Alle har hørt om usikkerhedsbudgetter: En formelt opstillet dokumentation for en estimeret usikkerhed!
|
|
- Anita Klausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. Indledning Alle ved i dag hvad usikkerhed er: En kvalitetsangivelse for en talværdi! Usikkerheder kan ikke regnes ud, de kan kun estimeres! Usikkerheden betegnes med U. Alle har hørt om usikkerhedsbudgetter: En formelt opstillet dokumentation for en estimeret usikkerhed! Alle ved, at der i et usikkerhedsbudget indgår et antal usikkerhedskomponenter (bestemt som standardafvigelser), som stammer fra et tilsvarende antal usikkerhedskontributorer. Alle har hørt om GUM (Guide to the expression of uncertainty in measurement), udgivet i GUM har i Danmark fået betegnelsen DS/INF 94 og titlen Retningslinier for fastlæggelse af måleusikkerhed. DS/INF 94 er engelsk sproget og er ikke og vil ikke blive oversat til dansk. GUM er i dag hele verdens accepterede teoribog, der beskriver filosofien i og fastlægger principperne for den sande usikkerhedsestimeringsmetode samt giver den korrekte måde at angive usikkerhed på. GUM henhører i dag under et internationalt organ Joint Committe for Guides in Metrology (JCGM), hvori der sidder repræsentanter for syv verdensomspændende organisationer, alle med en stærk relation til Metrologi. GUM må betragtes som den ultimative teoribog, som ikke er særlig velegnet til praktisk brug i industrien. Ovennævnte skal der ikke gøres mere ud af i dette foredrag!! - Det er jo kendt stof. Til praktisk brug ved usikkerhedsestimering og budgettering findes der i dag et antal praktiske vejledninger, der bygger på det grundlag, som er givet i GUM. Såkaldte Secondary Guides. De er alle udviklet til brug indenfor et afgrænset fagligt område. Hvor GUM i sig selv kan være brugbar på områder med høj teoretisk viden og med store krav til en meget nøjagtig estimering af usikkerheden, så er de praktiske vejledninger specielt tilpasset mere jordnære tekniske anvendelser i de lavere lag i det måletekniske hierarki. En af disse praktiske vejledninger er udviklet i ISO/TC 213 specielt til brug i forbindelse med målinger af Geometriske ProduktSpecifikationer (GPS). Vejledningen findes i et DS/CEN ISO dokument med betegnelsen: ISO/TR : Geometriske produktspecifikationer (GPS) - Inspektion ved måling af emner og måleudstyr Del 2: Vejledning til brug ved estimering af usikkerhed ved GPS måling, ved kalibrering af måleudstyr og ved produktverifikation Som betegnelsen TR viser udsendes denne part af ISO pga. indholdets karakter som "lærebog", som en Teknisk Rapport (TR). Omfanget er mere end 70 sider. Grundlaget for den usikkerhedsestimeringsmetode, som anbefales og gennemgås i ISO/TR , er i fuld overensstemmelse GUM. ISO/TR går skridtet videre end GUM. Den er udformet som en egentlig vejledning: Gør sådan, gør sådan,.... Den indeholder en total instruktion i usikkerhedsestimering, udpeger mulige usikkerhedskontributorer, gennemgår metoder til estimering af usikkerhedskomponenternes størrelse på standardafvigelsesniveau, sammenlægning af disse til kombineret standardusikkerhed uc, opskalering til udvidet usikkerhed U, osv. 1
2 I ISO/TR findes herudover en detaljeret procedure for hvordan man i praksis får opstillet et usikkerhedsbudget opdelt i punkter, der kronologisk beskriver de aktivitetstrin der skal gennemføres. Der er mere end 30 sider med eksempler. Integreret i ISO/TR findes en særlig metode, den såkaldte PUMA-metode (Procedure for Uncertainty MAnagement). PUMA er en iterativ metode til estimering af usikkerhed, som tager sit udgangspunkt i økonomiske hensyn (kr.) - og ikke i tekniske (µm). Ideen bag PUMA-metoden er, at det er for kostbart - og i de fleste tilfælde også helt unødvendigt - at bestemme den "sande" værdi af usikkerheden. Der er jo også usikkerhed på usikkerheden! Ved at sørge for at "fejlen/usikkerheden" på usikkerheden altid gør den estimerede usikkerhedsværdi for stor, kan alle estimerede usikkerhedsværdier anvendes til at træffe beslutninger med. Beslutninger, som ikke er forkerte, hvis principperne i ISO anvendes, og uanset hvor stor "fejlen/usikkerheden" på usikkerheden måtte være. Dette betyder at man kan vælge med lille tidsforbrug og dermed lave omkostninger at estimere en usikkerhed, som er for stor eller vælge med stort tidsforbrug og høje omkostninger at estimere en usikkerhed, der er meget nærmere ved den sande usikkerhed. Men begge er brugbare til at sikre, at beslutningerne baseret på måltal og usikkerhed bliver korrekte. Størrelsen af usikkerheden på usikkerheden kan via iterationerne justeres ned til en størrelse, så økonomien samtidig optimeres. PUMA-metoden har via iterationerne og andre tiltag så mange forenklinger, at den er let og overkommelig at anvende, og den vil i sin yderste konsekvens altid give den samme værdi for usikkerheden som teoribogen GUM - hvis man ofrer ressourcer (kroner) nok! PUMA-metoden kan også betragtes som en fremgangsmåde til udvikling af økonomisk optimale måle- og kalibreringsprocedurer, der matcher en på forhånd besluttet/evalueret økonomisk optimal "Target usikkerhed" UT, som er fastlagt ved at vurdere og minimere de samlede omkostninger ved måling og produktion under ét, se figur 1. På figur 3 er PUMA-metoden vist grafisk. PUMA-metoden har vist sig at være både teknisk og økonomisk effektiv. Der bliver flyttet mange vaneforestillinger, og der kommer netto penge i kassen, når PUMA-metoden anvendes i en virksomhed. Langt den største del af siderne i ISO/TR er anvendt til at give eksempler på usikkerhedsbudgettering vha. af PUMA-metoden ved såvel måling af emner som kalibrering af udstyr. Eksemplerne viser også flere andre - og måske langt vigtigere - anvendelser af usikkerhedsbudgettering end blot det at udregne måleusikkerhedens talværdi. ISO er offentlig tilgængelig i Danmark i DS håndbog (i en engelsk sproget DISversion). Den endelige version trykkes - efter mange tekniske hindringer - pt. af ISO i Genève. En dansksproget version (DS) vil være på markedet efter sommeren
3 Figur m omkostninger Figur m. PUMA Total pris [økonomiske enheder] Total pris Målepris Fremstillingspris Fremstillingspris Målepris 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 UT R = U/S Figur 1 - Fastlæggelse af Targetusikkerheden UT for en måleproces Given måleproces 4 1 Given måleopgave Måleprincip 3 Målemetode Måleprocedure 5 Usikkerhedsbudget 7 8 Antagelser viden etc. Endelig måleusikkerhed Usikkerhedsmodellering 9 Usikkerhedskomponenter U EN = k x u A Ændring af U EN mulig og nødvendig Nej Målebetingelser 6 Ændre: Antagelser og/eller modellering og/eller øge viden 12 Ja Figur 2 - PUMA-metoden anvendt på en eksisterende måleprocedure/-proces 3
4 Måleopgave Targetusikkerhed U T (politisk) 1 2 Måleprincip Metrologisk Bekræftelsessystem Kalibreringssystem Målemetode Usikkerhedsbudget Aantagelser Måleprocedure viden etc. 4 Usikkerheds modellering Check normal A Usikkerheds komponenter U = k x u U < U Ja EN EN T PUMA Egnet måleprocedure 11 Målebetingelser 6 Ændre: Betingelser og/eller procedure og/eller metode Ændre: Antagelser og/eller modellering og eller øg viden Ja Ja B Ændring af U EN mulig C Ændring af U EN mulig Nej Ja eller Nej Ændre: Måleprincip 14 Ja D Ændring af U EN mulig Ja eller Nej Ændre: Måleopgave eller Target usikkerhed 15 Ja E Ændring af U EN mulig Ja eller Nej Nej Ingen egnet måleprocedure er mulig 16 Figur 3 - PUMA-metoden anvendt til udvikling og optimering af en måleproces 4
5 2. PUMA-metoden - Forudsætninger - Kort overblik Usikkerhed knytter vi - af gammel vane - umiddelbart og udelukkende til aktiviteten måling, måleusikkerhed. Men det er ikke hele sandheden om begrebet usikkerhed. Når vi måler er det som regel fordi der findes en specifikation, og hvor måleresultatet har til formål at fortælle om emnet, der måles, opfylder specifikationen - eller ikke gør det. En specifikation er lavet for at sikre at en ønsket funktion i emnet er til stede. I en sådan situation opstår der to nye usikkerheder, der teknisk, økonomisk og kvalitetsstyringsmæssigt ofte er langt mere interessante end måleusikkerheden - fordi de to nye usikkerheder ofte er lige så store eller større end måleusikkerheden: S S Korrelationsusikkerheden - der udtrykker hvor godt den valgte specifikation korrelerer (hænger sammen med) den ønskede funktion Specifikationsusikkerheden - der udtrykker hvor entydig den pågældende specifikation er udtrykt I industriel sammenhæng - og i de fleste andre situationer - er det ikke specifikationen, der er konstruktørens formål, men emnefunktionen, der er det vigtige, og som derfor skal vurderes og styres (kvalitetsstyres). Begrebet usikkerhed kan altså dække over flere ting end måleusikkerhed, afhængig af hvad vi ønsker at styre med målingen og udtrykke usikkerheden på: S Måleusikkerheden - er relevant, når det kun er måleresultatets kvalitet, der skal vurderes. I industriel sammenhæng er måleusikkerheden alene kun relevant, når to måleresultater opnået under helt ensartede betingelser skal sammenlignes. Den ansvarlige for måleusikkerheden er målefunktionen i virksomheden S Måleusikkerheden + Specifikationsusikkerheden - er relevant, når det er emnets overholdelse af en specifikation der skal vurderes. Det er ikke (økonomisk) optimalt at have en lille måleusikkerhed og en stor specifikationsusikkerhed. I industriel sammenhæng er denne situation relevant for fx en underleverandør. Underleverandøren har ikke kendskab til hvor godt de angivne specifikationer beskriver/styrer emnefunktionen. Den ansvarlige for Specifikationsusikkerheden er konstruktionsfunktionen i virksomheden. S Måleusikkerheden + Specifikationsusikkerheden + Korrelationsusikkerheden - er relevant, når det er emnets overholdelse af den ønskede funktion, der skal vurderes. I industriel sammenhæng er denne situation for alle virksomheder, der udvikler/konstruerer og udarbejder specifikationer for produkter. De ansvarlige for Korrelationsusikkerheden er udviklings- og konstruktionsfunktionen i virksomheden. Som illustreret er det ikke kun usikkerhedskontributorer fra selve målingen, der har industriel interesse. Om korrelations- og specifikations-usikkerhedsbidrag skal medtages i et usikkerhedsbudget, det afhænger, som vist, helt af hvor og med hvilket formål en måling udføres. Hvis kun 5
6 usikkerhedsbidragene fra selve målingen indgår i usikkerhedsbudgettet,vil dette i de fleste tilfælde medføre et totalt falsk billede af situationen. Virksomheden vil med stor sikkerhed spilde ressourcer på at måle det forkerte med stor præcision og med store omkostninger - og det kommer der ikke nødvendigvis gode produkter ud af, kun ét er sikkert - det bliver dyrt. PUMA kan uden videre klare at medtage usikkerhedsbidragene fra både korrelations- og specifikationsusikkerhederne. I det følgende anvendes ordene usikkerhed og måleusikkerhed synonymt. Anvendelse af ordet måling dækker også ordet kalibrering(småling). Det skal understreges, at måleusikkerheden kun kan "udregnes" for ét måltal (eller én funktion af måltal) ad gangen. Måltallet skal være defineret ved bl.a. en (tilstrækkelig) detaljeret beskrivelse af måleproceduren, målebetingelserne, formålet med måltallet, hvor lang en tidsperiode usikkerheden skal gælde for og kendskab til det anvendte måleudstyr samt til det emne, der måles på. Dette gælder uanset, om man anvender den "teoretiske" GUM-metode eller en forenklet fremgangsmåde. Uden at disse forudsætninger er til stede - og er nævnt eksplicit i usikkerhedsbudgettet - er et måleusikkerhedstal helt uden mening - det er noget frit svævende vrøvl! - og kan kun medføre ulykker og ekstra udgifter. I forhold til den "teoretiske" GUM-metode er der, i PUMA-metoden, beskrevet i ISO/TR , foretaget en række antagelser og forenklinger. Antagelser og forenklinger i PUMA i forhold til GUM: - Usikkerheden estimeres i en iterationsproces, der normalt består af mindst to iterationer. - Usikkerhedskomponenter bestemmes/udtrykkes som standardafvigelser. - Usikkerhedskomponenter estimeres altid for højt. - Den/de første iterationer betjener sig, så langt det overhovedet er muligt, kun af B-evaluering af usikkerhedskomponenter og "lagerværdier" af A-evaluerede komponenter. A-evalueringer kan være nødvendige. B-evalueringerne foretages ud fra grænseværdier for variation (a-værdier), antagelser om fordelingstype (kun tre fordelingstyper anvendes: Gauss, Rektangulær og U-formet fordeling) og omregning til standardafvigelse fra grænseværdierne. - Der anvendes forenklede formler for sammenlægning af usikkerhedskomponenter til kombineret usikkerhed (combined standard uncertainty). - Der anvendes kun tre typer korrelation - korrelations-koefficient-værdier r = 0, 1 og -1, svarende til ikke korreleret, fuldt korreleret og fuldt negativ korreleret. - Der anvendes sikkerhedsfaktor (coverage factor) k = 2 for at beregne usikkerhedsgrænsen (expanded uncertainty) U ud fra den af sammenlægningsformlen beregnede kombinerede måleusikkerhed (combined standard uncertainty) u. 2.1 PUMA-metodens anvendelse til allerede fastlagte måleprocedurer PUMA-metoden kan selvfølgelig anvendes til usikkerhedsestimering af måleresultater fra allerede fastlagte måleprocedurer - se figur Usikkerhedsstyring af konstruktion og udvikling af en måleproces/måleprocedure 6
7 Usikkerhedsstyring udføres i dette tilfælde for at udarbejde en egnet/tilfredsstillende måleprocedure (måling af de geometriske egenskaber ved et emne eller måling af de metrologiske egenskaber i et måleudstyr (kalibrering)). Usikkerhedsstyring foretages på baggrund af en defineret måleopgave (kasse 1 i figur 3) og en given targetusikkerhed, UT (kasse 2 i figur 3). Definition af måleopgaven og targetusikkerheden beror på virksomhedspolitiske beslutninger, som skal træffes på et tilpas højt ledelsesniveau. En egnet måleprocedure er en procedure, som resulterer i en estimeret måleusikkerhed, som er mindre end eller lig med targetusikkerheden. Hvis den estimerede måleusikkerhed er meget mindre end targetusikkerheden, er måleproceduren måske ikke (økonomisk) optimal til udførelse af måleopgaven (dvs. måleprocessen er for bekostelig). Baseret på en given måleopgave (kasse 1) og en given targetusikkerhed UT (kasse 2) omfatter PUMA følgende (se figur 3): a) Vælg måleprincippet (kasse 3) - på grundlag af erfaring og mulige måleinstrumenter, som findes i virksomheden. b) Opstil og dokumentér en foreløbig målemetode (kasse 4), måleprocedure (kasse 5) og målebetingelser (kasse 6) - på grundlag af erfaring og kendte muligheder i virksomheden. c) Foretag en første iteration fortrinsvist baseret på en black-box model for usikkerhedsestimeringsprocessen og opstil et foreløbigt usikkerhedsbudget (kasse 7-9), som fører til den første grove estimering af den udvidede usikkerhed, UE1 (kasse 10). Alle estimeringer af usikkerheder UEN foretages som øvre grænseestimeringer. d) Sammenlign den først estimerede usikkerhed, UE1, med den givne targetusikkerhed, UT (kasse A). d.1) d.2) d.3) Hvis UE1 er acceptabel (dvs. hvis UE1 < UT), så har usikkerhedsbudgettet fra første iteration vist, at måleproceduren er egnet til måleopgaven (kasse 11). Hvis UE1 << UT, så er måleproceduren teknisk acceptabel, men der kan være en mulighed for at ændre metoden og/eller proceduren (kasse 13) med henblik på at gøre måleprocessen mere rentabel, ved at usikkerheden øges. En ny iteration er så nødvendig for at estimere den deraf resulterende måleusikkerhed, UE2 (kasse 10). Hvis UE1 ikke er acceptabel (dvs. hvis UE1 > UT), fortsætter iterationsprocessen - eller det konkluderes, at en egnet måleprocedure ikke er mulig. e) Før den nye iteration foretages, analyseres den relative størrelse på usikkerhedskontributorerne. I mange tilfælde dominerer nogle få usikkerhedskomponenter den kombinerede standardusikkerhed og den udvidede usikkerhed. f) Hvis UE1 > UT, så ændr antagelserne, modelleringen eller øg viden om usikkerhedskomponenterne (kasse 12), så der kan foretages en mere nøjagtig (se 3.5 i VIM) øvre grænse -estimering af de største (mest dominerende) usikkerhedskomponenter. g) Foretag den anden iteration af usikkerhedsbudgettet (kasse 7-9), som fører til den anden, mindre og mere nøjagtige (se 3.5 i VIM) øvre grænse -estimering af måleusikkerheden, UE2 (kasse 10). 7
8 h) Sammenlign den anden estimerede usikkerhed UE2 med den givne targetusikkerhed, UT (kasse A). h.1) h.2) Hvis UE2 er acceptabel (dvs. hvis UE2 < UT), så har usikkerhedsbudgettet for anden iteration vist, at måleproceduren er egnet til måleopgaven (kasse 11). Hvis UE2 ikke er acceptabel (dvs. hvis UE2 > UT), så er det nødvendigt med en tredje (eller måske flere) iteration(er). Ny analyse af usikkerhedskontributorerne (supplerende ændringer af antagelserne, modelleringen og øge viden (kasse 12)) og koncentrer indsatsen om de nu største usikkerhedskontributorer. i) Når alle muligheder har været anvendt for at foretage mere nøjagtige (lavere) øvre grænse -estimeringer af måleusikkerhederne uden at komme frem til en acceptabel måleusikkerhed UEN < UT, så er det nødvendigt med en ændring af målemetoden, af måleproceduren eller af målebetingelserne (kasse 13) for (om muligt) at nedbringe størrelsen af den estimerede usikkerhed, UEN. Iterationsprocessen starter igen med en første iteration. j) Hvis ændringer i målemetode, måleprocedure eller målebetingelser (kasse 13) ikke fører til en acceptabel måleusikkerhed, består den sidste mulighed i at ændre måleprincippet (kasse 14) og starte ovennævnte proces igen. k) Hvis ændring af måleprincippet og de dertil relaterede iterationer beskrevet ovenfor ikke fører til en acceptabel måleusikkerhed, er den sidste mulighed at ændre måleopgaven og/eller targetusikkerheden (kasse 15) og starte ovennævnte procedure igen. m) Hvis ændring af måleopgave eller targetusikkerhed ikke er mulig, er det påvist, at en egnet måleprocedure ikke findes (kasse 16). 3 Generelt om evaluering af usikkerhedskomponenter Usikkerhedsbudgettet og starten på estimering af usikkerhedskomponenter i PUMA-metoden bør altid starte som en type B evaluering. Gæt højt - skab en billig og hurtig øvre-grænseløsning - for at skabe overblik over hvor stor en arbejdsindsats, der skal sættes ind og hvor. Det at gætte ( skyde fra hoften ) er hurtigt og billigt, men det giver en for høj værdi. I denne første iterationsrunde kan navngivning og dokumentationen passende udføres som en første skitse. Brug listerne over de 10 kilder til fejl og usikkerheder (i ISO ) som en indholdsfortegnelse til at vurdere, hvad der kan være og er gået galt - og hvor meget. Betragt enhver måleproces på sin mest enkle form - bestående af tre elementer, der alle bidrager m. usikkerhedskomponenter (se figur 4): - Én referenceaflæsning (ofte et nul-punkt) - En flytning, hvor måleudstyret anvendes til at "måle" afstanden mellem referencepunkt og "måle"-punkt - Én aflæsning i målepunktet Usikkerhedskomponenterne for hver af de tre elementer opskrives. Strategien er således: Er den for store værdi af den estimerede usikkerhed lille nok, så er vi færdige med det usikkerhedsbudget. Budgettet er dokumenteret - på tekstbehandling - så det 8
9 er også nemt at ændre, hvad der jo almindeligvis er nødvendigt. Det er trods alt de færreste usikkerhedsbudgetter, hvor det er nok blot at gætte højt. Anden iteration kan nu foregå ud fra et allerede kendt niveau på måleusikkerheden. Det er derfor let at se hvilke usikkerhedskomponenter, det kan betale sig at arbejde videre med. Det er dels dem, der er store, og som derfor dominerer den resulterende usikkerhed, dels de der er lidt mindre, men måske prismæssigt billige at få ned i størrelse ved en "tættere" vurdering - eller måske fjerne helt ved en ændring af proceduren. Denne fase, hvor der itereres (det kan godt dreje sig om flere runder af iteration), er det tidspunkt, hvor der ændres konsekvensmæssigt på måle- eller kalibreringsinstruktionen. Det er jo reelt det eneste middel til at ændre en måleusikkerhed. Der kan blive tale om både at øge måleusikkerheden (og herved spare penge), men det er nok de 99% af tilfældene, hvor måleusikkerheden nødvendigvis skal nedsættes. 3.1 Betydningen af måleusikkerhedskomponenters relative størrelse Måleusikkerhedskomponenterne, man finder frem til under en usikkerhedsbudgettering, er normalt ikke lige store. Der er,altid én der er den største. Da der som oftest er tale om kvadratisk sammenlægning af standardafvigelserne, får mindre komponenter (i forhold til den største) ikke nogen betydning. Hvor lidt de mindre betyder kan illustreres med et par eksempler. Eksempel 1: u 1 = 1 og u 2 = 0,2 Y u 2 = 1,04 og u = 1,02 Eksempel 2: u 1 = 1 og u 2 = 0,3 Y u 2 = 1,09 og u = 1,04 dvs. vi kan med sindsro se bort fra alt der er under ca % af den største usikkerhedskomponent! med mindre der er mange komponenter af denne størrelse. Det betyder også, at hvis der ikke er tale om vurderingen af den største af usikkerhedskomponenterne, så betyder et endog meget groft (forkert) gæt intet for slutresultatet, den kombinerede måleusikkerhed u. I iterationsprocessen betyder det, at der efter første iteration, hvor størrelsesforskellene kommer frem, normalt kun vil være én eller to usikkerhedskomponenter tilbage, som det er noget værd at beskæftige sig med og bestemme mere korrekt. Der ligger altså en meget stor arbejdsbesparelse i den viden, der fremkommer, i den første hurtige og grove iteration. 4 Generelt om dokumentation af usikkerheder Begrundelsen for at følge den standardprocedure, som er beskrevet i det følgende - og som måske ved første øjekast kan virke vel grundig - er, at det har vist sig at være nødvendigt for at kunne opstille et realistisk usikkerhedsbudget, og at det er nødvendigt, at der foretages en dokumentation af alle usikkerhedskomponenterne, antagelserne mv., for bare at have en chance for ved en senere lejlighed, at gå ind og ændre på usikkerhedsbudgettet, uden at skulle lave hele arbejdet en gang til. Kommer man da nogensinde tilbage til et usikkerhedsbudget? Ja altid! Usikkerhedsbudgettets første rolle - efter at det er etableret - er at anvende det til en kontrol af den kalibreringsprocedure eller den måleprocedure, som budgettet er den usikkerhedsmæssige (kvalitetsmæssige) konsekvensberegning af. Det vil med usikkerhedsbudgettet afsløres, om proceduren er for god (dyr), dvs. at usikkerheden er mindre end nødvendigt - eller om proceduren er for dårlig, dvs. at usikkerheden er for stor (det bliver normalt endnu dyrere!). 9
10 Det er en naturlov! - at nøjagtighedskravene til måle- og kalibreringsprocesser ganske langsomt og efterhånden sættes i vejret. Somme tider stiger kravene til nøjagtigheden endda hurtigt og i spring, f.eks. når der kommer nye produkter eller kunder - eller når virksomheden skal certificeres!!! Der er derfor til stadighed brug for at vende tilbage til usikkerhedsbudgettet, der i sine usikkerhedskomponenter, deres størrelse og -arter indeholder informationen om, hvordan man rationelt og økonomisk optimalt forbedrer sin målenøjagtighed - gør sin måleusikkerhed mindre - ved at ændre de "rigtige" usikkerhedskomponenter. Endnu mere nødvendige bliver usikkerhedsbudgetterne og dokumentationen af usikkerhedskomponenterne, når der er tale om en kalibreringskæde med flere led indenfor virksomheden (se figur 7.3 som eksempel). Det er så ikke kun én måle- eller kalibreringsproces, man skal have fat i, men en helhedsvurdering af hele kædens usikkerhedsbudgetter, der skal foretages, for at finde frem til, hvor det teknisk og økonomisk er fordelagtigst at lave forbedringerne. For at få den økonomiske effekt med, når der skal foretages ændringer af usikkerhedsbudgetter og instruktioner for måling og kalibrering, kan man forsøge at vurdere hvor meget det vil koste at sænke den kombinerede måleusikkerhed u med et antal % (f.eks. 5, 10 eller 20%) - alene ved at gøre det med hver enkelt usikkerhedskomponent. Man får så en vurdering - i kr. - af de enkelte usikkerhedskomponenters økonomiske indflydelse på sænkningen af den resulterende måleusikkerhed, så man har et grundlag for at vælge den billigste fremgangsmåde til at sænke den kombinerede usikkerhed. Det behøver ikke at være den samme usikkerhedskomponent, som er økonomisk optimal at gøre mindre, som den, der ville blive valgt som den "rigtige", alene ud fra en teknisk synsvinkel. - Hvordan dokumenteres et usikkerhedsbudget - Kan en indirekte målemetode betragtes som en direkte ved usikkerhedsbudgettering? - Ja det må afhænge af detaljeringsgraden i analysen/usikkerhedsbudgettet. Fx et elektrisk termometer kan betragtes både som en indirekte målemetode og en direkte. Det hænger måske også på influensfaktorernes størrelse i forhold til den ønskede usikkerhed 5 Standardprocedure for opstilling og dokumentation af et usikkerhedsbudget - Black box målemetoder 5.1 Opstilling af forudsætninger for usikkerhedsbudgettet - indledende aktiviteter (se figur 1) Det er kun muligt at opstille et usikkerhedsbudget hvis: - Måleopgaven er kendt i detaljer og er ordentlig defineret (box 1 på figur 3) - Et måleusikkerhedsbudget laves for ét måleresultat (én måleværdi). En enkelt måling kan tages som repræsentant for en gruppe af resultater - Måleprincippet er kendt og defineret (box 3 på figur 3) - Målemetoden er kendt og defineret - eller i det mindste kendt på skitseniveau (box 4 på figur 3) - Måleprocedure er ordentlig og tilstrækkelig detaljeret fastlagt og dokumenteret - eller i det mindste kendt som en skitse ( box 5 på figur 3) - Måleproceduren inkluderer valg af måleudstyr 10
11 - Måleproceduren indeholder alle (relevante) detaljer om hvordan måleudstyr og måleobjekt skal håndteres under målingen. Måleusikkerhedsbudgettet er en spejlfunktion af alle aktiviteter og trin i proceduren - Målebetingelserne er defineret og kendt (box 6 på figur 3) - eller i det mindste kendt som "antagelser" Vær opmærksom på at enhver måling vil inkludere de tre trin (1, 2 og 3), der er vist på figur 4. NOTES1) Reference punkt (ofte nul-punkt) 2) Måle punkt 3) Måleudstyrets bevægelse/vandring A) Referencepunktets usikkerhedsområde B) Målepunktets usikkerhedsområde Figur 4 Forenklet model af de tre elementer, der altid indgår i en måling 5.2 Standardprocedure for usikkerhedsbudgettering Standardproceduren for opstilling af et usikkerhedsbudget efter PUMA-metoden er vist i det følgende: U.1 Definer den totale måleopgave og de basale målinger/måleresultater, der indgår - og for hvilken usikkerhedsbudgettet skal fremstilles. Dokumentér Target usikkerheden U T U.2 Dokumentér - Måleprincip - Målemetode - Måleprocedure - Målebetingelser Hvis de ikke er kendt fuldt og helt, så vælg og dokumentér foreløbigt princip, metode, procedure og betingelser U.3 Tegn et blokdiagram (eller en skitse) af måleopstillingen. U.4 Dokumentér måltallets matematiske afhængighed af inputstørrelserne. 11
12 U.5 Lav en foreløbig liste (skema) over alle usikkerhedskomponenter. Kolonne 1 Kolonne 2 Kolonne 3 Kolonne 4 Betegnelse Betegnelse Navn Bemærkninger u XX u X1 Del Navn X1 Diskussion og bemærkninger - bla., bla. u X2 Del Navn X2 Diskussion og bemærkninger - bla., bla. u X3 Del Navn X3 Diskussion og bemærkninger - bla., bla. Navn XX Diskussion og bemærkninger - bla., bla. u YY Navn YY Diskussion og bemærkninger - bla., bla. u ZZ Navn ZZ Diskussion og bemærkninger - bla., bla. u QQ Navn QQ Diskussion og bemærkninger - bla., bla. U.6 Lav en usikkerhedsmodel - baseret på den viden der er til rådighed For hver usikkerhedskomponent: - Beslut evalueringsmetoden (A eller B) - Dokumentér og argumenter vedr. evalueringen af usikkerhedskomponentens værdi, baggrund, osv.: - Hvis A-evaluering, dokumentér data og betingelser, antal målinger, mv. - Hvis B-evaluering, dokumenter grænseværdier, den skønnede fordeling og usikkerhedskomponentens værdi U.7 Vurder alle usikkerhedskomponenter for evt. korrelation til andre. U.8 Indsæt i de relevante formeludtryk og beregn den kombinerede standard måleusikkerhed u - på standardafvigelsesniveau. U.9 Beregn Udvidet usikkerhed/usikkerhedsgrænsen U U.10 Tabelopstilling af hele usikkerhedsbudgettet. Konklusioner på iterationen. 6 Dokumentationsmetoden for et usikkerhedsbudget - Transparent box målemetode 12
13 Transparent box målemetodens usikkerhedsbudget kan ikke udtrykkes så enkelt og med så få tal som en black-box målemetode. I transparent-box målemetodens usikkerhedsbudget skal i princippet regnes igennem i hvert eneste målepunkt, da de partielle afledede antager nye og helt forskellige værdier i for hver kombination af målestørrelserne, der indgår. Et sådant måleusikkerhedsbudget - og dets resultater dokumenteres bedst som en kurveskare eller et flerdimensionalt plot, afhængigt af hvor mange funktioner, der indgår. Allerede ved tre indgående målinger i den indirekte måling begynder vanskelighederne at melde sig med en sober afbildning - og måske også problemer med overblikket. Grundelementerne i en transparent box målemetodens usikkerhedsbudget er ellers helt det samme som for en black box målemetoder. Der er blot mere end ét usikkerhedsbudget, der skal regnes igennem, men det skal gøres på ligningsform med de variable indsat, for at kunne fungere. Komponent navn Antal målinger Evalueringstype Fordelingstype Variationsgrænse a [µm] Variationsgrænse a* [influens enheder] Korrelation koefficient Fordelingsfaktor b Usikk. Komp. u XX [µm] u Xa Navn for Xa A ,60 u Xb Navn for Xb B Gauss 1,90 1,90 0 0,5 0,95 u Xc Navn for Xc B Rektang. 3,42 3,42 0 0,6 2,05 u Ya Navn for Ya A ,20 u Yb Navn for Yb A ,60 uz a Navn for Za B U 1,57 10 C 0 0,7 1,10 u Zb Navn for Zc B U 0,60 15 C " 1 /" 2 = 1,1 0 0,7 0,42 Kombineret standardafvigelse u c 3,29 Udvidet usikkerhed/usikkerhedsgrænse (k = 2) U 6,58 Figur 5 Eksempel på en konkluderende tabel med alle nøgleinformationerne i/om usikkerhedsbudgettet 7 Økonomisk optimering vha PUMA-metoden - erfaringer Usikkerhedsbudgetter og specielt PUMA-metoden har anvendelser langt ud over det simple, at estimere den aktuelle måleusikkerhed. Som det fremgår af teoridelen af ISO/TR lægges der her mere vægt på de muligheder der eksisterer for vha. usikkerhedsbudgettet, at designe egnede måleprocedurer, herunder egnede valg af måleudstyr og disses MPE værdier (tolerancer for de metrologiske egenskaber). Anvendes PUMA-metoden og dens iterative fremgangsmåde korrekt. Reducerer PUMAmetoden automatisk den arbejdsindsats, der skal til for at fremstille måleusikkerhedsbudgetter. Det sker ved, at der kun ofres tid og kræfter på de store usikkerhedskomponenter. Vi kan tillade 13
14 store (enorme) usikkerheder på de små usikkerhedskomponenter, uden at det har indflydelse på hovedresultatet. PUMA-metoden er økonomisk også på en anden måde. Ved at tage udgangspunkt i Target usikkerheden U T, der er den økonomisk optimale måleusikkerhed, sikres det, at den måleprocedure der stræbes efter giver (næsten) økonomisk optimal måleproces, måleteknik og -udstyr. Erfaringen siger også at der sker uventede ting, når der usikkerhedsbudgetteres. Måleudstyret har som hovedregel ikke den store indflydelse. Det betyder sagt på godt dansk: - At kalibrering ikke er så væsentlig som det normalt antages - bl.a. i ISO At det giver nonsens resultater, når der vælges måleudstyr ved at sammenligne MPE-værdier med tolerancens størrelse - den bekendte 10%-regel Det siger sig selv, at enhver optimering af måleusikkerhed eller valg af måleudstyr, der kun ser på forholdene i SI-enheder vil komme til den forkerte konklusion. Der skal optimeres baseret på økonomi. En anden erfaring fra usikkerhedsbudgettering er at det er normalt, at den aktuelle størrelse af de dominerende usikkerhedskomponenter (for målinger "på gulvet") er ukendte - på et ethvert tidspunkt, men ofte er meget stabile og konstante, og normalt har store tidskonstanter hvis og når de varierer. Det er en af de væsentlige årsager til at det i ISO er valgt at trække måleusikkerheden fra med hele værdien, og ikke forsøge at regne på risiko i procenter og promiller. Det betyder: - At statistiske metoder - anvendt alene - ikke har nogen chance for at finde blot en nogenlunde korrekt talværdi, der kan anvendes som måleusikkerhed. Statistiske metoder kan kun anvendes som en undermetode (A-evaluering) til at bestemme nogle få måleusikkerhedskomponenter En tredie erfaring er, at der ikke (mere) er brug for standardiserede værdier af måleudstyrenes MPE-værdier. Bottom up anvendelse af måleusikkerhedsbudgettering i et kalibreringshierarki stiller automatisk de krav til MPE-værdierne, der er nødvendige, for at klare virksomhedens måleproblemer. Disse krav til MPE-værdierne bliver individuelle og forskellige for hver virksomhed. Mange af disse observationer kan også ses i det følgende eksempel. 14
1. Værktøjerne - Indledning
1 1. Værktøjerne - Indledning Alle ved i dag hvad usikkerhed er: En kvalitetsangivelse for en talværdi! Usikkerheder kan ikke regnes ud, de kan kun estimeres! Usikkerheden betegnes med U. Alle har hørt
Læs mere1 Generelt om dokumentation af usikkerheder
1 1 Generelt om dokumentation af usikkerheder Begrundelsen for at følge den standardprocedure, som er beskrevet i det følgende - og som måske ved første øjekast kan virke vel grundig - er, at det har vist
Læs mereGPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode
GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig
Læs mereUsikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed
Usikkerhedsbegrebet - fra idé til virkelighed 1 af Per Bennich PB Metrology Consulting 1 Indledning Usikkerhed er i dag et velkendt begreb i forbindelse med måling og måleresultater. GUM (DS/ENV 13005
Læs mere07-12-2015. Måleusikkerhed. FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord
Måleusikkerhed FVM temadag, 1. oktober 2015, Hotel Koldingfjord 1 Baggrund Teknologisk Institut Selvejende, almennyttigt, non-profit GTS-institut 1000+ medarbejdere fordelt på MANGE forskellige områder
Læs mereUSIKKERHEDSBUDGETTER
UIKKERHEDBUDGETTER MED HOVEDET UNDER ARMEN? REGNER VI MÅLEUIKKERHEDEN UD PÅ DET, OM VI EGENTLIG HAR BRUG FOR AT VIDE? KAN OFTWARE HJÆLPE O MED AT GØRE DE RIGTIGE TING? KAN OFTWARE KABE TØRRE LØNOMHED I
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.
Læs mereListe over aktuelle og kommende standarder
Danske og internationale standarder Statiske metoder 1/11 Liste over aktuelle og kommende standarder Dette dokument indeholder en opdateret liste over alle de danske og internationale standarder på det
Læs mereNewton-Raphsons metode
Newton-Raphsons metode af John V. Petersen Indhold Indledning: Numerisk analyse og Newton-Raphsons metode... 2 Udlede Newtons iterations formel... 2 Sætning 1 Newtons metode... 4 Eksempel 1 konvergens...
Læs mereAnalyse af måledata II
Analyse af måledata II Usikkerhedsberegning og grafisk repræsentation af måleusikkerhed Af Michael Brix Pedersen, Birkerød Gymnasium Forfatteren gennemgår grundlæggende begreber om måleusikkerhed på fysiske
Læs mereModul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.
Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.: 1043072 MAJ 2004 Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning
Læs mere1. Et teknisk problem - der også kan have juridiske konsekvenser
1 1. Et teknisk problem - der også kan have juridiske konsekvenser Udgangspunktet for måling af et emnes overfladeegenskaber er den specifikation - det krav - der er angivet på tegningen, hvis der da findes
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 16
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 16 Morten Grud Rasmussen 6. november, 2013 1 Interpolation [Bogens afsnit 19.3 side 805] 1.1 Interpolationspolynomier Enhver kontinuert funktion f på
Læs mereDet er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal.
Tre slags gennemsnit Allan C. Malmberg Det er en af de hyppigst forekommende udregninger i den elementære talbehandling at beregne gennemsnit eller middeltal af en række tal. For mange skoleelever indgår
Læs mereOverfladebeskaffenhed Benævnelser og definitioner
Overfladebeskaffenhed Benævnelser og definitioner Indledning Ved alle former for spåntagende bearbejdning fremkommer der en ruhed på emnet. Ruhedens størrelse Ruhedens størrelse er afhængig af den valgte
Læs mereMåleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011
Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011
Læs mereGPS Update! Geometriske Produkt Specifikationer. GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør
FVM TEMADAG Onsdag den 25. januar 2012! Geometriske Produkt Specifikationer GPS - Kommunikations-sproget mellem kunde og leverandør GPS - Kommunikations-sproget mellem konstruktøren og produktion eller
Læs mere1. Formålet med en (teknisk) tegning
1 1. Formålet med en (teknisk) tegning Hvorfor laver man en tegning af et emne og et helt sæt tegninger af et produkt? En tegning består som regel af et nominelt billede af geometrien, et antal nominelle
Læs mereKalibrering i praksis.
Kalibrering i praksis Kalibrering i praksis Agenda Onsdag 15/3 14.30-15.15 Kalibrering hvorfor? Hvad er en kalibrering? Torsdag 16/3 11.00-12.00 - Reference / sporbarhed - Måleevne - Præcision og Nøjagtighed
Læs mereEmneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:
Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering
Læs mere1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog
1 1. Tegningen er en kontrakt skrevet i symbolsprog En teknisk tegning er en (teknisk/juridisk) kontrakt. Tegningens geometriske krav til bl.a. overfladerne på emnet skal opfyldes af producenten. Kravet
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs merelook at Calibration
Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 3. november 206 Numerisk metode til Laplace- og Poisson-ligningerne. Finite difference-formulering af problemet I det følgende
Læs mereStiller GPS nye krav til måleprocessen
Stiller GPS nye krav til måleprocessen 1 JA!!! - GPS (GPS-matrix systemet) stiller helt nye krav til måleteknikken, som ikke har eksisteret før og GPS gentager og forstærker andre gamle krav til måleteknikken
Læs mereLineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger
enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.
Læs mereInfoblad. ISO/TS 16949 - Automotive
Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen
Læs mereVisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra
Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens
Læs mereStatistisk proceskontrol
Statistisk proceskontrol Statistisk teknik, der bruges for at sikre at en proces udføres efter en given standard Alle processer er underkastet variation Naturlige årsager: Tilfældige variationer Forklarlige
Læs mereKursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Læs mereKøbenhavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked
N O T A T Københavnske ejerlejlighedspriser en meget begrænset indikator for hele landets boligmarked Baggrund og resume Efter i årevis at have rapporteret om et fastfrosset boligmarked, har de danske
Læs merelook at Calibration
Take a look at Calibration Kalibrering er en samling af handlinger som, under specifikke betingelser, etablerer forholdet mellem værdier fra et måleinstrument eller målesystem, eller værdier fra et referencemateriale
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.8 dato den 15/1-010 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.9, Svømmebassinkontrol Endeligt forslag til bilag
Læs mereDifferentialregning. Ib Michelsen
Differentialregning Ib Michelsen Ikast 2012 Forsidebilledet Tredjegradspolynomium i blåt med rød tangent Version: 0.02 (18-09-12) Denne side er (~ 2) Indholdsfortegnelse Introduktion...5 Definition af
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mereNotat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober
Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag
Læs merePræcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden
Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Spildevandsslam Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen ses i bilag A til
Læs mereMatematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen. december 16 1 Numerisk integration og differentiation 1.1 Simpsons regel Antag, at vi har en funktion f på intervallet I = [a,
Læs mereMåleusikkerhed i kalibrering Nr. : AB 11 Dato : Side : 1/3
Side : /3. Anvendelsesområde. Denne akkrediteringsbestemmelse gælder ved DAAK s akkreditering af kalibreringslaboratorier.. Akkrediterede kalibreringslaboratorier skal ved estimering af usikkerhed, rapportering
Læs mereMatema10k. Matematik for hhx C-niveau. Arbejdsark til kapitlerne i bogen
Matema10k Matematik for hhx C-niveau Arbejdsark til kapitlerne i bogen De følgende sider er arbejdsark og opgaver som kan bruges som introduktion til mange af bogens kapitler og underemner. De kan bruges
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver. Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018
Formativ brug af folkeskolens prøver Den skriftlige prøve i matematik i 10. klasse, FP10, maj 2018 1 Til matematiklæreren i 10. klasse Dette er en rapport om den skriftlige prøve i matematik maj 2018.
Læs mereEpidemiologi og Biostatistik
Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag
Læs merePeriodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum
Jørgen Erichsen Periodiske kædebrøker eller talspektre en introduktion til programmet periodisktalspektrum I artikelserien Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN kommer jeg bl.a. ind på begrebet
Læs mereMonte Carlo-metoder til fastlæggelse af måleusikkerhed i forbindelse med flowmåling
Monte Carlo-metoder til fastlæggelse af måleusikkerhed i forbindelse med flowmåling Temadag: Flow og energimåling til forsyningerne, 3. dec. 2013 Morten Karstoft Rasmussen, Kalibrering, Energi og Klima,
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereMaple. Skærmbilledet. Vi starter med at se lidt nærmere på opstartsbilledet i Maple. Værktøjslinje til indtastningsområdet. Menulinje.
Maple Dette kapitel giver en kort introduktion til hvordan Maple 12 kan benyttes til at løse mange af de opgaver, som man bliver mødt med i matematiktimerne på HHX. Skærmbilledet Vi starter med at se lidt
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereUsikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan
Usikkerhed - Laboratoriets krav og klinisk relevan Henrik L. Jørgensen Klinisk Biokemisk Afdeling Bispebjerg Hospital GUM - definitioner Standard uncertainty Uncertainty of the result of a measurement
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Villa 2. maj 202 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold
Læs mereKursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder. Monte Carlo
Kursusindhold: Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet Sandsynlighedsregning og lagerstyring Normalfordelingen og Monte
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.1, Marint sediment Endeligt forslag til bilag 1.1 i bekendtgørelsen ses i bilag
Læs mereKlasse Situation Observation 3. klasse Før spillet. Der bliver spurgt ind til hvad børnene
Bilag 1 - Feltobservationer I dette bilag findes Feltobservationer, noteret under folkeskoleelevernes spilforløb. Disse feltobservationer er fremstillet i en skematisk opstilling, hvis første kolonne tydeliggør
Læs mereOpgave 1: Sommereksamen maj 2000. Spørgsmål 1.1: Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet:
Dette opgavesæt indeholder løsningsforslag til opgavesættet: Sommereksamen maj 2000 Det skal her understreges, at der er tale om et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs merePenge- og Pensionspanelet Økonomi efter julen
Penge- og Pensionspanelet Økonomi 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete udgifter
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereFørste del af rapporten består af et diagram, der viser, hvor mange point eleverne på landsplan fik i de enkelte opgaver.
Til matematiklæreren Dette er en rapport omtaler prøven med hjælpemidler maj 2016. Rapporten kan bruges til at evaluere dit arbejde med klassen og få ideer til dit arbejde med kommende klasser i overbygningen.
Læs mereMini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
Læs mereAfstande, skæringer og vinkler i rummet
Afstande, skæringer og vinkler i rummet Frank Nasser 9. april 20 c 2008-20. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her.
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs. Publication date: Document Version Peer-review version
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om statistisk inferens Larsen, Martin Vinæs Publication date: 2014 Document Version Peer-review version Citation for published version (APA): Larsen,
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag.4, Overvågning af jordvand, drænvand m.m. Endeligt forslag til bilag.4 i bekendtgørelsen
Læs mere1. Verifikation og kalibrering - Indledning
1 1. Verifikation og kalibrering - Indledning Der anvendes to forskellige måder til at karakterisere egenskaberne i et måleudstyr: S Leverandørspecifikationen for udstyrets egenskaber (Supplier performance
Læs mereFastlæggelse af gruppens mål.
INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter
Læs mereAccelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up
Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.15, Kontrol/overvågning af fersk overfladevand Endeligt forslag til bilag 1.15
Læs mereEksaminanderne på hf tilvalg forventes ikke at kunne udnytte grafregnerens muligheder for regression.
Bilag 3: Uddrag af Matematik 1999. Skriftlig eksamen og større skriftlig opgave ved studentereksamen og hf. Kommentarer på baggrund af censorernes tilbagemeldinger HF-tilvalgsfag (opgavesæt HF 99-8-1)
Læs merePenge- og Pensionspanelet Black Friday
Penge- og Pensionspanelet Black Friday 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete udgifter
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereProdukt og marked - matematiske og statistiske metoder
Produkt og marked - matematiske og statistiske metoder Rasmus Waagepetersen Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet February 19, 2016 1/26 Kursusindhold: Sandsynlighedsregning og lagerstyring
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik med hjælpemidler, FP9 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen
Læs mereStatistik viden eller tilfældighed
MATEMATIK i perspektiv Side 1 af 9 DNA-analyser 1 Sandsynligheden for at en uskyldig anklages Følgende histogram viser, hvordan fragmentlængden for et DNA-område varierer inden for befolkningen. Der indgår
Læs mereLæringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab
Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.
Læs mereMonitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004
Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund
Læs mereT A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L
BORNHOLMS REGIONSKOMMUNE GRØN OMSTILLING OG VINDMØLLER PÅ BORNHOLM T A B E L R A P P O R T, T E L F O N U N D E R S Ø G E L S E A P R I L 2 0 1 9 P R O J E K T L E D E R E : C O N N I E F. L A R S E N
Læs mereNumeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk
Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk Eksakte løsninger: fuldstændig løsning og partikulær løsning Mange differentialligninger kan løses eksakt. Fx kan differentialligningen
Læs mereMandags Chancen. En optimal spilstrategi. Erik Vestergaard
Mandags Chancen En optimal spilstrategi Erik Vestergaard Spilleregler denne note skal vi studere en optimal spilstrategi i det spil, som i fjernsynet går under navnet Mandags Chancen. Spillets regler er
Læs mereANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER
Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs merePenge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi
Penge- og Pensionspanelet: Jul og økonomi 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift. julen, uforudsete
Læs mereKapitel 13 Reliabilitet og enighed
Kapitel 13 Reliabilitet og enighed Peter Tibert Stoltze stat@peterstoltze.dk Elementær statistik F2011 Version 11. april 2011 1 / 23 Indledning En observation er sammensat af en sand værdi og en målefejl
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereMatematik. Læseplan og formål:
Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereUgeseddel 12(10.12 14.12)
Ugeseddel (..) Matematisk Programmering Niels Lauritzen..7 FORELÆSNINGER I ugen. 7. gennemgik vi algoritmer til løsning af heltalsprogrammer ved hjælp af simplex algoritmen. Dette er heltalsprogrammeringsugesedlen
Læs mereFormativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019
Formativ brug af folkeskolens prøver årets resultater på landsplan Den skriftlige prøve i matematik FP10 maj 2019 Skrevet af Klaus Fink på baggrund af oplysninger fra opgavekommissionen 1 Til matematiklæreren
Læs mereKvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter
Kvadratrodsberegning ved hjælp af de fire regningsarter Tidligt i historien opstod et behov for at beregne kvadratrødder med stor nøjagtighed. Kvadratrødder optræder i forbindelse med retvinklede trekanter,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Maj 2015 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Matematik A Niveau A Emil Hartvig emh@skivets.dk 1bhtx13 Oversigt over gennemførte
Læs mereMål Kompetencer Matematiske arbejdsmåder. Problembehandling. Ræsonnement
Forslag til årsplan for 9. klasse, matematik Udarbejdet af Susanne Nielson og Pernille Peiter revideret august 2011 af pædagogisk konsulent Rikke Teglskov 33-38 Rumgeometri Kende og anvende forskellige
Læs mereFORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR
Notat 0.0a dato den /7-0 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOT I BKG. NR. 866 Bekendtgørelsens bilag., Fersk sediment Endeligt forslag til bilag. i bekendtgørelsen
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereResidualer i grundforløbet
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Residualer i grundforløbet I dette lille tillæg til grundforløbet, skal vi kigge på begreberne residualer, residualplot samt residualspredning. Vi vil se, hvad
Læs mereLars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ 2 -test og Goodness of Fit test.
Lars Andersen: Anvendelse af statistik. Notat om deskriptiv statistik, χ -test og Goodness of Fit test. Anvendelser af statistik Statistik er et levende og fascinerende emne, men at læse om det er alt
Læs merePenge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter
Penge- og Pensionspanelet Opsparing til uforudsete udgifter 09-11-2018 Om undersøgelsen Kantar Gallup har på vegne af Penge- og Pensionspanelet gennemført en undersøgelse omkring danskernes økonomi ift.
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mere