Biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede"

Transkript

1 Biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede Folkebibliote DBB ntralbiblioteket - brikkerne lægges til et bibliotekssamarbejde Jeannette Larsen, Gentofte Bibliotekerne Inge Padkær Nielsen, Danmarks Blindebibliotek Lone Søgaard, Danmarks Blindebibliotek

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Målgruppen...3 Blinde og svagsynede...3 Ordblindhed...4 Indgange og berøringsflader til bibliotekerne...5 Bibliotekerne som indgang...5 Andre indgange...6 Rolle- og opgavefordeling mellem bibliotekerne...7 Biblioteksbetjening...7 Kompetenceudvikling...8 Samarbejde som grundlag...8 Spørgeskemaundersøgelse...9 DBB i dag og i fremtiden...12 Retslige forhold vedr. benyttelse af DBB...12 Teknologiske forhold...13 Netbiblioteket E Nye tiltag...16 Dialogmøder...16 Anbefaling til ny biblioteks-samarbejdsflade...17 Formidling og markedsføring...17 Dialogen i det enkelte bibliotek...18 Bibliotekssamarbejde dialog som katalysator...18 Litteraturliste...19 Bilagsoversigt

3 Indledning Det er nu et par år siden at Danmarks Blindebibliotek (herefter betegnet som DBB) indviede deres netbibliotek E17. Her godt 2 år efter hersker der, på folkebibliotekerne, stadig en vis usikkerhed om bibliotekernes rolle- og opgavefordeling i forhold til biblioteksformidling til syns- og læsehandicappede. Denne rapports formål er at afklare en ny samarbejdsflade mellem folkebibliotekerne, Centralbiblioteket og DBB i en fremtidig betjening af syns- og læsehandicappede. Rapporten afgrænser målgruppen til mennesker med dokumenteret syns- og læsehandicap. Målgruppen Blinde og svagsynede Blindhed, manglende eller stærkt nedsat syn. Den, der ikke kan orientere sig ved synets hjælp, er blind. Det samme er tilfældet, når en person har svært ved at kommunikere pga. synsnedsættelse, da informationer imellem mennesker overvejende formidles via synsindtryk. Mindst 40 mio. er blinde de fleste i verdens fattigste lande. Ifølge WHO regnes den person for blind, som ikke kan tælle fingre i tre meters afstand. I Danmark er definitionen på blindhed, at skelneevnen eller synsstyrken er nedsat til 1/10 af det normale eller mindre; dette udtrykkes i synsbrøken 6/60 eller i decimaltal 0,1. Den Store Danske Encyklopædi Begrebet synshandicap spænder over graderne svagsynethed, stærk svagsynethed og egentlig blindhed. Ifølge Dansk Videncenter for synshandicap kan blindhed og synsnedsættelse være medfødt, opstå pludseligt eller gradvist som følge af diabetes, grøn stær, arvelige sygdomme og grå stær. Hovedparten af blinde og svagsynede er ældre over 65 år, der har en aldersbetinget synssvækkelse. Forskellige undersøgelser anslår at ca. 1 % af befolkningen i vesteuropæiske lande har et varigt synshandicap baseret på WHO s klassifikation. I Statens Øjenklinik skønner man, at der i Danmark er ca blinde og svagtseende. Synshandicap dækker over forskellige grader af synsnedsættelse og betegnes som: Svagsynethed: Synsstyrke 6/18 til bedre end 6/60 Social blindhed: Synsstyrke 6/60 til bedre end 1/60 Praktisk blindhed: Synsstyrke 1/60 med lyssans og projektion (kan angive lysretning) Total blindhed: Ingen lyssans eller lyssans minus projektion 3

4 Synskriterier for medlemskab af Dansk Blindesamfund Man skal have en synsrest på 6/60 eller mindre på bedste øje, eller Man skal have en synsrest på over 6/60 med komplikationer, der medfører at synsrestens værdi vurderes til at være lig med eller mindre end 6/60. En synsrest på 6/60 betyder, at det en normaltseende kan se på 60 meters afstand, kan en person med en synsrest på 6/60 se på seks meters afstand. Komplikationer, der kan gøre synsrestens værdi lig med eller mindre en 6/60 er f.eks. et meget indsnævret synsfelt. Ordblindhed Ordblindhed, dysleksi, markante vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger til sproglyde. Ordblinde har særlig svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med alm. forbindelser mellem bogstav og lyd, fx kulde læst som kunne, og dig skrevet som din. Den Store Danske Encyklopædi Kendetegnende for voksne ordblinde er problemer med: at koble bogstav og lyd (afkodning) at læse ord, man ikke før har set at lære fremmedsprog læseforståelse og ordforråd at erhverve sig viden gennem læsning at erhverve en funktionel læsefærdighed at erhverve sig færdighed i skriftlig formulering Viden om voksne ordblinde: Deres grundlæggende vanskeligheder med skriftsproget varer ved Deres specifikke vanskeligheder kan være arvet Mange voksne ordblinde kompenserer på en utilstrækkelig og uhensigtsmæssig måde, når de læser og skriver De skal bruge længere tid på at tilegne sig tekstbaseret viden end andre Der er ofte sociale og emotionelle konsekvenser af store læsevanskeligheder Voksne ordblinde kan blive bedre til at læse, stave og skrive, hvis de får den rette undervisning De fleste ordblinde kan blive habile læsere, men deres stavning vil vedblive at være ringere end deres læsning De fleste voksne ordblinde kan lære at kompensere via teknologi Mange voksne ordblinde har god støtte af IT i deres hverdag 4

5 Indgange og berøringsflader til bibliotekerne For at kortlægge hvem og hvad der er syns- og læsehandicappedes indgange og berøringsflader til bibliotekerne, følger indledningsvis en redegørelse for bibliotekerne som indgang og efterfølgende en undersøgelse af andre indgangsmuligheder. Bibliotekerne som indgang Der forsøges at tegne et bredt dækkende billede af landets folkebiblioteker. De fleste biblioteker holder i sommerhalvåret åbent 6 dage om ugen, og i vinterhalvåret 7 dage om ugen, hvor der er fri adgang for alle borgere til at benytte sig af, og orientere sig i, bibliotekets tilbud. Oftest opstilles materialer der specielt henvender sig til syns- og læsehandicappede, såsom lydbøger, bøger med stor skrift, letlæsningsbøger og bog + lyd, i samme afdeling. Her vil der også forefindes informationsmateriale om dels bibliotekets eget tilbud og dels DBB s tilbud til målgruppen. Som en del af den øvrige biblioteksformidling, er det også bibliotekarernes opgave at formidle tilbudene til syns- og læsehandicappede i relevante sammenhæng. Da biblioteksformidling til syns- og læsehandicappede i mange tilfælde er opsøgende, beror omfanget og kvaliteten af formidlingen på den enkelte bibliotekars kendskab til både målgruppen samt muligheder for og tilbud til denne. Bibliotekarer der er klædt godt på er bedre end andre kollegaer til, i første omgang at spotte særlige behov hos brugeren og dernæst til at yde en kvalificeret betjening. Bibliotekarernes beredskab kan altså afspejles i antallet af kvalificerede ekspeditioner med eksempelvis vejledning i E17. Et begrænset kendskab til E17, kommunikationscentre og DBB vil selvfølgelig virke begrænsende i forhold til selv at opsøge en ekspedition af syns- og læsehandicappede. De fleste folkebiblioteker har følgende biblioteksordninger for syns- og læsehandicappede: Biblioteket-kommer, hvor der udbringes bøger og andre materialer til borgere der har svært ved at gå på biblioteket Lydavis, hvor lokalavisen indlæses på bånd eller CD Indlæsningstjeneste, hvor private breve, mindre artikler, brugervejledninger m.m. indlæses på bånd eller CD Disse tilbud annonceres i lokalaviser, lydavisen, på bibliotekets hjemmeside og i bibliotekets informationsfolder. 5

6 Andre indgange For at undersøge hvilke andre indgange målgruppen har til bibliotekerne, er der foretaget en undersøgelse af andre aktørers kendskab til og formidling af bibliotekerne. (se aktører under bilag 2 på bilagsoversigten) Undersøgelsen er udført som en case-undersøgelse med udgangspunkt i Gentofte Kommune og er således ikke repræsentativ, hvorfor svarene heller ikke kan generaliseres. I alt 7 lokale og 4 landsdækkende relevante aktører har svaret på følgende spørgsmål: I hvilken udstrækning er I bekendt med Danmarks Blindebiblioteks tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Danmarks Blindebibliotek? I hvilken udstrækning er I bekendt med Folkebibliotekernes tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Folkebibliotekerne? For at sikre så realistiske besvarelser som muligt begrundes undersøgelsen overfor aktørerne i et ønske om at undersøge i hvilken udstrækning bibliotekerne har formået at formidle deres tilbud til syns- og læsehandicappede. Således håbes at minimere chancen for at de adspurgtes svar afspejler en frygt for at de som aktører føler at de selv burde have haft gjort sig bekendt med bibliotekets tilbud. (Se bilag 1) Af svarene fra de landsdækkende aktører fremgår at: De er bekendt med DBB s tilbud til syns- og læsehandicappede De formidler DBB s tilbud i deres daglige arbejde Kendskabet til folkebibliotekernes tilbud til målgruppen er mindre og begrænser sig hovedsageligt til enkelte bibliotekers særlige tilbud Af svarene fra de lokale aktører fremgår at: De er lige godt bekendt med både DBB s og folkebibliotekernes tilbud De formidler begge tilbud i deres daglige arbejde Der ønskes bedre information om tilbud fra folkebibliotekerne De aktører der har direkte kontakt med syns- og læsehandicappede har generelt et godt kendskab til bibliotekernes tilbud til målgruppen, og virker selv opsøgende i deres indsamling af information. Aktører med mere perifer kontakt til målgruppen er mindre opsøgende og har et tilsvarende mere begrænset kendskab til bibliotekernes tilbud. En mere målrettet markedsføring og formidling af folkebibliotekernes tilbud mod både landsdækkende og lokale aktører, vil bestemt være et fremtidigt indsatsområde, da bibliotekerne herved får langt flere relevante indgange i forhold til syns- og læsehandicappede. 6

7 Rolle- og opgavefordeling mellem bibliotekerne Ifølge biblioteksloven er folkebibliotekernes formål at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille relevant materiale til rådighed, samt formidle kommunal og statslig information til alle borgere, herunder også syns- og læsehandicappede. DBB s formål er at fungere som formidler på materialer netop til denne målgruppe og derudover yde biblioteksrådgivning til folkebibliotekerne om betjening af målgruppen. Centralbibliotekets formål er en bred materialeoverbygning som også skal tilgodese syns- og læsehandicappede. Hermed følger en redegørelse for en rolle- og opgavefordeling som den ser ud i dag, opdelt i 2 kategorier: Biblioteksbetjening og Kompetenceudvikling Biblioteksbetjening DBB tilbyder biblioteker E17, netbibliotek - arbejdsredskab for professionelle DBB tilbyder brugere E17, netbibliotek herunder brugervejledning og adgang til Biblioteksvagten Fag- og skønlitterære lydbøger, e-bøger og punktbøger Noder på punktskrift Abonnement på udvalgte tidsskrifter, ugeblade og landsdækkende aviser på lyd, e- medie og punktskrift Betjening via telefon og mail Individuel service for erhvervsbrugere og døvblinde Internetservice Centralbiblioteket tilbyder Materialeoverbygning for folkebibliotekerne Folkebibliotekerne tilbyder Brugervejledning i E17 herunder bl.a. indmeldelse Markedsføring af E17 Biblioteket-kommer ordning Lokale aviser i hørbart format Internetservice Væresteds- og græsningsfunktion Arrangementer og kurser der også er tilgængelige for syns- og læsehandicappede Face to face betjening Udlån af materialer som cd er, cd-rom, dvd er m.m. Biblioteksvagten din digitale bibliotekar 7

8 Kompetenceudvikling DBB tilbyder At holde sig ajour med og selv producere ny viden indenfor området At stille viden til rådighed At afholde kurser i eksempelvis nye teknologiske muligheder At arrangere temadage til formidling af eksempelvis ny viden om målgruppen, relevante materialer eller hjælpemidler etc. Centralbiblioteket tilbyder At afholde kurser i eksempelvis nye teknologiske muligheder At arrangere temadage til formidling af eksempelvis ny viden om målgruppen eller relevante hjælpemidler etc. At arrangere temamøder til idé og erfaringsudveksling Folkebibliotekerne tilbyder At der er personale på biblioteket der holder sig ajour med nye muligheder, hjælpemidler og tiltag rettet mod målgruppen Samarbejde som grundlag I artiklen Roadshows DBB på besøg gentages et ønske om at dialog og diskussion skal danne baggrund for nye samarbejdsformer mellem DBB og folkebibliotekerne. Der er ingen tvivl om at dialog og samarbejde mellem DBB og folkebibliotekerne herunder centralbibliotekerne er helt essentielt hvis vi vil skabe et kvalificeret samlet betjeningstilbud til målgruppen, hvor alle parter bliver medejere. Ligeledes er det dialogen internt i det enkelte bibliotek der sikrer bibliotekets kvalificerede betjeningstilbud til målgruppen, når en større del af personalet bliver medejere. Det er ikke fordi der ikke allerede har været og er fora med mulighed for samarbejde og dialog, der kan blandt andet nævnes følgende: Samarbejde/dialog mellem DBB og folkebibliotekerne Dialogmøder Roadshows Det mobile læringsrum Projektsamarbejde (Udvikling af E17, Det åbne bibliotek) Kurser DAISY lydstudie 8

9 Samarbejde/dialog mellem Centralbiblioteket og folkebibliotekerne Temamøder Kurser Biblioteksledermøder Samarbejde/dialog internt i det enkelte bibliotek Personalemøder Afdelingsmøder Ovenstående eksempler på samarbejde og dialog er overvejende ad-hoc løsninger og fragmenterede delprojekter. Udvikling af et kvalificeret betjeningstilbud fordrer en kontinuerlig dialog i et egentligt samarbejdsorgan på det operationelle niveau, hvor både folkebibliotekernes og DBB s erfaring og brugerkendskab danner grundlaget. En fast procedure for dialog omkring et projekt vil skabe kontinuitet, ligesom dialog frem for information vil skabe medejerskab, dette gælder for projekter bibliotekerne imellem og projekter internt i de enkelte biblioteker. Set fra Centralbiblioteket, er der et underskud af dialog omkring opsøgende biblioteksbetjening og det formodes: At folkebibliotekerne aldrig rigtig er blevet medejere af DBB s nye digitaliserede tilbud for syns- og læsehandicappede samt at dette skyldes manglende samarbejde og dialog omkring projektets tilblivelse. (projektet er DBB s) at kvalificeret biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede med vejledning i E17, kun kan gives af en enkelt eller ganske få personer på folkebibliotekerne og at dette skyldes manglende udbredelse, samarbejde og dialog omkring projektudvikling af bibliotekstilbudet til denne målgruppe. (projektet påhviler ganske få personer) Spørgeskemaundersøgelse For at afprøve ovenstående formodning er regionens opsøgende bibliotekarer blevet spurgt om deres oplevelse af en eksisterende biblioteksdialog vedrørende opsøgende biblioteksbetjening. Der blev i et spørgeskema (Se bilag 3) spurgt til den eksisterende dialog mellem folkebibliotekerne og DBB, mellem folkebibliotekerne og centralbiblioteket samt en dialog internt i folkebibliotekerne. Spørgeskemaet blev sendt til 29 bibliotekarer, fra en liste over opsøgende bibliotekarer under Regionens voksennetværk. Der blev kun givet en uges frist for besvarelse og perioden faldt sidst i sommerferieperioden, hvilket muligvis forklarer de få besvarelser. 9

10 Der indkom i alt 12 besvarelser med: oplevelser af den eksisterende dialog, på en skala fra 1-5, hvor 1 er ikke eksisterende og 5 er i den grad nærværende tilkendegivelser af dialogens væsentlighed, på en skala fra 1-5, hvor 1 er ligegyldig og 5 er Yderst væsentlig Tabel over indkomne svar fra opsøgende bibliotekarer i Region 1 Mellem Folkebibl. og DBB Hvordan er dialogen Mellem Folkebibl. og Centralbibl. Internt i eget bibliotek Mellem Folkebibl. og DBB Hvor vigtig er dialogen Mellem Folkebibl. og Centralbibl. Internt i eget bibliotek ,9 2,6 2,8 4,5 4,8 4,8 For at illustrere sammenhængen mellem hvordan dialog opleves og vægtes af bibliotekarerne, er de gennemsnitlige værdier angivet på nedenstående skala. Signaturforklaring Dialog mellem folkebibliotekerne og DBB Dialog mellem folkebibliotekerne og centralbiblioteket Dialog internt i eget bibliotek 10

11 Oplevelse af den eksisterende dialog Ikke eksisterende I den grad nærværende Vægtning af dialogens væsentlighed Ligegyldig Yderst væsentlig Kun et enkelt bibliotek havde skrevet en kommentar: Når jeg svarer 3 til samarbejde med centralbiblioteket skyldes det, at jeg stadig synes, der mangler et forum til uforpligtende videndeling og erfaringsudveksling mellem de opsøgende medarbejdere. Det mener jeg, er nødvendigt, hvis der skal ske en udvikling på området og hvis man skal bevare medarbejdernes interesse for området. Formodningen om en udbredt oplevelse af et generelt dialogunderskud i forhold til opsøgende biblioteksarbejde synes at være udtryk for en generel oplevelse blandt de fleste opsøgende bibliotekarer i regionen. Sammenholdt med vægtningen af dialogens væsentlighed kan der ikke være tvivl om at en fremtidig samarbejdsflade skal bygge på dialog. 11

12 DBB i dag og i fremtiden Retslige forhold vedr. benyttelse af DBB Danmarks Blindebiblioteks (DBB) opgaver og funktion er forklaret i 15 i Lov om biblioteksvirksomhed fra år Ifølge 15 virker DBB som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. I praksis bestiller brugerne dog direkte hos DBB, som sender det bestilte materiale direkte til brugeren 1. Det er også DBB s opgave at formidle lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af denne særlige gruppe af brugere. Desuden fungerer DBB også som rådgiver for biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt ovenfor. Det er således DBB s vision at sikre fuld informationsmæssig ligestilling, så handicappede reelt får samme adgang til informationer som ikke-handicappede. Fra januar 2006 bestiller brugerne direkte hos DBB og ikke, som tidligere, gennem det lokale folkebibliotek. Det betyder at handicappede, der ønsker at benytte DBB s materialer skal være indmeldte. For at blive indmeldt på DBB skal man fremlægge dokumentation på at man er ude af stand til at læse trykt tekst. For synshandicappedes vedkommende kan det ske ved erklæring fra Synscentralen, egen læge eller, dokumentation for medlemskab af Dansk Blindesamfund. Andre handicappede skal have en erklæring fra egen læge eller speciallæge. Ordblinde brugere skal fremlægge en erklæring (underskrift og stempel) fra VUC, PPR, ordblindeskole eller egen læge, der dokumenterer brugerens ordblindhed. Alternativt kan en udredning/rapport fra VUC, PPR eller ordblindeskole anvendes. Når brugeren meldes ind skriver de under på følgende vilkår: at DBB's materialer udelukkende er til eget brug at DBB's materialer ikke må videregives eller kopieres til andre at der i DBB's materialer er vandmærker og andre teknologier, så brugeren kan identificeres entydigt at overtrædelse af DBB's brugervilkår kan medføre straf- og erstatningsansvar efter gældende dansk lovgivning og i værste fald kan medføre udmeldelse fra DBB at brugeren selv hæfter for overtrædelse af DBB's brugervilkår at brugeren i tilfælde af udmeldelse fra DBB skal tilbagelevere eller destruere samtlige digitale værkseksemplarer, som er modtaget fra DBB Det sker blandt andet i henhold til ophavsretsloven, som er en beskyttelse af ophavsmandens eneret til materialet. Det betyder at materialer underlagt ophavsretlig beskyttelse ikke må anvendes uden tilladelse fra ophavsmanden. Det kan være litterære værker og andre værker 1 DBB sender direkte til brugeren og skal ikke have materialet igen. Den forbedrede service har krævet at DBB, efter aftale med rettighedshaverne vandmærker det enkelte materiale, således at man altid kan spore evt. misbrug. Den nye praksis afspejles endnu ikke i biblioteksloven. 12

13 fremstillet som billeder, på lyd, i skrift elle tale (herunder musik-, film- og bygningsværker). Praktisk orienterede frembringelser, f.eks. edb-programmer er også omfattet. Når det drejer sig om syns- og læsehandicappede er der dog i ophavsretslovens 17 en udvidet adgang til at anvende ophavsretlig beskyttet materiale uden tilladelse. Der er således her tale om en generel undtagelse fra ophavsmandens eneret til fordel for syns- og læsehandicappede. Efter ophavsretslovens 17 stk.1 kan man frit fremstille og sprede materiale, også digitalt, hvis det er særligt bestemt til brug for syns- og læsehandicappede. Denne gruppe omfatter blinde, svagtseende, døve og talelidende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst. Hvis man ønsker at fremstille og distribuere materialet for at sælge det, skal man dog indhente tilladelse fra ophavsmanden. Ophavsretslovens 17 stk. 3 giver tilladelse til, at man kan fremstille og sprede lydoptagelser af udgivne litterære værker til brug for syns- og læsehandicappede mod at betale ophavsmanden et vederlag. Det må dog ikke ske i erhvervsøjemed. Teknologiske forhold DBB's fokus på digitalisering er bestemt af viljen til at tilbyde sin brugergruppe det bedst mulige specialmateriale, der samtidig skal være fremtidssikret, så det også fremover kan benyttes i takt med den teknologiske udvikling. Idet brugernes ønsker til materialetyper varierer (lydbøger, e-bøger, punktskriftbøger m.m.), har fleksibilitet været et krav til DBB's produktionsmetode. Et andet krav er effektivitet, hvilket er opnået gennem automatisering af nærved samtlige led i produktionsflowet. Materialer, der nyproduceres, skannes enten ind fra forlægget, konverteres fra en forlagsfil eller hentes direkte ned fra Internettet. Teksten mærkes op i XML (Extensible Markup Language) med en bestemt struktur og indføjes herefter i det automatiserede produktionsflow. Materialer, der skal udformes som digitale lydbøger med human tale, indtales i DBB's digitale studier, og lydsiden kobles automatisk enten til bogens fulde tekst eller til de strukturbærende tekstelementer. Fælles for lydbøgerne er at de alle besidder en søgbar struktur. Herefter indgår de digitale lydbøger i det automatiske produktionsflow på lige fod med andre materialetyper. Når et materiale bestilles, enten via netbiblioteket E17 eller ved hjælp af en bibliotekar på DBB, findes materialets kildefiler automatisk frem og sendes til produktion. Her bliver den efterspurgte materialetype produceret fysisk på det ønskede medie, f.eks. via DBB's cdbrændertårne eller punktprintere. DBB har valgt at benytte internationalt anerkendte standarder (DAISY/NISO 2 ) for lagring af data, og derfor er al kildetekst til produktion af DBB's materialer, som nævnt, lagret i XML. Ved at udvikle et specielt software er det blevet muligt at præsentere XML-filerne som f.eks. tekstdelen af en digital lydbog eller e-bøger i forskellige formater, såsom HTML, Word og ASCII. Denne metode medfører, at det kun er nødvendigt at opbevare XML-filerne, da alle de andre formater først genereres i det øjeblik, en bruger ønsker en bestemt tekst i et bestemt format. 2 Digital Accessible Information System 13

14 En digital lydbog, som kan være indlæste romaner, noveller, digte og faglitteratur, er en trykt bog redigeret og optaget digitalt med lyd og eventuelt tekst. Hvis bogen indeholder en tekstdel, er denne opmærket i formatet XML. Opmærkningen bruges til at inddele bogen i f.eks. kapitler, underkapitler, angive sidenumre, ord i registre, billedtekster m.m. (se afsnittet om digitale lydbøger) Den digitale lydbogs lyd er opdelt i mange små filer, der svarer til de inddelinger, der er i teksten. Ved at synkronisere de dele af teksten, der er opmærket, med de tilsvarende dele af lyden, bliver det muligt at navigere i lydbogen Alle punktbogstitler produceret fra 1993 bestilles "on demand". Det betyder, at DBB ved bestilling printer et eksemplar af bogen, som låneren kan beholde. Netbiblioteket E17 Netbiblioteket E17 drives af Danmarks Blindebibliotek. Det er et virtuelt bibliotek, som dels formidler biblioteksbetjening til syns- og læsehandicappede, og dels er et arbejdsredskab for bibliotekarer og andre formidlere. Derfor bærer E17 undertitlen bibliotekernes motorvej til tilgængelig information. Navnet E17 referer til e-bøger, som er omdrejningspunktet på netbiblioteket samt til 17 i ophavsretsloven. Paragraf 17 giver, som tidligere nævnt, mulighed for at ophavsretsligt beskyttet materiale kan formidles til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, som har svært ved at læse trykt tekst. E17 henviser desuden til at det er en Motorvej, fordi netbiblioteket giver målgruppen hurtig adgang til tilgængelig information. Netværkssamarbejde Opgaven med at udvikle netbiblioteket blev lanceret i 2003, hvor DBB tog initiativ til to stormøder med henblik på at etablere et samarbejde mellem DBB og folkebiblioteker om en fælles fremtidig portal for mennesker, der ikke kan læse almindelig trykt tekst. Der blev efterfølgende etableret et netværkssamarbejde på flere niveauer. Projektet har foruden en projektgruppe været organiseret i en styre- og redaktionsgruppe begge med ekstern deltagelse af interessenter. Styregruppen havde repræsentanter fra De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Dansk Blindesamfund (DBS) og Roskilde Bibliotek. Fra DBB sad Elsebeth Tank som formand samt E17 s projektleder. Redaktionsgruppen, hvor det praktiske arbejde omkring indhold til E17 blev styret og koordineret, havde foruden repræsenter fra DBB også deltagelse af Roskilde Bibliotek, Slagelse Bibliotek og HvidovreBibliotekerne. Foruden styregruppen og redaktionsgruppen har der været nedsat ad hoc netværksgrupper vedrørende webdesign, brugervenlighed og udvikling af flash film. Alle med deltagelse fra interesserede biblioteker (Roskilde Bibliotek, Slagelse Centralbibliotek, HvidovreBibliotekerne, Det nordjyske Landsbibliotek (NJL), Biblioteket Grønlands Torv, Frederikssund Bibliotek, Nykøbing Falster Centralbibliotek, Lyngby Stadsbibliotek, Bibliotekerne i Søllerød, Hillerød Bibliotek, Københavns Hovedbibliotek, Ørnevej Bibliotek, Helsingør Kommunes Biblioteker) Særlig betydning har samarbejdet med Roskilde bibliotek haft for udviklingen af E17, da Roskilde Bibliotek modtog kr. fra Biblioteksstyrelsens Udviklingspulje til produktion af fem flash film til E17. 14

15 For at definere og imødekomme den meget brede målgruppes forskellige behov blev E17 testet to gange i udviklingsfasen for brugervenlighed og tilgængelighed. Efterfølgende er E17 blevet testet årligt ligeledes for funktionalitet og indhold for at sikre E17 optimal brugervenlighed og tilgængelighed. Testpersonerne har repræsenteret både blinde, svagtsynede, ordblinde, døve, døvblinde, motorisk handicappede, kognitivt handicappede samt bibliotekarer. Webportalen blev præsenteret i januar 2005 og efterfølgende introducerede og underviste DBB s medarbejdere i E17 på 40 af landets biblioteker. Efter E17 overgik fra projektfase til driftsfasen ændredes organiseringen med en ny projektgruppe og en anderledes struktur på samarbejdet med interessenter. Arbejdet fortsatte med en redaktions- og udviklingsgruppe samt forskellige interessentgrupper. Redaktions- og udviklingsgruppen koordinerede samarbejdet med interessentgrupperne og har ansvaret for at udvælge indhold, fastlægge redaktionelle og grafiske retningslinier i sparring med interessentgrupperne. Denne gruppe består af medarbejdere fra DBB. Interessentgrupperne bestod, og består, dels af bidragsydere i form af biblioteker, der leverer indhold til E17 i form af f.eks. anbefalinger, portrætter og relevante temabeskrivelser, dels af andre netbiblioteker og tjenester. Det drejede sig blandt andet om netmagasinet Litteratursiden og netmagasinet krimisiden, hvor E17 har indgået aftaler om genbrug af indhold. Anbefalinger og forfatterportrætter udarbejdet af Litteratursidens og Krimisidens medlemsbiblioteker redigeres af DBB og lægges på E17. Der er også indgået samarbejde med spørgetjenesten Biblioteksvagten. Fra E17 er der mulighed for at stille spørgsmål, som direkte sendes til Biblioteksvagten. Brugeren har mulighed for at angive foretrukken læsemåde, og Biblioteksvagten kan se på spørgsmålet, at det kommer fra E17. Hjælpemiddelinstituttet er også samarbejdspartner, idet E17 linker direkte ned i hjælpemiddelbasen, og derved altid har opdateret viden omkring hjælpemidler. Siden er også Jyllandsposten og Ritzau blevet tilgængelige via E17. På nuværende tidspunkt er der ni biblioteker, foruden DBB s eget bibliotek, som aktivt bidrager med indhold til E17. Det er: Roskilde Bibliotek HvidovreBibliotekerne Nykøbing Falster Centralbibliotek Frederikssund Bibliotek Ørnevej Bibliotek Biblioteket Grønlands Torv Lyngby Stadsbibliotek Bibliotekerne i Søllerød Slagelse Centralbibliotek I 2003 takkede kongelig skuespiller Ghita Nørby ja til at være protektor for E17. Ghita Nørby har ved flere lejligheder optrådt i forbindelse med E17 blandt andet ved lanceringen. Desuden har Ghita Nørby indlæst et udvalg af digte og Fontaines fabler, som kan høres i netcaféen. E17 er løbende blevet tilpasset brugernes ønsker. Således er der skabt en særlig målrettet indgang, hvor indholdet er udvalgt efter møder med en række bibliotekarer. Der er også, efter brugerønsker, lavet mulighed for materiale-søgning fra forsiden. 15

16 Teknologiske forhold Netbibliotekets teknologiske platform er baseret på XML, der som tidligere nævnt, også bruges til alle kildetekster på DBB. DBB har indgået en kontrakt med Dansk Biblioteks Center (DBC) om ugentlige leverancer og opdateringer på data om materialetyper på E17. Data overføres til DBB s XML database. Aftalen sikrer at nye titler udkommet på de pågældende materialetyper opdateres på E17, og i de litteraturlister brugerne har udarbejdet i læserummet. Det vil bl.a. sige, at allerede udarbejde anbefalinger, forfatterportrætter eller temaer får de nye titler automatisk koblet på. Denne kobling mellem indholdet sker via prædefinerede søgninger i XML databasen. Personalisering Mulighederne for personalisering på E17 betyder bl.a. at brugerne kan tilpasse E17 s udseende i forhold til deres specifikke behov. Det kan være ved at ændre farver og skriftstørrelse på websiderne og de i e-bøger, man kan downloade. Det er desuden muligt at fravælge ikoner, billeder og resumeer på siderne og muligt at få indholdet læst højt med en integreret talesyntese. Derudover formidles både auditivt og visuelt om brugen af E17 og bibliotekernes tilbud overfor målgruppen. Brugernes forskellige behov understøttes ligeledes af faste og dynamiske menuer. Virtuelle rum Indholdet på E17 er organiseret i fem virtuelle rum, der giver mulighed for læsning, inspiration, læring og oplevelser. Indmeldte brugere på DBB kan bl.a. downloade e-bøger, bestille digitale lydbøger eller få adgang til online aviser samt læse nyheder fra Ritzaus Bureau. Nye tiltag I 2007 udvikles et produkt med streaming lyd og etablering af et rum til erhvervs- og studiebrug til E17 jf. DBB s Resultatkontrakt med Kulturministeriet. I erhvervs- og studierummet kan alle orientere sig i en base over tilgængeliggjorte faglitterære materialer til studie- og erhvervsbrug og bestille disse via E17. Der er i første omgang tale om materialer fremstillet af DBB. Der er ligeledes planer om at rummet skal indeholde relevante informationer om brugergruppens muligheder for at få hjælp, for eksempel via DBB eller SU- Styrelsen, samt en netguide med links til hjemmesider af særlig interesse for brugergruppen. Desuden arbejdes der på at udvikle en version 2 af netbiblioteket E17, hvor der blandet andet sker en forenkling af brugergrænsefladen. Det vil ske i tæt samarbejde med brugerne, så deres reelle behov bliver inddraget i udviklingsarbejdet. Dialogmøder I vinteren 2006 har DBB afholdt en række dialogmøder med biblioteksledere over hele landet. Der er afholdt møder på 7 forskellige steder med lederrepræsentanter fra 15 forskellige biblioteker. Formålet med møderne var at kvalificere DBB s viden om hvordan et tættere samspil med folkebibliotekerne i fremtiden kan forme sig i forhold til biblioteksbetjening af brugere med særlige behov. 16

17 Dette er de vigtigste resultater af møderne: Lokal ambassadør: DBB bør betragte de lokale biblioteker som sine ambassadører og deres ansatte som frontpersonale. Det betyder at DBB skal sørge for videndeling, og levere understøttende materiale til den lokale biblioteksbetjening. Videndeling: På møderne blev det anbefalet af der blev indført et elektronisk nyhedsbrev med mere konkret og målrettet information til bibliotekerne, da DBB s magasinudgivelser kun blev læst drypvist. Nyhedsbrevet kunne evt. suppleres med en blog eller en wiki i DBB-regi. Nyhedsbladet Attention opfylder de forventninger og anbefalinger, der er nævnt på møderne. Kompetenceudvikling: De fleste biblioteker foretrækker hands on seminarer og andre former for kompetenceudvikling leveret af DBB i forhold til netværk om biblioteksbetjening af målgrupperne. Sammen med det mobile læringsrum, demonstrationspakke om DAISY-lydbøger, samt oplysningsmateriale til nuværende og kommende brugere om bibliotekstilbud er ønsket om kompetenceudvikling blevet til kampagnen gi dit bibliotek en chance til. Kampagnen starter august Spidskompetence: DBB forventes at være i besiddelse af spidskompetencer indenfor den tekniske og IT-mæssige viden i forhold til digital biblioteksbetjening af brugergrupperne, og forventes at dele denne viden med bibliotekerne. Netværk: Mange af mødedeltagerne vil gerne have at DBB tager initiativ til et ordblindenetværk, forstået som etablering af kontakt mellem de institutioner (VUC, efterskoler, ordblindeskoler osv.) der har kontakten til de ordblinde. DBB starter et projekt med henblik på at opnå viden om den nye hurtigt voksende gruppe af ordblinde brugere. I projektet rettes der et særligt fokus på børn og unge ordblinde. Et underformål er at få skabt nogle gode netværksrelationer til lokale biblioteker, der allerede gør eller ønsker at gøre en særlig indsats i forhold til bibliotekstilbud til personer, der er ordblinde Børn og Unge: Det blev særligt anbefalet at tage udgangspunkt i de unge og deres virkelighed med udvikling af relevante tilbud til denne gruppe, gerne i virtuelt regi. Lydavis: De biblioteker, der på nuværende tidspunkt har en intern produktion af lokal lydavis i digital form, er særdeles interesserede i at standardisere disse i DAISYformatet og at få besøg af DBB s DAISY-feltstudie. På sigt kan brugerne således læse dem både via bibliotekets hjemmeside og via E17. Anbefaling til ny biblioteks-samarbejdsflade Nedenfor følger nogle anbefalinger givet på baggrund af de undersøgelser rapporten indeholder. Formidling og markedsføring Folkebibliotekerne skal blive meget bedre til at markedsføre deres tilbud til syns- og læsehandicappede. Markedsføringen bør opdeles i 2 og målrettes henholdsvis de syns- og læsehandicappede brugere samt andre aktører der beskæftiger sig med målgruppen. Det kan anbefales at læse rapporten Kom godt i gang på biblioteket med IT-værktøj til ordblinde og læsesvage hvor der netop findes forslag til hvordan folkebibliotekerne kan formidle og markedsføre deres bibliotekstilbud til målgruppen samt forslag til potentielle lokale samarbejdspartnere. 17

18 Dialogen i det enkelte bibliotek Biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede bør tilstræbes integreret i den øvrige biblioteksbetjening, således at alle bibliotekarer i fremtiden også vil kunne betjene mennesker med handicap. Ved at lade alle bibliotekarer tage del i og ansvar for opgaver i opsøgende-regi, kan der skabes grundlag for en bredere dialog i de enkelte biblioteker. Vigtigst er det at bibliotekerne finder et forum hvor en kontinuerlig dialog kan sikre at opsøgende biblioteksbetjening udvikles. Når noget ikke udvikles, så afvikles det. Stilstand kendes ikke dér, hvor tiden findes. Susanne Brøgger Bibliotekssamarbejde dialog som katalysator Det kan anbefales at der gives mulighed for mere dialog til biblioteksudvikling og erfaringsudveksling mellem folkebibliotekerne, herunder centralbiblioteket. Der er god grund til både at benche og sparre, så den dybe tallerken ikke skal opfindes forfra hver eneste gang. Derudover skaber en god dialog oftest en synergieffekt der resulterer i at 1+1 bliver 3, hvilket er alfa og omega i enhver form for udvikling. Derfor anbefales det at Centralbiblioteket: afholder 2 årlige tematiserede dialogmøder i opsøgende regi, til erfaringsudveksling og biblioteksudvikling. Det er væsentligt at DBB og folkebibliotekerne går i dialog på operationelt niveau, så DBB kan høste erfaringer fra frontpersonalet der har brugerkontakten og bibliotekarerne kan få indflydelse på det fælles bibliotekstilbud til syns- og læsehandicappede. Derfor anbefales det at DBB: afholder 1 årligt kursus i eksempelvis nye teknologiske muligheder der er relevante i forhold DBB s målgruppe arrangerer minimum 1 årlig temadag til formidling af eksempelvis ny viden om DBB s målgruppe eller relevante hjælpemidler til denne styrker dialogen med folkebibliotekerne på det operationelle niveau, til sikring af den videre udvikling af betjeningen af den fælles målgruppe 18

19 Litteraturliste Arendal, Erik & Skat Nielsen, Gyda: Biblioteksservice til læsehandicappede målgrupper og hjælpemidler. København - Danmarks Biblioteksforening, 2007 Dahl Rathje, Bente et al: Det åbne bibliotek målrettet biblioteksbetjening af syns- og læsehandicappede. Det faglige netværk, Gentofte Bibliotekerne, Lokaliseret den på: 20Det%20åbne%20bibliotek.pdf Dansk Videncenter for Ordblindhed: Webside, lokaliseret på: E17 Danmarks Blindebiblioteks netbibliotek: Webside, lokaliseret på: Elbro, Carsten: Den Store Danske Encyklopædi, bd. 14, København Gyldendal, 1999 Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik: Internetside, lokaliseret på: Larsen, Jeannette et al: Kom godt i gang på biblioteket med IT-værktøj til ordblinde og læsesvage. Det faglige netværk, Gentofte Bibliotekerne, Lokaliseret den på: Videncenter for synshandicap: Webside, lokaliseret på: 19

20 Bilagsoversigt Bilag 1 Breve sendt for at indhente ny viden om målgruppen 1A Brev til landsdækkende aktører 1B Brev til lokale aktører Bilag 2 Svarbreve fra aktører: 2A Blindes oplysningsforbund i Storkøbenhavn 2B Ordblinde/dysleksiforeningen i Danmark 2C Instituttet for blinde og svagsynede 2D Ordblindeinstituttet 2E Center for syn og kommunikation i Hovedstadsregionen 2F Dansk Blindesamfunds lokalkreds 2G Gentofte kommunes hjælpemiddelcentral 2H.1 Gentofte Kommunes hjemmepleje afd. syd 2H.2 Gentofte Kommunes hjemmepleje afd. nord 2I Gentofte Kommune, Børn og forebyggelse institutionsteamet 2J Gentofte Kommune, Skole og fritid - skoleteamet 2K Gentofte Kommune, Det forebyggende team Bilag 3 Brev om dialog og samarbejde, sendt til kollegaer 20

21 Bilag 1A Gentofte, den 22. juni 2007 Som nævnt i telefonsamtale d.d. er jeg ved at undersøge i hvilken udstrækning bibliotekerne har formået at formidle deres tilbud til syns- og læsehandicappede, samt i givet fald hvor, hvornår og hvordan målgruppen præsenteres for biblioteket. Derfor henvender jeg mig til jer og andre relevante institutioner og foreninger. Jeg vil være meget taknemmelig, hvis I, meget gerne efter en intern drøftelse i jeres eget forum, vil kommentere og svare på følgende: I hvilken udstrækning er I bekendt med Danmarks Blindebiblioteks tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Danmarks Blindebibliotek? I hvilken udstrækning er I bekendt med Folkebibliotekernes tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Folkebibliotekerne? De indkomne besvarelser vil være med til at danne baggrund for en fremtidig biblioteksformidling og I må derfor meget gerne supplere besvarelserne med gode råd og forslag. Nedenfor er opsummeret de tilbud som folkebibliotekerne allerede tilbyder og den service som bibliotekerne gerne vil tilbyde i fremtiden. Det kan Folkebibliotekerne tilbyde i dag Lydbøger, letlæste bøger, lydavis Introduktion til og vejledning i E17 - internetportalen til Danmarks Blindebibliotek Desuden har vi medier som cd-rom spil, dvd film, musik cd er Indlæsningstjeneste. Det påtænker Folkebibliotekerne at tilbyde i nærmeste fremtid Læsekompenserende It-værktøj for ordblinde til støtte for oplæsning af trykte tekster: bøger, aviser, tidsskrifter, pjecer, breve m.m. Skrivekompenserende It-værktøj for ordblinde til støtte ved skrivning i forbindelse med eksempelvis tekstbehandling, søgning i databaser og Bibliotekshjemmesider, som er navigerbare med et højtlæsningsværktøj Oplysning om relevante institutioner, herunder lokale tiltag, som kan være til nytte for målgruppen Jeg takker for jeres velvilje og vil være taknemmelig hvis I vil returnere jeres besvarelse inden 15. juli. Med venlig hilsen Jeannette Larsen Bibliotekar / Gentofte Bibliotekerne 21

22 Bilag 1B Gentofte, den 22. juni 2007 Som nævnt i telefonsamtale d.d. er jeg ved at undersøge i hvilken udstrækning vi har formået at formidle bibliotekets tilbud til syns- og læsehandicappede, samt i givet fald hvor, hvornår og hvordan målgruppen præsenteres for biblioteket. Derfor henvender jeg mig til jer og andre relevante institutioner og foreninger i Gentofte kommune. Jeg vil være meget taknemmelig, hvis I, meget gerne efter en intern drøftelse i jeres eget forum, vil kommentere og svare på følgende: I hvilken udstrækning er I bekendt med Danmarks Blindebiblioteks tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Danmarks Blindebibliotek? I hvilken udstrækning er I bekendt med Gentofte Bibliotekernes tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Gentofte Bibliotekerne? De indkomne besvarelser vil danne baggrund for en fremtidig biblioteksformidling i Gentofte. I må derfor meget gerne supplere besvarelserne med gode råd og forslag. Nedenfor er opsummeret de tilbud som Gentofte Bibliotekerne allerede tilbyder og den service som vi gerne vil tilbyde i fremtiden. Det kan Gentofte Bibliotekerne tilbyde i dag Lydbøger, letlæste bøger, lydavis Introduktion til og vejledning i E17 - internetportalen til Danmarks Blindebibliotek Desuden har vi medier som cd-rom spil, dvd film, musik cd er Indlæsningstjeneste. Det påtænker Gentofte Bibliotekerne at tilbyde i nærmeste fremtid Læsekompenserende It-værktøj for ordblinde til støtte for oplæsning af trykte tekster: bøger, aviser, tidsskrifter, pjecer, breve m.m. Skrivekompenserende It-værktøj for ordblinde til støtte ved skrivning i forbindelse med eksempelvis tekstbehandling, søgning i databaser og Bibliotekshjemmesider, som er navigerbare med et højtlæsningsværktøj Oplysning om relevante institutioner, herunder lokale tiltag, som kan være til nytte for målgruppen Jeg takker for jeres velvilje og vil være taknemmelig hvis I vil returnere jeres besvarelse inden 15. juli. Med venlig hilsen Jeannette Larsen Bibliotekar / Gentofte Bibliotekerne 22

23 Bilag 2 A Fra: Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn [mailto:bos@nypost.dk] Sendt: 29. juni :54 Til: Jeannette Larsen (jeal) Emne: Re: syns- og læsehandicappedes indgange til bibliotekerne Hej Jeannette. Jeg kan meget hurtigt besvare dine spørgsmål. Vedr. Blindebiblioteket: Dette informerer vi om i forbindelse med nogle Nyblindekurser, som vi afholder. Hvorvidt der også informeres om de almindelige biblioteker, står jeg meget tvivlende overfor. Jeg er næsten sikker på, at vi ikke informerer om de almindelige biblioteker. For at du kan rubricere os korrekt, så er vi en regionsskole i Storkøbenhavn. Du må have en god sommer og ferie, når den tid kommer. Venlig hilsen John H. Adamsen Skoleleder for Blindes Oplysningsforbund i Storkøbenhavn 23

24 Bilag 2 B Fra: Hans-Pauli Christiansen [mailto:via@worldonline.dk] Sendt: 2. juli :24 Til: Jeannette Larsen (jeal) Emne: Re: Syns- og læsehandicappedes indgange til bibliotekerne Kære Jeannette. Ordblindeforeningen har et godt kendskab til DBB s tilbud til ordblinde, som vi formidler igennem vores blad. Vi har også presset på for at lånekvoten sættes op. Låneordningen er en god hjælp for ordblinde. Vi har også formidlet noget at det der sker på Folkebiblioteksområdet, men mest i forhold til enkelte biblioteker f.eks. Ringsted og Frederikssund med flere. Med venlig hilsen Hans-Pauli Christiansen Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark 24

25 Bilag 2 C Svar på brev om Synshandicappedes indgange til bibliotekerne I hvilken udstrækning er I bekendt med Danmarks Blindebiblioteks tilbud til syns- og læsehandicappede? Alle medarbejdere er bekendte med tilbudene fra Dansk Blindebibliotek, vi har jævnlige møder med dem og der er forskellige arbejdsgrupper hvor vi overlapper. I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Danmarks Blindebibliotek? Vi formidler kun info til de ældre synshandicappede. Unge får deres undervisningsbøger fra en særlig producent, det samme er gældende for erhvervsbeskæftigede, der har brug for faglitteratur I hvilken udstrækning er I bekendt med Folkebibliotekernes tilbud til syns- og læsehandicappede? Kun i begrænset omfang I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Folkebibliotekerne? Det indgår sandsynligvis ikke i vores arbejde, men varetages af de regionale tilbud til synshandicappede Med venlig hilsen Peter Rodney-Jensen Instituttet for blinde og svagsynede Rymarksvej Hellerup 25

26 Bilag 2 D Fra: Karl-Åge Andreasen (kga) [mailto:kga@balk.dk] Sendt: 14. august :03 Til: Jeannette Larsen (jeal) Emne: SV: syns- og læsehandicappedes indgang til bibliotekerne Kære Jeanette Larsen! Du stiller følgende spørgsmål i dit brev: I hvilken udstrækning er I bekendt med Danmarks Blindebiblioteks tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Danmarks Blindebibliotek? I hvilken udstrækning er I bekendt med Folkebibliotekernes tilbud til syns- og læsehandicappede? I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Folkebibliotekerne? Jeg kan oplyse, at vi er bekendt med, og bruger mulighederne både i forhold til Danmarks Blindebibliotek og Folkebibliotekerne. Det ser meget spændende ud, at I har nye initiativer på vej. Venlig hilsen Karl-Åge Andreasen Skoleleder Ordblindeinstituttet Tlf.: Mail: kga@balk.dk Hjemmeside: 26

27 Bilag 2 E Til Jeannette Larsen Gentofte Bibliotek Vi har nu drøftet jeres spørgsmål og har følgende besvarelse til punkterne: I hvilken udstrækning vi er bekendte med DBB s tilbud til syns- og læsehandicappede: Synskonsulenterne og IKT konsulenten for ordblinde, har et godt kendskab til DBB. Vi kan på baggrund af relevante øjenlægeoplysninger og anden udredning, indmelde borgerne i DBB. I hvilken udstrækning vi anvender og videreformidler vi tilbudene i DBB Synskonsulenterne har DBB s indmeldelsesblanketter samt informationsmateriale om Daisy-bøger og e-bøger med på hjemmebesøg hos borgerne. Synskonsulenterne informere om Daisy-bøgerne og fortager afprøvning af DAISY-afspillere og søger i kommunen. Det er et område, som vi har meget fokus på. I hvilken udstrækning vi er bekendte med Gentofte Bibliotekernes tilbud til syns- og læsehandicappede: IKT konsulenten for ordblinde er ikke bekendt med de lokale tilbud på biblioteket. Synskonsulenterne er bekendt med udlån af lydbøger (kassette og cd er og Daisy) og magnaprintbøger og om levering i hjemmet. Desuden kan Villabyerne fås på CD ved henvendelse på biblioteket. Introduktion og vejledning til E17 internetportalen er ikke noget synskonsulenterne vejleder i endnu, udover at udlevere informationsmaterialet fra DBB. Har hørt om indlæsningstjenesten, men kender ikke helt til, hvad den indebærer og vil gerne vide mere om dette. Derudover kender synskonsulenterne til det opstillede CCTV på hovedbiblioteket, samt muligheden for at prøve en DAISY-afspiller og låne den hjem i en kort periode. I hvilken udstrækning vi anvender og videreformidler vi tilbudene fra Gentofte Bibliotekerne: Ovenstående er en del af den information, som borgeren får fra synskonsulenterne på CSK, når vi hjælper borgeren til at få dækket sit læsebehov. Vi arbejder dog først og fremmest på at borgeren ved hjælp af optiske hjælpemidler, kan læse den almindelig trykte tekst. Det kunne være dejligt med en pjece skrevet til syns og læsehandicappede om Gentofte Bibliotekernes tilbud. Med venlig hilsen Center for syn og kommunikation Ida Geertsen IKT- konsulent Jytte Mejlvang, Synskonsulent (dækker bl.a. gentofte kommune) Marianne Olesen, Synskonsulent (dækker bl.a. gentofte kommune) 27

28 Bilag 2 F Fra: Frank Søgaard [mailto:frs@dkblind.dk] Sendt: 28. juni :15 Til: Jeannette Larsen (jeal) Emne: Brev til lokale aktører Svar på dit brev. I hvilken udstrækning er I bekendt med Danmarks Blindebiblioteks tilbud til syns- og læsehandicappede? Vores kendskab er stort. Som medlem af DBS er det vores primære bibliotek. I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Danmarks Blindebibliotek? Vi formidler det ved personlig samtale ved første gangs besøg. I hvilken udstrækning er I bekendt med Gentofte Bibliotekernes tilbud til syns- og læsehandicappede? Mit kendskab er godt, da jeg har været konsulent i området i 5 år. Jeg modtager informationer om ændringer igennem Gentofte lydavis. I hvilken udstrækning anvender og videreformidler I tilbudene fra Gentofte Bibliotekerne? Det er min personlige vurdering. Da der er medlemmer der er glade for den personlige henvendelse fra bogbussen [Biblioteket kommer]. Med venlig hilsen Dansk Blindesamfund Storkøbenhavn Nord Konsulent Frank Søgaard Sortemosevej Herlev Telefon

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota #Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne.

I 2009 er vores samling på ca. 23.000 titler. Vi har bøger for både børn, unge og voksne. Velkommen til Nota INGEN KØ OG DU BEHOLDER BOGEN Nota er et nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder. Når du er meldt ind som bruger på Nota, kan du bestille lydbøger, e-bøger, bøger på punktskrift

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

Sådan bliver du medlem af Nota

Sådan bliver du medlem af Nota Sådan bliver du medlem af Nota Hvad er Nota? Nota er et landsdækkende bibliotek under Kulturministeriet, der producerer lydbøger, e-bøger og bøger på punktskrift til mennesker, der ikke læser almindelig

Læs mere

Her og nu og hva så?..

Her og nu og hva så?.. Da jeg selv er ordblind er dette et projekt der betyder meget for mig, da jeg virkelig ønsker at gøre en forskel for dem der stadig lader sig hæmme af deres handicap og aldrig nærmer sig et bibliotek eller

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Resultatkontrakt - Danmarks Blindebibliotek 2006-2008

Resultatkontrakt - Danmarks Blindebibliotek 2006-2008 Resultatkontrakt Oplysninger om denne udgave af dokumentet Dokumentet er inddelt i fem niveauer. 1 Resultatkontrakt - Danmarks Blindebibliotek 2006-2008 1. Indledning Kontrakten mellem kulturministeren

Læs mere

Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016. Kr. 1000 2016 p/l 2016 2017 2018 2019 Bevilling

Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016. Kr. 1000 2016 p/l 2016 2017 2018 2019 Bevilling BUSINESS CASE Københavns Kommunes effektiviseringsstrategi 2016 1. INDLEDNING Dato 19-03-2015 Forslag Fremstillende forvaltning Type 2 - Omlægning af Lydavisen Lydavisens produkter er som udgangspunkt

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Strategi for 2009-2012

Strategi for 2009-2012 [Nota - Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder] Strategi for 2009-2012 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med læsevanskeligheder tilpasset

Læs mere

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020

Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 Potentielle temaer for centralbibliotekets kompetenceudvikling 2020 På biblioteksledermødet den 4. oktober 2019 skal vi bruge en del af mødet på at arbejde med mulige temaer for centralbibliotekets kompetenceudviklingsindsats

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket.

BIBLIOTEKSPOLITIK. Varde kommunes. BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Varde kommunes BIBLIOTEKSPOLITIK BIBLIOTEKSPOLITIKKEN opstiller mål for 2012 til 2016 og indgår i Varde Kommunes aftalestyring af biblioteket. Rådhusstræde 2 6800 Varde Tlf. 7522 1088 www.vardebib.dk Forord

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE

BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.

Læs mere

IKT og Telekommunikation. digitale muligheder for dig med nedsat syn og hørelse

IKT og Telekommunikation. digitale muligheder for dig med nedsat syn og hørelse IKT og Telekommunikation digitale muligheder for dig med nedsat syn og hørelse Når man har nedsat syn og hørelse, kan det at kommunikere med omgivelserne give store udfordringer. Der findes i dag mange

Læs mere

DYSLEKSI - alles ansvar

DYSLEKSI - alles ansvar DYSLEKSI - alles ansvar Strategi og handleplan for ordblinde børn i Frederikshavn Kommune Forvaltning og forældre 1 Indhold Dysleksi alles ansvar... 3 Hvad er skriftsproglige vanskeligheder?... 3 Hvad

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2002 Beretning for Gentofte Centralbibliotek 2002. Gentofte Bibliotekernes målsætning og ambition er at udvikle centralbiblioteket som videns- og informationscenter,

Læs mere

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen.

Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Udarbejdet den 30. april 2018. Ordblindepolitik, Sortebakkeskolen. Vision At ordblinde elever får den støtte, de har brug for, for at kunne deltage aktivt og ligeværdigt i skolelivet og for at blive så

Læs mere

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt

Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Idékatalog fra bibliotekerne emneopdelt Dette idékatalog repræsenterer besvarelser fra 23 folkebiblioteker i forbindelse med projektet Koncept for bibliotekernes betjening af læsesvage. Det illustrerer

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Brug af digitale medier

Brug af digitale medier Brug af digitale medier Tønder Kommune bruger i vid udstrækning digitale medier både i den interne og den eksterne kommunikation. I de kommende år vil digitale medier få endnu større betydning både eksternt

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg

Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek. April 2014. www.fkb.dk. Biblioteket Domus Vista Nordens Plads 4 2000 Frederiksberg Serviceerklæring Velkommen til dit bibliotek April 2014 Hovedbiblioteket Falkoner Plads 3 2000 Frederiksberg Biblioteket Godthåbsvej Godthåbsvej 85A 2000 Frederiksberg Biblioteket Danasvej Danasvej 30B

Læs mere

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ

University College Sjællands Biblioteker. Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ University College Sjællands Biblioteker Udviklingsplan 2011 2013 for bibliotekerne i UCSJ 1 UCSJ Bibliotekernes formålsparagraf: Bibliotekernes primære formål er at betjene studerende, kursister og medarbejdere

Læs mere

Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup)

Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup) Synshjælpemidler til svagtseende (briller, linser og lup) Af Kirsten Lau Baggesen, speciallæge i øjensygdomme 52 Hvornår er man svagsynet? Man er svagsynet, når man - trods en rigtig tilpasset brille -

Læs mere

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi

Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Highlights fra Københavns Bibliotekers digitale strategi Den 4. november 2014 Jakob Heide Petersen // Københavns Biblioteker Indhold Indledning bibliotekets opgave og fokus Biblioteksstrategi i København

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0596 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, den 24. oktober 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til direktiv om visse

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller

Styrk borgerne. Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet. Den 17. april 2015. // Randi Lehmann Møller Styrk borgerne Den 17. april 2015 Præsentation af høringsmateriale til Ældrerådet // Randi Lehmann Møller Hvad vil vi fortælle om Kort opsummering af Styrk Borgerne Præsentation af de tiltag vi især gerne

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

Stream II Firmware. Brug af dette dokument:

Stream II Firmware. Brug af dette dokument: Stream II Firmware Dette dokument er oprettet og vedligeholdes af Instrulog A/S. Kopiering af tekster og passager skal ske efter skriftelig aftale. Yderligere information, besøg venligst www.instrulog.dk.

Læs mere

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter

Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Er mit barn ordblind? De fynske læsekonsulenter Hjælp - mit barn kan ikke læse! Der kan være fl ere grunde til, at et barn har svært ved at læse, fx: Barnet kan være senere udviklet end de fl este andre

Læs mere

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer,

DR Romanprisen 2016. Drejebog til ordstyreren. Kære ordstyrer, Drejebog til ordstyreren Kære ordstyrer, Tak fordi du vil være med til at støtte op om DR Romanprisen med en romanlæsekreds på biblioteket. Uden læsere ville der nemlig ikke være nogen pris. Måske er det

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek

Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Bibliotekspolitik 2014-2017

Bibliotekspolitik 2014-2017 Bibliotekspolitik 2014-2017 Forord Den 17. juni 2013 vedtog byrådet den nye bibliotekspolitik for årene 2014-2017. Politikken er som noget nyt blevet formuleret i samarbejde med borgerne i Esbjerg Kommune,

Læs mere

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale

Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Intern evaluering af projekt Verdensbiblioteket - det digitale i det lokale Med udgangspunkt i Verdensbiblioteket har projektet udviklet og afprøvet forskellige formidlingskoncepter ved hjælp af metoden

Læs mere

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011

Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Netværksdag tirsdag d. 15. marts 2011 Ansøgning om netværksdeltagelse i 2011 & tilmelding til HELE dagen Som et led i kompetenceudviklingsindsatsen udbyder Herning Bibliotekerne endnu engang en række netværk.

Læs mere

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2012

Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2012 Resultatrapport for Gentofte Centralbibliotek 2012 Centralbiblioteket Gentofte Bibliotekerne er centralbibliotek for Region Hovedstaden, der består af 28 kommuner ekskl. Bornholms Kommune. Grundydelserne

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS 2017-2021 Synscenter Refsnæs - Ydelser under KaS Generelt Synscenter Refsnæs er jf. indgået aftale med Socialstyrelsen forpligtiget til at levere ydelser vedr. målgruppen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Indledning Et godt sted at bo, leve og arbejde Det er den overordnede vision for Mariagerfjord Kommune Med kommunikationspolitikken ønsker byrådet, at kommunens kommunikation på alle

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring

Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Danmarks Blindebibliotek i digitalt tigerspring Folke- og forskningsbiblioteker må med i springet... hvis de vil være handicapvenlige Danmarks Blindebibliotek Det offentlige, landsdækkende bibliotek

Læs mere

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne

Brug, kvalitetsudvikling og tilfredshed med bibliotekerne Brug, kvalitetsudvikling og hed med bibliotekerne Brugerundersøgelsen af 0 biblioteker i oktober 00 Århus Kommunes Biblioteker januar 00 Indhold Undersøgelsen Hvem bruger bibliotekerne 4 Søndagsåbent 6

Læs mere

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011

Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra 2011 Resultater af brugerundersøgelsen 2013 sammenlignet med resultater fra Er du? Alder opdelt Har du hjemmeboende børn? I hvilke aldersgrupper har du hjemmeboende børn?(sæt evt. flere kryds) Alt i alt, hvor

Læs mere

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016

Kommunikation, der engagerer. - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Kommunikation, der engagerer - Indsatsplaner Kommunikationspolitik 2016 Vision Skanderborg Kommune er på én og samme tid myndighed, servicevirksomhed og fællesskab med 60.000 borgere. Det er ledere og

Læs mere

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER

Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Den bedste støtte til dit barn GODE RÅD TIL SAMARBEJDET MED KOMMUNER OG FAGPERSONER Socialstyrelsen udgav i 2016 en forløbsbeskrivelse med en række anbefalinger til kommunerne om, hvordan de bedst muligt

Læs mere

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014

Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 Bliv klogere på DDB temadag d. 29.10.2014 hvorfor DDB? hvad er DDB? økonomi organisation centralbibliotekernes rolle licenser, netbiblioteker og apps CMS hvorfor DDB? fælles udviklingskraft og udviklingsmiljø

Læs mere

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek

Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Thisted Bibliotek Brugerundersøgelse 2013 Rambøll og Thisted Bibliotek Endelig rapport, Thisted Bibliotek. En række irrelevante rubrikker er fjernet. Er du? Hvis du er i beskæftigelse, hvilken sektor arbejder

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Læringscentre i Faxe kommune

Læringscentre i Faxe kommune Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.

Læs mere

Handicaprådet i Viborg Kommune

Handicaprådet i Viborg Kommune Referat Mødetidspunkt: Fra kl.: 16.00 Til kl.: 18.00 Mødested: Svømmehallen mødelokale 1 Mødenr.: 9 Fraværende: Dennis Møller Hansen Sag nr.: Emne: Side: ÅBEN DAGSORDEN 59 Meddelelser fra formanden 94

Læs mere

Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019

Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019 Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune August 2019 1 Indhold Indledning 3 Fakta om skolens forpligtelser i forhold til afdækning af ordblindhed 4 Forslag

Læs mere

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst

Bladguide 2010/11. Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Bladguide 2010/11 Aviser og blade på lyd, punkt og e-tekst Notas Bladguide Notas Bladguide er din oversigt over de aviser og blade, som Nota producerer i forskellige tilgængelige formater: Lyd, punkt,

Læs mere

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan

B. Copydan Tekst & Node er den godkendte fællesorganisation for samtlige kategorier af rettighedshavere, som med aftalelicensvirkning kan KL Weidekampsgade 10 2300 København S (i det følgende betegnet Musikskolerne) og Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst Bryggervangen 8, 2. sal 2100 København Ø Hver især kaldet "en Part" og

Læs mere

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler

KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler KOPIERING AF OPHAVSRETLIGT BESKYTTET MATERIALE Landbrugsskoler Mellem Uddannelsesorganisationen: (i det følgende betegnet UO ) og Forvaltningsselskaberne: Copydan-foreningerne Tekst & Node og BilledKunst

Læs mere

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. NOTAT 13-12-2013 edoc 2013-0261756-3 Digitalisering af folkebibliotekernes

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N

VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N VELKOMMEN PÅ - ET ÅBENT TILBUD S E R V I C E I N F O R M AT I O N Biblioteksloven 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter,

Læs mere

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING AF 3-ÅRIGE 3 INDHOLD KÆRE FORÆLDER SIDE 03 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 08 SIDE 08 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 KÆRE FORÆLDER SOM FORÆLDER

Læs mere

It-hjælpemidler og elever med ordblindhed

It-hjælpemidler og elever med ordblindhed It-hjælpemidler og elever med ordblindhed Ordblindeundervisning går på to ben Læsning som mål Læsning som teknisk færdighed Stavning som teknisk færdighed Skriftlig formulering som teknisk færdighed Undervisning

Læs mere

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering

ODENSE BIBLIOTEKERNE. DELSTRATEGI Digitalisering ODENSE BIBLIOTEKERNE DELSTRATEGI Digitalisering 2016-2020 Odense Kommune By- og Kulturforvaltningen Fritid og Biblioteker Odense Bibliotekerne Østre Stationsvej 15 5000 Odense C Telefon + 45 66 13 13 72

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek Forord B rønderslev Bibliotek en del af livet gennem hele livet. Vi arbejder med at se og udvikle Biblioteket som en livstråd, hvor den enkelte borger gennem hele

Læs mere

Engelsk for alle Projektansøgning 2005

Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Engelsk for alle Projektansøgning 2005 Resumé Alle danskere har brug for et vist kendskab til engelsk, da engelsk som globaliseringens, Internettets og medieverdenens sprog, er Danmarks vigtigste fremmedsprog.

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Synsrådgivning for Skolebørn og Unge

Synsrådgivning for Skolebørn og Unge Synsrådgivning for Skolebørn og Unge Børn og unge med synshandicap CSU-Slagelse, Center for Specialundervisning, tilbyder rådgivning og vejledning vedrørende børn og unge med nedsat syn, som følge af

Læs mere

Årsberetning og regnskab 2007

Årsberetning og regnskab 2007 Årsberetning og regnskab 2007 Foreningen afløste den 1. januar 2007 Kultursamarbejdet i Ringkøbing Amt og har fungeret i 1 år. 1 Kultursamarbejdets vision er at synliggøre Midt- og Vestjylland og dets

Læs mere

It-rygsæk, Værd At Vide

It-rygsæk, Værd At Vide 2014 It-rygsæk, Værd At Vide Konsulenterne Center for Uddannelse 20-03-2014 Indledning I Næstved er it-rygsække som kompenserende hjælpemiddel til elever med udfordringer i læsning og skrivning et udbredt

Læs mere

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar

Åbne IT-værksteder fra oktober til og med februar KURSUSPROGRAM www.vordingborgbibliotekerne.dk Efteråret 2009 - foråret 2010 Kurserne afholdes tre steder i henholdsvis Vordingborg, Præstø og på Møn på følgende adresser: Vordingborg Bibliotek Kulturarkaden

Læs mere

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer

Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for SPS og Tværgående jura Sammenhængen mellem brug af studiematerialer og trykte materialer Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00

Læs mere

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole

Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Har du ordblindeproblematikker? Procedure for arbejdet med dysleksi/ordblindhed på Hjallerup skole Forord På Hjallerup skole ønsker vi at give det bedst mulige undervisningstilbud til elever med ordblindeproblematikker.

Læs mere

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune

Danskernes Digitale Bibliotek. Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Danskernes Digitale Bibliotek Rolf Hapel, Borgerservice og Biblioteker, Aarhus Kommune Film, video, TV Streaming- og downloadtjenester Musik E-bogslæsere 1400 1200. Færre biblioteker.. 1000 800 600

Læs mere

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA.

[Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. [Introduction] Hej mit navn er Elvi Nielsen, jeg ringer på vegne af NOTA. Jeg ringer fordi vi er i færd med at gennemføre en undersøgelse om medievaner og skolegang blandt unge. Træffer jeg @name? Når

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden

Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden Beretning 2009 Kulturelt Regnskab for biblioteks- og kulturområdet udgjorde områdets beretning til og med 2008. Fra 2009 sættes der mere fokus på dokumentation

Læs mere

Til brugere med særlige behov. Digitale boller på suppen. Netbiblioteket www.e17.dk. DBB på besøg. Roadshows. Brugervinkler

Til brugere med særlige behov. Digitale boller på suppen. Netbiblioteket www.e17.dk. DBB på besøg. Roadshows. Brugervinkler Digital b i b l i o t e k s s e r v i c e Til brugere med særlige behov Digitale boller på suppen Netbiblioteket www.e17.dk DBB på besøg Roadshows Brugervinkler D a n m a r k s B l i n d e b i b l i o

Læs mere

Servicedeklaration for AssensBibliotekerne 2010

Servicedeklaration for AssensBibliotekerne 2010 Servicedeklaration for AssensBibliotekerne 2010 Bibliotekerne i Assens Kommune skal være et besøg værd og: Fungere som lokale væresteder og kulturcentre Være et tilbud for alle borgere Yde kvalificeret

Læs mere

NAM netværksmøde 18/11

NAM netværksmøde 18/11 NAM netværksmøde 18/11 Netværkets rammer og muligheder Ved Leder af Team CB og Projekter Christine Bruun Dagsorden Netværkets rammer og muligheder: Hvad tilbyder / leverer centralbiblioteket - kort intro

Læs mere

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad

Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad Vejledning til ereolens app version 2.0 til ipad 07-07-2014 Indhold 1. Hvordan henter jeg ereolens App?... 3 2. Hvordan kommer jeg i gang?... 5 2.1 Hvordan logger jeg ind/ud?... 5 3. Mine lån... 7 4. Hvordan

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

DDB s mission og vision

DDB s mission og vision STATUS MARTS 2015 DDB s mission og vision Vi styrker, effektiviserer og synliggør det samlede offentlige bibliotekstilbud og sikrer alle borgerenem adgang til udvalgt, kvalitativt, aktuelt og alsidigt

Læs mere

Dokumentation og evaluering

Dokumentation og evaluering Dokumentation og evaluering af Biblioteksvirksomheden i 2010 Sætter fokus på dokumentation og evaluering af biblioteksvirksomheden med et fremadrettet formål og perspektiv, ved at: l Måle aktiviteter l

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Her og nu og hva så?..

Her og nu og hva så?.. Da jeg selv er ordblind er dette et projekt der betyder meget for mig, da jeg virkelig ønsker at gøre en forskel for dem der stadig lader sig hæmme af deres handicap og aldrig nærmer sig et bibliotek eller

Læs mere

Borgerrådgiverens undersøgelse af Doc2mail og tilgængelighed for synshandicappede og svage læsere, forvaltningens sagsnr.

Borgerrådgiverens undersøgelse af Doc2mail og tilgængelighed for synshandicappede og svage læsere, forvaltningens sagsnr. Borgerrådgiveren Kultur- og Fritidsforvaltningen, direktionen 14-08-2014 Sagsnr. 2014-0105757 Dokumentnr. 2014-0105757-17 Borgerrådgiverens undersøgelse af Doc2mail og tilgængelighed for synshandicappede

Læs mere

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen

Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Hørsholm Bibliotek i Kulturhus Trommen Åbningstider: Alle dage kl. 8 22. Betjening man. fre. fra kl. 11-18 og lørdag 10-14 Folkebibliotekernes formål og virksomhed 1. Folkebibliotekernes formål er at fremme

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere