Geokodning af bygninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geokodning af bygninger"

Transkript

1 af bygninger Muligheder for geokodning af eksisterende bygningsmasse Proces og indhold Billede: AAKJAER Landinspektører (geocad.dk) Udarbejdet i regi af det kommunale kortsamarbejde i Midtjylland, GeoMidt. Peter Gothard Petersen, Favrskov Kommune Bodil Hiort, Norddjurs Kommune Lisette Sønderby Bertelsen, Holstebro Kommune Jens Braae, Ringkøbing-Skjern Kommune Kristian Hjorth, Skive Kommune Jacob Fougstrup Nicolajsen, Silkeborg Kommune GeoMidt, december

2 af bygninger Indhold 1. Indledning 1.1. GeoMidt 1.2. Rapporten 2. Formål 3. Begrebsafklaring 4. Krav i forhold til FOT 5. Automatiserede processer 6. Efterbehandling 7. Håndtering af fundne fejl 8. Vedligeholdelse 9. Omkostninger 10. Anvendelse 11. Afslutning 6.1. Værktøjer til efterbehandling 6.2. Bygningsopfattelse (i kort og i BBR) BILAG: 1. Statusskema med kontaktinfo 2. Reklamemateriale omkring automatiske processer 2.1. BlomInfo A/S 2.2. Aakjaer Landinspektører 2.3. LIFA A/S 3. Reklamemateriale omkring værktøjer til efterbehandling 4. Beskrivelse af bygnings id nøgle 5. Uddrag af Bilag J i FOT-specifikationen 6. Mailkorrespondancen med FOTdanmark GeoMidt, december

3 1. Indledning 1.1. GeoMidt GeoMidt er et samarbejde på GIS-området mellem kommunerne i Region Midt. GeoMidt er etableret af Kommunalteknisk Chefforening i 2007, i forbindelse med strukturreformen, og har som primære formål at formidle erfaringsudveksling og skabe debat om aktuelle emner på kort- og geodataområdet at sikre kommunernes interesser i forbindelse med regionale og nationale tiltag på området, herunder standardiseringsarbejder at formidle samarbejde og udvikling mellem kommuner og interessenter på området, således at der skabes en samfundsmæssigt optimal nytte af kort- og geodata. at koordinere produktion, indkøb og salg af geodata for kommunerne GeoMidt er organiseret med en styregruppe og en række arbejdsgrupper. Karakteristisk for samarbejdet er, at alle deltagende kommuner, er repræsenteret i en eller flere arbejdsgrupper. I foråret 2009 besluttedes det, at arbejdet i arbejdsgrupperne skulle være mere projektorienteret end tidligere, og at hver arbejdsgruppe skulle udpege et emne af tværkommunal interesse, som arbejdsgruppen skulle fordybe sig i. Denne rapport om af bygninger er det konkrete udtryk for gruppe 1 s arbejde Rapporten af bygninger, d.v.s. etablering af en sammenhængende nøgle mellem bygninger i basisregistret BBR (Bygnings- og Boligregistret) og bygninger i FOT-grundkortet er en vanskelig og omstændelig proces. Dels er processen meget omfattende, idet der er mange bygninger (i gennemsnit lidt færre end én bygning pr. indbygger), dels indebærer processen sammenstilling af data, der grundlæggende opfattes meget forskelligt i hhv. register og kort (se pkt i denne rapport). Formålet med dette arbejde har været at gennemføre en udredning, der kan skabe et overblik over kommunernes muligheder for at geokode den eksisterende bygningsmasse, både m.h.t. proces, indhold og vedligehold. Rapporten kan frit anvendes af andre kommuner end de, der er tilknyttet GeoMidt. 2. Formål med at gennemføre geokodning af bygninger Der kan være mange årsager til at gennemføre geokodning af bygninger. I 2004 gennemførte Rigsrevisionen en undersøgelse af kvaliteten af informationerne i BBR, og konkluderede, at der er problemer med kvaliteten af oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR), og at der ikke er overblik over fejlenes art, antal og betydning. Erhvervs- og Byggestyrelsen udtrykte efterfølgende, at det er Erhvervs- og Byggestyrelsens opfattelse, at dette arbejde (geokodning) har meget stor værdi for samfundet på både kort og langt sigt. Dette er samtidig en meget effektiv måde at finde og rette fejl i BBR-data. En geokodning giver en entydig sammenhæng mellem kort og register. Sammenhængen har den betydning, at informationer fra BBR kan præsenteres på kort, og derved anvendes til GIS-analyser. Figur næste side. GeoMidt, december

4 Information (fra BBR) om bygningers tagmateriale vist på kort. Kilde: BlomInfo A/S Som det fremgår af Bilag 1, så er der p.t. kun få kommuner, der har erfaringer på området. Et par kommuner er blevet adspurgt om netop anvendelsen, se afsnit Begrebsafklaring. Herunder beskrives kort den grundlæggende opfattelse af væsentlige begreber i rapporten af bygninger via en nøgle i databaserne opbygges en entydig relation mellem en bygningsflade i FOT-grundkortet og en bygning i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Mindre bygninger, der ikke er registreret i kortgrundlaget, repræsenteres i stedet med et punkt. FOT FOT Oprindeligt en betegnelse for Fælles ObjektTyper. FOT opstod som et samarbejde mellem kommunerne og staten med det formål at skabe et fælles kortgrundlag. I dag dækker begrebet Fælles OffentligT geografisk administrationsgrundlag. (Se BBR Bygnings- og Boligregistret. Offentligt register indeholdende informationer om bebyggede ejendomme, bygninger og enheder (f.eks. lejligheder). (Se Geonøgle bygning En entydig identifikation i BBR-registret. Konkret foregår geokodningen ved, at denne nøgle skrives ind i FOT-grundkortets database på hver enkelt bygningsflade. Bemærk, at der er sket en ændring i denne nøgle i forbindelse med indførelse af det nye BBR-register. (Se bilag 4). FOT-bygning Definitionen af FOT-bygning beskrives i afsnit 4. GeoMidt, december

5 4. Krav i forhold til FOT Der har i arbejdet med rapporten været forskellige opfattelse af definitionen FOT-bygning. Det opfattes derfor som relevant at få definitionen på plads. I FOT skal bygningsobjekt opfylde kravet om at være referencedata, dvs. entydigt stedfæstede objekter med referencenøgle til den tilsvarende bygning i BBR. Nedenfor gives et eksempel på én bygning, som i FOT kan blive præsenteret på flere forskellige måder (men ikke samtidigt). FOT-bygning (kort) En FOT-bygning, som opstår i forbindelse med etablering af FOT, vil være fremkommet i forbindelse med fotogrammetriske kortlægning, og er derfor ikke geometrisk opdelt efter BBR-bygningen. En sådan bygning vil være kendetegnet ved at den i attributten BBR_REFERENCE har værdien 0, som betyder at den ingen BBR-reference har, og dermed heller ingen værdi har i attributten BYGNING_ID. Når geokodningen foretages, kan BBR-bygningen bestå af enten et punkt (FOT-Bygning_bbrpunkt) eller en flade (FOT-bygning (bbr-flade)). FOT-bygning_bbrpunkt Bygning_bbrpunkt har altid en BYGNING_ID. Bygning_bbrpunkt kan eksistere samtidigt med FOT-bygning (kort), men kan ikke eksistere samtidigt med FOT-bygning (bbr-flade), da kun én af dem må eksistere samtidigt med samme BYGNING_ID. Udfra en sammenstilling af FOT-bygning (kort) og FOT-bygning_bbrpunkt, samt bygningsadskillelseslinierne kan man få dannet FOT-bygning (bbr-flade) GeoMidt, december

6 FOT-bygning (bbr-flade) Bygningen er nu opdelt i 3 FOT-bygninger, svarende til det antal bygninger som den er repræsenteret med i BBR. Hver bygning har værdien 1 i BBR_REFERENCE, som betyder at bygningen har en BBR-reference, og dermed også har en BYGNING_ID tilknyttet, som svarer til bygnings id i BBR. Sammenstilling: FOT BYGNING (kort) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og som altid mangler BYGNING_ID FOT-BYGNING-BBRpunkt repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien punkt og som altid har BYGNING ID FOT-BYGNING (BBR-flade) er dannet ud fra en sammenstilling af FOT-BYGNING (kort) og FOT-BYGNING-BBRpunkt. FOT-BYGNING (BBR-flade) repræsenterer et BYGNING-objekt med geometrien flade og har altid en BYGNING_ID. Når FOT-BYGNING (BBR-flade) er etableret, nedlægges FOT-BYGNING (kort) (bliver historisk) mens FOT- BYGNING (BBR-flade) videreføres som den BYGNING i FOT, der fuldt ud opfylder kravene til det at være referencedata Mellem FOT-BYGNING-BBRpunkt og FOT-BYGNING (BBR-flade) gælder den relation, at kun én af dem må eksistere samtidigt med den samme BYGNING_ID. Efter en fuldstændigt gennemført geokodning af FOT-BYGNING (kort) vil der altid være et antal FOT- BYGNING-BBRpunkter, som ikke har en tilsvarende FOT-BYGNING (fx bygninger med et areal <10 m2 eller underjordisk bygning) samt et antal FOT-BYGNING (kort), som ikke findes i BBR (fx.ulovligt opførte bygninger). LSA (Løbende Sagsorienteret Ajourføring) I forbindelse med ajourføring af temaet bygning, skal objektet, ifølge specifikationen, opfylde kravet til at være referencedata, dvs. objektet skal have en værdi i attributten BYGNING_ID. Hvis ajourføringen omhandler en geometrisk ændring af en eksisterende bygning som ikke er geokodet, kræves det at bygningen bliver geokodet, således objektet fremadrettet opfylder kravet om at være referencedata. Løbende sagsorienteret ajourføring af en ny bygning kan foretages som en flade eller som et punkt, men kravet er stadig, at BYGNING_ID skal tilknyttes. Ønskes der en yderligere uddybning af vedligeholdelsen af objektet Bygning, henvises der til FOT4 specifikationen bilag J afsnit 3.4 (se uddrag heraf i bilag 5) De geokodede bygninger skal ned i FOT-databasen, men der er dog problemer med at uploade geokodede bygninger til FOT-browseren. Vi har forespurgt Dorte Holm fra FOTdanmark om hvordan de forholder sig til denne problematik. Mail korrespondancen med hende kan ses i bilag 6 Den nye nøgle til geokodning (se bilag 4) giver dog et behov for ændringer i FOT-specifikationen ang. attributten BYGNING_ID idet denne ifølge specifikationen max kan være på 15 tegn, mens den nye nøgle UUID en er op til 36 tegn. GeoMidt, december

7 5. Automatiserede processer Der er udvalgt 3 firmaer, som hver især har givet deres bud på hvordan de løser den automatiske geokodningsproces. Metodevalg, udbytte m.m. er indskrevet i nedenstående skema. Der er ikke her taget stilling til hvordan de forskellige metoder virker i praksis og om udbyttet svarer til producenternes udsagn. Bemærk, at de angivne priser er indhentet i efteråret Firmaernes eget materiale forefindes i bilag 2 Firmanavn Procedure Leverance Efterbearbejdning Omkostninger BlomInfo A/S BlomInfos geokodningskoncept indeholder dels en automatisk proces, der ud fra BBR og FOT grundkortet geokoder så mange bygninger som muligt dels en manuel gennemgang med støtte i luftfotos. Leverancen består af 4 datasæt: BBR-bygningspunkter BBRbygningsskillelinier BBR-bygningsflader Ejendomstabel med arealinformation Endvidere leveres en rapport indeholdende en redegørelse for processen og de afledte resultater. Efter geokodningen vil der være en rest på 5-10 % af alle bygninger der ikke kan geokodes efter ovenstående koncept. Denne rest gennemgår kommunen selv via byggesagsarkiv og markkontrol BlomInfos løsning koster mellem 4-5 kr. pr. geokodet bygning. Aakjaer Landin spektører Der foretages geokodning af bygninger på baggrund af registerudtræk fra enten E&M-databasen eller OIS samt matrikelkortet og FOT grundkortet (med eller uden bygningsadskillelseslinier). sproceduren er som følger: 1. Fejlretning af grundkortet. Der er mulighed for at oprette manglende delelinier i bygninger der gennemskæres af en skellinie. 2. Der foretages gennemgang af forskellige opsætningsparametre. Der kan f.eks. opsættes kriterier for tilladte arealforskelle mellem kort og registre, tagudhængsstørrelser mv. 3. Bygninger opsøges i kort vha. husnummer og ved sammenligning af arealer i register og kort. Hvis der ikke findes et husnummer i kortet forsøges der geokodet på baggrund af arealet alene med opsatte kriterier. Ved match oprettes der både geokodningspunkt- og flade. Den automatiserede geokodning kan erfaringsmæssigt foretages med en gennemsnitlig succesprocent på De % af bygningsmassen kan geokodes manuelt på baggrund af BBR og ortofotos. De sidste 5-10 % geokodes manuelt ved gennemgang af byggesagsarkiv, markkontrol og fejlretning af BBR. AAKJAER Landinspektørers løsning koster 1.00 kr. pr. bygning + opstartsgebyr, der afhænger af kommunestørr else. I et samarbejde med Fugro Aerial Mapping A/S kan den manuelle geokodning gennemføres, så der opnås et datasæt med 90-95% geokoder. Pris pr. bygning er i det tilfælde mellem 4-5 kr. Bygninger fra register der ikke kan geokodes indsættes automatisk som GeoMidt, december

8 Firmanavn Procedure Leverance Efterbearbejdning punkter i kortet på ejendommens matrikelflade. Den manuelle efterbehandling foregår herefter med udgangspunkt i disse punkter, samt støttemateriale i form af ortofotos, skråfoto og bygningsarkiv mv. GeoSITE har udviklet et værktøj hertil. Omkostninger LIFA A/S Automatisk geokodning på baggrund af BBR register fra enten E&M databasen eller OIS, FOT grundkort og matrikelkort. Målet er at der opnås en sikker geokodning. Korrekt geokodning frem for en stor hit rate. LIFA arbejder med 6 typer til automatisk geokodning, der dækker ca. 70 % af geokodningen. 1. Det samme antal bygninger på matrikel i teknisk kort og BBR. 2. via adressen på beboelsesbygninger, hvor der er flere bygninger på matriklen i det tekniske kort. 3. Én bygning på adressen i BBR. 4. Unikt areal i det tekniske kort og i BBR samt et hit mellem arealerne 5. Unikt areal i teknisk kort og BBR på sum af (parcelhus/sommerhus/rækkehus)+(garage/carport) 6. Alle BBR bygninger på matrikel kodet til bygning i teknisk kort, når der er en bygning på matrikelkortet. De resterende 30% der ikke kan placeres automatisk skal placeres manuelt ved hjælp af arkivoplysninger og luftfotos. Der foretages en digital aflevering af resultatet i et senere aftalt databaseformat, som gør det muligt at anvende datasættet i kommunens eget GIS. Der leveres automatisk dannede bygningsadskillelser uden beregning. LIFAs løsning koster 1.13 kr. pr. geokodet bygning. FOT bygningsadskillelser. Som det fremgår af de tre firmaers beskrivelser af processen, så er begrebet bygningsadskillelser nævnt flere gange. Mange kommuner har bygningsadskillelser tilbage fra tiden med TK-kortene, og flere har valgt at beholde (eller ajourføre) disse i forbindelse med FOT-kortlægningen. Anvendelse af FOT bygningsadskillelser i forbindelse med geokodning er undersøgt hos KMS og et par kommuner. Udmeldingen er, at kommunerne i hovedstadsregionen har valgt at registrere bygningsadskillelserne i forbindelse med opgradering til FOT, men har været meget utilfredse med resultatet. Der er en tendens til, at antallet af rigtigt beliggende linjer er for lav. Årsagen kan være, at bygningsadskillelserne er vanskelige at identificere i fotos, og at 2 forskellige tagflader, som genererer en FOT bygningsadskillelse ikke ensbetydende med en BBR adskillelseslinje og vice versa. Der er i kommunerne og i de ovennævnte firmaer alligevel en forventning om, at brugen af FOT bygningsadskillelserne ved automatisk geokodning, vil kunne give lidt flere rigtige udfald. Nogle kommuner forventer, at temaet kan bruges som støttedata i forbindelse med revision af en tidligere foretaget geokodning. En egentlig cost benefit analyse på oprettelses- og ajourføringspris kontra udbytte ses ikke på nuværende tidspunkt som en mulighed. GeoMidt, december

9 6. Efterbehandling Som det ses i afsnit 5, så kan en geokodning ikke gennemføres automatisk. Hit rate hos firmaerne svinger, og det kan ikke ses i firmaernes materiale, om en hit rate på eksempelvis 60 % er ensbetydende med, at disse 60 % er geokodet uden fejl. Det må antages, at en del af disse er geokodet forkert. Alt efter kravene til kvaliteten af det endelige produkt, så kan kommunen selv gennemføre en efterbehandling af data, d.v.s. manuelt geokode de bygninger, der ikke geokodes i den automatiserede proces. Der findes en række værktøjer på markedet til at støtte efterbehandlingsprocessen. Disse er udviklet til de forskellige GIS-platforme, men er fundamentalt set opbygget efter samme koncept. Funktionaliteten i programmerne gennemgås kort herunder Værktøjer til efterbehandling Til manuel geokodning af bygninger findes en række programmer, der er udviklet for at hjælpe brugeren til at komme lettere gennem processen. Som nævnt er funktionaliteten i programmerne stort set identisk, så beskrivelsen herunder dækker dem alle. Selve geokodningsproceduren foregår i GIS-programmet, hvor der forud er udtrukket og overført nogle basale oplysninger om hver enkelt bygning. Disse stilles til rådighed for brugeren, og programmets formål er at hjælpe brugeren til den nemmeste proces, når den korrekte geonøgle skal tildeles hvert enkelt bygningsobjekt i kortet. Der er muligvis flere dedikerede programmer på markedet, men skemaet herunder viser de programmer, som forfatterne på udarbejdelsestidspunktet er bekendt med: Program/Firma GeoMedia ArcMap MapInfo GISconsult v. Erik Rosenbeck GeoSite.dk v. Ove Lindholt Hansen BygLink MapEjendom BygLink Lifa BygningsLink Forinden den manuelle geokodning påbegyndes, skal der som nævnt gennemføres et udtræk fra Ejendomsog Miljødatabasen eller OIS, hvor relevante oplysninger fra BBR (som f.eks. bygnings areal, tagmateriale m.m.) overføres til en tabel i GIS-systemet. Disse informationer geokodes på ejendoms- eller matrikelniveau, således at BBR-bygningerne er repræsenteret i GIS-systemet med et punkt på den korrekte matrikel eller ejendom. I dette datasæt er der mulighed for at tilføje nye bygninger, som man finder i kortet, men som ikke er registreret i BBR. I geokodningsprogrammet opsættes referencer til matrikler, bygninger i grundkortet og bygningerne fra BBR. De data man arbejder med mens geokodningen foregår er et join mellem bygningspunkterne og BBR-data. Hvis man har et digitalt byggesagsarkiv opsættes også en direkte reference til dette. For nærmere information om opsætning af programmet henvises til leverandørens beskrivelse. Når opsætningen er klar kan geokodningen påbegyndes. Programmet guider en gennem processen ved at zoome ind på den første ejendom, der skal geokodes og vise en liste over de bygninger fra BBR, der relaterer til den pågældende ejendom. en foretages herefter ved at vælge en bygning på listen og pege i kortet, hvor bygningen findes. På denne måde gennemføres geokodningen bygning for bygning og GeoMidt, december

10 ejendom for ejendom ved at den fysiske placering i kortet af hver enkelt BBR-bygning udpeges (nøglen til den enkelte bygning overføres som en information til enten bygningsfladen eller et punkt beliggende i bygningsfladen). Hvis der er match mellem BBR og kort er geokodningen ligetil, men der vil ofte forekomme uoverensstemmelser mellem register og kort, og i disse tilfælde har programmet indbygget funktionalitet til at knytte bemærkninger til hver enkelt bygning. Disse bemærkninger kan anvendes senere, når de faktiske forhold for hver enkelt bygning skal undersøges. Det kan være oplysninger til registerføreren om uoverensstemmelser i forhold til BBR eller oplysninger til byggesagsbehandleren om ulovligt opførte bygninger etc Bygningsopfattelse i kort og BBR I BBR er der ikke en stringent opfattelse af en bygning, ligesom specifikationen for hvornår og hvordan en bygning registreres i FOT-grundkortet ikke er i harmoni med hvordan en bygning registreres i BBR. (Se også afsnit 4 i denne rapport). En bygning er i BBR defineret i henhold til oprindelsen af og formålet med dette register, hvorimod en bygning i FOT specifikationen er defineret ud fra ønsket om så fuldstændig en registrering som muligt kombineret med mulighederne for at tolke et digitalt luftfoto. Forskellen i opfattelse og muligheder giver en del problemstillinger i relation til bygningsgeokodning. Der kan gives mange eksempler på forskellene. Nogle af disse (eksempelvis det, at bygningsarealet i FOT gives ved tagudhæng, og i BBR ved bygningskroppen) er det vanskeligt at ændre på, hvorimod andre (eksempelvis det, at flere bygninger, der ikke er fysisk sammenhængende, kan registreres i BBR som én bygning) kan ændres ved, at kommunen laver praksis om. Det er vitalt, at registerføreren og den GISansvarlige har en fælles opfattelse af vigtigheden af geokodningsopgaven, og at gennemførelsen af denne afføder en fælles praksis på fremtidig registrering. Selve geokodningsprocessen bør ske i et samarbejde, og det bør sikres, at der sker en løbende kommunikation mellem disse personer/instanser. 7. Håndtering af fundne fejl Efter der er foretaget en geokodning af de bygninger der er registreret i BBR, vil man ved hjælp af analyser mellem kort og registerindhold kunne se, at der er flere bygninger, der forekommer i FOT grundkortet, som ikke findes i BBR (dette kan dreje sig om op til 10 % af bygningerne), samt at der flere steder er store forskelle i arealer. Årsagerne til disse forskelle kan være mange, bl.a. de ovenfor nævnte forskelle i bygningsopfattelse i kort og register, og erfaringer viser, at der oftest er tale om carporte og udhuse. Der kan også være tale om ulovligt opførte bygninger, eller bygninger, som er nedrevet. Forskelle i ajourføringstakt mellem kort og register er også hyppigt forekommende. Uanset årsagerne har kommunen et ansvar for at berigtige evt. fejl, der opdages i BBR Regler/lovgivning. Det overordnede ansvar for BBR er placeret i Miljøministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST), som skal føre tilsyn med, at kommunerne foretager indberetning til BBR af de ændringer der sker i bygningsmassen. Kommunen har en pligt til, at foretage kontrol af oplysningerne i registret. Det er ejerens ansvar, at de oplysninger, som er registreret om vedkommendes ejendom er korrekte. Af byggelovens 17 fremgår det, at det er den til enhver tid værende ejer, der skal berigtige et evt. ulovligt forhold. Byggeri opført uden forudgående anmeldelse eller ansøgning om tilladelse betragtes som ulovlige forhold. Undtaget herfra er max. 2 stk. 10 m² skure/udhuse på hver ejendom. GeoMidt, december

11 Blandt de bygninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem BBR og FOT grundkortet må det formodes, at en del er opført uden godkendelse og dermed vil afstedkomme en lovliggørelsessag. Efter byggelovens 16 C skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeloven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes. Efter byggelovens 16 C har kommunalbestyrelsen pligt til at reagere og søge forholdet lovliggjort, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold eller har en begrundet formodning herom. Kommunen skal altså sørge for at få lovliggjort de uansøgte bygninger, hvilket efter normal praksis indebærer, at der i første omgang rettes henvendelse til ejeren af ejendommen, som anmodes om at fremsende en ansøgning om lovliggørelse. Bliver der ikke ansøgt er der 2 muligheder for lovliggørelse: Retlig lovliggørelse sker ved at ejeren ansøger om dispensation for de forhold der måtte kræve det. Herefter sendes sagen i nabohøring og der tages beslutning i sagen. Sagen kan afsluttes med byggetilladelse og dispensation. Fysisk lovliggørelse sker ved afslag på byggetilladelse og dispensation, hvorefter der bør ske ombygning / nedrivning af det ulovligt opførte byggeri. Sagen kan ende som retssag hvis kommunens påbud ikke følges. Uansøgt byggeri kan også falde for en forældelsesfrist. I tilfælde hvor uansøgt byggeri er opført for mange år siden, kan der blive tale om en forældelsesfrist med hensyn til, hvorvidt sagen kan behandles eller der blot skal gives en godkendelse. Der findes nogle generelle retningslinjer for forældelsesfrister, men det vil altid bero på en konkret vurdering af den enkelte sag Praksis I praksis gribes opgaven med håndtering af lovliggørelse af de uansøgte bygninger mv. meget forskelligt an i de kommuner der har geokodet. Nogle kommuner følger ovennævnte procedure med retlig og fysisk lovliggørelse stringent, mens der er andre der stopper ved retlig lovliggørelse. Det beror meget på den politiske velvilje. I de adspurgte kommuner sendes først et orienterende brev til ejer om at søge forholdene lovliggjort, med en reaktionsfrist på f.eks. 4 uger. Herefter er proceduren forskellig. Såfremt der ikke kommer en reaktion fra ejeren foretages nogle steder en besigtigelse og såfremt forholdet kan lovliggøres uden påbud sendes et brev til ejer indeholdende de oplysninger der vil blive indberettet til BBR. Andre steder giver den manglende respons bare en anmærkning i BBR om at der er en uoverensstemmelse. Den generelle erfaring er at det tager meget tid (flere mandeår) hos byggesagsbehandlerne at gennemføre alle de sager, som en geokodning foranlediger. Det er derfor nødvendigt at foretage en prioritering af, i hvilken rækkefølge, sagerne tages op. I nogle kommuner behandles sager kun, hvis der er tale om arealuoverensstemmelser over en bestemt størrelse (f.eks. større end 50 m²). Uoverensstemmelsen kan skyldes forskellen mellem bebygget areal og tagarealet inkl. udhæng og overdækkede arealer, hvilket betyder at der ikke nødvendigvis er tale om ulovligt byggeri. Der er også set eksempler på, at der er opstået konflikter i forbindelse med, at den nuværende ejer af en ejendom kommer til at betale byggesagsgebyr for forhold, som tidligere ejere er årsag til. Kilder: Hørsholm Kommune BBR-Projekt 2008 (Bilagsrapport), Samtaler med Odense Kommune, Hørsholm Kommune, Jammerbugt Kommune, Byggeloven jf. lovbekendtgørelse nr. 452 af 24. juni 1998 med senere ændringer. GeoMidt, december

12 8. Vedligeholdelse Der sker løbende så mange ændringer i bygningsmassen, at etablering af procedurer for vedligeholdelse af bygningsgeokodning er lige så væsentlige som gennemførelsen. De geokodede bygninger vil i løbet af få år have mistet værdien, hvis der ikke sker en løbende vedligeholdelse. Som nævnt er et samarbejde på tværs i kommunen helt nødvendigt, både i etableringsfasen, men også m.h.t. vedligehold. Der er flere forskellige scenarier omkring, hvilken sektion/afdeling, der kan have hovedansvaret for geokodningsopgaven. Konkret kan alle med lidt undervisning håndtere at lave geokodning. Hos de forskellige kommuner, der har gennemført, eller er i gang med at gennemføre er ansvaret typisk placeret hos GIS afdelingen eller den tilsvarende funktion. Erfaringer viser, at en fornuftig procedure for vedligeholdelse starter i byggesagsområdet, som har den første berøring med byggesagerne. Hvis kommunen i forvejen har en procedure gående på at tegne nye bygninger ind midlertidigt i GIS-systemet, kan den første del af processen være, at byggesagsbehandleren påfører et BBR-punkt i bygningskroppen, samtidig med, at sagsbehandlingen pågår. Dette kan ske enten i eget system eller i FOTbrowseren (se om dette senere). Dette arbejde kan også anvendes som udpegning/støttemateriale enten i forbindelse med ajourføring af FOT grundkortet eller til kontrol af FOT leverance. Den efterfølgende procedure, den endelige geokodning, kan så foregå i GIS-området, i forbindelse med ajourføring af FOT grundkortet. Her verificeres den midlertidige geokodning, og informationerne overføres til den fotogrammetrisk registrerede bygning i FOT Danmarks browser løsning I regi af foreningen FOTdanmark er der udviklet en løsning til indberetning af attributter og ændringsudpegning via internettet (FOTbrowseren). I FOT browseren er det også muligt at indlægge BBRpunkter, samt etablere bygningsadskillelseslinier, så en bygning kan geokodes. BBR-punkterne kan også bruges til kontrol af ajourført geometri efter fotoflyvning. GeoMidt, december

13 Der er dog den ulempe med FOT-browseren, at man kun kan tegne objekterne i den. Der er ikke mulighed for at uploade data til FOT-browseren, hvilket bevirker at man bliver nød til at vedligeholde objekterne 2 steder (i FOT-browseren og i eget GIS-system) hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Kilde til billeder: FOT danmarks hjemmeside Andre muligheder i forbindelse med vedligehold. Koblingen mellem BBR og bygningsfladen er bygningsidenten. Identen findes i Ejendoms- og miljødatabasen (EM) og Offentlige informationsserver (OIS). Ved at sammenstille bygningsfladerne fra FOT grundkortet og BBR data i EM /OIS, kan det lade sig gøre at finde bygninger, der ikke er geokodet eller bygninger der er ændret. Sammenstillingen kan sættes op i GIS systemerne som et job, der afvikles natten over. Efterfølgende kan man steppe igennem de fundne bygninger, hvor identen mangler og gennemføre geokodningen. I Odense Kommune er det BBR-medarbejderne, der geokoder og vedligeholder geokodningen. Det foregår ved, at byggesagsbehandleren laver sagsbehandlingen i BBR, og bygningen får en ident, når den er registreret i BBR. I GIS applikationen sættes et punkt i kortet ud fra FOT-data eller ortofoto og i tabellen udfyldes bygningsidenten ved at kopiere identen fra BBR ind i feltet. Samtidig sættes initialer, klasse og dato i tabellen. Klassen afhænger af, om bygningen kan ses i kort eller ortofoto osv. Der er 9 forskellige klasser at bruge. I løbet af natten udfylder script så resten af tabellen med informationer fra EM databasen. Der kan så være nogle efterrettelser i forbindelse med skillelinier m.v. Odense Kommune får nye ortofoto hvert år, som også bliver brugt til generering af geometri. Deres geokodning er foretaget på TK data. Men de skal nu i gang med at overføre data til FOT. Odense kommune forventer at få etableret FOT snarest Problemstillinger i forbindelse med vedligehold. Det er meget væsentligt at overveje forløbet i en ajourføringsprocedure m.h.p. at undgå dobbeltarbejde. I den forbindelse er der en række problemstillinger, hvor der skal tages stilling: GeoMidt, december

14 Vil man geokode inden det med sikkerhed er konstateret at bygningen/tilbygningen bliver opført? Hvordan håndteres sager, der ikke kræver færdigmelding eller hvor der aldrig kommer en færdigmelding? Skal nye geokodede bygninger gennemgås manuelt igen, når der kommer ny geometri i forbindelse med en ajourføring af FOT grundkortet? Hvad indeholder de enkelte steps i proceduren? Er det nok at placere BBR-punktet i første omgang, og så foretage geokodning på fladen, når FOT grundkortet ajourføres? Det er ikke lykkedes at pege på en bestemt procedure for den løbende ajourføring, der kan erklæres optimal. Hver kommune må fastlægge hvordan det bedst gøres i deres organisation Administrativ ajourføring og på sigt LSA. I FOT 4.1 specifikationen oplyses det at Det vil på sigt være muligt via geoservice at foretage en automatisk indmelding/beregning af dels nye bygninger i BBR, som indmeldes som BYGNING-BBR(punkt) placeret indenfor pågældende matrikel og dels ændret bygninger i BBR(tilbygning/ nedrivning), som indmeldes som ændring til eksisterende BYGNING-BBR(flade). Pågældende BYGNING-BBR(flade) tilføjes ændringsflag vedrørende ændring af areal og/eller etageantal(ændring af z). For vedligehold af geokodningen er der i FOT 4.1- bilag J opsat nogle arbejdsprocesser, som bruges til at håndtere nye eller ændrede bygninger. Se bilag Omkostninger Omkostningerne til en geokodningsproces er helt afhængige af hvilket niveau, kommunen ønsker at opnå. I den ene ende af skalaen er den rå geokodning, d.v.s. at alle bygninger i BBR skal være repræsenteret i FOT grundkortet, og i den anden ende af skalaen er den totale overensstemmelse mellem BBR, FOT grundkortet og virkeligheden. I afsnittet her gennemgås omkostninger til den rå geokodning, og der gisnes om omkostningerne til de opfølgende processer, som primært vil skulle foregå i kommunens byggesagsfunktion Den rå geokodning. Kommunen kan vælge at gennemføre en automatiseret proces, således som denne er beskrevet i afsnit 5, eller kommunen kan vælge at gennemføre hele processen manuelt. Hvis der vælges en automatiseret proces, vil der være en initialomkostning til det konsulentfirma der vælges til opgaven. Denne initialomkostning skal holdes op mod den besparelse, der er i mandtimer ved, at en delmængde af bygningerne ikke skal gennemgås manuelt. Erfaringer fra Århus og Silkeborg Kommuner viser, at en person med anvendelse af et af de efterbehandlingsværktøjer, der er beskrevet i afsnit 6, kan geokode ca. 20 bygninger i timen. Der er dog en række forbehold i denne vurdering, idet der, alt efter kommunens struktur på området, kan være store udsving. Udsvingene er bl.a. afhængige af: Om kommunen har meget tæt by, eller mange erhvervsarealer (hvor bygningsopdelingen ikke er stringent). Om kommunen har mange store landbrugsejendomme (hvor det kan være vanskeligt at identificere de enkelte bygninger) Hvor stringent BBR er holdt opdateret (f.eks. hvor ofte flere fysiske bygninger er registreret sammen i BBR) Hvor strikse kommunen er i relation til at få færdigmeldt byggeri M.fl. Hvis der regnes med ca. 20 bygninger i gennemsnit pr. time, og en arbejdskraft sættes til en samlet udgift på 500,- kr. pr. time, så er omkostningen ved at gennemføre en rå geokodning ca. 25,- kr. pr. bygning. GeoMidt, december

15 9.2. Den totale overensstemmelse mellem kort og register. En af de effekter, som geokodning af bygninger har, er at både kort og register udsættes for en kvalitetskontrol. Kommunen vurderer selv, hvilke konsekvenser fundne fejl skal have, men bør dog iagttage gældende lovgivning og regelsæt på området, jfr. afsnit 7. Det er meget omkostningstungt/ressourcetungt at opnå den totale overensstemmelse, og mange af de sager, der vil opstå, vil omhandle småbygninger. Kommunen kan vælge forskellige strategier i forhold til dette, og som nævnt tidligere er der forskellig praksis i forskellige kommuner. En del af uoverensstemmelserne kan håndteres ved en fejlretning i enten BBR eller kort, men en del vil også i yderste konsekvens, kræve en egentlig byggesag (lovliggørelse). Kommunens byggesagsbehandlere kan bedst vurdere, hvor store ressourcer, det vil kræve at gennemføre den totale overensstemmelse, men et forsigtigt skøn i Silkeborg Kommune er, at der opstår egentlige byggesager i 10% af de tilfælde, hvor der opdages en fejl. Det kan anbefales at gennemføre et pilotprojekt, som har til formål at optimere processen. Det skal tilføjes, at en gennemførelse af total overensstemmelse også har en positiv økonomisk effekt i kommunen. Dels vil hver enkelt sag afføde en konkret indtægt i form af et byggesagsgebyr, dels kan fejlrettelserne i BBR have en positiv indflydelse på bloktilskuddet. 10. Anvendelse Der har i lang tid været debat om, hvorvidt det er økonomisk forsvarligt at gennemføre en så omkostningstung opgave, som geokodning af bygninger er. Som nævnt i indledningen til rapporten, så kan der være mange årsager til at gennemføre geokodning af bygninger. Erhvervs- og Byggestyrelsen har den opfattelse, at geokodning af bygninger har meget stor værdi for samfundet på både kort og langt sigt, og at det samtidig er en meget effektiv måde at finde og rette fejl i BBR-data. På det generelle niveau anvender det offentlige bl.a. BBR til: Staten: Beregning af bloktilskud til kommunerne og støtte til byfornyelse. Kommunen: Beregning af vandafgifter, skorstensfejerafgifter, kloakbidrag mv. samt til beregning af boligsikring og boligydelse. Energistyrelsen: Beregning af grundtarifferne for levering af vand, el og varme. Skattemyndigheden: Beregning af ejendomsværdien af et hus og dermed grundlaget for ejendomsværdiskatten. Erhvervs- og Byggestyrelsen er i samarbejde med 6 kommuner ved at udvikle Digital Offentlig Byggesagsbehandling, hvor det må forventes at bygningsgeokodning kan få stor betydning. Projektet er en del af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi. Og en geokodning af bygninger, med efterfølgende fejlrettelser må formodes at give ovennævnte anvendelsesområder en højere kvalitet og mulighed for mere præcise beregninger Anvendelse i kommunerne. I forbindelse med arbejdet med rapporten er et par af de kommuner, der har færdiggjort geokodning blevet adspurgt om anvendelse. Et udpluk af anvendelsesområderne er opført herunder: GeoMidt, december

16 Beredskab Den umiddelbare sammenhæng mellem bygningerne i kort og register giver mulighed for i en katastrofesituation at lokalisere eksempelvis kemikaliedepoter og fyrværkerilagre i relation til det sted, hvor en katastrofe opstår. Det giver beredskabet en betydelig bedre mulighed for at forudse farlige situationer og håndtere disse præventivt. Klimaforanstaltninger I forbindelse med aktiviteter på klimaområdet er der en del kommuner, der har gennemført termofotografering fra fly. Der er stor usikkerhed på disse data, og de kan ikke stå alene. Ved at sammenholde termografiske data med data på den enkelte bygning (om opførelsesår, forbrugsdata m.v.), gives der mulighed for at kvalificere termofotograferingen, således at denne kan danne grundlag for en målrettet energiindsats. Indsats i relation til oversvømmelse Ved at anvende højdemodellen til at udpege områder, der har risiko for oversvømmelse, og koble dette til BBR s informationer om eksempelvis forekomsten af kældre, kan geokodningen anvendes til at kvalificere og målrette indsatsen mod oversvømmelser. Visualiseringer en giver mulighed for at visualisere BBR-data generelt på et geografisk grundlag. Dette kan kvalificere grundlaget for kommunal planlægning, kan medvirke til en bedre prioritering af byfornyelsesindsatser, udpegning af nye kommunale anlæg, i det hele taget forhøje kvaliteten af beslutningsprocesser vedr. forvaltning og planlægning af byggeri og udviklingen på byggeområdet. Analyser - Udpegning af beboelsesejendomme i forbindelse med landbrugsgodkendelser. - Visning af beboelsens opførelsesår inden for åbeskyttelses- og skovbyggelinier. (Naturbeskyttelseslovens undtagelsesbestemmelser vedr. væsentlig lovlig bebyggelse opført før hhv og ) I det hele taget kan der peges på en meget stor mængde af områder, hvor en forbedret relation mellem GISsystemerne og basisregistrene, kan give værdi. Det må antages, at når først processen er gennemført, og dygtige mennesker gives muligheden for at anvende relationen, så vil en vifte af nye anvendelsesområder blive opdaget. 11. Afslutning Udgangspunktet for GeoMidts Gruppe 1 s arbejde med denne udredning vedr. geokodning af bygninger var at forsøge at skabe et overblik over kommunernes muligheder for at geokode den eksisterende bygningsmasse, både m.h.t. proces, indhold og vedligehold. M.h.t. proces og vedligehold, så er disse to emner egentlig ganske åbenlyse. Både i etablering og i vedligeholdelse er geokodning af bygninger et arbejde, der har et ganske voldsomt omfang. Processen har en række organisatoriske følgevirkninger i samarbejdsformerne internt i kommunen, idet der er påpeget en stor nødvendighed i, at registersiden og GIS-siden knyttes tættere i relation til opgaven. Opgaven er i sin natur ikke kompleks, selvom der fagligt set kan være komplikationer omkring at opnå den fornødne fælles opfattelse. M.h.t. indhold kan opgaven ikke beskrives entydigt. Den afhænger af ambitionsniveau og ressourcemuligheder i den enkelte kommune, og de mulige effekter, både af faglig og økonomisk karakter, er også tæt forbundet med, hvor langt den enkelte kommune ønsker at gå. I forbindelse med vedligeholdelsesproceduren anser gruppen det for helt nødvendigt, at der i regi af FOTdanmark snarest etableres mulighed for at den fælles database FOT2007 bliver i stand til at håndtere de GeoMidt, december

17 geokodede bygninger, og vedligeholdelsen af disse. Der skal gives mulighed både for online opdatering og for masseudtræk og masseindlægning af disse. Bilag 1 Statusskema med kontaktinfo I forbindelse med GeoMidts gruppe 1 s arbejde med bygningsgeokodning, er det besluttet, at alle landets kommuner adspørges om, hvorvidt de har gennemført eller tænker at gennemføre geokodning af eksisterende bygninger. En del kommuner har besvaret forespørgslen fra GeoMidt. I skemaet herunder er resultaterne opridset. Resultaterne er indsamlet i Kommune + kontaktperson gerne med Kerteminde Kommune Dorthe Hesel. Drh@kerteminde.dk Nyborg kommune Preben Petersen Kort & GIS psp@nyborg.dk Andersen Thorsen Byggesag ath@nyborg.dk Langeland kommune, Jørn Erik Kusk, jek@langelandkommune.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) er bestilt men ikke gennemført endnu. Forventet opstart februar Der er sept indgået aftale med LIFA A/S, Odense om autogeokodning. Har bestilt autogeokodning Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Lifa skal udføre autogeokodning. LIFA A/S, Landinspektører, Østergade 61, 5000 Odense C Bemærkninger Vi har ikke fået data retur endnu. Der er i alt bygninger i kommunen. Der er ikke aftalt en præcis fremgangsmode for den manuelle geokodning af resten af bygningerne i kommunen. Middelfart, Rita Nordbo er bestilt BlomInfo Ove Hansens program til efterbearbejdning Faaborg-Midtfyn Kommune Brian Damsgaard bdams@faaborgmidtfyn.dk - Autogeokodning er udført (enkelte tilretninger i kørslen kan blive aktuelle indenfor kort tidshorisont) - Manuel proces startes medio januar. Der afsættes i første omgang ca. 3 mandemdr., hvorefter projektets tidsforbrug vurderes og det videre forløb planlægges. Lifa LIFA - Vi har arbejdet meget tæt sammen med LIFA for at få optimeret Deres geokodningsrutiner. - Vi har i den proces lagt stor vægt på antallet af valide geokodninger fremfor at opnå en stor geokodningsprocent. Sønderborg Dorte Haar haar@sonderborg.dk Data er gjort klar, vi er i gang med at vedligeholde. Vi kigger på data hvor punkterne ikke kunne placeres og ved tilsyn m.v bliver der tjekket op på data. Vi har været en af tilsynskommunerne i 2009 BlomInfo Sønderborg har vi lavet en serverløsning (Intranet) hvor alle medarbejderne i BYG har edit rettigheder til at ajourføre geokodningen. Adresserne bliver også vedligholdt her Så evt forespørgsler kan rettes til mig i første GeoMidt, december

18 Kommune + kontaktperson gerne med (hvor i Processen er kommunen nået til?) Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Bemærkninger omgang, da der er mange involdveret i BYG. Aabenraa Kommune. Peter Nicolaisen pnico@aabenraa.dk Der er gennemført autogeokodning. Data er leveret til test men test er endnu ikke igangsat. BlomInfo Tønder Kommune, Knud Erich Jensen, kej@toender.dk Overvejer Byggesagsafdelingen er meget interesseret - afhænger af budget. Haderslev Kommune, Kamilla Kristensen (kkri@haderslev.dk) Data er leveret. Har undersøgt tre udvalgte områder for datakvalitet. Er netop startet på at indtegne nye sager BlomInfo Næste trin er etmøde mellem de berørte afdelinger, hvor det skal afklares hvad vi gør nu, mhp at rette op på datakvaliteten, og hvor mange ressourcer der skal bruges på det. Vejen Kommune - Anita Enevoldsen, anen@vejenkom.dk (gis) og Christian Damm, cd@vejenkom (byggesag) Finansering søgt, men ikke bevilget, så ikke påbegyndt Varde, Peter Taulborg Madsen petm@varde.dk Bestiller geokodning dec Aftale med BlomInfo A/S. Esbjerg+Fanø Hans E. Jacobsen haej@esbjergkommune.dk Vi var kommet langt ved egen hjælp i gl. Esbjerg Kommune, og i gl Ribe Kommune var opgaven blevet løst af Blom. Efter overgangen til FOT, er det en udfordring at overføre de eksisterende geokodninger til den nye struktur. Bygningsadskillelser er ikke de rigtige. Der er nogen steder for mange og andre steder mangler de. Overførsel af bygningsadskillelser fra gl. tema er også problemfyldt. Det er endnu uafklaret, hvordan opgaven vil blive løst. GeoMidt, december

19 Kommune + kontaktperson gerne med Billund Kommune, Jesper Jøker Eg, jjeg@billund.dk Vejle, Hanne Spangsborg, hansp@vejle.dk Fredericia Kommune Preben Lisby tepw@fredericiakom.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) Har netop modtaget autogeokodning fra ekstern leverandør Har fået leveret geokodning. Geokoderne driftssættes gradvist med de bedste (sikreste) først. Kvalitetog dækningsprocent udbygges ved dagligt vedligehold i.f.m. byggesager. Vi skal til at i gang med den manuelle del af processen med at flytte de punkter der ikke automatisk blev placeret korrekt Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) BlomInfo BlomInfo BlomInfo Bemærkninger Det kunne være rigtigt godt med en kogebog som alle kommuner kunne bruge, til hvordan den manuelle proces skal gribes an. KMS havde et gratis program til MapInfo der kunne hjælpe med denne del. Det ligger ikke på deres hjemmeside længere, og det har ikke været muligt at få fat på nogen, der har kunnet hjælpe med at finde det. Kolding kommune, Lissa Petersen, lipe@kolding.dk Faxe Kommune, Janni Petersen, japae@faxekommune.dk Greve Kommune, Leif Højland Olsen, lho@greve.dk Guldborgsund Kommune, Ole Dittmer Andersen, oda@guldborgsund.dk Holbæk Kommune, Ole Perch Nielsen (eller Marlene Leen Andersen), olpn@holb.dk Kalundborg Kommune, Jacob Arpe, jacob.arpe@kalundborg.dk Nået til manuel geokodning af de sidste bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger. Har dog tidligere gennemført pilotprojekt til vurdering af omkostninger og metode mm., men fuldskala skrinlagt p.g.a. manglende ressourcer Har ikke foretaget geokodning af bygninger Er lidt i gang og har sammen med eksterne konsulenter snust lidt til opgaven. Hvad kan klares med automatisk kørsel, arbejdsopgaven herefter og ajourføring. Men det endelige arbejde venter på FOTbygninger. Regner med at det bliver i 2010 efter FOT Har ikke foretaget geokodning af bygninger, men har fået vurderet behovet og i forhold til de besparelser der kan opnåes, har kommunen ikke sat noget i gang på nuværende BlomInfo Talt med BlomInfo og ArtoGIS Den manuelle geokodning ligger stille indtil videre pga. netop overstået fyringsrunde. Afventer GeoSjælland projekt Opstart i 2010 afhænger af økonomi Det er dyrt!!! GeoMidt, december

20 Kommune + kontaktperson gerne med Køge Kommune, Steen Muchitsch, steen.muchitsch@koege.dk Lejre Kommune, Anja Bager, anba@lejre.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) tidspunkt. Er dog stadig interesseret i et eventuelt fælles projekt. Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Bemærkninger Ingen planer om bygningsgeokodning i 2010 Lolland Kommune, Stine Casmose Christiansen, stinc@lolland.dk Næstved Kommune, Henrik Ruben Flensholt, hefle@naestved.dk Odsherred Kommune, Elsebeth Rask, er@odsherred.dk Ringsted Kommune, Anne Kronby Andersen, anl@ringsted.dk Roskilde Kommune, Niels Skov Jensen, nielss@roskilde.dk Slagelse Kommune, Hans Rollf- Petersen, harol@slagelse.dk Solrød Kommune, Laila Nissen, lni@solrod.dk Sorø Kommune, Lars Dybro Frederiksen, ladf@soroe.dk Stevns Kommune, Søren Breddam, sorbre@stevns.dk Vordingborg Kommune, Aimeé Pedersen, aime@vordingborg.dk Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger, afventer levering af FOT (ultimo primo 2011) Har ikke foretaget geokodning af bygninger 90-95% autokodet - rest påbegyndt via BGN'en hos KMS, men ligger stille p.g.a. ressourcemangel. Daglig vedligeholdelse desværre heller ikke indarbejdet Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har fået bygningsgeokodet, og er pt. ved at danne sig et overblik over materialet og gennemgå og systematisere fejlkoderne Har ikke foretaget geokodning af bygninger Har geokodet bygninger fra før 1940 i Gl. Stevns kommune Har ikke foretaget geokodning af bygninger BlomInfo BlomInfo Ligger 2-3 år ud i fremtiden Afventer GeoSjælland projekt Har ingen planer om geokodning af bygninger Arbejdet med gennemgang af fejlene er mere langtrukken og ressourcekrævende end kommunen umiddelbart havde regnet med Har ingen aktuelle planer om bygningsgeokodning, afventer GeoSjælland projekt Har ingen planer om geokodning af bygninger Afventer GeoSjælland projekt Herning Kommune Mie Dahl Admmd@herning.dk Viborg kommune Vi gennemgår selv alle bygninger og tegner adskillelseslinjer. Vi har tidligere været igennem ca. 60 af alle bygninger, men gennemgår alt igen. Er nu nået 10 %. Viborg kommune er ikke i gang med processen. GeoMidt, december

21 Kommune + kontaktperson gerne med Steen Andersen san@viborg.dk Ringkøbing-Skjern Kommune Jens Braae Jens.braae@rksk.dk Skive Kommune Kristian Hjorth krhj@skivekommune.dk Syddjurs Kommune Allan G. Frederiksen (agf@syddjurs.dk) el. Dan Lauritsen (danl@syddjurs.dk) (hvor i Processen er kommunen nået til?) Det er vurderet at vi først begynder på geokodning når vi får grønt lys for, at erhverve FOT-kortene. Vi er endnu ikke startet eller har indkøbt applikation til det. Endnu ingen beslutning om at geokode. Afventer rapprot fra Geomidt. Har ingen aktuelle planer om at gå i gang. Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) Bemærkninger Favrskov. Peter Gothard Petersen pgp@favrskov.dk Randers, Mie Mølbak, mie@randers.dk Skanderborg Kommune Mikael Leicht Danielsen Mikael.leicht.danielsen@skanderborg.dk Holsterbro Kommune Lisette Sønderby Bertelsen Lisette.sonderby.bertelsen@holstebro.dk Struer Kommune Finn Just fjw@struer.dk Horsens Kommune (Carsten Grønborg) Norddjurs Kommune Bodil Hiort boh@norddjurs.dk Odder Kommune Herdis.jensen@odder.dk Lars Mølenberg lamol@ikast-brande.dk Ikke besluttet endnu om der skal geokodes bygninger Ikke påbegyndt forventer det skal ske i 4 kvartal 2010 og 1. kvartal 2011afhængig af resultatet af jeres arbejde Vi har ikke foretaget geokodning. Overvejer det, men byggesag har ikke ressourcer. Vi presser fortsat på. Har fået geokodet Holstebro bymidte I f.m. bygningsbevaringsatlas for over 10 år siden blev 3000 bygninger geokodet. Kort før kommunesammenlægningen blev der kørt en maskinkodning via BlomInfo. Fortløbende afsætter byggesagsbehandlerne et punkt i f.m. byggesager. Det er lidt rodet, og der er endnu ikke samling på data. Har ikke geokodet bygninger, og påtænker heller ikke at gøre det. Vi har endnu ikke taget stilling Vi er ikke gået i gang. Vi har fået et tilbud hjem fra den Lokale landinspektør, men har ikke penge til at få opgaven udført. Er i opstartsfasen BlomInfo LIFA A/S GeoSite er benyttet til manuel geokodning. GeoMidt, december

22 Kommune + kontaktperson gerne med Hedensted Kommune Henrik Frost Christophersen Henrik.christophersen@hedensted.dk Silkeborg Kommune Jacob Fougstrup Nicolajsen JacobFougstrup.Nicolajsen@silkeborg.dk (hvor i Processen er kommunen nået til?) Der er pt. ikke igangsat en proces. Forventes færdigt i 2012 Anvendt firma (hvis der er gennemført autogeokodning) AAKJAER Landinspektører Bemærkninger Rudersdal kommune Trine Louring Nielsen GIS-projektleder E: trni@rudersdal.dk T: Færdiggjort: - Automatiske: færdiggjort ca 56% - Manuel iteration 1: færdiggjorde op 83% (med studerende) - Manuel iteration 2: færdiggjort op til 95,5 %: med medarbejdere, der er- BBR ansvarlige. AAKJAER Landinspektører / GeoSite Mangler: - 6,5 % bygninger, som er tidskrævende kræver der kigges i byggesagen. - kvalitetstjek - bygninger lægges i FOTdatabasen - udarbejdelse af procedurer for vedligeholdelse Århus Kommune, Peter Schack Madsen, pema@aarhus.dk Min 95% AAKJAER Landinspektører 60-65% kunne geokodes automatisk GeoMidt, december

23 Bilag 2 Reklamemateriale omkring automatiske processer 2.1. BlomInfo A/S 2.2. Aakjaer Landinspektører 2.3. LIFA A/S GeoMidt, december

24

25

26

27

28

29

30 - af bygninger i det tekniske grundkort Mange kommuner er nu i gang med geokodning af bygninger i det tekniske grundkort eller har allerede planlagt udførelsen i løbet af VI LØFTER OPGAVEN! Opnå fejlfri geokodning af bygningerne i det digitale grundkort Bygningstemaet kombineres med alle oplysninger i Bygnings- og Boligregistret! AAKJAER Landinspektører udfører i et samarbejde med GeoSite automatiseret geokodning af bygninger på baggrund af: o Matrikelkortet o Det tekniske grundkort o Dataudtræk fra BBR (Ejendoms & Miljødatabasen eller den Offentlige InformationsServer OIS). en omfatter typisk o Datakonvertering og udtræk af registerdata. o Datakontrol af grundkort og matrikelkort. o Oprettelse af manglende delelinier i bygninger. o Automatiseret geokodning, hvor bygnings-id placeres i bygningsflader, der matcher. o Generering af specielle geokoder på matrikelniveau, hvis en bygning ikke kan genfindes i dataudtræk eller omvendt. o Aflevering af data i valgfrit GIS-format (GeoMedia, Map-Info eller ArcGIS). Data leveres både som geokodede punkter og geokodede bygningsflader. o Manuel kvalitetskontrol og efterbehandling. Referencer omfatter blandt andet o Århus Kommune o Silkeborg Kommune o Frederiksberg Kommune o Rudersdal Kommune > VEND

31 I et tæt samarbejde med Århus Kommune v/ Peter Schack Madsen har vi udviklet et geokodningsværktøj, der kan foretage automatiseret geokodning af bygninger i det tekniske grundkort. Kortgrundlaget er matrikelkortet, kommunens tekniske grundkort samt et udtræk fra BBR- og Matrikelregisteret via f.eks. Ejendoms- og Miljødatabasen. Alternativt kan data-udtræk genereres fra den Offentlige InformationsServer (OIS). Aftalen om geokodningen, herunder valg af dataformater mv. sker i et tæt samarbejde med kommunen. Samarbejdet med Århus Kommune har udmøntet sig i, at kommunen nu har et komplet sæt af geokoder i det tekniske grundkort, i alt ca bygninger. Fordele Der er mange åbenlyse fordele ved at have adgang til et komplet geokodet bygningstema. Blandet andet kan nævnes: Eksempel på visning af bevaringsværdige bygninger. Visualisering af datafelter fra BBR på kort. Registeropslag på bygninger ved udpegning i kort. Kvalitetssikring af det tekniske grundkort, oprettelse af bygningsadskillelseslinier, hvis de mangler. Kvalitetskontrol af BBR, manglende/overskydende bygninger. Læs bl.a. artiklen i Geoforum, september 2009, om Odense Kommunes erfaringer med et geokodningsdatasæt. Økonomi og kvalitet af bygninger foretages for hele kommunen på én gang og sker normalt ejerlavsvis. Den fuldautomatiske geokodning kan erfaringsmæssigt laves fejlfrit på op imod ca. 60%* af bygningsmassen. Den efterfølgende manuelle tilretning af geokodningstemaet kan med fordel udføres af kommunens eget personale ved anvendelse af forskellige datasæt som eksempelvis ortofoto, opslag i ejendomsdatabaser og eget byggesagsarkiv. GeoSite har udviklet en special applikation til de gængse GIS-platforme: GeoMedia, ArcGIS og MapInfo, der gør tilretningen af geokoder på matrikelniveau, hvor der ikke er 1:1 match mellem register og kort, let og enkel at udføre. Eksempelvis kan der linkes til 3D kort på nettet, til støtte for den manuelle gennemgang. Vi kan naturligvis også udføre denne proces efter nærmere aftale. Vi er også gerne behjælpelig med den manuelle del af geokodningen, såfremt kommunen ikke selv har ressourcer hertil. Manuel gennemgang foregår let med specialsoftware, der bl.a. har link til 3D kort på nettet. Kontakt os for et uforpligtende møde og tilbud på geokodning af data i din kommune. Kontakt Peter Jensen, AAKJAER Landinspektører, pj@aalsp.dk, Ove Lindholt Hansen, GeoSite, post@geosite.dk, * Succesprocenten afhænger af register og kort i den enkelte kommune. Vi finder ikke løfter om succesprocenter på automatiseret gekodning på op mod 95% seriøse. Derimod prioriterer vi højt, at de automatisk placerede geokoder ikke er behæftede med fejl!

32 Bilag 3 Reklamemateriale omkring værktøjer til efterbehandling GeoSite.dk - BygLink GeoMidt, december

33 BygLink til dit GIS - Kontrol og kvalitetssikring af geokodede bygninger. - Manuel geokodning af bygninger. BygLink BygLink applikationen giver dig et effektivt og brugervenligt værktøj til at arbejde med geokodning af bygninger i dit eget GIS miljø. BygLink er fuldt integreret med Ejendoms- og Miljødatabasen, gennem KMD's sikkerhedssystem. Formålet med BygLink En række virksomheder tilbyder at udføre automatisk geokodning af bygninger i kortet. Den automatiske geokodning udføres ved at sammenholde kortets oplysninger med oplysninger i BBR. Som rekvirent må kommunen kontrollere det leverede datasæt. Derudover kan der forekomme en restmængde af bygninger i kort eller register som må håndteres manuelt. Og her anvendes BygLink. Anvendelse og funktioner BygLink er udviklet til at gennemgå et datasæt med geokodede bygninger. Programmet er bygget op om en brugervenlig dialog, hvor de relevante oplysninger er let tilgængelige og overskuelige. Programmet indeholder følgende nyttige funktioner: Step-funktion til at bladre ejendom for ejendom. Der er mulighed for at filtrere hvilke ejendomme der vises. I kortet vises: Ejendommens skel (alle matrikler), Samtlige bygninger på ejendommen, Den aktuelt valgte bygning. Signaturen defineres ved hjælp af GIS systemets indbyggede signaturopsætning. Kontakt mail: olh@geosite.dk Telefon:

34 BygLink Kvaliteten af hver enkelt bygningsgeokode, vises som en arealafvigelse og en farvekode (rød, gul eller grøn). Hvis arealet afviger mere end 25 er farven rød. Er afvigelsen mindre end 10% er farven grøn. Når en ejendom er valgt tilbyder programmet et antal links som kan være nyttige ved afgørelse af tvivlsspørgsmål. Disse links kan konfigureres via en opsætningsfil I hver enkelt installation. Eksempler på links kan være: Historiske luftfotos som viser forholdene på et historisk tidspunkt. Dette kan sammenholdes med BBR-oplysningen om opførelsesår og ombygningsår. Skråfotos eller 3D kort som giver et godt overblik over bygningers karakter, udformning og benyttelse. Dette kan sammelholdes med BBRoplysninger om antal etager, ydervægsmateriale, artskode, benyttelseskode og vejadgang. En række danske byområder er idag dækket med 3D kort via internettet, ligesom BLOM tilbyder en service med skråfotos via internet. Andre datasamlinger kan vises, f.eks. WebLager der indeholder scannede byggesager. WebLageret åbnes på den aktuelle ejendom. Med BygLink kan bygningsgeokodninger korrigeres ved ganske enkelt at markere et punkt i kortet. Programmet finder selv den bygning der dækker det udpegede punkt. Bygningens geokodning opdateres, sammen med revisionsdato og oprindelse. Ved gennemgangen af data kan bygninger markeres med et opfølgningsflag til senere behandling. Fra E&M databasen hentes aktuelle BBR oplysninger. Koder kan oversættes til klar tekst (ikke vist i figuren). Alternativt kan BBR oplysninger hentes fra en tabel I databasen. Upload af bygningspunkter Når der offentliggøres en snitflade for hvorledes bygningspunkter overføres til FOT eller BBR vil denne funktion blive indbygget i en fremtidig opdatering til programmet. Kunder med serviceaftale får automatisk denne opdatering! GIS systemer BygLink findes idag til ESRI's ArcGIS, version Til MapInfo vil BygLink kunne leveres I løbet af første kvartal Kontakt mail: olh@geosite.dk Telefon:

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger

Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Geokodning af bygninger Strategi for geokodning af bygninger Side 1 af 8 Indledning Dette skriv er tænkt, som et hjælpeværktøj til at gå i gang med opgaven geokodning af kommunens bygninger. Hjælpeværktøjet

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag

Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag Bygningsgeokodning -En vigtig g brik i det fælles administrative grundlag g Jesper Rye Rasmussen / Bent Hermannsen BlomInfo A/S HRKS Fælles Projektstart 25. november 2008 Hvad er bygningsgeokodning? 1

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket

Læs mere

Oversigt over kommunehandling på PCB

Oversigt over kommunehandling på PCB Oversigt over kommunehandling på PCB Kommuner der har foretaget systematiske målinger af indeklimaet Stevns Vesthimmerland Kommuner der har foretaget systematisk screening uden målinger Lejre Rudersdal

Læs mere

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)

Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer

LO s jobcenterindikatorer 1 Indholdsfortegnelse Jobcenter Side Jobcenter Side Albertslund 10 Køge 27 Allerød 18 Lejre 40 Assens 47 Lemvig 68 Ballerup 4 Lolland 41 Billund 55 Lyngby-Taarbæk 13 Bornholm 45 Mariagerfjord 89 Brøndby

Læs mere

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.

Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Tabel 1: Fortsættes:

Tabel 1: Fortsættes: Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune.

Ærø Kommune. Lolland Kommune. Slagelse Kommune. Stevns Kommune. Halsnæs Kommune. Gribskov Kommune. Fanø Kommune. Assens Kommune. BILAG 8c År 2014 Drikkevand Spildevand I alt Ærø Kommune 3.003 6.753 9756 Lolland Kommune 3.268 5.484 8752 Slagelse Kommune 2.442 5.176 7617 Stevns Kommune 1.845 5.772 7617 Halsnæs Kommune 2.679 4.902

Læs mere

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej

droppe byggesagsgebyret Nej Nej Ja Ved ikke Nej Nej Nej Nej Kolonne1 Kolonne2 Kolonne3 Kolonne4 Kolonne5 Nedenstående oversigt viser resultatet af en forespørgsel i de kommunale byggesagsafdelinger, hvor der er spurgt ind til kommunernes overvejelser og forventninger

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage. Åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2008 101 København 243,6 2,5 241,1 251 9,9 147 Frederiksberg 248,0 0,0 248,0 251 3,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 251-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 251-155 Dragør 244,0 0,5 243,5

Læs mere

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse

LO s jobcenterindikatorer 1. Indholdsfortegnelse Jobcenter København... 2 Jobcenter Frederiksberg... 3 Jobcenter Ballerup... 4 Jobcenter Brøndby... 5 Jobcenter Gentofte... 6 Jobcenter Gladsaxe... 7 Jobcenter Glostrup... 8 Jobcenter Herlev... 9 Jobcenter

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl.

Sagsnr.: 2014-2136. BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014. Gammel Mønt 4 1117 København K T +45 33 92 29 00 E mbbl@mbbl.dk www.mbbl. Dato: Lovsekretariatet Januar 2015 Kontor: Ejendomsdata Sagsnr.: 2014-2136 BBR-tilsynsrapport for Odense Kommune 2014 BBR-tilsynsrapport for Odense kommune Indholdsfortegnelse BBR-tilsynsrapport for Odense

Læs mere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere

16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere 16.1: Har virksomheden samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år i forbindelse med...? - Behov for hjælp til rekruttering af medarbejdere Ja Nej alle n København 8 92 100 1,350 Frederiksberg

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Procentdel af samtlige ydernumre (praktiserende læger), som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 0 20 Aalborg Kommune 0 56 Aarhus Kommune 0 114 Albertslund

Læs mere

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015.

Oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning skal indberettes ultimo hver måned indtil 31. marts 2015. Kommunerne Beskæftigelsesregionerne Indberetning af oplysninger om forbrug af retten til den særlige uddannelsesordning Til brug for a-kassernes administration af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL

KOMMUNENAVN UDDANNELSE ANTAL Kompetencefondsansøgninger for de enkelte kommuner på HK Kommunals område Godkendte ansøgninger pr. kommune. Fra 1.10.13 til 1.12.15 Alle arbejdsområder samlet "Ikke registreret" og "anden udannelse" er

Læs mere

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK

Ydernumre (praktiserende læger) på FMK i kommunerne. Antal ydernumre som mangler FMK Ydernumre (praktiserende læger) på i kommunerne Antal ydernumre som mangler Kommune Ydere uden Aabenraa Kommune 11 21 Aalborg Kommune 7 62 Aarhus Kommune 21 121 Albertslund Kommune 1 12 Allerød Kommune

Læs mere

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor TEMASTATISTIK 2018:6 Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2008-2018 Den almene boligsektor er blevet koncentreret på færre, men større enheder i de seneste 10 år. Fusioner mellem boligorganisationer

Læs mere

Iværksætternes folkeskole

Iværksætternes folkeskole Iværksætternes folkeskole Metode og afgrænsning Populationen af iværksætterne fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase matches med personer i det såkaldte Elevregister. Hermed fås oplysningen om, hvilken

Læs mere

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008

Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar juli 2008 Danmark - Regionsopdelt af befolkningen der er i RKI registret Udvikling januar 2007 - juli 2008 5,50% Jan. 2007-4,69% Juli 2007-4,67% 5,00% Jan. 2008-4,66% Juli 2008-4,70% 5,11% 5,18% 5,25% 5,28% 4,93%

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 87 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Økonomi- og Koncernafdelingen Frederiksholms Kanal 25 1220 København

Læs mere

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal

Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Økonomi- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal Kom.nr 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Undervisningsudgifter (netto) pr. 7-16-årig 1 Langeland Kommune 482 70.751 76.934 84.097 97.876 91.227 91.743 2

Læs mere

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune

Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Februar 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 100.257 137.179 178.443 219.659 264.078 315.084 360.385 405.279 453.795 501.882 546.047 77.989 69.641

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen

Læs mere

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse:

Til orientering kan Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter give følgende oplysninger vedrørende Pulje til Landsbyfornyelse: Til kommunalbestyrelser, jf. vedhæftede liste Dato: 28. april 2014 Kontor: Bypolitik Sagsnr.: 2014-1225 Sagsbeh.: arp Dok id: 451713 Ansøgning om andel i Pulje til Landsbyfornyelse 2015 Som led i regeringens

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt. Til Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 232 Offentligt jj.nr. 09-048258 Dato : 24.03.2009 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 232 af 25. februar 2009. (Alm. del).

Læs mere

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet

Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Vejledning for kommunerne om adgang til Affaldsdatasystemet Adgang til Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem via www.virk.dk kræver følgende: Digital medarbejdersignatur, som fås fra kommunens lokale virk-administrator

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog.dk Maj 2014 47.809 43.807 91.616 45.563 41.264 41.216 44.419 51.006 45.301 44.894 48.516 48.087 44.165 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 100.257 137.179 178.443 150.094 219.659 196.294 264.078 243.495 315.084 360.385

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre

Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Bilag 2: Klyngeinddeling jobcentre Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Klynge I mere end 20 pct. over median Obs antal Præd antal Rang 360 Lolland 104,2 93,5 1 482 Langeland 92,4 89,3 2 400 Bornholm 82,6 83,7

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal

Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766

Læs mere

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 102 Offentligt Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

Læs mere

Detaljeret uddannelsesplan - skole

Detaljeret uddannelsesplan - skole Detaljeret uddannelsesplan - skole På de følgende sider kan I se datoerne for hvornår uddannelsen af hhv. jeres kommunale administrator(er), superbrugere for administrativt personale og pædagogisk personale

Læs mere

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13

Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Andel elever i segregerede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2012/13 Segregeringsgraden for hele landet er 5,2 procent i skoleåret 2012/13. Segregeringsgraden varierer betydeligt mellem kommunerne.

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk August 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 Antal downlån 128.507 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 48.119 42.786 58.514 Antal besøg 86.156 86.556 77.353 72.962

Læs mere

Tema 1: Status for inklusion

Tema 1: Status for inklusion Segregeringsgrad Tema 1: Status for inklusion Udvikling i segregeringsgrad januar 2015 - Andelen af segregerede elever i specialklasse på almenskole Pct. Pct. -point Pct. Pct. -point Hele landet 4,7% Hele

Læs mere

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven til styrelser og miljøcentre under Miljøministeriet

Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven til styrelser og miljøcentre under Miljøministeriet Miljø- og Planlægningsudvalget, Miljø- og Planlægningsudvalget (2. L 118 - Bilag 13,L 119 - Bilag 13 Offentligt UDKAST til Bekendtgørelse om delegation af miljøministerens beføjelser i miljøskadeloven

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, november 2017 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk April 2013 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158 789.368 59.665

Læs mere

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage

Gennemsnits antal åbningsdage inkl. åbningsdage på søgne- helligdage Kommune nr. Kommune navn Vuggestue 2011 på 101 København 237,5 3,5 234,0 253 19,0 147 Frederiksberg 246,0 0,0 246,0 253 7,0 151 Ballerup 0,0 0,0 0,0 253-153 Brøndby 0,0 0,0 0,0 253-155 Dragør 243,0 0,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Oktober 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 86.670 183.271 Antal downlån 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 680.956 48.119 42.786 58.514

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk September 2012 19.010 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 51.475 58.173 65.438 87.972 74.407 73.550 Antal downlån 183.271 234.746 292.919 358.357 446.329 520.736 594.286 okt12 48.119 42.786 58.514 Antal

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Januar 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 174.639 227.252 279.758 333.495 400.849 454.760 504.218 553.514 597.399 641.698 93.150 80.945 79.863 70.709

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Juli 2013 19.010 Antal downlån 24.494 43.504 37.461 80.965 47.542 128.507 54.764 183.271 51.475 234.746 58.173 292.919 65.438 358.357 87.972 446.329 74.407 520.736 73.550 594.286 86.670 680.956 54.254 735.210 54.158

Læs mere

Sagsbehandlingstider for kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 i 2012

Sagsbehandlingstider for kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 i 2012 NOTAT Erhverv J.nr. MST-1240-00533 Ref. Morii Den 02. juli 2013 Sagstider for kommunernes miljøgodken af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 i 2012 Nedenfor opgøres kommunernes sagstid for miljøgodken

Læs mere

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016

LO's jobcenterindikatorer 2. kvartal 2016 Dokumentet indeholder to sider for hvert jobcenter - indikatorværdier og antal forløb bag beregningen af indikatorværdier. Du kan nemt springe frem til den ønskede side ved at skrive sidetallet i feltet

Læs mere

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49...

file://d:\migrationserver\work\20140212t130301.808\20140212t130302.823\6425de30-5cd4-49... Page 1 of 2 From: Vivian Grønvall Petersen Sent: 12-02-2014 13:01:11 To: Vivian Grønvall Petersen Subject: VS: Om kommuners borgmesterkørsel. Attachments: kommuner borgmesterkørsel.xls Fra: KBS@frederiksberg.dk

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 66.091 60.725 59.585 63.119 62.115 57.893 60.626 59.544 58.175 52.922 53.367 54.256 65.856 54.212 55.637 57.864 53.842 48.524 57.270 58.219

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015

Økonomisk analyse. Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave. 26. oktober 2015 Økonomisk analyse 26. oktober 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne: sammenhængskraften mellem land og by er en politisk opgave Den

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2018 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 60.758 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 49.346 46.129 41.138 39.988

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, oktober 2017 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442 49.545 50.142 49.346 49.346 46.129 41.138 39.988 38.638 44.685 38.170 41.651 43.501 41.653 37.061

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, januar 2017 jan14 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178 28.202 26.884 26.924 41.138 39.988 38.638 38.170 37.061 46.013 48.560 49.545 53.442 50.142 49.346 54.523 54.791 51.842 49.346 46.129

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 33 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Finn Sørensen Finn.S@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061

Læs mere

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud

Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkoholbehandlingstilbud 1 Undersøgelse af kommunale hjemmesiders borgerrettede informationer om alkohol 2014 2 Baggrund for undersøgelse af kommunale websider til borgere med alkoholproblemer Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, juli 2019 52.188 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043 70.057 67.771 67.932 74.857 73.458 68.994 90.090 102.780 96.558 97.334 167.432 176.514 167.449 169.539 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616

Læs mere

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet

Bilag 3: Almen praksis tabeller. Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Bilag 3: Almen praksis tabeller Borgernes tilfredshed med overgange på sundhedsområdet Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Social- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.simb.dk Henvendelse

Læs mere

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer.

Ved brev af 30. marts 2014 til Kommunernes Landsforening og kommunekontaktrådene udmeldte Udlændingestyrelsen landstallet for 2015 til 4.000 personer. 4. Asylkontor Kommunernes Landsforening og Kommunekontaktrådene Dato: 29. september 2014 Sagsnummer: 14/027760 Sagsbehandler: drkj Center for Asyl og Økonomi Kommunekvoter for 2015 Ved brev af 30. marts

Læs mere

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger NOTAT Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula Det er kommunerne selv, der skal stå for den primære support i forbindelse med Aula. I tilfælde af tekniske fejl kan man dog naturligvis

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen.dk Maj 2014 59.665 55.599 115.264 59.375 52.613 52.506 53.737 67.354 53.911 49.458 49.296 43.885 44.299 51.577 48.324 99.901 47.469 47.228 44.013 174.639 147.370 227.252 194.598 279.758 238.611 333.495 400.849 454.760

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014

De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, januar 2018 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 jul16 sep17 nov17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018?

Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Hvor bor de grønneste borgere i Danmark i 2018? Indhold Figur 1.0 - Opvarmning af danske boliger med varmepumpe 3 Figur 2.0 - Interesse for grøn energi 6 Figur 3.0 - Grønt Flag Grøn Skole 7 Figur 4.0 -

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, marts 2019 34.394 35.023 38.228 37.942 47.728 53.170 50.393 49.616 52.016 58.219 61.254 56.934 57.138 57.242 69.150 60.156 60.652 64.061 60.762 55.247 69.748 68.045 69.852 67.999 67.882 77.878 80.030 79.986 71.999

Læs mere

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014

Statistik for anvendelsen af ereolen August 2014 43.885 44.299 59.665 55.599 52.613 52.506 53.737 49.458 49.296 53.911 51.577 48.324 47.469 47.228 44.013 48.410 50.280 59.375 67.354 65.078 93.150 80.945 79.863 70.709 71.628 75.220 82.182 83.015 100.758

Læs mere

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune

Tabel 20 - Beskæftigelse 1 Beskæftigelse efter branche og arbejdsstedskommune Tabel 20 - Beskæftigelse 1 03.11.00 Havfiskeri 101 København 13 12 9 12 10 9 9 147 Frederiksberg. 1... 1 1 155 Dragør 7 7 7 6 5 4 4 159 Gladsaxe 1...... 161 Glostrup. 1 1.... 163 Herlev 1...... 167 Hvidovre

Læs mere

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder

KL s servicemålsstatistik for byggesager og miljøgodkendelser af virksomheder KL s servicemålsstatistik for bygge og miljøgodkendelser af virksomheder 1. juli 2017 31. KL og regeringen har indgået en aftale om fælles servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling i december

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 maj17 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560 53.442

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, juli 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 47.100 51.966 48.170 48.553 85.674 87.960 96.566 87.525 89.294 90.414 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 46.013 48.560

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019

Statistik for anvendelsen af e-bøger, august 2019 48.324 51.577 47.469 47.228 44.013 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 31.178 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 54.523 54.791 56.377 56.612 51.842 53.346 45.380 51103 45541 45.571 42.278 45.240

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 136 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 15. juni 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 sep16 mar17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010

Tabel 1: Andel af nystartede elever i grundskolen, der er startet senere end indtræden af undervisningspligten, skoleår 2008/2009 og 2009/2010 Undervisningsudvalget 2017-18 UNU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 361 Offentligt Departementet Afdelingen for Analyse, Grundskole og Internationale Forhold MIN: UNU alm. del - spm. 361 Frederiksholms

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 maj16 sep17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, august 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 jul17 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023 38.228 37.942 35.692 46.907 47.728 53.170 50.393

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 145 Offentligt 11. januar 2017 J.nr. 16-1853227 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 145 af 14. december 2016

Læs mere

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat. AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse

Læs mere

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler.

Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. med 6-9 måneders anciennitet. samtaler eller mere. Alle personer Gens. antal samtaler. Andel med 5 eller Andel med 4 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 3 eller Andel med 6 eller 6-9 måneders måneders Hele landet 14.257 51 % 5,5 3.243 61 % 2,9 2.045 60 % 3,0 2.802 60 % 3,0

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017

Statistik for anvendelsen af e-bøger, april 2017 jan14 mar14 maj14 jul14 sep14 nov14 jan15 mar15 maj15 jul15 sep15 nov15 jan16 mar16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 28.202 26.884 26.924 31.178 41.138 39.988 38.638 46.013 48.560

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af Netlydbøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 aug15 okt15 jun16 aug16 sep16 27.343 25.555 25.709 24.118 23.751 25.390 34.371 34.394 35.023

Læs mere

Experian RKI analyse 1. halvår 2013

Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Experian RKI analyse 1. halvår 2013 Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Andel Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst registreret person

Læs mere

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Overgange til ungdomsuddannelse Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Overgange til ungdomsuddannelse Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationenkan

Læs mere

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016

Statistik for anvendelsen af e-bøger, september 2016 jan14 feb14 mar14 apr14 maj14 jun14 jul14 aug14 sep14 okt14 nov14 dec14 jan15 feb15 mar15 apr15 maj15 jun15 jul15 nov15 apr16 jun16 jul16 aug16 26.128 25.269 24.663 24.176 22.463 24.063 26.631 25.703 31.178

Læs mere

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014

Statistik for anvendelsen af Netlydbog September 2014 jan13 feb13 mar13 apr13 maj13 jun13 jul13 aug13 sep13 okt13 nov13 dec13 jan14 jul14 sep14 43.807 41.264 41.216 45.563 44.419 45.301 44.894 51.006 48.516 48.087 44.165 48.069 49.837 46.200 47.201 50.043

Læs mere

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned

N O T A T. Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- December måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A.

I bilag B nedenfor er tallene der ligger til grund for figuren i bilag A vist. Bilag B viser således de samme antal og andele som bilag A. N O T A T 8. marts 2016 Tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen- november måned J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen

Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen N O T A T 11. oktober 2016 Foreløbige tal for undtagelser i forbindelse med 225- timersreglen J.nr 16/03977 I bilag A nedenfor er vist foreløbige kommunefordelte antal og andele i forhold til undtagne

Læs mere

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015

Samtlige kommuner, stifter og provstier. Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskatten og udligningstilskuddet for 2015. Udskrivningsgrundlaget

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009.

Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009. Samtlige kommuner, stifter og provstier Fordeling af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009 Hermed udmeldes fordelingen af landskirkeskat og udligningstilskud for 2009. Kirkeministeriet Frederiksholms

Læs mere