Innovation & Entreprenørskab LU 13 Februar 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovation & Entreprenørskab LU 13 Februar 2014"

Transkript

1 Innovation & Entreprenørskab LU 13 Februar 2014 Tværgående LU-arbejdsgruppe om innovation & Entreprenørskab

2 Indhold Forord... 3 Forsknings- og udviklingsoversigt i relation til folkeskolen... 4 Innovation og entreprenørskab -begrebsafklaring...6 Forskelle på entreprenørskabsundervisning - paradigmer.. 6 Forsknings- og udviklingsoversigt i relation til læreruddannelsen... 8 Europæiske projekter... 9 Danske projekter Anbefalinger af nye FoU-indsatsområder i tilknytning til læreruddannelse Anbefalinger af litteratur og henvisninger til brug i undervisningen... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Litteratur Link til WEB-TV Hjemmesider med inspiration til viden, metoder og værktøjer... 20

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af den tværgående arbejdsgruppe i innovation og entreprenørskab, som er nedsat af styregruppen for ny læreruddannelse. Kriterierne for sammensætningen af gruppemedlemmerne har været, at den omfatter fire personer udvalgt blandt professionshøjskolernes medarbejdere med dokumenteret ekspertise på området samt mindst en ekstern forsker inden for et relevant forskningsmiljø. Medlemmerne i gruppen er: Ebbe Kromann-Andersen, Professionshøjskolen Metropol Lilian Rohde, Professionshøjskolen UCC Lotte Darsø, Institut for Undervisning og Pædagogik Rikke Johannesen - formand for arbejdsgruppen, Professionshøjskolen VIA Formålet med arbejdet i den tværgående arbejdsgruppe i innovation og entreprenørskab har været: At fremme, at nyuddannede lærere kan anvende den bedste og mest relevante viden inden for innovation og entreprenørskab i deres undervisningspraksis. Sekundært kan den opsamlede viden anvendes i efter- og videreuddannelse af lærere og direkte i folkeskolen og dermed samlet set bidrage til løbende udvikling af inklusion og specialundervisningen i folkeskolen på et solidt vidensgrundlag 1. Desuden har formålet været at give en vurdering af behov for igangsættelse af nye FoU-projekter. Opgaven fra Kommissoriet har haft to spor: a) At tilvejebringe en systematisk oversigt over den bedste og mest relevante forsknings-og udviklingsbaserede viden inden for innovation og entreprenørskab i folkeskolen. Dette er sket ved at foretage forskningsreviews indenfor innovation og entreprenørskab i skolen og læreruddannelsen inden for Europa, samt ved at indsamle nyere (fra 2008) FoU-projekter indenfor feltet. Kun det mest relevante og brugbare er udvalgt til at blive en del af nærværende rapport. b) At sikre formidling af denne viden til nationale og lokale faggrupper i læreruddannelsen. Dette er sket ved udarbejdelse af anbefalinger til viden, der kan indgå i uddannelsen og til nye FoUprojekter. Desuden afholdes en workshop for formændene for nationale faggrupper 27/1 Rapporten er blevet til i perioden 1. oktober 2013 til medio februar 2014, hvor gruppen har mødtes tre gange og arbejdet individuelt med uddelte opgaver. 1 Citeret fra gruppens kommisorium, maj 2013

4 Forsknings- og udviklingsoversigt i relation til folkeskolen Som udgangspunkt er der foretaget flere søgninger i diverse databaser (dpb, AU, AAU, Statsbib, samt diverse internationale) og Google Scholar ud fra følgende kriterier. Første søgning var på den fulde sammenhæng, Entreprenørskab og innovation i folkeskolen, og næste søgning var på samme sætning blot på engelsk Entrepreneurship and innovation in secondary schools. Da sidstnævnte viste sig at gøre søgningen specifik mod det britiske skolesystem, blev søgningen efterfølgende udvidet til preschool, middle school og high school for at inkludere amerikanske og andre tilsvarende resultater. Tredje søgning blev foretaget i enheder, Entreprenørskab og innovation, Entreprenørskab, innovation med tilføjelse af folkeskole på dansk og engelsk. Fjerde søgning udvidedes til gymnasier i DK og internationalt med tilføjelse af Young people og Youth, samt på ordene Grundskola, Norden og Grunnskolen for at få det nordiske udvalg med. Hovedkonklusionen på vores søgning er, at der findes en del forskning i entreprenørskab og innovation (både nationalt og internationalt), men ikke specifikt med folkeskolen 2 som omdrejningspunkt. Der er iværksat lidt forskning i Sverige, som giver udtryk for at være en samlet undersøgelse, samt kritik af PISA som hæmsko for innovation og entreprenørskab 3. Langt de fleste studier har fokus på entreprenørskab som iværksætteri og forretningsudvikling på de højere uddannelser. Men når fokus indsnævres til innovation og entreprenørskab i folkeskolen, viser det sig, at der findes ganske få studier. Et finsk kvantitativt studie af lærerpraksis i entreprenørskab i folkeskolen har undersøgt, hvilke metoder lærerne anvender. Diskussion er den mest anvendte metode samt gode eksempler og cases. Studiet viser en vigtig sammenhæng imellem efteruddannelse i entreprenørskab og implementering af undervisning 4. Dog fremstod et enkelt forskningsprojekt som højst relevant 5. Det drejer sig om et stort nordisk forskningsprojekt fra , der har kortlagt de nordiske landes uddannelsestiltag inden for Kreativitet, Innovation og Entreprenørskab fra børnehave til universitet. Her skelnes imellem to forskellige retninger: økonomisk- og pædagogisk entreprenørskab. Udviklingen går fra entreprenørskab, som udelukkende omfattende økonomi og iværksætteri, til en ny trend imod pædagogisk entreprenørskab, der har fokus på dannelsesmål samt personlig- og social udvikling. Pædagogisk entreprenørskab drejer sig om at tilrettelægge læringssituationer som fremmer de personlige egenskaber (værdier, viden, holdninger og færdigheder), som kendetegner entreprenører. 7 Af rapporten fremgår det, at det på det laveste alderstrin (børnehave og folkeskole) drejer sig om at fremme kreativ og skabende virksomhed, mens det senere (16-20 år) primært drejer sig om entreprenørskab og foretagsomhed. Styrken i pædagogisk entreprenørskab fremhæves som en læringsfremmende, motiverende, aktiverende og skabende arbejdsform. Endvidere ser det ud til at denne form for undervisning kan mindske frafald. En yderligere styrke er, at denne læringsform fremmer samspil med lokalsamfundets institutioner og således også uddanner eleverne til aktive samfundsborgere. 2 Inkl. preschool, middle school, secondary school, kindergarten m.fl Ruskova, E. & Pinkala, R. (2013): Teachers implementing entrepreneurship education: classroom practices, Education + Training, Vol. 55 No. 2, pp Birte Lund et al. 2011: Kreativitet, Innovasjon og entreprenørskap i utdanningssystemene i Norden, TemaNord 2011:517 7 Ibid,.s.18

5 Men pædagogisk entreprenørskabsundervisning indebærer en række udfordringer i forhold til både lærernes og skoleledernes kompetencer. Ifølge rapporten kan læreruddannelsen i de nordiske lande ikke følge med, og der mangler forskningsmæssig opfølgning og didaktisk tilpasning af fagene. Rapporten peger også på, at pædagogisk entreprenørskabsundervisning påvirkes både af politiske, strategiske, metodiske og didaktiske begrundelser. I Finland (men dette skulle være repræsentativt for hele Norden), som har været i gang med at fremme entreprenørskabsundervisning de sidste 20 år, opdeles denne i 9 indflydelsesområder: regeringens program og retningslinjer; statslige normer og informationsbehandling; lærernes grunduddannelse og efteruddannelse; udvikling af entreprenørernes pædagogiske færdigheder; forskning; udvikling og evaluering. Rapporten peger desuden på en række områder, der bør satses på i det videre forløb, heriblandt bedre begrebsdefinitioner; et nordisk tidsskrift om pædagogisk entreprenørskab; en nordisk mastergrad inden for pædagogisk entreprenørskab; bedre evalueringsmetoder; efter- og videreuddannelse af lærere samt videnskabelig forankring af pædagogisk entreprenørskab med fokus på handlings- og erfaringsdannelse. Det er endvidere vigtigt, at uddannelse i entreprenørskab indgår som en rød tråd igennem hele uddannelsessystemet. I Danmark har Fonden for Entreprenørskab (FFE) og Young Enterprise (YE) fået en vigtig rolle, både for forskning, vidensopbygning, netværksopbygning og kompetencespredning. En oplagt mulighed er at videreudvikle den progressionsmodel 8, som FFE/YE har beskrevet for Entreprenørskabs- og innovationsundervisning i folkeskolen og at forske i, hvordan denne gradvise kompetenceopbygning kan finde sted, og hvad der virker på lang sigt. Ifølge rapporten Entreprenørskab fra ABC til Ph.D fra 2013, som har kortlagt entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem, der der på fire år sket en fordobling af antallet af elever og studerende, der møder entreprenørskab i undervisningen. Det svarer til 15% af alle børn og unge i det danske uddannelsessystem. Kortlægningen af udbredelsen af entreprenørskab i undervisningen i 2012/2013 viser, at elever og studerende deltager i undervisning eller aktiviteter, der ikke blot giver dem viden om innovation og iværksætteri, men også styrker deres kreativitet og handlekraft. Entreprenørskabsundervisning handler om at se muligheder, få gode idéer og føre dem ud i livet. Det giver eleverne selvtillid og tro på egne evner, samt styrker deres kreativitet og handlekraft. I grundskolen har elever, svarende til 10,6 pct. af alle knap elever, deltaget i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter. På dette niveau ligger entreprenørskab som metode eller særlige aktiviteter generelt i de almene fag. En del skoler deltager i de idékonkurrencer, Edison og Next Level, som Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise udbyder til klasse. I ungdomsuddannelserne, som dækker stx/hf, htx, hhx og EUD, er det elever, svarende til 31,5 pct. af alle elever, der har deltaget i entreprenørskabsundervisning og særlige aktiviteter. På stx ses den største stigning i kraft af implementeringen af innovation og entreprenørskab i det alment studieforberedende fag AT-forløbet. På de videregående uddannelser har studerende, svarende til 10,9 pct. af alle studerende, deltaget i entreprenørskabsundervisning. På dette niveau ses en stigning i antal 8 Se modellen senere under overskriften Danske Projekter

6 studerende på alle uddannelsessegmenter. Det ses dog også tydeligt, at det på universiteterne kræver en endnu større vilje, hvis flere studerende skal have adgang til entreprenørskabsfag. 9 Fonden for Entreprenørskab bruger konsekvent begrebet entreprenørskab, hvilket de definerer således: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. (Moberg, 2012, s. 14) Internationalt og nationalt er der få undersøgelser af effekten og læringsmæssige årsagssammenhænge af entreprenørskabsundervisning i grundskolen. Nationalt står Fonden for Entreprenørskab bag flere undersøgelser, der handler om effekten af entreprenørskabsundervisning i uddannelsessystemet bl.a de videregående uddannelser. I 2013 udgav fonden Forskningsrapporten Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark 2012 (Moberg, 2012). Forskningen bygger på 2000 grundskoleelevers udsagn, fra 9. kl. fordelt geografisk og på køn, der er blevet undervist i entreprenørskab og innovation. Det mest slående er, at eleverne var signifikant gladere for at gå i skole og havde en større forståelse for deres egen rolle og værdi i samfundet, hvilket var noget, de var begyndt at tænke over, dvs. bevidstheden om et aktivt medborgerskab. Niveauet for det, der i rapporten kaldes entreprenøriel adfærd er steget markant blandt de elever, der har deltager i entreprenørskabsundervisning i forhold til eleverne i kontrolgruppen, idet forskningen viser, at eleverne senere er blevet ledere og grundlæggere af forskellige former for aktiviteter udenfor skolen. Ovenstående beskrives som en forbundethed til fremtiden. Ovenstående udvikling betragtes som en stærk indikator for personlig udvikling, som er relateret til processen med at konstruere et vedholdende selvbillede (an enduring self) i henhold til udviklingspsykologien( Ferral, 1999, Moberg, 2012). En modningsproces, hvor eleven bliver mere bevidst om egen rolle i samfundet, både nu og i fremtiden, er et fælles mål for al uddannelse (Illeris, 2009, Moberg, 2012). Samtidig oplevede eleverne en øget forbundethed til skole, dvs. elevernes forbundethed eller tilknytning til kammerater, lærere og skolen, når der arbejdes med entreprenørskab som metode og arbejdsform. Udenlandsk forskning viser (Ibid), at forbundethed til skolen har en markant effekt på elevers prosociale adfærd, akademisk præstation og skoleglæde. En anden væsentlig effekt, er udviklingen af elevens self-efficacy dvs. selvværd, en persons oplevelse af at have indflydelse på egen tilværelse eller oplevelsen af be-mestring og troen på egne evner til at udføre en bestemt opgave (Kognition og Pædagogik, tidsskrift for gode læringsmiljøer, 2012). Det er vigtigt med en positiv forventning om egen præstation og mestring, hvilket fremgår af det faktum, at forventninger i vid udstrækning fungerer som selvopfyldende profeti i menneskelivet. Troen på egne evner, en forstærket mestringsoplevelse og dermed tillid til egne muligheder, forstærkes ved at arbejde med entreprenørskab i skolen. Eleverne får lyst til at lære og motivation for at handle, når den pædagogiske praksis og organisering tager didaktisk afsæt i entreprenørskabstænkningen. Innovation og entreprenørskab - begrebsafklaring 9 Download hele rapporten "Entreprenørskab fra ABC til ph.d /2013" her eller nøjes med at downloade de enkelte afsnit af rapporten.

7 Kreativitet, innovation, foretagsomhed, iværksætteri og entreprenørskab er søsterbegreber, der ofte bruges i flæng - og nogle gange om det samme fænomen. Begreberne betyder, på tværs af en række forskellige definitioner, at mennesker skal lære at se muligheder og forstå sig selv som aktører i egen omverden. Men der er dog forskelle på begreberne, som vi i denne rapport ikke kan give en dækkende beskrivelse af og redegørelse for. Der eksisterer nemlig mange forskellige forståelser. Vores fokus har været på innovation og entreprenørskab. To stærke aktører for innovation og entreprenørskab i dansk læreruddannelse er FIVU og FFE-YE, og derfor vælger vi at fremlægge deres forståelser, som refererer til en fokusering på henholdsvis innovation og entreprenørskab. FIVU bruger begrebet innovation, som de forstår som: viden og ideer, der omsættes til produkter og processer, der skaber forretningsmæssig og samfundsmæssig værdi. Innovation omfatter ofte organisatorisk udvikling, uddannelse, afprøvning og markedsføring på tværs af fagligheder og sektorer. 10 Dette giver en forståelse af, at innovation handler om fornyelser i sociale systemer - og at det er knyttet til et organisatorisk perspektiv. FFE-YE bruger begrebet entreprenørskab, som de forstår som: Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder og gode idéer, og disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. 11 Dette giver en forståelse af, at entreprenørskab er knyttet til en mulighedsorienteret indstilling og handlen - og dermed til menneskers lærings-, udviklings- og dannelsesprocesser. Måske er lærings- og dannelsesperspektivet grunden til, at de fleste internationale rapporter, som vi har kunnet finde, er fokuseret på entreprenørskabsbegrebet og ikke innovationsbegrebet i tilknytning til fornyelse af uddannelse? Selvom der bestemt er overlap mellem de to begreber. Forskelle på entreprenørskabsundervisning - paradigmer Innovation og entreprenørskab indgår som et centralt element i den tænkning, der ønsker gennemgående at transformere skolens undervisningsformer, som også kan genkendes i Folkeskolereformen, der iværksættes fra august 2014 og desuden i projekt Ny Nordisk Skole. Tænkningen omkring innovation kan karakteriseres på forskellige måder, og det er nødvendigt som underviser at gøre det klart for sig selv og de studerende, hvilken eller hvilke forståelser, der ligger bag arbejdet med innovation. Ofte går både litteratur og arbejdet på tværs af forskellige forståelser, eller lægger vægtningen forskelligt. Entreprenørskabsundervisning er derfor ikke bare entreprenørskabsundervisning - der er paradigmatiske forskelle, som har betydning for hvorfor vi skal entreprenørskabsundervisning - og forskelle på det outcome, som undervisningen sigter imod. 12 I det følgende præsenteres to forskellige paradigmer, hhv Blenker et al. og Paulsen: Blenker et al. paradigmer er 1) Indstilling og handlen 2) Socialt entreprenørsskab 3) Iværksætteri 4) Vækst. Når vi medtager denne viden, er det fordi, at alle fire paradigmer for entreprenørskabsundervisning har sin berettigelse på læreruddannelsen. De er: de er: FFE-YE, Blenker et al, 2011

8 Paradigmet indstilling og handlen kan og bør indlejres som en praksis i alle læreruddannelsens fag, fordi det er i arbejdet med dette, at de studerendes entreprenørielle mindset og indstilling og handlen skabes. Det handler således om at udvikle en særlig tilgang til fx læring og måden at være i verden på. Og det er grundlæggende for at de andre paradigmer kan komme i spil. Paradigmet socialt og fagligt entreprenørskab kommer i særdeleshed i spil, når der i fagene arbejdes med at skabe konkrete koncepter, der har reel værdi for andre. Det er der, hvor fagene gestaltes på nye måder i helt konkrete kontekster. Iværksætterparadigmet kommer i spil når studerende arbejder med en ide og fører den ud i livet, fx som et intraprenørskabsprojekt eller en decideret virksomhed der skaber nye produkter, processer og/eller procedurer. Paradigmet om Vækstskabelse kommer i spil, når de studerende bidrager til at skabe innovation i store vækstvirksomheder; kommunerne kan være et eksempel på en sådan. Paulsens paradigmer (2012) opdeles i tre innovationsforståelser, som har fokus på hhv. økonomisk vækst, dannelse og faglighed. Paulsens tabel herunder giver en kort oversigt:

9 Forsknings- og udviklingsoversigt i relation til læreruddannelsen Europæiske projekter Entrepreneurship Education: A Guide for Educators EU kommissionens arbejde med entreprenørskabsundervisning resulterede I 2013 i rapporten Entrepreneurship Education: A Guide for Educators. 13 Rapporten er baseret på to konferencer med Rapporten kan hentes her:

10 delegerede fra mere end 30 lande, der alle havde arbejdet med entreprenørskab i uddannelse samt på efterfølgende arbejde i kommissionen. Rapporten beskriver følgende relevante forhold. Den entreprenørielle lærer: engageret, inspirerende, åben, selvsikker, fleksibel, ansvarlig, men også en, der bryder reglerne god til at lytte, kan fange og videregive ideer, kan arbejde elev- og handlingsorienteret arbejder i team, dyrker netværk og inddrager eksterne eksperter bruger fleksible studieplaner og foretrækker tværfaglig og projekt-baseret læring samt træningsmateriale snarere end faste lærebøger fokuserer på gruppeprocesser, giver plads for diversitet og refleksion over læreprocesser og er mere coach end forelæser. Centrale elementer i at fremme entreprenørskabsundervisning for lærere i grundskolen omfatter : erfaring med entreprenørskabsundervisning på læreruddannelsen læreruddannelsesinstitutioner med en entreprenøriel strategi og vision entreprenøriel læreruddannelse baseret på ny pædagogik gode efteruddannelsesmuligheder skoler, der sætter pris på og effektive skoleledere, der støtter en entreprenøriel ånd partnere i det omgivende samfund netværk mellem undervisere, der bruger entreprenørskabsundervisning Rapporten indeholder desuden nogle centrale anbefalinger om dels lærernes grunduddannelse dels efteruddannelse, som især er baseret på de mange praksiseksempler fra konferencerne. Her er medtaget et udvalg af de væsentlige anbefalinger om lærernes grunduddannelse: Institution og ledelser: Institutionen skal give plads til eksperimenter Top-down støtte fra ledelsen er central, bl.a. til at læreruddannerne kan udvikle deres ideer. Uddannelsens indhold og læringsmiljø: Entreprenørskab skal være obligatorisk og indbygges horisontalt og tværfagligt igennem hele forløbet Entreprenørskab skal opfattes som en kernekompetence for lærere Uddannelsen skal have en stærk praktisk komponent Læringsmiljøet skal muliggøre innovation i undervisning og praktik Ideen om socialt entreprenørskab skal skærpes som svar på mulig modstand Der skal opstilles konkrete læringsmål og vurderingskriterier Udvikling af praktiske og konkrete materialer støtter implementeringen Læreruddannelser skal skabe kontakter til erhvervslivet og kreative miljøer. De studerende: Der skal foretages systematisk indsamling af feedback fra studerende

11 De studerende skal motiveres til at udvikle deres egen entreprenørielle viden, holdninger og kompetencer De studerende skal udvikle deres egen mission som lærere og deres egen portfolio som klargør, hvad de vil opnå ved at blive lærere og gennem hvilke metoder Aktiv læring, praktisk erfaring og praktisk udførelse skal støttes sammen med muligheden fora t diskutere, reflektere over og evaluere egen læreproces med støtte i teoretiske modeller Enterprise and entrepreneurship education På europæiske plan blev rapporten Enterprise and entrepreneurship education: Guidance for UK higher education providers 14 udgivet i 2012 med henblik på at give forslag til retningslinjer for undervisning på området til videregående uddannelse på uddannelsesniveau 6 (bachelor) i Storbritannien. Rapporten er udarbejdet af britiske forskere og aktører omkring entreprenørskab. Dens hensigt er at give et supplement til målstandarder på basis af forskning og erfaringer på området. Rapporten kan på denne baggrund ses som relevant inspirationsmateriale til læreruddannelsen i det videre arbejde. Dog skal det bemærkes, at en diskussion af innovationsdidaktiske lærerkompetencer ikke indgår. Ifølge rapporten har entreprenøriel læring på videregående uddannelsesniveau vist sig at gøre en forskel. Det har en synlig effekt på entreprenøriel hensigt og faktisk opstart af nye virksomheder. Undervisningen gennemføres på mange forskellige måder, og synes at være mest effektiv, når en institution påtager sig lederskab omkring entreprenørskab. Rapporten opridser en række forskellige tiltag, som også omfatter aktiviteter sideløbende med, men eksternt i forhold til formel uddannelse. Rapporten slår fast, at det er vanskeligt at finde formel læreruddannelse på området, men at nye tiltag er ved at opstå. Målet med entreprenørskabsundervisning er at opnå entreprenøriel effektivitet defineret som evnen til at handle på entreprenørielle måder og den opnås gennem - bevidstgørelse (awareness), mindset og kunnen (capability). Multidisciplinær og varieret pædagogik bedømmes som det mest hensigtsmæssige, selv om der er mange måder at arbejde på. Rapporten opstiller lister over læringsudbytte for handling, holdninger og færdigheder, og nedenstående model viser en mulig progression, som inddrager arbejde både i og udenfor uddannelsen: 14

12 Effects and Impacts of Entrepreneurship Programmes in Higher Education I 2012 udkom den europæiske rapport Effects and Impacts of Entrepreneurship Programmes in Higher Education (2012) 15. Rapporten er resultatet af en undersøgelse af færdiguddannede studerende (alumni) fra videregående uddannelser, hvor 1130 studerende havde modtaget entreprenørskabsundervisning og en kontrolgruppe på 1443 ikke havde. De studerende kom fra ni uddannelsesinstitutioner, hvoraf fem med sikkerhed har en form for læreruddannelse. Undersøgelsen specificerer ikke, hvilke fakulteter de studerende kom fra, og resultaterne kan derfor ikke direkte overføres til læreruddannelsen. Der kan dog stadig være tale om nyttige pejlemærker. Hovedresultaterne er, at entreprenørskabsundervisning: Forbedrer centrale entreprenørielle kompetencer Forbedrer den studerendes intention om at arbejde som entreprenører Har en positiv effekt på beskæftigelsesmuligheder for den enkelte Har en positiv effekt på samfund og økonomi Anbefalingerne er derfor at: Policy skal støtte entreprenørskabsprogrammer Entreprenørskabsundervisning bør være obligatorisk Praktisk læring /learning by doing bør være et vigtigt element 15 Kan hentes her:

13 Entreprenørskabsundervisning kunne med fordel have fokus på den frivillige sektor Der bør være særlig fokus på kvindelige studerende, som har mindre rettethed mod entreprenørskab en de mandlige studerende Danske projekter Flere danske læreruddannelser har arbejdet med innovation og entreprenørskab i en årrække og har i den forbindelse udgivet en lang række interne dokumenter om fænomenerne i læreruddannelsen. Kriterierne for udvælgelse af de projekter, der er repræsenteret i denne rapport er, at de ligger inden for den grundlæggende innovationspædagogiske forståelse, som er udgangspunkt for rapporten, er skole- og/eller læreruddannelsesrelaterede, er større FoU-projekter, er nyere end 2008, er brugbare i forhold til fornyelse af innovationsundervisningen på læreruddannelsen og repræsenterer en forskellighed. Projekt Entreprenørskab på Tværs Projektleder: Lilian Rohde, UCC Projektets formål var at videreudvikle det konkrete didaktiske arbejde med entreprenørskabsundervisning på læreruddannelsen og de studerendes innovationsdidaktiske kompetencer til praktik og profession. Projektet blev gennemført over en etårig periode med afslutning i 2012 med støtte fra Fonden for Entreprenørskab og finansieret af Nordea-fonden. Projektet omfattede konkrete forløb med entreprenørskab i den faglige undervisning på læreruddannelsen (almen didaktik, billedkunst, dansk som andetsprog og engelsk) og konkrete forløb gennemført af studerende i deres praktik. Projektets produkt er fire inspirationshæfter: 1) Den overordnede didaktiske tænkning, som fremkom gennem projektet 2) Fem konkrete forløb gennemført af underviserne ved læreruddannelsen 3) Ti konkrete forløb gennemført af de studerende i praktikken 4) Syv artikler med de studerendes refleksioner Der deltog 1 leder, 5 lærere på UC, ca. 100 studerende, ca. 25 skoleklasser og lærere med ca. 125 elever. Hæfterne kan hentes her: Projekt BDI (Brugerdreven innovation) Projektleder: Ane Kirstine Brandt, UCC Projektets formål var at styrke samspillet mellem praktikskoler og UCC for i fællesskab at løfte opgaven med at forberede de studerende til praksis, fastholde dem i uddannelsen og desuden at udvikle værktøjer til BDI, som lærere og andre ansatte ved læreruddannelsen kan anvende fremadrettet på uddannelsen. Projektet inddrog nuværende og tidligere studerende fra UCC, praktikkoordinatorer og praktikskoler og har resulteret i en grundig viden om, hvilke problemer og udfordringer UCC s brugere ser i forbindelse med

14 praktik og praksissamarbejde. Således har skoler, studerende og udefrakommende provokatører fra bl.a. Teknisk Skole og Politiuddannelsen og kolleger fra læreruddannelsen i løbet af foråret 2013 genereret idéer til løsninger af udvalgte problemstillinger. Disse ideer vil efterfølgende blive testet og skal munde ud i en række konkrete løsninger til forbedring af praksissamarbejdet og de studerendes praktik. Projektet har de studerende i fokus og kan på sigt bidrage til at reducere frafaldet på læreruddannelsen, da en af årsagerne til frafald blandt de studerende er en for svag praksisforankring af uddannelsen. Derudover peger dimittendundersøgelser på, at nogle studerende ikke føler sig klædt på til lærerprofessionen, når de første gang står ude på skolerne efter endt uddannelse. Hør mere her: Projekt The Entrepreneurial School Dansk projektleder Lilian Rohde, UCC Projektets formål er at udarbejde et online værktøj til entreprenørskabsundervisning. Projektet inddrager med UCC som projektleder danske lærerstuderende, en national fokusgruppe af eksperter samt 15 folkeskoler i indsamling og afprøvning af disse værktøjer. Projektet ledes af JA-YE Europe og en finansieret af EU-kommissionen. Projektet udføres i tæt samarbejde mellem 8 medlemslande, hvorved minimum 80 skoler indgår. Læs mere her: Projekt Innovation i Skolen (PIIF) Projektleder: Rune Overvad Schou, VIA Projektets overordnede mål er at styrke folkeskolens arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen. Målgruppen for indsatsen er folkeskolens 7., 8., 9., og 10. klasser, deres undervisere og skoleledere i Region Midts 19 kommuner. Der deltager ca. 88 skoler i projektet, som er fordelt på 13 kommuner. Projektet gennemføres i perioden Lærerstuderende og undervisere fra Silkeborg og Aarhus er en del af projektet på den måde, at studerende uddannes til at være entreprenørskabsfacilitator, som bidrager på skolerne som facilitatorer af entreprenørielle processer. Dette fx i forbindelse med Edison-forløbet, som er 6. og 7.- klassernes idekonkurrence via FFE-YE. Dette sker som en del af de lærerstuderendes uddannelse og er derfor en del af deres curriculum. Projektet er et skoleudviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland og EU s Socialfond. Læs mere om projektet her: Projekt Entreprenørskab i ny læreruddannelse 2013 Projektleder: Rikke Johannesen, VIA

15 Projektets vision er at bidrage til at skabe en entreprenøriel kultur og at udvikle praksisformer (undervisningsforløb, metoder og værktøjer) for entreprenørskabsundervisning i forskellige nye fag og moduler på læreruddannelsen. Projektets mål er at udvikle 5 prototyper for innovations- og entreprenørskabsundervisning, der direkte kan anvendes i ny læreruddannelsen. Prototyperne udvikles indenfor 4 paradigmer for entreprenørskabsundervisning: 1) Indstilling og handlen 2) Fagligt entreprenørskab 3) Iværksætteri 4) Vækst. I alle projekterne arbejder de studerende med at skabe fornyelser i praksis - stærk praksistilknytning er derfor en central del af projektet. Der deltager 9 undervisere, 150 studerende, samt elever og lærere i projektet. Projektet er støttet af Nordea-Fonden. Projekt Studentervæksthuset VIDEA Koordinator: Rikke Johannesen, VIA Studentervæksthuset VIDEA er et innovationsprojekt ( ), der har til formål at skabe nye praksisser og uddannelsestilbud, der stimulerer studerende til foretagsomhed, intraprenørskab og entreprenørskab/iværksætteri. Der skabes nye koncepter for kompetenceudvikling og incubatormiljø, hvor de lærerstuderende anvender deres professionsfaglighed og realkompetencer til at udvikle nye produkter og procedurer. Et eksempel på et kompetenceudviklingskoncept med særligt henblik på deltagelse af lærerstuderende er InnovationsAgenten, hvor lærere og studerende samskaber nye løsninger på helt konrkete udfordringer fra lærernes hverdag i skolen. Et andet eksempel er udvikling af et incubator-miljø, hvor lærerstuderende med lyst til iværksætteri kan få tilbudt kontorplads, sparring, mentpring og coaching. Projektet er støttet af EU s Socialfond og Region Midtjylland. Læs mere om projektet her:http://www.viauc.dk/udvikling-og-forskning/entreprenoerskab-i-vias-uddannelser/sider/om-videastudentervaeksthusene.aspx Forskningsprojekt `KUNSTSKAB ( ) Projektansvarlig Sofie Muthinsky/Lasse Skånstrøn, Metropol Forskningstilknyttet fra DPU: Lotte Darsø Ideen og visionen med projektet er at skabe betingelser for at stimulere og fremme børn og unges møde med kunst og kunstneriske skabelsesprocesser. Derudover er formålet, at der bygges bro ind i læreruddannelserne Metropol ved at tilbyde lærerstuderende at stå i lære hos professionelle kunstnere. Et mål er, at styrke og udvikle elevernes kreative, innovative og sociale kompetencer samt kvalificere såvel kunstformidlingen som læringsmiljøet på kulturinstitutionerne, folkeskoler og daginstitutioner. Projektets forskningsdel baserer sig på projektorienterede forløb med kunstnere, der gennem en innovationspædagogisk tilgang underviser børnene i metode og værkstedsbaseret undervisning med konkrete formål: lav en film, et teaterstykke. Gennem processen: udvikling af innovationskompetencer.

16 Der deltager tre undervisere fra Professionshøjskolen Metropol, tre kunstnere samt elever fra 2. og 7. klasserne fra Mørdrupskolen, Hornbæk Skole og Skolen ved Gurrevej, Helsingør. Samarbejdspartnere er blandt andet Børnekulturcentret, Gladsaxe Kommune og læreruddannelsen Professionshøjskolen Metropol. Bag projektet KUNSTSKAB står leder af Børnekulturcentret, Elisabeth Momme, Lasse Skånstrøm fra professionshøjskolen Metropol. Læs mere om projektet her: Projekt Praksisnær innovation og feedback Projektledere: Preben Olund Kirkegaard og Michael Arentz, UCN Projektet gennemføres , og målet er at udvikle læringsredskaber, så det bliver synligt for eleverne hvad de har lært. Projektets deltagere er: 25 lærerstuderende, 4 diplomuddannelsesstuderende, 16 LU undervisere og ca. 50 lærere folkeskole og privatskole. Projekt Udvikling af modul Læremiddeldesign og Entreprenørskab på Læreruddannelsen på Fyn Koordinatorer: Stefan Ting Graf & Henrik Marxen. University College Lillebaelt, Læreruddannalsen Fyn. Læremiddeldesign og Entreprenørskab på Læreruddannelsen på Fyn var et udviklingsprojekt ( ), der havde til formål at udklække lærere, der kan designe egne læremidler med henblik på nye beskæftigelsesmuligheder for dimittender, fx i forlagsbranchen. Formålet var endvidere at projektet skulle styrke samarbejdet mellem læreruddannelsen, Læremiddel.dk og læremiddelproducenterne. Samt udvikle læreruddannelsens didaktik i en mere innovativ og entreprenant retning med henblik på den nye læreruddannelse LU 13. Projektet blev afsluttet med et prøveforløb, hvor alle studerende gennemførte og afsluttede. Projektet peger blandt meget andet på, at prøveformer inden for innovation og entreprenørskab er et felt der skal udvikles i uddannelsessammenhænge. Det nyskabte modul til LU 13 var tænkt med et omfang svarende til 18 ECTS, men blev efterfølgende til et fordybelsesmodul på 10 ECTS der kan vælges af de studerende. Derudover er der efter projektafslutning tilbudt de studerende et særligt bachelorforløb om læremiddel (masterclass) Der deltog 7 undervisere og 28 studerende i udviklingen af modulet. Projektet var støttet af Fonden for Entreprenørskab. Progressionsmodellen Projektgruppe: Anders Rasmussen og Nicolai Nybye, FFE-YE Projektet har været at skabe en model for progression af innovative- og entreprenørielle lærings- og dannelsesprocesser. Modellen omfatter fire dimensioner: handling, kreativitet, personlig indstilling og omverdensforståelse, som der erfaringsbaseret 16 arbejdes med i undervisningen - og gennem en progression i uddannelsen fra ABC til Ph.d. Progression omhandler bl.a. en voksende grund-og kernefaglighed. 16 Dette er bl.a. inspireret af den amerikanske pragmatiker John Dewey

17 Læs mere om Progressionsmodellen her: VIOL-projektet Projektejer og leder: Karsten Gynther og Kathrine Eriksen, UCS VIOL-projektets formål er at iværksætte aktiviteter, som kan danne grundlag for, at de studerende udvikler kompetencer til at anvende, implementere og udvikle velfærdsteknologiske løsninger, der højner kvaliteten af fremtidens velfærdsydelser. Innovationsundervisning indgår som konkret projektelement via udvikling og afvikling af såkaldte eksperimentelle innovationsworkshops, hvor der med inspiration fra Design Based Research og projektets overordnede innovationsmodel arbejdes konkret i innovationsværksteder med udvikling af nye koncepter for serviceinnovative løsninger med inddragelse/udvikling af mobile applikationer (apps). Der afvikles workshops i efteråret 2013 samt efteråret Endvidere fremvises de studerendes prototypeløsninger fra de eksperimentelle innovationsworkshops på projektets afsluttende konference, hvor interne og eksterne aktører inden for velfærdsområdet inviteres. Den afsluttende konference afholdes ved udgangen af november måned Derudover omfatter projektet en midtvejskonference ultimo 2013/primo Der er i projektbudgettet afsat midler til konsulentbistand, herunder ingeniørbistand i forbindelse med prototypeudvikling.

18 Anbefalinger af nye FoU-indsatsområder i tilknytning til læreruddannelse Med baggrund i ovenstående oversigt over relevant udviklings- og forskningsoversigt for innovation og entreprenørskab i skolen, anbefaler arbejdsgruppen følgende indsatsområder for fremtidige FoU-aktiviteter i tilknytning til læreruddannelsen: a) Progression i uddannelsen Der skal udvikles viden om og prototyper for, at entreprenørskab indbygges horisontalt og tværfagligt igennem hele uddannelsesforløbet b) Forståelsesramme for innovations- og entreprenørskabsundervisning Der er forskelle på entreprenørskabsundervisning (paradigmer) og dermed det outcome, der skal komme ud af den anden ende af undervisningen. Der skal udvikles nye og konkrete mål- og kompetencebeskrivelser, der tager højde for disse forskelle c) Nye undervisnings- og arbejdsformer, herunder metoder & redskaber Der skal udvikles nye praksisser og materialer for entreprenørskabsundervisningen - der har et stærkt praktisk komponent d) Målbeskrivelser, feed-back & evaluering herunder prøveformer Der skal opstilles konkrete læringsmål og vurderingskriterier. Udvikles metoder til systematisk indsamling af feedback fra studerende. Der skal udvikles prøveformer, der lægger vægt på den studerendes entreprenørielle læreproces og konkrete produkt e) Forskning i hvordan innovation og entreprenørskab kan indgå meningsfuldt i de forskellige fag Det er vigtigt at indsamle data fra god praksis med konkrete eksempler på, hvordan innovation kan indgå, fx i matematik, engelsk, historie, etc. f) Partnerskaber og netværk Der skal udvikles kontakter til eksterne samarbejdspartnere, herunder erhvervslivet og kreative miljøer g) Ledelse Der skal udvikles en ledelsespraksis og prioriteringer, så der er plads til eksperimenter & top-down støtte h) Pædagogik Der skal udvikles entreprenørskabspædagogik til brug for læreruddannelsen og i skolen i) Efteruddannelse af undervisere Der er behov for efteruddannelse af undervisere både på vidensområdet og på færdighedsområdet. Fx færdigheder i brug af nye metoder, redskaber - og til at kunne facilitere og coache studerendes læreprocesser.

19 Anbefalinger af litteratur og henvisninger til brug i undervisningen Nedenstående anbefalinger skal betragtes som inspiration til kernelitteratur, ikke som en udtømmende liste over den eksisterende litteratur. Asterisk nr. 59 (2011): Innovation. København: DPU. Kan downloades her: Darsø, L. (2011): Innovationspædagogik. Kunsten af fremelske innovationskompetence. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Indeholder også didaktik og metode. Ellis, Tania (2006): De nye pionerer. Om sociale innovatører, der skaber vækst, værdi og en bedre verden. Jyllandspostens Forlag Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (2013). Foretagsomhedspædagogik. Kognition og pædagogik (2012): Hansen, M. (red) (2009): Innovation i den nye læreruddannelse fra den reproduktive til den innovative lærer. IDEA Innovationsantologi 12 forskellige bud på innovation (2010). Århus: Systime Kirketerp, A. & L. Greve (red)(2011): Entreprenørskabsundervisning. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag KVaN, nr. 92 (2012): Innovation i skolen Kromann-Andersen, E. & I.F. Jensen (2009): KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser. Odense: Erhvervsskolernes Forlag Når jeg bliver stor. Nordisk magasin om entreprenørskab i skolen. Kan downloades her: https://www.mm.dk/naar-bliver-stor Osterwalder, A og Pigneur, Y ( ): Business Model Generation. Gyldendal Paulsen, M. & S.H. Klausen (2012): Innovation og læring. Filosofiske og kritiske perspektiver. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag Phillipsen, K (2011): Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab en grundbog. Valby: Nyt Teknisk Forlag Progressionsmodel: Entreprenørskabs- og innovationsundervisning. Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise (2013) Robinson, Ken (2013): Kreativitet og læring. Vaerkstadt Rohde, L. & A. Olsen (2013): Innovative elever. Undervisning i FIRE faser. København: Akademisk Forlag

20 Rothenborg, J. (red) (2013): U-et som praksis. Kunst, kreativitet og sanselighed. København: Dansk Psykologisk Forlag. Sejer Jakobsen, H. & Rebsdorf, S. O (2003): Ideudvikling ved kreativ innovation. Kbh, Gyldendal Skånstrøm, Lasse m.fl. (m.fl.): Innovation i undervisningen. Akademisk Forlag, 2009 Tanggaard, L. (2010): Fornyelsens kunst. At skabe kreativitet i skolen. København: Akademisk Forlag Link til WEB-TV Gartner, W.B. (2011): The Narrative of a young entrepreneur. Se klip her: Kirketerp, A. (2010): Hvordan underviser man i innovation i folkeskolen? TV-klip på Danskernes Akademi. Se klip her: Magnusson, R. (2011): Hvordan fremmer man foretagsomhed? TV-klip på Danskernes Akademi. Se klip her: Robinson, K. (2010): Changing Education Paradigms. Se klip her: Hjemmesider med inspiration til viden, metoder og værktøjer Den kreative platform: d.school ved Stanford University: Enterprise Educators, UK: Enterprise Village, UK: Fonden for Entreprenørskab - Young Enterprise: IDEA: Projekt Innovation i Folkeskolen: The Entrepreneurial School. Sisters Hope er en kunst-uddannende metode og et praksisbaseret research værktøj med særligt fokus på uddannelsessystemet og udviklingen af nye læringsmetoder:

21

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise

Fonden Overskrift for Entreprenørskab dfgdffghfg. Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise April 2012 Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise Støttet af Større danske erhvervsvirksomheder og organisationer

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2009/ 2010 Med udgivelsen af Entreprenørskab fra ABC til ph.d. er det første

Læs mere

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB

FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB FAGLIGT ENTREPRENØRSKAB Introduktion Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise har med støtte fra Velux Fonden igangsat et toårigt projekt, der vil hjælpe med at inkludere og fastholde socialt udsatte

Læs mere

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12.

Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning. Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. Innovative kompetencer og fleksibel organisering af undervisning Startkonference i Forskningsnetværk under MBU CUDiM 12. september 2013 Disposition Hvad er innovation? begreb, didaktik og faglige dimensioner

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Iværksætteri i uddannelsessystemet

Iværksætteri i uddannelsessystemet Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation

Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I. Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Interdisciplinært Center for Entreprenørskab & Innovation I C E I Interdisciplinary Centre for Entrepreneurship & Innovation Nyt center - ét fælles mål Overordnet mål: BRINGE FORSKNINGSBASERET VIDEN I

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Science. strategi. for Esbjerg Kommune Science strategi for Esbjerg Kommune ENERGI MILJØ INNOVATION NATURVIDENSKAB Forord Med sciencestrategien vil Esbjerg Kommune skabe de bedste rammer for læring gennem hele livet. Vi ønsker især at have

Læs mere

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt:

Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Afsluttende afrapportering til: Fonden for ENTREPRENØRSKAB vedr. projekt: Entreprenørskab i den ergoterapeutiske profession og uddannelse - styrkelse af entreprenante og innovative processer i grunduddannelsen.

Læs mere

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 International Business Academy TæNDT AF AT LÆRE iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020 uddannelsesstrategi 2020 Uddannelsesstrategi 2020 IBA Erhvervsakademi Koldings fokusområder angiver de strategiske

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Viden i skolen (VIS)

Viden i skolen (VIS) Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Kronik Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole Laust Joen Jakobsen En stærk sammenhæng mellem forskning, videreuddannelse og grunduddannelse er helt central for professionshøjskolerne.

Læs mere

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd.

Idékonference om. Socialt Entreprenørskab EVALUERING EVALUERING. Kursus i. Innovation og Forretningsudvikling. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. 2011 EVALUERING EVALUERING Kursus i Idékonference om Innovation og Forretningsudvikling Socialt Entreprenørskab www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET

Læs mere

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. 25. august 2008 Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017

Fra ABC til ph.d. // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 Fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem 2016/2017 // Kortlægningen for skoleåret 2016/2017 viser, hvor udbredt entreprenørskabsundervisning er i det

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2 www.ffe.ye.dk Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise arbejder

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Forslag til indsatsområde

Forslag til indsatsområde D EN INTERNATIONALE D I MENSION I FOLKESKO L EN Forslag til indsatsområde Netværk om den internationale dimension er et initiativ under Partnerskab om Folkeskolen. Formålet med netværket er at skabe større

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber

Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber Udvikling af social resiliens i læringsmiljøer/praksisfællesskaber 1 KONFERENCEN: SOCIAL RESILIENS UDVIKLING AF GENSIDIGT FORPLIGTENDE RELATIONER I FÆLLESSKABER MELLEM BØRN OG UNGE 3. OKTOBER, 2017 HANS

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation

Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation Center for Anvendt Kunstnerisk Innovation CAKI/ Fremtidens væksthus for de Kunstneriske og Kreative Uddannelser Projektbeskrivelse, Philip de Langes Allé 10, 1435 København K 1 Indhold Notat vedrørende

Læs mere

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET

Aarhus universitet. Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd. Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET 10. marts 2011 Viden som forudsætning for innovation, vækst og velfærd Ole Olsen Vicedirektør Aarhus Universitet Aarhus universitet Temaer: Globale uddannelsespolitiske udfordringer for universiteterne

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene

Innovation i musikfaget. -Innovation i fagene Innovation i musikfaget -Innovation i fagene Innovation i gymnasiet Fra at til fagene I UVM forventer vi, at innovation vil indgå i overvejelserne, når læreplanerne skal justeres. UVM-projekt: Fagkonsulenterne

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER

ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER SEMINAR 3 ENTREPRENØRIELLE KOMPETENCER - Fokus på læringsudbytte af entreprenørielle processer AU AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER 1. JANUAR 2016 Program for dagen

Læs mere

EVALUERING. Temadage om Innovation og Kreativitet samt workshop i viaart. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA. www.udvindvaekst.

EVALUERING. Temadage om Innovation og Kreativitet samt workshop i viaart. Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA. www.udvindvaekst. 2011 EVALUERING Temadage om Innovation og Kreativitet samt workshop i viaart www.udvindvaekst.dk Line Elmegaard AAU Innovation, afd. SEA INDHOLDSFORTEGNELSE OM PROJEKTET UDVIND VÆKST... 2 Indhold og formål...

Læs mere

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING

INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING Konference Odense den 18. november 2015 INNOVATION KREATIVITET og DIGITAL LÆRING 1.- 6. klasse Skoleudvikling og innovationskultur v/ Elise Cramon skoleleder på Engbjergskolen vinder af Entrepreneurial

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE

ACT2LEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE ACTLEARN FORMER FREMTIDENS FAGLIGHED SAMMEN GØR VI DIG BEDRE MÅLHIERARKI STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER I UCN ACTLEARN PÆDAGOGIK OVERORDNEDE MÅL UDVIKLINGSMÅL Vi designer læring med fokus på individ, gruppe

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Entreprenørskab fra ABC til ph.d.

Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Introduktion til Entreprenørskab fra ABC til ph.d. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning i det danske uddannelsessystem www.ffe-ye.dk 2009 2010 2 www.ffe.ye.dk FFE-YE er det centrale nationale videncenter

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE

God sommer. lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT God sommer lederforum 18. juni UNIVERSITY COLLEGE Den uddannelsespolitiske dagsorden og de institutionelle relationer l Overordnede målsætninger og det nye uddannelseslandskab

Læs mere

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care

Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care 1 Professionshøjskolen Metropol Innovation and Entrepreneurship change agents in Health Care Omfang 10 ECTS point, 5 uger. Periode for afvikling af valgfaget Uge 31-35, 2012, begge uger inkl. Det vil sige,

Læs mere

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum

Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum Samskabelse i forpligtende samarbejder med praksis frivilligt socialt arbejde som det tredje læringsrum FoU-projekt, Pædagoguddannelsen i Horsens, VIA UC Projektdeltagere Projektleder: Bodil Klausen Projektmedarbejdere:

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale. Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet marts 2015 Implementering af innovation og entreprenørskab i skolen 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER

FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER

Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Frans Ørsted Andersen, lektor, ph.d Skoleforskning / DPU / Aarhus Universitet INKLUSION OG FAGLIGT LØFT VIA FOKUS PÅ LÆRING TO AKTUELLE PROJEKTER Indhold 1. Introduktion 2. PIRLS og TIMSS resultaterne

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense

Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Mødevirksomhed mellem Kliniske uddannelsessteder på Fyn og Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense University College Lillebaelt 1 TS-dok.nr. 343531 13. januar 2014 Formålet med den beskrevne mødevirksomhed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for 3C, innovation C, efterår 2016-forår 2017 Revideret sidst: af KASE

Undervisningsbeskrivelse for 3C, innovation C, efterår 2016-forår 2017 Revideret sidst: af KASE Undervisningsbeskrivelse for 3C, innovation C, efterår 2016-forår 2017 Revideret sidst: 22.04 2017 af KASE Termin August 2016 Juni 2017 Institution Rybners, HTX Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts 2012 Vedrørende Entreprenørskab i VIA s Uddannelser 1. august december 2013 Journalnummer:

Resultatkontrakt. Opfølgning pr. 1. marts 2012 Vedrørende Entreprenørskab i VIA s Uddannelser 1. august december 2013 Journalnummer: Resultatkontrakt Opfølgning pr. 1. marts 2012 Vedrørende Entreprenørskab i VIA s Uddannelser 1. august 2011 31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering

Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering Uddannelse og kompetenceudvikling som forudsætning for implementering, udviklingskonsulent UCN act2learn SUNDHED University College Nordjylland - UCN act2learn 2 Udgangspunkt for oplæg Erfaringer fra Akademiuddannelse

Læs mere