Ole Immanuel Franksen - 75 år den 6. januar 2007

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ole Immanuel Franksen - 75 år den 6. januar 2007"

Transkript

1 Ole Immanuel Franksen Side 1 Ole Immanuel Franksen - 75 år den 6. januar 2007 Computeren i 1956: Banebrydende værktøj eller forlænget regnestok? Programmering ved at forbinde ledninger på koblingstavlen af en IBM computer fodret med data på hulkort var i 1956 Ole Immanuel Franksens indgang til vor tids informationsteknologi. Student fra Herlufsholm i 1950 var udfordringen i forbindelse med hans afgangsprojekt som civilingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt (nu Danmarks Tekniske Universitet, DTU) de ukendte anvendelsesmuligheder ved efterkrigstidens nye værktøj. Et kompliceret elektromagnetisk problem, der havde vist sig uigennemførligt med de traditionelle beregningstekniske hjælpemidler, fandt herved sin løsning. Overbevist om et fantastisk fremtidsperspektiv i udforskningen af det nye værktøj blev han i 1957 ansat indenfor det stærkstrømstekniske fagområde ved DTU for som en af de første at gennemføre den nyoprettede licentiatuddannelse (i dag Ph.D.). Ualmindeligt dengang var synspunktet ikke, at computeren blot var en forlænget regnestok uden videnskabelig interesse. Men støttet af fremsynede professorer som L. Hyldgaard- Jensen og Richard Petersen lykkedes det Franksen i samarbejde med ASEA (nu ABB) i Sverige at få den første danske computer, Regnecentralens DASK, til at udføre en fuldstændig produktberegning direkte fra kundespecifikationen uden menneskelig indgriben. Så vidt det har kunnet konstateres, var dette det første projekt af sin art i Nordeuropa. Men i USA var de længere fremme. Nydansk i 1962: Kunstig intelligens og filer af data Efter licentiatgraden (Ph.D.) i 1959 fik han derfor et stipendium til et USA-ophold i årene som NATO Fellow dels ved General Electric og dels ved IBM s forskningscenter i New York under den kendte computerpioner Herman H. Goldstine. Herved kom det for dagen, at han i sit licentiatprojekt på DASK havde medvirket til at indvarsle et nyt emneområde artificial intelligence. Tilbage på DTU, hvorfra han havde haft orlov, gennemførte han de første specialforelæsninger i elektrotekniske computeranvendelser og offentliggjorde i 1962 sammen med sin første licentiatstuderende Mogens Rømer en artikel, der lancerede termen og emnet kunstig intelligens på dansk. I opsatsen indførtes også databegrebet en fil, flere filer i samråd med Dansk Sprognævn, som i sin følgeskrivelse bemærkede: Ordet er en nydannelse, og det skal nu vise sig, hvordan det slår an. Dansk hæderspris og amerikansk milliongave I 1964 udnævntes han til lektor i et nyoprettet fag, systemlære, omkring computerens tværfaglige anvendelsesmuligheder. Omtrent på samme tid indledte han et mangeårigt og meget nært samarbejde med elektroprofessorerne i automatik og styring, F.J. Evans og A. Mamdani, ved Queen Mary College, University of London. Med computeren som værktøj og orienteret imod efterkrigstidens mange nye emneområder og anvendelser ville man bryde grænser ned mellem de traditionelt skarpt adskilte fagdiscipliner. I 1965 var Franksen den første modtager af LK-Fondets nye hæderspris indstiftet til minde om Lauritz Knudsen, grundlæggeren i 1893 af LK-koncernen. I februar 1966 og i konkurrence med amerikanske universiteter bevilgede Ford Foundation ham 1,4 millioner danske kroner til anskaffelse af en computer bemærkelsesværdigt begrundet i Fondets årsberetning: to strengthen American education in engineering design.

2 Ole Immanuel Franksen Side 2 Forudsigelse af Internettet i 1966 I juni samme år kom han ind på ideen om Internettet i en kronik i Information, Maskinen der ændrer vort samfund: ELEKTRONHJERNEN, hvori han forudsagde, at man ville installere store computere, der via telefonnettet kunne forsyne mindre anlæg med regnekapacitet, og at disse computernet vil betyde lige så meget for samfundet som elektricitetsnettet. En tværfaglig indgang til teknik og økonomi Som modydelse for gaven fra Ford Foundation holdt han forelæsninger ved amerikanske universiteter, og i 1969 virkede han som gæsteprofessor ved UCLA (University of California i Los Angeles). I denne forbindelse deltog han som den eneste udenlandske foredragsholder blandt førende amerikanske ingeniører, økonomer og virksomhedsledere i en Statewide Lecture Series ved de fire campusser under University of California. Her lancerede han sine nye ideer om at drage analogier mellem økonomisk teori og fysiske love for at skabe en tværfaglig teknisk-økonomisk undervisning for fremtiden. En artikelserie i et internationalt tidsskrift om elektriske netværksanalogier af matematisk programmering i økonomien vakte opmærksomhed, og i Sverige var han opponent ved såvel tekniske som økonomiske doktorgrader. Geometri for Data et nyt perspektiv i støbeskeen Herved modnedes tanken om at skabe en Geometri for Data, der på tværs af fagområder kunne ensbenævne modeller og anvendelser og samtidigt kommunikeres i et direkte samspil med computeren. Især var dette inspireret af hans diskussioner i sin tid som NATO Fellow med Einsteins medforfatter, matematikeren Banesh Hoffmann, og elektro-pioneren Gabriel Kron ved General Electric. Sidstnævnte havde allerede i trediverne givet Einsteins matematiske fremgangsmåde en ny anvendelsesorienteret drejning mod elektroteknisk produktberegning gennemført på bordregnemaskiner af firmaets kontorpersonale organiseret som én stor computer. Objekterne i denne geometri var en videreudvikling af filbegrebet i form af lister, tabeller, kasser, mv. af data målt i forhold til forskellige koordinatsystemer. I computeren blev disse objekter behandlet ved tidsrøvende programmering i makroordrer. Det var derfor et væsentligt gennembrud, da IBM i 1969 som noget helt nyt lancerede et interaktivt computersprog under navnet APL, der stod for A Programming Language. I 1962 havde ophavsmanden, Kenneth Iverson ved IBM, nemlig hæftet dette navn på sin frembringelse af en effektiv matematisk notation til eksplicit behandling af sådanne dataobjekter. En tilsyneladende intetsigende betegnelse kom herved til at dække over en avanceret matematiklignende form for kommunikation i direkte vekselvirkning med computeren. Dette skabte helt nye muligheder for at udforske de systemteoretiske ideer bag en Geometri for Data i industriel praksis. Eksport af systemtekniske kurser til NTH i Trondheim En henvendelse i 1976 fra professor Øyvind Bjørke ved Norges Tekniske Høgskole i Trondheim (dengang NTH, i dag NTNU for Norges Tekniske & Naturvidenskablige Universitet) gav stødet til en fælles dansk-norsk forskningsindsats omkring disse nye muligheder. Bjørke, der var formand for maskinafdelingen på NTH, var ligesom Franksen fascineret af Gabriel Krons ideer. Formålet med henvendelsen var derfor at få

3 Ole Immanuel Franksen Side 3 Franksens hjælp til at overføre dennes systemtekniske undervisning af elektroingeniørerne ved DTU til NTH, men her tilpasset de maskiningeniørstuderende, man ikke tidligere havde kunnet tilbyde kurser af den art. Som led i oprettelsen af dette nye fag ved NTH blev grundlaget skabt for et nært og mangeårigt samarbejde, hvor ikke mindst afholdelse af internationale konferencer i Trondheim var stærkt medvirkende til at skabe bred interesse for de nye ideer. Med opbakning fra danske og norske virksomheder Igennem årene som lærer ved DTU mødte Franksen en enestående opbakning fra interesserede virksomheder i dansk erhversliv, når han foreslog samarbejdsprojekter for sine vordende civilingeniører og Ph.D. studerende. For han så opnåelse af erfaring i praksis som en uomgængelig del af uddannelsen. Men samtidigt var det også måden, hvorpå han i samråd med virksomhederne kunne lade sine studerende medvirke til at afprøve og indføre nye ideer og fremgangsmåder. I Norge havde Bjørke og dennes nære kollega Asbjørn Rolstadås indenfor området produktionsteknik etableret tilsvarende projekter i norsk industri gennem samarbejdsorganisationen SINTEF ved NTH. I mellemtiden var Franksens tidligere licentiatstuderende Peter Falster kommet ind i billedet, således at de nu sammen kom til at tegne systemlæren ved DTU i årene fremover. Det dansk-norske firkløver tog derfor udfordringen op omkring den geometriske opfattelse af data i et industrielt orienteret pionerprojekt, hvor Ph.D. studerende ved de to institutioner skulle udarbejde og afprøve basisoperationer til computerbaseret produktionsstyring i samarbejde med danske og norske virksomheder. Resultaterne af dette forskningssamarbejde blev fremlagt på NordDATA-79 konferencen i Bergen i 1979, hvortil der ganske usædvanligt var afsat hele to sessioner. B&O s bog om H.C. Ørsted i 1981 Bang & Olufsen, som siden 1978 havde deltaget i dette projekt, bad i 1981 Franksen om at skrive en populærvidenskabelig lille bog, H.C. Ørsted a man of the two cultures, til international udsendelse til firmaets venner og forretningsforbindelser i anledning af Michael Faradays opdagelse af den elektromagnetiske induktion 150 år tidligere. Formålet var naturligvis at markere Ørsteds betydning i denne sammenhæng, men også - og helt i B&O s ånd som antydet i titlen - hvorledes han forenede fysikeren med kulturpersonligheden og derved var et forbillede for sin tid. I sit forord fremhævede B&O s adm. direktør, Vagn Andersen, betydningen af den systemtekniske pionerindsats, som Franksen og hans forskningsgruppe ved DTU gennemførte sammen med dansk industri, idet han samtidigt udtrykte sin anerkendelse af det bidrag til firmaets nye rapporteringssystem omkring edb-baseret kvalitetsstyring, som Franksens Ph.D. studerende havde ydet. Tildeling af dansk hædersgave i 1982 I november 1982 fik han på Københavns Universitet overrakt en hæderspris fra Ellen og Hans Hermers Fond, der bestyredes af rektorerne ved DTU, Københavns Universitet og Den Kgl. Veterinær- & Landbohøjskole. Dette skete i anerkendelse af hans store videnskabelige indsats og betydelige bidrag til en tværfaglig udvikling af systemlæren.

4 Ole Immanuel Franksen Side 4 Offentliggørelsen af Mr. Babbage s Secret i 1984 Videnskabs- og teknikhistorie havde Franksens store interesse. For at forstå hvordan ideer, begreber, tankemodeller og teorier var opstået og havde udviklet sig igennem tiderne, men også for at hente inspiration og mod til at gå nye veje støvede han originalbidragene igennem fra de store navne. En følge heraf var bogen Mr. Babbage s Secret. The Tale of a Cypher and APL, som blev udgivet i 1984 på invitation fra den finske dataforening FinnAPL for at markere foreningens afholdelse af den internationale APL84 konference i Helsinki. Sponseret af IBM i de nordiske lande og med forord af den amerikanske computerpioner H.H. Goldstine lancerede bogen emnet hemmelige chifre som et nyt og spændende anvendelsesområde i computerundervisningen, der herved blev sat i et matematisk-historisk perspektiv. Året efter udkom den i international udgave på Prentice-Hall, Inc. i USA. Internationalt vakte den ikke ringe opmærksomhed med mere end en snes fornemme anmeldelser i anerkendte fagtidsskrifter. I 1991 i anledning af 200-året for Babbages fødsel var Franksen inviteret foredragsholder ved konferencer både ved Cambridge Universitetet og Babbages mindestuer i fødebyen Totnes. Fra saga til computersprog: Nial Iversons nye matematiske notation realiseret i computersproget APL havde i USA inspireret Trenchard More, Jr. til at udforme grundlaget for en egentlig geometrisk algebra for data. Skelsættende herunder var det, at han ved IBM Scientific Center i Cambridge, Massachusetts, havde gennemført matematisk bevisførelse interaktivt på en computer af den nye algebras operationer for at sikre, at de uden undtagelse tilfredsstillede de grundlæggende, matematiske love. En eksperimentel implementering af denne algebra, der i 1970erne blev afprøvet internt i IBM, kunne derfor baseres på en halv snes primitive operationer, hvorfra udviklingen af andre ønskelige operationer nu kunne ske styret alene af matematikkens love og syntaks. Mores fremlæggelse af dette nyskabende projekt ved en international konference i Trondheim, som Bjørke og Franksen havde arrangeret i 1980, indledte et nært samarbejde, der fremover skulle komme til at præge forskningen omkring systemlæren ved DTU. Ikke blot More selv, men også dennes nære samarbejdspartner M.A. Jenkins, professor i computer science ved Queen s University i Canada, var hyppige gæsteprofessorer ved systemgruppen. I 1985 lykkedes det Jenkins at implementere hele Mores teori i de kun 640 KB hukommelse, der dengang var til rådighed på en PC. Under henvisning til den lovkyndige Nial, der i sagaen af samme navn var den viseste mand på Island, havde Franksen allerede i 1980 foreslået More at kalde sit sprog baseret på matematiske love for NIAL som forkortelse for Nested Interactive Array Language. Dette blev accepteret af IBM i USA. Jenkins gjorde derfor sin nye PC-version almen tilgængelig under navnet Q Nial. Problemet dansk som fagsprog Under sine 45 år på DTU hørte Franksen til den gruppe af universitetslærere, der indenfor hver sit emneområde meget bevidst tilstræbte at bevare dansk som fagsprog. Det var en velkendt erfaring, at indsigt og dybere forståelse ansporedes af associationer i modersmålet, der ofte ubevidst blev kaldt frem i en undervisningssituation, hvor de

5 Ole Immanuel Franksen Side 5 studerende havde til opgave nuanceret og selvstændigt at fremføre deres argumentation på dansk. Nyere fagartikler i internationale tidsskrifter, gæsteforelæsninger og uformelle diskussioner med udenlandske samarbejdspartnere gav de studerende en god baggrund i brugen af engelsk fagsprog. Men skulle de vordende civilingeniører og Ph.D. studerende begå sig i samspillet med medarbejdere på alle niveauer i dansk erhvervsliv og måske senere i deres professionelle karriere endog over for almenheden, måtte de kunne udtrykke og forklare tingene på dansk. Lod man stå til og accepterede engelsk som vort fagsprog, havnede man i fortidens dilemma omkring de lærdes brug af et for andre danskere uforståeligt latin. I et historisk perspektiv, påpegede Franksen, argumenterede fremsynede universitetslærere som Rasmus Bartholin, den berømte astronom Ole Rømers professor, derfor allerede i renæssancen for at udbrede dansk som fagsprog ved siden af latinen. Der kunne således henvises til gammel hævd på området. Mere nydansk i 1990: Nestede arrays I dansk sprogtradition har vi vanligvis være gode til at indlemme og tilpasse nye fagtermer, når der ikke fandtes dækkende eller lignende ord i vanligt sprogbrug. Hvor megen sympati, man end kan have for at indføre nye og slående fagudtryk som eksempelvis datamat i stedet for computer, kommer man oftest til kort overfor vor tids massive påvirkning udefra. Ligesom tidligere ved lanceringen af termen en fil kontaktede Franksen derfor i 1990 Dansk Sprognævn for at fordanske Trenchard Mores engelske betegnelse for sin geometri for data: Theory of Nested Arrays. Nævnets anbefaling var, at man på dansk indførte navneordet et array efter mønster af ordet et essay som fællesbetegnelse for en datastruktur, hvori data var arrangeret på rad og række i 1, 2 eller flere dimensioner (dvs. som liste, tabel, kasse, etc.). I moderne lingvistik havde man allerede indført udsagnsordet at neste næsten synonymt med at indlejre (eng. embed ), hvorfor tillægsordet nestede på dansk karakteriserede det at indeslutte én eller flere strukturer af en bestemt art i en struktur af samme art. Begrebet nestede arrays for nu at udtrykke det på nydansk - var faglig set et gennembrud i den geometriske opfattelse af data. For i én og samme teori havde More forenet to hidtil adskilte emner i matematikken, nemlig sammensætningen af de ved geometriske koordinatsystemer ordnede datastrukturer eller arrays med mængdelæren om de uordnede mængder hierarkisk indesluttet indeni hinanden. Forudsætningen herfor er naturligvis, at man i computeren kun kan behandle et endeligt om end meget stort antal data, idet det ellers er en matematisk umulighed at gennemføre denne forening. Men med Mores nye fremgangsmåde kunne man nu meningsfyldt indføre lister, tabeller, kasser eller helt generelt arrays, hvis elementer igen var arrays af vilkårlig form og således fortsat efter behov i hierarkisk orden indesluttet i hinanden. Betænker man, at de to former for orden ved koordinatsystem henholdsvis ved hierarkisk indeslutning er de fremherskende principper, efter hvilke vi organiserer menneskeskabte systemer, indser man også, at der med computeren som værktøj var åbnet for hidtil uanede anvendelsesmuligheder baseret på et geometrisk arrangement af data. Tre hjørnestene i Franksens perspektiv I tilbageblik var det erfaringen, at den hastige, teknologiske udvikling af computeren bestandig tvang brugerne til at halse bagefter med forbedrede eller nye anvendelser. Vist var der succes, men ofte med så store omkostninger og under så hårdt tidspres, at

6 Ole Immanuel Franksen Side 6 man var tvunget til at tilpasse eksisterende systemer hen ad vejen. Planlægning og implementering af nye store og omkostningstunge systemer, der var enten håbløst forældede eller direkte mislykkede, når de omsider blev taget i praktisk brug, var som bekendt heller ikke ukendte overskrifter i dagspressen. I Franksens perspektiv gennem årene ved DTU gjaldt det derfor om at revidere det teoretiske fundament i den klassiske polyteknikeruddannelse. På den ene side, således at man tværfagligt tilsikrede et idémæssigt fælles grundlag for anvendelserne uafhængigt af computerens teknologiske stade. Og på den anden, at man gennem den principielle udformning af systemerne kunne drage fordel til enhver tid af nye fremskridt i udviklingen af computeren. Tre hjørnestene kendetegner den herved begrundede forskningsindsats omkring en teoretisk nyorientering af tekniske og teknisk-økonomiske systemer mod den geometriske opfattelse af data: 1. Eksperimentel systemkonstruktion tilrettelagt i nært samarbejde med brugerne gennem interaktiv udvikling af prototyper. 2. Tværfaglig analogisering baseret på målinger, love og teoretiske modeller fra især fagområderne elektroteknik, mekanik og industriel produktion samt økonomi. Historisk opklaring af videnskabelige analogier, der oprindelig havde inspireret ophavsmændene, hører her med i billedet. 3. Arraybaseret logik efter geometrisk opskrift fra fysikken med særlig vægt på tre forhold: Nemlig, dels bestemmelse af invariante egenskaber bevaret under en matematisk gruppe af ændringer af det geometriske referencesystem; dels en geometrisk fortolkning af begrebet følgeslutning; og dels beskrivelse af samtlige løsninger ved analogi til det såkaldte konfigurationsrum i klassisk mekanik. Herunder hører også historisk anknytning til beslægtede matematiske bidrag til logikken fra ikke mindst pionerer i sidste halvdel af 1800-tallet. Fra historisk tilgang til operationel fremgangsmåde Illustrativ vedrørende den historiske baggrund for analogiseringen mellem mekanik og økonomi kan her nævnes Franksens fælles artikel fra 1989 med den kendte engelske matematikhistoriker, Ivor Grattan-Guinness, hvori de fremdrog det hidtil oversete, men antagelig tidligste bidrag fra 1829 til en mekanisk ligevægtsmodel for den geografiske placering af produktionsfaciliteter som fabrikker, havne, mv. Modellen, der bestod af et system af snore udspændt af lodder placeret i huller boret i et landkort, var indført i undervisningen ved den nyoprettede polytekniske læreanstalt i Skt. Petersborg af de to unge franske lærere, Lamé og Clapeyron, kendt i dag for deres senere bidrag til fysikken. En dansk anvendelse af modellen i sin matematiske udformning et århundrede senere var placeringen af Gentofte Sygehus. Karakteristisk i øvrigt for forskningsindsatsen på disse tre områder var den operationelle udformning af teoretiske bidrag, der verificeredes interaktivt på computeren - oprindelig i APL og senere også i NIAL - inden de blev afprøvet i industriel praksis i samarbejde med interesserede virksomheder.

7 Ole Immanuel Franksen Side 7 Mod ny teknologi til logikstyring med B&O i 1984 I et inviteret foredrag ved den internationale IFAC VII World Congress i Helsinki i 1978 havde Franksen præsenteret sit første bidrag til en arraybaseret udformning af logikken. Oprindelig var tanken blot at bruge logikken som et nyt og slående eksempel på en geometri for data implementeret i APL. Yderligere udforskning af emnet i de følgende år overbeviste ham imidlertid om, at den arraybaserede udformning af logikken åbnede muligheden for nye teknologiske landvindinger. Ved et besøg på Bang & Olufsen i 1984 forklarede han derfor sine ideer omkring en arraybaseret teknologi til logisk følgeslutning som oplæg til et fortsat samarbejde, men nu med en ny licentiatstuderende Gert Møller. Det viste sig da, at B&O længe, men forgæves, havde efterspurgt nye teknikker til logisk konstruktion af elektronikstyring, der ville begrænse den stadige vækst i omkostninger og tidsforløb og samtidigt garantere komplette og konsistente løsninger i firmaets produktudvikling. Perspektivet i så henseende af Franksens forslag set på baggrund af den succes, hans tidligere licentiatstuderende havde haft i B&O, førte til en invitation til Gert Møller om at udvikle en prototype betjeningssimulator, hvor firmaets førende konstruktører ville bistå undervejs med den nyeste industrielle erfaring. Betænker man B&O s internationale ry for avanceret betjening af deres audio-video produkter, var dette bemærkelsesværdigt. BEOLOGIC: Nyt B&O softwareprodukt i 1990 Efter gennemførelsen af Møllers licentiatstudium i 1987 blev der på begæring af Bang & Olufsens direktion og antagelig uden fortilfælde indgået en aftale med DTU ved rektor og de involverede forskere om i en treårig periode at udskyde al offentliggørelse af teknologien og dermed også afhandlingen og dens bedømmelse til opnåelse af graden. Formålet hermed var naturligvis at støtte B&O s industrialisering og markedsføring af teknologien i sine produkter beskyttet af internationale patenter, hvortil DTU-forskerne afstod alle rettigheder som led i det nære samarbejde siden I 1990 markedsførte B&O under stor offentlig opmærksomhed selve teknologien i et kommercielt softwareprodukt under navnet Beologic, der var baseret på erfaringerne fra logikstyringen i firmaets egne audio-video produkter og administrative systemer. Teknologien havde imidlertid langt videre anvendelsesmuligheder illustreret i de følgende år ved samarbejder omkring signalsystemer til togdrift med DSB og elforsyning med Sydkraft i Sverige. Herved fjernede man sig mere og mere fra B&O s egentlige forretningsområde omkring audio-video produkterne. Baseret på den patenterede teknologi blev derfor i 1995 dannet et nyt selskab, Beologic A/S, sammen med andre investorer. Samme år var det også, at Gert Møller som forskningschef ved B&O siden 1990 kunne indlevere sin afhandling til bedømmelse og offentliggørelse med efterfølgende tildeling af licentiat- eller Ph.D.-graden. I 1997 oprettede han sit eget firma, Array Technology A/S, der - internationalt anerkendt ved at vinde Microsoft Minimalistic Design Award 2006 for sin enestående konfigurationsteknologi nu kan fejre sit 10-års jubilæum. Docent i 1989 og en ny pædagogisk udfordring I 1989 blev Franksen tildelt titlen docent i forbindelse med genoprettelsen af den gamle stillingsbetegnelse for lektorer med særlige kvalifikationer.

8 Ole Immanuel Franksen Side 8 En ny strategi i DTU s uddannelse af 90 ernes civilingeniør blev vedtaget i 1991 og skulle nu iværksættes. Indførelsen heri af et såkaldt Polyteknisk Midtvejsprojekt var en nyskabelse, der blev tillagt væsentlig betydning i undervisningen fremover. Formålet var at give alle studerende træning i ingeniørers arbejdsformer med særlig vægt på gruppearbejde ved løsningen af en ingeniørrelevant opgave. For at opnå erfaring med denne undervisningsform blev det derfor besluttet at gennemføre forsøg med midtvejsprojekter over en toårig periode med start i efteråret En lille gruppe af lærere, og heriblandt Franksen, blev opfordret at forestå disse forsøg. Som han så det, var den pædagogiske udfordring heri den tidlige placering i studieforløbet af midtvejsprojektet. For det indebar, at man ikke kunne trække på egentlig ingeniørmæssig viden fra de videregående kurser. Indførelse af kryptologi i gymnasiets matematikundervisning Matematikerne Knud Nissen, Tørring Gymnasium, og Peter Landrock, lektor ved Århus Universitet og stifter i 1987 af IT-sikkerhedsfirmaet Cryptomathic A/S, havde i 1990 udgivet en lille lærebog om kryptologi nutidens videnskab om fortidens hemmelige skrivekunst - til brug i gymnasiets valgfrie matematikundervisning på højt niveau. I efterfølgende litteraturstudier om den historiske baggrund var Knud Nissen stødt på Franksens bog om Charles Babbages brydning af hemmelige chifre i 1800-tallet. På vegne af Matematiklærerforeningen tog han derfor initiativet i foråret 1992 til et møde med Franksen for at diskutere samarbejdsmuligheder med DTU. Men i stedet for den snak om muligheder, som Nissen og næstformanden Jesper Mathiesen havde forestillet sig, blev det til en indledende drøftelse af foreningens aktive medvirken samme efterår i et kryptologisk midtvejsprojekt i systemlære med Franksen og Peter Falster som vejledere. Gymnasialt undervisningsværktøj udført af DTU-studerende Projektet med Knud Nissen i en rådgivende rolle som kunde og aftager gik ud på, at et lille softwarefirma på fem studerende skulle levere et undervisningsværktøj til brug for gymnasielærerne i kryptologi (som valgfrit emne på højt niveau). Værktøjet skulle bestå af et simuleringsprogram med tilhørende vejledning af den mekaniske Hägelin M- 209 kryptograf, som under anden verdenskrig sikrede kommunikationen mellem de allierede styrker. Med matematik på obligatorisk niveau som nødvendig forudsætning havde man herved løst det pædagogiske problem omkring midtvejsprojektets tidlige placering i studiet. Den afsluttende prøve gennemførtes som en afleveringsforretning til foreningen ved formanden og andre repræsentanter. Grundet tidsrammen for midtvejsprojektet led den første version under forskellige mangler. I et overbygningskursus fik to af de studerende derfor opfyldt deres ønske om at klargøre projektet, således at værktøjet kunne tages i brug i gymnasieundervisningen. Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste producerede i samme øjemed en videofilm, hvor kaptajn P.C. Rochler, der undervejs i projektet havde bistået med dokumentation og ekspertviden, forklarede brugen af en ægte Hägelin kryptograf i Telegrafregimentets Historiske Samling i Fredericia. Udover en gennemgang af kryptografens virkemåde indeholdt undervisningsvideoen også en demonstration af simulationsprogrammet.

9 Ole Immanuel Franksen Side 9 Matematiklærerforeningen lancerer DTU-projektet i 1993 I november 1993 lancerede Matematiklærerforeningen denne undervisningspakke i forbindelse med sit første internatkursus Talteori og Kryptologi afholdt i Nyborg. Dette skete i en særlig session, der indledtes af DTU s rektor, hvorpå de to studerende præsenterede simulationsprogrammet, ligesom videoen blev vist. Derefter havde alle deltagerne lejlighed til at afprøve programmet under kyndig vejledning af de to studerende. Desuden underholdt Franksen med et historisk aftenforedrag om emnet med særlig vægt på danske bidrag. Med dette kursus, som fik en meget rosende anmeldelse i foreningens blad, var undervisningsværktøjet overtaget af Matematiklærerforeningen, der herefter distribuerede det til brug i gymnasierne. Tilføjes bør det, at simulationsprogrammet opnåede 2. prisen i Dansk Databehandlingsforenings APLkonkurrence og dermed også en invitation af de to studerende til at deltage i en international APL-konference i Toronto. I de følgende år fortsattes det nære samarbejde med Matematiklærerforeningen omkring udviklingen af nye kryptologiske undervisningsværktøjer til brug i gymnasiet. Ved foreningens opfølgning i 1994 af det overtegnede internatkursus fra 1993 optrådte og underviste et nyt hold studerende således med resultatet af deres kryptologiske midtvejsprojekt. Denne gang var emnet dansk, idet deres interaktive undervisningsværktøj handlede om at bryde chifre, som udenrigsministeriet havde taget i brug efter nederlaget i Som led i det fortsatte samarbejde var Franksen desuden inviteret foredragsholder ved en række årsmøder og andre arrangementer som eksempelvis foreningens 70 års jubilæum i november Afsked som 70-årig i januar 2002 efter 45 år ved DTU Dette var Franksens sidste optræden som lærer ved DTU, idet han som 70-årig efter gældende regler måtte fratræde sin stilling som docent ved udgangen af januar måned De 45 års indsats omkring systemlæren ved Ørsteds gamle læreanstalt blev fejret ved et seminar med gæsteforelæsninger af tre af Franksens årelange samarbejdspartnere, nemlig matematikhistorikeren Ivor Grattan-Guinness fra England, arrayteoretikeren Trenchard More fra USA, og stifteren Gert Møller af det danske softwarefirma Array Technology A/S. Men helt sluppet forbindelsen til DTU havde Franksen ikke. Blot var kontakten nu knyttet gennem hans to museale tillidshverv som næstformand i bestyrelserne for henholdsvis Ole Rømer Museet i Vestskoven og Danmarks Tekniske Museum i Helsingør. Franksens tilhørsforhold til disse to museer gik tilbage til hans udpegning i 1984 som DTU s repræsentant begge steder og dermed adgang til et bredt inspirerende netværk af historisk interesserede, professionelle og amatører, med helt anden uddannelse, baggrundsviden og ekspertise end hans egen. Næstformand ved Ole Rømer Museet I 1979 havde Claus Thykier grundlagt Ole Rømer Museet, der fik til huse på gården Kroppedal i Vridsløsemagle ikke langt fra de arkæologiske rester af Rømers landobservatorium fra 1704, som han havde fundet året tidligere. Omkring sig havde Thykier samlet en frivillig skare af fagkyndige eksperter, hvis indsats under hans inspirerende ledelse i det følgende kvarte århundrede skulle vække international opmærksomhed. Dette gjaldt ikke mindst det i 1982 påbegyndte forskningsprojekt ved

10 Ole Immanuel Franksen Side 10 maskiningeniør Poul Darnell, hvor Rømers indtil da upåagtede planetmaskiner på Rosenborg blev opmålt, dokumenteret i nøjagtige konstruktionstegninger og derefter istandsat. Franksen, der under sine polytekniske studier havde kæmpet med passer, ridsefjer og tusch i faget teknisk tegning, så et nyt og banebrydende perspektiv i denne teknologihistoriske fritidsindsats, som senere skulle muliggøre planetmaskinernes fysiske rekonstruktion ved konservator og urmager Søren Andersen. Undervisning og forskning i teknologihistorie var ikke anerkendt som et fagområde ved DTU. For at inspirere til en ændring i så henseende påtog Franksen sig derfor som næstformand i Danmark Sektionen af den internationale ingeniørforening IEEE (Institute of Electric and Electronic Engineers) at markere 100-års jubilæet i 1984 ved en teknologihistorisk foredragsrække på DTU med bidrag fra bl.a. Thykier og Darnell. Dette var indledningen til det nære samarbejde med Thykier og kredsen omkring ham ved Rømer Museet, der samme år førte til Franksens indtræden i museets tilsynsråd. Ved Høje-Tåstrup byråds beslutning i 1991 om sammenlægningen af Ole Rømer Museet og Byhistorisk Samling og Arkiv fortsatte Franksen på vegne af DTU i det nye repræsentantskab. I 1993 blev han indvalgt som næstformand i bestyrelsen for den samlede institution og siden genvalgt til at fortsætte som næstformand indtil ophøret i 2002 som en selvstændig museumsinstitution. I foråret 2002 og altså efter Franksens afsked fra DTU oprettedes i stedet det statsanerkendte, kulturhistoriske Museet på Kroppedal, hvori Ole Rømer Museet kom til at indgå som Afdelingen for Astronomi. Foranlediget af en henvendelse fra Høje-Tåstrup Kommunes kulturchef til DTU blev Franksen opfordret til at fortsætte endnu en valgperiode i det nye repræsentantskab, hvorfor hans tilknytning til museet først ophørte i Næstformand ved Danmarks Tekniske Museum På opfordring af den daværende direktør K.O.B. Jørgensen for Danmarks Tekniske Museum indtrådte Franksen i repræsentantskabet i 1984 udpeget af DTU. I 1985, hvor museets nuværende direktør Jens Breinegaard havde efterfulgt Jørgensen, blev Franksen indvalgt i bestyrelsen for Selskabet for Museet, der senere skiftede navn til Teknisk Museums Venner. Dengang var det kutyme med fælles bestyrelsesmøder for Museet og Selskabet. Dette førte til, at Franksen ved repræsentantskabsmødet i 1987 blev indvalgt som næstformand i museets bestyrelse og siden da genvalgt indtil medio januar Igennem årene havde han et enestående godt samarbejde med Jens Breinegaard, som det imidlertid her vil føre for vidt at komme ind på. Til illustration af hans bidrag til museet indenfor den teknologihistoriske forskning bør dog nævnes de seneste to artikler om hans brydning af Corfitz Ulfeldts katolske chifferbrev henholdsvis om historien bag SuDoku Det er bare tal. I et tværfagligt samarbejde med professor i kirkehistorie, Martin Schwarz Lausten, og tidligere overarkivar i Rigsarkivet, Vello Helk, udgør førstnævnte et overbevisende eksempel på museets rolle som teknologisk sagkyndig. Den overraskende afsløring i den anden er, at indførelsen af navnet i 1984 er det eneste, originalt japanske bidrag til talgåden, som herhjemme allerede i 1959 indgik under andet navn i Dansk Ingeniørforenings første kursus i statistisk forsøgsplanlægning. Franksen kan derfor hertil føje sit 20-års jubilæum som museets næstformand, inden han træder ud af bestyrelsen.

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding?

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Oplæg til IDA møde, 29. november 2004 Martin Zachariasen DIKU 1 Egen baggrund B.Sc. i datalogi 1989; Kandidat i datalogi 1995; Ph.D.

Læs mere

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer

SAMARBEJDE. De danske museers puljer. Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Udgivet af Organisationen Danske Museer SAMARBEJDE De danske museers puljer Redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen Udgivet af Organisationen Danske

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D

Det Jyske kunstakademi i u.n k J D Det Jyske Kunstakademi i djk.nu ? Søger du et kunstakademi med : et internationalt netværk af kunstnere, undervisere og institutioner? en åben studiestruktur med individuel specialisering? de studerende

Læs mere

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll

En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen.

Og selve navnet LANDBOHØJSKOLEN Det lever i bedste velgående i store dele af befolkningen. Kære alle sammen Tak fordi I er kommet i dag Vi skal fejre udgivelsen af bogen Mellem Land og By Landbohøjskolens historie. Bogen handler om Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles historie - fra den spæde

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Sprogpolitik for RUC

Sprogpolitik for RUC ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Rektoratet Notat Sprogpolitik for RUC DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 11. januar 2006/HTJ 2006-00-015/0001 I Roskilde Universitetscenters strategiplan for 2005-2010 fastslås det

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet.

HUM TEOL JURA SUND SAMF SCIENCE BRIC. 8 institutter. 6 institutter. 12 institutter. 13 institutter. Bestyrelse. Rektorsekretariatet. Samarbejde i studiemiljøet Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet Københavns Universitet MBU konference om teknikfag og gruppeeksamen Roskilde, 24/1-2013 Dias 1 Bestyrelse Rektorsekretariatet Direktion Uddannelsesservice

Læs mere

Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II nr

Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II nr - I, OM OG MED MATEMATIK OG FYSIK Breddeopgaver til Fysisk problemløsning I og Fysisk problemløsning II Jens Højgaard Jensen august 2013 (2. udgave) nr. 492-2013 Roskilde Universitet, Institut for Natur,

Læs mere

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge

a d e m i e t Program for foråret 2011 Akademiet for Talentfulde Unge A k a d e m i e t Program for foråret 2011 Årgang Akademiet Mørkhøjvej 78 2700 Brønshøj Tlf: 4454 4736 info@ungetalenter.dk www.ungetalenter.dk Akademiet er støttet af Region Hovedstaden Forår 1.g Akademisk

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Det Tekniske Gymnasium

Det Tekniske Gymnasium Bliv godt rustet til både erhvervslivet og en videregående uddannelse på det innovative gymnasium: Det Tekniske Det Tekniske Det Tekniske er opbygget på samme måde som det almene gymnasium og handelsgymnasiet.

Læs mere

SIRI-kommissionen Så industri 4.0 ikke kommer bag på Danmark. Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA

SIRI-kommissionen Så industri 4.0 ikke kommer bag på Danmark. Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA SIRI-kommissionen Så industri 4.0 ikke kommer bag på Danmark Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA TAK Agenda 1 Kort nyt fra IDA ny vision og ny strategi 2 Hvordan ser fremtidens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014

Datalogistudiet. Rolf Fagerberg. Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet. Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Rolf Fagerberg Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet Studiestart, 1. september 2014 Datalogistudiet Studiestart, 1. september, 2014 1 / 15 Hvad arbejder du med bagefter?

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: Institute of Education, University of London Land: England, United Kingdom Periode: Fra: 4. januar

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009

Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Formandsberetning for Psykologisk Selskab for Forskningsmetodologi 2009 Arrangementer vinter/forår 2009 Arangementerne er for selskabets medlemmer. Medlemsskab kan tegnes ved indgangen - eller ved at sende

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET

US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2014 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

- ØGET EKSPORT INNOVATION OG SAMARBEJDE. INVITATION Medlemsmøde RINGE, 22. NOVEMBER 2017

- ØGET EKSPORT INNOVATION OG SAMARBEJDE. INVITATION Medlemsmøde RINGE, 22. NOVEMBER 2017 INVITATION Medlemsmøde INNOVATION OG SAMARBEJDE - ØGET EKSPORT RINGE, 22. NOVEMBER 2017 DBDH inviterer hermed medlemmer, kommende nye medlemmer og samarbejdspartnere til efterårets medlemsmøde den 22.

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners Gymnasium HTX Teknologihistorie C

Læs mere

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Michael Holst Mogens Bak Hansen

Referat fra mødet i Direktion. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Michael Holst Mogens Bak Hansen Referat fra mødet i Direktion (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Torsdag den 26. februar 2015 Mødested: Mødelokale 505 Mødetidspunkt: Kl. 8:30-11:30 Medlemmer: Louise Thule Michael Holst Mogens

Læs mere

Udviklingsprojekter 2009/2010

Udviklingsprojekter 2009/2010 5. maj 2009/CPK Udviklingsprojekter 2009/2010 I skoleåret 2009-2010 udbyder Danske Science Gymnasier fire udviklingsprojekter 1 : Nye veje i statistik og sandsynlighedsregning Matematik, fysik og kemi

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

bliver forsøgskanin på området.

bliver forsøgskanin på området. NYHEDSBREV NR. 20, 5. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Spændende kig bag Nordsøens kulisser side 2 Uge 46: Iværksætterpris og fremtidens vindere side 3 Gymnasiet vil

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse

HHX & HTX. meningsfuld uddannelse HHX & HTX meningsfuld uddannelse studieretning på hhx (internationalt orienteret) international sprog [fremmedsprog a, afsætningsøkonomi a og kulturforståelse b] sprog og økonomi - et sikkert valg har

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i vindenergi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

PF Formandens Årsfesttale 2017

PF Formandens Årsfesttale 2017 PF Formandens Årsfesttale 2017 Deres Kongelige Højhed, excellencer, ministre, kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Rigtig hjertelig velkommen til DTU og Polyteknisk Forenings

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg var generelt tilfreds med opholdet, selvom jeg i nogle af mine forventninger til universitetet blev skuffet Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Bacheloruddannelsen på Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University College London Land: England Periode: Fra:september 2011 Til:juni

Læs mere

Forskning, monitorering og incitamenter

Forskning, monitorering og incitamenter Institut for Kultur og Globale Studier Kroghstræde 3 9220 Aalborg Øst Marianne Rostgaard Institutleder Telefon: 9940 9924 Email: rostgard@cgs.aau.dk Forskning, monitorering og incitamenter Opdateret august

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Effektiv formidling gennem PowerPoint-præsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles at være vidne til en kedsommelig og ustruktureret PowerPointpræsentation med dårlige

Læs mere

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING

Praksisudvalget AAU (PU AAU) Regler FORMÅL OG AFGRÆNSNING Rektorsekretariatet Dokument dato: 29.06.2017 Dokumentansvarlig: Signe Hernvig Senest revideret: 29.06.2017 Senest revideret af: Signe Hernvig Dato for næste revision: Godkendt dato: 28.06.2017 Godkendt

Læs mere

HERIBERT PICHT. Gert Engel

HERIBERT PICHT. Gert Engel 7 HERIBERT PICHT Gert Engel en ung mand, der vil være korrespondent? I 1964 begyndte Heribert at læse engelsk, spansk og tysk ved det erhvervssproglige korrespondentstudium ved Handelshøjskolen i København.

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, de hjalp mig med hvordan jeg skulle søge, og gav mig noget forberedelse til turen.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Ja, de hjalp mig med hvordan jeg skulle søge, og gav mig noget forberedelse til turen. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Fysik Navn på universitet i udlandet: University of Toronto Land: Canada Periode: Fra: 1. september 2010 Til: 22. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i mekanik ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19.

REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ der henviser til reglerne for STOA, der blev vedtaget af Præsidiet den 19. 5.1.2. REGLER FOR STOA VEDTAGET AF PRÆSIDIET DEN 4. MAJ 2009 Præsidiet - der henviser til forretningsordenens artikel 23, stk. 2 1, - der henviser til sin afgørelse af 1. september 2003 om STOA's fremtidige

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Civilingeniør - Architectural Engineering Navn på universitet i udlandet: University College London - UCL Land: UK Periode: Fra:15.09.2013 Til:15.01.2014

Læs mere

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk 2 BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK matematik I denne folder kan du læse mere om bacheloruddannelsen i matematik. Her er en beskrivelse

Læs mere

3 naturvidenskabelige projekter

3 naturvidenskabelige projekter 3 naturvidenskabelige projekter For de ældste FIRST LEGO League (FLL) Siden 2003 For de mellemste Junior FIRST LEGO League (JrFLL) Siden 2011 For de yngste MINI League Siden 2012-1 - Børn og Unge har siden

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

IT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden

IT UNIVERSITETET OM IT UNIVERSITETET. Velkommen til den digitale verden IT UNIVERSITETET Velkommen til den digitale verden IT Universitetet er dedikeret akademisk viden, der har med computeren at gøre; uddannelse og forskning inden for spil, kommunikation, business og softwareudvikling.

Læs mere

Civilingeniør i. Byggeledelse

Civilingeniør i. Byggeledelse Civilingeniør i Byggeledelse Specialet i Byggeledelse En byggesag gennemløber flere faser, og i alle faser spiller ingeniører en væsentlig rolle. Specialet i Byggeledelse tager udgangspunkt i byggeriets

Læs mere

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30

Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Kræft var sjældent i oldtiden 25. december 2010 kl. 07:30 Ny forskning antyder, at kræft var en sjælden sygdom i oldtiden. Det strider imod mange kræftforskeres opfattelse af sygdommen. Af Andreas R. Graven,

Læs mere

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund.

Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den digitale verden et barn af oplysningstiden Af redaktionen Gennem de sidste par årtier er en digital revolution fejet ind over vores tidligere så analoge samfund. Den elektroniske computer er blevet

Læs mere

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.

Tværfaglig prøve. Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del. Afsætningsøkonomi. Eksamen, juni 2007. Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14. SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 5 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2.del Afsætningsøkonomi Eksamen, juni 2007 Tværfaglig prøve Fredag den 1. juni 2007 Kl. 8.00 14.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll

UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll UEFA Study Group Eerikkilä 2013 Grässroots footbäll Deltagere: Ole Hansen, Jakob Drachmann Haag, Mogens Mika, Martin Mølgaard Ravn, Flemming Kvist Andersen, Brian Molberg, Kim Møller, Jesper Ran Pedersen,

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Institut d Etudes de Politiques, Paris (Sciences Po, Paris) Land: Frankrig Periode: Fra: August

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

PowerPoints i verdensklasse

PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse PowerPoints i verdensklasse Lær at lave effektive og inspirerende præsentationer Effektiv formidling gennem PowerPointpræsentationer De fleste kan genkende, hvordan det føles

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital

Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Invitation til og program for Temadagen: Forskning i Klinisk Sygepleje Aalborg Universitetshospital Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 8.30 16.25 i Medicinerhusets Auditorium Tilmelding (bindende) til k.kusk@rn.dk

Læs mere

Virker knowledge management?

Virker knowledge management? Virker knowledge management? Virker knowledge management? Januar 2006 af professor Per Nikolaj Bukh, pnb@pnbukh.com, Aalborg Universitet 1. Indledning Gammel vin på nye flasker? Med jævne mellemrum dukker

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student

Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium. HTX-student. HTX-student Tag din naturvidenskabelige studentereksamen på Københavns Tekniske Gymnasium - i Valby elle r på Østerbro HTX-student HTX-student Htx kort og kontant Htx (teknisk gymnasium) er en af de tre muligheder,

Læs mere

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp)

Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) Bergen, høst 2013 IL og PPU Undervisningsplan for Matematikdidaktik 2 (5 sp) NB!! Det fulde MATDID202 (7.5 studiepoint) omfatter Matematikdidaktik2 og realfagdidaktik 2 Fagansvarlig og underviser: Førsteamanuensis

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2010 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Valby Uddannelse htx Fag

Læs mere

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning

Generelle oplysninger AARH Hjælp og vejledning US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Medievidenskab Navn på universitet i udlandet: University of New Brunswick Land: Canada Periode: Fra: 1. Januar 2013 Til: 1. Maj 2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Økonomi (cand.oecon) Navn på universitet i udlandet: Universidad Autónoma de Madrid Land: Spanien Periode: Fra: 01.02.2013 Til: 30.05.2013 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse.

Hvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg er meget tilfreds, det har været godt, skidt osv. osv. men en helt uvurderlig oplevelse. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: International Virksomhedskommunikation Engelsk og Fransk Navn på universitet i udlandet: Université Paris Nord 13 Land: Frankrig Periode: Fra:15.

Læs mere