Akutte kemiske skader

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akutte kemiske skader"

Transkript

1 Akutte kemiske skader Peter Jacobsen Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik Giftinformationen Bispebjerg Hospital Forgiftningsdødsfald i Danmark - karakteristika Ca. 600 dødsfald pr. år pga. forgiftning 65% er mænd. 60% er suicidier. 40% er narkotikarelaterede. 70% skyldes lægemidler og narkotika. 22% skyldes kulilteforgiftninger. 7% skyldes alkoholer, inkl. ethanol. 2% skyldes andre tekniske gifte. 1% er børn under 14 år (især CO) Dødelighed af forgiftninger i Danmark, fordelt på gifttype og dødsmåde. Døde/10 5 personer/år. Indlæggelser pga. forgiftning i Danmark Medicin Med.+Alk. Alkohol Kulilte Anden tekn. Ulykke Selvmord Uvis drab indlæggelser i (ca. 80%) var medicinforgiftninger. Svage analgetika dominerede ( 30% af medicinforgiftninger). Insektstik 25% af ikke-medicin forgiftn. CO 7% af ikke-medicin forgiftninger Børn < 15 år 7% af medicin forgiftn. Børn < 15 år 28% af forgiftninger med ikke-lægemidler Skadestuebesøg pga. forgiftninger i Danmark skadestuebesøg i Ikke lægemidler dominerede (67%). Insektstik dominerede blandt forgiftninger med ikke-lægemidler (67%). Svage analgetika dominerede blandt lægemidler (22%). Børn < 15 år udgjorde 11% af patienterne med lægemiddelforgiftninger. Børn < 15 år udgjorde 27% af patienterne med ikke-lægemiddel forgiftninger Afgrænsning af forelæsningen Omstændigheder Arbejdsmiljø Ulykker Kemiske katastrofer Eksponering Inhalation Hud og øjne Ikke indtagelse

2 Inhalation af toksiske gasser og aerosoler Irritanter Effekter på luftveje Asfyksianter Systemiske effekter Irriterende gasser Eksempler: Ammoniak (NH 3 ) Klor (Cl 2 ) Nitrøse gasser (NO x ) Methylisocyanat (MIC) Brandrøg = Irriterende og kvælende gasser = Irriterende gasser patologi (1) Irriterende gasser patologi (2) Reflektorisk respons Tåreflåd, øget sekretion Respiration Nysen og hoste Mucociliære escalator Bronkokonstriktion Inflamatorisk respons Inflamation i øjne og øvre luftveje Tracheo-bronchitis Bronchiolitis Lungeødem Irriterende gasser patologi 3 Senfølger Inflamatorisk astma (RADS) Bronchiectasier Fibrose Eksempel 1 Under betjening af en defekt ventil på en tryktank skete et massivt udslip af indholdet. Manden, som betjente ventilen, faldt om. Trods redningsforsøg var han død ved ankomsten til sygehuset. Mand nr. 2, som stod 2 m fra ventilen, havde hyperæmi og blærer i ansigtshuden, tåreflåd, blefarospasme, blodigt sekret fra næse og mund, hoste m. blodigt ekspektorat, stridorøs respiration, dyspnoe. Mand nr. 3, som stod ca. 10 m fra udslippet havde øjenirritation, tåreflåd, rødme af conjunctiva, hoste og trykken retrosternalt, men ingen dyspnoe

3 Ammoniak (NH 3 ) Eksempel 2 Karakteristika: Farveløs basisk reagerende luftart Høj vandopløselighed (517g/l) Relativ densitet 0,6 Kliniske effekter: Kraftig irriterende, især slimhinder Øjeblikkelige symptomer Hud, øjne, næse, svælg, larynks Trachea og bronchier Evt. lungeødem En gruppe store teen-agere havde under en ishockeykamp været generet af hoste og trykken i brystet. De fortsatte kampen, og symptomerne svandt helt efter kampen. Efter 9 12 timer fik 2 spillere gradvist tiltagende hoste, hæmoptyse, åndenød og trykken i brystet. Indlagt > 20 h. efter kampen. Røntgen viste udbredte bilaterale fortætninger, PEF 50% nedsat, oxygenmætning 85%. Behandlet med O2 og corticosteroider. Udskrevet 4 og 7 dage efter eksponering, normal røntgen og lungefunktion efter ca. 1 måned. Spillede ishockey efter 1 år Nitrøse gasser (NOx) 1. Nitrøse gasser (NOx) 2. KARAKTERISTIKA: Brunlig luftart m. stikkende lugt Ringe vandopløselighed Relativ densitet 1,6 DANNES VED: Håndtering af konc. HNO 3, Forbrænding, reaktion mellem O 2 og N 2. Brand i nitrogenholdigt materiale Ensilering. KLINISKE EFFEKTER Moderat irriterende Især symptomer fra nedre luftveje Symptomfrit interval Lungeødem/ARDS Bronchiolitis obliterans Irriterende gasser - risikofaktorer Kemisk reaktivitet Koncentration Dosis Primære angrebspunkt i luftveje (vandopløselighed) Partikelstørrelse for aerosoler Advarselsegenskaber Eksponering inde ude Gassens relative densitet (ude) Gassers vandopløselighed Høj Moderat Lav Ammoniak Formaldehyd Syrer SO2 Chlor Fenol Isocyanater. Nitrøse gasser Fosgen Ozon

4 Eksempel 3 Toksisk aerosol En soldat fjernede i panik sin gasmaske i et røgfyldt rør. En anden hentede ham ud - uden gasmaske. Eksponeringstid 1 og 2 min. Begge soldater blev umiddelbart indlagt pga. kraftig hoste og åndenød. Fra dag 2 var der bilaterale lungeinfiltrater og i den følgende tid gradvist aftagende lungefunktion målt på en række parametre. Ca. 1 måned efter eksponering døde begge soldater af respirationsinsuff Soldaterne døde af Acute Respiratory Distress Syndrome (ARDS). De havde været udsat for hexitrøg. Hexit er ZnCl 2, et korrosivt, surt metalsalt Røggranater genererer en aerosol med partikelstørrelse i primærtågen 0,1µm. Partikler < 1µm er respirable, så ZnCl 2 partiklerne når alveolerne Irritanter - let påvirkning Øjne Svien, hyperæmi, tåreflåd Luftveje Svie i næse, svælg og bryst Irritationshoste Hæshed Irritanter - svær påvirkning Øjne Blefarospasme, corneaulceration Luftveje Intensiv/vedvarende hoste, hæmoptyse, åndenød, stridor, bronchospasme, Almen påvirkning, lungeødem (ARDS) Irritanter observation Irritanter - behandling Let påvirkning Hvile hjemme Ny kontakt ved forværring eller vedvarende symptomer(>24 timer). NOx, Ozon og COCl indl. på vid indikation! Alvorlig påvirkning + NOx,ozon og COCl. Observation på sygehus 24 (-48) timer. Røntgen af lunger < 8 timer > let påvirkning Oxygen. Bronchodilatatorer. Evt. steroid inhalation. Alvorlig påvirkning/lungeødem Tilstrækkelig Hgb, evt. transfusion. Tilbageholdenhed med væske. Mekanisk ventilation m. let PEEP. Steroid systemisk tidligt sent. Lejring

5 Toksiske gasser - systemiske effekter Simple asfyksianter CO 2, N 2, He Methan/propan/butan Kemiske asfyksianter: Carbonmonoxid (CO) Hydrogencyanid (HCN) Hydrogensulfid (H 2 S) Kulilteforgiftning Evaluering Cirkulatorisk, metabolisk og neurologisk vurdering, CO-Hgb. NB! Sygdom og graviditet Konf. Trykkammerenhed på RH/(Århus) Almen behandling til alle 100% O 2 på maske Støttende og symptomatisk HBO- behandling overvejes ved: Neurologiske symptomer > let hovedpine Cardiel påvirkning. Graviditet Cyanidforgiftning (HCN) - karakteristika Blokerer cytochromoxidasen Primære effekter på organer med højt O 2 forbrug (CNS, hjerte). Udtalt metabolisk acidose (laktat > 10 mmol/l Arterialisering af venøst blod Cyanidforgiftning (HCN) - behandling Almen behandling O 2 (interaktion på cellulært niveau). Korrektion af acidose. Met-Hgb induktion (nitrit) Indirekte kompleksbinding. Effekt på kredsløb. Beskytter mod celledød v. apoptose. Kompleksbinding (hydroxycobolamin) Binding intracellulært + udskillelse Thiosulfat (svovldonor) Omdannelse af CN thiocyanat Hydrogensulfid (H 2 S) - behandling Afbryde eksponering obs. risiko for hjælpepersonale! Oxygen. Nitrit behandlingen er kontroversiel. Hyperbar iltbehandling effekten er udokumenteret. Brandrøg Forbrændingsprodukter i en blanding af gasser og aerosoler. Sammensætning afhænger af brændsel, temperatur og ilttilførsel. Indeholder irritanter (akrolein, S-, N- og Cl-forbindelser) Indeholder kemiske asfyksianter (CO og HCN) Forbruger ilt

6 Toksiske gasser i brandrøg Konklusioner Gas CO HCN No x HCl og HOCl SO 2 Isocyanater Kilde Alle materialer Polyurethan, silke, uld Kunstgødning, nitrocellulose PVC, klorerede kulbrinter Olie, kul, svovlforbindelser Polyurethan Udsættelse for irritanter er almindeligt, men alvorlige forløb er sjældne. Nitrøse gasser, ozon (og fosgen) er lumske. Andre gasser (og brandrøg) bedømmes ud fra initialsymptomer. CO er den mest risikable asfyksiant. Der er bredt accepterede behandlinger for CO og CN forgiftninger Hudeksponering Lokale effekter Syrer og baser Oxiderende (brintoverilte) Reducerende Vævsfixerende Alkylerende Systemiske effekter Jf. toksikologiske egenskaber Flussyre Egenskaber Vandig opløsning af HF gas Effektiv penetration af hud Effekter Dybe ætsninger Direkte effekt på nerver Hypocalcæmi og hypomagnesiæmi Behandling Skylning med vand Lokal og systemisk behandling med calcium m.v Case 4 Case 4- forklaring En ung kvinde bliver svært medtaget bragt ind på skadestuen: Hun er agiteret og uklar, Kort efter ankomsten får hun et generaliseret krampeanfald. Der ses muskelfascikulationer, pulsen er hurtig og uregelmæssig. Der er voldsom spyt-, tåre- og bronchialsekretion og dyspnoe. Der har været opkastning, urin- og fæcesafgang i ambulancen. Pt. er cholinergt overstimuleret: Muskarine effekter øget aktivitet i kirtler, mave-tarmkanal og blære (SLUDGE) Nikotine effekter: Autonome ganglier og neuromuskulære overgang. Cholinerg stimulering i CNS

7 Cholinesterasehæmmere Omfatter Organofosfat insektmidler og våben Carbamat insektmidler Egenskaber Nogle stærkt toksiske, evt. flygtige Ofte god hudoptagelse Effekter på Autonome nervesystem Neuromusculære overgang CNS Behandling Atropin Reaktivator/oxim NB! ikke til carbamat

8 ALLERGISKE LIDELSER OG ASTMA (Svend Norn) Asthma bronchiale Astma findes hos ca. 5% af befolkningen i Danmark. Astma kan som de andre allergiske lidelser af type I udløses af forskellige stoffer (allergener): luftbårne (pollen, husstøv, dyrehår), fødemidler ( skaldyr, frugt), og lægemidler (penicillin). Ofte kan man ikke påvise noget specifikt anfaldsprovokerende allergen. Acetylsalicylsyre kan provokere astma og nældefeber (ukendt mekanisme). Høfeber (høsnue) Er en sæsonbetinget lidelse, som skyldes overfølsomhed overfor pollen. Lidelsen er lokaliseret til slimhinderne i næse, øvre respirationsveje og øjne og manifesterer sig ved ødemdannelse og slimsekretion. Resultatet er snue, nysen, kløe i næse og øjne, samt vandig/mukøs nasal sekretion og tilstoppethed, og eventuelt conjunctivitis med tåreflod. Helårs rhinitis Hos børn og unge skyldes en helårsrhinit som regel allergi, mens hovedparten af voksne og ældre har en non-allergisk ætiologi. Allergenet er hyppigt husstøvmider, men kan også være dyrehår/skæl, evt. fødemidler og skimmelsvampe. Urticaria (nældefeber) Er en hyppig sygdom ca. 10% af befolkningen får denne lidelse. Nældefeber er lokaliseret til huden, hvor den viser sig som spredte, ret skarpt begrænsede, hævede, stærkt kløende eruptioner. Det ansvarlige allergen kan være pollen, dyrehår/skæl, skimmelsvampe, fødemidler og lægemidler (penicillin). Ofte er ætiologien dog non-immunologisk. Angioødem Viser sig som et anfaldsvist optrædende ødem. Hyppigst optræder det i ansigtet (øjenomgivelser, læber), sjældnere i slimhinderne. Mundhulen og særligt tungen kan blive sæde for ødem for tungens vedkommende så massivt, at der ikke er plads til den i munden. Hvis angioødemet optræder i larynxregionen, er der risiko for kvælning.. Anafylaktisk (allergisk) shock Hos sensibiliserede individer kan der udløses anafylaktisk shock efter injektion af sera, vacciner, pollenekstrakter og 1ægemidler ( f.eks. penicillin ). Anafylaktisk shock er ligeledes beskrevet efter peroral indgift (penicillin). Symptomerne er akut indsættende og alarmerende få minutter efter antigenindgiften: ildebefindende, trykken i brystet, dyspnø med cyanose, blodtryksfald med bleghed, bevidtsløshed, evt. kramper og mors. Hele reaktionen kan være afspillet på få minutter. Behandling af allergiske lidelser Kausal behandling består i at sanere patientens omgivelser for det ansvarlige allergen, samt i specifik hyposensibiliseringsterapi. Hyposensibiliseringen sker ved subkutan injektion af små mængder ekstrakt af det ansvarlige allergen. Der injiceres én gang ugentlig med stigende dosering. Hyposensibiliseringen beror bl.a. på, at der dannes blokerende antistoffer (IgG), som neutraliserer allergen, som er trængt ind i organismen. Kausal behandling forudsætter identifikation af det eller de ansvarlige allergener ved forskellige undersøgelser kutanreaktion, inhalationsprovokation, radioallergosorbent test (RAST). Ved medikamentel behandling af de allergiske lidelser anvendes følgende typer lægemidler: Histaminantagonister, Adrenerge stoffer, Teofyllin, Glukokortikoider, Natriumkromoglikat (cromolyn sodium), Ipratropium, LTD4-receptor antagonister Hostemidler Luftvejenes forsvar mod fremmedlegemer, lokalirriterende luftarter og for store sekretmængder er sekrettransport ved hjælp af fimrehår og hosterefleks. a.den tørre hoste skyldes oftest slimhindeirritation uden sekret. Den kan være yderst udmattende og tjener intet nyttigt formål og behandles derfor med hostestillende midler. Allergiske lidelser og astma, side 1 (Februar 2002)

9 b. Den løse hoste skyldes rige1igt og tyndtflydende sekret, der let hostes op. Den kræver derfor ingen behandling. c. Fast hoste skyldes sejt sekret, der kun med vanskelighed hostes op. Den behandles derfor med ekspektorerende midler, som nedsætter viskositeten af sekretet evt. ved samtidiqt at øge sekretmængden. Fejlagtig behandling af produktiv hoste (2 og 3) med hostestillende midler kan føre til, at sekret tilbageholdes i lungerne og kan give infektion og atelektase, d.v.s. tilstopning af større eller mindre afsnit af bronkiesystemet. Hoste kan være et tidligt symptom på flere alvorlige lidelser. Vedvarende hoste bør derfor ikke behandles symptomatisk, med mindre man samtidigt søger at opklare årsagen. Hostestillende midler Er centralt virkende og inddeles i de euforiserende og de ikke-euforiserende. De mest effektive hostestillende midler er de euforiserende, men som regel forsøger man først de ikke-euforiserende. Til de euforiserende hostemidler hører codein, hydrokon og tinctura opii, som deprimerer både hostecentret og respirationscentret i medulla oblongata. Ikke-euforiserende er noskapin, som deprimerer hostecentret uden at deprimere respirationscentret. Endvidere findes hostesaft med antihistaminer, som dog virker udtørrende på slimhinderne. Ekspektorerende midler Nedsætter viskositeten af sekretet og øger samtidigt sekretmængden. Hertil hører de klassiske midler: jodid, ammoniumklorid, ipecacuanha og senega. En mere specifik nedsættelse af viskositeten opnås med bromhexin (Bisolvon R ), som nedbryder mucopolysaccharidmolekylerne og samtidigt øger sekretmængden, og acetylcystein. I øvrigt vil en effektiv fugtning af indåndingsluften ofte virke både lindrende og ekspektorerende. Allergiske lidelser og astma, side 2 (Februar 2002)

10 OPGAVER TIL ALLERGISKE LIDELSER OG ASTMA 1. En 25-årig kvinde henvender sig med åndenød og hoste, som optræder i forbindelse med volleyball. Astma er under mistanke. Hvilke undersøgelser vil du foretage for at udrede patienten for astma og allergi, og hvorledes vil du behandle patienten? Diskuter de relevante behandlingsmuligheder, herunder virkningsmekanismer og bivirkninger ved behandlingen. 2. Efter et års tid forværres sygdommen med daglige astma-gener med åndenød og hoste. a. Bør behandlingen ændres og hvorledes? Redegør for fordele og ulemper (virkningsmekanismer og bivirkninger) ved behandlingen. b. Skal der gives hostemedicin, og i så fald hvilken type? 3. Efter ændring af behandlingen er patienten nu symptomfri om dagen, men vågner hver nat med hvæsen og piben fra lungerne. Hvordan skal behandlingen ændres? 4. Patienten er nu helt uden symptomer. Hun spørger derfor, om hun kan holde op med at tage medicinen, da hun planlægger graviditet. Hvad vil du råde hende til? 5. Under en skitur i Norge får patienten influenza og udvikler i forbindelse hermed et svært astmaanfald, som ikke responderer på vanlig behandling. Hvad vil du gøre for patienten (behandlingsstrategi og undersøgelser)? 6. Hvorledes vil du vejlede patienten med hensyn til andre lægemidler, som kan udgøre en risiko for astmapatienter? Redegør for virkningsmekanismerne herved. Allergiske lidelser og astma, side 3 (Februar 2002)

11 OPGAVER STÆRKE ANALGETIKA (Nina Grosman) 1. Diskuter morfins (opioiders) virkninger på centralnervesystemet, respirationen, kredsløbet, mave-tarmkanalen og urogenitalsystemet. 2. Sammenlign morfin og dihydrocodein med hensyn til analgetisk potens og respirationsdepression på grundlag af nedenstående figurer. Giver resultaterne grundlag for at foretrække det ene analgetikum frem for det andet? COMPARISON OF ANALGESIC AND RESPIRATORY DEPRESSANT EFFECTS OF MORPHINE AND DIHYDROCODEINE IN MAN. Patients with pathologic pain were used. Pain relief was scored on an arbitrary scale for 6 hours after drug administration. Average pain relief for 68 administrations of each drug at two doses is shown in upper curves. Respiratory depression was measured by the diminished sensitivity of alveolar ventilation to CO 2 ; results are shown in lower curves. (Adapted from Seed et al., Figs. 2 and 4) Stærke analgetika, side 1 (Februar 2002)

12 3. Diskuter anvendelsen (indikation, præparatvalg og administrationsmåde) af stærke analgetika i følgende tilfælde: a. 45-årig mand indbringes til skadestue efter trafikulykke med svær kvæstelse af venstre underekstremitet. Han klager over stærke smerter i knæregionen. Huden er kølig og klam. Puls: 100; BT: 100/50. b. 64-årig mand har netop gennemgået operation for lungecancer, hvor man har fjernet højre lunges overlap. På opvågningsstuen klager han over stærke smerter lokaliseret til operationssåret. Respirationen er hurtig og overfladisk. c. 28-årig førstegangsfødende har været i fødsel i 12 timer. Der er kraftige, hyppige veer, men cervix uteri er kun i ringe grad dilateret. Er klagende og udmattet. d. 60-årig kvinde, der er opereret for mammacancer for 2 år siden, indlægges på grund af vedvarende smerter i lænderegionen. Kodimagnyl giver kun delvis lindring. Røntgenundersøgelse af columne viser multiple knoglemetastaser. Stærke analgetika, side 2 (Februar 2002)

13 OPGAVER SVAGERE VIRKENDE ANALGETIKA (Nina Grosman) årig kvinde henvender sig til egen læge, klager over ondt i ryggen, tiltagende rygsmerter. Hun har nogle år tilbage haft en lignende tilstand. Hvorledes vil du behandle hende? Diskuter præparatvalg (acetylsalicylsyre, paracetamol (acetaminophen), codein og dextropropoxyfen (propoxyphene)), herunder fordele og ulemper (virkningsmekanismer, indikationer, bivirkninger og interaktioner). 2. Diskuter fordele og ulemper (kinetik, bivirkninger) ved nedenstående acetylsalicylsyrepræparater: a. tabletter a 500 mg acetylsalicylsyre og 70 mg magnesiumoxid b. brusetabletter a 500 mg acetylsalicylsyre, 570 mg citronsyre og 1200 mg natriumhydrogenkarbonat samt smagskorrigens c. tabletter a 500 mg acetylsalicylsyre med enterosolubilt overtræk 3. Karakteriser interaktionen mellem acetylsalicylsyre og codein på grundlag af nedenst ående figur og diskuter rationalet for kombinationspræparater. 4. Hvilke overvejelser giver nedenstående kasuistikker anledning til? a. 22-årig mand, kendt stofmisbruger, til ungdomsfest, hvor alle var "skæve" af alkohol og piller fra lægeindbrud. Tog 15 (?) Abalgin (dextropropoxyfen) og følgende dag endnu "en håndfuld". To timer senere fundet livløs. Talrige ældre injektionsmærker, ingen alkohol i blod. b. 57-årig kvinde, alkoholist og neurotiker, fundet død med adskillige medicinglas, bl.a. på 3 dage brugt 23 Abalgin (ordineret af egen læge). Lungeødem, alkohol i blod 0.6 promille. Dødsfaldene er retsmedicinsk klassificeret som ulykkestilfælde. Time-effect curves for lactose, 600 mg of aspirin, 32 mg of codeine, and a combination of 600 mg of aspirin and 32 mg of codeine. Changes in pain intensity (ordinate) are plotted against time in hours (abscissa). Eleven patients with pain due to cancer received a total of twenty oral doses of each medication administered in a random order. Svagere virkende analgetika, side 1 (Februar 2002)

14 OPGAVER TIL ANTIDEPRESSIVA 1. ANTIDEPRESSIVA (Erling Mellerup) En 60-årig kvinde indlægges akut i psykiatrisk afdeling på grund af en depression med suicidale tanker. Hun har i de sidste 2 år været i behandling med propranolol for en hypertension. Hun har, da hun var i 20'erne, været indlagt for en psykisk sygdom, der efter hendes beskrivelse var præget af opstemthed samt storhedsforestillinger, og hun har inden for de sidste 6 år været indlagt 2 gange med depression. Spørgsmål. Hvilke overvejelser giver den aktuelle tilstand anledning til? Diskuter behandlingsmuligheder samt antidepressivas anvendelse, bivirkninger, kontraindikationer og akutte toksicitet. Efter ca. 2 måneders behandling udvikler hun pludseligt maniske symptomer. Spørgsmål. Hvilke overvejelser giver dette anledning til? Hvorledes vil du foreslå, at denne kvinde behandles fremover. 2. En 62-årig kvinde har de senere måneder udviklet typiske og behandlingskrævende depressive symptomer. Hun har haft en lignede sygdomsfase for 8 år siden. Hun blev da behandlet med god effekt med amitriptylin. Hun har siden været psykisk rask, men har haft to tilfælde af coronarocclusion. Spørgsmål. Hvorledes vil du behandle den aktuelle depression? 3. En 67-årig kvinde, der tidligere har været somatisk og psykisk rask, har de sidste 5-6 måneder ændret sig i tiltagende grad i psykisk henseende. Hun er blevet træt - til tider føler hun sig næsten apatisk - er blevet trist og har fået problemer med at huske og koncentrere sig og har svært ved at klare det daglige arbejde. Spørgsmål. Hvilke diagnostiske overvejelser vil du gøre, og hvilke undersøgelser vil du foretage? Hvilke behandlingsmuligheder er der? Antidepressiva, side 1 (Februar 2002)

15 4. En 35 årig mand har i løbet af 5 år haft to svære depressioner samt en lettere mani. Ved den første depression frygtede lægen, at patienten ville suicidere, hvorfor han blev indlagt og behandlet med elektrostimulation. Den næste depression var lettere og behandledes effektivt med fluoxetin. Patienten er nu ved at udvikle en ny depression. Spørgsmål. Hvorledes vil du behandle ham? 5. En 65 årig mand indlægges på psykiatrisk afdeling efter i længere tid at have udvist stigende grad af depression. Der påbegyndes behandling med nortriptylin 25 mg dagligt stigende med 25 mg hver anden dag til 100 mg/ dag. Efter 5 dages behandling udvikles urinretention der behandles med karbakolin. Efter 14 dage er der udtalt obstipation og akkomodationsbesvær; der tages blodprøve. To dage senere får patienten retrosternale smerter, der varer 3 timer, endvidere er der åndenød, sløret syn, svimmelhed og omtågethed. EKG viser forlænget PQ og breddeforøgelse af QRS. Efter yderligere 2 dage foreligger svaret på blodprøven. Behandlingen seponeres og patienten overføres til kardiologisk afdeling. Spørgsmål. Diskuter dette forløb. Hvad kan forklaringen være på de forskellige symptomer? Er der begået fejl fra afdelingens side? Hvad har man ønsket at måle i blodprøven og hvad har målingen vist? 6. En 48 årig kvinde, der har haft hyppige depressioner og som ikke har responderet på SSRI behandling, og som ikke ønsker lithiumbehandling p.g.a. vægtproblemer, har i 2 år gået hos en praktiserende psykiater og med held blevet behandlet med kombinationen af to antidepressiva 150 mg amitriptylin og 60 mg mianserin (et tetracyclisk antidepressivum) dagligt samt 15 mg zoplicon (et non-benzodiazepin sovemiddel, med affinitet for benzodiazepinreceptoren) ved sovetid. P.g.a. generende mundtørhed og øget vægt ønsker patienten at gå ned i amitriptylin dosis, som derfor reduceres til 100 mg daglig. På denne dosis føler patienten at bivirkningerne er mere tolerable, men efter en måneds forløb begynder der at dukke depressive symptomer op. For at undgå øget mundtørhed og vægtstigning hos patienten vælger psykiateren at supplere behandlingen med 40 mg fluoxetin dagligt i stedet for at vende tilbage til 150 mg amitriptylin. Denne behandling fører imidlertid til kraftig forøgelse af en række af amitriptylins bivirkninger. Spørgsmål. Hvad er forklaringen på dette, og hvad kan man gøre ved det. Antidepressiva, side 2 (Februar 2002)

16 OPGAVER ANTIHYPERTENSIVA (Sten Christensen) 1. Hvilke førstevalgsmidler findes til behandling af essentiel hypertension, og hvilke kriterier vil du lægge til grund for valget mellem disse til den enkelte patient? 2. Ved behandling af arteriel hypertension benyttes ofte en kombination af to eller flere antihypertensiva. Diskuter rationalet ved kombinationsbehandling og angiv nogle eksempler på hensigtsmæssige stofkombinationer. 3. En 42-årig mand får ved en helbredsundersøgelse i forbindelse med udstedelse af kørekort målt sit blodtryk til 170/105 mm Hg. Undersøgelsen viser i øvrigt normal øjenbaggrund, EKG, røntgen af thorax, serumkreatinin og serumelektrolytter. Skal patienten behandles? I bekræftende fald hvorledes? 4. En 20-årig mand indlægges p.g.a. hurtigt tiltagende træthed, hovedpine og synsbesvær. Blodtrykket måles til 300/160 mm Hg. Oftalmoskopi viser blødning og eksudation i retina, samt papilødem (fundus IV). Hvad fejler patienten? Opstil en akut behandlingsplan og tag stilling til den efterfølgende behandling. Antihypertensiva,side 1 (Februar 2002)

17 OPGAVER ANTIINFLAMMATORISKE STOFFER (Nina Grosman) 1. Diskuter virkningsmekanismerne for de antiinflammatoriske stoffer (non-steroide og steroide). (Benyt omstående figur). 2. En 35-årig kvinde har i nogle måneder haft tiltagende ledsymptomer begyndende med morgenstivhed i hænderne, efterhånden smerter og hævelse af fingrenes grundled og mellemled på begge hænder og til sidst også symptomer fra håndleddene. De angrebne led er hævede og ømme med let bevægelsesindskrænkning. Der er moderat forhøjet sænkningsreaktion samt positiv IgM rheumafaktor i serum. Sygdomsbilledet opfylder kriterierne for diagnosen reumatoid artrit. Diskuter behandlingsmulighederne, herunder fordele, ulemper og risici ved de forskellige farmaka. Patienten er i begyndelsen godt hjulpet af den iværksatte behandling, men efter et par måneder tiltager ledgenerne. Der er nu også symptomer fra fødder og knæled. Patienten er træt og appetitløs. Sænkningsreaktionen er betydeligt forhøjet, og der er moderat anæmi. Hvilken behandling vil nu være indiceret? årig kvinde, der arbejder som hjemmehjælper, har gennem et par år haft tiltagende smerter i højre hofteregion under gang, værst ved igangsætning. Smerterne tiltager i dagens løb og svinder ved sengeleje. Der er moderat indskrænket rotation i højre hofteled. Vægt: 75 kg. Røntgenfoto af hofteled viser på højre side afsmalnet ledspalte og randosteofytter. Diskuter behandlingsmulighederne. 4. En 63-årig mand har i nogle år haft flere kortvarige anfald af smerter i højre storetå og henvender sig nu på grund af stærke smerter lokaliseret til storetåens grundled. Der er kraftig rødme og hævelse i regionen og bevægelse af leddet udløser intens smerte. Det drejer sig formodentlig om et arthritis urica anfald. Foreslå behandling af det akutte anfald. Efter overstået anfald bekræftes diagnosen ved laboratorieundersøgelse: serumurinsyre er 0,58 mmol/l (referenceinterval 0,20-0,45 mmol/l). Nyrefunktionen er normal (serumkreatinin: 85 µmol/l). Hvilken behandling er herefter indiceret? Diskuter præparatvalg, lægemidlernes virkningsmekanismer, bivirkninger og interaktioner. Antiinflammatoriske stoffer, side 1 (Februar 2002)

18 Antiinflammatoriske stoffer, side 2 (Februar 2002)

19 ANXIOLYTIKA OG NEUROLEPTIKA (Per Plenge) OPGAVER TIL ANXIOLYTIKA OG NEUROLEPTIKA 1. SYGEHISTORIE: Patienten er en 23 årig mand der tvangsindlægges på gule papirer p.g.a. psykotisk tilstand. Af lægeerklæringen fremgår det at patienten har udvist en afvigende adfærd i boligblokken hvor han bor. Han har råb og skreget om natten. Han har virket truende overfor andre beboere og givet udtryk for at være forfulgt. I modtagelsen på den psykiatriske afdeling giver patienten udtryk for at være forfulgt og han er hørelseshallucineret. Han virker angst og urolig. Han har ikke tidligere været i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Spørgsmål 1:Hvilke behandlingsmæssige overvejelser giver tilstanden anledning til og hvilke farmakologiske behandlinger kunne iværksættes? Sygehistorie fortsat: Familien kan oplyse at patienten begyndte at ændre sig kort efter studentereksamen for 4 år siden. Han interesserede sig mindre og mindre for sine kammerater og opholdt sig meget i sin lejlighed. For ca. 2 år siden begyndte han ind imellem at sige mærkelige ting, som familien ikke kunne forstå. Han isolerede sig i tiltagende grad og man havde kun sjældent kontakt med ham, og når man havde, gav han udtryk for at han blev forfulgt. Familien havde forsøgt at få patienten til læge, men dette havde patienten modsat sig. Familien mente ikke at der forelå misbrug af alkohol, medicin eller stoffer, men man vidste det ikke, da man kun havde haft meget sparsom kontakt med patienten indenfor de sidste 2 år. På afdelingen fortalte patienten at det drejede sig om noget med forsvaret og væsener fra det ydre rum. Han stod i telepatisk forbindelse med væsener fra det ydre rum. Disse mente han sendte UFO'er ud for at holde øje med ham. Patienten havde adskillige gange kontaktet politiet og forsvaret for at få dem til at jage forfølgerne bort. Han bekræftede at han kunne høre at væsenerne fra det ydre rum talte til ham. Diagnostisk konkluderes det efter 5 dages indlæggelse at det drejer sig om paranoid skizofreni. Spørgsmål 2:Hvilken behandling vil du påbegynde overfor denne patient? Sygehistorie fortsat : På den behandling, der vælges, bliver patienten noget sløv og er desuden præget af extrapyramidale (motoriske) bivirkninger. Patientens aktive psykotiske tilstand er endvidere afløst af mere negative symptomer, så som apati, affektaffladning, initiativløshed og mangelfuld personlig pleje. Spørgsmål 3:Giver denne tilstand anledning til ændringer i behandlingen? Anxiolytika og neuroleptika, side 1 (Februar 2002)

20 Sygehistorie fortsat: l den efterfølgende periode genindlægges og udskrives patienten hyppigt. Dette kan oftest relateres til manglende medicinindtagelse. Spørgsmål 4:Giver denne tilstand anledning til ændringer i behandlingen? Sygehistorie fortsat: I hele dette sygdomsforløb er der risiko for bivirkninger. Spørgsmål 5:Diskuter de bivirkninger, der vil være mest sandsynlige i de forskellige faser, samt hvilke muligheder, der findes for at reducere bivirkningerne. 2. En 20-årig kvinde skal bære handsker eller bruge papirlommetørklæder hver gang hun skal røre ved ting som f.eks. sko og overtøj samt dørhåndtag og møbler udenfor sit eget hjem. Hvis hun kommer til at røre sådanne ting med sine bare hænder eller strejfe dem med sit tøj føler hun sig snavset og oplever en uspecifik ubehagsfornemmelse, der kun kan bekæmpes med intensiv vask af hænder og eventuelt krop, samt vask af det "forurenede' tøj. På grund af denne adfærd kan hun ikke have et arbejde. ligesom hun næsten ikke har et socialt liv. Spørgsmål:Hvilke behandlingsmuligheder kan man tilbyde denne kvinde. 3. En forretningsmand har pga. vanskelige konjunkturer i nogen tid haft økonomiske problemer i sit firma. Han er nervøs og plages af søvnbesvær og svingende humør. Hans kone overtaler ham til at opsøge sin læge, for at få nogle råd. Spørgsmål:Hvilke behandlingsmuligheder kan lægen foreslå? 4. En 38 årig kvinde har i mange år været nervøs og utryg, specielt ved ny situationer, men har aldrig modtaget behandling herfor. En ændring i hendes livssituation forværrer hendes angst, der nu er konstant og nærmer sig det uudholdelige. Hun opsøger sin læge for om muligt at få noget medicin mod sin angst. Spørgsmål:Nævn hvilke farmaka, der kan komme på tale, hvilke virkninger og bivirkninger der er ved anvendelse af denne medicin, samt hvor længe sådan en behandling bør strække sig. Anxiolytika og neuroleptika, side 2 (Februar 2002)

21 5. En yngre kvinde, der har en velfungerende tilværelse, gribes uden forvarsel af et panisk angstanfald under indkøb af dagligvarer. Angstanfaldet fortager sig, men nogle dage senere gentager det sig i en anden normal situation. Efter endnu et par angstanfald opsøger hun sin læge, for at få hjælp. Spørgsmål:Hvilke behandlingsmuligheder af hendes angstanfald har man, og hvor længe kan sådan en behandling udstrækkes. 6. Diskuter den mulige anvendelse af β-adrenerge antagonister (β-blokkere) ved angstanfald. Anxiolytika og neuroleptika, side 3 (Februar 2002)

22 Anæstetika Niels Vidiendal Olsen Opgave 1 63-årig kvinde tilses præoperativt dagen inden reoperation for benign halscyste. Sidst opereret for tre måneder siden; aktuelt genindlagt p.gr.a. recidiv med nydannelse af cysten. I øvrigt rask uden kardiopulmonale gener. Af journalen ses, at patienten sidste gang anæsteseredes med sevofluran, fentanyl og atracurium i 2½ time. Ukompliceret peroperativt forløb. Desuden fremgår, at patienten i dagene efter sidste operation var højfebril med kulderystelser. Behandledes med antibiotika med god virkning. Intet sikkert infektionsfokus. Under forløbet let stigende se-kreatinin, der tolkedes som sekundært til dehydrering og feber. Patientens tilstand normaliseredes fuldstændig, og hun blev udskrevet i sin habituelle tilstand en uge efter operationen. Efter udskrivelsen har patienten af en bekendt, en yngre læge, fået fortalt, at sevofluran kan give nyreskader, og at anæstesigassen kan have været årsagen til hendes postoperative problemer. Hun meddeler derfor ved det aktuelle præoperative tilsyn, at hun ikke ønsker at bedøves med anæstesigasser. Patienten spørger, om hun i stedet kan bedøves med en epidural teknik, svarende til den hendes mand fik ved sin operation for brok. 1. Diskuter hvordan patienten skal informeres om sevoflurans mulige nefrotoksisitet og om det sandsynlige årsags-virkningsforhold ved sidste indlæggelse. 2. Kan patienten tilbydes epidural eller spinal analgesi til det aktuelle indgreb. 3. Nævn de tre vigstigste komponenter i en generel anæstesi og foreslå en kombination af intravenøse anæstetika, som ville sikre dette hos denne patient. Opgave 2 52-årig mand anæsteseres akut til eksplorativ laborotomi. Indlagt for to døgn siden med abdominalia. Tidl. indlagt på gastroenterologisk afd. for diverticulitis coli. Under aktuelle indlæggelse hurtig forværring i tilstanden med stigende temperatur, kulderystelser, hypotension, respirationsinsufficiens og sløret sensorium. Overflyttes til intensivafd., hvor tilstanden tolkes som sepsis sekundært til peritonitis efter perforeret divertikel. I timerne inden operationen ses faldende urinproduktion, og den sidste blodgasanalyse viser metabolisk acidose og hyperkaliæmi med p-kalium på 5,4 mmol/l. Det besluttes at bedøve med en kombineret teknik, idet der udover generel anæstesi også anlægges epiduralkatheter m.h.p. peroperativ analgetisk blokade og efterfølgende smertebehandling. Katheteret anlægges umiddelbart præoperativt, og der optrækkes bupivacain 14 ml (5 mg/ml) til injektion heri. Ved et uheld kommer anæstesilægen til at injicere stoffet intravenøst i stedet for i epiduralkatheteret. I løbet af få minutter indtræder bradykardi og blodtrykket falder yderligere. Efter yderligere et par minutter får patienten generaliseret krampeanfald. 1. Normalt vil den givne dosis bupivacain ikke være kardio- eller neurotoksisk selv efter intravenøs injektion. Diskuter på baggrund af lokalanæstetikas virkningsmekanismer hvilke faktorer, der i dette tilfælde kan forklare den toksiske virkning.

23 2. Hvordan skal intoksikationen behandles. 3. Nævn nogle fordele ved kombineret generel anæstesi og epiduralblokade.

24 DIURETIKA (Sten Christensen) OPGAVER TIL DIURETIKA 1. En 65-årig mand bliver indbragt på skadestuen med svær dyspnø, cyanose og ødemer af ukendt genese. En bekendt oplyser, at han i den sidste tid ikke har taget sin medicin, vistnok hjertemedicin. a. Hvad fejler patienten? b. Opstil en behandlingsplan for det akutte tilfælde. 2. En 28-årig kvinde, let overvægtig, har gennem længere tid fået behandling med tiaziddiuretika for hævede ben i forbindelse med menstruation. I den senere tid har hun taget diuretika dagligt og spørger ved receptfornyelsen, om hun kan øge dosis. Klinisk undersøgelse og blodkemi viser intet unormalt. Diskuter på den baggrund indikationerne for diuretikabehandling af yngre "raske" kvinder, herunder også gravide. 3. Diskuter patogenesen og den symptomatiske behandling af ascites og ødemer i forbindelse med: a. Levercirrose (nedsat albuminproduktion) b. Kronisk nyreinsufficiens (nedsat glomerulær filtrationshastighed) 4. En manio-depressiv patient i profylaktisk lithiumbehandling konsulterer egen læge p.g.a. generende tørst og polyuri, døgndiurese ca. 7 liter. P-lithium koncentrationen bestemmes til 1,0 mmol/l. Lægen ordinerer hydroklortiazid m/kcl 50 mg daglig, og døgndiuresen reduceres ved denne behandling til ca. 3 liter, til stor lettelse for patienten. I løbet af 14 dage indtræder imidlertid kvalme, opkastninger, diaré, tiltagende håndrysten og begyndende bevidsthedssvækkelse, P-lithium 2,5 mmol/. Patienten indlægges a. Diskuter på denne baggrund de renale virkningsmekanismer for lithium og tiaziddiuretika, samt for interaktionen mellem disse. b. Hvorledes kunne man løse problemet? Diuretika, side 1 (Februar 2002)

25 VII. FARMAKOKINETIK (Sven Edelfors) Doseringen af et lægemiddel er i hvert enkelt tilfælde et lægeligt skøn, der udspringer af en syntese af lægens kliniske erfaring og teoretiske viden, herunder indsigt i farmakokinetik, selvom man benytter doseringsanvisningerne i Lægeforeningens Medicinfortegnelse eller lignende. Også disse doseringer baseres imidlertid også på farmakokinetisk viden og de anbefalede doseringsintervaller har ofte relation til lægemidlernes halveringstid i organismen. Farmakokinetik er den gren af farmakologien, der beskæftiger sig med beskrivelsen af de mange processer, som tilsammen udgør lægemidlers skæbne i organismen. Farmakokinetikken beskriver kort sagt alt det, organismen "gør" ved et lægemiddel.. Rent skematisk kan farmakokinetikken anskueliggøres ved Brodie-Gillettes kassemodel (Fig.1). Figur 1. Brodie-Gillettes kassemodel. Et lægemiddels skæbne i organismen deles naturligt op i tre processer: ABSORPTIONEN omfatter alle de processer, der bringer stoffet fra applikationsstedet over i det systemiske kredsløb, hvorfra det kan fordeles i resten af organismen. FORDELINGEN omfatter alle de transportprocesser, der spreder lægemidlet ud over større eller mindre dele af organismens vand- og/eller lipidfase, organer, celler osv. ELIMINATIONEN omfatter alle de processer, der fjerner stoffet i den aktive form fra organismen. Eliminationen omfatter biotransformationsreaktioner og ekskretions- processer.

26 Fordeling og elimination forløber ligeså snart absorptionen er begyndt. På grundlag af dette system kan man ved hjælp af eksperimenter, modelbeskrivelser og den dermed forbundne matematik kortlægge lægemidlers skæbne i organismen. Ved hjælp af kassemodellen (fig.1) kan man beskrive de forandringer, der kendetegner et stofs skæbne i organismen. Hastigheden, hvormed en forskydning (symboliseret ved en pil i modellen) sker, kan for de fleste lægemidler beskrives ved hjælp af en hastighedskonstant. Det er nemlig erfaringen, at de fleste farmakokinetiske processer inden for visse grænser er Disse beskrives matematisk ved ligningen: reaktioner af første orden. dx dt = K X Ved en første ordens proces er koncentrationsændringen således ligefrem proportional med koncentrationen af den del af stoffet, der er tilgængelig for den pågældende proces. Absorptionen og den efterfølgende fordeling er for praktisk taget alle lægemidler en passiv diffusionsproces, der følger Fick lov: dm dt = K dc dx hvor dm/dt udtrykker stoftransporten per tid, dc/dx er koncentrationsgradienten over membranens tykkelse og K er en konstant. For praktiske formål kan ligningen ved absorption simplificeres til: dc dt = k C a hvor dc/dt er koncentrationsændringen per tid og C er den lokale stofkoncentrationen. Absorptionshastighedskonstanten k a angiver den brøkdel af den applicerede stofmængde, der optages per tidsenhed. Ved eliminationen kan koncentrationsændringerne tilsvarende udtrykkes ved: dc dt = k e C

27 Eliminationshastighedskonstanten k e angiver den brøkdel af den i organismen tilbageværende stofmængde, der elimineres per tidsenhed Når absorptionsfasen er overstået kan de tidsmæssige ændringer i lægemiddel-koncentrationen ofte tilnærmes med en ret linje i et semilogaritmisk diagram, såvel i en 10tals logaritmisk afbilding (Fig.2) som i en afbilding med naturlig logaritme. I sidstnævnte tilfælde vil den rette linjes hældning være k e. Fig. 2. Plasmakoncentrationen (lnc pl ) som funktion af tiden for et lægemiddel, der elimineres i et første ordens reaktionssystem. Matematisk kan den rette linjes ligning beskrives med: C t ket = C 0 e eller ln t ln C C = k t 0 e Denne ligning gælder kun hvis eliminationen sker efter 1. ordens kinetik. Ved højere stofkoncentrationer kan der indtræde mætningskinetik (blandet 0.- og 1. ordens kinetik, der ved højere koncentrationer kan overgå til ren 0. ordens kinetik, dvs. samme mængde stof omsat per tid). Eksempler herpå er etanol, phenytoin og acetylsalicylsyre (salicylatet).

28 ABSORPTION Ved intravenøs (i.v.) injektion er absorptionen pr definition fuldstændig og ved subkutan (s.c.) og intramuskulær (i.m.) injektion er den almindeligvis fuldstændig. Ved peroral (p.o.) administration er det undertiden kun en del af dosis, der bliver absorberet, og af det der absorberes, vil en større eller mindre del blive omdannet ved passage af tarmslimhinde (eks: ethinylestradiol) og især i leveren. Fænomenet kaldes First pass effect. Den brøkdel af en dosis, der efter peroral administration optages i tarmen, benævnes Absorptionsfraktionen. Den brøkdel af en dosis, der efter peroral administration når det systemiske kredsløb i aktiv form, angiver stoffets Biotilgængelighed. symboliseret ved F. Hvis plasmakoncentrationen afbildes som funktion af tiden i et dobbeltaritmetrisk diagram, fås kurveforløb som angivet i fig.3. Arealet under kurverne (AUC) angiver hvor meget af stoffet, der absorberes. For et givet præparat kan F beregnes udfra forholdet mellem AUC efter henholdsvis peroral og intravenøs adminstration: Fig.3. Plasmakoncentrationskurverne efter henh. intravenøs (udfyldte cirkler), intramuskulær (trekanter), subkutan (åbne cirkler) og peroral (krydser) administration af samme dosis af et lægemiddel. Biotilgængeligheden F er i alle tilfælde 1 og derfor er de integrerede arealer under graferne ens. F = AUC AUC p. o. i. v. Hvis absorptionen fra mave-tarmkanalen er fuldstændig ved peroral administration af et lægemiddel og der ikke er nogen first pass effekt, vil arealerne under den perorale og intravenøse kurve være lige store. Såfremt kun halvdelen af den peroralt administrerede dosis når det systemiske kredsløb, bliver AUC p.o. halvt så stort som AUC i.v. osv. Ifølge definitionen kan F således antage værdier mellem 0 og 1.0.

29 FORDELING. Når absorptionen og fordelingen er overstået, er forholdet mellem plasmakoncentrationen og koncentrationerne i de forskellige væv konstant. Koncentrationen i de forskellige væv kan naturligvis være forskellig. Anvendes kassemodellen (Fig.1) som beregningsmodel, samles de væv beregningsmæssigt, der har tilnærmelsesvis samme koncentration i et såkaldt kompartment. Ved et kompartment forstås alle de områder af organismen, hvor koncentrationen af stoffet er tilnærmelsesvis identisk. En-kompartment systemet: Efterhånden som et lægemiddel absorberes sker der en fordeling til vævene. Hvis fordelingsfasen (fra t = 0 til afslutningen af den krumme del af kurven) afsluttes hurtigt i forhold til eliminitationsfasen (Fig.2), kan samspillet mellem organisme og lægemiddel ofte beskrives ud fra en-kompartment model (Fig.4). K a V d K e Fig.4. En-kompartment model Under eliminationsfasen kan den totale mængde M af lægemidlet i organismen til tiden t udtrykkes i forhold til plasmakoncentrationen C pl : M t = V d C pl t hvor V d kaldes stoffets tilsyneladende fordelingsrum. Det tilsyneladende fordelingsrum er det fiktive volumen, lægemidlet fordeles over, hvis koncentrationen i hele dette volumen er den samme som plasmakoncentrationen. Ved at dividere legemsvægten op i V d fås det relative fordelingsrum i for eksempel liter per kg. Det beregnede fordelingsrum kan overskride organismens samlede volumen adskillige gange hvis lægemidlet for eksempel bindes i fedtvæv. Teoretisk kan fordelingsrummet bestemmes ved at indgive en enkelt i.v. dosis. Afbildes plasmakoncentrationskurven som funktion af tiden i et semilogaritmisk diagram, kan plasmakoncentrationen til t = 0 aflæses på Y-aksen ved ekstrapolation (Fig.2). Fordelingsrummet beregnes fra formlen: V C = D F d pl 0 hvor D står for den indgivne dosis.

30 To-kompartment systemet: Hvis fordelingen forløber som i fig.4, hvor fordelingsfasen beskrives af længere varighed end i Fig.2, må samspillet mellem lægemidlet og organismen beskrives med en to-kompartment model (Fig. 5 og 6). Fig. 5. Forløbet af plasmakoncentrationen efter enkelt intravenøs dosis af et lægemiddel, der fordeles langsomt (to-kompartment). Fig. 6. To-kompartment model Under absorptionen af lægemidlet sker der ikke blot en elimination, men også en transport af lægemiddel fra V 1 til V 2. Eliminationsprocesserne vil efterhånden sænke lægemiddelkoncentrationen i V 1 så meget, at koncentrationen i V 2 er blevet højere. Derfor transporteres lægemidlet nu fra V 2 til V 1, hvorfra eliminationen foregår. Det er derfor kun den sidste rette del af plasmakurven, der er en ren eliminationsfase. Hvis man beregner V d fra en plasmakoncentration aflæst ved ekstrapolation af første del af kurven, får man en værdi, der er for lille (i virkeligheden svarende til V 1 ), og hvis man beregner V d ud fra en plasmakoncentration, der er fundet ved ekstrapolation af den sidste, retliniede del af kurven, får man en for stor værdi. V d kan altså kun bestemmes indirekte. Den sidste rette del af det semilogaritmiske kurveforløb er den rene eliminations- fase. Hældningen for denne kaldes ß. Denne konstant er ikke er identisk med eliminationshastig- hedskonstanten k e. Plasmaproteinbinding: De fleste lægemidler er i større eller mindre udstrækning bundet til plasmaproteiner, som også findes i interstitielrummet om end i lavere koncentration end i plasma. Plasmaproteinbindingen influerer ligesom bindinger i den øvrige del af organismen på fordelingen og dermed på et stofs kinetik. Uanset dette er det normalt i kinetiske beregninger den totale plasmakoncentration, inklusivt det til plasmaproteiner bundne lægemiddel, der benyttes. Plasmaproteinbindingsgraden af et stof kan mindskes, hvis to stoffer konkurrerer om bindingsstederne, derved øges den fri koncentration af stoffet. Når den mindskede plasmaproteinbindingsgrad kun sjældent får kliniske konsekvenser, hænger det sammen med, at et lægemiddel, der frigøres fra plasmaproteinbindingen, fordeler sig over hele organismen, således at den momentane stigning i plasmakoncentrationen af frit lægemiddel bliver beskeden. Derudover vil en øget fri fraktion af lægemidlet øge dettes elimination.

31 ELIMINATION. Biologisk halveringstid: I de tilfælde, hvor lægemidlet fordeles hurtigt, kan samspillet som tidligere nævnt beskrives udfra en en-kompartment model (fig. 2 og 3). Under disse omstændigheder kan eliminationshastigheden udtrykkes ved eliminations-hastighedskonstanten k e. Imidlertid foretrækker man ofte at angive hastigheden af eliminationen ved den biologiske halveringstid t 1/2. Det er den tid, det tager organismen at eliminere halvdelen af den tilbageværende stofmængde og den kan findes ved hjælp af den semilogaritmiske afbilding af plasmakoncentrationens tidsafhængighed. t 1/2 og k e er matematisk forbundne: ln 2 = k t t = e ½ ½ 0, 693 k e Foregår fordelingen i et to-kompartment system, kan eliminationshastigheden beskrives ved ß, der er mindre end k e. Halveringstiden kan beregnes udfra: ln2 = β t 1/ 2 Clearance: I farmakokinetikken anvendes begrebet den totale clearance (Cl total ), der er summen af den renale clearance (Cl ren ) plus eventuel metabolisk clearance Cl( met ). Clearancebegrebet er normalt knyttet til nyrefunktionen, hvor clearance udtrykker det plasmavolumen, der "renses" per tidsenhed. Overføres clearance begrebet til farma- kokinetikken ændres dette til den del af fordelingsrummet, der "renses" per tidsenhed af alle ekskretionsmekanismerne. Clearance er fundamentalt i farmakokinetikken fordi clearance er en fysisk realitet, modsat fordelingsvoluminet. Clearance nedsættes således ved nedsat gennemblødning af nyrerne og ved nedsat metabolisme (lever cirrhose). Cl total = k e V d Clearance kan også beskrives under anvendelse af AUC: Cltotal AUC= D F

32 Forløbet i plasmakoncentrationen efter en enkelt dosis er således bestemt af absorp- tionshastigheden, absorptionsfraktionen, det tilsyneladende fordelingsrum og elimina- tionshastigheden. Fig.7 viser nogle beregnede plasmakoncentrationer, der demonstrerer, hvorledes en ændring i k a, k e, og F influerer på forløbet i et en-kompartment system. Fig.7. Plasmakoncentrationskurvens forløb efter indgift af en enkelt dosis i et en-kompartment system ved A: Nedsat absorptionshastighed, den initiale stigning er mindre stejl, AUC er lige store. B: øget eliminationshastighed; halveringstid og AUC er mindre og C: nedsat biotilgængelighed, halveringstiden er identisk, men AUC er mindre. GENTAGEN DOSERING (STEADY STATE) Ved gentagen dosering vil plasmakoncentrationen stige i begyndelsen, indtil der efter et antal doser indtræder en ligevægtskoncentration, kaldet steady state. Principielt ses steady state når indgift og elimination er lige store. Hvis der indgives lige store doser med lige store intervaller, er tidspunktet for indtræden af steady state udelukkende bestemt af clearance og ved konstant fordelingsvolumen af halveringstiden. Ved gentagen dosering kan det beregnes at 75% af steady state koncentrationen af et lægemiddel nås efter 2 halveringstider og 98,5% (i praksis 100%) nås efter 6 halveringstider. I steady state situationen er den optagne og udskilte stofmængde lige store: M T = C ss Cl total eller C ss = T M Cl total

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling

Anafylaksi Diagnosticering & behandling Hans-Jørgen Malling Anafylaksi Diagnosticering & behandling DAC Hans-Jørgen Malling Dansk AllergiCenter Region Hovedstaden Definition af anafylaksi Anafylaksi er en akut, potentielt livstruende tilstand, der skal erkendes

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen

Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital. Peter Jacobsen Miljømedicinske cases fra Forgiftningsrådgivningen Bispebjerg Hospital Peter Jacobsen Log koncentration Sammenhæng mellem eksponering og antal eksponerede Ulykker/selvmord Arbejdsmiljø Generelle miljø

Læs mere

FORBEREDELSE TIL OPERATION

FORBEREDELSE TIL OPERATION FORBEREDELSE TIL OPERATION Hvis du planlægger at få en operation, er der nogle grundlæggende ting, du skal vide. Hver slags operation ligesom hver patient - adskiller sig fra hinanden. Forskellighederne

Læs mere

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb.

Induktion. Vedligehold. Opvågning. Program. Generel anæstesi. Elementer i generel anæstesi. Anæstesi typer. Spørgsmål 1. Anæstesi forløb. Program Generel anæstesi Centrale temaer Bestanddele af generel anæstesi Opbygning af generel anæstesi Typer af generel anæstesi Vigtige farmakologiske stoffer Holdundervisning farmakologi Tandlægehøjskolen

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin Skovbær, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin Skovbær, brusetabletter 1. februar 2012 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin Skovbær, brusetabletter 0. D.SP.NR. 22946 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin Skovbær 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder 200 mg acetylcystein.

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense)

Birk (Betula verrucosa) Græs (Phleum Pratense) Allergivaccination Allergivaccination 3 Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergi vaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Benylan, oral opløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Benylan, oral opløsning 0. D.SP.NR. 0958 1. LÆGEMIDLETS NAVN Benylan 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Diphenhydraminhydrochlorid 2,8 mg/ml Hjælpestoffer se pkt.

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V

Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl til Hold S06V Intern prøve farmakologi den 8. juni 2007 kl. 9.00 til 11.00 Hold S06V Side 1 af 5 Case: 62-årig kvinde med kendt hypertension, der igennem mange år har været velbehandlet med thiazid og ACE-hæmmer, henvender

Læs mere

Medicin ved hofte- og knæoperation

Medicin ved hofte- og knæoperation Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet

ANAFYLAKTISK REAKTION. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center. Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet ANAFYLAKTISK REAKTION Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Ambulatorium, Lungeambulatoriet HVAD ER EN ANAFYLAKTISK REAKTION? En anafylaktisk reaktion er en akut svær

Læs mere

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige

BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL. Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige BILAG III RELEVANTE AFSNIT AF PRODUKTRESUME OG INDLÆGSSEDDEL Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014

LÆGEMIDDELLÆRE 17-08-2014. Mål for Medicinadministration. Hvad er medicin? Maj 2014 Vibeke Rønnebech maj 2014 Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00

Farmakologi - intern prøve. Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl til 11.00 Intern prøve farmakologi den 25. august 2006 kl. 9.00 til 11.00 1 Case: En 66-årig mand henvender sig til praktiserende læge p.g.a. meget stærke smerter i højre storetå. Smerterne er opstået akut samme

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv

Video: Administrationsveje 2 patientens perspektiv. Video: Administrationsveje 3 den professionelles perspektiv Modulplan for modul 1.2, Basal farmakologi, efteråret 2017 Vigtigt: Modulplanens læringsmål angiver pensum. I tillæg til læringsmålene for forelæsninger, videoer, studiesal og workshops og andet som findes

Læs mere

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense

Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge, ph.d. klinisk lektor Psykiatrisk afd. P Odense Historisk baggrund Meduna, Ungarsk neurolog, 1935. Kamfer-inducerede kramper hos patienter med katatoni. Cerletti

Læs mere

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS

SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS SMERTER HOS PERSONER MED DEMENS DEMENSDAGEN D. 20. NOVEMBER 2014 Demenskonsulent Hanne Harrestrup & Demensfaglig leder Pia Østergaard "SMERTE ER EN UBEHAGELIG SENSORISK OG EMOTIONEL OPLEVELSE, FORBUNDET

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN SYGEPRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. INTERN SYGEPRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg INTERN SYGEPRØVE FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. En fødende kvinde har

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Romefen Vet., tabletter 29. oktober 2012 PRODUKTRESUMÉ for Romefen Vet., tabletter 0. D.SP.NR 8710 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Romefen Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Ketoprofen 10 mg og 20 mg. 3. LÆGEMIDDELFORM

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Kodein Alternova 25 mg filmovertrukne tabletter. codeinphosphathemihydrat

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Kodein Alternova 25 mg filmovertrukne tabletter. codeinphosphathemihydrat INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Kodein Alternova 25 mg filmovertrukne tabletter codeinphosphathemihydrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient

De fysiske grænser for dig og din medicinske patient De fysiske grænser for dig og din medicinske patient Leif Skive - Korsika 2013 Rådgivningssituationer fra den daglige klinik Cases Sygehistorie 1 58årig kvinde med reumatoid artrit debuteret da hun var

Læs mere

Galdestensoperation Komplikationer

Galdestensoperation Komplikationer Galdestensoperation Galdestenssygdom er almindelig i Danmark. Hvert år får cirka 5000 personer fjernet galdeblæren. Lidelsen er hyppigst hos kvinder. Omkring halvdelen de personer, som har galdesten, har

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Information om Lyrica (pregabalin)

Information om Lyrica (pregabalin) Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi

Lommeguide. i praktisk. allergen-specifik immunterapi DANSK SELSKAB FOR ALLERGOLOGI Lommeguide i praktisk allergen-specifik immunterapi Baseret på EAACI Immunotherapy Interest Group Standards for Practical Allergen-Specific Immunotherapy Januar 2005 Formålet

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 12 MÅNEDER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 12 måneder CRF 1. Dags dato åå mm-dd 2. Patientens studieløbenummer

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato:

SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING. Dato: SPØRGESKEMA TIL KOSTVEJLEDNING Dato: Navn: Fødselsdato: Alder: Stilling: Mobil: Adresse: Postnummer og by: Email: Arbejdstider: Egen læge: Seneste kontakt: Vægt: Højde: Blodtryk: Hvilken problemstilling

Læs mere

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø.

DYSPNØ. Dyspnø kan inddeles i fire grader: Mild dyspnø, moderat dyspnø, svær dyspnø og tiltagende svær dyspnø. Udarbejdet af:lsi,vst dato:sept.2010 dato: Revideret af: VSt dato: Okt.2014 Godkendt af:lan, SAn dato: Okt.2014 Revideres igen: om max 2 år DYSPNØ Definition: Dyspnø stammer fra det græske ord dys = dårlig/

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter

PRODUKTRESUMÉ. for. Mucolysin, brusetabletter 6. marts 2013 PRODUKTRESUMÉ for Mucolysin, brusetabletter 0. D.SP.NR. 06338 1. LÆGEMIDLETS NAVN Mucolysin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En brusetablet indeholder eller 600 mg acetylcystein.

Læs mere

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER Tillæg til CRF Dato for prøvetagning: Hb: g/l eller mmol/l Leucocytter: CRP: 1(6) DILALA Opfølgning 6-12 uger CRF 1. Dags Dato åå mm- dd 2. Patientens studieløbenummer 3.

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med cyklofosfamid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Lacrofarm Junior, pulver til oral opløsning, enkeltdosisbeholder Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15

Jordemoderuddannelsen Aalborg. Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 Jordemoderuddannelsen Aalborg Svarnøgle FARMAKOLOGI J08V D. 11. maj 2009 kl. 9.00 12.15 1 Kortsvarsopgaver ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Analgetika. a. Dårligt skrig,

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper HVIS DU VIL VIDE MERE OM INDLÆGGELSE AF DRÆN OG/ELLER FJERNELSE AF POLYPPER Hvordan virker øret? Øret består af det ydre øre, øregang, mellemøret og det

Læs mere

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE)

CAPRELSA DOSERINGS- OG OVERVÅGNINGSGUIDE TIL PATIENTER OG DERES OMSORGSPERSONER (PÆDIATRISK ANVENDELSE) Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan nye sikkerhedsoplysninger hurtigt tilvejebringes. Læger og sundhedspersonale anmodes om at indberette alle formodede bivirkninger CAPRELSA

Læs mere

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe.

Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Astma Astmatisk bronkitis hos børn Patientvejledning, af Thomas Greibe. Vejledning om Astma/Astmatisk bronkitis hos småbørn Astmatisk bronkitis hos småbørn er en meget almindelig sygdom. Ca. 20 % af alle

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.

Læs mere

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00

Jordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 0. D.SP.NR 22642 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Pracetam Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof

Læs mere

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler) Spændingshovedpine Instruks Senest revideret d. 15.03.2016 Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch Godkender Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F Formål: Beskrivelse

Læs mere

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014

Diane 35 grundlæggende version af patientkort og tjekliste til den ordinerende læge 2/11/2014 Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette alle de bivirkninger, du får. Se i indlægssedlen,

Læs mere

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk

Den nyeste indlægsseddel kan findes på www.indlaegsseddel.dk INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Mianserin Mylan, 10 mg, 30 mg og 60 mg, filmovertrukne tabletter Mianserinhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden De begynder at tage medicinen. - Gem

Læs mere

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP

2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Speciallæger i almen medicin Marit Runge & Helle Middelfart Rudersdalklinikken, Holte. 2.4 AKUTBEREDSKAB OG HJERTESTOP Dagens program: Formål: at sikre hurtig og kvalificeret behandling ved hjertestop

Læs mere

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen

Børn, allergi,astma. Pia Sønderby Christensen, Børnelæge Aalborg Universitetshospital. Pia Sønderby Christensen Børn, allergi,astma, Børnelæge Aalborg Universitetshospital 1 Atopisk dermatitis 2 Kolik? 3 Astmatisk bronchitis 4 Blod i afføringen Spædbarnskolitis? Blodig afføring hos klinisk raskt barn 5 Skolebarn

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Værd at vide om hudpriktest

Værd at vide om hudpriktest 3 Hvad er allergi? Allergi er den hurtigst voksende folkesygdom. Omkring 20 % af befolkningen i Danmark lider af allergisk høfeber. De mest almindelige symptomer på høfeber er gener fra øjne og luftveje

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir

Indlægsseddel: Information til brugeren. Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter. aciclovir Indlægsseddel: Information til brugeren Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret

Symptomer. Hovedet: Hovedpine Migræne Svimmelhed Søvnbesvær Vågner om natten Taber hovedhåret Symptomer Bedøm hvordan du har haft det de sidste måneder efter denne skala og skriv det aktuelle tal ud for symptomet. Der hvor det er relevant må du gerne skrive årstal eller hvor længe du har haft symptomet.

Læs mere

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir

Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Aciclovir 1A Farma, 200 mg 400 mg og 800 mg tabletter aciclovir Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2. Medicin og MedIS 1. semester. Torsdag den 21. februar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI, modul 1.2 Medicin og MedIS 1. semester Torsdag den 21. februar 2016 09:00-11:00 Skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL Informationsbrochure til patient/plejepersonale Introduktion Din læge har stillet diagnosen bipolar lidelse type I og ordineret Aripiprazol. Denne brochure vil hjælpe dig og din

Læs mere

Åreknuder i spiserøret

Åreknuder i spiserøret Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam Suzi Kongsager Hanne Heegaard Smerter Definition: - subjektiv - ubehagelig - sansemæssig og følelsesmæssig oplevelse - forbundet med en aktuel eller truende

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

Palliativ indsats for personer med demens.

Palliativ indsats for personer med demens. Palliativ indsats for personer med demens. Kunsten at erkende en forestående terminal fase. Connie Engelund Holmegårdsparken copyright Holmegårdsparken www.holmegaardsparken.dk Kort om Holmegårdsparken

Læs mere

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til

4.2 Terapeutiske indikationer med angivelse af dyrearter, som lægemidlet er beregnet til 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN MELOXIDYL 0,5 mg/ml oral suspension til katte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING En ml MELOXIDYL 0,5 mg/ml oral suspension til katte indeholder: Aktivt stof: Meloxicam

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Ventoline 0,4 mg/ml oral opløsning Salbutamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til

1. Panodil Retards virkning og hvad du skal bruge det til Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil Retard 500 mg depottabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt. Den indeholder vigtige informationer. Gem indlægssedlen. Du kan få brug for at

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00

Ekstern teoretisk prøve Modul 3 Dato: 01.02.2013 Kl. 9.00-12.00 Ekstern teoretisk prøve - Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Fagområder: Sygepleje, Anatomi og fysiologi herunder genetik, Sygdomslære herunder patologi og Ernæringslære og diætetik. Professionshøjskolen

Læs mere

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol

Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol OTC Indlægsseddel: Information til brugeren Panodil 500 mg filmovertrukne tabletter paracetamol Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center

Urinsyregigt. Patientinformation. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Reumatologisk Center Urinsyregigt Du har fået stillet diagnosen Arthritis Urica, som på dansk kaldes Urinsyregigt. Det er

Læs mere

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

14-11-2009. Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Psykisk lidelse og selvmord Forekomsten af psykiske lidelser hos ældre Demografiske forandringer Fremtrædelsesformer

Læs mere

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler)

Bilag C. (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) Bilag C (variationer vedrørende nationalt godkendte lægemidler) BILAG I VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR ÆNDRINGEN I BETINGELSERNE FOR MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN/MARKEDSFØRINGSTILLADELSERNE

Læs mere

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S

Intern prøve farmakologi den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00. Hold S07S den 27. januar 2009 kl. 9.00 til 11.00 Side 1 af 6 Case: En 58-årig mand henvender sig til egen læge på grund af anstrengelsesudløste smerter i brystet samt åndenød. Lægen ordinerer, på mistanke om angina

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Equimucin Vet., oralt pulver

PRODUKTRESUMÉ. for. Equimucin Vet., oralt pulver 29. oktober 2009 PRODUKTRESUMÉ for Equimucin Vet., oralt pulver 0. D.SP.NR. 22316 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Equimucin Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof: Acetylcystein 2 g Alle

Læs mere

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225

3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 3. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: Linda Hansen. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr. 225 ENDOKARDIT Betændelse i hjertet SYMPTOMER PÅ ENDOKARDIT Symptomerne på endokardit kan variere fra person til person.

Læs mere

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml

NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml NeuroBloc Botulismetoksin type B injektionsvæske, opløsning 5.000 E/ml Vigtig sikkerhedsinformation til læger Formålet med denne vejledning er at informere læger, der er godkendt til at ordinere og administrere

Læs mere

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00

EKSAMEN. ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester. Mandag den 13. januar :00-11:00 Aalborg Universitet EKSAMEN ALMEN FARMAKOLOGI (Modul 1.2) Medicin og MedIS 1. semester Mandag den 13. januar 2014 09:00-11:00 2 timer skriftlig eksamen, evalueres med karakter efter 7-skalaen. Intern censur.

Læs mere

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål)

Aripiprazol. Sundhedspersonale. FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol Sundhedspersonale FAQ-brochure (ofte stillede spørgsmål) Aripiprazol er indiceret til behandling i op til 12 uger af moderate til svære maniske episoder ved bipolar lidelse type I hos unge

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer.

Astma. I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Astma hos voksne I denne pjece kan du læse om astma og om, hvad du selv kan gøre for at mindske dine astmasymptomer. Målet er, at du kan leve frit, og gøre det du har lyst til. Astma-Allergi Danmark Universitetsparken

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Otrivin ukonserveret, næsespray, opløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Otrivin ukonserveret, næsespray, opløsning 13. januar 2014 PRODUKTRESUMÉ for Otrivin ukonserveret, næsespray, opløsning 0. D.SP.NR. 2164 1. LÆGEMIDLETS NAVN Otrivin ukonserveret 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Xylometazolinhydrochlorid

Læs mere

Informationsbrochure til patienter

Informationsbrochure til patienter Jinarc (tolvaptan) Informationsbrochure til patienter Dette lægemiddel er underlagt supplerende overvågning. Dermed kan der hurtigt tilvejebringes nye oplysninger om sikkerheden. Du kan hjælpe ved at indberette

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Grazax SQ-T frysetørret tablet

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Grazax SQ-T frysetørret tablet INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Grazax 75 000 SQ-T frysetørret tablet Standardiseret udtræk af det allergifremkaldende stof fra græspollen, Engrottehale (Phleum pratense) Læs hele denne indlægsseddel

Læs mere