SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)"

Transkript

1 SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann 1 og Lisbeth Harms 2, 1. Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet 2. Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Abstract Forsøg med Intelligent Farttilpasning (ISA) har i det seneste årti været gennemført i og udenfor Danmark. Det første danske projekt, INFATI-projektet, blev gennemført i Nordjylland i perioden og viste lovende resultater. Det igangværende ISA-projekt, Spar på Farten (SPF) er en videreudvikling af INFATI-projektets teknik og ide. SPF er et resultat af et omfattende arbejde med at udarbejde digitale hastighedskort for hele Nordjylland samt udvikling af teknologi for kontinuerlig positionsbestemmelse af køretøjer. SPF retter sig specielt mod unge bilister i Nordjylland. Disse tilbydes en rabat på deres bilforsikring på 30 %, forudsat at de ikke overskrider hastighedsgrænsen. Den kombinerede brug af ISA-udstyr og forsikringsrabat er ny. Derfor bliver der gennemført et fuldskalaforsøg, der skal belyse betydningen af henholdsvis ISA-information og forsikringsrabat. I dette paper præsenteres de første resultater af undersøgelsen. I alt foreligger hastighedsdata fra 38 unge forsøgsbilister fra projektets første 3 måneder, desuden foreligger resultater af en spørgeskemaundersøgelse, der blev besvaret af unge deltagere i SPF-projektet og også af unge bilister, der fik tilbuddet om at deltage, men ikke ønskede det. Spørgeskemaundersøgelsen skal belyse den mulige forskel i baggrund og holdning mellem deltagere og ikke-deltagere i projektet. De første resultater tyder på, at både ISA-information og kombinationen af ISA-information med incitament medfører en betragtelig reduktion i andelen af den kørte distance, hvor bilisten overskrider hastighedsgrænsen. Denne effekt ses især ved hastighedsgrænser på 80 km/t. Dette er også den hastighedsgrænse, der overskrides oftest og den hastighedsgrænse, som bilister, både i denne og tidligere undersøgelser, finder mindst acceptabel. Desuden er det netop ved denne hastighedsgrænse (typisk på landeveje), at de fleste alvorlige uheld indtræffer. Keywords Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, hastighedsgrænser, Holdninger, Trafiksikkerhed, Forsikringsrabat English: Intelligent Transport Systems, Intelligent Speed Adaptation, driving speed, incentive, Attitudes, Traffic Safety, Insurance discount Introduktion Intelligent Speed Adaptation (ISA) er den generelle betegnelse for intelligente farttilpasningssystemer. Disse systemer kan registrere en bils geografiske position, sammenholde den med et digitalt hastighedskort og kan desuden via et display i bilen vise bilisten den aktuelle hastighedsgrænse. Endelig kan udstyret også informere bilisten, hvis den gældende hastighedsgrænse overskrides. Der har været gennemført forsøg med forskellige typer intelligente farttilpasningssystemer i mange lande; De systemer, der har været afprøvet, har dels været informative systemer, som det ovenfor beskrevne, men der har også været lavet forsøg med aktiv speeder herunder med blokering af muligheden for at overskride hastighedsgrænsen [1]. Det første ISA-projekt i Danmark, INFATI-projektet, blev gennemført i perioden på Aalborg Universitet [2]. Udstyret viste hele tiden den aktuelle hastighedsgrænse på et display monteret Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 1

2 på bilens konsol. Når hastighedsgrænsen blev overskredet med mere end 5 km/t blev bilisten advaret af en stemmebesked, der udtalte den aktuelle hastighedsgrænse efterfulgt af Du kører for hurtigt. Projektet havde 24 deltagere, der hver kørte med udstyret i seks uger. Resultaterne var lovende; den generelle reduktion af deltagernes hastighed var op til 5-6 km/t [2]. INFATI-projektet var blandt de første ISA-projekter, der omfattede et vejnet udenfor byområder, og det var netop her, de største hastighedsreduktioner blev observeret. Resultatet er bemærkelsesværdigt, fordi hastighedsgrænsen på landeveje er den hastighedsgrænse, der var mindst accepteret af deltagerne i INFATI-projektet [2]. Det er også et positivt resultat, fordi det er på landeveje af den type, det største antal alvorlige uheld sker. Den markant reducerede hastighed er også blevet observeret i ISA projekter udenfor Danmark. I et større svensk forsøg, der involverede fire byområder og i alt ca køretøjer fandt man et fald i gennemsnitshastigheden på 3-5 km/t [3]. Forsøg i Belgien [4], Storbritannien [5], Frankrig [6], Australien [7], Holland [6] samt et nyere svensk forsøg [8] har alle vist fald i gennemsnitshastighed, reduktion i hastighedsvariationen og at den tid der kørtes med højere hastighed end den lovlige hastighedsgrænse blev formindsket. Det nye projekt i Nordjylland, Spar på Farten (SPF), bygger videre på erfaringerne fra INFATIprojektet, men adskiller sig både kvantitativt og kvalitativt fra det tidligere forsøg, (1) det digitale kort dækker samtlige veje og samtlige hastighedsgrænser i Nordjylland, dvs. ialt ca km (inkl. strækninger hvor hver vejbane kører i eget tracé samt private markveje mv.) (2) projektet giver mulighed for 300 deltagere (3) projektet henvender sig primært til unge bilister, dvs. bilister i alderen år (4) deltagerne kan køre med udstyret i op til tre år Deltagerne tilbydes en forsikringsrabat på op til 30 % på bilforsikringen forudsat de overholder hastighedsgrænserne. Hvis hastighedsgrænserne ikke overholdes, reduceres forsikringsrabatten afhængigt af størrelsen og varigheden af hastighedsoverskridelserne. SPF adskiller sig også fra tidligere ISA-projekter, da der i projektets første 6 måneder blev gennemført et forsøg, som dels tjente til at belyse den relative effekt af ISA-information dvs. display og stemmebesked og dels af den forsikringsrabat, der blev tilbudt deltagerne. Udover kørselsforsøget, der belyser ændringer i deltagernes hastighedsadfærd, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse, der skulle afklare hvorvidt de unge ISA-deltagere adskilte sig fra unge ikke-deltagere med hensyn til alder, baggrund, holdning til hastighed og holdning til ISA-systemer. Dette paper beskriver de første resultater af effekten af ISA på de unge deltageres hastighed og beskriver desuden resultaterne af holdningsundersøgelsen. Kørselsadfærd Deltagere Antallet af deltagere i den aktuelle undersøgelse er 38 unge bilejere i alderen 18 til 28 år. 27 deltagere var mænd og 11 var kvinder. Udstyr ISA-udstyret i projektet, den såkaldte OBU ( On Board Unit ) modtager bilens position via en GPSmodtager. I OBUen matches positionen med et digitalt hastighedskort og den aktuelle kørehastighed sammenlignes med den aktuelle hastighedsgrænse på det aktuelle vejsegment. Hvis bilen overskrider hastighedsgrænsen med mere end 5 km/t, giver systemet en stemmebesked, der gentages hvert sjette sekund, indtil hastigheden igen er under grænseværdien; hastighedsgrænsen + 5 km/t. Hvert sekund genererer OBUen en GPS-baseret position, der blandt andet indeholder hastighedsgrænsen, faktiske Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 2

3 hastighed, positionen og kvaliteten af mapmatchingen. Denne information sendes via GPRS til en database til forskningsformål. Forsøgsprocedure Som udgangspunkt får deltageren en rabat på 30 % på bilforsikringen. Denne rabat udbetales halvårligt fratrukket værdien af de registrerede strafpoint, idet hvert strafpoint har en værdi af 50 øre. Strafpoint tildeles, når stemmebeskeden aktiveres for tredje gang i træk, og kan ses af deltagerne på en hjemmeside umiddelbart efter en afsluttet tur. Uanset hastighedsoverskridelser kan forsikringspræmien aldrig ikke blive dyrere end kørsel uden forsikringsrabat. For at undersøge den relative effekt af ISA-information og forsikringsrabat (incitament) blev deltagerne i forsøgsperioden tilfældigt fordelt i fire grupper. Se figur 1. Nej Incitament Nej Kontrolgruppe Display og højtaler er slået fra og der gives hverken information eller advarsler. Deltagernes får forsikringsrabat for at deltage og den reduceres ikke, hvis der køres for stærkt. Ja Incitamentgruppe Displayet og højttaleren er slået fra og der gives hverken information om hastighedsgrænsen eller advarsel når den overskrides. Deltagernes forsikringsrabat reduceres dog, hvis der køres for stærkt. Information Informationgruppe Kombinationgruppe Ja Displayet og højttaleren er slået til og der gives både information om hastighedsgrænsen og advarsel, når denne overskrides med 5 km/t. Deltagernes får forsikringsrabat for at deltage og den reduceres ikke, hvis der køres for stærkt. Displayet og højttaleren er slået til og der gives information om hastighedsgrænsen og advarsel, når denne overskrides med 5 km/t. Deltagernes forsikringsrabat reduceres, hvis der køres for stærkt. Figur 1. De fire deltagergrupper, der dannede grundlag for kørselsforsøget De første 1½ måned aktiveres systemet ikke, men deltagernes hastighed bliver registreret. Derefter aktiveres systemet og de næste 4½ måned kører deltagerne som beskrevet for de fire grupper. I de resterende 2½ år kører alle deltagerne som i kombinationsgruppen. Effekten af ISA på hastighedsoverskridelser Datamateriale Den aktuelle opgørelse er baseret på den kørte distance i de første 3 måneder af forsøgsperioden. Effekten af at køre med ISA-udstyr beregnes ved at sammenligne, de første 1½ måned, hvor der køres uden aktiv ISA, baselineperioden, med den efterfølgende 1½ måneders periode, effektperioden. Data omfatter de første 38 deltagere, der var tilfældigt fordelt med ni deltagere i informationsgruppen, ni deltagere i incitamentgruppen samt 10 deltagere i incitamentgruppen og i kombinationsgruppen. I løbet af disse de første tre måneder kørte de 38 deltagere i alt km. I analysen er følgende vejtyper svarende til ca km eller 87 % af den samlede kørselsmængde udvalgt: Veje/gader med en hastighedsgrænse på 50 km/t. Benævnt 50 km veje Veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t. Benævnt 80 km veje Veje med en hastighedsgrænse på 110/130 km/t. Benævnt 110 og 130 km veje. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 3

4 Hastighedsadfærden er registreret med i alt 11,9 mio. GPS-positioner - Ca. én times kørsel pr. dag pr. deltager. Analyse Hastighedsoverskridelser beregnes som procentdelen af den totale kørte distance og ikke, som i mange tidligere undersøgelser, som procentdelen af den kørte tid,. Dette skyldes, at tidsforbrug er et velegnet mål til at beregne gennemsnitshastigheder og rejsetider, mens det ikke er et velegnet mål til at beregne størrelsen af hastighedsoverskridelser. Bruges tidsmålet ved beregning af hastighedsoverskridelser vil store hastighedsoverskridelser, der tager relativt kortere tid, bliver underestimeret. ISA-udstyret begynder at give advarsler og beregne strafpoint, hvis hastighedsgrænsen overskrides med mere end 5 km/t. Denne grænse er valgt, fordi de fleste danske bilister kører nær hastighedsgrænsen men ikke nødvendigvis under den. Så hvis systemet skulle advare præcis ved hastighedsgrænsen, ville deltagerne måske for ofte føle sig pressede af bagfrakommende biler. Denne grænse kan også motiveres af at denne grænse svarer til de regler, der i dansk færdselslovgivning, anvendes ved tildeling af bøder for hastighedsoverskridelser. Et andet forhold, der gør sig gældende er, at stor variation i hastigheden på en vejstrækning øger risikoen for uheld. Ved at mindske hastighedsspredningen antages uheldsrisikoen reduceret yderligere end hvad hastighedsreduktionen alene tilsiger [10]. For at undgå effekter af køkørsel og tomgangskørsel ved beregningen af hastighedseffekten er hastighedsreduktionen beregnet på den kørte distance, hvor hastigheden er >=10 km/t under gældende hastighedsgrænse. Dette defineres her som free flow hastighed. Resultater Andel af kørt distance med for høj hastighed Tabel 1 viser andelen af den kørte distance, der blev kørt med en højere hastighed end hastighedsgrænsen + 5km/t i de fire grupper. Tabel 1: Andel kørte km med højere hastighed end hastighedsgrænsen +5 km/t. 50 km/t 80 km/t 110 km/t 130 km/t Reduktion Reduktion Reduktion Reduktion Incitament Baseline 10 % 19 % 22 % 7 % 4 % 4 % 9 % Effekt 6 % 15 % 13 % 4 % 3 % Information Baseline 9 % 18 % 22 % 2 % 5 % 14 % 17 % Effekt 4 % 4 % 5 % 1 % 1 % Kombination Baseline 16 % 28 % 14 % 4 % 13 % 26 % 13 % Effekt 3 % 2 % 2 % 0 % 4 % Kontrol Baseline 19 % 29 % 13 % 7 % 2 % -5 % -16 % Effekt 17 % 34 % 29 % 5 % 3 % Den største effekt af kørsel med ISA-udstyr blev opnået på 80 km veje, men effekt ses også på 50 og 110 km veje. Som nævnt tidligere, viste INFATI-projektet, at bilister i højere grad accepterer hastighedsgrænsen i bymæssige områder end hastighedsgrænsen på landeveje. Spørgeskemaundersøgelsen i SPF-projektet viste den samme tendens fra deltagerne, der besvarede spørgeskemaet. Mere om det senere. Når resultatmønsteret opgøres for de fire forskellige grupper, finder man, at incitamentgruppen, der ikke har aktivt ISA-udstyr men faktisk får reduceret forsikringsrabatten når de kører for stærkt, viser en mindre hastighedsreduktion, på 4 procentpoint, på 50 og 80 km veje. På 110 km veje er reduktionen på 9 procentpoint og på 130 km veje er den 3. For de deltagere, der modtager information uden at få reduceret forsikringsrabatten (informationsgruppen) er reduktionen på 5, 14, 17 og 1 procentpoint på de fire vejtyper. Når deltagerne både modtager information og incitament (kombinationsgruppen) Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 4

5 opnås hastighedsreduktioner på 13, 26, 13 og 4 procentpoint på de fire vejtyper og dermed er resultatet endnu mere markant på 50 og 80 km veje. For kontrolgruppen finder vi en reduktion på henholdsvis 2 og 3 procentpoint på 50 og 130 km veje, mens en stigning på 5 og 16 procentpoint er konstateret på 80 og 110 km/t veje. En tosidet variansanalyse lavet på andelen af kørte km over hastighedsgrænsen +5km/t fordelt på hver enkelt deltager i baseline- og effektperioden viser, at på 80 km veje er effekten statistisk signifikant for incitamentgruppen (p=0.03) og informationsgruppen (p=0.01) og kombinationsgruppen. Desuden viste analysen at signifikant forskel mellem kombinationsgruppen og alle andre grupper. Et tilsvarende resultat viste sig på 50 km veje hvor forskellen mellem baseline og effektperiode var statistisk signifikant (p=0.007), medens effekten for incitamentgruppen var marginalt signifikant (p=0.059). Igen er forskellen på kombinationsgruppen og alle andre grupper signifikant (p<0.001). De aktuelle resultater er baseret på relativt korte tidsperioder og et lavt antal deltagere. Den underliggende variation er derfor stor og dette kan være en del af forklaringen på forskellen i deltagernes hastighed og hastighedsoverskridelser i baselineperioden. Udsvingene i baselineresultaterne indikerer størrelsen af usikkerhederne omkring disse foreløbige resultater. Da effekten er beregnet for den enkelte person har dette dog ingen betydning for beregningen af den opnåede effekt. Det første resultater indikerer, at kombinationen af information og incitament giver en større effekt en information og incitament hver for sig. De første resultater viser, at hastighedsoverskridelser større end 5 km/t på 80 km veje stort set forsvinder i effektperioden for kombinationsgruppen. Hastighedsvariation og free flow Ved Free flow ses effekten på hastigheder nær eller over hastighedsgrænsen. I tabel 2 ses både free flow hastigheden og standardafvigelsen, der er et udtryk for hvor store udsving der er i den målte hastighed. Tabel 2: Gennemsnitshastighed (km/t) og standardafvigelsen for baseline og effektperioden baseret på free flow. 50 km/t 80 km/t 110 km/t 130 km/t Hast. St. afv. Hast. St. afv. Hast. St. afv. Hast. St. afv. Incitament Baseline 47,8 7,0 80,6 7,9 111,8 8,1 128,2 6,8 Effekt 47,2 6,5 79,7 7,9 110,6 6,4 126,9 5,4 Information Baseline 47,9 6,6 81,1 9,8 111,2 7,9 124,4 4,4 Effekt 47,2 5,0 79,3 6,0 108,6 4,6 125,2 3,7 Kombination Baseline 49,6 8,5 83,5 10,1 110,9 6,5 127,1 5,9 Effekt 47,2 5,4 78,7 4,5 109,2 4,2 126,9 4,1 Kontrol Baseline 50,2 8,4 83,7 9,8 111,1 6,6 129,1 8,2 Effekt 50,1 8,0 85,6 11,8 113,2 8,1 127,2 5,2 Free flow hastigheden støtter de ovenfor rapporterede tendenser: På 50 km/t veje er der kun fundet mindre ændringer for informationsgruppen og incitamentgruppen. På veje med en hastighedsgrænse på 80 km/t er effekten lidt større med 0,9 km/t for incitamentgruppen og 1,8 km/t for informationsgruppen. For kombinationsgruppen er hastighedsreduktionen 2,4 km/t på veje med hastighedsgrænsen 50 km/t og 4,8 km/t på 80 km veje. Når det gælder kontrolgruppen er hastigheden stort set uændret på 50 km veje mens den er 1,9 km/t højere på 80 km/t veje. På motorveje med en hastighedsgrænse på 110 km/t er der fundet små reduktioner i hastigheden undtagen for kontrolgruppen. På 130 km motorveje kan der ikke konstateres noget entydigt resultat. På tværs af hastighedsgrænser opnås større effekt for kombinationsgruppen og informationsgruppen, mindre effekter ses for incitamentgruppen, og der faktisk er ingen forskel på baseline- og effektperiode, når det gælder kontrolgruppen. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 5

6 Hastighedsvariationen baseret på free flow på 80 km veje for de fire grupper fremgår af figur % Hastighed (km/t) Incitament effekt Information effekt Kombination effekt Kontrol effekt Figur 2: Hastighedsfordelingen i effektperioden for de fire grupper baseret på free flow. Gennemgangen af hastighedsfordelingskurverne og standardafvigelsen i de fire grupper viser, at ISAudstyret giver en klar reduktion i hastighedsvariationen, hvilket er mest markant for kombinationsgruppen, mindre for informationsgruppen og mindst for incitamentgruppen. En reduktion, der jævnfør faglitteraturen vil forbedre trafiksikkerheden [10]. Resultaterne er tydeligst på 80 km veje, men den samme tendens kan også i et vist omfang spores på 50 og 110 km vejene. Diskussion af hastighedseffekten Resultaterne for kombinationsgruppen er meget markante. De er mindre markante for informationsgruppen, mens der kun er fundet mindre effekt for incitamentgruppen i denne første effektperiode på 1½ måned. Kun tiden kan vise om disse tendenser er blivende. En anden undersøgelse [11] har vist at effekten af ISA aftager efter lang tids brug af ISA-udstyr. Det er dog sandsynligt, at netop et incitament kan modvirke dette. Deltagerne i kontrolgruppen har forøget deres generelle hastighed i effektperioden. Udover det relativt lave antal og den usikkerhed, som dette afstedkommer, er den mest sandsynlige forklaring på denne udvikling, at deltagerne påvirkes af udstyret, selvom det er passivt, og at denne nyhedseffekt aftager, når de vænner sig til at køre med udstyret. Man kan således tænke sig, at disse deltagere i baselineperioden har været mindre tilbøjelige til at overskride hastighedsgrænsen end normalt. Spørgeskemaundersøgelsen Procedure Efter at deltagerne havde fået installeret ISA-udstyret, men ikke fået det aktiveret, blev de anmodet om at udfylde et spørgeskema. Også unge bilister i Nordjylland der ikke havde anmeldt interesse for at deltage i Spar på Farten projektet blev inviteret til at udfylde det samme sørgeskema. I alt blev personer kontaktet pr. brev. De blev bedt om at udfylde spørgeskemaet og deltog dermed i lodtrækningen af 3 gavekort a kr. I alt udfyldte 32 deltagere og 54 ikke-deltagere i samme aldersgruppe det samme spørgeskema. Spørgeskemaet var webbaseret, og hver respondent fik adgang til det med en personlig kode. Baggrundsspørgsmål vedrørte kørekortsoplysninger, kørselserfaring og uddannelse. Spørgeskemaet omfattede en række gængse temaer herunder holdning til hastighed og hastighedsgrænser, bedømmelse af egen kørestil, samt holdning til forskellige ISA-funktioner. Spørgeskemaet indeholdt kun kendte spørgsmål fra andre undersøgelser af holdninger til hastighed og adfærd i trafikken [12], [13]. De fleste spørgsmål blev besvares ved at flytte en pointer på skærmen, og Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 6

7 ikke ved at angive en talværdi. Skalaværdierne var ikke synlige for respondenterne, men er efterfølgende omformet til værdier mellem -200 og Resultater Analysen af baggrundsvariable viste, at de to grupper, 32 deltagere og 54 ikke-deltagere var ganske ensartede med hensyn til alder, køn samt kørselserfaring, antal år som bilejer samt kørselsmængde i det seneste år. Alle forskellene mellem de to grupper var små og ikke statistisk signifikante. Bedømmelse af egen kørestil Både deltagere og kontrolgruppen (ikke-deltagere) bedømte egen kørestil overvejende positiv. Ingen af de mindre forskelle, der ses i figur 2, var statistisk signifikante, tendensen er imidlertid ensartet således at deltagerne på alle seks dimensioner bedømmer sig selv mere positivt end kontrolgruppen gør. Samlet set giver det, ved brug af en simpel fortegnstest et signifikant resultat (p=.02). Bedømmelse af Egen Kørestil Skalaværdi ( ) Hensynsfuld Tålmodig Tolerant Opmærksom Rolig Sikker Deltagere Kontrolgrp. Figur 2: Bedømmelse af egen kørestil på en skala med hensynløs-hensynsfuld etc. som yderpunkter. Holdninger til hastighedsoverskridelser og -grænser Et antal spørgsmål drejede sig om rimeligheden af de gældende hastighedsgrænser i byområder, på landeveje og på motorveje. I tråd med tidligere undersøgelser [2] mener flertallet, at hastighedsgrænsen er, som den bør være i byområder og på motorveje, mens et flertal mener, at hastighedsgrænsen på landeveje bør hæves og ingen mente, at den bør sænkes. Se tabel 3. Tabel 3. Andel af respondenterne, der foreslår lavere, uændret eller højere hastighedsgrænser. Byområder Landeveje Motorveje < >50 <80 80 >80 < >130 Deltagere 3,1 % 84,4 % 12,5 % 0 % 21,9 % 78,1 % 12,5 % 65,6 % 21,8 % Den eksterne kontrolgruppe 9,2 % 77,8 % 13 % 0 % 18,5 % 81,5 % 16,7 % 50 % 33,4 % Respondenternes holdning til hastighed blev yderligere undersøgt ved bedømmelse af en række hastighedsudsagn. Der kan ses forskelle mellem de to grupper, men ingen af disse forskelle er signifikante og populationen er for lille til at det med rimelighed kunne forventes. Figur 3 viser dog, at respondenterne gør brug af hele skalaen og at svarene på de 10 spørgsmål er veldifferentierede. Hastighedsudsagn: (1) Jeg nyder følelsen af fart. (2) Jo hurtigere jeg kører, desto mere opmærksom er jeg. (3) Jeg bliver ofte utålmodig, når der er langsomme bilister på vejen. (4) Jeg forsøger at komme frem til mit bestemmelsessted så hurtigt som jeg kan. (5) Det er vigtigere at holde trafikrytmen end at overholde hastighedsgrænserne. (6) Det er alle bilisters pligt at overholde hastighedsgrænserne. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 7

8 (7) Hastighedsgrænser er stort set unødvendigt i trafikken. (8) Hvis jeg har travlt, kan jeg godt tage en chance i trafikken. (9) Hvis jeg var sikker på ikke at blive opdaget, ville jeg køre hurtigere end jeg plejer. (10) Jeg kan godt føle mig presset af trafikken til at kører hurtigere end jeg har lyst til. Grad af Enighed med Hastighedsudsagn Deltagere Kontrolgrp. Skalaværdi ( ) Figur 3. Respondenternes enighed i hastighedsudsagn angivet på en skala -200 til +200 Bedømmelse af ISA-funktioner Deltagerne og kontrolgruppen (ikke-deltagere) var forskellige i deres bedømmelse af de beskrevne ISA-funktioner. Se figur 4. Bedømmelse af ISA-funktioner Funktoiner Deltagere Kontrolgrp. Værdiskala ( ) SPF-ISA Display Blink BIP-lyd Stemme Tung speeder Hård speeder Overvågning Figur 4. Deltagere og kontrolgruppen bedømmelse af forskellig ISA-funktioner på en skala fra -200 til SPF-ISA gælder vurdering af en beskrivelse af det ISA-system, der bliver brugt i Spar på Farten. Alle forskelle blev testet med en ensidet ANOVA-test, og alle forskelle på nær to var signifikante (p<0,001). Begge grupper havde en negativ vurdering af aktiv speeder, hvad enten pedalen kunne tvinges til at overskride eller ej - Altså informativ eller blokerende ISA. Som forventet var deltagerne mere positivt indstillede overfor udstyret i Spar på Farten end den eksterne kontrolgruppe. Også vurderingen af effekten af at køre med ISA blev vurderet forskelligt af de to grupper. Deltagerne var mere positive end den eksterne kontrolgruppe. Forskellene for alle emnerne var signifikante (p<0,008) undtagen på ét punkt; begge grupper fandt, at når man kørte med ISA, kunne man irritere andre bilister. Se figur 5. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 8

9 Forventet Effekt af at Køre med ISA Deltagere Kontrolgrp. Skalaværdi ( ) Sikkerhed Stress Tryghed Frihed Overvåget Irritere andre Figur 5. Deltagerne og kontrolgruppens (ikke-deltageres) besvarelse af spørgsmål om hvilke effekter kørsel med ISA kan have. Diskussion af spørgeskemaresultaterne Deltagerne og den eksterne kontrolgruppe var relativt ens både med hensyn til deres baggrund, deres kørselsstil og deres holdninger til hastigheder. Deltagerne adskilte sig ikke fra den eksterne kontrolgruppe i hvert enkelt spørgsmål om hastigheder, men generelt var deltagerne en smule mere til den sikre side end den eksterne kontrolgruppe. Med hensyn til vurdering af ISA-systemer og det at køre med ISA var deltagerne generelt mere positive end den eksterne kontrolgruppe. Dette afveg kun omkring konceptet med en aktiv speeder, som begge grupper bedømte ret negativt, desuden bedømte begge grupper, at en effekt af at køre med ISA var, at man kunne genere andre bilister. Det er værd at bemærke, at mens deltagerne var positive, var den eksterne kontrolgruppe snarere neutrale end negative i deres bedømmelse af effekten af at køre med det ISA-udstyr der bruges i Spar på Farten. Konklusion De foreløbige resultater fra det nordjyske ISA-projekt, Spar på Farten, der er baseret på kombinationen af ISA-information og -incitament til ikke at overskride hastighedsgrænsen, er lovende. Den aktuelle analyse omfatter en forholdsvis kort tidsperiode og få deltagere. Længere kørt distance, længere tid og flere deltagere vil vise, om resultaterne er pålidelige. De første resultater, er dog en klar påvisning af, at information i kombination med økonomisk incitament medfører reduktion i overskridelser af hastighedsgrænsen, idet kombinationen af information og incitament giver større hastighedsreduktion og at overskridelser større end fem km/t stort set forsvinder på 80 km veje Deltagere i kombinationsgruppen, der både modtager information, advarsler og strafpoint, hvis hastighedsgrænsen overskrides, har reduceret deres andel af kørte km med en hastighed mere end fem km over hastighedsgrænsen fra 16 til 3 % på 50 km veje og fra 29 til 2 % på 80 km veje. Det ser altså ud til, at Spar på Farten udstyret stort set eliminerer hastighedsoverskridelser på 80 km veje, hvor det har bedst effekt. Desuden halveres hastighedsvariationen stort set. De foreløbige resultater viser også at deltagernes holdninger ikke er meget anderledes end ikkedeltageres, når det gælder kørestil og holdning til hastighed. Deltagerne adskiller sig hovedsageligt fra kontrolgruppen ved at bedømme ISA-systemets funktioner og effekten af at køre med ISA mere positivt. Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 9

10 Tak til Forfatterne takker for økonomiske støtte fra Transport- og Energiministeriet, Nordjyllands Amt, Fonden Østifterne, Det Obelske Familiefond samt Aalborg Universitet. Ligeledes vil vi også gerne takke projektets styregruppe for deres input og støtte. Speciel tak til Martin Hellung Larsen fra Færdselsstyrelsen, Jesper Sølund fra Rådet for Større Færdselssikkerhed samt Vagn Beck fra Nordjyllands Amt, nu Vejdirektoratet. Litteraturliste [1] Carsten, O; Jamson, S.; Chorlton K.; and Fowkes M.; (2006) Intelligent Speed Adaptation - Literature Review and Scoping Study; University of Leeds; MIRA; UK; ISA-TfL D1 [2] Madsen, J.R.; (2001) INFATI Brugertest adfærdsændringer, Notat 7; Notat fra Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet [3] Biding, T.; Lind, G.; (2002) Intelligent Speed Adaptation (ISA), Results of large-scale trials in Borlänge, Lidköping, Lund and Umeå during the period ; The Swedish National Road Administration [4] Vlassenroot, S.; Broekx, S.; De Mol, J.; Panis, L. I.; Brijs, T.; Wets G.; 2006 Driving with intelligent speed adaptation: Final results of the Belgian ISA-trial ; Article in ScienceDirect [5] Carsten, O.M.J; Tate, F.N.; (2005) Intelligent speed adaptation: accident savings and cost benefit analysis; In Accident Analysis and Prevention 37, [6] Prosper homepage; Available April 2007 at: 47 [7] Regan, Michael A.; Stephan, Karen, Mitsopoulos, Eve., Young, Kristie L., Triggs, Thomas J.; Tomasevic, Nebojsa; Tingvall, Claes; (2006) On-road evaluation of Intelligent Speed Adaptation, Following Distance Warning and Seatbelt Reminder Systems: Final Results of the TAC SafeCar project ; Monash University Accident Research Centre; Monash University; Victoria; Australia; ISBN: [8] Swedish Road Administration; Stockholm Region; Transek; SWECO BB; (2005) ISA in Stockholm - Results from trials and possibilities for implementation; Sverige [9] Lahrmann H.; Juhl, J.; Agerholm, N.; Tradisauskas, N. and Harms, L.; (2007) Pay as You Speed- An Intelligent Speed Adaptation project in Denmark based on Pay As You Drive principles; Proceeding on the 6 th European Congress on Intelligent Transport Systems and Services, 18 th -20 th June 2007 in Aalborg, Danmark [10] Turner-Fairbank Highway Research Centre; (2007) Synthesis of safety research related to speed and speed limits; Virginia; USA; Available April 2007 at: [11] Klarborg, B.; Lahrmann, H.; Agerholm, N.; Tradisauskas, N.; Harms, L.; A new perspective on ISA-equipment: Assistive devices for drivers with acquired brain injury ; Proceeding on the 6 th European Congress on Intelligent Transport Systems and Services, 18 th -20 th June 2007 in Aalborg, Danmark [12] Jensen, E.; Lahrmann, H.; Nielsen M. K. & Raguse, J.; (2001); INFATI.dk en hjemmeside og et web-baseret spørgeskema ; Notat 5; Trafikforskningsgruppen, Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, Aalborg Universitet [13] Vägverket; (2002); Rätt fart i Borlänge: Privata testförare, Före, Under och Efter ; Rapport 7. Vägverket, Borlänge; Sverige Trafikdage på Aalborg Universitet 2007 ISSN Fagfællebedømt 10

"SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk

SPAR PÅ FARTEN Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Aalborg Universitet "SPAR PÅ FARTEN" Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Klarborg, Brith; Harms, Lisbeth; Lahrmann, Harry Spaabæk Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte

Læs mere

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat)

SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) SPAR PÅ FARTEN de første resultater af et Intelligent Farttilpasnings-projekt i Nordjylland baseret på incitament (forsikringsrabat) Niels Agerholm 1,Nerius Tradisauskas 1, Brith Klarborg 2, Harry Lahrmann

Læs mere

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet

Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater. Niels Agerholm Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Spar på Farten Kommerciel i Vejle de første resultater Civilingeniør, Ph.D. studerende Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Agenda Hvad er ISA ISA-systemet Projektets opbygning Undersøgelsesdesign

Læs mere

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater

Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Intelligent Farttilpasning i firmabiler - endelige resultater Forfattere: Adjunkt Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Ph.d-studerende Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Lektor Harry Lahrmann

Læs mere

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater

Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Intelligent Fartstilpasning i varebiler - Projektopbygning og første resultater Forfattere: Niels Agerholm 1, agerholm@plan.aau.dk Nerius Tradisauskas 1, nerius@plan.aau.dk Harry Lahrmann 1, lahrmann@plan.aau.dk

Læs mere

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten

Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten Intelligent Farttilpasning som en del af værktøjskassen for bedre trafiksikkerhed? - erfaringer og anbefalinger med baggrund i projekt Spar på Farten v/ Niels Agerholm, Aalborg Universitet Disposition

Læs mere

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper

Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Spar på Farten -et forsøg med Intelligent Farttilpasning baseret på Pay As You Drive principper Forfattere Harry Lahrmann 1, email: lahrmann@plan.aau.dk Niels Agerholm 1 ; email: agerholm@plan.aau.dk Nerius

Læs mere

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth

Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Aalborg Universitet Spar på farten Lahrmann, Harry Spaabæk; Agerholm, Niels; Tradisauskas, Nerius; Juhl, Jens; Harms, Lisbeth Publication date: 2007 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets

Læs mere

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle

Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Spar på Farten et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle Et forsøg med Intelligent Farttilpasning blandt firmabiler i Vejle, hvor alle hastighedsovertrædelser blev logget, viser, at

Læs mere

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark

Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Brugen af Geografiske Informationssystemer til effektundersøgelse af Intelligent Fart tilpasning i Danmark Niels Agerholm Ph.d. fra 2011 og civilingeniør fra 2005 ved Aalborg Universitet. Han arbejder

Læs mere

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej

Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...

Læs mere

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema

INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema FORELØBIG UDGAVE Notat 5 Erik Jensen Harry Lahrmann Malene Kofod Nielsen Jørgen Raguse INFATI.DK En hjemmeside og et webbaseret spørgeskema Aalborg

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl

Spar på Farten. - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle. Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl TRAFIKFORSKNINGSGRUPPEN Harry Lahrmann Niels Agerholm Nerius Tradisauskas Jens Juhl Spar på Farten - et forsøg med Intelligent Farttilpasning og firmabiler i Vejle ISP skriftserie nr. 2009-3 2011 Maleriet

Læs mere

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching

Dansk: Intelligente Transportsystemer, Intelligent Farttilpasning, digitale hastighedskort, vedligeholdelse, map matching Spar på Farten - opbygning og vedligeholdelse af hastighedskortet Niels Agerholm, Ph.d studerende 1, agerholm@plan.aau.dk Jens Juhl, Lektor 2, jensjuhl@stofanet.dk Ian Berg Sonne, Naturgeograf 3, iabso@aal.mim.dk

Læs mere

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring

Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Midteradskillelse på landevej 447, Vestbjerg-Hjørring Ph.d.-studerende Michael Sørensen, AAU, Trafikforskningsgruppen, michael@plan.aau.dk Adjunkt Jens Christian Overgaard Madsen, AAU, Trafikforskningsgruppen,

Læs mere

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.

Notat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t. Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 13-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata

Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Hvordan påvirkes testpersoners hastighedsvalg af intelligent farttilpasning - en analyse af logdata Jesper Runge Madsen Sven Allan Jensen as T r a fi k f o r s k n i n g s g r u p p e n A A L B O R G U

Læs mere

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data

Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Køretider, belastningsgrader og forsinkelser i kryds beregnet ud fra Floating Car Data Kristian Torp torp@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry Lahrmann lahrmann@plan.aau.dk Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER

UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER UDVIKLINGEN AF ALGORITMER TIL AT BESKRIVE SIKKER KØRSEL PÅ BASIS AF DATA FRA KØRENDE BILER Niels Agerholm AALBORG UNIVERSITET INNTRASYS - GATEHOUSE AALBORG KOMMUNE BEREDSKABSCENTER AALBORG DR NETS - VEJDIREKTORATET

Læs mere

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer

Bilisters hastighed på gennemfartsveje i mindre danske byer Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Udvalgte artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Selected Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Intelligent farttilpasning

Intelligent farttilpasning Intelligent farttilpasning Af Harry Lahrmann,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet lahrmann@plan.auc.dk Jesper Runge Madsen,Trafikforskningsgruppen, Aalborg Universitet runge@plan.auc.dk Teresa

Læs mere

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler

Udviklingen af algoritmer til at beskrive sikker kørsel på basis af data fra kørende biler Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

HURTIGSTE VERSUS MEST

HURTIGSTE VERSUS MEST HURTIGSTE VERSUS MEST BRÆNDSTOFØKONOMISKE RUTER Ove Andersen xcaliber@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Benjamin B. Krogh bkrogh@cs.aau.dk Institut for Datalogi Aalborg Universitet Harry

Læs mere

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse

NOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 2: Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. : Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse AUGUST 17 Social kontrol blandt nydanskere og personer med dansk oprindelse 1. Hovedpointer Social

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning

Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Mere trafik færre ulykker Af seniorforsker Tove Hels og seniorforsker Ivanka Orozova-Bekkevold, Danmarks TransportForskning Trafikmængden i Danmark stiger, mens antallet af dræbte og skadede i trafikken

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2009 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmerne og deres biler... 2 Udvikling i forhold til 2006... 3 Miljø...

Læs mere

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07

http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker

Læs mere

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data

Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Analyser af GPS-data fra Test en elbil og TU-data Morten Aabrink og Stefan L. Mabit Trafikdage, Aalborg d. 24. august 2015 Overblik Motivation Data GPS-data TU-data Analyser Deskriptiv sammenligning Kørsel

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Brug af høj tavlevogn

Brug af høj tavlevogn Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...

Læs mere

Støjgener fra byveje og motorveje

Støjgener fra byveje og motorveje Støjgener fra byveje og motorveje Jakob Fryd, Vejdirektoratet Norsk Akustisk Selskap, Høstmøte 2016, Drammen Hvorfor er støjgeneundersøgelser interessante? 2. WHO s pyramide om sundhedsmæssige konsekvenser

Læs mere

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet

Politiets nationale operative strategi på færdselsområdet Dette resumé er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter

Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter Effekter af Miljøprioriterede Gennemfarter v. Ole Rosbach, Vejdirektoratet og Jesper Mertner, COWI 1 Indledning Vejdirektoratet ønsker at opsamle erfaringer med trafiksaneringer af hovedlandeveje gennem

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED

FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED 27-1-2012 KOMMUNIKATION & SAMFUND FARTBEGRÆNSNING & TRAFIKSIKKERHED Roskilde Tekniske Skole, HTX Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering... 3 Danskernes

Læs mere

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport

Variabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport - Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner

NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner Louise Kryspin Sørensen Oktober 2016 NOTAT Stress og relationen til en række arbejdsmiljødimensioner DSR har i foråret 2015 indhentet data om sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø og helbred. I undersøgelsen

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S Baggrund og formål NIRAS har i løbet af det sidste år udarbejdet en trafiksikkerhedsplan

Læs mere

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken

Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Bluetooth detektorer som ny cost effektiv sensor i vejtrafikken Forfattere: Harry Lahrmann Aalborg Universitet lahrmann@plan.aau.dk Kristian Skoven Pedersen Grontmij-Carl Bro KristianSkoven.Pedersen@grontmij-carlbro.dk

Læs mere

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data

Analyser af GPS data fra Test en elbil og TU data Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik

Fotovogne - Holdninger - Adfærd. Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Fotovogne - Holdninger - Adfærd Trafikdage 2015 Søren Troels Berg Rådet for Sikker Trafik Agenda Politiets TV Spot og kampagne Befolkningens holdning til ATK Kontrol APP Fartkontrol.nu Kommunikationsindsats

Læs mere

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan?

Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Parkering og dynamisk P-information i Aalborg hvem og hvordan? Niels Agerholm Lektor Trafikforskningsgruppen AAU Tanja K. O. Madsen Civilingeniør, Videnskabelig assistent Trafikforskningsgruppen AAU Tanja

Læs mere

Automatisk hastighedskontrol

Automatisk hastighedskontrol Chaufførkonference 18. september 2011 Automatisk hastighedskontrol - vurdering af trafiksikkerhed og samfundsøkonomi Tove Hels, Niels Buus Kristensen, Gitte Carstensen, Inger Marie Bernhoft Baggrund og

Læs mere

INFATI Brugertest - effekt og accept

INFATI Brugertest - effekt og accept INFATI Brugertest - effekt og accept Notat 6 Malene Kofod Nielsen og Teresa Boroch INFATI Brugertest effekt og accept Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Effektstudie af stræknings-atk

Effektstudie af stræknings-atk Effektstudie af stræknings-atk 1. Stræknings-ATK 1. Stræknings-ATK 2. Hypotese 3. Analysedesign Fast stander Videoudstyr Registrerer nummerplade Strækningsmiddelhastighed Skiltet kontrol Bo Brassøe (bbr@grontmij.dk)

Læs mere

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet

Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken. Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet Abstract Miljøprioriterede gennemfarter og emissioner fra trafikken Lene Michelsen & Rend T. Andersen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø, Vejdirektoratet For 18 mindre byer, hvor der er anlagt miljøprioriterede

Læs mere

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten

Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Automatisk trafikkontrol - hvordan beregnes effekten Af Informationsmedarbejder Sofie Ottesen og projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet. Den 1. oktober 2002 udbredes den automatiske trafikkontrol

Læs mere

Afmærkning af vejarbejde

Afmærkning af vejarbejde Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Udvikling i risiko i trafikken

Udvikling i risiko i trafikken Udvikling i risiko i trafikken Seniorrådgiver Camilla Riff Brems, Danmarks TransportForskning, cab@dtf.dk Seniorforsker Inger Marie Bernhoft, Danmarks TransportForskning, imb@dtf.dk Resume I bestræbelserne

Læs mere

Hastighedsmålinger på Gurrevej

Hastighedsmålinger på Gurrevej juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt

Trafiksikre Unge. et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Trafikulykker med unge18-21 årige står for 1/4 af de eneulykker, bilister laver i Nordjylland. Trafiksikre Unge et forsøg med intelligent farttilpasning blandt unge førere i Nordjyllands amt Med udstyr

Læs mere

1 of :15

1 of :15 http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med

Læs mere

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger

Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land. Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Trafiksikkerhed på strækninger i åbent land Metode til udpegning og besigtigelse af grå strækninger Af Peter Sønderlund, Nordjyllands Amt, amt.pets@nja.dk & Peter Søndergaard, Via Trafik, ps@viatrafik.dk

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler

Effekt af blinkende grønne fodgængersignaler Effekt af blinkende grønne fodgængerer Af Bo Mikkelsen Aalborg Kommune Tidl. Danmarks TransportForskning Email: Bmi-teknik@aalborg.dk 1 Baggrund, formål og hypoteser Dette paper omhandler en undersøgelse

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Variable hastighedstavler

Variable hastighedstavler Variable hastighedstavler Effektundersøgelse af variable hastighedstavler ved kryds på veje i åbent land Af: Civilingeniør Laura Sand Pedersen, Aalborg Universitet Nøgleord: Variable hastighedstavler,

Læs mere

Trafikuheld i det åbne land

Trafikuheld i det åbne land Trafikuheld i det åbne land Af ph.d.-studerende Michael Sørensen Aalborg Universitet, Trafikforskningsgruppen Hmichael@plan.aau.dkH Trafiksikkerhedsarbejdet i Danmark hviler på en målsætning om, at antallet

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt

De trafikale effekter af selvkørende biler Christian Juul Würtz, cjw@vd.dk Vejdirektoratet. Abstrakt Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan

Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Status for Automatisk Trafikkontrol (ATK) generelt herunder effekter på landsplan Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk Figur 1. ATK logo. ATK blev gradvist indført over hele

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit Hjem Din Fart? 2011 Kampagnebudskab: Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. - 9 ud af 10 beboere langs landevejene er generede af

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016

Radius Kommunikation // November Troværdighedsundersøgelsen 2016 Radius Kommunikation // November 2016 Troværdighedsundersøgelsen 2016 1 Indholdsfortegnelse TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN 2016...1 AFSNIT 1: OM TROVÆRDIGHEDSUNDERSØGELSEN...3 AFSNIT 2: FAGGRUPPERNES TROVÆRDIGHED...4

Læs mere

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet

INFATI Mapmatching. Notat 3. Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Notat 3 Jens Juhl, Aalborg Universitet INFATI Mapmatching Aalborg Universitet Trafikforskningsgruppen Oktober 2001 Udgiver/bestilles hos Trafikforskningsgruppen Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse Skoleåret

Læring af test. Rapport for. Aarhus Analyse  Skoleåret Læring af test Rapport for Skoleåret 2016 2017 Aarhus Analyse www.aarhus-analyse.dk Introduktion Skoleledere har adgang til masser af data på deres elever. Udfordringen er derfor ikke at skaffe adgang

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere