MILJØREDEGØRELSE FOR VEJLE KOMMUNES Renseanlæg og pumpestationer

Transkript

1 MILJØREDEGØRELSE FOR S Renseanlæg og pumpestationer September 2009.

2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BILAG 1 16 SPILDEVANDSDATA FOR HVERT ENKELT RENSEANLÆG... 2 LEDELSENS BERETNING... 3 MILJØPOLITIK... 3 STAMOPLYSNINGER... 4 BESKRIVELSE AF KLOAKFORSYNINGEN... 5 SAMLEDE PÅVIRKNINGER AF DET YDRE MILJØ... 6 Laboratorium / administration... 6 Ydre miljø... 6 Spildevand:... 7 Kravoverholdelse:... 7 Overløb:... 8 Spildevandsslam/restprodukter:... 8 Skema 5. Indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam... 9 Spildevandskemi og rengøringsmidler:... 9 Energi og vand: Skema 11. Varmeforbrug Transport: Emissioner: Vandforbrug: Andet affald: Lugt og støj: Udledninger til jord: Jordforureninger: Driftsforstyrrelser: VURDERING OG PRIORITERING AF MILJØPÅVIRKNINGER Indsatsområder til miljøforbedringer for eksternt miljø og arbejdsmiljø Kriterier: Driftsmål for HANDLINGSPLAN FOR 2009 OG 2010: STATUS PÅ HANDLINGSPLAN 2004 OG 2005 VEJLE CENTRALRENSEANLÆGS MILJØREDEGØRELSE (DEN GAMLE REDEGØRELSE) STATUS PÅ HANDLINGSPLAN GIVE CENTRALRENSEANLÆG (DEN GAMLE REDEGØRELSE) ARBEJDSMILJØ Organisationen APV/APB Arbejdsmiljøscreeninger Eksterne samarbejdsparter Lovpligtige eftersyn FORBEDRINGER Fysiske forhold: Kemikalier: Støj: Ergonomi: Biologiske forhold: Risikoanalyse: Driftsmøder/sikkerhed: Sygdom: Uheld Nærved ulykker: PRIORITERING OG LØSNING: OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLAN FOR VEJLE CENTRALRENSEANLÆGS MR ORDFORKLARING BILAG 1 16 Spildevandsdata for hvert enkelt renseanlæg BILAG 17 APV BILAG 18 Arbejdstilsynets screeninger BILAG 19 Vejledning af eksterne håndværkere 2

3 Ledelsens beretning Med denne redegørelse tager Vejle Kommunes renseanlæg og pumpestationer over hvor de gamle kommuner slap. Tidligere har både Give og Vejle Centralrenseanlæg lavet miljøredegørelser indenfor Green Network samarbejdet, og vi ønsker med denne redegørelse at fortsætte dette vigtige arbejde. Opbygningen og omfanget af redegørelsen er blevet strømlinet af hensyn til læsevenligheden, men dog således at den følger de krav der er beskrevet i Green Network manualerne. Den er at betragte som en førstegangs redegørelse da miljøpåvirkningerne fra alle anlæg indgår i tallene. Vi har valgt ikke at lave helt så fyldige beskrivelser af miljøpåvirkningerne, men i stedet fokuseret på at lade det fremgå af tal og figurer således læseren kan gøre sine egne betragtninger om hvordan vores anlæg klare sig i forhold til hinanden. Det er nemlig stor forskel på hvordan et lille anlæg fra starten af 1970 erne renser sammenlignet med et nyere anlæg som eksempelvis Brejning. Se skema 3. på side 8. Med denne redegørelse starter vi samtidig et nyttigt værktøj der kan hjælpe os til at skabe overblik, ikke alene over de enkelte anlægs miljøpåvirkninger, men også over sammenhængen mellem anlæg og spildevandsopland. Med de nøgletal vi kan uddrage af vores hovedtal vil vi kunne prioriterer den nødvendige indsats for de kommende redegørelser. Som opsamling på foregående redegørelser fra Vejle Centralrenseanlæg og Give renseanlæg henvises der til afsnittet handlingsplaner tabel 2. og 3. s. 16, hvor der kort redegøres for hvilken opfølgning der har været på de to redegørelsers mål. Af større miljøtiltag på renseanlæggene i Vejle Kommune for 2007 og -8, kan nævnes: - Hydraulisk optimering på Vejle Centralrenseanlæg - Ny centrifuge til afvanding af slam i Haraldskjær - arbejdsmiljøscreeninger af renseanlæggene i Give, Jelling og Vejle Medarbejderne er løbende inddraget i de miljøtiltag der sker rundt om på anlæggene. Det gælder eksempelvis udtagning og analyse af spildevandet og inddatering af resultater mm. Drift af renseanlæg og pumpestationer er en opgave der tager sigte mod at skåne vores miljø og sundhed mest muligt for påvirkninger. Denne redegørelse vil dog opstille en handlingsplan for de miljøtiltag vi vil prioritere som de vigtigste og i den forbindelse vil medarbejdersiden også blive involveret. På arbejdsmiljøsiden har det været en stor tilfredshed for os at vi har fået arbejdstilsynets smiley for et godt og sikkert arbejdsmiljø på de anlæg som har været omfattet af arbejdstilsynets screening, dog med undtagelse af renseanlægget i Give, hvor der blev konstateret en enkelt afvigelse som efterfølgende dog er blevet rettet. Miljøpolitik Vejle Kommune har fastsat en række mål for spildevandspåvirkningen på vores vandmiljø der skal sikre at vi som minimum kan leve op til kravene i vores udledningstilladelser. Da vores renseanlæg er en vigtig faktor for et godt vandmiljø, er det kloakafdelingens mål: At rense spildevandet så udlederkrav altid overholdes, og så renseanlæggene medvirker til at opnå rent vand i vandløb og fjorde. Det sker ved: en målrettet driftsindsats, optimering af viden om renseprocesser, og brug af denne i renseprocessen, at synliggøre ressourceforbruget gennem miljøstyring, for at begrænse belastningen på miljøet, at renseanlæggene har den fornødne kapacitet til at opfylde de stillede rensekrav, og at sikre gode arbejdsmiljømæssige forhold med fokus på trivsel, sikkerhed og sundhed. 3

4 Stamoplysninger Virksomheds navn: Adresse: SE-nr.: Organisation: Branchekode: Hovedaktivitet: Vejle Kommune, Teknisk Forvaltning, Kloakafdelingen, Team drift af renseanlæg og pumpestationer Teknisk Forvaltning, Kirketorvet 22, 7100 Vejle (P. numre er undladt). Kloakafdelingen er organiseret i Teknisk Forvaltning under Teknisk Udvalg 30 Vandforsyning, kloak, lossepladser og forbrændingsanlæg Transport og rensning af spildevand Antal ansatte: 23(pr. 1/1 2009) Ansvarlig ledelse: Kontaktpersoner: Afdelingsleder kloakforsyningen, Henrik Iversen. Teamleder Niels Rasmussen, , niera@vejle.dk Driftsleder Claus Christensen og Per Sjørslev Petersen. Tilsynsmyndighed: Godkendelser og tilladelser: Væsentlige Miljøpåvirkninger: Regnskabsperiode: Miljø Center Ribe Vejle Kommune, Natur og Miljø Forvaltningen Udledningstilladelser for renseanlæggene Udledning af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Kalenderåret 4

5 Beskrivelse af kloakforsyningen En kloakforsyning planlægger, anlægger og driver det system af ledninger, pumpestationer, bassiner, udløb og renseanlæg som udgør den offentlige kloak. Den behandler det spildevand der kommer fra borgere og industri og regnvand fra de befæstede arealer som veje og tagflader. Nedenstående diagram viser sammenhængen. Overløb og regnvand Spildevandsafleder: Private og Erhverv Transportsystem: kloaknettet/ pumpestationer/ bassiner Renseanlæg Recipient: Vandløb, sø og fjord Figur 1. Spildevandsoplandsdiagram. Vejle Kommune har 15 renseanlæg, ca. 350 pumpestationer, 100 bassiner og ca km ledningsnet. Driften og vedligeholdelsen af disse finansieres via afledningsbidraget, som betales efter de private husholdningers og virksomheders vandforbrug. Diplom for miljøredegørelse Give og Vejle Udskiftning af kemitank på Vejle renseanlæg Nedlæggelse af Randbøldal renseanlæg Ombygning af fordelerbygværk på Vejle renseanlæg Sammenlægning af driftsområdet renseanlæg og pumpestationer for Egtved, Jelling, Give, Børkop og Vejle Ny centrifuge til Haraldskjær renseanlæg Arbejdsmiljø screening af Vejle, Give og Jelling renseanlæg Miljøredegørelse for indsendes. Figur 2: Tidslinje Ovenstående tidslinje er medtaget for at læserne, i denne og fremtidige redegørelser, kan følge nogle af de væsentligste tiltag til miljøforbedringer på spildevandsanlæggene i Vejle Kommune. 5

6 Samlede påvirkninger af det ydre miljø De samlede påvirkninger fra spildevandsforsyningen i Vejle Kommune, kommer fra de aktiviteter der knytter sig til transport og rensning af spildevand. Af nedenstående figur 3. fremgår det hvilke stoffer som tilledes og tilsættes renseanlæggene og den energi der udvindes og forbruges til spildevandsrensningen, samt stoffer og affaldsprodukter der bortskaffes og udledes fra anlæggene i forbindelse hermed. Massebalancen indeholder ikke tal, men de er alle gengivet i tabellerne i redegørelsen. Emissioner: CO 2 : SO 2 : NO x : Ind: Spildevand: BI5, organisk stof TN, kvælstof TP, fosfor Andre forbrug: El Gas Fjernvarme Diesel Vand Kemikalier Vejle Kommunes Spildevandsrensning Affald og biprodukter: Slam Ristegods Sand Fedt Forbrændingsegnet affald Olie- og kemikalieaffald Ud: Renset spildevand: BI5, organisk stof TN, kvælstof TP, fosfor Figur 3. Massebalance for den samlede håndtering af spildevand i Vejle Kommune. Laboratorium / administration. Der fremkommer ikke væsentlige miljøpåvirkninger fra de administrative funktioner på vores kontorer og laboratorier. Der benyttes dog analysekemikalier på laboratorierne, men pga. en aftale med vores leverandør om at tage de brugte kemikalier retur til deres kontrollerede program for genbrug/bortskaffelse påvirker det ikke nærmiljøet i Vejle Kommune. Ydre miljø. De følgende tal og figurer viser de miljøparametre de kan give anledning til miljøpåvirkninger i forbindelse med transport og rensning af spildevand. Tallene omfatter den samlede belastning fra alle kommunens renseanlæg og pumpestationer. Det kan desværre ikke lade sig gøre at finde alle mængder eksakt, men hvor det er skønnet væsentligt er, er arten af udledninger/påvirkninger forsøgt beskrevet. 6

7 Spildevand: Tabellen nedenfor viser, hvad Vejle Kommunes Spildevandsforsyning i har modtaget af spildevand og har udledt som renset spildevand (per døgn/år) i form af stof og vandmængder. Tallene er baseret på gennemsnitsværdier af akreditterede analyser taget på ind- og udløb på alle renseanlæg. Resultaterne for de enkelte renseanlæg kan ses i bilag Samlet kapacitet på alle anlæg PE målt i BI 5 (PE = 60 gr. BI 5 døgn). Rensegrader Indløb PE PE Belastningsgrad % BI 5 t/år Total kvælstof t/år Fosfor t/år Udløb Vandmængde m 3 /år COD kg/år BI 5 modificeret kg/år Total kvælstof kg/år Total fosfor kg/år Suspenderet stof kg/år Nedbør (Vejle Centralrens.) mm/år 1164,8 1016,4 Skema 1. Kapacitet og belastning År BI 5 modificeret Total-N Total-P ,7 84,7 96, ,1 84,3 96,6 Skema 2. Rensegrader Rensegrader er et udtryk for hvor stor en reduktion der sker på eksempelvis organisk- og næringsstofbelastningen. Rensegaderne er nøgletal som der sættes mål for i mål og handlingsplanafsnittet. Kravoverholdelse: I renseanlæggenes udledningstilladelser er der fastsat krav til udledning af stoffer i det rensede spildevand. Miljøcenter Ribe og natur og miljøforvaltningen i Vejle er myndighed på området og overvåger gennem et prøvetagningsprogram om renseanlæggene overholder vilkårene. 2007: I Miljøcentrets, MC, tilsynsrapport rapport er der udover egenkontrolprogrammet også lavet vurdering af vandløbenes tilstand hhv. opstrøms og nedstrøms udløbene. Egenkontrolprogrammet viser at alle anlæg overholder vilkårene i udledningstilladelserne. Vandløbsbedømmelserne viser at alle anlæg med undtagelse af Smidstrup, Give og Thyregod har den samme faunaklasse opstrøms/nedstrøms udløbene. På de tre førnævnte anlæg er faunaklassen ringere nedstrøms, men det er ikke påpeget hvilken påvirkning anlæggene har påført vandløbet. 2008: I MC s rapport viser egenkontrollen at udledningerne fra renseanlæggene i Ådal og Hørup ikke overholder vilkårene for hhv. ammonium-n og SS. Det er derfor indskærpet at vilkårene overholdes for fremtiden. Vandløbsbedømmelserne viser at alle anlæg med undtagelse af Gårslev, Thyregod og Hørup, ikke har påvirket recipienterne. Årsagen til påvirkningen fra de tre nævnte anlæg er ikke oplyst. 7

8 Anlæg Renseanlægstype Opført år Recipient / Afstrømningsområde Vejle MBKND 1943 Vejle Å / Vejle Fjord Centralrenseanlæg Brejning Renseanlæg MBKND 1994 Vejle Fjord Gårslev Renseanlæg MBKN 1970 Hølbækken / Vejle Fjord Smidstrup Renseanlæg MBKN 1973 MølleÅ / Bredstrup Å Egtved Renseanlæg MBKN 1992 Egtved Å / Vejle Å Haraldskær MBKND 1980 Vejle Å Renseanlæg Nørup Renseanlæg MBKN - Vejle Å Randbøldal MBKN - Vejle Å Renseanlæg Ågård Renseanlæg MBKN 1987 Vester Nebel Å / Kolding Å Give Renseanlæg MBKND 1996 Bæksgård Bæk / Skjern Å Farre Renseanlæg MBKN 1994 Farre Bæk / Omme Å Thyregod Renseanlæg MBKN 1979 Thyregod Bæk / Skjern Å Langelund Renseanlæg MBKN 1980 Omme Å Hørup Renseanlæg MBKN 1970 Hørup Bæk / Grejs Å Jelling Renseanlæg MBKN 1994 Skovdallund Bæk / Grejs Å Ådal Renseanlæg MBKN 1970 Fousing Bæk / Gudenå Skema 3. Renseanlægsoversigt. Overløb: I forbindelse med kraftig eller langvarende nedbørshændelser sker det at kloaksystemet overbelastes. I disse tilfælde sker der kontrollerede overløb af fortyndet spildevand fra ledningsnet og renseanlæg. Der skal sikre at spildevand ikke trænger ind i kældre og lavtliggende boliger, samt at renseanlæggene ikke får slamflugt. Vejle Kommune har ikke et præcist tal for disse overløb men det anslås at ca m3fortyndet spildevand årligt aflastes kontrolleret til vandmiljøet. Denne mængde varierer alt efter nedbørshændelsernes intensitet og om det generelt har været et nedbørsrigt/-fattigt år. Spildevandsslam/restprodukter: Vi bortskaffer spildevandsslam på to forskellige måder i Vejle Kommune. På Vejle centralrenseanlæg bortskaffes slammet til virksomheden RGS 90 der omdanner det til carbokrit der er et sandblæsningsmateriale. Virksomheden har dog haft svært ved at omsætte det tilførte spildevandsslam, så dele af kommunens slam er blevet kørt til Tyskland hvor det er udbragt på landbrugsjord der opdyrker afgrøder til biobrændselsformål. Slam de øvrige renseanlæg i kommunen overholder det slambekendtgørelsens grænseværdier for udbringning på landbrugsjord til gødningsformål. Vejle centralrenseanlæg Enhed Slam ton Heraf tørstof ton TS Give Centralrenseanlæg Enhed Slam ton Heraf tørstof ton TS Brejning renseanlæg Enhed Slam ton Heraf tørstof ton TS Haraldskjær renseanlæg Enhed Slam ton Heraf tørstof ton TS Jelling renseanlæg Enhed Slam ton Heraf tørstof ton TS Skema 4. Slammængder 8

9 Ovenstående slammængder for Give, Brejning, Haraldskjær og Jelling indeholder tungmetaller og miljøfremmede stoffer der har medført en belastning af de arealer de er udspredt på som fremgår af nedenstående tabel. Mængder og indhold i slam Enhed Slam ton Heraf tørstof ton TS Total kvælstof ton 48,4 56,5 Total fosfor ton 31,8 29,7 Kalium ton 4,0 4,3 Cadmium kg 0,8 0,7 Kviksølv kg 0,7 0,8 Bly kg Nikkel kg Krom kg Zink kg Kobber kg LAS kg PAH kg 0,82 0,66 NPE kg 9,25 1,89 DEHP kg 8,55 8,62 Restprodukter Enhed Ristegods til forbrænding ton Sand til genbrug ton Fedt til biogas ton 94,0 54,0 Skema 5. Indhold af tungmetaller og miljøfremmede stoffer i spildevandsslam. Spildevandskemi og rengøringsmidler: Der anvendes kemikalier til spildevandsrensning og slambehandling på renseanlæggene. Fældningskemikalier benyttes til at bundfælde fosforforbindelser og organisk stof i hhv. forklarings- og efterklaringsafsnit. Forbruget er afhængigt af forskellige forhold som nedbør, slamegenskaber og belastninger. Kemikalierne udgør ikke i sig selv en væsentlig miljøpåvirkning ved tilsætning til spildevandet men er et uundværligt hjælpemiddel til at sikre gode udløbsværdier. Der er derfor ikke et mål for at nedbringe forbruget uden at det samtidig sikres at udløbsværdierne ikke forringes. Tilsætning optimeres løbende efter analyser således at der ikke sker overforbrug. Polymerprodukter bruges til slambehandling for at opnå større tørstofindhold i slammet så de slammængder der skal bortskaffes enten til landbrug eller anden behandling minimeres mest muligt. Udover at det sparer penge da det er dyrt at afsætte slam er det også besparende på brændstofforbruget i forbindelse med transporten. Fældningskemi, ton Vejle Centralrenseanlæg Brejning Renseanlæg Gårslev Renseanlæg Smidstrup Renseanlæg 44 - Egtved Renseanlæg Haraldskær Renseanlæg Ågård Renseanlæg Give Renseanlæg 13 5 Thyregod Renseanlæg Langelund Renseanlæg - 9 Hørup Renseanlæg 4 10 Jelling Renseanlæg Ådal Renseanlæg - 20 Pumpestationer 6 - I alt Skema 6. Fældningskemi. 9

10 Polymer, ton Vejle Centralrenseanlæg Brejning Renseanlæg 3 4 Haraldskær Renseanlæg 3 5 Give Renseanlæg Farre Renseanlæg 2 1 Jelling Renseanlæg 1 - I alt Kalk, ton Nørup Renseanlæg 2,25 - Ådal Renseanlæg 0,75 - I alt 3 - Eksternt kulstof, ton Vejle Centralrenseanlæg, CAB Vejle Centralrenseanlæg, sprit 8 4 I alt Rengøringsmidler, kg I alt Skema 7. Anden spildevandskemi. Forbruget af rengøringsmidler omfatter alt fra midler til gulvvask, opvask til sprinklervæske på køretøjerne. Mængderne stammer fra de totale indkøb i det pågældende år og er derfor ikke repræsentative med forbruget da der typisk indkøbes store kvantum af hensyn til prisen. Energi og vand: Driften af renseanlæg og pumpestationer er en forholdsvis energitung og også vandforbrugene virksomhed. Pumper, centrifuger, blæsere og lignende materiel bruges til at løfte spildevandet, afvande slam og sikre de biologiske processer med ilt. Uden det ville det ikke være muligt at få alt spildevandet frem til renseanlæggene og rense det. Elforbruget er følgende: KWh Vejle Centralrenseanlæg Brejning Renseanlæg Gårslev Renseanlæg Smidstrup Renseanlæg Egtved Renseanlæg Haraldskær Renseanlæg Nørup Renseanlæg Randbøldal Renseanlæg Ågård Renseanlæg Give Renseanlæg Farre Renseanlæg Thyregod Renseanlæg Langelund Renseanlæg Hørup Renseanlæg Jelling Renseanlæg Ådal Renseanlæg Pumpestationer I alt Skema 8. Elforbrug. På renseanlæggene forbruges langt størstedelen af elektriciteten af beluftningsudstyret. Resten af elforbruget stammer fra pumper og de øvrige tekniske anlæg. 10

11 På Vejle Centralrenseanlæg sker der udrådning af spildevandsslammet inden det forlader anlægget. Herfra udvindes forholdsvis meget energi idet udrådningen giver produktion af gas. Denne gas omsættes til el og varme i en gasgenerator. El og varme afsættes til forsyningsnettet hos hhv. Vejle Fjernvarme og elforsyningen. KWh produceret El til nettet Vejle Centralrenseanlæg MWh produceret til fjernvarme Vejle Centralrenseanlæg Heraf til nettet Skema 9. El og varmeproduktion. Nøgletal el: Elforbruget i forhold til person ækvivalenter (PE) og i forhold til vandmængderne er følgende: KWh/m kwh/m3 kwh/pe kwh/m3 kwh/pe Vejle Centralrenseanlæg 0, , Brejning Renseanlæg 0, , Gårslev Renseanlæg 0, , Smidstrup Renseanlæg 0, , Egtved Renseanlæg 0, , Haraldskær Renseanlæg 0, , Nørup Renseanlæg 0, , Randbøldal Renseanlæg 0,616-0,630 - Ågård Renseanlæg 0, , Give Renseanlæg 0, , Farre Renseanlæg 0, , Thyregod Renseanlæg 0, , Langelund Renseanlæg 0, , Hørup Renseanlæg 0, , Jelling Renseanlæg 0, , Ådal Renseanlæg 0, , Pumpestationer 0,106-0,133 - Skema 10. Nøgletal for elforbrug. Modregnes el-produktionen i tallene for Vejle Centralrenseanlæg reduceres nøgletal kwh/pe til hhv. 18 og 15 for Der anvendes naturgas til opvarmning af lokaler og brugsvand på Give Renseanlæg: Naturgas Give Renseanlæg, m Graddagekorrigeret m Fjernvarmeforbrug MWh Vejle Skema 11. Varmeforbrug. Transport: Driftsbiler til tilsyn, service og vagt. Dieselforbrug Diesel, Liter Skema 12. Dieselforbrug servicebiler. 11

12 Emissioner: Emissionerne til luften stammer fra el-, varme- og brændstofforbrug, udregnet efter nøgletal fra key2green. CO 2, kg SO 2, kg NO x, kg Skema 13. Udledninger til luften. Vandforbrug: Der anvendes almindeligt ledningsvand til formål som rengøring, spuling, opblanding af polymer mm. I de seneste år er en stor del af vandforbruget af rent vand erstattet af teknisk vand, der er en betegnelse for genbrug af det rensede spildevand. I vandforbruget på Vejle Centralrenseanlæg er der sket en stigning i forbruget af rent vand og det skyldes overvejende at indvindingen af teknisk vand var ude af drift i forbindelse med et ombygningsprojekt på anlægget. Vandforbrug, m Vejle Centralrenseanlæg Brejning Renseanlæg Gårslev Renseanlæg 12 9 Smidstrup Renseanlæg 7 1 Egtved Renseanlæg Haraldskær Renseanlæg 0 0 Nørup Renseanlæg 8 26 Randbøldal Renseanlæg 0 0 Ågård Renseanlæg 16,9 29 Give Renseanlæg Farre Renseanlæg 3,6 22 Thyregod Renseanlæg 6 58 Langelund Renseanlæg 4 47 Hørup Renseanlæg 2 10 Jelling Renseanlæg Ådal Renseanlæg I alt Skema14. Vandforbrug. Andet affald: Udover over de foregående restprodukter, der alle stammer direkte fra renseprocessen, skabes der andre affaldsfraktioner ved driften af renseanlæggene og pumpestationerne: Olieaffald: stammer fra drift af energianlæg, pumpestationer og lign. tekniske anlæg. Afleveres som farligt affald på kommunens genbrugsstationer. Pap og papir: stammer fra emballage og administration. Frasorteres i separat fraktion. Restaffald: andet forefaldende forbrændingsegnet affald. Afhændes via indsamlingsordning for forbrændingsegnet affald. Metalskrot: stammer fra værkstedsaktiviteter samt demonterede anlægsdele og bortskaffes til genindvinding Lugt og støj: Driften af renseanlæggene m.m. har ikke givet anledning til klager over støj. Spildevandsforsyningen i Vejle Kommune har dog modtaget klager over 2 typer lugtgener: Udvikling af svovlbrinte i kloaksystemet kan give lugtgener, hvis svovlbrinten trænger op i afløb. Svovlbrinte udvikles under iltfrie forhold, fordi ilten i sulfider og sulfater forbruges. For at undgå denne situation tilsættes spildevandet jernnitrat, hvis ilt under iltfrie forhold vil blive forbrugt i stedet 12

13 for sulfaternes og sulfidernes ilt. Denne løsning er dog ikke altid tilstrækkelig til at undgå lugtgener. For tiden anvendes fældningskemikaliet til bekæmpelse af svovlbrinte, hvilket har reduceret problemet, men ikke løst det. Afhentning af slam kan give lugtgener i større eller mindre grad. Hvor meget denne aktivitet vil genere omgivelserne afhænger i høj grad af vejret. På en varm sommerdag vil lugten være kraftigere og vil derfor kunne opleves i et større område. Udledninger til jord: Der forekommer udledninger til jorden i form af overløb og udsivninger fra kloaknettet. Renoveringer af kloaknettet samt omlægning til separatkloakering vil mindske udledningerne. Jordforureninger: Der er ingen kendte jordforureninger på kloakfondens matrikler. Driftsforstyrrelser: Der findes adskillige driftsforstyrrelser, som forekommer med forskellig hyppighed: Temperatur: Hvis spildevandets temperatur falder til under 7 ºC hæmmes de biologiske processer i renseanlæggene. Dette forekommer som regel om vinteren, når anlæggene modtager store mængder smeltevand. Der er ikke nogen nem løsning på dette problem, men den planlagte omlægning af kloaknettet til separat kloakering vil afhjælpe disse temperaturfald, da en del af smeltevandet vil føres udenom anlæggene. Temperaturen måles kontinuerligt i anlæggene, hvilket giver mulighed for at tilføre bassinerne ekstra ilt ved lave temperaturer. Dette er dog ikke altid tilstrækkeligt til at opveje effekten af den kolde temperatur. Forgiftninger: Det hænder, at der kommer giftstoffer med spildevandet, som ødelægger den biologiske rensning. De kan stamme fra kemiske stoffer, som er lukket ud i kloaksystemet. Den forgiftning som oftest forekommer stammer fra vejsalt, der tilføres kloaksystemet med smelte- og regnvand. Nedbrud af beluftningsudstyr: Ilt er nødvendig for, at de biologiske renseprocesser kan foregå. Hvis beluftningsudstyret bryder sammen vil ilten i spildevandet hurtigt blive opbrugt, og renseprocesserne vil gå i stå. PÅ Give Renseanlæg har man reserveblæsere, som kan bruges, hvis et nedbrud sker, mens det på de øvrige anlæg vil være nødvendigt at leje beluftningsudstyr. Nedbrud af pumper: Dette er den hyppigst forekommende driftsforstyrrelse! Pumperne stoppes ofte af ting, som tilføres kloaksystemet. Det kan være vatpinde, men også større genstande som byggematerialer, underbukser og sågar cowboybukser er at finde i kloaksystemet! De fleste pumper er udstyret med alarmer, som giver mandskabet mulighed for at udbedre skaden, inden der forekommer overløb. Strømsvigt: Denne driftsforstyrrelse forekommer heldigvis sjældent. I tilfælde af strømsvigt står både pumper og renseanlæg stille, og der er ikke andet at gøre end at vente på, at strømmen kommer igen. Vurdering og prioritering af miljøpåvirkninger Indsatsområder til miljøforbedringer for eksternt miljø og arbejdsmiljø. Denne redegørelse er en førstegangsredegørelse for det samlede område. Derfor er de mål og handlingsplaner rettet mod den fremtidige indsats. Da Vejle og Give imidlertid tidligere har lavet redegørelser vil der til slut i dette afsnit foretages en overordnet vurdering af de mål og handlingsplaner der fremgik af disse. Nedenstående vurderingsskema er opbygget så læseren kan se hvilken prioritering vi har gjort af vores indsatser i forhold til vores påvirkninger. Hvor der ikke er sat kryds vil der heller ikke blive foretaget en målrettet indsats. 13

14 Kriterier: A. Væsentlige miljøpåvirkninger, der kræver større investeringer. B. Miljøkrav der kræver mindre investeringer, og som kan holdes indenfor renseanlæggets driftsbudget. C. Miljøpåvirkninger der kan reduceres ved omlægning eller optimering af driften. D. Lovkrav. E. Ekstern miljø. F. Arbejdsmiljø. G. Renere teknologi. H. Energi- og ressourceforbrug. I. Driftsmæssige forhold. J. Økonomi. Kriterium: A. B. C. D. E. F. G. H. I. J. Miljøpåvirkning: Energiforbrug Vandforbrug Eksternt kulstof Afløbskvalitet Susp. Stof SS Fosfor P Kvælstof N Ammonium NH 4 BI 5 Miljøfremmede stoffer Overløb Slam Tørstof Sand og ristestof Sand Ristestof Fedt Energiproduktion Gasproduktion Skema 15. Miljøpåvirkningsfaktorer. Som det fremgår af skemaet er det vores vurdering at der er behov for indsatser på følgende parametre: El til drift af pumper og beluftning, afløbskvalitet for SS og ammonium på renseanlæggene i Ådal og Hørup, overløb fra regnvandsbassin på Vejle Centralrenseanlæg, højere tørstof på slam generelt, øge egen gas- og energiproduktion på Vejle Centralrenseanlæg. Fremgår af de med fed fremhævede. Driftsmål for Da det er første gang at der er indsamlet og bearbejdet data for de samlede påvirkninger fra alle anlæg i Vejle Kommune er det også første gang der skal fastesættes mål for udvalgte nøgletal. Vi har valgt at sætte mål for vores primære funktion, nemlig at rense spildevand, idet der skal en nøjere kortlægning i gang inden der kan stilles realistiske mål for andre miljøpåvirkninger. Driftsparameter Afløbskvaliteten: Rensegrader: BI 5 % Fosfor % Kvælstof % Skema 16. Opnået >98 >98 >85 Mål >98 > 95 > 84 > 85 på se* Drift ,7 96,0 84,7 Drift 2008 Driftsmål - * Vejle, Give og Brejning (anlæg der har kvælstoffjernelse). 99,1 96,2 84,3 14

15 Handlingsplan for 2009 og 2010: Ud over de ovennævnte, rent driftsorienterede mål er der opstillet efterfølgende handlingsplan for de tiltag og undersøgelser, der skal iværksættes i de kommende budgetperioder. Og som tager udgangspunkt i ovenstående skema 15. Ansvarlig for gennemførelsen er driftsledelsen se stamdata s. 4. Tabel 1. Mål Prioritet / aktivitet Energiscreeninger på renseanlæg og pumpestationer Prioritet 1. / Energiscreeninger af de mest energitunge dele af anlæggene Opfølges med anbefalinger til energiforbedringer 2 Bedre overblik over miljøog driftsdata 3 Sikre en overholdelse af udledningstilladelser på alle anlæg Prioritet 1. / integrering af programmet DIMS til behandling af miljø- og driftsdata. Er en videreførelse af et handlingspunkt for tidligere Vejle Miljøredegørelse (MR). Prioritet 1. / Enkelte af vores anlæg er mindre og ældre anlæg og der har vist sig problemer med at overholde afløbskontrolværdier på nogle af disse. Derfor skal der fokus på disse anlæg fremtid og på driften af dem. Der vil i løbet af 2009 blive udarbejdet en Strategi der skal tage sigte mod at de mest utidssvarende anlæg nedlægges og de anlæg der skal videreføres bliver sikret den nødvendige kapacitet. Aktuelt planlægges Hørup renseanlæg nedlagt i Overløb Prioritet 2. / Et projekt der er en videreførelse af Vejle MR - om at reducere kontrollerede overløb fra renseanlægget i Vejle et projekt der foreløbig har betydet at den hydrauliske kapacitet på anlægget er øget med ca. 50%. 5 Øge gasproduktionen Prioritet 3. / Ultralyd på bioslam forundersøgelser Videreførelse af Vejle MR et mål der endnu ikke er nået pga. prioritering og økonomi. 6 Kortlægning Prioritet 2. / til brug for udarbejdelse af nøgletal og mål er der behov for en større kortlægning end den der været mulig på nuværende tidspunkt. Vores anlæg er spredt over hele kommunen og der er derfor behov for en samlet dataopsamling på ensartet grundlag, der muliggør sammenligninger på tværs af anlæggene. Dette arbejde har været i gang i snart 2 år og vil fortsætte.

16 Status på handlingsplan 2004 og 2005 Vejle Centralrenseanlægs Miljøredegørelse (den gamle redegørelse) Tabel 2. Mål Prioritet / aktivitet Opfølgning 1 Minimere overløb og nedsætte risiko for slamflugt Prioritet 1. / forprojekt til hydraulisk optimering fra rådgiver Målet er nået ca. 90 % Der er sket en udbygning af kap. på ca. 50% 2 Bedre overblik over miljø- Prioritet 1. / integrering af programmet DIMS til behandling Målet er nået delvis fortsætter i og driftsdata 3 Miljøredegørelse for øvrige renseanlæg 4 Energibesparelser < 0,40 kwh/m3 < 35 kwh/pe 5 Reduktion af eksternt kulstofforbrug < 40 ton/tontn tilløb af miljø- og driftsdata. Prioritet 1. / miljødata (2007-tal) for alle renseanlæg i den nye storkommune skal indgå i miljøredegørelsen for ( ) Prioritet 2. / opfølgning på Trefor s energirapport mm., optimering af varmesystem - evt. optimering af beluftning ved installation af mindre blæserenhed Prioritet 2. / indkøring af kulstofdosering efter rejektvandsudligning handlingsplan. Målet opnås med nærværende redegørelse for Er ikke gennemført da handlinger ikke var tilstrækkelige til at opnår energibesparelserne. Målet er nået. 6 Øge gasproduktionen Prioritet 3. / Ultralyd på bioslam forundersøgelser Fortsætter til næste handlingsplan Status på Handlingsplan Give centralrenseanlæg (den gamle redegørelse) Tabel 3. Mål Handling Tid start/slut Ansvarlig Opfølgning 1 Bedre styring af beluftning Bedre udnyttelse af målere samt indkøring af styring 2006 Alle Målet er nået. på Thyregod Renseanlæg 2 Bedre styring af beluftning Bedre udnyttelse af målere samt indkøring af styring 2006 Alle Målet er nået på Give Renseanlæg 3 Mindske mængden af ristegods fra Thyregod Renseanlæg 4 Kortlægning af vandforbrug 5 Reduktion af fældningskemikalier Montering af ristegodsvasker på Thyregod Renseanlæg 2006 JKJ / CC Ny ristegodsvasker monteret. Få vandmålere sat til SRO-anlæg i Thyregod, Farre og Langelund Montering af PO 4 -måler i udløbet på Farre og Thyregod Renseanlæg 2006 JKJ Er udsat mængder reg. manuelt 2006 JKJ / CC Er udsat løsningen viste sig ikke at være tilfredsstillende

17 Arbejdsmiljø Status Organisationen. Fra starten af 2007 blev det nye driftsteam for renseanlæg og pumpestationer i Vejle Kommune oprettet. Fra det tidspunkt blev der oprettet en ny sikkerhedsorganisation i form af sikkerhedsgruppe med sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter, der referer til kommunens øvrige sikkerhedsorgan (MED). Der afholdes 4 årlige sikkerhedsmøder for sikkerhedsgruppen, derudover er sikkerhed et fast punkt på alle driftsmøder samt på 2 årlige fællesmøder. APV/APB. Vores AbejdsPladsVurderinger er fremkommet ved at medarbejderne er blevet bedt om anonymt at vurdere deres arbejdsmiljøfaktorer. Herefter er de behandlet af sikkerhedsgruppen der har systematiseret og opstillet alle forhold der er indberettet, hvorefter de er gennemgået på et fællesmøde. På fællesmødet besluttes det hvilke handlinger forholdet kræver, samt hvem der skal være ansvarlig for gennemførelsen af handlingen. Herefter foretages der løbene opfølgning på planen, både på halvårlige fællesmøder samt på sikkerhedsmøderne. Af bilag 17. fremgår vores APV med handlinger. AbejdsPladsBrugsanvisninger er oprettet og løbende vedligeholdt mht. sikkerhedsdatablade og APB ere. Der er hardcopy i form af mapper på samtlige mødesteder. Arbejdsmiljøscreeninger I 2008 fik vi et tilpasset tilsyn på tre af vore renseanlæg i kommunen. Det udløste en grøn smiley til anlæggene i Vejle og i Jelling, medens der i Give blev udstedt et straks-påbud for manglende effektiv afskærmning. Dette forhold blev afhjulpet øjeblikkeligt og det opfølgende tilsyn konstaterede at der ikke var yderligere anmærkninger til sikkerheden på anlæggene. Af bilag 18. fremgår arbejdstilsynets screeninger. Eksterne samarbejdsparter Da vi indenfor vores driftsområde har hyppige og til tider ret omfattende samarbejder med fremmede entreprenører og lignende, har det været vigtigt for os at de var klar over de sikkerhed- og sundhedsrisici der er ved arbejde med spildevand og med vores anlæg i almindelighed. Derfor blev der i 2007 udarbejdet en folder der tydelig gør opmærksom på de vigtigste arbejdsmiljømæssige problemstillinger. Disse foldere uddeles til vores samarbejdsparter i forbindelse med store og små opgaver på anlæggene. Folderen fremgår af bilag 19. Lovpligtige eftersyn. - Vojens Tovfabrik udfører lovpligtige check af alt løftegrej og sikkerhedsliner - Eftersyn af gasgenerator - Gasdetektorer - Automatiske porte Forbedringer I er der sket forbedringer på arbejdsmiljøområdet på flere områder nedenstående er et udpluk af de væsentligste fra APV en: Fysiske forhold: - der indkøbt sikkerhedsmateriel som åndedrætsværn med overtryksmaske, og sikkerhedsbriller/visir, gummiforklæder mm. - nye måleinstrumenter til afløsning for pol-søgere 17 af 21

18 - truck med sikkerhedskurv til arbejde i højden samt undgå tunge løft MILJØREDEGØRELSE FOR Kemikalier: Kemikalier udvælges efter deres egenskaber som tilsætningsstoffer til spildevandet. Blandt disse stoffer er der følgende: jernklorid (stærkt ætsende), aluminiumsklorid (stærkt ætsende), polymerprodukter, fosforsyre (ætsende), skumdæmper, glykol/sprit (eksternt kulstof), motorolie til generator. - transport af sprit fra Vejle Sygehus er overgået til eksterne godkendt transportør - transport af farligt gods kursus med tilhørende bevis og tilladelse til at transportere kemikalier og lign. - støv fra polymeranlæg giver glatte gulve ekstra behov for grundig rengøring, procedure udarbejdet og aftalt med driftsoperatør anden løsning overvejes mht. opbevaring og tilsætning Støj: Der er ikke registreret støj der giver anledning til overskridelser af arbejdstilsynets grænseværdi på 85 db over en 8 timers arbejdsdag. Arbejde i de mest støjende områder skal dog foregå med høreværn ligesom brug af noget håndværktøj kræver høreværn. - støj i blæserbygning der er indkøbt høreværn - Ergonomi: Der er rettet på ét forhold der ikke oprindeligt var målsat, men som er blevet påpeget i entreprenørens APV gennemgang med medarbejderne. Der foretages ikke ensidigt gentaget arbejde (EGA) i forbindelse med driften af renseanlægget. - der er klaget over tunge sikkerhedsriste på pumpestationer det er dog efterfølgende vurderet at sikkerhedsristene er for vigtige til at sløjfe dem ved nye stationer tilstræbes en lettere løsning Biologiske forhold: Der vil altid være risiko for smittefare fra aerosoler når der arbejdes med spildevand. Derfor skal direkte kontakt med spildevand, slam og andre restprodukter undgås. Hvor dette ikke kan undgås skal man benytte sig af personlige værnemidler som handsker, åndedrætsværn mm. Der skal samtidig holdes en høj personlig hygiejne med hyppige håndafvaskninger. Omklædning skal ske i hhv. det rene og det beskidte afsnit. Inden arbejdet starter skal medarbejderen hænge sit private tøj i det rene afsnit af omklædningen, hvor efter han klæder om til sit arbejdstøj i det beskidte. Samme procedure skal benyttes når medarbejderen går til pause. Afvanderborde er forsynet med fast rørinstallation så det ikke er nødvendigt med ubekvemme arbejdsstillinger når afvanderborde skal spules. Dette minimerer samtidig kontakten med aerosoler. - afvanderbord på primærslam udskiftes til en tromlesi-løsning uden samme behov for spuling - eksisterende afvanderborde på bioslam erstattes indenfor det næste år Medarbejderne er alle vaccineret iht. kloakbekendtgørelsen. Det er aftalt at medarbejdere kan få alle de vacciner der ønskes som det vurderes kan afhjælpe smitterisici der kan komme fra kontakt med spildevand. Risikoanalyse: Arbejde med spildevand betyder også risiko for kontakt med giftige eller eksplosive gasser. Specielt svovlbrinte er en meget farlig gas der kan være dødelig. Derfor er medarbejderne instrueret i aldrig på egen hånd at begive sig ned i brønde, sumpe eller lignende uden at have nødvendige gasdetektorer samt sikkerhedsliner med sig samtidig med at der altid er min. 2 kolleger der overvåger hans færden. Ved arbejde med rådnetanke og slam skal medarbejderen tage sig i agt for eksplosionsfare. Der må ikke anvendes gnistgivende værkstøj ligesom at arbejdstøjet ikke skal kunne give statisk elektricitet. Visse steder skal der sikres potentialeudligning af medarbejdere og værktøj. 18 af 21

19 Ved frostvejr skal der sikres mod glatte overflader for at forhindre faldulykker. Specielt skal gangarealer på tanke være saltet og ryddede. Driftsmøder/sikkerhed: Der er blevet afholdt 18 driftsmøder i teamledelsen og ca. 20 for hvert driftsteam pumper og renseanlæg i perioden på alle disse møder er sikkerhed et fast punkt. Sygdom: Det samlede antal sygetimer for renseanlæggets personale i 2007 og 2008 var hhv. og timer. Årstal Gns. Antal ansatte Gns. Fravær pr. Antal fraværsdage Fraværsprocent medarbejder ,4 5,64 143,0 2,24 % ,6 3,61 81,5 1,43 % Uheld. - en medarbejder har været sygemeldt med brok som følge af tunge løft arbejdsskade meldt - en medarbejder har været sygemeldt (langtids-) som følge af sprungen akillessene - uheld med syre på bukser, der skete ingen personskade Nærved ulykker: - et beslag på løfteanordning på kran defekt kunne have resulteret i at et tungt emne som en pumpe eller lig. kunne have frigjort sig defekt udbedret og forventes ikke at opstå igen da det er en del af det lovpligtige eftersyn af løftegrej Prioritering og løsning: Generelt løses arbejdsmiljøforhold med det samme de konstateres, såfremt de umiddelbart kan løses (økonomisk og teknisk). Hvis de identificerede arbejdsmiljøforhold opfylder en eller flere af de efterfølgende kriterier vil de blive registreret og prioriteret for afhjælpning: ved konflikt med lovgivningen. medfører fare for sikkerheden eller sundheden for den enkelte medarbejder (ulykkesrisici), eller er økonomisk tunge, dvs. udenfor mulighederne i renseanlæggets driftsbudget. For prioriterede arbejdsmiljøopgaver opstilles en handlingsplan med aktivitet og tidsfrist for udførelse: Fremgår af APV en se bilag. Opfølgning på handlingsplan for Vejle Centralrenseanlægs MR Område Titel Problem Løsning Omfang Planlagt Status kr. udført i Team drift af renseanlæg og pumpestatio ner Sikkerhedsorga nisation Der skal oprettes ny sikkerhedsorganisation Opfyldt Renseanlæg get Løftegrej Tunge løft ved centrifuge bygning Afklaring med løsningsforslag Løst ved indkøb af truck Renseanlæg Adgangsforhol Dårlige adgangsforhold Adgangsforhold forbedres ?? get d på sandfangsbro. Renseanlæg ATE- APV og sikkerhedszoner Udskiftning af flammefælder Opfyldt 19 af 21

20 get godkendelse i eksplosionsfarlige områder. Renseanlæg get Renseanlæg get Ny kommune APV for UVanlægget Kortlægning af støjkilder Arbejdsmiljøredegørelse. Sikkerhedsforskrifter for drift og rengøring af UVanlæg mangler Generende støj fra bl.a. kompressorer sikkerhedsventiler mm. udarbejdelse af APV og zonekort. Forbedrede belysningsforhold. Sikkerhedsforskrifter for drift og rengøring af UVanlæg udarbejdes Udskiftning eller støjisolering af støjkilder Udarbejdelse af arbejdsmiljøredegørelse efter Green Networks retningslinjer Opfyldt ved generel APV Opfyldt ved generel APV Opfyldt med nærværende redegørelse 20 af 21

21 Ordforklaring BI 5 Bioslam COD CO 2 DEHP Denitrifikation Emission Fældningskemikalie -KWh LAS MBKND MWh Nitrifikation NO x Biokemisk iltforbrug over 5 døgn Slam fra den biologiske del af renseanlægget Kemisk iltforbrug Kuldioxid Di-ethylhexylphthalat ( blødgøringsmiddel til plastprodukter). Ved denitrifikation omdanner mikroorganismer nitrat til atmosfærisk kvælstof. Affaldsstoffer tilført atmosfæren. Et kemikalie som fjerner fosfor fra spildevandet. Kilo Watt time Lineære alkylbenzensulfonater (bruges bl.a. i vaskemidler). Mekanisk Biologisk Kemisk Nitrificerende Denitrificerende Mega Watt time (1000 kwh). Nitrifikation er en mikrobiologisk proces, som omdanner ammonium til nitrit og videre til nitrat. Nitrit- og nitratkvælstof. NPE Nonylphenol og -ethoxylater (findes i affedtningsmidler, rengøringsog vaskemidler, m.v.). PAH Polycykliske aromatiske hydrocarboner (Kommer hovedsagelig fra opvarmning med olier og brænde samt vejvand fra trafik). PE Personækvivalent ( 60 g BI 5 / døgn ). -ph Udtrykker om ting er sur eller basisk (sur <7, neutral = 7, og basisk >7). Polymer Primærslam Ristegods Separatkloakeret SO 2 SS TS UV Kemikalie der kan skille vandet fra slammet. Slam fra den mekaniske rensning. Materiale som indløbsristen har tilbageholdt. Regnvand og spildevand løber i hver sin ledning. Svovldioxid Suspenderet stof (tørstof). Tørstof Ultra Violet 21 af 21