Formandens mundtlige beretning 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Formandens mundtlige beretning 2008"

Transkript

1 1 Formandens mundtlige beretning 2008 Grundtvigianerne mener Grundtvigianerne iscenesætter deres åndskamp, Grundtvigianerne ønsker, fra Grundtvigianernes højborg lyder det, Fra grundtvigsk hold udtrykkes, De grundtvigske er på vej til. Fri os for grundtvigianerne! Sådanne formuleringer kunne man i det forløbne år støde på i medierne, og ofte var de møntet på Grundtvigsk Forum. Som foreningsmand, må jeg glæde mig over, at foreningen har en vis bevågenhed, at man lytter til den, efterspørger synspunkter og registrerer de mange aktiviteter, der kendetegner Grundtvigsk Forum. Det er da også min opfattelse, at Grundtvigsk Forum skal på banen både i handling og i mening, at vi skal være proaktive og tydelige. Hvorfor? Fordi der er brug for en Grundtvigsk stemme. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at navneforandringen til Grundtvigsk Forum samt synliggørelsen af vort arbejde er medvirkende til disse overskrifter. Typisk skærer medierne os grundtvigianerne - over samme læst. Hvad en forenings styrelse udtaler, må dække alle foreningens medlemmer, et formandsudsagn bliver ofte opfattet som værende styrelsens mening. Man er vant til partidiciplin i den politiske arena. Og så møder medierne en forening, hvis medlemmer kommer fra mange lejre og spænder vidt i holdninger, hvad angår syn på samfund, kultur, kirke og tro. Hvordan takler vi som forening det vilkår, når der i vore vedtægter står nævnt, at vi skal deltage i tidens debat om kirke-, skole- og kulturpolitik? En formulering der blev tydeliggjort ved vores sidste vedtægtsændring. Problematikken har været aktuel gennem hele den grundtvigske virkningshistorie herunder også Grundtvigsk Forum kirkeligt samfunds historie. Det er ofte endt med, at formanden udtrykte synspunkter uden nødvendigvis at have sit bagland her specielt styrelsens mandat. Og som en del tidligere styrelsesmedlemmer har udtrykt det: Når vi så blev enige, blev det ofte et nej. Grundtvigianerne er nejsigere lød det. Grundtvig selv siger i en kommentar. hvad de såkaldte grundtvigianere kan have gjort, vedkommer mig saa meget mindre, som de er mig aldeles ubekiendte. Til at stifte Partier har jeg nemlig aldrig duet, men jeg har heller aldrig prøvet derpaa, [ ] og vilde man derfor, som jeg, giøre sig den umage, at see lidt nærmere til, da skulde man snart finde, at de saakaldte Grundtvigianere vil den ene rose min Prædiken eller Kirkesang, men laste min Mythologiskhed, Historiskhed og Pæredanskhed, eller dog i det mindste min Blindhed for de gudelige Forsamlingers og Missionsselskabers Ypperlighed, mens den anden vil giøre omvendt, saa at, om jeg ogsaa havde to halve Partier, blev der dog aldrig et heelt af dem.

2 2 Den forskellighed i opfattelse var Grundtvig med andre ord selv skyld i, da han i sit lange liv arbejdede med sine synspunkter og derfor nåede at repræsentere også modsat rettede. Hans forfatterskab er et stort opgør med sig selv i de forskellige faser af hans liv. Det kan man med god grund blive forvirret af. Rødding højskoles initiativtager og forstander i en kort periode Christian Flor, således allerede i 1838: Imidlertid har Grundtvig, som bekendt, det Uheld, at næsten ingen, selv ikke hans bedste Venner, véd hvad han mener. Den 31/10, på næste fredag skal cand. Cur (kandidat i sygepleje), ph.d Regner Birkelund forsvare sin filosofiske doktordisputats på det teologiske fakultet på Århus Universitet. Den er udkommet som bog under titlen: Frihed til fælles bedste og handler om Grundtvigs frihedsbegreb. Birkelund forsøger at belyse, hvad der gemmer sig bag frihedsudtryk som bl.a. Frihed for Loke, såvel som for Thor og sætter det i relation til det fælles bedste. I sin 50 sider lange indledning belyser han, hvordan frihedsbegrebet er kommet til udtryk og anvendt på vidt forskellige måder. Han dokumenterer, hvordan stort set alle politiske partier har kunnet finde inspiration hos Grundtvig, ikke mindst hvordan frihedsbegrebet specielt er knyttet til hans begreb om fællesskab, folkelighed og oplysning. Det er tydeligt, at dette frihedsbegreb historien igennem og ind i vor tid har været brugt som ideologisk inspirationskilde af både liberalister og socialister. Og ofte brugt modsat rettet. Pt. er det Dansk Folkeparti, der når de gør op med de universelle menneskerettigheder, kæmper for nationalstaten eller mod EU. Her anvender de netop Grundtvig i deres argumentation. Birkelund har som forforståelse, at Grundtvig havde det gode samfund som omdrejningspunkt. Han rejser det spørgsmål, om ikke Grundtvig, når han med et enormt engagement kaster sig over historiske, teologiske, pædagogiske og politiske spørgsmål, netop havde det gode samfund for øje. At han med andre ord havde det menneskelige fællesskab for øje,, herunder hvilke betingelser og med hvilke midler det enkelte individ bedst udvikler de sider, der gør det til et socialt individ. Birkelunds forforståelse anser jeg for helt central, når det gælder Grundtvigsk Forums formål. I en kommentar om sin tid som lærer på Askov Højskole under Knud Hansens ledelse skriver Niels Højlund om det at være grundtvigsk. Det vil ikke sige, at bekende sig til Grundtvig eller gentage den grundtvigske traditions mytefortælling eller universalhistorie. Det vil tværtimod sige, at turde være uden forbehold moderne, at turde leve helt og fuldt i sin egen tid, og med sin egens tids mennesker, problemstillinger og sprog som forudsætning For det grundtvigske var sidst af alt et parti eller en særlig bevægelse man skulle tilslutte sig for at være accepteret. Det at være Grundtvigsk eller Grundtvigianer er således efter min opfattelse så at sige at gå ind i sin tid gerne med inspiration hentet bagud, uden dogmatiske undertoner, med det gode samfund og det menneskelige fællesskab for øje. Om end der forhåbentlig er en sammenhæng er der forskel på at være grundtvigianer og så at være en forening, her Grundtvigsk Forum.

3 3 Vi har en ganske bestemt vedtægtformål, der oven i købet tydeligt angiver, hvordan formålet skal udleves eller praktiseres. Det skal naturligvis tages alvorligt, og det er styrelsens opgave på vegne af årsmødet, at tilse og ikke mindst arbejde for at det sker. Jeg har i en artikel i Dansk Kirketidende beskrevet arbejdet og den skriftlige beretning er et udtryk for den afviklede aktivitet. 1. Grundtvigsk Forum har til opgave at udbrede kendskabet til Grundtvigs tanker om kristendom og menneskeliv og at udmønte disse tanker i nutidens danske virkelighed. Det skal ske ved oplysnings-virksomhed om folkelige og kirkelige spørgsmål og ved deltagelse i tidens debat om kirke-, skole- og kulturpolitik. Målet er at styrke samhørigheden mellem kirke og folk i Danmark, at sikre frihed og gode vilkår for evangeliets forkyndelse og at fremme et forpligtende folkeligt fællesskab. 2. Møder og konferencer. Udgivelse af tidsskrifter, bøger og andre publikationer. Støtte til kirkeligt og folkeligt arbejde i ind- og udland. Deltagelse i relevant udviklings-- og udvalgsarbejde sammen med andre kirkelige og folkelige foreninger. Møder med Folkekirkens myndigheder og med lovgivningsmagten. På mange måder har vi bestræbt på at opfylde foreningens formål ved rejse spørgsmål om tro, kirke-, skole-, samfund og kulturpolitik. Spørgsmål vi finder nødvendige og aktuelle set i lyset af den virkelighed, vi er en del af. De mange folkeoplysningstiltag og udgivelser er nogle af resultaterne, der i øvrigt er grundigt beskrevet i den skriftlige beretning. Som nævnt i den skriftlige beretning ser jeg som formand gerne en samtale her på årsmødet over følgende spørgsmål eller udfordring om man vil: Hvad gør vi som forening, der som et af sine hovedformål formulerer: Grundtvigsk Forum skal deltage i tidens debat om kirke-, skole- og kulturpolitik? Er det årsmødets opfattelse, at vi i styrelsen mere målrettet skal arbejde for at finde sammen om holdningstilkendegivelser inden for formålets rammer? Den samarbejdede folkekirke, vort forslag til stiftsråd, er resultatet af en sådan proces. En proces der har været langvarig og meget grundig. Vi er i styrelsen enige, dels om nødvendigheden af at gå den vej, forslaget lægger op til, velvidende at der naturligvis er en del i vores bagland ikke er enige. Mit spørgsmål til årsmødet rækker længere. Forestil jer, at styrelsesmedlemmer finder det opportunt at udtrykke et synspunkt, der i deres optik bør sendes til myndigheder, politikere og/ eller til offentligheden. Traditionen har været, at det kun gøres, hvis der i styrelsen er fuldstændig enighed. Alternativt har formanden valgt at gå enegang med andre synspunkter, som der ikke nødvendigvis har været enighed eller bare flertal bag i styrelsen. Det har mine forgængere og jeg gjort nogen gange og ind i mellem er det gået godt. Men efter min opfattelse fører disse formandsudtalelser let til en siksakkurs. Husk på modtagerne opfatter udsagnet som værende foreningens.

4 4 Der er tradition for, at vi i Grundtvigsk Forum arbejder seriøst og vælger vore initiativer med omhu. I det lys finder jeg det naturligt, at vi bringer lidt forstyrrelser ud i folkelige og kirkelige kredse. Desuden bør vi være på forkant, ikke blot afgive høringssvar til det som andre har formuleret, men tage selvstændige initiativer. Man kan med rette spørge: Hvad er det så for områder/emner, jeg ønsker at styrelsen finder sammen om at udtrykke holdninger til? Ja, udgangspunktet må naturligvis være at de skal være forankret i et folkeligt, grundtvigsk, kristeligt syn på mennesker og samliv. I bagspejlet burde Grundtvigsk Forum som eksempel i de senere år efter min opfattelse have udtrykt holdninger til følgende 4 områder: 1. Den betydelige svækkelse af frihedslovgivningen, der gør det meget vanskeligt for de frie skoler at tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i et bestemt skolesyn. De Grundtvigske friskoler lider under, at de nu er tvunget til helt bogstaveligt at lægge sig tæt op af Folkeskolens formål og undervisningsplaner. 2. En betydelig stramning af tilsynet med de frie skoler, der vanskeliggør forældres ret til selv at føre tilsyn med undervisningen. 3. På årsmøderne i 2006 blev der fra flere deltagere efterlyst en Grundtvigsk stemme i kampen om bevarelse af 10. klasse. En kamp som specielt Efterskoleforeningen tog på sig. Den handlede overordnet om bedst mulige vilkår for de unges personlige udvikling til fællesskabets bedste, altså tanken om det myndige folk. 4. Efter min opfattelse blev frihedstanken antastet med ønsket om ved lov at forbyde dommerstanden at bære tørklæde eller andre religiøse symboler. En sådan lovmæssig grænsesætning kunne let udstrækkes til andre offentlig ansatte. Her gik formand og næstformand ud med et synspunkt, der burde være prøvet i styrelsen. Mere fremadrettet vi jeg gerne nævnte 2 (3) kirkepolitiske områder, som jeg finder det nødvendigt at arbejde med. Områder, der gerne må munde ud i holdningstilkendegivelse fra styrelsen. Præsteuddannelsen Pt. er der i denne periode med god grund en større diskussion i gang om præsternes grunduddannelse, det teologiske studium. Det skyldes primært et bekymrende lavt optag af studerende. Det emne bør efter min opfattelse bredes ud til at omfatte hele præsteuddannelsen, således også pastoralseminariet og efteruddannelsen. Set med folkekirke øjne må præsternes uddannelsesforløb tænkes i sammenhæng. Det er ikke mit ærinde, at gøre det teologiske fakultet til en præsteskole. Universiteterne må fortsat sikre teologisk undervisning på et videnskabeligt niveau så også den kritiske sans udvikles også til traditionen. Derfor er en fortsat uafhængighed af Folkekirken nødvendig. Men det udelukker ikke, at der lægges en linje for, hvad de enkelte uddannelsestilbud indeholder.

5 5 Præsteuddannelsen er også et folkeligt anliggende. Det må ikke forblive et tema for professorer og bisper. Som kirkegænger og menighedsmedlem forventer jeg, at præsten grundlæggende har en teologisk uddannelse af høj kvalitet, kendskab til formidlingens virkemidler samt viden om den virkelighed evangeliet skal forkyndes ind i. Uddannelsen skal naturligvis løbende følges op med efteruddannelse, som skal ses i sammenhæng med grunduddannelsen. Den brede uddannelse med mulighed for at trænge ned i kernen og reflektere er en forudsætning for, at præsten på den lange bane kan påtage sig ansvaret for gudstjenesten søndag efter søndag. Hertil kommer de kirkelige handlinger, sjælesorg og den kirkelige undervisning, der foregår i sognet, hvad enten det er minikonfirmander, konfirmander eller der er tale om kirkelig voksenundervisning. Det kan let blive tyndt øl, hvis ikke uddannelsen er i orden. Præsten er også en del af et hverdagsfællesskab, hvor samarbejde med menighed, menighedsråd, arbejdskolleger og fagkolleger er af meget stor betydning. I den sammenhæng skal præsten kunne lytte, uddelegere, men også kunne tage initiativer og ind i mellem påtage sig det nødvendige lederskab. Om end man kan komme langt med personlighed og erfaring er indsigt og faglige redskaber også i de sammenhænge nødvendige. Derfor må det have GrF s interesse. Og det er alvor. Det handler ikke blot om de unges manglende lyst til at uddanne sig som præster. Præsters statusudvikling begynder at ligne lærernes, der i snart en længere årrække har været for nedadgående. Jeg gør desuden opmærksom på, at ganske mange unge præster dropper præstekjolen og søger udfordringer uden for kirken ligesom en del føler sig udbrændte. Der er gode grunde til at GrF bør gå ind i samtalen om dette emne og gerne finde fælles forslag på inspirerende velgennemtænkte synspunkter. Det skæve Danmark Folkeligt og specielt folkekirkeligt står vi over udfordringer pga. den skæve udvikling, der over en længere årrække har udviklet sig, hvad angår forholdet mellem land og by, mellem stagnation og udviklingsområder og mellem store og små sogne. Den skævhed kommer til udtryk på forskellige områder. Strukturelt er der stigende ubalance mellem de kirkelige udgifter, antallet af kirker, sognestørrelser, befolkningstal og skatteudskrivningsgrundlag. Det kommer til udtryk f. eks som en kamp om fordelingen af ressourcer og en følelsesladet debat om sammenlægninger og nedlæggelser af sogne og pastorater. Det kommer til udtryk i en ideologisk debat om sognegrænser og deres folkelige og teologisk forankring Der ses et øget modsætningsforhold mellem små og store sogne, landpræster og bypræster, stift og sogn.

6 6 Teologisk ses det som en udfordring af den klassiske lutherske kaldstanke og embedstænkning. Grf har besluttet at tage initiativ til et forsøg på klargørelse af problemstillingen, dens omfang og mulige konsekvenser. Resultatet af en sådan klargørelse kan så tjene til inspiration og vejledning, men det kunne også ende i en række anbefalinger, som GrF har været med til at formulere. Velvidende at det er en meget kompleks problematik, er det som eksempel på en fortsat skævvridning et problem, at 70% af folkekirkens medlemmer bliver betjent af kun 30% af præsterne. Vielse af homoseksuelle Spørgsmålet om vielse af homoseksuelle er blevet aktualiseret af, at den norske regering har fremsat et lovforslag, som ligestiller ægteskab og registrerede partnerskaber og hvis konsekvens er, at homoseksuelle får ret til kirkelig vielse, at udtrykket registreret partnerskab forsvinder. Spørgsmålet var sidst oppe i 2005, hvor den daværende kirkeminister udtalte at Kirkelige vielser er et kirkeligt spørgsmål, ikke et politisk. Det vil regeringen slet ikke blande sig i. Vi gør kun noget, hvis kirken beder os om det Det rejser spørgsmålet om hvem kirken så i grunden er. Er det bisperne eller foreningen af Menighedsråds eller. Siden har debatten bølget, dog i perioder mere end andre. Spørgsmålet er vanskeligt. Det er det selvfølgelig, fordi det berører en del af tilværelsen, der trods alt stadig er omfattet af en del tabu og meget personlige fornemmelser og hævdvundne normer. Men ikke mindre fordi det rummer komplekse teologiske aspekter De kan fortolkes og forstås vidt forskelligt og deler vandene formentlig også blandt os. Samtidig udfordres vi af ligerets- og friheds-synspunkter, som grundtvigianere altid har kæmpet for. Flere og flere peger på, at vielsen rettelig hører hjemme på rådhuset. Den kan så følges op af en kirkelig velsignelse. Hvad fører et sådan synspunkt med sig? Spørgsmålene er mange og komplekse. Der er ikke nogen tvivl om at mange grundtvigianere er uafklarede eller indbyrdes uenige. Det skal efter min opfattelse ikke afholde styrelsen fra at tage emnet op og få det grundigt belyst. Samtalen i sig selv også om dette emne bør aldrig undgås i de grundtvigske gemakker. Gensidigt samarbejde og kommunikation mellem kredsene og Grundtvigs Forum. En anden problemstilling jeg ønsker at fremlægge her på årsmødet omhandler det gensidige samarbejde og kommunikationen mellem kredsene, enkeltmedlemmer og Grundtvigs Forum. Styrelsen har flere gange i årets løb drøftet dette samarbejde med vore 80 kredse, menigheder, skoler og foreninger samt de ca. 150 enkeltmedlemmer. Vi tror, at kommunikationen mellem styrelse og medlemmer er en relation, der kan og bør styrkes. Spørgsmålet er, hvordan det kan ske på et realistisk grundlag og til gensidig inspiration. Dansk Kirketidende sender vi nu til alle kredsenes styrelser og til enkeltmedlemmer. Desuden sendes mails og breve med nyheder og invitationer til arrangementer. Vi tilbyder som sagt kredsene,

7 7 at annoncere deres møder på vores hjemmeside og i Dansk Kirketidende. Derudover støtter GrF økonomisk og ind i mellem også praktisk en række initiativer og arrangementer i de enkelte kredse. Vi har i årets løb besøgt en række kredse og personligt har det været til stor inspiration. Vi vil gerne indgå et tættere samarbejde med kredsene angående netværkstænkning og idéudvikling. Samarbejdet skal naturligvis være gensidigt og basere sig på, at der i området er ildsjæle, der har kræfter til at gå i spidsen. Tanken om at der fra Vartov skal tages selvstændige initiativer i større omfang uden lokal ledelse er efter min opfattelse urealistisk. Vi har i budgettet for 2009 afsat penge til sådanne udviklingsopgaver. I foråret inviterede vi kredsformændene til et inspirationsmøde hvor vi sammen kunne drøfte forventninger til hinanden, udveksle ideer til indhold og former, der kan komme folkeoplysningsarbejdet til gavn. Samtidig ville vi gerne drøfte vort stiftsrådsforslag. Ganske få tilmeldte sig, hvorfor vi måtte aflyse mødet. Det kan skyldes et forkert valgt tidspunkt, men det kan også skyldes et urealistisk forventningsniveau for mødeaktivitet, idet mange kredsformænd har rigeligt at se til i egen forening, menighed eller skole. Øget samarbejde handler altså ikke kun om kommunikation, men ligeså meget om behovet for fælles initiativer. Jeg spørger årsmødet: Er der behov for øget samarbejde, hvordan det kan ske på et realistisk grundlag og til gensidig inspiration og hvilke områder kunne årsmødet pege på? Inden jeg runder min beretning af vil jeg orientere jer om et helt nyt initiativ, som styrelsen på sit møde i dag har besluttet at være medinitiativtager til. KlimaTopMøder Danmark skal være vært for det afgørende FN topmøde i december 2009, hvor den næste klimaaftale, der skal afløse Kyoto, skal forhandles på plads. Det forventes, at omkring deltagere fra 170 nationer, først og fremmest embedsmænd og NGO re vil deltage i konferencen samt naturligvis store grupper demonstranter, der altid suges til slige begivenheder. Det afgørende er, at hele verdens opmærksomhed samles om puslingelandet, og det bør vi udnytte på bedste vis. Derfor er den ide opstået, at vi forud for klimakonferencen arrangerer en folkelig optakt i form af mindst 300 lokale KlimaTopMøder fordelt over det ganske land. Friskoler, Efterskoler, Gymnasier, Grundtvig Forum går sammen om at tæppebelægge Danmark fra væg til væg - fra kyst til kyst med lokale KlimaTopMøder, som skal ligge så tæt, at enhver dansker inden for samme dags lyse timer kan nå frem og tilbage på cykel. De, der påtager sig at lede et lokalt KlimaTopMøde, vil blive udstyret med et opdateret powerpoint oplæg, der kan give overblik over spørgsmål, der trænger sig på, når vi som almindelige borgere gerne vil være med i debatten om mennesker og natur-videnskab. Der vil også forud for det lokale KlimaTopMøde blive udarbejdet en række spørgsmål, som kan igangsætte en debat på møderne.

8 8 Endelig forventes det, at der i samarbejde med den grønne tænketank CONCITO udarbejdes undervisningsmateriale. Dette vil betyde, at det er skolernes elever, der forud for møderne er blevet undervist i at klæde forældrene på ved at sige til dem: Det er nu vi skal tænke os om og handle derefter! Fat cyklen og kom hen på skolen for at deltage i debatten Planen er, at alle 300 lokale KlimaTopMøder finder sted lørdag den 21. november 2009 fra kl. 10 til 16. Grundtvigsk Forum ønsker med dette initiativ at være med til at forberede eleverne til et aktivt medborgerskab i det danske folkestyre. Fundamentet er troen på et myndigt og levende folk, der kan og vil tage vare på de fælles anliggender. Dette initiativ er efter vores opfattelse et skoleeksempel på konsekvensen af et sådan menneske- og skolesyn. Afslutning Den sidste del af denne beretning overlader jeg til foreningens næstformand Helge Baden Nielsen, der vil gennemgå, det efter min opfattelse visionære og virkelighedsnære forslag til stiftsråd, der under titlen: Den samarbejdende Folkekirke efter grunddigt forarbejde er fremsendt til kirkeministeriet. Et forslag, der har vundet gehør hos de andre kirkelige organisationer. Jeg gør opmærksom på, at det har indgået i formandens skriftlige beretning i både 2006 og Det lå færdige i august Vi har dog fundet det rigtigt at orientere lidt grundigere om det her på årsmødet. Lad mig slutte min mundtlige beretning med varm tak til de mange, der har været med til at skabe indhold i og form på vore mange aktiviteter. Tak til medarbejdere og styrelse for en stor arbejdsindsats, præget af energi, iderigdom, tankevækkende meningstilkendegivelser og gode samtaler. I august måtte vi tage afsked med akademileder og redaktør Henrik Wigh Poulsen. Også fra årsmødet skal der udtrykkes en stor tak for en formen, inspirerende og kompetent indsats, der har sat sit tydelige præg på foreningen og manges opfattelse af samme. To af vore styrelsesmedlemmer har valgt at forlade styrelsen. Elisabeth Abildtrup, har ikke ønsker at genopstille og Jørgen Demant, har midt i sin valgperiode valgt at træde ud pga. arbejdspres. Begge beslutninger beklager vi og udtrykker en varm tak for en god indsats, der har haft betydning for GrF. I resten af Jørgen Demants valgperiode indtræder førstesuppleanten Karen Bjerre Madsen, Holstebro. Vi byder hende velkommen og glæder os til samarbejdet. Som nævnt rejser jeg 3 spørgsmål til drøftelse på årsmødet: Vedtægten siger: Grundtvigsk Forum skal deltage i tidens debat om kirke-, skole- og kulturpolitik?

9 9 Formanden mener: GrF bør bringe lidt forstyrrelser ud i folkelige og kirkelige kredse. Desuden bør vi være på forkant, tage selvstændige initiativer og ikke blot afgive høringssvar. Er det årsmødets opfattelse, at vi i styrelsen mere målrettet skal arbejde for at finde sammen om holdningstilkendegivelser inden for formålets rammer? Samarbejdet med kredsene Er der behov for øget samarbejde med kredsene? Hvordan kan det ske på et realistisk grundlag, til gensidig inspiration, og hvilke områder kunne årsmødet pege på? Dansk Kirketidende Med det formål at styrke samarbejdet med kredsene har vi i de sidste par år sendt bladet til kredsenes bestyrelsesmedlemmer. Det har medført en større læserskare. Hvordan opfatter kredsbestyrelserne og andre abonnenter Dansk Kirketidende? Der efterlyses inspiration til en ny redaktør. Kære grundtvigianere af Guds nåde tak fordi I lyttede.

Landemodeberetning 24. september 2010.

Landemodeberetning 24. september 2010. Landemodeberetning 24. september 2010. Denne landemodeberetning adskiller sig fra en sædvanlig beretning bl.a. derved, at den er blevet til på baggrund af mine blot 5 måneder som biskop over Aalborg stift.

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken

Bøvling Valgmenighed. - en grundtvigsk valgmenighed i folkekirken Bøvling Valgmenighed Bøvling Valgmenighed Hvad er en Valgmeninghed? Hvad med økonomien? Oprettet i 1875 da et flertal er familierne i Bøvling og Flynder sogne ønskede en grundtvigsk præst. Et ønske som

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

VEDTÆGTER for Kirkeligt Samfund

VEDTÆGTER for Kirkeligt Samfund VEDTÆGTER for Kirkeligt Samfund Kirkeligt Samfund blev stiftet i København i 1898. Foreningen har sin baggrund i grundtvigske kredse og enkeltpersoner ud over landet. De tilsluttede medlemmer vælger en

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Leg med tro - Inspiration til debatter

Leg med tro - Inspiration til debatter Leg med tro - Inspiration til debatter Hvornår havde I i menighedsrådet, på ledermødet eller personalemødet sidst tro på dagsordenen? Altså ikke rammerne for andres tro, men jeres egen tro? Hvornår satte

Læs mere

Guide til konfirmandprojekt

Guide til konfirmandprojekt Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om

Læs mere

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K

Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen

KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen Dato: 13. december 2017 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret Sagsbeh: Lau F. Berthelsen Sagsnr.: 2017-750-0015 Dok.: 599741 KOMMISSORIUM for Ytringsfrihedskommissionen 1. Det fremgår af regeringsgrundlaget

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter!

Vil I være med. Folkekirken tager medansvar og drager omsorg for udsatte! Folkekirken er mere end højmesse, perlegrus og kirkekoncerter! Vil I være med til at arbejde for samfundets udsatte og dermed understrege, at folkekirken er en handlende kirke i forhold til aktuelle, sociale problemer? Folkekirken tager medansvar og drager omsorg

Læs mere

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken og registreret partnerskab"

Notat. Høringsnotat om udvalgsrapporten Folkekirken og registreret partnerskab Dato: 18. januar 2011 Høringsnotat om udvalgsrapporten "Folkekirken registreret partnerskab" Kirkeministeriet KM-2 Sagsbehandler Jørgen Engmark Den 17. september 2010 sendte Kirkeministeriet udvalgsrapporten

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Ordstyrerens køreplan

Ordstyrerens køreplan Ordstyrerens køreplan KORT DIALOG Forberedelse I denne køreplan bliver du som ordstyrer guidet i at styre dialogen frem mod resultater, der fungerer hos jer og kan skabe større trivsel fremover. Køreplanen

Læs mere

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav.

Stk. 2. Præsten skal have nær tilknytning til menighedens bagland, og han bør bosætte sig i Lemvigområdet. Ved en fuldtidsansættelse er det et krav. Vedtægter 1 Navn, hjemsted og tilhørsforhold Menighedens navn er Lemvig Bykirke. Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed. Lemvig Bykirke har hjemsted i Lemvig Kommune Lemvig Bykirke er tilsluttet

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den

Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den Missionsfesten i Brødremenighedens Danske Mission søndag den 21.5. 2017 Beder I faderen om noget i mit navn, skal han give jer det. At bede i Jesu navn er ikke bare et tomt mantra, det er at bede i troen

Læs mere

Generalforsamling Årsberetning 2015.

Generalforsamling Årsberetning 2015. Generalforsamling Årsberetning 2015. Det første år. Det var så mit første hele kalender år som valgmenighedspræst. En ny titel for mig. Først var jeg folkekirkepræst, så vikarpræst, så sydslesvig præst,

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d

Frivilligrådets beretning til årsmødet d Kontakt mellem Mennesker Att. Frivilligrådet Toldbodvej 5 5700 Svendborg Tlf. 6220 1130 Formand Karen Strandhave Tlf. 62 26 11 50 (privat) Tlf. 72 53 65 34 (arbejde) e.mail:strandhave@post.tele.dk Frivilligrådets

Læs mere

Bestemmelser. om strukturen for repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker PRÆAMBEL

Bestemmelser. om strukturen for repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker PRÆAMBEL Bestemmelser om strukturen for repræsentantskabet i Danske Sømands- og Udlandskirker PRÆAMBEL Følgende bestemmelser regulerer strukturen for Danske Sømands- og Udlandskirkers repræsentantskab samt valg

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11

PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 PRÆDIKEN 2.PINSEDAG 9.JUNI 2014 AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 Tekster: Ez.11,19-20; Ap.G.2,42-47; Joh.6,44-51 Salmer: 723,294,458,313,11 Vor Gud og Fader uden lige! da blomstrer rosen i dit rige,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011

Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 Formandsberetning for Foreningen Agape 2011 18. oktober 2011 kunne man læse en overskrift i Kristelig dagblad, hvor der stod: Kirkelige organisationer skjuler kristendommen. I den tilhørende artikel kunne

Læs mere

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab

Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Imaks repræsentantskabsmøde april 2015 Naalakkersuisoq Nivi Olsens tale til IMAK s repræsentantskab Kære formand, bestyrelse og repræsentantskab: Mange tak for indbydelsen På vegne af Naalakkersuisut vil

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød

Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød Fremsendt til Undervisningsministeriet den 8. februar 1996. Hjemsted og formål - 1 - Stk. 1 Johannesskolen, beliggende Ansgarvej, Hillerød kommune, Frederiksborg

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE

SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE SAMTALEOPLÆG OM PRÆSTEUDDANNELSE - I ET SAMFUND MED FORSKELLIGE RELIGIONER OG LIVSSYN BAGGRUND EN PRÆSTS DANNELSE RUMMER MANGE FACETTER Præster er under stadig dannelse. Man lærer sig færdigheder, får

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie Opgaver til historie Under indgangen til Samfund og Demokrati kan dine elever lære om samfundsdynamikken i Nicaragua og få et indblik i et system og civilsamfund, der fungerer markant anderledes end det

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen, Henrik Wigh-Poulsen, Eva

Læs mere

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014

BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 GENERALFORSAMLING Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse Lørdag den 26. april 2014 kl. 16.30, Nørre Allé 29, 8000 Aarhus C BERETNING FRA DKGS BESTYRELSE FORÅR 2012-2014 PP1: Ceci n est pas une pipe For

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 28. december 2014 Kirkedag: Julesøndag/A Tekst: Luk 2,25-40 Salmer: SK: 108 * 102 * 67 * 133 * 132,3 * 130 Der var en, der efter et arrangement for nogen tid siden spurgte

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus.

Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA ordningen her i Aarhus. Talepapir Aarhus Kommune Socialforvaltningen Anledning Tale holdes den Informationsmøde for BPA brugere 26. november kl. 15 i Turbinehallen Sagsnummer: Goddag alle sammen og velkommen til mødet om BPA

Læs mere

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr.

ÅRSBUDGET for Bispebjerg Sogns Menighedsråd. i Bispebjerg-Brønshøj Provsti. i Københavns Kommune. Myndighedskode CVR-nr. ÅRSBUDGET 1 for Bispebjerg Sogns Menighedsråd i Bispebjerg-Brønshøj Provsti i Københavns Kommune Myndighedskode 7 CVR-nr. 1971 1 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende

Læs mere

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

VIBORG STIFTS MEDIEDAG VIBORG STIFTS MEDIEDAG KIRKEN I TV... KIRKEN I TALE... KIRKEN I TEKST... KIRKEN PÅ TRYK... KIRKEN PÅ VIDEO... KIRKEN I BILLEDET... KIRKEN PÅ NETTET... KiRKEN PÅ TWITTER... KIRKEN PÅ PLAKATEN... KIRKEN

Læs mere

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge

Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge nummer 0 2 marts 2013 Nyt og inspiration fra Missionsforbundets Børn og Unge MBU ønsker alle en glædelig påske. Vi håber, at du får en uge hvor der også er tid til ro og forhåbentlig også fordybelse. Tak,

Læs mere

Åbenhed skaber tillid og med disse to værdier intakt, vil fælleskabet opleves stærkere og større.

Åbenhed skaber tillid og med disse to værdier intakt, vil fælleskabet opleves stærkere og større. Oure Friskole, børnehave og Vuggestue. 27.04.2016 Formandens beretning 2015/16 Åbenhed, tillid og fællesskab. Det har jeg valgt at lade være overskriften på dette års beretning. Måske vil denne beretning

Læs mere

Kirke på vej. Roskilde Stift

Kirke på vej. Roskilde Stift Kirke på vej Roskilde Stift Kirke på vej men hvorhen? det enkle svar på det spørgsmål er: ud blandt mennesker dér, hvor de er. Det er visionen og drivkraften bag Kirke på vej. Det er en spændende og udfordrende

Læs mere

Ledersamtalen. - en del af lederplanen

Ledersamtalen. - en del af lederplanen Ledersamtalen - en del af lederplanen Indholdsfortegnelse: 1 Formålet med ledersamtalen 2 2 Rammerne for Ledersamtalen 3 2.1 Hvem deltager i samtalen? 3 2.2 Den rette stemning 3 3 Punkter der bør inddrages

Læs mere

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013:

Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets beretning til årsmødet d. 17.4.2013: Frivilligrådets arbejde i det forløbne år har bl.a. drejet sig om: - Etablering og drift af vores nye Frivillighus - Drøftelse af frivilligt arbejde

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Mange steder kan man læse at der mangles fordybelse. Hos de studerende på de videregående uddannelser, hos eleverne i folkeskolen, hos de ansatte i virksomheder

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Love og vedtægter for Skjern Bykirke

Love og vedtægter for Skjern Bykirke Love og vedtægter for Skjern Bykirke 1 Oprettelse og hjemsted Skjern Bykirke er oprettet i 2006 som valgmenighed med navnet Skjern Valgmenighed. Menigheden ændrer status fra valgmenighed til evangelisk-luthersk

Læs mere

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017

Arbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017 Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Leg med kirke - Inspiration til debatter

Leg med kirke - Inspiration til debatter Leg med kirke - Inspiration til debatter Rimer kirkelighed på virkelighed i jeres kirke? Giver jeres kirke mening for folk i området, der hvor de står i livet netop nu? Og hvordan skal fremtidens kirke

Læs mere

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE Kære lærer! Dette spil er udviklet til historieundervisningen i 7.-9. klassetrin. Spillet handler om Grundloven 1915 og har et særligt fokus på de mennesker i datiden, der

Læs mere

Formandens beretning

Formandens beretning Den selvejende institution Studsgård Friskoles ordinære generalforsamling Onsdag, den 6. april 2016 Formandens beretning Det forgangne år Bestyrelsen har i 2015 afholdt 24 bestyrelsesmøder. Der foreligger

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2016

Formandsberetning for Foreningen Agape 2016 Formandsberetning for Foreningen Agape 2016 Som mange andre, er jeg blevet inspireret af Svend Brinkmanns bog Stå fast. I den har han mange gode pointer, og selv om han påstår, at det ikke er tilfældet,

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter

Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter Bekendtgørelse om Folkekirkens Uddannelses- og Videncenter I medfør af 2, stk. 1 og 2, 3, 4, stk. 3, og 5, stk. 2, i lov nr. 309 af 16. maj 1990 om folkekirkens institutioner til uddannelse og efteruddannelse

Læs mere

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole

Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole Vedtægter for Den selvejende institution Kongenshus Efterskole 1. Hjemsted og formål Stk. 1 Kongenshus Efterskole er en uafhængig selvejende institution. Stk. 2. Skolen er oprettet den 13. januar 1983

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening

VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening VEDTÆGTER for Fyens Stifts Menighedsrådsforening Fyens Stifts Menighedsrådsforening Foreningens navn og formål 1. Fyens Stifts Menighedsrådsforening ( i det følgende kaldet foreningen ) virker i tilslutning

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN

PRØVE I PRAKTIKKEN FYRAFTENSMØDE OM PRØVEN I PRAKTIKKEN PRØVE I PRAKTIKKEN INDHOLD Status på prøveerfaringer Summegruppe Regler og rammer for prøven Forskelle på rollen som vejleder og som eksaminator Prøvens forløb DRØFT MED DEM SOM SIDDER VED SIDEN AF DIG.

Læs mere

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35.

Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 14,25-35. 05-06-2016 side 1 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Lukas 14,25-35. Det er en dårlig reklame tekst for kristendommen vi lige har læst. Ingen ville skrive sådan i en annonce eller i en

Læs mere