Solcelleanlæg på Amager hospital, Sundby. Slutrapport. SolEnergiCentret Teknologisk Institut

Transkript

1 Solcelleanlæg på Amager hospital, Sundby Slutrapport SolEnergiCentret Teknologisk Institut SEC-R-9

2 Solcelleanlæg på Amager hospital, Sundby Slutrapport Bertel Jensen Juli august 2000 Solcelleanlæg på Amager hospital, Sundby SEC-R-9 1. udgave, 1. oplag 2000 Teknologisk Institut Energi ISBN: ISSN: Solceller på Amager hospital, Sundby Side 2 af 38

3 Solcelleanlæg på Amagerhospital, Sundby Indholdsfortegnelse 1 FORORD 4 2 ANLÆGGETS OPBYGNING Generelt Solcellerne Vekselretterne og elinstallation Kvalitetssikring 11 3 INSTRUMENTERING OG DATAOPSAMLING Temperaturmåling Solindstråling Energimåling 13 4 MÅLERESULTATER UI kurver Effektmålinger og virkningsgrad Energimålinger 16 5 KONKLUSION 19 6 BILAG Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Datablade for paneler Datablade for vekselretter KSC kontrolskema 37 Solceller på Amager hospital, Sundby Side 3 af 38

4 1 Forord Der er efterhånden monteret og tilsluttet mange solcelleanlæg i Danmark, men dette anlæg er det første, hvor solcellerne direkte er integreret i tagmaterialet. Solcellerne, de såkaldte SUNSLATES TM, består af almindelige Eternit skifre med pålimede silicium-solceller og en beskyttende glasplade. Det medfører, at solcellerne, udover at levere elektrisk energi, også udgør tagdækningsmaterialet. Anlægget kan derfor betegnes som et ægte bygningsintegreret solcelleanlæg, hvor solcellerne har flere funktioner. Anlægget er leveret af Dansk Eternit A/S og Atlantis Solar System AG. Energistyrelsen har givet en væsentlig støtte til opførelsen af anlægget, samt det efterfølgende måle- og testprogram. Anlægget blev monteret i forbindelse med renoveringen af hospitalets børneafdeling. En eksisterende bygning fik tilføjet en ekstra etage, og på dennes nye sydvendte tagflade var der regnet med at oplægge Eternit skifre efter samme mønster som på resten af hospitalet. Det var derfor oplagt at montere Eternit skifre med solceller. Der skal her rettes en tak til hospitalets personale for velvillig assistance i forbindelse med opbygningen af anlægget og den efterfølgende hjemtagelse af måledata. Denne rapport udgør samtidig den endelige afrapportering af måleresultaterne fra projektet. SUNSLATES photovoltaic system integreret på en tagsektion på Sundby Hospital, København S. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 4 af 38

5 2 Anlæggets opbygning 2.1 Generelt Hovedkomponenterne i dette solcelleanlæg er, ligesom i andre solcelleanlæg, selve solcellerne og vekselretterne. Solcellerne omsætter solens strålingsenergi til elektrisk energi, der afleveres som en jævnstrøm. Vekselretteren omsætter denne jævnstrøm til vekselstrøm, og afleverer den ved 230V til det offentlige elnet. Da vekselretteren er forbundet til det offentlige elnet, kan forskelle i produktionen og forbrug altid udlignes ved køb eller salg til nettet. 2.2 Solcellerne Det specielle ved dette anlæg er, at solcellerne er integreret i selve tagfladen. De er leveret af firmaet Atlantis Solar Systeme AG under navnet SUNSLATES TM. Sunslates er Eternit skifre på 400x720 mm, hvor der på den synlige del af pladen er pålimet 6 solcelle elementer, som er beskyttet af en hærdet glasplade på 400x300 mm. Den typiske maksimale elektriske effekt er på 12 watt pr plade. På de enkelte Sunslates er der fra fabrikkens side monteret et enkelt låsbart og vandtæt stiksystem. Sammen med prekonfektionerede kabler gør det, at den elektriske forbindelse kan udføres på en simpel og robust måde. I det aktuelle anlæg var det blikkenslagere fra firmaet med tagentreprisen, der oplagde og forbandt pladerne. Da det var den første installation i Danmark, var der også en repræsentant fra Atlantis Solar, som overvågede monteringen og foretog kontrolmålinger af de enkelte strenge. Tagfladen er orienteret 30 fra syd og 36 fra vandret. For at undgå problemer med skygger fra de tilstødende tagflader er det kun en del af fladen, der er forsynet med solceller. Se den efterfølgende roof cabel plan, samt billedet nedenfor. Der er i alt oplagt 680 Sunslates, svarende til 81,6 m² af taget og en elektrisk peak effekt på 8160 watt. (Peak effekt er effekten ved en solindstråling på 1000W/m², og en celletemperatur på 25 celsius) Det forhold, at solcellerne er en integreret del af selve tagfladen gør, at anlægget betegnes som et ægte bygningsintegreret solcelleanlæg. Dette er det første store anlæg, der er udført på denne måde i Danmark. Systemet giver følgende fordele: Der skal ikke udføres specielle stativer og inddækninger af solcellerne. Oplægningen af pladerne, og delvis den elektriske installation, kan udføres under en almindelig tagdækningsentreprise. Projekteringen og ydelsesberegningerne for et givent anlæg kan rimelig simpelt automatiseres. Der optages ikke ekstra arealer til solcellerne. Set isoleret er det et relativt dyrt solcelleanlæg, men tages der hensyn til det forhold, at det også er en tagflade, bliver prisen mere rimelig. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 5 af 38

6 Foto, anlægget på taget Foto, nærbillede af Sunslates tagfladen og et eksempel på udskiftning af enkeltpanel. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 6 af 38

7 2.3 Vekselretterne og elinstallation Den elektriske installation, herunder opsætning af vekselrettere, feltsamlebokse og måler, er udført af et installationsfirma med KSC-certifikat (dvs. de er uddannede til at udføre solcelleinstallationer). Selve projekteringen og den elektriske dimensionering af anlægget er udført af Atlantis Solar Systeme AG. Foto, de 2 vekselretter i ventilationsrummet. Foto, én af de 2 feltsamlebokse på loftet Solceller på Amager hospital, Sundby Side 7 af 38

8 Tegning 1. roof cabel plan fra Atlantis Solar Her ses den elektrisk og fysiske opdeling i de 2 adskilte anlægsdele. Den nederste del betegnes anlæg A. Det består af 320 Sunslates elementer (38,4 m²). Det er tilsluttet via den højre vekselretter. Den øverste del betegnes anlæg B. Det er tilsluttet den venstre vekselretter, og består af 360 Sunslates elementer (43,2 m²). t1 top og t2 bund er placeringen af de 2 temperaturfølerne til måling af panelernes temperatur. sol int. er placeringen af solarimeteret til måling af solindstrålingen. (Se de respektive afsnit 3.1 og 3.2 med beskrivelser) Solceller på Amager hospital, Sundby Side 8 af 38

9 Tegning 2 og 3 Electrical diagram Disse diagrammer viser principperne i de samlede elektriske forbindelse af de 2 anlægsdele. Der er angivet en effekt på 3,9 kwp for Part 1 og 4,4 kwp for Part 2. Det er henholdsvis anlæg A, hvor den installerede DC effekt er 3,84 kw og anlæg B på 4,32 kwp. (12 watt pr. Sunslates). I de 2 feltsamlebokse (mærket FVK 4000_1B) samles alle de serieforbundne strenge i 2 parallelforbundne halvdele, der igen er serieforbundet til én streng. Boksene er placeret under taget, hvortil der er adgang via en lille loftlem på 2. etage. Vekselretterne er af fabrikatet ASP type TCG 4000/6. De er placeret i ventilationsrummet på afdelingens 2. etage. Deres virkningsgrad på maksimalt 94% ved fuld belastning er ikke det bedste på markedet i dag, men udemærket. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 9 af 38

10 Tegning 4 diagram Dette er princippet i lynbeskyttelsen, der er udført og projekteret efter normer fra Schweiz. (SEV (Schweiz. Elektrotecnischer vezein)). Der er bl.a. anvendt skærmet 10mm² kabel mellem vekselretterne og feltsamleboksene. Dette er ikke et krav i en almindelig dansk solcelleinstallation, men udmærket. Derudover er der placeret overspændingsafleder både i feltsamleboksene og i vekselrettererne. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 10 af 38

11 2.4 Kvalitetssikring Inden opstarten af solcelleanlægget blev det gennemgået af Prøvestationen for Solcelleanlæg. I den udstrækning, det var muligt, blev proceduren fra den første udgave af kvalitetsskemaet anvendt. Det er vedlagt som bilag til denne rapport. Der var i øvrigt ingen kommentarer til kvaliteten af den elektriske installation. Den var nydelig og fejlfrit udført. Atlantis Solar foretog samtidig en kontrolmåling af de enkelte strenge. Den er gengivet nedenfor. Det ses, at der er en temmelig stor spredning på de enkelte strenges strømme og spændinger. En bedre sortering af strengene, inden den endelig montering, ville formentlig have øget anlæggets samlede effekt. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 11 af 38

12 3 Instrumentering og dataopsamling Anlægget er instrumenteret af Prøvestationen for Solcelleanlæg. Valget af de parametre, der skulle måles gennem forløbet, er baseret på Prøvestationens erfaringer fra ligende måleprojekter, og kravene fra vores DANAK akkrediterede procedurer. Alle beregninger af anlægsydelsen er ligeledes fortaget efter vores akkrediterede procedurer. Da der i måleperioden har været nogle udfald af vores målecomputer, og der manglede en officiel kalibrering af kwh-måleren, så kan denne måleopgave ikke fuldtud betegnes som en akkrediteret måling. Kvaliteten og sikkerheden er dog den samme. Det vil bl.a. sige, at den totale fejl på måleresultaterne er maksimalt 10%. Foto, datalognings udstyr og den tilhørende målecomputer med Labtech måleprogrammet. 3.1 Temperaturmåling Der er udvalgt én repræsentativ solcelle i hver af de to kredse, hvor målingen af celletemperaturen foretages. Målingen foretages med termoelektriske følere, der er monteret på bagsiden af de relevante skifreplader. Temperaturene registreres og logges direkte med Labtech systemet. Se tegning 1 hvor føler placeringen også er angivet. 3.2 Solindstråling Der måles på den totale solindstråling i solcellernes plan. Dette gøres med et solarimeter type 80SP fra SolData. Solarimeteret er monteret tæt på et tagvinduer, således at det er tilgængeligt for inspektion. Solindstrålingen registreres og logges direkte med Labtech systemet Solceller på Amager hospital, Sundby Side 12 af 38

13 Solarimeteret placeret på taget. Kablet er endnu ikke monteret. Se også tegning Energimåling Den samlede leverede energi på AC-siden af de 2 vekselrettere måles med en standard ABB kwhmåler med pulsudgang, type WH3063/640. Denne måler har en fejl på maksimalt ±2% af den samlede visning. Pulsene (640 pr. kwh) opsamles og summeres i Labtech systemet. For at sikre kontinuiteten og verificere de samlede energimålinger er der med jævne mellemrum foretaget manuelle aflæsninger af måleren. Tilslutningstavlen med kwh-måleren og gruppeafbryder samt HPFI relæ for de 2 vekselrettere. Tavlen er placeret i ventilationsrummet, samme sted som vekselretterne. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 13 af 38

14 4 Måleresultater 4.1 UI kurver For at dokumentere solcelleanlæggets samlede effekt blev der foretaget UI målinger på de 2 anlægsstrenge. Kurverne er vist på de efterfølgende sider. De optagne værdier for strøm og spænding er korrigeret for den aktuelle solindstråling og omregnet til standardbetingelser, som er en solindstråling på 1000 W/m² og en paneltemperatur på 25 celsius. På grund af vanskeligheder med at måle cellernes temperatur er temperaturkorrigeringen skønnet. Det skønnes ligledes at den samlede usikkerhed på disse målinger maksimalt er på 5% Målt effekt Installeret effekt Afvigelse Anlæg A 3460 W 3840 W -380 W Anlæg B 3843 W 4320 W -477 W Samlet 7303 W 8160 W -857 W Konklusion: Forklaringen på, at de målte effekter er ca. 10 % mindre end de installerede, må bl.a. søges i det forhold, at tomgangsspændingen og kortslutningsspændingen for de enkelte elementer ikke er ens. Det giver dét, man med en engelsk betegnelse kalder mismatch tab. Den målte kortslutningsstrøm varierer fra 2,2 til 2,91 ampere, og tomgangsspændingen fra 64,4 til 79,8 volt for de enkelte kredse. Med denne forskel er det vanskeligt at lave en optimal forbindelse af anlægget. Her er de forbundet i 2 serieforbundne parallelforbindelser med 8 henholdsvis 9 kredse i hver. Det havde været godt med den tidligere foreslåede sortering af panelerne. Med lidt god vilje kan man godt se, at UI kurven hopper lidt i starten. Det skyldes, at tomgangsspændingen og kortslutningsstrømmen som beskrevet ovenfor ikke er ens for alle de involverede strenge. Dersom kurven var optaget med en finere opløsning, kunne dette billede være mere tydeligt. De øvrige nøgletal fra målingen er følgende: Tomgangs Kortslutnings peak peak Virkningsgrad spænding strøm spænding strøm Anlæg A 149 V 32,1 A 119 V 29.1 A 9.0 % Anlæg B 147 V 36,4 A 115 V 33,2 A 8,9 % Den samlede virkningsgrad for begge anlæg er 8,95 % Virkningsgrad for de enkelte paneler er 10 % Virkningsgraden beregnes som forholdet mellem P2 og P1, hvor P2 er solcellernes faktiske effekt, og P1 er det areal, solcellerne dækker, ganget med en standard solindstråling på 1000 W/m². På den næste side er kurverne afbildet. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 14 af 38

15 UI-diagram Anlæg A Strøm Ikortslutning = 32,1 Ampere Effekt Maks effekt ca 3460 Watt Spænding Utomgang 149 Volt UI-diagram Anlæg B Strøm Ikortslutning 36,4 Ampere Effekt Maks effekt 3843 Watt Spænding Utomgang 147 Volt Solceller på Amager hospital, Sundby Side 15 af 38

16 4.2 Effektmålinger og virkningsgrad For at kunne vurdere effekten og virkningsgraden af det samlede installerede solcelleanlæg er der udført samtidige målinger af den aktuelle solintensitet og den tilhørende effekt, der er afleveret til elnettet. Med disse målinger kan der beregnes en systemfaktor. Det er et tal, der siger noget om, hvor godt et givent solcelleanlæg udnytter energien fra solcellepanelerne. Systemfaktoren er defineret som forholdet mellem P2 og P1, hvor P2 er den målte effekt i watt efter vekselretteren, og P1 er den installerede effekt ved en solindstråling på 1000 W/m² ganget med den aktuelle solindstråling i W/m². Med undtagelse af de perioder, hvor vi har haft problemer med dataloggeren, er systemfaktoren beregnet for hele forløbet. Den er opdelt på måneder og beregnet ved forskellige solindstrålinger. Den er afbildet som søjler som funktion af solindstrålingen i intervaller på 100 w/m². Disse søjler/grafer er vedlagt som bilag til denne rapport. Efterfølgende er der vist en graf med søjler for den samlede faktor opdelt for hver måned og med gennemsnittet for hele perioden. Et solcelleanlæg på denne størrelse har normalt en virkningsgrad eller systemfaktor på 0,7. Så den Systemfaktor opdelt på måneder jan-99 feb-99 mar-99 apr-99 maj-99 jun-99 jul-99 aug-99 sep-99 okt-99 nov-99 dec-99 jan-00 feb-00 mar-00 apr-00 Gennemsnit målte faktor på 0,53 i gennemsnit er relativt lav. Systemfaktoren er et mål mismatch tab og tab i kabler dioder og vekselretter, samt en lavere effekt i panelerne pga. høje temperaturer eller skygger. Her er det formentlig en kombination af flere faktorer. Det ses, at sommermånederne er dårligere end vintermånederne. Dette kan skyldes, at det er panelernes høje temperatur, der er årsag til den lavere effekt. Ses der på faktoren som funktion af solindstrålingen er der en tendens til, at lave indstrålinger giver en bedre udnyttelse. Det kan forklares med, at tabene i kablerne følger kvadratet på belastningen. Nogle måneder er derimod meget atypiske, så det tyder på, at det er tilfældig skygger, der generer anlægget. 4.3 Energimålinger Anlæggets samlede energileverance blev via pulsudgangen på kwh-måleren opsamlet i Labtech dataloggeren. Disse værdier er primært anvendt til effekt beregninger. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 16 af 38

17 For at sikre kontinuiteten og undgå problemer ved udfald af dataopsamlingssystemet blev det besluttet, at den samlede energimåling skulle fortages ved manuelle aflæsninger af kwh-måleren. Det skulle senere vise sig at være en god beslutning, da dataopsamlingssystemet som tidligere beskrevet flere gange stod af. Da vekselretterne også har indbyggede kwh-målere var det oplagt også at aflæse disse, således at de 2 anlæg kunne registreres hver for sig. Men som det ofte sker, når man måler den samme størrelse med 2 forskellige systemer, får man forskellige resultater. Det skete også her. På den samlede produktion viste kwh-måleren nemlig 18% mere end vekselretternes indbyggede kwh-målere. Da kwh-måleren er en standardmåler med en garanteret fejlvisning på maksimalt 2%, og der ikke ligger nogle garantier på de indbyggede målere, har vi valgt at regne med kwh-måleren. I de efterfølgende søjlediagrammer med produktionsdata er tallene korrigeret for denne fejl. Som det ses på søjlerne er der i løbet af måleperioden en temmelig stor forskel på forholdet mellem de to anlægs del af den samlede produktion. Vi har spekuleret en del over dette forhold, uden at vi dog har en endelig forklaring på fænomenet. Det mest nærliggende er de tidligere omtalt tilfældige skygger, men vi har ingen forklaring på, hvor de skulle komme fra. På næste side er der Produktionsdata i kwh opdelt på måneder Ialt anlæg A 3241 kwh ialt anlæg B 3684 kwh ialt A + B 6825 kwh Anlæg A er den højre søjle Anlæg B er den venstre søjle jan feb mar apr maj jun jul aug sep- 99 vist nogle beregninger, der forklarer det lidt nærmere. Effekt fordelingen over året passer med et typisk dansk solcelleanlæg. Periode Målt produktion Anlæg B i forhold til Hovedmåler Anlæg B Anlæg A anlæg A jan-marts 1030 kwh 494 kwh 386 kwh 128% apr-sep 4233 kwh 1928 kwh 1621 kwh 119% okt-april 1425 kwh 624 kwh 592 kwh 105% Hele perioden 6688 kwh 3046 kwh 2599 kwh 117% Installeret peak effekt 3843 W 3460 W 111% Placering på tag Øverst Nederst 01-okt nov dec jan feb mar- 00 Solceller på Amager hospital, Sundby Side 17 af 38

18 Det teoretiske forhold mellem de to anlægs produktion skulle følge forholdet mellem deres installerede effekt, dvs. at anlæg B skulle producere ca. 53% og anlæg A 47% af den samlede produktion, eller anlæg B skulle levere 111% i forhold til A. Rent faktisk har dette tal svinget fra 94% til 136%, og på de udjævnede perioder ovenfor, fra 105% til 128%. Hvis vi beregner de enkelte anlægs teoretiske produktion som en relativ del af den faktiske produktion (vægtet efter deres installerede peakeffekt), fås følgende afvigelser for perioden Periode Teoretisk produktion Målt produktion + 18% i forhold til den teoretisk produktion Anlæg B Anlæg A Anlæg B Anlæg A jan-marts 542 kwh 488 kwh 108% 94% apr-sep 2228 kwh 2006 kwh 103% 96% okt-april 750 kwh 675 kwh 99% 104% Hele perioden 3519 kwh 3168 kwh 103% 97% Forklaringerne på disse afvigelser og forskelle kan være én eller flere af følgende muligheder: 1. Det er meget simple og unøjagtige målere, der sidder i de 2 vekselrettere. De har derfor ikke vist de faktiske tal for deres energimåling. 2. Der har været forskellige skyggeforhold på de to dele af tagfladen; kraner i byggeperioden eller lignende. 3. Når solen er i vest, kan en åbning af tagvinduerne måske kaste slagskygger ud på det nederste anlæg. 4. Temperatuen på de to flader har varieret forskelligt. Hvis temperaturen i panelerne f.eks. stiger 1 grad, vil deres effekt falde 0,2-0,3%. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 18 af 38

19 5 Konklusion Alt i alt må det siges, at der her er skabt et solcelleanlæg, der i mange år fremover kan levere vedvarende og vedligeholdelsesfri energi til Sundby Hospital. Den teoretiske energimængde, der leveres på et dansk normalår, kan beregnes ud fra følgende oplysninger: a) Solcelleareal: 81,6 m² se side 4 b) Panelvirkningsgrad: 10,0% se side 13 c) Orientering: 30º fra syd og 45º fra vandret se side 4 d) Solindstråling i planet: 1.149,0 kwh/m²/år dansk normalår Kbh. f) Systemvirkningsgrad: 0,53 se side 15 Den total indstrålede energimængde på fladen er a * d 81,6 * 1149 = kwh pr år. Den tilsvarende udnyttede elektrisk energi a * d * b * f * 0,1 * 0,53 = kwh pr år I måleperioden har anlægget over et kalenderår, f.eks. februar/februar, leveret ca kwh. Det er ca. 18% mere end beregnet ovenfor. I den samme periode har antallet af solskinstimer ifølge DMI været mod timer på et normalår. Det er ca. 17% mere end normalt. Så alt i alt leverer anlægget den forventede energimængde. Som tidligere omtalt er systemfaktoren lidt lavere end forventet, formentlig pga. enkelte dårlige celler i de lange serieforbindelser, kombineret med relativt høje drifts-temperaturer samt mismatch tabet pga. de usorterede paneler. Efter at ATLANTIS SOLAR SYSTEM AG har fået forelagt denne rapports konklusioner, overvejer de at sende en teknikere til anlægget med henblik på at forbedre systemets ydelse. Solceller på Amager hospital, Sundby Side 19 af 38

20 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder 6 Bilag 6.1 Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Solceller på Amager hospital, Sundby Side 20 af 38

21 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Februar 1999 Sundby 1999 Februar Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 Februar AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 21 af 38

22 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Marts 1999 Sundby 1999 Marts Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 Marts AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 22 af 38

23 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder April 1999 Sundby 1999 April Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 April AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 23 af 38

24 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Maj 1999 Sundby 1999 Maj Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 Maj AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 24 af 38

25 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Juni 1999 Sundby 1999 Juni Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 Juni AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 25 af 38

26 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Juli 1999 Sundby 1999 Juli Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 Juli AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 26 af 38

27 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder August 1999 Sundby 1999 August Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 August AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 27 af 38

28 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Oktober 1999 Sundby 1999 Oktober Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 Oktober AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 28 af 38

29 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder November 1999 Sundby 1999 November Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 November Systemvirkningsgrad [%] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 29 af 38

30 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder December 1999 Sundby 1999 December Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 1999 December Systemvirkningsgrad [%] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 30 af 38

31 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Januar 2000 Sundby 2000 Januar Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 2000 Januar AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 31 af 38

32 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Februar 2000 Sundby 2000 Februar Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 2000 Februar AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 32 af 38

33 Bilag: Systemfaktorer og effekter for de enkelte måneder Marts 2000 Sundby 2000 Marts Systemfaktor Samlet Solintensitet [W/m2] Sundby 2000 Marts AC Effekt [w] Solintensitet [w/m2] Solceller på Amager hospital, Sundby Side 33 af 38

34 Bilag: Datablade for paneler 6.2 Datablade for paneler Solceller på Amager hospital, Sundby Side 34 af 38

35 Bilag: Datablade for vekselretter 6.3 Datablade for vekselretter Solceller på Amager hospital, Sundby Side 35 af 38

36 Bilag: Datablade for vekselretter Solceller på Amager hospital, Sundby Side 36 af 38

37 Bilag: KSC-kontrolskema 6.4 KSC kontrolskema Anlægsejer: Sundby Hospital, København S Installatør: Karise El-service KSC-nr. Certifikatnr. Inspektion: Ing Bertel Jensen, Prøvestationen for Solceller Øvrige deltagere: Ulrik Mehr, Prøvestationen for Solceller Frederic Hamburger, Atlantis Solar Systeme AG Peer Seeger, Karise El-service Nøgletal for anlæg Streng anlæg Antal i serie og parallel Modul type Modul kortslutningsstrøm [A] Modul tomgangsspænding [V] Streng tomgangsspænding [V] Streng nominel effekt [Wp] A 320 Sunslate *1) *1) *1) 3840 B 360 Sunslate *1) *1) *1) 4320 *1) Se måledata i rapporten Samlet nominel effekt: 8160 W Vekselrettere: Fabrikat: ASP type: TCG 4000/6 antal: 2 stk. Samlet forventet årlig ydelse: ej beregnet her Solceller på Amager hospital, Sundby Side 37 af 38

38 Bilag: KSC-kontrolskema Kontrolliste Solcellemoduler Oplægning Fastgørelse og korrekt anbringelse af beslag Oplægning Korrosionsfaste skruer el. Beslag Tilslutning Polaritet og forbindelser ok Tilslutning Tilslutning Orientering Kabelføring Maks. Tomgangsspænding ikke overskredet Opsatte og korrekt monterede beskyttelseskomponenter herunder dioder Orientering i overensstemmelse med godkendelse Azimut Elevation Jævnstrømskabler Korrekt type af kabler Jævnstrømskabler Tilstrækkelig dimension Gennemføringer i klimaskærm Undertag perforeret og ikke repareret Gennemføringer i klimaskærm Gennemføringer er udført vandtæt Fastholdelse Kabler er fastholdt korrekt Andet elarbejde Udstyr godkendt til jævnspænding Andet elarbejde Nettilslutning Beskyttelse mod ind. Berøring Er korrekt udført HPFI Vekselretter Tilstrækkelige afkølingsforhold. Vekselretter Tilstrækkelig indkaplsingsklasse. Vekselretter Korrekt indstilling af netovervågning Fabriks indstill. Målerinstallation Måleretning korrekt Kvalitetssikring Brugervejledning Brugervejledning forefindes Kvalitetssikringspapirer Kvalitetssikringspapirer anvendt Ja Besigtigelses dato Besigtigelsen er udført den 29 januar 1999 Ingeniør Bertel Jensen Solceller på Amager hospital, Sundby Side 38 af 38