Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr.

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab. Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), herunder 14, stk. 4. Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 13. november 2009 behandlet Aarhus Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af den ansøgte bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab. Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab har til formål at give de studerende et bredt kendskab til teori og metodeanvendelse inden for uddannelsesvidenskab samt færdigheder i at identificere, formulere og analysere uddannelses- og læringsmæssige problemstillinger i en samfundsmæssig kontekst. Bacheloruddannelsen skal endvidere kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for et bredt erhvervsfelt, hvor man beskæftiger sig med uddannelse, læring og kompetenceudvikling, til optagelse på DPU, Aarhus Universitets kandidatuddannelser, samt danne baggrund for anden fortsat uddannelse. (Ansøgning, s. 25) Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 9 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af ACE Denmark, ved Det Faglige Sekretariat. Akkrediteringsrådet 11. december 2009 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/5 Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. Bekendtgørelse nr af 22. august 2007 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, gældende ved ansøgningsfristen den 1. september 2009.

2 Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Akkrediteringsrådet har den 20. november 2009 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 10. december 2009 fra Universitets- og Bygningsstyrelsen til ACE Denmark med kopi til universitetet. Universitets- og Bygningsstyrelsen har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i uddannelsesvidenskab Bachelor of Science (BSc) in Education Science Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde, og dermed vil uddannelsen blive kategoriseret som en samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse i bilag 1 til Bekendtgørelse nr. 52 af 28. januar 2009 om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/5 Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A Engelsk B Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B. Uddannelsesspecifikke adgangskrav: Ingen. Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen indplaceres på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6608 AUDD 6608 KOT: (campus Århus), (campus Emdrup) Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.

3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for pædagogik. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Universitets- og Bygningsstyrelsens afgørelse vedrørende de fem ovennævnte punkter godkendes bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab, jf. Akkrediteringslovens 10, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2015, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Efter det oplyste forudsætter oprettelsen af uddannelsen et minimumsoptag på 20 studerende i hhv. Århus og Emdrup ved første udbud. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Århus og Emdrup. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/5 Uddannelsen er dansksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Tekst til uddannelsesguiden.dk Uddannelsesvidenskab Navn: Uddannelsesvidenskab Type: Bacheloruddannelse Varighed: 3 år Adgangskrav: Gymnasial eksamen Økonomi: SU Uddannelsesvidenskab handler om at anskue uddannelsers samfundsmæssige karakter, sociale og kulturelle kontekst, ideer, indhold og viden samt reflektere dette kritisk analytisk og med videnskabeligt overblik. Temaer som uddannelse, læring, viden, dannelse, kompetenceudvikling, uddannelsespolicy, innovation, evaluering og effektmåling er centrale i uddannelsen. Om uddannelsen Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab har til formål at give de studerende et bredt kendskab til teori og metodeanvendelse inden for uddannelsesvidenskab samt færdigheder i at identificere, formulere og analysere uddannelses- og læringsmæssige problemstillinger i en samfundsmæssig kontekst. Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab er baseret på følgende fem grundpiller: Ideas, der indeholder indsigt i pædagogikkens og uddannelsesvidenskabens tanker, diskurser og ideer, historisk og aktuelt.

4 Policies, der indeholder viden og indsigt i uddannelsespolitik, betragtet nationalt og internationalt komparativt og i forhold til struktur og økonomi. Processes, der indeholder indsigt i læringens og kompetenceudviklingens karakter og som betragter disse processer i et individ og samfundsmæssigt perspektiv. Contents, der indeholder viden om videnskabsteoretiske problemstillinger i tilknytning til uddannelsesvidenskab og erfaring med kvantitative og kvalitative metoder Contexts, der indeholder indsigt i uddannelsers kulturelle og sociale forankring og viden om praksis indenfor uddannelsesfeltet, samtidsbaseret og historisk. Uddannelsen er multidisciplinær og omfatter fagområderne pædagogik, uddannelse og dannelse i et filosofisk, psykologisk, sociologisk, antropologisk, historisk, didaktisk, læringsteoretisk og samtidsdiagnostisk perspektiv. Yderligere indgår et internationalt komparativt perspektiv i hele uddannelsen. Uddannelsen består af 13 moduler inkl. det afsluttende bachelorprojekt. Undervisningen varierer mellem forelæsninger, holdundervisning, praktiske øvelser, studenteroplæg og projektarbejde. Uddannelsen udbydes af Danmarks Pædagogiske Universitetsskole ved Aarhus Universitet på campus i København og i Århus. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 4/5 Fremtidsmuligheder En bachelor i uddannelsesvidenskab kan f.eks. arbejde med kortlægning af organisationers kompetencebehov, konsulentvirksomhed i offentlige og private organisationer, implementering af ny lovgivning på uddannelsesområdet eller deltagelse i planlægnings-, udviklings-, og evalueringsaktiviteter inden for uddannelsesområdet. Det kan også være at assistere i forbindelse med forskningsopgaver inden for uddannelsesvidenskab. Typiske arbejdsgivere forventes at være mellemstore og store virksomheder (særligt HR-afdelinger), der arbejder med intern kompetenceudvikling, konsulentvirksomheder, professionshøjskoler, universiteter, rådgivnings- og videnscentre, højskoler, fagforeninger, erhvervsorganisationer, kommuner, regioner og ministerier. Endelig kan en bachelor i uddannelsesvidenskab også vælge at fortsætte sine studier på en kandidatuddannelse på DPU/AU eller på et andet dansk eller udenlandsk universitet. Da uddannelsen er ny, og de først bachelorer derfor endnu ikke er færdiguddannede, eksisterer der ingen opgørelser over beskæftigelsen for bachelorer i uddannelsesvidenskab.

5 Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Jette Frederiksen på eller telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Jette Frederiksen Direktør ACE Denmark ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 5/5 Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet til orientering samt Universitets- og Bygningsstyrelsen.

6 Bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab Aarhus Universitet Ny uddannelse, efterår 2009

7 Ny uddannelse, efterår 2009 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

8 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 6 Resumé af kriterievurderingerne... 6 Grundoplysninger... 6 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 7 Uddannelsens kompetenceprofil... 8 Uddannelsens struktur... 9 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriteriesøjle III: Uddannelsesdybden (uddannelsens organisering og tilrettelæggelse) Kriterium 6: Uddannelsesstruktur Kriterium 7: Undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer Kriterium 8: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriteriesøjle IV: Uddannelsens resultater (de studerendes læringsudbytte) Kriterium 9: Uddannelsens faglige profil Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Uddannelsens formål Hovedområde Titel/betegnelse Uddannelsens normerede studietid Takstindplacering Adgangskrav Eventuel maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Censorkorps Sprog Tekst til uddannelsesguiden.dk Legalitetskontrol Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Andre forhold Særlige forhold Uddannelser, som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Parallelforløb og fællesuddannelser

9 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget på baggrund af en ansøgning, udarbejdet af universitetet. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 22. august 2007 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold). 4

10 Sagsbehandling Ansøgning modtaget 1. september 2009 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 29. september 2009 Høringssvar modtaget 12. oktober 2009 Sagsbehandling afsluttet 29. oktober 2009 Bemærkninger 22. september 2009 modtaget supplerende dokumentation ang. erhvervssigtet for de kandidatuddannelser, som bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab er direkte adgangsgivende til (kriterium 1), uddannelsens undervisere (kriterium 4), de studerendes kontakt til forskningsmiljøet (kriterium 4), uddannelsens hovedområde (kriterium 9 og legalitet), minimumsoptag (legalitet). 28. oktober 2009 modtaget supplerende dokumentation i forbindelse med DPU/AU s høringssvar af 12. oktober 2009 i forhold til den forskningsmæssige dækning af uddannelsens fagområder, de studerendes kontakt til forskningsmiljøet og den digitale infrastruktur (kriterium 3 og 4) 5

11 Indstilling ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab til Positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU/AU) indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om behov for uddannelsen (kriterium 1) dimittendernes arbejdsmarkedssituation (kriterium 2) uddannelsen er forskningsbaseret (kriterium 3) uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø (kriterium 4) styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø (kriterium 5) uddannelsens struktur (kriterium 6) undervisningens tilrettelæggelse og undervisernes kvalifikationer (kriterium 7) løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 8) uddannelsens faglige profil (kriterium 9) Resumé af kriterievurderingerne Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Grundoplysninger Udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt i Aarhus og Emdrup Sprog Uddannelsen ønskes udbudt på dansk Hovedområde Det samfundsvidenskabelige hovedområde Antal forventede studerende Der ønskes et minimumsoptag på 20 studerende pr. udbudssted Uddannelsen ønskes udbudt første gang September

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab har til formål at give de studerende et bredt kendskab til teori og metodeanvendelse inden for uddannelsesvidenskab samt færdigheder i at identificere, formulere og analysere uddannelses- og læringsmæssige problemstillinger i en samfundsmæssig kontekst. Bacheloruddannelsen skal endvidere kvalificere til erhvervsmæssig beskæftigelse inden for et bredt erhvervsfelt, hvor man beskæftiger sig med uddannelse, læring og kompetenceudvikling, til optagelse på DPU, Aarhus Universitets kandidatuddannelser, samt danne baggrund for anden fortsat uddannelse Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab har multidisciplinær karakter og orienterer sig mod fem tematikker: Ideas, Policies, Processes, Contents og Contexts. Uddannelsesvidenskab omfatter uddannelse, læring, socialisation og dannelse i et filosofisk, psykologisk, sociologisk, antropologisk, historisk, didaktisk, læringsteoretisk og samtidsdiagnostisk perspektiv. Kernen i uddannelsesvidenskab er at anskue uddannelsers samfundsmæssige karakter, sociale og kulturelle kontekst, ideer, indhold og viden samt reflektere dette kritisk analytisk og med videnskabeligt overblik. Uddannelsen sigter imod at være fremtidsorienteret og forberede til centrale funktioner i samfundet: Samfundets accelererende forandringshastighed, globalisering og opkomsten af en vidensbaseret økonomi intensiverer og øger pædagogiske og vidensmæssige problemstillinger i samfundet og i arbejdslivet. Dels i forhold til tilegnelse af viden (læring), håndtering af viden (kompetence), skabelsen af ny viden (kreativitet) og fornyende anvendelse af viden (innovation). Dels i forhold til en reflekterende og analytisk afklaring af, hvad der er brug for at lære i et samfund under konstant og hastig forandring. Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab er som alle universitetsuddannelser en forskningsbaseret uddannelse. Bacheloren kan varetage erhvervsfunktioner som f.eks. administration, deltagelse i planlægnings-, udviklings-, og evalueringsaktiviteter inden for uddannelsesområdet, herunder arbejde inden for human ressource, kompetenceudvikling og konsulentvirksomhed i offentlige eller private virksomheder og organisationer. Det kan også være at assistere i forbindelse med forskningsopgaver inden for uddannelsesvidenskab. DPU/AU har over de senere år oplevet at en stadig stigende andel af ansøgerne til kandidatuddannelserne kommer direkte fra en adgangsgivende eksamen. Derfor har det været vigtigt at kunne tilbyde et målrettet bachelorforløb, der direkte retter sig mod kandidatuddannelserne på DPU/AU. (ansøgning, s. 25f) 7

13 Uddannelsens kompetenceprofil Viden En bachelor i uddannelsesvidenskab har en forskningsbaseret viden om: Klassiske og aktuelle problemstillinger inden for uddannelsesvidenskab Uddannelse i et komparativt perspektiv: nationalt og internationalt Centrale uddannelsesvidenskabelige teorier om feltet samt forståelser af og refleksion over disse teoriers anvendelighed inden for feltet Kvantitative og kvalitative metoder og deres anvendelse inden for uddannelsesvidenskab samt kritiske forståelser af og refleksion over metodemes generelle anvendelighed Praksis inden for udvalgte dele af feltet og refleksioner over denne praksis. Færdigheder En bachelor i uddannelsesvidenskab har færdigheder, der gør det muligt: At identificere og formulere teoretiske og praktiske problemstillinger i feltet At anvende uddannelsesvidenskabelige metoder, teorier og viden til kritisk at analysere og vurdere komplekse uddannelsesmæssige problemstillinger At vurdere mulige løsninger på uddannelsesmæssige problemstillinger reflekterende og kritisk At formidle grundlæggende viden om uddannelse, læreprocesser, vidensformer og løsningsmodeller til fagfæller og ikke-specialister på dansk og engelsk. Kompetencer En bachelor i uddannelsesvidenskab har kompetencer, der gar det muligt: At bidrage til analyser, tilrettelæggelse og gennemfarelse af kompetenceudvikling, organisationslæring, undervisning, uddannelse, evaluering og policy-udvikling At identificere sammenhænge mellem uddannelsessystemers kontekst, indhold, processer, politik og ideer At indgå i lærende og vidensintensive organisationers og institutioners arbejde med videnstilegnelse og videnshåndtering samt kunne analysere betingelser for kreative og innovative processer At anvende relevante informationss~gningssystemer At analysere og reflektere kritisk over forskningsundersagelser og kildemateriale At danne overblik over problemfeltet i den internationale forskningslitteratur At reflektere kritisk over egen kompetence og at være i stand til på kvalificeret vis at formulere videns- og læringsbehov At indgå selvstændigt i tværfagligt professionelt samarbejde (Bilag 7: Udkast til studieordning for bachelor i uddannelsesvidenskab) 8

14 Uddannelsens struktur (Bilag 7: Udkast til studieordning for bachelor i uddannelsesvidenskab) 9

15 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens erhvervssigte Ved at sammenholde de mål for viden, færdigheder og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsens kompetenceprofil (Bilag 7) med institutionens redegørelse for uddannelsens erhvervssigte (Ansøgning, s. 3), vurderes det, at bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab både kvalificerer dimittenderne til at fortsætte på en kandidatuddannelse og til at finde beskæftigelse inden for offentlige og private institutioner og virksomheder, der arbejder med uddannelse, læring og intern kompetenceudvikling. På baggrund af kompetenceprofilen vurderes det ligeledes at være sandsynliggjort, at dimittenderne inden for dette erhvervssigte vil kunne varetage jobfunktioner, som: planlægnings-, udviklings-, og evalueringsaktiviteter inden for uddannelsesområdet, administration, samt at arbejde inden for human ressource, kompetenceudvikling og konsulentvirksomhed og assistere i forbindelse med forskningsopgaver inden for uddannelsesvidenskab. (Ansøgning, s. 3). Uddannelsens dimittender vurderes dog primært at ville fortsætte på en kandidatuddannelse herunder flere af de kandidatuddannelser, der udbydes på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU/AU). Af side 26 i ansøgningen fremgår: DPU/AU har over de senere år oplevet at en stadig stigende andel af ansøgerne til kandidatuddannelserne kommer direkte fra en adgangsgivende eksamen. Derfor har det været vigtigt at kunne tilbyde et målrettet bachelorforløb, der direkte retter sig mod kandidatuddannelserne på DPU/AU. Det vurderes på den baggrund, at et af formålene med bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab er at kunne udbyde et målrettet bachelorforløb, der retter sig direkte mod kandidatuddannelserne på DPU/AU. DPU/AU udbyder således kandidatuddannelser såvel på campus i Århus som i Emdrup, der vurderes at kunne optage dimittenderne fra den ansøgte bacheloruddannelse kandidatuddannelser, som traditionelt har optaget professionsbachelorer, evt. med suppleringsuddannelse, og som har et erhvervssigte, der bl.a. er rettet mod undervisning. Af den supplerende dokumentation modtaget 22. september 2009 fremgår: Dimittenderne fra bacheloruddannelsen kan gennem alle DPU/AU s nuværende kandidatuddannelser; pædagogisk psykologi, generel pædagogik, pædagogisk antropologi, pædagogisk sociologi, pædagogisk filosofi, it-didaktisk design og European Masters in Lifelong Learning: Policy and Management, udbygge, videreudvikle og fundamentere de kompetencer, bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab har opbygget, og dermed yderligere kvalificere erhvervssigtet. Bacheloren i uddannelsesvidenskab indgår som et væsentligt element i DPU/AU s igangværende uddannelsesreform, hvis besluttede elementer forventes iværksat sommeren I denne reform indgår nye og reviderede kompetenceprofiler for DPU/AU s kandidatuddannelser, der ligger i forlængelse af bacheloruddannelsen og er målrettede private og offentlige virksomheder. (supplerende dokumentation af 22. september, s. 1). På den baggrund vurderes det i nogen grad at være sandsynliggjort, at der i den igangværende uddannelsesreform på DPU/AU er fokus på at sikre, at bachelordimittenderne i uddannelsesvidenskab skal kunne udvikle deres viden, færdigheder og kompetencer på en af DPU/AU s kandidatuddannelser, således at de vil kunne finde beskæftigelse inden for bacheloruddannelsens erhvervssigte (f.eks. human ressource-området). Inddragelse af aftagere i udviklingen af uddannelsen Den arbejdsgruppe, der har ansvaret for udviklingen af uddannelsen, består af repræsentanter fra de kandidatuddannelser på DPU/AU, som bacheloruddannelsen er direkte adgangsgivende til. Dertil kommer, at stu- 10

16 dielederne fra disse uddannelser er blevet hørt i forhold til dimittendernes mulighed for at få adgang til disse kandidatuddannelser. Det vurderes, at studieledernes tilbagemeldinger sandsynliggør, at bacheloruddannelsens dimittender vil kunne blive optaget på disse kandidatuddannelser jf. ovenstående. Institutionen har derudover hørt 25 aftagere i forbindelse med udviklingen af bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab. Af disse aftagere sidder 9 i DPU/AU s generelle aftagerråd, og derudover har institutionen inddraget 16 andre repræsentanter fra offentlige og private virksomheder og organisationer, som vurderes at være relevante for uddannelsens erhvervssigte (bilag 1a-1x). Aftagerne repræsenterer såvel større virksomheders HR- og uddannelsesafdelinger, faglige organisationer som offentlige institutioner. Alle aftagere har fået tilsendt et udkast til studieordningen med uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. Det vurderes, at arbejdet med at involvere relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen samlet set er sket systematisk og løbende, og at aftagerne har forholdt sig til uddannelsens formål, kompetenceprofil og faglige indhold. Det er samtidig sandsynliggjort, at aftagernes udtalelser er blevet anvendt i udviklingen af uddannelsen f.eks. i forhold til at udvikle et valgfagsmodul om organisationsforståelse og i forhold til at øge fokus på effektvurderinger af kompetenceudviklings- og uddannelsesforløb. Behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet De samme aftagere har også forholdt sig til behovet for uddannelsen på arbejdsmarkedet. Flere af dem bemærker, at beskæftigelsen forudsætter, at dimittenderne fortsætter på en relevant kandidatuddannelse. På baggrund af tilbagemeldingerne, som er vedlagt ansøgningen (bilag 1a-1x) vurderes det i nogen grad at være sandsynliggjort, at der er et ikke tilstrækkeligt dækket behov for uddannelsens dimittender inden for planlægnings-, udviklings-, og evalueringsaktiviteter på uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet. De fleste af de adspurgte aftagere vurderes imidlertid primært at relatere uddannelsens kompetenceprofil til human ressource-området, og enkelte stiller direkte spørgsmålstegn ved, hvorvidt behovet inden for dette område ikke allerede er dækket af erhvervsøkonomiske uddannelser med samme erhvervssigte (bilag 1e, 1k, 1r). Aftagernes behovstilkendegivelser vurderes således i mindre grad at sandsynliggøre, at behovet for uddannelsen på human ressource-området ikke allerede er tilstrækkeligt dækket af f.eks. erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser som HA(psyk), som samtidig er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelser med et erhvervssigte, der netop er målrettet human ressource-området (som cand.soc.hrm). Beslægtede uddannelser Det fremgår af side 7 i ansøgningen, at bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab er beslægtet med bacheloruddannelserne i hhv. pædagogik på Københavns Universitet (KU) og pædagogik og uddannelsesstudier på Roskilde Universitet (RUC). Bacheloruddannelsen i pædagogik på KU adskiller sig først og fremmest fra den ansøgte uddannelse ved at være en humanistisk uddannelse med et bredere erhvervssigte, der også inkluderer undervisning på f.eks. lærer- og pædagogseminarier. Det vurderes at være sandsynliggjort, at bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab er mere målrettet mod planlægnings-, udviklings-, evalueringsog administrationsopgaver inden for uddannelses- og kompetenceudviklingsområdet samt human ressource management. Dog bemærkes det, at erhvervssigtet for flere af de kandidatuddannelser på DPU/AU, som uddannelsen er direkte adgangsgivende til, også inkluderer undervisning på f.eks. lærer- og pædagogseminarer. Den ansøgte bacheloruddannelses kompetenceprofil og faglige indhold vurderes i højere grad at være beslægtet med samfundsvidenskabelige herunder erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling og human ressource management. Det vurderes samtidig, at de ændringer, som er blevet foretaget på baggrund af aftagernes tilbagemeldinger jf. ovenstående netop er et udtryk for dette. Bacheloruddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC, som ligeledes fremhæves som beslægtet i ansøgningen, er en samfundsvidenskabelig uddannelse. Idet der er tale om en kombinationsuddannelse på 30 ECTS-point, som primært har fokus på læreprocesser, vurderes det imidlertid at være sandsynliggjort, at bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskabs kompetenceprofil imødekommer et behov på arbejds- og uddannelsesmarkedet, der ikke er tilstrækkeligt dækket af bacheloruddannelsen i pædagogik og uddannelsesstudier på RUC. 11

17 Af DPU/AU s høringssvar modtaget den 12. oktober 2009 fremgår det yderligere, hvordan bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab adskiller sig fra erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser med samme erhvervssigte, som f.eks. HA(psyk), som samtidig er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelser, der er målrettet mod beskæftigelse inden for human ressource-området (som cand.soc.hrm) jf. ovenstående: HA (psyk)-uddannelsen beskæftiger sig med virksomheder og organisationers liv i krydsfeltet mellem erhvervsøkonomi og psykologi. Uddannelsen indeholder et udpræget fokus på processer i virksomheder eller organisationer, hvorimod indholdsdelen ikke vejer tungt. Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab beskæftiger sig derimod med uddannelse, læring, socialisation og dannelse i et langt bredere samfundsmæssigt perspektiv, hvor et stort antal videnskabelige tilgange anvendes, for at kaste lys over netop disse felter. Både rammen, indholdet og fokus for bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab afviger altså markant fra HA (psyk). I HA (psyk)-uddannelsen indgår lige som i bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab et fokus på læring. Men læringsperspektivet fylder markant mindre end på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab. Læringsperspektivet bliver på HA (psyk) adresseret som et tema ud af mange andre på en konference (åbningskonferencen på 7,5 ECTS) og på kurset Psykologi i session 8, 9 og 10 (hver session er af to lektioners varighed). Til sammenligning indeholder bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab to moduler om læringsteori (modul 6 og 10, i alt 25 ECTS) samt flere andre moduler (bl.a. modul 7 og 11), hvor temaet læring indgår som en del af modulet. Samlet set vurderes det, at overlappet maksimalt udgør 3 ECTS. På HA (psyk) er der intet fokus på hverken didaktik eller pædagogik. Didaktisk viden, færdigheder og kompetencer samt pædagogisk indsigt er sammen med læringsteori hele grundlaget for at kunne udvikle og tilrettelægge kompetenceudviklingsforløb for medarbejdere i offentlige og private virksomheder, som en dimittend fra bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab er i stand til. Netop evnen til at kunne udvikle og tilrettelægge konkrete kompetenceudviklingsforløb på arbejdspladsen er afgørende for virksomhederne, jf. DI s høringssvar, hvoraf det fremgår, at De danske virksomheder har i stigende omfang behov for viden og indsigt i, hvordan man udvikler og opkvalificere sine medarbejdere på selve arbejdspladsen. Derfor har det stigende betydning at kunne rekruttere medarbejdere, der har kompetence inden for uddannelse og pædagogik (bilag 1 s). (DPU/AU s høringssvar af 12. oktober 2009, s. 2) Samlet vurdering af kriteriet Kriterium 1 vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis, idet det vurderes at være sandsynliggjort, at uddannelsens dimittender imødekommer et behov på arbejdsmarkedet, der ikke er tilstrækkeligt dækket af beslægtede uddannelser. Bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab vurderes at give de studerende viden, færdigheder og kompetencer, der giver dem mulighed for at videreuddanne sig inden for samme fagområde på flere af kandidatuddannelserne på DPU/AU. Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at dimittender fra den ansøgte uddannelse vil kunne varetage jobfunktioner inden for human ressource management samt udvikling, planlægning og evaluering af kompetenceudviklings- og uddannelsesforløb i private og offentlige virksomheder og organisationer. Institutionen vurderes løbende at have inddraget relevante aftagere i udviklingen af uddannelsen. De samme aftagere vurderes at italesætte et generelt behov for uddannelsens kompetenceprofil på det arbejdsmarked, de repræsenterer. Dokumentation Ansøgning, s. 3-8 Bilag 1 (bilag 1a-1x): Liste over høringssvar fra aftagerrepræsentanter Bilag 2: DPU/AU s aftagerråd Bilag 3: Liste over supplerende aftagere, der er blevet hørt Bilag 4: Materiale sendt til aftagerrepræsentanter Bilag 5: Høringssvar fra DPU/AU s tre kandidatstudieledere Supplerende dokumentation modtaget 22. september 2009 DPU/AU s høringssvar modtaget 12. oktober

18 Kriterium 2: Dimittendernes arbejdsmarkedssituation Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Beskæftigelsen for nært beslægtede uddannelser Institutionen tager udgangspunkt i de uddannelser, der er blevet identificeret som beslægtede i kriterium 1, og anvender Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsestal til at dokumentere, at dimittenderne fra disse uddannelser i overvejende grad fortsætter på en kandidatuddannelse (mellem 88 % og 95 % i perioden ). I samme periode fortsatte mellem 86 % og 87 % af alle bachelorer på landsplan på en kandidatuddannelse. På den baggrund vurderes det at dimittenderne fra de beslægtede uddannelser videreuddanner sig i et omfang, der er højere end det generelle tal for dimittender med samme uddannelsesniveau. Arbejdsmarkedssituationen for nært beslægtede uddannelser Institutionen har samtidig relateret arbejdsmarkedssituationen for de beslægtede uddannelser til arbejdsmarkedssituationen for den ansøgte uddannelse. Af side 9 i ansøgningen fremgår det, at det forventes, at dimittender fra den ansøgte uddannelse vil have en bedre mulighed for beskæftigelse end bachelordimittenderne fra bacheloruddannelserne i hhv. pædagogik på KU og pædagogik og uddannelsesstudier på RUC. Det vurderes på den baggrund at være sandsynliggjort, at bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab har et skarpere erhvervssigte rettet mod planlægnings-, udviklings-, og evalueringsaktiviteter inden for uddannelsesområdet, administration, samt at arbejde inden for human ressource, kompetenceudvikling og konsulentvirksomhed (ansøgning, s. 3). Dog er der, jf. kriterium 1, ikke redegjort for arbejdsmarkedssituationen for dimittender fra de erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser med beslægtet erhvervssigte. Ansøgningen forholder sig heller ikke til arbejdsmarkedssituationen for de kandidatuddannelser på DPU/AU, som den ansøgte uddannelse er direkte adgangsgivende til, men af Universitets- og Bygningsstyrelsens beskæftigelsestal ( fremgår det, at dimittenderne fra disse kandidatuddannelser generelt har en lav ledighed. Det bemærkes i den sammenhæng, at de studerende på cand.pæd.-uddannelserne traditionelt set har været professionsbachelorer (evt. med suppleringsuddannelse), og at arbejdsmarkedssituationen for de dimittender fra den ansøgte uddannelse, som fortsætter på en af cand.pæd.-uddannelserne, kan forventes at være en anden. Samlet vurdering af kriteriet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis, idet det vurderes, at beskæftigelsestallene fra Universitets- og Bygningsstyrelsen for de beslægtede bacheloruddannelser sandsynliggør, at størstedelen af den ansøgte uddannelses dimittender vil fortsætte på en kandidatuddannelse. Dokumentation Ansøgning, s

19 Kriteriesøjle II: Forskningshøjden (forskningsbasering) Kriterium 3: Uddannelsen er forskningsbaseret Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Forskningsmæssig dækning for uddannelsen Det fremgår af side 3 i ansøgningen, at den ansøgte uddannelse vil være den første bacheloruddannelse i Danmark, der tager udgangspunkt i uddannelsesvidenskab (Education Science). Af side 25 i ansøgningen fremgår det yderligere, at uddannelsesvidenskab omfatter uddannelse, læring, socialisation og dannelse i et filosofisk, psykologisk, sociologisk, antropologisk, historisk, didaktisk, læringsteoretisk og samtidsdiagnostisk perspektiv. Kernen i uddannelsesvidenskab er at anskue uddannelsers samfundsmæssige karakter, sociale og kulturelle kontekst, ideer, indhold og viden samt reflektere dette kritisk analytisk og med videnskabeligt overblik. Idet bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab således har en multidisciplinær karakter, skal den forskningsmæssige dækning for uddannelsen både i Århus og Emdrup primært findes i det samlede forskningsmiljø på de 3 institutter på DPU/AU, der i overvejende grad er geografisk placeret i Emdrup (Institut for Læring, Institut for Didaktik og Institut for Pædagogik). På side i ansøgningen har institutionen udarbejdet en oversigt og en redegørelse for sammenhængen mellem uddannelsens moduler og forskningsområderne for de VIP er, der er angivet som fagansvarlige. På baggrund af dette vurderes det at være sandsynliggjort, at væsentlige dele af uddannelsens fagområder umiddelbart vil kunne dækkes af forskningsområderne på DPU/AU i forhold til udbuddet i Emdrup. I forhold til at sikre den forskningsmæssige dækning af uddannelsens fagområder på DPU/AU s campus i Århus fremgår det af DPU/AU s høringssvar modtaget 12. oktober 2009: Der er 18 VIP'er (heraf 9 ph.d.-studerende) med tjenestested i Århus. Disse vil alle kunne undervise på uddannelsen, idet de hver især dækker et eller flere relevante forskningsområder. I forbindelse med udbuddet af en bacheloruddannelse forventes desuden tilknyttet undervisere fra andre dele af AU. (DPU/AU s høringssvar af 12. oktober 2009, s. 3f) I DPU/AU s supplerende dokumentation i forbindelse med høringssvaret modtaget 28. oktober 2009 er der yderligere henvist til cv erne for 8 af de 9 VIP er og 2 af de 9 ph.d-studerende med tjenestested i Århus, som vil kunne varetage undervisning på uddannelsen i Århus. Det er desuden præciseret, hvilke moduler disse VIP er vil kunne dække (modul 1-4, 6, 7 og 10). På den baggrund vurderes det, at væsentlige dele af de fagområder, der vil blive undervist i, kan dækkes af de forskningsområder, som ovenstående VIP er med tjenestested i Århus dækker. Af DPU/AU s høringssvar fremgår det yderligere: Budgettet (andet halvår)/regnskabet (første halvår) for 2009 viser, at arbejdstimer afvikles med tilknytning til Århus, som undervisning, vejledning, eksamination m.m. på AU s pædagogiske kandidatuddannelser. Det svarer til fuld undervisningsandel for 19,3 VIPårsværk. Dette tal vil stige markant med udbuddet af en BSc i Århus. (DPU/AU s høringssvar af 12. oktober 2009, s. 3f). I DPU/AU s uddybning af høringssvaret modtaget 28. oktober 2009 er det yderligere præciseret, at de 9 VIP er med tjenestested i Århus udgør 2,65 af de 19,3 undervisningsårsværk, som DPU/AU 14

20 forventer at afvikle i Århus i 2009, således at VIP er med tjenestested i Emdrup samlet set forventer afvikle 16,65 fulde undervisningsårsværk i Århus. Det vurderes på den baggrund, at omfanget af de undervisningstimer, som de VIP er med tjenestested i Emdrup aflægger på campus i Århus, yderligere bidrager til sandsynliggørelsen af forskningsdækningen af uddannelsens væsentligste fagområder. Forskningsområdets samvirke med praksis På baggrund af redegørelsen på side 11 i ansøgningen, vurderes det at være sandsynliggjort, at det er relevant for de pågældende forskningsområder at samvirke med praksis, og at det typisk sker gennem forsknings-, evaluerings- og udviklingsprojekter i samarbejde med offentlige og private organisationer. Kompetenceprofilen understøttes af fagelementernes læringsmål Institutionens udkast til studieordningen (bilag 7) indeholder såvel uddannelsens kompetenceprofil, som læringsmål for de enkelte moduler. På baggrund af oversigten over sammenhængen mellem målene i kompetenceprofilen og læringsmålene i de enkelte moduler i bilag 6, vurderes det, at samtlige mål for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen understøttes af et eller flere læringsmål i de enkelte moduler. Forskningsbaseret viden og færdigheder Af ansøgningens side 12 fremgår det, at teorier og metoder inden for fagområdet uddannelsesvidenskab (Education Science) er integreret i alle uddannelsens moduler og at der særligt i modul 1, 2, 6, 7, 11 og 12 er fokus på at vurdere og anvende fagområdets kvantitative og kvalitative metoder, hvilket også afspejles i disse modulers arbejds- og prøveformer. På den baggrund vurderes det at være sandsynliggjort, at de studerende vil kunne opnå viden om samt færdigheder i at vurdere og anvende uddannelsesvidenskabens teorier og metoder. Samlet vurdering af kriteriet Kriterium 3 vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis. Det vurderes at være sandsynliggjort, at forskningsmiljøerne i Emdrup sikrer forskningsmæssig dækning for de fagområder, der vil blive undervist i på campus i Emdrup. Det vurderes samtidig at være sandsynliggjort, at de samme forskningsmiljøer og det forskningsmiljø, der er fysisk placeret i Århus, i praksis vil kunne sikre den forskningsmæssige dækning af uddannelsens væsentligste fagområder på campus i Århus. Det vurderes yderligere at være relevant for forskningsmiljøerne i Emdrup at samvirke med praksis, og at det er sandsynliggjort, at det sker. Samtidig vurderes det, at uddannelsens kompetenceprofil er understøttet af læringsmålene i de enkelte moduler, og at uddannelsen vil give de studerende viden om samt færdigheder i at vurdere og anvende fagområdets videnskabelige teorier og metoder. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 6: Oversigt over hvordan modulernes læringsmål bidrager til de overordnede mål for viden, færdigheder og kompetencer i uddannelsens kompetenceprofil samt redegørelse for progression i kompetenceprofilens udvikling gennem modulerne Bilag 7: Udkast til studieordning for bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab DPU/AU s høringssvar modtaget 12. oktober 2009 DPU/AU s supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 28. oktober

21 Kriterium 4: Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Uddannelsens tilrettelæggere På baggrund af oversigten på side 12 i ansøgningen samt de vedlagte cv er og publikationslister (bilag 8a-s) vurderes det, at de 5 VIP er, der har ansvaret for udviklingen og tilrettelæggelsen af uddannelsen, forsker inden for uddannelsens fagområder. Det bemærkes, at 1 af disse har tjenestested på campus i Århus og resten i Emdrup. Uddannelsens VIP er Samtidig vurderes det at være sandsynliggjort, at de 14 VIP er, der forventes at få fagansvaret for de enkelte moduler på den ansøgte uddannelse, ligeledes forsker inden for uddannelsens fagområder. Dertil kommer, at institutionen forventer, at undervisningen udelukkende vil blive varetaget af VIP er og evt. ph.d.-studerende (ansøgning, s. 13). Det vurderes samtidig i nogen grad at være sandsynliggjort, at de studerende på campus i Århus kan have en tilstrækkelig tæt kontakt til forskningsmiljøet bag uddannelsen, selvom dette primært er placeret i Emdrup. Af den supplerende dokumentation modtaget 22. september 2009 fremgår: De studerende i Emdrup og i Århus har de samme gode muligheder for tæt kontakt til forskningsmiljøerne bag uddannelsen. I lighed med de kandidat-uddannelser DPU/AU allerede udbyder, vil undervisningen i såvel Emdrup som Århus blive varetaget af aktive forskere ansat ved DPU, Aarhus Universitet. DPU/AU har i Århus et velfungerende sekretariat samt studie- og undervisningsfaciliteter, der danner rammer om undervisning, vejledning og forskning. Konkret varetages undervisning og vejledning både i Århus og København af VIP ere ansat ved DPU/AU. Udover kontakten i forbindelse med undervisningen tilbydes de studerende både i Emdrup og i Århus vejledning efter forudgående aftale enten individuelt eller gruppebaseret, vejledning pr. telefon eller pr. afhængig af, hvad den enkelte VIP er og den studerende finder mest hensigtsmæssigt. Af DPU/AU s høringssvar fremgår det jf. kriterium 3 yderligere: Budgettet (andet halvår)/regnskabet (første halvår) for 2009 viser, at arbejdstimer afvikles med tilknytning til Århus, som undervisning, vejledning, eksamination m.m. på AU s pædagogiske kandidatuddannelser. Det svarer til fuld undervisningsandel for 19,3 VIP-årsværk. Dette tal vil stige markant med udbuddet af en BSc i Århus. Der er 18 VIP'er (heraf 9 ph.d.-studerende) med tjenestested i Århus. Disse vil alle kunne undervise på uddannelsen, idet de hver især dækker et eller flere relevante forskningsområder. I forbindelse med udbuddet af en bacheloruddannelse forventes desuden tilknyttet undervisere fra andre dele af AU (DPU/AU s høringssvar af 12. oktober 2009, s. 3f) I DPU/AU s supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 28. oktober 2009 er der yderligere henvist til cv erne for 8 af de 9 VIP er og 2 af de 9 ph.d-studerende med tjenestested i Århus, som vil kunne varetage undervisning på uddannelsen i Århus. Det er desuden præciseret, hvilke moduler disse VIP er vil kunne undervise i (modul 1-4, 6, 7 og 10). Samtidig er det yderligere præciseret, at de 9 VIP er med tjenestested i Århus udgør 2,65 af de 19,3 undervisningsårsværk, som DPU/AU afvikler på campus i Århus. De 18 VIP er med relevans for uddannelsen, der har tjenestested i Århus, og omfanget af den undervisningsaktivitet, som de VIP er med tjenestested i Emdrup afvikler på campus i Århus i forbindelse med de eksisterende 16

22 uddannelser, vurderes samlet set at sandsynliggøre, at de studerende på bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab kan have en tæt kontakt til et aktivt forskningsmiljø på campus i Århus. Denne kontakt vurderes yderligere at blive understøttet af DPU/AU s digitale infrastruktur (som bl.a. indebærer en platform for e-læring) samt de praktiske erfaringer, som institutionen har gjort sig i forhold til at udvikle og tilrettelægge uddannelser med ikt-støttede læringsaktiviteter: AU har i kraft af sit mangeårige udbud af pædagogiske kandidatuddannelser i Århus erfaring med udbud af uddannelser, hvor størstedelen af det tilhørende forskningsmiljø er geografisk placeret i København. Der er derfor etableret en hensigtsmæssig digital infrastruktur, som understøtter og sikrer den forskningsmæssige kommunikation samt kommunikationen mellem studerende og VIP ere, når de ikke er sammen i forbindelse med undervisning, vejledning og andre studieaktiviteter i Århus. (DPU/AU s høringssvar af 12. oktober 2009, s. 3f) DPU/AU s e-learningsplatform Blackboard er det væsentligste element i den digitale infrastruktur og er det medie, som faciliterer kommunikationen mellem studerende og VIP ere, når de ikke er samlet i forbindelse med undervisning og personlig vejledning. Blackboard anvendes på alle DPU/AU s supplerings-, master- og kandidatuddannelser og benyttes både i forbindelse med information til de studerende, distribution af undervisningsmateriale, vejledning af studerende og som kommunikationsredskab mellem undervisere/studiegrupper og mellem studerende internt i studiegrupperne. Blackboard vil også blive anvendt ved udbud af bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab. Et andet element i DPU/AU s digitale infrastruktur er anvendelsen af IKT-støttede læringsaktiviteter. Som led i projektet DPU som it-frontløber universitet har DPU/AU siden efteråret 2006 eksperimenteret med IKT-understøttede læringsaktiviteter, herunder streaming af undervisning, i forbindelse med suppleringsuddannelsen i Pædagogisk psykologi. De studerende på denne uddannelse har været meget begejstrede over dette forløb, og mange har efterfølgende i forbindelse med evalueringen af kandidatuddannelsen i Pædagogisk psykologi efterlyst, at de gode erfaringer med IKT-støttede læringsaktiviteter på suppleringsuddannelsen blev videreført på kandidatuddannelsen. De praktiske erfaringer fra suppleringsuddannelsen i Pædagogisk psykologi kombineret med den forskning, der foregår dels i Forskningsprogrammet for medier og IT i læringsperspektiv ledet af professor Birgitte Holm Sørensen, dels udført af de VIP ere, som underviser på kandidatuddannelsen i It-didaktisk design, anvendes til at udfolde digitale mediers læringspotentiale. Dette vil også ske i forbindelse med bacheloruddannelsen i uddannelsesvidenskab i det omfang, det er hensigtsmæssigt i forhold til de planlagte læringsaktiviteter (DPU/AU s supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 28. oktober 2009). Forskningsbasering af DVIP ernes undervisning Sikringen af forskningsdækningen af DVIP ernes undervisning vurderes ikke at være relevant, da undervisningen forventes udelukkende at blive varetaget af VIP er. Samlet vurdering af kriteriet Kriterium 4 vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis. Uddannelsens tilrettelæggere og forventede undervisere vurderes at forske inden for uddannelsens fagområder, og da hovedparten af underviserne forventes at være VIP er tilknyttet DPU/AU s campus i Emdrup, vurderes det at være sandsynliggjort, at de studerende her vil kunne have en tæt kontakt til et aktivt, relevant forskningsmiljø. Det vurderes samtidig, at de 18 VIP er med relevans for uddannelsen, der har tjenestested i Århus, samt omfanget af den undervisningsaktivitet, som VIP erne med tjenestested i Emdrup aktuelt afvikler på campus i Århus sandsynliggør, at de studerende på campus i Århus også kan have en tæt kontakt til forskningsmiljøerne bag uddannelsen, selvom hovedparten af disse er placeret i Emdrup. Denne kontakt vurderes yderligere at være understøttet af DPU/AU s digitale infrastruktur og institutionens erfaringer med ikt-støttede læringsaktiviteter. 17

23 Dokumentation Ansøgning, s Bilag 8 (bilag 8a-8s): CV er og publikationslister for modulansvarlige Supplerende dokumentation modtaget 22. september 2009 DPU/AU s høringssvar modtaget 12. oktober 2009 DPU/AU s supplerende dokumentation til høringssvaret modtaget 28. oktober

24 Kriterium 5: Kvaliteten og styrken af det bagvedliggende forskningsmiljø Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Forskningsmiljøets kvalitet På baggrund af cv erne og publikationslisterne i bilag 8a-s vurderes det, at forskningsmiljøet på DPU/AU s tre institutter dækker uddannelsens enkelte fagområder jf. kriterium 3. Af DPU s hjemmeside fremgår det, at der er over 170 forskere og 80 ph.d.-studerende på DPU/AU ( den 22. september 2009) Samtidig vurderes det, at de anvendte indikatorer for forskningsproduktion og formidling (Danske Universiteters nøgletal, bilag 9) sandsynliggør, at der samlet set er tale om et aktivt forskningsmiljø. I perioden blev der således udgivet 342 artikler i peer-reviewed artikler og 156 videnskabelige bøger inden for forskningsmiljøerne på DPU/AU. Forskningsmiljøets internationale samarbejde Det vurderes at være sandsynliggjort, at forskningsmiljøet på DPU/AU deltager aktivt i internationalt samarbejde. Af bilag 10 fremgår det således, at der blandt DPU/AU s VIP er aktuelt er 37 medlemskaber af internationale editorial boards. Samtidig er der inden for de seneste 3 år blevet afholdt 13 internationale konferencer med relevans for den ansøgte uddannelse. DPU/AU har udvekslingsaftaler med 47 universiteter i Europa, og 23 forskere fra DPU/AU har været på internationale forskningsophold på en måned eller mere i I samme periode var 40 udenlandske forskere på kortere eller længerevarende ophold på DPU/AU. DPU/AU har modtaget EU-midler til 38 internationale forskningsprojekter inden for de seneste 3 år. Samlet vurdering af kriteriet Kriterium 5 vurderes at være opfyldt på tilfredsstillende vis, idet relevante forskningsindikatorer sandsynliggør, at forskningsmiljøerne ved DPU s tre institutter har en høj kvalitet og et omfattende internationalt samarbejde. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 9: Oversigt over indikatorer for forskningsproduktion og formidling Bilag 10: Oversigt over antal medlemskaber af internationale editorial boards Bilag 11: Antal internationale konferencer afholdt af DPU/AU Bilag 12: Antal internationale forskningsprojekter finansieret af EU-midler 19