Cyberspace et nyt kampdomæne?.

Transkript

1 Cyberspace et nyt kampdomæne?. Cyberspace er fundamentalt anderledes end det, vi kender fra de traditionelle kampdomæner på land, til søs, i luften og i rummet - i cyberspace er der ingen geografiske grænser, vi kender ikke altid identiteten på vores modstandere, og vores sikkerhedspolitiske brikker rykker sig med lynets hast, ligesom nogle endog er uden for vores kontrol. - Thomas Thomasen & Jacob Gottlieb

2 Speciale ved Institut for Militære Operationer, Stabskursus Specialets titel: Cyberspace et nyt kampdomæne?. Specialets problemformulering: Bør man i en dansk kontekst betragte cyberspace som et særskilt kampdomæne?. Specialets hypotese er, at Danmarks manglende definering af cyberspace som et kampdomæne er medvirkende til at begrænse evnen til at handle i og opnå effekter i cyberspace, herunder evnen til at varsle om og forsvare mod cyberangreb, og at Danmark derfor, for at kunne operere i cyberspace med effekt, bør definere cyberspace som et kampdomæne. Skribent: Kaptajn Kristian Bentsen. Vejleder: Ph.d. William Leslie Mitchell, Institut for Militære Operationer, Forsvarsakademiet. Afleveringsdato: 3. maj Antal ord i hoveddokumentet:

3 Abstract Western societies have a growing dependency upon cyberspace and many nations have linked a large part of their civil services and vital infrastructure to cyberspace. This creates tremendous risks and thus compels the nations to attain capabilities to conduct Computer Network Operations, in order to protect themselves and their partners. Consequently this thesis examines the question; Should Denmark recognize cyberspace as a battle domain? The thesis analyses the USA, who as a nation has recognized cyberspace as a battle domain and relates this prerequisite to Denmark who has not. This is done in a comparative analysis where the two states doctrine, technology and organization is compared in order to conclude, which nation has the best capability, if any, to conduct operations in cyberspace. The conclusion is clear the U.S. capability to conduct operations in cyberspace is paramount to Denmark s. Not because of significantly better equipment or organizational supremacy, but because the US has developed a comprehensive doctrine for operations in this domain, a doctrine which has followed after acknowledging cyberspace as a battle domain. The thesis is therefore able to conclude that Denmark should in fact, as fast as possible, recognize cyberspace as a battle domain and allocate resources correspondingly. 3

4 Resumé Vestlige staters anvendelse og afhængighed af cyberspace øges konstant og antallet af mennesker som dagligt bruger internettet er vokset eksplosivt de senere år. Et flertal af lande har i udstrakt grad bygget deres offentlige sektorers administrative og styringsmæssige forhold op omkring anvendelsen af internettet og cyberspace, og som privatpersoner handler, kommunikerer, søger og udforsker vi i stigende grad via cyberspace. Dermed er næsten alle mennesker i et moderne samfund på en eller anden måde afhængige af cyberspace, hvorfor det er afgørende at kunne operere, såvel defensivt som offensivt, i cyberspace for herved at beskytte landenes og dermed befolkningernes interesser og virkemuligheder. Denne hastige udvikling har selvsagt også haft indflydelse på de forskellige landes forsvar. En ny dimension for land-, luft og maritime operationer er skabt og militære operationer er nu flyttet ud i rummet og ind i cyberspace, hvorfor militære operationer i stigende grad er blevet højkomplekse. Denne kompleksitet har øget behovet for informationsindhentning, -behandling og kommunikation, hvilket i stort omfang foregår via computere, computere som er en del af cyberspace. Med en sådan afhængighed følger også en væsentlig risiko, og vi er derfor i stigende grad blevet sårbare overfor angreb fra dette virtuelle domæne. Specialets formål er at undersøge om Danmark, i en militær kontekst, er rustet til at operere i cyberspace eller om man ved at anerkende cyberspace som et separat kampdomæne, på lige fod med land, sø og luft, ville opnå bedre vilkår for at kunne operere i cyberspace. Specialets stillede spørgsmål: Bør man i en dansk kontekst betragte cyberspace som et særskilt kampdomæne? er således yderst relevant. For at kunne besvare dette spørgsmål tages der udgangspunkt i en komparativ analyse af USA som har anerkendt cyberspace som et kampdomæne, og Danmark som ikke har. Dette gøres ved at anvende teorimodellen fra krigsførelsens indre kredsløb 1 doktrin, teknologi og organisation. 1 Specialet anvender krigsførelsens kredsløb som teori. Dette er opbygget af to kredsløb, hhv. det ydre som repræsenterer en stats samfund og det indre som repræsenterer en stats militær. Se endvidere punkt for yderligere uddybning. 4

5 Med denne teori undersøges hvorvidt de to nationer kan gennemføre Computer Network Operationer, herunder Computer Network Attack, Computer Network Exploitation og Computer Network Defense på det operative niveau. Analysen af USA s muligheder i cyberspace viser, at USA ved at have anerkendt cyberspace som et kampdomæne også har, måtte fastlægge en doktrinær ramme for domænet. Denne doktrin har efterfølgende gjort det muligt at identificere behovet for den nødvendige teknologi samt fastsætte, uddanne og træne en organisation. Analysen afsluttes med at konkludere, at USA ses at have balance i sit indre kredsløb og derfor, på operativt niveau, synes at kunne gennemføre de ønskede operationstyper i cyberspace. Analysen af Danmarks muligheder i cyberspace viser at Danmark ikke har et doktrinært grundlag for gennemførelser af operationer i cyberspace. Endvidere viser analysen at Danmark besidder den nødvendige teknologi og at organisationen, om end på nogle områder lidt spinkel, overordnet set er i stand at gennemføre de ønskede operationer. Men, den manglende definering af et doktrinært grundlag ses at skabe alvorlige udfordringer i evnen til at kunne gennemføre operationerne som ønsket. Der er således ikke skabt et egentligt grundlag for, hvad man vil opnå, hvorfor man vil opnå det, hvornår eller med hvilke midler. Dermed stilles der heller ikke de nødvendige krav til hverken teknologi eller organisation, som ville definere disses anvendelse. Dette bevirker, at der er en markant ubalance i det Danmarks indre kredsløb, hvorfor konklusionen på Danmarks muligheder i cyberspace er, at Danmark for nuværende kun i stærkt begrænset omfang kan gennemføre de ønskede operationer. Specialet konkluderer derfor også, at Danmark hurtigst muligt bør anerkende cyberspace som et separat kampdomæne, hvorved man vil være nødsaget til at fastlægge en doktrin og dermed være i stand til at opstille krav til teknologi og organisation. Dette ses at kunne skabe balance i det indre kredsløb, hvorved evnen til at gennemføre operationer i cyberspace kan styrkes. I perspektiveringen fortolkes mulige årsager til, at Danmark endnu ikke har erkendt, at cyberspace bør være et separat kampdomæne. Dette gøres ved at belyse sammenhængene i det ydre kredsløb og deres mulige indvirkning på at anerkende cyberspace som et kampdomæne. 5

6 Indholdsfortegnelse Abstract 3 Resumé 4 1. INDLEDNING Cyberspace én definition Opgavediskussion, relevans og problemformulering Afgrænsning Begrebsafklaring Teori Metode, empiri og struktur Formalia OPERATIONALISERING AF TEORI OG METODE ANALYSE AF USA s MULIGHEDER I CYBERSPACE Indledning Doktrin Teknologi Organisation Sammenfatning af kapitel ANALYSE AF DANMARKS MULIGHEDER I CYBERSPACE Indledning Doktrin Teknologi Organisation Sammenfatning af kapitel SYNTESE KONKLUSION Kritik af specialets model, empiri og teori PERSPEKTIVERING 53 LITTERATURLISTE 58 6

7 1. INDLEDNING I kapitel 1 præsenteres rammerne i specialet. Kapitlet indledes med en definition på cyberspace. Herefter præsenteres specialets formål og relevans, hvilket fører til problemformuleringen. Dernæst afgrænses specialet og nøglebegreber defineres. Slutteligt præsenteres specialets teoretiske udgangspunkt og kapitlet afsluttes med en beskrivelse af specialets metode, empiri, struktur og formalia. 1.1 Cyberspace én definition. Carl von Clausewitz, en af de største krigsteoretikere i historien, skrev: Ingen skal indlede sig i en konflikt, eller rettere ingen ved sine sansers fulde fem burde gøre det, uden først at have gjort sig klar hvad er konfliktens karakter, hvad ønskes der opnået med konflikten og hvorledes man agter at foretage den 2. Modsat de fleste computertermer findes der ikke én koncis definition af cyberspace. En typisk definition af cyberspace indeholder dog oftest en eller anden form for forklaring på eller fortolkning af den virtuelle verden mellem computere. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt kort at redegøre for, hvorledes Cyberspace kan defineres, og hvordan begrebet er anvendt i specialet. Dr. Daniel T. Kuehl 3, definerer cyberspace således: A global domain within the information environment whose distinctive and unique character is framed by the use of electronics and the electromagnetic spectrum to create, store, modify, exchange and exploit information via interdependent and interconnected networks using information communication technologies 4. Kuehl nævner blandt andet, at cyberspace er et unikt globalt domæne, hvor den digitaliserede verden og dennes evne til at interagere via forskellige sammenkoblede systemer udgør det unikke. Ordet globalt skal bemærkes, da dette peger på, at cyberspace ikke som sådan har fysiske rammer, men derimod er verdensomspændende. Endvidere skal det bemærkes at ordet networks er i flertal. 2 (citatet er omskrevet og fortolket af skribenten, men mening og betydning er bibeholdt). 3 Daniel T. Kuehl er Ph.d. i militær historie fra Duke University og arbejder som direktør for Information Strategies Concentration Program (ISCP) på National War College and Industrial College of the Armed Forces, i USA Gottlieb, Peter J.B., American Intelligence Journal Vol. 28, No 2 (2010), p. 19 og Kuehl, T. Daniels From Cyberspace to Cyberpower; Defining the Problem (sidenummerering ikke angivet). 7

8 Et andet bud på en definition, fra US Department of Defense, lyder: Cyberspace is defined as a collection of computer networks that use a variety of wired and wireless connections, a multitude of protocols, and devices ranging from supercomputers to laptops to embedded computer systems designed for specific control functions in larger systems 5. I denne definition indgår ordet forskellige netværk, som er sammenkoblede i et større system. Dette peger i retning af at cyberspace, som Kuehl er inde på, ikke er ét defineret system, men derimod er et system af systemer. Endvidere nævnes også forskellige typer af computere, som det styrende af systemet. Disse forskellige systemer vurderes alle at kunne indeholdes i terminologien forskellige elektroniske medier. Et tredje bud på en definition findes I TRADOC Pam (TRADOC) 6, og lyder: Cyberspace is a global domain within the information environment consisting of the interdependent network of information technology infrastructures, including the Internet, telecommunications network, computer systems, and embedded processors and controllers 7. Som for de to øvrige definitioner, tales der om forskellige systemer sammenkoblet i et større system og at dette ses at være globalt. Slutteligt fremhæver alle tre definitioner direkte eller indirekte information og kommunikation som væsentlige aspekter af cyberspace. Cyberspace kan med andre ord ikke afgrænses til en specifik geografisk placering, personer eller netværk. Derimod ses cyberspace at være et system af individuelle netværk i netværket. En sammenskrevet version af de tre definitioner bliver derfor specialets anvendte definition: Cyberspace er et globalt digitalt domæne - et system af systemer - hvori computere og andre elektroniske medier, er sammenkoblet eller kan sammenkobles med henblik på information og kommunikation Da opgavens case tager udgangspunkt i det Amerikanske TRADOC PAM 525, samt at USA ses at være en førende nation indenfor cyberspace vurderes et amerikansk perspektiv at være dækkende for et stort flertal af nationer, herunder nationer fra NATO. 7 TRADOC Pam 525, p. 6 og JP 1-02, p

9 1.2 Opgavediskussion, relevans og problemformulering Motivation og formål med specialet. I 1965 forudsagde medstifter af Intel, Gordon Moore, at antallet af transistorer på en computerchip ville blive fordoblet hvert andet år 8, og udviklingen indenfor kommunikation ville komme til at gå så stærkt, at man for nuværende kun kunne forsøge at forstå det. Det har vist sig, at han fik ret erne blev starten på det moderne informationssamfund - cyberspace var på vej! Vestlige staters anvendelse og afhængighed af cyberspace øges konstant og antallet af mennesker som dagligt bruger internettet er vokset eksplosivt siden Et flertal af lande har i udstrakt grad bygget deres offentlige sektorer, herunder sundhedsvæsen, skattemyndigheder, forskning, uddannelse og kommunikation op omkring internettet og cyberspace. Ligeledes er de fleste virksomheder af betydning afhængige af cyberspace 9 og som privatpersoner handler, kommunikerer og udforsker vi i stigende grad via cyberspace. I dag skønnes internettet at have over 2 milliarder daglige bruger 10 og alene det faktum, at omkring halvdelen af alle voksne danskere har en smartphone 11 og op mod 90 % af landets husstande er koblet op på internettet 12 viser, hvor udbredt og afhængigt Danmark er blevet af cyberspace. Antages det at Danmark er repræsentativ for et moderne, vestligt demokratisk land, da kan det forudsættes at næsten alle mennesker i et moderne samfund på en eller anden måde afhængige af cyberspace. Dermed synes det at være afgørende for samfundets beskyttelse at kunne operere i cyberspace, for herved at sikre landenes og befolkningernes suverænitet, integritet og interesser. Som præsident Obama formulerede det: This world cyberspace is a world that we depend on every single day... [it] has made us more interconnected than at any time in human history Czosseck, C et al. The virtual battlespace: Perspectives on Cyber Warfare, (2009), p. V (Preface). 9 International strategy for Cyberspace, p. 3 og ttets_udbredelse_og_anvendelse) og Czosseck et al., S.H. Starr Towards an Evolving theory of Cyberpower, p. 25. Der er i kilderne lavet beregning frem til 2007/2009. Udviklingen er dog ikke blevet mindre, hvorfor det vurderes det samlede antal i dag overstiger 2 milliarder mennesker ttets_udbredelse_og_anvendelse) 13 International strategy for Cyberspace, p. 3. 9

10 Skal man følge præsident Obamas anskuelse, så er Cyberspace kommet for at blive, og vi bliver mere og mere afhængige. Men, med en sådan afhængighed følger også en væsentlig risiko og vi er i stigende grad blevet sårbare overfor angreb fra dette virtuelle domæne. Denne sårbarhed ekspliciteres i en kronik af Thomas Thomasen og Peter Gottlieb og kan anskueliggøres i følgende citat følgende citat: I fremtiden vil teknologien have gjort Danmark endnu mere afhængig af cyberspace. Derfor vokser truslen tilsvarende 14. Truslerne fra cyberspace er mangfoldige og involverer blandt andet angreb fra hackere, kriminelle, terrorgrupper og sågar andre stater som gennemfører eksempelvis cyberkriminalitet, cyberspionage og cyberkrig. Måden der angribes på kan variere bredt, og truslerne kan inddeles ud fra den enkelte aktørs kapacitet (teknisk og analytisk), hvor aktøren med flest ressourcer oftest vil være den farligste. Endvidere kan den enkelte aktørs motiv variere og være politisk, religiøst eller økonomisk funderet, eller noget helt fjerde 15. Et angreb betyder i værste fald, men ikke nødvendigvis, et nedbrud af systemer, men datamanipulation som påvirker vilje, evne og forståelse kan også være et virksomt værktøj 16 til at forstyrre og bekæmpe et land og dets borgere, og skabe kaos. Cyberspace er et forum, hvor det er forholdsvis enkelt at udvirke mistillidsskabende forhold uden afsenderadresse. Det kan derfor konkluderes, at det moderne samfunds afhængighed af cyberspace har skabt og skaber konstant nye trusler, sårbarheder og dermed problemstillinger som vi nødvendigvis må forholde os til. Den rivende udvikling indenfor området har også haft indflydelse på de forskellige landes militære forsvar, som særligt er fokuseret på de miltære aspekter af mulige trusler fra cyberspace. Aktualiteten i disse trusler ses illustreret i en amerikansk rapport fra Department of Defense, dateret januar 2013, hvori det konkluderes at USA uagtet eget dominerende stade i verden, ser trusler fra cyberspace, som den for tiden største akilleshæl og potentielle trussel mod nationen 17. Endvidere har NATO s general sekretær Anders Fogh Rasmussen, den 2. april 2013, udtalt behov for at NATO råder over cyberstyrker, til at støtte medlemslandene mod hackerangreb Ibid Department of Defence - Resilient Military Systems Cyber Threat, pp cyber-rejsehold, der skal hjælpe medlemslande mod hackerangreb. 10

11 Truslerne er dog ikke nye og allerede i juni 2011 udfærdigede NATO en fælles policy for cyberdefense 19. Danmark har ratificeret aftalen og er derfor, i rammen af NATO, forpligtiget til at tage skridt til at kunne operere i cyberspace som del af et kollektivt forsvar. Der er ingen grund til at tro, at Danmark i nærmeste fremtid, både grundet medlemsskabet i NATO, men også grundet den voksende afhængighed af teknologi og cyberspace, ikke vil komme til at stå overfor trusler fra cyberspace. Der er ligeledes heller ikke belæg for at antage, at Danmark i den kommende tid vil blive mindre sårbar over for angreb fra cyberspace. Det vurderes derimod at Danmark, såvel som mange andre lande, i fremtiden vil se tiltagende trusler fra cyberspace manifestere sig, og derfor vil have behov for at kunne agere. Dette underbygges af det faktum, at cyberangreb bliver mere og mere udbredte 20 og flere lande, blandt andre Georgien, Estland, Sverige, Frankrig og USA, har været udsat for angreb fra cyberspace. Danmark står med andre ord foran en kompleks udfordring, der involverer mange forskellige aktører, både civile, statslige og private virksomheder, og herunder også forsvaret. Specialets formål bliver derfor, at undersøge om Danmark, i en militær kontekst, er rustet til at operere i cyberspace Specialets relevans i en dansk militær kontekst. Cyberspace har sin relevans i den militære verden, men særligt økonomiske og kommercielle interesser har bevirket, at cyberspace i stigende grad har bevæget sig over i de civile områder/markeder 21. Dette har medført en udstrakt tilgængelighed i det civile samfund og megen udvikling inden for cyberspace finder sted her. De anvendelige dele, særligt de informations og kommunikationsmæssige, har militære institutioner taget til sig, og man kan hævde, at cyberspace er returneret til militæret. Cyberspace er dog en meget bred term som dækker over både civile (offentlige som private), militære og andre aspekter. For specialet opstilles derfor terminologien cyberspace som et kampdomæne 22, som henviser til en betragtning af cyberspace i Strategic Concept For the Defence and Security of The Members of the North Atlantic Treaty Organization, pkt. 12, p Berlingske tidende, : Cyber-skak et spil om national sikkerhed; Thomas Thomasen & Jacob Gottlieb ( 22 Kampdomæne ses i den forbindelse at være: Domains are where the military provides doctrine, training, and the necessities for war. (Kelley, L. Olen, Cyberspace domain: A warfighting substantiated operational 11

12 en ren militær kontekst. Dette fordi kampdomæner, så som land, sø og luft er områder, hvor militæret som organisation udfærdiger doktriner for kampens førelse, træner og uddanner enheder til at gennemføre forsvar og kamp og om nødvendigt går i krig. Cyberspace som et kampdomæne kan derfor betragtes som en militarisering af cyberspace. Det enogtyvendeårhundredes kampplads er blandt andet grundet teknologien under forandring og nutidens operationer er ikke længere begrænset til et geografisk eller fysisk område. En ny dimension for land-, luft- og maritime operationer er skabt og operationer i dag er til dels flyttet ud i rummet og ind i cyberspace. Danske styrker indsættes i stigende grad i højkomplekse operationsområder og miljøer, som tillige ofte er asymmetriske. Disse miljøers kompleksitet har øget behovet for informationsindhentning, behandling og kommunikation, hvilket i mange tilfælde forgår via computere - computere som er en del af og indgår i cyberspace. Teknologien og cyberspace øger fleksibiliteten og evnen til at kunne træffe hurtige beslutninger, men er samtidigt med til at skabe sårbarheder, som modstanderen, hvis han har viljen og evnen til det, kan udnytte. Samlet set betyder det, at sårbarheden øges des mere afhængige af informations- og kommunikationsudstyr vi bliver 23. Som General Brett T. Williams 24 sagde ved den seneste Cyber Security Conference: Internettet har aldrig været skabt til militær anvendelse og kommando og kontrol, men det er i høj udstrækning det vi burger det til i gennemførelse af vores operationer og det er en udfordring 25. Det danske forsvar har tillagt og tillægger, på samme vis som USA, i stigende grad internettet og andre informationssystemer vægt i evnen til at gennemføre operationer, hvilket samtidigt medfører betydelig risiko for datakompromittering. Det er derfor blevet nødvendigt for militære styrker at beskæftige sig med cyberspace, herunder egentlige operationer i cyberspace 26. environment imperative, p.1), altså en ren militær kontekst. En mere eksplicit definition af kampdomæne fremgår af afsnit Defending the networks The NATO policy on cyber defence, p General Brett T. Williams er Director of operations at U.S. CYBERCOM (citat er oversat af skribenten). 26 FKODIR 140-2, pkt. 3, pp

13 Fra et militært synspunkt har specialet derfor relevans fordi, dansk forsvar skal kunne operere i cyberspace i rammen af de indgåede aftaler i blandt andet NATO og i bilaterale sammenhænge indenfor NATO. Forsvaret er som alle andre meget afhængige af cyberspace, hvilket også bevirker at de trusler der kan opstå skal kunne imødegås. Men, Danmark har som nation ikke en egentlig strategi for operationsmiljøet/området cyberspace 27. En strategi må nødvendigvis medføre en opgave- og ansvarsfordeling og uden en sådan er det vanskeligt at se, hvilke myndigheder der skal gøre hvad. En sådan mangel kan derfor indsnævre og vanskeliggøre Danmarks handlemuligheder og fostre potentielt ganske betragtelige risici. Det er derfor antageligt, at statslige myndigheder og styrelser, herunder forsvaret, ikke for nuværende selvstændigt eller koordineret kan operere i cyberspace. Hvor andre styrelser dog kan nøjes eller klare sig med en strategi, så melder spørgsmålet sig, om man for forsvaret kan udvirke og håndtere deltagelse i cyberspace og operationer heri, hvis ikke cyberspace er defineret som et kampdomæne? Det synes derfor relevant for specialet at undersøge om Danmark for nuværende, i en militær kontekst, er rustet til at operere i cyberspace eller om man ved at anerkende cyberspace, som et separat kampdomæne, på lige fod med land, sø og luft ville kunne opnå bedre vilkår for at operere i cyberspace Problemformulering. På baggrund af ovenstående defineres specialets problemformulering som lyder: Bør man i en dansk kontekst betragte cyberspace som et særskilt kampdomæne?. Specialets hypotese er, at Danmarks manglende definering af cyberspace som et kampdomæne er medvirkende til at begrænse evnen til at handle i og opnå effekter i cyberspace, herunder evnen til at varsle om og forsvare mod cyberangreb, og at Danmark derfor, for at kunne operere i cyberspace med effekt, bør definere cyberspace som et kampdomæne. 27 Fra dansk side er der Forsvarsforlig , p. 3 og i Regeringsgrundlag oktober 2011, p. 40, udelukkende nævnt cyberspace og en indsats mod denne, men der er ikke udformet nogen egentlige strategier på området. 13

14 1.3 Afgrænsning Afgrænsning af niveau. Specialets formål er at undersøge cyberspace i en militær kontekst. Specialet afgrænses derfor til kun at behandle forsvaret, hvorfor forhold i cyberspace i forhold til staten Danmark, herunder civile firmaer, borgere og andre statslige styrelser ikke behandles, med mindre det er for at anskueliggøre forståelse og sammenhænge. Det væsentlige i forhold til en analyse af forsvaret vurderes at være det operative niveau 28. Dette fordi det operative niveau ses at udgøre kernen i en militær sammenhæng og være der hvor en operationalisering af krigsførelsens indre kredsløb 29 finder sted. En fokusering på det strategiske niveau vurderes derimod at ville blive for ukonkret indenfor opgavens rammer og en analyse af det taktiske niveau ses at ville medføre en for tiden uhensigtsmæssig detaljering og fokus på teknologiske komponenter og disses sammenhæng, samt taktiske diskussioner. Det operative niveau vælges som specialets fokus velvidende at strategi og taktik i en eventuel fastlæggelse af kampdomænet er yderst vigtige komponenter Tidsmæssig afgrænsning. Kildeindhentningen afsluttes, henset til afleveringstidspunktet, 10. april Publicerede tekster udgivet efter denne dato er derfor ikke medtaget i specialet Forudsætninger. Specialet forudsætter at Danmark, som formuleret i regeringsgrundlaget af oktober 2011 og forsvarsforliget , også i fremtiden ønsker at deltage med militære kapaciteter, i rammen af FN, NATO eller andre internationale koalitioner i det fulde spektrum af operationer 30. Endvidere forudsættes det, at NATO også i fremtiden vil udgøre kernen i og grundlaget for dansk sikkerhed og udvikling af forsvaret 31. Herunder forventes at indgåede bilaterale aftaler i regi af NATO, eksempelvis aftaler med USA i regi af kampflyprojekter og lignende, forventes at have sit forblivende. Dermed forudsættes det også, at forsvaret i fremtiden skal være i stand til at sikre egen handlefrihed, herunder til at kunne operere i cyberspace Jævnfør AJP-5, punkt. 0116, p er det operative niveau bindeleddet mellem det strategiske og taktiske niveau, idet det operative niveau omsætter strategiske mål til taktiske operationer. 29 Krigsførelsens indre kredsløb udgøres af delelementerne doktrin, teknologi og organisation. Se punkt Forsvarsforliget , pp. 1-3, samt regeringsgrundlaget af oktober 2011, p FKODIR 140-2; punkt 3.4. teknologi, pp FKODIR 140-2; punkt 3.4. teknologi, pp

15 1.4 Begrebsafklaring. Cyberspace. Cyberspace defineres som: et globalt digitalt domæne - et system af systemer - hvori computere og andre elektroniske medier, er sammenkoblet eller kan sammenkobles med henblik på information og kommunikation. Cyberteknologi. Cyberteknologi er computer-, informations-, kommunikations- og styringsteknologi som kan gøre brug af internettet og cyberspace 33. Kampdomæne. Et kampdomæne kan kort karakteriseres som Et territorium som ønskes behersket eller kontrolleret 34 eller mere deskriptivt, de fysiske dimensioner defineret af fysiske egenskaber i tid og rum, et sted med reelle politiske, økonomiske og militære værdier, hvori aktører gennem offensive og defensive aktiviteter søger at influere og om muligt dominere med henblik på at opnå en given målsætning 35. Der er endvidere seks normalt accepterede karakteristika ved et kampdomæne, disse er 36 : 1. Området er fysisk afgrænset eller kan afgrænses af fysikkens love. 2. Joint Force Commander (JFC) søger at opnå initiativet og bevare kontrollen, da overlegenhed i domænet tillader gennemførelsen af operationer med kun begrænset eller ingen modstand. 3. Militære operationer har til formål at placere modstanderen i en ugunstig position. 4. Specialiseret teknologi og uddannelse af personel er en forudsætning for effektivt at kunne kæmpe i domænet. 5. Militære organisationer og kommandostrukturer eksisterer i domænet med en specifik opgave. 6. Domæner er indbyrdes afhængige og JFC er ansvarlige for at integrere og synkronisere aktioner i flere domæner for at opnå den ønskede virkning. I specialet ses en definering af et kampdomæne, ud over ovenstående, derfor at afføde, at den militære organisation opstiller doktrin, teknologi og organisation. 33 Der findes ikke en egentlig NATO eller US definition. Den angivne er derfor på baggrund af opslag på diverse internetsider og i ordbøger. Eksempelvis eller 34 Kelley, L. Olen, Cyberspace domain: A warfighting substantiated operational environment imperative, p Ibid. p Ibid. p

16 Dette fordi, i et kampdomæne skal forsvaret kunne agere, kæmpe og vinde, hvilket medfører behov for at definere doktrin, teknologi og organisation 37. Dermed er benævnelsen af cyberspace som et kampdomæne en militarisering af cyberspace. Computer Network Operations (CNO). CNO er bevidst planlægning og gennemførelse af operationer i cyberspace med henblik på at kunne gennemføre Computer Network Attack, Computer Network Exploitation og/eller Computer Network Defence og opnå en ønsket effekt 38. Computer Network Attack (CNA). CNA omfatter operationer via computernetværk med formål at disrupt, deny, degrade eller destroy 39 informationer inden i modstaderens computere og/eller computernetværk eller selve computerne og/eller netværkene 40. Computer Network Exploitation (CNE). CNE omfatter operationer med karakter af efterretningsaktiviteter via computernetværk med henblik på at indsamle og anvende data om modstanderens eller potentielle modstanderes informations- og kommunikationssystemer eller computernetværk 41. Computer Network Defence (CND). CND er foranstaltninger med det formål at beskytte, monitere og forhindre brud, indtrængen og ødelæggelse i egne informations- og kommunikationssystemer eller computernetværk. CND er en væsentlig foranstaltning i bevarelsen af evnen til at udføre kommando og kontrol (C2) 42. Ovenstående definitioner vedrørende CNA, CNE og CND er alle fra USA s JP Definitionerne kan dog også findes i AJP , som udgør NATO s definitioner. I AJP 3.10 er definitionerne dog af ældre dato og ikke så eksplicit beskrevet som i JP Da opgaven fortrinsvis tager udgangspunkt i amerikansk empiri og at begreberne i JP 1-02 er velbeskrevet og ikke væsensforskellige fra NATO s, vælges de i JP 1-02 fremførte definitioner anvendt i specialet. 37 Kelley, L. Olen, Cyberspace domain: A warfighting substantiated operational environment imperative, p JP 1-02, p. 73 og 39 Effekttermerne er bevidst ikke oversat til dansk, idet Danmark i deres formulering af effekter tager udgangspunkt i de engelske. 40 JP 1-02, p. 73 og 41 Ibid. 42 Ibid. og JP-6-0, p. I AJP-3.10, pp

17 1.5 Teori Anvendt teori. Den i specialet anvendte teoretiske model er Krigsførelsens kredsløb 44 (figur 1). Teorimodellen er overordnet set tilvejebragt på baggrund af studier af Clausewitz værker Om krig og bygger på en hypotese om at krige er rationelle og styret af politik. Modellen er almindeligt anerkendt og falsificerbar 45 og anvendes som et redskab til at forklare sammenhængen mellem en stats militære system og det omkringliggende samfund. Modellen består af et ydre- og et indre kredsløb. Samfundets kredsløb (det ydre) adskilles yderligere i de tre delelementer; samfundets ideologi, samfundets politisk struktur og samfundets (økonomisk) udviklingsniveau. Ligeledes adskilles det militære kredsløb (det indre) i tre delelementer; doktrin, teknologi og organisation. Det enkelte kredsløbs delelementer påvirker hinanden indbyrdes, men kan også yde påvirkning på det andet kredsløb. Eksempelvis kan et samfunds adgang til økonomiske ressourcer have indflydelse på, hvilken teknologi de militære styrker kan udvikle og råde over 46. Delelementerne i det ydre kredsløb er, med undtagelse af samfundets økonomiske udviklingsniveau, vanskelige at kategorisere og kvantificere og dermed også vanskelige at operationalisere eller måle. 44 Jensen, Mikkel Storm - Krigsførelsens kredsløb Militært tidsskrift, 133. årgang nr.1, pp Ibid. pp Ibid. p

18 Dette skyldes, at det ydre kredsløb i høj grad vurderes at have sin rod i det socialkonstruktivistiske paradigme, hvorfor det er mere normative betragtninger der gør sig gældende. Dette medfører, at betragtninger og konklusioner på baggrund af forhold i det ydre kredsløb, oftest vil være forbundet med en vis usikkerhed grundet manglende synlig kausalitet 47. Delelementerne i det indre kredsløb er generelt kvantificerbare og dermed målbare. Endvidere er det indre kredsløb i udstrakt grad præget af det realistiske paradigmes kausalitet, og finder sin forklaringskraft her. Teorien foreskriver således, at sker der forandringer i et af de tre delelementer, vil der som en naturlig følge skulle ske forandringer i de to øvrige. Hvis ikke disse forandres, ses kredsløbet at komme ud af balance, og en sådan ubalance vil medføre at militæret ikke kan udføre sine pålagte opgaver optimalt 48. Da specialet er afgrænset til at behandle cyberspace i et militært perspektiv, som et kampdomæne, ses der behov for kort at definere de enkelte delelementer i det indre kredsløb. Doktrin. Doktrin er den grundlæggende ramme for hvordan en militær enhed udfører sine pålagte opgaver, for derigennem at opnå fastsatte mål. Doktrin udvikles som en iterativ proces, oftest på baggrund af erfaringer fra krig eller krigsspil. Slutteligt skal det nævnes, at doktrinen oftest ses at være det delelement der angiver, hvorledes de to øvrige delelementer i det indre kredsløb bringes i anvendelse 49. Teknologi. Teknologi er alle former og typer af våbensystemer, transportmidler, kommunikations udstyr, faciliteter og andet materiel som indgår i en militær sammenhæng og organisation, og som umiddelbart og ganske enkelt lade sig tælle og kvantificere 50. Organisation. Organisation referer til den strukturbestemte sammensætning af militærets ressourcer. Endvidere dækker begrebet over områderne uddannelse, træning, rekruttering og støtte Jensen, Mikkel Storm - Krigsførelsens kredsløb Militært tidsskrift, 133. årgang nr.1, pp Ibid. pp Ibid. pp Ibid. pp

19 Teorien foreskriver, at såfremt delelementerne i det indre kredsløb er til stede og i balance, da sætter det en stats militære apparat i stand til at kunne operere i et givent kampdomæne. Ligeledes er det modsatte tilfældet såfremt et eller flere delelementer er underudviklet eller ikke til stede. Krigsførelsens indre kredsløb kan derfor anvendes til at påvise, hvorvidt forsvaret har eller ikke har den nødvendige doktrin, teknologi og organisation til at løse sine pålagte opgaver 52. Krigsførelsens indre kredsløb vurderes derfor egnet til at gennemføre en analyse af dels behovet for et kampdomæne, men også til at afdække hvad hvert delelement i det indre kredsløb eventuelt bør indeholde, og hvorledes de enkelte delelementer påvirker hinanden. De tre delelementer i det indre kredsløb anvendes derfor som undersøgelsesvariabler i opgavens analysemodel Fravalgt teori. DOTMLPF. NATO og herunder USA anvender ofte kapabilitetsmodellen med akronymet DOTMLPF, som står for Doctrine, Organization, Training, Materiel, Leadership and Education, Personel and Facilities 53. Formålet med modelen er ligesom for krigsførelsens indre kredsløb at beskrive sammenhængen mellem udvikling af kapabiliteter. Af denne årsag kan det diskuteres om specialet med fordel kunne tage udgangspunkt i denne. Årsagen til at DOTMLPF er fravalgt er primært at de enkelte delelementer i DOTMLPF, uagtet at disse ikke er eksplicit beskrevet, allerede er indeholdt i krigsførelsens kredsløb, hvilket ses illustreret i figur Jensen, Mikkel Storm - Krigsførelsens kredsløb Militært tidsskrift, 133. årgang nr.1, p Ibid. p Michaelsen, Hans Peter H (MJ), Kredsløbsforstyrelser - Militært tidsskrift, 141. Årgang, nummer 4, p

20 Doktrin er ens og er de grundlæggende principper som militære styrker opererer efter. Endvidere er organisation navngivet i begge modeller og områderne training, leadership, education og personel er også i krigsførelsens kredsløb indeholdt i organisation. Slutteligt er materiel og faciliteter indeholdt i teknologi 54. En anvendelse af DOTMLPF ses derfor ikke at kunne bidrage med væsentligt forskellige eller andre synsvinkler, hvorfor krigsførelsens indre kredsløb, som finder almen anvendelse i det danske forsvar, vurderes at være bedre anvendeligt. Krigsførelsens ydre kredsløb. Krigsførelsens ydre kredsløb behandles ikke i analysen. Dette har årsag i, at det ydre kredsløb, særligt samfundets politisk struktur og samfundets ideologi, er normativt drevet og derfor særdeles vanskelige i nærværende opgaves sammenhænge at operationalisere og måle 55. Endvidere er det ydre kredsløb fokuseret på beskrivelsen af samfundet, hvorfor det kun vanskelligt ses anvendt som et analytisk værktøj i en komparativ analyse i en militær kontekst. Slutteligt ville en inddragelse af det ydre kredsløb afstedkomme, at både USA s og Danmarks ydre kredsløb skulle analyseres med henblik på at identificere forskelle og ligheder i politisk-, samfunds- og økonomisk ideologi. Disse analyser vurderes at ville få et sådant omfang, at specialets samlede størrelse enten ville overskride de angivne rammer eller at specialets øvrige analyser, for at overholde rammerne, ville blive overfladiske. Dette ville medføre at specialet mistede sin dybde og fokus på forsvaret i det indre kredsløb, hvorved specialets samlede kvalitet vurderes at blive forringet. Af ovenfornævnte årsager fravælges det ydre kredsløb som analyseværkstøj i specialets analyseafsnit. Da det ydre kredsløb betegnes som et dimensionerende fundament for en stats ageren 56, ses det derfor inddraget i perspektiveringen, med det formål her at anskueliggøre mulige påvirkninger og sammenhænge mellem kredsløbne. 1.6 Metode, empiri og struktur Metode. Specialet er bygget op over en casestudie af USA s muligheder i cyberspace. Dette blandt andet fordi USA har defineret cyberspace, som et særskilt kampdomæne Jensen, Mikkel Storm - Krigsførelsens kredsløb Militært tidsskrift, 133. årgang nr.1, p. 185 og Michaelsen, Hans Peter H, Kredsløbsforstyrelser - Militært tidsskrift, 141. Årgang, nummer 4, p Jensen, Mikkel Storm - Krigsførelsens kredsløb Militært tidsskrift, 133. årgang nr.1, p Ibid. 20

21 Den anvendte case udgøres derfor primært af TRADOC PAM 525 som i øjeblikket ses at være det bedste bud på, hvorledes cyberspace som særskilt kampdomæne kan defineres og behandles. Med udgangspunkt i denne opstilles Dansk Forsvar som den uafhængige variable, og det undersøges om Danmarks nuværende anskuelse af cyberspace, hvor dette ikke betragtes som et separat kampdomæne, er anvendeligt i forhold til succesfuldt at kunne operere i cyberspace. Denne komparative analyse leder frem til en konklusion som besvarer opgavens problemformulering Empiri. Specialet anvender næsten udelukkende empiri med amerikansk ophav. Årsagen hertil er, at USA er en af de nationer, som er længst fremme i forskning og arbejdet med cyberspace og hvor oplysninger i et vist omfang er tilgængelige samt troværdige. USA er tillige drivkraften i udvikling af cyberspace indenfor NATO 58. Derudover er størstedelen af kilderne ikke klassificerede, hvilket muliggør at specialet i sin helhed vurderes at kunne blive ikke klassificeret 59. Da cyberspace som emne er højaktuelt, forefindes en overvejende del af kilder alene på internettet i form af avisartikler, faglige artikler og briefs, som kun i begrænset omfang er udgivet i bogform 60. Det er skribentens vurdering, at specialet gavnes ved at anvende denne empiri, hvorfor en del af empirien er tilvejebragt direkte fra websteder. I specialet er enhver henvisning til sådanne kilder gennemført ved at indsætte et hyperlink i en fodnote. Endvidere er alle websteder i litteraturlisten påført dato for hvornår opslaget er gjort, hvorved verifikation af information er mulig Struktur. Specialet følger en kapitelinddelt fremstillingsform og består overordnet set af syv kapitler som illustreret i bilag 1. Under hvert kapitel er der et antal nødvendige underinddelinger, da dette vurderes at give den størst mulige læsevenlighed. Kapitel 1 introducerer specialet for læseren og giver de generelle rammer. Kapitel 2 beskriver den anvendte teori og hvorledes den er applikeret i specialet og TRADOC PAM 525, p Department of Defense Resilient Military Systems Cyber Threat, pp Der er i specialet kun anvendt en klassificeret kilde. Dette er FKODIR som er klassificeret til tjenestebrug. Anvendelsen er dog kun få passager og der er ikke gengivet helheder. Dermed vurderes specialet at kunne leve op til ønsket om at være ikke-klassificeret. 60 Czosseck, C et al. - The virtual battlespace: Perspectives on Cyber Warfare er et eksempel på en sådan samling. 21

22 Kapitel 3 anvender krigsførelsens indre kredsløb sammen med begreberne CNA, CNE og CND til at gennemføre en deskriptiv analyse, med henblik på at analysere og skabe forståelse for, hvorledes USA kan operere i cyberspace. Kapitel 4 anvender ligesom kapitel 3 krigsførelsens indre kredsløb sammen med begreberne CNA, CNE og CND i en deskriptiv analyse, med henblik på at analysere, hvorledes Danmark kan operere i cyberspace. Kapitel 5 sammenfatter og diskuterer konklusioner fra kapitel 3 og 4 i en syntese, som efterfølgende danner baggrund for konklusionerne i kapitel 6. Kapitel 6 besvarer gennem en konklusion specialets overordnede spørgsmål om behov for cyberspace som et kampdomæne. Kapitel 7 afslutter specialet med en perspektivering, hvor de udledte konklusioner opstilles i en større sammenhæng. Dette gøres under anvendelse af krigsførelsens ydre kredsløb og ved inddragelse af elementer fra det socialkonstruktivistiske paradigme, for herved at bidrage med alternative synsvinkeler i forhold til det realistiske paradigme som præger specialets øvrige kapitler. 1.7 Formalia. Specialet er udarbejdet på baggrund af den modtagne undervisning i metodelære samt med inspiration fra Den gode opgave 61. Specialet følger endvidere de udgivne retningslinjer i STK Vejledning i udarbejdelse af speciale, dateret juni I specialet er det, i et noget omfang, valgt at bibeholde engelske termer og definitioner. Dette er gjort hvor en oversættelse vurderes at ville medføre risiko for at forvrænge betydning eller mening. Slutteligt skal det bemærkes, at kildereferencer er angivet i fodnoter, eventuelt suppeleret med forklaring, og ikke i teksten. Dette er gjort for at undgå uhensigtsmæssige afbrydelser i læsning. 61 Rienecker & Jørgensen, Den gode opgave, 3. Udgave, 2. Oplag (2006). 22

23 2. OPERATIONALISERING AF TEORI OG METODE I dette kapitel redegøres for hvorledes den valgte teori applikeres til problemstillingen, samt hvorledes denne operationaliseres i en analytisk ramme i kapitel 3 og 4 og derved kan besvare opgavens problemformulering. Analyserne i kapitel 3 og 4 gennemføres som deduktive analyser. Der tages udgangspunkt i krigsførelsens indre kredsløb, og der konkluderes i forhold til dette. Det deduktive er i den forbindelse, at konklusionen følger af præmissen, og at en given konklusion er sand såfremt den opstillede præmis er sand. Præmisserne er i dette tilfælde, at såfremt en nation har udfærdiget en beskrivende doktrin som forklarer og opstiller mål for anvendelsen af teknologi og organisation, besidder og har en dedikeret teknologi, samt har oprettet en troværdig organisation, og slutteligt beskrevet disse i forhold til gennemførelsen af CNA, CNE og CND, da må konklusionen være, at disse er virksomme og at nationen derfor kan gennemføre de forskellige typer af operationer. Hovedspørgsmålene der stilles er rettet mod at identificere, om der i delelementerne fra krigsførelsens indre kredsløb er taget højde for evnen til at kunne gennemføre CNA, CNE og CND på det operative niveau. De spørgsmål der stilles er: Hvorledes understøtter den amerikanske/danske doktrin evnen til at gennemføre CNA, CNE og CND? Hvorledes understøtter den amerikanske/danske teknologi evnen til at gennemføre CNA, CNE og CND? Hvorledes understøtter den amerikanske/danske organisation evnen til at gennemføre CNA, CNE og CND? Anvendelsen af CNA, CNE og CND som undersøgelseskriterier er, med det formål at nedbryde operationer i cyberspace til en anvendelig størrelse/niveau, hvorpå der kan konkluderes. Her vurderes CNO at være for bred en term til at kunne give anvendelige konklusioner i analysen. De tre operationstyper under CNO - CNA, CND og CNE, ses derimod at være anvendelige, fordi de alle indgår som væsentlige aspekter i at opnå de tre overordnede formål med operationer i cyberspace. Disse formål er at kunne agere med henblik på at tilkæmpe sig en fordel, at kunne beskytte denne fordel og at placere modstandere i en ufordelagtig situation TRADOC PAM 525, p. iv. 23

24 I den forbindelse konkluderer både AJP 63, US JP-03 og oberst Olen L. Kelley at JFC, i hele Joint Operation Area (JOA), har behov for effektivt at kunne udøve og bevare evnen til C2, hvorfor der skal skabes informations- og kommunikationsoverlegenhed 64. Da størstedelen af information og kommunikationen i JOA foregår i cyberspace 65 vurderes det derfor at være et ufravigeligt krav om at sikre og beskytte egne informations- og kommunikationsmidler samt forbindelser og samtidigt forhindre modstanderen i det samme 66. I opnåelsen af de tre ovenfornævnte formål, bidrager CNA til gennemførelsen af shaping og decisive operationer med det formål at forme kamppladsen til egen fordel ved eksempelvis at afbryde eller ødelægge en modstanders kapaciteter, og herved tilrive sig initiativet og forhindre modstanderen i at kunne agere. CND understøtter primært beskyttelsen af egne systemer, og CNE ses at understøtte muligheden for både CNA og CND, ved at tilvejebringe de nødvendige informationer om modstanderen eller potentielle modstanderes midler, hensigter og muligheder i cyberspace 67. Samlet set er alle tre operationstyper dermed medvirkende til at bringe modstanderen i en ugunstig position. Analyserne gennemføres som en vurdering og uddybning af de essentielle områder i empirien som vurderes at udvise, hvorvidt en nation har eller ikke har et doktrinært grundlag for det operative niveau. Dernæst om nationen besidder teknologi til gennemførelse af de ønskede operationer, og slutteligt om en troværdig organisation er til stede. Dermed kan det vurderes, om der er balance mellem delelementerne i nationens indre kredsløb. Først analyseres USA s og derefter Danmarks muligheder i cyberspace. Dette gøres afsnitsvis for herved at kunne delkonkludere på hvert delelement. Delkonklusioner opstilles ikke i punktform, men forelægges gennem hele analysen og illustreres for overskuelighedens skyld i tabelform, med tilhørende tekst, sidst i hvert afsnit. 63 AJP-01, AJP og AJP Informationsoverlegenhed defineres Som den operative fordel ved evnen til at indsamle, bearbejde og formidle en uafbrudt strøm af information og samtidig udnytte eller benægte en modstander evne til at gøre det samme. (Kelley, L. Olen, Cyberspace domain: A warfighting substantiated operational environment imperative, endnote 9, side 26). 65 Cyberspace as a domain in which the Air Force flies and fights pp Kelley, L. Olen, Cyberspace domain: A warfighting substantiated operational environment imperative, pp. 3-7 og AUSA, p

25 Delanalyserne af delelementerne i kapitel 3 og 4 sammenfattes, i hvert kapitel, i en konklusion som ligeledes er opstillet i en tabel med tilhørende forklaringer. De to kapitler sammenstilles herefter i en syntese i kapitel 5. Syntesen danner efterfølgende grundlag for besvarelse af specialets problemformulering i konklusionen i kapitel 6. Specialets analyseramme og tilhørende analyser fremgår af figur 3. 25

26 3. ANALYSE AF USA s MULIGHEDER I CYBERSPACE 3.1 Indledning. USA har defineret cyberspace som et kampdomæne 68. Dette skete efter USA erkendte, at deres viden om fremtidens operationsmiljø var mangelfuldt og derfor nedsatte en arbejdsgruppe, der skulle analysere og klarlægge behovene på fremtidens kampplads 69. Den gennemførte analyse viste, at fremtidens kamplads havde tre hovedområder, hvor der skulle kunne ageres. Disse tre områder var henholdsvis evnen til at påvirke en aktørs vilje, evnen til at gennemføre strategiske engagementer, og slutteligt evnen til at gennemføre cyber-elektroniske engagementer. TRADOC udgør, med udgangspunkt i USA s hær, grundlaget for det sidste område - cyberspace - på det operative niveau, og behandler cyberspace opdelt og analyseret indenfor de tre delelementer i krigsførelsens indre kredsløb Doktrin. Overordnet beskriver og understreger TRADOC, at der doktrinært er behov for at kunne opnå tre formål med operationer i cyberspace. Disse formål er, som tidligere nævnt, at opnå en fordel, beskytte denne fordel og placere modstandere i en ufordelagtig situation. Dette skal ikke gøres successivt, men derimod simultant og som en iterativ proces, med henblik på at opnå størst mulig synergi mellem de enkelte formål og mål. I TRADOC opstilles der i den forbindelse en række krav, vilkår og kriterier for hvorledes disse ses opnået. Dette gøres blandt andet i rammen af CNA, CNE og CND, hvor der eksplicit beskrives hvem (organisation) der ses indsat, hvad den enkelte operationstypes formål og sammenhæng til de to øvrige ses at være, samt hvor og hvornår dette vurderes at kunne være nødvendigt. Endvidere går TRADOC skridtet videre, idet der til sidst også opstilles eksplicitte krav til delelementerne i krigsførelsens kredsløb, krav som beskriver hvorledes disse hver især vurderes at bidrage til opnåelse af de ønskede effekter. Endeligt anses TRADOC for at være bindeleddet mellem det strategiske- og det taktiske niveau og indeholder en meget detaljeret beskrivelse af ansvarsområder og opgaver, samt sammenhænge og behov på alle niveauer. 68 Rozoff, Rick, U.S. Cyber Command: Waging War In World s Fifth Battlespace, 69 TRADOC PAM 525, forewords og executive summary, pp. I-IV. 70 USA anvender DOTMLPF, men denne ses som tidligere angivet, indeholdt i krigsførelsens indre kredsløb. 26