Abstract. Strategisk it-governance - En analyse af it-governance og total alignment under forskellige sourcing muligheder

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Abstract. Strategisk it-governance - En analyse af it-governance og total alignment under forskellige sourcing muligheder"

Transkript

1 STRATEGISK IT GOVERNANCE - En analyse af it-governance og total alignment under forskellige sourcing-muligheder OUTSOURCING STRATEGISK SOURCING IN-SOURCING It Orgasation It Investeringer Forretnings Aplikatinoer It Infrsstruktur It Arkitektur It Principper It Strategi Total alignment I Strategisk alignment II Social alignment III Projekt alignment Insourcing Strategisk souring Outsourcing Strategisk vigtighed Integration Tillid Forpligtigelse Af Michael Fiil Hansen og Martin Lyngaa Simonsen Afsluttende afhandling på Cand.Merc.(dat) Vejleder: Pernille Kræmmergaard Aarhus School of Business, August 2006

2 Abstract This thesis is a theoretical study of IT governance with focus on the model developed by Ross and Weill in The purpose of the study is to examine how this model, if extended, can secure total alignment being an aggregation of the perspectives offered by the alignment theory. The thesis also includes a discussion on sourcing and its consequences and opportunities in regard to the extended model. Globalization and rapid development have generated an increased focus on IT and sourcing as the forces which shall drive the future development. The alignment theory has shown that alignment leads to improved performance. Therefore, corporations should build a structure that can benefit from IT by achieving and sustaining total alignment which at the same time explores and handles the downsides and advantages of sourcing. This thesis offers a view on how to develop a strategic IT governance structure which secures total alignment and deals with the consequences and opportunities of different sourcing possibilities. Furthermore, by being proactive and innovative in the development of the corporations core competences, the increased competition and opportunities enacted by the globalisation can be countered by the corporation. This has led to an increased attention on sourcing possibilities as an opportunity to focus on core activities within the corporation. The purpose of the thesis is to examine how the IT governance model could secure total alignment, and where it needs to be expanded in order to insure that all perspectives in total alignment are handled. As a continuation of this, the thesis discusses the consequences and opportunities that different kinds of sourcing have for the expanded IT governance model. In order to execute the study, the thesis presents the IT governance model along with a short history of IT governance. Following this, the alignment theory is examined in order to determine which elements that constitutes total alignment. To identify problems regarding Ross and Weill s IT governance model s ability to achieve total alignment, a comparison between the contents of the model and the different elements of total alignments is made. Based on this, the thesis suggests the strategic IT governance model which is an extension of the original model. This is then discussed in relation to current sourcing literature to enlighten the consequences and possibilities that different sourcing views and possibilities offers. The thesis will have an investigative character in order to give a better understanding of the theories context and their connection and thereby illustrate the investigative questions. (Hart, 2001).

3 The comparison of the total alignment elements and the original IT governance model showed that in its current state it could only insure part of the elements. The following problems were identified: Lack of an integrated IT strategy, procedures to incorporate changes in the IT organization, transparency in the alignment between business strategy and the business organisation and finally procedures to secure a shared domain knowledge between IT and business employees. Therefore, the model was expanded into the strategic IT governance model which offers a solution to the identified problems by adding procedures, expanding current mechanisms and by adding IT strategy and IT organization as new decision areas. In the discussion of sourcing and its history three different sourcing approaches - Insourcing, strategic sourcing, and outsourcing were identified. The discussion of the sourcing approaches in connection with the strategic IT governance model showed that the model could be used in order to structure IT decisions and incorporate the consequences and opportunities that different sourcing possibilities offer. It also showed that the corporation must establish different structures that cope with each of its different sourcing possibilities.

4 Forord Dette speciale er udarbejdet i perioden april 2006 til september 2006 som afsluttende afhandling på cand.merc.(dat) studiet på Aarhus School of Business. Afhandlingen er udarbejdet som et samarbejde mellem Michael Fiil Hansen og Martin Lyngaa Simonsen, og begge forfattere har arbejdet med og bidraget til hele afhandlingen. Dette har netop været en forudsætning for at kunne opfylde de kvalitetskriterier, som afhandlingen opstiller. Flere personer har bidraget til afhandlingen, hvilket vi naturligvis har værdsat. Opgaven har haft et teoretisk fundament, men er samtidig udarbejdet og skrevet med henblik på at kunne bidrage til både forskningsmiljøet, såvel som at kunne anvendes praktisk i virksomheder. Omfanget af afhandlingen har derfor også gjort, at de resultater, modeller og synspunkter som afhandlingen har ikke er empirisk testet. Forfatterne har dog, for at sætte yderligere fokus på den praktiske anvendelse, gennemført møder med Henrik Eriksen, tidligere projektchef i SONOFON og Claus Christensen, afdelingsleder i IBM. Begge individer arbejder eller har arbejdet i deres pågældende virksomhed med afhandlingens teoretiske områder i praksis. Møderne har derved kunnet bidrage til at skabe nærhed mellem teori og praksis og dermed kunnet tilfører afhandlingen en mere praktisk vinkel. Inspirationen til perspektiveringen blev hentet igennem et foredrag og efterfølgende møde med, Rudy Hirchheim, Ourso family distinguished professor of informations systems, som med sine synspunkter på, hvor it og ledelse af it er på vej, har åbnet forfatternes horisont. Afslutningsvis vil vi gerne takke vores vejleder, Lektor, ph.d.,pernille Kræmmergaard, for det arbejde og den interesse hun har vist og bidraget med i diskussionerne under udarbejdelsen af afhandlingen.

5 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING AFHANDLINGSSTRUKTUR METODE VIDENSKABSTEORI UNDERSØGELSESDESIGN KVALITETSKRITERIER LITTERATURSØGNINGEN 11 2 STRATEGISK IT-GOVERNANCE OG TOTAL ALIGNMENT IT-GOVERNANCE HISTORISK REVIEW AF IT-GOVERNANCE ROSS OG WEILL S IT-GOVERNANCE-MODEL it-governance-frameworket it-governance-mekanismerne Beslutningsstruktur mekanismen Alignment proces mekanismen Kommunikationsprocesmekanismen It-governance-ordningerne og matricen It-goverance-beslutningerne it-governance-arketyperne Effektiv it-governance ALIGNMENT STRATEGISK ALIGNMENT De eksterne domæner De interne domæner Funktionel integration Strategisk fit Kryds dimensional alignment SOCIAL ALIGNMENT PROJEKT-ALIGNMENT TOTAL ALIGNMENT STRATEGISK IT-GOVERNANCE IT-GOVERNANCE OG TOTAL ALIGNMENT Funktionel integration i it-governance-modellen Strategisk fit i it-governance-modellen Forretningsdrevet kryds-alignment i it-governance-modellen It-drevet kryds-alignment i it-governance-modellen Social alignment i it-governance-modellen Projekt-alignment i it-governance-modellen KONKLUSIONER PÅ SAMMENLIGNINGEN AF IT-GOVERNANCE-MODELLEN OG TA IT-GOVERNANCE-MODELLENS PROBLEMOMRÅDER EFFEKTIV IT-GOVERNANCE STRATEGISK IT-GOVERNANCE 72

6 3 DISKUSSION AF IT SOURCING I STRATEGISK IT-GOVERNANCE SOURCING OG IT-SOURCING IT-SOURCINGS HISTORIE TEORETISKE SYNSVINKLER INDENFOR SOURCING PRAKTISK ANVENDELSE AF SYNSVINKLER I EVALUERING OG LEDELSE AF SOURCING SOURCING-MULIGHEDER Insourcing Outsourcing Strategisk sourcing SOURCING I STRATEGISK IT-GOVERNANCE INSOURCING I STRATEGISK IT-GOVERNANCE OUTSOURCING I STRATEGISK IT-GOVERNANCE Konsekvenserne for it-infrastrukturen og it-arkitekturen Konsekvenserne for forretningsapplikationsbehovene og it-investeringerne Konsekvenserne for it-strategien og it-principperne Konsekvenserne for sammensætning af it-organisationen og arketyper STRATEGISK SOURCING I STRATEGISK IT-GOVERNANCE Konsekvenserne for it-infrastrukturen og it-arkitekturen Konsekvenserne for forretningsapplikationsbehovene og it-investeringerne Konsekvenserne for it-strategien og it-principperne Konsekvenserne for sammensætning af it-organisationen og arketyper KONKLUSION PÅ SOURCING I STRATEGISK IT-GOVERNANCE KONKLUSION, PERSPEKTIVERING OG KVALITET KONKLUSION DISKUSSION AF KVALITETSKRITERIER PERSPEKTIVERING IMPLIKATIONER FOR PRAKSIS IMPLIKATIONER OG FORSLAG TIL VIDERE FORSKNING LITTERATUR OG KILDEHENVISNING ORDLISTE 121

7 Figurer: FIGUR 1 - AFHANDLINGENS STRUKTUR. (EFTER INSPIRATION AF HEDAL, 2002, S.13)... 6 FIGUR 2 - IT-GOVERNANCE-MODELLEN (WEILL OG ROSS, 2004) FIGUR 3 - IT-GOVERNANCE-DESIGN FRAMEWORK (WEILL OG ROSS, 2004) FIGUR 4 - GOVERNANCE ORDNINGER MATRICEN (WEILL OG ROSS, 2004) FIGUR 5 - OPDELING AF TOTAL ALIGNMENT. (EGEN TILVIRKNING) FIGUR 6 - THE STRATEGIC ALIGNMENT MODEL (SAM) (HENDERSON OG VENKATRAMAN, 1999) FIGUR 7 KORT OG LANGSIGTET SOCIAL ALIGNMENT (EGEN TILVIRKNING EFTER REICH OG BENBASAT, 2000) FIGUR 8 - EKSTERN ALIGNMENT (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKANTRAMAN, 1999) FIGUR 9 - STRUKTUREL ALIGNMENT (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKANTRAMAN, 1999) FIGUR 10 - FORRETNINGS ALIGNMENT (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKANTRAMAN, 1999) FIGUR 11 - IT ALIGNMENT (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKATRAMAN, 1999) FIGUR 12 - STRATEGISK UDFØRSEL (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKANTRAMAN, 1999) FIGUR 13 TEKNOLOGISK-FORANDRING (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKANTRAMAN, 1999) FIGUR 14 - KONKURRENCEMÆSSIG FORDEL (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKANTRAMAN, 1999) FIGUR 15 - SERVICE NIVEAU (EGEN TILVIRKNING EFTER HENDERSON OG VENKANTRAMAN, 1999) FIGUR 16 KORTSIGTET SOCIAL ALIGNMENT (REICH OG BENBASAT, 2000) FIGUR 17 LANGSIGTET SOCIAL ALIGNMENT (REICH OG BENBASAT, 2000) FIGUR 18 IT-GOVERNANCE-BESLUTNINGSOMRÅDER. (EGEN TILVIRKNING) FIGUR 19 STRATEGISK IT-GOVERNANCE-ORDNINGER OG -MATRICE (EGEN TILVIRKNING) FIGUR 20 EN DYNAMISK MODEL FOR STRATEGI (INSPIRATION FRA DREJER, 2001) FIGUR 21 -TEORETISKE SOURCING SYNSVINKLER (EGEN UDVIKLING EFTER MCIVOR, 2005) FIGUR 22 SOURCING-MULIGHEDER (EGEN TILVIRKNING) FIGUR 23: STRATEGISK IT-GOVERNANCE OG SOURCING (EGEN UDVIKLING) FIGUR 24: STRATEGISK IT-GOVERNANCE MED SOURCING-MULIGHEDER (EGEN UDVIKLING) Tabeller: TABEL 1 OVERSIGT OVER FÆLLES BEGREBER I ANVENDTE GOVERNANCE DEFINITIONER. (EGEN TILVIRKNING) TABEL 2 - HISTORISKE IT-GOVERNANCE BEGREBER. (EGEN UDVIKLING EFTER BROWN OG GRANT, 2005) TABEL 3 - IT-GOVERNANCE EMNER I ERHVERVSLIVET (EGEN UDVIKLING EFTER BROWN OG GRANT, 2005) TABEL 4 NØGLESPØRGSMÅL TIL IT BESLUTNINGER (OVERSAT FRA ROSS & WEILL, 2004) TABEL 5 - ELEMENTER I TOTAL ALIGNMENT. (EGEN TILVIRKNING) TABEL 6 - DEFINITIONER AF ARKITEKTUR OG INFRASTRUKTUR. (EGEN TILVIRKNING) TABEL 7 FUNKTIONEL INTEGRATION I IT-GOVERNANCE-MODELLEN. (EGEN TILVIRKNING) TABEL 8 IT ALIGNMENT I IT-GOVERNANCE-MODELLEN (EGEN TILVIRKNING) TABEL 9 FORRETNINGSDREVET KRYDS-ALIGNMENT I IT-GOVERNANCE-MODELLEN (EGEN TILVIRKNING) TABEL 10 IT DREVET KRYDS-ALIGNMENT I IT-GOVERNANCE-MODELLEN (EGEN TILVIRKNING) TABEL 11 SOCIAL ALIGNMENT I IT-GOVERNANCE-MODELLEN (EGEN TILVIRKNING) TABEL 12 PROJEKT ALIGNMENT I IT-GOVERNANCE-MODELLEN (EGEN TILVIRKNING) TABEL 13 - IT-GOVERNANCE-MODELLENS MANGLER OG FORDELE IFT. TOTAL ALIGNMENT (EGEN TILVIRKNING) TABEL 14 SPØRGSMÅL TIL DEN STRATEGISKE IT-GOVERNANCE-MODEL (INSPIRATION FRA WEILL OG ROSS, 2004) TABEL 15 EVOLUTIONEN AF OUTSOURCING-TEMAER (EGEN UDVIKLING EFTER INSPIRATION AF LEE ET AL., 2003) TABEL 16 - THE STRATEGIC OUTSOURCING OPTIONS. (EFTER INSPIRATION FRA MCIVOR, 2005)... 89

8 1 Indledning Nutidens virksomheder befinder sig i et globaliseret videnssamfund, hvor det nye marked involverer lande fra hele verden. Lande som Indien og Kina er kommet med på markedet og er med til at diktere udviklingen og sætte tempoet. Globaliseringen skaber samtidig muligheden for nye samarbejdspartnere, men medfører også en øget konkurrence og derfor krav om større effektivitet hos virksomhederne (Computer World, 2006). Teknologi er nummer et og outsourcing tæt nummer to på erhvervslivets hitliste over hvilke kræfter, der vil forandre det globale marked i de kommende tre år. (ComputerWorld, 2006) The Economist interviewede i 2005 erhvervsledere over hele verden (ComputerWorld, 2005). 58 procent ud af 500 ledere pegede på teknologisk fremskridt, som den mest betydningsfulde kraft, der kan trække den fremtidige udvikling. I et tæt opløb med teknologien, kommer tiltagende outsourcing med 57 procent, hvor netop Indien og Kina topper listen over attraktive destinationer (ComputerWorld, 2005). Udviklingshastigheden har i de sidste 25 år været konstant stigende og ser kun ud til at tage større fart de næste 10 år. Således nævnte blot 37 procent af de adspurgte erhvervsledere teknologi som det mest betydningsfulde for tre år siden. Det skaber store udfordringer til virksomhederne om konstant udvikling og fornyelse, hvilket fordrer transformationel ledelse og vidensdeling blandt virksomhedernes medarbejdere og samarbejdspartnere (Nonaka, 1994; Hayes, 2004). Ved at være proaktiv og innovativ i udviklingen af virksomhedens kernekompetencer, kan globaliseringens affødte muligheder og den øgede konkurrence imødegås. Netop indenfor informationsteknologien (it 1 ) er udviklingen gået særlig hurtigt. Siden introduktionen af World Wide Web er udviklingen af it eksploderet: We should work toward a universal linked information system, in which generality and portability are more important than fancy graphics techniques and complex extra facilities (Berners-Lee 1989). 1 Afhandlingen vil ikke skelne mellem to begreberne it og is, men vil udelukkende anvende it, som et overbegreb der indbefatter begge. Forfatterne er beviste om, at anvendelsen af de to begreber diskuteres, men vælger, grundet den manglende afklaring omkring begreberne, at anvende it i nærværende afhandling. Side 1 af 121

9 Således skrev computerkonsulenten Tim Berners-Lee i marts 1989 i et forslag til sin arbejdsplads, CERN 2 i Schweiz. Han ville skabe et system for CERNs medarbejdere, hvor forskellige dokumenter kunne kædes sammen på kryds og tværs af afdelinger og computersystemer og han havde det største eksisterende computernetværk i tankerne - Internettet. Internettet har eksisteret siden 1970'erne, hvor det opstod som en del af det amerikanske militærs forskningsgruppe ARPA 3, men det var først i 1993, at World Wide Web (WWW) for alvor tog fart. (Berners-Lee, 1989) WWW opstod med tanken om, at kæde informationer sammen, på tværs af forskellige grænser. Internettet har dermed bidraget til, at formindske afstandene og på denne måde været en stærkt medvirkende kraft til den øgede globalisering. (Berners-Lee, 1989) Siden hen er udviklingen fortsat med stigende hastighed, og med introduktionen af Enterprise Ressource Planning (ERP) systemer i slutningen af 90 erne, som i dag er et af de hurtigst voksende markeder i softwareindustrien (Somner, 2004), er kravene til virksomhedernes kerneprocessor blevet sat på spidsen. Globaliseringen og den øgede konkurrence fra de nye udviklingslande øger samtidig virksomhedernes behov for en strategi, der skaber værdi for kunden og dens aktionærer (Somner, 2004). ERP-systemer, som havde sit udspring Reorder point systems tilbage i 1960 erne, anvendes i dag som et værktøj til at håndtere værdikæden, lagerstyring, kundeordre, produktionsplanlægning, shipping, bogføring, regnskab, human ressources og andre forretningsfunktioner (Somers og Nelson, 2003). Det stigende behov for videnopsamling har desuden øget efterspørgslen på systemer til dataopsamling, i forlængelse af virksomhedernes eksisterende ERP-løsninger. Et ERP-system introducerer Best Practices, hvor it fungerer som en katalysator til at optimere forretningsområdet. Desværre ses det ofte, at den bagvedliggende it-arkitektur udelukkende afspejler forretningsstrategien, hvilket ofte skyldes en passiv it-strategi og manglende ledelsesindsigt (Reich og Benbasat, 2000). Dette gør sig dog ofte ikke gældende hos innovative virksomheder, hvor der er en stigende tendens til at forretningsstrategien også afhænger af underliggende it-kapabiliteten og kompetencer, som aktivt er indarbejdet i it-strategien (Ross, 2003). Synergieffekten mellem forretningsstrategien og it-strategien opnås blandet andet ved, at virksomhederne udvikler deres organisatoriske kompetencer omkring udvikling af it-arkitektur (Ross, 2003). Den strategiske fordel der er krævet i nutidens globale marked, fordrer derfor en 2 Centre Européen pour la Recherche Nucléaire. Senere omdøbt til European Organization for Nuclear Research. 3 Advanced Research Projects Agency, nu DARPA (Defence Advanced Research Projects Agency) Side 2 af 121

10 ændring af virksomhedens processer, hvilket samtidig er en forudsætning for at forretningsprocesserne bedre kan tilpasses med virksomhedens it (Dahlen og Elfsen, 1999; Brown og Vessey, 2003). Fordelene i dagens marked bør således ikke ses i selve ERP-systemet, der snart er et standardelement i enhver større virksomhed (Davenport, 2000), men i evnen til fortsat at holde processerne og systemerne trimmede og opdaterede (Kremers og Van Dissel, 2000). Problemstillingen i dag er således på et højere abstraktionsniveau, hvor de enkelte systemer er en del af den samlede it-infrastruktur. Dette er samtidig en kontinuer proces, hvor virksomhedens itstrategi og forretningsstrategi i samspil skal udvikle og optimere forretnings- og it-organisationen. Virksomhederne skal væk fra en tankegang, hvor it-ressourcer ofte begrænser, frem for at skabe nye forretningsmuligheder. Begrænsningerne skal ses i lyset af en tradition, der udelukkende anvender it som en løsning til et bestemt forretningsbehov. Disse forretningsbehov er ofte isoleret og den løsning der vælges, er ude af stand til at skabe nogen form for strategisk ressource eller fordel (Ross, 2003). Konsekvensen heraf og reaktionen på det nye globale marked og de affødte ændrede markedsvilkår bliver, at it-arkitekturen bliver et konkurrencemæssigt ansvar. Virksomheder står derfor med et stort behov for at udvikle evner og viden, som skal afspejles i forretnings- og itarkitekturen. Den bliver et centralt område, hvor de hidtil isolerede løsninger bør udvikles til at være en strategisk ressource, der kan støtte forretningsprocesserne. En uundgåelig konsekvens af, at verden er blevet mere dynamisk, er en øget kompleksitet, som virksomhederne må forsøge at bearbejde efter bedste evne. Det handler derfor i høj grad om, at virksomhederne begynder at arbejde ud fra tanker og strategier, der kan være med til at dæmpe den usikkerhed, der er på markedet. På den måde skabes nogle rammer, der kan anvendes til løbende refleksion, i en erkendelse af de skiftende omstændigheder. 1.1 Problemstilling Ovenstående er nogle af de dilemmaer, som virksomhederne står overfor. Som nævnt anser ledere fra erhvervslivet teknologisk fremskridt og outsourcing som de kræfter, der skal trække den fremtidige udvikling. Virksomhederne bør derfor opbygge en struktur, der fordrer læring og opnår værdi ved at sammenkæde it til forretningsstrategien og forretningsorganistionen. Virksomheder bør dermed kunne drage fordele fra it, igennem udvikling af en overordnet it-governance-struktur, der tager højde for at sikre alignment 4 mellem forretningen og it-funktionen. 4 Ordet alignment anvendes omkring tilpasningen af et objekt i forhold til andre, og beskrives nærmere i afsnit 2.2. Side 3 af 121

11 Ross og Weill s it-governance-model fra 2004 sætter fokus på, hvordan virksomheden bør arbejde for at kunne styre og optimere virksomhedernes it- og forretningsmål. It-governance-modellen specificerer blandt andet ansvaret for de forretningsmål, som it skal understøtte, hvor it-arkitekturen bliver placeret som en central spiller i det samlede puslespil. Men det er uklart, hvordan itgovernance-modellen bidrager til virksomhedens alignment. Alignment-teorien ser både på, hvordan it skal tilpasse sig forretningen, men som følge af udviklingen også på, hvordan it kan skabe konkurrencemæssige fordele for forretningen. Dette er en proces, som virksomheder skal følge for at opnå og fastholde alignment mellem it-funktionen og virksomhedens organisatoriske performance-mål, hvilket skaber en bedre performance for virksomheden (Thompson et al., 2001). En forbedret alignment øger desuden sandsynligheden for, at udvikle systemer, der er kritiske for organisationen, hvilket skaber en mere konkurrencedygtig og profitabel virksomhed (Avison et al., 2004). At alignment medfører forbedret performance, og at det er en nødvendighed, for at virksomheden kan forblive konkurrencedygtig understøttes af en række forfattere (Sabherwal og Chan 2001; Thompson et al., 2001; Bergeron et al., 2004; Avison et al., 2004). Tilbage står virksomhederne så med spørgsmålet om, hvordan alignment opnås, og hvordan det sikres, at man kontinuert bevarer alignment i virksomheder, der konkurrerer på et marked under forandring. I fastlæggelse af en it-governance-model skal de strategiske beslutninger omkring både forretningen og it indarbejdes i de øvrige beslutningsområder. Der er på nuværende tidspunkt ingen klar sammenhæng mellem udviklingen af en it-governance-model og det at sikre alignment. Ross og Weill (2005) antyder, at der er en sammenhæng mellem deres model og alignment-processer, da alignment indgår som en mekanisme i it-governance. Men en nærmere kobling mellem modellen og alignment-litteraturen savnes. Der er således et behov for at se på det teoretiske indhold i de to områder, og på hvorvidt en operationalisering af it-governance-modellen kan sikre total alignment 5, der dækker over elementerne afdækket i alignment-litteraturen. Den anden drivkraft for den fremtidige udvikling - outsourcing, stiller krav til virksomhederne om en større bevidsthed omkring, hvilke aktiviteter, kompetencer og produkter forretningen skal satse på i fremtiden (Hamel og Prahalad, 1994). Virksomhederne har samtidig skiftet væk fra diversifikationsstrategier og fokuserer i højere grad på kompetencer, hvor virksomheden kan skille 5 Total Alignment begrebet udledes på baggrund af teoriafsnittet omkring alignment i afsnit 2.1 og dækker over alle de identificerede alignment elementer i litteraturen. Side 4 af 121

12 sig ud og skabe værdi for kunden (Lacity et al., 1996). I tråd med den globale udvikling, som blev omtalt i indledningen, har virksomheder et behov for at rette større fokus mod kritiske aktiviteter og kernekompetencerne i deres strategi. Det har fået virksomhederne til at se på nye former for sourcing 6, hvor den del af forretningsområdet, som på nuværende tidspunkt ikke er kerneprodukt eller kerneproces, overlades til andre virksomheder, som har dette som deres kernekompetencer (Drejer 2001; Hamel og Prahalad, 2005). Outsourcing af hele it-funktionen 7 kan således flytte en række af virksomhedens beslutningskompetencer til sourcing-leverandøren, hvorfor beslutninger der træffes i forbindelse med sourcing må antages at have konsekvenser for både it-governance og total alignment. 1.2 Problemformulering Med udgangspunkt i ovenstående problemstilling vil denne afhandling se på følgende forskningsspørgsmål: Hvordan kan Ross og Weill s it-governance-model udvides til, at understøtte alle elementerne i total alignment, og hvilke konsekvenser og muligheder den udvidede model har i forbindelse med virksomhedernes sourcing-valg? Som nævnt savnes der en nærmere kobling af sammenhængen mellem it-governance og alignment. Der er således ikke på nuværende tidspunkt en forklaring, hvor det klart fremgår, hvad sammenhængen mellem it-governance modellen og total alignment er, og hvordan de enkelte teorier i samspil kan imødekomme de krav, som det nye globaliserede marked efterspørger. Krav der samtidig involverer, at virksomheder skal tage stilling til, hvilken form for sourcing der giver det mest konkurrencedygtige udgangspunkt i markedet. For at skabe rammerne til at diskutere og opstille sammenhængen mellem teoriområderne, vil det overordnede forskningsspørgsmål nedbrydes i følgende dele: (1) Hvordan er Ross og Weill s it-governance-model opbygget? (2) Hvilke elementer findes der i total alignment? (3) Hvordan understøtter it-governance-modellen opnåelsen af elementerne i total alignment? (4) Hvordan kan it-governance-modellen udvides til at understøtte alle elementerne i total alignment? (5) Hvilke forskellige muligheder har virksomheder i forhold til sourcing? (6) Hvilke konsekvenser har forskellige sourcing muligheder for brugen af den udvidede it-governancemodel? 6 Termen sourcing anvendes, da dette dækker over valg der enten insources, outsources eller strategisk sources. Disse gennemgås i afsnit It funktion, anvendes i afhandlingen som overbegreb for it-strategi, it-organisation, samt de øvrige itbeslutningsområder i it-governance-modellen. Dermed anvendes begrebet it-funktion, om såvel en it-afdeling eller blot it der er delt på tværs af organisationen. Side 5 af 121

13 Da opnåelsen af total alignment medvirker til at forbedre performance, bør det være ønskeligt at sikre dette. Det findes derfor interessant at undersøge, i hvilken udstrækning Ross og Weill s itgovernance-model medvirker til at sikre total alignment, samt hvordan der kan opstilles en udvidet model, der sikrer alle elementerne i total alignment. Givet den stigende fokus på sourcing findes det ligeledes nødvendigt at belyse de konsekvenser dette har for anvendelsen af den udvidede model. 1.3 Afhandlingsstruktur Afhandlingens fire dele er illustreret i Figur 1. De er nøje udvalgt med henblik på først at etablere rammerne og derefter fylde disse med en fornyet forståelse for teoriområderne. It-governance og total alignment sammenflettes i en udvidet model, hvorefter den diskuteres i forhold til sourcing. Afhandlingen vil derefter forsøge at uddrage de vigtigste konklusioner og se på, hvor den kan bidrage til såvel praksis som til videre forskning. Figur 1 - Afhandlingens struktur. (Efter inspiration af Hedal, 2002, s.13) DEL A: Indledning og Problemformulering Indledning Problemstilling Problemformulering Metode, videnskabsteori, kvalitetskriterier DEL C: Diskussion Sourcing og it-sourcing Sourcing synsvinkler og muligheder It-sourcing i strategisk itgovernance. DEL B: Teori og model opbygning It-governance Total alignment Strategisk it-governance DEL D: Konklusion og Perspektivering Konklusion og kvalitetskriterier Perspektivering Afhandlingen er således, som vist i figuren overordnet opdelt således: Del A danner igennem indledning, problemstilling, problemformulering og metode rammerne for afhandlingen. Side 6 af 121

14 Del B består af et todelt teoristudie, hvor it-governance-modellen og alignment-teorien sammenholdes med henblik på at opnå en forbedret forståelse og på baggrund af denne opbygge en udvidet model. Del C sætter den udvidede model i forhold til outsourcing og diskuterer, hvilke konsekvenser forskellige sourcing-muligheder har for anvendelsen af modellen. Del D afrunder opgaven med en konklusion samt stiller forslag til, hvordan der kan arbejdes videre med den udvidede model. 1.4 Metode Formålet med dette afsnit er at redegøre for de metodemæssige overvejelser, der ligger til grund for nærværende afhandling. Ved at klarlægge metoden skabes grundlaget for, at læseren kan få indblik i hvordan afhandlingens resultater er fremkommet, hvormed de senere præsenterede kvalitetskriterier abstraktion og generaliserbarhed understøttes. Afhandlingen vil se på Ross og Weill s (2004) it-governance-model igennem alignment briller og derigennem skabe en forståelse for, hvordan modellen sikrer total alignment. Igennem denne sammenligning vil der opstilles en ny model, der udvider it-governance-modellen, med de mangler der identificeres i forbindelse med sammenligningen mellem it-governance-modellen og alignment teorierne. Den udvidede model, der kaldes for strategisk it-governance-modellen, vil derefter blive diskuteret op mod sourcing-litteraturen, for at synliggøre de konsekvenser sourcing har for den udvidede model. Det er således et ønske, ikke blot at anvende litteraturen som en sekundær kilde (Strauss og Corbin, 1990), men mere som en basis til at opbygge ny teori (Lewis og Grimes, 1999; Sauders et al, 1999). Afhandlingen vil således have en undersøgende karakter, da der fokuseres på hvordan, hvad og hvor. Det søges at give en bedre forståelse, og dermed belyse spørgsmålene i problemformuleringen (Hart, 2001) Videnskabsteori For at skabe den overordnede forståelsesramme, skal afhandlingens videnskabsteoretiske baggrund fastlægges. Afhandlingen er placeret i det fortolkningsvidenskabelige paradigme (Andersen, 2002) og vil derfor have en subjektiv tilgang, da det søges at skabe en ny forståelse, men ikke at give en endegyldig sandhed. 8 Den subjektivistiske tilgang betyder, at afhandlingens virkelighedsopfattelse 8 Den subjektivistiske tilgang står som modpol til objektivismen/positivismen, hvis mål er at skabe forklarende videnskab, der på baggrund af hypoteser fastlægger sammenhænge mellem variable (Morgan, 1980; Hart, 2000). Side 7 af 121

15 er baseret på individet. Afhandlingens ontologiske 9 tilgang er således, at det enkelte individ strukturerer virkeligheden 10 gennem brug af navne, mærkater(labels), begreber, handlinger og rutiner. En forståelse af disse fænomener kræver derfor en fortolkning af det subjektive meningsforhold, der ligger bag dem (Andersen, 2002). Virkeligheden forstås dermed som en social konstruktion, der kun eksisterer i kraft af individernes perception (Epistemologi) (Morgan, 1980). Virkeligheden bliver dermed et produkt af individernes bevidsthed. Denne virkelighed er dog kun gældende så længe individerne fastholder denne. Afhandlingen tillægger sig den hermeneutiske tilgang, der bygger på den antagelse, at en fortolkning af en tekst indebærer, at man rekonstruerer den subjektive tilstand hos forfatteren af teksten (Andersen, 2002). Med andre ord skal man forstå forfatteren, for at kunne forstå hvad han skriver. Det har derfor været nødvendigt at sætte sig grundigt ind i forfatternes tilgangsvinkler for at forstå de synspunkter de fremlægger. Ved at sammenligne forskellige teoriområder, vil afhandlingen nærme sig en fælles accepteret inter-subjektiv fortolkning, hvor der nås en konsensus mellem to områder, samt skabes en udvidelse af horisonterne (Andersen, 2002). I opbygningen af teoriområderne anvendes den hermeneutiske cirkel. Dvs. at der skabes et overblik over hele området ved, at se på de enkelte dele og sammenhængende mellem dem (Gerrard, 1991; Klein og Myers, 1999). Cirklen illustrerer ligeledes de iterationer, der er sket i afhandlingens forløb, hvor den forståelse der skabes ved første iteration udvides igennem de efterfølgende. Afhandlingen fortolker den anvendte litteratur og deres udsagn uden på forhånd at have en teori, der skal af- eller bekræftes. Dette gøres under en erkendelse af, at man har medbragt en vis forforståelse, men at denne forståelse ændres efterhånden som gennemgangen af litteraturen bibringer ny viden. For hver ændring af forforståelsen, gennemgås nye iterationer i den hermeneutiske cirkel. For at sikre, at den hermeneutiske tilgang er anvendt i afhandlingen, opstilles en række kvalitetskriterier i afsnit 1.4.3, som opgaven bør overholde. Disse vil efterfølgende blive diskuteret i afsnit 4.2 med henblik på at vurdere, om de er blevet overholdt. Den videnskabsteoretiske tilgang har den konsekvens, at opgaven ikke kan eller vil opnå en objektiv viden, dvs. en forklarende model, der viser sammenhænge og har fastdefinerede resultater. Resultatet af afhandlingen vil derfor ikke være en endegyldig model, men en øjenåbner for nye perspektiver, der skal tages i betragtning, hvis virksomheder ønsker at opbygge en it-governancestruktur, der sikrer total alignment. Afhandlingen bidrager med en ny forståelse for it-governance og alignment-teorien, samt et indblik i mulige konsekvenser ved forskellige sourcing-valg. 9 Ontologi skal i denne sammenhæng forstås som et udtryk for problemløserens virkeligheds- og menneskeopfattelse, i modsætning til at se det som et udtryk for, hvad der er fastdefineret og indiskutabelt. 10 Reality as a social construction (Morgan, 1980). Side 8 af 121

16 1.4.2 Undersøgelsesdesign Som det fremgår af opgavestrukturen i Figur 1, indledes afhandlingen med problemformuleringen, der opbygges og motiveres i del A. Afhandlingen starter med et bredt fokus, der beskriver det overordnede problemområde, globaliseringssamfundet og den øgede udviklingshastighed. Det leder frem til problemstillingen omkring it-governance, samt mulighederne for at anvende dette til at sikre total alignment. Derefter sættes fokus på sourcing, og dennes betydning for it-governance. Herefter følger den specifikke problemformulering, der sammen med nærværende metode sætter rammerne for afhandlingen. Del B præsenterer og diskuterer it-governance og total alignment, på baggrund af en ekstensiv litteratursøgning. Både forstudiet og litteraturudvælgelsen er med til at skabe et overblik over de to teoretiske områder (Clark, 1986). De to litteraturstudier 11 anvendes som grundlag for en evaluering af, hvordan it-governance-modellen understøtter elementerne identificeret i total alignment. På baggrund af de identificerede mangler ved den nuværende model, stilles der forslag til hvordan modellen kan udvides, således at den sikrer alle elementerne i total alignment. Dette resulterer i den endelige model strategisk it-governance. Del C diskuterer, hvilke konsekvenser det voksende sourcing-marked har for anvendelsen af den strategiske it-governance-model. Diskussionen har hentet inspiration fra to samtaler med henholdsvis Claus Christensen, IBM og Henrik Eriksen, tidligere SONOFON, der til dagligt arbejder med den praktiske anvendelse af it-sourcing. I del C præsenteres sourcing-teorien, herunder hvilke forskellige synsvinkler der bidrager til forståelsen af sourcing. Med udgangspunkt i den ressourcebaserede synsvinkel beskrives, hvilke forskellige sourcing muligheder virksomhederne har. Dette gøres for at danne et grundlag for en diskussion af, hvilke konsekvenser og muligheder der kan være for strategisk it-governance i forbindelse med de identificerede sourcing-valg. Del D afrunder opgaven med at vurdere kvalitetskriterierne. Herefter følger konklusionen, der besvarer de i problemstillingen opstillede spørgsmål. Slutteligt perspektiveres afhandlingen i forhold til fremtiden for it, samt hvordan afhandlingen kan bidrage til henholdsvis erhvervslivet og forskningsmiljøet. Der diskuteres, hvordan der kan arbejdes videre med den udvidede model, herunder hvordan den yderligere kan operationaliseres og anvendes. 11 The selection of available documents on the topic which contain information, ideas, data and evidence written from a particular standpoint to fulfil certain aims or express certain views on the nature of the topic and how it is to be investigated, and the effective evaluation of these documents in relation to the research being proposed (Hart, 2001) Side 9 af 121

17 1.4.3 Kvalitetskriterier For at sikre kvaliteten i afhandlingen tilstræber afhandlingen at leve op til de efterfølgende syv kvalitetskriterier. Disse syv kriterier vurderes i afsnit 4.2 for at se om afhandlingen har opfyldt kravene. Kvalitetskriterierne skal sikre, at afhandlingen overholder de regler, der findes i den valgte tilgang - hermeneutikken. Den tager sit udgangspunkt i Klein og Myers (1999), om end deres artikel retter sig mod feltstudier. Der vil dog i kvalitetskriterierne argumenteres for, hvordan disse kan anvendes i et teoristudie. Det efterfølgende vil beskrive, hvordan afhandlingen finder anvendelse af de syv principper: 1. Det grundlæggende princip om den hermeneutiske cirkel: 12 For at overholde det grundlæggende princip kræver det, at den komplekse helhed er skabt på baggrund af en forståelse af delene. De anvendte artikler skal derfor danne grundlag for en forståelse af teoriområderne, ligesom teoriområderne skal skabe grundlag for den samlede afhandling. 2. Princippet om kontekstualisering 13 Kontekstualiseringen er et spørgsmål om at sikre en kritisk refleksion af den sociale og historiske baggrund. Afhandlingen bør derfor sikre, at artiklerne er forstået i den kontekst de er skrevet i. 3. Princippet om interaktion mellem forskeren og subjekterne 14 Dette handler om den interaktion der har været mellem forskeren og subjekterne. Interaktion i nærværende afhandling ses som forfatternes anvendelse, udvælgelse og tolkning af litteraturen. 4. Princippet om abstraktion og generaliserbarhed 15 Det er vigtigt, at teoretisk abstraktion og generaliserbarhed bliver relateret til feltet, så læseren kan følge, hvordan den teoretiske indsigt blev opnået. Det er således ikke målet, at sikre, at andre kan genskabe samme resultat. Der skal skabes en forståelse således, at læseren forstår den teori, der ligger til grund for argumenter og konklusioner i afhandlingen. 12 The Fundamental Principle of the Hermeneutic Circle. 13 The Principle of Contextualization. 14 The Principle of Interaction Between the Researchers and the Subjects. 15 The Principle of Abstraction and Generalization. Side 10 af 121

18 5. Princippet om fornuftig dialog 16 Dette princip fordrer opmærksomhed omkring eventuelle modsigelser mellem den teoretiske forforståelse og de faktiske resultater. Det vigtigste punkt er, at forskeren laver den historiske basis så transparent som muligt. 6. Princippet om multiple tolkninger 17 Kræver at man er opmærksom på eventuelle forskelle i fortolkninger blandt deltagerne. I denne sammenhæng ses deltagerne som de forfattere, der har bidraget til litteraturen. Afhandlingen skal derfor være opmærksom på forskellige forfatteres tolkninger af begreber og synspunkter. 7. Princippet om at betvivle 18 Dette handler om, at have en forståelse for, at der kan eksistere bias og forstyrrelser i det indsamlede materiale. Afhandlingen bør derfor være opmærksom på eventuelle bias og fejltolkninger, der kan foreligge i de anvendte artikler. Den bør derfor ikke uanfægtet anvende alle former for kilder, men derimod stille sig kritisk i forhold til dem Litteratursøgningen Litteratursøgningen startede med at få skabt en baggrundsviden indenfor hvert af områderne, governance, alignment og outsourcing. Denne baggrundsviden blev anvendt til at afgrænse områderne (første iteration), hvorefter søgningen blev uddybet. Søgningen blev foretaget på baggrund af stikord 19. Ud fra søgeresultaterne blev der udvalgt en række abstracts, der kunne have interesse. Abstracts blev herefter anvendt for at snævre antallet af artikler ind til en mængde, der var passende for omfanget af afhandlingen (anden iteration). Derefter blev de tilbageværende artikler læst (tredje iteration), hvorefter søgningen startede forfra, ud fra forfatterne af de anvendelige artikler, samt interessante referencer fra de udvalgte artikler (fjerde iteration). Den sidste del blev gentaget indtil der var indsamlet en tilpas mænge materiale og der var en mænge gengangere i søgeresultaterne, der antydede at feltet var tilnærmelsesvist afdækket. Studiet er foretaget igennem diverse søgemaskiner og biblioteksdatabaser mv. 20 og grundlaget for studiet har således været i alt 137 kilder. 16 The Principle of Dialogical Reasoning. 17 The Principle of Multiple Interpretations. 18 The Principle of Suspicion. 19 Litteratursøgningen er foretaget på baggrund af nøgleord; governance, alignment, strategic alignment, social alignment, strategi, project portfolio management, sourcing, kernekompetencer, outsourcing. 20 ASB s bibliotek og de tilgængelige artikeldatabaser. Artikelsøgningen er sket igennem samsøgningsdatabasen og udvidede søgninger er derefter foretaget i EBSCO og på Science Direct. Mens bøger er fundet via Merkur og bibliotek.dk. Side 11 af 121

19 2 Strategisk it-governance og total alignment Fokus i dette afsnit tager udgangspunkt i to teoretiske områder it-governance og Total Alignment (TA) - som gennemgået i problemformuleringen. Analysen vil indledningsvist undersøge deres opbygning og anvendelighed og derefter forsøge at holde sig kritisk overfor de forskellige modeller, for derigennem at identificere de problemområder og mangler. På den måde skabes samtidig afsættet til at sammenkæde de to teorier og give en ny forståelse for deres sammenhæng og dermed illustrere, hvordan Ross og Weill's (2004) it-governance-model kan udvides til et strategisk værktøj, der tager højde for elementerne i TA og sikrer en sammenhæng mellem forretning og it. Indledningsvis præsenteres et kort indblik og review af Ross og Weill s (2004) it-governance-model. Derefter introduceres de forskellige vinkler på alignment, hvor afhandlingen introducerer total alignment (TA), som et begreb der indkapsler de essentielle perspektiver fra de enkelte alignmentteorier. Med disse rammer på plads åbnes der for en diskussion omkring, hvad effektiv itgovernance indebærer og på, hvilke forudsætninger og udvidelser af den nuværende model der skal være på plads for at kunne opnå og ikke mindst fastholde total alignment. 2.1 IT-governance Virksomheder håndterer mange aktiver ansatte, penge, fabrikker og kunderelationer, men information og teknologier, som indsamler, gemmer og udbreder information, er muligvis de aktiver som bringer dem mest i vildrede (Weill og Ross, 2004). Forretningsbehov ændres løbende, mens systemer, når først de er på plads, forbliver relative rigide. Samtidig involverer itimplementeringer ofte store start- og løbende omkostninger, til resultater som ingen kan give en præcis værdi af. Disse usikkerheder og kompleksiteter gør, at mange ledere fralægger det ansvar, der skal sikre at virksomheden og dens ansatte anvender it effektivt. (Weill og Ross 2004) Der er et tæt forhold mellem it og forretningsorganisatoriske processer, hvilket betyder at it-funktionen ikke bør have det primære ansvar for, at it anvendes effektivt. Som nævnt tidligere er det at få en større værdi fra it et stigende organisatorisk ønske, der stiller krav til ledelsen igennem hele virksomheden om, at udvikle governance kompetencer. Ross og Weill (2004) viser desuden at de virksomheder som klarer sig bedst, proaktivt søger at opnå værdi igennem it indenfor følgende punkter: De præciserer forretningsstrategien og hvilken rolle it spiller i at nå den. De måler og styrer det beløb der bruges på, og den værdi der opnås fra it. De tildeler ansvar omkring de organisatoriske ændringer, der er krævet for, at kunne drage fordele fra nye it kapaciteter. De lærer fra hver implementering og bliver dygtigere til at dele og genbruge it aktiver. Side 12 af 121

20 De bedste virksomheder får succes, hvor andre fejler ved at implementere en effektiv it-governance til at støtte dens strategier. It-governance er et af de absolutte vigtigste værktøjer til at styre og optimerer virksomheders it- og forretningsmål, og det er samtidig en proces, som virksomheder skal følge for at opnå alignment mellem it- og virksomhedens organisatoriske performancemål. (Weill og Ross, 2004). It-governance specificerer desuden ansvaret for de forretningsmål, som skal understøttes af it og sikrer at it-investeringer tilpasses til den prioritering, som ledelsen har valgt for forretningen. Tidligere casestudies (Sambamurthy og Zmud, 1999, Brown og Gant, 2005; Weill og Ross, 2004) har vist, at it-governance ikke blot understøtter, men samtidig også kan være med til at optimere virksomhedens forretningsstrategi og forretningsorganisation. Governance anvendes indenfor it-governance teorien, såvel som indenfor alignment teori. For klart at adskille, hvornår der refereres til it-governance-modellen og dennes opfattelse af governance, vil termen governance, når denne anvendes i alignment teorien oversættes til den danske term ledelse. For at skabe et grundlag for governance diskussionen defineres governance, hvilket ifølge Oxfords advanced dictionary er the act, manner or function of governing, hvor governing defineres som regulating the proceedings of a corporation. Sættes dette sammen med definitionen på it-governance fra Weill og Ross 21, fremgår det, at itgovernance er en organiseret mekanisme, der skal sikre at regler og bestemmelser overholdes med det formål at opnå de mest favorable vilkår i anvendelsen af it: We define IT governance as specifying the decision rights and accountability framework to encourage desirable behaviour in using IT (Weill og Ross, s.2) it-governance handler ikke udelukkende om at træffe specifikke it-beslutninger, men også om at fastlægge hvem der systematisk træffer og bidrager til de enkelte it-beslutninger. En anden definition fra fagrådet for it-governance erklærer at: IT-governance er en integral del af Enterprise Governance og består af leadership, de organisatoriske strukturer og processer som sikrer, at organisationens it opretholder samt udvider strategien og mål for virksomheden. It-governance er et ansvar for ledelsen og den administrative direktør (Dansk it, 2004) 21 En definition som Gartner Group har adopteret direkte Side 13 af 121

21 Ifølge dette har ledelsen, med den administrerende direktør i spidsen, ansvaret for at it anvendes strategisk i virksomheden til at understøtte og udfordre forretningsstrategien. Dette fordrer, at ledelsen og den administrerende direktør selv er i besiddelse af de rette kompetencer for at kunne træffe de for virksomheden rigtige beslutninger. Hvilken input- og beslutningsstruktur, virksomheden og dermed ledelsen vælger, bliver derefter afgørende for, hvordan it-governance operationaliseres og implementeres i virksomheden. Det handler om kompetencer, interesser og forventninger. Ledelsen bør derfor sikre, at medarbejdere, der bliver involveret i beslutningen, har de nødvendige interesser og kompetencer. Udgangspunktet for it-governance er derfor at definere, hvilket ansvar og hvilken rolle medarbejderne har i både it og forretningsorganisationen. En rolle kan ses som den person, der er ansvarlig eller på den måde organisationen er struktureret. Strukturer, processer og individer kommer dermed til at spille en væsentlig del i it-governance. Antallet af definitioner på it-governance er mange (Von Simpson, 1990; Boyton et al., 1992; Brown og Magill, 1994; ; Sambamurthy og Zmud, 2000; Kayworth og Sambamurthy, 2000; Hirschheim, 2003; Weill og Ross, 2004) og i stedet for at se på samtlige definitioner af it-governance, vælges her at præsentere lighederne i de forskellige definitioner: Tabel 1 Oversigt over fælles begreber i anvendte governance definitioner. (Egen tilvirkning) Kontrol af arbejde Ligheder Koordination mellem forskellige arbejdsområder Forfattere Boyton et al., 1992; Sambamurthy og Zmud, 2000; Kayworth og Sambamurthy, 2000; Weill og Ross, 2004 Von Simpson, 1990; Brown og Magill, 1994; Hirschheim, 2003 Målinger af resultaterne Brown og Magill, 1994; Weill og Ross, 2004 Overensstemmelse mellem interne retningslinier og reguleringer Von Simpson, 1990; Brown og Magill, 1994; Sambamurthy og Zmud, 2000; Kayworth og Sambamurthy, 2000; Hirschheim, 2003 Definering af roller og ansvar Von Simpson, 1990; Boyton et al., 1992; Brown og Magill, 1994; Sambamurthy og Zmud, 2000; Kayworth og Sambamurthy, 2000, Hirschheim, 2003, Weill og Ross, 2004 Retfærdiggørelse af forbrug og investeringer Sambamurthy og Zmud, 2000; Kayworth og Sambamurthy, 2000; Weill og Ross, 2004 Regnskab og gennemsigtighed Brown og Magill, 1994; Hirschheim, 2003 Forbindelse mellem kundebehov, den bredere organisation og andre stakeholders Brown og Magill, 1994; Sambamurthy og Zmud, 2000; Kayworth og Sambamurthy, 2000Hirschheim, 2003 Side 14 af 121

22 Lighederne skal ses som værende en del af de begreber, der har været med til at opbygge itgovernance og flere af punkterne var således allerede kendt i 1960 erne før begrebsapparatet itgovernance kom til at danne rammerne omkring dem. Lighederne i de forskellige definitioner opstilles med henblik på at kunne diskutere de fravalg, som Ross og Weill (2004) har i deres definition og opfattelse af it-governance. For at give en bedre forståelse for, hvor it-governance er opstået, vil næste afsnit lave et kort historisk review, der fører frem til Ross og Weill s it-governance-model i 2004, bestående af et framework og en matrice som i større og mindre grad også indkapsler ovenstående elementer Historisk review af IT-governance Med et stigende fokus på finansielt afkast på tekniske investeringer har virksomhedsledelsen i de senere år sat større fokus på forretningsgovernance (corporate governance) for at opnå en større ansvarlighed overfor virksomhedens risikobærere og aktionærer (Brown og Gant, 2005). I USA har der siden 2002 været et lovkrav om et mere stringent og gennemsigtigt framework til at lede virksomheden med (Sarbanes-Oxley Act, 2002). Det har naturligvis sat fokus på de underliggende frameworks, hvor it-governance desværre oftest er den svageste af governance-strukturerne (Trites, 2004; Huber 2004). På den akademiske side har man siden 1963 debatteret diverse elementer indenfor it-governance, men først i 1992 anvendte Loh og Venkatraman (1992_a) udtrykket it-governance som et begreb til at beskrive de mekanismer, der skal tilsikre it-ressourcer. Men begrebet blev ikke særligt fremtrædende før i slutningen af 1990 erne, hvor først Brown (1997) og Sambamurthy og Zmud (1999) begyndte at henvise til it-governance som et begreb. Nedenfor i Tabel 2 er der opstillet en oversigt over de primære forskningsområder. Tabel 2 - Historiske it-governance begreber. (Egen udvikling efter Brown og Grant, 2005) Emne Forfattere Computersystem ledelseskontrol Garrity, 1963 Kontrol af informationsservices Olsen og Chervany, 1980 It-organisationsstrukturer Von Simpson, 1990 It- beslutningsansvar Boyton et al., 1992 It- ledelsesarkitektur og opfattelse af it Boyton el al., 1992 beslutningsstrukturer It-organisatorisk rolle og placering af it-ansvar Brown og Magill, 1994 It-standarder Kayworth og Sambamurthy, 2000 It-anvendelse og projektstyring Sambamurthy og Zmud, 2000 Side 15 af 121

Forretningsorienteret it-governance

Forretningsorienteret it-governance Forretningsorienteret it-governance Midlet til forretningsorienteret it-anvendelse af chefkonsulent Bo Lind, BLI@a-2.dk og chefkonsulent Steen Bruno Hansen, STBH@a-2.dk, A-2 A/S Der hviler i dag et meget

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

SAS Institute CIO networking

SAS Institute CIO networking SAS Institute CIO networking Torsdag den 30. oktober Underdirektør Ejvind Jørgensen Rambøll Management Consulting Slide 1 Udvalgte temaer Forretningsudvikling og prioriteringer CIO en og relationen til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk

Agenda. Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government. Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Agenda Ny Digital Strategi Data og Vækst Smart Government Carsten Ingerslev: caring@erst.dk Roadmap for forudsætninger Indsatsområder 1 2 Vision og rammefortælling 3 1.1 1.2 2.1 2.2 2.3 3.1 3.2 Digital

Læs mere

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig:

Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016. Jan Støttrup Andersen. Lidt om mig: Velkommen til Nyt om ISO-standarder ISO 14001:2015 ISO 9001:2015 ISO 45001:2016 1 Lidt om mig: Jan Støttrup Andersen Force Technology; Audit og Forretningsudvikling Konsulent indenfor ledelsessystemer

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy

Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Fokus på implementering af Change Management i organisationen v. Thomas Essendrop, Underviser & seniorrådgiver, Rovsing Business Academy Agenda kl. 11:20 11:50 Hvordan kan I selv styre forandringer sikkert

Læs mere

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed

Peak Consulting Group er en førende skandinavisk management konsulentvirksomhed Styregrupper Styregrupper er en af de største barrierer for effektiv program- og projektudførelse, hør hvordan vi har adresseret denne udfordring i både offentligt og privat regi Helle Russel Falholt Projektværktøjsdagen

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 1. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af specialet:

Notat vedr. resultaterne af specialet: Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Gusset Plate Connections in Tension

Gusset Plate Connections in Tension Gusset Plate Connections in Tension Jakob Schmidt Olsen BSc Thesis Department of Civil Engineering 2014 DTU Civil Engineering June 2014 i Preface This project is a BSc project credited 20 ECTS points written

Læs mere

Enterprise Strategy Program

Enterprise Strategy Program Enterprise Strategy Program Putting Business Before Technology Anders Bonde Enterprise Strategy Lead, Microsoft Services Denmark Er Enterprise Strategy noget for dig? Det ultimative spørgsmål... Måske

Læs mere

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund

Porteføljestyring. IDA Proces. Maj 2015 Henrik Hajslund Porteføljestyring IDA Proces Maj 2015 Henrik Hajslund hha@peakconsulting.dk Om Henrik Hajslund Cand.merc SOL fra CBS Har arbejdet som konsulent i >10 år. Fokus på Projekt- Portefølje- og Ressourcestyring.

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Fart på SAP HANA. Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid. Copyright 2012 FUJITSU. Fujitsu IT Future, København, den 16.

Fart på SAP HANA. Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid. Copyright 2012 FUJITSU. Fujitsu IT Future, København, den 16. Fart på SAP HANA Sådan laver du analyser direkte på dine data i realtid 0 Flemming Grand Saphira Consulting Mobile: +45 30 78 45 86 Email: flemming.grand@saphiraconsulting.com Allan Christiansen Fujitsu

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co

Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering. Torben Storgaard HerbertNathan & Co Fra ERP strategi til succesfuld ERP implementering Torben Storgaard HerbertNathan & Co ERP - realisér morgendagens gevinster + Leveringstid Omkostninger Kundeservice + + Hvem er brugere af ERP i dag? @

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case

Aspector v/morten Kamp Andersen. Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case Aspector v/morten Kamp Andersen Hvorfor Talent Management? - argumenter og business case PROGRAM 1. Hvorfor er der (igen) fokus på Talent Management? 2. Hvad er Talent Management? 3. Hvad er business casen?

Læs mere

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik

Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik Hvad er en referencelinie? Tidsligt fastlagt Veldefineret tilstand af mellemprodukter Mellemprodukter vurderes Sandhedens øjeblik En referencelinie er en koordineret og veldefineret tilstand i et projekt,

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Projekt DATA step view

Projekt DATA step view Projekt DATA step view Af Louise Beuchert Formål Formålet med dette projekt, er at sammenligne tid/ressourcekonsekvenser ved at køre SASjobs på data hentet som henholdsvis en fysisk kopi af data filen

Læs mere

Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang

Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang IDRIFTSÆTTELSE AF ET IT PROJEKT Eller Transition Phase En kedelig teoretisk gennemgang Bo Svarre Nielsen bonielsen@itu.dk INDHOLD Indhold: Hvad er succes? Hvad siger teoretikerne? Systemer som protokoller

Læs mere

RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING

RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING RIGSREVISIONENS NATIONALE KONFERENCE EFFEKTIV FORVALTNING MED DIGITALISERING TENDENSER OG BEDSTE PRAKSIS TORSDAG DEN 5. NOVEMBER 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR EJJ@RAMBOLL.COM +45 5161 7871 1 TEKNOLOGIEN

Læs mere

Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen. v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald

Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen. v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald Tema III Kommunikation og samspil mellem it og forretningen v/anne Mette Hansen & Anja Reinwald Tema III samspil og kommunikation mellem it og forretningen It-organisationen og it-ledelsens rolle Samspil

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område

Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Foreløbig kursusbeskrivelse Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Teknisk Projektarbejde Udvikling, design, dokumentation og produktion af et valgfrit produkt. - Viden om forskellige videnskabsteoretiske

Læs mere

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT

ENTERPRISE ARCHITECTURE (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT (EA) STRATEGY, BUSINESS AND IT ALIGNMENT AGENDA HVAD SKAL VI IGENNEM? FØR FROKOST Hvad er Enterprise Architecture (EA) Baggrunden for EA EA Rammeværk(er), den danske vinkel EFTER FROKOST Gennemgang af

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?

Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater

Læs mere

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink

it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink it-lounge Udvalgte områder fra IT i praksis 2006 Januar 2007 Projektleder, konsulent Jacob Fink IT i praksis -pilotpanelet Private virksomheder Agenda Resultater og best practices It i forretningsudvikling

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994

Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 Quinn og Hilmer Strategic Outsourcing 1994 To nye tilgange, til balancering af evner og ressourcer: - Koncentrere firmaets egne ressourcer om et sæt kernekompetencer. - Strategisk outsource andre aktiviteter.

Læs mere

Succesfuld Problem management. 2. December 2015 Laurine Halkjær

Succesfuld Problem management. 2. December 2015 Laurine Halkjær Succesfuld Problem management 2. December 2015 Laurine Halkjær 1 TDC s IT organisation Sidst opdateret 1. dec 2015 NB. TDC Servicedesk er organiseret i Channels divisionen for at være tæt på forretningen.

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Projektledelse. Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Projektledelse Uddrag af artikel trykt i Projektledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste

Læs mere

Empowerment 2010-2011

Empowerment 2010-2011 Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014

LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 LB Analyses Faglig Fredag Godsbanen i Århus, 14. Marts 2014 Program for dagen 1. Velkomst 2. De virkelige Helte, Ejerlederens DNA v) Carsten Steno (kl. 13.10-14.10) 3. Pause (kl. 14.10-14.25) 4. Hvem skal

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016

Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI. 28. september 2016 Sustainable investments an investment in the future Søren Larsen, Head of SRI 28. september 2016 Den gode investering Veldrevne selskaber, der tager ansvar for deres omgivelser og udfordringer, er bedre

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet

1 s01 - Jeg har generelt været tilfreds med praktikopholdet Praktikevaluering Studerende (Internship evaluation Student) Husk at trykke "Send (Submit)" nederst (Remember to click "Send (Submit)" below - The questions are translated into English below each of the

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation

Implementing SNOMED CT in a Danish region. Making sharable and comparable nursing documentation Implementing SNOMED CT in a Danish region Making sharable and comparable nursing documentation INTRODUCTION Co-operation pilot project between: The Region of Zealand Their EHR vendor - CSC Scandihealth

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

IT projekt. sæt et mål og nå det med omtanke!

IT projekt. sæt et mål og nå det med omtanke! IT projekt sæt et mål og nå det med omtanke! Det overordnede FORMÅL med dias-showet er at fortælle hvordan vi gennemfører IT projekter med succes ved hjælp af Microsoft Solutions Framework MSF modeller:

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København Studieordning af 10. juni 2010 Revideret den 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 25 år Cand.scient. i nanoscience (2016) Projektkoordinator

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15tirsdag

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Intelligent kontrol med SAS

Intelligent kontrol med SAS Intelligent kontrol med SAS Hvordan sikrer du dig gennemsigtighed i kontrollen? Business Development Manager Malene Haxholdt 19. april 2007 Agenda Kontrolopgaven Data mining og kontrol Hvad er data mining?

Læs mere

Erhvervsleder i Praktik og IBM

Erhvervsleder i Praktik og IBM Pia Rønhøj Manager CSR and Employer Branding IBM Danmark Erhvervsleder i Praktik og IBM 1 Our Strategy and Values: Working for a Smarter Planet IBM er Danmarks største it- og konsulentvirksomhed 2 IBM

Læs mere

Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott

Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse. Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Erfaringer fra et demonstrationsskoleforsøg med perspektiver til læreruddannelse Matematikkens dag, 3. marts 2017, Charlotte Krog Skott Disposition Motivering af forløbet Unge og medier Design af Unge

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2016 Forår 2016 Beskrivelse af fagene: Business development Forandringsledelse Innovation og forretningsmodeludvikling Supply Chain Management MBA

Læs mere

Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser

Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser Introduktion af beslutningskonferencer - Vurderinger af usikkerheder i beslutningsgrundlaget for samfundsøkonomiske analyser Trafikdage, Michael Bruhn Barfod Adjunkt, DTU Transport Introduktion Beslutningstagning

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere