, salg og marked, ledelse og organisation etc. Fokus er altid det forretningskritiske element, og om produktet har globalt markedspotentiale. INGEN PRODUKTER UDEN SAMARBEJDE For at virksomhederne får udviklet de rigtige produkter, kræver det meget ofte et samarbejde med hospitalerne på et eller andet tidspunkt i processen. Det kan være i forbindelse med klinisk evidens, brugerundersøgelser, ny viden eller behov, men det kan også være et innovationsprojekt, der gennemføres i et samarbejde mellem en eller flere private virksomheder og en afdeling på et hospital. DEN DOBBELTE BUNDLINIE Hos MTIC opleves på flere fronter rigtig vellykkede offentligt-private samarbejder. Der er ingen tvivl om, at når virksomhederne og hospitalerne går samme vej, bliver der skabt bedre sundhedsteknologiske produkter med internationalt markedspotentiale. Det kræver et fælles commitment, en benhård projektstyring, et meget tæt samarbejde mellem de kommercielle og de kliniske kompetencer og en åbenhed, der ikke er givet på forhånd. Hospitalet, og i særdeleshed ledelsen, skal afsætte tid og ressourcer hos de implicerede personaler, og døren skal åbnes for de private virksomheder. Det skal være helt naturligt at tænke de

17 Elementer i den dobbelte bundlinje Hospitalets succeskriterier Afprøve ideer sammen med dygtige virksomheder Eksperimentere med nye løsninger til gavn for patienter, kvalitet, medarbejdere og økonomi Afprøve nye processer, produkter og services Højere patienttilfredshed Bedre værktøjer til klinikerne Højere effektivitet på hospitalet Virksomhedernes succeskriterier Afprøve idéer i en klinisk kontekst og få kvalificeret klinisk sparring Udviklet prototyper med feedback fra klinikere Eksperimentere med nye teknologier Nye produkter med globalt potentiale Øget indtjening og eksportmuligheder Flere medarbejdere Trine Winterø, CEO, MTIC private virksomheder ind i hospitalets interne innovations-/ udviklingsarbejde. Det væsentligste bidrag fra hospitalerne består i, at få defineret helt klare behov og forventninger. Hovedparten af ressourcerne skal herefter lægges på produktudvikling og kommercialisering. Virksomhedernes mulighed for kommerciel gevinst skal være ligeså tydelig som den sundhedsteknologiske gevinst, så den dobbelte bundlinie er i fokus. For virksomheder er tid lig med penge, og oplever de én gang at processen er langsommelig, at der er bureaukratiske barrierer, eller at gevinsten ikke er der, kaster de sig ikke ud i de den slags projekter igen. Mange af virksomhederne er ikke ret store de har hverken råd eller tid til projekter, der ikke skaber værdi for dem. Når vi har at gøre med produkter til sundhedsvæsenet, er der mange faktorer der spiller ind, og fejltrin er bekostelige. For at vi kan få de innovative og vækstskabende produkter på markedet det nationale såvel som det internationale er det altafgørende at de private virksomheder og det offentlige går i samme retning. Kan vi få dem til det, kan der komme produkter på markedet, som rent faktisk har en chance for at skabe vækst og eksport for virksomhederne, og det er det vi vil, kan og skal bidrage til siger Trine Winterø, CEO, MTIC. INNOVATIONSKULTUREN PÅ HOSPITALERNE MTIC har de seneste tre år haft til opgave at bidrage med udbygning og optimering af innovationskulturen på Regionshospitalet Horsens. Gitte Kjeldsen, Project Manager hos MTIC, har i den forbindelse været indlånt til hospitalet, som den eksterne kommercielle sparringspartner til hospitalets to interne innovationskonsulenter. Formålet med det intensive innovationsarbejde er, dels at imødekomme fremtidens udfordringer og den forventede stigende efterspørgsel hos borgerne, dels at skabe offentlige-private projekter, der kan skabe vækst for virksomhederne via produkter og services. Det har været altafgørende i forbindelse med innovationsarbejdet, at der har været et eksternt link i kraft af Gitte. Hun har fungeret som den forretningsmæssige sparringspartner og tovholder, og det har været hende, der bl.a. har stået for at koble de rette private virksomheder sammen med de rette klinikere i et fælles samarbejde om et givent projekt. Erfaringen viser, at den bedste innovation sker i krydsfeltet, hvor klinikere med behov, møder forretningsmæssige kompetencer med forståelse for produktudvikling. Og at de bedste resultater opnås, når den dobbelte bundlinje er opnået. MTIC er selvejende fond med bevilling fra Vækstforum i Region Midt og EU strukturfonde. MTIC fungerer som en non-profit virksomhed med en bestyrelse, en direktør og et team på 5 medarbejdere. Uvildig evaluering viser, at MedTech Innovation Center (MTIC) efter sine første tre år har opnået stor succes med at styrke de sundhedsteknologiske virksomheder. Det er lykkedes i Region Midt at skabe et kompetenceløft i virksomhederne, så de hurtigere og bedre får deres produkter tættere på markedet. MTIC har netop fået forlænget sin bevilling med yderligere 3 år. Gitte Kjeldsen, Project Manager, MTIC MTI 2 17

18 MEDICO TEKNOLOGI SKAL GIVE MENING FOR MENNESKER Robotteknologier vil i de kommende år blive et stadig mere efterspurgt supplement til det som mennesker selv formår. Teknologierne vil fortsætte med at fungere som et konkret værktøj til en konkret opgave, men de vil også skulle samarbejde med mennesker og være i stand til at indgå i en udvidet og dialogisk relation, hvor menneskers egen udvikling og formåen understøttes af teknologierne. Dette mål kræver en fokuseret tværfaglig indsats. AF NETVÆRKSKOORDINATOR MARIANNE SANDGAARD, INNOVATIONSNETVÆRKET ROBOCLUSTER OG LEKTOR I DATATEKNOLOGI ANDERS STENGAARD SØRENSEN, SYDDANSK UNIVERSITET En robot kan betragtes som en computer, der er blevet udstyret med en krop, så den både kan mærke og påvirke verden. Hvilke evner robotten har, afhænger dels af kroppens karakter og dels af computerens ydelse og programmering. Siden robotterne så dagens lys for 40 år siden, er der sket en jævn udvikling af robot-kroppe, helt parallelt med udviklingen af alle mulige andre mekaniske maskiner. Til gengæld er der sket en svimlende udvikling med computeren og vores evner til at programmere den. Fremskridtet indenfor robotteknologi er således primært drevet af fremskridt indenfor computer hardware og software, der har gjort det muligt at omsætte ingeniørernes viden om f.eks. en industriproces, til et computerprogram der specificerer hvordan information om den ydre verden skal omsættes til handling. Med robotternes indtog i almindelige menneskers verden, er der imidlertid behov for at rette fokus mod andet end blot teknisk formåen. Fokus skal i lige så høj grad rettes mod de fagområder, som gør robotterne klar til at indgå i nære relationer med mennesker. Indtil årtusindskiftet er robotteknologi primært blevet anvendt i industrien, hvor tidens mest avancerede computerprogrammer har gjort robotter til stedfortræder for mennesker i simple industrielle processer. Disse klassiske robotter har altså gjort noget ved simple døde objekter, for mennesker. Ved årtusindskiftet begyndte den slags robotter så at arbejde udenfor fabrikkerne, nu som service-robotter til støvsugning, græsslåning og lignende. Her gør de stadig noget for mennesker, og deres eneste interaktion med os, er at standse eller køre uden om os hvis vi kommer for tæt på. Den stigende interesse for automation i sundheds- og velfærdsteknologi fører naturligt til et nyt udviklingstrin, hvor robotter begynder at gøre noget ved mennesker. På mange måder er det en naturlig videreførelse af industri- og service-robotterne, det er nu blot mennesket der er blevet objekt for robottens arbejde, fx når en robot vasker os, mader os, eller tager en blodprøve på os. Selv om det umiddelbart lyder usympatisk og upersonligt, viser det sig, at de fleste mennesker foretrækker at blive hjulpet af en upersonlig og måske lidt klodset robot eller maskine, frem for at være afhængig af fremmede mennesker. Derfor er der et stort brugerdrevet potentiale for at udvikle videre på den type robotteknologi. I takt med at ingeniørerne regner ud hvordan robotter pålideligt og sikkert kan gøre noget ved mennesker, trods alle vores forskelligheder og uforudsigeligheder, vil disse robotløsninger finde vej til virkeligheden og stadig tættere kontakt med os. Syddansk Universitet har over flere år kørt et forskningsprojekt om udvikling af en blodprøverobot. Projektet er et godt eksempel på robotløsninger som gør noget ved mennesker og udstiller fint de udfordringer vi står overfor mht. teknisk præcision, personsikkerhed, standardiseringer, organisationskultur på anvendelsesområder, psykologiske barrierer mv. Udfordringerne er tværfaglige, hvorfor dette og de kommende udviklingstrin også kalder på tværfaglige indsatser hvis teknologiernes potentiale skal udnyttes optimalt. Selv om vi har success med at udvikle

19 teknologi der gør noget ved mennesker, er vi også blevet opmærksomme på to væsentlige problemer. For det første, bliver robottens opgave typisk så kompliceret at der må indgås kompromisser mellem pris, fleksibilitet og pålidelighed. F.eks. kan det være nødvendigt at fiksere armen i en blodprøverobot for at gøre opgaven simpel nok. Der kan således være meget stor afstand fra det forskere kan demonstrere i et laboratorium, til hvad der kan gennemføres i praksis. For det andet er service ofte den ringeste løsning indenfor velfærdsteknologi det er langt mere attraktivt at genskabe funktionsevne, frem for at flytte funktionen til en robot eller medarbejder. På den baggrund er vi begyndt at supplere vores forskning med robotteknologi, der gør noget med mennesker. Der er to væsentlige fordele ved denne type af robotløsninger sammenlignet med at gøre noget ved mennesker: 1) De er ofte teknologisk simplere og dermed billigere. 2) De vil have en langt større grad af brugeraccept hvis de kan interagere meningsfuldt med brugeren. For eksempel vil en robot, der gør dig i stand til at vaske dig selv, være mere acceptabel end en automatisk vaskerobot. Der er allerede mange forsøg i gang på at lave robotter der gør noget med mennesker, på en relationel og meningsskabende måde. Det mest vellykkede eksempel er formentligt avancerede arm-proteser, der reelt kommer så tæt på at fungere som en rigtig arm for f.eks. krigsveteraner, at hjernen accepterer protesen som en del af kroppen. På den ene side er protesen en slags robot, der reagerer på sensorsignaler fra brugeren. På den anden side er den programmeret til at reagere så den opfører sig som en del af brugeren. Sådanne robotløsninger gør i ekstrem grad noget sammen med brugeren. Et andet kendt eksempel er SegWay køretøjet, der på den ene side er en avanceret tohjulet robot, der reagerer på sensorinput om bl.a. balancepunkt. På den anden side er den et super intuitivt køretøj til persontransport, der kører den vej brugeren læner sig. Det er altså et robotkøretøj, der ikke kører dig et sted hen, men som sammen med dig kører hvorhen du vil. I SDU s RoboLab, har vi valgt at satse dobbelt på at genskabe funktionsevne, idet vi har startet en projektrække, der udvikler robotteknologi til genoptræning, med fokus på robotteknologi der arbejder i meget tæt interaktion med brugeren. Gennem disse projekter satser vi på at udvikle teknologier der kan løse samfundets dilemma mellem dyr genoptræning, og endnu dyrere mangel på genoptræning. Mens et stort antal lidelser kan afhjælpes eller lindres med genoptræning i den rette kvalitet og omfang, har samfundet ikke ressourcer til at tilbyde dette, og henviser i stort omfang borgerne til mindre effektiv selv-træning derhjemme. Det afstedkommer diffuse og langsigtede udgifter til genindlæggelser, revalidering, jobtilskud, efterløn, førtidspension og pleje for slet ikke at nævne de personlige problemer patienterne kunne undgå. Ved at udvikle robotteknologi til genoptræning, kan ekspertenes dybe viden om træningsprocessen kombineres med robotters tålmodighed, nøjagtighed og lave drifsomkostninger. Vores vision på området er således at udvikle teknologi til at gøre specialiseret genoptræning tilgængeligt for alle, i ubegrænset omfang. Videnskabeligt er træning et særdels interessant studie i præcis hvad det kræver at etablere en intim kontakt mellem menneske og maskine. Intim skal her forstås som det samspil der skal foregå mellem bruger og teknologi, både på et kropsligt og mentalt plan, for at optimere motivation og dermed resultaterne af træningen. Erfaringer viser nemlig at menneskers relation til teknologi skal leve op til de samme betingelser som gælder for en fungerende relation mellem mennesker. Det vil sige at der skal være en tilpas MTI 2 19

20 mængde, intuition, tillid, oplevelse af flow og et meningsskabende modspil (berigende feedback). Hvis man f.eks. træner med en håndvægt er interaktionen temmelig kedelig det er et rent viljesspørgsmål at lave den næste gentagelse, da gevinsten ved at løfte vægten beror på en abstrakt viden om den gavnlige effekt. Hvis man i stedet lægger arm med et andet menneske, opstår der imidlertid et kompliceret spil mellem deltagerne, et spil der fortsætter selv om de får bind for øjnene og proppet ørerne til. Selve interaktionen gennem armen er nok til at gøre det interessant, og da denne interaktion kan reduceres til kraften mellem hænderne og armens stilling, kan sådanne interaktioner i princippet studeres og genskabes med en robot. Det samme gælder interaktionen mellem terapeut og patient i mange former for bevægelsesterapi og genoptræning. Kort sagt, kan robotter potentielt blive stedfortræder for terapeuter, når det kommer til at udføre træningen. Planlægningen og evalueringen af træningen er stadig terapeutens domæne, så robotten bliver et værktøj til terapeuter, der gør dem i stand til at øge produktiviteten uden at øge omkostningerne. Vi har etableret et nært samarbejde med SDU s institut for Idræt og Biomekanik, om tværfaglig udvikling af den type teknologi. Forsøgsopstillingen RoboTrainer er vores første projekt i den retning, ideen kom fra tidligere jægersoldat Allan Lauritzen, der efter en dramatisk faldulykke har genoptrænet sig selv fra næsten fuldstændig lammelse til næsten fuld funktion. Allan har bogstaveligt talt trænet sig ud af kørestolen gennem en ekstrem indsats over næsten to årtier, gennemført med stor indsats fra venner og familie. Allan har et stort ønske om at gøre effektiv genoptræning tilgængelig for andre, og foreslog os at lave en genoptræningsrobot, der kunne programmeres med hans viden om genoptræning. For at bevise potentialet, har vi sammen med Allan skabt en demonstrationsopstilling, der ganske vist kun kan træne overarmen, men som til gengæld har vist dramatiske resultater med en næsten lammet forsøgsperson. Jesper Kiersgaard blev lammet i venstre arm, hånd og skulder, da hans motorcykel kolliderede med en lastbil for ca. fire år siden. I løbet af ca. 18 måneder aftog lammelsen delvist i hånden, men overarmen og skulderen genvandt kun en lille brøkdel af normal styrke slet ikke nok til bare at løfte armen. Efter 3 år med al den genoptræning han kunne få sundhedsvæsenet til at give ham, var resultaterne fortsat skuffende, den kommunale genoptræning opgav ham, og hospitalet begyndte at tale om at operere hvis der skulle ske fremskridt. På det tidspunkt fik han kontakt til Robo- Lab, og begyndte at træne med Robo- Trainer ca. 3x20 minutter om ugen. Med RoboTrainer kunne vi skræddersy et træningsprogram til Jesper, hvor robotten måler de meget små kræfter Jesper kan generere, og bevæger sig på baggrund af dem. På den måde kan vi skabe en perferkt illusion om at Jesper selv løfter armen, hvilket dels stimulerer udviklingen af muskler, men mere interessant, styrker nerveforbindelsen mellem hjerne og muskel. I løbet af 10 måneders træning har Jesper 8-doblet styrken i sin biceps, og er nu i stand til at løfte armen og bruge den til at gribe og holde på ting i hverdagen. RoboTraineren er altså endnu et eksempel på en robot der gør noget med mennesker, så hjernen nærmest accepterer robotten som en forlængelse af kroppen. En lang række udenlandske forskere melder om lige så imponerende resultater med robotassisteret genoptræning, men det kniber fortsat med at gøre metoden tilgængelig for dem der har behov for den. Selv om der er et lille udvalg af teknologi i handelen, er den for dyr og kompliceret til at få et reelt gennembrud. For at trænge igennem, skal teknologien være fleksibel nok til at dække en bred vifte af træning, den skal så brugervenlig at terapeuter nemt kan anvende den uden at have en ingeniør på standby, og så skal den skal være billig og effektiv nok til at sundhedsvæsenet har en klar fordel i at investere i den. RoboLabs erfaring med innovativ robotteknologi, kombineret med institut for indræt og biomekanik s viden om træning og terapi, giver optimale muligheder for at gøre teknologien tilgængelig. En af de oplagte muligheder er at anvende standard robotter, frem for komplicerede specialmaskiner. Ved at bruge en standardrobot som træningspartner, bringes stykprisen ned samtidigt med at robottens funktion primært bestemmes af dens programmering. I princippet vil et system baseret på standardrobotter kunne tilbyde næsten alle former for træning, skræddersyet til næsten alle patienter, udelukkende ved at programmere robotterne korrekt. Visionen er et træningscenter, eller en klinik, der har en eller flere robotter stående ved siden af deres konventionelle træningsmaskiner. Selv med standardrobotter vil prisen imidlertid være for høj til træning udenfor centre eller klinikker, derfor arbejder vi også på løsninger der er billige nok til hjemmetræning. I den helt anden ende af spektret, har vi en del projekter der handler om at skabe feedback fra konventionelle træningsredskaber. Vi har udviklet et grundlæggende koncept, der gør os i stand til at sætte sensorer på næste alle former for træningsredskaber og streame data trådløst til PC eller smartphone, hvorefer træningsdata kan bearbejdes, gemmes, visualiseres eller sendes videre på internettet. Hvis denne teknologi kombineres med den rette software eller app, kan den blive et meget spændende redskab til at skabe nye relationer mellem terapeuter og deres patienter. Slut med at spørge til hvor meget der er blevet trænet hjemme det står allerede i journalen. Fremskridt i f.eks. styrke eller udholdenhed kan automatisk registreres og visualiseres. Træningen kan integreres med spil eller sociale netværk. Mulighederne er nærmest endeløse. Vi udvikler for tiden en række brugsmodeller til f.eks. elastiktræning, inkontinenstræning og balancetræning, med henblik på at udforske muligheder og gevinster for træning og interaktion. Fælles for alle disse aktiviteter er at de er nyskabende i kraft af ekstremt tværfagligt samarbejde. Så længe vi kun taler industrirobotter, består tværfagligheden som regel af ingeniører fra forskellige dicipliner. I robottræning inddrager vi imidlertid også læger, fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker, psykologer, antropologer og designere i den in-

Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg. Uri Andersen 12. november 2014

Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg. Uri Andersen 12. november 2014 Guidesite www.medicoapp.dk Bio Med Community, Aalborg Uri Andersen 12. november 2014 Guidesite lancering Agenda Baggrund Vision Målgruppe www.medicoapp.dk Indhold Muligheder Community Flere spørgsmål og

Læs mere

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder MEDTECH INNOVATION Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder DIT UDBYTTE Bliv udfordret Er du kliniker, forsker eller har en virksomhed indenfor det medicotekniske område, så kan

Læs mere

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin

HIT HjerteinsufficiensTelemedicin HIT HjerteinsufficiensTelemedicin Et Offentligt Privat Innovationsprojekt Marianne B. Lauritsen Region Hovedstaden Baggrund Innovationsprocessen Samarbejdet med borgere og virksomheder De gode historier

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Veje til innovation Aalborg 6 Oktober Nationalt innovationsnetværk Samler de danske robotkompetencer

Læs mere

Design og innovation på Sygehus Lillebælt

Design og innovation på Sygehus Lillebælt Design og innovation på Sygehus Lillebælt Innovationsudvalget den 22. august 2013 Dorthe Crüger, lægelige direktør Helle Adolfsen, sygeplejefaglig direktør Niels Nørgaard Pedersen, adm. sygehusdirektør

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv

IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv IDA 4. oktober 2011 Sundheds- og velfærdsteknologi det regionale perspektiv Dorte Stigaard, direktør Sundheds- og velfærdsteknologi.. hvad handler det om? at reformere sundhedssektoren at gøre det bedre

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013) HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...

Læs mere

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION

REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION REGERINGENS INNOVATIONSSTRATEGI OG VÆKSTTEAMS - NYE MULIGHEDER FOR SUNDHEDS- OG VELFÆRDSINNOVATION DORTHE KUSK AFDELINGSCHEF, VÆKSTFORUM OG ERHVERVSUDVIKLING 1 SYDDANSK VÆKSTFORUM Sundheds- og velfærdsløsninger

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup

Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup Status på Internetpsykiatri Psykiatriens Dialogforum, 4. februar 2016 Ved specialpsykolog og teamleder Ellen Stenderup Projekt internetpsykiatri Internetpsykiatrien er et initiativ i den nationale handlingsplan

Læs mere

Med det offentlige som mægler i OPI

Med det offentlige som mægler i OPI 1 Med det offentlige som mægler i OPI Dorthe Kjerkegaard, projektleder, Region Syddanmark - Syddansk Sundhedsinnovation Konference 1. dec. 2016, Innovation i udbud nye veje til salg og effektive partnerskaber

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet Koncern HR, Stab 21.05.13/PG Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet God ledelse er en forudsætning for et effektivt og velfungerende sundhedsvæsen, som er karakteriseret ved høj

Læs mere

Innovation indenfor sundhedsteknologi

Innovation indenfor sundhedsteknologi Region Midtjylland Innovation indenfor sundhedsteknologi Science: conversion og money to knowledge Innovation: conversion of knowledge to money Jens K. Gundersen24. august 2007 Struktur Baggrund Hvorfor

Læs mere

Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne

Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne - UgebrevetA4.dk. WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne WATSON Kunstig intelligens kan give lægerne mere tid til patienterne Af Katrine Skov Sørensen Fredag den 16. marts 2018 Patienter på hospitalerne kan vente større opmærksomhed fra lægerne. Ny teknologi

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Formål konkret vil projektet:

Formål konkret vil projektet: Program Hvad er OPI-LAB Projektets formål - overordnet Deltagere og partnere i projektet Aktiviteter og organisation Finansiering Indhold 5 demonstrationsprojekter, Task-force og Videnservice www.opilab.dk

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/

Velfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/ VelfærdsPartnerskab Nye løsninger på velfærdsområdet Fremtidens udfordring Samfundet står over for en global udfordring. Den demografiske udvikling betyder, at der er færre hænder til at løse stadig flere

Læs mere

Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi

Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi Kort om RoboCluster Robotter i Danmark og Verden Brancher vi ser tager robotter til

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg

DayCare. CIM Care Systemer. Mere tid til børn og omsorg DayCare CIM Care Systemer Mere tid til børn og omsorg CIM Care Systemer PPB Kommunikationsmodel Pårørende Tryghed Kommunikation Information Involvering Indsigt Borger Tryghed Information Hjælp til selvhjælp

Læs mere

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder!

Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Virksomheders internationalisering ikke kun for store virksomheder! Lektor Per Servais, Ph.D. Det Samfundsvidenskabelige fakultet Syddansk Universitet Odense Agenda Udgangspunkt; Traditionelle internationaliserings

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10 BioMedical Design er en interdisciplinær og toneangivende efteruddannelse. Formålet med efteruddannelsen er, at uddanne mennesker der kan tænke og agere kreativt og løsningsorienteret samt identificere

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv.

[ K A P I T E L 1 ] Barnløshed i et historisk. politisk perspektiv. [ K A P I T E L 1 ] & og Barnløshed i et historisk politisk perspektiv. 9 Der er i de senere år kommet et markant fokus på barnløsheden i den vestlige verden. Vi befinder os nu i en situation, hvor vi

Læs mere

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER

Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Robotter på DNU? Christian Klit Johansen 5. maj 2010 ROBOCLUSTER Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi Nationalt innovationsnetværk Samler

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE

MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE MOBILE DIGITALE LØSNINGER PÅ SOCIALOMRÅDET INVITATION TIL INDLEDENDE MØDE Socialforvaltningen inviterer hermed relevante leverandører af mobile digitale løsninger på det sociale område til at indgå i et

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.

BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! 2. OKTOBER 2013. Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I. BRUGERDREVEN INNOVATION DER BLIVER TIL NOGET! Velkommen til Kick out på projekt brugerdreven innovation til udvikling af velfærdsteknologier, B.I.V 2. OKTOBER 2013 hos Syddansk Sundhedsinnovation Forskerparken

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6.

Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. Perspektiverne i erhvervsudviklingen - hvor er mulighederne og hvordan bliver du en medspiller? Direktør Henrik Kagenow, 6. oktober 2011 Hvem er Welfare Tech Region? Welfare Tech Region er erhvervslivets

Læs mere

Status Rapport AF Paw Holm 3P OWT Operation without touching

Status Rapport AF Paw Holm 3P OWT Operation without touching Status Rapport AF 3P OWT Operation without touching 1 Smitte gennem indirekte kontakt Det er et kendt fænomen at man kan blive smitte med div. sygdomme hvis man ikke holder en god håndhygiejne, det offentlige

Læs mere

GETINGE ONLINE FÅ ADGANG TIL INFORMATION HVOR END DU BEFINDER DIG. Always with you

GETINGE ONLINE FÅ ADGANG TIL INFORMATION HVOR END DU BEFINDER DIG. Always with you GETINGE ONLINE FÅ ADGANG TIL INFORMATION HVOR END DU BEFINDER DIG Always with you 2 Getinge Online ARBEJD SMARTERE, OG FÅ MERE OPPETID Traditionelt overvåges status for genbehandlingsudstyr manuelt og

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland Vi vil være danmarksmestre i at skabe sammenhæng i patientforløbene Visionerne frem mod 2020 Sammenhæng og udvikling er rammen. De syv visioner understøtter

Læs mere

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy

Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Udkast til bemærkninger til politisk oplæg fra Danske Regioner vedr. offentlig privat samarbejde som afsæt for nye digitale løsninger.

Udkast til bemærkninger til politisk oplæg fra Danske Regioner vedr. offentlig privat samarbejde som afsæt for nye digitale løsninger. Til: Danske Regioner Regional Udvikling Vækstforum og Erhvervsudvikling Kontaktperson: Anna Hesseldahl Larsen ahl@rsyd.dk Direkte tlf. 29201140 11. maj 2015 15/21507 Side 1 / 5 Udkast til bemærkninger

Læs mere

Bedre Sundhed med Kunstig Intelligens? ATV hvidbog. 29. Maj 2019

Bedre Sundhed med Kunstig Intelligens? ATV hvidbog. 29. Maj 2019 Bedre Sundhed med Kunstig Intelligens? ATV hvidbog 29. Maj 2019 1 Bedre Sundhed med Kunstig Intelligens? Formål Oplyse om muligheder og udfordringer i DK Begrebsafklaring og afmystificering Inspirere til

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang til logistik data (C-72) Deltagere/partnere: Systematic A/S Capgemini Regionshospitalet Randers Caretech Innovation Dato: 3. oktober 2012 Version:

Læs mere

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere

Information. Præhospital forskning. - Til samarbejdspartnere Information Præhospital forskning - Til samarbejdspartnere Sundhed og velfærd gennem viden på højt internationalt niveau et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Region Midtjylland KÆRE Samarbejdspartner

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage

Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop muligheder - og alt det der holder os tilbage Rygestop har været og er til stadighed en stor udfordring for rigtigt mange danskere. Mænd og kvinder kæmper med at få bugt med vanen. Alle prøver

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

- CVR Tueager 1, 8200 Aarhus N

- CVR Tueager 1, 8200 Aarhus N Ansøgning: Tillægsbevilling til initiativet under "Innovationsdrevet vækst i virksomheder, der leverer til sundheds- og velfærdsområdet": MTIC Circular Co-Creation Initiativet "Innovationsdrevet vækst

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

DEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle

DEMENS OG TEKNOLOGI. Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle Hvad kan vi, hvad må vi, og hvad vil vi? Et TEMAMØDE om, hvordan vi bruger ny teknologi optimalt i vores sundhedsprofessionelle indsats for demente Tirsdag den 29. maj 2018 Kl. 10 14 på Esbjerg Kommunes

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund

Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund Jacob Kjær en af Danmarks mest erfarne CFO er HAR ORDET Den moderne CFO er både sparringspartner og vagthund CFO en og økonomifunktionen står over for stigende krav. Nøglen til succes som CFO handler om

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen

Sygehus Lillebælt. SAS Forum Oslo 17. september. v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Sygehus Lillebælt SAS Forum Oslo 17. september v/ CIO Kenneth Seerup Jørgensen Kenneth Seerup Jørgensen 2010 - Chef for Facility og IKT-strategisk Afdeling, Sygehus Lillebælt 2008-10 Administrationschef,

Læs mere

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter)

Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Årskonference, Carsten Sørensen, 4. oktober 2019 (10-15 minutter) Emne: Den teknologiske udvikling på sygehusene de næste 10 år herunder aktører i forhold til innovation og nye løsninger. Allerførst -

Læs mere

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland. Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Ledelses- og Styringsgrundlag Opdateret via proces i 2012-2013 hvor blandt andre koncernledelsen og MEDsystemet har været inddraget

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Center for Borgernær Velfærdsteknologi

Center for Borgernær Velfærdsteknologi Center for Borgernær Velfærdsteknologi Ud fra en holistisk tilgang til borgerens behov faciliterer vi udvikling af brugsparat velfærdsteknologi Velfærdsteknologi handler ikke om teknologi, men om mennesker

Læs mere

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Fællesskab, sammenhæng og forenkling Strategi 2018 Fællesskab, sammenhæng og forenkling Region Nordjylland skal sikre borgerne bedre kvalitet, øget faglighed og driftsøkonomisk bæredygtighed inden for alle tre sektorer; Sundhed, Specialsektoren

Læs mere

Rammer for innovationsledelse

Rammer for innovationsledelse Rammer for innovationsledelse Dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsenet Kurt Espersen, vicedirektør, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 1 Betingelser for det danske sundhedsvæsen Forventninger Øget

Læs mere

EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark

EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark EPJ og anden IT understøttelse af fremtidens patientforløb erfaringer og planer i Vestdanmark ERFARINGER PLANER HVAD VIL VI HAVE ERFARINGER HAR VI MASSER AF DE ER BÅDE GODE OG DÅRLIGE Hvad har vi erfaringer

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side.

Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvem vil sige nej tak til en gevinst på 1,1-6 milliarder? Se beregningen på næste side. Hvorfor kun spare millioner på nedskæringer, når kommuner kan spare milliarder på forebyggel En god start som forældre

Læs mere

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N - til leje... Kontor 713 m² Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N Attraktive lokaler i totalrenoveret ejendom Meget velbeliggende erhvervsområde i vækst tæt ved Skejby Sygehus Flotte,

Læs mere

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen

Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige

Læs mere

Erfaringer med offentlig-privat innovation af sundhedsteknologi

Erfaringer med offentlig-privat innovation af sundhedsteknologi Erfaringer med offentlig-privat innovation af sundhedsteknologi Erling Henningsen 1980 Civilingeniør, M.Sc.EE, (Aalborg Universitet) 1981 - Medstifter / direktør for Judex A/S Udvikler software og hardware

Læs mere

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer

Open Call. Sprint:Digital søger sprint-facilitatorer Open Call søger sprint-facilitatorer Open call Kan I hjælpe små og mellemstore virksomheder med deres digitale udfordringer og facilitere design-sprint? Så er det jer, vi søger til at være sprint-facilitator

Læs mere

Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi

Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi Innovationsnetværk for de danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robot og automationsteknologi Kort om RoboCluster Robotter i Danmark og Verden Arbejdsmarkedet Brancher vi ser tager

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation v Afdelingschef Dorthe Kusk 1 Møde i Innovationsudvalget den 17. februar 2014 Vision I 2020 er Syddanmark internationalt førende inden for

Læs mere

DET BORGERNÆRE HOSPITAL

DET BORGERNÆRE HOSPITAL DET BORGERNÆRE HOSPITAL SUNDHED.DK Nå Hr. Jensen nu skal du høre. Du behøver ikke at være bekymret. Du fejler ingenting alvorligt, men jeg kunne godt tænke mig at fortsætte behandlingen og eventuelt tage

Læs mere

Fælles Forside Servicecenter

Fælles Forside Servicecenter Fælles Forside Servicecenter 7. Maj 2015 Gitte Kjeldsen og Nanna Skovgaard Sørensen Indhold Introduktion til Fælles Servicecenter Konceptet De fire servicekategorier Samarbejde på tværs? Hvad kan vi forvente

Læs mere