JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Første halvårsrapport 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Første halvårsrapport 2012"

Transkript

1 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Første halvårsrapport 2012

2 Indledning Jellingprojektets første fase, planlagt frem til udgangen af 2011, er forlænget til og med Som forudset i Nationalmuseets oprindelige ansøgning blev der i årets første måneder udarbejdet projektbeskrivelse og budget for fase 2 (frem til 2014), og i april modtog museet og Jellingprojektet det højst glædelige tilsagn om en tillægsbevilling fra Bikubenfonden, der gør det muligt at følge op på resultaterne fra projektets fase 1. Vægten vil de næste år først og fremmest ligge på publicering af den omfattende ny viden om Jellingkomplekset suppleret med udblik til det nationale og internationale miljø. Der planlægges enkelte arkæologiske sonderinger i lokalområdet i 2013 for bl.a. at afklare betydningen af den isolerede bygning, der blev afdækket nordøst for palisaden bag gården Nørrelide i Sideløbende med Jellingprojektets fase 2 blev der i foråret 2012, ligeledes med generøs støtte fra Bikubenfonden, iværksat et særskilt projekt om den stående Jelling Kirkes ældste historie baseret på resultaterne af en forundersøgelse i En omfattende undersøgelse og opmåling af kirkens østgavl blev udført i juni i år, og til august er planlagt en arkæologisk udgravning ud for gavlmuren. Medarbejdere fra Nationalmuseet diskuterer kirkeprojektet med naboer fra Den Gamle By i Aarhus, der er i gang med nedtagningen af Gormsgade 1-3. Bygningen skal fjernes som led i helhedsplanen for monumentområdet og vil blive genopsat i Den Gamle By. Foto Anne Pedersen. Da de første spor af palisade og bygninger dukkede op ved Vejle Museums udgravninger i 2006 og 2007, stod det klart, at der endnu var meget at hente i Jelling. Dette har Jelling- 2

3 projektets udgravninger og undersøgelser siden da til fulde bekræftet, og resultaterne danner nu baggrund for den synliggørelse af palisadekomplekset, som Vejle Kommune har taget initiativ til med støtte fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal og fra staten. Projektforslaget hertil er udarbejdet af Kristine Jensens Tegnestue i samarbejde med kunstneren Ingvar Cronhammar, og det første spadestik blev taget den 3. august i år i tilknytning til indvielsen af den nye omfartsvej Mangehøje nord om Jelling. Omfartsvejen reducerer trafikken gennem det centrale monumentområde og giver samtidig et nyt blik ind til to af de tre bevarede Mangehøje på markerne nord for Jelling. Indvielsen af monumentområdet sker i september Kongernes Jelling, der ejes af Vejle Kommune, men drives af Nationalmuseet, vil i løbet af de næste år blive bygget om. Huset og udstillingen blev indviet i december 2000, men med de nye fund må historien om Jelling revideres og udbygges. Jellingprojektet vil levere data om monumenterne og deres omgivelser til en ambitiøs formidlingsindsats, der med afsæt i komplekset og de hovedtemaer, der slås an her (religionsskiftet og konsolideringen af rige og kongemagt), vil berette om stedets betydning dengang, nu og ud i fremtiden. Det udbyggede hus skal med projektoplæggets ord skabe rammer for refleksion, erkendelse og oplevelse og give den besøgende mulighed for at finde sine egne svar. Mulighederne i de nyeste elektroniske medier skal udnyttes, men publikum vil samtidig få adgang til faste udstillinger. Med etablering af en tagterrasse over udstillingsarealet på Kongernes Jelling vil publikum desuden kunne få et helt andet overblik over monumentkomplekset end i dag. Fornyelsen sættes i værk på baggrund af støtte fra Veluxfondene, Augustinusfonden og Arbejdsmarkedets Feriefond. Jellingprojektets egen formidlingsindsats har i første halvår af 2012 først og fremmest været rettet mod den kommende vikingeudstilling. Udstillingens omfang er nu lagt fast, og mange institutioner har givet positivt tilsagn om lån af genstande. Konservering af Roskilde vrag 6, udstillingens hovedstykke og omdrejningspunkt, skrider frem, og det stålskelet, der skal støtte originaldelene og vise skibets linier, er under opbygning. Atelier Brückner i Stuttgart har påtaget sig opgaven at skabe en visuel ramme omkring skibet og dermed støtte publikums oplevelse af det engang så mægtige fartøj. Undersøgelser af Jelling Kirke Efter udgravningerne inden for palisadekomplekset i 2010 og 2011 blev fokus i sommeren 2012 rettet mod Jelling Kirke. Kirken er opført i de første årtier af 1100-årene af frådsten, måske fra frådstenslejet i Jelling Skov ved Fårup Sø syd for byen, og den udgør det sidste led i udbygningen af det hedenske mindesmærke til et kristent monument. Saxo Grammaticus beskrev udviklingen omkring år 1200: Harald gav hende [sin mor dronning Thyra] en prægtig begravelse og lod hendes lig bisætte ikke langt fra faderens høj under stor sorg og klage Nu ligger der også en kirke, placeret mellem de to ægtefællers grave. Siden arkitekt Ejnar Dyggves udgravninger for Nationalmuseet i 1940 erne har der været udført adskillige udgravninger og undersøgelser i og omkring kirken. I forsommeren 2011 var målet at indkredse dateringen på den stående kirke. 1 Resultatet af murundersøgelsen 1 Thomas Bertelsen, Kirken i koret, Skalk 2012/

4 og den arkæologiske sondering ud for kirkens østgavl gav anledning til formulering af et selvstændigt projekt, Kirken i kirken et nyt billede af Jelling Kirkes ældste bygningshistorie, som nu med finansiering fra Bikubenfonden kan realiseres. Målet for projektet er, ud fra en tværfaglig tilgang, at etablere et nyt helhedsbillede af det ældste stenbyggeri i Jelling og med Jelling som afsæt bidrage til forståelsen af de ældste kirker i Danmark og udbygningen af det danske kirkelandskab. Projektet er opdelt i tre til dels parallelt løbende delprojekter, der sigter mod at supplere de allerede opnåede resultater med yderligere oplysninger om arealet ud for Jelling Kirkes østgavl og de murpartier, der antages at være den oprindelige vestvæg i et ældre kor øst for det nuværende kor. at opnå ny viden om Jelling Kirkes arkitektur og den tekniske udførelse af murværk og kalkmalerier ved hjælp af analyser af murværket og rester af den oprindelige murbehandling. at klarlægge kalkmaleriernes oprindelige udseende, størrelse og eksakte placering i det nuværende kor og dermed opnå et bedre billede af korets indre i dets oprindelige form. Jelling Kirkes østgavl den 6. juni efter få dages afbankning af puds. Foto Hans Mikkelsen. 4

5 Undersøgelserne blev indledt den 4. juni med afbankning af puds på kirkens østgavl og i to mindre partier hhv. under vinduet på korets nordmur for at se, om der her var ændringer i murværket af betydning for forståelsen af de indvendige kalkmalerier, og i hjørnet mellem kor og skib på sydmuren for at afklare, om der skulle være spor af en oprindelig syddør. Efter en måned var den blotlagte gavl et imponerende syn. Gavlen blev opmålt og fotodokumenteret. Data skal efterfølgende analyseres og sammenholdes med en digitalopmåling af den indvendige mur (udført i august) og kalkmalerierne (de rekonstruerede malerier i kirken og dokumentationen af de oprindelige kalkmalerier). Dokumentationen skal siden sammenholdes med opstalter af de indvendige murflader i kirken udført af museumsinspektør Knud J. Krogh ved undersøgelserne af kirken i Parti af frådstensmuren med tætte skifter ved murkronen samt større frådstenskvadre og marksten i gavltrekanten. Foto Anne Pedersen. Sideløbende med pudsafbankningen blev fugebehandlingen på de oprindelige murværksflader undersøgt, og der blev taget prøver af puds og mørtel med henblik på at fastslå mørtlernes sammensætning, herunder om bindemidlet er baseret på brændt og læsket frådsten, og om tilslaget i mørtlerne er identisk. Analyserne gennemføres i samarbejde med Kunstakademiets Konservatorskole og Nationalmuseets Bevaringsafdeling, og resultaterne vil blive sammenlignet med beslægtet kirkebyggeri af frådsten i Østjylland. Et område på ca. 50 m2 ud for gavlen blev udgravet i august, og her viste der sig en forskel i funderingen af murforløbet, hvilket støtter billedet af ændringer i gavlens murværk. Hjørnerne i det nuværende kor er svagt funderet ligesom resten af bygningen, mens 5

6 partiet midtfor er støttet af store kampesten. Data fra de to undersøgelser skal nu bearbejdes, og konklusionerne vil sammen med undersøgelse af kalkmalerierne og sammenligning med frådstenskirkerne i Østjylland indgå i en samlet publikation. Fundament under Jelling Kirkes østgavl. Som ventet var der adskillige yngre grave i området ud for gavlen. Foto Hans Mikkelsen. Palisadekompleks og høje Analyse af jordprøver fra palisadekomplekset, Nord- og Sydhøjen samt Mangehøjene og jordbunden omkring Jelling er fortsat i første halvdel af 2012 (i samarbejde med Institut for Geografi og Geologi ved Københavns Universitet og Danmarks Oldtid/Naturvidenskab). En artikel om baggrunden for og implikationerne af projektets resultater for forståelsen af Jellingkomplekset og dets rolle i samtiden af Mads Kähler Holst, Mads Dengsø Jessen, Steen Wulff Andersen og Anne Pedersen er akcepteret af Praehistorische Zeitschrift (Berlin) og vil udkomme i slutningen af året. Resultaterne af boringerne i Nord- og Sydhøjen I 2009 er beskrevet i en artikel af Henrik Breuning-Madsen, Mads Kähler Holst og Peter Steen Henriksen: The hydrology in huge burial mounds built of loamy tills: a case study on the genesis of perched water tables and a well in a Viking Age burial mound in Jelling, Denmark i Geografisk Tidsskrift-Danish Journal of Geography, 112:1, Som et af de væsentligste punkter viser boringerne, at den brønd, bønderne i 1800-årene troede fandtes i Nordhøjen, er resultat af højens opbygning (og dannelsen af et stærkt vandmættet lag i ca. 2 m s dybde) kombineret med 6

7 en indtrængen i højen oppefra, hvorefter nedgravsskakten kom til at fungere som dræn for vandet i højen. 2 Lignende forhold kan meget vel tænkes i andre høje. Om Nordhøjen i Jelling berettes, at vandet i brønden tidligere havde haft helbredende kraft, indtil en mand vanhelligede brønden ved at vaske sin blinde hests øjne. Hesten blev rask, men manden til gengæld blind og brønden siden fordærvet. 3 Stort set samme sagn fortælles om Klangshøj ved Gammel Vennebjerg Kirke, vest for Hjørring i Vendsyssel. Højen ligger i dette tilfælde vest for den romanske stenkirke, der er opført i 1100-årene. Indtil omkring 1900 skal der have været en kilde lidt nord for højtoppen, hvor der er en fugtig sænkning. Vandet havde helbredende kraft, indtil en lokal bonde badede en skabet stud i dens vand. En boring i højen vil formentlig kunne vise, om den er opbygget af samme type materiale som højen i Jelling, og om der er dannet et vandstandsende lag, som efter en højplyndring blev drænet i en brønd. Prøveopstilling af palisademarkeringens nordøstlige hjørne på marken nordøst for monumenterne. Foto Anne Pedersen. 2 Se også Henrik Breuning-Madsen, Mads Kähler Holst og Peter Steen Henriksen, Brønden på toppen af Nordhøjen i Jelling, Nationalmuseets Arbejdsmark 2010, Resultaterne er desuden fremlagt af Henrik Breuning-Madsen i et foredrag for Det Kongelige Danske Geografiske Selskab den 2. oktober Mourits Mouritsen Høyer, Encomium Jellingense (1721), se Knud J. Krogh, Gåden om Kong Gorms Grav (Herning 1993), s

8 Helhedsplanen for Jelling Bortset fra runestenene, højene og kirken er Jellingkomplekset ikke synligt over jorden. Med Vejle Kommunes helhedsplan for området ændres dette, idet palisadens forløb og de tilhørende bygninger nu vil blive markeret i terrænet. Projektet er udarbejdet af Kristine Jensens Tegnestue i samarbejde med kunstneren Ingvar Cronhammar, og blandt hovedelementerne i projektforslaget er: En markering af palisadens omfang og geometri med en betonflisekant, der skal fungere som sti og som markør af anlæggets udstrækning. Palisadeforløbet markeres med 384 lodrette betonstolper, placeret med forskellig indbyrdes afstand. Skibssætningen vist i terrænet ved hjælp af betonskiver. Hvor der er konkrete fund af væltede sten, rejses enkelte betonskiver til en svagt skrånende flade. Liggende betonflader med markering af husene i 1:1. Forskellige græsarter til markering af rummet inden for palisaden; i de bymæssige dele af området lægges betonfliser med et særligt mønster. Markeringen er tænkt som en kunstnerisk visualisering, ikke en eksakt rekonstruktion af 900-årenes anlæg, og af hensyn til bevaringen af de originale spor placeres betonstolperne forskudt for palisadeforløbet. Vejle Museum har i den forbindelse undersøgt arealet umiddelbart uden for østpalisaden, men der var ikke yderligere spor af bebyggelse. Et par ens skålspænder med påsatte dyrefigurer fra Knabberup Mark, ældre vikingetid. Foto John Lee. Det kultur- og naturhistoriske landskab Analyserne af stednavne og bebyggelse i Jellings lokalområde (ph.d. Rikke Steenholt Olesen, ph.d. Lisbeth E. Christensen og museumsinspektør Charlotta Lindblom) er ved at være afsluttet. Ud fra de indsamlede data om stednavne (Tørrild og Elbo Herred) og 8

9 arkæologiske fund (Vejle, Fredericia og Hedensted Kommune) er det nu muligt at føje nye vinkler til billedet af Jellings opland. Antallet af fund er større end ventet, men fundenes karakter forstærker indtrykket af Jellingkompleksets egenart. Der er ingen rige skattefund eller markante gravfund fra vikingetiden inden for området, således heller ingen eksempler på 900-årenes ryttergravskik. En kammergrav undersøgt af Horsens Museum ved Oens, knap 20 km nordøst for Jelling indeholdt som den foreløbig eneste grav inden for en radius af over 40 km fra Jelling, et par sporer, derimod intet hesteudstyr og ingen hest. 4 Den døde, efter alt at dømme en mand, var begravet med en økse i en vognfading, en kisteform, der i reglen knyttes til kvinder. Blandt de øvrige gravfund fra Jellings omegn er et par velbevarede skålspænder fra 800-årene, der stammer fra en kvindegrav afdækket allerede i 1833 i en høj på Knabberup Mark i Skibet sogn, omkring 6 km sydøst for Jelling. En ekskursion til udvalgte lokaliteter i området fandt sted den 25. maj. Blandt de steder, der gjorde størst indtryk, var Runkenbjerg umiddelbart nord for Vejle Å. Højdedraget rager som et stejlt næs ud i engene netop der, hvor åen skifter retning i en omtrent 90 o vinkel fra nord-syd til vest-øst. Herfra er der en vid udsigt, og stedet har utvivlsomt haft strategisk betydning i fortiden i lighed med Troldborg Ring, der skjuler sig i skoven oven for den stejle åskrænt ved Ravning Enge blot 5 km længere mod øst (og 10 km fra Jelling). Udsigt mod vest fra Runkenbjerg nord for Vejle Å. Foto Anne Pedersen. 4 Charlotta Lindblom, Overraskelsen i Oens, Skalk 2008/ De seneste gravfund fra Voerladegård, Enner, Kirkebakke og i 2012 Hårup øst for Silkeborg har ikke ændret på dette, idet de alene indeholder en økse. En metalhob fra Hårup indeholder muligvis hesteudstyr, men det er usikkert, om det hører til en grav (oplysning fra Peter Bye-Jensen, Silkeborg Museum; se også Silkeborg museums hjemmeside). 9

10 Randbøl Kirke og Kong Rans Høj. Foto Lisbeth E. Christensen. Firhøje, nord for Randbøl Kirke. Foto Anne Pedersen. 10

11 Nord for Runkenbjerg løber Vejle Å gennem Randbøldal tæt ved Randbøl. Landskabet her er ikke mindre imponerende, men især Kong Rans høj ved Randbøl Kirke overraskede. Højen er af anseelig størrelse og ligger med højfoden så tæt ind til kirkens nordmur, det næsten er muligt. Højtoppen er flad, et træk, der kendes fra ca. 300 e.kr. til og med vikingetiden, og det er muligt, at den har været anvendt som tingsted eller ceremoniplads. Til højen knytter sig det sagn, at her blev Kong Ran stedt til hvile efter et slag mod en af nabokongerne, mens fire af hans stormænd blev begravet i Firhøjene på marken nord for kirken. Forholdene ved Randbøl minder om Jelling, og der kendes omkring 75 andre eksempler på høje på kirkegårde. 5 Uden nærmere undersøgelse må det stå åbent, om der virkelig er tale om gravhøje, eller forklaringen på højen er en anden. I vikingetiden blev gravpladser ofte anlagt tæt på gamle høje, og det kan tænkes, at placeringen af kirkerne i den tidlige middelalder har rødder i en lignende tankegang at man bevidst har valgt at opføre kirken tæt ved et særlig kendt og betydningsfuldt monument. Som i Randbøl er der også sagn knyttet til flere af højene. Jelling Norden Europa Arbejdsseminar om Jellingkompleksets kontekst I de seneste år er der foretaget intensive undersøgelser både i Danmark og i det øvrige Norden på lokaliteter samtidige med palisadekomplekset i Jelling. Disse undersøgelser har givet ny viden om den sene vikingetid og har samtidig rejst en række nye spørgsmål om det tidlige kongedømme og kristningsprocessen. På denne baggrund og for at få yderligere inspiration til diskussionen af Jellings rolle i vikingetiden blev der arrangeret et dagsseminar den 30. marts på Nationalmuseet, hvortil forskere, der arbejder med lignende pladser og problemstillinger i Norden, var inviteret. I dagens løb blev der sat fokus på en række centrale temaer og spørgsmål, herunder: Karakteren af de forandringer, der kan spores på de repræsenterede bebyggelser, og de mekanismer, der kan ligge bag pladsernes opblomstring og nedgang. Trelleborg-arkitekturen, herunder udvekslingen mellem de landlige og de kongelige byggetraditioner og grundlaget for bygherrens valg af bygningstype. Udviklingen fra hal til kirke og organiseringen af de første kristne miljøer. Synkretistiske tendenser på samtidige lokaliteter og konsekvenserne heraf for forståelsen af kristendommens indførelse. Den politiske situation på kontinentet, særlig under Otto I og Otto II s styre, og dennes eventuelle indflydelse på opblomstringen af Jelling og den aristokratiske organisation i Danmark. Valget af Jelling som kongemagtens ideologiske scene. Den militære organisations rolle i etableringen af et kristent monarki. 5 Se f.eks. Olaf Olsen, Hørg, Hov og Kirke (København 1965), ; Anne Pedersen, Grave, høje og kirker gravskikke og monumenter mellem hedensk og kristent i Danmark i B. Nilsson (ed.), Från hedniskt till kristet. Förändringar i begravningsbruk och gravskick i Skandinavien c:a Opuscula 14. (Stockholm 2010),

12 Seminaret blev indledt med en oversigt over de foreløbige resultater fra palisadeanlægget i Jelling (Mads Dengsø Jessen) og en diskussion af ligheder og forskelle mellem bygningerne i Jelling, Trelleborgenes huse og hovedbygningerne på de jyske gårde. 6 Blandt de mulige paralleller til Jelling er en hovedbygning fra 900-årene undersøgt på Agerhøj i Vestjylland. Når der ses bort fra staldenden, et træk, der ikke findes på de tre ens bygninger inden for palisaden i Jelling, er bygningernes layout og størrelse meget lig hinanden. Dette tyder på, at palisadeanlæggets bygninger ikke blot er knyttet til 900- årenes ringborge, men i vidt omfang også til arkitekturen i den samtidige landbebyggelse. Hovedbygning fra 900-årene på Agerhøj, Vestjylland (med staldende til venstre) og det sydøstligste af de tre trelleborghuse inden for palisaden i Jelling (Agerhøj efter Eriksen et al ). 6 Mads Dengsø Jessen og Mads Kähler Holst (Jellingprojektet) vil i efteråret 2012 gå videre med dette spørgsmål i samarbejde med Steen Hvass, tidl. direktør for Kulturstyrelsen, ph.d. Søren M. Sindbæk og museumsinspektør Torben Egeberg. Se i øvrigt Steen Hvass, Bebyggelse og politik i Danmarks vikingetid udgravningerne i Vorbasse, Nationalmuseets Arbejdsmark 2011, Palle Eriksen et al., Vikinger i vest. Vikingetiden i Vestjylland (Aarhus 2009),

13 Lighederne i arkitektur og layout har betydning også for tolkningen af det centrale område inden for Jellings palisade. Hvis Jelling generelt fulgte arkitekturen i landbebyggelsen, vil det centrale område være det sted, hvor man må forvente anlæggets hovedbygning. Ceremonielle, religiøse eller pseudo-religiøse handlinger fandt sted i de samtidige haller på stormandsgårdene, og det er muligt, at bygninger, der i grundtræk var verdslige, dannede ramme om gudstjeneste og andre handlinger i den tidlige fase af kristendommen. Palisadekompleksets korte levetid adskiller Jelling fra mange andre lokaliteter. En del stolpehuller i palisade og bygninger var meget trækulsholdige, og igangværende flotering af jordprøver forventes at give yderligere oplysninger om anlæggets ophør, herunder om dette er sket ved afbrænding. Palisaden og de tre ens bygninger (samt en fjerde bygning) er formentlig samtidige. Det kan ikke udelukkes, at palisaden er opført tidligere end bygningerne, men da de er orienteret præcist efter palisaden, må denne have været synlig ved opførelsen af dem. Bevaringen af jordgravede stolper sætter en grænse for, hvor langt palisaden kan rykkes tilbage i tid. Fundmængden i Jelling er meget begrænset, men dette adskiller sig ikke væsentligt fra materialet fra andre gård med kortvarig bebyggelse. De øvrige indlæg på seminaret omfattede en introduktion til gravfund og runesten fra Ribe (mus.insp. Morten Søvsø), fundene fra Lisbjerg og Haldum ved Århus (mus.insp. Jens Jeppesen) og kongsgården på Avaldsnes i Vestnorge (professor Dagfinn Skre). 8 Avaldsnes opfattes gerne som udgangspunkt for den norske rigsdannelse. Placeringen af kongsgården her er betinget af adgangen til og kontrollen med sejlleden langs den norske vestkyst, derimod ikke adgangen til jordbrug eller landressourcer. Avaldsnes placering giver anledning til at overveje transportforholdene ved Jelling; dernæst den skala, stedet holdes op imod. Avaldsnes betydning skal således ikke anskues ud fra en snæver lokal synsvinkel, men i en større skala. Det samme gælder formentlig for Jelling; set i et sydskandinavisk perspektiv virker anlæggets placering ganske rimelig det ligger godt for nord-syd trafikken op gennem Jylland fra Danmarks sydlige grænse (tæt på, men ikke for tæt på det ottonske kejserrige) og samtidig ikke langt fra Lillebælt og sejlruterne gennem de danske farvande, f.eks. omkring Skagerrak og Kattegat. 31. tværfaglige vikingesymposium I forlængelse af temaet for det 30. tværfaglige vikingesymposium i København i 2011 forholdet mellem Danmark og Tyskland i det 10. årh. dannede Harald Blåtands store runesten i Jelling udgangspunkt for det 31. symposium, der fandt sted med støtte fra bl.a. Jellingprojektet den 11. maj på Moesgaard. Blandt indlæggene var en redegørelse for runestenens indskrift af professor Judith Jesch (University of Nottingham), der fremhævede det usædvanlige i, at runestensrejseren her mindes begge forældre, mand og kvinde. Ordlyden Harald bød gøre er om ikke unik, så heller ikke almindelig. Normalt anvendes udtrykket gjorde dette minde eller lod gøre. Ordvalget er væsentligt, et udtryk for en ambitiøs konge og et ambitiøst monument, hvilket falder i tråd med, at den tilføjede information i slutningen af indskriften ikke refererer til den, der mindes, men derimod den, der rejste monumentet. Kong Harald gjorde danerne kristne, ikke Danmark, men folket i 8 Se f.eks. Morten Søvsø, Tidligkristne begravelser ved Ribe Domkirke Ansgars kirkegård?, Arkæologi i Slesvig/Archäologie in Schleswig 13 (2010), ; Jens Jeppesen, Stormandsgården ved Lisbjerg kirke. Nye undersøgelser, Kuml 2004, ; Jens Jeppesen & Marianne Schwartz, Fornemt skrin: i en kvindegrav fra vikingetid. Udgravning ved Haldum Kirke, Kuml 2007,

14 modsætning til Frösöstenen i Jämtland, der blev rejst omkring år 1050 i forbindelse med kristningen af Jämtland. Her berettes om kristningen af et helt land, Jämtland. Indskriften lyder Östman, Gudfasts søn, lod denne sten rejse og denne bro bygge, og han gjorde Jämtland kristent. Åsbjørn gjorde broen. Tryn og Sten huggede runerne. 9 Den politiske baggrund, og hvad Harald Blåtand egentlig mente med sine ord, blev diskuteret af professor Else Roesdahl, der bl.a. hæftede sig ved ordene vandt sig Danmark. Konklusionen var, at der næppe var tale om samling af riget fra nyt og heller ikke en generobring af tabte dele af riget, derimod snarest at Harald vandt sig magten i konkurrence med andre og efterfølgende måtte legitimere sit magtgrundlag. Til denne forklaringsmodel kan knyttes spørgsmålet om åbningen af stormandshøje i Sydnorge og de seneste strontiumanalyser af skeletmateriale fra Trelleborg. På trods af en stor tidsmæssig forskel i begravelserne ved Oseberg og Gokstad (hhv. 834 og ca. 905) ser begge grave ud til at være åbnet i anden halvdel af 900-årene, måske netop som led i Harald Blåtands bestræbelser på at sikre sit herredømme. 10 Adjunkt Andres Dobat redegjorde på symposiet for resultaterne af strontiumanalyser, der tyder på, at der var fremmede blandt beboerne på Trelleborg. Disse fremmede kan have udgjort en særskilt magtressource, der stod uden for etablerede sociale strukturer og bindinger, og i så fald var deres tilstedeværelse sandsynligvis endnu en brik i kongemagtens politiske strategi. 11 Formidlingsmæssige initiativer Den 20. marts udkom Jens Vellevs bog Jelling, Sommeren Frederik 7 s og J.J.A. Worsaaes udgravninger, og i den anledning blev der afholdt to offentlige arrangementer på Kongernes Jelling den 20. og 23. marts, begge velbesøgt. Efter præsentation af bogen, kom to af de (tretten!) retter, som Frederik 7. serverede for sine gæster i Jelling 25. september 1861, på bordet. Skildpadde (i dette tilfælde forloren) i madeira og is, hertil champagne. Bogen indeholder nyt kildemateriale om udgravningerne i 1861, og alle de kendte serier af tegninger udført af J. Kornerup. Undervisning Jellingprojektets læringsspil Mysteriet om Jelling er stadig i brug og lå i januar på tredjepladsen på e-museumsportalen. Skoletjenesten på Nationalmuseet arbejder fortsat med undervisningsmateriale til folkeskolen om Jelling, og som et nyt initiativ inddrages YouTube som platform. I et pilotprojekt udarbejdes en kort film om kristningsprocessen og Jelling; brugen af mediet diskuteres evalueres med en gruppe lærere, hvis erfaringer skal danne grundlag for en senere udvidelse af projektet, Danmarkshistorien på YouTube. 9 Svenske runesten nr. J RS 1928; 66 Frösön. Se f.eks. Sven B.F. Jansson, Runes in Sweden (Stockholm, 1987), s Jan Bill & Aoife Daly, The plundering of the ship graves from Oseberg and Gokstad: an example of power politics? Antiquity 86, 2012, T.D. Price, K.M. Frei, A.S. Dobat, N. Lynnerup & P. Bennike, Who was in Harold Bluetooth s army? Strontium isotope investigation of the cemetery at the Viking Age fortress at Trelleborg, Denmark, Antiquity 85, 2011,

15 Et første modeludkast til udstillingens layout. Arkitekt Emilie Franke Lephilibert. Vikingeudstilling 2013/14 Åbningsdagen for den kommende vikingeudstilling er aftalt til den 21. juni på Nationalmuseet, hvor den kan ses frem til 17. november. Næste station er British Museum og derefter Museum für Vor- und Frühgeschichte, Berlin. De første modeludkast for udstillingen blev udarbejdet i løbet af foråret, og der er i løbet af foråret og sommeren forhandlet med en række institutioner om indlån af genstande til udstillingen. Blandt genstandene vil der være fund fra det tidligere Østpreussen (i dag Kaliningrad), der opbevares i den såkaldte Prussia-Sammlung på Charlottenburg, Berlin. Mange af de fornemste fund fra Østpreussen gik tabt under Anden Verdenskrig, men en mængde genstande fra bl.a. en vikingetidsgravplads ved Wiskiauten er endnu bevaret ved Museum für Vor- und Frühgeschichte, Nationalmuseets ene partner i udstillingen. Hovedsamlingen blev splittet under krigen, men i 1949 kom dele af den til Akademie der Wissenschaften i Berlin, hvor de lå i kælderen i mere end 40 år. Efter den tyske genforening blev samlingen genopdaget og overdraget til Museum für Vor- und Frühgeschichte, og siden 1992 er der arbejdet med ordning og nyregistrering af de omkring arkæologiske genstande og omkring arkivalier. Blandt de mange fund er der genstande af skandinavisk oprindelse, der beretter om kulturforbindelserne omkring Østersøen i vikingetiden, ikke mindst 900-årene. 15

16 Prussia-Sammlung, Museum für Vor- und Frühgeschichte, Charlottenburg, Berlin. Foto Anne Pedersen. Tre sværd af samme typer som dem, der blev anvendt i Danmark i vikingetiden. Nogle af de bevarede sværd er forsætligt ødelagt eller deformeret ved begravelsen. Foto Anne Pedersen. 16

17 Foredrag Jelling ein tausendjähriges Monument in neuem Licht (Anne Pedersen), Kolloquium i tilknytning til seminaret Wikinger und der Kontinent, Freie Universität Berlin. 6. februar. Stednavne og arkæologi (Lisbeth E. Christensen), Folkeuniversitetet i Randers. 1. marts. Runestensskikken i Danmark (Lisbeth Imer). Växsjö Universitet. 9. maj. 31. Tværfaglige vikingesymposium. Tema: Den Harald der Harald Blåtands politiske testamente på Jellingstenen. Moesgård. Blandt indlæggene Runestenens Jelling og Haralds Danmark (Mads Kähler Holst). 11. maj. Dies Medievalis, arrangeret af SDU og Nyborg slot. Blandt indlæggene Harald Blåtands korsmønter: Kristne mønter til kongens stormænd og til Hedebys købmænd (Jens Christian Moesgaard). 14. maj. Hvor gamle er de romanske steinkirker? Nye bygningsarkæologiske undersøgelser i Jelling kirke (Thomas Bertelsen), offentligt seminar om Fjære kirke og kirken i middelalderen, Grimstad, Norge. 2. juni. Gammelt og nyt omkring Jelling (Charlotta Lindblom) under temaet Vikingerne i og omkring Jelling. Er kongsborgen fundet?, Sammenslutningen af Danske Amatørarkæologer, Jelling. 3. juni. 15. Nordiske Navneforskerkongres, Askov. Blandt indlæggene Stednavne og arkæologi omkring Jelling i Østjylland (Lisbeth E. Christensen) juni. Publikationer 2012 Bertelsen, Thomas: Kirken i koret, Skalk 2012/ Breuning-Madsen, Henrik; Mads Kähler Holst & Peter Steen Henriksen: The hydrology in huge burial mounds built of loamy tills: a case study on the genesis of perched water tables and a well in a Viking Age burial mound in Jelling, Denmark. Geografisk Tidsskrift-Danish Journal of Geography, 112:1, Moesgaard, Jens Christian: Efterligninger af kølnske penninge i Danmark i 900- tallet. Nordisk Numismatisk Unions Medlemsblad nr. 2, maj Pedersen, Anne: Nabo, fjende og forbillede Danernes forhold til Tyskland i det arkæologiske fundbillede. Det 30. Tværfaglige Vikingesymposium. Danmark og Tyskland i det 10. århundrede, Højbjerg Pentz, Peter: Markgrevens borg. Skalk 2012/ Vellev, Jens: Jelling, Sommeren Frederik 7.s og J.J.A. Worsaaes udgravninger. Aarhus

18 Planer for efteråret 2012 I august blev udgravninger gennemført ud for Jelling Kirkes østgavl, og de hjemtagne prøver vil blive analyseret i løbet af efteråret. Sideløbende med opmålingerne uden for kirken vil de rekonstruerede kalkmalerier blive målt op, og de gamle akvareller udført af Julius Magnus-Petersen ( ) digitaliseres. Resultaterne af de to undersøgelser vil blive præsenteret både i faglige fora og lokalt på Kongernes Jelling. Et to-dages seminar er planlagt til september med temaet Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminaret er knyttet til Nationalmuseets satsningsområde Nordlige Verdener, men også til Jellingprojektet, idet det tager udgangspunkt i bl.a. Harald Blåtands udsagn vandt sig Danmark al og Norge. Målsætningen er at indkredse Skagerrak og Kattegats betydning i vikingetiden som bindeled i et komplekst netværk af politiske, sociale og økonomiske relationer, men samtidigt som en grænsezone mellem politiske og kulturelle tyngdepunkter. Igangværende projekter fortsætter ind i efteråret, hvor også undersøgelser for 2013 skal planlægges. Fokus vil bl.a. være rettet mod lokaliteter i Jellings omegn. Bøgerne The Cross Coinage Christian Coins for the merchants of Haithabu and the Soldiers of Harold Bluetooth. Publications of the National Museum. Jelling Series (Jens Christian Moesgaard) og Dead Warriors in Living Memory A study of weapon burial in Viking-Age Denmark, AD Publications from the National Museum. Studies in Archaeology & History (Anne Pedersen) er under opsætning og korrektur og forventes at udkomme i 2012/13. Projektleder Anne Pedersen. 18

19 Deltagere i Jellingprojektet Seniorforsker Anne Pedersen, Nationalmuseet (projektleder) Lektor Mads Kähler Holst, Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet Cand.mag. Peter Jensen, Arkæologisk IT, Aarhus Universitet Projektforsker Mads Dengsø Jessen, Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet Museumsinspektør Steen Wulff Andersen, Vejle Museum Museumsinspektør Folmer Christiansen, Vejle Museum (bebyggelsesprojekt 2010) Museumsinspektør Charlotta Lindblom, Vejle Museum Museumsinspektør Rasmus Birch Iversen, Vejle Museum Adjunkt Rikke Steenholt Olesen, Inst. for Navneforskning, Københavns Universitet Projektforsker Lisbeth E. Christensen, Odense Bys Museer Prof. Henrik Breuning-Madsen, Inst. for Geografi og Geologi, Københavns Universitet BSC Jeppe Aagaard Kristensen, Inst. for Geografi og Geologi, Københavns Universitet Prof. Stig Schack Petersen, GEUS Seniorforsker Charlie Christensen, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab, Nationalmuseet Cand.agro. Peter Steen Henriksen, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab, Nationalmuseet Catherine Jessen, Danmarks Oldtid/Naturvidenskab, Nationalmuseet Museumsinspektør Peter Pentz, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet Bygningsredaktør Thomas Bertelsen, Danmarks Kirker, Nationalmuseet Museumsinspektør/kirkekonsulent Hans Mikkelsen, Nationalmuseet Museumsinspektør/kirkekonsulent Sissel Plathe, Nationalmuseet Konservator Peder Bøllingtoft, Kunstakademiets Konservatorskole, København Museumsinspektør Jens Chr. Moesgaard, Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet Videnskabelig medarbejder Gitte Tarnow Ingvardsen, Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet Museumsinspektør Maria Knudsen, Sydvestjyske Museer Museumsinspektør Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer Museumsinspektør Susanne Klingenberg, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet (2009) Forskningsassistent Josefine Franck Bican, Danmarks Oldtid, Nationalmuseet (2009) Undervisnings- og udviklingsansvarlig Marlene Kramm, Nationalmuseet Webmedhjælper Ida N. Gustav, Nationalmuseet Ph.d. Xenia Pauli Jensen, Nationalmuseet (særudstilling 2011/12) Lektor Jens Vellev, Afd. for Middelalderarkæologi, Aarhus Universitet Redaktør Chr. Adamsen, Skalk Dendrokronolog Kjeld Christensen, Aarhus Lektor Almut Schülke, Oslo Universitet Ph.d. stipendiat Kasper H. Andersen, Aarhus Universitet Torben Dehn, Kulturstyrelsen (arkæologisk strategigruppe) Liv Stidsing Reher-Langberg (student på NØ-kvadranten 2010; udgravningerne 2011) Peter Moe Astrup (student på NØ-kvadranten 2010) Casper Skaaning Andersen (NØ-kvadranten 2010; udgravningerne 2011) Disa Lundsgård Simonsen (student på palisadegravningerne 2010) Studenter på soldning 19

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2012

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2012 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Anden halvårsrapport 2012 Indledning I efteråret 2012 er der fulgt op på de initiativer, der blev sat i værk i årets første halvdel.

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2010

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2010 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Anden halvårsrapport 2010 Indledning Første halvår af 2010 betød et afgørende gennembrud i undersøgelsen af Jellings store palisadekompleks.

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Mejlby Efterskole. Undersøgelse af en boplads fra bronzealderen i Mejlby. J.nr. ÅHM 6207 Udgravning Juni 2012. Telefon: 99 31 74 00

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 32, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra bronzealderen. J.nr. ÅHM 6196 Udgravning august 2012. Telefon: 99 31 74 00 E-mail:

Læs mere

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008 Rapport for detektortræf i Jelling d. 6.-7 september 2008 VKH 7155 detektorafsøgning nord og nordøst for højområdet i Jelling. (Jelling s., Tørrild h., Vejle a.) Afsøgning af området vest for kirken på

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2009

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2009 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Anden halvårsrapport 2009 Indledning I løbet af efteråret 2009 er der fulgt op på initiativer og planer fra foråret. En stor del af

Læs mere

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2011

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Anden halvårsrapport 2011 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Anden halvårsrapport 2011 Indledning Jellingprojektets arkæologiske indsats har i løbet af efteråret 2011 været rettet mod at afslutte

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse i forbindelse med udvidelse af Danmarks Keramikmuseum, Grimmerhus Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk

Læs mere

Aggersborg i vikingetiden

Aggersborg i vikingetiden Aggersborg i vikingetiden Bebyggelsen og borgen Redigeret af Else Roesdahl, Søren M. Sindbak & Anne Pedersen Nationalmuseet Jysk Arkæologisk Selskab Indhold Forord 9 1. Indledning Else Roesdahl & Søren

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Bæveren II, Støvring Boplads med langhuse fra enkeltgravskultur, senneolitikum, ældre og yngre bronzealder, samt ældre førromersk jernalder J.nr.

Læs mere

Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup

Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup Beretning for arkæologisk tilsyn i Kornerup i forbindelse med separatkloakering ROM nr. 3143 KORNERUP Matr.nr. 3a mm. Roskilde Dms., Sømme h., Københavns a. Stednr. 02.04.09-23 ROSKILDE MUSEUM CAND.MAG.

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE VINDMØLLE Idéen Ikke kun Jellingstenene, men hele det samlede mindesmærke i Jelling med kirken, de to vældige kongehøje, resterne af den skibsformede stensætning,

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt

VSM Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt VSM 09278 Gemmegård, Rødding Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt 130812-212 Kulturstyrelsens j.nr.: Rapport for prøvegravning forud for byggeri. Udført af Ida Westh Hansen for Viborg Museum i 2015. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Status for 2008

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Status for 2008 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Status for 2008 Introduktion Monumenterne i Jelling de to runesten rejst af kongerne Gorm og Harald, de vældige høje og Jelling Kirke

Læs mere

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008.

J. 674/2007 Stednr Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 6 august 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i forbindelse med restaurering af kirkegårdsportelen på Tårnby kirkegård, Sokkelund h., Københavns a. d. 15 maj 2008. J. 674/2007 Stednr. 02.03.11 Rapport ved museumsinspektør

Læs mere

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Første halvårsrapport 2010

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Første halvårsrapport 2010 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Første halvårsrapport 2010 Indledning Jellingprojektet er nu gået ind i sit andet hele år. Rækken af delprojekter er vokset, og aktiviteten

Læs mere

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr

FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby. Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr FHM 4887 Onsholtgårdsvej II- Viby Bygherrerapport og beretning KUAS j.nr. 2123-1539 Prøvegravning af 2,4 ha stort område i forbindelse med Århus Kommunes Lp 813 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Viby

Læs mere

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Kollemorten-Jelling, 7-8. Afstand: Kollemorten-Jelling 18 km

Foreningen af Danske Santiagopilgrimme. Den danske Pilgrimsrute Midtjylland. Kollemorten-Jelling, 7-8. Afstand: Kollemorten-Jelling 18 km Den danske Pilgrimsrute Midtjylland Kollemorten-Jelling, 7-8 Afstand: Kollemorten-Jelling 18 km Jelling stenen Ruterne er kortlagt på såvel Waymarkedtrails som Friluftsrådets Ud i naturen. Søg Den danske

Læs mere

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt

SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder.

SMS 1024A. Bygherrerapport. Viumvej III SMS 1024A. Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Bygherrerapport Viumvej III Udgravning af bopladsspor fra yngre bronzealder og ældre jernalder/yngre jernalder. Sagsinfo Viumvej III Stednr. 13.02.05-67 Hjerk sogn Harre herred Viborg amt Udgravningsleder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE Enghøj 7, etape 3

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE Enghøj 7, etape 3 Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 00084 Enghøj 7, etape 3 Af arkæolog Lotte Bach Christensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 10ah, Helsted

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen 1 Hærvejen - Jelling - Kongeåen Jelling Ravningbroen Firehøje Kong Rans Høj Randbøl Hede Klebæk Høje Bække Kro Bække Kirke Læborg Kirke Vejen

Læs mere

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg.

Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. BERETNING Skjern-Egvad Museum SKJ 362 Finderup kirke Arbejdsfoto, grave på den middelalderlige kirkegård i Finderup afdækket. Foto: Torben Egeberg. Beretning, udarbejdet af Torben Egeberg BERETNING Lokalitet

Læs mere

Detektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen

Detektorfund i Mange nye fund. Vikingetid ved Fjelsted. Vrængmose. jensen Detektorfund i 2015 Af Christian Vrængmose jensen Mange nye fund Detektoråret 2015 har været begivenhedsrigt med mange fund. I omegnen af 1300 fund, fordelt på 38 findere, er blevet indleveret til museet.

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Kongeåen til Grænsen 1 Hærvejen Fra Kongeåen til Grænsen Kongeåen Skodborghus Stursbøl Kro / Cafe Ellegård Langdysserne ved Holmstrup Immervad Bro Hærulfstenen Strangelshøj

Læs mere

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar

RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar Dansk Center for Byhistorie Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi Aarhus Universitet RENÆSSANCENS BEFÆSTEDE BYER et seminar 14.-15. september 2006 Aarhus Universitet (Moesgaard med aftenarrangement

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Søringen

Forundersøgelsesrapport MOE Søringen Forundersøgelsesrapport MOE 00768 Søringen Af arkæolog Cand.mag. Liv Stidsing Reher- Langberg Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 13ae, Udbyover By,

Læs mere

Projektet kort fortalt

Projektet kort fortalt 1 Projektet kort fortalt I det naturskønne område ved Hald Sø syd for Viborg kan man på en kort vandring tilbagelægge 800 års danmarkshistorie fra middelalderens borge over skiftende tiders herregårdsanlæg

Læs mere

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser.

Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. I Thomas B. Thriges Gades hjulspor Turen tager jer med rundt til de steder, hvor man kan se Thomas B. Thriges Gades forløb og dens konsekvenser. Turen begynder ved Ruinen bag rådhuset. 1. I forbindelse

Læs mere

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer.

Fig. 1 Foto: Odense Bys Museer. Fig. 2 Toppen af lerkar. et affaldshul. Foto: Odense Bys Museer. Hvor der i den østlige del af Skrillinge nu bygges boliger, har der også tidligere i lange perioder boet mennesker. Ved omfattende udgravninger fra 2000 til 2006 har arkæologer fra Odense Bys Museer fundet

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Projektet kort fortalt

Projektet kort fortalt 1 Projektet kort fortalt I det naturskønne område ved Hald Sø syd for Viborg kan man på en kort vandring tilbagelægge 800 års danmarkshistorie fra middelalderens borge over skiftende tiders herregårdsanlæg

Læs mere

Horsensskatten. En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup

Horsensskatten. En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup Horsensskatten En forårsdag lige før påske var heldet med den lokale detektorbruger John Kristensen. På en mark ved Horsens nær Blenstrup fandt han en hel håndfuld sølvmønter fra vikingetiden. I løbet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sdr. Tranders IV J.nr. ÅHM 6785 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning maj/juni 2017 Rapport udfærdiget

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Sigsgaard, Pandrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder J.nr. ÅHM 6169 November 2013 Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Ved

Læs mere

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år

Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år Fandt sjælden runesten i terrassen efter 200 år - Jeg har siddet på den mange gange på terrassen, fortæller Anders Kappel, der bor på gården i dag Af: Linette K. Jespersen, Ekstrabladet.dk Anders og Christian

Læs mere

Byens historie og internationalt udblik i Rådhuskarréen i Ebeltoft

Byens historie og internationalt udblik i Rådhuskarréen i Ebeltoft Byens historie og internationalt udblik i Rådhuskarréen i Ebeltoft Ebeltoft er en aktiv by med mange besøgende. Byens dna som turistdestination knytter sig historisk til to elementer: bade- og rekreationsmuligheder

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Nysum Grusgrav II Udgravning af gravhøjen Bregnehøj fra ældre bronzealder samt bebyggelsesspor fra yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5692 Udgravning august/september

Læs mere

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Første halvårsrapport 2009

JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning. Første halvårsrapport 2009 JELLINGPROJEKTET et kongeligt monument i dansk og europæisk belysning Første halvårsrapport 2009 Indledning Jellingprojektets mål for efteråret 2008 var at iværksætte en række konkrete initiativer og forundersøgelser

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af Gundersted Kirkegårdsdige, Slet Herred, Aalborg Amt, d. 6. og 7. august 2009. J. 879/2009 Stednr. 12.07.02 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 27. november

Læs mere

OBM 2891, Ravnegaard Syd, Fraugde sogn - Arkæologisk forundersøgelse

OBM 2891, Ravnegaard Syd, Fraugde sogn - Arkæologisk forundersøgelse OBM 2891, Ravnegaard Syd, Fraugde sogn - Arkæologisk forundersøgelse Af Museumsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen og stud.mag. Marius Nakling Arkæologisk rapport nr. 259, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice

Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Undervisningsmateriale til udskolingen med digitalt værktøj: Adobe Voice Samfundsfag: Færdighedsmål: Eleven kan tage stilling til og handle i forhold sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger.

Læs mere

Her begynder historien om Odense

Her begynder historien om Odense Her begynder historien om Odense Mormors fortælling om Odense starter i vikingetiden. Der har dog sneget sig et par dinosaurer ind, der siger Vi var her sgu først. Hvorfor tror I, at Mormor har sat de

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

En god skoletur til Kongernes Jelling

En god skoletur til Kongernes Jelling En god skoletur til Kongernes Jelling Velkommen til Kongernes Jelling. Vi vil gerne give jer et kort overblik over alt det I kan opleve, når turen går til Kongernes Jelling. På det store udendørs monumentområde

Læs mere

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2014 KUML 2014 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag Kongens Borge Det kronologiske forhold mellem Pine Mølle og Trelleborg - svar

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV

ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV Arkæologi på Askov 17.09.17 23.09.17 ASKOV HØJSKOLE MUSEET PÅ SØNDERSKOV Arkæologi på Askov I sommeren 2016 fandt tre heldige og ihærdige amatørarkæologer den hidtil største guldskat fra Danmarks vikingetid.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

OBM 5964, Nørre Nærå. Beretning over arkæologisk undersøgelse og forundersøgelse forud for etablering af pumpestation i Nørre Nærå.

OBM 5964, Nørre Nærå. Beretning over arkæologisk undersøgelse og forundersøgelse forud for etablering af pumpestation i Nørre Nærå. OBM 5964, Nørre Nærå Beretning over arkæologisk undersøgelse og forundersøgelse forud for etablering af pumpestation i Nørre Nærå. Af Arkæolog Mette Sørensen Arkæologisk Rapport nr. 442, 2013 Indledning

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Udgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed.

Udgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed. Udgravning i Niels Ebbesens Gade i Aalborg under stor publikums bevågenhed. Af Arkæologi som værdiskaber Formidling i forbindelse med byggeri og anlægsarbejder Niels Haue Torben Sarauw Større arkæologiske

Læs mere

Museet Ribes Vikinger

Museet Ribes Vikinger Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 for lejrskoler Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Museet Ribes Vikinger er placeret på netop det sted,

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere