Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner"

Transkript

1 Århus Kommune Økonomisk Afdeling Den 3. september 2004 Notat Emne Til: Til: Kopi til: Udarbejdet af Tlf. nr: Sammenligning af nøgletal for Samsø og Århus kommuner [modtager] [godkendelse, orientering] mk Indledning Sammenligning af nøgletal for kommunerne Århus og Samsø Kommune indeholder behandlede dataudtræk fra Indenrigsministeriets elektroniske databank for Kommunale Nøgletal. Der er herudover hentet data vedr. ledigheden fra Danmarks Statistikbank. I de tilfælde, hvor der er tale om et væsentligt nøgletal, der ikke findes for 2003 eller 2004, er det senest tilgængelige år valgt.

2 2 1. Demografi Tabel 1.1 Indbyggertal og alderssammensætning Demografi Indbyggertal 2004 Alderssammensætning i pct. af samlet indbyggertal årige årige årige årige Samsø ,7 12,2 56,9 24,2 Århus ,8 11,2 68,2 11,8 Sammenlagt kommune ,7 11,2 68,1 12,0 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal 2004 og Danmarks Statistik. Af tabel 1.1 fremgår det, at der er en betydelig forskel mellem Århus og Samsø Kommune mht. befolkningens alderssammensætning. Århus Kommune har en større befolkningsandel på børnepasningsområdet (0-6 årige) end Samsø Kommune, mens Samsø Kommune har en lidt større befolkningsandel (7-16 årige) end Århus Kommune på skoleområdet. Blandt de årige har Århus Kommune en langt større andel end Samsø Kommune svarende til en forskel på 11,3 procentpoint. Omvendt forholder det med alderskategorien over 65 år, hvor Samsø Kommune har en betydelig højere andel (12,4 procentpoint) end Århus Kommune. Hovedforskellen mht. befolkningens alderssammensætning er således, at Samsø Kommune i forhold til Århus Kommune har betydeligt færre borgere i den erhvervsaktive alder og betydeligt flere ældre mennesker. Som det ses af tabellen, har forskellene i alderssammensætning imidlertid ikke den store konsekvens i forhold til totale demografiske billede ved en evt. sammenlægning af kommunerne, da Samsø Kommunes indbyggertal kun udgør 1,4 % af den sammenlagte kommunes indbyggertal på

3 3 Tabel 1.2 Prognosticeret indbyggertal Demografi Indbyggertal 2020 Alderssammensætning i pct. af samlet indbyggertal årige årige årige årige Samsø ,5 10,6 51,8 32,1 Århus ,3 10,6 65,7 15,3 Sammenlagt kommune ,3 10,6 65,5 15,6 Kilde: Danmarks Statistikbank Det ses af tabel 1.2, at indbyggertallet i Samsø kommune forventes at stige frem mod 2020 med 2,9 % fra indbyggere i 2004 til indbyggere i I Århus Kommune forventes der tilsvarende en stigning i indbyggertallet i samme periode fra indbyggere til indbyggere svarende til en stigning på 8,0 %. Tabellen illustrerer ligeledes, at tendensen med relativt få i den erhvervsaktive alder kontra en relativt stor ældregruppe i Samsø Kommune forstærkes frem mod i Denne tendens slår også igennem i Århus Kommune frem mod 2020.

4 4 2. Ledighed Tabel 2. Ledighed Ledigheds Ledige Ledige Langtidsledige forhold i abs. tal i procent i procent Samsø ,4 10,5 Århus ,1 10,4 Sammenlagt kommune ,2 10,4 Kilde: Danmarks Statistikbank. Forklaring: Tallene er opgjort i rullende år, således at 4. kvartal 2003-tallene svarer til hele året Ledige, fuldtidsledige, i alt omfatter alle forsikringskategorier og alle A-kasser for samtlige personer i alderen år. Andelen af langtidsledige er defineret som den andel arbejdsløse, der har haft over 80 % s ledighed i Tabel 2. viser, at ledigheden er væsentligt større i Samsø Kommune med 11,4 % 2003 mod Århus Kommunes 7,1 %. Andelen af langtidsledige er til gengæld nogenlunde på samme niveau i de to kommuner. Forskellene i ledighedsprocenterne har imidlertid ikke den store konsekvens for den samlede ledighedsprocent i en sammenlagt kommune p.g.a. Samsø Kommunes beskedne størrelse i forhold til Århus Kommune.

5 5 3. Økonomi Tabel 3. 1 Beskatningsforhold og udgiftsbehov Økonomi Beskatn. Beskatn. Demografisk Demografisk Udskriv- Grund- Beskatn. grundlag grundlag udgiftsbehov udg.behov nings skylds- niveau pr. indb. pr. indb. pr. indb. pr. indb. procent promille i pct. eft. udlign. Prognose Samsø ,50 21,00 23,05 Århus ,70 14,60 20,71 Sammenlagt kommune ,72 14,71 20,74 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal 2004 og Indenrigsministeriets Udligning og generelle tilskud (vedr. beskatningsgrundlaget efter udligning). Forklaring: Beskatningsgrundlaget pr. indbygger udtrykker kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag, inkl. ligningsprovenu, tillagt 7 % af de afgiftspligtige grundværdier og et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat pr. 1. januar. Beskatningsgrundlaget pr. indbygger efter udligning defineres som kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag tillagt eller fradraget kommunens tilskud eller tilsvar - omregnet til beskatningsgrundlagsværdi - fra den mellemkommunale udligning af beskatningsgrundlag pr. indbygger 1. januar (beregnet med udgangspunkt i før-situationen). Det demografiske udgiftsbehov er fremskrevet på baggrund af aldersfordelte enhedsbeløb pr som udmeldt af Indenrigsministeriet. Beskatningsniveauet (i procent) er kommunens budgetterede indtægter fra indkomstskat, grundskyld og ejendomsværdiskat i procent af kommunens budgetterede udskrivningsgrundlag tillagt 7% af de afgiftspligtige grundværdier samt et beregnet grundlag for ejendomsværdiskat. Som det fremgår af tabel 3.1, ligger beskatningsgrundlaget pr. indbygger i Samsø Kommune kr. under Århus Kommunes. Efter udligning er forskellen på kr. Samsø Kommunes udskrivningsprocent, grundskyldspromille og beskatningsniveau på hhv. 22,50, 21,00 og 23,05 er væsentlig højere end i Århus Kommune. De tilsvarende skatteprocenter i Århus Kommune er således 20,70, 14,60 og 20,71. Hvis man forudsætter, at Samsø Kommune skal have samme beskatningsniveau som Århus Kommune, vil det ud fra et groft skøn betyde et skatteprovenutab på 12,9 mio. kr. årligt. (Indbyggertal Samsø x beskatningsgrundlag på Samsø efter udligning x forskel i beskatningsniveau).

6 6 Det demografiske udgiftsbehov pr. indbygger er kr. højere i Samsø Kommune end i Århus Kommune pr. indbygger. Fra 2004 til 2020 falder Samsø Kommunes demografiske udgiftsbehov med 6 %, mens det falder med 1 % i Århus Kommune.

7 7 Tabel 3.2 Overførsler 3. Økonomi Bruttodrifts- Ft.pensionister Udgifter til Kontanthj.modt. Udgifter til Udgifter til vedr. udgifter til over- pr. 100 ft.pensionister pr. 100 kontanthjælp sygedagpenge overførsler førsler pr. indb årige pr årig årige pr årig pr årig Samsø , , Århus , , Sammenlagt kommune , , Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indb. vedrører sygesikring, kontanthjælp, introduktionsprogram og ydelse til udlændinge, repatriering (hjælp til udlændinge der frivilligt ønsker tilbagevending til deres hjemland), førtidspension og personlige tillæg, sygedagpenge, boligstøtte samt beskæftigelsesordninger. Udgifterne til førtidspensionister, brutto, vedrører førtidspension med hhv. 35 og 50 pct. statsrefusion for personer i den nævnte gruppe pr. 1. januar Udgifter til sygedagpenge pr årig vedrører sygedagpenge, som kommunen selv afholder samt sygedagpenge, hvortil der ydes 50 pct. statsrefusion. Omfattet er ikke kommunale udgifter til sygedagpenge, hvortil staten yder 100 pct. refusion. Det fremgår af tabel 3.2, at Århus Kommune har langt større bruttodriftsudgifter til overførsler pr. indbygger i 2004 end Samsø. Som det ses er der i Århus Kommune mange flere kontanthjælpsmodtagere og højere udgifter pr. modtager end i Samsø Kommune. Til gengæld er situationen lige omvendt med hensyn til førtidspensionister, hvor Samsø Kommune har en langt større andel samt større udgifter pr. modtager end Århus Kommune. På sygedagpengeområdet har Århus Kommune lidt højere udgifter pr. indbygger end Samsø Kommune. Ved en sammenlægning vil tallene på overførselsområdet som udgangspunkt tilnærmelsesvis ligge på det nuværende Århus-niveau.

8 8 Tabel 3.3 Samlede nettodriftsudgifter pr. indbygger i Økonomi Nuværende udgifter pr. indbygger Samsø Århus Sammenlagt kommune Kilde: Udgiftstallene er fra KL s databaseprogram Turbo, der er baseret på Danmarks Statistiks tal. Det fremgår af tabel 3.3, at Samsø kommunes nettodriftsudgifter pr. indbygger er kr. større end i Århus Kommune. Dette skyldes bl.a. forskellen i alderssammensætningen, idet Samsø Kommune har en betydelig højere andel ældre (65+ årige) end Århus Kommune, jvf. tabel 1.1. Ud fra en simpel beregning medfører en sammenlægning af kommunerne isoleret set stigende udgifter pr. indbygger svarende til i alt ca. 4,6 mio. kr. (Indbyggertal Samsø x forskel i nettodriftsudgifter pr. indbygger). Tallet er dog behæftet med meget stor usikkerhed, idet der bl.a. også skal tages højde for ændringer i udligning for så vidt angår beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, evt. stordriftsfordele samt evt. bortfald af særligt ø-tilskud til Samsø på 17,3 mio. kr. i budget 2005 m.v.

9 9 4. Børnepasning Tabel 4.1 Dækningsgrader Børnepasning Dækningsgrader i årige årige årige Samsø 52,2 87,7 69,0 Århus 63,1 97,1 88,8 Sammenlagt kommune 63,0 96,9 88,5 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Dækningsgraden angiver antal indskrevne børn i dagpasningstilbud i aldersgrupperne 0-2 år, 3-5 år og 6-9 år i forhold til antal børn i de tilsvarende aldersgrupper. Som tabel 4.1 illustrerer, ligger dækningsgraden på børnepasningsområdet for Århus Kommune langt over dækningsgraden for Samsø Kommune - særligt vedrørende de 6-9 årige. I det omfang at dækningsgraden for Samsø Kommune på sigt vil tilnærme sig dækningsgraden i Århus Kommune, vil det betyde forøgede anlægs- og driftsudgifter til dagpasning i en evt. sammenlagt kommune. Der er pasningsgaranti både i Samsø og Århus Kommune i Århus Kommune kunne imidlertid ikke helt opfylde pasningsgarantien i 2003.

10 10 Tabel 4.2 Samlede pasningsudgifter, brutto og netto, pr årig i Børnepasning Samlede pasningsudgifter, brutto og netto, pr årig i 2004 Pasningsudgifter Pasningsudgifter brutto netto Samsø Århus Sammenlagt kommune Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: De samlede pasningsudgifter, brutto, omfatter generelle udgifter til børnepasning, skolefritidsordninger, dagpleje, vuggestuer, børnehaver, aldersintegrerede daginstitutioner, fritidshjem og puljeordninger. I de samlede pasningsudgifter indgår kommunens udgifter til fripladser, generel nedsættelse af forældrebetalingen, tilskud til forældre, der vælger privat pasning, tilskud til forældre på børnepasningsorlov samt tilskud til forældre vedrørende pasning af egne børn pr. 1. januar. Nettopasningsudgifterne er bruttodriftsudgifterne fratrukket indtægter, herunder takster og refusion. Af tabel 4.2 fremgår det, at udgifterne til børnepasning i Samsø Kommune er væsentligt mindre end i Århus kommune. Således er nettoudgifterne pr. barn kr. mindre i Samsø Kommune end i Århus Kommune svarende til en udgiftsforskel på 32 %. En del af udgiftsforskellen skyldes, at Århus Kommune har højere dækningsgrader på børnepasningsområdet end Samsø Kommune, jvf. tabel 4.1.

11 11 Tabel 4.3 Takster på børnepasningsområdet Børnepasning - Takster på børnepasningsområdet i 2004 brugerbetaling Vugge- Dag- Børne- Integr. Intgr. Intgr. Fritids- SFO Klub stue pleje have inst. inst. inst. hjem 0-2 år 0-2 år 3-5 år 0-2 år 3-5 år 6-9 år 6-9 år 6-9 år år Samsø * * * * * Århus Sammenlagt kommune Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: I Samsø Kommune findes der ingen vuggestuer, integrerede institutioner samt fritidshjem. I Århus Kommune koster en børnehaveplads kr., mens den tilsvarende koster kr. i Samsø Kommune. En dagplejeplads på vuggestueområdet koster i Århus Kommune kr., mens den i Samsø Kommune koster kr. SFO en og klubområdet er imidlertid lidt billigere i Samsø Kommune end i Århus Kommune. I Samsø Kommune koster en SFO-plads således kr., og i Århus Kommune koster den kr., mens en klubplads koster henholdsvis 525 kr. og 843 kr. i Samsø og Århus Kommune. Såfremt taksterne i en sammenlagt kommune harmoniseres vil det betyde hhv. et indtægtstab eller en indtægtsforøgelse afhængigt af, om taksterne fastsættes ud fra det nuværende niveau i enten Samsø Kommune eller Århus Kommune.

12 12 5. Undervisning Tabel 5. Nøgletal vedr. undervisningsområdet 2003 og Undervisning Antal Gensn. skole- Antal Gensn. Nettoudgifter Undervisnings- Privatskolefolke- størrelse normal- klasse- til folkesk. udgifter, netto elever skoler (Antal elever) klasser kvotient pr. elev pr. elev pr. 100 elever Samsø , ,4 16,3 Århus , ,8 11,7 Sammenlagt kommune , ,9 11,8 Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Antal normalklasser (absolutte tal) er antal klasser fra børnehaveklasse til 10. klasse, der ikke er specialklasser. Tabel 5 viser, at den gennemsnitlige klassekvotient er en smule lavere i Samsø Kommune end i Århus Kommune. Samtidig er nettoudgifterne til folkeskolen pr. elev kr. højere i Århus Kommune end i Samsø Kommune i Det forholder sig omvendt med nettoundervisningsudgifter pr. elev, hvor Samsø Kommune i 2004 ligger kr. højere end Århus Kommune. Grunden til at Samsø Kommune har lavere enhedsudgifter til folkeskolen, samtidig med at man har højere enhedsudgifter til undervisning end Århus Kommune, skyldes den relativt store privatskoleandel på Samsø. Det ses endvidere af tabellen - når man sammenligner 2003 med at Samsø Kommunes enhedsudgifter på undervisningsområdet varierer med andelen af privatskoleelever, mens udgiftsniveauet i Århus Kommune er nogenlunde konstant.

13 13 6. Ældreomsorg Tabel 6. Serviceniveau og udgifter på ældreområdet 6. Ældreomsorg Netto- Netto- Udgifter til Ugel. tildelte Udgifter til udgifter udgifter hj.hjælp hj.hjælpstimer ældreinst. og boliger pr. 65+årig pr. 75+årig pr. 65+ årig pr. modtager pr. 67+ årig Samsø , Århus , Sammenlagt kommune , Kilde: Indenrigsministeriets Nøgletal Forklaring: Nettoudgifterne hhv. pr. 65+ årig og 75+ årig vedrører plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger, hjemmehjælp samt hjælpemidler til ældre fratrukket indtægter, herunder beboerbetaling m.v. og statsrefusion. M.h.t. de 65+ årige indgår udgifter vedr. handicappede under 65 år i tallene. Udgifter til hjemmehjælp pr. 65+ årig vedrører udgifter til hjemmehjælp, men ikke hjemmesygepleje. Antal tildelte timer hjemmehjælp pr. uge pr. modtager, opgjort en uge i marts, er defineret som det samlede antal tildelte timer varig hjemmehjælp om ugen pr. modtagende person på 67 eller derover. Udgifter til ældreinstitutioner og boliger, brutto, pr. 67+ årig omfatter udgifter vedrørende boligdelen af plejehjem og beskyttede boliger, herunder driftsudgifter vedrørende daghjem og dagcentre i tilknytning til plejehjem og beskyttede boliger. På ældreområdet er der, jfr. tabel 6, en meget stor forskel mellem de to kommuner i nettodriftsudgifter henholdsvis pr. 65+ årig og pr. 75+ årig i I absolutte tal er Århus Kommune nettodriftsudgifter pr. 65+ årig og pr. 75+ årig hhv kr. og kr. højere end Samsø Kommunes. En del af udgiftsforskellen skyldes, at Århus Kommune har forholdsvis mange handicappede under 67 år, og udgifterne til denne gruppe udgiftsføres under ældreområdet. Det samme gælder for række videnscentre så som videncenter for yngre handicappede og videncenter for demens m.m. Endelig har Århus Kommune forholdsmæssigt færre plejehjemspladser end Samsø Kommune, og det er dyrere at passe de ældre i hjemmet, når de får mere end 20 timers hjælp om ugen. Udgifterne til hjemmehjælp pr. 65+ årig er ligeledes højere i Århus Kommune end i Samsø Kommune, nemlig kr., hvilket bl.a. skyldes, at de ældre i gennemsnit tildeles flere hjemmehjælpstimer pr. uge i Århus Kommune end i Samsø Kommune.

14 14 I Århus Kommune tildeles de 65+ årige 6,19 timer pr. uge, mens de i Samsø Kommune tildeles 4,78 timer pr. uge, hvilket bl.a. hænger sammen med, at Århus Kommune som tidligere nævnt har forholdsmæssigt færre plejehjemspladser end Samsø Kommune. Med hensyn til udgifter til ældreinstitutioner og boliger pr. 67+ årig, ses det af tabellen, at Samsø Kommune med et udgiftsniveau på kr. pr. 67+ årig kun har udgifter svarende til 69 % af Århus Kommunes udgifter på kr. pr. 67+ årig til ældreinstitutioner og boliger.

15 15 Konklusion På baggrund af sammenligningen af nøgletal for Århus og Samsø Kommune kan der udledes følgende hovedkonklusioner: Mht. demografien er hovedforskellen, at Samsø Kommune har betydeligt færre borgere i den erhvervsaktive alder og betydeligt flere ældre mennesker i forhold til Århus Kommune. Denne billede forstærkes frem mod På de tre store serviceområder: børnepasning, folkeskolen og ældreomsorg har Århus Kommune betydeligt større enhedsudgifter end Samsø Kommune. Det vil kræve en nærmere analyse at afdække i hvor høj grad dette er udtryk for forskelle i serviceniveau. Skatteniveauet i Samsø Kommune ligger væsentligt over skatteniveauet i Århus Kommune. Århus Kommune har væsentlig større udgifter til overførsler pr. indbygger end Samsø Kommune. Udgifterne til kontanthjælp er langt større i Århus Kommune end Samsø Kommune p.g.a. en større andel på kontanthjælp, mens Samsø Kommune har en langt større andel førtidspensionister og dermed større udgifter pr. indbygger end Århus Kommune. På sygedagpengeområdet har Århus og Samsø Kommune tilnærmelsesvist det samme udgiftsniveau. Ovenstående forskelle i befolkningssammensætning samt udgifts- og skatteniveau mellem de to kommuner vil betyde en række økonomiske udfordringer i forbindelse med en evt. sammenlægning. I udgangspunktet vil en sammenlægning medføre at skatten falder og udgiften pr. indbygger stiger på Samsø, mens det omvendte vil gøre sig gældende for Århus, omend konsekvenserne her vil være marginale. Isoleret set vil en sammenlægning af kommunerne ud fra et meget groft skøn betyde et indtægtstab på skattesiden på ca. 12,9 mio. kr., såfremt det forudsættes, at Samsø Kommune skal have samme beskatningsniveau som Århus Kommune.

16 16 På udgiftssiden viser en simpel beregning, at en sammenlægning af kommunerne isoleret set medfører stigende udgifter pr. indbygger svarende til i alt ca. 4,6 mio. kr. Begge tal er imidlertid behæftede med meget stor usikkerhed. Det vil kræve et større udredningsarbejde at opgøre præcist hvor store beløb, der i givet fald vil blive tale om, idet der bl.a. skal tages højde for ændringer i udligning for så vidt angår beskatningsgrundlag og udgiftsbehov, evt. stordriftsfordele samt evt. bortfald af særligt ø-tilskud til Samsø på 17,3 mio. kr. i budget 2005.

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN

NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN NØGLETALSFORKLARINGER TIL ØNSK-MODELLEN 1. Geografi Bymæssig bebyggelse 2003 Andel af kommunens indbyggere, der bor i byområde (mindst 200 indbyggere). Areal Kommunens geografiske størrelse i km 2 Befolkningstæthed

Læs mere

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent

Budget/regnskab: Budget 2006 Opgjort som: Blandet tabel antal elever, pr. lære, pr. skole, pr. lære og procent Nøgletalsrapport 2005 Teknisk specifikationsliste Generelle bemærkninger I rapporten indgår regnskabstal for år 2002, 2003 og 2004. Regnskabstallene er omregnet til år 2004 prisniveau. Hertil er benyttet

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal BESKATNING OG UDLIGNING 2011 2012 2013 Udskrivningsprocent Syddjurs Kommune 25,4 25,3 25,7 Norddjurs Kommune 24,6 25,1 25,1 Favrskov Kommune 25,7 25,7

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL - Overordnede nøgletal 2014 Tabel 1.10 - Udfordringsbarometer 2014 Tabel 1.15 - Ressourceforbrug på 19 udgiftsområder - Budget 2014 Tabel 1.30 - Ressourceforbrug

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Beskatning og Udligning 2010 2011 2012 Udskrivningsprocent 706 Syddjurs Kommune 25,40 25,40 25,30 707 Norddjurs Kommune 24,60 24,60 25,10 710 Favrskov

Læs mere

Udvalgte ECO-nøgletal

Udvalgte ECO-nøgletal Udvalgte ECO-nøgletal Indhold: GENERELLE NØGLETAL o Overordnede nøgletal 2012 Tabel 1.10 o Udfordringsbarometer 2012 Tabel 1.15 o Ressourceforbruget på 19 udgiftsområder Budget 2012 Tabel 1.30 o Ressourceforbruget

Læs mere

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune

Nøgletal. Holstebro Kommune og Struer Kommune Nøgletal Holstebro Kommune og Struer Kommune Metode Benchmarking på baggrund af offentlige datakilder Datakilde: FLIS, Økonomi og indenrigsministeriet, Regnskab 2014 fra Holstebro Kommune og Struer Kommune

Læs mere

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

19/5/2014 Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal ØIMs Kommunale Nøgletal. Intro/kontakt FAQ ToDo Nyt Definitioner Vælg data Tabelvisning Visualisering Tabelvisning Udvikling Pris- og lønregulering (PL) Sortering (tabelvisning 1) Datamatricens dimensioner

Læs mere

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune

Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Sammenligning af ECO nøgletal for Ringsted Kommune Baggrund I henhold til vedtagelsen af budgetprocessen for budget 2014 skal der udarbejdes et notat der på et overordnet niveau belyser, hvordan serviceudgifterne

Læs mere

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen.

Økonomi- og Planudvalget får forelagt en selvstændig sag om prognosen sammen med forudsætningerne i modellen. Center for Økonomi og Personale Budget og Styring Møllevænget 1 3730 Nexø Notat Bornholms Regionskommune Center for Økonomi og Personale 13. april 2016 Demografikorrektion til budget 2017 og overslagsårene

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018

Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Frederikshavn Kommune Budget 2015 2018 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2014 Sag nr. 13/25192 # 166255-14 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter.

Det bemærkes i øvrigt, at når intet andet er angivet, er der for nøgletallet tale om nettoudgifter. Internt notat Økonomisk forvaltning, Økonomistaben 17.august 2016 Notat vedr. centrale nøgletal Med nærværende notat forelægges for Byrådet en række af Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal.

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 29. juli 2015 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 29. juli 2015 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner

Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Stevns. Benchmarking. Daginstitutioner Budgetproces 2007 og overslagsår 2008-2010. Et bæredygtigt Benchmarking Daginstitutioner Juni 2010 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD..... side 3 AFGRÆNSNING AF OPGAVEN. side 3 METODE... side 4 DATAGRUNDLAG...

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2012 BEK nr 802 af 28/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 1107376 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2013 BEK nr 719 af 27/06/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr 1207194 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ]

Internt notatark. Kolding Kommune. Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Internt notatark 2011 Kolding Kommune Morten Outtrup, Kai Schön Ekmann [ DEMOGRAFI OG INDTÆGTER I KOLDING KOMMU- NE ] Centralforvaltningen Kvalitet og indkøb Kvalitet og controlling Dato 6. september 2011

Læs mere

Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Budget ,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7,0 8,7

Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent. Budget ,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7,0 8,7 Dagpleje og daginstitutioner: Udgiftsandel af de samlede nettodriftsudgifter i procent Budget 211 9,7 8,4 8,2 7,5 8,9 7, 8,7 Herning 9,7 Holstebro Horsens 8,2 8,4 Randers 7,5 Silkeborg 8,9 Skive 7, Viborg

Læs mere

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer.

I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Benchmarkanalyse I det følgende analyseres en række væsentlige nøgletal, dels overordnede nøgletal og dels nøgletal for kommunens enkelte sektorer. Analysen er udarbejdet som en benchmarkanalyse, hvor

Læs mere

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder: Bilag 3 september 2014 Økonomiafdelingen Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering Kommunen skal ved budgetlægningen af skatteindtægter, tilskud og udligning vælge mellem to forskellige budgetteringsmetoder:

Læs mere

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje

Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje 1 Velfærdens Danmarkskort - Ældrepleje Velfærdens Danmarkskort kortlægger udviklingen på nogle af de mest centrale velfærdsområder i Danmark. Dette notat fokuserer på udviklingen i ældreplejen gennem de

Læs mere

katter samt tilskud og udligning

katter samt tilskud og udligning S katter samt tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2012 budgetteret til 2.388,7 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

Katter, tilskud og udligning

Katter, tilskud og udligning S Katter, tilskud og udligning Kommunens samlede indtægter (skatteindtægter, tilskud og udligning) er i 2016 budgetteret til 2.463,2 mio. kr. netto. Hovedparten af disse indtægter kommer fra personskatterne.

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 3. juli 2017 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 3. juli 2017 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 3. juli 2017 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965.

Generelle tilskud: Kommunal udligning 550.076 612.698 625.683 661.633 Tilskud 293.392 280.027 315.683 303.893 I alt 843.468 892.725 941.366 965. Skatter og tilskud Nettodriftsudgifterne på det skattefinansierede område i kommunens budget finansieres af forskellige afgifter, skatter og tilskud, som budgetlægges i politikområdet finansiering. Her

Læs mere

Kapitel 3: Analysens resultater.

Kapitel 3: Analysens resultater. 16 Kapitel 3: Analysens resultater. 3.1 Indtægter. 3.1.1 Skatteindtægter, tilskud og udligning. Tabel 1 Skatteindtægter, tilskud og udligning pr. indbygger inkl. kommunale bidrag til regionerne Holstebro

Læs mere

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013.

I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget , der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen for 2013. Forslag til demografiske beregninger til Budget 2014 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2014-2017, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2014. 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 12. september 2013 Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 5. juli 2016 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 5. juli 2016 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af: Marcello Castrone, Gladsaxe

Læs mere

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig

Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV 8.60 BUDGET 2014 5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr. 0-22 årig 3875 4785 5123 3770 5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge kr. 0-22

Læs mere

Bilag 5 Skatteindtægter

Bilag 5 Skatteindtægter Bilag 5 Skatteindtægter 26. marts 2015 Sagsbeh: jtp Sag: 2015/0007766 Dokument: 2 Økonomiafdelingen Opsummering Det nye skøn for skatteindtægter viser samlede mindreindtægter på 78 mio. kr. i 2016 med

Læs mere

Frederikshavn Kommune Budget

Frederikshavn Kommune Budget Frederikshavn Kommune Budget 2016 2019 Skat og generelle tilskud selvbudgettering eller statsgaranti Center for Økonomi og Personale, september 2015 Sag nr. 14/21235 # 149390-15 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune

Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Budget og Analyse Dato: 18. juni 2014 Sagsbehandler: vpjb6 Notat Dato: 18. juni 2014 Kopi til: Emne: Forslag til demografireguleringsmodeller for dagtilbud og skoler i Viborg Kommune Indhold 1.0 Indledning...

Læs mere

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor.

Budgettet for fremgår af den overordnede resultatopgørelse i tabellen nedenfor. BUDGET 2017 2020 Roskilde Kommunes budget for 2017-2020 blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling d. 12. oktober 2016, som følge af et budgetforlig indgået mellem Socialdemokraterne, Venstre, Det

Læs mere

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene

Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene Forslag til demografiske beregninger til Budget 2016 og overslagsårene I dette notat præsenteres et forslag til demografisk regulering af budget 2016-2019, der er udarbejdet på baggrund af befolkningsprognosen

Læs mere

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering

BILAG 1. Valg mellem statsgaranteret udskrivningsgrundlag kontra selvbudgettering Staben Dato: 21.09.2016 Sagsbehandler: Kim Frandsen Direkte tlf.: 73767643 E-mail: kkf@aabenraa.dk Acadre: 16/7018 BILAG 1 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering Overordnet konklusion Under hensyntagen

Læs mere

Nøgletalsoversigt 2015

Nøgletalsoversigt 2015 Rødovre Kommune Økonomi og Personaleforvaltningen Nøgletalsoversigt 2015 juli 2015 Indhold Hvor forskellige er kommunerne betingelser og rammevilkår... 5 Samlet udgiftsbehov pr. borger i 2015... 5 Socioøkonomisk

Læs mere

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne.

Notatet er af teknisk karakter og skal ses som et tilbud til de politikere, der ønsker en nærmere gennemgang af tilskuds- og udligningsordningerne. Til: Byrådet BILAG 3 Budgettering af Tilskud og udligning. Indledning I dette notat redegøres for Furesø Kommunes tilskud og udligning for 2015-2018, som indgår i Totalbudget 2015-2018 til budgettets 2.

Læs mere

Særlige skatteoplysninger 2014

Særlige skatteoplysninger 2014 Særlige skatteoplysninger 2014 Selvbudgettering eller statsgaranti Kommunen har for budget 2014 valgt: (sæt '1' for selvbudgettering og '2' for statsgaranti) 1=selvbudgettering, 2=statsgaranti 2 Folketal

Læs mere

FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING

FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING 17. oktober 2006 af Anita Vium direkte tlf. 33557724 FALDENDE NORMERINGER I BØRNEPASNING En analyse fra Familie- og forbrugerministeriet viser, at der var indskrevet færre børn i 2005, end der skulle have

Læs mere

NOTAT: Demografinotat budget 2018

NOTAT: Demografinotat budget 2018 Økonomi og Ejendomme Sagsnr. 290603 Brevid. 2541560 Ref. BTL/LHS Dir. tlf. briantl@roskilde.dk NOTAT: Demografinotat budget 2018 4. april 2017 Baggrund I Roskilde Kommune er der igennem en længere årrække

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal borgere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2018-2021 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere ældre

Læs mere

Befolkning

Befolkning RESSOURCEFORBRUGET PÅ 19 UDGIFTSOMRÅDER Bilag til budgetmappen vedr. budget 2017, Svendborg kommune ECO-nøgletal Befolkning 01.01.2015 Svendborg Kommune Saml. Gruppe Syd Svendborg vs. syd Udgiftsbehov

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016

Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2016 BEK nr 1061 af 01/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2015-2979 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Indledning Budget 2009 er vedtaget på Kommunalbestyrelsens møde den 8. oktober 2008. Budgettet baserer sig på en budgetaftale, som omfatter alle kommunalbestyrelsens partier på nær Socialistisk Folkeparti.

Læs mere

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE

NØGLETAL 2008 HOLSTEBRO HORSENS SILKEBORG RANDERS HERNING VIBORG SKIVE NØGLETAL 28 HERNING HOLSTEBRO HORSENS RANDERS SILKEBORG SKIVE VIBORG MAJ 28 Nøgletal 28 Forord For første gang udsender Herning, Holstebro, Horsens, Randers, Silkeborg, Skive og Viborg sammen en nøgletalspublikation

Læs mere

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning

7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning 7. Budgettering af udskrivningsgrundlag, tilskud og udligning Skatteprocenter I budgetforslaget for 2015 2018 er der budgetteret med ændrede skatteprocenter i forhold til budget 2014, idet: Grundskyldspromillen

Læs mere

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning

Økonomibilag nr. 5 2014. Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning. Indledning ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 16. august 2014 Økonomibilag nr. 5 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-1-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 30. juli 2013 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 30. juli 2013 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 8 4. Børnepasning... 12 5. Folkeskoler... 15

Læs mere

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006.

Den kommunale indkomstskat - personskatterne opkræves med hjemmel i lovbekendtgørelse nr. 725 af 26. juni 2006. 1.000 k r. Bu dget B udge toversla g lø be nde priser 2013 2014 2015 2016 Udgi ft 9.94 8 9.01 4 9.2 48 9.4 88 Indtæ gt 2.282.22 6 2. 313.40 2 2.3 84.0 06 2.4 49.0 31 Refusion Nett o -2.272.27 8-2. 304.38

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 19. september 2013 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2014 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2017-2020 Befolkningen i Greve nu og i de kommende år Greve Kommune udarbejder hvert år et demografikatalog. I demografikataloget kan man se, om der kommer flere

Læs mere

1. BUDGET TAL OG GRAFIK

1. BUDGET TAL OG GRAFIK 1. BUDGET 2016-2019 TAL OG GRAFIK 1.1 BUDGETOVERSIGT 2016-2019 Det godkendte flerårsbudget for 2016-2019 indeholder følgende hovedposter, som vil blive nærmere gennemgået i det efterfølgende: Budget 2016-2019

Læs mere

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning.

Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Bilag 7 Kommunens udgifter finansieres hovedsageligt af indtægterne ved skatter, statstilskud og kommunal udligning. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen tage stilling til, om kommunen vil tage imod statens

Læs mere

Skatteprocenter. Indkomstskat

Skatteprocenter. Indkomstskat Skatteprocenter I budgetforslaget for 2011 14 er der budgetteret med uændrede skatteprocenter i forhold til budget 2010. Skatteprocenterne for Dragør Kommune i 2011 fremgår af nedenstående tabel. Tabel

Læs mere

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov

Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov KORAs kommunetal, februar 2017: Stor variation i kommuners udgifter og udgiftsbehov Nogle kommuner bruger næsten dobbelt så meget som andre kommuner på for eksempel børnepasning og folkeskole. Forskellen

Læs mere

genn Indtægtsprognose

genn Indtægtsprognose genn Indtægtsprognose 2017-2020 Ny indtægtsprognose 2017 2020 Der er udarbejdet en ny prognose for indtægterne for skat, tilskud- og udligning i juli 2016. De nye indtægter er baseret på udmeldt statsgaranti

Læs mere

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget.

Bilag 4. Notat. Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget. Bilag 4 Notat Til: Kopi: til: 1. Fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget Byrådets medlemmer Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Den 11. september 2014 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering

Læs mere

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1]

NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE. 4. juli 2014 [1] NØGLETAL ET OVERBLIK K4 KOMMUNERNE 4. juli 2014 [1] Indhold 1. Indledning... 3 2. Overblik over rapportens aktivitetsområder... 5 3. Overordnede nøgletal... 9 4. Dagtilbud... 14 5. Folkeskoler... 17 6.

Læs mere

KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver.

KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver. KORA temamøde den 31. oktober 2013 KORAs undersøgelse af service og produktivitet i danske kommuner. Udfordringer, resultater og perspektiver. v/kurt Houlberg og Jesper Wittrup, KORA KORAs undersøgelse

Læs mere

16. Skatter, tilskud og udligning

16. Skatter, tilskud og udligning 16. Dette notat gennemgår kommunens muligheder for finansiering af -18 i form af skatter, tilskud og udligning samt de usikkerheder, som er forbundet med valg af finansiering. Byrådet skal ved budgetvedtagelsen

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit:

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 4 afsnit: Notat Vedrørende: Notat om valg mellem statsgaranti og selvbudgettering i 2017 Sagsnavn: Budget 2017-20 Sagsnummer: 00.01.00-S00-5-15 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning:

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Antal indbyggere DEMOGRAFIKATALOG BUDGET 2016-2019 Indledning Formålet med demografikataloget er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen

Læs mere

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter

BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Til: Økonomiudvalget Fra: Budget- og Analyseafdelingen BILAG 2 - Budgettering af skatteindtægter Indledning I dette notat vil der blive gjort rede for budgettering af Furesø Kommunes skatteindtægter. 19.

Læs mere

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion. Hjørring Kommune 16. september 2016 Valg af statsgaranti eller selvbudgettering for Budget 2017 Resume: Da det for de fleste er teknisk meget svært stof, er det valgt at udarbejde resume med konklusion.

Læs mere

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009

INDTÆGTSSIDEN BUDGET 2009 Indtægtssiden Udskrivningsgrundlaget Nedenstående oversigt viser skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlag 2007 til 2012. Udskrivningsgrundlaget for personskat er basis for den væsentligste indtægt

Læs mere

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2013 Dato: 16. august 2013 Tlf. dir.: 44776316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsnr: 2013-1275 Dok.nr: 2013-117504 Skatter, generelle tilskud og kommunal

Læs mere

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag):

Formålet med dette notat er at danne grundlag for denne beslutning. Notatet består af følgende 3 afsnit (samt et bilag): Vedrørende: Valg mellem statsgaranti og selvbudgettering 2015 Sagsnavn: Budget 2015-18 Sagsnummer: 00.01.00-S00-1-14 Skrevet af: Brian Hansen E-mail: brian.hansen@randers.dk Forvaltning: Budget Dato: 22-09-2014

Læs mere

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018

Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 Center for Økonomi og Styring Stengade 59 3000 Helsingør Tlf. +4549282318 tlj11@helsingor.dk Dato 03.07.14 Sagsbeh. tlj11 Indtægtsbudgettet for Helsingør Kommune i budget 2015-2018 1 Indledning og sammenfatning

Læs mere

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner.

Nøgletal. En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. Nøgletal En sammenligning af nøgletal for serviceniveau og ressourceindsats i Gladsaxe, Høje- Taastrup, Helsingør og Greve kommuner. 1 Rapporten er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående af:

Læs mere

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling

Demografisk udvikling i budgetperioden NOTAT. Center for Økonomi og Indkøb. 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling Demografisk udvikling i budgetperioden 2014-2017 1. Hovedtræk i den demografiske udvikling 2014-2017. Ifølge den opdaterede befolkningsprognose fra marts i år vil kommunen i budgetårene 2013 til 2017 opleve

Læs mere

Afsnit 11 Udvalgte nøgletal

Afsnit 11 Udvalgte nøgletal Afsnit 11 Udvalgte nøgletal Afsnit 11 - side 1 Afsnit 11 - side 2 er på trafiklysnøgletal 2018 Tabel 1: Kommunernes serviceramme 2018 Udvikling i serviceudgifterne pr. indbygger fra regnskab 2016 til teknisk

Læs mere

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48

NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 NOTAT 2 Bornholms Regionskommune Kultur, Fritid, Styring og koordinering Helsevej 4, 1 3700 Rønne CVR: 26 69 63 48 6. oktober 2014 Sammenligning af nøgletal på skole- og ældreområdet i 6 kommuner. Som

Læs mere

Tabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper Pct

Tabel 1: Dækningsgrad i dagtilbud, fritidshjem, klubber og SFO, fordelt efter aldersgrupper Pct Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 21 Offentligt Uddannelsespolitisk afdeling Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

2 Kommunal udligning

2 Kommunal udligning Kommunal udligning Kommunal udligning Tilskuds- og udligningssystemet består af en række komponenter: Bloktilskud (statstilskud) Landsudligning Hovedstadsudligning Udligningstilskud til kommuner med højt

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning

Notat. Budget indtægter. Indledning Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2017 - indtægter 17. august 2016 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2017-2020. Vurderingen af indtægtsudviklingen er baseret

Læs mere

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering?

Indtægter statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune Centralforvaltningen Økonomiafdelingen 15. september 2014 UNDERBILAG A TIL BUDGETBILAG VI Indtægter 2015 - statsgaranti eller selvbudgettering? Brøndby Kommune har som tidligere år - valget

Læs mere

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015

B2011 BF2012 BO2013 BO2014 BO2015 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2011 10. august 2011 Sagsbeh: JJJ Sags nr.: 2011-9626/2

Læs mere

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer

BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer BILAG 1 Metode til opgørelse af de økonomiske basisbalancer Der findes ikke én entydigt korrekt måde at opgøre kommunernes økonomiske grundvilkår på. Dette bilag beskriver den metode, som KREVI har fundet

Læs mere

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI

OPGAVEOMRÅDER ØKONOMI 1001 Renteindtægter 1001 Renteindtægter OPGAVEOMRÅDER Finansielle indtægter: Renter af likvide aktiver Renter af tilgodehavender Renter af udlæg vedr. forsyningsvirksomheden ØKONOMI Renter: i 1.000 kr.

Læs mere

Befolkningsprognose, budget

Befolkningsprognose, budget Befolkningsprognose, budget - NOTAT Fredensborg Kommune får udarbejdet sin befolkningsprognose af Cowi Demografix Fra: A/S i lighed med over halvdelen af landets kommuner. Den nyeste 2. marts befolkningsprognose

Læs mere

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret.

Det er frit, hvilken metode der vælges det enkelte år, men beslutningen har bindende virkning for budgetåret. NOTAT Dato: 14. september 2017 Budget 2018 budgettering af skatter, tilskud og udligning Indledning Byrådet skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet vælge om kommunen selvbudgetterer det skattegrundlag

Læs mere

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET Indledning Formålet med at udarbejde et demografikatalog er at give Byråd og udvalg mulighed for at forudse og indarbejde de økonomiske konsekvenser af befolkningsudviklingen og alderssammensætningen i

Læs mere

Benchmarking samarbejde Nøgletal

Benchmarking samarbejde Nøgletal Dok.nr. 800864 /sag 708135 Benchmarking samarbejde udarbejdet af: Gladsaxe, Høje-Taastrup, Helsingør, Greve og Roskilde kommuner November 2004 lene er udarbejdet af en tværgående arbejdsgruppe bestående

Læs mere

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019.

KL har på baggrund heraf udsendt nye skøn for den forventede vækst i udskrivningsgrundlaget og bloktilskudspuljen mv. for årene 2014-2019. ØKONOMI OG PERSONALE Dato: 11.august 2015 Økonomibilag nr. 5 2015 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Sagsid: 25.20.00-S55-2-14 Skatter, generelle tilskud og kommunal udligning

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Skat, tilskud og udligning i budget

Skat, tilskud og udligning i budget Skat, tilskud og udligning i budget 2016-2019 Dette notat beskriver den foreløbige budgettering af kommunens skatter, bloktilskud og udligning for budget 2016-19. Der er taget udgangspunkt i de udmeldte

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Demografi på skole- og dagtilbudsområdet - Budget

Demografi på skole- og dagtilbudsområdet - Budget BILAG 3b1 Demografi på skole- og dagtilbudsområdet - Budget 2018-21 På både skole, FFO og daginstitutionsområdet er der budgetmodeller, der fordeler midler til skolerne og institutionerne på baggrund af

Læs mere

BØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter

BØRNEPASNINGSPOLITIK Drift, serviceudgifter Indledning Området administreres af Børneudvalget. Området omfatter udgifter til dagpleje, vuggestuer, børnehaver, integrerede daginstitutioner samt tilskud til privat pasning. Området omfatter både almindelige

Læs mere

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene

Notat. Budget indtægter. Indledning. 17. august Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene Notat Økonomi Økonomi og Udbud Budget 2016 - indtægter 17. august 2015 Indledning Notatet kommenterer på den forventede indtægtsudvikling for årene 2016-2019. Sagsid. Konsekvenserne af aftalen mellem KL

Læs mere

Befolkningsprognose 2014

Befolkningsprognose 2014 Befolkningsprognose Tune Det åbne land Greve Hundige Karlslunde Center for Byråd & Økonomi Befolkningsprognosen offentliggøres på Greve Kommunes hjemmeside www.greve.dk. Greve Kommune Befolkningsprognose

Læs mere

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse.

Budgettet for , som blev endeligt vedtaget ved Byrådets 2. behandling, fremgår af tabellen nedenfor af den overordnede resultatopgørelse. 2016-2019 Roskilde Kommunes budget for 2016-2019 blev vedtaget d. 7. oktober 2015 som følge af en budgetaftale indgået mellem samtlige partier i Byrådet, dvs. Socialdemokraterne, Venstre, Dansk Folkeparti,

Læs mere

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden

Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE maj 2016 Kommuner kan spare mindst 7 mia. kr. ved at lære af hinanden Der er et årligt besparelsespotentiale på ca. 7 mia. kr., hvis de dyreste kommuner sænkede deres nettodriftsudgifter

Læs mere

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet

NOTAT. Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Pædagogisk Medhjælper Forbund NOTAT Økonomi og statistik på dagtilbudsområdet Den 30. april 2003 Udarbejdet april 2003 af arbejdsgruppe med repræsentanter fra: BUPL, Sekretariatet PMF, Faglig afdeling

Læs mere

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag

GENERELLE OVERSIGTER Sammendrag af budget, der er flerårigt, skal danne grundlag for kommunernes planlægningsog prioriteringsopgaver, ligesom sammendraget gør det muligt for de statslige myndigheder at få oplysninger om den forventede

Læs mere

Demografi giver kommuner pusterum i

Demografi giver kommuner pusterum i Analysepapir, februar 21 Demografi giver kommuner pusterum i 21-12 Befolkningsudviklingen betyder, at kommunerne under ét i de kommende år kan øge serviceniveauet eller sænke skatterne, selvom der aftales

Læs mere

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud. 05.25.10 Fælles formål Børn - Dagtilbud Den samlede budgetramme for Dagtilbud er opdelt på følgende områder: Funktion Hovedområde (beløb i 1.000 kr. netto) Budget 2015 05.25.10 Fælles formål 22.034 05.25.11 Dagpleje 53.863 05.25.13

Læs mere

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015

Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Benchmark: Roskilde Kommunes serviceudgifter regnskab 2015 Voksne 65+ Administration 180 160 Børnepasning 0-5 år Voksne med særlige behov 18+ Sundhedsvæsen, genoptræning og forebyggelse 140 120 100 80

Læs mere