Q-feber. Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande
|
|
- Arne Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Q-feber Definition og diagnostiske kriterier for de specifikke tilstande Q-feber er en infektionssygdom forårsaget af Coxiella Burnetii som er en lille, obligat intracellulær gram negativ bakterie. Q-feber overføres til mennesker ved kontakt med smittede dyr, primært kvæg, får og geder. Q-feber har en inkubationstid på nogle uger, og optræder i en akut og en kronisk form. For raske mennesker har infektionen oftest et mildt, influenzalignende forløb. Gravide, immunsupprimerede og personer med kroniske hjertesygdomme, specielt patienter med kunstige hjerteklapper eller karproteser, har risiko for et kronisk forløb, herunder endocarditis. Diagnostik Diagnosen er baseret på serologi som herhjemme kun udføres på Statens Seruminstitut. For tolkning og referenceværdier henvises til De cut-off værdier, der anvendes i Danmark er defineret ud fra en lav-endemisk befolkningsgruppe. For at opnå en høj specificitet er der derfor valgt et meget højt cut-off. I patientgrupper hvor a priori mistanken om Q feber er høj, fx relevant eksponerede landmænd med husdyr, dyrlæger m.fl. bør også et inkonklusivt resultat betragtes som værende sandsynligt positivt og bør håndteres som sådan. Tolkning af serologi kan altid konfereres med vagthavende læge i laboratoriet på Statens Serum Institut. Titerstigning blandt gravide, immunsupprimerede og personer med kroniske hjertesygdomme bør altid konfereres. Serokonverteret: Man kan påvise antistoffer mod IgG fase II i op til flere år efter en akut infektion. Kronisk infektion: Positive antistoffer mod IgG fase I, indikerer at der kan være tale om en persisterende infektion med C. burnetii. Dette fund skal sammenholdes med de kliniske og øvrige parakliniske fund, og er i sig selv ikke nok til at stille diagnosen kronisk Q-feber. Der kræves ofte 2-3 blodprøver med 14 dages interval for at påvise en eventuel titerstigning. Incidens/prævalens Arbejdsrelateret ætiologi Q-feber i dyrebesætninger har været kendt i en årrække i udlandet, men har i Danmark være betragtet som sjælden og importeret. Nyere studier har imidlertid vist positive antistoffer i over 50 % af tilfældigt udvalgte mælkeprøver fra danske besætninger. Ligeledes har humane studier vist forekomst af antistoffer mod C.burnetii hos personer med tilknytning til kvægbrug. Endvidere er der fundet flere tilfælde med serologiske tegn på aktuel Q-feber hos gravide kvinder med erhvervsmæssig kontakt til kvægbesætninger. Vi kender ikke incidensen og prævalensen i eksponerede grupper herhjemme. C. burnetii er en zoonotisk sygdom der smitter fra dyr til mennesker. Hos pattedyr lokaliserer bakterien sig primært i livmoder og yver. Den opformeres i dyrene, og i forbindelse med fødsler blandt inficerede dyr frigøres et stort antal bakterier. Dyrereservoirs er primært køer, geder og får. Store og små drøvtyggere kan ved smitte være asymptomatiske, men hos får og geder ses symptomer i form af sene aborter, tilbageholdt efterbyrd, livmoderbetændelse og svigtende frugtbarhed. Eksponerede faggrupper: Primært dyrlæger, inseminører og landmænd. Person-til-person smitte er sandsynligvis ekstremt sjælden og kun beskrevet enkelte gange i forbindelse med partus. Risikoen for smitte af jordemødre,
2 obstetrikere og andre involverede i humane fødsler regnes for ubetydelig (se senere). Anden ætiologi Ingen kendte Individuel sårbarhed Personer med svækket immunitet og/eller strukturelle hjertekarsygdomme, specielt klaplidelser. Gravide der er smittet under graviditeten har en høj risiko for at udvikle graviditetskomplikationer i form af spontan abort, intrauterin død, væksthæmning, præmaturitet og oligohydramnion (nedsat mængde fostervand) - også uden at den gravide selv får symptomer. Udredning og rådgivning Eksponerings art og omfang Helbred Diagnosekoder Prognose og prognostiske faktorer Blodprøver fra danske kvægbesætninger med abortproblemer udført af Veterinærinstituttet i perioden viser en seroprævalens på %. I 2007 er 489 blodprøver undersøgt, 16,2 % er fundet positive for Q-feber. I 2008 blev tankmælksprøver fra 100 tilfældigt udvalgte besætninger undersøgt, 59% havde antistoffer som udtryk for at de var eller havde været smittet 31 prøver fra 6 fåre-/gedebesætninger er undersøgt, alle er fundet negative. Hvis Q feber har passeret i en besætning, vil sandsynligvis 1/3 af dyrene være seroreagenter, og antistoffer og bakterier vil kunne påvises i mælken. Vigtigste smitteveje til mennesket er inhalation af kontaminerede støvpartikler eller aerosoler eller fra efterbyrd, flåd fra livmoderen, fostervæske og aborterede fostre. Eksponeringsrisikoen er mangelfuldt belyst og svær at afgrænse. C.burnetii kan overleve i måneder til år udenfor værten, og er særdeles resistent overfor miljøfaktorer som varme, udtørring og almindeligt anvendte desinfektionsmidler. Smitte kræver sandsynligvis kun en meget lille mængde bakterier. Den konkrete humane smitterisiko er vanskelig at estimere i eksempelvis en besætning med en positiv tankmælksprøve. Human smitte: Inkubationsperiode: få dage til ca. 3 uger. Symptomer: Over halvdelen af tilfældene er sandsynligvis subkliniske og asymptomatiske (60 %). Resten udvikler varierende og uspecifikke symptomer som inkluderer feber, træthed, pneumoni og hepatitis. Immunsupprimerede, specielt folk med hjerteklaplidelser, har risiko for et mere alvorligt, kronisk sygdomsforløb, herunder endocarditis. Gravide: Franske studier har fundet, at smitte under graviditeten medfører risiko for at udvikle graviditetskomplikationer i form af spontan abort, intrauterin død, væksthæmning, præterm fødsel og oligohydramnion (nedsat mængde fostervand) - også uden at den gravide selv får symptomer. I nogle tilfælde vil infektionen kunne reaktiveres og medføre tilsvarende graviditetskomplikationer i en senere graviditet. Franske forskningsresultater konkluderer ligeledes at primær infektion i 1.trimester udgør en specifik abortrisiko samt at risikoen for intrauterin død reduceres ved antibiotika behandling. Nye hollandske og danske studier finder dog ingen sammenhæng mellem antistoffer mod C.burnetii og spontan abort, præterm fødsel og andre negative graviditetsudfald. DA78.9 Q-feber DZ10.0A Kontakt som led i arbejdsmedicinsk helbredsundersøgelse af gravid Ved opstart af behandling hos gravide peger franske forskningsresultater på væsentlig reduktion af intrauterin forsterdød i første trimester og komplikationer senere i graviditeten.
3 Behandling: Kurativ antibiotikaterapi (doxycyklin + hydroxyklorokin) er kontraindiceret i graviditeten, men behandling med infektionsmodulerende antibiotika co-trimoxazol (trimethoprim/sulfamethoxazol) reducerer komplikationsrisikoen. Co-trimoxazol er den bedst afprøvede behandling af Qfeber i graviditeten. Indholdsstoffet trimethoprim er en folsyre-antagonist. Ved behandling med dette stof i første trimester er der en lidt øget risiko for bl.a. kardiovaskulære misdannelser og neuralrørsdefekter. Denne risiko kan reduceres ved samtidig indgift af folsyre. I første trimester frarådes co-trimoxazol og i stedet anbefales doxycyklin. Behandling med co-trimoxazol i 2. og 3. trimester er relativt ukompliceret. Der er dog teoretisk en lidt øget risiko for bl.a. kernicterus ved behandling med sulfamethoxazol umiddelbart før fødslen. Der er meget ringe erfaring med alternative behandlingsregimer i graviditeten. Andre komplikationer: På grund af den øgede risiko for udvikling af kronisk infektion ved smitte under graviditeten, følges smittede patienter serologisk, og i visse tilfælde anbefales en kurativ antibiotikaterapi post-partum af en varighed op til 1½ år. Rådgivning For disse grupper tilrådes, at håndtering af abortmateriale, assistance ved fødsler og behandling af post partum infektioner i fåre- gede- og kvægbesætninger begrænses mest muligt, og anvendelse af maske med P3 filter, latexhandsker og beskyttelsesbriller anbefales. Den gravide vil dog i langt de fleste tilfælde kunne fortsætte i arbejde med tilbud om serologisk kontrol hver 4.-6.uge. Der må fortsat rådgives i den enkelte situation, da der vil være tilfælde hvor omplacering eller fraværsmelding er indiceret, eksempelvis graviditeter kompliceret af andre årsager eller ved mistanke om Q-feber i tidligere graviditeter. For jordemødre, obstetrikere og andre involverede i humane fødsler tilrådes at gravide, immunsupprimerede og personer med kroniske hjertesygdomme undlader at deltage i fødsler hvor den fødende kvinde er kendt inficeret med C. burnetii. Følgende personer bør således undersøges for Q-feber: Gravide med relevant eksponering, dvs. dyrlæger, landmænd og andre der er i tæt kontakt med dyr i danske kvæg- fåre- og gedebesætninger. Patienter med uforklaret sygdom som har kontakt til kvæg, får og geder med særligt fokus på personer med svækket immunsystem og/eller strukturelle hjertekarsygdomme, specielt klapsygdomme. Hvis en gravid får konstateret Q-feber skal hun altid henvises til Infektionsmedicinsk Afdeling, med henblik på eventuel opstart af behandling samt til Obstetrisk afdeling til observation for komplikationer samt tilvækstscanninger. Fraværs melding sker efter Sygedagpengelovens regler 12, stk 2, hvor kommunen er besluttende myndighed med rådgivning fra de arbejdsmedicinske klinikker. Hvis en gravid får konstateret Q-feber skal hun altid henvises til Infektionsmedicinsk Afdeling, med henblik på eventuel opstart af behandling samt til Obstetrisk afdeling til observation for komplikationer samt tilvækstscanninger. Administrative forhold Anerkendelseskriterier Der er et enkelt tilfælde, hvor ASK har anerkendt en arbejdsskadesag på en landbrugsmedhjælper med positiv c. burnetti serologi, men uden mén.
4 Dokumentation Referencer: Fournier PE, Marrie TJ, Raoult D. Diagnosis of Q fever. J Clin Microbiol 1998 Jul;36(7): Tissot-Dupont H, Vaillant V, Rey S, Raoult D. Role of sex, age, previous valve lesion, and pregnancy in the clinical expression and outcome of Q fever after a large outbreak. Clin Infect Dis 2007 Jan 15;44(2): Carcopino X, Raoult D, Bretelle F, Boubli L, Stein A. Managing Q fever during pregnancy: the benefits of long-term cotrimoxazole therapy. Clin Infect Dis 2007 Sep 1;45(5): Raoult D, Fenollar F, Stein A. Q fever during pregnancy: diagnosis, treatment, and follow-up. Arch Intern Med 2002 Mar 25;162(6): Briggs GG, Freeman RK, Yaffe SJ. Drugs in Pregancy and Lactation, seventh edition. Nielsen SY, Hjøllund NH, Andersen AM, Henriksen TB, Kantsø B, Krogfelt KA, Mølbak K. Presence of antibodies against Coxiella burnetii and risk of spontaneous abortion: a nested case-control study.plos One. 2012;7(2):e Epub 2012 Feb 2 Maurin M, Raoult D. Q fever. Clin Microbiol Rev 1999 Oct;12(4): Parker NR, Barralet JH, Bell AM. Q fever. Lancet 2006 Feb 25;367(9511): Raoult D, Stein A. Q fever during Pregnancy -- A Risk for Women, Fetuses and Obstetricians. N Engl J Med 1994;330:371. Stein A, Raoult D. Q fever during pregnancy: a public health problem in southern France. Clin Infect Dis 1998 Sep;27(3): Agger JF, Christoffersen AB, Rattenborg E, Nielsen J, Agerholm JS. Prevalence of Coxiella burnetii antibodies in Danish dairy herds. Acta Vet Scand 2010 Jan 21;52:5. Bacci S, Villumsen S, Valentiner-Branth P, Smith B, Krogfelt KA, Molbak K. Epidemiology and Clinical Features of Human Infection with Coxiella burnetii in Denmark During Zoonoses Public Health 2011 May 20. Bosnjak E, Hvass AM, Villumsen S, Nielsen H. Emerging evidence for Q fever in humans in Denmark: role of contact with dairy cattle. Clin Microbiol Infect 2010 Aug;16(8): Carcopino X, Raoult D, Bretelle F, Boubli L, Stein A. Q Fever during pregnancy: a cause of poor fetal and maternal outcome. Ann N Y Acad Sci 2009 May;1166: van der Hoek W, Meekelenkamp JC, Leenders AC, Wijers N, Notermans DW, Hukkelhoven CW. Antibodies against Coxiella burnetii and pregnancy outcome during the Q fever outbreaks in The Netherlands. BMC Infect Dis
5 2011 Feb 11;11:44. Eurosurveillance, Volume 18, Issue 28, 11 July 2013 PREVALENCE OF COXIELLA BURNETII IN WOMEN EXPOSED TO LIVESTOCK ANIMALS, DENMARK, 1996 TO 2002 S Yde Nielsen ()1,2, K Mølbak3, A M Nybo Andersen4, T Brink Henriksen5, B Kantsø6, K A Krogfelt6, N H Hjøllund1,7 No excess risk of adverse pregnancy outcomes among women with serological markers of previous infection with Coxiella burnetii: evidence from the Danish National Birth Cohort Stine Yde Nielsen, Anne-Marie Nybo Andersen, Kåre Mølbak, Niels Henrik Hjøllund, Bjørn Kantsø, Karen Angeliki Krogfelt, Tine Brink Henriksen BMC Infectious Diseases 2013, 13:87 (17 February 2013) Eurosurveillance, Volume 18, Issue 24, 13 June 2013 Surveillance and outbreak reports ROUTINE SCREENING FOR COXIELLA BURNETII INFECTION DURING PREGNANCY: A CLUSTERED RANDOMISED CONTROLLED TRIAL DURING AN OUTBREAK, THE NETHERLANDS, 2010 J M Munster ()1,2,3, A C Leenders4, C J Hamilton5, J C Meekelenkamp4, P M Schneeberger4, W van der Hoek6, A Rietveld7, E de Vries8, R P Stolk3, J G Aarnoudse2, E Hak1,3 Diagnosis and Management of Q Fever United States, 2013, Center for Disease Control and Prevention Forfatter: Stine Yde Nielsen, Kåre Mølbak, april 2013 Review: Ole Carstensen, Esbjerg, august 2013 Revideres August 2016
DSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereQ-feber i graviditeten og fosterhelbred
TYPE 1 Q-feber i graviditeten og fosterhelbred Resultater fra et dansk ph.d.-projekt TEKST STINE YDE NIELSEN 1 OG ERIK EYBYE RATTENBORG 2 1 LÆGE, PH.D., KLINISK MIKROBIOLOGISK AFDELING, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL,
Læs mereInstruks til obstetriske afdelinger om håndtering af Q-feber i graviditeten
Baggrund Coxiella burnetii (Q-feber) Forekst: C. burnetii findes udbredt i hele verden, primært i landbrugsråder, og er også påvist i Danmark. Bakterien findes naturligt hos en række dyr og herunder specielt
Læs mereForebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereRetningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016
Retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedr. håndtering af infektion med Zikavirus pr. 22. november 2016 Denne retningslinje erstatter den tidligere version dateret d. 2. august 2016. Væsentligste ændringer
Læs mereKLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar 2015. Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.
KLAMYDIA HOS SØER Dyrlæge Flemming Thorup Ø-vet s årsmøde. Sørup Herregård. 27. januar 2015 okt. 94-95 apr. 95-96 okt. 95-96 apr. 96-97 okt. 96-97 apr. 97-98 okt. 97-98 apr. 98-99 okt. 98-99 apr. 99-2000
Læs mereforebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser
INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:
Læs mereSaneringer og smittebeskyttelse
Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereBørn af forældre med psykiske lidelser
1. December 2016 Institut for Folkesundhed Sektion for Epidemiologi Vingsted seminar Baggrund Psykiske lidelser udgør et væsentligt samfundsmæssigt problem. I 2011 indløste 460.000 danskere recept på antidepressiva
Læs mereAalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse
Aalborg modellen for tværfagligt, tværsektorielt samarbejde om gode patientforløb for gravide kvinder med en spiseforstyrrelse Et udviklingsprojekt Inger Becker Sygeplejerske, psykoterapeut, supervisor
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereBRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech
BRS-vaccine til slagtekalve - skal/skal ikke. Lars Erik Larsen, Veterinærinstituttet, DTU og Anne Mette Graumann, AgroTech BRSV FOREKOMST Globalt Alle aldre, mest alvorligt kalve < 9 mdr Hyppige reinfektioner
Læs mereGravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN
Gravid UNDERSØGELSER AF BARNET I MAVEN TILLYKKE MED GRAVIDITETEN! Alle gravide får tilbud om to scanninger i løbet af graviditeten for at se, om fostret udvikler sig, som det skal. Det er naturligvis dig,
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereBekendtgørelse om BVD hos kvæg
Bekendtgørelse om BVD hos kvæg I medfør af 27, stk. 2, 29, 30, stk. 1, 3, og 4, 32, 33, 34, stk. 1, 53, stk. 1, 62 og 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 3. juli 2017, fastsættes
Læs mereThyreadeasygdomme ved graviditet
Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Områder hvor stenoser/atresier hyppigst forekommer Gastrointestinalkanalen 10 uger Uge
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: infektionsmedicin Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereEpidemiologi. Sjurdur F. Olsen. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Introduktion. Epidemiologi: Eksempel. 1. Introduktion om epidemiologi
Epidemiologi Sjurdur F Olsen 1 Introduktion om epidemiologi 2 Om kursets indhold 3 Epidemiologiske mål 4 Epidemiologiske studiedesign Hvad er epidemiologi? Hvad er epidemiologi? Eksempler Epidemiologi:
Læs mereFlere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge
Flere levende lam Inga Stamphøj, dyrlæge Program for aftenen Praktiske overvejelser omkring lammedødelighed set med den praktiserende dyrlæges øjne Klovsyge Et par spørgsmål Muligheder for økonomiske forbedringer
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereTest for klamydia. For lidt eller for meget? Kønssygdomme
Test for klamydia For lidt eller for meget? Af Berit Andersen og Frede Olesen»Jeg har fået ny kæreste og nu vil vi gerne undvære kondomet «eller:»jeg har haft usikker sex «er hyppige indledninger til patientens
Læs mereFørste trimester screening for svangerskabsforgiftning
Første trimester screening for svangerskabsforgiftning Kan vi tidligt i graviditeten finde de kvinder, der har øget risiko for udvikling af svangerskabsforgiftning senere i graviditeten? Tillykke med din
Læs mereDIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA
Herning februar 2017 Michael Farre, SEGES Dyrlæge DIAGNOSTIK OG ANSVARLIG BRUG AF ANTIBIOTIKA DAGENS PROGRAM Baggrund Forebyggelse Hvilke køer skal behandles? Effekt af behandlinger Behandling efter label
Læs mereAfholdt d. 23. maj 2019
LEGIONELLA og LEGIONELLOSE Søren A. Uldum Statens Serum Institut, Legionella Små stavformede Gram-negative bakterier (2μm), de fleste med en til to flagellar Der er beskrevet 59 arter (flere kommer til)
Læs mereObstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig
Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse
Læs mereTrusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018
13.9.2018 J.nr.: 2018-14-81-06081/ANXU Trusselsvurdering for West Nile fever pr. 13. september 2018 Trusselsvurdering: Der er i 2018 konstateret adskillige udbrud af West Nile fever (WNF) i flere EU medlemslande.
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereUdbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr.
9.12.2016 J.nr.: 2016-14-81-03578/ANXU Udbrud af lumpy skin disease i Grækenland i relation til truslen for Danmark pr. 9. december 2016 Trusselsvurdering*: Der er konstateret udbrud af lumpy skin disease
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereBørn født af HIV-positive mødre
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: Børn født af HIV-positive mødre Mette Holm, Jens Veirum, Thomas Hoffmann, Sannie Nordly, Alexandra Kruse, Niels Fisker, Dorthe
Læs mereImmunisering. Rikke Bek Helmig
Immunisering Rikke Bek Helmig Alloimmunisering Allo: græsk allos en anden fra samme art = isoimmunisering = immunisering imod fremmede celler (blod eller organer) Erytrocyt alloimmunisering Trombocyt alloimmunisering
Læs mereSmittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger. Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL
Smittebeskyttelse i fåre- og gedebesætninger Kaspar Krogh Dyrlæge, VFL Program Aktuelle smitsomme sygdomme hos får og geder Schmallenbergvirus Byldesyge Maedi Q-feber, Border disease. Smittebeskyttelse
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereBliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK
Bliv klogere på influenza.. Lars Erik Larsen - DTU VETERINÆRINSTITUTTET Niels Hjørnholm - LVK Hvad er influenza for en størrelse? 2 Veterinærinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Hvordan opstår nye
Læs mereClostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Clostridie-relateret sygdom hos kvæg årsag eller symptom? Læringspunkter om brug af diagnostik og vaccination. Kaspar Krogh VFL, Kvæg 7. Oktober 2014 2... Multifaktorielle besætningsproblemer Gennemførte
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereÆrø Fåre-og Gedelaug Temaaften
Ærø Fåre-og Gedelaug Temaaften Dyrenes sundhed og forebyggelse af sygdomme Baggrund Startede studiet i Australien 2007 afsluttede på Landbohøjskolen København juni 2012. Startede hos september 2012 Praktisk
Læs mereClostridium difficile - CD
Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte
Læs mereOne Health - Danske erfaringer og udfordringer. Jens Peter Nielsen Professor
One Health - Danske erfaringer og udfordringer Jens Peter Nielsen Professor Befolkningstilvækst Rejser Klimaændringer Fødevare import Migration Infektionssygdomme hos dyr og mennesker Zoonoser overføres
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereHvorfor skal hunden VACCINERES?
Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereVærd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.
Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen
Læs mereTest-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg
KvægInfo nr.: 1201 Dato: 26-08-2003 Forfatter: Søren Saxmose Nielsen Test-strategi i forbindelse med diagnostik af paratuberkulose hos malkekvæg Af dyrlæge Søren Saxmose Nielsen Institut for Husdyrbrug
Læs mereBørbetændelse hos køer
Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening
Læs mereFå styr på influenza. Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen. Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
Få styr på influenza Lars Erik Larsen Pia Ryt-Hansen Veterinærinstituttet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Indhold Hvad er influenza Overvågning af influenza i Danmark Hvordan kommer influenza ind i
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereUdfordringen i almen praksis. Høstakken og den Diagnostiske tragt
Udfordringen i almen praksis Høstakken og den Diagnostiske tragt Nævn et symptom, som ikke kan være tegn på kræft Det begynder i almen praksis! 90% af alle kræftpatienter præsenterer symptomer Maksimalt
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereJordemoderuddannelsen Aalborg. EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00
Jordemoderuddannelsen Aalborg EKSTERN PRØVE FARMAKOLOGI J07S D. 14. november 2008 kl. 9.00 12.00 1 DEL I - ingen hjælpemidler tilladt Varighed 2 timer (65 point kan opnås) 1. Beskriv de 3 faser som farmakokinetikken
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs mereEpidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier
Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereEt arbejdsmiljø for alle også gravide
ARBEJDSMILJØBREVKASSEN Arbejdsmilj brevkassen Et arbejdsmiljø for alle også gravide Af Jørgen Stage Johansen Jeg har lige fået konstateret, at jeg er gravid hvad skal jeg tage hensyn til, når jeg udfører
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereVirusinfektioner hos gravide og neonatale
Virusinfektioner hos gravide og neonatale Aspekter ved infektionsdiagnostik Inge Panum Problematiske virusinfektioner i forbindelse med graviditet og fødsel Parvovirus B19 Rubella virus Cytomegalovirus
Læs mereGastrointestinalkanalen
Gastrointestinalkanalen Normal udvikling og malformationer U-kursus oktober 2006 Connie Jørgensen, Rigshospitalet Esofgus Normal eosofagus Øsofagusatresi Øsofagusstenose eller atresi forekomst 3.3:10,000
Læs mereOmløberproblematikken, Aborter og Chlamydier
Disposition Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier Dyrlæge Flemming Thorup, E&R Svend Haugegaard, Veterinærlaboratoriet Omløberproblematikken Omløbere, flåd og aborter i bestemte sædbatches Chlamydia
Læs mereVejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundefekt virus (hiv) og syfilis
VEJ nr 9423 af 17/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-312-02-4/1 Senere ændringer
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).
Læs mereLuftvejslidelser begynder i farestalden. Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet
Luftvejslidelser begynder i farestalden Svinekongressen 2010 Dyrlæge Gitte Drejer, Danvet Disposition Motivation Luftvejslidelser årsager og forekomst Diagnostik Løsningsmodel Polterekruttering Vaccinationer
Læs mereCases og Audits indsamlet i hoveduddannelsen i gynækologi og obstetrik, Hillerød Hospital Gyn-obst afd. H I-III. Navn:
24 Oversigt over cases og audit i hovedudd. Hillerød cases audit H 6 Akutte og kroniske underlivssmerter 2 2 H 7 Blødningsforstyrrelser 2 2 H 14 Urogynækologi 2 2 H 18 Gyn. præcancroser 2 H19 Ovariecyster
Læs mereVærdi af kliniske reproduktionsregistreringer
Værdi af kliniske reproduktionsregistreringer Informationsmøde for avlsrådgivere 9. oktober 2012 Karina Elkjær Anders Fogh Resultater fra ErhvervsPhD Reproduction in the postpartum dairy cow influence
Læs mereMindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006
Mindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006 Arbejdsgruppen Birgitte Baldur-Felskov Benedikt Bau Sarah Berg Julie Buchholt Hebnes Louise Kelstrup Ida Kirkegaard Nina Gros Pedersen Kasper Pihl Katrine Vasehus
Læs mereLEGIONELLAPROBLEMATIKKEN OG DEN AKTUELLE SITUATION
LEGIONELLAPROBLEMATIKKEN OG DEN AKTUELLE SITUATION Søren A. Uldum Statens Serum Institut, Legionella Små stavformede Gram-negative bakterier (2μm), de fleste med en til to flagellar Der er beskrevet 59
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereLA-MRSA = Husdyr associeret MRSA
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 171 Offentligt LA-MRSA = Husdyr associeret MRSA Robert Skov, overlæge Bakteriologisk Overvågning og Infektionshygiejne Statens Serum
Læs mereTitel. Definition. a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode. b. Forekomst. c. Ætiologi
Titel Definition a. Kort beskrivelse og ICD-10 kode b. Forekomst c. Ætiologi d. Patogenese Diagnose a. Symptomer b. Kliniske fund c. Parakliniske fund d. Differential diagnoser Prognostiske faktorer Behandling
Læs mereME naturvidenskabeligt set
Myalgisk Encephalomyelitis (G93.3) ME naturvidenskabeligt set ME FORENINGEN Figur ref. 1 Tusindvis af naturvidenskabelige artikler viser, at ME er en kompleks fysisk sygdom, der påvirker adskillige områder
Læs mereUNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.
UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereThe Moredun Foundation. News Sheet Vol. 4, No. 10. Toxoplasmosis in Sheep. Toxoplasmose hos får
The Moredun Foundation News Sheet Vol. 4, No. 10 Toxoplasmosis in Sheep Toxoplasmose hos får Oversat af: cand. mag. Annedorte Westergaard og dyrlæge Inga Stamphøj (Published February 2006) Susan Rodger
Læs mereHåndtering af smitsomme sygdomme. Kaspar Krogh VFL, Kvæg
Håndtering af smitsomme sygdomme Kaspar Krogh VFL, Kvæg Emner Smitsomme sygdomme hos kvæg i Danmark Overvågningsprogrammer Saneringsprogrammer Nye sygdomme Risikoadfærd og smittebeskyttelse VFL, Kvægs
Læs mereHereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor
Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor HHT1:2, HHT2:3 Professor Anette Kjeldsen MD Ph.d. Department of Otorhinolaryngology
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereVi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning
Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning MISSION OG STRATEGI Mission, vision og strategiske indsatsområder Statens Serum Instituts (SSI) mission er: Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er
Læs mereVEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS
VEJLEDNING OM GENEREL SCREENING AF GRAVIDE FOR INFEKTION MED HEPATITIS B VIRUS, HUMAN IMMUN- DEFEKT VIRUS (HIV) OG SYFILIS 2010 Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B
Læs mere