Albertslund Ungdomsskole. Ungdomsskolens virksomhedsplan Ungdomsskolen Liljens kvarter Albertslund.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Albertslund Ungdomsskole. Ungdomsskolens virksomhedsplan 2012-2013. Ungdomsskolen Liljens kvarter 2 2620 Albertslund. ungdomsskolen@albertslund."

Transkript

1 Ungdomsskolens virksomhedsplan Albertslund Ungdomsskole Ungdomsskolen Liljens kvarter Albertslund T

2 SIDE 2

3 Indhold Indledning... 5 Hvem er vi?... 5 Hvorfor er vi her?... 8 Indsatsområder Elevtrivsel Gennemførsel af ungdomsuddannelse IT strategi Opfølgning Ledelse og trivsel Miljø og klima Klimaundervisning og pædagogiske aktiviteter Sundhed Sundhed og bevægelse i fritidsundervisningen Udvikling af vores kommunikation med vores brugere Demokratibevidsthed SIDE 3

4 Biologilektion i haven. Biologi i praksis. I read the news today o boy, musical 2012.

5 Indledning Ungdomsskolen ligger i den østlige del af Kongsholmcentrets bygninger. Efter branden den 1. april 2009 er vi rykket sammen, men vi mangler stadig de på 200 m 2 der rummede vores administration, kontorer og en del lærerarbejdspladser lå. Endvidere er Søndergårdsskolen, hvor vi havde værksted og værkstedsundervisning revet ned og vores værksted er pakket sammen og står i Svømmehallen på Herstedvesterskole. Virksomhedsplanen dækker de områder, der er fastsat af Børne- og Undervisningsforvaltningen og Skolestrategien. Vi har valgt de områder ud, som giver mening i forhold til udvikling af Ungdomsskolen og det fælles skolevæsen. Det overordnede formål med virksomhedsplanen er at den løbende skal være et ledelses- og styringsværktøj, der understøtter prioriteringer, udstikker retning og skaber dialog. Den skal endvidere være informerende over for brugere, borgere, skoler institutioner og andre der måtte være interesserede i ungdomsskolens virke. De fælles indsatsområder inden for skoleafdelingen er:elevfravær, elevtrivsel, læseresultater, gennemsnitskarakterer i diverse fag, gennemførelse af ungdomsuddannelse, It-strategi, samt Skolestrategiens samlede målsætninger. Vi har valgt at sætte fokus på: Elevtrivsel, Gennemførsel af ungdomsuddannelse, IT-strategi og Skolestrategiens samlede målsætninger. Hvem er vi? Ungdomsskolen er 2 skoler i én. Vores drift kan groft deles op i to områder: heltidsundervisningen, der relaterer sig til folkeskoleområdet og fritidsundervisningen, der relaterer sig til folkeoplysningsområdet. Heltidsundervisningen foregår fra kl og fra kl har vi fritidsundervisningen som er for alle Albertslunds unge i alderen år. Skolen er således åben fra kl til hver dag. Ledelsen for både heltidsundervisningen og fritidsundervisningen består af en skoleleder og en viceskoleleder, samt en administrativ leder på deltid. Endvidere er der ansat en skolesekretær på deltid. Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er en dagskole med plads til 56 elever, der pga. forskellige emotionelle og sociale og/eller faglige årsager ikke kan inkluderes i kommunens folkeskoler. Vi har 5 klasser/grupper i heltidsundervisningen. Hver klasse/gruppe har deres egen normering og budget, samt visitations procedurer. Det skyldes at heltidsundervisningen gennem årerne har tilpasset og udviklet sig i takt med behovet for at løse aktuelle kommunale behov for alternativ undervisning. elevernes alder, undervisningens længde, indhold og normering. Der er 8,75 lærere og 2 pædagoger ansat i heltidsundervisningen Fritidsundervisningen Fritidsundervisningen er den frivillige eftermiddagsog aftenundervisning, der tilbydes alle kommunens unge i alderen år. Fritidsundervisningen har sit eget budget til undervisning, materialer, administration(ledelse). Hvert år udsendes et ungdomsskoleprogram til alle de årige i kommunen. Samtidig er ledelsen ude i alle klasserne på kommunens folkeskoler for at præsentere ungdomsskolen og oplyse om de tilbud der findes i fritidsundervisningen. Ungdomsskolens program for fritidsundervisningen udarbejdes i samarbejde med elever, lærere, ledelse og ungdomsskolebestyrelsen. Det færdige program godkendes af ungdomsskolebestyrelsen. Ungdomsskolens fritidsundervisning tilbyder mange forskellige fag, fx matematik, japansk, parkour, engelsk, fransk, musical og mange flere. Endvidere har vi lektiecafé på ungdomsskolen mandag torsdag kl , og mulighed for lektiehjælp over internettet Online lektiehjælp i SIDE 5

6 De enkelte klasser er forskellige mht. elevantal, Online Lektiehjælp En hjælp til et bedre skoleliv. I cyberspace hjælper vi alle kommunens elever med lektier over internettet. Vi har 6 lektiehjælpere ansat til at dække dansk, matematik, engelsk, fysik/kemi, tysk, fransk, biologi, geografi og historie /samfundsfag. Lektiehjælperne har ydet hjælp 870 gange i skoleåret 2010/11. og der har været en stigning på ca. 100 nye elever, så der nu er 163 cpr. elever som benytter os. Eleverne beder især om hjælp i matematik, dansk og engelsk. En tredjedel af eleverne har dette skoleår været gymnasieelever. Der har endvidere været en stigning på 77 drenge som har benyttet hjælpen. Drengene udgør nu 47% af eleverne. Hele evalueringen kan ses på vores hjemmeside I tilknytning til vores lektiecafé har vi også haft en naturvidenskabelig café, hvor fokus har været på at se de naturvidenskabelige fag i en sammenhæng. Den har mest være besøgt af gymnasieelever. I sæson 2010/11, har vi haft 717 cpr. elever, og 1287 hold elever. Det svarer til, at hver ungdomsskoleelev gennemsnitlig deltager på 1,8 hold. I 2010 var der i Albertslund kommune 2040 unge i alderen 14 til 18 år, det vil sige at 35% af de unge har deltaget i den frivillige undervisning på Ungdomsskolen. Vi har 50 timelønnede lærere ansat i fritidsundervisningen. De underviser i gennemsnit 2,5 time om ugen. I sæson 2010/11 har vi oprettet 87 hold, hvoraf de 7 var specialundervisningshold, og 5 hold var knallertkørekort. På de fleste hold er der undervisning fra september til april, men ved manglende elevtilslutning lukkes holdet tidligere. Det er muligt at aflægge folkeskolens afgangsprøve på 9. og 10. niveau i alle folkeskolens fag. Disse hold har undervisning indtil maj eller juni. Undervisningen fra Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen udbyder hele fagrækken der svarer til folkeskoleloven, både på FSA og FS10 niveau. For alle klasser gælder det at hovedvægten ligger på dansk, matematik, engelsk og samfundsorientering. Samfundsorienteringen består, med udgangspunkt i aviser og nyheder, af daglige samme tidsrum, inklusiv søndag. en medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund, hvormed eleverne opøver deres evne til selvstændig vurdering og stillingtagen. For alle elever udarbejdes der en individuel handleplan, som bl.a. sammen med vores 2 terminsprøver danner grundlag for, hvilke fag den enkelte elev skal til afgangsprøve i. Alle eleverne i heltidsundervisningen arbejder frem mod at aflægge en fuld afgangsprøve. Handleplanen justeres og tilpasses i løbet af året. På baggrund af handleplanen og i samråd med eleven og familien, besluttes, hvorvidt den enkelte skal undervises i geografi, biologi, historie, kristendom, samfundsfag, tysk, fransk og kemi/fysik. Undervisningen i tysk og fransk tilbydes på fritidsundervisningens hold i eftermiddags eller aftentimerne. Alle elever bliver testet i dansk, matematik og vurderet i engelsk, når de starter på ungdomsskolen. Brugen af test indgår som et vigtigt redskab til lærernes løbende evaluering af, på hvilket niveau den enkelte elev er og hvilket udbytte eleven har af undervisningen. Testene er et arbejdsredskab for både eleven og læreren, der sammen med handleplanen, giver den enkelte elev de bedste muligheder for god og effektiv læring. Ved at sætte fokus på den enkelte elev kan arbejdsvaner, selvstændighed og koncentration styrkes. Målet for undervisningen i de forskellige klasser er fælles for alle: - At den unge modtager undervisning tilpasset den enkelte unges faglige behov - At den unges personlige udvikling styrkes - At den unge sideløbende hermed tilegner sig sociale kompetencer - At den unge kan udsluses til normalklasse eller ved undervisningspligtens ophør kan påbegynde en ungdomsuddannelse eller andet mhp. Integration på arbejdsmarkedet Som en del af tilbuddet i heltidsundervisningen får eleverne morgenmad og er selv med til at lave frokost Alternativklassen Den er en 8.-9.klasse med plads til 16 elever. Der er SIDE 6

7 diskussioner af lokale og globale nyheder, som en forberedelse til Der vil være mulighed for længere varende praktik eller kombinationer af skolegang og arbejdspraktik. Eleverne afslutter med folkeskolens afgangsprøve. U-projektet U-projektet er ungdomsskolens 10. og 11. klasse. Den optager unge, der har haft 9. års skolegang og som endnu ikke er afklaret med hensyn til uddannelse eller job. Klassen har mulighed for at optage 16 elever. Der er knyttet 1 lærer. Tilbuddet er til unge mellem 16 og 19 år, som har forladt skolen uden personligt mål, har afbrudt et uddannelsesforløb, eller unge som ikke har kunnet finde sig et job. Der er løbende tilgang og det er op til den enkelte elev, hvor lang perioden i U-projektet skal være. Perioden kan være fra 1 måned til 2 år, og behøver ikke nødvendigvis at være sammenhængende. Der er mulighed for længere varende erhvervspraktikker og kombinationer af skole/praktikforløb. Dette for at afklare job- og uddannelses ønsker. knyttet 2 lærere til klassen og eleverne undervises 24 klokketimer pr. uge med hovedvægten på dansk, matematik og engelsk. Den Rullende Heldagsskole Den Rullende Heldagsskole er oprettet med plads til 8 elever på klassetrin. Der er tilknyttet 2 lærere og 2 pædagoger. Det er en heldagsskole og eleverne har 35 klokketimer pr. uge. De får morgenmad og frokost. Undervisningen foregår i en ombygget HT-bus, der kører fra ungdomsskolen hver morgen og befinder sig på forskellige destinationer i en radius af ca. 50 km fra ungdomsskolen, alt efter undervisningens indhold og tema. Overordnet er formålet at give eleverne et kørekort til det danske samfund, hvor undervisningen relaterer sig til et fagligt uge tema, og hvor fysiske aktiviteter integreres i undervisningen. Derudover er der 4 ugers lejrskole. S-klassen S-klassen er en klasse med plads til 8-10 elever. Der er tilknyttet 1 lærer til klassen. Hvis elevtallet er over 8 elever, tillægges klassen 4 deletimer pr. uge. Eleverne undervises 29 klokketimer pr. uge i dansk, matematik, engelsk, kristendom, idræt og tværfaglige projekter. Der undervises i kulturelle, uddannelses og samfundsmæssige emner. Der bruges også tid på at se på det voksne liv ; politisk orientering, livsstil og værdier. Emnerne tilrettelægges i samarbejde med de unge. Målgruppen er 9. klasses elever fra kommunens specialklasser, der ønsker et frivilligt 10. klasses skoleår og måske tage folkeskolens afgangsprøve i dansk, matematik og engelsk. Klassen har meget fokus på uddannelsesparathed. P-klassen Denne klasse er oprettet med plads til 8 unge på klassetrin. Der er tilknyttet 2 lærere. Eleverne undervises 29,5 klokketimer pr. uge. Målgruppen er elever fra kommunes specialgruppe på Herstedøsterskole eller elever som visiteres af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning SIDE 7

8 Hvorfor er vi her? Vision: Albertslund Ungdomsskole er en skole i stadig udvikling. Vi lægger vægt på en anerkendende skolestruktur og et tværfagligt miljø, hvor usædvanlige voksne er båret af lysten til at arbejde med usædvanlige unge. Et miljø, hvor målet er, at være med til at udvikle de unges kompetencer både fagligt, personligt og socialt. Vi skaber et positivt, fleksibelt og harmonisk undervisningsmiljø, med nærhed, opmærksomhed, interesse og kendskab til den enkelte elev. Visionerne når eleverne dér, hvor de befinder sig, således at hver enkel elev får mulighed for at tilegne sig de kundskaber, som matcher forudsætninger og evner. Undervisningen bæres af ildsjæle, hvor faglighed og professionalisme ses i relationen mellem lærerne og eleverne. Værdier: Vores værdier er med til at gøre ungdomsskolen til et attraktivt og dynamisk sted. Vi har følgende værdier: anerkendelse, mod og handlekraft, kvalitetsbevidsthed, fælles ansvarlighed, demokratibevidsthed, åbne døre og humor. Anerkendelse: at sætte fokus på den enkelte elev, så det er muligt at møde eleven der, hvor han/hun er. Derved bliver det muligt at igangsætte udviklingsforløb sammen med den enkelte elev. Mod og handlekraft: at tilbyde et fleksibelt og handlekraftigt undervisningsmiljø, der skaber rammer for faglige, personlige og sociale udfordringer, så de unge udfordres af tydelige voksne til at lære mest muligt. Motto: *handling giver forvandling* Kvalitetsbevidsthed: at udvikle den enkelte elevs faglige kompetencer inden for boglige og praktiske områder. Hver elev arbejder i sit eget tempo der tages hensyn til den unges forudsætninger og evner. Fælles ansvarlighed: at styrke ansvarligheden i samværet med andre. Demokratibevidsthed: at skabe grobund for personlig udvikling i fællesskabets rammer, med plads til forskellighed. At de unge bliver rustet til at blive selvstændige voksne. Åbne døre: at være åben og imødekommende, både i de fysiske rammer og mentalt. Særlige kvaliteter hos personalet: - Kan arbejde helhedsorienteret ud fra et bredt læringsbegreb - Høj grad af selvstændighed - Tør tænke højt - Kan arbejde med unge, også når de har det svært - Et positivt livssyn og troen på det umulige - Prioriterer et åbent og tæt forældre samarbejde højt, vi lytter og handler. - Er gode til at håndtere konflikter - Kan gøre det faglige stof levende - Har fokus på at arbejde med nærhed og nære relationer til eleverne Vi er et tværfagligt personale af engagerede lærere, der brænder for eleverne, båret af faglighed, professionalisme og personlighed. Strukturelt er lærerne sammen med eleverne hele tiden, der findes intet lærerværelse og intet område er forbudt for elever. Vi har en stor erfaring med at undervise, understøtte og arbejde med socialt udsatte unge med særlige behov. Overordnet kan vores målgruppe karakteriseres ved elever der: - fungerer bedst i et lille struktureret ungdomsmiljø med få kendte voksne - mangler motivation til det faglige arbejde - har faglige problemer pga. manglende koncentration eller flere skoleskift. - kan have indlæringsvanskeligheder - ofte har vanskeligheder omkring selvværd, sociale kompetencer og ansvar - har følelses- og adfærdsmæssige problemer - har vanskeligheder med kammerater og voksne i skole og fritid - - kan være udad-reagerende eller indadvendt - har svært ved at opbygge tætte relationer til kammerater og voksne - har brug for voksenstøtte til at finde fodfæste i forhold til uddannelse og arbejde. Ledelsen er tæt på både lærere og elever, og har et SIDE 8

9 Humor: at vise livsglæde og forundring. At kunne træde ud af situationen og få et godt grin med eleverne. Mission: indgående kendskab og relation til eleverne. Overordnet er Ungdomsskolen et samlingssted for Albertslunds unge og den afspejler den mangfoldighed som nutidens unge består af. Ungdomsskolen er stedet hvor der er mange muligheder for at tilgodese og fokusere på at de unge erhverver sig kompetencer til at mestre deres voksne liv. Rammerne for fritidsundervisningen er givet af Ungdomsskoleloven; 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. 2. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbuddet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunes folkeregister. 3. Ungdomsskoletilbuddet skal omfatte: 1) Almen undervisning 2) Prøveforberedende undervisning 3) Specialundervisning 4) Undervisning tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Ungdomsskoleloven i sin fulde tekst kan ses på: Fritidsundervisningen er med til at løfte det faglige niveau, give kommunens unge mulighed for at lægge afgangsprøve i fag der ikke bliver holdt afgangsprøve i på egen folkeskole og kan medvirke til større inklusion i undervisningen på deres egen skole, ved at fritidsundervisningen understøtter deres læring. Online lektiehjælp Det er 6 år siden vores Online lektiehjælp kom i cyberspace. Målet er stadig at understøtte den unges læring både der hjemme og i deres klasse, og samtidig skabe et anderledes læringsmiljø vha. virtuelle kommunikations midler. Vores vision med Online hjælpen er SIDE 9

10 at give alle Albertslunds unge mellem år mulighed for at få hjælp til at læse lektier, uanset hvor de befinder sig. Indsatsområder I vores indsatsområder har vi både heltidsundervisningen og fritidsundervisningen for øje. Muligheden for at have begge undervisningstilbud under samme tag giver en win-win situation for begge tilbud, og giver os mulighed for at se mangfoldigheden og forskelligheden hos de i unge i kommunen. Overordnet kan vi se at både heltidsundervisningen og fritidsundervisningen kan være med til at sikre at unge i Albertslund bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe sig et godt liv. I samfundsdebatten er der i øjeblikket sat meget fokus på de unges faglige færdigheder og kompetencer eller manglen på samme. Det samme fokus har Albertslund kommune. Fagligheden er i fokus og skolestrategien ønsker at øge kvaliteten af undervisningen og forbedre børn og unges udbytte af den. Der er derfor kommet nye og andre indsatsområder til, men der skal stadig arbejdes med fællesskab, inklusion og evaluering som tværfaglige emner. 1. Elevtrivsel Vores undervisningsmiljøvurdering er udført i maj 2011, og 72% af vores elever har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen består af en såkaldt Termometerundersøgelse der kortlægger elevernes opfattelse af deres undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøet er opdelt i det æstetiske, fysiske og psykiske miljø. Udover standardspørgsmålene har Albertslund skolevæsen valgt at supplere med 5 yderligere spørgsmål: 1) Er du glad for din skole? 2) Er du glad for den klasse du går i? 3) Synes du, at du lærer noget? 4) Hvilke ord synes du passer bedst til din skole? 5) Synes du, at du har medindflydelse? Generelt er eleverne tilfredse med skolen, klassen og lærerne, men de savner praktiske opgaver og/eller kreativitet i de boglige fag. Ungdomsskolen er i forhold til undervisningsmiljø i en speciel situation, da ca. halvdelen af eleverne forlader skolen efter ét år. Det vil derfor ikke være de samme elever som svarer på spørgsmålene ved næste undervisningsmiljøvurdering. Vi har også fokus på elevtrivsel i fritidsundervisningen. Her er det vigtig for os at vide hvordan eleverne oplever skolen, undervisningen og lærerne. At tilrettelægge undervisningen i biologi og geografi med mere praktisk og kreativt indhold. At næste undervisningsmiljøvurdering i januar 2013 giver 50 % flere positive besvarelser i de to bedste kategorier At tilrettelægge matematik undervisningen ud fra dagligdags hverdagsreferencer. At næste undervisningsmiljøvurdering i januar 2013 giver 50 % flere positive besvarelser i de to bedste SIDE 10

11 kategorier At tale med eleverne i fritidsundervisningen når de framelder sig eller skifter hold At interviewe eleverne når de framelder sig hold eller afslutter et hold. 2. Gennemførsel af ungdomsuddannelse Et af målene i Skolestrategien er at de unge bliver i stand til at gå videre i uddannelsessystemet og gennemføre en ungdomsuddannelse og ikke kun at gennemføre folkeskolen. Den overordnede målsætning er at min. 85 % unge gennemfører en ungdomsuddannelse i UU-Vestegnen har opgjort at 99 % af de unge, der gik ud af folkeskolens 9. klasse i 2011 har meldt sig til en ungdomsuddannelse eller begynder i 10. klasse. Det er ikke ensbetydende med at de gennemfører ungdomsuddannelsen. Den seneste profilanalyse fra Undervisningsministeret (Uni-C) viser, at i den ungdomsårgang, der gik ud af folkeskolen i 2009 i Albertslund, forventes det at ca. 79% af de unge kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse set over de næste 25 år. Danmarks Evalueringsinstitut har i 2010 evalueret ungdomsskolernes heltidsundervisning og samtidig set på hvordan det går ungdomsskolernes elever i uddannelsessystemet. De landsdækkende tal viser at 65 % af eleverne starter på en ungdomsuddannelse, men to år efter er kun 32% under uddannelse, 30% i arbejde og 38% på overførselsindkomst. Albertslund Ungdomsskole har i gennem en årrække fulgt vores elever under devisen Hvor går de hen når de går ud? Af vores elever i heltidsundervisningen, der sluttede i årene 2005 og 2006, kan vi se at i 2011, altså ca. 5 år efter, har 15 % færdiggjort en ungdomsuddannelse, 45 % er i gang med en ungdomsuddannelse, 9% er i arbejde, 17% er arbejdsløse, 9% er på barsel eller langtidssyge og 5 % er uoplyste. I 2011 begyndte 73 % af dem der gik ud på en ungdomsuddannelse eller 10. klasse, 21 % på Produktionsskole og 6 % var uafklarede. Ud fra disse tal går det godt for Albertslund Ungdomsskoles heltidselever, når de går ud, men vi vil stadighed fokusere på at gøre vores elever uddannelsesparate gennem faglighed, personlige og sociale kompetencer. Vi vil forsat i samarbejde med UUvestegnen følge vores elever. I fritidsundervisningen er både vores lektiehjælp og vores avancerede hold med til at fastholde og styrke eleverne i ungdomsuddannelserne. Gennem samarbejde med UU-Vestegnen at følge op på vores elever, så flere af vores unge fastholder forløbet på en ungdomsuddannelse. I samarbejde med UU-vejleder Gitte Schutzmann vil vi dokumentere at frafaldet bliver 20 % mindre inden for de første 2 år efter eleverne går ud fra ungdomsskolen. Have større fokus på at eleverne vælger den for dem bedste ungdomsuddannelse. At det kun er 15 % af eleverne der dropper ud af den uddannelse, de vælger efter ungdomsskolen. SIDE 11

12 Ansætte samt kvalificere vores lektiehjælpere så de også kan yde hjælp til elever på 2-3g niveau Interviewe gymnasieelever som benytter lektiehjælpen om det hjælper til fastholdelse af deres ungdomsuddannelse 3. IT strategi Ungdomsskolen vil gerne være med til at give Albertslunds unge de bedste muligheder for at bruge og tilegne sig digitale færdigheder. Det er muligt for eleverne på ungdomsskolen, både de der kommer i dagtimerne og de der kommer om aftenen, at have let tilgang til digitale værktøjer. Vi vægter højt, at kunne tilbyde og præsentere nye læringsformer vha. IT-baserede værktøjer. Vi har i 2011 investeret i Microsoft Office 2010 til alle vores pc er, så det bliver muligt at anvende de muligheder som det giver i fx matematik. Muligheden for at få lektiehjælp har i mange år været en integreret del af ungdomsskolen, en del som vi vil fortsætte med. Online lektiehjælp er en af de nye IT-læringsformer der kan være med til at styrke de unges faglighed, forstærke mulighederne for at indgå i undervisningen og således være inkluderende. Online lektiehjælp åbner også mulighed for at skoledagen ikke bliver endnu længere. Eleverne kan klikke sig på når en opgave bliver for svær eller et forståelses spørgsmål dukker op. Online lektiehjælp har til formål at forbedre unges muligheder for at lære sig så meget som muligt, uanset om de har let eller svært ved at lære, uden hensyn til deres sociale baggrund og evt. særlige forudsætninger. Vi ser også at Online lektiehjælp giver mulighed for en bred elevprofil; det kan være de skrappe tøser, de nørdede drenge, de stille piger, de travle, de særligt dygtige eller de urolige elever som klikker sig på. Lektiehjælpen har at gøre med efterbehandling og fordybelse i allerede gennemgået stof, men går også på, at gøre eleven parat til at deltage i klassens sociale sammenhænge og læring. Generelt giver lektiehjælp også eleverne mulighed for at tage medansvar for egen læring, hvilket også kan virke inkluderende, og vores lektiehjælpere formår at lave 100 % differentieret undervisning for hver enkelt elev. Vores hjemmeside fungerer som platform for vores online lektiehjælp. Via denne klikker eleven sig ind i lektiehjælpsrummet. Enhver pc koblet til Internettet kan bruges til at få lektiehjælp fra. Pc en skal have installeret en moderne browser. Det er en fordel hvis pc en også har højtalere og mikrofon evt. kombineret i et headset. Hvis eleven ønsker at blive set af lektiehjælperen kan et webcam tilsluttes. At online lektiehjælpen kvalificerer elevernes faglige og personlige forudsætninger således, at de i langt Ved evaluering giver 50 % af eleverne udtryk for at lektiehjælpen har givet dem bedre faglige og SIDE 12

13 højere grad kan deltage i og bidrage til den almindelige undervisning og derved opnå en større oplevelse af fællesskabet. personlige forudsætninger for at deltage i undervisningen. IT skal integreres i dagundervisningens matematik og dansk lærerprocesser. Alle vores lærere deltager i IT-kompetencekurser i august 2012 Lærerne i dagundervisningen skal inden udgangen af 2013 være kompetente til at være IT-innovatorer. Ved evaluering giver lærere udtryk for at de er fortrolige med de nye læringsmuligheder, der findes i IT Opfølgning Ungdomsskolen er en skole med tætte relationer til både lærere og elever. Der er kort vej til ledelsen og dialogen i dagligdagen er grundlaget for at vi på mange fronter kan arbejde med og undervise eleverne. Dette gælder både for vores dagundervisning og vores eftermiddags- og aftenundervisning. 1. Ledelse og trivsel Ungdomsskolen har de sidste 7 år arbejdet med anerkendelse som en vigtig del af grundlaget for de mellemmenneskelige relationer som vi mener, er vigtige i undervisningen og i omgangen med eleverne. Ledelsen skal forsat være inspiratorer og igangsættere i den udvikling. Vi vil forsat have fokus på anerkendende tankegang, pædagogik og sprog, da det også er en del af læringsperspektivet i Skolestrategien. Anerkendelse i handling Alle ansatte på ungdomsskolen deltager i workshop, tilrettelagt af Lis Møller, der har skrevet bogen Anerkendelse i praksis Det var ikke muligt at få Lis Møller til at afholde en workshop hos os. Som alternativ inviterede vi Jens Arentzen i juni 2009, for at holde oplæg over Det eksistentielle møde at ofre sit nærvær og Farshad Kholghi i august 2009 for at sætte fokus på problemstillinger ved Islamisk fundamentalisme. Begge foredragsholdere gjorde indtryk på hver deres måde. Vi vil give mulighed for at medarbejderne erhverver sig de kompetencer der kan sikre den gode og konstruktive kollegasparring. Vi vil gennem PULS samtaler og interview evaluere hvordan der arbejdes med kollegasparring. Lærerne evaluerer efter behov skoledagens forløb, SIDE 13

14 ved dagens afslutning. Dette fungerer godt og er noget vi vil fortsætte med. Endvidere praktiserer vi kollega sparring ved de månedlige supervisioner. 2. Miljø og klima Vi har altid været på forkant med miljø og klima. Både i dagundervisningen og fritidsundervisningen er lærerne rollemodeller i miljørigtig adfærd i samværet med de unge. I dagundervisningen arbejder alle klasserne dagligt med miljø og klima, det er forskelligt hvordan den enkelte lærer og klasse tilrettelægger arbejdet med miljø og klima. Eleverne får indsigt i hvad der sker med jordens klima og forståelse for, hvad det indebærer at klimaet ændrer sig. At de viser deres viden og indsigt i undervisningen når der debatteres klimaforandringer, vejrfænomener eller CO 2 udledning. Vi underviser og debatterer når der er følgevirkninger af klimaændringerne, fx Tsunami eller jordskælv. At eleverne får synliggjort deres egen rolle i at passe på miljøet. At eleverne løser opgaver i forbindelse med miljø i dagligdagen på Den Rullende Heldagsskole. Eleverne skal erhverve sig viden om sammenhængen mellem klima og den måde vi forbruger energi på, samt få indsigt i alternative og traditionelle energiformer. Eleverne skal demonstrere deres viden og færdigheder om alternative miljøemner ved at udarbejde enten power point, plancher eller anden form for præsentation. Vi har hele tiden fokus på miljø, især når vi med bussen tilbringer en stor del af undervisningen ude i naturen. Eleverne bliver hele tiden konfronteret med miljø og miljøets betydning ved at være ude i det. Eleverne har arbejdet med miljø en uge og har kunnet fremvise forskellige former for præsentationer over energiformer. At gøre matematik sjovt og praktisk anvendeligt i hverdagen vha. alternative energiformer. SIDE 14

15 Eleverne fremstiller ud fra matematiske beregninger og praktiske færdigheder på værkstedet fx minivindmøller og lamper der er drevet af solceller. Projektet skal ende med en vindmølle formet som en ballon svarende til ungdomsskolens logo. Denne vindballon skal på sigt producere strøm til fx udendørsbelysning. Den 7. oktober 2010 kunne vi sammen med elever og lærere indvie vores store logo ballon i ungdomsskolens have. Den er tegnet og designet af Tim, Steen og Charlie, der alle underviser på Ungdomsskolen. Ungdomsskolens logo er en lysende og langsomt roterende ballon. Ved hjælp af solceller og vindmølle producerer vi selv den energi der driver ballonen rundt og får den til at lyse. Det er en elmotor der roterer ballonen. Strømmen til lys og motor produceres af en vindmølle og et solcellepanel. Solcellepanelerne producerer 150W hver, og der er to solcellepaneler på Ungdomsskolen. Udover solcellerne er der også en vindmølle, som laver strøm. Den kan producere ca. 200W ved en vindhastighed på 12m/s. Systemet er forbundet til 4 batterier, som er på 12V og 115Ah hver, så energien kan lagres. Vores matematiklærere har efterfølgende lavet et problemregningssæt, som kan hentes på vores hjemmeside. For at anskuelig gøre matematikken er folkeskolens klasser velkommen til at besøge os og se nærmere på maskinrum og ballon. 2.1 Klimaundervisning og pædagogiske aktiviteter i fritidsundervisningen At give alle Albertslunds unge mulighed for at for dybe sig i klimavenlige tiltag inden for madlavning, genbrug, biogas, vindmølleenergi og vandkraft som optakt til klimatopmødet for unge, der afholdes d. 25. november 2009 i Musikteatret. Samt give de unge inspiration til at skabe visioner for et CO 2 neutralt Albertslund sammen med eksperter indenfor forskellig energiområder. Afholdelse af workshops i de ovennævnte områder, produkter fx et biogasanlæg, vindmølle og kunstfærdige robotter af skrald. I november 2009 har vi afholdt workshops i tilberedning af CO 2 venlig mad, vindmøllefremstilling, mulighederne i at fremstille kunstfærdige robotter af skrald, fremstillet et biogasanlæg, og arrangeret en tur til Trollhätten i Sverige for at se på Europas næststørste vandkraftanlæg. Til alle workshops var der stor deltagelse af unge fra hele kommunen. SIDE 15

16 3. Sundhed Sundhed og motion er en vigtig del i dagundervisningen. Eleverne får morgenmad og frokost på skolen. I et social pædagogisk og sundhedsmæssigt perspektiv handler det om at præsentere de unge for det sociale fællesskab ved måltider, sund mad og sunde vaner. Ungdomsskolen har en sukkerpolitik. Sodavand, slik, kager og energidrikke må ikke tages med i skole, da morgenmad og frokost indeholder alt hvad en elev har brug for i løbet af dagen. I fritidsundervisningen har vi i mange år prioriteret hold med bevægelse, sundhed og sund livsstil. Vi vil gerne være med til at motivere endnu flere unge til kontinuerligt at bevæge sig og tænke over hvad der puttes i munden At give eleverne S-klassen forståelse for vigtigheden af at dyrke motion, ved at gå/løbe 3-4 gange om ugen, og give dem fornemmelse af velvære ved at have gode motionsvaner. Alle elever i S-klassen er med til motion og de har alle skridttællere så deres fremskridt kan registreres. Ved projektstart vejes alle elever og de fører logbog over deres udvikling og fremskridt. S-klasse eleverne udfordrer andre af skolens klasser til et 5 km løb inden sommerferien Projekt motion og sundhed blev en succes. Eleverne var engagerede og havde lysten til at ændre deres daglige rutiner. Med en bevilling til dækning af udgifter til Fitness fra Skolelæge Eva Bødker, blev det muligt at tage til fitness minimum 2 gange om ugen med klassen. Målet var ikke, at eleverne skulle have et vægttab, men at motion skulle blive en vane og give en fornemmelse af velvære, glæde og energi. Eleverne fik en fornemmelse af deres krop og tænkte over sammenhængen mellem hvad de spiste set i forhold til hvor meget motion de dyrkede. De fleste af eleverne gav udtryk for at det var dejligt at komme hjem efter motion, men også at det var svært, når man var alene, og ingen støttede op om kost og motion i hjemmet. At give eleverne indsigt i ernæring og i hvad der er unødvendigt og nødvendigt at spise, samt give eleverne et godt og sundt forhold til mad. Elever og lærere tilbereder mad i fællesskab, hvor der sættes fokus på ingredienser og varedeklarationer. At der i køleskabet kun findes sunde, fiberrige og fedtfattige produkter. Vi har hele tiden fokus på økologi og hvad der puttes i munden Ved indkøb (eleverne handler selv ind) taler vi om hvilke produkter der skal indkøbes og lødigheden af dem. Overordnet findes der kun sunde og fiberrige produkter i køkkenet, det det også er dem der mætter bedst. SIDE 16

17 At eleverne forbedrer deres kondition, samt bliver motiverede til at bevæge sig i fritiden. Alle elever på bussen deltager i gang/løb hver mandag, således at de er i stand til at løbe 5 km inden sommerferien Eleverne deltager i DHLstafetten i skoleåret 2010/11 Der er blevet løbet/gået en gang om ugen. Det har ikke været lige let at motivere eleverne til den ugentlige motion og eleverne ønskede ikke at deltage i DHL-stafetten. At få eleverne til at spise sundere og varieret, spise mere økologisk frugt, og gøre eleverne mere opmærksomme på fordelene ved at lave sin egen mad frem for at spise fastfood. Vi laver varm mad en gang om ugen, hvor alt er lavet fra grunden. Når det er æblesæson plukker vi æbler, presser dem i vores moster og producerer egen æblemost. Vi får leveret økologisk frugt en gang om ugen, så der altid er frugt til eleverne. Eleverne sætter pris på den varme, gennemarbejdede mad. At kunne fremstille egen most, var et hit, selvom der ligger meget arbejde i processen. 3.1Sundhed og bevægelse i fritidsundervisningen At gøre de unge opmærksom på andre bevægelsesformer og muligheder for at kombinere motion og leg. Vi tilbyder hold i bevægelsesformen Parkour, der giver styrke, smidighed og øget koncentration. Endvidere tilbyder vi selvforsvar, hvor eleverne kan erhverve sig et bevis ved en prøve i fysisk og psykisk selvforsvar. Parkour-holdet er blevet en succes og vi har måttet ansætte 3 undervisere. Endvidere har vi bygget et flytbart parkourstativ som kan benyttes når eleverne skal give opvisninger forskellige steder. Holdet har flere gange været med til landsdækkende arrangementer gennem Street Party, både i Albertslund og andre steder i landet. De giver også opvisning ved Grøn Dag og Centerforeningens arrangementer i Albertslund. 4. Udvikling af vores kommunikation med vores brugere For at kunne udvikle os som ungdomsskole, for at blive inspireret og for at kunne fortælle de gode historier om vores arbejde, er det nødvendigt at vi benytter os af facebook, sms, messenger mv. for at komme i dialog med vores brugere. SIDE 17

18 Vi vil arbejde på at gøre vores hjemmeside mere interaktiv, så brugerne umiddelbart kan kommunikere med os. Vi skal revurdere vores hjemmeside og give brugerne interaktiv mulighed for at kommunikere med os. Det er muligt for elever at tilmelde sig til de forskellige hold og aktiviteter via vores hjemmeside. Vores ungdomsskol benyttes af elever som ønsker hjælp fra online lektiehjælperne. Samtidig har udviklingen i kommunikation udviklet sig og nu er ungdomsskolen på Facebook. Det er der vi kommunikerer interaktivt med vores brugere ofte via oprettelse af events og andre muligheder for offentliggørelse. 5. Demokratibevidsthed Demokratibevidsthed er en vigtig del af det at være borger i det danske samfund. Ungdomsskolen vil til stadighed arbejde for en forståelse og styrkelse af demokratibevidstheden hos de unge. Vi vil genstarte og sikre at Albertslund Ungdomsråd i et dialogforum bruges aktivt af både unge og politikere. Der vil blive indkaldt til og afholdt møder i Ungerådet på Ungdomsskolen. I forbindelse med kommunalvalget 2009, besluttede kommunalbestyrelsen at høre de unge årige ved et Ungevalg. I den forbindelse var Ungdomsrådet med til at arrangere, afholde vælgermøder med kommunalbestyrelses politikere. Ungdomsrådet har også gennemarbejdet kommunens sparekatalog for budget 2011 og kommet med foreslag. De har sendt høringssvar i forbindelse med Skolestrategien og skal også høres i forbindelse med Ungecentret. Generelt er Ungdomsrådet en vigtig medspiller i ungdomsskolens aktiviteter lige fra sommerfestival til sæsonens programsammensætning. Ungdomsrådet er medlem af NAU, der er et landsdækkende netværk for Ungdomsråd. De har deltaget i flere af deres arrangementer. Ungdomsrådet blev genstartet i ungdomsskolens regi i oktober Rådet blev startet op med 8 unge og siden er flere kommet til. Ungdomsrådet har været med inde over Albertslund Ungestrategi og en konsulent fra Børne- og Ungeforvaltningen har deltaget i nogle af møderne. I forbindelse med kommunalvalget i 2009, valgte kommunen at høre de unge årige via smsafstemmning og i den forbindelse arrangerede Ungdomsrådet et vælgermøde på Ungdomsskolen. SIDE 18

19 SIDE 19

20 Ungdomsskolen Liljen's kvarter Albertslund T T M ESDH: [Skriv ESDH nummer]

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

FleXklassen - indhold

FleXklassen - indhold FleXklassen er en ny begyndelse på skolelivet for elever i 8. og 9. klasse. Vi har den nødvendige tid og mulighed for at bygge relationer ved en praktisk tilgang til undervisningen. FleXklassen FleXklassen

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

2014/15. Indholdsfortegnelse

2014/15. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 2 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 3.1 Nationale test... 4 3.2 Aflagt afgangsprøver... 4 3.3 Karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne...

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Bilag til styrelsesvedtægten

Bilag til styrelsesvedtægten Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv.

Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. Plan for Slagelse Kommunes heltidsundervisning, klub og almenundervisning mv. i henhold til Ungdomsskoleloven Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Bilag til styrelsesvedtægt for UngSlagelse Ungdomsskoleplanen

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION

GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 KROP & SUNDHED INTERKULTUREL SCIENCE MEDIE & KOMMUNIKATION GILBJERG SKOLEN TEMALINJER 2015-16 SCIENCE KROP & SUNDHED INTERKULTUREL MEDIE & KOMMUNIKATION VEL KOM MEN LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen.

Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. Samarbejdet mellem folkeskolen og ungdomsskolen. GRUNDLAG: Lovgrundlaget: Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund. Der skal skabes en større inddragelse af det lokale idræts-,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole Udviklingsplan 2014-2017 Ungdomsskolens formålsparagraf: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs

Kvalitetsstandard. For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Kvalitetsstandard For Heltidsundervisningen i Ungnorddjurs Ungnorddjurs Åboulevarden 64 8500 Grenaa tlf : 89 59 25 50 www.ungnorddjurs.dk ung@ungnorddjurs.dk Heltidsundervisning i Ungnorddjurs Vision Heltidsundervisningen

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune

10. klasse 2015-16 Dragør Kommune 10. klasse 2015-16 Dragør Kommune Tilbudsfag 2015-16 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk Fysik 3 t Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Ungdomsskolens Heltidsundervisning

Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Ungdomsskolens Heltidsundervisning Orientering om Heltidsundervisningen Heltidsundervisningen er et alternativt undervisningstilbud til elever på 8. - 10. årgang, som ikke får det fulde

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012

Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning. Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde vedrørende ungdomsskolens heltidsundervisning Den 2. februar 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Notat til BUI maj 2013

Notat til BUI maj 2013 Notat til BUI maj 2013 UngSlagelse består af Xclass, 10. klassecentret i Slagelse og Ungdomsskolen med hver deres selvstændige buget. Fra medio maj 2013 er hele UngSlagelses ledelse og sekretariat samlet

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Nytårshilsen fra UU 2014

Nytårshilsen fra UU 2014 Nytårshilsen fra UU 2014 Med denne hilsen vil vi forsøge at give et indblik i vores arbejdsområder, beskrevet af UU-vejlederne og redigeret af UU-leder, Henry Hansen UU skal sikre, at de unges valg af

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Årsplan 2015 Ungdomsskolen

Årsplan 2015 Ungdomsskolen SOLRØD KOMMUNE UNGDOMSSKOLEN Årsplan 2015 Ungdomsskolen Planen består af 6 områder: Ungebasen SSP-funktionen 10Solrød Almen fritidsundervisning Erhvervsklasserne Klubberne 1. Indledning Ungdomsskolen består

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang

UDSKOLINGEN 7. 9. årgang UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk

LAYOUT: Charlotte van Hauen. www.charlottevanhauen.dk LAYOUT: Charlotte van Hauen www.charlottevanhauen.dk LINJER PÅ GILBJERGSKOLEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. På Gilbjergskolen organiserer vi undervisningen i udskolingen i linjer.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år

Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 2014/2015 Særlige undervisningstilbud for de unge fra 14-18 år 10. klasseskolen på UCN har ud over tilbuddet om at gå i almindelig 10. klasse et særligt tilbud til de elever, som har indlærings- og sociale/emotionelle

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Vestre Skole. Svendborg Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Vestre Skole Svendborg Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd

SE MIG! ...jeg er på vej i skole. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd SE MIG!...jeg er på vej i skole En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Syd Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er spændte på,

Læs mere

STU Greve Målgrupper og takster 2015

STU Greve Målgrupper og takster 2015 STU Greve Målgrupper og takster 2015 Målgrupper, generelt STU- Greve er for unge med betydelige generelle indlæringsvanskeligheder og udviklingsforstyrrelser inden for autismespektret, hvis vanskeligheder

Læs mere

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder

Supercenter Sorø Borgerskole. Komplekse indlæringsvanskeligheder Supercenter Sorø Borgerskole Komplekse indlæringsvanskeligheder Sorø Kommune har etableret 4 særlige specialundervisningstilbud, kaldet Supercentre, som er oprettet efter Folkeskolelovens 20 stk. 2. Supercentrene

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens

Læs mere

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse

Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole. Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse Værdigrundlag og samvær på Vissenbjerg Skole Udarbejdet af lærere, pædagoger og skolebestyrelse August 2011 Vissenbjerg Skoles værdigrundlag Vissenbjerg Skole ønsker at være en god og tryg skole - en skole

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Tilsynserklæring 2015/2016

Tilsynserklæring 2015/2016 Tilsynserklæring 2015/2016 Jersie Privatskole Åsvej 1, Jersie 2680 Solrød Skolekode: 280467 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Fremtidens skole i Gug

Fremtidens skole i Gug Click here to enter text. Anders «edocaddresscivilcode» Fremtidens skole i Gug Eleven i centrum Linjer i overbygningen Gug Skole Solhøjsvej 2 9635 2300 9210 Aalborg SØ Elevorganisation Overordnede mål

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet. Info for dagundervisere. OV1_Kvadrat_R D

Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet. Info for dagundervisere. OV1_Kvadrat_R D Ungdomsskolen Kolding Oplevelser for livet Info for dagundervisere OV1_Kvadrat_R D Velkommen Du sidder nu med Ungdomsskolens personalefolder for dagundervisere. I denne folder finder du alle de informationer,

Læs mere

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1

Hjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi

Læs mere