Er du introvert eller ekstrovert?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Er du introvert eller ekstrovert?"

Transkript

1 Er du introvert eller ekstrovert? Af Martin Anker Wiedemann I en artikel i fagbladet Børn & Unge fra BUPL skriver Trine Vinther om, at verden har brug for de introverte. Artiklen er en anmeldelse af bogen Ro - styrken ved at være introvert i en højtråbende verden skrevet af den amerikanske jurist Susan Cain. Hun har et godt ærinde, men omgiver sig med ord og begreber omkring det at være introvert på en måde, så jeg tror, at vi risikerer at misforstå betydningen. Påstand nummer 1: De introverte fungerer ikke i et team. Det er ikke sandt, selvom nogle måske foretrækker at være fri for teamsamarbejde. Også deres bidrag er nødvendige for teamet. Konklusion: Teamet må disciplinere deres omgang med hinanden, kommunikation og samarbejde for at give plads til forskelligheder, så alle vigtige bidrag kan komme til udfoldelse. Langt de fleste arbejdspladser fungerer sådan, at man er nødt til at kunne begå sig i et team sammen med andre mennesker. Så det starter med at forstå, at vi i kraft af vores tilgang til teamarbejdet hver har nogle styrker og bidrag, som teamet har behov for, og som ikke kan undværes. Dernæst, at vi alle har nogle svagheder, som vi netop i kraft af teamets kendskab til hinanden kan kompensere for. Så vi trækker på hinandens styrker og kompenserer for hinandens svagheder. Vi må kunne forvente af alle, at de rimeligvis tager ansvar for at indgå i vekslende samarbejde med andre og dermed udvikler deres teamfærdigheder. Samtidig er godt teamarbejde kendetegnende ved, at man kompenserer for hinandens erkendte svagheder ved at tage hensyn og være fleksibel og indrette sig med respekt for, at vi er meget forskellige. Denne måde at arbejde med relationer kan gøres ved at tage udgangspunkt i persologs Teamudvikling med DISK, samt Teamdynamik Modellen. 1 Påstand nummer 2: Introverte er ofte særligt sensitive. Hvilket belæg er der for den påstand? Jeg har aldrig hørt noget belæg for dette, og den kvalitetsundersøgelse, persolog gennemførte i 2011 påviser ingen sammenhæng til de fire personlighedsfaktorer D,I,S,K i retning af de facetter, der kunne indikere særlig sensitivitet. Det bekymrer mig, når et grundlæggende personlighedstræk som introversion kædes sammen med et begreb for en ubalanceret eller overdrevet tilstand, hvis jeg kan tillade mig at kalde særligt sensitiv sådan. Jeg føler mig overbevist om, at det at være særligt sensitiv er normalt, så jeg vil ikke gå så langt som at benævne det som unormalt. Det vil være det, jeg kalder ikke så almindeligt.

2 Jeg har undersøgt materiale fra Statens Institut for Folkesundhed for at finde henvisninger til det at være særligt sensitiv, men det indgår ikke i den i øvrigt omfattende og grundige undersøgelse om otte folkesygdomme, hvor også psykiske lidelser er behandlet. Scleroseforeningen skriver i et svar af læge Lars Kølving Jensen som svar på et spørgsmål om en sammenhæng, at HSP - eller Highly Sensitive People er en teori af Elaine Aron, der ikke er en medicinsk anerkendt diagnose eller lidelse i sig selv. Han fortsætter med at referere til langtidspåvirkningerne af stress i forhold til Kortisol-forekomst og systematisk afhjælpning i form af Mindfulness praksis som beskrevet af Jon Kabat-Zinn i bogen Full Catastrophy Living. Den danske HSP-Forening nævner ikke med et ord referencer til evidens på området, så jeg må personligt forholde mig skeptisk nysgerrig til hele området. Jeg kender til at være sensitiv - også til at være nogle gange for sensitiv, og jeg kender det fra andre. Men derfra og til at rubricere mig selv eller andre er der langt for mig. Påstand nummer 3: Introvertes styrker er blandt andet refleksion, fordybelse, empati og evnen til at lytte. Det er ikke tilstrækkelig dokumenteret til, at jeg vil anerkende det. Evnen til refleksion har alle, og hvis de bruger den, bliver det en styrke - og alt med måde. Overdrives refleksion går vi i overtænkning, og kan have svært ved at komme ud af en handlingslammelse eller bare ud over rampen med vores tanker i dialog med andre. Igen taler vi om det ubalancerede og ikke noget sygeligt. Sund balanceret fordybelse, empati og lytteevne er meget produktivt. Overdreven fordybelse kan blive til fortabelse i et emne. Overdreven empati kan blive til en fuldstændig selvudslettelse, og at alt bliver på omgivelsernes præmisser. Overdreven empati for sig selv kan blive til fortabelse i sig selv og noget med nogle psykiatriske diagnoser. Ubalanceret lytteevne kan blive til fravær af assertiv adfærd og kommunikation, så man aldrig får sagt sin mening eller får gehør for sine tanker og ideer. Men alle disse træk benævnes på forskellig vis som styrkerne ved D,I,S,K, uden at de har patent på disse. Passende udfoldet udgør de produktive styrker - det vil sige udtryk for balanceret adfærd. Overdrevet eller underdrevet bliver de til potentielt usunde og i hvert fald uproduktive træk. 2 Påstand nummer 4: Op mod halvdelen af alle mennesker er primært introverte. persolog gennemførte i 2010 en sammenlignende analyse af persolog Personfaktor Modellen med den mest anerkendte personlighedsmodel i psykologverdenen Big Five, i samarbejde med to tyske universiteter. Undersøgelsen viste med udgangspunkt i persologs model (kendt som DISK), at af de fire personlighedstræk D,I,S,K er kun det Influerende træk et ekstrovert træk. Det Dominanssøgende træk misforstås ofte som et ekstrovert træk, og ejermændene og kvinderne tror sig også ofte selv som ekstroverte. I Big Five udgør Ekstroversion det ene af de fem elementer. Elementet Ekstroversion opdeles yderligere i seks facetter. D-faktoren har kun to af de seks facetter i ekstrovert, nemlig assertiv og aktiv. Den Stabilitetssøgende faktor har kun en enkelt facet i ekstrovert af 6, nemlig varme. I den Kompetencesøgende faktor er der ingen korrelation til ekstrovert til nogen af de 6 facetter. Faktisk er der minus-korrelation. I den Influerende faktor er der til gengæld fuldt hus på samtlige seks facetter.

3 Hvad betyder det i forhold til vores undersøgelse af de specifikke personlighedstræk, der benævnes som ekstroverte og introverte? At det langt fra er knap halvdelen men snarere langt over halvdelen af normalbefolkningen, der falder i kategorien primært introverte. Og at de besidder en ekstrovert side, som de måske - indtil nu - ikke har så megen erfaring med at fremkalde eller kender sig selv i. Om de skal, er et filosofisk spørgsmål. Vi lærer og udvikler os hele livet og erkender forskellige grader af behov for det undervejs, der kan speede processen op eller bremse den. Da fordelingen af de fire personlighedstræk på normalbefolkningen er således, at der ikke er væsentlige forskydninger mellem forekomsten og mellem kønnene, kan man kun konkludere, at mennesker - som i alle mennesker - rummer lidt af hvert. Hver vores personlighed består i de fire personlighedstræk, hvoraf vi er mere eller mindre i kontakt med disse fire sider, og de færreste er i særlig god kontakt med alle fire. Over tid kan vi lære at fremkalde de uopdagede sider og vokse og udvikle os menneskeligt, hvis vi arbejder bevidst med os selv. At være særligt sensitiv ligger måske i periferien af det, vi og vores kolleger beskriver og måler med vores læringsinstrumenter. Problemet i interessen for og formidlingen af så komplekse begreber som ekstroversion og introversion er, at de gribes ud af en kontekst og generaliseres. Da Grundtvigs berømte ordet skaber, hvad det benævner betyder, at siger vi tingene tilstrækkeligt mange gange, og siges de af tilstrækkeligt mange, får de den betydning, vi giver dem i omtalen. Jeg vil derfor gerne trække i håndbremsen og rette fokus på den specifikke betydning med udgangspunkt i definitionen fra Big Five modellen og med bevisførelse fra persolog Personfaktor Modellen (DISK). I virkeligheden er Susan Cains ærinde og hovedpointen, at der er brug for forskellighed, og at man skal værne om forskellige menneskers forskellige tilgange til læring og udvikling, så de kan mestre deres potentiale bedst muligt sammen og hver for sig. Det kan jeg fuldt tilslutte mig og påpeger, at ledelse netop er at lede forskellighed i form af mangfoldighed. Der er brug for alle, og alle har et værdifuldt bidrag, de skal levere. 3 Jeg kan bedst illustrere, hvad der præcist menes med ekstroversion ved at liste de seks facetter, der indgår i den faktor i Big Five, der kaldes ekstroversion: varme selskabelighed (gregariousness), assertiv aktivitet spændingssøgende positive følelser (positive emotions) Nummer tre og fire passer på dominanssøgende faktor i middelgrad. De siger, hvad de mener og er aktive og handlingsorienterede. Den tydelighed det medfører, gør at de ofte selv og af andre opfattes som ekstroverte. Normalt i undervisningssituationer, når vi arbejder med organisatorisk og menneskelig udvikling, begiver jeg mig ikke ud i at tale om at være udadvendt eller indadvendt, fordi det er min erfaring, at det er svært at lære og forstå, fordi det er ret komplekst. Det interessante skal heller ikke være, hvad der er indeni os men hvad, der er i mellem os. Vores indbyrdes relationer og de situationer, vi skal indgå i sammen og hver for sig.

4 Hvis man skulle få lyst til at fordybe sig i emnet ekstroversion og introversion, er det faktisk svært at finde autoritative kilder på nettet, og selv de litterære psykologiske opslagsværker jeg har på hylden på kontoret har et bemærkelsesværdigt fravær af beskrivelse og definition. Blandt new-age og spirituelt flirtende hjemmesider derimod, myldrer det med beskrivelser - mange af dem refererende til C.G. Jung og i meget kort overfladisk form. William Marston beskriver en god metafor i form af at synge til akkompagnement af et klaver, hvor beskrivelsen går på den fysiske respons af ydre stimuli i forhold til at være introvert. Asynkront ligger lige på læben. Måske jazzen blev født på denne måde?! Så jeg endte med at undersøge bogen 'Ledelsesspecialisering - Navigering i Kaos' af Jens Overgaard Nielsen, Henrik Søgård Hansen og Jørn Lund (forlaget Academica). Her refereres også til Jung, men endnu bedre til Big Five modellen (pp117, afsnit 4.6.1), hvor introversion og ekstroversion beskrives som en slags kontinuum i skemaform mellem introvert, ambivalent og ekstrovert. I bogen Energetics of Personality af John Geier gennemgår forfatteren emnet temperament og karakter grundigt i relation til ekstrovert og introvert. Han refererer til Jungs definition af termerne: Den udadrettede reaktion karakteriserer den ekstroverte, ligesom den indadrettede reaktion er den introvertes særkende. Han fortsætter med Begge termer er grundlæggende en del af vores reaktionsmønster. Selvom ingen af os er rene introverte eller ekstroverte, viser mange mennesker en tendens i retning af det ene eller det andet. I tillæg til dette tilpasser vi os vores omgivelser og viser en tendens til en præference for et temperament og skubber ubevidst det andet væk Den ekstroverte. Bevidstheden om den ekstroverte person orienterer sig i den ydre verden for at finde mening og værdi. Generelt er ekstrovertes måde at orientere sig på kompatible med samfundsværdier, hvilket gør dem nemme at omgås. Når de er bedst, er de omgængelige, gode til at tilpasse sig og er i stand til på en eller anden måde at fuldføre projekter og opgaver. Når de er værst, virker de ikke til at have en fornemmelse for sig selv, og følgelig jagter de popularitet og mangler indre styring. 4 Den introverte. I kontrast til den ekstroverte person fokuserer den introverte på hans eller hendes tanker, ideer og fantasier. Disse mennesker ser ud til at være mere motiveret af deres subjektive erfaringer. De er mindre interesserede i at fuldføre praktiske opgaver end i den stimulation, de får fra nye ideer og teorier. Den introverte er mindre udadvendt end den ekstroverte - mere enspænder, mere uafhængig i sine tanker og i stand til at indtage faste standpunkter om emner uden skelen til offentlig billigelse eller misbilligelse. Den introverte er sværere at forstå og omgås og behøver mere tid til at overveje beslutninger. Temperament-modellen inkluderer aspekterne af the bevidste og ubevidste i relation til ekstrovert og introvert. Bemærk, at den ekstroverte har en introvert side, og at den introverte har en ekstrovert side. Den foretrukne attitude eller mekanisme, hvad enten den er introvert eller ekstrovert, vil blive udtrykt i den bevidste personlighed. Den vil afspejle målet, beslutsomheden og resultatet af vores bevidsthed. Omvendt er den undertrykte attitude eller mekanisme kun delvist tilstede i vores bevidsthed. Geier understreger desuden, at de introverte og ekstroverte træk kun udgør skelettet i vores personlighed, som i det medfødte, og vi bygger på denne struktur gennem livet og udvikler os ud fra det. At opnå perspektiv på temperamentet og dets forhold til karakteren er nyttigt til at lære, hvad der kan eller ikke kan ændres. Mens temperamentet stort set ikke kan ændres, så bidrager det til at gøre os unikke. Vi kan blive i stand til at kende, respektere og værdsætte vores temperament. På denne måde gør vi bedst brug af vores reaktionsmønster.

5 Vi kan derfor konkludere, at de tre sæt af træk - adfærd, temperament og karakter - relaterer sig til hinanden på en unik og fascinerende måde. Alle tre må tages i betragtning i passende grad, når vi betragter vores individuelle adfærd. Det er i sandhed afgørende, at beskrive personlighedsmønstre, der indeholder de tre sæt af træk, hvis den menneskelige personlighed skal bedømmes præcist og på et videnskabeligt grundlag. Som afrunding kan jeg bedst sammenfatte forholdet mellem ekstroversion og introversion med persologs udviklingsfilosofi, hvor vi opererer med begrebet balance ud fra Aristoteles tese om den gyldne midte. Mennesker er ikke entydigt introverte eller ekstroverte. Livet er ikke et enten-eller. De to sider af vores personlighed udelukker ikke hinanden - de forudsætter hinanden. De eksisterer i kraft af hinanden, og vi trækker i den ene eller anden retning som en kontinuerlig kompensation for de ydre og indre påvirkninger, vi oplever i skiftende situationer. Du kan læse omtalen af bogen Ledelsesspecialisering. Klik her for mere info. 5

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Stå ved dig selv som særligt sensitiv Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Karakter. DISK Karakter og temperament. Definition

Karakter. DISK Karakter og temperament. Definition Karakter Definition Vores karakter kanaliserer automatisk den energi, som stammer fra vores følelser og passioner, ind i en relativ stabil og forudsigelig adfærd. Instinkt hos dyr er medfødt; den sikrer

Læs mere

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV?

ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? ER DU OGSÅ SÆRLIGT SENSITIV? Særligt sensitive mennesker Man er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende. Indtryk bearbejdes mere detaljeret og nuanceret og opleves derfor

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Facilitering af grupper

Facilitering af grupper Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;

Læs mere

KvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO

KvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO KvægKongres 2014 God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO 45 minutter med kommunikation Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO Tlf.: 7658 7530 Mobil: 2362 0184 Mail: aej@lmo.dk

Læs mere

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015

Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 Referat fra seminar Sensitive Fordele i København den 9. maj 2015 med Elaine Aron og Lise og Martin August Bestyrelsen i HSP foreningen var blandt de 500 deltagere i seminaret. Oplæg med Elaine Aron Hovedemnet

Læs mere

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek

Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek Forankring - Af Professionel udvikling i det nye bibliotek 1 Program Buddy funktionen Joharis vindue Tilpasse forstyrrelser En effektiv feedback model Spørgeteknik Kender du typen? Fra oldtid til nutid

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Særligt sensitive mennesker

Særligt sensitive mennesker Særligt sensitive mennesker Psykolog Athina Delskov Formand for HSP foreningen Min baggrund Arbejde med spiseforstyrrelser siden 2003 Opdagede, at jeg selv er særligt sensitiv Elaine N. Aron: Særligt sensitive

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet

SAMPLE. Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Dit mål med at anvende MBTI-værktøjet Før du begynder at undersøge MBTIpræferencerne, vil det nok være en god idé at overveje de områder af dit liv, hvor du vil anvende dit kendskab til MBTI-rammen. Hvis

Læs mere

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013

SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 SKAB HANDLEKRAFT OG NYTÆNKNING MED MINDFULNESS KL S LEDERTRÆF TIRSDAG D. 10. SEPTEMBER 2013 MINDFULNESS OG HEARTFULNESS Opmærksomhed på, hvad der foregår i vores hjerner, hvad den opfanger omkring os,

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4

Indholdsfortegnelse. Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1. Intuition s. 2. Kreativitet s. 3. Er man så kun introvert? s 4 Indholdsfortegnelse Tre fordele ved at være særligt sensitiv s. 1 Intuition s. 2 Kreativitet s. 3 Er man så kun introvert? s 4 Tre fordomme ved at være særligt sensitiv s. 5 Fordom nr. 2 s. 6 Stress og

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008

Roller i samarbejdet. DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Roller i samarbejdet DLBR Rådgiveruddannelsen Efterår 2008 Lidt om giraffen Organisationsantropolog med speciale i organisationsudvikling og kommunikation (Aarhus Universitet) Uddannelsesleder, projektleder

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ

MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ LÆR UNGE AT FINDE DEN INDRE RO KURSUSCENTER BROGAARDEN APRIL/MAJ 2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK MINDFULNESS SOM PÆDAGOGISK VÆRKTØJ Lær

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline

Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Regionspsykiatrien Silkeborg Team for personlighedsforstyrrelser Falkevej 5 8600 Silkeborg Tlf. +45 7847 5750 www.regionmidtjylland.dk Psyk Info Personlighedsforstyrrelser/Borderline Else Iversen, Psykiater

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Henrik Væver,

Henrik Væver, Vejen til forandring og udvikling Forandringsledelse, kommunikation og personlig udvikling Din adfærd Ingen kontrol Indflydelse Kontrol Hvor vælger du at have dit fokus? Henrik Væver, hv@vaver.dk, 24244960

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde

Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og

Læs mere

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle

»Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle »Navigér i krydsfeltet som arbejdsmiljørepræsentant og styrk din rolle Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog og chefkonsulent, Alectia Mail: Riho@alectia.com Mobil: 30109679 »Agenda: 10-12

Læs mere

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne.

Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Lær dig selv at kende gennem Colour Mirrors farverne. Et eksempel Hvem er jeg? Navn.: Kvinde Fødselsdato: xx.xx.xxxx 2015 Healing og Balance Lina Starcke Larsen 1 Hvad er min sjælsfarve/grundfarve? På

Læs mere

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet

Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Diagnosers indvirkning på oplevet identitet Sheila Jones Fordele og udfordringer ved diagnosticering af psykiske lidelser, eksemplificeret gennem ADHD diagnosen og hvad det betyder for selvforståelsen

Læs mere

Er du en sensitiv leder?

Er du en sensitiv leder? Er du en sensitiv leder? 15-20 procent af alle mennesker er sensitive, og rigtig mange ender i en lederstilling, fordi man som sensitivt menneske er rigtig god til at mærke stemninger i grupper og tune

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Kompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor

Kompetenceafklaring. Hvordan og hvorfor Kompetenceafklaring Hvordan og hvorfor Alice i eventyrland "Søde, lille filurkat," begyndte hun, meget forsigtigt hun vidste jo nemlig slet ikke, om den kunne lide at blive tiltalt på den måde! Men katten

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

MENTORVÆRKTØJER ONLINE

MENTORVÆRKTØJER ONLINE S T O R I E S HUMAN CHANNEL PRÆSENTERER MENTORVÆRKTØJER ONLINE 12 ONLINE LÆRINGSFILM Mentorværktøjer har udviklet 12 onlinelæringsfilm, som trin for trin underviser i det at være mentor. Filmene gør mentor

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline

Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline Er du introvert? Betydningen af at være introvert og en historie om Caroline Af erhvervspsykolog Marianne Løwe ejer af Løwe Consulting, marts 2015 Caroline egen fortælling om at være introvert: Jeg er

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Kære læser. Husk vores. Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn Oscar er blandt dem.

Kære læser. Husk vores. Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn Oscar er blandt dem. Denne tekst er en preheader, som uddyber indholdet af nyheds brevet. Se nyheds brevet online her Del nyhedsbrevet Kære læser Nu springer blomsten af Danmarks ungdom ud som studenter i disse dage. Min søn

Læs mere

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk

Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk Feedback til uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund end dansk - en vejledning til vejledere Hospitalsenheden Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive HR-afdelingen, uddannelse Med kritik kan du opnå noget,

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk

Mindfulness. Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011. www.vossromme.dk Mindfulness Mindfulness Danske fysioterapeuter Juni 2011 www.vossromme.dk Mindfulness Den opmærksomhed der opstår når vi er bevidst nærværende, åben, accepterende og ikke - vurderende overfor vores erfaringer

Læs mere

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø

Værdier. Kommunikation. Motivation. Troværdighed. Markedsorientering. frem for alt hjem. Arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Markedsorientering Troværdighed Motivation Kommunikation Værdier frem for alt hjem Værdier Værdien af værdier Værdier er vigtige. Det er de, fordi de bestemmer, hvad der er rigtigt eller forkert,

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Kender du typen? Jesper Oehlenschläger, 2beGREAT

Kender du typen? Jesper Oehlenschläger, 2beGREAT Kender du typen? Jesper Oehlenschläger, 2beGREAT Dagens første nyhed Vi er forskellige og så forbløffende ens! I dag sætter vi Dem, der sætter andre i kasser Dem, der ikke gør det dem i kasser! Vi tager

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER

LP-MODELLEN FORSKNINGSBASERET VIDEN, DER VIRKER Motivation og mestring Dette e-læringsforløb indeholder en gennemgang af, hvad det er, der opretholder og reducerer motivationen hos enkeltelever og klasser. Deltagerne gøres opmærksom på aktuelle teorier,

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle

Elsk dig selv. en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Elsk dig selv en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle Indhold Forord Indledning Kapitel 1 Det særligt sensitive karaktertræk To forskellige typer inden for samme art Vi tager flere indtryk

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K Samarbejde

Akademiet for talentfulde unge. Seminar K Samarbejde Akademiet for talentfulde unge Seminar K Samarbejde Dagen i overskrifter 16.00: Ankomst, velkomst og introduktion 16.20: Oplæg om psykologi og gruppedynamik v/ Michael Bager 17.20: Projektgruppearbejde

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP. AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Hvad er mindfulness MINDFULNESS WORKSHOP Program Grundholdninger i mindfulness Doing- og beingmode Øvelse Resultater af mindfulness hvad siger forskningen? Øvelse Diskussion: hvordan kan bevidst opmærksomhed

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge. Seminar L Samarbejde

Akademiet for talentfulde unge. Seminar L Samarbejde Akademiet for talentfulde unge Seminar L Samarbejde Dagen i overskrifter 16.00: Ankomst, velkomst og introduktion 16.20: Oplæg om psykologi og gruppedynamik v/ Michael Bager 17.20: Projektgruppearbejde

Læs mere

KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE

KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE KORT INTRODUKTION TIL ARKETYPEBESTEMMELSE side 1 Critical Incident-metoden Den bedste metode til arketypebestemmelse er den såkaldte Critical Incident-metode, der i motivations-sammenhæng blev udviklet

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen.

DER ER EN CHANCE. Flyttemænd bliver slidt i kroppen. DER ER EN CHANCE FOR AT OVERLEVE Der er garanti for masser af afmagt, når man arbejder inden for det pædagogiske felt. Derfor bliver pædagoger slidte. Men man kan arbejde med sin selvbeskyttelse og sin

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g

Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g Er du også SÆRLIGT? SENSITIV m ø b e r g s f o r l a g Er du også særligt sensitiv? af Susanne Møberg Copyright Møbergs Forlag, 2009 1. udgave 1. oplag Layout og omslag: Line Ryming Kristoffersen Tlf.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P M A N A G E TEKNIKKER TIL LEDELSE Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S y s t e

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING. Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C A R E E R FORSLAG TIL KARRIERE UDVIKLING Rapport for: Jane Doe ID: HA154779 Dato: 01 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Mål for personlige og sociale kompetencer

Mål for personlige og sociale kompetencer Mål for personlige og sociale kompetencer 0. 3. klasse Du kan lide dig selv Du tror på, at du kan noget. Du siger, hvad du mener og føler Du fortæller gerne om dine oplevelser Du får ideer Du er nysgerrig

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling

mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

MBTI Re:Search Huddle

MBTI Re:Search Huddle MBTI Re:Search Huddle Kaldet Ikke kun en røst fra himlen Dine gaver Din personlige stil Dit kald og tjeneste Din passion Dine historier Formål At forstå din personlighed og hvordan den indvirker på dit

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Certificering. i persolog Personfaktor Modellen

Certificering. i persolog Personfaktor Modellen Certificering i persolog Personfaktor Modellen Solidt grundlag for personlig udvikling persolog Personfaktor Modellen Vi er i dag mere og mere afhængige af et godt samarbejde med andre mennesker. Din opgave

Læs mere

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00

Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30

Læs mere

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH

INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN. Introduktion til TYPE TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH INTRODUKTION TIL TYPE SERIEN Introduktion til TYPE og TEAMS DANSK UDGAVE ELIZABETH HIRSH KATHERINE W. HIRSH SANDRA KREBS HIRSH Introduktion Formålet med Introduktion til Type og Teams er at hjælpe dig

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere