Kristian Pedersen til Stormødet
|
|
- Alma Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kristian Pedersen til Stormødet NR ÅRGANG April/Maj
2 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf Næstformand: Nicolaj Haarup Komosevej 8, 8620 Kjellerup, tlf Kasserer: Ole Skov Hansen Lyngvej 36, Kølvrå, 7470 Karup, tlf Sekretær: Jean Laursen Søbjergvej 58, 7430 Ikast, tlf Medlem: Hans Kjeldsen Karupvej 1, 7442 Engesvang, tlf Medlem: Jens Stuer Lauridsen Lyngvej 26, 7470 Kølvrå, Karup, tlf Medlem: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf: Suppleant: Poul Græsbøll Vesterlundvej 89 E, Virklund, 8600 Silkeborg, tlf ****************************************************************************************************************** Suppleant: Martin Krabbe Sillasen Peter Svinths Vej 96, 7442 Engesvang, tlf Kometens redaktør: Bent Tvermose Tulstrupvej 5.1.1, 7430 Ikast, tlf HUSK OGSÅ FORENINGENS HJEMMESIDE: 2
3 The Big Reveal. Medlemsmødet d med sidste nyt fra Kepler-missionen. Omkring 25 medlemmer var mødt frem for at høre Hans Kjeldsen fortælle om analyserne af de første data fra Keplersatellitten. Og Hans startede med at konstatere, at Kepler VIRKER, selv om der er problemer med én af CCD-modulerne. Dette er dog ikke nok til at ødelægge hovedformålet med missionen nemlig at se på stjerners opbygning samt finde exoplaneter. Hans resumerede kort forløbet med Keplersatellitten samt metoderne, som bruges til at finde exoplaneter. Kepler skal undersøge ca stjerner i et område mellem Svanen og Lyren og er i stand til at afsløre exoplaneter på størrelse med Jorden. Danmark/Aarhus universitet har 2 personer (Jørgen Christensen-Dalsgaard og Hans Kjeldsen) med i det 30 mands store team bag Kepler-missionen. Ved brug af astroseismologi er det muligt at afsløre hvilke typer af stjerner, der er tale om, deres alder, masse mm.. Under gennemgangen af de udvalgte eksempler på aktuelle analyser var det imponerende at se, hvor mange informationer man er i stand til at udlede ud fra Keplers målinger såvel for stjernerne som for de planeter, der måtte befinde sig i baner om stjernerne. Jean Laursen 3
4 Stormøde om Mørkt stof i universet. Med nogle måneders forsinkelse blev foreningens stormøde for 2009 afholdt d. 24. marts og ca. 70 gæster og medlemmer havde fundet vej til kantinen på Silkeborg Seminarium. Kristian Pedersen fra Dark Cosmology Center ved Niels Bohr Instituttet fortalte om universets mørke stof. Stjerner og almindeligt stof, som vi kender det, synes kun at udgøre ca. 15 % af alt stof resten (85 %) menes at være det såkaldte mørke stof. Det mørke stofs eksistens er hovedsagelig påvist ved tre metoder: 1) Hastigheder af stjerner og galakser 2) Røntgenstråling fra varme atmosfærer 3) Gravitationel linseeffekt 1) Rotationshastigheder af stjerner i galakserne er højere end massen fra det almindelige stof tillader dette gælder specielt for stjernerne i en vis afstand fra galaksernes centrum. Desuden roterer galakserne f. eks i den lokale gruppe - som mælkevejen tilhører - om en slags centrum og galaksehobene holdes sammen af en form for kosmisk lim det mørke stof. Galakser kan efter alt at dømme kun dannes, hvis der er klumper af mørkt stof tilstede. 2) Røntgenstråling (bl. a. observeret med Chandra) fra den tynde varme gas i galaksehobene indikerer, at der er mere masse i hobene, end man umiddelbart kan observere. Gassens hastighed øges pga. tyngden fra massen i galakserne jo højere masse jo mere fart får partiklerne i gassen og jo mere stråling udsender de. 3) Tilstedeværelsen af mørkt stof kan bevirke at lyset fra bagvedliggende objekter afbøjes dette fænomen er observeret i flere tilfælde og betegnes - den gravitationelle linseeffekt. 4
5 Og hvad er det mørke stof så?? Både skjulte sorte huller og svage objekter som dværgstjerner og planeter har været foreslået, men observationer indikerer, at det ikke er nok til at forklare massen af det mørke stof neutrinoens masse er også for lille, til at den kan være forklaringen. Efter alt at dømme kan det mørke stof ikke forklares som værende almindeligt stof. De bedste kandidater på en forklaring er i flg. Kristian Pedersen: - Supersymmetrisk stof (SUSY) som måske eksisterer, hvis teorierne om supersymmetri er rigtige Dette undersøges nu ved forsøgene i LHC. - Axioner partikler som dukker op ved teorier med 11 dimensioner. - Såkaldte Sterile neutrinoer disse ser dog allerede nu ud til at kunne udelukkes. Jean Laursen 5
6 Hammer Fall - Meteorit suser gennem hus i New Orleans Tirsdag d. 23 september, 2003 ca. kl faldt en stor sten ned på Roy Fausset s hus, New Orleans, Louisiana. Da Roy Fausset kom hjem fra arbejde vidste han straks der var noget galt. Døren til badeværelset stod åbent og det så ud som om en granat havde ramt rummet, udtaler han. Der var et hul på størrelse med en basketball i taget, og stenen havde smadret datterens værelse på anden sal ved at suse ned gennem loftet, ødelægge et antikt bord og stol, lave et pænt hul i gulvtæppe og gulv. Derefter forsatte stenen videre ned gennem badeværelset i stue etagen, for til sidst at ende på jorden under huset, hvor stenen gik i stykker. Det var selvfølgelig en meteorit og vægten anslås at være ca. 20 kg og det er utroligt at ingen så eller hørte meteoritten da den ramte atmosfæren. s hus - Taget blev repareret dagen efter, men stedet ses tydeligt Fausset' Et stykke til Tvis: Jeg har været heldig at få fat i små stykker fra denne meteorit og de passer fint ind i min samling af meteoritter. Specielt fordi denne er hvad man kalder et observeret Hammer fall, betegnelsen for en meteorit som rammer en menneskeskabt genstand. Et større stykke ville være ønskelig, men jeg har endnu ikke set noget man kan erhverve og prisen vil helt sikkert være høj. 6
7 Stykker fra meteoritten som kan ses i Zielke meteorit samlingen. Her er den officielle information fra The Meteoritical Bulletin, Nr. 88, juli 2004: Om eftermiddagen den 23. september 2003, styrtede en meteorit gennem Ray og Judy Fausset toetagers hjem, som ikke var hjemme på det tidspunkt. Naboerne sagde, at de hørte en "forfærdelig larm." To observationer af en ildkugle blev registreret. Hovedmassen af meteoritten blev fundet i krybekælderen under huset. Pulverformig meteorit stykker og fragmenter blev fundet langs den indtrængende sti i hele huset. En samlet masse på 19,256 kg blev fundet i Fausset hus, de tre største brudstykker vejer 2966 g, 1292 g og 1001 g. Noget supplerende materiale (~ 100 g) blev også fundet i det omgivende kvarter. Beskrivelse (S. Nelson, Tulane University, R. Jones og A. Brearley, UNM, T. Bunch og J. Wittke, NAU): Meteoritten er lys grå med en sort fusion skorpe, og er meget sprød. En del metal og troilite er synlig på brudte flader, samt nogle tynde (mm tyk) nedslags smelte årer. Klassificering og mineralogi: Meteoritten er meget fragmenteret på en sub-mm skala. Hovedbestanddele er kompositioner af olivin, Fa17.6, orthopyroxen, Fs15.4Wo1.4; clinopyroxene, Fs10.4Wo24.8; plagioclase, An12.8Or5.6, metal, Ni = 6,7 vægt%, Co = 0,38%. Mindre mængder krom og fosfat er til stede. Meteoritten ramte et rør og mange fragmenter lå i vand i flere dage. På grund af dette og det fugtige klima i New Orleans, er en lys oxidation af det indvendige metal i små fragmenter (<100 g) blev tydelig i løbet af en uge. Shock niveau, S1. 7
8 Her faldt meteoritten ned. Her er lille beretning. Når jeg læser udsagnene er jeg er ikke i tvivl om at der skal tages hensyn til forsikringen og han skal vise at han er en del af den amerikanske kristne mellemklasse. Fausset fortæller: Naboerne fortalte at de hørte en lyd, som mindede om en bil ulykke, men de vidste ikke det var mit hjem der blev ramt. "En af mine naboer på Tonti Street havde hendes to børn ude i baghaven, hvor de spiste Popsicles, og de hørte en forfærdelig larm, sagde hun. En dame ved siden af hende hørte det også. Hun var inde og løb ud i baghaven, men så ikke noget." At finde disse skader inde i hans hjem kom som et chok, og Fausset fortæller: "Vi havde netop renoveret dametoilet, og nu var der gips overalt. Jeg kiggede op i loftet og så det store hul." Et hurtigt tjek i det tilstødende bryggers afslørede endnu et hul i loftet, og hvad der lignede en brækket loftbjælke. "Jeg gik udenfor og kiggede op. Omkring halvvejs ned foran på taget, var der et hul på størrelse med en basketball. 8 Manden der fik et vink med en vognstang af gud om han skal gå i kirke. Gad vide om der lander en sten i morgen i Tvis, fordi jeg gør lidt nar?
9 I hans datters værelse på anden sal, opdagede Fausset, at noget havde smadret loftet der, og der var også ødelagt et antikt skrivebord, skåret et pænt hul i væg-til-væg tæppet og gulvbelægningen under den. Tilbage i badeværelse på første sal, fandt Fausset et andet hul, der førte ned gennem gulvet til krybekælderen. "Efter at have fundet dette, ringede jeg til politiet". Da betjenten ankom, fandt de flere stykker klippe under hullet i den nederste etage, der matchede fragmenter fundet i Fausset's datters værelse. "Jeg er i chok," sagde Fausset efter at have erfaret at klippen var blevet identificeret som en meteorit. "Åh, det er skræmmende. Jeg vil helt sikkert gå i kirke på søndag, fordi Herren helt sikkert sendte mig en besked." Ja Ja, han burde nok forsøge at få erstatning for totalt mislykket skolegang, hvis han mener det er en besked fra gud, når der falder en sten ned gennem taget. Hvad består beskeden af Roy hvis du ikke kommer i kirke vil jeg lade sten ramme dit hjem hilsen gud Mon ikke de fleste udtalelser skyldes hensyn til forsikringen. Her er en anden udtalelse fra ham: I keep asking: Why me? Maybe God was telling me something? I certainly went to church on Sunday and I will never mock Him as I did in my foolish youth. Fotos af nogle af hovedstykkerne... 9
10 Vil du observere på Cassiopeia med foreningens 10-tommer teleskop? Som det var fremme på generalforsamlingen, sker der alt for lidt på Cassiopeia. Skal teleskopet afmonteres? Der arbejdes pt. på at gøre teleskopet funktionsdygtigt. Så vi vil gerne lodde interessen. Der skal være udsigt til en bred interesse, så vi alle kan forvente et rimeligt aktivitetsniveau. Du kan vise din interesse på to måder: 1. Komme og se med. Hvis du vil møde op med jævne mellemrum når observatoriet er bemandet, så send en mail med navn, tlf. og mail til: 2. Have nøgle og bemande 10-tommerren. Her følger nogle krav: Du skal deltage i et kursus vedr. Cassiopeia og 10-tommeren. Du skal, via kalender, forpligte dig til at bemande observatoriet for andre medlemmer mindst 4 aftener om året. Det skal være aftener før en almen fridag; fredag, lørdag eller før helligdag, og de skal være "jævnt" fordelt fra 1. august til 31. maj. Fra 1/10 frem til sommertid ca. 27/3 bemandes der fra 19:00 til 23:00. Fra sommertids start frem til 30/9 bemandes der fra solnedgang til 24:00. Jo, du må gerne holde længere åben hvis du har lyst. Og lukke 1 time før hvis der ikke er nogen besøgende. Hvis der er overskyet - jfr. DMI.DK på dagen - er der automatisk aflyst, så du vil højst sandsynlig kun skulle derud det halve antal gange. Hvis bliver forhindret i at holde åben, skal gøre hvad du kan for at en af de andre med nøgle kan overtage vagten. Du skal være med til at tage ansvar; holde orden, holde rent, meddele problemer og mangler. Du skal følge retningslinjer og de skrevne tjeklister. Vil du overholde alt dette har du til gengæld mulighed for at benytte teleskopet for dig selv når der ikke er andre derude. Hvis du vil alt dette til glæde for dig selv og andre i foreningen, så send en mail med navn, tlf og mail til: cassio10ngl@gmail.com med venlig hilsen Niels Karsten Jessen 10
11 Against all odds! - Hvem kan huske Hayabusa? Af Ole S. Hansen (oplysninger og billeder hentet på Tycho Brahes Planetariets hjemmeside og på Det Japanske Rumagentur (JAXA) hjemmeside. Hayabusa den japanske asteroide sonde, som skulle besøge og forsøge at lande på asteroiden Itokawa. Sonden blev opsendt i maj 2003 og opholdt sig 3 måneder i kredsløb om Itokawa, hvor den foretog mange videnskabelige målinger og sendte billeder retur til Jorden. Der blev foretaget flere forsøg på at lande på asteroiden for at opsamle prøver, som skulle bringes tilbage til Jorden. Men det er ikke erkendt om den har klaret at lande. Dette vil man først få svar på, hvis sonden har materiale med tilbage. Det er dog spændende, om Hayabusa vil komme til at lande på Jorden. Den har været forfulgt af en del tekniske problemer, hvilket har været medvirkende til, at den planlagte ankomst skulle have været i Den bane sonden har for tiden vil få den til at passere ca km. forbi Jorden. Nu forsøger det japanske rumagentur at korrigere banen, og få sonden plus beholderen med eventuelle prøver i - til at lande i Australien i juni Lykkedes det, vil det være den første mission, som bringer asteroidemateriale til Jorden. 11
12 Vand på Månen! Af Ole. S. Hansen Selvom der ikke længere er kontakt med den indiske rumsonde Chandrayaan-1, der blev opsendt den 22. oktober 2008 og fungerede upåklageligt indtil august 2009, så har NASA's instrument Mini-Sar (Syntetic Apertur Radar) der var med på rumsonden, nået at kortlægge store områder af Månens poler. Med sin radar har Mini-Sar, ved hjælp af polarisering af tilbagekastede radiobølger, kunnet analysere overfladens egenskaber. Den har fundet mere end 40 kratere med diametre mellem 2 og 15 kilometer med is i skyggefyldte områder. Her anslår NASA at der findes mere end 600 millioner tons vand alene på Månes nordpol. Forsker Paul Spudis fra NASA's Jet Propulsion Laboratory udtrykker stor begejstring ved resultaterne. Disse opdagelser gør Månen til et meget større mål for videnskabelig forskning og bemandede missioner. (nu er bemandede månerejser for NASA's vedkommende udskudt indtil?/ole). Billedet til højre viser et lyst område i skyggen som tolkes som is. 12
13 Vandet på Månen må være kommet ude fra. Det er den opfattelse, som NASA og lektor Henning Haack fra Statens Naturhistoriske Museum. Haack er ekspert i solsystemets oprindelse og meteoritter. Haack forklarer i en artikel fra Ingeniøren den 16. november 2009, at "Månen blev dannet knastør. At alt eventuelt vand forsvandt under dannelsen." Så vand må være bragt dertil med kometer eller måske i asteroider bestående af is. I begyndelsen af oktober 2009 lod NASA rumsonden Centaur styrte ned på Månen, i Cabeus krateret tæt ved sydpolen, i den forventning at nedslaget ville rejse en flere kilometer høj støvsøjle. Der kom en støvsky men samtidigt også en sky af tungere materiale. Efterfølgende analyser af det opslynget materiale viste, at når spektrogrammet for vand blev indsat var der match. Hvilket har overbevist forskerne om at der er vand(is) tilstede i Cabeus krateret. Spor af vand allerede for 40 år siden! Forskere er nu i gang med at analysere de 380 kg prøver som Apollo-missionerne hjembragte. Blandt andet fordi de bokse som prøverne hjembragtes i, ikke kunne holde et 100 % vakuum. Og da de skulle åbnes, skete det i en kvælstofholdig atmosfære som indeholdte 20 ppm vand. Nu har en forskergruppe fra Wesleyan University fundet, at der er isotoper i "månevandet" som er forskellig fra jordvand. Årsagen hertil kan være, at vandet stammer fra enten kometer eller fra "Thea". En planet i Mars-størrelse som man mener stødte ind i Jorden og årsag til Månens dannelse for 4,5 milliarder år siden. Og prøverne viser faktisk spor af vand. Den teknik man benytter i dag, havde man ikke for år siden. Derfor afviste man den gang, at der kunne findes vand på Månen. Så det "vandindhold" man den gang sporede blev tillagt jordisk forurening. 13
14 Phobos i nærbillede. Af Ole S. Hansen Phobos med dens nordpol markeret. Phobos er den største af Mars' to måner. Den mindre hedder Deimos. De 2 måner er ikke runde som vores egen måne, men ligner mest af alt "kartofler". Man antager at de 2 måner er indfangede asteroider. Phobos har bunden rotation og kredser i gennemsnit 6000 km over marsoverfladen. Mars Express' portræt af Phobos med Nadir (Nordpol) markeret - billede: ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum) Phobos' bane er ikke stabil, og det forventes, at den enten styrter ned på Mars eller bliver ødelagt af Mars' tyngdekraft om ca millioner år. Hvis Phobos bliver flået i stykker, kan det forventes, at Mars i en tid vil få en ring. Mars Express den europæiske marssonde har taget nærbilleder af Phobos. Blandt andet af det landingsområde, hvor den kommende russiske rumsonde Phobos-Grunt efter planen skal lande. Mars Express er i gang med at gennemføre en række forbiflyvninger 12 i alt. Indtil den 13. marts i år har den foretaget 8 ud af de 12. Mars Express' portræt af Phobos med landingsområdet for Phobos-Grunt-sonden markeret - billede: ESA/DLR/FU Berlin (G. Neukum) 14
15 Den tætteste passage, som Mars Express har gennemført, skete 3. marts og førte sonden forbi Phobos i en højde af kun 67 km. Ved denne passage havde man slukket for sondens videnskabelige instrumenter for at få mulighed for at studere månens indre opbygning. Mars Express kom så tæt på Phobos, at dens tyngdekraft skabte små ændringer i sondens bane. Disse ændringer kunne aflæses i frekvensen af det radiosignal, som rumsonden udsender. Og ved at følge signalet under passagen med de omtalte forskydning i banen, kan vi lære noget om Phobos tyngdekraft og indre opbygning. Læs mere fra ESA (på engelsk) fra dette link: VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER Erik Nielsen Jeppe Åkjærs Vej Silkeborg Jens Christian Boel Smedebakken Silkeborg Mikkel Lund Torstedvej Suldrup Gerda og Torben Klit Kirkevej Nørre-Snede 15
16 1 år til at Messenger går i kredsløb om Merkur! Af Ole S. Hansen Om et år fra den 18. marts 2010 vil Messenger, som det første rumfartøj, gå fra kredsløb om Solen til kredsløb om Merkur. "Det er den mest intense fase af missionen Messenger går ind i nu", siger lederen af missionen Sean Solomon fra Carnegie Institution of Washington. De 6½ års rejse har været en lang opvarmning til det store øjeblik, hvor Messenger er i kredsløb om Merkur. Det sidste år bliver travlt for teamet med at gennemgå planer for kredsløbet og sondens systemer. Når sonden skal gå i kredsløb om Merkur vil det kræve de største/kraftigste manøvrer på hele missionen. Messenger skal bremses med 862 meter pr. sekund. Dette sker ved at affyre sondens motor i 14 minutter. Denne opbremsning vil bruge en stor del af det medbragte brændstof. Efter at Messenger er kommet i kredsløb vil den have 9½ % af det brændstof tilbage, som den medbragte fra starten. Disse knap 10 % skal benyttes til fremtidige bane korrektioner. Missions ledelsen har også valgt at ændre Messengers bane fra 80.0 til 82.5, hvilket efter omhyggelige studier vil øge mængden af videnskabelige data. Messenger vil til at begynde med være i en bane med en minimums højde på 201 km. og en kredsløbstid på 12 timer. På det tidspunkt sonden går i kredsløb, vil den have en afstand til Solen på kun 46,14 million km. og 155,06 million km. til Jorden. 16
17 Missions data: August 3, 2004 MESSENGER opsendes August 2005 Forbiflyvning af Jorden Oktober forbiflyvning af Venus June forbiflyvning af Venus Januar forbiflyvning af Merkur Oktober forbiflyvning af Merkur September forbiflyvning af Merkur Marts 2011 MESSENGER i kredsløb om Merkur. På følgende link kan man se flere oplysninger samt 2 animationer:
18 Cassini afslører Titan's indre! Af Ole S. Hansen Næsten som med Mars Express har forskere benyttet en måne til registre små ændringer i en rumsondes bane ved hjælp af tyngdekraftens virkning. Men også kun næsten - for der blev ikke slukket for Cassinis instrumenter, så man kun benyttede dens radio transmission til at registrere variationerne. Ved de mange tætte passager af Titan, har de omtalte små ændringer i Cassisnis bane, givet forskerne mulighed for at beskrive Titans indre som et rodet miks af klippe og is. At Titans indre ikke er ordnet pænt i lag som for eksempel Jupiters måne Ganymedes, skyldes at Titan ved sin dannelse ikke har været varmet op. En teori fortæller at Titan er blevet dannet langsomt. Omkring en million år, hvilket for en måne er langsomt og altså kan skyldes den svage opvarming. Flere informationer om Cassini på engelsk kan findes på disse links:
19 New Horizon er nu tættere på Pluto end Solen! Af Ole. S. Hansen Mellem 22. og 23. februar nåede New Horizon punktet hvor den var længere fra Solen end på Pluto (det punkt på Pluto's bane hvor de skal mødes). Pluto's bane bringer Pluto længere og længere væk fra Solen de næste mange mange år. Næste bliver passagen af Uranus bane, hvilket efter NASA skulle ske 18. marts Herefter venter Neptun's bane 24. august 2014 og så mødet/ passagen af Pluto og Charon den 14. july New Horizon skal ikke i kredsløb om Pluto, men fortsætter ud i Kuiper bæltet. 19
20 PROGRAM FOR FORÅR 2010 Torsdag d. 15. april. kl Grundkursus ved Hans Kjeldsen Torsdag den 22. april kl : Allan Rasmussen: Spektroskopi En grundliggende gennemgang af spektroskopi lavet med amatør udstyr Onsdag den 19. maj kl : Ole Skov Hansen m.fl.: Lysende natskyer I løbet af sommeren kan observere det spændende fænomen Lysende Natskyer, også kaldet NLC (noctilucent clouds). Ole har i mange år været involveret i observation af disse skyer og vil denne aften fortælle om dette spændende emne. Lørdag den 12. juni: Sommerafslutning på Cassiopeia. En hyggedag med foreningens udstyr på Cassiopeia. Mere følger senere. 20
Foto: Jesper Grønne. En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen...
Foto: Jesper Grønne En tredobbelt halo et meget sjældent fænomen... NR. 2. 12. ÅRGANG April/Maj 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro, tlf. 9740 4715
Læs mere5. Kometer, asteroider og meteorer
5. Kometer, asteroider og meteorer 102 1. Faktaboks 2. Solsystemet 3. Meteorer og meteoritter 4. Asteroider 5. Kometer 6. Kratere på jorden 7. Case A: Bedout nedslaget Case B: Tunguska nedslaget Case C:
Læs mereDecember / Januar 2008 / 09
6 kilo til kassen NR. 5. 11. ÅRGANG December / Januar 2008 / 09 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk Næstformand:
Læs mereOven over skyerne..! Få alt at vide om rumfart, rumstationer og raketter hér: http://www.geocities.ws/johnny97dk/rumfart/index.htm
Oven over skyerne..! Du skal lære mennesker, steder og ting ude i rummet og på jorden hvor du bor Du skal lære om stjernetegnene Du skal lave din egen planet-rap Du skal skrive et brev fra Månen Du skal
Læs mereHar du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen.
Har du hørt om Mælke-vejen? Mælke-vejen er en ga-lak-se. I en ga-lak-se er der mange stjer-ner. Der er 200 mil-li-ar-der stjer-ner i Mælke-vejen. Solen er en stjer-ne. Solen er en stjer-ne i Mælke-vejen.
Læs mereKomet Støv nøglen til livets oprindelse?
Komet Støv nøglen til livets oprindelse? Af Anja C. Andersen, NORDITA Kometer har altid pirret menneskers nysgerrighed ikke mindst fordi de er indhyllet i gas og støv så deres indre ikke kan ses. Kometerne
Læs mereMørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mørk energi Anja C. Andersen, Dark Cosmology Centre, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet En af de mest opsigtsvækkende opdagelser inden for astronomien er, at Universet udvider sig. Det var den
Læs mereSå fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren
Så fik MAF erne tag over hovedet og 10 eren NR. 3. 10. ÅRGANG JUNI/JULI 2007 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereVores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden.
Vores solsystem blev dannet af en stjernetåge, der kollapsede under sin egen tyngde for 4,56 milliarder år siden. Denne stjernetåge blev til en skive af gas og støv, hvor Solen, der hovedsageligt består
Læs mereVidenskabskronik: Jagten på jordlignende planeter
https://politiken.dk/viden/art5598534/videnskabskronik-jagten-p%c3%a5-jordlignende-planeter Exoplaneten Kepler-10b. En kunstnerisk fremstilling af, hvordan man kunne forestille sig, at den fjerne exoplanet
Læs mereFra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner
Læs mereSolformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne
Solformørkelsen d. 3. 10. fanget af Jesper Grønne NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail:
Læs mereVelkommen til Solsystemet!
Velkommen til Solsystemet! I denne udstillingen vil vi tage dig med på en rejse igennem Solsystemets dannelse, en tur på Mars, og opleve smukke meteoritter og høre om deres imponerende rejse her til jorden.
Læs mereVenus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup
Venus forlader solskiven. Optaget af Nicolaj Haarup NR. 2 15. ÅRGANG Juli/August 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk
Læs mereSolsystemet. Solsystemet. Solsystemet. Side 1 Til læreren
Side 1 Til læreren er dannet ved sammentrækning af en stor interstellar sky af støv og gas. Skyen bestod hovedsagelig af grundstofferne brint og helium de to simpleste grundstoffer men var tillige beriget
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER HIMLEN OVER OS
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereExoplaneter. Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
Exoplaneter Hans Kjeldsen Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet Den første exoplanet blev fundet i 1995. I dag kender vi flere tusinde exoplaneter og de er meget forskellige. Synligt Infrarødt
Læs mereSærtryk. Elevbog/Web. Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA
Elevbog/Web Ida Toldbod Peter Jepsen Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Lisbeth Vive ALINEA Vildt sjovt! 3.-6. klasse Sig natur er et grundsystem til natur/teknologi, der appellerer til elevernes
Læs mereOle Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers
Ole Eggers Bjælde holdt foredrag om Det Accelererende Univers NR. 1 15. ÅRGANG Marts/April 2012 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk
Læs mereUniverset. Opgavehæfte. Navn: Klasse
Universet Opgavehæfte Navn: Klasse Mål for emnet: Rummet Hvor meget ved jeg før jeg går i gang Skriv et tal fra 0-5 Så meget ved jeg, når jeg er færdig Skriv et tal fra 0-5 Jeg kan beskrive, hvad Big Bang
Læs mereSolen og dens 8(9) planeter. Set fra et rundt havebord
En gennemgang af Størrelsesforhold i vort Solsystem Solen og dens 8(9) planeter Set fra et rundt havebord Poul Starch Sørensen Oktober / 2013 v.4 - - - samt meget mere!! Solen vores stjerne Masse: 1,99
Læs mereHvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space
Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.
Læs mereSpektroskopi af exoplaneter
Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum
Læs mereNORDJYSK ASTRONOMISK FORENING FOR AMATØRER. Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer
Formandsberetning 2014 Årets gang i NAFA: Vi er nu 81 medlemmer i NAFA. Sidste år 88 medlemmer Tirsdag d. 7. januar: Medlemsmøde i Observatoriet EXOPLANETER. v. lektor Hans Kjeldsen, Institut for Fysik
Læs mereDet kosmologiske verdensbillede anno 2010
Det kosmologiske verdensbillede anno 2010 Baseret på foredrag afholdt i foreningen d. 6. maj 2010. Af Anja C. Andersen Niels Bohr Instituttet Københavns Universitet. Hvad består Universet egentlig af?
Læs mereExoplaneter. Rasmus Handberg. Planeter omkring andre stjerner end Solen. Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.
Exoplaneter Planeter omkring andre stjerner end Solen Rasmus Handberg Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet rasmush@phys.au.dk Er der andre jordkloder derude? Med liv som vores? Du er her!
Læs mereHer ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.
Kære Klubkammerater I tirsdags (d. 22/2) skulle jeg ha' været til Kalundborg med en arbejdskollega og sætte noget køkkenbord op, men da det blev aflyst i sidste øjeblik fik jeg mulighed for at tage tidligt
Læs mereVort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Vort solsystem Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilken måleenhed måles kræfter i? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. joule newton pascal watt kilogram Opgave 2 Her er forskellige
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER "Courtesy NASA/JPL-Caltech." Voyager 1977-2007 30 år og stadig i live OKTOBER 2007 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs mere26 TEMA // 2015-målene
Af: Hans Kjeldsen Vand i Universet Vand findes i rigelige mængder mange steder uden for Jorden. Vi finder vand i gasskyerne mellem stjernerne, på overfladen og i det indre af månerne, kometerne og planeterne
Læs mereAstronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver
Fælles pressemeddelelse fra NASA og konsortiet bag Kepler-satellitten: Astronomer vil benytte NASA's nye, store Kepler-satellit til at undersøge hvordan stjerner skælver Astronomer fra Aarhus Universitet
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Jagthundene (Canes Venatici) Kender du stjernebilledet Jagthundene? Hvis ikke er du gået glip af nogle rigtigt flotte deepsky objekter. Jagthundene
Læs merePraktiske oplysninger
Galakser 2014 F1 1 Praktiske oplysninger Forelæser Hans Kjeldsen, hans@phys.au.dk, 1520-527 Instruktor Magnus Johan Aarslev, maj@phys.au.dk, 1520, 4th floor Bog Extragalactic Astronomy and Cosmology, Schneider
Læs mereMidtjysk Astronomiforening
Perigee Moon Foto: Jesper Grønne NR. 1. 12. ÅRGANG Februar / Marts 2009 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Februar mødet: foredrag om Sorte Huller ved Ulrik I. Uggerhøj Se mere side 8 Februar 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Er der nu igen pletter på vej? Juni 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk Formand:
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereCOROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet
COROT: Stjernernes musik og planeternes dans Af Hans Kjeldsen, Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet COROT-satellitten skal fra december 2006 både se ind i stjernerne og samtidigt finde planeter
Læs mereSolens dannelse. Dannelse af stjerner og planetsystemer
Solens dannelse Dannelse af stjerner og planetsystemer Dannelsen af en stjerne med tilhørende planetsystem er naturligvis aldrig blevet observeret som en fortløbende proces. Dertil tager det alt for lang
Læs mereAf Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
RØNTGENSTRÅLING FRA KOSMOS: GALAKSEDANNELSE SET I ET NYT LYS Af Lektor, PhD, Kristian Pedersen, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet KOSMISK RØNTGENSTRÅLING Med det blotte øje kan vi på en klar
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i august 2010? Venus Planetarieprogrammet Starry Night viser øverst hvad man ser mod vest den 1.8 kl. 21.50 lige over horisonten. Til venstre for Venus ses Mars
Læs mereUndervisning i brugen af VØL
Undervisning i brugen af VØL I denne lektion arbejder I med At læse for at lære Målet for denne lektion: Du lærer at bruge VØL modellen til at aktivere din forforståelse af emnet, og fokusere din læsning,
Læs mereLærervejledning til Kampen om solsystemet
Lærervejledning Lærervejledning til Kampen om solsystemet Indhold 1. Kampen om solsystemet 2. Tekniske krav 3. Spillereglerne 4. Fire klik og så er I i gang 5. Fagligt indhold 6. Flere links Kampen om
Læs mereCuriosity på vej mod Mars
Curiosity på vej mod Mars NR. 3 14. ÅRGANG August - December 2011 Midtjysk Astronomiforening Formand: Allan Rasmusen Enghavevej 28, 7361 Ejstrupholm tlf. 2825 9628 allan.o.h@altiboxmail.dk Næstformand:
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereNytårsformørkelsen set fra Niverød i Nordsjælland - billede: P.F. Henriksen
Nytårsformørkelsen set fra Niverød i Nordsjælland - billede: P.F. Henriksen NR. 1. 13. ÅRGANG Januar / Februar 2010 1 Midtjysk Astronomiforening Formand: Lars Zielke Bannestrupparken 60, 7500 Holstebro,
Læs merev1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.
1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.
Læs mereTitel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereKONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19
KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,
Læs mereMODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
MODERNE KOSMOLOGI STEEN HANNESTAD, INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI T (K) t (år) 10 30 10-44 sekunder 1 mia. 10 sekunder 3000 300.000 50 1 mia. He, D, Li Planck tiden Dannelse af grundstoffer Baggrundsstråling
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i april 2012? Venus Indtil midt i maj 2012 vil man kunne se planeten Venus lavt i Vest lige efter solnedgang. I april vil man have god tid til at observere den.
Læs mereAtlantis og ISS foran Solen et utroligt syn
Atlantis og ISS foran Solen et utroligt syn NR. 5. 9. ÅRGANG OKTOBER/NOVEMBER 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: tontho@mail.dk
Læs mereTeoretiske Øvelser Mandag den 31. august 2009
agpakke i Astronomi: Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen hans@phys.au.dk 3. august 009 Teoretiske Øvelser Mandag den 31. august 009 Øvelse nr. 1: Keplers og Newtons love Keplers 3. lov giver en sammenhæng
Læs mereTroels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet
Troels C. Petersen Lektor i partikelfysik, Niels Bohr Institutet Big Bang til Naturfag, 6. august 2018 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Hubbles
Læs mereEt styks påkrævet rejsebrev.
Et styks påkrævet rejsebrev. Beordret fra Andreas, Buster og Jørgen. Det er ikke med min gode vilje at jeg skriver dette rejsebrev, men alle i der hjemme skal have lov til at læse, hvad jeg render og laver
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen Nye
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereKøbenhavn S, 10. juni 2015. Kære menigheder
København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke
Læs mereI dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.
GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Marie Kruses Skole Stx Astronomi C Klaus
Læs mereFebruar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang
Februar Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang 2015 Formand Allan Larsen E-mail: smv1978@mail.dk Tlf.:3053 9635 Næstformand Lars Christiansen E-mail: info@larsvognmand.dk Tlf.:2166 6987 Kasserer Mette
Læs mereOrion kigger på lysforurening over Silkeborg.
Orion kigger på lysforurening over Silkeborg. Foto: Jesper Grønne NR. 1. 10. ÅRGANG FEBRUAR/MARTS 2006 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686
Læs mereSupermassive sorte huller og aktive galaksekerner
Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner V.Beckmann / ESA Daniel Lawther, Dark Cosmology Centre, Københavns Universitet Supermassive sorte huller og aktive galaksekerner Vi skal snakke om: - Hvad
Læs mereForside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt
Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.
Læs mereStjernestøv og Meteoritter
Stjernestøv og Meteoritter Anja C. Andersen Dark Cosmology Centre Niels Bohr Institutet http://www.astro.ku.dk/~anja Dark Cosmology Centre MÅLET er at afdække naturen af universets ukendte hovedbestanddele:
Læs mere1) Der havde været nogen, for der var spor i sneen uden for døren. 2) Han nåede kun flyet, fordi han var så heldig, at det var forsinket.
For eller fordi For er en forklaring, dvs. en hjælp til at forstå det, der sker i helsætningen. Fordi er en årsag eller en intention, som tidsmæssigt ligger forud for helsætningen. 1) Der havde været nogen,
Læs mereOmvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev
1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der
Læs mereKOSMOS B STJERNEBILLEDER
SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (1) 7 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.1 Lav et stjernekort (2) 8 SOL, MÅNE OG STJERNER STJERNEBILLEDER 1.2 Lav et horoskop 9 SOL, MÅNE
Læs mereDET USYNLIGE UNIVERS. STEEN HANNESTAD 24. januar 2014
DET USYNLIGE UNIVERS STEEN HANNESTAD 24. januar 2014 GANSKE KORT OM KOSMOLOGIENS UDVIKLING FØR 1920: HELE UNIVERSET FORMODES AT VÆRE NOGENLUNDE AF SAMME STØRRELSE SOM MÆLKEVEJEN OMKRING 30,000 LYSÅR GANSKE
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Amatørastronomi ved MAF Starparty Oktober 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000 Århus C www.oeaa.dk
Læs mereH 2 O + CO 2 + Energi C 6 H 12 O 6 + O 2
Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte
Læs mereHar du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.
Læs mereVi søger efter livsbetingelser og/eller liv i rummet (evt. fossiler) med det mål at få svar på spørgsmålet:
Liv i Universet De metoder vi anvender til at søge efter liv i Universet afhænger naturligvis af hvad vi leder efter. Her viser det sig måske lidt overraskende at de processer vi kalder for liv, ikke er
Læs mereSkabelsesberetninger
Morten Medici August, 2019 Skabelsesberetninger!2 Tidlig forestilling om vores verden!3 13.8 milliarder år siden Big Bang!4 Hubbles opdagelse (1929) Edwin Hubble Albert Einstein!5 Hubbles opdagelse (1929)
Læs mereHvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI
Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER
Læs mereAlle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.
Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie
Læs mereUniverset udvider sig meget hurtigt, og du springer frem til nr 7. down kvark til en proton. Du får energi og rykker 4 pladser frem.
Planck-perioden ( 10-43 s) Du venter på inflationsperioden en omgang. Universets enhedsperiode (10-43 s 10-36 s) Ingen klar adskillelse mellem kræfterne. Du forstår intet og haster videre med et ekstra
Læs mereTonni takker Torben Arentoft for foredraget
Tonni takker Torben Arentoft for foredraget NR. 2. 9. ÅRGANG APRIL/MAJ 2005 Midtjysk Astronomiforening Formand: Tonni Thorsager Kragelund Møllevej 25, 8600 Silkeborg, tlf: 8686 7142 e-mail: thorsag@post8.tele.dk
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereMånen Der er fuldmåne den Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i maj 2014? Månen Der er fuldmåne den 14.05.14. Der er nymåne den 29. april og den 28. maj, og et par dage senere kan man iagttage en tiltagende Måne om aftenen
Læs mereIntroduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion. Fremtidsperspektiver
Introduktion til projektet Partnere og faciliteter Brorfelde Observatorium Undervisningspakker Lærerkurser Refleksion Matcher udbud og efterspørgsel? Interesse for samarbejde? Fremtidsperspektiver Harestua
Læs mereNattehimlen april 2018
Nattehimlen april 2018 Forårsstjerner En ny måned, endnu en fin samling af objekter at betragte på nattehimlen. De strålende stjernebilleder Tyren, Orion og Store Hund går mod vest efter solnedgang og
Læs merePORTRÆT // LIVTAG #6 2011
P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer
Læs mereMIE. MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor. drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer
MIE MIE bor hos en plejefamilie, fordi hendes mor drikker. Mie har aldrig kendt sin far, men drømmer om at møde ham en dag. Mie er 8lippet, har blåt hår og bruger mere mascara end de 8leste. Hun elsker
Læs mereMælkevejens kinematik. MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra.
Galakser 2014 F4 1 Mælkevejens kinematik MV er ikke massiv, så der vil være differentiel rotation. Rotationen er med uret set ovenfra. 2 Mælkevejens rotationskurve for R
Læs mereDrenge spiller kugler
Drenge spiller kugler Henning Ipsen I parken er der en sti, som er ganske plan og fast, lige så jævn som en tennisbane. Den fandt drengene en dag ganske tilfældigt, og med deres sikre, hurtige drengeøjne
Læs mereSommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.
Sommerferie 2012. Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620. Vi fik den midt i maj måned, og kunne lige nå en enkelt week-end på
Læs mereJo mere vi er sammen
Jo mere vi er sammen 1992 Resumé: Vi forlod sidste år prokuristen i en tilstand af frydefuld nabokærlighed, der blev vakt til live af et par grinende barneøjne, efter at han havde fået det meste af en
Læs mereSom sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )
Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen
Læs mereStifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.
Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel. Så kunne vi tage det sammen, men jeg tænkte lidt over
Læs mereHvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011?
Hvad kan man se netop nu i Galileoscopet i februar 2011? Jupiter Planeten Jupiter vil i februar 2011 være fremme først på aftenen. Midt i februar går Jupiter ned i Vest kl.20. I Galileoscopet vil man ved
Læs mereVerdens alder ifølge de højeste autoriteter
Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige
Læs mereAlssund Y s Men s Club
Alssund Y s Men s Club Årgang 2015 2016 Udgivelsesdag den 14. oktober nummer: 4 Redaktør Inger-Lise Hansen E-mail: inger-lise@ilos.dk Jeg vil gerne modtage indlæg til bladet Hvornår var det nu det var?
Læs mereAdjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.
Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige
Læs mereJeugdtour van Assen 1996
Jeugdtour van Assen 1996 Af: Tonni Johannsen (SCK-Nyt 4/1996). Det er lørdag den 20. juli, taskerne og cyklen er pakket i bilen. Kl. 17.30 startede min far bilen. Jeg skulle til Kolding og derefter med
Læs mereSkabelsesberetninger
Troels C. Petersen Niels Bohr Instituttet Big Bang til Naturvidenskab, 7. august 2017 Skabelsesberetninger 2 Tidlig forestilling om vores verden 3 13.8 milliarder år siden Big Bang 4 Universets historie
Læs mereMarianne Hesselbjerg
Marianne Hesselbjerg Projektbeskrivelse, Coffee Spot, Tårn G4 Projektet er udarbejdet med respekt for coffee spottets stramme design. Temaet for projektet er tid. Hvad er tid, kan man måle tid, se tid,
Læs mere