Inspirationsmateriale til undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til undervisning"

Transkript

1 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde Udviklet af: Peder W Hansen SOSU C Uddannelses- og udviklingsafdelingen Hørkær 22, Herlev Tlf.: April 2007

2 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 1. Uddannelsesmålets sammenhæng til FKB/TAK Uddannelsen er relevant i forhold til følgende fælles kompetencebeskrivelser: 2692 Omsorg, sygepleje og pædagogisk arbejde Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet 2688 Patientrelateret service på sygehusene 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge Uddannelses målene er yderst relevant for såvel ufaglærte og faglærte personalegrupper der i deres daglige arbejde på vore institutioner og hjemmeservice tilbud det er travle arbejdspladser, hvor mange mennesker færdes hver dag. Dette stiller i sig selv krav om en god hygiejnisk standard. I flg. Statens Serums Institut får mellem 7-10 % af de hospitalsindlagte patienter en infektion opstået under indlæggelsen. I flg. PLEJEHJEMSTILSYNET 2005; En udredning fra Sundhedsstyrelsen og Embedslægerne, maj 2006 konkluderes det at: Hygiejne og smitteforebyggelse blev valgt som fokusområde for tilsynet i 2005 blandt andet set i lyset af, at antallet af fundne tilfælde med methicillinresistente staphylococcus aureus (MRSA) er firedoblet de sidste 4-5 år. Mere end halvdelen af disse fund gøres i primærsektoren. Beboere i plejeboligenheder har generelt nedsat modstandskraft over for mikroorganismer, og der har i plejehjem været alvorlige udbrud af smitte med MRSA, som har ramt en del beboere og personale. To sundhedsplejersker Mette Ladegaard og Vibeke Stage fra Odense Kommune viste allerede i 1998, at alene ved at lære børnene at vaske hænder kan man nedsætte deres sygelighed med en tredjedel Vital Tidsskrift om forebyggelse 1998;(3): Uønskede bakterier i råvarerne kan aldrig helt undgås, og derfor er det vigtigt, at vi behandler vore fødevarer med omtanke i køkkenet, hvad enten det er hjemme hos os selv, i børnehaven eller andre institutionskøkkener eller hjemme hos borgerne i eget hjem. Hertil kommer at den særlige omgang med potentiel infektiøst materiale fra borgere (fæces, urin, blod evt. forbindinger med videre) giver særlig gode muligheder for spredning af smitte. Materialet skal ikke i sig selv udgøre den viden omkring hygiejne der forventes at forefindes i institutionerne eller i de enkelte distrikter men er alene tænkt som en 1 af 23

3 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET støtte til institutionernes eget arbejde med hygiejniske retningslinier og forebyggelse af smitsomme sygdomme. Arbejdsfunktioner Uddannelsen henvender sig til såvel ufaglærte og faglærte personalegrupper der i deres daglige arbejde deltager i leveringen af offentlige serviceydelser indenfor såvel Social og sundhedssektoren som det pædagogiske område. Hygiejnen er en basal forudsætning for mange af disse arbejdsfunktioner, uanset om det drejer sig om tilberedning og servering af mad, hjælp til den personlige hygiejne, direkte pleje af syge eller om praktisk arbejde i børneinstitutioner som på samme måde spænder over legesituationer i køkkenregi til skiftning af bleer. Mange af disse funktioner varetages samtidig i relation til arbejdet, for og med svækkede personer eller børn og konsekvenserne af manglende eller forkert udført hygiejne er store, det er derfor en nødvendighed, at alle har et kendskab til almen hygiejne. Deltagerforudsætninger Uddannelsen henvender sig til såvel ufaglærte og faglærte medarbejdere indenfor såvel Social- og sundhedssektoren som det pædagogiske område. Der kan derfor være stor forskel på deltagernes forudsætninger, da de enkelte arbejdspladser har forskellig arbejdsorganisering. Nogle deltagere vil have et tæt samarbejde med personer med længere sundhedsuddannelser, f.eks. når de arbejder på et plejehjem, og andre arbejder mest alene med reference til den ansvarlige for hjemmeplejen. Andre igen arbejder på institutioner eller i dagplejen hvortil der ikke er knyttet sundhedspersonale og kendskabet til hygiejne fortrinsvis stammer fra egen skolegang. Variationen i deltagerforudsætningerne er derfor meget stor. Struktur Uddannelsen kan stå alene, men afhængig af arbejdsfelt kan den kombineres med andre uddannelser. Det er dog vigtigt at fastslå, at uddannelsen er ment som en praktisk uddannelse, selvfølgelig med et teoretisk afsæt. Uddannelsen er således tænkt bygget op således, at ingen forlader uddannelsen uden praktisk at have gennemført en kontrolleret hygiejneøvelse. Uddannelsen kan evt. kombineres med Håndhygiejne i socialt og pædagogisk arbejde. 2 af 23

4 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 2. Ideer til tilrettelæggelse I tilrettelæggelsen skal der selvfølgelig tages højde for, at deltagernes videns- og erfaringsgrundlag er så vidt forskellige. Undervisningen bør i udstrakt grad være praksisorienteret. Dette betyder, at de teoretiske oplæg eksemplificeres, gerne med deltagernes praktiske eksempler. Der er her forslag til 8 temaer, som hver især dog ikke har samme omfang. Da emnet ikke er nyt findes der et meget stort kildemateriale, i det nedenstående er en stor del af teksten hentet fra disse kilder således er meget af materialet omkring Madlavning køkken og hygiejne hentet fra fødevarestyrelsen på hvorfra man kan guide sig ind til en lang række emner lige fra familie/forbruger over institutioner og herfra videre til rengøring, sund kost mm. Siden kan kun anbefales, den er god at blive klog af. Hovedparten af teksten omkring hånddesinfektion, håndvask og handsker er hentet på Dette materiale kan i øvrigt varmt anbefales både som selvstudium og som materiale brugt i undervisningen enten som direkte undervisning via projektor, eller som elev individuel PC undervisning. Temaer 1. Mikroorganismer 2. Infektionskæden 3. Resistens og infektioner, herunder MRSA 4. Desinfektion 5. Rengøring og hygiejne 6. Fødevarehygiejne 7. Personlig hygiejne 8. Personlige værnemidler 3 af 23

5 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 1:Mikroorganismer Dette emne kan selvfølgelig bredes ud på alle mulige måder, men med den begrænsede tid der er til rådighed på dette forløb anbefales at nøjes ned at fastslå nogle enkelte facts, der er nødvendige og anvendelige for at forstå emnet som helhed, det kunne være f..eks. Mikroorganismer kan inddeles i: Virus Bakterier Svampe (gær og skimmel) Klamydier Mykoplasmer Parasitter Vi kan i princippet inddele mikroorganismerne i 3 grupper. 1. Den normale flora af mikroorganismer 2. Mulige sygdomsfremkaldende (patogene) mikroorganismer 3. Altid sygdomsfremkaldende mikroorganismer Mikroorganismers vækstbetingelser Mikroorganismers vækstbetingelser afhænger af mange forhold, såsom Næring Temperatur Fugtigheden Ilt forholdene ph værdi Næringsforhold Alle mikroorganismer kræver at der en eller anden form for næring til stede for at kunne overleve og formere sig. Men i forbløffende modsætning til bakteriers simple form og ringe størrelse står deres evne til at ernære sig på utallige måder. Ingen anden gruppe af organismer udviser så stor variation, når det drejer sig om at kunne tilegne sig føde ved at nedbryde komplicerede stoffer. Enkelte bakterier kan nedbryde over 100 forskellige stoffer, mens andre er meget specialiserede og kun kan nedbryde ganske få stoffer. De allerfleste bakterier er heterotrofe. Det vil sige, at de i forbindelse med deres fødeoptagelse skal bruge organisk stof fra organismer, der er levende eller har været levende. Således kan nogle bakterier nedbryde gærceller og andre kan nedbryde de forskellige dele, som en plantecellevæg består af. Derimod kan autotrofe bakterier danne organisk stof ud fra uorganiske kulstofforbindelser, som for eksempel kuldioxid og metan (CO 2 og CH 4), med energi fra 4 af 23

6 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET sollys eller kemiske reaktioner. Et eksempel er fotoautotrofe bakterier, der opbygger organisk stof ved hjælp af CO og sollys. Temperatur Temperaturen har stor betydning for mikroorganismernes vækst, bl.a. fordi de kemiske reaktioner, der sker i forbindelse med væksten, er temperaturafhængige. Mikroorganismer har forskellige temperaturoptimum. Det vil sige, at den temperatur, hvor væksthastigheden er størst, er forskellig fra bakterie til bakterie. Men et overtal af sygdomsfremkaldende (Patogene) har et temperaturoptimum på 35 0 C. Temperatur over 39 0 C. hæmmer derimod væksten betydelig (Feber) ved en temperatur på over 72 0 C. vil de fleste bakterier dræbes. Ved en temperatur fra 5 C og derunder formerer bakterierne sig meget langsomt og ved -18 C ligger bakterierne i dvale, nogle dør. Fugtighed Mikroorganismer kræver vand for at vokse. Den del af vandet, der er bundet til f.eks. kulhydrater og protein i fødevaren, ikke udnyttes af mikroorganismerne. De fleste bakterier vokser i fødevarer med et relativt stort vandindhold. Tørrede fødevarer, som f.eks. mel, eller fødevarer tilsat meget salt eller sukker (f.eks. spegepølser og marmelade) har et lavere indhold af frit vand, og bakterier vokser derfor dårligt i sådanne fødevarer. Gær- og skimmelsvampe kan vokse ved lavere vandaktiviteter end bakterier. OBS sporedannende bakterier og en række vira kan tåle udtørring (f.eks. Tuberkelbakterien) Iltforhold Mikroorganismers behov for ilt er meget forskelligt, og man kan derfor opdele dem ud fra, om de vokser bedst ved tilstedeværelsen af ilt, lidt ilt eller ingen ilt. Aerobe mikroorganismer kræver tilstedeværelse af ilt og vokser derfor på overfladen af fødevarer. Mikroaerofile mikroorganismer kan vokse i fødevarer med lave ilt koncentrationer, idet de vokser bedst ved ilt koncentrationer, der er mindre end atmosfærens. Anaerobe mikroorganismer kan kun vokse under forhold, hvor der ikke er ilt til stede, f.eks. i store portioner mad eller i vakuumpakkede fødevarer. Nogle såkaldte fakultativt anaerobe mikroorganismer kan både vokse under aerobe og anaerobe forhold, de fleste vokser dog bedst under aerobe forhold. ph værdi De fleste bakterier vokser bedst under neutrale eller svagt basiske forhold. De fleste gær- og skimmelsvampe vokser bedst i sure omgivelser, idet deres phoptimum er omkring 5,5. Patogene bakterier kan ikke vokse ved ph under 4,5, hvilket betyder, at der ikke er risiko for, at fødevarer eller andre voksemedier med ph på 4,5 eller derunder kan give anledning til bakterielle sygdomme. 5 af 23

7 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 2: Infektionskæden Smitstof Smittekilde Udgangsport Smittemåder Indgangsport Modtagelige organismer Smitstof: Patogene mikroorganismer i tilstrækkelig grad af en vis virulens. Smittekilde: Det sted hvor udvikling og formering af smitstoffer foregår. Man kan også sige den eller det sted, hvorfra mikroorganismen kommer. (f.eks. en svækket person, en sund smittebærer, affald, afsondringer og sekreter samt fødevarer. Udgangsport: Den vej af hvilken smitstoffet forlader smittekilden. (f.eks. luftvejene, mave/tarm kanalen via afføring og opkast, urinvejene, afsondringer fra kirtler/sved eller infektiøs væv. Smittemåder: Kontaktsmitte Overførsel af smitte kan ske ved direkte kontakt, der forudsætter en fysisk, direkte kontakt mellem smittekilden og den modtagelige person. Kys, håndtryk, samleje. Overførsel af smitte kan også ske ved indirekte kontakt. Det sker, når den modtagelige person får overført bakterierne via et mellemled, altså kommer i kontakt med genstande, der er forurenede. Håndklæder, bækken, urene hænder, linned eller instrumenter, Luftbåren infektion Dråbesmitte Ved nys, hoste og tale udslynges dråber fra de øvre luftveje. De store dråber kan ikke holde sig svævende i særlig lang tid eller bevæge sig langt væk fra kilden, før de falder til jorden på grund af deres tyngde. Hvis dråberne med de smitsomme mikroorganismer imidlertid rammer slimhinden i øje, næse eller mund eller en rift i huden, hos en modtagelig person, kan smitten overføres. Små dråber, der udslynges fra luftvejene, når hurtigt at tørre ind, mens dråberesten = dråbekernen kan holde sig svævende i timevis. Dette betyder, at der er en smitterisiko, ikke alene hvis man er i samme rum som smittekilden, men også hvis man er i samme hus. Denne dråbekerne kan medføre mikroorganismer som fx influenzavirus. Dråbeker- 6 af 23

8 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET nerne er så små, at de kan trænge forbi det almindelige forsvarssystem i modtagerens luftveje. Støvbåren smitte Nogle bakterier spredes via støv. Hvor der er mange mennesker samlet og stor aktivitet, vil luften indeholde mange partikler. Hvert menneske afgiver omkring hudpartikler pr. døgn, og man regner med at ca. 10 % af dem er bakteriebærende. Desuden afgives der støvpartikler fra sengetøj, tæpper og kropstøj. Tuberkulosebakterier er særlig modstandsdygtige og kan overleve i lang tid indtørret i støv og sekret. Vehikelbåren smitte Ved vehikelbåren smitte forstås spredning af infektioner gennem forurenet blod, vand, fødemidler m.v., hvori mikroorganismerne under uheldige omstændigheder kan overleve og formere sig. Vehikelbåren smitte kan omfatte flere smittemåder. Blodbåren smitte Ved blodbåren smitte kan smitstoffet indpodes i læsioner i væv, hud eller slimhinde. Smitten sker fx ved uheld, hvor personen stikker sig på brugte kanyler eller knivsblade eller får stænk i øjnene. Eksempler herpå er hepatitis B og HIV. HIV smitter primært ved seksuel kontakt. Virus findes i blod, sæd og vævsvæsker. Fødemiddelbåren (Alimentær) smitte Ved alimentær smitte (fødemiddelbåren smitte) smittes personen ved at indtage forurenet mad eller drikke. Det skønnes at mere end mennesker i Danmark rammes hvert år. F.eks. infektioner forårsaget af salmonellabakterier, Coli bakterier, Yersenia, Camphylobakter, hepatitis A virus osv. Insektbåren smitte kan overføres med blodsugende insekter, fx kan myg overføre malaria. I Danmark ser vi f.eks. skovflåten der kan overføre Borreliose. Indgangsport: Den vej ad hvilken smitstoffer får adgang til den nye værtsorganisme f.eks. luftveje, urinveje, mund eller rifter. Modtagelige organismer: Vi kan alle være mulige værtsorganismer, hvad enten vi er patienter, beboere, pårørende, personale, men er mest udsat når vi er svækkede. 7 af 23

9 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 3: Resistens og infektioner Vi troede vel alle at da Alexander Fleming opdagede penicillin i 1928 fik menneskeheden et effektivt middel til at bekæmpe stort set alle bakterielt betingede infektionssygdomme, og det fik dødeligheden til at falde markant. Antibiotika virker ved at forgifte en række af bakteriernes livs processer, men dette skaber desværre samtidig muligheden for udvikling af bakterielle varianter der er resistente (modstandsdygtige) overfor antibiotika. En bakterie der har udviklet resistens kan overføre dette til andre bakterier. Som baggrundsmateriale kan det anbefales at du som underviser læser nedenstående artikel: Antibiotikapolitik, Niels Høiby, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 2004; 82: side Hvorfra flg. er hentet: Resistensudvikling Resistensudvikling finder kun sjældent (4 5 %) sted i de inficerende bakterier (4), men til gengæld ses det meget hyppigt (100 %) i normalfloraen i tarmen, svælget og huden (4), hvorfra resistensgener kan overføres til patogene bakterier ved hjælp af konjugation (plasmider), transduktion (bakteriofager) og transformation (mindre Dna-stykker frigjort fra bakterien) (4). Et velkendt eksempel er pneumokokkerne, som har fået deres penicillinresistens fra mundhulens apatogene ikkehæmolytiske streptokokker. Sådan resistensoverførsel sker både hos mennesker og dyr, der behandles med antibiotika, så levnedsmidler, der bliver kontamineret under slagtningen med dyrenes bakterier fra tarmen, kan indeholde f.eks. E. coli, der er resistente over for antibiotika, som både anvendes til dyr og mennesker. Hvis maden ikke varmebehandles tilstrækkeligt, vil vi spise sådanne resistente bakterier, som så senere kan forvolde infektioner f.eks. blærebetændelse (1, 4). Det gælder derfor om både til mennesker og i landbruget og dambrugene at begrænse anvendelsen af antibiotika, der påvirker normalfloraen. Her har det ofte været nyttigt at inddrage eksempler fra dagligdagen. F.eks. Anvender du altid den fulde ordinerede mængde, selv om du måske er rask på 5 dage i en 10 dages kur. Har I fået ordineret penicillin mod en halsbetændelse, uden at der var podet først? Kender i begrebet Penicillinsvin? 8 af 23

10 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET MRSA MRSA betyder Methicillin Resistens Stafylokokker Aureus (s. aureus) S. aureus er en bakterie, der er almindelig at finde på huden og i næsen hos raske mennesker, og det vil sige, at de er bærer af bakterien. Hos bærere findes bakterierne almindeligvis på huden eller i næsen, sjældnere i svælget, armhulen eller i skridtet. En bærer kan smitte andre, der enten kan blive bærer eller udvikle infektion (blive inficeret), hvis vedkommende er modtagelig på grund af kroniske hudproblemer (eksem, sår) eller er svækket af sygdom. Af og til kan disse bakterier give infektioner, som oftest mindre infektioner som acne, overfladiske sårinfektioner eller bylder i huden, der almindeligvis kan behandles uden brug af antibiotika. S. aureus kan også være årsag til alvorlige infektioner som kirurgiske sårinfektioner, lungebetændelse eller sepsis (blodbaneinfektion), der alle er infektioner, der kræver antibiotikabehandling. Der findes ingen grund til at antage, at MRSA opfører sig anderledes end andre S.aureus. På hospitalerne findes S. aureus næsten overalt (i sengetøj, på møbler og gulve). Bakterien kan holde sig levende i månedsvis og fortsat være sygdomsfremkaldende. Den væsentligste smittekilde er dog mennesket. S. aureus kunne oprindeligt behandles med penicillinlignende antibiotika. Gennem de forløbne 50 år er behandlingen af disse infektioner blevet vanskeligere, fordi S. aureus i tiltagende grad har udviklet resistens over for disse penicillinlignende antibiotika. I begyndelsen af 1960 erne blev et nyt penicillin-præparat methicillin introduceret. Midlet var specifikt rettet mod stafylokokker, men allerede efter kort tid fandtes de første stafylokokker, der havde udviklet resistens over for midlet. Stafylokokkernes evne til at udvikle resistens sidder på et gen, der tidligere var ret stabilt og sjældent flyttede til andre stafylokokker. De nye kloner af MRSA er karakteriseret ved at være sygdomsfremkaldende (virulente) i samme grad som almindelige antibiotikafølsomme S. aureus. Det er i modsætning til tidligere kendte MRSA, som i nogen grad var svækkede i deres virulens. MRSA på sygehuse forårsager øget sygelighed (morbiditet) og dødelighed (mortalitet) i forhold til ikke-resistente S. aureus. Det kan skyldes, at den initiale eller den forebyggende antibiotikabehandling, der gives ved vise operative indgreb, ikke virker over for MRSA. Det kræver ofte behandling med andre og dyrere antibiotika, end der sædvanligvis anvendes i Danmark. Desuden er de antibiotika, der virker på MRSA, ikke så effektive som de, der gives til behandling af ikke resistente stafylokokker. Stigende brug af antibiotika til behandling af MRSA kan medvirke til videreudvikling af resistens, så behandlingen af mere alvorlige infektioner kan blive yderligere vanskeliggjort og omkostningskrævende. 9 af 23

11 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Håndhygiejne omfatter hånddesinfektion og/eller håndvask og er den vigtigste enkeltstående faktor til hindring af smittespredning. 10 af 23

12 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 4: Desinfektion Til at uskadeliggøre mikroorganismer på ting eller personer, som patienterne eller personalet kommer i berøring med, bruges forskellige metoder. Der kan vælges mellem rengøring, desinfektion eller sterilisation, afhængig af, hvilket krav der stilles i den pågældende situation. Rengøring fjerner støv og smuds og forhindrer dermed en opformering af mikroorganismer. Vælg rengøring, når det er tilstrækkeligt Desinfektion dræber eller reducerer patogene mikroorganismer så meget, at det desinficerede kan bruges uden risiko for infektion. Til utensilier(brugsgenstande), der bruges på intakte slimhinder eller skadet hud, er desinfektion ofte tilstrækkelig. Sterilisation dræber alle mikroorganismer. Instrumenter, der bruges til invasive indgreb, skal være sterile. Rigtige og konsekvente valg mellem disse tre metoder kræver omtanke, men giver så den bedste balance mellem et lavt antal infektioner og et godt arbejdsmiljø. Desinfektion er en metode, der er i stand til at dræbe eller inaktivere hovedparten af de sygdomsfremkaldende mikroorganismer, således at det desinficerede kan anvendes uden risiko for infektion. Områder: Overflade behandling, Instrument desinfektion Hånd desinfektion Hud desinfektion Desinfektion af sår og slimhinder Når man vælger form og midler er det vigtigt at gøre flg. ting klar: Bakterie typer i omgivelserne Materialer som skal desinficeres Kontakt mulighed (der kan der være stoffer på, som forhindrer direkte kontakt med emnet) Koncentration af midlerne eller af varmen Tiden som skal bruges for at opnå en desinfektion Temperatur og Ph i omgivelser og på materialet Holdbarheden for evt. desinfektionsmidler 11 af 23

13 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Det ideelle desinfektionsmiddel Metoder: Er hurtig indsættende effekt Dræber både bakterier, svampe, sporer og virus Virkningen må ikke ophæves af blod, pus, sæbe eller lignende Har en god kemisk holdbarhed i brugsopløsning Misfarver eller angriber ikke materialerne som det anvendes på Er ikke allergi fremkaldende, vævs irriterende eller skadeligt på huden Stoffet absorberes ikke Lugter ikke Er miljøvenligt og billigt Flambering, glødning Varme Kulde Lys Filtrering Ultralyd Radioaktiv stråling Kemiske midler Kogning Pasteurisering Autoklavering Tørsterilisering Dræber ikke, men inaktiverer Sollys Ultraviolette stråler Antiseptica Formalinovne Kemoterapeutika 12 af 23

14 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Mikroorganismernes temperaturafhængighed Grader Metode Tid 120 Autoklavering med mættet vanddamp C ved 2 Atm i 20 min C ved 3 Atm i 5 min 110 Sterilisering C i 30 min C i 60 min C i 120 min 100 Kogning (Rengjorte) 5 min Højpasteurisering 2-3 sekunder 70 Lavpasteurisering 15 sekunder 60 Langtidspasteurisering 30 minutter Langsom formering 30 Hurtig formering 20 Langsom formering 10 Kølerumstemperatur Fryselagring -30 Dybfrysning Bakterierne formere sig ikke, men de dør heller ikke Varmedesinfektion Fordele: Ugiftig for personale og klienter, Miljøvenligt, Efterlader ikke allergi fremkaldende rester Bredspektret, Skaber ikke resistens Kemisk desinfektion Benyttes når emnet: Ikke tåler varme, Når emnerne skal transporteres til endelig rengøring Når mulighed for Varme desinfektion ikke forefindes i nærheden Forholdsregler ved omgang med kemiske desinfektionsmidler. Undgå stænk Brug handsker (hyppig udskiftning af disse) 13 af 23

15 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Sæt låg på flasker og beholdere Sørg for kraftig ventilation, specielt hvis du selv blander (hvilket ikke anbefales) Desinfektion vil sædvanligvis være tilstrækkeligt for de ting, der kun kommer i kontakt med patientens hud eller slimhinder, men uden at gennembryde disse. Som eksempler kan nævnes vaskefade, termometre, service, sengetøj m.m. Hvis derimod vi bryder kroppens naturlige barriere mod infektioner, dvs. hud eller slimhinde. bliver gennembrudt. Skal vi benytte sterile utensilier, samt når der kommer kontakt med områder, der sædvanligvis er sterile, dvs. nedre luftveje og urinvejene. Sterile utensilier anvendes ved operationer, injektioner, forbindskiftninger, diverse prøvetagninger m.m. Sterilisation Er en metode som "dræber" alle former for mikroorganismer og herved sikre, at antallet af overlevende mikroorganismer er uhyre ringe. Det vil i praksis sige at der højest er EN levende mikroorganisme pr en million steriliserede produkter. Metoder til sterilisation Fysiske Autoklavering Tørsterilisering Stråleterilisation Kemiske Ethylenoxid Formaldehyd 14 af 23

16 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 5: Rengøring og hygiejne Nedenstående uddrag der er hentet fra Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, giver et godt overblik over stoffet, og de områder der bør behandles alt efter målgruppe. Renholdelse og rengøring Generelle forhold Formål Rengøringens betydning for smitteveje og sygelighed Forurening med snavs, partikler, fibre og allergener Støvmider Renholdelse Rengøringsprogrammer Målrettet rengøring Pædagogisk rengøring og tidspunkter for rengøring Rengøringsmetoder Rengøringsmidler Rengøringsrum Særlige rengøringsopgaver Toiletter Rengøring af ventilationsanlæg Gulvtæpper Skimmelvækst Radiatorer Legetøj Skadedyr Vejledende rengøringsprogram 67 7 Institutionens daglige brug og hygiejne Hygiejnerutiner Indeklima Udluftning Tobaksrygning Temperaturforhold Lys og lysforhold Støj og lydforhold Håndhygiejne og andre hygiejniske rutiner mv Håndhygiejne Anvendelse af engangshandsker Drikkevand Varmtvandstemperatur Kemiske stoffer og produkter Pusleplads og bleskift Næsepudsning Rengøring af potter Tandbørstning Vasketøj og tøjvask Rengøring af sutter og flasker Hygiejnerutiner i køkkenet Generelt Køkkenrutiner Pædagogisk madlavning af 23

17 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 6: Fødevarehygiejne Der findes en lang række undervisningsmaterialer, som kan anvendes og dette skal selvsagt rettes mod de enkelte professions grupper i målgruppen, idet deres forudsætninger og arbejdsbetingelser/områder er så vidt forskellige at det vil være endog meget vanskeligt at finde et fælles materiale der vil være dækkende. Men her er oplistet en række henvisninger til materiale som man med fordel kan plukke fra: Fakta om fødevarehygiejne tilberedning Hygiejne og madlavning Generelt om tilberedning og hygiejne side.htm Fakta om fødevarehygiejne bakterier Mad, hygiejne og mikroorganismer Der blandt andet indeholder flg. Der kan virke som en god inspirationskilde. Fakta- og opgaveark Kapitel 1: Mikroorganismer i fødevarer (5,71 MB) Kapitel 2: Fødevarer og holdbarhed (6,55 MB) Kapitel 3: Hygiejne og madlavning (7,40 MB) Kapitel 4: Personlig hygiejne og rengøring (3,35 MB) Kapitel 5: Sikre fødevarer fra jord til bord (289 KB) Lærervejledning Samlede lærervejledning (3,44 MB) Lærervejledning introduktion (270 KB) Lærervejledning til kapitel 1 (355 KB) Lærervejledning til kapitel 2 (189 KB) Lærervejledning til kapitel 3 (2,46 MB) Lærervejledning til kapitel 4 (172 KB) Lærervejledning til kapitel 5 (141 KB) 16 af 23

18 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Lærervejledning henvisninger til hjemmesider og litteratur (38 KB) 17 af 23

19 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 7: Personlig hygiejne En god personlig hygiejne har det formål at begrænse antallet og formeringen af bakterier på egen person, samt at forebygge smittespredning til omgivelserne. Men hvad er personlig hygiejne, Den personlige hygiejne består bl.a. af vask af hænder, badning og skift af tøj. Men herudover vil det alt efter arbejdsområde og sted være naturligt at inddrage andre elementer. Prøv at diskutere om nedenstående retningslinier fra et behandlingssted kunne/burde gælde alle steder: huden holdes ren og hel neglene holdes kortklippede og rene håret holdes rent - langt hår samles skægget holdes kortklippet bær ikke ringe/ur under arbejdet, da dette umuliggør en effektiv håndhygiejne ærmer skal have en længde der helt blotlægger håndled således at håndhygiejne muliggøres. Herudover kan dette delemne på samme måde som andre bredes meget ud, alt efter hvilke baggrundsviden de enkelte deltagere har. Nedenstående er en redigering af en række spørgsmål der blev stillet på en temadag i levnedsmiddelselskabet: Er engangshandsker hygiejniske? Hvornår er man for syg nok til at måtte håndtere andre mennesker/fødevarer? Hvad hvis man skal nyse eller næsen klør? Må man bære fingerringe, halskæder og være piercet på tungen? Er fodbadene blot en bakteriesuppe eller har de en effekt? Er arbejdstøjet til for at beskytte andre personer/fødevarerne eller personalets tøj? Hvis hovedbeklædning er vigtig hvad så med hårene på bare arme? Må unge med bumser håndtere fødevarer? Må man være lidt forkølet? Er det muligt at måle på medarbejdernes personlige hygiejne? Tørring med papir, stof eller i buksebagen Hvad hvis man snitter sig? Hæfteplaster, Handsker, Gå hjem? Hvad med slik, skrå og walkman musik? Hvor højt op på armene skal der vaskes og hvad med neglelak og neglebørster. Men noget af det der altid skal være i fokus er: Håndhygiejne Hygiejnisk hånddesinfektion Anvendelse: Før rene opgaver, Efter urene opgaver, Efter brug af handsker, Ved ikke synlig eller tør forurening, Evt. som supplement til håndvask Hånddesinfektion foregår ved at et hånddesinfektionsmiddel fordeles grundigt overalt på hænderne og indgnides i 30 sekunder. Når du anvender hånddesinfektion fjernes de mikroorganismer du er blevet midlertidigt forurenet med og det er dermed et alternativ til håndvask, hvis dine hænder er tørt og ikke-synligt forurenede. Se i øvrigt 18 af 23

20 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Almindelig håndvask Anvendelse: Før rene opgaver, Efter urene opgaver, Efter brug af handsker, Ved synlig eller våd forurening (blod, sekreter og ekskreter), Evt. før hånddesinfektion Håndvask udføres med fast håndsæbe ophængt i magnet eller ved hjælp af flydende sæbe i engangsdispenser, der skal være albuebetjent. Hvis man anvender fast sæbe, der er ophængt i magnet, er det vigtigt at sæben afskylles og hænges op på magneten hver gang. På fast sæbe der ligger på håndvasken eller i en sæbeskål, kan bakterierne formere sig i den våde opløste sæbe. Flydende sæbe skal være bakteriologisk kontrolleret. Alle sæber skal være hudvenlige og må ikke være tilsat farvestoffer eller parfume. Hænder og håndled fugtes i lunkent vand, inden sæben påføres. Når der anvendes flydende sæbe, er det vigtigt, at hænderne er gjort grundigt våde, inden sæben påføres. I modsat fald vil de vaskeaktive stoffer let kunne give hudproblemer, når de kommer på den tørre hud. Sæben fordeles på alle fingre, mellem fingrene, inde i håndfladen, på håndryggen og omkring håndled. Vær især omhyggelig omkring negle og neglefalse. Vask, så sæben mekanisk bearbejdes ind i mindst 15 sekunder. Hænderne skylles grundigt under rindende vand, så sæberester undgås. Hænderne duppes/tørres i et rent engangshåndklæde. (Anvendes flergangshåndklæder, skal de lægges til vask efter at være brugt én gang). Håndbetjente vandhaner lukkes med det brugte håndklæde. Se i øvrigt 19 af 23

21 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Tema 8: Personlige værnemidler Beklædning Der kan meget let skabes en til tider kraftig debat omkring beklædning og hygiejne, er det f.eks. rimeligt at man i hjemmeplejen anvender eget tøj, når nedenstående retningslinier er gældende indenfor hospitalsverdenen. Uniformen (f.eks. kitlen) har flere funktioner, bl.a. en hygiejnisk. Denne funktion kræver, at uniformen bæres korrekt skiftes mindst dagligt Der anbefales følgende retningslinier: uniformen skiftes dagligt, og når den er blevet forurenet brug plastforklæde over uniformen ved urent arbejde hold uniformen knappet brug kun bælter, der tåler vask eller afspritning, og rens bæltet dagligt bær ikke uniformen udenfor sygehusets område. Og hvad med personalet på børneinstitutionerne, som daglig kommer i forbindelse med opkast, afføring og andre sekreter (Spyt, slim og snot), skal de bare føre evt. bakterier med videre rundt i deres daglige færden, også efter arbejdet? Handsker Handsker skal bæres ved enhver risiko for kontakt med blod, sekreter og ekskreter. Sådan bruger du handsker: Hænderne skal være rene og tørre, når handskerne tages på. Ved brug af handsker sker der en opformering af hændernes mikrobielle flora pga. det varme og fugtige miljø, der opstår i handsken. Det betyder, at de mikroorganismer, du havde på hænderne, før du tog handskerne på, er blevet mangedoblet, når du tager dem af. Desuden kan der komme små huller i dine handsker under brug, så dine hænder bliver forurenede. Endelig er det næsten umuligt at undgå at blive forurenet på hænderne, når man tager handskerne af. Rene medicinske engangshandsker, der bruges i sundhedssektoren, skal opfylde kravet om at være et værnemiddel, der beskytter brugeren i kontakten med blod, sekreter og ekskreter. I forbindelse med procedurer, der involverer indgreb, hvor der sker brud på hud eller slimhinde, skal der anvendes sterile medicinske engangshandsker. Medicinske engangshandsker af latex opfylder dette krav, fordi de har en god barriereegenskab overfor de mikroorganismer, man ønsker at beskytte sig imod. Videre har latexhandsker den bedste pasform og den bedste stræk- og slidstyrke under brug. Medicinske engangshandsker skal være CE mærkede, idet de så opfylder sundhedsministeriets bekendtgørelse om medicinsk udstyr. Handsker skal være pudderfri, idet pudrede handsker: Kan øge infektionsrisikoen, idet pudderet er et fremmedlegeme. Kan have en betydning for dannelse af sammenvoksninger, når de anvendes under indgreb i abdomen. 20 af 23

22 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET Kan øge risikoen for latexallergi. Se i øvrigt Mundbind/beskyttelsesbriller/visir Mundbind/beskyttelsesbriller/visir bruges til forebyggelse af dråbesmitte. Ved enhver risiko for sprøjt med blod eller vævsvæsker bør disse værnemidler derfor anvendes. Overtrækskittel/plastforklæde Overtrækskittel/plastforklæde anvendes, hvor der kan forekomme forurening med blod eller vævsvæsker. Hudpleje Nogle oplever gener i form af tør hud ved hyppig håndvask. Undersøgelser har vist, at hånddesinfektion er langt mere skånsomt mod hænderne end vask med vand og sæbe. Videre er allergi overfor alkoholbaserede hånddesinfektionsmidler inklusive klorhexidinprodukter kun sjældent beskrevet. Du kan altså skåne dine hænder uden at gå på kompromis med den gode håndhygiejne ved at skifte håndvask ud med hånddesinfektion. Husk dog, at du skal vaske hænderne, når du er blevet synligt eller vådt forurenet. Der skal efter behov anvendes en fed håndcreme uden parfume og tilsætningsstoffer. Undgå fælles cremetuber, der står på håndvasken, hvor de let bliver forurenede og kan være årsag til smittespredning. Anvend i stedet cremer med en pumpe/dispenser eller en personlig tube. 21 af 23

23 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET 3. Opgaver og undervisningsmaterialer Dette emneområde har rige muligheder for at få diskussionerne sat i gang på holdet og dette kan meget klart anbefales idet vi herigennem får berørt utrolig mange af de temaområder der er forsøgt ridset op i dette materiale, og en klar motivation til at gennemgå de enkelte temaer er selvfølgelig at folk føler det er nærværende og interessant. Der findes et hav af materialer til området og der er i dette materiale forsøgt at give et lille indblik i hvilke materialer der kan findes via WWW. Dette er et bevidst forsøg på at få så mange som muligt til at gennemse materialet, det er jo let og billigt at anskaffe sig. Herudover kan det anbefales at anvende det interaktive materiale fra SSI, Samt evt. spørgsmålene fra Hvidovre hospital. 9CC7 4. Litteraturliste mv d7632ec1256cdf002d9ce0/$FILE/Hygiejne%20i%20hjemmeplejen%20og%20p %C3%A5%20plejehjem.pdf af 23

24 EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET F420036C40D Daginstitution og dagpleje Fagligt selskab for sundhedsplejersker, sundhedsfremme og forebyggelse, håndhygiejne: Ny udgave af Vejledning om hygiejne i daginstitutioner Hånddesinfektion i daginstitutioner daginst.pdf Afspritning af puslepladser Evalueringsrapport om hygiejneprojekt i dagpasningen med_indstilling_august_2001.doc?phpsessid=e336f92ce29a19ba04758a9f870 b6321 Kampagnemateriale Rene hænder gi'r raske venner om hygiejne til daginstitutionsområdet Vagn-Hansen, Per (2006) Munksgaard: Håndbog for dagplejere og dagplejepædagoger om sundhed, miljø og hygiejne 23 af 23

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Håndhygiejne i socialt og pædagogisk arbejde 45783 Udviklet af: Peder Wagner Hansen

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom?

Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje. Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne. Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? Årsager til infektion Smittemåder og smitteveje Hvordan undgås infektioner? Håndhygiejne Hvornår må børn komme i dagpleje efter sygdom? 2 Vi består alle af ca. 10 13 hudceller og 10 14 bakterier Vi mister

Læs mere

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet

Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejnens betydning for trivsel. Overlæge Leif Percival Andersen Infektionshygiejnisk Enhed Rigshospitalet Hygiejne. Hygiejne er læren om, hvordan man forebygger sygdom. Ernæring Sikkerhed Miljø Folkesygdomme

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Din indsats gør en forskel

Din indsats gør en forskel Til forældre Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Hygiejnevejledning til forældre med barn i dagtilbud Din indsats gør en forskel sammen skaber vi god hygiejne Din indsats gør en forskel

Læs mere

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006

Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 Hygiejnevejledning Tårnby Kommune 2006 2 Hygiejnevejledning... 1 Teknik ved håndvask... 4 Hjemmeplejen:... 6 Rengøring... 7 Dokumentation... 15 3 OM MRSA Hvad er MRSA? MRSA står for: Methicillin Resistent

Læs mere

Håndhygiejne og handsker

Håndhygiejne og handsker Håndhygiejne og handsker Instruks er gældende for: Medarbejdere som udfører pleje og behandlingsopgaver ansat i Skive kommune eller ved privat leverandør i Skive Kommune. Formål: Forebygge smittespredning

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker

MRSA. Produkter til forebyggelse af MRSA spredning. Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Produkter til forebyggelse af MRSA spredning Hospitaler Plejehjem Plejeboliger Klinikker MRSA Den meticillin resistente bakterie MRSA står for Meticillin Resistent Staphylococcus Aureus. Navnet dækker

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019

Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Hygiejniske retningslinjer for Sundhedsplejen i Lyngby- Taarbæk Kommune 2019 Udarbejdet af: Sundhedsplejerske Mette Hvelplund, Gitte Boysen og Sabina Ingholt ud fra Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale

Læs mere

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE

INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE INTRODUKTION TIL KLINIKHYGIEJNE Uddrag af Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for Tandklinikker, udgivet af Statens Serum Institut 2015 med ordforklaringer v/ellen Frandsen Lau. Formålet med

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale.

At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledning om MRSA Mål Målgruppe Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale. Vejledningen henvender sig til personalet på SÆH - området Methicillin resistent Stafylokok aureus (MRSA)

Læs mere

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring

Hygiejne. Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring Hygiejne Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Hygiejne

Læs mere

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013

Infektionshygiejne. Personalevejledning. Region Hovedstaden. Infektionshygiejne Oktober 2013 Infektionshygiejne Oktober 2013 Region Hovedstaden Infektionshygiejne Personalevejledning Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og Hygiejne Region Hovedstadens Komité for Infektionskontrol og

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune

Generelt om hygiejne. 2 Jammerbugt Kommune September 2014 Generelt om hygiejne Når du er beskæftiget med pleje og borgerkontakt i Jammerbugt Kommunes hjemmepleje og på kommunens plejecentre, skal du følge de hygiejniske retningslinjer, der gælder

Læs mere

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning

Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Lokal instruks for forebyggelse af smittespredning Ansvarlig: Forstander Målgruppe: Alle medarbejdere, der udfører sundhedsfaglige opgaver og behandling Udarbejdet af: Ressourcepersoner fra alle s afdelinger,

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen?

Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Hvad skal bære os igennem bogstav-sygen? Nyborg Strand 14. maj 2014 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail: annemand@rm.dk 15-05-2014 Mie Andersen 1 Multiresistente

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende Personale

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske

Læs mere

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.)

Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Antibiotikaresistente tarmbakterier (ESBL, VRE og CPO m.fl.) Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at særlige resistente mikroorganismer spredes/overføres fra borger til personale og øvrige borgere.

Læs mere

Mikroorganismer og hygiejne

Mikroorganismer og hygiejne Mikroorganismer og hygiejne Læringsmål: Viden om hvad mikroorganismer er. Viden om hvor mikroorganismer findes. Viden om hvordan kroppen bekæmper mikroorganismer. Viden om man undgår at blive smittet med

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen

Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Fik vi svar på vores spørgsmål? - Debat og erfaringsudveksling v/deltagere og Planlægningsgruppen Temadag for hygiejnesygeplejersker den 4. marts 2015 Den dagkirurgiske patient Phønix Fremtidens hus for

Læs mere

Hygiejnebesøg i Myretuen

Hygiejnebesøg i Myretuen Hygiejnebesøg i Myretuen Tirsdag den 31. juli 2012 Deltagere: Pia Spælling, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag til sygdom

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Temaeftermiddag 5. september Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Temaeftermiddag 5. september Dagens program 12.30 12.40: Velkommen 12.40 13.15: Quiz 13.15 13.45: Generelle infektionshygiejniske forholdsregler 13.45 14.15:

Læs mere

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området

Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Vejledning om MRSA for plejecenter, botilbud og hjemmepleje/sygepleje på SÆH - området Mål Generelt At forebygge smitte med MRSA blandt borgere og personale på SÆH - området. Methicillin resistent Stafylokok

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016

Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Teknisk personale i sterilcentraler m.m Middelfart 28. januar 2016 Mie Andersen Hygiejnesygeplejerske, MPH Aarhus Universitetshospital E-mail: annemand@rm.dk Infektionshygiejne i et historisk perspektiv

Læs mere

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet

Personaleintroduktion. Sygehushygiejne. Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Personaleintroduktion Sygehushygiejne Kvalitet Døgnet Rundt Infektionshygiejnerådet Indledning Smittespredning er et alvorligt problem på alle sygehuse. Med denne vejledning ønsker sygehusets infektionshygiejneråd

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebyggelse af infektioner Undgå at sygdomsfremkaldende mikroorganismer

Læs mere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere

RENE ORD OM RENE HÆNDER. En pjece til daginstitutioner og dagplejere RENE ORD OM RENE HÆNDER En pjece til daginstitutioner og dagplejere 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE: Forord... 3 Hygiejne i dagligdagen... 3 Ved smitsom sygdom... 4 Om personalets hygiejne... 5 Hygiejne og indeklima

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER Stafylokokker er naturlige bakterier hos mennesker og dyr - Hvide stafylokokker =

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres

Patientvejledning MRSA. Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Patientvejledning MRSA Til dig som er bærer af MRSA og skal opereres Hvad er MRSA? MRSA er ikke en sygdom, men en stafylokokbakterie, der kan give forskellige typer infektioner. MRSA er en forkortelse

Læs mere

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent.

Hygiejne. Daglig erhvervsrengøring. Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet giver et indblik i, hvorfor det er vigtigt at gøre rent. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Lone Thingholm Lauridsen, AMU Fyn Rinna Mølgaard, AMU

Læs mere

Infektionshygiejne og UVI

Infektionshygiejne og UVI Infektionshygiejne og UVI Mikroorganismer Bakterier Virus Svampe Kan være nyttige F.eks. bakterier i tarmen Kan være sygdomsfremkaldende Invaderer kroppen og formerer sig = infektion 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Retningslinjer for hygiejne

Retningslinjer for hygiejne Retningslinjer for hygiejne Bank-Mikkelsens Vej 20-28 Udarbejdet marts 2013 Indhold FORORD... 4 FORMÅL... 4 1. KORT OM MIKROORGANISMER OG DERES LIVSBETINGELSER... 5 1.1 Bakterier... 5 1.2 Virus... 6 1.3

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre. Høj- og lavvirulent Clostridium difficile Baggrund Clostridium difficile (C. difficile) er en anaerob sporedannende bakterie, som kan overleve i månedsvis i miljøet efter en borger med diarré forårsaget af C. difficile. Bakterien er en almindeligt

Læs mere

Rene ord om Rene hænder

Rene ord om Rene hænder Vaske hænder sange Melodi: Mariehønen evig glad Og hænderne skal skrubbes godt, men husk den frække tommeltot for ellers smitter tussen dig, hvis altså den kan finde vej. Melodi: Bjørnen sover Vaske hænder,

Læs mere

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen

Generelle infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 7. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Charlotte Buch Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 7. maj 2018 Jensen Generelle infektionshygiejniske forholdsregler Forebygge overførsel af mikroorganismer mellem patienter mellem patienter

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 8. maj 2018 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte infektioner/bærertilstande

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. MRSA Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Hvad er MRSA Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre

Læs mere

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck

Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler. Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler Hygiejnekursus 13. marts 2019 Hygiejnesygeplejerske Lene Munck Supplerende infektionshygiejniske forholdsregler benyttes når Når patienter har udvalgte

Læs mere

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune

Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Vurdering af hygiejniske forhold mv. i daginstitutioner i Gentofte Kommune Dato for besøg: 181110 Institution: Jægerborg vuggestue og Børnehave Antal børn i alt: Vuggestuen 34 Børnehaven: 52 Leder: Ann

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion:

En eller flere af følgende elementer kendetegner smitsom viral mave/tarminfektion: Noro virus Mave-tarminfektion forårsaget af eksempelvis norovirus (Roskildesyge) kan medføre omfattende og langvarige udbrud på institutioner blandt både patienter og personale. Norovirus er modstandsdygtigt

Læs mere

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard:

Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: 1 of 5 Overskrift: 4. Lokaler, klinikker og overflader Akkrediteringsstandard: Hygiejne Godkendt: Oktober 2016 Revideres: Oktober 2017 Formål: At forebygge og reducere infektioner og smitterisiko for borgere

Læs mere

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus

Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Stafylokokker findes hos ca: 25% om morgenen 50% bliver forurenet i løbet af dagen 75% er forurenet om aftenen STAFYLOKOKKER Stafylokokker

Læs mere

CPO - temadag. 15. November 2018

CPO - temadag. 15. November 2018 CPO - temadag 15. November 2018 Eftermiddagens program 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH 20-11-2018 Infektionshygiejnisk Enhed, AUH Hvorfor: Vejledningen Stigende globalt problem med resistente

Læs mere

Uniforms- og håndhygiejne

Uniforms- og håndhygiejne Til medarbejdere Uniforms- og håndhygiejne Vælg billede Vælg farve Medicinsk Afdeling Uniforms- og håndhygiejne Uniformshygiejne Uniformshygiejnen skal forhindre smittespredning fra patient til personale

Læs mere

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

Isolationsregimer og resistente bakterier

Isolationsregimer og resistente bakterier Isolationsregimer og resistente bakterier HOC Fokus Netværk 4. September 2017 Infektionshygiejnisk Enhed Præsentation Navn/afsnit Hvilke afsnit har du været på tidligere? Erfaring med isolationspatienter

Læs mere

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre

Hygiejne i Hjemmeplejen og på Plejecentre Baggrund MRSA (Methicillin resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelige penicilliner mod stafylokok. Almindelige stafylokokker, dvs.

Læs mere

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS?

CPO. HVEM KAN HJÆLPE OS? INFEKTIONSHYGIEJNISKE FORHOLDSREGLER I FORBINDELSE MED CARBAPENEMASE PRODUCERENDE ORGANISMER (CPO) Temadag 23. maj 2018, Hotel Nyborg Strand Dorthe Aaen Hygiejnesygeplejerske, MPH INFEKTIONSHYGIEJNISKE

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut

National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr. Statens Serum Institut National Rådgivningstjeneste for MRSA fra dyr Statens Serum Institut MRSA Methicillin Resistent Staphylococcus aureus STAFYLOKOKKER Mennesker bærer ofte S. aureus på huden og specielt i næsen - 20 % er

Læs mere

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud.

Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. Små sår og mindre hud læsioner og rensning heraf i dagtilbud. ANBEFALING Sundhedsstyrelsen anbefaler at større sår, herunder dybe sår, sår efter bid af hunde og katte, blødende bidsår fra andre børn, lidt

Læs mere

Indikator 4.1 Hygiejne

Indikator 4.1 Hygiejne Indikator 4.1 Hygiejne Dokumentnavn: Håndtering af hygiejne Dato for ikrafttrædelse: 1. December 2015 Revideres senest: 1. December 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, Aneta Søgaard, Tina Lindberg

Læs mere

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA

VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA 1 VURDERING AF HYGIEJNE I DAGTILBUD EGENKONTROL SKEMA Skemaet er udarbejdet i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger 1 om forebyggelse og sundhedsfremme for børn inden for hygiejne, miljø

Læs mere

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre

Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Håndtering af MRSA på plejehjem og i dagcentre Dorte Buhl Hygiejnesygeplejerske Amtssygehuset i Herlev Tlf: 44884338 dorbuh01@herlevhosp.kbhamt.dk Fund af MRSA på plejehjem 1. Mikrobiolog kontakter praktiserende

Læs mere

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år

HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år HYGIEJNEPOLITIK i dagplejen og daginstitutioner 0-6 år 1 Indholdsfortegnelse Side Smitte.. 4 Smittespredning Smittekilder Smitteveje Håndhygiejne...... 4 Børn og voksne skal vaske hænder Sæbe Håndklæder

Læs mere

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling

Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Basal mikrobiologi Smitteveje og smittemåder 07.05.2018 Mette Winther Klinisk Mikrobiologisk Afdeling MIKROBIOLOGI - Virus - Bakterier - Svampe - Parasitter - Prioner Virus generelle egenskaber Mindre

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden

Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver. Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden Status på MRSA i RM MRSA-enhedens opgaver Hygiejnesygeplejerske Bodil Forman MRSA-enheden » www.sst.dk MRSA-enheden Eksisteret siden 2009 (en akademisk medarbejder/database) Maj 2014 udvidet med to hygiejnesygeplejersker

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning.

Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune Kira Schou Dahl og Jette Høimark. Målet er at inddæmme infektionen og forhindre spredning. ESBL Dokumenttype Målgruppe Udarbejdet af Godkendt af Godkendelsesdato Revision senest Revisionsansvarlig Målsætning Formål Instruks Hvidovre Kommune Plejepersonale og servicepersonale i Hvidovre Kommune

Læs mere

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg

Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenestens hygiejne- og indeklimabesøg Sundhedstjenesten har den 25. juni 2014 for anden gang været på besøg i Mælkebøtten, Institution Ny Holte. Ved besøget deltog daglig leder Shazcia Blem og

Læs mere

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren

Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats. God håndhygiejne i sundhedssektoren Færre infektioner og større velvære kræver en ekstra indsats God håndhygiejne i sundhedssektoren Hold huden ren. Det er sund fornuft Rene og sunde hænder forebygger smittespredning og øger velværet. Behandling,

Læs mere

Desinfektion - overordnet set

Desinfektion - overordnet set Desinfektion - overordnet set Temadag for Hygiejnekontaktpersoner 31. marts 2014 Bodil Forman Hygiejnesplejerske Stigende antibiotikaforbrug til mennesker og dyr her i landet har bevirket en stigende forekomst

Læs mere

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte

Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Infektionshygiejniske principper for hindring af smitte Hygiejnesygeplejerske Mette Detlefsen KMA, Odense Universitetshospital Laboratoriekonsulentordningen d. 9. februar 2016 Multiresistente mikroorganismer

Læs mere

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver

SADF s. Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver SADF s Infektionshygiejniske retningslinjer og Indsendelse af sporeprøver Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning 3. Smittemåder 3.1 Smittespredning 3.1.1 Mikroorganismer og smittereservoir 3.1.2 Endogen

Læs mere

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne

RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER. Personalevejledning om hygiejne RENE HÆNDER GI'R RASKE VENNER Personalevejledning om hygiejne Redaktion: Pia Luciw, Sus Larsen og Anita Ristorp, 2003, revideret 2005 Illustrationer: Gurli Feilberg, 2002 Layout og tryk: FAF Tryk Formål

Læs mere

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution

Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Vurdering af sundhedsforholdene Den Kommunale Sundhedstjeneste i Faaborg-Midtfyn Kommune Institution Kontaktperson Dato Vurdering udført af Barnets væresteder: Garderobe Delt i tørt og fugtigt område Skab/garderobe

Læs mere

Hygiejnebesøg i Keilstruplund

Hygiejnebesøg i Keilstruplund Hygiejnebesøg i Keilstruplund Den 13. september 2012 Deltagere: Jeanette Palm Andersen, pædagog Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste

Læs mere

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi

Hygiejnevejledning. til Klinik for Fodterapi Hygiejnevejledning til Klinik for Fodterapi HÅNDHYGIEJNE (MÅLEPUNKT 6 i Risikobaseret Tilsyn) Dette afsnit beskriver centrale procedurer for korrekt håndhygiejne i Klinik for Fodterapi. Forholdsreglerne

Læs mere

Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave

Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave Hygiejnebesøg i Nærum Menighedsbørnehave Fredag den 27. juli 2012 Deltagere: Bente Mahrt, leder Marianne Joensen, souschef Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 87 Offentligt Svine-MRSA og andre MRSA typer smittemåder og smitteforhold Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut STAFYLOKOKKER

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler

Infektionshygiejniske retningslinjer: Hospitaler Bilag 1 Infektionshygiejniske : Hospitaler Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave 2012. En mere

Læs mere