7.SEM. SPECIALE. 7.Semester Speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. VIA University College, Campus Horsens. Titel: Energiklasse 2020 i projektering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "7.SEM. SPECIALE. 7.Semester Speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen. VIA University College, Campus Horsens. Titel: Energiklasse 2020 i projektering"

Transkript

1 ENERGIKLASSE 2020 I PROJEKTERING 7.SEM. SPECIALE ENERGIKLASSE 2020 I PROJEKTERING 7.Semester Speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Campus Horsens Titel: Energiklasse 2020 i projektering Udarbejdet af: Jan Bønning Lange Vejleder: Steen Fynbo Larsen 24. oktober 2014 [Type text] [Type text] [Type text]

2 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Energiklasse 2020 i projektering VEJLEDER: Steen Fynbo Larsen FORFATTER: Jan Bønning Lange DATO/UNDERSKRIFT: 24. oktober 2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 3 stk (digitalt) SIDETAL (à 2400 anslag): 29.5 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

3 Forord Dette speciale er udarbejdet som en del af den afsluttende eksamen på 7.semester på Bygningskonstruktøruddannelsen, VIA U.C. Campus Horsens. Specialets overordnede emne er Energiklasse 2020 i projektering. Valget er baseret på en personlig interesse for området, ydermere er det en højst aktuel udviklingsfaktor i bygge- og anlægsindustrien. Hensigten med specialet er at give læseren et indblik i samspillet mellem arkitektur og energi i forbindelse med projektering af nybyggeri. Strengere energikrav til den danske boligmasse medfører nye udfordringer såsom, hvordan man opnår optimale energi og indeklimaforhold samt, hvordan man integrerer nye materialeanvendelser, teknologier og projekteringsmetoder i design og arkitektur. Grundlaget for mine analyser er publikationen Arkitektur og energi: mod en 2020 lavenergistrategi, SBI publikationen Arkitektur og energi samt bygningsreglementet BR10. Empirien i dette speciale er foretaget som interviews og telefonisk kontakt til virksomheder der har berøringsflade indenfor området arkitektur og lavenergi. Stor tak til som har stået til rådighed i den empiriske del af specialet. HusCompagniet og Ove Sørense som er fungerende bygningskonstruktør og energikonsulent. Brødrene Dahl klimacenter. EnergiTjenesten. Derudover skal der lyde stor tak til min specialevejleder Steen Fynbo Larsen, som har været behjælpelig med faglig viden og rådgivning. 1

4 Abstract The overall thesis in this report is Energy Class 2020 in design. The aim of the thesis is to give the reader an insight on the interplay between architecture and energy, associated with the design of new buildings. More stringent energy requirements for the Danish housing stock, brings new challenges such as, how to achieve optimal energy and climate conditions as well as, how to integrate new material applications, technologies and project methods in design and architecture. The basis of my analysis is the publication "Architecture and energy: towards the 2020 low-energy strategy," SBI publication "Architecture and Energy" and the building code BR10. The empirical data in this thesis is conducted as interviews and telephone contact with companies that have an interface in the field of architecture and low energy. 2

5 Indholdsfortegnelse BILLEDLISTE 5 1. INDLEDNING BAGGRUNDSINFORMATION OG PRÆSENTATION AF EMNE BEGRUNDELSE FOR EMNEVALG OG FAGLIGT FORMÅL PROBLEMFORMULERINGS SPØRGSMÅL AFGRÆNSNING VALG AF TEORETISK GRUNDLAG OG KILDER VALG AF METODE OG EMPIRI SPECIALETS STRUKTUR OG ARGUMENTATION 9 2. KORT OM ENERGIRAMMEN REGLEMENTSBESTEMMELSER ENERGIRAMMEN TRANSMISSIONSTAB LUFTTÆTHED OVEROPHEDNING VINDUER OG DØRE VENTILATION INDEKLIMA DELKONKLUSION LAVENERGISTRATEGIER FOR NYBYGGERI DIALOG DESIGN BYGNINGENS ORIENTERING KOMPAKTHED OG GEOMETRI FACADE OG GLASPARTIER MATERIALER OG KONSTRUKTION KLIMASKÆRMENS ISOLERINGSKRAV AKTIVE TILTAG LAVTEMPERATURFJERNVARME VARMEPUMPE GRUNDVANDSANLÆG JORDVARME SOLFANGERE SOLCELLER DELKONKLUSION 27 3

6 4. ØKONOMI OG RENTABILITET DELKONKLUSION PERSPEKTIVERING TIL SPECIALCENTER VONSILD DIALOG ORIENTERING OG DESIGN MATERIALER OG KONSTRUKTION DELKONKLUSION KONKLUSION 33 KILDELISTE 35 BILAG 36 1.MAILKORRESPONDENCE SAMT SVARARK MATERIALEDIFF. PÅ LE15 OG BK ØKONOMI OG RENTABILITET SPØRGESKEMA 44 4

7 Billedliste Forside: Figur 1: Eksempel på lystransmittans og lysrefleksion...side 14 Figur 2: Eksempel på vent. m. varmegenvinding...side 14 Figur 3: Eksempel på indeklima og helbred...side 15 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Figur 4: Eksempel på termiske egenskaber...side 15 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri Figur 5: Eksempel på IDP faggrupper i samarbejde...side 17 Figur 6: Eksempel på kompakt bygningsdesign...side 20 Figur 7: Eksempel på solindfald og rumdybde...side 20 Arkitektur og energi mod en 2020 lavenergistrategi Figur 8: Sydvendt vinduesfacade og ophold...side 21 Figur 9: Jord til vand varmepumpe...side 24 Figur 10: Grundvandsanlæg og adsorption...side Figur 11: Jordvarmeanlæg...Side 25 Figur 12: Solfangeranlæg...Side 26 Figur 13: Solcelleanlæg...Side 26 Figur 14: Plantegning over Vonsild Specialcenter...Side 31 Revit model Figur 15: Facadetegninger på Vondsild Specialcenter...Side 31 Revit model 5

8 1. Indledning 1.1 Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale er udarbejdet i forbindelse med 7.sem. afsluttende eksamen på bygningskonstruktøruddannelsen på VIA University College, Campus Horsens. Det overordnede emne i specialet er som overskriften antyder; Energiklasse 2020 i projektering. En energi- og miljørigtig strategi for samfundets bygningsmasse er ikke noget fremmed teritorie for fagligt interesserede. Der sker konstante forbedringer og udvikles nye teknologier der fremmer energiaspektet i positiv retning, og er derfor et aktuelt område til at danne rammerne for mit speciale. Regeringen vedtog i Energiaftalen af 22. marts 2012 en målsætning om at Danmark skal være energiforsynet ved brugen af vedvarende energi i 2050; el- og varmeforsyningen allerede i Det betyder at det danske samfund styrer målsat mod fossilt uafhængighed og dermed ønsker at udfase brugen af kul og olie. Motivationen for en så ambitiøs målsætning er ønsket om en betydelig reducering af drivhusgasser i vores atmosfære, som forårsager den globale opvarmning der i en del år har været på den politiske dagsorden. Initiativerne der er beskrevet ovenfor, berører brancher på kryds og tværs og flytter konstant på danskernes opfattelse af, hvad der defineres som traditionel adfærd og princip i forbindelse med byggebranchen og den danske bygningsmasse. I øjeblikket står den nuværende bygningsmasse for 40% af det samlede energiforbrug og Co 2 udledning i Danmark. Det reduceres ved renovering og opdatering af eksisterende bygninger og anvendelse af nye konstruktionsprincipper mht. materialevalg og projektering for nybyggeri. Mine forventninger til den fremtidige udvikling vil være at diverse tekniske installationer og materialer gennemgår en betydelig optimering i form af højere effektivitet og lavere driftsomkostninger som tilsammen giver et godt økonomisk grundlag for bygherrene. Det er mit indtryk at flertallet i befolkningen er indforstået med meromkostning ved etablering af lavenergihuset, men det vil i mange tilfælde være det økonomiske aspekt der sælger varen og ikke det grønne initiativ, derfor man er nødt til at effektivisere. Man skal ikke mange år tilbage for at møde udfordring ved solcellers effektivitet og levetid, og det medførte skepsis hos bygherrerne. Denne skepsis er ikke synlig på samme måde længere og det er tydelige tegn på fremgang i min optik. Dermed er branchen på rette spor, men hvis målet er et passivt byggeri i 2025 vil området lavenergi være et yderst aktuelt område for en bygningskonstruktør fremadrettet. 6

9 1.2 Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Som kommende fungerende bygningskonstruktør mener jeg, at udviklingen indenfor energispektret mht. aktive og passive tiltag i et byggeri, er yderst aktuelt for den faglige kompetence for både projekterende og udførende konstruktører. Ser man på byggebranchen i et historisk perspektiv, gennemgår vores bygningsmasse konstante udfordringer hver gang energirammerne har været igennem en formeljustering. Vi har bevæget os fra meget utætte klimaskærme med minimal isolering i hulrum og loft, til lufttætte konstruktioner med lave u-værdier og transmissionstab. Den udvikling vil fortsat præge en bygningskonstruktørs virke sålænge interessen for et sundt klima ligger på politikkernes bord. Ydermere berører en optimeret klimaskærm også indeklimaet for den enkelte beboer, og derfor sættes der også fokus på kontrolerede indeforhold i form af ventilation, lufttemperaturer og fugtighed. Ydermere er der økonomiske forhold der gør sig gældende når man tidligt i projekteringen fastlægger bygningsklassen, så vil der unægteligt være brug for viden omkring rentabilitet og investering, samt implementeringen af ny teknologi og konstruktive forhold. For at kunne yde bygherren den rette bistand i nybygeriet er det derfor vigtigt tidligt i designprocessen at fastlægge målsætningen i energiaspektet. Teknologierne i branchen udvikles konstant, og det berører rentabiliteten for investeringen, og det er for bygherren et meget interessant område. Etableringsomkostningen for diverse energioptimerings tiltag er en fast engangsydelse i udførelsen, og denne skal selvsagt give et positivt rentabilitetsforhold når driften og levetiden er inkluderet i paradigmet. Det faglige formål med mit speciale vil være at give læseren et billede af hvorledes man i projektering kan integrere energimæssige lovkrav som bygningsklassen 2020, samtidig vil jeg forsøge at belyse det økonomiske aspekt ved lavenergibyggeriet. Som så mange andre har jeg stor forståelse for, at man er nødt til at tænke fremadrettet i ønsket om et mere miljøvenligt byggeri. Men kunsten er ikke udelukkende at efterleve energirammerne, men at gøre det på mest fordelagtig facon, således at bygherren står tilbage med et optimalt resultat, derfor jeg mener at mit valgte område er yderst aktuelt og fremadrettet har stor betydning for den kompetente bygningskonstruktør. 7

10 1.3 Problemformulerings spørgsmål - Hvordan opnår man bygningsklasse 2020 i nybyggeri i forhold til 2015 byggeri. - Hvilke aktive/passive tiltag yder lukrative forhold og hvordan sikrer man et tilpasset investeringsgrundlag, således at man i bygherrens favør opnår den bedste konstruktion samt tilpassede aktive installationer? - Hvad er den økonomiske konsekvens i forbindelse med etableringsomkostninger i forholdet 2015/2020 byggeri. - Hvordan forholder byggebranchen i forhold til de stigende energikrav Afgrænsning Jeg vil i mit speciale hovedsageligt fokusere på bygningsklasse 2020 for nybyggeri. Det betyder at jeg berører emner som arkitektonisk udformning af bygning og rum, andvendelsesområder og indeklimaforhold. Ydermere vil jeg lægge vægt på orientering i forhold til solens vandring, vinduesarealer og skyggeforhold. Bygningsklassen 2020 ligger også op til et mere luftæt byggeri, derfor jeg også vil berøre konstruktionsforhold i forbindelse med dampspære og trykprøvningen heraf. Bygningsdele har også akkumulerende egenskaber som kan indvirke på energiforhold og er derfor også relevant. Ganske kort vil jeg beskrive de mest andvendte alternative energikilder der efterhånden er en fast del af nybyggeri. Når de ovenstående emner er beskrevet har jeg forhåbninger om at kunne give et økonomisk billede af investeringsgrundlag, som også er en del af mit specialevalg. Sidst vil jeg perspektivere dele af undersøgelserne til min forestående projektering af Vonsild Specialcenter. 1.5 Valg af teoretisk grundlag og kilder Mit teoretiske grundlag i specialet er baseret på litteratur fra Statens Byggeforskningsinstitut, energistyrelsen, bygningsreglementet 2010 og publikationen Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi. Min primære litterære kilde vil være Energi + arkitektur af Hanne Lehrskov. Ved brugen af disse kilder mener jeg at kunne besvare mine spørgsmål i problemformuleringen, i en konklusion baseret på viden fra anerkendte fagfolk. 8

11 1.6 Valg af metode og empiri For at opnå en grundig besvarelse af min problemformulering har jeg valgt at søge information fra nogle af branchens aktører. Jeg vil foretage interviews af et af landets førende typehusfirmaer, som beskæftiger sig med lavenergibyggeri LE15 og BK20, og en virksomhed der har speciale indenfor alternative energikilder. Mine interviews skal afdække hvorledes man forsøger at forbedre energiforbruget i nybyggeri og samtidig holder den rentable investering for bygherrens vedkommende. Ligeledes er jeg også interesseret i at finde ud af hvad deres erfaring har medført af aktive og passive tiltag. Mine forventninger er at modtage besvarelser og materiale jeg kan holde op imod min indsamlede teoretiske viden og på den måde give læseren et troværdigt og brugbart billede af udvikling og tiltag i bygningsklassen 2020 i projektering. 1.7 Specialets struktur og argumentation Specialet er opbygget i 3 dele. Første del er en indledning der kort beskriver mit valgte emneområde, og i samme en problemformulering der fungerer som omdrejningspunkt i specialet. Anden del er et hovedafsnit hvor analyser og faglige undersøgelser leder til delkonklusioner som afsluttende del af et emne. Litteraturen som er anvendt i hovedafsnittet er beskrevet på litteraturlisten. Det skal nævnes at mine mest anvendte litterære kilder er publikationen Energi + Arkitektur af Hanne Lehrskov, hvis formål er at belyse energiorienteret arkitektur i projektering, ydermere er publikationen Arkitektur mod en 2020 lavenergistrategi også en kilde til mit hovedafsnit, samt bygningsreglementet BR10. Empirien som er beskrevet i punkt 1.6 er ligeledes en synlig del af mit hovedafsnit, så jeg på den måde får kombineret teori med faktisk viden fra branchen. Sidste del i specialet består af en samlet konklusion af hele hovedafsnittet. Konklusionen dannes på grundlag af mine undersøgelser og teorien anvendt i dette speciale, og giver svar på problemformuleringens spørgsmål, som stilles i specialets indledning. 9

12 2. Kort om energirammen 2020 Tilbage i 2008 besluttede man i en energipolitisk aftale at skærpe forholdende for nybyggeri. Erhvervs- og byggestyrelsen fastslog at energiforbruget i nybyg skal reduceres med 25 pct. i 2010, 25 pct. i 2015 og 25 pct. i 2020 som i alt giver en reduktion på 75 pct. indenfor en periode på 10 år. Målsætningen er konkretiseret i bygningsreglementet for 2010 (BR10), hvor hhv. Bygningsklasse 2010, 2015 og 2020 er beskrevet med rammeformler, tæthedskrav, transmissionstab og U-værdier for bygningsdele. Når man i byggebranchen vedtager så ambitiøse målsætninger er det naturligvis ikke en dag til dag implementering, men derimod langsigtede strategier i projektering og udførelse, derfor man i nogle virksomheder allerede har projekteret bygningsklasse 2015 i nogle år, for at få erfaring til videre brug. Det betyder med andre ord at man i byggebranchen har opnået den faglige kompetence der skal til for at efterleve BR10 og energibestemmelserne for klasse Nu gælder det om at efterstræbe klasse 2020 som betegnes den frivillige udviklingsklasse, og det er denne der skal sikre konkrete erfaringer for byggebranchen, således at nyopført byggeri for private efter 2020 ( - offentlige bygninger allerede i 2018) ikke er fyldt med konstruktionsfejl eller uholdbare energikilder. Energiforbrug og CO 2 udledning er et globalt anliggende og bevæger sig derfor udover de danske grænser. Men fordi Danmark har satset på løbende stramning af de obligatoriske energikrav kombineret med valgfrie lavenergiklasser, bliver vi anset som et foregangsland hvor passive og aktive tiltag i byggeriet kan eksporteres og dermed resultere i økonomisk gevinst for det danske samfund. Ydermere kendetegnes de danske lavenergiklasser ved frie og fleksible energikrav til bygningen, så bygherren selv har mulighed for at vælge de løsninger, der skal opfylde energirammen. Det betyder at man kan opnå klasse 2020 certificering på flere måder, så længe man overholder det primære krav i energirammen, som angiver bygningens samlede energibehov til driften af opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. De danske lavenergiklasser anerkendes også for at have god fokus på et sundt og godt indeklima. Det er Erhvervs- og byggestyrelsens ambition at sammenkoble et lavt energiforbrug med et sundt og komfortabelt indeklima og således opnå helhedsløsninger af høj kvalitet i byggeriet. 1 1 Energistyrelsen (Kildeliste 1.) 10

13 2.1 Reglementsbestemmelser I bygningsreglementet 2010 reguleres energiforbruget i nye bygninger gennem en energiramme. Der er i øjeblikket 3 aktuelle energirammer der dikterer et byggeri og det tilladte energiforbrug. De er nævnt som Standard 2010, Lavenergi 2015 og Lavenergi 2020 og bruges af fagfolk, som for at få byggetilladelse, udfører BE10 beregninger hvor en bygnings samlede energirapport udmønter sig i en certificering. Det primære krav for at en bygning overholder energirammen er, bygningens samlede energibehov til drift, som er det opvarmede etageareal, divideret med energibehovet til driften af bygningen. Ydermere suppleres der i BR10 med en begrænsning af det dimensionerede varmetab gennem en bygnings klimaskærm, ved bedre isolering og lufttæt konstruktion, bedre kendt som transmissionstab og infiltrationstab Energirammen Nedenfor er energirammerne som angiver det tilladte årlige driftsforbrug jf. BR10. For at opnå certificering skal disse derfor overholdes. 2 Standard 2010 Lavenergi 2015 Lavenergi 2020 Boliger: 52.5+(1650/A) kwh/m 2 Boliger: 30+(1000/A) kwh/m 2 Boliger: 20 kwh/m 2 Andre bygninger: 71.3+(1650/A) kwh/m 2 Andre bygninger: 41+(1000/A) kwh/m 2 Andre bygninger: 25 kwh/m 2 Beregningseksempler på det det tilladte årlige forbrug bolig 100m 2, 150m 2 og 200m 2. Standard 2010 Lavenergi 2015 Lavenergi (1650/100)=69 kwh/m 2 30+(1000/100)=40kWh/m 2 20 kwh/m (1650/150)=63.5kWh/m 2 30+(1000/150)=36.7kWh/m 2 20 kwh/m (1650/200)=60.75kWh/m 2 30+(1000/200)=35kWh/m 2 20 kwh/m 2 Beregningseksempler på institution 1000m 2, 1500m 2 og 2000m 2. Standard 2010 Lavenergi 2015 Lavenergi (1650/1000)=72.95kWh/m 2 41+(1000/1000)=42 kwh/m 2 25 kwh/m (1650/1500)=72.40kWh/m 2 41+(1000/1500)=41.67 kwh/m 2 25 kwh/m (1650/2000)=72.13kWh/m 2 41+(1000/2000)=41.50 kwh/m 2 25 kwh/m 2 Som man kan aflæse på resultaterne er det en eksponentiel skærpelse af forbrug der følger en bygnings opvarmede etageareal. Generelt set er der en forbrugsforskel på pct. mellem Bygningsklasse 2015/ BR10 7. Energiforbrug (Kildeliste 2.) 11

14 2.1.2 Transmissionstab Bestemmelserne af det tilladte transmissionstab er til for at sikre et fornuftigt forhold mellem investering og spild. Fokus ligger på klimaskærmens effektivitet i forhold til varmespild og infiltrationstab, derfor isoleringstyper og dimensionering er centralt for en bygningsdel med transmissionstab jf. BR10. I beregningsprogrammet BE10 er det muligt at aflæse det nøjagtige transmissionstab, efter man har indtastet bygningsdelenes isolerende egenskaber og på den måde kan man se hvor mange radiatorer der skal til for at holde huset opvarmet også på en kold vinterdag. I bygningsreglementet er opstillet de tilladte transmissionstab tilhørende de forskellige energiklasser. 3 Standard 2010 Lavenergi 2015 Lavenergi etage 5.0 W/m W/m W/m 2 2. etager 6.0 W/m W/m W/m 2 3. eller flere 7.0 W/m W/m W/m 2 *Arealet for vinduer og døres transmissionstab indgår ikke i disse beregninger Det dimensionerende transmissionstab for 1. etages boliger i bygningsklasse 2020 betyder derfor en gennemsnitlig isoleringstykkelse på mm i konstruktioner som gulv, vægge og loft med forbehold for linjetabene i muråbninger samt hvilke konstruktionstyper, tunge/lette mv., der vælges. Se bilag 2 for uddybende difference i materialer og konstruktioner Lufttæthed Omkring tæthedskravet er der ligeledes foretaget opstramninger der skal sikre et godt indeklima, samt at der ikke spildes varmeenergi gennem klimaskærmen. Den måde man sikrer overholdelse af tæthedskravet, foregår ved en trykprøvning af det færdige byggeri, og resultatet dokumenteres herefter. I bygningsreglementet er tæthedskravet opstillet efter energiklasserne. 4 Standard 2010 Lavenergi 2015 Lavenergi l/s pr.m 2 - v. 50 pa 1.0l/s pr.m 2 - v. 50 pa 0.5l/s pr.m 2 - v. 50 pa *Ved bygninger med høje rum er kravene strengere se BR10. Kravet til den skærpede luftætte klimaskærm er gjort for at undgå dårlig varmekomfort, fordi utætheder kan medføre trækgener, og kolde ydervægge med fugtskader til følge. Ydermere er hele ideen med lavenergibyggeri at opnå et kontrolleret indemiljø med en dyne omkring, og derfor er tætheden vigtig for at undgå en dårlig styring af ventilationen

15 2.1.4 Overophedning I forbindelse med overophedning af boligen i lavenergiklasserne, er der fastsatte regler der skal dokumenteres ved beregning. Temperaturen i en bolig, kontorbygninger og øvrige andvendelseskategorier må ikke overstige en temperatur på 26 0 C i 100 timer pr. år og 27 0 C i mere end 25 timer pr. år. Bestemmelserne i byggereglementet om dokumentation af det termiske indeklima er til for at afhjælpe problemet med overtemperaturer i de meget lufttætte konstruktioner. Det er også af stor betydning at man integrerer løsninger til denne problemstilling tidligt i designprocessen, således at man efter udførelse og overdragelse ikke står med en relativt dyr designfejl der kræver ombygning. 5 I min undersøgelse har jeg spurgt Ove Sørensen fra HusCompagniet hvilke udfordringer der er ved lavenergibyggeri, og om overophedning var et af deres fokuspunkter ved projektering. Svar: Ja ifølge Be10 beregningerne efter version får stort set alle kritiske rum overtemperaturer. Dette er et næsten ubeskriveligt tema p.t. også især efter at de beskikkede energikonsulenter fra 1.sept. i princippet skal forlange sommerkomfort eftervist. Energistyrelsen arbejder tilsyneladende på en revision af bl.a. dagslyskrav og så timekrav til overtemperaturerne. Årsagen til overophedningen er typisk store vinduespartier mod syd, øst og vest, uden solafskærmning eller mulighed for bortventilering. I Sverige har man opnået stor succes ved at montere ovenlysvinduer, med biobeventiler eller automatisk opluk, i deres passivhuse, således at den varme opdrift får en naturlig cirkulation. En anden forebyggende løsning er at bruge solafskærmning i design. 6 Bygningsintegreret solafskærmning ses som skoder eller lameller foran vinduerne. Ydermere kan man benytte baldakiner, altangange, hængende haver på facaderne eller pergolaer med beplantning, som giver skygge om sommeren. Tagudhæng er også en mulighed for begrænsning af overophedning fra en højtstående sommersol. Solafskærmning bør også tænkes med fra start, ikke mindst når det gælder bygninger til arbejde eller undervisning, hvor elektronisk udstyr medvirker til temperatur og indeklimaet Vinduer og døre Ligesom vinduer og døre kan yde energitilskud til indeklima, kan den del af klimaskærmen også koste energispild og betragtes som kuldebro. Ved bygningsklassen 2020 skærpes kravene til vinduer og døre. I opvarmningssæsonen må energitilskuddet gennem vindue og døre med glas ikke være mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. Det betyder at glas, ramme og gasart i energiruder ikke må fungere 5 - (7.2.1, stk. 13) 6 13

16 som kuldebro. For ovenlysvinduer må energitilskuddet ikke være mindre end 10 kwh/m 2 vindue pr. år. Vinduesarealer skal også tilpasses de nye energikrav og betyder derfor en sammenhæng mellem gulvareal og lystransmittans. Er rudens lystransmittans større end 0,75 skal glasarealet svare til mindst 15% af gulvareal i beboelsesrum og køkken/alrum. Er lystransmittansen mindre, forøges glasarealet tilsvarende. Figur 1: Lystransmittans, lysabsorptans og lysreflektans For at opnå en bygningsklasse 2020 er det anbefalet at anvende energibesparende vinduer med en U-værdi < 0.8, energimærke A, samt at tilpasse vinduesarealet med et maksimum på 22 m 2 pr. 100 m 2 boligareal Ventilation De skærpede krav til boligens lufttæthed, transmissionstab og forhindring af overophedning stiller nye udfordringer og tiltag for ventileringen. Generelt skal bygninger ventileres og projekteres således at det valgte system drives og vedligeholdes så anlægget leverer de tilsigtede ydelser og sikrer et behageligt og sundt indeklima. Ventilationssystemer refererer til naturlig ventilation som foregår via. tværventilation der benytter sig af forskellige trykforhold på bygningens sider og af skorstenseffekten som beskriver naturlig opdrift. Det er en ventilationsform der ikke kræver energitilskud, men er styret af høj-/lavtryk og stiller krav om godt design af boligen. Ydermere kan den naturlige ventilation kombineres med mekanisk ventilation og beskrives som et hybrid system. Ventilationsanlæg refererer til mekanisk ventilation som ventilerer/udlufter en bolig ved brugen af en eldrevet ventilator, der suger forurenet luft ud og blæser frisk luft ind udefra. I nye tætte lavenergiboliger anvendes der mekanisk ventilering med varmegenvinding, som beskriver et anlæg der genbruger varmen fra den brugte luft til opvarmningen af tilført frisk udeluft. I BK2020 er det fælles for alle at de skal udstyres med mekanisk vent. m. varmegenvinding, og virkningsgraden heraf skal som minimum være 85% i bolig og 75% i øvrige. Fordelene ved mekaniske anlæg er udover varmegenvindingen, at man i begrænset omfang kan bruge anlægget til at køle huset om sommeren, og driften kan finansieres med solceller. 8 Figur 2: Vent.princip varmegenvinding

17 2.1.7 Indeklima Indeklimaet for LE2015 og BK2020 er også et område der berøres i forbindelse med øget tæthed, ventilationsforhold og solindfald. Det gode indeklima opnåes ved at have fokus på termiske forhold, luftkvalitet, akustik og lysforhold. Tæthed og merisolering i en bolig kan have positiv effekt overfor udefrakommende støjgener, men kan samtidigt medføre generende lydforhold mht. tekniske installationer inde i boligen. Der er udført registreringer i lavenergiboliger hvor beboere følte sig generede ved støj over 25 db, hvor der i BR10 er et anbefalet maks. på 30 db. Der kan derfor være behov for skærpede krav til indeklima i fremtidens lavenergibyggeri. Figur 3: Illustration over indeklima og helbred Udover støj er der også de termiske forhold som gør sig gældende, og i lavenergiboliger har der, som tidligere nævnt, været udfordringer for projekterende og udførende i branchen. Det har vist sig at der i BK20 boliger og passive boliger opstår diskomfort pga. høje temperaturer. De høje temperaturer opstår dels fordi man ønsker at benytte sollyset fra store sydvendte vinduespartier, uden at anvende afskærmning i form af lameller eller udhæng, sammen med en utilpasset ventileringsmulighed. Ydermere har erfaringer vist at, ved benyttelse af tunge byggematerialer som eks. beton som har gode termiske egenskaber, er det af stor vigtighed at bygningen i løbet af natten har mulighed for nedkøling i sommerperioden, ellers fungerer gulvet og vægge som lagerenheder der afgiver varme hvor man ellers ønsker nedkøling. I løbet af dagtimerne er den høje termiske masse derimod en god egenskab, da gulv og vægge kan udjævne overtemperaturer ved dens lageregenskab. Man kan sammenligne bygningsdelens egenskab overfor termiske forhold, med luftens egenskab overfor fugt. 9 Figur 4: Illustration over termiske egenskaber 9 Vurdering af indeklimaet i hidtidigt lavenergibyggeri 15

18 2.2 Delkonklusion For at efterleve BK20 kravene jf. BR10, skal energiforbruget reduceres ca. 50 % fra LE15 som bliver den nye standard. Ydermere gennemgår klimaskærmen en betydelig skærpelse ved kravet om et lavere transmissionstab. Den lufttætte klimaskærm ved lavenergibyggeri reduceres samtidig fra et tilladt luftskifte på 1.5 l/s pr. m 2 til 0.5 l/s pr. m 2, som betyder at konstruktioner og dampspære skal udføres og kvalitetssikres efter højere standarder. En af udfordringerne ved lavenergibyggeriet og den tætte klimaskærm er overophedning, og det er derfor en nødvendighed at indtænke ventilationsprincipper og udluftningsmuligheder tidligt i projekteringen for at opnå gode indeklimaforhold, ydermere er det et krav til BK20 at anvende mekanisk ventilation m. varmegenvinding, med en virkningsgrad på 85 % for boliger og 75 % ved øvrige bygninger. Vinduer og døre m. glas må i opvarmningssæsonen ikke yde et energitilskud på mindre end 0 kwh/m 2 pr. år. Angående de erfaringsbasserede problemstillinger mht. overophedning har jeg modtaget en brugerundersøgelse fra et Energi og Miljø seminar afholdt i Århus d Det er vedhæftet som bilag 4 bagerst i specialet og er meget relevant for netop indeklima aspektet. Undersøgelsen viser en generel tilfredshed fra beboerne i lavenergibyggeri BK2020, derfor jeg godt tør konkludere at, sørger man for et godt tilpasset ventilationsprincip, samt tilpassede forhold mellem solindfald og skygge i sin lavenergibolig, er overophedning ikke et problem. 16

19 3. Lavenergistrategier for nybyggeri I mange år har energi og miljø været anset som ingeniørdisciplin hvor beregnede klimaskærme og energikilder har været hovedprioriteteret fremfor den integrerede designproces (IDP). Konsekvensen af dette er, at der problemløses og suboptimeres i projekteringen i stedet for at benytte en fast konceptløsning der inkluderer alle aspekterne i et miljørigtigt byggeri som klima, energi, miljø og arkitektur. Idéen med IDP er derfor at vidensdele i workshops allerede ved ordremodtagelse og inden dispositionsfase og design igangsættes. Det betyder at faggrupperne i et projekt har mulighed for at afklare opgavens og stedets specifikke muligheder og begrænsninger inden skitsering. Figur 5: Integrated Building Concept tilsvarende IDP Arkitektur rummer mange parametre som kræver indsigt i målet om det optimale byggeri, og som jeg selv har oplevet i projektering oplever man ofte sammenstødet mellem faggrupperne og i den forbindelse prioriteringerne der oftest leder til kompromis. Målet med IDP er derfor også at eliminere kompromis situationer gennem afklaringer tidligst i processen. 10 Jeg har modtaget svar på følgende,: Hvornår i design fasen inddrager I ingeniøren i hhv. BR10/LE15/BK20?, af HusCompagniet og energikonsulent Ove Sørensen, for at danne et indtryk af hvor tidligt de starter samarbejdet mellem faggrupperne. Svar: Så tidligt som muligt normalt før kontrakt underskrift altså i tilbudsfasen men ellers med satte energiske forudsætninger i kontrakt principielt senest 8-14 dage efter kontraktindgåelse. Ydermere kan jeg inddrage erfaringer fra mit praktikophold hos RAVN Arkitektur hvor workshops er en del af den daglige arbejdsgang. De ansatte vidensdeler indenfor firmaets rammer såvel som med samarbejdspartnere. Inden design og projektering sad jeg med ved møder med ingeniører og arkitekter for at klarlægge installationer, orientering, vinduespartier og designønsker m.m., og det er præcis dét IDP lægger op til. 3.1 Dialog Forud for projektering er det af stor vigtighed at afstemme forventningerne hos bygherren for at fastsætte de energimæssige ambitioner for boligen. Som oftest har bygherren allerede inden kontrakt og ordre gjort sig tanker om facadeudtryk, orientering og vinduespartier samt energiramme, og det er rådgiverens opgave at få det til at hænge sammen. Majoriteten af nyopførte boliger jf. HusCompagniet er udført som LE15, men den frivillige udviklingsklasse BK2020 er også en mulighed for bygherren, og her kan man 10 Energi + Arkitektur s.16 17

20 i første omgang give et økonomisk billede af investeringen inden man prøver at sælge den opgraderede BK2020. Se bilag 3 for en grovkornet beregning af investering og rentabilitet, der viser at tilbagebetaling af investering mellem LE15/BK20, ligger på ca. 22 år. Er der tale om andre byggeprojekter end boliger, såsom skole, institution og kontor m.m. er det også vigtigt i dialogen at fastlægge brugeradfærden, som kan medvirke til minimering af energiforbrug, samt skabe en øget indeklimakomfort. Brugeradfærden afspejler sig i BE10 beregningen på den måde at personophold giver et energitilskud som ved skoler og institution kan ses på det endelige resultat, og for kontorbygninger med masser af elektronisk udstyr er det apparaturet og el forsyning der er den overvejende faktor. I IDP er dialog derfor den første del af en længere proces der beskriver en bygnings anvendelsesområde for at yde optimalt, kombineret med en klar og letforståelig formidling af det aktuelle forbrug ved hjælp af aktive og passive egenskaber. Ydermere skal IDP en videreformidles til brugerne af bygningen således at energi- og miljøtiltag kommer til deres ret i et mere klimatisk symbiotisk forhold mellem brugere og bygnings-/boligegenskaber. Hvis brugerne eksempelvis åbner vinduer for at temperere i stedet for at indstille husets varmesystem og på den måde regulere indeklimaet, forsvinder idéen med lavenergi og IDP. 11 Nedenfor er IDP ens tankegang indenfor dialog. Samarbejd på tværs Samarbejd om de overordnede visioner for 2020-lavenergistrategien og udfør iterative energiberegninger på det overordnede formniveau tidligt i designprocessen. Fastsæt energiprofil i forhold til bygningstypen Fastsæt bygningstypens energiprofil som referencegrundlag for lavenergistrategiens kumulative effekt i opfyldelsen af 2020-lavenergiklassen. Fastsæt indeklimakrav i forhold til lavenergiklassen Fastsæt indeklimakrav i forhold til lavenergiklassen, så skrappere energikrav mødes med skrappere indeklimakrav. Inddrag brugere i lavenergistrategien Brugere skal opfattes som aktive deltagere som selv kan regulere deres omgivelser, og som der løbende skal kommunikeres med i bestræbelserne på at minimere energiforbrug. Det er derfor vigtigt at inddrage bygherre, brugere og rådgivere i et samarbejde om at skabe en helhedsorienteret strategi for et lavenergiprojekt, fremfor at tilpasse delelementer i en projektering. IDP fastlægger på den måde den overordnede målsætning som er vedtaget af de implicerede parter, og resulterer ofte i et økonomisk fordelagtigt grundlag Energi + Arkitektur s Arkitektur og energi mod en lavenergistrategi 18

21 3.2 Design Mulighederne for at reducere en bygnings energiforbrug ligger som tidligere beskrevet, i projektets tidlige faser, i arbejdet med selve bygningsdesign, dvs. først og fremmest bygningens passive og fysiske forhold. Måden hvorpå bygningens fysiske egenskaber bearbejdes og relateres til omkringliggende miljø, er af afgørende betydning for bygningens fremtidige drift og energiforbrug. For at få fuld udbytte af dagslys og luftforholdet, således at elforbruget til belysning sænkes og kølebehovet begrænses med naturlig ventilation, er det vigtigt at udforme rum så lys og luft kan vandre frit og skabe gode indeforhold. 13 Det er en del af IDP en og lavenergistrategien at udvikle den måde at tænke på, således at arkitekter, konstruktører og ingeniører kan rådgive med fuld forståelse for, hvor energibesparende det er at overveje rumhøjder, rumdybder samt orientering og skyggeforhold, inden man supplerer med aktive virkemidler. Jeg spurgte Ove Sørensen fra HusCompagniet hvilke passive tiltag de anvendte i projektering for at opnå LE15/BK20, som eksempelvis orientering, skyggeforhold og rumudformning m.m. Svar: Generelt en del af de tiltag du allerede her nævner men det sker at kunders ønsker til deres drømmehus ikke altid lader sig gøre i f.h.t. BR10 s kap. 7 så må vi stille en række forudsætninger i tilbud og kontrakter. Et svar som dette giver et tydeligt billede af hvor vigtigt det er for rådgivere at have god forståelse for IDP og passiv energioptimering, for det sker sikkert jævnligt at bygherren har ønsker som ikke kan indfries jf. lovgivning Bygningens orientering Bygningens orientering i forhold til verdenshjørnerne har stor indflydelse på energiforbruget. I den forbindelse bør man inden projektering undersøge de lokale klimaforhold, herunder vindforhold, solens vandring og eventuelle skyggeforhold fra bygninger eller beplantning. Disse parametre er medvirkende til en reducering af det endelige energiforbrug og det gode indeklima Kompakthed og geometri Det er både en energimæssig og økonomisk fordel, at en bygninge er så kompakt som muligt. Jo mindre klimaskærmen er i forhold til etagearealet, jo mindre energi skal der bruges pr. m 2 for at holde en passende indetemperatur. Den kompakte klimaskærm besværliggør imidlertid ønsket om tilstrækkeligt dagslys inde i midten af bygningen, og derudover bliver det vanskeligt at give brugerne af bygningen mulighed for godt udsyn, som er vigtig for trivslen. 13 Arkitektur og energi mod en lavenergistrategi 14 Energi + Arkitektur s.18 19

22 Bygningens udformning vil derfor ofte være et kompromis mellem en meget kompakt bygning og ønsket om gode dagslysforhold. Figur 6: Eksempel på kompakt boligdesign. Mange nye bygninger kan have dybder på 16m og lofthøjder på 2.5 til 2.8m hvor 30-40% af etagearealet ikke kan bruges til den primære funktion, fordi dagslyset er utilstrækkeligt. Det argumenteres at de mange sekundære funktioner til f.eks. bad, køkken, mødelokaler og cirkulation ikke kræver dagslys. Det er dog klart at disse rum vil opnå en bedre funktionel og oplevelsesmæssig kvalitet hvis tilstrækkeligt dagslys blev tilført. 15 Kombinerer man derimod den kompakte bygning med en slank bygningsform, kan man imødekomme nogle af udfordringerne ved manglende dagslys midt i bygningen. Slanke bygninger sammensat af rum med beskeden rumdybde og stor lofthøjde, og hvor omfanget af indeliggende rum og kerner er begrænset. Med en lofthøjde på 3.0m vil der være tilstrækkeligt dagslys til arbejdspladser i en afstand på 6.0m, svarende til 2 gange vinduets højde over gulvet. Det giver en maksimal dybde på 12m i en gennemlyst bygning. Er der behov for dybde i en bygning pga. udnyttelseskrav til byggegrund eller funktionelle krav til store, åbne kontorrum, kan man med fordel sammenbygge den slanke bygningsform omkring et atrie og ovenlys for at skabe en dybere bygningsform. På den måde forener man varmebesparende fordele ved kompakte bygninger med de dagslys- og ventilationsmæssige fordele der er ved den slanke bygningsform. Figur 7: Eksempel på solindfald og rumdybde 15 Arkitektur og energi mod en lavenergistrategi 20

23 3.2.3 Facade og glaspartier Ved at orientere store vindueselementer mod solens primære indstrålingsvinkler sikrer man muligheden for, at solens passive varmetilskud kan udnyttes. I boliger anvendes denne strategi til at organisere boligens funktioner med de primære opholdsrum mod syd og de sekundære rum som værelser, badeværelser mv. Mod nord. Det er selvsagt en vigtig del af designprocessen hvordan man udnytter solenergien passivt gennem glaspartierne i facaden, men som tidligere nævnt er der erfaringsmæssige udfordringer med lavenergi og overophedning som resulterer i øget forbrug til nedkøling. Integrerer man derimod bevægelig solafskærmning i facaden, kan problemet minimeres. Omvendt betyder store vinduer mod syd i velisolerede bygninger, at behovet for opvarmning ofte kan klares som intern tilskudsvarme fra eludstyr og menneskelig aktivitet. Figur 8: Sydvendt glasfacade og opholdsrum. Nordvendt sekundær brug og skygge Erfaringer viser at velbelyste rum skabes ved moderat anvendelse af glasfacade som svarer til 30 50% af facadearealet. Ydermere kan man designe facader og rum således at vinduespartierne flugter med loftet, som sikrer at dagslyset trænger dybere ind i rummet med en mere ensartet fordeling i rummet. Man skal yderligere i projekteringen designe facaden med udgangspunkt i overskyede forhold for at sikre tilstrækkeligt dagslys når solen ikke skinner om vinteren. 3.3 Materialer og konstruktion Ved at anvende byggematerialer med høj termisk masse, kan man stabilisere det termiske indeklima, som også er nævnt under punkt Mange nye bygninger opførers, på trods af dette, stadigvæk med lette bygningsdele og lav termisk masse. Der bruges lette, præfabrikerede bygningsdele, fordi det giver en hurtigere byggeproces, der anvendes lette skillevægge i ønsket om fleksibilitet i indretning og der bruges lette nedhængte lofter på grund af akustiske krav. Højisolerede bygninger som BK20, opføres ofte med lette ydervægskonstruktioner for at minimere tykkelsen og maksimere nettoetagearealet. Der er altså modstridende forhold i nybyggeriet, hvor typiske konstruktive løsninger ikke spiller sammen med ønsket om høj varmekapacitet og stabilt indeklima samt minimering af energiforbruget Arkitektur og energi mod en lavenergistrategi 21

24 Erfaringer omkring varmekapacitet og termiske egenskaber i lavenergibyggeri har vist at lagringsudbyttet, som er primært ønsket i vinterperioden, har en begrænset varmebesparende effekt da bygningsdelene ikke kan nå at lagre energien inden den bortventileres. Samtidig kan sommerens udnyttelse af en høj varmekapacitet kun finde sted når der er en effektiv naturlig ventilation med natkøling, som kan fjerne den oplagrede varme fra bygningen med den kølige luft om natten. Bliver de tunge materialer ikke tilstrækkeligt nedkølet, vil de termiske forhold opfattes som ubehagelige. Benytter man derfor tunge bygningsdele og konstruktioner i BK20 byggerier skal man derfor have forkus på at anvende dem så lagringsegenskaben blancerer indeklimaet. Benytter man lette byggematerialer, bør der i stedet indtænkes alternative strategier ved at: Sikre at behovet for høj termisk masse bliver elimineret. Arkitekturens rumlige og passive egenskaber skal bruges til at undgå overophedning og begrænse kølebehovet. På denne måde bliver høj termisk masse unødvendig. Udnytte den termiske masse der er til rådighed i bygningens forskellige rum så effektivt som muligt. Det sker ved at udnytte arkitekturens rumlige egenskaber, f.eks. ved at bruge slanke bygningsformer til at sikre en effektiv naturlig ventilation med natkøling Klimaskærmens isoleringskrav Isoleringsgraden i ydervægge og loft har i forbindelse med BR10 krav, nået sit optimum, ved at det eksponentielle udbytte har nået sin udligning. Det kan derfor næppe betale sig at lægge flere mm isolering på konstruktionerne, når forholdet mellem pris, indlejret energi og effektivitet tages i betragtning. Den øgede isoleringstykkelse har medført dybe lysninger som med fordel kan trække lyset længere ind i rummet, men samtidig forværrer det en bygnings brutto- og nettoareal. Denne problemstilling kan udlignes med produktudvikling af isoleringsmaterialer som f.eks. vakuumisolering, der med en tykkelse på 40 mm svarer til 200 mm mineraluld. Nedenfor er udfordringer som skal overvejes. 17 En højisoleret klimaskærm med dybe lysninger kan resultere i et væsentligt reduceret dagslysindfald, forringet visuel kvalitet og et større elforbrug til belysning. Når klimaskærmen isoleres bedre, bliver energiforbruget til fremstilling af klimaskærmens øvrige materialer større. Med typiske, tunge konstruktioner med U- værdier under 0,10 W/m2 K kan besparelsen i opvarmning blive neutraliseret af et stigende energiforbrug til fremstilling af byggematerialerne. Hver fordobling af isoleringstykkelsen resulterer kun i en halvering af transmissionstabet. Energibesparelsen bliver forholdsvis mindre set i en helhed, fordi det faldende opvarmningsbehov skal måles i forhold til resten af energirammen 17 Energi + Arkitektur s

25 3.4 Aktive tiltag I denne del af specialet vil jeg forklare principperne for aktive virkemidler i et byggeri mod målet om nedsat CO 2 forurening og lavere energiramme. Den aktive del af en bolig beskriver de tekniske installationer der tilfører energi fra vedvarende energikilder, samt giver mulighed for et optimalt brugerstyret indeklima. Der er fokus på virkningsgrader og styringsmuligheder for ventilationsanlæg, køling, belysning og varmeforsyning. Derudover er egen produktion af energi ved hjælp af solceller, solfangere og vindmøller centralt i de aktive egenskaber. De aktive tiltag er ikke nødvendigvis en del af lavenergi startegierne, men kan med fordel tænkes ind i byggeriet som supplement til driften af ventilationen eller varmepumpen. Det er eksempelvis meget anvendt at kombinere et solcelleanlæg med jordvarmeanlægget der behøver strøm til drift. På den måde sænker man behovet for fossile brændsler som er en begrænset og forurenene energikilde. I forbindelse med aktive tiltag har jeg spurgt Ove Sørense fra HusCompagniet, om hvilke løsninger de foretrækker til deres LE15/BK20 huse. Svar: LE2015 opnås ofte ved fjernvarme her bl.a. p.g.a. den 20 % politiske rabat BR10 giver. BK2020 fandt tidligere sted med lidt solceller, hvilke dog ikke længere giver samme energireduktion ved fjv. og p.t. ikke helt har fundet sin løsning selv med de 40 % politiske rabatter. Jordvarme med isoleringer og evt. også bedre vinduer løser LE2015 og BK2020 løses her med lidt solceller, der jo netop p.g.a. el som brændselsmedie reducerer energibehovet. Solvarme er ikke en økonomisk og driftsmæssig god løsning til småhuse bidrager for lidt i den energimæssige beregning i f.h.t. investering og har endnu tendens til primært at være driftssikker ved større forbrug (anlæg). Valget af opvarmnings- og ventilationsprincipper er derfor af afgørende betydning for boligens samlede energiforbrug. Når den passive optimering af klimaskærmen er vedtaget og kalkuleret, bliver behovet for opvarmning ofte så lavt, at man kan anvende lavtemperaturfjernvarme eller varmepumpe på jord-, luft- eller havvarme Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme, hvor fremløbstemperaturen typisk er 50 0 C og returtemperaturen er 25 0 C, sikrer et langt mindre distributionstab end konventionel fjernvarme, og systemet kan desuden kobles med spildvarme fra industriel produktion. I lavenergihuse som anvendes til bolig eller andet, er der dog et støre varmtvandsforbrug som kræver mere energi end rumopvarmningen, derfor man forsøger at udstyre afløb fra brusebad med effektiv varmegenvinding Energi + Arkitektur s.23 23

26 3.4.2 Varmepumpe Der findes forskellige typer varmepumper, men de mest anvendte til helårsbeboelse er jord/luft til vand varmepumpen. Det er i øjeblikket den mest anvendte form for VE kilde, kombineret med jordvarme og solceller. Systemet anses som en relativ stor investering der tager omkring 6 år at tilbagebetale. Herefter vil man dog spare mange penge årligt i forhold til eksempelvis et oliefyr, og samtidig skåne miljøet for CO 2 i atmosfæren. Det tager ca. 2 arbejdsdage at installere og påkoble pumpen til varmtvandsbeholderen, hvor den sørger for varmen i henholdsvis brugsvand, radiator og gulvvarmen. 19 En varmepumpe kan bruges som køle eller varmepumpeanlæg, alt efter hvordan det dimensioneres. Anlægget fungerer ved at der ved en kredsproces i et lukket system cirkulerer et kølemiddel, som kan fungere både til nedkøling og til opvarmning. Varmepumpen fungerer ved at optage varmeenergien fra omgivelserne, luften eller vandet, ved en meget lav temperatur. Denne varmeenergi udvikles gennem kredsprocessen ved forsyning af drivenergi til et højere/lavere temperaturniveau. Denne varme / kuldeudvikling kan bruges til opvarmning/nedkøling. Figur 9: Eksempel på jord til vand varmepumpe Grundvandsanlæg Med et grundvandsanlæg kan man udnytte grundvand til køling og opvarmning. Det er vandets temperatur på C der effektiviseres gennem et fjernvarmedrevet køleanlæg af adsorptionstypen, der anvendes som lavtemperatur-varmepumpe til opvarmning eller frikøling. Som illustrationen til højre viser, er der to evakuerede kamre der indeholder vand i ét af kamrene og tør silicagel i det andet. Gelen suger vanddamp til sig, og på den måde bliver vandet i det andet kammer kølet ned. Figur 10: Eksempel på grundvandsanlæg og adsorption

27 Processen bremses når silicagelen mættes med vand og må regenereres ved varme. Når gelen opvarmes, drives vandet ud, og ved at køle på kamret med vand, kondenseres dampen igen til vand. Denne proces gentages i en cyklisk proces, hvorved man kan opnå en kontinuert produktion af hhv. Koldt og varmt vand. Processen kaldes adsorptionsproces og giver et balanceret kulde/varme forhold i en bygning gennem indstøbte vandkredse i betondæk eller vægge. Selve fordampningen som gelen optager frigives igen ved at opvarme gelen igennem opkobling til fjernvarme. Det er derfor et system der skal bruge en energikilde til at udtrække termisk energi fra undergrunden, men stadigt væssentligt mindre end direkte opvarming af bygningen fra fjernvarme Jordvarme Et jordvarmeanlæg består af en varmepumpe og en jordslange, som udnytter solens varme i jorden. Slangesystemet graves ned i jorden, i enten vandrette render eller lodrette boringer, og jo længere slangen er, jo mere varme og energi kan der trækkes ud af jorden.det er en VE og miljørigtig ressource, selvom anlægget behøver en mindre mængde strøm til drift af pumpen. For hver 1 kilowatt elektricitet, du bruger i strøm, får du 3-3½ kilowatt varme igen. Ydermere er det samlede CO 2 udslip ca % lavere end ved almindelige opvarmningsformer. Vælger man at dække el behovet ved brugen af et solcelleanlæg, har man en total CO 2 neutral VE kilde. Jordvarmen fungerer principielt som et omvendt køleskab. Der er en frostvæske i slangerne, som nedgravet i jorden, optager den termiske energi på C. Herefter løber frostvæsken ind i huset, hvor den passerer varmepumpen, der under et højt tryk skaber molekylær ustabilitet der skaber friktion og afgiver varme til brug i gulv eller brugsvand. Figur 11: Eksempel på jordvarmeprincip Solfangere Et aktivt solvarmeanlæg omsætter solens stråleenergi til opvarmning af vand. Det kan være vand til bad og vask eller varmt vand til radiatorer/gulvvarme. Anlægget bygges op af en uddendørs del, som er solfangerne. Solfangerne indeholder vand med frostvæske, som akkumulerer varmen fra solens stråler, herfra går det videre til en indedørs del, som er en varmeveksler. Varmeveksleren kobles enten direkte på centralvarmen eller kobles med en lagertank, hvor den CO 2 neutrale termiske energi afgives til brug i boligen

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver

Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Husets facade som en del af energiforsyningssystemet Muligheder og perspektiver Søren Dyck-Madsen Et fluktuerende energisystem MW DK: Forbrug minus vindkraft +3.000 MW (udgangpunkt i data fra januar +

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Ombygning Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav ved ombygning Bygningsdel Ydervægge Terrændæk Loft og tag Komponentkrav: U-værdi / isoleringstykkelse 0,15 W/m 2 K (ca. 250 mm isolering)

Læs mere

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København Indeklimaets Temadag 2017 Teknologisk Institut 26.9.2017 Fra introduktionen: Hvad er afgørende for,

Læs mere

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. BYGGERI Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet. Chefkonsulent Marie Louise Hansen Disposition Baggrund for 2020-arbejdet Bærende principper En gennemgang af klassens hovedelementer

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden.

BYGNINGSREGLEMENT. Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige forhold er i orden. BYGNINGSREGLEMENT 2015 Leca løsninger, der kan anvendes til at hjælpe med at opfylde kravene i bygningsreglement 2015 Bygninger skal opføres, så unødvendigt energiforbrug undgås, samtidig med at sundhedsmæssige

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var "Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3" gældende.

Lavt forbrug. Højt forbrug. På tidspunktet for energimærkets udførelse var Håndbog for energikonsulenter 2008 version 3 gældende. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Diget 10 Postnr./by: 4100 Ringsted BBR-nr.: 329-000000 Energikonsulent: Martin Dahl Thomsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TopDahl

Læs mere

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013

Lavenergihuse. Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 2013 Lavenergihuse Tonny Snogebæk Kruse Vejleder: Heidi Sørensen Merrild 13.5.2013 TEKNISK MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Lavenergihuse VEJLEDER: Heidi Sørensen Merrild FORFATTER: Tonny Snogebæk

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks

Appendiks 7. Solvarme. Klimatiske principper. appendiks appendiks Appendiks 7 Klimatiske principper Ved et adaptivt design skal der tages højde for de forskellige påvirkninger fra naturen ved de respektive placeringer. I forlængelse af ressourceforbrug under

Læs mere

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020

Beslutningsnotat. Resume. Nr: RKB 21. Projekt: RKB 12. Dato: 17-09 - 2013. Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Beslutningsnotat Nr: RKB 21 Projekt: RKB 12 Dato: 17-09 - 2013 Til: Fra: Kopi til: RKB TR Grontmij Aarhus Arkitekterne Emne: Opdatering fra Lavenergirammen 2015 til Bygningsklasse 2020 Resume Dette notat

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum

Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Nyhedsbrev fra Byggeriets Energiforum Så blev det igen tid til at udsende et nyhedsbrev fra Energitjenestens særlige indsats rettet imod byggeriets parter. Indsatsen har fået nyt navn: Byggeriets Energiforum.

Læs mere

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012

Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Danske erfaringer med passivhuse Passivhusdesigner-kursus, oktober-december 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Indeklima & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Program Danske lovkrav Erfaringer

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4

Ombygning, vedligeholdelse og udskiftning BR 10, kap. 7.4 Klimaperspektivet udskiftning BR 10, kap. 7.4 Stk. 1: Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltninger vedrører kun den del af klimaskærmen,

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Bygningsreglementet 2015

Bygningsreglementet 2015 Bygningsreglementet 2015? BR15 Hvad sker der, hvad betyder det Peter Noyé Ekspertisechef, Bæredygtighed, Indeklima og Energi NIRAS Hvad laver vi indenfor indeklima og energi April 2015 Nyt BR15 2 STATUS

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Elme Alle 6 8963 Auning Bygningens energimærke: Gyldig fra 14. december 2012 Til den 14. december 2022. Energimærkningsnummer 310017534

Læs mere

ANALYSE: LYS GRUPPE

ANALYSE: LYS GRUPPE Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lys i lejligheder... 3 2.1 Placering, orientering & indretning... 3 2.2 Valg af lysåbninger og glasareal... 4 2.2.1 Vinduesareal for alrum:... 4 2.2.2 Vinduesareal

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport for ny etageejendom på Tulipanvej 5A 8600 Silkeborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. oktober 2015 Til den 28. oktober 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

Projektering af dagslys i byggeri

Projektering af dagslys i byggeri Projektering af dagslys i byggeri Bilag Simon Kristoffersen Bygningskonstruktøruddannelsen Specialerapport 7. semester, F2012 VIA University College, Campus Holstebro Vejleder: Christian Vrist 29-03-2012

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Fasanstien 35 4220 Korsør Bygningens energimærke: Gyldig fra 16. februar 2015 Til den 16. februar 2025. Energimærkningsnummer 311095695

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Diagrammer & forudsætninger

Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTURENERGIRENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING Diagrammer & forudsætninger ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING: DIAGRAMMER OG FORUDSÆTNINGER i i ii ii ARKITEKTUR ENERGI RENOVERING:

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima

BR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse

Læs mere

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI

UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI MILJØFORUM FYN ÅRSMØDE 2012 UDFORDRINGER I FREMTIDENS LAVENERGIBYGGERI JOHANNES THUESEN, RAMBØLL DANMARK A/S LAVENERGIBYGNINGER SCENEN ER SAT: UDVIKLING FREM MOD 2020 Energiforliget af 21. februar 2008:

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere