Kristian Pedersen til Stormødet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristian Pedersen til Stormødet"

Transkript

1 Kristian Pedersen til Stormødet NR ÅRGANG April/Maj

2 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf Næstformand: Nicolaj Haarup Komosevej 8, 8620 Kjellerup, tlf Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Sekretær: Jean Laursen Søbjergvej 58, 7430 Ikast, tlf Medlem: Hans Kjeldsen Karupvej 1, 7442 Engesvang, tlf Medlem: Jens Stuer Lauridsen Lyngvej 26, 7470 Kølvrå, Karup, tlf Medlem: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf: Suppleant: Poul Græsbøll Vesterlundvej 89 E, Virklund, 8600 Silkeborg, tlf ****************************************************************************************************************** Suppleant: Martin Krabbe Sillasen Peter Svinths Vej 96, 7442 Engesvang, tlf Kometens redaktør: Bent Tvermose Tulstrupvej 5.1.1, 7430 Ikast, tlf HUSK OGSÅ FORENINGENS HJEMMESIDE: 2

3 The Big Reveal. Medlemsmødet d med sidste nyt fra Kepler-missionen. Omkring 25 medlemmer var mødt frem for at høre Hans Kjeldsen fortælle om analyserne af de første data fra Keplersatellitten. Og Hans startede med at konstatere, at Kepler VIRKER, selv om der er problemer med én af CCD-modulerne. Dette er dog ikke nok til at ødelægge hovedformålet med missionen nemlig at se på stjerners opbygning samt finde exoplaneter. Hans resumerede kort forløbet med Keplersatellitten samt metoderne, som bruges til at finde exoplaneter. Kepler skal undersøge ca stjerner i et område mellem Svanen og Lyren og er i stand til at afsløre exoplaneter på størrelse med Jorden. Danmark/Aarhus universitet har 2 personer (Jørgen Christensen-Dalsgaard og Hans Kjeldsen) med i det 30 mands store team bag Kepler-missionen. Ved brug af astroseismologi er det muligt at afsløre hvilke typer af stjerner, der er tale om, deres alder, masse mm.. Under gennemgangen af de udvalgte eksempler på aktuelle analyser var det imponerende at se, hvor mange informationer man er i stand til at udlede ud fra Keplers målinger såvel for stjernerne som for de planeter, der måtte befinde sig i baner om stjernerne. Jean Laursen 3

4 Stormøde om Mørkt stof i universet. Med nogle måneders forsinkelse blev foreningens stormøde for 2009 afholdt d. 24. marts og ca. 70 gæster og medlemmer havde fundet vej til kantinen på Silkeborg Seminarium. Kristian Pedersen fra Dark Cosmology Center ved Niels Bohr Instituttet fortalte om universets mørke stof. Stjerner og almindeligt stof, som vi kender det, synes kun at udgøre ca. 15 % af alt stof resten (85 %) menes at være det såkaldte mørke stof. Det mørke stofs eksistens er hovedsagelig påvist ved tre metoder: 1) Hastigheder af stjerner og galakser 2) Røntgenstråling fra varme atmosfærer 3) Gravitationel linseeffekt 1) Rotationshastigheder af stjerner i galakserne er højere end massen fra det almindelige stof tillader dette gælder specielt for stjernerne i en vis afstand fra galaksernes centrum. Desuden roterer galakserne f. eks i den lokale gruppe - som mælkevejen tilhører - om en slags centrum og galaksehobene holdes sammen af en form for kosmisk lim det mørke stof. Galakser kan efter alt at dømme kun dannes, hvis der er klumper af mørkt stof tilstede. 2) Røntgenstråling (bl. a. observeret med Chandra) fra den tynde varme gas i galaksehobene indikerer, at der er mere masse i hobene, end man umiddelbart kan observere. Gassens hastighed øges pga. tyngden fra massen i galakserne jo højere masse jo mere fart får partiklerne i gassen og jo mere stråling udsender de. 3) Tilstedeværelsen af mørkt stof kan bevirke at lyset fra bagvedliggende objekter afbøjes dette fænomen er observeret i flere tilfælde og betegnes - den gravitationelle linseeffekt. 4

5 Og hvad er det mørke stof så?? Både skjulte sorte huller og svage objekter som dværgstjerner og planeter har været foreslået, men observationer indikerer, at det ikke er nok til at forklare massen af det mørke stof neutrinoens masse er også for lille, til at den kan være forklaringen. Efter alt at dømme kan det mørke stof ikke forklares som værende almindeligt stof. De bedste kandidater på en forklaring er i flg. Kristian Pedersen: - Supersymmetrisk stof (SUSY) som måske eksisterer, hvis teorierne om supersymmetri er rigtige Dette undersøges nu ved forsøgene i LHC. - Axioner partikler som dukker op ved teorier med 11 dimensioner. - Såkaldte Sterile neutrinoer disse ser dog allerede nu ud til at kunne udelukkes. Jean Laursen 5

6 Hammer Fall - Meteorit suser gennem hus i New Orleans Tirsdag d. 23 september, 2003 ca. kl faldt en stor sten ned på Roy Fausset s hus, New Orleans, Louisiana. Da Roy Fausset kom hjem fra arbejde vidste han straks der var noget galt. Døren til badeværelset stod åbent og det så ud som om en granat havde ramt rummet, udtaler han. Der var et hul på størrelse med en basketball i taget, og stenen havde smadret datterens værelse på anden sal ved at suse ned gennem loftet, ødelægge et antikt bord og stol, lave et pænt hul i gulvtæppe og gulv. Derefter forsatte stenen videre ned gennem badeværelset i stue etagen, for til sidst at ende på jorden under huset, hvor stenen gik i stykker. Det var selvfølgelig en meteorit og vægten anslås at være ca. 20 kg og det er utroligt at ingen så eller hørte meteoritten da den ramte atmosfæren. s hus - Taget blev repareret dagen efter, men stedet ses tydeligt Fausset' Et stykke til Tvis: Jeg har været heldig at få fat i små stykker fra denne meteorit og de passer fint ind i min samling af meteoritter. Specielt fordi denne er hvad man kalder et observeret Hammer fall, betegnelsen for en meteorit som rammer en menneskeskabt genstand. Et større stykke ville være ønskelig, men jeg har endnu ikke set noget man kan erhverve og prisen vil helt sikkert være høj. 6

7 Stykker fra meteoritten som kan ses i Zielke meteorit samlingen. Her er den officielle information fra The Meteoritical Bulletin, Nr. 88, juli 2004: Om eftermiddagen den 23. september 2003, styrtede en meteorit gennem Ray og Judy Fausset toetagers hjem, som ikke var hjemme på det tidspunkt. Naboerne sagde, at de hørte en "forfærdelig larm." To observationer af en ildkugle blev registreret. Hovedmassen af meteoritten blev fundet i krybekælderen under huset. Pulverformig meteorit stykker og fragmenter blev fundet langs den indtrængende sti i hele huset. En samlet masse på 19,256 kg blev fundet i Fausset hus, de tre største brudstykker vejer 2966 g, 1292 g og 1001 g. Noget supplerende materiale (~ 100 g) blev også fundet i det omgivende kvarter. Beskrivelse (S. Nelson, Tulane University, R. Jones og A. Brearley, UNM, T. Bunch og J. Wittke, NAU): Meteoritten er lys grå med en sort fusion skorpe, og er meget sprød. En del metal og troilite er synlig på brudte flader, samt nogle tynde (mm tyk) nedslags smelte årer. Klassificering og mineralogi: Meteoritten er meget fragmenteret på en sub-mm skala. Hovedbestanddele er kompositioner af olivin, Fa17.6, orthopyroxen, Fs15.4Wo1.4; clinopyroxene, Fs10.4Wo24.8; plagioclase, An12.8Or5.6, metal, Ni = 6,7 vægt%, Co = 0,38%. Mindre mængder krom og fosfat er til stede. Meteoritten ramte et rør og mange fragmenter lå i vand i flere dage. På grund af dette og det fugtige klima i New Orleans, er en lys oxidation af det indvendige metal i små fragmenter (<100 g) blev tydelig i løbet af en uge. Shock niveau, S1. 7

8 Her faldt meteoritten ned. Her er lille beretning. Når jeg læser udsagnene er jeg er ikke i tvivl om at der skal tages hensyn til forsikringen og han skal vise at han er en del af den amerikanske kristne mellemklasse. Fausset fortæller: Naboerne fortalte at de hørte en lyd, som mindede om en bil ulykke, men de vidste ikke det var mit hjem der blev ramt. "En af mine naboer på Tonti Street havde hendes to børn ude i baghaven, hvor de spiste Popsicles, og de hørte en forfærdelig larm, sagde hun. En dame ved siden af hende hørte det også. Hun var inde og løb ud i baghaven, men så ikke noget." At finde disse skader inde i hans hjem kom som et chok, og Fausset fortæller: "Vi havde netop renoveret dametoilet, og nu var der gips overalt. Jeg kiggede op i loftet og så det store hul." Et hurtigt tjek i det tilstødende bryggers afslørede endnu et hul i loftet, og hvad der lignede en brækket loftbjælke. "Jeg gik udenfor og kiggede op. Omkring halvvejs ned foran på taget, var der et hul på størrelse med en basketball. 8 Manden der fik et vink med en vognstang af gud om han skal gå i kirke. Gad vide om der lander en sten i morgen i Tvis, fordi jeg gør lidt nar?

9 I hans datters værelse på anden sal, opdagede Fausset, at noget havde smadret loftet der, og der var også ødelagt et antikt skrivebord, skåret et pænt hul i væg-til-væg tæppet og gulvbelægningen under den. Tilbage i badeværelse på første sal, fandt Fausset et andet hul, der førte ned gennem gulvet til krybekælderen. "Efter at have fundet dette, ringede jeg til politiet". Da betjenten ankom, fandt de flere stykker klippe under hullet i den nederste etage, der matchede fragmenter fundet i Fausset's datters værelse. "Jeg er i chok," sagde Fausset efter at have erfaret at klippen var blevet identificeret som en meteorit. "Åh, det er skræmmende. Jeg vil helt sikkert gå i kirke på søndag, fordi Herren helt sikkert sendte mig en besked." Ja Ja, han burde nok forsøge at få erstatning for totalt mislykket skolegang, hvis han mener det er en besked fra gud, når der falder en sten ned gennem taget. Hvad består beskeden af Roy hvis du ikke kommer i kirke vil jeg lade sten ramme dit hjem hilsen gud Mon ikke de fleste udtalelser skyldes hensyn til forsikringen. Her er en anden udtalelse fra ham: I keep asking: Why me? Maybe God was telling me something? I certainly went to church on Sunday and I will never mock Him as I did in my foolish youth. Fotos af nogle af hovedstykkerne... 9

10 Vil du observere på Cassiopeia med foreningens 10-tommer teleskop? Som det var fremme på generalforsamlingen, sker der alt for lidt på Cassiopeia. Skal teleskopet afmonteres? Der arbejdes pt. på at gøre teleskopet funktionsdygtigt. Så vi vil gerne lodde interessen. Der skal være udsigt til en bred interesse, så vi alle kan forvente et rimeligt aktivitetsniveau. Du kan vise din interesse på to måder: 1. Komme og se med. Hvis du vil møde op med jævne mellemrum når observatoriet er bemandet, så send en mail med navn, tlf. og mail til: 2. Have nøgle og bemande 10-tommerren. Her følger nogle krav: Du skal deltage i et kursus vedr. Cassiopeia og 10-tommeren. Du skal, via kalender, forpligte dig til at bemande observatoriet for andre medlemmer mindst 4 aftener om året. Det skal være aftener før en almen fridag; fredag, lørdag eller før helligdag, og de skal være "jævnt" fordelt fra 1. august til 31. maj. Fra 1/10 frem til sommertid ca. 27/3 bemandes der fra 19:00 til 23:00. Fra sommertids start frem til 30/9 bemandes der fra solnedgang til 24:00. Jo, du må gerne holde længere åben hvis du har lyst. Og lukke 1 time før hvis der ikke er nogen besøgende. Hvis der er overskyet - jfr. DMI.DK på dagen - er der automatisk aflyst, så du vil højst sandsynlig kun skulle derud det halve antal gange. Hvis bliver forhindret i at holde åben, skal gøre hvad du kan for at en af de andre med nøgle kan overtage vagten. Du skal være med til at tage ansvar; holde orden, holde rent, meddele problemer og mangler. Du skal følge retningslinjer og de skrevne tjeklister. Vil du overholde alt dette har du til gengæld mulighed for at benytte teleskopet for dig selv når der ikke er andre derude. Hvis du vil alt dette til glæde for dig selv og andre i foreningen, så send en mail med navn, tlf og mail til: med venlig hilsen Niels Karsten Jessen 10

11 Against all odds! - Hvem kan huske Hayabusa? Af Ole S. Hansen (oplysninger og billeder hentet på Tycho Brahes Planetariets hjemmeside og på Det Japanske Rumagentur (JAXA) hjemmeside. Hayabusa den japanske asteroide sonde, som skulle besøge og forsøge at lande på asteroiden Itokawa. Sonden blev opsendt i maj 2003 og opholdt sig 3 måneder i kredsløb om Itokawa, hvor den foretog mange videnskabelige målinger og sendte billeder retur til Jorden. Der blev foretaget flere forsøg på at lande på asteroiden for at opsamle prøver, som skulle bringes tilbage til Jorden. Men det er ikke erkendt om den har klaret at lande. Dette vil man først få svar på, hvis sonden har materiale med tilbage. Det er dog spændende, om Hayabusa vil komme til at lande på Jorden. Den har været forfulgt af en del tekniske problemer, hvilket har været medvirkende til, at den planlagte ankomst skulle have været i Den bane sonden har for tiden vil få den til at passere ca km. forbi Jorden. Nu forsøger det japanske rumagentur at korrigere banen, og få sonden plus beholderen med eventuelle prøver i - til at lande i Australien i juni Lykkedes det, vil det være den første mission, som bringer asteroidemateriale til Jorden. 11

12 Vand på Månen! Af Ole. S. Hansen Selvom der ikke længere er kontakt med den indiske rumsonde Chandrayaan-1, der blev opsendt den 22. oktober 2008 og fungerede upåklageligt indtil august 2009, så har NASA's instrument Mini-Sar (Syntetic Apertur Radar) der var med på rumsonden, nået at kortlægge store områder af Månens poler. Med sin radar har Mini-Sar, ved hjælp af polarisering af tilbagekastede radiobølger, kunnet analysere overfladens egenskaber. Den har fundet mere end 40 kratere med diametre mellem 2 og 15 kilometer med is i skyggefyldte områder. Her anslår NASA at der findes mere end 600 millioner tons vand alene på Månes nordpol. Forsker Paul Spudis fra NASA's Jet Propulsion Laboratory udtrykker stor begejstring ved resultaterne. Disse opdagelser gør Månen til et meget større mål for videnskabelig forskning og bemandede missioner. (nu er bemandede månerejser for NASA's vedkommende udskudt indtil?/ole). Billedet til højre viser et lyst område i skyggen som tolkes som is. 12

13 Vandet på Månen må være kommet ude fra. Det er den opfattelse, som NASA og lektor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum. Haack er ekspert i solsystemets oprindelse og meteoritter. Haack forklarer i en artikel fra Ingeniøren den 16. november 2009, at "Månen blev dannet knastør. At alt eventuelt vand forsvandt under dannelsen." Så vand må være bragt dertil med kometer eller måske i asteroider bestående af is. I begyndelsen af oktober 2009 lod NASA rumsonden Centaur styrte ned på Månen, i Cabeus krateret tæt ved sydpolen, i den forventning at nedslaget ville rejse en flere kilometer høj støvsøjle. Der kom en støvsky men samtidigt også en sky af tungere materiale. Efterfølgende analyser af det opslynget materiale viste, at når spektrogrammet for vand blev indsat var der match. Hvilket har overbevist forskerne om at der er vand(is) tilstede i Cabeus krateret. Spor af vand allerede for 40 år siden! Forskere er nu i gang med at analysere de 380 kg prøver som Apollo-missionerne hjembragte. Blandt andet fordi de bokse som prøverne hjembragtes i, ikke kunne holde et 100 % vakuum. Og da de skulle åbnes, skete det i en kvælstofholdig atmosfære som indeholdte 20 ppm vand. Nu har en forskergruppe fra Wesleyan University fundet, at der er isotoper i "månevandet" som er forskellig fra jordvand. Årsagen hertil kan være, at vandet stammer fra enten kometer eller fra "Thea". En planet i Mars-størrelse som man mener stødte ind i Jorden og årsag til Månens dannelse for 4,5 milliarder år siden. Og prøverne viser faktisk spor af vand. Den teknik man benytter i dag, havde man ikke for år siden. Derfor afviste man den gang, at der kunne findes vand på Månen. Så det "vandindhold" man den gang sporede blev tillagt jordisk forurening. 13

14 Phobos i nærbillede. Af Ole S. Hansen Phobos med dens nordpol markeret. Phobos er den største af Mars' to måner. Den mindre hedder Deimos. De 2 måner er ikke runde som vores egen måne, men ligner mest af alt "kartofler". Man antager at de 2 måner er indfangede asteroider. Phobos har bunden rotation og kredser i gennemsnit 6000 km over marsoverfladen. Mars Express' portræt af Phobos med Nadir (Nordpol) markeret - billede: ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum) Phobos' bane er ikke stabil, og det forventes, at den enten styrter ned på Mars eller bliver ødelagt af Mars' tyngdekraft om ca millioner år. Hvis Phobos bliver flået i stykker, kan det forventes, at Mars i en tid vil få en ring. Mars Express den europæiske marssonde har taget nærbilleder af Phobos. Blandt andet af det landingsområde, hvor den kommende russiske rumsonde Phobos-Grunt efter planen skal lande. Mars Express er i gang med at gennemføre en række forbiflyvninger 12 i alt. Indtil den 13. marts i år har den foretaget 8 ud af de 12. Mars Express' portræt af Phobos med landingsområdet for Phobos-Grunt-sonden markeret - billede: ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum) 14

15 Den tætteste passage, som Mars Express har gennemført, skete 3. marts og førte sonden forbi Phobos i en højde af kun 67 km. Ved denne passage havde man slukket for sondens videnskabelige instrumenter for at få mulighed for at studere månens indre opbygning. Mars Express kom så tæt på Phobos, at dens tyngdekraft skabte små ændringer i sondens bane. Disse ændringer kunne aflæses i frekvensen af det radiosignal, som rumsonden udsender. Og ved at følge signalet under passagen med de omtalte forskydning i banen, kan vi lære noget om Phobos tyngdekraft og indre opbygning. Læs mere fra ESA (på engelsk) fra dette link: VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Erik Nielsen Jeppe Åkjærs Vej Silkeborg Jens Christian Boel Smedebakken Silkeborg Mikkel Lund Torstedvej Suldrup Gerda og Torben Klit Kirkevej Nørre-Snede 15

16 1 år til at Messenger går i kredsløb om Merkur! Af Ole S. Hansen Om et år fra den 18. marts 2010 vil Messenger, som det første rumfartøj, gå fra kredsløb om Solen til kredsløb om Merkur. "Det er den mest intense fase af missionen Messenger går ind i nu", siger lederen af missionen Sean Solomon fra Carnegie Institution of Washington. De 6½ års rejse har været en lang opvarmning til det store øjeblik, hvor Messenger er i kredsløb om Merkur. Det sidste år bliver travlt for teamet med at gennemgå planer for kredsløbet og sondens systemer. Når sonden skal gå i kredsløb om Merkur vil det kræve de største/kraftigste manøvrer på hele missionen. Messenger skal bremses med 862 meter pr. sekund. Dette sker ved at affyre sondens motor i 14 minutter. Denne opbremsning vil bruge en stor del af det medbragte brændstof. Efter at Messenger er kommet i kredsløb vil den have 9½ % af det brændstof tilbage, som den medbragte fra starten. Disse knap 10 % skal benyttes til fremtidige bane korrektioner. Missions ledelsen har også valgt at ændre Messengers bane fra 80.0 til 82.5, hvilket efter omhyggelige studier vil øge mængden af videnskabelige data. Messenger vil til at begynde med være i en bane med en minimums højde på 201 km. og en kredsløbstid på 12 timer. På det tidspunkt sonden går i kredsløb, vil den have en afstand til Solen på kun 46,14 million km. og 155,06 million km. til Jorden. 16

17 Missions data: August 3, 2004 MESSENGER opsendes August 2005 Forbiflyvning af Jorden Oktober forbiflyvning af Venus June forbiflyvning af Venus Januar forbiflyvning af Merkur Oktober forbiflyvning af Merkur September forbiflyvning af Merkur Marts 2011 MESSENGER i kredsløb om Merkur. På følgende link kan man se flere oplysninger samt 2 animationer: 17

18 Cassini afslører Titan's indre! Af Ole S. Hansen Næsten som med Mars Express har forskere benyttet en måne til registre små ændringer i en rumsondes bane ved hjælp af tyngdekraftens virkning. Men også kun næsten - for der blev ikke slukket for Cassinis instrumenter, så man kun benyttede dens radio transmission til at registrere variationerne. Ved de mange tætte passager af Titan, har de omtalte små ændringer i Cassisnis bane, givet forskerne mulighed for at beskrive Titans indre som et rodet miks af klippe og is. At Titans indre ikke er ordnet pænt i lag som for eksempel Jupiters måne Ganymedes, skyldes at Titan ved sin dannelse ikke har været varmet op. En teori fortæller at Titan er blevet dannet langsomt. Omkring en million år, hvilket for en måne er langsomt og altså kan skyldes den svage opvarming. Flere informationer om Cassini på engelsk kan findes på disse links: 18

19 New Horizon er nu tættere på Pluto end Solen! Af Ole. S. Hansen Mellem 22. og 23. februar nåede New Horizon punktet hvor den var længere fra Solen end på Pluto (det punkt på Pluto's bane hvor de skal mødes). Pluto's bane bringer Pluto længere og længere væk fra Solen de næste mange mange år. Næste bliver passagen af Uranus bane, hvilket efter NASA skulle ske 18. marts Herefter venter Neptun's bane 24. august 2014 og så mødet/ passagen af Pluto og Charon den 14. july New Horizon skal ikke i kredsløb om Pluto, men fortsætter ud i Kuiper bæltet. 19

20 PROGRAM FOR FORÅR 2010 Torsdag d. 15. april. kl Grundkursus ved Hans Kjeldsen Torsdag den 22. april kl : Allan Rasmussen: Spektroskopi En grundliggende gennemgang af spektroskopi lavet med amatør udstyr Onsdag den 19. maj kl : Ole Skov Hansen m.fl.: Lysende natskyer I løbet af sommeren kan observere det spændende fænomen Lysende Natskyer, også kaldet NLC (noctilucent clouds). Ole har i mange år været involveret i observation af disse skyer og vil denne aften fortælle om dette spændende emne. Lørdag den 12. juni: Sommerafslutning på Cassiopeia. En hyggedag med foreningens udstyr på Cassiopeia. Mere følger senere. 20

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...

Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715

Læs mere

December / Januar 2008 / 09

December / Januar 2008 / 09 6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:

Læs mere

5. Kometer, asteroider og meteorer

5. Kometer, asteroider og meteorer 5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:

Læs mere

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm

Oven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal

Læs mere

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.

Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.

Læs mere

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren

Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den

Læs mere

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.

Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består

Læs mere

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne

Læs mere

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne

Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren

Solsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget

Læs mere

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup

Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers

Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers NR. 1 15. ÅRGANG Marts/April 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk

Læs mere

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA

Særtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes

Læs mere

Velkommen til Solsystemet!

Velkommen til Solsystemet! Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.

Læs mere

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010

Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?

Læs mere

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening Perigee Moon Foto: Jesper Grønne NR. 1. 12. ÅRGANG Februar / Marts 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer

Solens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang

Læs mere

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet

Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar

Læs mere

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99

Læs mere

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver

Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet

Læs mere

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.

Exoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au. Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!

Læs mere

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer

NORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik

Læs mere

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse

Universet. Opgavehæfte. Navn: Klasse Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen

Læs mere

Curiosity på vej mod Mars

Curiosity på vej mod Mars Curiosity på vej mod Mars NR. 3 14. ÅRGANG August - December 2011 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk Næstformand:

Læs mere

Nytårsformørkelsen set fra Niverød i Nordsjælland - billede: P.F. Henriksen

Nytårsformørkelsen set fra Niverød i Nordsjælland - billede: P.F. Henriksen Nytårsformørkelsen set fra Niverød i Nordsjælland - billede: P.F. Henriksen NR. 1. 13. ÅRGANG Januar / Februar 2010 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro,

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Undervisning i brugen af VØL

Undervisning i brugen af VØL Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,

Læs mere

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn

Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Stjernestøv og Meteoritter

Stjernestøv og Meteoritter Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:

Læs mere

Lærervejledning til Kampen om solsystemet

Lærervejledning til Kampen om solsystemet Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Orion kigger på lysforurening over Silkeborg.

Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Foto: Jesper Grønne NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686

Læs mere

Introduktion til Astronomi

Introduktion til Astronomi Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus

Læs mere

Tonni takker Torben Arentoft for foredraget

Tonni takker Torben Arentoft for foredraget Tonni takker Torben Arentoft for foredraget NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL/MAJ 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk

Læs mere

Horsens Astronomiske Forening

Horsens Astronomiske Forening Mødeplan 2004-2005 : Vi vil tilstræbe, at der afholdes en observationsaften i hver af månederne fra september til marts. De månedlige medlemsmøder: Alle møder afholdes på søndage. Hver mødeaften vil være

Læs mere

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009

Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009 agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:

Vi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet: Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går. Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner

Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad

Læs mere

KOSMOS B STJERNEBILLEDER

KOSMOS B STJERNEBILLEDER SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2

H 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2 Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte

Læs mere

NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI

NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI COROT-satellitten NR. 3. 9. ÅRGANG JUNI / JULI 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin

Læs mere

Solen - Vores Stjerne

Solen - Vores Stjerne Solen - Vores Stjerne af Christoffer Karoff, Aarhus Universitet På et sekund udstråler Solen mere energi end vi har brugt i hele menneskehedens historie. Uden Solen ville der ikke findes liv på Jorden.

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ

CHRISTIAN SCHULTZ 28. MARTS 2014 DET MØRKE UNIVERS CHRISTIAN SCHULTZ DET MØRKE UNIVERS 28. MARTS 2014 CHRISTIAN SCHULTZ OUTLINE Hvad er kosmologi Observationer i astrofysik Hvorfor må vi have mørk energi og mørkt stof for at forstå observationerne? 2 KOSMOLOGI Kosmos: Det ordnede hele Logi: Læren om Kosmo+logi: Læren om

Læs mere

Vulkaner. i solsystemet. andre steder

Vulkaner. i solsystemet. andre steder Vulkaner andre steder i solsystemet Af Henning Haack, lektor, Geologisk Museum Der er vulkaner mange andre steder end på Jorden. Alene i vores eget solsystem har de indre fire jordlignende planeter vulkaner,

Læs mere

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Månen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT

Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Exoplaneter fundet med Kepler og CoRoT Analyse af data fra to forskningssatellitter Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet I denne artikel demonstreres det hvordan man kan

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Midtjysk Astronomiforening

Midtjysk Astronomiforening NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL / MAJ 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand: Martin Krabbe Sillasen Peter

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011?

Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i november 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil den 01.11. stå op nær øst ved solnedgang, og lidt senere vil man have god udsigt til den. I løbet af aftenen og natten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 10/11 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at

Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at Han er gift og har en datter Ud af 8.413 ansøgere blev han udvalgt sammen med 5 andre. Han har bl.a. boet en uge under vandet for at træne til at komme op på ISS Et samarbejde mellem 21 lande Pris: 700

Læs mere

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel?

Planetatmosfærer. Hvorfor denne forskel? Planetatmosfærer De indre planeter Venus og Jorden har tykke atmosfærer. Mars' atmosfære er kun 0,5% af Jordens. Månen har nærmest ingen atmosfære. De ydre planeter De har alle atmosfærer. Hvorfor denne

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.

Kometer. Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium. http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2. Kometer Af Mie Ibsen & Marcus Guldager Nordsjællands Grundskole & Gymnasium http://esamultimedia.esa.int/images/science/rosetta2.jpg Indholdsfortegnelse side Introduktion... 2 Problemformulering... 2 Baggrund...

Læs mere

Mellem stjerner og planeter

Mellem stjerner og planeter Mellem stjerner og planeter Et undervisningsmateriale for folkeskolens 8. til 10. klassetrin om Tycho Brahes målinger af stjernepositioner samt ændringen af verdensbilledet som følge af målingerne. Titelbladet

Læs mere

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen

Mennesket og Universet. En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Mennesket og Universet En historisk rejse i Kosmos med Louis Nielsen Big Bang Det voksende Univers Kunst-illustrationer af Universets begyndelse og udvikling Forskellige Verdensbilleder Fra Den flade Jord

Læs mere

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord

Solen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen September / 2012 Solen vores stjerne Masse: 1,99 x 10**30 kg Diameter: 1,4

Læs mere

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER y satellit skal aflure universets begyndelse Maj 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk

Læs mere

Er Solens magnetfelt svækket?

Er Solens magnetfelt svækket? Er Solens magnetfelt svækket? NR. 4. 11. ÅRGANG Oktober / November 2008 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen.

Den måske største tekniske bedrift og også af videnskabelig betydning, var nok landsætningerne af mennesker på Månen. En hel del ubemandede sonder og satellitter er blevet sendt ud i Rummet. Voyager 1 og 2, som blev sendt ud i 1970 erne er stadig på togt, og er i udkanten af vores Solsystem nu, men sender stadig signaler

Læs mere

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.

Mælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R

Læs mere

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette

Læs mere

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte

Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Sep. 2008 : 7: Faste billeder fra foredraget, men selve PowerPoint versionen benytter mange animationer, fx af universets udvidelse Om tidernes morgen og hvad derpå fulgte Universet siden Big Bang og videnskaben

Læs mere

Begge bølgetyper er transport af energi.

Begge bølgetyper er transport af energi. I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling(em-stråling). Herunder synligt lys, IR-stråling, Uv-stråling, radiobølger samt gamma og røntgen stråling. I skal stifte bekendtskab med EM-strålings

Læs mere

Nattehimlen april 2015

Nattehimlen april 2015 Nattehimlen april 2015 4. april. Fuldmåne 13.05 UT. I nogle lande kaldes den lyserød måne, æggemåned eller græsmåne. 4. april. En kort måneformørkelse indtræffer tæt på dagens fuldmåne blot to måneder

Læs mere

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer

Månedens astronom februar 2006 side 1. 1: kosmologiens fødsel og problemer Månedens astronom februar 2006 side 1 Verdensbilleder * Det geocentriske * Det geo-heliocentriske * Det heliocentriske 1: kosmologiens fødsel og problemer Astronomien er den ældste af alle videnskaber

Læs mere

Marianne Hesselbjerg

Marianne Hesselbjerg Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,

Læs mere

Fornemt besøg hos NASA

Fornemt besøg hos NASA Fornemt besøg hos NASA NR. 3 / 4 13. ÅRGANG November / December 2010 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Nicolaj Haarup Komosevej 8, 8620 Kjellerup, tlf. 8686 7309 Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36,

Læs mere

Tro og viden om universet gennem 5000 år

Tro og viden om universet gennem 5000 år Tro og viden om universet gennem 5000 år Niels Bohr Institutet, København Indhold: Universet, vi ved nu: 14 milliarder år gammelt Dante s univers, for 700 år siden: Den Guddommelige Komedie Videnskab,

Læs mere

Foto: Jesper Grønne. Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen. December/Januar 2007/08

Foto: Jesper Grønne. Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen. December/Januar 2007/08 Foto: Jesper Grønne Komet Holmes 17P her sammenlignet med Solen NR. 6. 10. ÅRGANG December/Januar 2007/08 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

Ålborg tur-retur 1990

Ålborg tur-retur 1990 Ålborg tur-retur 1990 Af: Jens Lausten Hansen (SCK-Nyt 4/1990). Lille forhistorie: Fem ryttere som ikke kendte hinanden inden de 1000 km. Pause i Vildbjerg. Fra venstre Jens Lausten Hansen, Kurt, Helge

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond

MISSIONEN TIL MARS BAGGRUNDSMATERIALE. Støttet af: Thomas B. Thriges Fond BAGGRUNDSMATERIALE Støttet af: Thomas B. Thriges Fond SOLSYSTEMET I centrum af vores solsystem ligger vores stjerne Solen. Omkring Solen kredser 8 planeter. De fire inderste planeter er stenplaneter og

Læs mere