Forord. det nemlig til at understøtte både beboernes og medarbejdernes behov. Louise du Plessis de Richelieu Formand for Udvalget for Voksne

Transkript

1 Værdiprogram for Fremtidens Plejebolig i Holbæk Kommune

2

3 Forord Byrådet igangsatte i 2011 projektet Boligstrategi på Ældreområdet. Baggrunden er, at antallet af ældre i befolkningen stiger markant de næste ti år. For at vi også i fremtiden kan tilbyde de bedste forhold for vores plejekrævende ældre borgere, er der behov for ændringer og renovering af de nuværende forhold. De kommende år skal vi om- og udbygge nogle af de eksisterende plejecentre, mens andre udfases som plejecentre og erstattes af nye byggerier. Fremtidens ældre forventes på mange måder at adskille sig fra nutidens ældre. De har levet et liv, der har været mindre fysisk belastende og de har i højere grad haft fokus på sundhed og wellness. Mange har været vant til at rejse og er fortrolige med teknologien. Vores mål er at bygge gode boliger til disse ældre. Vi vil bygge Fremtidens Plejebolig. Det skal være et visionært og fremtidssikret byggeri, som kan modsvare fremtidens krav og forventninger. Både i forhold til beboernes behov, men også i forhold til den arbejdsplads, som plejeboligen udgør for vores medarbejdere. Vi ønsker byggerier, som er i samspil med de lokale omgivelser. Stedet, der er den gode omvej for dem, der bor i området. Det skal være et åbent hus, hvor kulturen er en levende del af området. Der skal være plads til livligt besøg udefra men samtidig også plads til fredfyldt ro. Nærværende værdiprogram er et godt grundlag for at planlægge byggeriet, så det kan blive til gavn og glæde for kommunens borgere i mange år frem. Værdiprogrammet skal give retning for arbejdet med fremtidens plejeboliger i Holbæk Kommune. Men det skal også hjælpe os med at prioritere de mange valg og beslutninger, der skal træffes i forbindelse med byggeriet. Med værdiprogrammet i hånden vil vi have boligernes anvendelse som udgangspunktet for byggeriet. Så kommer det nemlig til at understøtte både beboernes og medarbejdernes behov. Louise du Plessis de Richelieu Formand for Udvalget for Voksne

4 Intro Dette værdiprogram er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor en række forskellige interessenter har bidraget med input. Startskuddet var en konference om Fremtidens Plejebolig i januar 2012, hvor deltagerne fik lejlighed til at drøfte Fremtidens Plejebolig - Hjemlighed og trivsel og Fremtidens Plejecenter Samlingssted for sociale aktiviteter. Som inspirerende indlæg til drøftelserne var der tre forskellige oplæg. Det ene handlede om Sanselige plejeboliger til fremtidens ældre ved Margrethe Kähler, det andet handlede om Hvad føler de ældre for dimser, dippedutter og robotter ved Erling Tiedemann, mens det tredje oplæg handlede om Foreningsliv og trivsel ved Leif Esmark Hansen. Konferencen blev fulgt op af en række fokusgruppemøder med repræsentanter fra forskellige fagområder. Fokusgrupperne har drøftet forskellige temaer, som målgruppe, boformer og hjemlighed, hjemmets sociale muligheder og rammer, plejeboligen som arbejdsplads og byggeriets bæredygtighed. Værdiprogrammet rummer essensen af alle de drømme, gode ideer og fælles værdier, som processen har afdækket. Det er vigtigt at understrege at, værdiprogrammets indhold hele tiden skal holdes op imod målgruppen i plejeboligerne. Det gælder både i forhold til aktiviteterne, åbenheden mod det omgivende samfund, indretningen med videre. Det har været en balance at udarbejde et værdiprogram, som på den en side er så præcis, at det står klart, hvilke krav og forventninger Holbæk Kommune har til Fremtidens Plejebolig, mens det på den anden side ikke må være så detaljeret, at det kommer til at begrænse arkitekterne i deres oplæg til Fremtidens Plejebolig. Med værdiprogrammet i hånden er tanken, at åbne op for en innovativ proces og sætte rådgiver, arkitekter og entreprenører på sporet af Fremtidens Plejebolig i Holbæk Kommune. God læselyst!

5

6 Målgruppen og dens behov Fremtidens Plejeboliger er beregnet på de borgere, der ikke længere kan klare sig selv med hjælp fra hjemmeplejens indsats. Demente beboerne Hovedparten af beboerne er ramt af demens og der er tale om den svageste borger, der har vanskeligt ved eller er ude af stand til at overkomme eller overskue hverdagen. Demens er en betegnelse for en række symptomer på svækkelse af hjernens funktion. Demens kan medføre problemer med dybdeperception, at opfatte det rumlige i omgivelserne, ligesom der kan ske fejlfortolkning af sanseindtryk. Eksempler på fejlfortolkning er: Eget spejlbillede genkendes ikke Træer udenfor i skumringen opfattes som mennesker Mørke farver kan opfattes som huller Blanke overflader kan opfattes som våde og medfører usikker gang. Borgere der er ramt af demens, har behov for et nært miljø, synligt personale, tæt kontakt og struktur på grund af svære adfærdsforstyrrelser. Overskueligt og tæt på Fremtidens Plejebolig er derfor indrettet som et demensvenligt miljø, der i sin fysiske struktur og farvevalg er egnet for mennesker med demenssygdomme. Hvis man har en demenssygdom har man typisk svært ved at orientere sig og finde omkring. Fremtidens Plejebolig er indrettet, så den er let at orientere sig i. Indretningen er enkel og tydelig, så den understøtter den demente beboers mulighed for at kunne klare sig selv bedst muligt. Nærhedsprincippet er vigtigt, idet målgruppen kan have svært ved at flytte sig over længere afstande. Hvis gåturen bliver for lang falder motivationen til at gå hen i fællesrummet. Jo kortere afstande, jo mere selvhjulpne er beboerne. Boenhedens boliger ligger derfor tæt ved siden af hinanden ud til et fællesareal. Når fællesarealerne er synlige fra den enkelte lejlighed, øges brugen af dem. Gangarealerne er korte og afvekslende. Lange gange virker institutionaliserende og vanskeliggør orientering. Krydsveje hvor der skal træffes valg og man kan blive i tvivl skal undgås.

7 Gangene bør ikke være parkeringsplads for hjælpemidler, og de bør være brede nok til at tillade en vis møblering med sigte på gode udkigsposter og hjemlighed. Ledetråde der understøtter den manglende hukommelse og støtter orienteringsevnen er nødvendige. Det kan være tydelig skiltning ved boligen, figurer, billeder, kendte ting, farver mm. Synligt og indbydende Mennesker med demens får sværere ved at tage initiativ selv. De får behov for at omgivelserne inviterer til det forventede eller til aktivitet. Synlighed er vigtig så de ting eller rum beboeren skal benytte er så synlige som mulige. Vinduer øger synligheden, men øger også risiko for overstimulering og bør ikke gå helt ned til gulvet. Overskuelighed og genkendelighed fremmer trygheden. Derfor samles boligerne i små overskuelige enheder. Boenheder af en størrelse med beboere synes generelt at være hensigtsmæssig. Sanseligheden er i centrum for både beboere og personale. Muligheden for at følge med i og se på noget almindeligt liv er vigtig på trods af den fysiske afskæring fra at deltage. Det kan være alt fra gode udkigsposter og interne butiks-center-funktioner til direkte interaktion med fx skoler, daginstitutioner, museer og lignende.

8 Fleksibilitet Fremtidens Plejebolig bygger på tanken om at være et fælles hjemligt og fleksibelt miljø, der ikke signalerer institution. Det nære sundhedsvæsen forventes at spille en stor rolle i fremtiden. Fleksibiliteten er derfor afgørende for at de forskellige rum og lokaler kan benyttes fleksibelt af alle de fagpersoner, der er omkring beboerne i Fremtidens Plejebolig. Fleksibilitet handler om mangfoldighed. Rum og indretning kan bruges fleksibelt til forskellige aktiviteter og behandlinger og derfor kan ændres alt efter brugen og behov. Fremtidens Plejebolig skal være så fleksibel, at den dels tilgodeser forskelligheden blandt beboerne og dels kan ændres i takt med den enkelte beboeres behov. En bolig med to rum er mere hjemlig og mindre institutionel. Men for mange beboere ændrer behovene sig i den periode, de bor i plejebolig. Mange oplever en gradvis forringelse af deres helbred, som kræver ændringer i deres bolig. Det kan være fx være at man i starten, når man er forholdsvis frisk værdsætter den private bolig opdelt i to rum, men når man bliver yderligere svækket ønsker sengen i et og samme rum, hvor man har sine personlige ejendel og minder inden for synsvidde. Fleksibilitet er ligeledes vigtig i forhold til boenhedens størrelse og indretning, når beboernes behov taler herfor.

9 Hjemlighed Hjemlighed handler om at skabe og opretholde beboernes selvforståelse og identitet. Boligen er præget af hjemlighed og indrettet med en høj grad af fleksibilitet. Det handler om at kunne indrette sig, så man føler sig tilpas - et sted hvor man kan være mig selv, som er mit og bærer præg af hvem der bor der. Hjemlighed er forbundet med hygge og varme. Muligheden for at indrette sig med egne møbler vil øge følelsen af hjemlighed, ligesom lys, lyde, farver og dufte bidrager til oplevelsen af stedet som et hjem. Der ønsker klare adskillelser mellem de forskellige zoner, fx offentlig zone, privat zone og den semiprivate zone. En skillelinje mellem den private og den fælles sfære er vigtig, da muligheden for selv at vælge at være privat øger følelsen af hjemlighed. En entre eller forskellig gulvbelægning i hhv. den private bolig og fællesarealerne kan markere denne skillelinje. Plejeboligen har nogle iboende egenskaber, som afviger markant fra den hjemlighed, beboerne er vant til fra tidligere liv. Af hensyn til hjemligheden er det optimalt at skinner til loftlifte integreres i loftet. Indretningen af boligens baderum skal tilgodese beboernes behov for tryghed, komfort, værdighed og mulighed for selvstændighed. Udviklingen inden for indretning af plejeboligbadeværelser går i retning af inventar, der optimerer arealforbruget. Ved brug af denne type inventar er det muligt at minimere arealet uden at gå på kompromis med personalets arbejdsforhold. Den hjemlige stemning bør afspejles i valg af farver, lys, udsyn og indretning af boligens baderum. Ved at optimere indretningen af boligernes badeværelser forventes det, at der kan frigøres plads til et fælles wellnessrum med bade-/spaområde med mulighed for kar(boble) bad. Badekar er godt for demente, der kan overvældes af sanseindtryk i et brusebad. Wellnessrummet er indrettet med god plads til flere hjælpere, dagslys og skønne omgivelser.

10 Fællesskabet Boenheden har trivselsmæssig betydning for blandt andet beboernes sociale miljø, idet det er indenfor rammerne af boenheden, at det meste af livet foregår. Derfor spiller indretningen af boenhedens fællesarealer en væsentlig rolle for hvordan det sociale liv kan udspille sig. Fællesarealerne er ofte præget af trafik og gennemgang, der på den ene side giver liv, men på den anden side også skaber uro og støj. Det er vigtigt at indretningen af fællesrummet tilgodeser beboernes behov for ro og tryghed. Der bør være rum til refleksion og fred og ro, men samtidig også rum for sanseoplevelser. Det kan være indretningen af et decideret sanserum. Den enkelte boenhed er indrettet med køkken, spise- og opholdsfaciliteter. Indretningen er fleksibel, så det er muligt at etablere mindre fællesskaber i det samme rum. Flere små siddegrupper gør det muligt for beboerne at vælge til og fra og etablere sit eget mindre fællesskab. Det gælder både ved måltiderne og i forbindelse med ophold i stuen. I tilknytning til køkkenet ønskes der et kolonial-/viktualierum, ligesom det er et ønske at køle- og fryseskabe ikke placeres i det åbne rum. Rum til mindre ritualer, gudstjenester og mindesamlinger skal tænkes ind i indretningen.

11 Plads til familien Fremtidens Plejebolig i Holbæk Kommune er et hjem, hvor man kan få hjælp og et sted der er attraktivt for besøgende i alle aldre. Plads til familien handler om samvær og nærvær. Familien skal føle sig velkommen og der skal være mulighed for at deltage i dagligdagen. Derfor skal der være plads til familiens besøg, såvel i boligen som i fællesrummet. Der skal være mulighed for at generationer kan mødes på tværs. Rum med plads til at lave aktiviteter sammen på tværs af alle aldre vil bidrage til at gøre det interessant for familien at deltage i beboernes liv. Plads til familie handler også om hjemlighed. En lille køkkenniche i boligen vil øge følelses af hjemlighed. Det er de færreste beboere, der selv benytter køkkenfaciliteterne, men muligheden for at kunne fungere som vært og lave en kop kaffe, når der kommer gæster bidrager til hjemligheden. Køkkennichen bør være så diskret som muligt eller helt kunne afskærmes. Plads til familien handler også om, at der er rum til i fællesarealerne, at man kan være privat og skabe et personligt rum, når familien kommer på besøg. Det har stor betydning for mange familier og beboere, at der er mulighed for at afholdelse af middagsselskaber, fødselsdagsfester o. lign. Et gæsteværelse vil også bidrage til at gøre det attraktivt for familien at komme på besøg.

12 Aktiviteter skaber værdi Ethvert menneske har behov for indtryk, stimulering og aktiviteter, der er tilpasset deres individuelle fysiske, psykiske og kognitive behov og begrænsninger. Beboerne skal fortsat kunne leve og opleve livet i trygge omgivelser med mulighed for at deltag i sociale, meningsfulde aktiviteter. Selvom man er flyttet i en plejebolig skal det fortsat være muligt at dyrke egne interesser og bruge kroppen, hovedet og hænderne til de ting, man har holdt af at gøre hele sit liv. Sanserne skal stimuleres, kroppen bevæges og hjernen udfordres. Kort sagt livet skal fortsat opleves - kreativt, musisk, og følelsesmæssigt. Da det meste af levet lives i boenheden skal muligheden for aktiviteter i det nære miljø tænkes ind i indretningen. Aktivitetsting skal være synlige, så de indbyder til aktivitet. Samtidig er det et ønske at etablere et hus der åbner sig mod nærområdet og emmer af liv og aktiviteter. Kunsten bliver imidlertid at skabe rum for et rigt aktivitetsliv, men samtidig skærme af for de beboere, der ikke rummer den virak et åbent hus indbyder til. Indretningen af det aktive center skal bidrage til at bringe noget af nærmiljøet ind på centeret og skabe liv. Borgere udefra skal have lyst til at komme ind på centeret, fordi der foregår noget, de har lyst til at være en del af. En indretning med fleksible rum og rammer både i størrelse og anvendelse vil gøre det muligt for både brugere i nærområdet, frivillige og foreninger at benytte lokalerne til forskellige aktiviteter som fx håndarbejde, musik og dans, gymnastik mv. Rum til opbevaring af materialer og redskaber skal tænkes ind fra start af. For at understøtte de mange aktiviteter i centeret er det et ønske, at der etableres en cafe, hvor personalet kan købe sunde smårettet og hvor beboere og venner og familie kan sidde og få en bid brød og en kop kaffe. Det gør det ofte hyggeligere at besøge ens nærmeste, når man lige kan få en ud-af-huset-oplevelse.

13

14 Omsorg Omsorg handler om hjælp i hjemmet. Der skal være tid til hjælp, nærvær og forståelse. Det er personalet der gør stedet. Fremtidens Plejebolig er en arbejdsplads, der er skabt med respekt og forståelse for arbejdets organisering såvel som personalets trivsel og velfærd. En arbejdsplads der vender sig mod fremtiden og hvor der gøres brug af velfærdsteknologi i det omfang der giver mening på et givet tidspunkt. Holbæk Kommune er fremadrettet ambitiøse i forhold til personalets forhold. Derfor skal der tænkes i optimering af arbejdsgange, logistikken skal være optimal og brugen af moderne teknologi skal bidrage til at løse opgaverne. Det fysiske arbejdsmiljø skal tænkes ind. Det er vigtigt, at indretningen og disponeringen af personalefunktioner understøtter samarbejde og kollegialitet på tværs af boenheder og funktioner. Afstande mellem de forskellige områder, hvor opgaver skal udføres, har betydning for hvor effektivt arbejdet kan gøres. Logistikken er derfor et vigtigt parameter i planlægningen af fremtidens arbejdsplads. Beboerne sætter generelt pris på medarbejdernes tilstedeværelse i boenhedens fællesrum. De fysiske forhold skal gøre det muligt for medarbejderne at være der, hvor beboerne er, samtidig med at de har mulighed for at planlægge arbejdet, have en faglig dialog og holde en pause Det skal samtidig være muligt for medarbejderne at trække sig tilbage med en opgave, der kræver særlig ro eller en samtale med de pårørende eller kollegaer. Et rum der kan rumme op til 40 personer og som kan benyttes til undervisning er et ønske og behøver ikke at ligge i umiddelbar nærhed af boenhederne. Ledelsens rum bør placeres centralt i forhold til boenhederne. Det vil skabe synlighed både i forhold til pårørende og medarbejdere. Omklædnings- og badefaciliteter til personalet bør indrettes, så det tager højde for antal medarbejdere, køn og med skabe/ opbevaringsplads til arbejdstøjet. Der skal i indretningen tages højde for at personalet kan skaffe sig af med beskidt tøj.

15 Der bør være toiletfaciliteter for personalet i umiddelbar tilknytning til hver boenhed. I de tilfælde, hvor Hjemmeplejen møder ind på plejecentret skal der være selvstændige lokaler til hjemmeplejens medarbejdere med mulighed for kontorarbejdsplads og mødefaciliteter, ligesom der skal være adgang til køkkenfaciliteter. I nær tilknytning til fællesarealerne indrettes der en bryggersfunktion med følgende funktioner Nærdepot til opbevaring af rengøringsartikler/-vogn Skyllerum med bækkenkoger Kildesortering af affald som flasker, papir, metal, plastik mv. Det er vigtigt at der er mulighed for at komme af med affald så decentralt som muligt, så personalet ikke skal transportere affald gennem huset. Den optimale bortskaffelse af affald er via en skakt. Tilsvarende vil den optimale bortskaffelse af sengelinned være via en skakt i forbindelse med bryggersfunktionen / skyllerummet. Der bør også tænkes i fjerndepot, hvor eksterne leverandører har mulighed for at levere til, hvorefter det fordeles til nærdepoterne.

16 Teknologi Fremtidens beboere vil i stigende grad være fortrolige med den digitale, online verden. Brugen af teknologi handler om at understøtte beboerenes mulighed for at klare sig selv. Teknologien skal tilpasses den enkeltes behov og skabe tid og mulighed til omsorg samtidig med at den aflaster personalet. Fremtidens plejemiljø er kendetegnet ved i højere grad at benytte forskellig teknologi. Byggeriet skal derfor forberedes til brugen af teknologi, bl.a. skal der være netværksforbindelse i såvel boligen som i fælles- og servicearealerne. Teknologien skal ikke erstatte den menneskelige kontakt, nærhed og kommunikation, eller tiden ansigt til ansigt. Teknologien er ikke et mål i sig selv men et middel til at sikre trivsel, tryghed og livskvalitet for beboerne. Teknologien skal bidrage til at øge beboernes frihed, mobilitet og selvhjulpenhed. Den skal reducere belastende arbejdsgange for medarbejderne og være med til at løse opgaver, som ikke umiddelbart ligger inden for plejeområdet. Der skal tænkes i løsninger der kan stimulere beboerne til at bevæge sig mere og gøre det lettere at bevæge sig omkring i og uden for plejeboligen. Smart Home Teknologi bør tænkes ind allerede fra byggeriets planlægning. Det kan være magnetkontakter på hoveddør og nødudgang til de enkelte boliger, komfurovervågning med frakobling i forbindelse med overophedning, faldalarmer, direkte afsendelse af alarmer til personalet enten via trådløs forbindelse eller som en alarm vist på en computer forbundet med Smart Home systemet, automatisk lysstyring i form af rutelys fra sengen til badeværelset. Borgerrelateret teknologier i forbindelse med forflytninger, hjælpemidler, visualisering af madplaner/madbestilling via touch-skærm og virtuelle kaldeanlæg vil også være en integreret del af Fremtidens Plejebolig. Bygningsrelateret teknologier som GPS, solafskærmning, justering af belysning, video-dørspion, faldalarmer, elektroniske låse og bankbokse og vasketoiletter er også fremtiden. Teknologier til praktiske opgaver kan være servicerobotter som rengørings- og vaskerobotter, et mobilt serviceareal der giver mulighed for at tænke plejeboliger

17 på en helt ny måde, teknologi til affaldsog vasketøjshåndtering samt nanoteknologi til selvrensende overflader. Teknologier til personalet kan eksempelvis være tale til tekst dokumentation.

18 Attraktive udearealer Attraktive udearealer handler om adgangen til gode og trygge rum. Et ekstra rum til oplevelser og aktiviteter. Indretningen af uderummet skal give mulighed for at gøre det man har lyst til. Menneskers velbefindende er meget afhængig af frisk luft og mulighed for motion. Desuden regulerer naturligt sollys rytmen og forbedrer den almindenlige følelse af velbehag. Udearealerne skal være en aktiv del af plejecentret og indrettes som et ekstra rum placeret tæt ved bygningen. Det virker motiverende og fremmende for brugen af udearealerne, at de er synlige fra lejligheden og/eller fællesarealerne. Direkte udgang fra lejligheden og/ eller fællesarealerne er at foretrække, så beboerne har frihed til at kunne gå, når de har lyst. I forhold til målgruppen er det vigtigt, at udearealerne indrettes som et skærmet rum, der leder beboerne tilbage til udgangspunktet. Attraktive udearealer består af en række forbundne mindre rum med varieret indretning, der giver mulighed for forskellige aktiviteter, som stimulerer langtidshukommelsen fra det tidligere hjemmeliv. Fx kan mandlige beboere slå græs med en græsslåmaskine og rive blade sammen, mens kvindelige beboere fx kan hænge tøj på en tørresnor. Udearealerne indrettes så de stimulerer sanserne. Solrige haver med blomster, træer, buske, højbede med urter, voilere, rislende vand, gangstier og siddeområder i både lys og skygge er interessante kilder til stimulering af sanserne. Udendørs havearealer bør indrettes, så de kan bruges hele året. Det er et ønske, at udearealet indrettes med en bænk og et busstoppested. Muligheden for opbevaring af cykler, havemøbler etc. skal tænkes ind.

19

20 Fremtidens byggeri Holbæk Kommune har siden 2009 været klimakommune. Fremtidens Plejeboligbyggeri er kendetegnet ved at være et bæredygtigt 0-energi hus. Det optimale er et selvproducerende energihus bygget efter aktivhusprincippet. Aktivhusprincippet går grundlæggende ud på, at den bygning, der opføres skal producere mere energi end den bruger. Bygningen producerer selv energi og bygges som eksempler på intelligente bygninger med et lavt energiforbrug, et godt indeklima og en spændende arkitektur. Vi ønsker bygninger der forener energi, indeklima og omverden og bidrager til en bæredygtig udvikling i forhold til At skabe balance mellem energiforbrug og produktion Det liv der leves i huset, indeklima, funktion og sundhed At skabe oplevelser i og omkring huset Byggeriet ønskes opført i miljøvenlige materialer (genanvendelige, nedbrydelige), der kræver så lidt vedligeholdelse som muligt. Der bør tænkes i opsamling og genanvendelse af regnvand. Omkring lysforhold i byggeriet er det vigtigt at holde sig for øje at genskin fra vinduer og glasfacader virker blændende på svagtseende og mennesker med demens. Det skal derfor tages højde for, at der ikke udføres for store glasarealer. Ved større glaspartier er det vigtigt med udvendig solafskærmning, der lukker dagslyset ind. I forhold til demente borgere er lys et middel til bedre syn og mindsker søvnforstyrrelser og depression. Beboernes bevidsthed omkring lys kan være med til at understøtte døgnrytmen. Ofte søger beboerne hen mod lyset, hvilket bør anvendes bevidst i indretningen. Udsynet er nødvendigt. Vi ønsker ikke byggeriet gemt væk, fx bag en vold, ligesom det er vigtigt at vinduesplaceringen/ evt. sprosse tager højde for sengeliggende og kørestolsbrugere. Der ønskes ingen synlige rørføringer. Der etableres parkering til både biler og cykler svarende til centrets størrelse og aktivitetsniveau.

21 Ved etagebyggeri er det vigtigt at sikre sammenhængen mellem boligen og aktivitetsmuligheder, da mange demente ikke kan overskue at flytte sig over længere afstande. Derfor bør der tænkes i aktivitetsmuligheder på hver etage. Ligesom der bør være adgang til udendørs faciliteter på hver etage.

22 Byggeriets sammenhæng til omgivelserne Sammenhængen til byggeriets omgivelser er vigtig. Fremtidens plejeboligbyggeri skal uanset placering falde ind i de omkringliggende omgivelser og fremstå som en integreret del af hele byen. Åbenhed handler også om, at opleve sig som en del af byen, og at byen oplever plejecenteret som en del af byen. Tingene skal flyde sammen.