Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers pædagogik og tradition. Modul 5: Barnets møde med skolen Side 1

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk diplomuddannelse De frie skolers pædagogik og tradition. Modul 5: Barnets møde med skolen Side 1"

Transkript

1 Side 1 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning: 2 Problemformulering 2 Barnets udviklingstrin frem til skolestarten 2 Forældrenes forudsætninger og forventninger til skolen 4 Skolens forudsætninger og forventninger ved mødet med barnet 5 Samfunds og familieudviklingen i det senmoderne 6 Barnets socialisation i det senmoderne 6 Barnets forventninger til skolen ved skolestarten 8 Herning Friskoles udvikling i det senmoderne 9 Mødet 10 Konklusion / afrunding 11 Litteraturliste 13 Bilag A: Herning Friskoles værdigrundlag

2 Side 2 I de senere år er det blevet en stadig mere påtrængende del af Herning Friskoles virkelighed, at den traditionelle og historiske forståelse af skolen som hjemmenes forlængelse bestandigt bliver sat på prøve. Det er naturligt, at skolen med omkring 160 hjem tilknyttet, ikke i samme grad som tidligere kan operere i en stor, fælles forståelse af, hvad skole er. Men det fylder stadig mere i vor dagligdag og vort samarbejde med forældrene, at forholdet mellem skolens selvforståelse og forældrenes opfattelse af skolen, og især af skolens ydelser i forhold til netop deres barn, er under hastig ændring. Denne ændring kommer til udtryk ved forældremøder, ved barnets møde med skolen, bredt forstået, og ved en voksende grad af initiativer i forældregrupperne uden om skolen. Eksempelvis er det i dag ikke ualmindeligt, at en gruppe forældre i en klasse forsøger at løse deres børns problemer i skolen, ved at forældrene holder møder sammen uden at involvere skolen! Denne udvikling og lærergruppens overvejelser i forbindelse hermed fører frem til følgende Problemformulering: Hvordan kan vi på Herning Friskole møde senmodernitetens forældre og børn uden at give afkald på skolens værdier? Og hvordan kan vi bevare nænsomheden i kontakten med familierne i skoleforløbet? Jeg vil i det følgende forsøge at afklare, hvilke problemfelter der ligger indbygget i dette møde med specielt fokus på følgende områder: Hvad er barnets forudsætninger og forventninger til skolen ved skolestarten? Hvad er forældrenes forudsætninger og forventninger? Hvad er skolens forudsætninger og forventninger til barnet og til forældrene? Hvordan får vi opbygget og opretholdt et frugtbart samarbejde om det enkelte barn som en del af klassen? Barnets udviklingstrin ved skolestarten. Jeg har valgt at undersøge barnets forudsætninger for mødet med skolen set ud fra udviklingspsykologisk / fysiologisk teori, samt fra et socialisationsmæssigt synspunkt for at søge en tilbundsgående beskrivelse. Senere i opgaven vil jeg komme ind på senmodernitetens påvirkning af barnet i førskoleperioden og i og omkring skolestarten. Når børnene begynder i børnehaveklassen er de sædvanligvis 6 år. De har på dette tidspunkt psykologisk set bevæget sig gennem en række faser i deres udvikling: 0 1½ - 2 år: Den sanse motoriske fase, hvor barnet ved hjælp af sine sanser (øjne, øren, mund, hænder og kroppens følesans generelt) bevæger sig fra en udforskning af sig selv og de nære omgivelser og, efterhånden som mobiliteten bliver større, over i en for dem udvidet verden. I slutningen af perioden bruges sproget til at få svar på elementære spørgsmål.

3 Side 3 1½ - 3år: Fra paralleltlegende til rollelegende person. Barnet bevæger sig fra at kunne gå og sige de første ord og småsætninger frem til at kunne lege socialt med jævnaldrende år: Fra rollelegende til regellegende og problemformulerende person. Motorisk er barnet nu i stand til at løbe og gribe, og spørgsmålene det stiller er efterhånden af typen Hvorfor? og Hvordan?, der angiver et behov for en forklaring på sammenhænge. Barnet er på nuværende tidspunkt i stand til at deltage i kollektive, regelbundne lege med jævnaldrende og får bestandig udvidet sin viden gennem denne leg samt ved samvær med forældre og andre voksne og også i høj grad gennem medierne. Barnet har desuden bevæget sig fra at være reguleret udefra til at have internaliseret en del regler om adfærd og moral. Barnets sproglige kunnen er altså ved skolestarten, ifølge psykologien, nået frem til at kunne få svar på opklarende spørgsmål, der skal tjene til en større forståelse af omgivelserne. Vejen til denne beherskelse er gået gennem en lang periodes sammenkobling af konkrete erfaringer og oplevelser med sproglige udtryk for disse, sådan at det hele efterhånden bringes ind i barnets begrebsverden. (Johan Brinth og Else Marie Schouborg, Om skolestart, s ) Ifølge Vygotsky er legen den aktivitet, som fører barnet fra genstandenes dominans til betydningernes dominans: Betydningen spaltes fra genstanden, når et stykke træ bruges som dukke, eller når en kæp bliver til en hest. Aktiviteten begynder nu at udgå fra betydningen og ikke fra den konkrete ting. Det sker ikke på en gang. At adskille betydningen (den sproglige benævnelse) fra den sete ting er meget svært for barnet. Legen er en overgangsform hertil. I det øjeblik, kæppen, dvs. tingen, bliver støttepunkt for adskillelsen mellem betydningen hest og den konkrete hest, i dette kritiske øjeblik sker der en radikal ændring af en de fundamentale psykologiske strukturer, der bestemmer barnets forhold til virkeligheden. (Vygotsky 1982, s. 61. her fra: Psykologiens Mozart, Eric Danielsen. Dansk psykologisk Forlag, udgave, 1. oplag. ISBN ) Sproget bruges endvidere i samværet med andre børn, hvor legene efterhånden er præget af regler, der aftales mellem børnene, og hvis overholdelse er essentielle for legens gennemførelse. Det er karakteristisk, at de psykologiske faser indtil skolestarten fokuserer på legen som et væsentligt aspekt i barnets opvækst. I skolen kommer der det nye element, undervisning eller på nudansk, læring. Legen som medie for udvikling, personlighedsdannelse og læring har i tidens løb optaget talrige pædagogiske tænkere. Deres opfattelser deler sig i udviklingspsykologiske og kultursociologiske grundforståelser: Den udviklingspsykologiske ser på det følelsesmæssige, det erkendelsesmæssige og det socialt udviklingsmæssige. Sigmund Freud opfattede legen som en mulighed for konflikt og angstbearbejdning og sagde, at gennem legen får fantasien og egoet fri udfoldelse, således at traumatiske oplevelser kan bearbejdes. (Klar parat s. 19)

4 Side 4 Jean Piaget ser legen som det sted, hvor barnet kan optage den ydre verden uden tvang. Legen medfører en tilpasning til omgivelserne gennem assimilation (optagelse og tolkning af nye aspekter) og akkomodation (barnet tilpasser sig de ydre realiteter. (Klar parat. s. 19) Stig Broström siger, at gennem leg bliver børnene fortrolige med socialt samspil og kommunikation. (Skolestart.s. 113) Den kultursociologiske grundforståelse ser barnets leg som Tilegnelse af den voksne verdens kultur. Igennem legen læres kommunikation og metakommunikation, forhandling og afklaring af magtforhold. (En god start. s ) Leg, arbejde og spil er virksomheder, som under gunstige omstændigheder kan medføre læring, men ikke absolut behøver at gøre det. (En god start. s. 62) Læring er et begreb om principper for tilegnelse. (do. s. 62) Læringen kan deles op i automatlæring og refleksiv læring. Automatlæringen kan kort beskrives som værende den læring, der foregår gennem træning og repetition. Mange færdigheder kan læres på denne måde, men ind imellem kommer vi til kort i vore bestræbelser på at lære noget, automatikken og træningen er ikke nok, vi kan ikke finde ud af det. I disse situationer bliver vi tvunget til at tænke os om, til at reflektere. Og måske gribe tilbage i noget tidligere lært og ændre, det vil sige aflære eller omlære, for at kunne lære det nye. Ovenstående er en kort gennemgang af barnets forudsætninger ved mødet med skolen og afslutningsvis en kort klargøring af forskellen mellem leg og læring. Til disse forudsætninger skal senere kobles de sociologiske forudsætninger der præger barnets opvækst i det senmoderne, og dette holdes sammen i et forsøg på at afdække barnets forventninger. Forholdet mellem leg og læring og barnets forholden sig til læringen kan her muligvis vise sig at være et konfliktområde. Forældrenes forudsætninger og forventninger til skolen. Jeg vil gerne have, at skolen er et sted, hvor mine børn er glade for at komme. Der er ting, som vi fra erhvervslivets side gerne vil have stærkt prioriteret, og det er det, som vi havde i gamle dage: dansk og regning. Ovenstående citater stammer fra 1976, fra H.H Bayer: Et par glimt af de voksnes skolediskussion, Her taget fra J. P. Jensen, Udvikling og livsvilkår. Men de kunne lige så vel være fra i dag, måske med et lidt andet ordvalg. Det problematiske forventningspres, der ligger på skolen, har altså tilsyneladende ikke ændret sig på de knap 30 år. Eller har det? Forældrenes forudsætninger i forbindelse med barnets skolestart kan anskues fra flere synsvinkler. Den første, og dybest set vigtigste, er den, at de jo netop er forældre, med alt hvad dette indebærer af kærlighed, omsorg og engagement i barnet. Vi vil jo alle det bedste for netop vores barn og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe barnet, og dette motivs legitimitet kan ikke betvivles.

5 Side 5 Alle forældre her i landet har selv på et eller andet tidspunkt selv gået i skole og har derfra medbragt erfaringer med skolen, gode eller dårlige, alt efter hvordan deres egen skolegang har været. Samtidig med disse erfaringer, har de fleste gennem medierne eller samtaler med kolleger og familie nogle forestillinger om, at skolen nok ikke er helt som den var, da de selv gik der. Men alt i alt har de nye forældre ved det første møde som regel et ret diffust billede af skolen i dag. Hvor skolen for år tilbage var den første, offentlige institution barnet og forældrene mødte, er den i dag ofte den tredje efter vuggestue (dagpleje) og børnehave. Disse institutioner har på baggrund af lovgivningen på området primært beskæftiget sig med omsorg og udvikling af sociale og almene færdigheder hos børnene Endvidere skal de give børnene muligheder for at lege og lære samt at udfolde sig fysisk og udforske omgivelserne. (Lov om social service, kapitel 2: Formål med dagtilbud) Disse forskellige institutioner og forældrenes oplevelse af dem har formodentlig også betydning for deres forestillinger om og forventninger til skolen. Hvorvidt forældrene er bevidste om denne overførsel, og i hvor høj grad de sætter lighedstegn mellem de forskellige institutioner er uvist, og så vidt jeg ved også uudforsket. Skolens forudsætninger og forventninger ved mødet med barnet. Herning Friskole er en Grundtvig Koldsk friskole startet i Skolen opstod som et barn af Herning Valgmenighed, der blev stiftet i 1904 som et resultat af kirkestriden mellem indre mission og de grundtvigske. Valgmenighedens karismatiske præst, Enevold Therkelsen, fik sine børn hjemmeundervist i den grundtvigske ånd. Flere og flere af menighedens medlemmer ønskede det samme for deres børn, og efterhånden blev det nødvendigt at oprette en egentlig skole. Det betød, at der på daværende tidspunkt var endog meget stor overensstemmelse mellem hjemmene og skolen. Denne situation varede ved langt ind i 1900 tallet, formentlig til det store brud der fandt sted i 1960 erne, hvor kvinderne for alvor begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet. (se afsnit om det senmoderne) Børnene blev i større og større grad sendt i institution, og i takt med den almindelige sekularisering af samfundet blev den grundtvigske prægning i hjemmet mindre nødvendig. Måske på grund heraf gik megen tidligere snak ved aftensmåltidet tabt, og efterhånden kommer familierne til skolen af vidt forskellige grunde, hvoraf lav klassekvotient nok er den almindeligste. Enkelte hæfter sig ved skolens talmæssige overskuelighed og det personlige forhold mellem lærer og elev, og enkelte angiver stadig det grundtvig koldske udgangspunkt som værende væsentligt. Med andre ord er det en meget broget flok, og herved ligner skolen trods sit ønske om at fremstå som en holdningsskole nok mere en anden, og mindre, skole. En landsbyskole i storbyen er vi engang blevet kaldt, og dette er måske meget rammende, fordi mange af de værdier skolen står for, læner sig op ad den nærhed, der var (er?) kendetegnende for landsbyskolerne.

6 Side 6 Samfunds og familieudviklingen i det senmoderne. Tidligere var barnets opdragelse og undervisning nært forbundet med dets opvækst i familien. Selve begrebet barndom var stort set ikke eksisterende, idet de små mennesker blev sat til at hjælpe til i husholdningen, når de kunne magte de forskellige praktiske opgaver. En stor del af den nødvendige opdragelse foregik således i familien eller dens umiddelbare nærhed, og gennem denne nærhed var der taget vare på overførslen af de ældre generationers værdisæt og tænkemåder. Dette ændres med fremkomsten af bogtrykkerkunsten, med Luther og med den almindelige sekularisering af samfundet. Denne sekularisering medfører en stadig stigende kompleksitet og heraf følgende kontingens, der i en uendelig spiral medfører voksende behov for kompleksitetsreduktion. En nødvendighed i bestræbelserne på at reducere kompleksiteten er en uddifferentiering af samfundets og familiens funktioner til lukkede systemer, der i sig selv har en sådan kompleksitet, at de kan håndtere den hyperkomplekse virkelighed i det vidensamfundet. Samfundsudviklingen i det senmoderne har gjort familierne til aftalefamilier, hvor både mor og far, hvis begge er til stede i hjemmet, er optaget af egne karrierer og arbejde. Ifølge Per Schultz Jørgensen (Skolestart, s. 11) har 25 30% af børn og unge mellem 0 og 18 år oplevet, at deres forældre er gået fra hinanden. Begrebet aftalefamilie dækker over den moderne families aktivitetsniveau, der nødvendiggør sedler på køleskabet og kalendere for at holde styr på, hvem der er hvor og hvornår. I de senere år har mobiltelefonen som kommunikationsform, ikke mindst for børnefamilierne fået stadig stigende betydning. Udviklingen af præventionsformer og fri abort har bevirket, at stort set alle børn i dag er ønskebørn og som sådan del af familiens projekt om at blive en lykkelig familie. I samme periode er der sket et stort traditionstab, idet de opvoksende forældre ikke i samme grad som tidligere har skullet tage sig af eller direkte passe deres mindre søskende, fordi disse også meget hurtigt kom i institution for at blive passet. Dette har medført, at mange nye forældre, ikke besidder den elementære erfaring om, hvad det vil sige at tage sig af et spædbarn. Hvis de har haft yngre søskende, er disse også blevet passet i institution, og derfor har der ikke været pligt til at skulle tage sig af og skifte ble på lillebror - eller søster. De nye mødre ringer ifølge medierne hjem til deres egen mor en gang om dagen for at få bekræftet, at de gør det godt nok i forhold til børnene. (TV2 nyhederne, søndag den 22. august 2004) Det kan konkluderes, at aldrig har børn i Danmark haft det så materielt godt, som nu, og aldrig har de nye forældre været så usikre på deres forældre og opdragerrolle. Barnets socialisation i det senmoderne. Ifølge Jørgen Gleerup og Per Schultz Jørgensen uddifferentieres skolen i Danmark i 50 erne og 60 erne, hvor kvinderne for alvor træder ind på arbejdsmarkedet, og behovet for en uddifferentiering derfor opstår. Ikke blot i forhold til uddannelse, men, skal det vise sig, også i forhold til opdragelse Samfundets udvikling i det senmoderne har medført, at danske børn fra 0 18 år i dag i gennemsnit tilbringer timer i institution og skole, hvor det samme tal for 25 år siden var timer.

7 Side 7 (Tove Ketil, 2. weekendsamling på modulet) Undervisningspligten er i perioden blevet øget fra 7 til 9 år (ca timer), men eftersom skoledagens længde ikke er blevet forøget væsentligt i den mellemliggende periode kan det udledes af tallene, at børn tilbringer mange flere timer i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og skolefritidsordninger. Alt dette betyder, at familien som den primære opdrager, frivilligt eller tvunget, har givet afkald på denne funktion. Yderligere tankevækkende bliver denne statistisk, hvis man skal tage John Aasted Halses udsagn alvorligt. Han siger nemlig i sin artikel i Efterskolen, 2, 2004 at Opdragelse finder nemlig sted gennem samvær; dvs. ved at børn og unge og forældre foretager sig noget sammen. Lidt provokerende kan man sige, at børnene på sin vis er blevet samfundets børn, et udtryk der ellers oprindeligt hørte hjemme i den socialistiske utopi. Barnet er allerede tidligt dobbelt - socialiseret, det vil sige både socialiseret i familien og samtidig i institutionen. Det betyder, at barnet allerede på et tidligt tidspunkt i sin opvækst er i besiddelse af en veludviklet social kompetence og herigennem i stand til at begå sig i såvel familiens nære og ustrukturerede sammenhænge som i børneinstitutionens mere tilrettelagte hverdag. Forældrene er ofte tilbøjelige til, på grund af de få timers samvær med ønskebarnet, at give det, hvad det vil have og stræbe efter at undgå konflikter, samtidig med at de forsøger at overføre såvel kærlighed, omsorg og opdragelse til barnet. Men, som Aasted Halse siger senere i samme artikel, så lærer børnene ikke at løse konflikter ved at forældrene undgår konflikter! Hvor barnet tidligere, via familiens traditionsoverføring og den generelle autoritetstro over for skolen og lærerne var opdraget til en forestilling om skoleparathed, og i det mindste at møde skolen med en efter datidens normer passende respekt og andagt, det, der er blevet kaldt lærerens gratis autoritet, så har barnet gennem sin opvækst i dag og den faldende respekt for autoriteter i almindelighed en helt anden tilgang end tidligere. Barnet, der i dag møder skolen, er som oftest fuld af tillid til egne evner og temmelig overbevist om sin egen betydning, og i høj grad om sin ret til at blive set og hørt i enhver sammenhæng. Dette er en naturlig følge af dobbeltsocialiseringen, hvor børnene både i familien og i institutionerne får opmærksomhed, når de kræver den. Disse børn af det kulturelle opbrud vokser op i et spændingsfelt, en social revolution, hvor alting hele tiden ændrer sig. Det uanset om det drejer sig om tradition og kultur, om økonomi, om tekniske og økonomiske landvindinger eller om mobilitet. Det betyder, at hvor skolen tidligere, også i kraft af det betydeligt mindre komplekse samfund kunne regne med en vis konsensus omkring almindelige værdier og normer for god opførsel, er der alene i de sidste år sket en voldsom ændring af disse forhold. Det fælles som begreb er forsvundet, og i det hyperkomplekse samfund kan hver enkelt familie nærmest betragtes som sin egen øde ø med egne normer og værdier. Et opvoksende barn i dag bliver allerede tidligt udsat for et bombardement af indtryk, der i min opvækst (jeg er 48), ville have været skræmmende ud over alle grænser. Når man tænker på, hvor meget børn i dag skal forholde sig til, er det faktisk imponerende at de magter det. Alene inden for de seneste år er samfundets kompleksitet blevet mangedoblet, og intet tyder på, at hastigheden i kompleksitetsforøgelsen vil falde. Og når Niklas Luhmann gentagne gange påpeger, at kun kompleksitet kan reducere kompleksitet, er det enkelt at indse, at børnene for at kunne magte tilværelsen allerede på et tidligt tidspunkt i deres opvækst er at opfatte som meget mere komplekse systemer, end et barn i en tilsvarende alder var i mine barnedage. For hvis ikke de var det, kunne de ikke foretage den nødvendige kompleksitetsreduktion.

8 Side 8 Systemet barns kompleksitet, og dermed kapacitet i forhold til kompleksitetsreduktion er altså efter min mening mange gange større i dag, end det var tilfældet for ikke så mange år siden. Børn har i dag mange flere erfaringer end tidligere, når de møder skolen. Og mange af de traditionsbærende erfaringer, vi tidligere troede, man ikke kunne klare sig uden, er i dag blevet overflødige. På samme tid er det blevet nødvendigt at kunne manøvrere i en tilværelse, der som ovenfor nævnt er blevet hyperkompleks. Vi bombarderes hver dag af indtryk fra medierne gennem TV, radio, internettet, mobiltelefoner, computerspil m.m. Alt sammen indtryk, der i forhold til det tidligere samfund, er fjerne. Sammenfattende kan det siges, at børn i dag har en mængde sociale kompetencer, der i første omgang hidrører fra deres opvækst og primære relationer i familierne og institutionerne. Men desuden har de en mængde erfaringer og kompetencer i forhold til det sanse og medie bombardement, de udsættes for hver dag. De har erfaring i at manøvrere i en verden, der i stigende grad er præget af ansigtsløse møder, og tilsyneladende magter de det! Barnets forventninger til skolen. Barnets forventninger til skole er dels baseret på dets erfaringer fra børnehaven, dels på ældre søskendes, ældre kammeraters og forældrenes fortællinger om deres egen skolegang. Desuden har barnet som ovenfor nævnt i det senmoderne samfund forventninger baseret på mediernes fremstilling af skolen. I 1995 blev der lavet en undersøgelse om børnenes forventninger til skolen ved starten i børnehaveklassen. (Stig Broström, En god skolestart, Systime, 1999) Børnenes svar fordeler sig i tre kategorier: En lille gruppe, 5 %, havde ingen formulerede forventninger til skolestarten. Disse børn giver udtryk for usikkerhed og ukendskab i forhold til skolen. 28 % af børnene gav udtryk for en børnehaveorienteret forventning, altså at de i det store og hele skulle fortsætte med de aktiviteter, de allerede kendte. Her fylder legen og friheden til selv at bestemme meget i forestillingerne. 23 % havde en klart traditionel skoleorienteret forventning der var præget af forestillinger om en skole, der i højere grad ligner forældrenes skole, end den måde, vi driver skole på. Der var tydelige udtalelser om, at lærerne bestemmer, vi skal sidde musestille, og man kan risikere at blive smidt uden for døren, hvis man ikke er ordentlig! De fleste børn, 44 %, havde en forventning, der er en blanding af børnehave og skoleorienteret forventning. Disse børns forestillinger drejede sig om både leg, disciplin og læring. Sammenlagt 67 % af børnene havde altså forventninger, der i større eller mindre grad er skoleorienteret. Det er klart, at disse forventninger til skolen har betydning for mødet, og også, om barnet glæder sig til at komme i skole, eller om barnet måske ligefrem er nervøst i forbindelse med skolestarten. De mange udtryk for en forventning om strenghed og disciplin udgør givetvis en udfordring, der kan give anledning til en vis usikkerhed på egne evner til at leve op til alle disse krav.

9 Side 9 Hvorvidt en lignende undersøgelse i dag ville give de samme svar, kan man kun gisne om, men de fleste lærere oplever i dag børnene som værende anderledes end for ti år siden. Her skal selvfølgelig også medtænkes, at disse lærere selv er blevet ti år ældre i perioden! Herning Friskoles udvikling i det senmoderne. Som nævnt tidligere er Herning Friskole en gammel skole med en forældrekreds, der har ændret sig meget gennem de seneste år. Skolens mangeårige leder gik på pension i 1994, og afløseren holdt 1½ år, som det så ofte ses. Skolen har i den periode, jeg har haft kendskab til den (siden 1983) været traditionel Grundtvig Koldsk med en nær tilknytning til valgmenigheden, højskoleforeningen og ungdomsforeningen. Pædagogikken har været båret af de gamle dyders værdi kombineret med det nære forhold til den enkelte familie. Og selv om dette forhold selvfølgelig heller ikke var problemløst i de gode, gamle dage, har meget som tidligere nævnt ændret sig. Da computerne i slutningen af 80 erne var det store dyr i den pædagogiske åbenbaring, stod man på flere generalforsamlinger mod forældrepresset for indførelsen af disse, og først omkring 1993 tog man hul på anskaffelsen af det nye isenkram. På andre områder har der været en vis progressivitet, idet engelsk i 4. klasse indførtes i begyndelsen af 90érne og tyskundervisningen begynder i 6. klasse. Da skolens mangeårige børnehaveklasseleder gik på pension i 1992 var man efter længere tids debat enige om at lade lærere varetage undervisningen fra børnehaveklassen og op til 5. klasse. Dette afstedkom adskillige næser fra revisionen, idet man valgte at give lærerne ansat i børnehaveklassen samme løn som de, der underviste på de øvrige klassetrin!! Denne ordning har vi fortsat, idet vore erfaringer hermed er særdeles gode. Det normale forløb er så, at de lærere, der overtager klassen i 6. fortsætter til 9. eller 10., og også denne ordning fungerer. Dette betyder selvfølgelig ikke, at der ikke skal bruges mange kræfter på at vænne børnene til at gå i skole, når vi modtager dem i børnehaveklassen. Men lærernes, og forældrenes, bevidsthed om, at samarbejdet har en længere tidshorisont end blot et år, er gavnlig for mødet. I den forbindelse er det vigtigt for alle parter at være bevidst om, at det først er ved mødet med skolen, at barnet skal til at lære, hvad det vil sige at være elev! Vi arbejder endvidere i det almindelige forhold, at det hovedsagelig er kvindelige lærere, der ønsker at arbejde i indskolingen som klasselærere. Uden at forklejne deres evner, vilje, erfaring og talent kan det overvejes, om dette betyder, at drengene lettere udskilles som værende problematiske eller bagefter end tilfældet ville have været med mandlige lærere! Omvendt er alle børnene og forældrene meget glade for klasselærer(inderne) på grund af deres empati og omsorg, og selvfølgelig også på grund af deres faglige kompetencer. Men trods dette mærker vi også mere og mere presset for, om de nu lærer nok? Kan de nu læse til tiden og hvad med computere, og hvornår starter engelskundervisningen og hvad der ellers er fremme i overskrifterne. Skolen har i de seneste år naturligvis skullet forholde sig til alle de nye tiltag, skiftende undervisningsministre udsætter os for, og vi har udarbejdet værdigrundlag, en ny skolebrochure og en hjemmeside. (bilag A) Disse, delvist påtvungne, processer har vist sig at være meget gavnlige, idet arbejdet har medført en refleksion, der oftest er for lidt tid til i det daglige. Denne måde at tænke og arbejde på siver

10 Side 10 langsomt ned i skolens hverdag, og for hver gang, vi har igangsat et initiativ internt i lærergruppen og med bestyrelsen, kan det mærkes at arbejdsformen bliver skærpet. Resultatet af processen i sådanne arbejder fremmer den eksterne kommunikation, der bliver stadig vigtigere for en fri skole. Mødet. Som nævnt ovenfor, har mange børn allerede før skolestarten nogle problemfelter omkring det nye, de kan identificere. Børnene i Stig Broströms undersøgelse nævner blandt andet det at skulle møde til tiden, at sidde stille, at være stille, at gøre som man får besked på og beskæftige sig med det, som læreren bestemmer. Altså en forholdsvis høj grad af bevidsthed om mulige konfliktområder i en ny og endnu uudforsket verden. Og i skoleverdenen i almindelighed, og også på Herning Friskole, er det da også i høj grad ovennævnte områder, der er fokus på i indskolingen, om end mange ting heldigvis har ændret sig. Hos os skal de også lege, spise, være ude og inde, de skal sidde stille, de skal høre efter, de skal lære noget, de skal lave noget, de skal være stille, de vil få nye kammerater, og de vil sikkert også få skældud. Og samtidig skal de mærke omsorgen, varmen og interessen for det enkelte barn som en uundværlig del af netop dette fællesskab. Så de med tiden forstår, at fællesskabet er afhængigt af den enkeltes deltagelse. Vi forsøger som skole, som lærere og som mennesker, at møde de nye familier åbent og tillidsfuldt. Og vi forøger samtidig nænsomt at føre dem ind i den kultur, i det uddifferentierede system, der er Herning Friskole. Vi mødes med forældrene i efteråret før deres barns skolestart og snakker om skolens værdigrundlag og om, hvad de derhjemme kan gøre, for at lette overgangen fra børnehaven til skolen. Og vi mødes med forældrene og børnene i foråret for at give børnene et billede at hæfte deres forventninger på, og for at forældrene endnu engang kan møde skolen, og ikke mindst møde hinanden. Disse tidlige møder foregår i sagens natur i en lidt afventende atmosfære. Forældrene er på vej til, endnu engang, at give det dyrebareste de har i fremmede menneskers varetægt, og vi er på vej til, endnu engang, at lukke fremmede mennesker ind i vores verden. Det er vigtigt i disse sammenhænge at kunne fornemme hvor langt man gensidigt kan gå i forhold til hinanden uden at støde nogen fra sig. Forældrene er på vagt overfor os, og over for hinanden. Og vi er ubevidst opmærksomme på ikke at på forhånd at støde dem ved at være alt for belærende og dogmatiske i vores snak om at være en Grundtvig Koldsk friskole. Vores snak om det forpligtende fællesskab er tydeligt et af de områder, børn og forældre har det vanskeligst med i senmoderniteten. En børnehaveklassemor blev for nogle år siden fornærmet på læreren, der holdt op med at hilse helt så pænt som moderen forventede, når hun kom ind i klassen med sin datter, fordi de hver dag kom for sent. (der var naturligvis blevet snakket med moderen om dette!) Hun kunne ikke forstå det, for, som hun sagde: Jeg er frisør og bliver da nødt til at hilse pænt på og tage godt imod mine kunder, selv om de er forsinkede! Denne opfattelse af skolen som enhver anden serviceinstitution er blevet mere udbredt i senmoderniteten. Vi har hvert år forældre, der har deres barn skrevet op på flere forskellige skoler og først vælger efter en shoppingtur, hvor der kigges på bygninger, computere og øvrige faciliteter, der er relevante for netop deres familie.

11 Side 11 Jeg tror, at netop mødet mellem traditionen, det fælles skabende, vi som skole forsøger at holde fast ved, og så den individualitet, der er en nødvendig forudsætning for at overleve i det hyperkomplekse samfund er centrum i de fleste af de problemstillinger vi møder i skolen. Som skole forsøger vi at være rummelige, at have plads til forskellighederne og at møde den enkelte med ubetinget opmærksomhed, som Holger Henriksen så smukt formulerer det. Men en af de store vanskeligheder er at få denne rummelighedsforståelse bredt ud i forældreflokken, der ofte er optaget af at vurdere sig selv og hinanden, og dermed også de andres børn i forhold til eget barn. Forældrene oplever ved mødet, at deres barn i systemet skole bliver til systemet elev med alt, hvad dette indebærer. De oplever, til dels fra sidelinien, hvordan deres barn knytter sig til nye voksne og nye kammerater, at det får nye indsigter, begynder at tale anderledes og at interessere sig for andre ting. Og at det ind imellem giver udtryk for holdninger, der tydeligt stammer fra en anden voksen, og som måske er på kant med, hvad der er almindeligt i familien. Og forældrene hos os oplever helt sikkert, at deres barn ind imellem bliver tvunget til at tage hensyn til, at vente på og at indrette sig på de andre, på fællesskabet. Og op gennem skoleforløbet vil alle forældre komme ud for, at deres barn kommer hjem og beklager sig over nogle ting eller lærere eller kammerater henne i skolen. At de er blevet uretfærdigt behandlet eller at læreren har været efter dem eller at den ene eller den anden holder dem uden for. Alt sammen i og for sig klassiske problemer, når mange er sammen og skal have nogle ting til at fungere på fællesskabets præmisser. Og selv om vi gør meget ud af at snakke med elever og forældre om, at problemer i skolen kun kan løses i samarbejde med skolen, ser vi oftere og oftere, som nævnt i indledningen, at forældre (oftest mødre) går sammen eller ringer sammen og holder møder om klassen, uden at informere eller invitere lærerne. Hos os ses disse konflikter mellem skole og hjem oftest i det første eller andet skoleår efter klasselærerskiftet i 6. klasse, der jo finder sted samtidig med, at eleverne i forskellig grad er på vej ind i puberteten. Perioden er selvfølgelig sårbar for både børn og forældre, og det at skulle vænne sig til en ny klasselærer kan være vanskeligt for eleverne og (måske især) deres forældre. Dette giver naturligvis anledning til overvejelser om at flytte klasselæreskiftet til et tidligere eller senere tidspunkt i skoleforløbet, og der har i den anledning været fremlagt argumenter for begge løsninger. Konklusion / afrunding. Overordnet ligger det egentlige konfliktområde for mig at se placeret i mødet mellem skolen som traditionsformidler på den ene side, og barnet og familien som en, fortrinsvis ureflekteret, del af det kontingente, hyperkomplekse samfund på den anden. Skolen (H.F.) fremstår med sit værdigrundlag delvis som et symbol på en forgangen kultur, der har sin rod helt tilbage i bondesamfundet, og de senmoderne forældres og børns virkelighed er et helt andet sted. I Luhmanns forståelse er dette et sammenstød, en irritation, af to systemer. Systemet skole irriteres af de nye elever og forældre, der ikke har tidligere tiders respekt og forståelse for skolen. Og systemerne børn og forældre irriteres af systemet skole, der på mange måder fremstår som oldnordisk og indimellem taler et sprog, som de har svært ved at forholde sig til. Det er vanskeligt, måske umuligt, for unge, karrierestræbende forældre at forstå skolens snak om forpligtende fællesskaber og traditionsbærende kulturelle institutioner med en forpligtelse til at overlevere værdier, når de i deres eget arbejdsliv er opdraget til at være forandringsvillige og

12 Side 12 omstillingsparate uden tid til at reflektere over fortiden. Fordi de netop med Luhmanns ord ubevidst ved, at fortiden, historien, kun er en erindring, og fremtiden er en forestilling. Og i et samfund, der er baseret på vækst, er netop forestillingen om at gøre det bedre i morgen, succeskriteriet. Og hvis ikke den skole, som jeg har valgt til mit barn, kan opfylde de succeskriterier jeg har for mit barns opvækst, så siger markedslogikken mig, at jeg må finde en anden, og bedre skole! En del af konflikten ligger i, at i og med at samværet og fællesskabet mellem forældre og børn tidsmæssigt er blevet mere og mere begrænset, er forældrenes andel i børnenes opdragelse også skrumpet. Trods dette faktum fastholder vi som skole stadig som hovedsynspunkt, at børnenes opdragelse er forældrenes sag. Og når vi gang på gang oplever, at forældrene ikke har magtet eller magter denne opgave, står vi næsten handlingslammede tilbage. Ikke sådan at forstå, at vi ikke gør noget, men vi kommer temmelig ofte til kort over for familier, der enten ikke vil eller ikke magter at give børnene det opdragelsesmæssige modspil, som de efter vores mening har behov for. Det er på dette tidspunkt nænsomheden i samarbejdet med forældrene kommer ind. Fordi det er uhyre vanskeligt at fortælle forældre, at den måde de agerer i forhold til deres barn, måske giver barnet flere vanskeligheder end styrker. At kunne tale direkte i sådanne sammenhænge kræver en stærk fornemmelse af, hvad den anden kan holde til, og samtidig en overbevisning om, at man selv er på rette spor, for at kunne lykkes. Dette peger i sidste ende hen på et yderligere reflektorisk arbejde i systemet skole i retning af en tydeligere værdiafklaring i samarbejdet med forældrene. I den forbindelse er en afklaring af lærerens professionalitet og personlige involvering naturligvis afgørende. Og det understreger, i tråd med både Luhmann og Grundtvig, at det er nødvendigt at kunne sætte ord på vore oplevelser, vore forestillinger og vore handlinger. Fordi vi, med Grundtvigs ord, først når den sande erkendelse, når vi sætter ord på, og med Luhmann, kun som system er i stand til at reflektere over systemets praksis gennem at forholden os til irritationen af systemet. Gennem denne refleksion kan vi så nå frem til en ny erkendelse. Og, denne erkendelse, uanset hvilken optik vi vælger, skal kommunikeres videre til skolens interessenter! Peter Astorp September 2004.

13 Side 13 Anvendt litteratur: Pædagogik og børns udvikling. Gunilla Westin-Lindgren, Birgitta Qvarsell, Ingemar Emanuelsson, Sven G. Hartmann. Oversat af Bodil Riber. Gyldendal ISBN Om skolestart. Johan Brinth og Else Marie Schouborg, Gjellerup ISBN EN GOD START - det fælles grundlag. Stig Brostrøm, Mads Hermansen, Kirsten Krogh- Jespersen. KLIM ISBN Til folkeskolen med kærlig / kritisk hilsen. Solveig Gaarsmand. Kroghs forlag ISBN Klar parat skolestart. Børge Koch. Kroghs forlag ISBN Skolestart. Redaktion: Kirsten Rasmussen,. Gyldendal Uddannelse ISBN Læring, samtale, organisation Luhmann og skolen. John Cederstrøm, Lars Qvortrup, Jens Rasmussen, Unge Pædagoger ISBN Udvikling og livsvilkår. Jørgen Pauli Jensen. Kapitel 7: Det menneskelige livsløb, barndoms og ungdomsfaserne. Gyldendal ISBN Samtalens mulighed. Holger Henriksen. Holger Henriksens Forlag. 4. udgave 1999 ISBN Anvendte artikler: Efterskolen nr. 2, Side 8 10: John Aasted Halse: De nye børn og unge, eller ér de nye? Opinion nr. 10, November Side 26 27: Erik Schmidt: Interview med Stefan Hermann: Luhmann og Foucault for dummies. Opinion nr. 10, November Side 28: Holger Henriksen kommentar: Noget for noget eller den ubetingede opmærksomhed.

14 Side 14 Opinion nr. 7, Februar Side Af Erik Schmidt: Ordet tilbage i ministerens råd. Kathrine Lilleør, formand for Grundskolerådet. Månedsmagasinet Skolen. Marts Nr. 4, 10. årgang. Side 11 12: Hvorfor nye rammer i skolen? Af Per Fibæk Lauersen. Diverse kompendier udleveret på weekendseminarerne. Herning Friskoles hjemmeside kan ses på:

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud Teori og Metodecentret & UdviklingsForum For FOA Myter og realiteter om forældresamarbejdet i dagtilbud Forskningsleder Bo Ertmann Teori og Metodecentret University College Copenhagen Påstande om de moderne

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være.

Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Trivselsfolder Vi ønsker, at Frederik Barfods Skole skal være et trygt og udviklende sted at være. Fællesskabet og den enkeltes trivsel er afhængig af hinanden for at skabe et optimalt læringsmiljø. Det

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

overgang fra børnehave til Skægkærskolen

overgang fra børnehave til Skægkærskolen overgang fra børnehave til Skægkærskolen Hvorfor denne folder? Der lægges i denne folder op til, at styrke samarbejdet imellem forældre, børnehave, sfo og skole. Et samarbejde der har til formål, at fremme

Læs mere

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces

April 2015 Kære forældre Børnehave Strategiproces April 2015 1 2 3 Påskeferie 4 5 6 Ma 7 8 9 10 11 12 Sø Konfirmation 13 Ma Blå mandag Samtaler 3. klasse 14 15 16 To Skole/hjemsamtaler 3. klasse 17 18 19 20 21 Ti Generalforsamling 22 On Forårskoncert

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5

TRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5 A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Fra børnehave til skole

Fra børnehave til skole Fra børnehave til skole Til forældre med børn, som skal i Rønbjerg Skole Handleplan for overgangen fra børnehave til skole. Beskrivelse af skoleparathed Rønbjerg Børnehave / Rønbjerg Skole Kære forældre

Læs mere

overgang fra børnehave til skole

overgang fra børnehave til skole overgang fra børnehave til skole 99 15 32 50 97 52 46 36 99 15 34 00 Skolefritidsordningen 99 15 34 20 INDHOLD s. 2: Brobygning i Dalgas-området s. 3: Er mit barn skolemodent? Hjælpeskema s. 4: En god

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Klar Parat Skolestart

Klar Parat Skolestart Klar Parat Skolestart Januar 2013 Espergærde Skole tlf. 4928 1660 www. espergærdeskole.dk Hvad er en børnehaveklasse? Børnehaveklassen er kort fortalt en god start på et langt skoleforløb. Børnehaveklassen

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. LEADING Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd. HAR DU TALENT FOR AT UDVIKLE TALENT? DU SKAL SE DET, DER

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

"Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning".

Vi havde hørt godt om skolen fra nogle venner. Det havde også betydning, at skolen har niveau inddelt undervisning. Selvevaluering 2012 Sammenfatning og konklusion. Bestyrelsen for Skanderup Efterskole og skolens ledelse har i år besluttet at spørge forældregruppen om deres tilfredshed med skoleåret. Vi finder det meget

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE

UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det

Læs mere

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk

Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Når uenighed gør stærk

Når uenighed gør stærk Når uenighed gør stærk Om samarbejdet mellem forældre og pædagoger Af Kurt Rasmussen Dorte er irriteret. Ikke voldsomt, men alligevel så meget, at det tager lidt energi og opmærksomhed fra arbejdsglæden.

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Prøvefag: Psykologi _

Prøvefag: Psykologi _ Intern 24 timers skriftlig prøve Prøvefag: Psykologi _ Hold: V06A Prøvenr. 314 _ Disposition: Indledning:... 1 Hvad er selvforvaltning:... 1 Maslows behovspyramide:... 2 Daniel Stern:... 2 Maslows og Sterns

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet

Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen. 4. september 2014 Stig Broström Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet En sammenhængende overgang og vellykket brobygning for fremtidens børn og unge i Roskilde Kommune i forhold til skift mellem dagtilbud, skole i lyset af skolereformen Roskilde Kommune Udvalg for Folkeskolereformen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv

Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Skoleklar? - en god skolestart er fundamentet i et godt skoleliv Denne pjece skal ses som et bidrag til at vurdere, hvordan jeres barn kan få den bedste skolestart. For de fleste børn er overgangen fra

Læs mere

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD

FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD FOLKESKOLEN I FREDERIKSBERG KOMMUNE - ET SAMARBEJDE FOR BØRNENES SKYLD Kære forældre I modtager denne folder, fordi I har et eller flere børn i folkeskolen i Frederiksberg Kommune En folkeskole, som vi

Læs mere

Nyhedsbrev 9. februar 2016

Nyhedsbrev 9. februar 2016 Nyhedsbrev 9. februar 2016 TRÆD VARSOMT I SKOLEN FOR DER BLIVER MENNESKER TIL. (Christen Kold) Skolens nyhedsbrev denne gang skal ses i lyset af skolens kommende Generalforsamling onsdag, den 6. april

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud

Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Myter og realiteter i forældresamarbejdet i dagtilbud Fire fremgangsmåder Udarbejdet for FOA af UdviklingsForum Om fremgangsmåderne Fremgangsmåderne er udarbejdet med henblik på, at den enkelte personalegruppe

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Hedensted har truffet et valg og går all in

Hedensted har truffet et valg og går all in Hedensted har truffet et valg og går all in Syv kompetencer er den røde tråd i Hedensted Kommunes bestræbelse på at gøre alle børn og unge i alderen 0-18 år klar til uddannelse og job, når de forlader

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier. Børnehaveklassen er nu obligatorisk og fra den 1 august 2009 blev undervisningspligten udvidet til 10 år. Undervisningspligten indtræder den 1 august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år. Et barn

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sociale kompetencer Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem relationer og social kompetence

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere