Ole Immanuel Franksen - 75 år den 6. januar 2007

Transkript

1 Ole Immanuel Franksen Side 1 Ole Immanuel Franksen - 75 år den 6. januar 2007 Computeren i 1956: Banebrydende værktøj eller forlænget regnestok? Programmering ved at forbinde ledninger på koblingstavlen af en IBM computer fodret med data på hulkort var i 1956 Ole Immanuel Franksens indgang til vor tids informationsteknologi. Student fra Herlufsholm i 1950 var udfordringen i forbindelse med hans afgangsprojekt som civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet, DTU) de ukendte anvendelsesmuligheder ved efterkrigstidens nye værktøj. Et kompliceret elektromagnetisk problem, der havde vist sig uigennemførligt med de traditionelle beregningstekniske hjælpemidler, fandt herved sin løsning. Overbevist om et fantastisk fremtidsperspektiv i udforskningen af det nye værktøj blev han i 1957 ansat indenfor det stærkstrømstekniske fagområde ved DTU for som en af de første at gennemføre den nyoprettede licentiatuddannelse (i dag Ph.D.). Ualmindeligt dengang var synspunktet ikke, at computeren blot var en forlænget regnestok uden videnskabelig interesse. Men støttet af fremsynede professorer som L. Hyldgaard- Jensen og Richard Petersen lykkedes det Franksen i samarbejde med ASEA (nu ABB) i Sverige at få den første danske computer, Regnecentralens DASK, til at udføre en fuldstændig produktberegning direkte fra kundespecifikationen uden menneskelig indgriben. Så vidt det har kunnet konstateres, var dette det første projekt af sin art i Nordeuropa. Men i USA var de længere fremme. Nydansk i 1962: Kunstig intelligens og filer af data Efter licentiatgraden (Ph.D.) i 1959 fik han derfor et stipendium til et USA-ophold i årene som NATO Fellow dels ved General Electric og dels ved IBM s forskningscenter i New York under den kendte computerpioner Herman H. Goldstine. Herved kom det for dagen, at han i sit licentiatprojekt på DASK havde medvirket til at indvarsle et nyt emneområde artificial intelligence. Tilbage på DTU, hvorfra han havde haft orlov, gennemførte han de første specialforelæsninger i elektrotekniske computeranvendelser og offentliggjorde i 1962 sammen med sin første licentiatstuderende Mogens Rømer en artikel, der lancerede termen og emnet kunstig intelligens på dansk. I opsatsen indførtes også databegrebet en fil, flere filer i samråd med Dansk Sprognævn, som i sin følgeskrivelse bemærkede: Ordet er en nydannelse, og det skal nu vise sig, hvordan det slår an. Dansk hæderspris og amerikansk milliongave I 1964 udnævntes han til lektor i et nyoprettet fag, systemlære, omkring computerens tværfaglige anvendelsesmuligheder. Omtrent på samme tid indledte han et mangeårigt og meget nært samarbejde med elektroprofessorerne i automatik og styring, F.J. Evans og A. Mamdani, ved Queen Mary College, University of London. Med computeren som værktøj og orienteret imod efterkrigstidens mange nye emneområder og anvendelser ville man bryde grænser ned mellem de traditionelt skarpt adskilte fagdiscipliner. I 1965 var Franksen den første modtager af LK-Fondets nye hæderspris indstiftet til minde om Lauritz Knudsen, grundlæggeren i 1893 af LK-koncernen. I februar 1966 og i konkurrence med amerikanske universiteter bevilgede Ford Foundation ham 1,4 millioner danske kroner til anskaffelse af en computer bemærkelsesværdigt begrundet i Fondets årsberetning: to strengthen American education in engineering design.

2 Ole Immanuel Franksen Side 2 Forudsigelse af Internettet i 1966 I juni samme år kom han ind på ideen om Internettet i en kronik i Information, Maskinen der ændrer vort samfund: ELEKTRONHJERNEN, hvori han forudsagde, at man ville installere store computere, der via telefonnettet kunne forsyne mindre anlæg med regnekapacitet, og at disse computernet vil betyde lige så meget for samfundet som elektricitetsnettet. En tværfaglig indgang til teknik og økonomi Som modydelse for gaven fra Ford Foundation holdt han forelæsninger ved amerikanske universiteter, og i 1969 virkede han som gæsteprofessor ved UCLA (University of California i Los Angeles). I denne forbindelse deltog han som den eneste udenlandske foredragsholder blandt førende amerikanske ingeniører, økonomer og virksomhedsledere i en Statewide Lecture Series ved de fire campusser under University of California. Her lancerede han sine nye ideer om at drage analogier mellem økonomisk teori og fysiske love for at skabe en tværfaglig teknisk-økonomisk undervisning for fremtiden. En artikelserie i et internationalt tidsskrift om elektriske netværksanalogier af matematisk programmering i økonomien vakte opmærksomhed, og i Sverige var han opponent ved såvel tekniske som økonomiske doktorgrader. Geometri for Data et nyt perspektiv i støbeskeen Herved modnedes tanken om at skabe en Geometri for Data, der på tværs af fagområder kunne ensbenævne modeller og anvendelser og samtidigt kommunikeres i et direkte samspil med computeren. Især var dette inspireret af hans diskussioner i sin tid som NATO Fellow med Einsteins medforfatter, matematikeren Banesh Hoffmann, og elektro-pioneren Gabriel Kron ved General Electric. Sidstnævnte havde allerede i trediverne givet Einsteins matematiske fremgangsmåde en ny anvendelsesorienteret drejning mod elektroteknisk produktberegning gennemført på bordregnemaskiner af firmaets kontorpersonale organiseret som én stor computer. Objekterne i denne geometri var en videreudvikling af filbegrebet i form af lister, tabeller, kasser, mv. af data målt i forhold til forskellige koordinatsystemer. I computeren blev disse objekter behandlet ved tidsrøvende programmering i makroordrer. Det var derfor et væsentligt gennembrud, da IBM i 1969 som noget helt nyt lancerede et interaktivt computersprog under navnet APL, der stod for A Programming Language. I 1962 havde ophavsmanden, Kenneth Iverson ved IBM, nemlig hæftet dette navn på sin frembringelse af en effektiv matematisk notation til eksplicit behandling af sådanne dataobjekter. En tilsyneladende intetsigende betegnelse kom herved til at dække over en avanceret matematiklignende form for kommunikation i direkte vekselvirkning med computeren. Dette skabte helt nye muligheder for at udforske de systemteoretiske ideer bag en Geometri for Data i industriel praksis. Eksport af systemtekniske kurser til NTH i Trondheim En henvendelse i 1976 fra professor Øyvind Bjørke ved Norges Tekniske Høgskole i Trondheim (dengang NTH, i dag NTNU for Norges Tekniske & Naturvidenskablige Universitet) gav stødet til en fælles dansk-norsk forskningsindsats omkring disse nye muligheder. Bjørke, der var formand for maskinafdelingen på NTH, var ligesom Franksen fascineret af Gabriel Krons ideer. Formålet med henvendelsen var derfor at få

3 Ole Immanuel Franksen Side 3 Franksens hjælp til at overføre dennes systemtekniske undervisning af elektroingeniørerne ved DTU til NTH, men her tilpasset de maskiningeniørstuderende, man ikke tidligere havde kunnet tilbyde kurser af den art. Som led i oprettelsen af dette nye fag ved NTH blev grundlaget skabt for et nært og mangeårigt samarbejde, hvor ikke mindst afholdelse af internationale konferencer i Trondheim var stærkt medvirkende til at skabe bred interesse for de nye ideer. Med opbakning fra danske og norske virksomheder Igennem årene som lærer ved DTU mødte Franksen en enestående opbakning fra interesserede virksomheder i dansk erhversliv, når han foreslog samarbejdsprojekter for sine vordende civilingeniører og Ph.D. studerende. For han så opnåelse af erfaring i praksis som en uomgængelig del af uddannelsen. Men samtidigt var det også måden, hvorpå han i samråd med virksomhederne kunne lade sine studerende medvirke til at afprøve og indføre nye ideer og fremgangsmåder. I Norge havde Bjørke og dennes nære kollega Asbjørn Rolstadås indenfor området produktionsteknik etableret tilsvarende projekter i norsk industri gennem samarbejdsorganisationen SINTEF ved NTH. I mellemtiden var Franksens tidligere licentiatstuderende Peter Falster kommet ind i billedet, således at de nu sammen kom til at tegne systemlæren ved DTU i årene fremover. Det dansk-norske firkløver tog derfor udfordringen op omkring den geometriske opfattelse af data i et industrielt orienteret pionerprojekt, hvor Ph.D. studerende ved de to institutioner skulle udarbejde og afprøve basisoperationer til computerbaseret produktionsstyring i samarbejde med danske og norske virksomheder. Resultaterne af dette forskningssamarbejde blev fremlagt på NordDATA-79 konferencen i Bergen i 1979, hvortil der ganske usædvanligt var afsat hele to sessioner. B&O s bog om H.C. Ørsted i 1981 Bang & Olufsen, som siden 1978 havde deltaget i dette projekt, bad i 1981 Franksen om at skrive en populærvidenskabelig lille bog, H.C. Ørsted a man of the two cultures, til international udsendelse til firmaets venner og forretningsforbindelser i anledning af Michael Faradays opdagelse af den elektromagnetiske induktion 150 år tidligere. Formålet var naturligvis at markere Ørsteds betydning i denne sammenhæng, men også - og helt i B&O s ånd som antydet i titlen - hvorledes han forenede fysikeren med kulturpersonligheden og derved var et forbillede for sin tid. I sit forord fremhævede B&O s adm. direktør, Vagn Andersen, betydningen af den systemtekniske pionerindsats, som Franksen og hans forskningsgruppe ved DTU gennemførte sammen med dansk industri, idet han samtidigt udtrykte sin anerkendelse af det bidrag til firmaets nye rapporteringssystem omkring edb-baseret kvalitetsstyring, som Franksens Ph.D. studerende havde ydet. Tildeling af dansk hædersgave i 1982 I november 1982 fik han på Københavns Universitet overrakt en hæderspris fra Ellen og Hans Hermers Fond, der bestyredes af rektorerne ved DTU, Københavns Universitet og Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole. Dette skete i anerkendelse af hans store videnskabelige indsats og betydelige bidrag til en tværfaglig udvikling af systemlæren.

4 Ole Immanuel Franksen Side 4 Offentliggørelsen af Mr. Babbage s Secret i 1984 Videnskabs- og teknikhistorie havde Franksens store interesse. For at forstå hvordan ideer, begreber, tankemodeller og teorier var opstået og havde udviklet sig igennem tiderne, men også for at hente inspiration og mod til at gå nye veje støvede han originalbidragene igennem fra de store navne. En følge heraf var bogen Mr. Babbage s Secret. The Tale of a Cypher and APL, som blev udgivet i 1984 på invitation fra den finske dataforening FinnAPL for at markere foreningens afholdelse af den internationale APL84 konference i Helsinki. Sponseret af IBM i de nordiske lande og med forord af den amerikanske computerpioner H.H. Goldstine lancerede bogen emnet hemmelige chifre som et nyt og spændende anvendelsesområde i computerundervisningen, der herved blev sat i et matematisk-historisk perspektiv. Året efter udkom den i international udgave på Prentice-Hall, Inc. i USA. Internationalt vakte den ikke ringe opmærksomhed med mere end en snes fornemme anmeldelser i anerkendte fagtidsskrifter. I 1991 i anledning af 200-året for Babbages fødsel var Franksen inviteret foredragsholder ved konferencer både ved Cambridge Universitetet og Babbages mindestuer i fødebyen Totnes. Fra saga til computersprog: Nial Iversons nye matematiske notation realiseret i computersproget APL havde i USA inspireret Trenchard More, Jr. til at udforme grundlaget for en egentlig geometrisk algebra for data. Skelsættende herunder var det, at han ved IBM Scientific Center i Cambridge, Massachusetts, havde gennemført matematisk bevisførelse interaktivt på en computer af den nye algebras operationer for at sikre, at de uden undtagelse tilfredsstillede de grundlæggende, matematiske love. En eksperimentel implementering af denne algebra, der i 1970erne blev afprøvet internt i IBM, kunne derfor baseres på en halv snes primitive operationer, hvorfra udviklingen af andre ønskelige operationer nu kunne ske styret alene af matematikkens love og syntaks. Mores fremlæggelse af dette nyskabende projekt ved en international konference i Trondheim, som Bjørke og Franksen havde arrangeret i 1980, indledte et nært samarbejde, der fremover skulle komme til at præge forskningen omkring systemlæren ved DTU. Ikke blot More selv, men også dennes nære samarbejdspartner M.A. Jenkins, professor i computer science ved Queen s University i Canada, var hyppige gæsteprofessorer ved systemgruppen. I 1985 lykkedes det Jenkins at implementere hele Mores teori i de kun 640 KB hukommelse, der dengang var til rådighed på en PC. Under henvisning til den lovkyndige Nial, der i sagaen af samme navn var den viseste mand på Island, havde Franksen allerede i 1980 foreslået More at kalde sit sprog baseret på matematiske love for NIAL som forkortelse for Nested Interactive Array Language. Dette blev accepteret af IBM i USA. Jenkins gjorde derfor sin nye PC-version almen tilgængelig under navnet Q Nial. Problemet dansk som fagsprog Under sine 45 år på DTU hørte Franksen til den gruppe af universitetslærere, der indenfor hver sit emneområde meget bevidst tilstræbte at bevare dansk som fagsprog. Det var en velkendt erfaring, at indsigt og dybere forståelse ansporedes af associationer i modersmålet, der ofte ubevidst blev kaldt frem i en undervisningssituation, hvor de

5 Ole Immanuel Franksen Side 5 studerende havde til opgave nuanceret og selvstændigt at fremføre deres argumentation på dansk. Nyere fagartikler i internationale tidsskrifter, gæsteforelæsninger og uformelle diskussioner med udenlandske samarbejdspartnere gav de studerende en god baggrund i brugen af engelsk fagsprog. Men skulle de vordende civilingeniører og Ph.D. studerende begå sig i samspillet med medarbejdere på alle niveauer i dansk erhvervsliv og måske senere i deres professionelle karriere endog over for almenheden, måtte de kunne udtrykke og forklare tingene på dansk. Lod man stå til og accepterede engelsk som vort fagsprog, havnede man i fortidens dilemma omkring de lærdes brug af et for andre danskere uforståeligt latin. I et historisk perspektiv, påpegede Franksen, argumenterede fremsynede universitetslærere som Rasmus Bartholin, den berømte astronom Ole Rømers professor, derfor allerede i renæssancen for at udbrede dansk som fagsprog ved siden af latinen. Der kunne således henvises til gammel hævd på området. Mere nydansk i 1990: Nestede arrays I dansk sprogtradition har vi vanligvis være gode til at indlemme og tilpasse nye fagtermer, når der ikke fandtes dækkende eller lignende ord i vanligt sprogbrug. Hvor megen sympati, man end kan have for at indføre nye og slående fagudtryk som eksempelvis datamat i stedet for computer, kommer man oftest til kort overfor vor tids massive påvirkning udefra. Ligesom tidligere ved lanceringen af termen en fil kontaktede Franksen derfor i 1990 Dansk Sprognævn for at fordanske Trenchard Mores engelske betegnelse for sin geometri for data: Theory of Nested Arrays. Nævnets anbefaling var, at man på dansk indførte navneordet et array efter mønster af ordet et essay som fællesbetegnelse for en datastruktur, hvori data var arrangeret på rad og række i 1, 2 eller flere dimensioner (dvs. som liste, tabel, kasse, etc.). I moderne lingvistik havde man allerede indført udsagnsordet at neste næsten synonymt med at indlejre (eng. embed ), hvorfor tillægsordet nestede på dansk karakteriserede det at indeslutte én eller flere strukturer af en bestemt art i en struktur af samme art. Begrebet nestede arrays for nu at udtrykke det på nydansk - var faglig set et gennembrud i den geometriske opfattelse af data. For i én og samme teori havde More forenet to hidtil adskilte emner i matematikken, nemlig sammensætningen af de ved geometriske koordinatsystemer ordnede datastrukturer eller arrays med mængdelæren om de uordnede mængder hierarkisk indesluttet indeni hinanden. Forudsætningen herfor er naturligvis, at man i computeren kun kan behandle et endeligt om end meget stort antal data, idet det ellers er en matematisk umulighed at gennemføre denne forening. Men med Mores nye fremgangsmåde kunne man nu meningsfyldt indføre lister, tabeller, kasser eller helt generelt arrays, hvis elementer igen var arrays af vilkårlig form og således fortsat efter behov i hierarkisk orden indesluttet i hinanden. Betænker man, at de to former for orden ved koordinatsystem henholdsvis ved hierarkisk indeslutning er de fremherskende principper, efter hvilke vi organiserer menneskeskabte systemer, indser man også, at der med computeren som værktøj var åbnet for hidtil uanede anvendelsesmuligheder baseret på et geometrisk arrangement af data. Tre hjørnestene i Franksens perspektiv I tilbageblik var det erfaringen, at den hastige, teknologiske udvikling af computeren bestandig tvang brugerne til at halse bagefter med forbedrede eller nye anvendelser. Vist var der succes, men ofte med så store omkostninger og under så hårdt tidspres, at

6 Ole Immanuel Franksen Side 6 man var tvunget til at tilpasse eksisterende systemer hen ad vejen. Planlægning og implementering af nye store og omkostningstunge systemer, der var enten håbløst forældede eller direkte mislykkede, når de omsider blev taget i praktisk brug, var som bekendt heller ikke ukendte overskrifter i dagspressen. I Franksens perspektiv gennem årene ved DTU gjaldt det derfor om at revidere det teoretiske fundament i den klassiske polyteknikeruddannelse. På den ene side, således at man tværfagligt tilsikrede et idémæssigt fælles grundlag for anvendelserne uafhængigt af computerens teknologiske stade. Og på den anden, at man gennem den principielle udformning af systemerne kunne drage fordel til enhver tid af nye fremskridt i udviklingen af computeren. Tre hjørnestene kendetegner den herved begrundede forskningsindsats omkring en teoretisk nyorientering af tekniske og teknisk-økonomiske systemer mod den geometriske opfattelse af data: 1. Eksperimentel systemkonstruktion tilrettelagt i nært samarbejde med brugerne gennem interaktiv udvikling af prototyper. 2. Tværfaglig analogisering baseret på målinger, love og teoretiske modeller fra især fagområderne elektroteknik, mekanik og industriel produktion samt økonomi. Historisk opklaring af videnskabelige analogier, der oprindelig havde inspireret ophavsmændene, hører her med i billedet. 3. Arraybaseret logik efter geometrisk opskrift fra fysikken med særlig vægt på tre forhold: Nemlig, dels bestemmelse af invariante egenskaber bevaret under en matematisk gruppe af ændringer af det geometriske referencesystem; dels en geometrisk fortolkning af begrebet følgeslutning; og dels beskrivelse af samtlige løsninger ved analogi til det såkaldte konfigurationsrum i klassisk mekanik. Herunder hører også historisk anknytning til beslægtede matematiske bidrag til logikken fra ikke mindst pionerer i sidste halvdel af 1800-tallet. Fra historisk tilgang til operationel fremgangsmåde Illustrativ vedrørende den historiske baggrund for analogiseringen mellem mekanik og økonomi kan her nævnes Franksens fælles artikel fra 1989 med den kendte engelske matematikhistoriker, Ivor Grattan-Guinness, hvori de fremdrog det hidtil oversete, men antagelig tidligste bidrag fra 1829 til en mekanisk ligevægtsmodel for den geografiske placering af produktionsfaciliteter som fabrikker, havne, mv. Modellen, der bestod af et system af snore udspændt af lodder placeret i huller boret i et landkort, var indført i undervisningen ved den nyoprettede polytekniske læreanstalt i Skt. Petersborg af de to unge franske lærere, Lamé og Clapeyron, kendt i dag for deres senere bidrag til fysikken. En dansk anvendelse af modellen i sin matematiske udformning et århundrede senere var placeringen af Gentofte Sygehus. Karakteristisk i øvrigt for forskningsindsatsen på disse tre områder var den operationelle udformning af teoretiske bidrag, der verificeredes interaktivt på computeren - oprindelig i APL og senere også i NIAL - inden de blev afprøvet i industriel praksis i samarbejde med interesserede virksomheder.

7 Ole Immanuel Franksen Side 7 Mod ny teknologi til logikstyring med B&O i 1984 I et inviteret foredrag ved den internationale IFAC VII World Congress i Helsinki i 1978 havde Franksen præsenteret sit første bidrag til en arraybaseret udformning af logikken. Oprindelig var tanken blot at bruge logikken som et nyt og slående eksempel på en geometri for data implementeret i APL. Yderligere udforskning af emnet i de følgende år overbeviste ham imidlertid om, at den arraybaserede udformning af logikken åbnede muligheden for nye teknologiske landvindinger. Ved et besøg på Bang & Olufsen i 1984 forklarede han derfor sine ideer omkring en arraybaseret teknologi til logisk følgeslutning som oplæg til et fortsat samarbejde, men nu med en ny licentiatstuderende Gert Møller. Det viste sig da, at B&O længe, men forgæves, havde efterspurgt nye teknikker til logisk konstruktion af elektronikstyring, der ville begrænse den stadige vækst i omkostninger og tidsforløb og samtidigt garantere komplette og konsistente løsninger i firmaets produktudvikling. Perspektivet i så henseende af Franksens forslag set på baggrund af den succes, hans tidligere licentiatstuderende havde haft i B&O, førte til en invitation til Gert Møller om at udvikle en prototype betjeningssimulator, hvor firmaets førende konstruktører ville bistå undervejs med den nyeste industrielle erfaring. Betænker man B&O s internationale ry for avanceret betjening af deres audio-video produkter, var dette bemærkelsesværdigt. BEOLOGIC: Nyt B&O softwareprodukt i 1990 Efter gennemførelsen af Møllers licentiatstudium i 1987 blev der på begæring af Bang & Olufsens direktion og antagelig uden fortilfælde indgået en aftale med DTU ved rektor og de involverede forskere om i en treårig periode at udskyde al offentliggørelse af teknologien og dermed også afhandlingen og dens bedømmelse til opnåelse af graden. Formålet hermed var naturligvis at støtte B&O s industrialisering og markedsføring af teknologien i sine produkter beskyttet af internationale patenter, hvortil DTU-forskerne afstod alle rettigheder som led i det nære samarbejde siden I 1990 markedsførte B&O under stor offentlig opmærksomhed selve teknologien i et kommercielt softwareprodukt under navnet Beologic, der var baseret på erfaringerne fra logikstyringen i firmaets egne audio-video produkter og administrative systemer. Teknologien havde imidlertid langt videre anvendelsesmuligheder illustreret i de følgende år ved samarbejder omkring signalsystemer til togdrift med DSB og elforsyning med Sydkraft i Sverige. Herved fjernede man sig mere og mere fra B&O s egentlige forretningsområde omkring audio-video produkterne. Baseret på den patenterede teknologi blev derfor i 1995 dannet et nyt selskab, Beologic A/S, sammen med andre investorer. Samme år var det også, at Gert Møller som forskningschef ved B&O siden 1990 kunne indlevere sin afhandling til bedømmelse og offentliggørelse med efterfølgende tildeling af licentiat- eller Ph.D.-graden. I 1997 oprettede han sit eget firma, Array Technology A/S, der - internationalt anerkendt ved at vinde Microsoft Minimalistic Design Award 2006 for sin enestående konfigurationsteknologi nu kan fejre sit 10-års jubilæum. Docent i 1989 og en ny pædagogisk udfordring I 1989 blev Franksen tildelt titlen docent i forbindelse med genoprettelsen af den gamle stillingsbetegnelse for lektorer med særlige kvalifikationer.

8 Ole Immanuel Franksen Side 8 En ny strategi i DTU s uddannelse af 90 ernes civilingeniør blev vedtaget i 1991 og skulle nu iværksættes. Indførelsen heri af et såkaldt Polyteknisk Midtvejsprojekt var en nyskabelse, der blev tillagt væsentlig betydning i undervisningen fremover. Formålet var at give alle studerende træning i ingeniørers arbejdsformer med særlig vægt på gruppearbejde ved løsningen af en ingeniørrelevant opgave. For at opnå erfaring med denne undervisningsform blev det derfor besluttet at gennemføre forsøg med midtvejsprojekter over en toårig periode med start i efteråret En lille gruppe af lærere, og heriblandt Franksen, blev opfordret at forestå disse forsøg. Som han så det, var den pædagogiske udfordring heri den tidlige placering i studieforløbet af midtvejsprojektet. For det indebar, at man ikke kunne trække på egentlig ingeniørmæssig viden fra de videregående kurser. Indførelse af kryptologi i gymnasiets matematikundervisning Matematikerne Knud Nissen, Tørring Gymnasium, og Peter Landrock, lektor ved Århus Universitet og stifter i 1987 af IT-sikkerhedsfirmaet Cryptomathic A/S, havde i 1990 udgivet en lille lærebog om kryptologi nutidens videnskab om fortidens hemmelige skrivekunst - til brug i gymnasiets valgfrie matematikundervisning på højt niveau. I efterfølgende litteraturstudier om den historiske baggrund var Knud Nissen stødt på Franksens bog om Charles Babbages brydning af hemmelige chifre i 1800-tallet. På vegne af Matematiklærerforeningen tog han derfor initiativet i foråret 1992 til et møde med Franksen for at diskutere samarbejdsmuligheder med DTU. Men i stedet for den snak om muligheder, som Nissen og næstformanden Jesper Mathiesen havde forestillet sig, blev det til en indledende drøftelse af foreningens aktive medvirken samme efterår i et kryptologisk midtvejsprojekt i systemlære med Franksen og Peter Falster som vejledere. Gymnasialt undervisningsværktøj udført af DTU-studerende Projektet med Knud Nissen i en rådgivende rolle som kunde og aftager gik ud på, at et lille softwarefirma på fem studerende skulle levere et undervisningsværktøj til brug for gymnasielærerne i kryptologi (som valgfrit emne på højt niveau). Værktøjet skulle bestå af et simuleringsprogram med tilhørende vejledning af den mekaniske Hägelin M- 209 kryptograf, som under anden verdenskrig sikrede kommunikationen mellem de allierede styrker. Med matematik på obligatorisk niveau som nødvendig forudsætning havde man herved løst det pædagogiske problem omkring midtvejsprojektets tidlige placering i studiet. Den afsluttende prøve gennemførtes som en afleveringsforretning til foreningen ved formanden og andre repræsentanter. Grundet tidsrammen for midtvejsprojektet led den første version under forskellige mangler. I et overbygningskursus fik to af de studerende derfor opfyldt deres ønske om at klargøre projektet, således at værktøjet kunne tages i brug i gymnasieundervisningen. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste producerede i samme øjemed en videofilm, hvor kaptajn P.C. Rochler, der undervejs i projektet havde bistået med dokumentation og ekspertviden, forklarede brugen af en ægte Hägelin kryptograf i Telegrafregimentets Historiske Samling i Fredericia. Udover en gennemgang af kryptografens virkemåde indeholdt undervisningsvideoen også en demonstration af simulationsprogrammet.

9 Ole Immanuel Franksen Side 9 Matematiklærerforeningen lancerer DTU-projektet i 1993 I november 1993 lancerede Matematiklærerforeningen denne undervisningspakke i forbindelse med sit første internatkursus Talteori og Kryptologi afholdt i Nyborg. Dette skete i en særlig session, der indledtes af DTU s rektor, hvorpå de to studerende præsenterede simulationsprogrammet, ligesom videoen blev vist. Derefter havde alle deltagerne lejlighed til at afprøve programmet under kyndig vejledning af de to studerende. Desuden underholdt Franksen med et historisk aftenforedrag om emnet med særlig vægt på danske bidrag. Med dette kursus, som fik en meget rosende anmeldelse i foreningens blad, var undervisningsværktøjet overtaget af Matematiklærerforeningen, der herefter distribuerede det til brug i gymnasierne. Tilføjes bør det, at simulationsprogrammet opnåede 2. prisen i Dansk Databehandlingsforenings APLkonkurrence og dermed også en invitation af de to studerende til at deltage i en international APL-konference i Toronto. I de følgende år fortsattes det nære samarbejde med Matematiklærerforeningen omkring udviklingen af nye kryptologiske undervisningsværktøjer til brug i gymnasiet. Ved foreningens opfølgning i 1994 af det overtegnede internatkursus fra 1993 optrådte og underviste et nyt hold studerende således med resultatet af deres kryptologiske midtvejsprojekt. Denne gang var emnet dansk, idet deres interaktive undervisningsværktøj handlede om at bryde chifre, som udenrigsministeriet havde taget i brug efter nederlaget i Som led i det fortsatte samarbejde var Franksen desuden inviteret foredragsholder ved en række årsmøder og andre arrangementer som eksempelvis foreningens 70 års jubilæum i november Afsked som 70-årig i januar 2002 efter 45 år ved DTU Dette var Franksens sidste optræden som lærer ved DTU, idet han som 70-årig efter gældende regler måtte fratræde sin stilling som docent ved udgangen af januar måned De 45 års indsats omkring systemlæren ved Ørsteds gamle læreanstalt blev fejret ved et seminar med gæsteforelæsninger af tre af Franksens årelange samarbejdspartnere, nemlig matematikhistorikeren Ivor Grattan-Guinness fra England, arrayteoretikeren Trenchard More fra USA, og stifteren Gert Møller af det danske softwarefirma Array Technology A/S. Men helt sluppet forbindelsen til DTU havde Franksen ikke. Blot var kontakten nu knyttet gennem hans to museale tillidshverv som næstformand i bestyrelserne for henholdsvis Ole Rømer Museet i Vestskoven og Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Franksens tilhørsforhold til disse to museer gik tilbage til hans udpegning i 1984 som DTU s repræsentant begge steder og dermed adgang til et bredt inspirerende netværk af historisk interesserede, professionelle og amatører, med helt anden uddannelse, baggrundsviden og ekspertise end hans egen. Næstformand ved Ole Rømer Museet I 1979 havde Claus Thykier grundlagt Ole Rømer Museet, der fik til huse på gården Kroppedal i Vridsløsemagle ikke langt fra de arkæologiske rester af Rømers landobservatorium fra 1704, som han havde fundet året tidligere. Omkring sig havde Thykier samlet en frivillig skare af fagkyndige eksperter, hvis indsats under hans inspirerende ledelse i det følgende kvarte århundrede skulle vække international opmærksomhed. Dette gjaldt ikke mindst det i 1982 påbegyndte forskningsprojekt ved

10 Ole Immanuel Franksen Side 10 maskiningeniør Poul Darnell, hvor Rømers indtil da upåagtede planetmaskiner på Rosenborg blev opmålt, dokumenteret i nøjagtige konstruktionstegninger og derefter istandsat. Franksen, der under sine polytekniske studier havde kæmpet med passer, ridsefjer og tusch i faget teknisk tegning, så et nyt og banebrydende perspektiv i denne teknologihistoriske fritidsindsats, som senere skulle muliggøre planetmaskinernes fysiske rekonstruktion ved konservator og urmager Søren Andersen. Undervisning og forskning i teknologihistorie var ikke anerkendt som et fagområde ved DTU. For at inspirere til en ændring i så henseende påtog Franksen sig derfor som næstformand i Danmark Sektionen af den internationale ingeniørforening IEEE (Institute of Electric and Electronic Engineers) at markere 100-års jubilæet i 1984 ved en teknologihistorisk foredragsrække på DTU med bidrag fra bl.a. Thykier og Darnell. Dette var indledningen til det nære samarbejde med Thykier og kredsen omkring ham ved Rømer Museet, der samme år førte til Franksens indtræden i museets tilsynsråd. Ved Høje-Tåstrup byråds beslutning i 1991 om sammenlægningen af Ole Rømer Museet og Byhistorisk Samling og Arkiv fortsatte Franksen på vegne af DTU i det nye repræsentantskab. I 1993 blev han indvalgt som næstformand i bestyrelsen for den samlede institution og siden genvalgt til at fortsætte som næstformand indtil ophøret i 2002 som en selvstændig museumsinstitution. I foråret 2002 og altså efter Franksens afsked fra DTU oprettedes i stedet det statsanerkendte, kulturhistoriske Museet på Kroppedal, hvori Ole Rømer Museet kom til at indgå som Afdelingen for Astronomi. Foranlediget af en henvendelse fra Høje-Tåstrup Kommunes kulturchef til DTU blev Franksen opfordret til at fortsætte endnu en valgperiode i det nye repræsentantskab, hvorfor hans tilknytning til museet først ophørte i Næstformand ved Danmarks Tekniske Museum På opfordring af den daværende direktør K.O.B. Jørgensen for Danmarks Tekniske Museum indtrådte Franksen i repræsentantskabet i 1984 udpeget af DTU. I 1985, hvor museets nuværende direktør Jens Breinegaard havde efterfulgt Jørgensen, blev Franksen indvalgt i bestyrelsen for Selskabet for Museet, der senere skiftede navn til Teknisk Museums Venner. Dengang var det kutyme med fælles bestyrelsesmøder for Museet og Selskabet. Dette førte til, at Franksen ved repræsentantskabsmødet i 1987 blev indvalgt som næstformand i museets bestyrelse og siden da genvalgt indtil medio januar Igennem årene havde han et enestående godt samarbejde med Jens Breinegaard, som det imidlertid her vil føre for vidt at komme ind på. Til illustration af hans bidrag til museet indenfor den teknologihistoriske forskning bør dog nævnes de seneste to artikler om hans brydning af Corfitz Ulfeldts katolske chifferbrev henholdsvis om historien bag SuDoku Det er bare tal. I et tværfagligt samarbejde med professor i kirkehistorie, Martin Schwarz Lausten, og tidligere overarkivar i Rigsarkivet, Vello Helk, udgør førstnævnte et overbevisende eksempel på museets rolle som teknologisk sagkyndig. Den overraskende afsløring i den anden er, at indførelsen af navnet i 1984 er det eneste, originalt japanske bidrag til talgåden, som herhjemme allerede i 1959 indgik under andet navn i Dansk Ingeniørforenings første kursus i statistisk forsøgsplanlægning. Franksen kan derfor hertil føje sit 20-års jubilæum som museets næstformand, inden han træder ud af bestyrelsen.