Dansk Anæstesi Database ÅRSRAPPORT 2009/10

Transkript

1 Dansk Anæstesi Database ÅRSRAPPORT 2009/10 For perioden

2 DANSK ANÆSTESI DATABASE Indledning Dansk Anæstesi Database er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase, som har til formål at beskrive væsentlige elementer af operationspatienters forløb før, under og umiddelbart efter bedøvelse. Databasen dækker patientforløbet i den perioperative fase, dvs. fra den indledende samtale med patienten inden anæstesi, hvor evt. risikofaktorer vurderes og anæstesiforløbet aftales med patienten, det egentlige anæstesiforløb i forbindelse med operation eller undersøgelse, samt opvågningsfasen indtil patienten kan flyttes tilbage til stamafdelingen. Det vides ikke præcist, hvor mange anæstesier, der udføres om året i Danmark, men tallet vurderes at ligge omkring Tallet er baseret på oplysninger ved telefoninterview med de enkelte ledere fra afdelingsledelserne, gennemført i sommeren Konklusion og anbefalinger Konklusioner Denne årsrapport fremlægger data fra databasens femte år nemlig fra hvor der er blevet registreret patient anæstesiforløb i DAD. Denne årsrapport er den anden med de nye faste kvalitetsindikatorer. Det er vores opfattelse og håb, at såvel registreringen og rapporteringen af luftvejshåndtering, postoperativ smerteog kvalmebehandling som udskrivningsscorerne vil resultere i brugbare kvalitetsmål. Det nye tiltag i denne årsrapport er introduktionen af standarder i relation til flere af indikatorerne. Til de opstillede indikatorer, som er i brug, er der tydelige angivelser af, hvad der vurderes som tilfredsstillende kvalitet inden for hver enkelt indikator. Forslagene til standarder var fremsat i rapporten for Der er ikke angivet standard til indikatoren postoperativ 48- timers mortalitet, da der arbejdes på at udvikle en standardiseret mortalitetsrate til brug i DAD. Vi er vidende om at en standard kan være et tveægget sværd f.eks. kan den medføre at afdelinger, der opfylder standarden måske ikke bestræber sig på at forbedre kvaliteten yderligere selvom muligheden foreligger. Evidens, ambitioner og politik følges ikke altid ad, men desværre indgår alle tre elementer i fastlæggelsen af standarderne og vi ser frem til denne diskussion. Vi ønsker, at diskussionen kan anvendes positivt i udviklingen af kvaliteten. Resultaterne er præget af, at databasen er revideret og implementeret i en ny version: DAD version 3 (DAD3). På mange afdelinger har man skullet ændre rutiner og arbejdsgange. På nogle afdelinger er det første gang, man registrerer patienterne systematisk. Dette betyder naturligvis stadig, at også alle data registreret i skal tages med forbehold. Datakvaliteten er varierende. Der er mange missing data for nogle af indikatorerne, og dette har stor betydning for udregningen af disse. Der er også variation i afdelingernes anvendelse af definitionerne for en del af de aktuelle data. Den væsentligste konklusion man kan drage af den foreliggende årsrapport er, at der stadig er store forskelle mellem de deltagende afdelinger, både hvad angår patientpopulationernes sammensætning og afdelingernes registreringskultur. De registrerede forskelle kan naturligvis også skyldes både behandlings- og kvalitetsforskelle, hvilket dog foreløbig kun lader sig afsløre i beskedent omfang af data fra DAD. Intentionen er, at såvel definitionerne af hvad der registreres som datakomplethed og kvalitet, vil øges i årene fremover, således at både ydelsesmønster og kvalitet bliver mere præcist beskrevet i kommende årsrapporter. Dette vil også hjælpe os i arbejdet på at kvalificere standarderne, således de mere ligetil er anvende- Dansk Anæstesi Database 2

3 lige. DAD har nu muligheden for at modtage data fra lokale og regionale databaser, og alle anæstesiafdelinger har nu mulighed for at levere data til DAD. Når de sidste afdelinger kommer i gang og visse problemer med responstider på sundhedsnettet er løst vil dækningsgraden overstige 90 %. Dansk Anæstesi Database 3

4 Anbefalinger som følge af indikatormålinger: DAD kan konstatere et øget antal supervisioner/assistancer i forbindelse med anlæggelse af regional anæstesi, der har resulteret i færre opgivne forsøg på anlæggelse. Anæstesiafdelinger og anæstesiologer bør fortsætte dette gode arbejde med forbedring af kvaliteten i form af øget supervision. (Ansvarlige: Afdelingsledelser og anæstesiologer). Danske anæstesiafdelinger og anæstesiologer bør fortsat prioritere indhentning og indtastning af alle data på alle patienter. Dette være sig præoperative, peroperative såvel som postoperative data. DAD er tænkt som en database, hvor data indtastes ved kilden,og vi foreslår at dette element styrkes, og at DAD anvendes forløbsorienteret i overensstemmelse med det flow som fanebladene repræsenterer. Datakompletheden er steget år for år men der er stadig 32 % af patienterne med en eller flere ukendte risikofaktorer som: ASA score, vægt, højde, rygning, antal ugentlige genstande, eller luftvejsplan (Ansvarlige: styregruppen, afdelingsledelser, indtastende personale og Enhed for Klinisk Kvalitet (EKK). Denne andel af inkomplette data bør nedbringes At DAD s indtastningsflade ændres så registreringer i luftvejsmodulet bliver foretaget i direkte forlængelse af luftvejshåndteringen. Antallet af registrerede vanskelige intubationer er faldet væsentligt som følge af ændring af registreringsmåden i DAD ver. 3. (Ansvarlige: EKK og DAD s styregruppe). Generelle anbefalinger: At DAD bliver reelt landsdækkende, således at alle danske patientforløb i forbindelse med anæstesi registreres enten direkte i DAD s brugerflade eller via lokale/regionale databaser. DAD har nu mulighed for at modtage data fra lokale databaser via overførsel gennem platform og Web-service (Ansvarlige: direktioner og afdelingsledelser). Danske anæstesiafdelinger og anæstesiologer bør fremover forholde sig til, hvorledes de relevante indikatorer ligger i forhold til standarderne. Standarder blev præsenteret i årsrapporten for 2008 (Ansvarlige: DAD s styregruppe). I de tilfælde, hvor indikatorværdierne ligger dårligere end standarder, anbefales det, at de enkelte afdelinger analyserer årsagerne, og der iværksættes en strategi med henblik på at forbedring af kvalitetsindikatoren. For at databasens resultater i højere grad skal kunne anvendes, er det afgørende, at der bliver arbejdet for at gøre datadefinitioner og indikatordefinitioner yderligere entydige og dermed sikre, at alle afdelinger anvender de samme definitioner for data indtastet i DAD. (Ansvarlige: styregruppen, afdelingsledelser og DASAIM). Stor lokal omhu i registreringen er den bedste garanti mod utilfredsstillende resultater og konklusioner som følge af fejl eller manglende registrering. (Ansvarlige: afdelingsledelser og indtastende personale). Dansk Anæstesi Database 4

5 Indhold Konklusion og anbefalinger Konklusioner Anbefalinger Forord 1. Om kliniske databaser generelt 1.1 Faktorer af betydning for mortalitet og indikatorværdier i DAD 1.2 Klinisk Måle System (KMS) og analyseportalen (AP) 2. Baggrund 2.1 Organisation af databasen 2.2 Styregruppe 2.3 Årsrapportens tilblivelse 3. Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet 3.3 Statistiske analyser 5. Indikatormålinger 5.1 Fraktionen af generel anæstesier 5.2 Fraktionen af regionale anæstesier 5.3 Fraktionen af kombinerede anæstesier 5.4 Fraktionen af regionale anæstesier med sedation 5.5 Fraktionen af sedationsanæstesier 5.6 Fraktion af patienter med manglende præoperative oplysninger 5.7 Fraktion af anæstesier til risikopatienter 5.8 Fraktion af akutte anæstesier 5.9 Uventet vanskelig intubation 5.10 Uventet let intubation 5.11 Komplikationer i forbindelse med luftvejshåndtering 5.12 Fraktionen af patienter med komplikationer i forbindelse med anæstesi 5.13 Fraktionen af vanskelig regional anæstesi 5.14 Fraktionen af patienter, som i opvågningsforløbet er smertefri 5.15 Fraktionen af patienter, som i opvågningsforløbet højest har let kvalme 5.16 Fraktionen af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier efter opvågningsforløb som ikke gjorde dette inden Fraktionen af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier 5.18 Perioperativ 48-timers mortalitet for patienter registreret i DAD klassificeret svarende til 28 danske anæstesiafdelingers rapportering af patientforløb 6, Opfyldelse af kvalitetsstandarder og indikatorer i DAD3 6. Publicerede og indsendte artikler baseret på data fra DAD 7. Projekter med data fra Dansk Anæstesi Database 8.1 Alle forskere kan få adgang til DAD data 8.2 Igangværende projekter hvor DAD data anvendes 8. Revisionspåtegning Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Forkortelser og begreber i DAD s Årsrapport Fordelinger af anæstesityper for hver rapporterende afdeling DASAIMs udskrivningskriterier Dansk Anæstesi Database 5

6 Forord Dansk Anæstesi Database (DAD) præsenterer hermed sin femte årsrapport med resultater fra forløbet af anæstesier til kirurgiske procedurer registreret i DAD i perioden fra til Registreringen er således foretaget i 2. halvår af 2009 og hele året Årsrapporten omfatter dermed denne gang 19 måneder. Hensigten med denne ændring er at årsrapporten fremover følger kalenderåret. I 2008 var det tilsvarende tal for anæstesier til kirurgiske procedurer registreret i DAD Der er således en tilgang på 23% flere registrerede anæstesier i DAD i løbet af et år i forhold til årsrapporten for Dette svar til,at i alt 35 afdelinger har tastet direkte i DAD s egen brugerflade. DAD er fortsat klart landets største kliniske kvalitets- og ydelsesdatabase. Årsrapporten henvender sig i første omgang til personalet på de anæstesiologiske og kirurgiske afdelinger i Danmark. Det er imidlertid vores håb at også administratorer og ansvarlige for perioperativ kvalitet sammen med andre der interesserer sig for operationspatienters forløb og problemer vil deltage i diskussionen af rapportens resultater og af hvad der er god perioperativ kvalitet. DAD har til formål at registrere kvalitet og ydelser vedrørende anæstesiforløb i Danmark og er en klinisk kvalitetsdatabase, godkendt og finansieret af Danske Regioner. Rapporten omfatter alle anæstesiforløb, som blev registreret i databasen - renset for dobbeltregistreringer af de samme forløb. Der er fortsat store forskelle mellem de deltagende afdelinger, både hvad angår patientpopulationernes sammensætning og afdelingernes registreringskultur. De registrerede forskelle kan også skyldes både behandlings- og kvalitetsforskelle. Mortaliteten indenfor 48 timer efter anæstesi er 4 på landsplan i perioden fra til Mortaliteten har været stabil på dette niveau siden databasens startede registreringen af danske anæstesiforløb Niveauet for den perioperative mortalitet kan være større end rapporteret fra andre europæiske lande. Dette er dog langt fra sikkert og nationalesammenligninger er vanskelige i hvert fald, hvis man ønsker at forklare evt. forskelle. Årsag til variationen mellem de enkelte regioner og afdelinger er naturligvis skyldes overvejende forskellige operative funktioner og patientpopulationer. Ved 3,5 % af anæstesierne opstod en eller flere komplikationer i anæstesi- eller opvågningsforløbet. Dette er tilsyneladende et betydeligt fald i forhold til 2007 og 2008 årsrapporterne, men må ses i lyset af, at registreringsmåden er ændret radikalt i DAD3 med langt mere præcise definitioner af, hvad der forstås ved en komplikation. I alt 35 anæstesiafdelinger har indtastet data i DAD i løbet af Efter denne årsrapport er yderligere 2 afdelinger påbegyndt rapportering til DAD, således at dækningsprocenten udregnet på antal afdelinger er 77 %. DAD vil endnu engang gerne takke de registreringsansvarlige sygeplejersker og læger i afdelingerne for deres store indsats med at sikre indlevering af elektroniske skemaer til DAD via Klinisk Måle System (KMS) implementerede DAD sammen med Kompetencecenter Øst og Enhed for Klinisk Kvalitet, Region H (EKK) DAD3,og derfor indeholder denne årsrapport ligesom den foregående udelukkende DAD3 data. I denne nye version af DAD er der foretaget adskillige ændringer med henblik på at lette indtastningsprocessen., Samtidig hermed er der tilkommet et opvågningsmodul og et luftvejsmodul sidstnævnte efter at databasen er fusioneret med Dansk Register for Vanskelig Luftvej (DRVL). Siden 2008 er der brugt mange ressourcer på at forberede elektronisk, automatiseret overførsel af data fra diverse lokale og regionale elektroniske databaser/patientadministrative systemer for de afdelinger, der ønsker dette. Processen er nu så langt, at DAD modtager sådanne data, dog indtil videre kun fra, Anæstesi-Operation- Intensiv afd,, Gentofte Hospital, der anvender anden brugerflade. I DAD3 er data i endnu højere grad end i DAD2 valideret, men der resterer fortsat et stort arbejde med at forsøge at højne Dansk Anæstesi Database 6

7 såvel datakvalitet som datakomplethed ved indtastningen i de kommende år. Den tidl. analyseportal har gennemgået væsentlige forbedringer både hvad angår performance, hurtighed og analysemuligheder. Gennem den nye Analyseportal kan afdelingerne selv analysere alle deres egne data. Årsrapporter om landsresultater kan udarbejdes på baggrund af statusrapporter, der ligger på Analyseportalen. Afdelingerne har i DAD3 adgang til månedlige standardrapporter på indikatorerne fra egne data sammenlignet måned for måned og med landsgennemsnittet. DAD håber i overensstemmelse med dens formål, at databasens resultater bliver genstand for interesse i de faglige miljøer. Sygehusejerne og Sundhedsstyrelsen har allerede vist betydelig interesse for DADdata. Administratorer og politikere med interesse for sundhedsfaglige emner vil formentlig vise rapporten interesse, hvilket vi vil opfatte som en påskønnelse af den indsats, klinikerne yder for at overvåge resultatet af arbejdet i afdelingerne. Adskillige indikatorer er imidlertid nu ændret og skal formentlig yderligere suppleres med standardisering for case-mix og andre risikofaktorer for at der kan foretages meningsfulde sammenligninger af afdelinger og regioners indikatorer. Datakompletheden og registreringskvaliteten skal ligeledesfortsat højnes. Afdelingsidentificerbare data offentliggøres for femte gang i denne årsrapport, vel vidende, at der fortsat resterer problemer med datakvaliteten. Det er et krav fra Danske Regioner, hvis databasen skal opretholde driftsfinansiering. Styregruppen har diskuteret, hvordan man skal forholde sig til indikatorresultater, der afviger signifikant fra landsgennemsnittet. Flere faktorer må tages med i vurderingen. Når afdelingerne sammenlignes, vil der både pga. tilfældigheder og systematiske registreringsfejl være risiko for, at afdelinger afviger signifikant fra gennemsnittet og man kan sige, at en signifikant afvigelse både kan skyldes tilfældigheder, patientpopulationens sammensætning og/eller kvalitetsproblemer. For at afbøde eventuelle virkninger af tilfældig variation vil der i kommende årsrapporter for hver afdeling blive meddelt indikator-resultater for de foregående år. I DAD er det helt tydeligt, at en særlig patientsammensætning (alder, sygdomsgrad, operationstype etc.) er medvirkende til, at afdelinger afviger fra landsgennemsnittet. DAD vil gerne tage en risikojustering med ind i analyserne, men afdelingernes patientantal og antallet af begivenheder, som f.eks. mortalitet, er stadig for lavt til, at dette er muligt. Yderligere er den ufuldstændige registrering af livsstilsfaktorer stadig et stort problem, som kan gøre en risikojustering meningsløs. Endelig er der fejlmulighederne. DAD kan ikke garantere, at der ikke er begået enkelte fejl i behandlingen af den store mængde data, der ligger til grund for denne årsrapport. Tilsvarende kan der være fejlregistrering og fortolkningsproblemer i de enkelte afdelinger. Alle afdelinger, der har registreret i DAD, har fået mulighed for at fremsende kommentarer til årsrapporten. Denne beslutning er truffet, fordi styregruppen ikke har til hensigt at hænge afdelinger ud med årsrapporten.afdelingernes egne kommentarer kan naturligvis ogsåændre eller modificere konklusionerne i rapporten. Nødvendigheden af stor omhu i den primære registrering må derfor endnu engang understreges. I de kommende år kan det ikke undgås, at data vil give anledning til diskussion, og alle parter vil stå sig bedst med en høj datakvalitet, ikke mindst hvis de skal være anledning til undersøgelser af, hvordan praksis i afdelingerne forbedres. DAD indeholder mange flere data end rapporten medtager i nærværende form. Landsresultater vil være tilgængelige på Analyseportalen for de afdelingsansvarlige med adgang til denne. Det er styregruppens håb, at alle brugere vil få glæde af denne rapport, og at de publicerede resultater kan give anledning til eftertænksomhed og diskussion i de faglige miljøer. Årsrapporten kan downloades fra: eller Sven Felsby, administrator DAD Dansk Anæstesi Database 7

8 Charlotte Rosenstock, medlem af styregruppen DAD Lars Hyldborg Lundstrøm, medlem af styregruppen DAD Per Føge Jensen, fmd., DAD Dansk Anæstesi Database 8

9 KAPITEL 1 Om kliniske databaser generelt I en landsdækkende klinisk database registreres oplysninger om alle patienter med en bestemt sygdom. Hermed muliggøres en sammenligning af behandlingsresultaterne. Målet er, at følge og vurdere, om resultaterne lever op til det ønskede niveau, at fastholde og forbedre resultaterne, samt at lokalisere årsagerne til evt. utilfredsstillende resultater ved f. eks audit. Kvalitetsniveauet kan f.eks. forbedres ved indførelse af ny teknik og nye behandlinger eller ved at ændre arbejdsgange i forhold til undersøgelse, behandling, pleje mv. En klinisk database er først og fremmest et redskab til kvalitetsudvikling i den kliniske afdeling, men det er også hensigten at synliggøre den afdelingsspecifikke kvalitet overfor borgerne. I Danmark har vi frit sygehusvalg, men muligheden for selv at vælge behandlingssted får først rigtig værdi, når det bliver til et informeret valg og det kan det bl.a. blive gennem oplysninger fra de kliniske databaser. Den Danske Kvalitets-model har som mål at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet. De kliniske databasers bidrag af oplysninger hertil vil være af afgørende betydning. Faktorer af betydning for indikatorresultaterne i DAD I tabel 1.1. ses de vigtigste faktorer, som indgår i og påvirker et anæstesiforløb, og som en klinisk database ideelt bør indeholde oplysninger om. Endvidere er de konkrete parametre, som DAD indeholder, angivet. Det drejer sig overordnet om faktorer, der vedrører patienten, anæstesien og operationen. Det er også heri, forklaringer på gode og mindre gode behandlingsresultater kan søges. Når resultaterne skal sammenlignes mellem afdelingerne, består kunsten i at måle resultatet af sundhedsvæsenets indsats (behandling og organisation) og justere for patient-relaterede faktorer. Det er f.eks. ikke rimeligt at vurdere overlevelsen efter en operation på to afdelinger efter samme målestok, når afdelingerne får henvist vidt forskellige typer af patienter, med forskellig sygdomsgrad og bedøvelser til vidt forskellige operationer og har patienter i deres optageområder, som er belastede af livsstilsfaktorer i meget forskellig grad. Arbejdet med at måle kvaliteten af behandlingen af patienterne er både vanskeligt og ressourcekrævende: Det er svært på nationalt niveau at fastsætte, hvad der er god kvalitet (standarder) indenfor et givent behandlingsområde. Indsamling, bearbejdning, fejlretning og tolkning af data er et ressourcekrævende arbejde. I praksis er det ofte svært at foretage retfærdige sammenligninger mellem afdelingerne, fordi patientsammensætningen kan være meget forskellig fra afdeling til afdeling. Det er en almindelig observation, at den enkelte afdelings resultater kan udvise tilfældige, periodiske udsving uden påviselige årsager. Dansk Anæstesi Database 9

10 Tabel 1.1. Faktorer af betydning for mortalitet og indikatorværdier i DAD Udgangspunkt Eksempler på variabler Valgte variabler i DAD Patienten + Operationen / sygdommen Demografiske faktorer (alder, køn, højde og vægt) Livsstilsfaktorer (rygning, alkohol, kost og motion) Interesse og engagement i behandling Konkurrerende sygdomme Operationstype ASA score Præoperative diagnoser + Anæstesien Anæstesitype Evidensbaseret praksis + Organisationen Anæstesipersonalets kompetencer Arbejdstilrettelæggelse Brug af kliniske retningslinier Samarbejde Ventetid + Resultat Mortalitet (24-48 timer) Komplikationer Uventet vanskelig intubation Tid i opvågningsafsnit Alder Højde og vægt Tobaks- og alkohol-forbrug ASA score Præoperativ vurdering af forventet vanskelig luftvejshåndtering Operationstype SKS koder for væsentligste procedurer ASA score Anæstesi varighed, Procedurevarighed. Opvågningsvarighed Generel-, regional-, sedation eller overvågning Kombinationsanæstesi Luftvejsplan Luftvejshåndtering Håndtering af regional anæstesi Komplikationer Udskrivningsscorer i Opvågningsforløbet Komplikationer i Opvågningsforløbet Anæstesipersonale- uddannelse Opvågningssted Opvågningspersonalekompetencer Aflysninger Mortalitet Mortalitet (24-48 timer) Komplikationer under anæstesi og opvågning Uventet vanskelig/let intubation Vanskelig anl. Regional anæstesi Udskrivningsscore Smerte under Opvågning Kvalme under Opvågning Tid i opvågningsafsnit Dansk Anæstesi Database 10

11 1.2 Klinisk Måle System (KMS) og analyseportalen (AP) DAD er oprettet med netbaseret indtastning i 2004, hvilket medfører en række store fordele for databasen bl.a. tidstro data og administrative lettelser. Vi har derfor fundet det relevant at give en kort beskrivelse af systemet i årsrapporten. Klinisk Måle System [KMS] KMS er et generelt klinisk databasesystem til registrering af kliniske data med henblik på måling af sundhedsfaglig kvalitet. KMS anvender generelle skabeloner, som muliggør opbygning af nye databaser relativt billigt. KMS bygger endvidere på en sikker netbaseret teknologi, som tillader brugere at indtaste data via enhver PC tilsluttet sundhedsdatanettet, hvorfor de tekniske krav til de enkelte afdelinger er overkommelige. Indtastede data kan valideres (klinikeren kan få advarsler/kan rette fejlindtastninger med det samme) og transmitteres til en central databaseserver. I AP er det endelig muligt for autoriserede datamanagere/behandlere at udarbejde alle typer rapporter (f.eks. årsrapporter og indikatorrapporter), hvor data fra alle afdelinger i specialet kan sammenstilles. Sådanne rapporter kan publiceres som faste eller dynamiske rapporter, hvor brugeren selv bestemmer hvilke data der skal indgå. Hvem bruger KMS: AP? KMS er valgt som IT-platform for det Nationale Indikatorprojekt (NIP) og opfylder dermed de tekniske krav, der er opstillet til brug for etablering af nye databaser. For yderligere beskrivelse henvises til Analyseportalen [AP] AP er et SAS-baseret rapporteringsværktøj, som tilbydes databaser, der drives af Kompetencecenter Øst (KCØ). Adgang til AP sker direkte via et menupunkt i KMS, både for KMS databaser og databaser, som ikke anvender KMS til dataregistrering. I AP har brugeren umiddelbart adgang til alle data fra egen afdeling. Data i AP opdateres en gang i døgnet, men kan ved tildeling af særlig rettighed opdateres, så de højst er en halv time gamle. Ved hjælp af peg og klik kan der f.eks. foretages udtræk af patientlister, tabeller, grafer og frekvenstabeller. Data kan filtreres (f.eks. kvinder mellem år) og eksporteres til et PDF format, Word, Excel eller SPSS, hvor der kan ske videre bearbejdning. Brugerne kan desuden publicere lokalt udarbejdede rapporter (lister, tabeller, tests og grafer) således, at de kan ses af andre brugere i afdelingen enten med et givet dataindhold (Faste Rapporter) eller som en rapportskabelon, der viser rapporten med tidsaktuelle data (Dynamiske Rapporter). Dansk Anæstesi Database 11

12 KAPITEL 2 Baggrund 2.1 Organisation af databasen DAD blev oprettet i 2004 og har i dag en styregruppe med en formand udpeget af Dansk Selskab for Anæstesi og Intensiv Medicin (DASAIM) og en af DAD s styregruppe vedtaget forretningsorden, der sikrer følgende sammensætning af styregruppen: 3 medlemmer valgt på DASAIM s generalforsamling (et medlem skal repræsentere forskning og udvikling og et medlem skal repræsentere uddannelse). Under DAD er følgende udvalg etableret: Styregruppen for databasen Årsrapportgruppen Flg. grupper har deltaget i arbejdet med udvikling af DAD3: Opvågningsmodulgruppen Fusion DAD / DRVL gruppen Skema I: Anæstesiforløbsskema omhandlende demografiske data, ASA klassifikation, livsstilsfaktorer, anæstesitidspunkt og varighed, procedure tidspunkt og varighed, luftvejshåndtering, anæstesibeskrivelse SKS koder, operationstype SKS kode, håndtering af regional anæstesi, opvågningsforløb og komplikationer. Hospital) Ann Møller, overlæge, dr.med. Anette Petri, 1.reservelæge,, ph.d. (EKK/ KCØ) Charlotte Rosenstock, overlæge ph.d. (DRVL) Niels Christian Hjortsø, overlæge (DSDK) Lars Hyldborg Lundstrøm, ph.d., reservelæge Bente Buch (anæstesisygeplejerskernes organisation (FSAIO)) 2.3 Årsrapportens tilblivelse Der er afholdt flere møder i årsrapportgruppen samt 1 styregruppemøde i forbindelse med udarbejdelsen af årsrapporten og mange supplerende diskussioner er foregået pr. . Overlæge Steffen Høgskilde (EKK) har opsat program for datafangst til årsrapporten i Analyseportalen. Klinisk Epidemiolog Helle Hare-Bruun fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed har udarbejdet og beskrevet data til brug for årsrapportgruppen, som bestod af Sven Felsby, Lars Hyldborg Lundstrøm, Charlotte Rosenstock) og Per Føge Jensen fmd. Anæstesiologer fra årsrapportgruppen har ansvaret for de lægefaglige kommentarer til de forskellige tabeller og figurer. Databasen er placeret i Region Hovedstaden og tilknyttet KCØ. Driften finansieres af Danske Regioners Fællespulje for Kliniske Databaser. 2.2 Styregruppe Sammensætningen af databasens styregruppe er fastlagt i DAD s vedtægter. Styregruppens ordinære medlemmer består aktuelt af: Per Føge Jensen, Klinikchef, ph.d. MHM (fmd. DAD) Sven Felsby, overlæge (specialeadministrator DAD) Mette Hyllested, overlæge (Glostrup Dansk Anæstesi Database 12

13 KAPITEL 3 Dataindsamling og metode 3.1 Datagrundlag I rapporten opgøres bl.a. resultaterne for de kvalitetsindikatorer, DAD har besluttet at anvende i overvågningen. Indikatorantallet er 18 hvoraf de første 5 beskriver andelen af forskellige anæstesityper. Datamaterialet i rapporten stammer fra patienter behandlet på 35 danske anæstesi-afdelinger i perioden 1. juni 2009 til 31. december Det drejer sig om i alt anæstesiforløb. Alle patienter med gyldigt CPR-nummer er inkluderet, og kun dobbeltregistreringer af forløb, hvor både CPR-nr. og operationstidspunkt er identiske, er blevet reduceret til én registrering. Fejlbehæftet eller mangelfuld udfyldning af skemaerne kan betyde, at nogle tabeller kan omfatte færre patienter, end der er tilsendt DAD skemaer på. 3.2 Dækningsgrad og datakvalitet Dækningsgraden i årsrapporten skønnes at være tæt på 73 %, da 35 ud af 48 anæstesiafdelinger i Danmark har deltaget med indtastning af data. De resterende afdelinger forventes at overføre data fra allerede eksisterende lokale kliniske databaser inden for kort tid. kvaliteten og kompletheden af de indtastede data nationalt. 3.3 Statistiske analyser De 18 indikatorer i DAD, præsenteres i tabelform med angivelse af procentsatser og for dee enkelte afdelinger angives figurer med 95 % sikkerhedsgrænser baseret på den eksakte binomialfordeling- Landsgennemsnittet er vist ved indikatorerne I nærværende rapport er afdelingernes patientantal og antallet af events (f.eks. ved mortalitet) for lille til risikojustering. Alle analyser er derfor ujusterede. Det betyder, at der ved sammenligning af afdelingernes resultater ikke kan tages hensyn til afdelingernes forskellige patientsammensætning (alder, køn, konkurrerende sygdomme mv.). I en række tilfælde kan ujusterede data indeholde relevant information, men i andre tilfælde vil forskellene mellem indikatormålingerne på afdelingerne i en vis udstrækning skyldes forskelle i patientsammensætningen. Når der er flere års observationer for hver afdeling, vil styregruppen vurdere, hvor stor betydning risikojustering har for resultaterne. Listen over afdelinger, der bidrog til DAD i ses i tabel Datakomplethed Indikator 5.6 angiver, hvor stor en andel af de indsendte skemaer, der er fyldestgørende udfyldt mht. opgørelsen af præoperative oplysninger. Denne har været stigende siden DAD s oprettelse og er fortsat stigende og nu på ca. 68 %. Dette er dog stadig langt fra tilfredsstillende, at. 32 % af indberetningerne stadigvæk ikke er fyldestgørende og afspejler vidt forskellig registreringspraksis og -kultur. Dette understreger betydningen af at tage DAD resultater med forsigtighed. Når og mens implementeringen af DAD3 foregår og afsluttes, er den helt store udfordring at øge Dansk Anæstesi Database 13

14 Tabel Afdelingsbetegnelser Betegnelse Afdeling RH, ABD Anæstesi- og Operationsklinikken, Abdominalcentret Rigshospitalet RH, HC Anæstesiologisk Klinik, Hjertecentret, Rigshospitalet RH, HOC Anæstesi- og Operationsklinikken, HovedOrtoCentret, Rigshospitalet RH, JMC Anæstesi- og Operationsklinikken, Juliane Marie Centret, Rigshospitalet RH, NC Anæstesiologisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Bispebjerg Hvidovre Frederiksberg Gentofte Glostrup Herlev Hillerød Bornholm Erichsen Bekkevold Næstved Nykøbing F Roskilde Køge Fakse Vejle Kolding Sønderjylland, Sønderborg Sønderjylland, Aabenraa Sønderjylland, Haderslev Kollund DAMP Tønder De Vestdanske FriKlinikker Skejby Holstebro Herning Randers Silkeborg Horsens Århus Aleris,Herning Ciconia Nordjylland, A4 Nordjylland, A7 Anæstesiologisk Afdeling Z, Bispebjerg Hospital Anæstesiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital Anæstesiafdelingen, Frederiksberg Hospital Anæstesi-Operation-Intensiv Afdeling, Gentofte Hospital Operations- og Anæstesiologisk Afdeling Y, Glostrup Hospital Anæstesiologisk Afdeling I, Herlev Hospital Anæstesiologisk Afdeling, Hillerød Hospital Anæstesiafdelingen, Bornholms Hospital Anæstesiafdelingen, Erichsens Privatklinik Anæstesiafdelingen, Bekkevold Privatklinik Anæstesiologisk Afdeling, Næstved Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, Nykøbing Falster Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, Køge Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, Fakse Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, Vejle-Give Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, Fredericia-Kolding Sygehus Anæstesiologisk Afdeling, Sønderborg Anæstesiologisk Afdeling, Aabenraa Anæstesiologisk Afdeling, Haderslev Anæstesiafdelingen, Privathospitalet Kollund Anæstesiafdelingen, DAMP Sundhedscenter Tønder Anæstesiafdelingen, De Vestdanske FriKlinikker Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Skejby, Århus Universitetshospital Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Herning Anæstesiologisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Anæstesiologisk Afdeling, Silkeborg, Hospitalsenhed Midt Anæstesiologisk Afdeling, Hospitalsenheden Horsens Anæstesiafdelingen, Århus, Århus Universitetshospital Anæstesiafdelingen, Herning, Aleris-Hamlet Hospitaler Anæstesiafdelingen, Ciconia Aarhus Privathospital Anæstesiafdelingen, A4, Aalborg Sygehus Anæstesiafdelingen, A7, Aalborg Sygehus Dansk Anæstesi Database 14

15 KAPITEL 4 Indikatormålinger, regler for beregning af de 18 indikatorer i DAD s årsrapport med tilhørende landsgennemsnit for perioden samt standard. Indikator-navn Indikator nr. Anæstesitype Antal patienter med anæstesitype Manglende oplysninger om præoperative risikofaktorer Anæstesi til riskopatienter 5.6 Antal patientforløb med registrering af alle præoperative data 5.7 Antal patientforløb med en eller flere risikofaktorer Akutte anæstesier 5.8 Antal anæstesiforløb registreret som akutte i DAD Uventet vanskelig intubation 5.9 Antal patientforløb der er forsøgt intuberet med intubationsscore >2, ikke forventet vanskelige og planlagt til intubation ved direkte laryngoskopi Uventet let intubation 5.10 Antal patientforløb der er forsøgt intuberet med intubationsscore 2, forventet vanskeligt og planlagt til intubation ved direkte laryngoskopi Andel af mulige Komplikationer i.f.b.m. luftvejshåndtering Andel patienter med komplikationer i forbindelse med anæstesi Vanskelig regional anæstesi Se beskrivelse 5.13 Andel patienter, som under opvågning højst har lette smerter Andel patienter, som under opvågning højst har let kvalme Andel patienter der opfylder DASAIM udskrivningskriterier, men ikke ved opvågningsstart Andel udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier Postoperativ 48-timers mortalitet 5.11 Antal patientforløb med mistanke om komplikationer relateret til luftvejshåndteringen 5.12 Antal patientforløb med en eller flere komplikationer 5.13 Antal patientforløb hvor der er forsøgt anlagt regional anæstesi med regional score> Patienter med smertescore højest Patienter med kvalmescore højest Antal patienter der opfylder udskrivningskriterier som ikke gjorde det ved opvågningsstart 5.17 Antal udskrevne patienter der opfylder udskrivningskriterier 5.18 Antal døde i CPRregistret indenfor 48 timer fra anæstesistart Antal registrerede anæstesiforløb i DAD Alle anæstesiforløb registreret i DAD Antal patientforløb med registrering af alle præoperative data Alle anæstesiforløb registreret i DAD Antal patientforløb hvor der er forsøgt intubation som ikke er planlagt til fleksibel fiberoptisk intubation Antal patientforløb hvor der er forsøgt intubation ved dir.lar, trods forventet vanskelig intubation Antal patientforløb med forsøgt intubation eller maskeventilation Alle anæstesiforløb registreret i DAD Antal patientforløb hvor der er forsøgt anlagt regional anæstesi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Antal patienter der vågner op i anæstesiologisk regi Alle anæstesiforløb registreret i DAD Tæller Nævner Landsgennemsnit % Konfidensinterval Landsgennemsnit % Konfidensinterval Standard Se Se Ikke relevant 32 % 32% Ikke relevant 48,0 % 46,8% Ikke relevant 29,5 % (29,3-29,7 %) 1, 4 % (1,3-1,5 %) 0,56 % (0,5-0,6 %) 2 (1,7 2,2 ) 3,8 % (3,7-3,9 %) 15,9 % (15,6-16,4 %) 86,7 % (86,6-86,9 %) 98,1 % (98,0-98,2 %) 86,6 % (86,2-87,0 %) 96,2 % (96,1-96,4 %) 4,0 (3,7-4,3 ) 28,1% (28,0-28,3%) 1,4% (1,3-1,5%) 1,7 (1,6-1,9 ) 3,5% (3,4-3,6) 15,9% (15,7-16,2%) 84,0% (83,9-84,2% 98,0% (97,9-98,2%) 87,3% (87,0-87,5%) 95,9% (95,8-96,0%) 3,8% (3,6-4,0 ) Ikke relevant 1,4% Ikke relevant 1,7 3,5% 15,9% 85,0% 98,0% 90,0% 96,0% Under udarbejdelse Dansk Anæstesi Database 15

16 Indikatorer: Fordeling på anæstesityper på landsplan. Fordeling på afdelinger kan ses i bilag 2 og af de afdelingsansvarlige på Status 2009/10 i Analyseportalen. Anæstesitype Absolut antal Andel i % Generel ,2 Regional ,8 Kombineret ,5 Regional og sedation ,5 Sedation ,6 Overvågning ,3 I alt I tabellen indgår alle anæstesier registreret i DAD3 i alt anæstesier fra og med 1. juni 2009 til og med 31. december 2010 Bemærk følgende registreringer er ikke medtaget: * Dobbelte registreringer. * Ikke indleverede skemaer. * Alle tilsyn til andet end anæstesi. Den helt overvejende anæstesiform i Danmark er generel anæstesi uden supplement af regional anæstesi, som udgør 75 % af alle anæstesiforløbene. Hertil kommer yderligere ca. 8 % som også modtager generel anæstesi i forbindelse med regional anæstesi. Ca. 20 % af anæstesiforløbene udgøres af anæstesityper der inkluderer regional anæstesi. Anæstesiforløb der inkluderer regional anæstesiers andel af samtlige anæstesier er uændret på 20% i forhold til årsrapport 2008, efter at være aftaget de forudgående år jævnt med 2 % om året siden DAD s oprettelse , hvor den var 28 %. Dansk Anæstesi Database 16

17 5.6 Indikator 6: Fraktion af patienter med manglende præoperative oplysninger. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: Rangstillingsdiagrammet viser fraktionen af patienter, for hvem der mangler en eller flere registreringer af de obligatoriske præoperative risikofaktorer. X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Det drejer sig om ASA score, vægt, højde, rygning, antal ugentlige genstande, samt luftvejsplan på 34 afdelinger. På landsplan er der i perioden mangler hos 32,2 % af patienterne at få indtastet alle obligatoriske risikofaktorer. For de foregående år var andelen hhv. 39,7 % i 2005, 35,8 % i 2006, 34 % i 2007 og 32,2 % i Andelen har således stabiliseret sig og er på niveau med 2008, efter nogle år med fald på ca. 2 % pr år. Forbehold: Der er ikke så store forbehold ved denne indikator, der jo aflæses direkte ud fra databasen og først og fremmest siger noget om data- og indtastningskvalitet. Det er af stor betydning at de præoperative oplysninger indhentes og indtastes, da disse oplysninger indgår i indtil flere kvalitetsindikatorer. Sammenligning af afdelingerne: Som det ses af figuren er der meget stor forskel på hvor stor omhyggelighed afdelingerne udviser med henblik på at registrere præoperative data. Kollund ligger i top med 97,2 % fuldt registrerede patienter. Kun 13 afdelinger har korrekt registrering af >80 % af patienterne. Dette er dog 5 mere end sidste år. Seks afdelinger udmærker sig ved at have præoperative oplysninger på under halvdelen af patienterne: Århus, RH ABD, RH HC, Herning, Holstebro og Bornholm. Fakse har øget kvaliteten af denne indikator betydeligt siden data fra Dansk Anæstesi Database 17

18 Sammenligning af regioner Forskellen mellem regionerne er blevet mindre markant siden Region Nordjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger således med % manglende data. Region Midtjylland skiller sig dog fortsat ud med over 44 % manglende data. Oversigt Regioner Konklusion Fraktionen af anæstesiforløb med manglende data er signifikant større i Region Midtjylland i forhold til de øvrige regioner. Dansk Anæstesi Database 18

19 5.7 Indikator 7. Fraktion af anæstesier til risikopatienter. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: En risikopatient har en eller flere af følgende risikofaktorer: ASA 3, BMI < 17 eller > 35, tobaksforbrug 20 cigaretter, alkoholforbrug > 14 genstande/uge for kvinder, > 21 genstande/uge for mænd og/eller akut anæstesi. Siden de tidligere årsrapporter er faktoren akut anæstesi blevet inkluderet i denne indikator, idet den ved talrige lejligheder har vist signifikant at øge risikoen for komplikationer eller død. Diagrammet viser fraktionen af risikopatienter for hvert hospital, beregnet ud fra registreringen af risikofaktorer. X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Man kan med en vis ret anføre at patienter, for hvem præoperative risikofaktorer ikke er dokumenteret, har en øget risiko. Disse patienter indgår ikke i denne figur. Landsgennemsnittet for andelen af patienter, der er risikopatienter, er 46,8 %. Forbehold: På grund af det store antal manglende præoperative data, er det vanskeligt at angive fraktionen af risikopatienter for det enkelte hospital. Den manglende registrering af risikofaktorer, og denne store variation i omhyggeligheden af denne registrering gør det vanskeligt at sammenligne afdelingerne patienter, hvad angår præoperativ risiko. Sammenligning af afdelingerne: Som det ses af figuren er der stor variation i fraktionen af risikopatienter mellem afdelingerne. Afdelinger med mange risikopatienter er Skejby, RH HC, Kolding og Nykøbing F.. Afdelinger med relativt få risikopatienter er Fakse og Frederiksberg, og de private: DAMP Tønder, De Vestdanske Friklinikker, Aleris Herning, Erichsen og Bekkevold. Sammenligning af regioner Dansk Anæstesi Database 19

20 Variationen på regionsniveau er ikke så stor i denne indikator Region Nordjylland, Region Syddanmark og Region Midtjylland ligger signifikant under, mens Region Hovedstaden og Region Sjælland ligger signifikant over gennemsnittet for alle regioner. Oversigt Regioner Konklusion Næsten halvdelen af patienterne der bliver bedøvet og opereret i det offentlige sygehusvæsen er risikopatienter, hvad enten risikoen skyldes akut operation, livsstil eller konkurrerende sygdom. Det private sygehusvæsen har markant færre risikopatienter end det offentlige. Region Sjælland og Region Hovedstaden har flere risikopatienter end de øvrige regioner. Dansk Anæstesi Database 20

21 5.8 Indikator 8. Fraktion af akutte Anæstesier. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser de akutte anæstesiers andel af alle anæstesier med 95 % konfidensintervaller (KI) på de 34 anæstesiafdelinger, der registrerede patienter i DAD i 2009/10. Af alle anæstesier i 2009/10 er 28,1 % (95 % KI: 28,0-28,3 %) registreret som akutte. I var 29,5 % (95 % KI: 29,3-29,7 %) af anæstesierne registreret som akutte. Ved akut anæstesi forstås anæstesi til en patient, som ikke er opført på et elektronisk eller udskrevet program så tidligt dagen før, at anæstesien har kunnet diskuteres ved en anæstesiologisk konference. Forbehold: De forskellige afdelinger har forskellige metoder til planlægning af såvel operationsprogram, som håndtering af akutte patienter. Sådanne forskelle i organisation kan naturligvis påvirke registreringen af akutte anæstesier. På Nordjylland A4 er andelen af akutte anæstesier 8,8 % men denne er dog udregnet på kun 127 patienter. Sammenligning af afdelinger: Ses bort fra de elektive centre og Nordjylland A4 udgør de akutte anæstesier en procentvis andel fra 17,0 % (95 % KI: 15,9-18,2 %) på Skejby til 42,3 % (95 % KI: 41,6-43,1 %) på Bispebjerg. Den store spændvidde i frekvensen af akutte anæstesier indikerer, at det er en vigtig parameter ved sammenligning af risikoprofilen for de forskellige afdelinger. Det er tydeligt, at der i forbindelse med regionsdannelsen er sket store omrokeringer af de akutte patienter. Herlev er således rykket fra en 8. plads (i 2007) til en 3. plads i 2009/10 (2. plads i 2008) i den samlede rangstilling efter regionsdannelsen. Sammenligning af regioner Med hensyn til andel af akutte anæstesier ligger Region Sjælland stadig i top med 36,1 % (95 % KI: 35,5-36,6 %) akutte anæstesier. Nordjylland ligger lavest med 22,1 % (95 % KI: 21,3- Dansk Anæstesi Database 21

22 23,0 %). De regionsmæssige forskelle kan afspejle behandling af elektive patienter udenfor regionen eller privat, forskelle i organisation eller registreringskvalitet. Rangstilling af regionerne: Konklusion Andelen af akutte anæstesier er steget gennem i de forrige rapporter men er nu uændret i forhold til 2008 i Danmark. Dette er positivt eftersom akutte anæstesier er en risikofaktor for død. Region Hovedstaden og Region Sjælland har større andel af akutte anæstesier sammenlignet med de øvrige regioner. Dansk Anæstesi Database 22

23 5.9 Indikator 9: Uventet vanskelig intubation. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser fraktionen af patienter primært planlagt til og primært forsøgt intuberet ved direkte laryngoskopi, som var uventet vanskelige at intubere. X- aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Indikatoren beskriver fraktionen = [falsk negative/alle] ved en diagnostisk test, som har til formål at forudse den vanskelige intubation. Indikatoren hænger nøje sammen med indikator 10, Uventet Let Intubation, der ved en diagnostisk test beskriver Fraktionen = [falsk positive/alle]. Således beskriver de to indikatorer samlet [Det totale fejlskøn] ved en diagnostisk test. Den uventet vanskelige intubation er defineret ved de patienter, der ud fra intubationsscoren har været vanskelige at intubere, og hvor der samtidig ved den præoperative luftvejsvurdering er angivet, at man ikke forventer intubationsproblemer. Der var i perioden i alt patienter, som primært var (forsøgt) intuberet ved direkte laryngoskopi. Heraf havde 1787 patienter en uventet vanskelig intubation. Dette svarer til 1,40 % (95 % KI: 1,33-1,46 %). Forbehold: Den præoperative luftvejsvurdering registreres ikke nødvendigvis før påbegyndt trakeal intubation, hvorfor der foreligger en risiko for at luftvejsvurderingen efterrationaliseres og modificeres ved den postoperative registrering. Det er vigtigt at understrege, at det kliniske skøn ikke er korrigeret for øvrige kliniske og organisatoriske faktorer, der har betydning for indikatorens diagnostiske præcision. Derfor skal sammenligning på tværs af afdelingerne tages med et forbehold. Indikatoren afhænger af prævalensen af vanskelig intubation. Da prævalensen varierer imellem afdelingerne kompromitteres sammenligningen af indikatoren mellem afdelingerne. Sammenligning af afdelingerne: Indikatoren varier fra 0,0 % til 3,9 %. Seks af afdelingerne adskiller sig ved at have registreret færre end 500 intubationer (Fakse, Frederiksberg, DAMP Dansk Anæstesi Database 23

24 Tønder, Erichsen, Aleris Herning og Kollund), hvorfor indikatorerne har brede 95 % konfidens-intervaller. Disse afdelinger bedøver til sammedagskirurgi eller udgør afdelinger, der ikke har rapporteret i hele observationsperioden. Heraf er der 15 afdelinger, hvis 95 % konfidensinterval indeholder den overordnede indikatorværdi for hele patientpopulationen. Dette indikerer en lav variation imellem afdelingerne. Standarden er tentativt sat til 1,4%, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Det er stort set kun afdelinger i Region Hovedstaden, bortset fra en, som har indikatorværdier, som ligger dårligere end standarden. Afdelingerne er RH HC, Hillerød, Herlev, Glostrup, Køge, Gentofte. Blandt afdelinger med mere end 500 intubationer er Gentofte og Køge med henholdsvis 3.9 % og 2,6 % de afdelinger med de største fraktioner af uventet vanskelige intubationer. Konklusion: Den lave variation imellem afdelingerne peger på, at indikatoren beskriver en klinisk situation, der forholder sig nogenlunde konstant, uanset en mulig forskel imellem de rapporterende afdelinger. Det er dog af afgørende betydning for indikatorens validitet, at den beror udelukkende på den præoperative luftvejsvurdering, og ikke korrigeres postoperativt pga. en efterrationalisering efter endt intubation. Indikatoren lider dog under at være afhængig af prævalensen af vanskelig intubation, som kan variere imellem afdelingerne. Man bør overveje om indikatoren kan erstattes med Sensitivitet, der beskriver sandsynligheden for at klinikerne har forudset den vanskelige intubation blandt patienter som har en vanskelig intubation. Herved undgår man, at indikatoren afhænger af prævalensen af vanskelige intubationer, hvilket gør indikatoren mere sammenlignelig på tværs af afdelingerne. Uventet svær intubation forekommer oftere iforhold til standarden på Region Hovedstadens hospitaler. Dansk Anæstesi Database 24

25 5.10 Indikator 10: Uventet let intubation. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser fraktionen af patienter med forventet vanskelig intubation primært planlagt til og primært forsøgt intuberet ved direkte laryngoskopi, og som var uventet lette at intubere. X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Indikatoren beskriver således fraktionen = [falsk positive/alle] ved en diagnostisk test, som har til formål at forudse den vanskelige intubation. Indikatoren hænger nøje sammen med indikator 9, Uventet vanskelig intubation, der ved en diagnostisk test beskriver fraktionen = [falsk negative/alle]. Således beskriver de to indikatorer samlet [Det totale fejlskøn] ved en diagnostisk test. Den uventet lette intubation er defineret ved patienter med forventede intubationsproblemer, planlagt til intubation ved direkte laryngoskopi, hvor der var en uventet let intubation. Der var i perioden i alt patienter som var primært (forsøgt) intuberet ved direkte laryngoskopi hvoraf 390 patienter havde en uventet let intubation. Dette svarer til 0,30 % (95 % KI: 0,27-0,34 %). Forbehold: Den præoperative luftvejsvurdering registreres ikke nødvendigvis før påbegyndt trakeal intubation, hvorfor der foreligger en risiko for at luftvejsvurderingen efterrationaliseres og modificeres ved den postoperative registrering. Det er vigtigt at understrege, at det kliniske skøn ikke er korrigeret for øvrige kliniske og organisatoriske faktorer, der har betydning for indikatorens diagnostiske præcision. Derfor skal sammenligning på tværs af afdelingerne tages med et forbehold. Indikatoren afhænger af prævalensen af vanskelig intubation. Da prævalensen kan variere imellem afdelingerne kompromitteres sammenligningen af indikatoren mellem afdelingerne. Dansk Anæstesi Database 25

26 Sammenligning af afdelingerne: Indikatoren varierer fra 0,0 % til 2,0 %. Seks afdelinger, der bedøver til sammedagskirurgi, eller afdelinger der ikke har rapporteret i hele observationsperioden, adskiller sig ved at have registreret færre end 500 intubationer (Frederiksberg, Erichsen, Fakse, Kollund, DAMP Tønder og Aleris Herning), hvorfor indikatoren har brede 95 % konfidensintervaller. Af de afdelinger, i alt 8 stk., der har en fraktion der er større end fraktionen for hele populationen, er det kun Gentofte, Bispebjerg og Køge hvis 95 % konfidensinterval ikke indeholder fraktionen for hele populationen. Sammenfattende, indikerer dette en lav spredning imellem afdelingerne. Konklusion: Indikatoren er ny i DAD og er med til at beskrive den diagnostiske præcision ved forudsigelsen af den vanskelige intubation. Det er dog vigtigt, at man sætter den i relation til, at patienter medforventet vanskelig intubation ved direkte laryngoskopi, ofte vil blive planlagt til intubation ved en anden metode, eksempelvis fleksibel optisk intubation. Der vil et antal patienter med forventet vanskelig intubation ved direkte laryngoskopi, ikke bliver inkluderet og beskrevet af indikatoren. Indikatoren påvirkes derved indirekte af afdelingernes valg af luftvejshåndteringsstrategi. Afdelinger, der relativ oftere vælger at intubere ved direkte laryngoskopi selvom patienten er forventet vanskelig at intubere, vil alene ved tilfældighedernes spil opleve flere uventet lette intubationer. Alligevel peger den lave variation imellem afdelingerne på, at indikatoren beskriver en klinisk situation, der forholder sig nogenlunde konstant, uanset en mulig forskel imellem de rapporterende afdelinger. Det er dog af afgørende betydning for indikatorens validitet, at den udelukkende beror på den præoperative luftvejsvurdering, og ikke korrigeres ved postoperativ efterrationalisering efter fuldført eller opgivet intubation. Indikatoren er afhængig af prævalensen af vanskelig intubation, som kan variere imellem afdelingerne. Man bør derfor overveje om indikatoren kan erstattes med Specificitet, der beskriver sandsynligheden for at klinikerne har forudset den lette intubation blandt dem som er intuberet uden problemer. Herved undgår man, at indikatoren afhænger af prævalensen af vanskelige intubationer, hvilket gør indikatoren mere sammenlignelig på tværs af afdelingerne. Dansk Anæstesi Database 26

27 DAMP Tønder Fakse RH NC Bornholm Randers Bekkevold Holstebro Frederiksberg Horsens De Vestdanske Friklinikker RH ABD Hvidovre Herning Erichsen RH JMC Skejby Kolding Bispebjerg Nykøbing F Århus Silkeborg Nordjylland A7 i alt Vejle RH HOC Næstved Nordjylland A4 RH HC Herlev Glostrup Hillerød Kollund Køge Aleris Herning Gentofte Sum af indikator 9 og 10 = Det totale fejlskøn % Det totale fejlskøn: sum af indikator 9 og 10 Diagrambeskrivelse: Diagrammet viser fraktionen af patienter primært planlagt til- og primært forsøgt intuberet ved direkte laryngoskopi, som var uventet vanskelige at intubere eller som var uventet lette at intubere. Indikatoren beskriver fraktionen = [(falsk negative + falsk positive)/alle] ved en diagnostisk test, som har til formål at forudse den vanskelige intubation. Således beskriver fraktionen [Det totale fejlskøn] ved en diagnostisk test. Der var i perioden i alt patienter, som primært var (forsøgt) intuberet ved direkte laryngoskopi. Heraf havde patienter enten en uventet vanskelig eller en uventet let intubation. Dette svarer på landsplan til i alt 1,70 % (95 % KI: 1,63-1,77 %) totale fejlskøn. Dansk Anæstesi Database 27

28 5.11 Indikator 11. Fraktion af mulige komplikationer ved luftvejshåndtering. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: Indikatoren tager udgangspunkt i alle intuberede eller maskeventilerede patienter. X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Indikatoren beskriver fraktionen af et bredt spektrum af komplikationer ved luftvejshåndtering, og er defineret ved enten patienter, hvor der er foretaget nødtrakeostomi, som har fået tandskade, som har aspireret eller ved patienter, hvor der er angivet vanskeligheder med intubation eller maskeventilation og hvor der samtidig har været hjertestop, mors under anæstesien, anæstesien er afbrudt, eller hvor der er huskeanæstesi. Der var i perioden i alt patienter, som enten blev intuberet eller maskeventileret. Heraf havde 456 patienter en komplikation. Dette svarer til 0,17 % (95 % KI: 0,16-0,19 %). Standarden er sat til 0,17%. Forbehold: Indikatoren er sammensat af flere faktorer, der ikke alle kan kausalt relateres til en vanskelig luftvej. Således kan patienter, der har haft en vanskelig luftvej, have komplikationer i form af hjertestop, mors under anæstesien, afbrudt anæstesi eller huskeanæstesi som er forårsaget af andre årsager end vanskelig luftvej. Sammenligning af afdelingerne: Indikatoren indeholder eksempelvis komplikationer i form af hjertestop og død, som ikke nødvendigvis kan relateres til en vanskelig luftvej. Derfor har andre tilgrundliggende forskelle end luftvejshåndteringen på de forskellige afdelinger en mulig væsentlig betydning for indikatoren. Dette betyder, at man skal være meget varsom med at sammenligne afdelingerne. Indikatoren varierer fra 0,0 til 0,9 %. Af de 30 afdelinger som har registret mere end 1000 patientforløb er der 25 afdelinger, hvis 95 % konfidensinterval indeholder den overordnede indikatorværdi. Dette indikerer en lav variation imellem afdelingerne. Fire afdelinger (Hillerød, Køge, RH ABD og Gentofte) har indikatorværdier, som er højere end standarden tilskriver. Dansk Anæstesi Database 28

29 Konklusion: Indikatoren er sammensat af flere (mulige) komplikationer til en vanskelig luftvej, og varier i alvorlighedsgrad fra tandskade til død. Indikatoren lægger op til at man på de enkelte afdelinger identificerer de enkelte patienter som er registret med en (mulig) komplikation, for at klarlægge et egentligt hændelsesforløb. Set i lyset af komplikationers mulige alvor, må det tilstræbes, at indikatoren er så lav som muligt for alle afdelinger. Dansk Anæstesi Database 29

30 5.12 Indikator 12. Fraktion af patienter med komplikationer i forbindelse med anæstesi. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser andelen af patienter i %, hvor der i anæstesiologisk regi (dvs. central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling) registreredes komplikationer i forbindelse med anæstesien på 34 danske anæstesiafdelinger i perioden til Kun afdelinger med mere end fem patienter udskrevet fra anæstesiologisk regi, patienter ældre end 14 år og patienter, der har overlevet opvågningsforløbet, er inkluderet. Der var i alt patienter med en eller flere komplikationer ud af patienter svarende til 3,5 % (95 % KI: 3,4-3,6 %), hvor den anæstesiologiske procedure gennemførtes med registreret komplikation(er) på de 34 afdelinger. Forbehold: Indikatoren tager ikke umiddelbart hensyn til kirurgiske komplikationer, og det beror på et skøn af den rapporterende person, hvorvidt komplikationen kan tilskrives anæstesiologiske faktorer. Indikatoren indregner ikke forhold som case-mix, præoperativ status eller allerede tilstedeværende sygdomme. Siden årsrapporterne i er DAD overgået til en anden komplikationsregistrering som definerer anæstesiologiske komplikationer mere specifikt. Dette kan have ført til en mere restriktiv registrering fordi mistænkte eller vurderede komplikationer i ikke ville opfylde definitionerne i DAD version 3. Sammenligning af afdelingerne: Indikatorværdien varierer betydeligt mellem afdelingerne (fra 0,0 % i Gentofte til 9,9 % i Vejle). Tyve afdelinger har en andel af patienter, der gennemgår et anæstesiforløb med komplikationer, som er statistisk lavere end landsgennemsnittet (Gentofte, Frederiksberg, Herning, Erichsen, Holstebro, Bekkevold, RH NC, DAMP Tønder, Nykøbing F., Fakse, De Vestdanske Friklinikker, Skejby, RH JMC, Kollund, Bornholm, Nordjylland A4, Nordjylland A7, RH HC, Silkeborg og Hillerød), mens 9 afdelinger har en andel, Dansk Anæstesi Database 30

31 som er statistisk højere end med landsgennemsnittet og dermed standarden, som er sat til 3,5%: (Herlev, Hvidovre, RH HOC, RH ABD, Horsens, Glostrup, Randers, Køge og Vejle). Fem afdelinger har en andel som ikke er signifikant forskellig fra landsgennemsnittet (Århus, Kolding, Bispebjerg, Næstved og Aleris Herning). Det vurderes, at der kan foreligge indberetningsbias delvist kan begrunde spændvidden. Konklusion Den stigning i andelen af anæstesier, der forløber ukompliceret, der kunne observeres fra 2005 (74 %) til 2008 (96,2 %) ser ud til at være stagneret i 2009/10 (96,5 %). Indikatorværdien varierer betydeligt mellem afdelingerne. I hvilken grad en høj andel af ukomplicerede anæstesier skyldes en velfungerende sikkerhedskultur eller indbetningsbias er usikkert. Herlev, Hvidovre, RH HOC, RH ABD, Horsens, Glostrup, Randers, Køge og Vejle har komplikationsrater som er højere end den tentativt fastsatte standard. Dansk Anæstesi Database 31

32 5.13. Indikator 13. Fraktion af vanskelig regional anæstesi. Rangstilling af afdelingerne Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser andelen af vanskelige regionale anæstesier (dvs. anlagt ved mere end 2 forsøg, anlagt ved tilkaldt supervisor eller opgivet) i % af det totale antal forsøgte eller rent faktisk anlagte regionale anæstesier, som er registreret i DAD på 33 danske anæstesiafdelinger i 2009/10. Kun afdelinger med mere end 5 regionale anæstesier er medtaget. Der blev fra til anlagt eller forsøgt anlagt i alt regionale anæstesier på de 33 afdelinger, og heraf var registreret som vanskelige regionale anæstesier, svarende til en andel på 15,9 % (95 % KI: 15,7-16,2 %), og 15,9 % er sat som standard. Landsgennemsnittet for indikatoren er uændret i forhold til sidste rapportperiode. Siden 2007 er der dog sket en stigning på mere end 50 % hvor kun 10,4 % (95 % KI:10,1-10,7 %) blev registreret som vanskelige. Antallet af opgivne regionale anæstesier i 2009 er 4,1 % (3,9-4,4 %). I 2008 og 2007 blev henholdsvis 4,1 og 5,6 % af forsøgene på anlæggelse af regional anæstesi opgivet. Andelen af registreret vanskelige regionale anæstesier har stabiliseret sig på 15,9%,mens antallet af opgivne ligeledes har stabiliseret sig på 4,1 %. Andelen af regionale anæstesier af samtlige anæstesier er faldende med 19 % i 2009/10 i forhold til 20 % i 2008, 23 % i 2007 og 25 % i Forbehold: Indikatoren tager ikke hensyn til, at der er forskellig hyppighed af vanskelig anlæggelse ved de forskellige typer regional anæstesi, og at afdelingernes af brug af regional anæstesi er meget varierende. Ligeledes er den ikke korrigeret for risikofaktorer hos patienterne. Dette burde dog spille en mindre rolle, når regionerne sammenlignes. Endelig er der ikke korrigeret for uddannelsesniveau hos lægerne eller antal regionale anæstesier pr. læge. Dansk Anæstesi Database 32

33 Sammenligning af afdelingerne: Indikatorværdien varierer betydeligt mellem afdelingerne (fra 0,3 % på Erichsen til 99,2 % på Gentofte). Andelen af vanskelige regionale anæstesier er statistisk mindre end landsgennemsnittet på 14 afdelinger (Erichsen, Aleris Herning, Bekkevold, Holstebro, De Vestdanske Friklinikker, Nordjylland A7, Hvidovre, Silkeborg, Kolding, Bornholm, RH JMC, Århus, Randers og Vejle), mens 12 afdelinger har en andel, som er statistisk større end landsgennemsnittet, de 12 afdelinger har dermed også en indikatorværdi som ikke opfylder standarden (Køge, Herlev, Bispebjerg, RH ABD, Glostrup, Nykøbing F, Næstved, RH HC, Skejby, RH NC, DAMP Tønder og Gentofte). På 7 afdelinger afviger andelen ikke statistisk fra landsgennemsnittet (Herning, Frederiksberg, RH HOC, Hillerød, Fakse, Horsens og Kollund). Kriteriet for at registrere en anlæggelse af regional anæstesi som vanskelig er veldefineret i DAD. Hvis alle fulgte dette kriterium, måtte man forvente, at afdelinger med mange uddannelsessøgende og/eller få regionale anæstesier alt andet lige ville have en højere andel af vanskelige regionale anæstesier end afdelinger med få uddannelsessøgende og/eller mange regionale anæstesier, dette præger også billedet, men er tilsyneladende kun en del af forklaringen. Derfor må man formode, at andelen af vanskelige regionale anæstesier også afspejler lokale traditioner for at registrere anlæggelsen af en regional anæstesi som vanskelig, med mindre vægt på det definerede kriterium. Dette understøttes af, at andelen af forsøg på anlæggelse af regionale anæstesier som opgives (landsgennemsnit 4,1 % i 2009 forekommer med hyppigheder, som for de enkelte afdelinger ikke varierer analogt med andelen af øvrige vanskelige anæstesier. Vanskelig regional anæstesi. Rangstilling af regionerne. Sammenligning af regioner Der er stor variation i andelen af vanskelige regionale anæstesier imellem regionerne fra 8,7 % i Region Nordjylland og op til 25,7 % i Region Sjælland. Dansk Anæstesi Database 33

34 Konklusion: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Andelen af vanskelige ud af samtlige forsøg på anlæggelse af regionale anæstesier er stigende, men stigningen skyldes udelukkende en fordobling af andelen af supervisor-anlagt regionale anæstesier. Antallet af regionale anæstesier, der opgives er derimod faldet med 33 % siden registreringen i DAD begyndte. Andelen af regionale anæstesier ud af samtlige anæstesier falder med 2-3 % årligt. En række afdelinger, se regionsdiagrammet, primært Region Sjælland og Region Hovedstaden ligger over standarden på højst 15 % vanskelige regionale anæstesier, men alt i alt er kvaliteten ved anlæggelse af regional anæstesi forbedret siden Dansk Anæstesi Database 34

35 5.14 Indikator 14. Fraktion af patienter, som i opvågningsforløbet er smertefri eller højst har lette smerter. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser andelen af patienter med et opvågningsforløb i anæstesiologisk regi, og hvor patienterne er smertefri eller højst har lette smerter under opvågningsforløbet (dvs. på central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling), registreret i DAD på 34 danske anæstesiafdelinger i 2009/10. Kun afdelinger med mere end fem patienter udskrevet fra anæstesiologisk regi, patienter ældre end 14 år og patienter, der har overlevet opvågningsforløbet, er medtaget. Der var fra til i alt patienter, som gennemgik opvågningsforløb i anæstesiologisk regi på de 34 afdelinger. Heraf var patienter svarende til 84,0 % (95 % KI: 83,9-84,2 %) smertefri eller havde højst lette smerter under opvågningsforløbet vurderet ved smertescore som defineret i DASAIM s udskrivningskriterier. Standard for smertescore er tentativt sat til 85%. Der er i 2009/ patienter svarende til 37,4 % (95 % KI: 37,3-37,6 %), som har gennemgået opvågningsforløb andet sted, hvor registrering af DASAIM s udskrivningskriterier i DAD ikke har fundet sted. Forbehold: Indikatoren tager ikke umiddelbart hensyn til, at DASAIM s udskrivningskriterier ikke har været anvendt efter hensigten på alle afdelinger i opgørelsesperioden. Således anvendte bl.a. Glostrup, RH HC og Nykøbing F ikke udskrivningskriterierne og scorer derfor for højt. Indikatoren er ikke korrigeret for case-mix eller risikofaktorer hos patienterne. Sammenligning af afdelingerne: Indikatorværdien varierer betydeligt mellem afdelingerne (fra 64,9 % i Vejle til 100 % på Frederiksberg, De Vestdanske Friklinikker, Nykøbing F og Randers). Af de afdelinger, der anvendte DASAIM s udskrivningskriterier, har 9 afdelinger en andel af patienter, med højst lette smerter under opvågningsforløbet, som er statistisk mindre Dansk Anæstesi Database 35

36 end landsgennemsnittet (Vejle, RH ABD, Næstved, Hvidovre, Nordjylland A7, Hillerød, Herlev, RH HOC, Køge og Fakse), mens 11 afdelinger registrerer en andel, som er statistisk større end eller lig med landsgennemsnittet og dermed standarden (Aleris Herning, Århus, Horsens, Kolding, DAMP Tønder, Silkeborg, Bornholm, Kollund, Bispebjerg, Gentofte, RH JMC, Nordjylland A4, RH HC, Herning. Endelig så anvendes DASAIMS udskrivningskriterier ikke på Glostrup, Randers, Nykøbing F, De Vestdanske Friklinikker og Frederiksberg) Konklusion: Indikatoren er stadig forholdsvis ny i DAD og bliver endnu ikke registreret korrekt i alle afdelinger. Ca. en tredjedel af alle opvågningsforløb finder sted udenfor anæstesiologisk regi eller registreres ikke i DAD. I en rundspørge til afdelingerne har kun fire afdelinger ud af 23 forespurgt foråret 2009 oplyst, at de ikke brugte DASAIM s udskrivningskriterier efter hensigten. Andelen af patienter, der udskrives fra central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling, og som er smertefri eller kun har lette smerter udgør 84,0 %. At afdelinger ikke umiddelbart opfylder DASAIM s udskrivningskriterier i strengeste forstand (udskrivningscores), herunder smertefrihed, betyder imidlertid ikke at disse afdelinger nødvendigvis udsætter patienterne for dårlig kvalitet. Der kan være indgået specielle aftaler med de kirurgiske stamafdelinger om særlig observation af de patienter, der ikke opfylder DASAIM s udskrivningskriterier, og/eller at patienterne ikke skønnes at ville kunne nå DASAIM s udskrivningskriterier (se DASAIM s udskrivningskriterier i bredere forstand). Endelig skal det tilføjes, at DASAIM udskrivningskriterier aktuelt planlægges revideret, hvilket betyder at nogle afdelinger nu arbejder efter andre kriterier. Dansk Anæstesi Database 36

37 5.15 Indikator 15. Fraktion af patienter, som i opvågningsforløbet højest har let kvalme. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser andelen af patienter med et opvågningsforløb i anæstesiologisk regi, og hvor patienterne er fri for kvalme eller højest har let kvalme under opvågningsforløbet (dvs. på central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling), registreret i DAD på 30 danske anæstesiafdelinger i 2009/10. Kun afdelinger med mere end fem patienter udskrevet fra anæstesiologisk regi, patienter ældre end 14 år og patienter, der har overlevet opvågningsforløbet, er medtaget. Der var fra til i alt patienter, som gennemgik opvågningsforløb i anæstesiologisk regi på de 30 afdelinger, og heraf havde patienter svarende til 2,0 % (95 % KI: 1,98-2,10 %) moderat eller svær kvalme under opvågningsforløbet vurderet efter kvalmescore, som defineret i DASAIM s udskrivningskriterier. Standarden for denne indikator er sat tentativt til at maksimalt 98% af patienterne må registreres med ingen eller højest let kvalme under opvågningsforløbet. Der er i 2009/ patienter svarende til 37,4 % (95% KI: 37,3-37,6 %), som har gennemgået opvågningsforløb andet sted, hvor vurdering og registrering af kvalme iht. DASAIMS s udskrivningskriterier ikke har fundet sted. Forbehold: Indikatoren tager ikke umiddelbart hensyn til, at DASAIMS udskrivningskriterier ikke har været anvendt efter hensigten på alle afdelinger i opgørelsesperioden. Således anvendte Glostrup, RH HC og Nykøbing F ikke udskrivningskriterierne og scorer derfor for lavt. Indikatoren er ikke korrigeret for case-mix eller risikofaktorer hos patienterne. Indikatoren er ny i DAD og bliver endnu ikke registreret korrekt i alle afdelinger. Ca en tredjedel af alle opvågningsforløb finder sted uden anæstesiologisk regi eller regisistreres ikke i DAD. Andelen af patienter, der udskrives fra central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling, og som er Dansk Anæstesi Database 37

38 fri for kvalme eller kun har let kvalme udgør 98,0 %. At afdelinger ikke umiddelbart opfylder DASAIM s udskrivningskriterier i strengeste forstand (udskrivningscores), herunder kvalme, betyder imidlertid ikke at disse afdelinger nødvendigvis udsætter patienterne for dårlig kvalitet. Der kan være indgået specielle aftaler med de kirurgiske stamafdelinger om særlig observation af de patienter, der ikke opfylder DASAIM s udskrivningskriterier, og/eller at patienterne ikke skønnes at ville kunne nå DASAIM s udskrivningskriterier (se DASAIM s udskrivningskriterier i bredere forstand). Sammenligning af afdelingerne: Indikatorværdien varierer mellem afdelingerne (fra 94,5 % på RH ABD til 100 % på RH NC og Frederiksberg). Syv afdelinger har en andel af patienter udskrevet uden kvalme eller med kun let kvalme i forløbet iht. DASAIM s udskrivningskriterier, som er statistisk lavere end landsgennemsnittet og dermed også standarden for indikatoren: (RH ABD, Vejle, Køge, Hvidovre, RH HOC, Næstved og Herlev) mens 23 afdelinger registrerer en andel, som er statistisk større end eller lig med landsgennemsnittet (Fakse, Århus, Nordjylland A7, Hillerød, Nordjylland A4, RH JMC, Kolding, Gentofte, Kollund, Horsens, Silkeborg, Bornholm, Aleris Herning, Bispebjerg, RH HC, DAMP Tønder, Herning, Glostrup, Randers, De Vestdanske Friklinikker, Nykøbing F, Frederiksberg og RH NC). Konklusion Andelen af patienter udskrevet efter opvågning i anæstesiologisk regi med let eller ingen kvalme er 98 % for patienter registreret i DAD. Ingen afdelinger har færre end 94,5 % med let eller ingen kvalme og i følge forslaget til standard for denne indikator er at man ikke bør ligge lavere end 98%. I så fald er der 8 afdelinger (RH ABD, Vejle, Køge, Hvidovre, RH HOC, Næstved og Herlev), der ikke anvender DASAIM s udskrivningskriterier efter hensigten eller ligger under standarden. Dansk Anæstesi Database 38

39 5.16 Indikator 16. Fraktion af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier som ikke gjorde dette ved starten af opvågningsforløbet i anæstesiologisk regi. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser andelen af patienter i % der udskrives fra anæstesiologisk regi (dvs. central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling), der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier som ikke gjorde dette ved opvågningsforløbets start, registreret i DAD på 25 danske anæstesiafdelinger i 2009/10. Kun afdelinger med mere end 5 patienter udskrevet fra anæstesiologisk regi, patienter ældre end 14 år og patienter, der har overlevet opvågningsforløbet er medtaget. Der var i perioden i alt patienter der ikke opfyldte DASAIM s udskrivningskriterier ved starten af opvågningsforløbet i anæstesiologisk regi på de 25 afdelinger, og heraf opfyldte patienter svarende til 87,3 % (95 % KI: 87,0-87,5 %) efterfølgende DASAIM s udskrivningskriterier ved udskrivelsen baseret på udskrivningsscores i strengeste forstand. Forbehold: Indikatoren tager ikke umiddelbart hensyn til at DASAIM s udskrivningskriterier ikke har været anvendt efter hensigten på alle afdelinger i opgørelsesperioden. Således anvendte Nykøbing F og RH HC ikke udskrivningskriterierne efter hensigten og scorer derfor for højt. Indikatoren er ikke korrigeret for risikofaktorer hos patienterne. Sammenligning af afdelingerne: Indikatorværdien varierer betydeligt mellem afdelingerne (fra 100 % i Gentofte og Nykøbing F til 57,1 % på RH NC). 4 afdelinger har en andel af patienter udskrevet efter DASAIM s udskrivningskriterier, som er statistisk mindre end landsgennemsnittet (RH ABD, RH JMC, RH HOC, og Herlev), mens 17 afdelinger registrerer en andel, som er statistisk større end eller lig med landsgennemsnittet (RH NC, Nordjylland A4, Bispe- Dansk Anæstesi Database 39

40 bjerg, Hvidovre, DAMP Tønder, RH HC, Hillerød, Aleris Herning, Bornholm, Silkeborg, Køge, Kolding, Vejle, Næstved, Århus, Nordjylland A7, Horsens, Kollund, Fakse, Nykøbing F og Gentofte). Fraktion af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier ved udskrivning som ikke gjorde dette ved starten af opvågningsforløbet i anæstesiologisk regi. Indikator 16 rangstilling af regionerne: Sammenligning af regioner: Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark ligger alle omkring 95 %, der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier, som ikke gjorde det ved opvågningsforløbets start. Region Hovedstaden skiller sig ud ved at ligge markant lavere med kun 83,2 %. Konklusion: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Indikatoren er forholdsvis ny i DAD og bliver endnu ikke registreret korrekt i alle afdelinger. I en rundspørge til afdelingerne har kun 4 afdelinger ud af 23 forespurgt i foråret 2009 oplyst, at de ikke brugte DASAIM s udskrivningskriterier efter hensigten. Andelen af patienter der udskrives fra central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling, der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier som ikke gjorde dette ved starten af opvågningsforløbet, bør kunne holdes over 90 %. I så fald opfylder 8 afdelinger ikke standarden, 4 afdelinger der scorer under 90 % sammen med 4 afdelinger som ikke anvender DASAIM s udskrivningskriterier efter hensigten. At afdelinger ikke umiddelbart opfylder DASAIM s udskrivningskriterier i strengeste forstand (udskrivningscores) betyder imidlertid ikke at disse afdelinger nødvendigvis har anæstesi- /opvågningsydelser med dårlig kvalitet. Der kan være indgået specielle aftaler med de kirurgiske stamafdelinger om særlig observation af de patienter, der ikke opfylder DASAIM s udskrivningskriterier, og/eller at patienterne ikke skønnes at ville kunne nå DASAIM s udskrivningskriterier (se DASAIM s udskrivningskriterier i bredere forstand). Region Hovedstaden skiller sig ud ved at ligge markant lavere og under standard i forhold til de øvrige regioner. Dansk Anæstesi Database 40

41 5.17 Indikator 17. Fraktion af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier. Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Diagrammet viser andelen af patienter, der udskrives fra anæstesiologisk regi (dvs. central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling), der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier i % af det totale antal udskrevne, registreret i DAD på 30 danske anæstesiafdelinger i 2009/10. Kun afdelinger med mere end 5 patienter udskrevet fra anæstesiologisk regi, patienter ældre end 14 år og patienter, der har overlevet opvågningsforløbet er medtaget. Der blev fra til udskrevet i alt fra anæstesiologisk regi på de 30 afdelinger, og heraf opfyldte patienter svarende til 95,9 % (95 % KI: 95,8-96,0 %) umiddelbart DASAIM s udskrivningskriterier baseret udelukkende på udskrivningsscores. Standard for denne indikator er sat til 96%. Forbehold: Indikatoren tager ikke umiddelbart hensyn til, at DASAIM s udskrivningskriterier ikke har været anvendt efter hensigten på alle afdelinger i opgørelsesperioden. Således anvendte Glostrup og Nykøbing F ikke udskrivningskriterierne og scorer derfor for højt. Indikatoren er ikke korrigeret for risikofaktorer hos patienterne, dette burde ikke spille en stor rolle når regionerne sammenlignes. Sammenligning af afdelingerne: Indikatorværdien varierer betydeligt mellem afdelingerne (fra 100 % på Frederiksberg, Gentofte, Nykøbing F og De Vestdanske Friklinikker, til 66,3 % på RH ABD). Fem afdelinger har en andel af patienter udskrevet efter DASAIM s udskrivningskriterier, som er statistisk mindre end landsgennemsnittet og dermed standarden (RH ABD, RH NC, RH HOC, Herlev og Hvidovre), mens 20 afdelinger registrerer en andel, som er statistisk større end eller lig med landsgennemsnittet (Gentofte, Nykøbing F, De Vestdanske Friklinikker, Randers, Glostrup, Herning, Fakse, Horsens, Århus, Nordjylland A7, Næstved, Dansk Anæstesi Database 41

42 Kollund, Nordjylland A4, Kolding, Aleris Herning, Vejle, Køge, DAMP Tønder, Silkeborg og Bispebjerg). Fraktion af udskrevne patienter der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier. Indikator 17 Rangstilling af regionerne: Sammenligning af regionerne: Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark ligger alle over 98 %, der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier. Region Hovedstaden skiller sig ud ved at ligge markant lavere med 91,8 %, der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier. Konklusion: Indikatoren er ny i DAD og bliver endnu ikke registreret korrekt i alle afdelinger. Men i en rundspørge til afdelingerne har kun 4 afdelinger ud af 23 forespurgt i foråret 2009 oplyst, at de ikke brugte DASAIM s udskrivningskriterier efter hensigten. Andelen af patienter der udskrives fra central opvågning, operationsgang eller intensivafdeling, der opfylder DASAIM s udskrivningskriterier ud af samtlige udskrevne, bør kunne holdes over 96 %. I så fald vil Region Hovedstaden samt herunder 5 afdelinger (RH ABD, RH NC, RH HOC, Herlev og Hvidovre ikke opfylde denne standard. At afdelinger ikke umiddelbart opfylder DASAIM s udskrivningskriterier i strengeste forstand (udskrivningscores) betyder imidlertid ikke at disse afdelinger nødvendigvis udsætter patienterne for dårlig kvalitet. Der kan være indgået specielle aftaler med de kirurgiske stamafdelinger om særlig observation af de patienter, der ikke opfylder DASAIM s udskrivningskriterier, og/eller at patienterne ikke skønnes at ville kunne nå DASAIM s udskrivningskriterier (se DASAIM s udskrivningskriterier i bredere forstand). Dansk Anæstesi Database 42

43 5.18 Indikator 18. Perioperativ 48-timers mortalitet for patienter registreret i DAD klassificeret svarende til 34 danske anæstesiafdelinger rapportering af patientforløb i perioden Rangstilling af afdelingerne: Diagrambeskrivelse: X-aksen er indikatorværdien i brøkdel af patienterne. Rangstillingsdiagrammet viser fraktionen af dødsfald af samtlige anæstesiforløb registreret i DAD i 2009/10 48 timer efter startdato for anæstesi på 34 anæstesiafdelinger. Kun afdelinger med mere end 5 patienter er medtaget. Blandt alle anæstesiforløb er mortaliteten 3,8 (95 % KI: 3,6-4,0 ) i 2009/10 mod 4.0 (95 % KI 3,7-4,3 ) i 2008, 4,0 (95% KI 3,7-4,3 ) i 2007, 4,2 (3,9-4,6 ) i 2006 og 4,2 (3,7-4,7 ) i Ved beregning af den perioperative mortalitet på denne måde er der ikke taget hensyn til at nogle patienter bedøves flere gange på et år, tages der hensyn til dette vil den blive højere. 83 % af de patienter registreret i DAD, der døde indenfor 48 timer er ASA 3,4,5 eller timers perioperativ mortalitet opgjort på den beskrevne måde udviser i Danmark en bemærkelsesværdig stabilitet trods flere og flere registrerede forløb i DAD. Mortaliteten i Danmark overstiger ikke vurderingen af 2-3 døgns perioperativ mortalitet i UK fra 1987 hvor mortaliteten 2 døgn efter anæstesi og kirurgi var 8 promille beregnet på baggrund af operationer (Lunn JN et al. Confidential Enquiry of Peri-Operative Deaths. 1987). Til gengæld synes den højere end vurderingen af 24 timers mortaliteten i et hollandsk case-control studie fra 2005 der fandt 1 døde ud af perioperative forløb (Arbous SA et al. Anaesthesiology 2005; 102:257-68). Validiteten og metoden til opsporingen af cases i dette studie kan dog anfægtes. Forbehold: I DAD i 2009/10 er 1287 patienter registreret som døde indenfor 48 timer efter anæstesiforløb mod 735 patienter i 2008 efter anæstesiforløb og 689 patienter i 2007 efter anæstesiforløb. 48 timers mortalitetsestimaterne for DK som helhed og for afdelingerne skal betragtes med forbehold men udviser stor stabilitet. Mortaliteten er ikke kor- Dansk Anæstesi Database 43