Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1"

Transkript

1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon Fax Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé Optaget på de videregående uddannelser På de korte videregående uddannelser udgør mænd og kvinder hver især halvdelen af de optagne studerende. Kvindernes andel har de seneste 4 år været stigende på de korte videregående uddannelser. På de mellemlange videregående uddannelser udgør kvinder omkring 7 ud af 10 optagne, men mændenes andel har været svagt stigende de seneste 4 år. På universitetsuddannelserne udgør kvinder et lille flertal af det samlede optag. Kvinderne tegner sig for knap to tredjedele af optaget på de humanistiske og sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelser og næsten halvdelen af optaget på naturvidenskab. På de samfundsvidenskabelige uddannelser har kvinderne et lille flertal af de optagne. På de tekniske uddannelser er de nye mandlige studerende i flertal, idet mænd udgør mere end to tredjedele af de optagne. Andele af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse Andelen af en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse, er steget. Stigningen har været betydeligt større for kvinder end for mænd. Kvindernes andel af dimittender fra de videregående uddannelser er i dag betydelig større end mændenes. Siden 1994 er kvindernes andel af de, der fuldfører en mellemlang videregående uddannelse eller en universitetsuddannelse steget, mens den er uforandret på de korte videregående uddannelser. Det gælder alle tre videregående uddannelsesniveauer, at mændene er i markant flertal på de tekniske uddannelser, mens kvinderne er i flertal på humanistiske, sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelser. Studietider for mænd og kvinder På universiteternes bacheloruddannelser er kvinderne hurtigst til at gennemføre, mens mændene er hurtigst færdige på kandidatuddannelserne. Mænd og kvinders gennemførelse De kvindelige studerende har samlet en højere fuldførelsesprocent end mandlige studerende på universiteternes bachelor- og kandidatuddannelser. Det kan til en vis grad skyldes, at mænd i højere grad end kvinder vælger uddannelser, der traditionelt har lave fuldførelsesprocenter. Kvinder og mænd på forskeruddannelsen Kvinders andel af nyindskrevne ph.d.-studerende er siden 1993 overordnet steget en smule. Det tekniske og det naturvidenskabelige område har den laveste andel af nyindskrevne kvinder. 1. Optaget på de videregående uddannelser Tabel 1.1 viser kvinders og mænds andel af optagne på samtlige videregående uddannelser fra Kvindernes andel af optaget til de korte videregående uddannelser (KVU) er i perioden steget 2 procentpoint til 47,9 pct. i 2004, mens mændene andel er faldet til 52,1 pct. Kvinders og mænds andel af optaget på KVU nærmer sig således hinanden. 1 Dette bilag er udarbejdet af Sekretariatet for ministerudvalget for Danmark i den globale økonomi. Bilaget er sendt til Globaliseringsrådet som faktuel baggrund for rådets drøftelser. Globaliseringsrådet kan ikke tages til indtægt for bilaget. 1

2 For de mellemlange videregående uddannelser (MVU) ser billedet anderledes ud. Her er kvinders andel fra 2001 til 2004 faldet 4,1 procentpoint til 70,4 pct., og mændenes andel øget til 29,6 pct. af de optagne på MVU. Ser man på kvinders og mænds andele af de optagne på universitetsuddannelserne (LVU) er kvindernes andel siden 2001 faldet med 1,2 procentpoint til 53,9, mens mændenes andel er steget til 46,1 pct. Tabel 1.1 Optagne på videregående uddannelser fordelt på køn I procent K M K M K M K M K M KVU 45,9 54,1 45,9 54,1 47,3 52,7 47,9 52,1 49,7 50,3 MVU 74,5 25,5 73,1 26,9 72,3 27,7 70,4 29,6 71,1 28,9 LVU 55,1 44,9 54,6 45,4 54,4 45,6 53,9 46,1 53,8 46,2 Kilde: Den koordinerede tilmelding. Der er også kønsforskelle i optaget på de forskellige hovedområder på universiteterne. Nedenstående tabel viser kvindernes andel af de optagne på hovedområderne. Som det fremgår udgør kvinderne i hele perioden knap to tredjedele af optaget på de humanistiske og sundhedsvidenskabelige uddannelser. Kvindernes andel af optaget på naturvidenskab har været stigende og udgør i 2005 næsten halvdelen af de optagne. På de samfundsvidenskabelige uddannelser har kvindernes andel ligeledes været stigende, og kvinderne udgør i 2005 et lille flertal af de optagne. På de tekniske uddannelser er de nye mandlige studerende i flertal, idet kvinderne i løbet af perioden højst tegner sig for en tredjedel af de optagne. Tabel 1.2 Kvinders andel af de optagne på universiteternes hovedområder I procent Humaniora Natur Samfund Sundhed Teknik I forhold til de tekniske uddannelser er det dog værd at betragte udviklingen i Danmarks Tekniske Universitets årlige studenteroptag, der illustreres i tabel 1.3. nedenfor. Siden DTU i 2002 indførte fire nye fagpakker (levnedsmiddelkandidat, bioteknologi, design & innovation og medicin & teknologi) 2 er kvindernes andel af optaget på DTUs uddannelser steget fra 20 pct. i 1997 til 27 pct. i Tabel 1.3 viser kvindernes andel af de optagne på DTUs uddannelser (fagpakker) fra Det er værd at bemærke, at kvindernes andel af optaget på kemi-ingeniørfagpakken er steget siden indførelsen af de nye fagpakker. Kvindernes andel var i på henholdsvis 40 pct., 34 pct., 35 pct. og 36 pct., mens den i 2004 er steget til 56 pct. af de optagne. Det kan muligvis skyldes, at de nye fagpakker i højere grad appellerer til kvindelige uddannelsessøgende end DTUs hidtidige uddannelsesretninger. 2 Levnedsmiddelkandidat-fagpakken blev dog indført allerede i

3 Tabel 1.3. Studenteroptag på ordinære uddannelser DTU Kvinders andel af optagne. I procent ** Procent Antal Procent Antal Procent Antal Bygningsfagpakken Elektrofagpakken Maskinfagpakken Kemifagpakken Energifagpakken Informatikfagpakken Miljøfagpakken Teknisk fysik fagpakken Levnedsmiddelkandidat* Bioteknologifagpakken Design og innovation Medicin og teknologi Antal i alt Kilde: Danmarks Tekniske Universitet. 2. Andel af kvinder og mænd i ungdomsårgangene med videregående uddannelse I dette kapitel anvendes datamateriale fra den såkaldte Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang fra Uni-C statistik og analyse. Profilmodellen tager udgangspunkt i en ungdomsårgang og fremskriver deres uddannelsesadfærd på baggrund af den nuværende uddannelsesadfærd i et givet år og beregner deres slutniveau i uddannelsessystemet. Hvert år foretages beregningerne for alle år, som indgår i analysen. Andelen af en ungdomsårgang, der vil få en videregående uddannelse, er generelt steget. Særligt andelen af en ungdomsårgang, der får en mellemlang videregående uddannelse eller en universitetsuddannelse. Det fremgår af tabel 2.1, at fremskrivninger med udgangspunkt i 2003 viser, at i alt 52 pct. af kvinderne og 37 pct. af mændene vil få en videregående uddannelse, mens disse tal var 37 pct. for kvinder og 31 pct. for mænd baseret på fremskrivninger, der tager udgangspunkt i Andelen af kvinder i en ungdomsårgang, der får en videregående uddannelse vil således ifølge fremskrivningen stige betydeligt mere end andelen af mænd. Fremskrivningerne baseret på 2003 peger på, at 6,5 pct. af mændene og 5,9 pct. af kvinderne i en ungdomsårgang vil få en kort videregående uddannelse (KVU). Tilsvarende vil 16,3 pct. af mændene i en ungdomsårgang og 30,7 pct. af kvinderne i fremskrivningen baseret på 2003 få en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Fremskrivningen baseret på 1990 viser, at henholdsvis 13,7 pct. af mændene og 22,1 pct. af kvinderne ville få en mellemlang videregående uddannelse. Der er således tales om en markant stigning for kvindernes vedkommende i denne periode. 14,4 pct. af mændene og 15,4 pct. af kvinderne vil ifølge fremskrivningen baseret på 2003 få en universitetsuddannelse (LVU), mens disse tal i 1990 var 10,3 pct. og 9 pct. Andelen af kvinder i en ungdomsårgang, der vil få en universitetsuddannelse, er dermed steget markant og blevet større end andelen af mænd. 3

4 Tabel 2.1 Procentvis andel med videregående uddannelse på en ungdomsårgang. KVU Begge køn 6,1 5,8 8,6 8 6,7 6,2 Kvinder 5,4 4,4 6,6 6,5 5,8 5,9 Mænd 6,8 7,1 10,5 9,3 7,6 6,5 MVU Begge køn 17,8 22,6 22,9 22,9 23,1 23,4 Kvinder 22,1 29,6 30,5 31, ,7 Mænd 13,7 15,8 15,6 15,1 15,6 16,3 LVU Begge køn 9,6 9,1 12,2 13, ,9 Kvinder 9 8,9 13,4 14,1 14,9 15,4 Mænd 10,3 9,3 11,1 12,2 13,2 14,4 I alt Begge køn 33,5 37,5 43, ,8 44,5 Kvinder 36,5 42,9 50,5 51,7 51,7 52 Mænd 30,8 32,2 37,2 36,6 36,4 37,2 Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. De nedenstående tabeller og figurer viser fordelingen af mænd og kvinder for årene for hver af de tre uddannelsesniveauer. Baseret på uddannelsesprofilen viser figur 2.1, at andelen af en ungdomsårgang, der vil fuldføre en kort videregående uddannelse (KVU) for mændenes vedkommende siden 2000 falder omkring 4 procentpoint og vil udgøre godt 6 pct. af en ungdomsårgang, hvilket svarer til niveauet i Kvinders andel har siden 2000 ligget nogenlunde stabilt på omkring 6 pct., hvilket udgør en svag stigning i forhold til Figur Procentvis andel af en ungdomsårgang fordelt på køn, som fuldfører en kort videregående uddannelse (KVU). Korte videregående uddannelser Kvinder Mænd Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. Figur 2.2 illustrerer, hvor store andele af mænd og kvinder i en ungdomsårgang, der ifølge fremskrivningen vil fuldføre en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Figuren viser, at andelen af kvinderne siden 1995 har ligget stabilt omkring 30 pct. Andelen af mænd, der vil fuldføre en mellemlang videregående uddannelse, har siden 1990 ligget omkring 15 pct. 4

5 Figur 2.2. Procentvis andel af en ungdomsårgang fordelt på køn, som fuldfører en mellemlang videregående uddannelse (MVU). Mellemlange videregående uddannelser Kvinder Mænd Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. Figur 2.3 viser, at andelen af en ungdomsårgang, der ifølge fremskrivningerne vil gennemføre en universitetsuddannelse (LVU), i perioden er steget for både kvinder og mænd. Særligt mellem 1995 og 2000 stiger andelen af kvinder som vil fuldføre en universitetsuddannelse. En væsentlig årsag er, at antallet af kandidater på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser i denne periode steg betydeligt, og at kvinder udgør store andele af de studerende på disse uddannelser. Figur 2.3. Procentvis andel af en ungdomsårgang fordelt på køn, som fuldfører en universitetsuddannelse. 20 Universitetsuddannelser Kvinder Mænd Kilde: Uddannelsesprofil for en ungdomsårgang, Uni-C statistik og analyse. 3. Kvinders og mænds andel af fuldførte på de videregående uddannelser Som det ses af tabel 3.1, har kvinders andel af dimittenderne fra videregående uddannelser overordnet set været stigende, idet andelen i 1994 var 55,1 pct., mens andelen i 2003 var 64,5 pct. For mændenes vedkommende er de tilsvarende tal 44,9 pct. i 1994 og 35,5 pct. i Tabel 3.1 Fuldførte med en videregående uddannelse fordelt procentvis på kvinder og mænd. I procent K M K M K M K M K M K M K M KVU 41,5 58,5 36,5 63,5 37,8 62,2 38,1 61,9 37,4 62, ,2 58,8 MVU 66,5 33,5 68,9 31,1 69,3 30,7 70,3 29,7 70,6 29,4 71,6 28,4 72,9 27,1 LVU - Bachelorer 54,3 45,7 51,4 48,6 51,9 48,1 53,2 46,8 54,9 45,1 55,9 44, Kandidater 45,4 54,6 46,8 53, ,3 50,7 50,5 49,5 51,2 48,8 49,8 50,2 Videregående udd. i alt 55,1 44,9 59,2 40,8 60,2 39,8 60,3 39,7 61,6 38,4 63,2 36,8 64,5 35,5 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase Bemærk, at tallene fra 2003 er foreløbige. I de følgende afsnit belyses kvinders og mænds andel af fuldførte særskilt for hvert af de tre uddannelsesniveauer. 5

6 3.1. Korte videregående uddannelser Som det fremgår af tabel 3.3, er kvinders andel af de fuldførte fra de korte videregående uddannelser faldet en smule, idet den procentvise andel var 41,5 pct. i 1994 mod 41,2 pct. i De sidste ti års udvikling har altså været stabil, om end andelen i perioder har været mindre end 41,2 pct. Årsagen til faldet skal særligt findes på det humanistiske uddannelsesområde, som blandt andet omfatter erhvervssprog og kunstneriske uddannelser, mens der inden for det samfundsfaglige område er sket en kraftig stigning i andelen af kvinder. Det skal bemærkes, at tal for 2003 er foreløbige. Tabel 3.3. Fuldførte med en kort videregående uddannelse fordelt procentvis på køn. I procent KVU K M K M K M K M K M K M K M Samfund ,4 58,6 47,1 52,9 49,9 50,1 48,8 51,2 56,3 43,7 53,1 46,9 Humaniora 82,7 17,3 81,2 18,8 79,2 20,8 75,8 24,2 71,1 28, ,4 31,6 Teknik 29,7 70,3 22,1 77,9 23,8 76, ,9 71,1 29,1 70,9 Vet/landbrug 33,4 66, ,8 64,2 39,4 60,6 39,5 60,5 41,5 58,5 38,7 61,3 Sundhed 95,3 4,7 93,7 6,3 97,9 2, ,2 2,8 96,1 3,9 94,9 5,1 I alt 41,5 58,5 36,5 63,5 37,8 62,2 38,1 61,9 37,4 62, ,2 58,8 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletals database tallene for 2003 er foreløbige. Tabel 3.4 illustrerer fuldførelsesprocenten for mænd og kvinder på udvalgte korte videregående uddannelser. Tabellen viser, at kvindernes andel af de fuldførende på de korte tekniske uddannelser i perioden fra er steget fra 32,4 pct. til 46,4 pct., hvilket svarer til en stigning på 14 procentpoint. Mændenes andel er således faldet fra 67,6 pct. i 1994 til 53,6 pct. i Ser man på It-uddannelserne er kvindernes andel steget fra 17,6 pct. i 1994 til 24,5 pct. i 2003, mens mændenes andel i perioden er faldet fra en andel på 82,4 pct. til en andel på 75,5 pct. På uddannelserne til akademi- og markedsøkonom tegner kvinderne sig i dag for 59,9 pct. mod 52,1 pct. i Tabel 3.4. Fuldførte KVU udvalgte uddannelser, fordelt på kvinder og mænd I procent KVU K M K M K M K M K M K M K M Akademi- og markedsøkonomer 52,1 47,9 44,5 55,5 50,6 49,4 53,6 46,4 52,9 47,1 62,1 37,9 59,9 40,1 Tekniske uddannelser 32,4 67,6 24,9 75,1 27,9 72,1 27,9 72,1 30,2 69,8 44,2 55,8 46,4 53,6 It-uddannelser 17,6 82,4 11,2 88,8 13,0 87,0 18,4 81,6 21,7 78,3 25,3 74,7 24,5 75,5 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk at tallene fra 2003 er foreløbige Mellemlange videregående uddannelser Tabel 3.5 illustrerer kvinders og mænds andel af fuldførte på de mellemlange videregående uddannelser. Tabellen viser, at kvindernes andel er steget fra 66,5 pct. i 1994 til 72,9 pct. i For gruppen af professionsbachelorer og øvrige mellemlange videregående uddannelser er der således sket en generel stigning i kvinders andel inden for alle grupper. 6

7 Tabel 3.5. Fuldførte med en mellemlang videregående uddannelse fordelt procentvis på køn. I procent MVU K M K M K M K M K M K M K M Humaniora 70,9 29,1 70,6 29,4 72,1 27,9 71,5 28,5 69,8 30,2 74,9 25,1 62,8 37,2 Samfund 67,9 32,1 68,1 31,9 68,7 31,3 69,8 30,2 71,3 28,7 71,9 28,1 75,8 24,2 Teknik 19,7 80,3 18,4 81,6 15,8 84,2 19,9 80,1 15,4 84,6 18,3 81,7 20,9 79,1 Sundhed 93,6 6,4 92,3 7,7 91,9 8, ,4 8,6 92,9 7,1 92,3 7,7 Pædagogik 80,7 19,3 79,6 20,4 76,2 23,8 76,3 23,7 76,7 23,3 77,8 22,2 78,3 21,7 Sikkerhed 2,2 97,8 3,4 96,6 1,3 98,7 3,2 96,8 3,4 96, ,8 94,2 Videreudd. og åben udd. 75,5 24,5 86,1 13,9 92,3 7,7 84,4 15,6 81,8 18,2 86,7 13,3 I alt 66,5 33,5 68,9 31,1 69,3 30,7 70,3 29,7 70,6 29,4 71,6 28,4 72,9 27,1 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletals database tallene for 2003 er foreløbige. Note: Sikkerhed dækker over de forskellige forsvarsuddannelser, mens humaniora bl.a. dækker over de kunstneriske uddannelser som danser og overbygningen for designere. Tabel 3.6 illustrerer for udvalgte uddannelser andelen af mænd og kvinder blandt dem, der fuldfører en mellemlang videregående uddannelse. Tabellen viser, at kvinders og mænds andele af de fuldførende på diplomingeniør-uddannelsen er henholdsvis 22,7 pct. og 77,3 pct. Der er tale om en svag stigning på 0,8 procentpoint for kvinderne siden Kvinders andel af de færdiguddannede sygeplejersker er i dag 96, 3 pct., mens mænd udgør 3,7 pct., hvilket er omtrent samme fordeling som i Ser man på pædagoguddannelsen er der for mændenes vedkommende tale om en stigning på 3,4 procentpoint, idet mænds andel af færdiguddannede pædagoger er steget fra 13,8 pct. i 1994 til 17,2 pct. i Tabel 3.6. Fuldførte mellemlange videregående uddannelser (MVU). Udvalgte uddannelser, fordelt på kvinder og mænd I procent. MVU K M K M K M K M K M K M K M Diplomingeniører 21,9 78,1 19,8 80,2 18,4 81,6 20,6 79,4 18,6 81,4 20,4 79,6 22,7 77,3 Sygeplejerske 95,9 4,1 95,5 4,5 95,5 4,5 95,1 4,9 95,6 4,4 96,0 4,0 96,3 3,7 Lærer 67,6 32,4 66,9 33,1 66,4 33,6 67,6 32,4 68,1 31,9 68,0 32,0 68,2 31,8 Pædagog 86,2 13,8 84,4 15,6 80,3 19,7 80,2 19,8 81,0 19,0 81,3 18,7 82,8 17,2 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk at tallene fra 2003 er foreløbige Universitetsuddannelser Tabel 3.7. viser, at kvinder udgør flertallet af det samlede antal færdiguddannede universitetsbachelorer, mens kandidaterne omtrent er fordelt ligeligt på mænd og kvinder. Kvinderne har fra konstant udgjort flertallet af bachelorerne og har et markant flertal inden for humaniora, jordbrugsvidenskab, sundhedsvidenskab og pædagogik. Dog er kvindernes andel af fuldførte på de humanistiske bacheloruddannelser faldet fra ca. 78 pct. i 1994 til ca. 70 pct. i Kvindernes andel af universitetskandidater i 1994 var 45,4 pct., mens den i 2003 var steget til 49,8 pct. I denne periode er der sket en generel stigning inden for alle hovedgrupper, således at over halvdelen af kandidaterne fra humaniora, veterinær/landbrug, sundhedsvidenskab og pædagogik i dag er kvinder. På det tekniske område udgør kvinderne den mindste andel, idet de kun har en procentvis andel af fuldførte på 27,7 pct. 7

8 Tabel 3.7. Fuldførte med en universitetsuddannelse fordelt på køn samt bachelor og kandidatniveau. I procent Bachelorer K M K M K M K M K M K M K M Samfund 39,6 60,4 37,9 62,1 41,9 58,1 43,7 56,3 45,3 54,7 46,4 53,6 47,6 52,4 Humaniora 77,7 22,3 79,2 20,8 71,1 28,9 67,9 32, ,4 31,6 69,9 30,1 Naturvidenskab 45,2 54,8 43,3 56, ,4 61,6 41,2 58,8 42,2 57,8 39,1 60,9 Landbrug 33,3 66,7 43,3 56,7 47,5 52,5 51,7 48, ,5 38,5 60,4 39,6 Sundhed ,3 46,7 75,2 24,8 77,9 22,1 Pædagogik 63,6 36,4 42,9 57, ,1 12,9 90,9 9,1 80,6 19,4 62,5 37,5 I alt 54,3 45,7 51,4 48,6 51,9 48,1 53,2 46,8 54,9 45,1 55,9 44, Kandidater K M K M K M K M K M K M K M Samfund 43,2 56,8 41,4 58, ,2 57,8 42,6 57,4 42,7 57,3 42,8 57,2 Humaniora 63,6 36,4 66,2 33,8 65,2 34,8 67,5 32,5 67,6 32, ,5 35,5 Teknik 26,5 73,5 25,6 74,4 28,1 71,9 26,9 73,1 25,3 74,7 27,4 72,6 27,7 72,3 Naturvidenskab 39,4 60,6 48,1 51,9 46,8 53,2 46,9 53,1 40,5 59,5 41,3 58, Vet/landbrug 56,4 43,6 59,1 40,9 56,9 43, ,5 39,5 59,3 40,7 58,4 41,6 Sundhedsvidenskab 63,4 36,6 62,3 37,7 63,1 36,9 60,3 39,7 61,4 38,6 61,9 38, Pædagogik 67,1 32,9 60,8 39,2 71,1 28,9 66,1 33,9 74,8 25,2 82,4 17,6 78,4 21,6 Sidefagssuppl. 40,7 59,3 42,8 57,2 40,3 59,7 39,4 60,6 47,5 52,5 51,9 48,1 46,5 53,5 I alt 45,4 54,6 46,8 53, ,3 50,7 50,5 49,5 51,2 48,8 49,8 50,2 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletals database tallene for 2003 er foreløbige. Tabel 3.8 illustrerer for udvalgte uddannelser andelen af mænd og kvinder blandt de, der fuldfører en universitetsuddannelse. Tabellen viser, at kvindernes andel af færdiguddannede civilingeniører i dag er 21,5 pct., hvilket svarer til andelen i Ser man på jurauddannelsen, var kvindernes andel 56,6 pct. i 1994, mens den i 2003 var 56,7 pct. En tilsvarende udvikling viser sig, når man ser på lægeuddannelsen. Her var kvindeandelen i 1994 på 55,7 pct., mens den i 2003 var 56,1 pct. Dog har kvindeandelen i de mellemliggende år svinget mellem 54,9 pct. og 58,4 pct. Tabel 3.8. Fuldførte udvalgte universitetsuddannelser, fordelt på kvinder og mænd LVU K M K M K M K M K M K M K M Civilingeniør 21,6 78,4 19,5 80,5 21,3 78,7 20,7 79,3 18,6 81,4 19,7 80,3 21,5 78,5 Jura, kand. 56,6 43,4 53,0 47,0 60,6 39,4 55,4 44,6 53,5 46,5 53,1 46,9 56,7 43,3 Lægevidenskab 55,7 44,3 55,4 44,6 58,4 41,6 54,9 45,1 56,7 43,3 58,4 41,6 56,1 43,9 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk, at tallene for 2003 er foreløbige. 4. Gennemsnitlige studietider for kvinder og mænd Tabel 4.1 viser, at den gennemsnitlige studietid for de korte videregående uddannelser er 2,2 år. På professionsbacheloruddannelserne er den gennemsnitlige studietid 3,7 år. Der er således tale om små forsinkelser på de to uddannelsesniveauer. Kvinders og mænds uddannelsesvalg er forskelligt inden for begge uddannelsesniveauer, ligesom de enkelte uddannelserne ikke er lige lange. Derfor er overordnede forskelle i kvinders og mænds studietid ikke belyst, da det ville give et misvisende billede. På universiteternes bacheloruddannelser er kvinderne hurtigst til at gennemføre, mens mændene er hurtigst færdige på kandidatuddannelserne. Det samme billede viser sig, når man ser på udvalgte uddannelser, hvilket måske kan hænge samme med, at kvinderne forsinkes på kandidatdelen i forbindelse med graviditet og barsel. Som det ses i tabel 4.2, er andelen af kvindelige studerende på de videregående uddannelser, der har børn 17,4 pct., mens andelen blandt de mandlige studerende er 9,5 pct. 8

9 Tabel 4.1. Gennemsnitlige studietider i antal år (tværsnit) Korte videregående uddannelser Begge køn 2,0 2,0 2,0 2,2 2,2 Professionsbacheloruddannelser Begge køn 3,7 3,7 3,7 3,7 3,7 Bacheloruddannelser Begge køn 4,5 4,0 4,1 3,6 3,7 Kvinder 4,4 4,0 3,9 3,6 3,7 Mænd 4,7 3,9 4,2 3,7 3,8 Kandidatuddannelser Begge køn 4,5 4,5 4,3 4,1 4,1 Kvinder 4,6 4,6 4,4 4,2 4,3 Mænd 4,5 4,4 4,2 4,0 3,9 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk at tallene fra 2003 er foreløbige. Tabel 4.2. Stipendiemodtagere i VU fordelt på køn. Mænd Stipendiemodtagere i alt Med børn i alt Procentandel med børn 8,9 9,2 9,5 Kvinder Stipendiemodtagere i alt Med børn i alt Procentandel med børn 16,3 16,7 17,4 Kilde: SU-styrelsen Tabel 4.3 viser den gennemsnitlige studietid for udvalgte bacheloruddannelser. Ser man på jurauddannelsen, er både kvindelige og mandlige jurastuderende 3,4 år om at gennemføre bacheloruddannelsen. De største forskelle findes på sprog og naturvidenskab. På de sproglige uddannelser er mændene i gennemsnit 0,4 år længere om at gennemføre bacheloruddannelsen end kvinderne. På de naturvidenskabelige studier er mændene i gennemsnit 0,5 år længere om at gennemføre. 9

10 Tabel 4.3. Udvalgte bacheloruddannelsers gennemsnitlige studietid i antal år (tværsnit) Jura Begge køn 3,9 3,2 3,5 3,5 3,4 Kvinder 3,7 3,3 3,4 3,3 3,4 Mænd 4,1 3,1 3,6 3,7 3,4 Erhvervssprog Begge køn 3,1 3,1 3,1 3,2 3,1 Kvinder 3,0 3,1 3,1 3,2 3,0 Mænd 3,5 3,5 3,4 3,3 3,2 Sprog Begge køn 5,4 4,8 4,8 4,2 4,4 Kvinder 5,1 4,7 4,6 4,2 4,2 Mænd * 5,3 5,2 4,2 4,6 Øvrige humaniora Begge køn 5,0 4,7 4,3 3,7 3,9 Kvinder 4,6 4,6 4,3 3,6 3,7 Mænd * 4,8 4,4 3,8 4,0 Naturvidenskab Begge køn 5,0 4,5 4,7 3,9 4,3 Kvinder 4,0 4,2 4,0 3,6 4,0 Mænd 5,5 4,7 5,3 4,0 4,5 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk at tallene fra 2003 er foreløbige. Forskellen i mænds og kvinders gennemsnitlige fuldførelsestid på de naturvidenskabelige bacheloruddannelser kan skyldes, at mænd i højere grad end kvinder vælger naturvidenskabelige uddannelser, der traditionelt er præget af lange fuldførelsestider, herunder bl.a. matematik-, fysik- og kemifagene. Dog viser en undersøgelse fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fra 2003, at de mandlige studerende også på matematik-, fysik- og kemifagene er langsommere end de kvindelige studerende. Nedenstående tabel illustrerer kvinders og mænds gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelserne. Tabellen viser, at mændene bliver hurtigere færdige end kvinderne på medicin, jura, sprog og naturvidenskab. På medicinstudiet bruger kvinderne 0,4 år længere end mændene, på jurastudiet og på de naturvidenskabelige uddannelser 0,1 år længere og på sproguddannelserne 0,2 år længere. Kvinderne er mest effektive på erhvervssprog og civilingeniør, idet de i gennemsnit bruger 0,2 år mindre end mændene på at gennemføre disse uddannelser. 10

11 Tabel 4.4 Udvalgte kandidatuddannelsers gennemsnitlige studietid i antal år (tværsnit) Medicin* Begge køn 7,9 7,9 7,7 7,3 7,2 Kvinder 7,9 8,0 7,8 7,4 7,4 Mænd 7,9 7,7 7,4 7,4 7,0 Jura Begge køn 2,7 2,4 2,7 2,8 3,1 Kvinder 2,6 2,4 2,6 2,8 3,1 Mænd 2,8 2,5 2,7 2,7 3,0 Erhvervssprog Begge køn 3,5 3,5 3,6 3,1 3,4 Kvinder 3,4 3,5 3,6 3,2 3,4 Mænd 4,1 3,4 3,7 2,8 3,6 Sprog Begge køn 4,7 4,4 3,9 3,5 3,4 Kvinder 4,6 4,3 3,8 3,5 3,5 Mænd 4,9 4,8 4,1 3,4 3,3 Øvrige humaniora Begge køn 4,9 5,1 4,3 3,9 3,9 Kvinder 4,7 5,2 4,2 3,9 3,9 Mænd 5,1 5,1 4,4 4,1 3,9 Civilingeniør* Begge køn 5,7 5,2 4,8 4,8 4,6 Kvinder 5,7 5,1 5,0 5,0 4,8 Mænd 5,7 5,2 4,8 4,8 4,6 Naturvidenskab Begge køn 4,4 4,1 3,7 3,3 3,1 Kvinder 4,6 3,9 3,8 3,4 3,2 Mænd 4,4 4,3 3,6 3,2 3,1 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk at tallene fra 2003 er foreløbige. * Civilingeniører og læger havde endnu i perioden en udelt kandidatuddannelse. 11

12 5. Fuldførelsesprocenter Som det ses af tabel 5.1 har fuldførelsesprocenten på bacheloruddannelserne været forholdsvis stabil de sidste fem år. Det skal dog bemærkes, at der er en større andel af de kvindelige studerende, som fuldfører. Blandt kvinderne fuldfører 3,2 procentpoint flere end blandt mændene i På kandidatuddannelserne er fuldførelsesprocenten steget fra 69,3 pct. i 1999 til 73 pct. i 2003, og også her er andelen af studerende, som fuldfører studiet større for kvinderne end for mændene. 74,3 pct. af kvinderne gennemførte i 2003 en kandidatuddannelse mod 71,6 pct. af mændene. Tabel 5.1. Fuldførelsesprocenter (tværsnit) Bacheloruddannelser Begge køn 66,2 67,7 67, ,9 Kvinder 67,7 69,5 68, ,4 Mænd 64,4 65,9 65,9 62,9 64,2 Kandidatuddannelser Begge køn 69,3 72,6 74,7 75,1 73 Kvinder 70,6 73,9 75,2 75,6 74,3 Mænd 68,2 71,6 74,2 74,7 71,6 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk, at tallene fra 2003 er foreløbige. Hvis man ser på udvalgte bacheloruddannelser ligger niveauet for jura nogenlunde stabilt omkring 68 pct. for begge køn, men mændene ligger lidt under og kvinderne lidt over, jf. tabel 5.2. På øvrige humaniora, som blandt andet dækker historie, litteraturvidenskab og medievidenskab, ser tendensen tilsvarende ud, om end fuldførelsesprocent ligger omkring 60. På de sproglige uddannelser var fuldførelsesprocenten blot 29,7 pct. for mænd og 44,8 pct. for kvinder i 2003, og på erhvervssprog var den 55 pct. for kvinder og 46 pct. for mænd. Særligt på naturvidenskab er det værd at bemærke, at 59,8 pct. af kvinderne gennemfører mod 52,6 pct. af mændene i Tabel Udvalgte bacheloruddannelsers fuldførelsesprocent (tværsnit) Jura Begge køn 68,3 72,8 69,5 63,7 69,3 Kvinder 71,7 74,7 71,4 66,9 70,2 Mænd 64,4 70,8 66,8 59,7 67,5 Erhvervssprog Begge køn 47,7 53,3 56,3 55,7 52,8 Kvinder 53,2 56,1 58,3 57,5 55 Mænd 29 43,2 47,7 49,4 46 Sprog* Begge køn 43,5 42,3 44, ,2 Kvinder 47 43,4 46,2 40,8 44,8 Mænd 39,4 36,8 38,1 29,7 Øvrige humaniora* Begge køn 58,7 61,8 64,1 55,2 59 Kvinder 57,4 63,5 65,3 57,9 60,5 Mænd * 59,8 62,5 51,5 56,7 Naturvidenskab Begge køn 55, ,5 52,6 55,3 Kvinder 60, , ,8 Mænd 51,8 52,7 56,1 49,1 52,6 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk, at tallene fra 2003 er foreløbige. * De sproglige uddannelser og øvrige humaniora blev først delt i en bachelor- og kandidatuddannelse i 1996, hvorfor der i 1999 stadig vil være nogle studerende, der er startet på den udelte uddannelse. Dette kan betyde, at fuldførelsesprocenterne i 1999 er undervurderede. 12

13 Tabel 5.3 illustrerer kvinders og mænds fuldførelsesprocenter på udvalgte kandidatuddannelser. Tabellen viser, at der for begge køn inden for medicin, sprog, øvrige humaniora, civilingeniør og naturvidenskab har været en stigning i fuldførelsesprocenterne. Derimod har man på jurastudiet oplevet et fald for begge køn på 10,3 procentpoint fra 1999 til 2003, mens man på de erhvervssproglige uddannelser har oplevet et fald på 4,2 procentpoint. I de to sidst nævnte tilfælde ses de største fald blandt mændene, idet fuldførelsesprocenten på jurastudiet i perioden faldt 13,6 procentpoint for mændene og 8,8 procentpoint for kvinderne. På de erhvervssproglige uddannelser var faldet 8,9 procentpoint for mændene og 3,9 procentpoint for kvinderne. En særlig positiv stigning er sket inden for naturvidenskab idet 64,2 pct. af alle kandidatstuderende fuldførte i 1999, mens dette tal var steget til 80,7 pct. i Her har den største stigning fundet sted blandt kvinderne, idet kvindernes fuldførelsesprocent steg med 18 procentpoint fra 1999 til For mændene steg fuldførelsesprocenten med 15 procentpoint. Når kvinderne har højere fuldførelsesprocent end mænd inden for naturvidenskab, kan det i nogen grad skyldes fagvalgene, idet kvinderne i højere grad vælger biologi, jf. tabel 5.4. Her er fuldførelsesprocenten ca. 15 procentpoint højere end på matematik-, fysik- og kemifagene. Dog viser en undersøgelse fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet fra 2003, at der er en større andel af mandlige studerende end kvindelige studerende på matematik-, fysik- og kemifagene, som efter 2 år ikke har bestået nogen eksamen. På disse studier er de mandlige studerende således også mindre effektive end de kvindelige studerende. Tabel 5.3. Udvalgte kandidatuddannelsers fuldførelsesprocent (tværsnit) Medicin* Begge køn 73,5 76, ,6 Kvinder 75 75,1 74, ,2 Mænd 72 79, ,7 75,7 Jura Begge køn 96,1 94,7 96,4 93,4 85,8 Kvinder 97 94,8 96,8 94,7 88,2 Mænd 94,3 94,8 96,3 91,3 80,7 Erhvervssprog Begge køn 70,8 75,2 73,8 65,9 66,6 Kvinder 72 74,1 74,3 66,5 68,4 Mænd 63,1 80,1 72,3 61,7 54,2 Sprog Begge køn 64, ,8 73,8 71,4 Kvinder 67,3 74,1 75,3 75,5 70,7 Mænd 56,6 65,1 77,3 67,5 73,2 Øvrige humaniora Begge køn 69, ,7 73,1 74,3 Kvinder 71,9 75,6 80,5 74,8 75,1 Mænd 65,3 69,7 73, ,4 Civilingeniør* Begge køn 68, ,6 70,6 69,9 Kvinder 73,5 76,9 74,8 68,5 76,3 Mænd 67,8 69,4 68,7 71,8 68 Naturvidenskab Begge køn 64,2 74,8 83, ,7 Kvinder 65,6 75, ,8 83,7 Mænd 63, ,2 77,9 78,7 Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk, at tallene fra 2003 er foreløbige. *Civilingeniører og læger havde endnu i perioden en udelt kandidatuddannelse. 13

14 Tabel 5.4 Kvinders procentvise andel af tilgangen til udvalgte naturvidenskabelige fag Kemi Fysik Matematik Biologi Kilde: Undervisningsministeriets nøgletalsdatabase. Bemærk, at tallene for 2003 er foreløbige. 6. Forskeruddannelse Kvinders procentvise andel af nyindskrevne ph.d.-studerende er siden 1993 overordnet steget et par procentpoint, og det samlede niveau lå i 2003 på 41 pct. Teknik og naturvidenskab har den laveste andel af nyindskrevne kvinder, mens jordbrugs- og veterinærvidenskaberne sammen med sundhedsvidenskab har den højeste kvindeandel. Tabel 6.1. Kvinders procentvise andel af nyindskrevne ph.d.-studerende På hovedområder Humaniora Samf.vid Nat.vid Sund.vid Jord/vet Tekn.vid I alt Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register. I 1993 var kvindernes andel af nyindskrevne ph.d.-studerende 37 pct. Ti år senere er dette tal steget til 41 pct. På det sundhedsvidenskabelige område og inden for jord- og veterinærvidenskaben står kvinderne for den største del af de indskrevne ph.d.er. Blandt de indskrevne på en ph.d.-uddannelse inden for det naturvidenskabelige område udgør kvinderne i alt omkring 33 pct., hvilket er den samme andel som i For det samfundsvidenskabelige område er kvindeandelen i dag oppe på 38 pct. hvor den for ti år siden blot var 25 pct. Figur Kvinders procentvise andel af nyindskrevne ph.d.-studerende fordelt på hovedområder Humaniora Samf.vid. Nat.vid. Sund.vid. Jord/vet. Tekn.vid. I alt Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register. 14

15 Den samlede andel af kvinder, der får tildelt en ph.d.-grad, er steget fra 29 pct. i 1993 til 41 pct. i Stigningen har været størst inden for samfunds-, sundheds- og jordbrugs/veterinærvidenskaberne, mens både naturvidenskab og teknik har oplevet en stigning på 6 procentpoint. Inden for de to sidstnævnte områder er det hovedsageligt mænd, der erhverver en ph.d.-grad. Tabel 6.2 viser, at omkring 2/3 af ph.d.-graderne inden for naturvidenskab og 4/5 inden for de tekniske videnskaber blev tildelt mændene. Billedet ser anderledes ud for humaniora, sundhedsvidenskab og jord- og veterinærvidenskab, idet over halvdelen af ph.d.-graderne inden for disse hovedområder tildeles kvinder. Tabel 6.2. Antal tildelte ph.d.-grader fordelt på hovedområder, procentandel kvinder Humaniora Samf.vid Nat.vid Sund.vid Jord/vet Tekn.vid I alt Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register. Overgangsfrekvenserne fra kandidat- til ph.d.-uddannelsen viser, at kvinderne har en mindre overgangsfrekvens fra kandidat- til ph.d.-uddannelse end mænd. Tabel 6.3 viser, at overgangsfrekvenserne særligt inden for de natur-, sundheds- og jordbrugs- og veterinærvidenskabelige universitetsuddannelser er lavere for kvinderne end for mændene. Det skal ses i forhold til, at der blandt de, der gennemfører kandidatuddannelsen på de to sidst nævnte uddannelser, er væsentligt flere kvinder end mænd. Trods kvindelige studerendes overvægt blandt studerende på humaniora har en mænd en overgangsfrekvens, der er mere end dobbelt så stor som for de kvindelige kandidater. På de samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser er overgangsfrekvensen for kvinder lidt større end for mænd. Faldet i overgangsfrekvenserne fra 2001 til 2002 skal ikke tolkes som et generelt fald i antallet af ph.d.-studerende, men er udtryk for relativt store udsving fra år til år. Antallet af ph.d.-studerende er generelt stigende. Der blev i alt blev optaget 1204 ph.d.-studerende i 2003, mens antallet af nyoptagne i 1993 var 928. Tabel 6.3. Overgangsfrekvenser indenfor hovedområder fordelt på køn Kvinder Mænd Alle Kvinder Mænd Alle Humaniora 3,7 7,7 5 3,4 7,9 5 Samf.vid. 6,1 5,4 5,7 4,9 4,6 4,7 Nat.vid ,2 20,9 14,8 20,5 18,2 Sund.vid. 27,3 37,9 31,3 22,4 28,8 26 Jord/vet. 24,6 24,4 24,5 16, ,9 Tekn.vid. 15,8 16,4 16,2 16,5 19,2 18,4 I alt 10 13,2 11,6 8,6 12,4 10,7 Kilde: Videnskabsministeriets ph.d.-register og Undervisningsministeriet. Overgangsfrekvensen er opgjort som forholdet mellem antal påbegyndte uddannelsesforløb i hhv. kalenderåret 2001 og 2002 og antal afsluttede kandidateksaminer i hhv. studieåret 2000/2001 og 2001/2002. Der tages ikke højde for skift mellem hovedområder. 7. Ledighedstal Tabel 7.1 illustrerer ledigheden for kvinder og mænd inden for udvalgte fagområder. Den største forskel ses på inden for geografi/biologi, hvor 5,9 pct. af mændene er ledige mod 8,4 pct. af kvinderne. Det eneste område, hvor mændenes ledighed er højere end kvindernes er juristerne. I 2005 var 3,7 pct. af de mandlige jurister ledige, mens det samme gjaldt for 2,8 pct. af de kvindelige jurister. 15

16 Tabel 7.1. Ledige i pct. af forsikrede (gns.), maj Udvalgte fagområder. I procent. Mænd Kvinder I alt Ingeniører 3,1 4,4 3,3 Geo/Bio 5,9 8,4 6,9 Mat/Fys 2,9 3,5 3,1 Humaniora 9,6 9,9 9,8 Læge 0,7 1,1 1 Jurister 3,7 2,8 3,2 Kilde: Akademikernes Centralorganisation Ledighedsstatistik maj 2005 Det skal nævnes, at ledighedstallene for akademikere ville være en anelse højere, hvis man lavede opgørelsen på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik. Dette skyldes, at tallene fra Akademikernes Centralorganisation (AC) udelukkende vedrører ACs egne medlemmer. For eventuelle faktuelle spørgsmål: Kontorchef Helle Otte, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, telefon

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1

Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal

Læs mere

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1

Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om danske unges tidsforbrug til uddannelse 1 Det ekstra

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser

Profilmodel 2014 Videregående uddannelser Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1

Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse

Profilmodel 2015 Højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 Højeste fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 15 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

Databanken opdateret med elevtal for 2009

Databanken opdateret med elevtal for 2009 Databanken opdateret med elevtal for 2009 Af Susanne Irvang Nielsen De nye elevtal for perioden 2000 til 2009 kan ses på http://statweb.unic.dk/uvmdataweb/default.aspx?report=eak-tilgang-uddannelse. Elevtallene

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

UNIVERSITETSUDDANNELSER

UNIVERSITETSUDDANNELSER UNIVERSITETSUDDANNELSER STATUS PÅ NØGLETAL December 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD. 3 FORORD. 3 KAPITEL 1 INDLEDNING OG RESUME. 4 1.1 RESUME 4 1.2 OVERBLIK OVER AKTUELLE BESTANDSTAL MED VIDERE. 5 1.3

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Analyse 10. oktober 2014

Analyse 10. oktober 2014 10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver

Læs mere

notat nr. 20 22.08 2013

notat nr. 20 22.08 2013 Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I

Læs mere

Videregående uddannelser 6

Videregående uddannelser 6 En høj kvalitet i uddannelsessystemet og et højt uddannelsesniveau bidrager til at øge arbejdsstyrkens kvalifikationer og produktivitet. En veluddannet arbejdsstyrke er således en forudsætning for fremadrettet

Læs mere

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed

Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen

Læs mere

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor

Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7

Læs mere

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse

Profilmodel 2011 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Profilmodel 0 Unges forventede tidsforbrug på vej mod en erhvervskompetencegivende uddannelse Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 0 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang forventes at uddanne

Læs mere

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark

Bilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter

Læs mere

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV

EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV EN VISION FOR 2025: 25 % AF EN UNGDOMSÅRGANG TAGER EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE ET FREMTIDSSCENARIUM UDARBEJDET AF TRENDEDUC FOR DANSK ERHVERV JULI 2009 Indhold 1 Indledning...3 1.1 Problemstillinger...3

Læs mere

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående

Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående 20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt

Læs mere

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2009 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 9 fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives ud fra en antagelse om, at uddannelsessystemet

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser

Profilmodel 2012 Videregående uddannelser Profilmodel 1 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 1 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs

Hver 10. ufaglærte er arbejdsløs Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene

Læs mere

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE?

HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? NOTAT 54 02.09.2016 HVAD BETYDER STUDIEJOB FOR FULDFØRELSE AF EN LANG VIDEREGÅENDE UDDANNELSE? I debatten om hvorvidt et studiejob vil føre til forsinkelser på universitetsstudiet lyder et argument, at

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet

Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Tilbud om studieplads 30. juli 2012 ved Syddansk Universitet Notatet omhandler status på 1. runde KOT-optag pr. 30. juli 2012. Det vil sige de ansøgere, som har søgt om optagelse inden 5. juli og som er

Læs mere

Optag Nr. 12. Køn

Optag Nr. 12. Køn Optag 2017 Nr. 12 Køn 1. Optaget fordelt på køn Kvinderne udgør også i 2017, med 56 procent, flertallet blandt de nye studerende. Årets optag ændrer ikke på den kønsmæssige sammensætning af optaget i forhold

Læs mere

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed

Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen

Befolkningens uddannelsesprofil 2014. Over en tredjedel har en uddannelse over folkeskolen Uddannelse Befolkningens uddannelsesprofil 2014 Henover de sidste ti år er der sket en positiv udvikling i befolkningens uddannelsesniveau. I 2014 havde 36,2 pct. af befolkningen over 16 år en uddannelse

Læs mere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere

Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere 09-0917 - lagr 16.10.2009 Kontakt: Lars Granhøj - lagr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Reduceret frafald giver flere velfærdsmedarbejdere Et for stort frafald er en medvirkende årsag til manglen på kvalificeret

Læs mere

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv

Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Akademikeres værdi for samfundet

Akademikeres værdi for samfundet Den 14. april 2016 ks/bv/nh/ Akademikeres værdi for samfundet Produktivitet Figur 1 Uddannelse er en god forretning for den enkelte og samfundet Akademikere bidrager igennem hele deres liv med 14,5 mio.

Læs mere

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.

Læs mere

- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år

- Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Universitetsuddannelser i tal - Et historisk strejftog igennem mere end 100 år Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...2 Kapitel 2 Et statistisk øjebliksbillede af det danske uddannelsessystem i 1880'erne...3

Læs mere

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT

INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT Maj 2016 INTERNATIONALE STUDERENDE I DANMARK UDDANNES SKÆVT AF CHEFKONSULENT SARAH GADE HANSEN, SGA@DI.DK OG STUD.SCIENT.OECON RIKKE RHODE NISSEN, RIRN@DI.DK Antallet af internationale studerende i Danmark

Læs mere

Studievalg og videregående uddannelse

Studievalg og videregående uddannelse Studievalg og videregående uddannelse VUC v. Vejledernavn Vejleder, Studievalg Nordjylland Hvem er jeg? Charlotte Høygaard Hansen Vejleder, Studievalg Nordjylland Uddannelse: Student Hjørring Gymnasium

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011

Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Søgningen til Syddansk Universitet 15. marts 2011 Igen stor stigning i søgningen til Syddansk Universitet gennem kvote 2 Syddansk Universitet har pr. 15 marts 2011 modtaget 6.562 ansøgninger fra 5.071

Læs mere

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver

Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra

Læs mere

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark

Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Notat Modtager(e): Folketingets Uddannelsesudvalg Folketingets Videnskabsudvalg Studiesociala Komittén Gennemførsel på videregående uddannelser i Danmark Politiske målsætninger og initiativer I forhold

Læs mere

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET

Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Syddansk Universitet SØGNINGEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET Søgningen til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2008-2009 Søgningen via KOT til Syddansk Universitet pr. 5. juli 2009 s. 2 af 22 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2012. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer 202 Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Michella Magnussen Indledning Hvert år bliver der af DTU

Læs mere

Kvartalsstatistik nr.2 2012

Kvartalsstatistik nr.2 2012 nr.2 212 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper

Optag 2015. Nr. 1. Oversigt, uddannelsesgrupper Optag 2015 Nr. 1 Oversigt, uddannelsesgrupper og institutioner 1. Samlet optag Det samlede optag på de videregående uddannelser er i 2015 på 65.298 studerende, hvilket er 2 pct. højere end sidste år, svarende

Læs mere

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt

Organisationsgrad i IDA. IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt Organisationsgrad i IDA IDAs organisering af ingeniører og naturvidenskabeligt uddannede 2013 September 2014 Organisationsgrad i IDA Dette er en analyse af, i hvilket omfang IDA organiserer uddannede ingeniører

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus

Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har

Læs mere

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017

Søgning Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner. Den 20. marts, 2017 Søgning 2017 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 20. marts, 2017 2. udgave, revideret 23. marts 2017 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer

Læs mere

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund.

3. DATA OG METODE. arbejdsmarkedet er forløbet afhængig af den enkeltes uddannelsesbaggrund. 3. DATA OG METODE I dette afsnit beskrives, hvordan populationen er afgrænset og hvilket datagrundlag, der ligger til grund for de følgende analyser. Herudover præsenteres den statistiske metode, som er

Læs mere

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010

KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 KOT optaget på Syddansk Universitet pr. 30. juli 2010 Juli 2010 Kristian Grundvad Kvist Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet

Læs mere

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald

Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede

Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte

Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse

Læs mere

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn

Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med

Læs mere

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2

Formål. Bl.a. en del af vækstpakke 2014 (initiativ 77) Side 2 Modelbeskrivelse Formål Lavere optag på uddannelsesgrupper/uddannelser med systematisk overledighed, ingen ændringer på uddannelsesgrupper/uddannelser, der ikke har systematisk overledighed, gerne øget

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen

De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave

Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Befolkningens uddannelsesprofil 2005 hovedresultater og regionale profiler. Revideret udgave Af Thomas Lange En modeljustering, foretaget i forbindelse med udviklingen af en kommende kommunal uddannelsesprofil,

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende

Optag sommer 2011. Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør. Profil af de studerende. Afdelingen for Uddannelse og Studerende Optag sommer Bachelor i teknisk videnskab (civilbachelor) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue Indledning Hvert år udarbejder DTU en profil

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende

Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør. Profil af de studerende Nyoptag sommer Bachelor i Teknisk Videnskab (Civilingeniør) og Diplomingeniør Profil af de studerende Afdelingen for Uddannelse og Studerende af Annette Elmue og Nicolai Amdrup Indledning DTU har de seneste

Læs mere

Flere unge bryder den sociale arv

Flere unge bryder den sociale arv Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.

Læs mere

Søgningen til Syddansk Universitet

Søgningen til Syddansk Universitet Søgningen til Syddansk Universitet Pr. 5. juli 2009 2010 Juli 2010 Bruno Mølgaard Geertsen Analyse og kvalitetsudvikling, Studiekontoret Syddansk Universitet Søgningen via KOT til Syddansk Universitet

Læs mere

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken

Opdateringer af uddannelsesregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Opdateringer af sregistre tilbage i tid og understøttelse af de nye tendenser i profilmodel 2011 i nøgletal fra databanken Af Tine Høtbjerg Henriksen Dette notat omhandler, hvilken betydning ændringer

Læs mere

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor

Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14

Ledighed (pct.) Kandidatuddannelse Aalborg Universitet Kandidatuddannelse Københavns Universitet University College Nordjylland, 39 14 Notat Dimittendledighed, szoom Tabellerne viser opgørelser over dimittendledighed (4.-7. kvartal efter endt uddannelse) for udvalgte videregående uddannelser fordelt på udbudsniveau. Tallene er opgjort

Læs mere

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København.

Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen i København. KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 19. maj 2011 Kære Ayfer Baykal Tak for din henvendelse af 9. maj 2011, hvor du har stillet nogle spørgsmål til forvaltningen om beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd.

Udgift pr. Elev/STÅ/Årselev 10) Udgift normeret forløb Udgift til udd. omr. 2004 (mio. kr.) Taxameter. Samlet offentlig udd. DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag 1 - Uddannelseser fordelt på uddannelseskategorier Tabel

Læs mere

De afviste ansøgere til videregående uddannelser

De afviste ansøgere til videregående uddannelser De afviste ansøgere til videregående uddannelser Indhold Sammenfatning... 3 Problemstillingen... 4 Data... 5 Mobilitet i uddannelserne... 8 Arbejdsmarkedsstatus for afviste og optagne... 11 Konklusion...

Læs mere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere

10/10/14 RUC. Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere 1/1/14 RUC Profil- og frafaldsanalyse af studieansøgere For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD

Læs mere

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner

Søgning 2015. Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Søgning 2015 Oversigt over søgningen pr. 15. marts fordelt på uddannelsesgrupper og institutioner Den 19. marts, 2015 Indhold 1. Søgningen fordelt på uddannelsesniveauer og udvalgte uddannelser 3 2. Søgningen

Læs mere