VÆR TRYG projektet. Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens DELRAPPORT 5 MOBILSPRINKLER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VÆR TRYG projektet. Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens DELRAPPORT 5 MOBILSPRINKLER"

Transkript

1 VÆR TRYG projektet Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens DELRAPPORT 5 MOBILSPRINKLER Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældrestaben Sjællandsgade København N.

2 I Danmark dør omkring 80 personer som følge af brand hvert år. Ud over disse dødsfald kommer ca. 100 personer så alvorligt til skade, at de er i akut livsfare... de danske tabstal (er) højere end tallene i mange af de lande, vi sædvanligvis sammenligner os med Generelt må dødsbrande i højere grad ses som et socialt og medicinsk problem end et brandteknisk. Handlingsplanen for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark. Beredskabsstyrelsen, Antallet af branddøde blev imidlertid ikke påvirket af hurtigere udrykningstid... løsningerne på (dødsbrands)problemet skal altså ikke findes ved hjælp at det operationelle beredskab der skal andre tiltag til, hvis man vil redde flere fra branddøden. Brandchef Henrik B. Hansen. Redderen Udarbejdet af Fysioterapeut, Master of Education Lone Gaedt Demenscentret Pilehuset Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND Fakta om dødsbrande Forhistorie til delprojekt Mobilsprinkler PLANLÆGNING OG ORGANISERING Formål Visitation: målgruppe, kriterier og hjemmebesøg Samarbejdspartnere Planlægning, aktiviteter og forløb Økonomi Opmærksomhed i samfundet og medieomtale RESULTAT OG EVALUERING Installation af Q1 eren En historie om vandtåge Eftertanker i forhold til Q1 eren Installation af BB eren En historie om ingen vandtåge Eftertanker i forhold til BB eren Samlede eftertanker i forhold til Hjælpemidlet mobilsprinkler KONKLUSION OG ANBEFALINGER Anbefalinger...23 REFERENCELISTE

4 1. Baggrund 1.1 Fakta om dødsbrande Af Beredskabsstyrelsens rapport Dødsbrande i Danmark fremgår det, at der i gennemsnit har været 83 branddøde om året i Danmark i årene Borgere på plejehjem og i beskyttede boliger er overrepræsenterede i dødsbrandsstatistikken. De over 80-årige har fem gange større risiko for at dø ved brand, fordi de i dårligere omfang evner at reagere på branden (59% af ofrene har nedsat reaktionsevne), og fordi de har vanskeligere ved at komme sig. Halvdelen af de branddøde dør af røgforgiftning, den anden halvdel af forbrændingerne. 41% af dødsfaldene skyldes rygning. 21% af dødsofrene har røgalarmer, mod normalt 64% af befolkningen (og 53% af de ældre). Det konkluderes i rapporten at nedbringelse af antallet af omkomne kræver en social og sundhedsmæssig forebyggelsesindsats over for risikogrupperne, som tager sigte på den sociale og helbredsmæssige situation. Københavns Brandvæsen 1 kan supplere ovenstående med data fra statistisk analyse af dødsbrandene i kommunen i tiden 1. januar 2007 til 27. september 2007 (10 måneder): Det samlede antal omkomne som følge af brand i perioden er 72 personer Borgere over 61 år er stærkt overrepræsenteret, de udgør 57% af det samlede antal branddøde, til trods for at de kun udgør 14% af byens samlede befolkning. I 29% af dødsbrandene var de omkomne på den ene eller anden måde svækket, typisk af alderdom, overvægt, immobilitet eller psykisk sygdom. Af de 29% var aldersgruppen på over 61 år repræsenteret i 76% af de tilfælde 4 af de 72 dødsbrande indtraf på plejehjem, 4 andre i ældrebolig. Alle de døde her var over 61 år. I 89% af de dødsbrande, hvor arnestedet er personens tøj, er de omkomne over 61 år. Samlet set er det Brandvæsenets konklusion, at en typisk dødsbrand i København rammer ældre medborgere af dansk oprindelse over 61 år, med svag overrepræsentation af kvinder. Branden indtræffer ofte (i 61% af tilfældene) i tidsrummet kl Vedkommende er enlig og alene på brandtidspunktet, ligeledes er det overvejende sandsynligt at personen er svækket af alderdom og formentlig påvirket af alkohol. Brandårsagen er overvejende sandsynligt tobaksrygning, og arnestedet er enten seng, kørestol eller afdødes tøj, altså 1 Kilde: Vicebrandinspektør Carsten Lammert Hartmann, Københavns Brandvæsen, 4.oktober 2007, som i øvrigt har været den primære kontaktperson for Vær Tryg-projektet. 4

5 meget tæt på personen. Omkomne har sandsynligvis opdaget branden på et meget sent tidspunkt og/eller har ikke haft mulighed for at bevæge sig, hvorfor arnested og findested ofte er sammenfaldende. De omkomne findes enten døde eller afgår ved døden efter få dage, som følge af skader som yngre personer formentlig ville have overlevet. 1.2 Forhistorie til delprojekt Mobilsprinkler Som nævnt i hovedrapporten for Vær Tryg-projektet var ideen med projektet bl.a. at undersøge teknologiske hjælpemidler i forhold til bl.a. de problemer og handicap, som borgere med demens har; desuden at undersøge hvorvidt hjælpemidlerne kunne skabe tryghed og sikkerhed, samt forebygge ulykker og afhængighed af andres hjælp. Vær Tryg-projektet havde fra studiebesøg i Norge, konferencer og litteraturstudier i efteråret 2006 sporadisk viden om, at en ny, brandreducerende teknologi med vandtåge kunne være et livreddende hjælpemiddel. Det danske firma VID (Vision, Idea and Design) arrangerede i sommeren 2007 en temadag på deres brandlaboratorium i Svendborg, hvor de fortalte om og demonstrerede en brandslukning med et nyt produkt: et såkaldt vandtågeanlæg (populærbetegnelse) eller mobilt sprinkleranlæg (betegnelsen i brand-fagkredse). Firmaet VID havde, med brandteknisk viden om at en livstruende tilstand ved en brand kan opstå allerede efter 2-5 minutter, udviklet et produkt, der detekterede og reducerede en opstået brand i den helt tidlige fase. Firmaet fremførte, at et rigtigt dimensioneret vandtågeanlæg er mindst lige så godt, og på nogle måder bedre end almindelige boligsprinkleranlæg, i og med den tidlige aktivering af vandtågen for det første giver større chance for at redde liv, samt at det også medfører mindre udbredte materielle, brand- og vandskader. Vær Tryg-projektet erfarede, at det mobile sprinklersystem var ved at holde sit indtog i Norge, Sverige og andre europæiske lande, men at ingen i Danmark endnu havde afprøvet teknologien. Og da Beredskabsstyrelsen i forlængelse af mødet i Svendborg ytrede udtalt interesse i, at der kom gang i en afprøvning af systemerne, var kimen lagt til et nyt delprojekt i Vær Tryg-projektet: Hjælpemidlet Mobilsprinkler. Og det uagtet mobilsprinklersystemet måske tvivlsomt kunne defineres som et hjælpemiddel i Servicelovens forstand. En 44-årig mand døde på Rigshospitalet af de kvæstelser, han pådrog sig ved en brand i sin lejlighed i fredags. Da brandvæsenet nåede frem til lejligheden, var opgangen fyldt med røg. Lejligheden var fyldt med gamle aviser og tomme flasker og andet brandbart affald. Beboeren, der havde en promille på 3,5 havde pådraget sig en kraftig røgforgiftning og var bevidstløs, da han blev overført til Rigshospitalet. Alt tyder på, at brandårsagen var rygning. (Beredskabsstyrelsen. 2006) 5

6 2. Planlægning og organisering I forlængelse af VID s temadag nedsatte Vær Tryg-projektet en arbejdsgruppe med repræsentation af Beredskabsstyrelsen, Københavns Brandvæsen, Hjælpemiddelcentret 2, Center for Faglig Udvikling i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, P&O-kontor, Hjemmeplejen i Vanløse-Brønshøj-Husum samt referencegruppen fra Vær Tryg-projektet. Arbejdsgruppen har et par gange primært på mail og mindre i form af mødeaktiviteter diskuteret overordnede og principielle forhold i forbindelse med vandtågeteknologien. Vær Tryg-projektet har i højere grad haft mødeaktivitet og tæt samarbejde med Københavns Brandvæsen. I dette samarbejde er der foretaget hjemmebesøg i de brandtruede hjem med brandteknisk analyse, udvalgt og visiteret borgere, diskuteret alarmoverførsel, afholdt møder med producenter m.m. Dette samarbejde har været krumtappen for projektets planlægning, organisering og gennemførelse, hvilket også fremgår af de følgende afsnit. Basecentrets rolle i projekt Mobilsprinkler Helt fremme i nærværende afrapportering skal nævnes, at Vær Tryg-projektet har haft kontakt til Basecentret, idet de aktuelt administrerer nødkaldssystemet for hjemmeboende borgere (i både Social- og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen), og dermed også de ca. 139 såkaldte nødkald med røg 3, en teknologi som grænser op til mobilsprinklersystemet. Der er i kommunen ca. 140 af disse nødkald med røg, ca. ét aktiveres hver anden dag og halvdelen af aktiveringerne udløser, at Basecentret anmoder brandvæsenet om udrykning. Det eksisterende nødkaldssystem har den fordel, hvad angår brand, at Basecentret kommunikerer telefonisk med borgeren, så snart røgsensoren varsler, at der er røgudvikling i et hjem. Det er derfor muligt at samtale med borgeren og tage begyndende hånd om en evt. brand tidligt, forudsat borgeren mestrer dette fysisk/kognitivt. Men systemet har også den ulempe, at der går kostbare minutter fra branden opstår, til røgsensoren aktiveres, til Basecentret får alarmen ind, får kommunikeret med borgeren, og Brandvæsenet efterfølgende bliver kontaktet og rykker ud (og gennemsnitlig udrykningstid i København er 6 minutter). Som en anden ulempe kan nævnes, at borgere med kognitive handicap ofte har svært ved at forstå hvorfor, hvornår og hvordan de (aktivt, med et tryk på en sender, der typisk hænger i en strop om halsen) kalder på hjælp fra Basecentret, det være sig for den 2 Hjælpemiddelcentret (HMC) har efter arbejdsgruppens første møde gjort den bemærkning, at mobilsprinklere ikke vurderes at have snitflade til HMC s område og kompetencer, idet HMC beskæftiger sig med hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger bevilget efter 112, 113 og 116 i Serviceloven. HMC s vurdering er, at slukningssystemet ikke kan bevilges efter disse paragraffer, da der er tale om et forebyggende alarmeringssystem. 3 Kilde: Leder af Døgnbasen, Steen Gastrup den 21. november

7 lille brand som endnu ikke er fanget af røgsensoren, eller noget helt femte. Basecentret bemærker desuden, at de undertiden både har lange afstande og trafikale problemer i forhold til at komme frem til borgerne, der har trykket på nødkaldet (eller hvis røgmelder er aktiveret), hvorfor teknologier som fx mobilsprinkler som kræver hurtig indsats for at være livreddende bedst forankres hos Brandvæsenet, som har blå blink og specielle kompetencer i forhold til denne type opgaveløsning. 2.1 Formål Der har været forskellige formål med at afprøve den brandreducerende teknologi i projektet. Som det helt overordnede (inspireret af Beredskabsstyrelsen) har teknologien på det menneskelige plan et perspektiv, som gør den væsensforskellig fra eksisterende sprinklersystemer, som er udviklet med henblik på materiel og bygninger. Med mobilsprinklerteknologien formoder man ikke kun at redde liv, men også at reducere tilskadekomst og personskader (mindre skader, færre tilskadekomne). Dertil kommer det materielle perspektiv: at branden reduceres (eller evt. slukkes) på et tidligt/tidligere tidspunkt vil selvsagt og alt andet lige betyde færre og mindre udbredte materielle skader. Såvel i forhold til selve branden, som i forhold til vandskader (mobilsprinkleranlæggene spreder ca. 10 liter vand ud i minuttet, almindelige sprinklerhoveder på plejehjem afgiver 50 liter i minuttet, og brandvæsenets sprøjter fra 45 til 275 liter vand i minuttet). På det mere konkrete plan, var formålet at finde ud af, hvorvidt og hvordan systemerne virkede ved brand selv om ingen i projektet på nogen måde håbede, at der opstod brand, og at anlæggene blev aktiveret. Men installation af mobilsprinklerne havde også det formål, at man ville kunne gøre erfaringer og udlede konklusioner i forhold til den evt. fremtidige eventuelle brug af systemerne i forhold til (inspireret af Beredskabsstyrelsen): visitation (målgruppe, kriterier, hjemmebesøg) accept og samtykke (borger, pårørende, ejer/ administrator, forsikring) montering/afmontering, dimensionering, placering, drift og vedligeholdelse alarmer (hvortil, fejl- og blinde alarmer) økonomi sikkerhed og tryghed organisatoriske forhold (i fremtiden, sammenhæng med anden brandforebyggelse) perspektivet i teknologien (i relation til rygelov, færre i fast vagt, visitation til plejehjem?). 2.2 Visitation: målgruppe, kriterier og hjemmebesøg Inklusionskriterier 7

8 De overordnede kriterier for, hvem der kunne have gavn af hjælpemidlet, var selvsagt personer, som ikke var agtpågivende i forhold til ild og brand, eller som ikke mestrede rygning, madlavning m.m. Men hvordan finde de bedst egnede borgere (2 hjemmeboende og 2 plejehjemsbeboere) i Vær Tryg-projektets Vanløse-Brønshøj-Husum geografi? Hjemmeboende Først blev den hjemmeplejeenhed som Vær Tryg-projektet i forvejen havde et samarbejde med (i forbindelse med delprojektet om Hjælpemidler for tryghed og sikkerhed) kontaktet. Omsorgspersonalet vurderede her umiddelbart, at der var 5 brandtruede hjem i området, og derudover dukkede yderligere 2 hjem op via Demensteamet og en visitator, der havde hørt om projektet. Samtlige 7 borgere blev tilbudt hjemmebesøg (af vicebrandinspektør og Vær Tryg-projektet) med henblik på evt. at blive visiteret til den brandreducerende teknologi. 4 af de hjemmeboende borgerne ønskede ikke hjemmebesøget eller teknologien. Tilbage var der 3 hjemmeboende borgere (den ene samboende med rask ægtefælle), alle i hjemmeplejens Husumdistrikt, der alle fik hjemmebesøg med henblik på vurdering af brandfaren. Én blev imidlertid hospitalsindlagt, hvorefter der var 2 tilbage, som begge opfyldte de brand- og omsorgsfaglige kriterier for visitation (jf. resultat af hjemmebesøgene omtalt nedenfor). Plejehjem Hvad angår de 2 systemer som skulle opsættes på et plejehjem med moderne plejeboliger, var fremgangsmåden lidt anderledes. Først blev 4 plejehjem, som primært lå i Vær Tryg-projektets geografi tilbudt at indgå, men de viste sig, efter hjemmebesøg og ud fra brandteknisk vurdering, at være dækket ind med eksisterende brandbeskyttelse og forebyggende foranstaltninger. Næste plejehjem på listen over moderne plejeboliger var plejehjemmet Møllehuset, og her var den brand- og omsorgsfaglige vurdering, at installation af teknologien var relevant, hvad angik 2 ud af 3 borgere (jf. resultat af hjemmebesøgene omtalt nedenfor). Den konkrete visitation Den endelige visitation fandt sted på hjemmebesøgene, foretaget af Brandvæsenet og Vær Tryg-projektet i fællesskab og ud fra forskellige redskaber og overvejelser. For det første foretog Brandvæsenet på stedet en risiko- og sårbarhedsanalyse, baseret på brandfaglig kompetence og på brandslukningssystemets begrænsninger/muligheder. De forhold som indgår i en sådan analyse er bl.a. antal rum, brandtæthed (=indretningens brandbarhed), rumgeometri, taghøjde, brandcelleinddeling, åbninger, ventilation, andre forhold i rummet, systemets virkemåde mm. For det andet blev hjemmene (af både Brandvæsenet og Vær Tryg-projektets fagperson) 8

9 vurderet ud fra almindelige brandforebyggende principper, her inspireret af bl.a. Beredskabsstyrelsens Checkliste til et brandsikkert hjem. Som det tredje vurderede Vær Tryg-projektets fagperson borgerens evne i forhold til at rømme, at evakuere sig selv. Var vedkommende fx så svag til bens og så immobil at hun/ han vanskeligt kunne flygte i forbindelse med brand, eller var personen så kognitivt handicappet at hun/han ikke forstod, at en situation var farlig, og at hun/han skulle flygte (men i stedet måske gemte sig i et skab eller under dynen), underbyggede dette yderligere argumentationen for mobilsprinkler. Endelig og som det fjerde udarbejdede Brandvæsenet og Vær Tryg-projektet i fællesskab en tjekliste: 13 rigtige måder at brandforebygge på, som beskrev hvilke forebyggende foranstaltninger, der relativt nemt kunne etableres (se også listen bagerst i denne rapport). Brandhæmmende spraybehandling af tøj/ garderobe, stol, sofa, seng eller andet, som borgeren benytter Rygestykker som er hæfteklammet fast på den (evt. spraybehandlede) stol borgeren sidder i, og/ eller det bord, skammel eller taburet, som borgeren har ved sin side (til cigaretter, lighter mm). Læg evt. stoffet dobbelt. Brandhæmmende tøj/ tekstiler, dyner, gulvtæpper, gardiner o.a. indbo. Ryd op: flyt og kassér brandbare sofapuder, bøger mm Selvslukkende stearinlys Overvej selve askebægerets fysiske udformning (fladt, med el uden kant o.a.) Selvslukkende cigaretter (de forhandles først senere i DK, skal p.t. importeres) Et eller flere glas vand (eller spand), placeret strategisk rigtigt og tæt på der hvor borgeren sidder og ryger/ anvender ild, så det er nemt for borgeren at hælde ud over ilden Et eller flere plastplader under dét sted/ de steder, hvor borgeren sidder og ryger/ anvender ild Rygeforklæde, måske syet lidt om, så det kan passe ind i borgerens stil og dermed bedre motiveres i stand. Evt. flere rygestykker. En eller flere røgalarmer, evt. i flere lokaler med friske batterier. Timer på div. elektriske apparater, og måske såkaldt Komfurvagt som afbryder elkomfur hvis der bliver farlig varmt. Etablering af Nødkald med røg til Døgnbasen Listen blev udarbejdet og rettet til undervejs, fordi det ud fra hjemmebesøgene blev tydeligt, at ingen i borgerens kreds havde kompetencer, blik for eller tid til at foretage målrettede, specifikke brandforebyggende foranstaltninger. Hos én af de 5 borgere kunne brandforebyggelse efter listen med 13 rigtige gøre det (hvilket straks burde gøres), hos de 4 andre var de 13 rigtige ikke nok et mobilt sprinklersystem var her en oplagt løsning. 9

10 Ved at sammenholde de 4 ovenstående analyser og vurderinger blev mobile sprinkleranlæg visiteret til disse 4 sidstnævnte borgere: 2 private hjem og 2 moderne plejeboliger på plejehjem alle primært pga. brandfare i forbindelse med rygning. Brandmærker hos visiterede personer. Vær Tryg-projektet er gået ud fra, at teknologien i juridisk forstand er overvågning, i og med at der sendes varsel om borgeren til andre, og at teknologien dermed forudsætter personens habile samtykke. Der foreligger derfor skriftlige samtykker fra de involverede personer/ægtefælle. Med henblik på at holde hus med logistik, data, beslutninger, afgivne tilladelser etc. udviklede projektet et skema, hvor alle oplysninger kunne noteres successivt. Eksklusionskriterier Eksklusionskriterier for mobilsprinklerteknologien er ikke specifikt defineret i projektet i den forstand. Projektets eftertanke er alt andet lige og oplagt, at borgere, som kan beskyttes efter almindelige brandforebyggende principper og tjeklister, ikke skal have installeret mobilsprinklere. At der er større og oplagt forebyggende indsats at gøre på dette felt i øvrigt, er hverken Brandvæsenet eller Vær Tryg-projektet i tvivl om efter hjemmebesøgene og dette projekt. Desuden er det eftertanken, at installation af mobilsprinklere hos personer, hvis situation og nærmeste fremtid er usikker, uafklaret og omskiftende, fx på grund af indflytning på plejehjem, aflastningsophold, tilbagevendende hospitalsindlæggelser og umyndiggørelses- 10

11 sag 4, skal overvejes nøje og ses i lyset af andre mulige kommunale tilbud og services. Men omvendt kan man også forestille sig, at mobilsprinkleren for netop disse personer betyder, at vedkommende med mobilsprinkleren i hjemmet måske ikke på samme måde er til fare for sig selv eller andre. 2.3 Samarbejdspartnere De centrale personer for dette projekt, er selvsagt personerne i de 4 hjem: 2 plejehjemsbeboere i moderne plejeboliger, 1 alene-boende kvinde og 1 ægtepar (hustruen dement og ægtemanden rask) og deres respektive pårørende. Herudover er hovedaktørerne de to involverede firmaer, VID og GearTeam som Vær Tryg-projektet i øvrigt har bestræbt sig på at give lige og samme betingelser undervejs i projektet. Vedlagt nærværende delrapport er begge firmaers produktbeskrivelser af deres respektive mobile sprinkleranlæg. Forvaltningsinternt har (engageret!) ledelse og personale fra hjemmeplejens Husumdistrikt og på plejehjemmet Møllehuset deltaget i samarbejdet. Og projektet har fået grundig juridisk bistand fra Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i forbindelse med udarbejdelse af kontrakterne mellem sælger, køber og bruger 5. Yderligere har samarbejdet omfattet Basecentret, KAB s ejendomsinspektør og driftsafdelingen (begge i De Gamles By) samt arbejdsgruppen for Projekt Mobilsprinkler. Forvaltningseksternt har selvsagt Københavns Brandvæsen været samarbejdspartner. Men projektet har også haft kontakt til en række instanser med henblik på godkendelse/ accept inden installation: de visiterede borgeres pårørende, forsikringsselskaber, ejendomsindehavere og -administratorer (alle tilfældigvis KAB). 2.4 Planlægning, aktiviteter og forløb Som tidligere nævnt gik projektet for alvor i gang, da Københavns Brandvæsen og Vær Tryg-projektet etablerede et tæt og målrettet samarbejde. Det var nødvendigt med brandfaglig og sundhedsfaglig ekspertise på konkrete hjemmebesøg for at vurdere, udvælge og visitere, hvor brandfaren og brandtætheden var størst. Da borgerne var fundet, afgav de deres skriftlige samtykke for projektdeltagelse og installation af mobilsprinklersystemet. Herefter kontaktede Vær Tryg-projektet borgernes respektive pårørende, forsikringsselskab og ejendomsadministratorer, med henblik på at orientere dem om systemet og få deres accept. Alle adspurgte tog meget positivt imod tilbudet og installationen af teknologien (ingen har haft betænkeligheder eller forbehold). 4 Ikke behøver flytning uden samtykke (en såkaldt 129-sag), 5 Af kontrakterne fremgår også og bl.a., at ejerne af mobilsprinklerne er sikret service for en 5-årig periode. 11

12 Da tilladelserne fra de forskellige instanser var ved at være på plads, drog en bus fuld af Sundheds- og Omsorgsforvaltningsin- og eksterne personer, som var involverede i forhold til de 4 hjem, til VID i Svendborg (omsorgspersoner, ledere, sikkerhedsrepræsentanter, referencegruppemedlemmer, KAB-repræsentation m.fl.). Her blev principperne i vandtågesystemet forklaret og en brand blev demonstreret slukket, og motivationen for installationerne var hermed klar. Blot manglede det at blive beskrevet, hvorledes kommunikation og alarmtransmission skulle foregå de respektive steder, men dette fandt omsorgspersonaler fra både hjemmeplejen og plejehjemmet en løsning på. Inden opsætning af systemerne foreslog Brandvæsenet, at dét vandtågesystem, som havde en begrænset vandmængde (GearTeams Q1 med 130 liter), skulle installeres i de 2 private hjem, og at det system, som bruger vand ad libitum (VID s model BB), skulle placeres i de 2 hjem på plejehjemmet, hvor der er personale, som kan slukke for vandet. Samtidig foreslog de, at der blev etableret direkte alarmtransmission fra de 2 private hjem til Københavns Brandvæsen, hvorimod alarmen på plejehjemmet først skulle gå til omsorgspersonalet og derefter (via det eksisterende ABA-anlæg) til Brandvæsenet. Q1 vandbeholder uden afskærmning, installeret i stuen hos hjemmeboende borger. Q1 dyse som sprinkler vandet, installeret i stuen hos hjemmeboende borger. BB eren installeret i vinklen ml. loft og væg installeret hos plejehjemsbeboer. 12

13 Efter en række møder mellem firmaerne, Brandvæsenet, Vær Tryg-projektet m.fl. og en del mailkorrespondance, blev der underskrevet kontrakter. I henhold hertil er sælger: Gear Team hhv. VID; køber: Vær Tryg-projektet; og ejer: Den udførerenhed, som ejer installationen efter Vær Tryg-projektets ophør 31. december Efter underskrivelse af kontrakterne og visitation af borgere er systemerne blevet installeret. Til brug for undervisning og formidling af projektet har Vær Tryg-projektet udarbejdet en illustrerende case (både på papir i A4-format og som roll-up-system på 50 x 200 cm), som beskriver forhold omkring Robert, som har farlig omgang med ild. 2.5 Økonomi En lang række forhold er med til at sætte prisen på installation af denne teknologi. Således kan regninger for Q1 erne og BB erne ikke umiddelbart sammenlignes, idet systemerne fungerer og kommunikerer forskelligt, afhængig af hvor de installeres. Eksempelvis måtte en af de hjemmeboende borgere have 2 mobilsprinklere for at være sikret, fordi hendes lejlighed var på flere værelser. Desuden foregår alarmoverførslerne på forskellig måde for de hjemmeboende og for plejehjemsbeboerne: via TDC-abonnement direkte til Brandvæsenet for de hjemmeboende, og som SMS-besked til plejepersonalet på Møllehuset. Også monteringsudgifter er forskellige, afhængig af, om der er en stedlig pedel eller lignende, der kan træde til. Hertil kommer, at det ene firma valgte at give en rabat. Hvis man ønsker at sammenligne de to firmaers priser, skal begge firmaer afgive tilbud på installation i de samme hjem. I projektet har det kostet dobbelt så meget at etablere mobilsprinklere i de private hjem, sammenholdt med udgiften forbundet med at etablere mobilsprinklere i plejehjem. De samlede udgifter til mobilsprinklersystem i de 4 hjem ligger til sammen på knapt kr. ekskl. moms. 2.6 Opmærksomhed i samfundet og medieomtale Projekt Mobilsprinkler har haft en del medieomtale: TV-avisen den 5. februar 2008; TV2 Morgenradio den 31. marts 2008; aviser: Politiken og Børsen; fagpresse: Ingeniøren, Dansk BrandInstituts blad, Demenskoordinatorernes blad. Desuden har til sammen holdt oplæg med fokus på Projekt Mobilsprinkler på DBI-dagen og på BrandBevægelsens temadag. En 83-årig mand blev stærkt forbrændt, da den ældre mand, ifølge politiet, gik forbi sit komfur i køkkenet. Han kom til at skubbe til knapperne og tændte dermed kogepladerne. Den ældre herre blev fundet af en hjemmehjælper, da han låste sig ind i lejligheden. Den afdøde på gulvet stærkt forbrændt med ild i tøjet. Manden døde efter 2 dages hospitalsindlæggelse. (Beredskabsstyrelsen, 2006.) 13

14 3 Resultat og evaluering 3.1 Installation af Q1 eren Q1 erne blev installeret i de 2 hjem i uge 51 og 52 i Det tog GearTeam 1½ dag, med 2 mand at udføre installationsarbejdet hvert sted, mens borgerne var hjemme (fremover vil det tage 2 mand ca. 3 timer at foretage en normalinstallation, melder Gearteam). Installationen forløb godt og roligt efter firmaets og borgernes udsagn. Hjemmeplejen er undervist i systemet i flere omgange (4 hold). Efter aftale med Københavns Brandvæsen skulle alarmtransmissionen gå direkte til dem, og for at det kunne lade sig gøre, skulle TDC etablere en forbindelse, som der imidlertid var 8 ugers leveringstid på (den blev etableret i uge 5 og 6). Nærværende evaluering baserer sig således på, at mobilsprinklerne kun har været i hjemmene med fungerende alarmtransmission i 3 måneder. Den manglende alarmtransmission indebar, at vandtågesystemet ganske vist ville blive aktiveret i tilfælde af brand, men at Brandvæsenet ikke ville modtage nogen alarm i tilfælde af brand. Fra alarmtransmissionen blev etableret til brandvæsenet, har systemet ikke været aktiveret i det ene hjem, men derimod 2 6 gange i det andet hjem. Historien for dette hjem er som følger: En historie om vandtåge Fru A., hvis hoved- og yndlingsbeskæftigelse er at kokkerere dag og nat, havde i forbindelse med og på grund af en mere end almindeligt rygende og osende tilberedning af mad aktiveret vandtågesystemet den 3. marts Fruen har imidlertid sine aldeles klare øjeblikke og evnede den pågældende dag sandsynligvis at slukke for anlægget på afbryderknappen, inden al vandet var løbet ud. Da Brandvæsenet kom frem, lukkede fru A. dem selv ind, og da de så, at der ikke var brand, og at fruen var i fuld og god behold, drog de hjem igen. Vær Tryg-projektet blev efterfølgende orienteret og afholdt herefter møde på adressen med firmaet GearTeam og Brandvæsenet. I forlængelse af dette møde monterer GearTeam en af markedets bedste og nyudviklede komfurvagter 7, som Vær Tryg-projektet havde liggende (som optisk læser komfurets varme og afbryder, hvis det bliver farlig varmt), som erstatning for den (halvt smeltede) 6 Der har faktuelt været 3 udrykninger, men den ene alarm var en sk. blind alarm fordi anlægget ikke var slået fra, mens der var håndværkere. 7 Fra firmaet Condigi Televagt, se Appendiks til hovedrapporten: Katalog over kognitive, teknologiske hjælpemidler. 14

15 timer som sad i fru A s køkken i forvejen. Det viste sig nemlig, at fruen evnede at bypasse den gamle timer: Når de minutter, som den var sat til, var gået, trykkede hun straks og snildt på timer-knappen igen, hvorefter komfuret kunne køre på fuld styrke (20 min. mere på flere af eller alle knapperne samtidig) igen og igen. Timeren gav reelt overhovedet ingen sikkerhed i hjemmet, kun falsk tryghed. Den smeltede timer ikke langt fra kortslutning. Den blev efterfølgende udskiftet med komfurvagt. Som udløber af mødet blev loggen læst af, vand fyldt på og anlægget genstartet. Og Brandvæsenets nye, tilrettede instruks blev fremsendt til Vær Tryg-projektet til orientering. Den anden aktivering af vandtågeanlægget skete to uger senere, den 19. marts Her var fru A. igen i gang med tilberedning af mad, enten med stegen på en helt tør og knaldvarm stegepande eller med stegen direkte på elkogepladen med voldsom røg- og varmeudvikling til følge. Igen aktiveredes vandtågesystemet, denne gang med så godt som samtlige 130 liter vand i køkken og stue. Brandvæsenet rykkede igen ud, og fik fornøjelsen af brusebad fra de sidste liter vand i systemet. Hjemmeplejen og rengøringsselskabet ISS tørrede vand op, og en affugter blev indsat. Der var dog ikke mere fugt i lejligheden end, at fru A kunne forblive hjemme også tv et virkede! Hvad angik fruens farefulde omgang med komfur i forbindelse med madlavning, var det åbenlyst, at selv denne komfurvagt (den måske mest sikre på markedet) ikke gav sikkerhed for køkkenaktiviteterne. Gruppeledelsen i hjemmeplejen og Vær Tryg-projektet blev derfor enige om, at fruen var så meget til fare for sig selv og de øvrige i opgangen, at der måtte træffes den vanskelige beslutning at afbryde strømmen til komfuret 8 : Vel vidende at aktiviteterne var af stor betydning for fru A, og vel vidende at det ville blive et stort tab ikke at kunne lave mad, var det ikke forsvarligt at lade fru A fortsætte sine køkkenaktiviteter. 8 i den type sager er lukning af komfur den almindelige praksis i kommunen 15

16 Fru A s hjemmehjælper er i skrivende stund i færd med at undersøge, hvorvidt der findes tekniske løsninger i form af fx et komfur, der ikke kan varme så højt op, men det står indtil videre hen i det uvisse. Alternativt må der evt. findes andre, meningsfulde aktiviteter og beskæftigelsesmuligheder for fru A Eftertanker i forhold til Q1 eren En eftertanke i forhold til ovenstående historie er, at AL forebyggelse skal være tjekket og tænkt igennem, og dét for den enkelte, unikke borger: Alle punkterne i tjeklisten 13 rigtige skal gennemgås grundigt i tilslutning til visitationen. Også fordi der efterhånden er udviklet en hel del teknologier, som er brandforebyggende, fx tv-vagt, diverse typer timere og afbrydere, se delrapporten om hjælpemidler for Hukommelse og tidsorientering. I dette tilfælde var fru A visiteret til mobilsprinklersystemet primært på grund af sin farlige rygning, idet det ved hjemmebesøget ikke var registreret og forstået, at madlavningen udgjorde en om muligt endnu større risiko: Hjemmebesøget vurderede komfuraktiviteter rimelig sikret med timeren, hvilket det altså viste sig langt fra at være. Der findes forskellige typer komfurvagter, der kunne have været installeret inden eller i tilslutning til installation af mobilsprinkleren, eller man kunne allerede dér have afbrudt komfuret. Mobilsprinkleren er en teknologi, der skal redde liv i spidsbelastede situationer den skal ikke aktiveres på forkert grundlag, fx fordi en komfurvagt ikke er installeret, fordi komfurvagten kan by-passes eller på grund af blinde alarmer. Brandvæsenet skal (og vil) kort sagt kun rykke ud i livsfarlige situationer. Ud fra den korte afprøvningsperiode i projektet, hvor der ikke har været en reel situation med brandfare, er det ikke muligt med sikkerhed at sige noget om, hvorvidt systemet reelt virker i livstruende situationer og i tilfælde af reel brand. Det vides dog, at Q1 eren 2 gange i foråret 2008 har reddet livet for handicappede svenskere. Af tidsmæssige grunde har projektet ikke lavet deciderede interviews af borgere, pårørende og omsorgspersonaler, dog har en enkelt pårørende og lederen af hjemmeplejen et par udmeldinger på hjælpemidlet (se afsnit 3.3). 3.2 Installation af BB eren BB ernes installation og alarmoverførsel fra de 2 hjem på plejehjemmet var færdig i uge 12 i Det tog et par mænd fra VID en dags tid i alt at udføre installationsarbejdet på plejehjemmet, derudover bistod også nogle eksterne blikkenslagere m.fl. Fremover vil det tage 2 mand 4-5 timer at foretage en normalinstallation, forlyder det fra VID. Installationen forløb godt og roligt efter firmaets udsagn, og arbejdet blev foretaget, mens borgerne var hjemme. 16

17 Montering af anlægget blev, med firmaets store beklagelse, først udført nogle måneder efter bestilling af systemet, fordi tegninger og opmålinger ikke var rigtige, korrosionsbeskyttelse tog længere tid end forventet m.m. En større gruppe omsorgspersonaler, sikkerhedsrepræsentant, pedel m.fl. blev undervist i systemet inden ibrugtagning samtidig med endelig programmering af systemet, test af de SMS-overførte alarmer og anlæggets funktionalitet (uden vandtågen aktiveret). Nærværende evaluering baserer sig således på, at mobilsprinklerne kun har været i hjemmet med fungerende alarmtransmission i 1½ måned. Systemet har indtil videre ikke været aktiveret i de 2 hjem på Møllehuset, men ledelsen og omsorgspersonalet har én gang undret sig over ikke at modtage SMS om, at der var røgudvikling i en af boligerne. Historien herom er følgende: En historie om ingen vandtåge Fru F., som ynder at ryge i sin lejlighed, kom en aften, en god uges tid efter at systemet var taget i brug, gående ud fra lejligheden. I favnen havde hun en pude, der røg en del, fordi der var gået ild i den. Fruen var forvirret, forskrækket og rundt på gulvet, men blev hjulpet, talt til ro og taget hånd om af personalet. Omsorgspersonalet beskrev senere røgtætheden i lejligheden som temmelig tåget, og de var efter hændelsen urolige og forstod ikke, hvorfor de ikke at have fået alarm om røgen på værelset, da de i forbindelse med undervisningen havde fået forståelsen af, at systemet præcis var udviklet for, virkede og sikrede i denne type situationer. Forstanderen på plejehjemmet kontaktede og orienterede efterfølgende firmaet og Vær Tryg-projektet om hændelsen og spurgte bl.a. til, hvordan det kunne være, at SMS en med varsling til vagthavendes telefon ikke kom frem, når opsætningen af systemet var tilrettelagt således, at personalet skulle have en første SMS ved aktivering af røgsensoren, og en næste SMS ved aktivering af selve vandtågesystemet. VID svarede, at systemets 2 kriterier (røg og temperaturstigning), som begge skal være til stede for at vandtågen udløses, ikke måtte forveksles med, at der skulle være to systemer: der er kun ET system, som (med 2 detektorer) først registrerer røg, efterfølgende temperaturstigning i et omfang der svarer til, at en aktiv indsats er nødvendig af brandslukningssystemet. Når røgdetektorerne har målt en vis mængde røg, sendes en SMS til de aftalte telefoner, hvilket skal forstås som besked om, at den første faktor for at udløse vandtågen nu er til stede, og at der så ikke er langt igen til, at vandtågen aktiveres. Endvidere forklarede firmaet, at hvis man erstatter den eksisterende røgsensor med en mere følsom røgsensor på det eksisterende system, indebærer det en risiko for, at der udløses vandtåge 17

18 selvom det ikke er relevant og nødvendigt, hvilket selvsagt ikke er ønskværdigt. Hvis man ønsker en tidligere varsling om røg fra en beboer, anbefaler firmaet, at man supplerer systemet ved at koble nogle flere og mere følsomme røgdetektorer op på den eksisterende SMS-boks, som så sender SMS via et separat røgalarmeringssystem. Denne udbygning af systemet vil ingen effekt have på brandslukningsdelen af systemet med model BB, forlyder det fra VID Eftertanker i forhold til BB eren Både projekt Vær Tryg og omsorgspersonalet på plejehjemmet havde fået det indtryk, at model BB kunne fange disse situationer/borgere med farefuld røgudvikling, og at SMS en om røg blev sendt så tidligt, at man kunne nå at komme personen til undsætning i god tid inden aktivering af vandtågen. Som systemet fungerer p.t., kommer SMS en med besked om røg imidlertid ikke helt tidligt i faretruende situationer. Den kommer først så sent og så langt henne i røg- og brandudviklingen (og måske helt tæt på aktiveringen af vandtågen?), at personalet ikke kan nå at gribe forebyggende ind. Med disse erfaringer og på denne baggrund, tegner det til, at mobilsprinkleren (og muligvis både VID s og GearTeams modeller?) skal justeres/suppleres/udbygges, således at der varsles om røgudvikling langt før og på et tidligere stadie i røgudviklingen/branden. I hvert tilfælde hvis man ønsker at hjælpemidlet skal rette sig mod gruppen af (mange?) personer, der ryger farefuldt uden omsorgspersonalets eller pårørendes tilstedeværelse. Hvorvidt dette overhovedet er muligt, skal projektet ikke udtale sig om, det må en mere detaljeret og specifik ingeniør- og brandfaglig analyse og diskussion afgøre. Det er Vær Tryg-projektets opfattelse, at mobilsprinkler-teknologien, hvis den kan justeres og tilpasses på denne måde, har et vigtigt fremtidigt perspektiv i forhold til den nye rygelov: i og med, at det nu er forbudt at ryge på plejehjemmenes fællesarealer, er rygere henvist til udelukkende at ryge på egne, private områder. En anden erfaring med VID s installation var, at der dukkede uventede (ganske vist mindre) udgifter og arbejdsopgaver op. Således skulle der fx indkøbes SIM-kort, træffes beslutning om styreboksens opkobling, monteres nogle håndtag, udarbejdes og opsættes instrukser om, hvordan vandet afbrydes i lejlighederne m.m. Dette gav alt i alt plejehjemmet en del ekstraarbejde, som de ikke var forberedte på alle mobilsprinklerens fordele og VID-håndværkernes venlighed ufortalt. Ud fra den korte afprøvningsperiode i projektet, hvor der ikke har været en decideret livsfarlig brand, er det ikke muligt med sikkerhed at sige noget om, hvorvidt systemet virker i sådanne livstruende situationer. 18

19 Hverken borgere, pårørende eller plejehjemmets omsorgspersonale er af tidsmæssige grunde blevet spurgt om deres syn på teknologien efter installationen. Ældre på plejehjem må kun ryge på deres værelser. Ældresagen frygter, at det kan give flere farlige brande, især fordi 2 ud af 3 på de danske plejehjem er demente og kan have svært ved at huske, hvor de har lagt cigaretten. Det er ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at de skal ryge alene på deres værelser, siger Marie Jensen, ældrepolitisk konsulent i Ældresagen. Afdelingschef i Dansk Brand- og Sikringsteknisk institut, Ib Bertelsen, er enig: Større brandfare på plejehjemmene er helt klart en konsekvens af rygeloven. Politiken 24. september Samlede eftertanker i forhold til Hjælpemidlet mobilsprinkler Der er gjort en række erfaringer med projekt Mobilsprinkler: I forhold til visitation og kriterier: Det har fungeret godt med de visiterende hjemmebesøg, der er foretaget af Brandvæsenet og projektets fagperson med viden om kognitive og fysiske handicap. Endvidere har de 4 analyseredskaber for vurdering af brandfare i hjemmet fungeret udmærket. Specielt viste det sig, at der kunne foretages en hel del almindelig, enkel brandforebyggelse i hjemmene, og at dette var tilstrækkeligt i ét af de 3 besøgte egne hjem. På samme måde kunne man forestille sig, at flere hjem i regi af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kunne brandforebygges på almindelige vis, herunder at den eksisterende standard/kutyme med at montere timere på elkomfurer tages op til overvejelse og revision, idet der i dag findes mere tryghedsskabende, pålidelige, sikre og brandforebyggende komfurvagter på markedet. I forhold til målgruppen: Det er eftertanken, at hjælpemidlet har været relevant for de 4 visiterede borgere. Og at man i fremtiden kunne overveje at udvide visitationen til også ud over Sundheds- og Omsorgsforvaltningen at omfatte personer i fx Socialforvaltningen, idet der også her er dødsbrandsofre. Ikke kun omsorgspersoner internt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har blik for, hvor de brandtruede hjem er, også Brandvæsenets og politiets statistikker, data og analysearbejder af tidligere brande vil kunne bidrage i forhold til at indkredse hjemmene, mener Brandvæsenet. Se desuden yderligere om målgruppen i afsnittet ret nedenfor. I forhold til accept og samtykke: Samtlige 4 hjem i projektet har accepteret installationerne, og for en ægtefælle (projektets 19

20 eneste) har systemet en meget vigtig betydning, idet han nu føler sig langt mere tryg og sikker i hjemmet (se nedenfor). Hvad angår de borgere i projektet, som takkede nej til hjælpemidlet/hjemmebesøget (og flere med dem i kommunen), kunne eller burde? man arbejde på, at de fik teknologien installeret, uanset det i nogle tilfælde er imod deres vilje og dermed magtanvendelse i juridisk forstand. Argumentet er hér, at netop personer, som ikke erkender eller benægter, at de er alvorligt til fare for sig selv (og andre) hvad angår brandfare, især kan være meget brandtruede. Som ejendomsadministrator (projektets eneste) har KAB velvilligt bakket ideen og installationerne op. Samtlige forsikringsselskaber (Top Danmark, Alka, Codan, Danske Forsikring) har ligeledes godkendt installationen, enkelte har bemærket, at de var spændte på projektets forløb, og at de forestillede sig, at systemerne havde et seriøst fremtidsperspektiv. I forhold til installation: Installationerne er foretaget problemfrit over et par dage, alle steder tilsyneladende i form af godt og positivt samarbejde i forhold til borgerne og omsorgspersonalet. For begge firmaers vedkommende er det de første installationer i Danmark, hvilket kan forklare forsinkelserne i forbindelse med installationerne/alarmoverførslerne. Firmaerne fortsætter begge med at justere og videreudvikle deres produkter (og formidling), fx ville man i skrivende stund kunne nøjes med montering af én Q1 er i fru A. s lejlighed (i stedet for 2 som i projektet), ligesom VID er på vej med nyt og tilrettet brochure- og salgsmateriale. Mobilsprinklerne skal evt. udbygges med flere røgsensorer og -systemer, for at omsorgspersonale eller andre kan gribe tidligt og forebyggende ind og dermed skabe sikkerhed omkring den gruppe personer, der har farlig omgang med ild, og fx ryger alene (jf. den nye rygelov). I forhold til alarmer: Vær Tryg-projektet vurderer, at det fungerer godt med alarmoverførsel til omsorgspersonalet for plejehjemsbeboernes vedkommende, og til Brandvæsenet direkte for de hjemmeboende borgeres vedkommende. Brandvæsenet er af tidsmæssige grunde ikke blevet spurgt i projektet om deres syn på dette forhold, men spørgsmålet er, om man dér i fremtiden kan modtage direkte alarmer fra måske en hel del flere hjem i kommunen. 20

21 I forhold til økonomi: Det har kostet knap kr. i alt at opsætte 2 systemer i hjemmeplejen, og 2 på plejehjem. Priserne for Q1 erne og BB erne kan ikke umiddelbart sammenlignes, idet systemerne fungerer og kommunikerer forskelligt. Hvis man ønsker at sammenligne de to firmaers priser, skal begge firmaer afgive tilbud på installation på de samme hjem. I projektet har det kostet dobbelt så meget at etablere mobilsprinklere i de private hjem, som det har kostet at etablere mobilsprinklere i boliger på plejehjem. I forhold til funktionalitet, sikkerhed og tryghed: Ud fra den korte afprøvningsperiode i projektet, hvor der ikke har været en reel situation med brandfare, er det ikke muligt med sikkerhed at sige noget om de 2 systemers reelle brandreducerende virkning funktionaliteten er ikke afprøvet i fuld skala. At teknologien betyder sikkerhed og tryghed, understøtter imidlertid følgende udsagn fra en pårørende 9 : Jeg kan ikke sige, hvor glad jeg er for, at jeg blev udtrukket (til at få Mobilsprinkleren, som én blandt flere borgere, red.). Nu får jeg min rolige nattesøvn, selvom E. sidder oppe og ryger. Det er meget betryggende for mig og en stor hjælp, så jeg kan have kræfter til at fortsætte med at passe E. herhjemme stadigvæk. Organisatoriske forhold: Mobilsprinklere kunne i fremtiden være et hjælpemiddel, som blev bevilget på grundlag af en hjemmebesøgsvurdering i tråd med den i projektet anvendte (med brandteknisk og demensfaglig ekspertise). Desuden kan den ses i sammenhæng med en række brandforebyggende tiltag og initiativer, som er under udvikling i Københavns Brandvæsen. Perspektiverne i teknologien: Der er flere og mange perspektiver i forhold til teknologien: Dels direkte med færre dødsbrande, færre (og lettere) tilskadekomne, færre (og mindre) materielle skader. Desuden, hvis hjælpemidlet kan udvikles, så beboere på plejehjem kan ryge sikkert alene bag egen dør, er der et væsentligt perspektiv i forhold til den nye rygelov. Det skal som et væsentligt punkt bemærkes, at der fra myndighedsside er nye kravspecifikationer og acceptkriterier under udarbejdelse, hvilke der selvsagt skal tages udgangspunkt i og arbejdes med, hvis der installeres flere mobilsprinklersystemer. Lederen af hjemmeplejen i Vanløse-Brønshøj-Husum bakker op om mobilsprinkler-teknologien: Konsekvenserne af en brand kan ikke gøres op i penge. Teknologien er ganske vist dyr, anfører hun, men man kan jo overveje at placere anlæggene i forhold til svært 9 Rask ægtefælle til hjemmeboende borger 21

22 brandtruede borgere eller borgere med specielle kognitive handicap. Københavns Brandvæsen oplyser, at man i Liverpool 10 har mere end halveret tallet for branddøde og tilskadekomne efter brand ved at udvide det forebyggende og opsøgende arbejde og ved bl.a. at installere mobilsprinklere. Brandvæsenet afrapporterer for samarbejdet med Vær Tryg-projektet i deres forestående årsberetning, og også Brandvæsenet 11 afrunder nærværende delrapport med følgende udtalelse: Københavns Brandvæsen ser meget positivt på projektet og vurderer, at det kan være med til at redde menneskeliv, værdier m.m. samt at installationen af anlægget kan øge trygheden for familiemedlemmer, naboer, personale. Det er et tiltag, der på sigt, hvis det virker efter hensigten, kan indgå som en del af Københavns Brandvæsens anbefalinger til forebyggende tiltag. En 71-årig kvinde døde lørdag af de forbrændinger, hun fik i forbindelse med en brand i sin ældrebolig. Politiet vurderer at den 71-årige formentlig er faldet i søvn, mens hun sad ved et bord og røg en cigaret. Cigaretten antændte hendes tøj, stolen og nogle papirer på bordet. (Beredskabsstyrelsen. 2006) En 89-årig mand, der var kørestolsbruger, havde ikke en chance for at redde sig selv, da der gik ild i hans tøj kl onsdag. Manden boede i ældrebolig, og han var formentlig ved at ryge, da han må have tabt en tændstik eller en glød. (Beredskabsstyrelsen. 2006) 10 Kilde: Räddningsverkets tidning, nr. 2, Mars Carsten Lammert Hartmann, vicebrandinspektør, Kbh. Brandvæsen 22

23 4. Konklusion og anbefalinger - i forhold til delprojektet Mobilsprinkler Hvad angår selve hjælpemidlet mobilsprinkler, lader den til at kunne understøtte de problemer og handicap, som nogle af borgerne med kognitive handicap har i forhold til omgang med ild og brandfare om end i justerede/udbyggede versioner. Der tænkes her specielt på, at hjælpemidlet sandsynligvis med forskellige justeringer/udbygninger kan imødekomme nogle af de brandfarer, der opstår i forlængelse af den nye rygelov (rygere må ikke længere ryge på fælles opholdsareal, men udelukkende bag egen lukket dør). Hvad angår mobilsprinkleren ser den desuden ud til at kunne bidrage til at skabe tryghed og sikkerhed, samt at forebygge ulykker og afhængighed af andres hjælp. Og det gælder både for plejehjemsbeboere og borgere i eget hjem. 4.1 Anbefalinger Hjælpemidlet mobilsprinkler skal tænkes sammen med almindelig og kvalificeret brandforebyggelse, som kan udføres på hjemmebesøg og efter en tjekliste i stil med den i projektet udarbejdede. Med dette redskab og en sådan indsats er det muligt at etablere en række relativt nemme, hurtige og billige brandforebyggende foranstaltninger. Det anbefales, at der i kommunalt regi, på tværs af forvaltninger, arbejdes videre med såvel almindelige brandforebyggende initiativer, som med visitation/ installation af mobilsprinkler-systemerne, hvor det er relevant og nødvendigt. 23

24 Referenceliste Litteratur Beredskabsstyrelsen: Dødsbrande i Danmark , august Beredskabsstyrelsen: Handleplan for nedbringelse af antallet af dødsbrande i Danmark, Københavns Brandvæsen: Årsrapport Räddningsverkets tidning, nr. 2. Marts 2008 LInks Fagbladet Redderen: GearTeam, forhandler af model Q1: VIDA Aps, producent og forhandler af model BB:

25 Tjekliste: 13 rigtige måder at brandforebygge på Brandhæmmende spraybehandling af tøj/ garderobe, stol, sofa, seng eller andet, som borgeren benytter Rygestykker som er hæfteklammet fast på den (evt. spraybehandlede) stol borgeren sidder i, og/ eller det bord, skammel eller taburet, som borgeren har ved sin side (til cigaretter, lighter mm). Læg evt. stoffet dobbelt. Brandhæmmende tøj/ tekstiler, dyner, gulvtæpper, gardiner o.a. indbo. Ryd op: flyt og kassér brandbare sofapuder, bøger mm Selvslukkende stearinlys Overvej selve askebægerets fysiske udformning (fladt, med el uden kant o.a.) Selvslukkende cigaretter (de forhandles først senere i DK, skal p.t. importeres) Et eller flere glas vand (eller spand), placeret strategisk rigtigt og tæt på der hvor borgeren sidder og ryger/ anvender ild, så det er nemt for borgeren at hælde ud over ilden Et eller flere plastplader under dét sted/ de steder, hvor borgeren sidder og ryger/ anvender ild Rygeforklæde, måske syet lidt om, så det kan passe ind i borgerens stil og dermed bedre motiveres i stand. Evt. flere rygestykker. En eller flere røgalarmer, evt. i flere lokaler med friske batterier. Timer på div. elektriske apparater, og måske såkaldt Komfurvagt som afbryder elkomfur hvis der bliver farlig varmt. Etablering af Nødkald med røg til Døgnbasen Lone Gaedt, projekt Vær Tryg, i samarbejde med vicebrandinspektør Carsten Lammert Hartmann, Københavns Brandvæsen, primo sept., 2007 Udfærdiget i forbindelse med hjemmebesøg, hvor installation af mobilsprinklersystem blev overvejet og visiteret. 25

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014

Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Brandbevægelsens temadag i Slagelse Torsdag den 20. november 2014 Præsentation Ulrik Brandt Vidensmedarbejder Beredskabsstyrelsen, Center for Forebyggelse Administrerer regler for placering, indretning

Læs mere

Mobile Sprinklere Erfaringer & projektbeskrivelse. Gå ind i Indsæt > hoved og side fod for at indtaste tekst 1

Mobile Sprinklere Erfaringer & projektbeskrivelse. Gå ind i Indsæt > hoved og side fod for at indtaste tekst 1 Mobile Sprinklere Erfaringer & projektbeskrivelse Gå ind i Indsæt > hoved og side fod for at indtaste tekst 1 Program Hvad er et mobilt sprinkleranlæg? Hvordan er det opbygget? Hvorfor benytte denne teknologi?

Læs mere

Brandsikker Bolig. Brandbevægelses Temadag

Brandsikker Bolig. Brandbevægelses Temadag Brandsikker Bolig Brandbevægelses Temadag Hvorfor? Mandag 5. maj: Brand koster en mand livet. Torsdag 1. maj: 94-årig død af røgforgiftning i låst soveværelse. Mandag 28. april: Brandfolk kæmpede med flammerne:

Læs mere

Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017

Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017 Temadag SAFE GRANNY Tirsdag d. 21. marts og torsdag den 23. marts 2017 Præsentation Mads Dalgaard Seniorberedskabsmester Beredskabsstyrelsen, Kommune og Borger Arbejder med tilsyn og rådgivning af de kommunale

Læs mere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere. - et pilotprojekt - Frederikssund - Halsnæs Brand- & Redningsberedskab

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere. - et pilotprojekt - Frederikssund - Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere - et pilotprojekt - HVEM ER VI? Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Indbyggere: ca. 80.000 Halsnæs Frederikssund Jimmy Andersen

Læs mere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere

Brandsikkert Hjem. Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Brandsikkert Hjem Fokus på kommunens særligt udsatte borgere Udarbejdet af Rasmus Stenshøj studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen Emelie Bjerkander studerende ved Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen

Læs mere

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem?

Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Brandsikring af ældre i eget hjem. Hvad gør du, hvis det brænder i dit hjem? Tryk 1-1-2 og oplys følgende: Hvem der ringer. Hvor du ringer fra. Hvad der brænder. Hvor mange der er i huset. Ring altid 1-1-2

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Dødsbrande i Danmark 2000-2005

Dødsbrande i Danmark 2000-2005 eredskabsstyrelsen Dødsbrande i Danmark 2-2 August 26 Indhold Forsidefoto: Kollage af diverse avisudklip Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Statistik og Analyse Datavej 16 46 Birkerød Telefon: 49 6 Fax: 49

Læs mere

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter

Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Værdien af sensorgulve på Tistrup Plejecenter Af Kristine Pedersen Opsætningen af sensorgulve på Tistrup Plejecenter skete på initiativ fra Varde Kommune, da det nye plejecenter på Yderikvej skulle bygges.

Læs mere

Kvalitetsstandard for GPS Alarm- og pejlesystemer Lov om social service 124 og 125

Kvalitetsstandard for GPS Alarm- og pejlesystemer Lov om social service 124 og 125 Kvalitetsstandard for GPS Alarm- og pejlesystemer Lov om social service 124 og 125 1 Hvem kan få et alarm- eller pejlesystem? Målgruppe Du kan bevilges et alarm- eller pejlesystem i en tidsbegrænset periode,

Læs mere

Vedrørende hjemmehjælper som glemte at lukke for gassen hos 85-årig, forvaltningens j.nr

Vedrørende hjemmehjælper som glemte at lukke for gassen hos 85-årig, forvaltningens j.nr Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Direktionen Brev er d.d. fremsendt pr. e-mail til suf@suf.kk.dk 03-09-2010 Sagsnr. 2010-120428 Vedrørende hjemmehjælper som glemte at lukke for gassen hos 85-årig, forvaltningens

Læs mere

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand.

Følgende tre brandårsagskategorier fra ODIN benyttes til at undersøge, hvor ofte brande er forårsaget af børn: leg med ild, hærværk og påsat brand. 1. ÅRGANG AUGUST 2006 NR. 1 Børn og brandulykker Redningsberedskabet (brandvæsenet) bliver i gennemsnit alarmeret til 17.0 brande om året. I 2005 blev de alarmeret til 16.551 brande. De kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128)

Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Instruks for brug af stofseler til magtanvendelse (SEL 128) Udstedt: 12. februar 2015 Godkendt af: Myndighedschef Ove G. Jensen 1.0 Opbygning Magtinstruksen er rent teknisk opdelt i en generel instruks,

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed

Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Anne Kirstine Gjaldbæk, AKG Fagleder i COWI-Fire, Master i brandsikkerhed Kilder til følgende tekst og figurer er fra følgende publikationer og hjemmesider: DBI: Brandsikring af småhuse Forsikring og pensions

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer

0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer 0,0 vurdering af rullebordet FlexVan fra Standard Systemer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af Afdeling for Velfærdsinnovation vurderet et rullebord fra Standard Systemer.

Læs mere

VÆR TRYG projektet. Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens DELRAPPORT 4. SIKKERHED OG TRYGHED herunder automatisk varsling

VÆR TRYG projektet. Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens DELRAPPORT 4. SIKKERHED OG TRYGHED herunder automatisk varsling VÆR TRYG projektet Teknologiske hjælpemidler og hjælpesystemer til borgere med demens DELRAPPORT 4 SIKKERHED OG TRYGHED herunder automatisk varsling Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf.

Forord. Vi håber, at materialet er fyldestgørende og at både forældre og personale i en given situation vil kunne gøre brug heraf. Forord. Dette materiale er udarbejdet af Børnehuset Bakkebo s personale og er en blanding af en kriseplan på det mere tekniske niveau og en omsorgsplan, på det sociale og følelsesmæssige plan. Materialet

Læs mere

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG.

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG. MANUAL TERMISK VARMEALARM Produktnummer: 3103-002 Udviklet af CAVIUS Denne varmealarm er designet til installation i rum, hvor røgalarmer ikke er egnet på grund af risiko for falske alarmer, så som køkkener,

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv,

Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, Bliv Ildsjæl er et tilbud til dig fra Vejle Brandvæsen om hjælp til at kunne løfte det ansvar, du bærer i forhold til brandsikkerhed for dig selv, dine kolleger og ikke mindst beboerne på plejehjemmet,

Læs mere

Sundhed & Omsorg. Alarm og pejlesystemer inkl. særlige døråbnere. Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Øvrige indsatser

Sundhed & Omsorg. Alarm og pejlesystemer inkl. særlige døråbnere. Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Øvrige indsatser Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Øvrige indsatser Alarm og pejlesystemer inkl. særlige døråbnere Lovgrundlag Servicelovens 112, 124-125 Visitation/Myndighed Sundhed & Omsorg.

Læs mere

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007.

Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Evaluering af Nordfyns Kommunes Faldprojektet 2007. Indhold : 1. Kort om projektet. 2. Konklusion 3. Målopfyldelse, skematisk 4. Beskrivelse af forløbet 5. Evaluering af indsatsen på plejecentrene og i

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke

Grill, bål og ukrudtsbrænder. - med omtanke Grill, bål og ukrudtsbrænder - med omtanke Læs, hvordan du håndterer grill, bål og ukrudtsbrændere, så hverken du eller andre kommer til skade. Sund fornuft, forsigtighed og hensynsfuldhed er nøgleordene.

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT

GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT GLADSAXE KOMMUNE Trænings- og Plejeafdelingen Arbejdsgang vedr. Serviceloven Arbejdsgang vedr. Serviceloven 112 - Nødkald NOTAT Dato: August 2014 Ansvarlig: Inge-Lise Stenum, Lisbeth Alstrøm og Visitationen

Læs mere

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen

Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg. Frederiksberg Brandvæsen Sikre Seniorer Et tværfagligt samarbejde på Frederiksberg Introduktion Brian Eriksson Brandinspektør / indsatsleder Forebyggende afdeling Kampagner Beredskabsplaner, eksternt Baggrund Hvert år omkommer

Læs mere

B R A N D I N S T R U K S

B R A N D I N S T R U K S B R A N D I N S T R U K S SYGEHUS THY MORS Revideret 14.05.13 INDHOLD FORSIDE 1 FOREBYGGELSE AF BRAND.. 2 ALARMERING. 3 ORGANISERING VED BRAND.. 4 BRANDSLUKNINGSMIDLERS ANVENDELSE.4 BRAND OG BRANDSLUKNING....

Læs mere

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp

Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Information om tildeling af hjælp samt valg af leverandør til at udføre tildelt hjælp Denne orientering vil give dig information om forhold, du skal være opmærksom på som modtager af hjælp. Når du af kommunens

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi

Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Beredskabsstyrelsen Høringssvar vedr. udkast til national forebyggelsesstrategi Overordnede bemærkninger Tak for udkast til forebyggelsesstrategi. Vi finder, at det er godt, at strategien har fokus på

Læs mere

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1

Kommunes ældrepleje. Rikke Sølvsten SUF 2008 1 Ny Teknologi i Københavns Kommunes ældrepleje ITU september 2008 Rikke Sølvsten SUF 2008 1 ORGANISATIONSDIAGRAM FOR SUNDHEDS- & OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Rikke Sølvsten SUF 2008 2 NOGLE

Læs mere

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv

Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv Indflytning i plejebolig - et retssikkerhedsmæssigt perspektiv - juridiske og praktiske udfordringer DemensKoordinatorer i DanmarK Årskursus 2015 Flytningen til et passende botilbud skal medføre en klar

Læs mere

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG.

LÆS MANUALEN GRUNDIGT FØR INSTALLATION OG GEM TIL FREMTIDIG BRUG. MANUAL OPTISK RØGALARM Produktnummer: 2103-002 Udviklet af CAVIUS Røgalarmen er beregnet til brug i private hjem og campingvogne. Det anbefales ikke at installere alarmen på både. LÆS MANUALEN GRUNDIGT

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm):

Ad pkt. 2.1. Ordenspolitiets venterum Jeg udtalte følgende om ordenspolitiets venterum (der måler 107 x 260 cm): FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 27. januar 2004 afgav jeg en endelig rapport om min inspektion den 6. november 2003 af venterummene på politistationen i Esbjerg. I rapporten bad jeg Politimesteren i Esbjerg,

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning

Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning boligskift nyopført hus hjælperværelse muskelsvind hjælpeordning KEN nr 9299 af 02/05/2002 Gældende Offentliggørelsesdato: 10 07 2013 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Den fulde tekst Ankestyrelsens principafgørelse C 22 02 om boligindretning

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Harboøre Omsorgscenter udført den 5. september 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan

Læs mere

Dødsbrande i Danmark 2007. December 2008

Dødsbrande i Danmark 2007. December 2008 Dødsbrande i Danmark 2007 December 2008 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Telefax: 45 90 60 60 E-mail: csb@brs.dk www.brs.dk

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven

Til nye beboere og deres pårørende. Velkommen til Haven Til nye beboere og deres pårørende Velkommen til Haven Indhold Velkommen til Haven...3 Personalet...3 Elever...3 Havens værdigrundlag...4 Du skal opleve en god hverdag...4 Traditioner og arrangementer...4

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT:

ukrudtsbrænder VIDSTE DU, AT: VIDSTE DU, AT: Brandvæsenet rykker ud til ca. 100 brande om året i Danmark pga. uhensigtsmæssig adfærd i forbindelse med anvendelse af grill? Brandvæsenet rykker ud til ca. 200 brande pga. afbrænding i

Læs mere

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm!

Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Pas på familien og hjemmet med Europas mest populære privatalarm! Velkommen til det opkoblede smarte hjem. Smarte tjenester til familien og hjemmet. Forestil dig et alarmsystem, der kan slukke for kaffemaskinen,

Læs mere

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune

Demens. - Når hukommelsen svigter. Ishøj Kommune Demens - Når hukommelsen svigter Ishøj Kommune 1 Demens, den snigende sygdom - der berører alle Det er oftest en ægtefælle eller andre nære familiemedlemmer, der opdager, at deres kære er begyndt at glemme,

Læs mere

Velkommen. til sektion Bryghuset Pleje Ældrebolig. Plejecenter Vest

Velkommen. til sektion Bryghuset Pleje Ældrebolig. Plejecenter Vest Velkommen til sektion Bryghuset Pleje Ældrebolig Plejecenter Vest Svendborg kommune Velkomst: Med denne pjece byder vi Dem og Deres pårørende velkommen til sektion Bryghuset Pleje. Det er vores ønske,

Læs mere

Borger- og Socialservice

Borger- og Socialservice Borger- og Socialservice Sagsbehandler: Karoline Winther-Lund Telefon: 23 22 90 10 Email: 36502@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Ishøj, den 28. september 2012 Projektbeskrivelse Opgangsnetværk Baggrund

Læs mere

Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2015

Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2015 Kvartalsredegørelse Registrering af magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2015 1 Kvartalsredegørelse for magtanvendelser på voksenområdet 4. kvartal 2015 Center for Sundhed & Omsorg: 1 afgørelse

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Beredskabsplan for Bakkelandets Friskole.

Beredskabsplan for Bakkelandets Friskole. Beredskabsplan for Bakkelandets Friskole. Indhold: a. Brand. side 2 + 3 + 4 b. Ulykker med personskade. side 5 + 6 c. Indbrud og hærværk.. side 7 d. Fyraftenstilsyn...side 8 1 Brand: Forebyggelse af brand.

Læs mere

Når målgruppen er alle lejere, er det alene boligorganisationerne, der kan implementere forslaget evt. efter aftale med kommunen.

Når målgruppen er alle lejere, er det alene boligorganisationerne, der kan implementere forslaget evt. efter aftale med kommunen. Tema Forslag Formål Afsnit Boligstøtte til I tilfælde af restance, bliver borgeren overføres den mindre og dermed mere direkte til udlejer, overskuelig frem for til lejer 3.1.1 Umiddelbart gennemførligt/

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014

National forebyggelsesstrategi. Nordisk CTIF møde Helsinki januar 2014 National forebyggelsesstrategi Nordisk CTIF møde Helsinki 9.-10. januar 2014 Politisk aftale om redningsberedskabet 2013-2014 27. september 2012: Høring om brandsikkerhed: Anbefaling af at opsætte nationale

Læs mere

Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune Overordnede rammer for samarbejde til Frit Valg leverandør af Madservice Godkendt i Socialudvalget, den 6. februar 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORMÅL... 3 2 VÆRDIER I SAMARBEJDET...

Læs mere

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen 2016 Frederiksberg Kommune Sundheds og Omsorgsafdelingen UANMELDT KOMMUNALT TILSYN KASTANJEHAVEN TROELS-LUNDS VEJ 25 2000 FREDERIKSBERG FORSTANDER ELLEN FOGH ANDERSEN [Tilsynet er aflagt d. 26. januar

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg

Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg #BREVFLE Vilkår for Beredskabscenter Aalborgs modtagelse af alarmer fra brandsikringsanlæg 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarms-, gasalarms, sprinkler- eller slukningsanlæg, der er udført,

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Bilag 1 Forslag til ansøgninger fra puljen til løft af ældreområdet Forslag 1 Etablering af tværfagligt akutteam NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Brugsanvisning Q1 v1.3 (komprimeret), DK.doc. Brugsanvisning Q1. torbjorn@qfog.se tel:+46-(0)70-2622137

Brugsanvisning Q1 v1.3 (komprimeret), DK.doc. Brugsanvisning Q1. torbjorn@qfog.se tel:+46-(0)70-2622137 2009-06-15 1(9) Brugsanvisning Q1 Q-Fog AB bjorn@qfog.se tel:+46-(0)70-2622149 Herrgårdsgatan 13 torbjorn@qfog.se tel:+46-(0)70-2622137 713 31 Nora Office tel:+46-(0)587-25640 SWEDEN org.nr 556699-3464

Læs mere

Værd at vide om brandslukning i edb-rum

Værd at vide om brandslukning i edb-rum Værd at vide om brandslukning i edb-rum Building Technologies Værd at vide om brandslukning Brandsikring skaber tryghed og beskytter mennesker og værdier. En brand kan være en af de mest uoverskuelige

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune Hvad er praktisk hjælp?

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 7. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på dagtilbuddet Møllegården i Brønderslev kommune.

Læs mere

Den bedste vagt er den, der bor ved siden af

Den bedste vagt er den, der bor ved siden af Den bedste vagt er den, der bor ved siden af Alarmen, der aktiverer dine naboer Tanken om indbrud og hjemmerøverier er uhyggelig. De fleste vælger en alarm, der er koblet på en central, men det kan være

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitering til nødkald og nødkald med røgmelder

Kvalitetsstandard for visitering til nødkald og nødkald med røgmelder Bornholms Regionskommune Kvalitetsstandard for visitering til nødkald og nødkald med røgmelder Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget, den 6. januar 2014 Nødkald Ydelsesområde Nødkald til borgere i eget

Læs mere

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler

Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Artikel fra Muskelkraft nr. 3, 2004 Sproget er en hæmsko Erna Secilmis fra Tyrkiet føler sig forskelsbehandlet i forhold til danske handicapfamilier, der i hendes øjne kommer lettere til hjælpemidler Af

Læs mere

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning:

Blinde og falske alarmer er i dag bl.a. defineret i ODIN og i Redningsberedskabets Statistiske Beretning: NOTAT April 2011 Sagsnr.: Sagsbehandler: JP Baggrund Der har gennem årene været anvendt forskellige definitioner af begreberne blinde og falske alarmer, og der har været en række forespørgsler

Læs mere

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef

Notat. Forebyggelse og Sundhed. Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011. Serviceniveau + 20 timer. Sag: Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Forebyggelse og Sundhed Notat Til: Sagsnr.: 2010/05728 Dato: 31-03-2011 Sag: Sagsbehandler: Serviceniveau + 20 timer Birgit Gundorph-Malling Sundhedschef Indledning Som led i analyse og revision af serviceniveauer

Læs mere

Gør livet tryggere og meget mere bekvemt.

Gør livet tryggere og meget mere bekvemt. Gør livet tryggere og meget mere bekvemt. Verisure giver dig meget mere end en almindelig tyverialarm. Du får et opkoblet smart hjem. Slå din alarm fra og til med mobilen via Verisure App. Kontrollér din

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn onsdag den 29. oktober 2014 Plejecenter Stevnshøj Stevnshøj 4660 Store Heddinge Teamleder Dorthe Danielsen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne Hagstrøm Visitator

Læs mere

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND

Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte LÆR OM BRAND Da legehuset brændte Beredskabsstyrelsen 2008 2 ISBN: 978-87-91590-01-6 Citat og eftertryk er tilladt ved angivelse af kilde. Undervisningsmaterialet er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Den 5. juli 2012. Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Tilbudstype og form Adresse Telefonnummer E-mail adresse

Læs mere

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken

Beredskabsplan. 10. KlasseCenter Bornholm. Førstehjælp. 1. Stands ulykken Førstehjælp 1. Stands ulykken Trafikulykker - Advar trafikken Arbejdende maskiner - Stands maskinen El-ulykker - Afbryd strømmen Beredskabsplan 2. Giv livreddende førstehjælp 10. KlasseCenter Bornholm

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Lørdag den 26. april 2014 fra kl Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00

Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune. Lørdag den 26. april 2014 fra kl Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Mastruplund, Rebild Kommune Lørdag den 26. april 2014 fra kl. 10.30 Og Dialogmøde fredag den 9. maj kl.11.00 Indledning Vi har på vegne af Rebild Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

IHC Plejebolig. Velfærdsteknologi, en hjælp i dagligdagen

IHC Plejebolig. Velfærdsteknologi, en hjælp i dagligdagen IHC Plejebolig Velfærdsteknologi, en hjælp i dagligdagen Hvad skal vi se på de næste 22 1/2 min? Præsenteres af: Jesper Plass Fakta og trends i handicap- og ældresegmentet LK IHC Plejebolig konceptet LK

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Hylleholtcenteret den 18. april 2013

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Hylleholtcenteret den 18. april 2013 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn på Hylleholtcenteret den 18. april 2013 Centerleder Britt Kjærulf Jørgensen Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern sygeplejefaglig konsulent

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

National brandforebyggelsesstrategi

National brandforebyggelsesstrategi National brandforebyggelsesstrategi 27. sep. 2012: Forsvarsudvalget og Brandbevægelsen afholdt høringen Brandsikkerheden i Danmark bør vi opsætte nationale mål? Svaret blev JA og derfor: 12. nov. 2012:

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00

Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet

Læs mere

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud

Frederiksberg kommune, voksenområdet. Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Frederiksberg kommune, voksenområdet Opfølgende tilsyn 2013 107, 108 og 110 tilbud Tilbuddets navn og adresse: Bakkegården Bakkegårdens Allé 18 1804 Frederiksberg - 38 21 39 60 gith01@frederiksberg.dk

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Bøgelunden 17. november 2008 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet Bøgelunden Sophie Magdalenesvej 9 3460 Birkerød Leder:

Læs mere

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning

NOTAT. Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning NOTAT Til Social- og sundhedsudvalget Kopi Fra Sundhed og Omsorg, Administrationen Emne Robotstøvsugere som alternativ til manuel støvsugning Implementering af robotstøvsugere som alternativ til manuel

Læs mere

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA

Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Ib Bertelsen direktør master i brandsikkerhed, M.IDA Danske Risikorådgivere Hvorfor have fokus på sikkerheden i opførelsesfasen? Danske Risikorådgivere Brandsikring i byggeriets opførelsesfase Fokus på

Læs mere

Årsrapport 2015 Forebyggende Hjemmebesøg

Årsrapport 2015 Forebyggende Hjemmebesøg Årsrapport 2015 Forebyggende Hjemmebesøg Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Lovpligtige forebyggende hjemmebesøg 1 1.2 Praksis i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015 1 1.3 Effekten af de forebyggende hjemmebesøg

Læs mere

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018

Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar januar 2018 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Analyse, HR og Kvalitet NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget, udvalgsmøde 8. februar 2018 24. januar 2018 Bilag 1: Opsummering af resultater

Læs mere

VELKOMMEN SESSION 6. Velfærdsteknologi Længere hjemme sammen. Plancherne fra dagen bliver lagt på

VELKOMMEN SESSION 6. Velfærdsteknologi Længere hjemme sammen. Plancherne fra dagen bliver lagt på ÆLDRE KL s Ældrekonference 2016 VELKOMMEN SESSION 6 Velfærdsteknologi Længere hjemme sammen Plancherne fra dagen bliver lagt på www.kl.dk/aeldrekonference2016 Ældrekonference, session 6 26. september 2016

Læs mere

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune

Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune Årsrapport for forebyggende hjemmebesøg i Viborg Kommune 2009 Tiltag i 2010 Vi er i gang med at udvikle samarbejdet med de øvrige forebyggende medarbejdere i Viborg Kommune, her tænkes især på de forebyggende

Læs mere