Samlenotat til ECOFIN 7. november 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samlenotat til ECOFIN 7. november 2014"

Transkript

1 Europaudvalget 2014 Rådsmøde Økofin Bilag 2 Offentligt Enhed International Økonomi Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med Sagsnr Doknr Dato Samlenotat til ECOFIN 7. november Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT) - Status KOM(2013)71 Skatteministeriet 2. Standardiserede momsafgivelser - Orienterende debat KOM(2013)721 Skatteministeriet 3. Moder/datterselskabsdirektivet - Politisk aftale KOM(2013)814 Skatteministeriet 4. Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner - Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. KOM (2013)547, KOM (2013)550 Erhvervs- og Vækstministeriet Side 3 5. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken - Udkast til rådskonklusioner KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet 6. Opfølgning på Det Europæiske Råd d oktober Udveksling af synspunkter KOM-dokument foreligger ikke Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Udgået 7. Klimafinansiering - Udkast til rådskonklusioner KOM-dokument foreligger ikke

2 Finansministeriet 8. Evaluering af det styrkede tilsynssamarbejde i EU28 (EBA mv.) - Udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse uden drøftelse KOM(2014)508, KOM(2014)509. Erhvervs- og Vækstministeriet 9. Kreditinstitutters bidrag til afviklingsfonde - Tidlig forelæggelse KOM-dokument foreligger ikke Erhvervs- og Vækstministeriet 10. Revision af direktiv om forsikringsformidling (IMD) - Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. KOM(2012)360 Erhvervs- og Vækstministeriet 11. Forordning vedr. rapportering og gennemsigtighed for værdipapirfinansieringstransaktioner - Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 7. november 2014, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse. KOM(2014)40 Erhvervs- og Vækstministeriet 12. Forslag til ændringsbudget 6 til EU s 2014-budget - Udveksling af synspunkter KOM(2014) 649 Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Økonomi- og Indenrigsministeriet 2

3 Dagsordenspunkt 4: Betalingstjenestedirektivet og forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner KOM(2013)547 og KOM(2013)550 Resumé Kommissionen fremsatte den 24. juli 2013 to forslag vedrørende betalingstjenesteudbydere og interbankgebyrer. De to forslag skal ses i sammenhæng. Det ene forslag indeholder et nyt betalingstjenestedirektiv til erstatning af det eksisterende direktiv på området. Det andet forslag er en forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. Efter fremsættelse af de to forslag har forhandlinger herom pågået på teknisk niveau. Direktivet stiller øgede krav til udbydere af betalingstjenester (udbydere af betalingstjenester kan f.eks. være pengeinstitutter og betalingstjenester kan f.eks. vedrøre kort-, internet- og mobilbetalinger) vedrørende sikkerhed, gennemsigtighed og innovation med henblik på at sikre større retssikkerhed såvel som lavere omkostninger og priser for brugerne. En central ændring i den forbindelse er, at de såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere bliver omfattet af direktivet, bl.a. for at gøre det mere sikkert at benytte disse i forbindelse med betalingstransaktioner. Tredjepartsbetalingstjenesteudbydere kan mod forudgående tilladelse fra brugeren tilgå brugers (kundens) betalingskonto hos dennes betalingstjenesteudbyder (typisk et pengeinstitut) og på vegne af brugeren foretage betalinger. Forordningen introducerer regler om såkaldte interbankgebyrer for korttransaktioner, som i vidt omfang bruges af forbrugere, dvs. forbrugerdebet- og kreditkort, nogle elektroniske betalinger og mobilbetalinger. Forslagene vil medføre, at dele af lov om betalingstjenester og elektroniske penge skal ændres, samt at en række nye bestemmelser skal tilføjes. Endvidere vil bekendtgørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel skulle revideres. Direktivet vurderes at kunne have statsfinansielle konsekvenser, da det kan medføre, at det bliver nødvendigt at ændre den eksisterende Nem-ID-løsning. Det oprindelige forslag til forordningen havde nogle negative konsekvenser for dankortmodellen. Danmark har derfor lagt en betydelig indsat i at få indført en række ændringer i forordningen for at sikre, at dankortet kan videreføres. Det er vurderingen, at det kompromisforslag, som formanskabet har fremlagt om det ændrede betalingstjenestedirektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer samlet set betyder, at dankortet kan videreføres, idet der dog skal foretages nogle ændringer i den danske regulering af dankortet, herunder i abonnementsmodellen. Formandskabet har fremlagt kompromisforslag om både det nye betalingstjenestedirektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer. Formandskabet sigter efter enighed i Rådet om forordningen om interbankgebyrer på teknisk niveau forud for ECOFIN d. 7. november 2014, mens der ventes at blive opnået enighed om betalingstjenestedirektivet efter ECOFIN d. 7. november. Der er ikke aktuelt lagt op til en drøftelse af sagerne på ECOFIN d. 7. november. Baggrund Kommissionen udsendte i 2010 en grønbog "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger". I juli 2013 fremsatte Kommissionen forslag til ændring af det eksisterende betalingstjenestedirektiv (Payment Services Directive, PSD) fra

4 Det eksisterende betalingstjenestedirektiv fastlægger eksempelvis, hvor lang tid det må tage at overføre penge fra en konto til en anden, samt hvornår der skal tilskrives renter på konti. Direktivet indeholder endvidere regler om gennemsigtighed og information til forbrugere og om tilsyn med de virksomheder, der udbyder betalingskort og andre betalingstjenester, såsom internet- og mobilbetalinger. Med forslaget til et nyt direktiv vil såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere (TPP, third party payment providers) blive omfattet af direktivet med henblik at gøre det lettere og mere sikkert at bruge lavprisinternetbetalingstjenester. Det er Kommissionens vurdering, at EU-markedet for kort- og internetbetalinger, samt mobile betalinger er fragmenteret, hvilket ifølge Kommissionen er en barriere for markedets fremtidige udvikling. Af udfordringer kan nævnes forskellige niveauer af omkostninger for betalingstjenester for forbrugere og handlende i de enkelte lande, forskelle i teknisk infrastruktur, samt forskelle i de lovgivningsmæssige standarder for betalingstjenesteudbydere på tværs af medlemsstaterne. Kommissionen fremsatte derfor samtidig med det reviderede betalingstjenestedirektiv forslag til forordning om interbankgebyrer (Multilateral Interchange Fees Regulation - MIFR). Kommissionen vurderer, at den nuværende situation i EU med relativt høje interbankgebyrer øger de handlendes (f.eks. detailforretningers) omkostninger og i sidste ende forbrugerpriserne på trods af, at kortbetalinger bliver mere og mere udbredte. Det er endvidere Kommissionens vurdering, at modellen forhindrer nye aktører i at komme ind på markedet. Kommissionen finder desuden, at interbankgebyrerne ikke er synlige for forbrugerne, selvom de ifølge Kommissionen udgør tocifrede milliardbeløb i euro hvert år for handlende og dermed forbrugerne. Endvidere varierer niveauet for interbankgebyrer betydeligt mellem medlemsstaterne, hvilket ifølge Kommissionen umiddelbart savner en klar berettigelse og skaber hindringer mellem betalingsmarkederne. Se bilag 1 for oversigt over de centrale aktører på betalingskortmarkedet. Indhold Direktivet Formålet er at understøtte en videreudvikling af det indre marked for elektroniske betalinger gennem fremme af konkurrencen ved gøre det nemmere for nye aktører at komme ind på betalingsmarkedet, styrke effektiviteten og innovation ved at fremme nye måder og hurtigere måder at betale på fx via internettet. Tredjepartsbetalingstjenesteudbydere Direktivforslaget har til formål at gøre det lettere og mere sikkert at bruge lavprisinternetbetalingstjenester, samt at opnå og bearbejde information om kontoindehaveres egne konti ved at inkludere de såkaldte tredjepartsbetalingstjenesteudbydere under reguleringen. Tredjepartsbetalingstjenesteudbydere er en anden udbyder af betalingstjenester end den, hvor bruger har sin konto, som kan tilgå brugers (kundens) betalingskonto hos dennes betalingstjenesteudbyder (typisk et pengeinstitut) og på vegne af brugeren foretage betalinger. Et eksempel på en lavprisinternetbetalingstjeneste er det svenske firma Trustly, der på anmodning igangsætter betalinger fra brugers konto i et pengeinstitut til modtageren af betalingen. Disse tredjepartsbetalingstjenester kan mod forudgående tilladelse tilgå brugerens netbank uden at kunden selv behøver at åbne netbanken. Målet er at understøtte nye 4

5 typer betalingstjenester, som udbydes af andre end brugers kontoførende institut, samt sikre at disse kommer under passende regulering. Dermed giver man imidlertid samtidig en juridisk ret til adgang til brugers betalingskonti, hvilket rejser en række sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med eksempelvis overdragelse af log-in oplysninger fra bruger til tredjepartsbetalingstjenesteudbydere, jf. nedenfor. Der er to slags udbydere af tredjepartsbetalingstjenester: Der er dem som initierer betalinger, og der er dem som bearbejder betalingsdata samt øvrige kontooplysninger, såkaldte kontooplysningstjenester. De udbydere der initierer betalinger opererer mellem betalingsmodtageren og betalers betalingskonto. Dette gør det muligt at foretage billige og effektive elektroniske betalinger uden at bruge et kreditkort, f.eks. ved handel på internettet, hvor en tredjepartsbetalingstjeneste kan iværksætte en betaling via brugers netbank. Et konkret eksempel er, når en bruger f.eks. deltager i spil på internettet og skal betale spiludbyderen. I dette eksempel benytter brugeren ikke de sædvanlige betalingsmetoder, men vælger at betale eksempelvis Trustly, der igangsætter betalinger fra brugernes bankkonti direkte til spiludbyderen, hvilket gør transaktionen hurtigere og nemmere end en egentlig bankoverføsel. Kontooplysningstjenester opererer mellem bruger og brugers pengeinstitut, hvorfra disse tjenester trækker information om betalinger og indeståender fra brugers betalingskonti med henblik på at præsentere disse på en overskuelig måde for brugeren. Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til, at begge typer tredjepartsbetalingstjenesteudbydere skulle underlægges samme rettigheder og forpligtelser, som for de nuværende betalingstjenesteudbydere. Kompromisforslaget lægger imidlertid op til, at det vil være muligt for medlemsstaterne at undtage kontooplysningstjenester for stort set alle forpligtigelser i forbindelse med at opnå tilladelse som betalingstjeneste. Det gælder f.eks. kapitalkrav og bestemmelser om egnethed og hæderlighed (fit & proper) for ledelsesmedlemmer. Det er dog muligt for medlemsstaterne at opretholde disse regler, hvilket det forventes, at Danmark vil gøre, da det vil kunne understøtte, at betalingsdata er sikre. Kompromisforslaget stiller krav om, at kontooplysningstjenester har en professionel ansvarsforsikring. Kommissionens forslag fastlægger, at tredjepartsbetalingstjenesteudbydere skal kunne anvende pengeinstitutters autentifikationsmetode (i Danmark Nem-ID), når denne agerer på vegne af brugeren, men samtidigt skal tredjepartsbetalingstjenesteudbyderen sikre, at der ikke er andre end pengeinstituttet, der har adgang til - og kan se - brugerens log-in oplysninger. Det er endnu ikke afklaret, hvordan det præcist skal sikres i praksis og om det kan ske uden, at brugeren fra start indtaster sine log-in oplysninger hos tredjepartsbetalingstjenesteudbydere. Det ville i givet fald være et problem, idet svindlere som eksempelvis udgiver sig for at være en registreret tredjepartsbetalingsudbyder derved vil kunne få adgang til brugernes adgangsoplysninger. Nem-ID-reglerne tillader pt. ikke, at brugerne deler deres adgangsoplysninger med nogen. Ifølge kompromisforslaget skal EBA udarbejde standarder med henblik på at imødegå sikkerhedsmæssige brister i situationer, hvor brugeren har udleveret sine brugeroplysninger til tredjepartsbetalingstjenester, fx forhindring af sikkerhedsmæssige brister i forhold til en brugers netbank, hvor adgang typisk sker gennem NemID, eller offentlige services som borger.dk, skat.dk eller andre offentlige hjemmesider. EBA skal ifølge kompromisforslaget fastlægge, hvilke foranstaltninger tredjepartsbetalingsudbyderne skal foretage for at sikre, at de ikke selv kan se brugernes adgangsop- 5

6 lysninger. Dette arbejde er endnu ikke igangsat, og derfor er det ikke muligt endnu at sige, hvordan en endelig løsning vil se ud. Kompromisforslaget stiller endvidere krav om stærk transaktionsautentifikation 1 for tredjepartsbetalingsudbyderne, hvilket er en forbedring vedrørende IT-sikkerheden i forhold til det oprindelige forslag. EBA skal også på dette område udforme de nærmere tekniske standarder til denne løsning, hvilket forventes at ske allerede i Betalingsinstitutter Betingelserne for at opnå tilladelse som betalingsinstitut skærpes, idet der vil blive stillet yderligere krav på IT-sikkerhedsområdet. Betalingsinstitutter er virksomheder, der udbyder og gennemfører betalingstjenester, f.eks. pengeoverførselsvirksomhed og tjenester der muliggør kontanthævninger. For at styrke sikkerheden ved internetbetalinger skal der anvendes stærk kundeautentifikation ved iværksættelse af betalingstransaktioner. Betaler hæfter ikke ved uautoriserede betalinger. Der skal oprettes et centralt europæisk register hos EBA med samlet overblik over betalingsinstitutter, disses handelsagenter og filialer inden for EU/EØS. Virksomhederne skal holde tilsynsmyndigheden løbende orienteret om ændringer i etablering af filialer, anvendelse af såkaldte handelsagenter og outsourcing af driftsmæssige funktioner. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Adgang til betalingssystemer Kommissionens forslag indebærer, at eksisterende aktører pålægges at tillade nye aktører på markedet adgang til eksisterende betalingssystemer på ikke diskriminerende og lige vilkår. Dette vil gøre det nemmere for nye aktører at komme ind på betalingsmarkedet og dermed øge konkurrencen på markedet, idet eksempelvis alle kortindløsere på lige og objektivt fastlagte vilkår vil få bedre mulighed for at foranledige (indløse) betalinger med eksempelvis dankortet. En kortindløser (f.eks. i Danmark Nets) er den virksomhed som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved en kortbetaling fra kortbrugeren, dvs. får indløst sit tilgodehavende hos brugeren. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Hæftelse Kommissionens forslag fastsætter, at bruger i tilfælde af misbrug af betalingskortet ved simpel uagtsomhed højst kan hæfte for op til 50 euro mod op til 150 euro i det gældende direktiv. Ifølge Kommissionens forslag fulgte det endvidere, at betaler hæftede ubegrænset, hvis betaler havde handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Ifølge kompromisforslaget er det, på foranledning af Danmark, blevet muligt for medlemsstaterne (som det er tilfældet i det nugældende direktiv) at lempe betalers ansvar i tilfælde hvor en bruger har handlet groft uagtsomt, men ikke svigagtigt. Medlemssta- 1 En stærk kundeautentifikation er en procedure baseret på brugen af mindst to af følgende delelementer viden (i), besiddelse (ii) og medfødte karakteristika(iii). i) noget som kun brugeren sidder inde med, f.eks. et kodeord, personligt ID nummer ii) noget som kun brugeren fysisk besidder, f.eks. en specialnøgle, smart card, mobiltelefon iii) noget som kun brugeren er; f.eks. biometriske karakteristika som f.eks. fingeraftryk. Derudover bør de valgte delelementer være gensidigt uafhængige, dvs. en kompromittering af et delelement kompromitterer ikke det andet(eller de andre). Mindst et af delelementerne bør ikke være genanvendeligt eller kopierbart (undtagen de medfødte elementer), og bør ikke kunne stjæles i smug gennem internettet. Den stærke autentificeringsprocedure bør designes på en sådan måde, at fortroligheden af autentificeringsdata beskyttes. 6

7 terne kan således fortsat vælge ikke at lade betaler hæfte, hvis betaler udelukkende har handlet groft uagtsomt og ikke forsætligt. Det danske ønske skal ses i lyset af de danske fleksible hæftelsesregler, hvor brugers hæftelse er proportional med graden af uansvarlighed. Flere beføjelser til værtslandets tilsynsmyndigheder Kommissionen forslag indeholder flere beføjelser til værtslandets tilsynsmyndigheder samt øgede informationsforpligtigelser over for værtslandets tilsynsmyndigheder. Dette er blevet yderligere styrket igennem forhandlingerne. Kompromisforsaget sikrer f.eks., at værtslandets myndigheder kan gribe ind overfor udenlandske filialer af betalingstjenesteudbydere, hvis alle betaleres såkaldte væsentlige interesser er i fare. Det kunne eksempelvis være, hvis disse var i fare for at gå konkurs. Sanktioner Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at de kompetente myndigheder har mulighed for at pålægge sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne i direktivet. I det oprindelige forslag fra Kommissionen var det specificeret, at disse sanktioner skulle være administrative. I kompromisforslaget refereres nu alene til sanktioner. Dermed er det op til den enkelte medlemsstat at vælge imellem indførelsen af administrative eller strafferetlige sanktioner. Forordningen om interbankgebyrer Forslaget til forordning om interbankgebyrer har til formål at fremme det digitale indre marked ved at gøre kortbetalinger sikrere og billigere for både handlende og forbrugere. Lofter over interbankgebyrer I forslaget til forordningen om interbankgebyrer indføres der grænser (lofter) for hvor høje interbankgebyrer ved transaktioner baseret på forbrugernes debet- og kreditkort kan være. Et interbankgebyr er et gebyr, der betales af kortindløser, (den virksomhed som sikrer, at betalingsmodtager får sine penge ved en kortbetaling, f.eks. i Danmark Nets) til kortudsteder (f.eks. et pengeinstitut), hver gang forbrugeren benytter sit betalingskort, for at kortudsteder kan få dækket sine omkostninger ved udstedelse og brugerens brug af kortet. Kommissionen vurderer, at de foreslåede lofter over interbankgebyrerne vil bidrage til at fjerne væsentlige forskelle mellem de nationale betalingsmarkeder og reducere interbankgebyrer. Kommissionen vurderer, at lofter over interbankgebyrer for forbrugerkort, vil nedbringe omkostningerne for de handlende ved korttransaktioner, hvorved en overvæltning af gebyrer (tillægsgebyrer) på forbrugeren ikke længere vil være berettigede. I en overgangsperiode på 22 måneder vil der alene være lofter over interbankgebyrerne for debet- og kreditkort ved grænseoverskridende transaktioner, f.eks. når en forbruger bruger sit kort i et andet land, eller når en handlende bruger en bank i et andet land. Derefter vil disse lofter også gælde for indenlandske transaktioner. Lofterne fastsættes som 0,20 pct. af transaktionsværdien for debetkort, f.eks. i Danmark dankortet, og 0,30 pct. af transaktionsværdien for kreditkort, f.eks. Mastercard. Kommissionens oprindelige forslag indebærer således, at interbankgebyrer ikke må overstige 0,2 pct. af transaktionsbeløbet for debetkort. I Danmark anvendes imidlertid et fast nominelt gebyr pr. transaktion for dankortet Det indebærer, at for tilstrækkeligt små transaktionsbeløb kan gebyret ved dankortet i dag overstige 0,2 pct. af transaktionsbeløbet, mens gebyret modsat udgør mindre end 0,2 pct. for tilstrækkeligt store transaktionsbeløb. 7

8 I kompromisforslaget er der, på dansk foranledning, lagt op til væsentligt større fleksibilitet for medlemsstaterne til at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale forhold, end der var indeholdt i Kommissionens forslag. Kompromisforslaget giver således mulighed for, at medlemsstaterne (som et alternativ til gebyrloftet på en fast pct.-sats af hvert enkelt transaktionsbeløb) kan vælge at indføre loftet over gebyrer pr. transaktion, så det samlede nominelle gebyr set over et helt år for alle foretagne transaktioner med det pågældende debetkort for alle brugere af kortet ikke overstiger 0,20 pct. af værdien af alle de foretagne transaktioner med debetkortet. Der gives således mulighed for, at gebyrloftet kan gælde for alle transaktioner set samlet og ikke for hver enkelt transaktion. Det er vurderingen, at kompromisforslaget tilgodeser hensynet til dankortet. For så vidt angår kort, der ikke er omfattet af lofterne (f.eks. firmakort og såkaldte trepartssystemer, hvor et kortselskab indgår aftaler direkte med både kortholder og betalingsmodtager), vil de handlende (f.eks. detailforretninger) kunne pålægge et tillægsgebyr eller afvise at modtage de pågældende kort. Kommissionen forventer på den baggrund, at omkostningerne ved disse kort væltes direkte over på dem, der benytter de pågældende kort, frem for at blive båret af alle forbrugere. Hensigten med forslaget, herunder indførelsen af lofter over interbankgebyrerne, er at tilskynde til øget konkurrence og nedbringe omkostningerne for de handlende og dermed skabe et mere effektivt betalingsmarked på EU-plan. Kommissionen vurderer, at dette ligeledes tilskynder til innovation og fremme af nye betalingstjenester. Adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab Forslaget til forordning indeholder også en række bestemmelser i forbindelse med adskillelse af betalingskortselskaber og processingselskab, dvs. det selskab der sørger for, at betalingstransaktionen autoriseres eller godkendes (f.eks. i Danmark Nets). I forslaget lægges der op til en såvel juridisk som organisatorisk og ejermæssig adskillelse af betalingskortselskaber og processingselskaber. Det betyder, at der skal være en juridisk adskillelse mellem den aktør, som ejer rettighederne til et betalingskort (betalingskortselskabet), og den aktør, der driver den såkaldte betalingsinfrastruktur (processingselskabet), dvs. disse selskaber skal ifølge Kommissionens oprindelige forslag være selvstændige juridiske enheder. Dette er med henblik på at øge konkurrencen på området for processing og muliggøre, at denne serviceydelse kan tilbydes af andre aktører udover kortselskabet selv. I kompromisforslaget er der ikke tale om et krav om juridisk adskillelse, men alene krav om en organisatorisk adskillelse (adskilt organisation og regnskabsaflæggelse), hvilket er en imødekommelse af danske synspunkter. Bestemmelsen er således mindre indgribende end Kommissionens oprindelige forslag, og et krav om organisatorisk adskillelse af kortselskab og processingselskab vurderes ikke at have væsentlige konsekvenser for dankortet. Co-badging Kommissionens forslag indeholder også bestemmelser om co-badgede betalingskort. Det kaldes co-badging, når et betalingskort indeholder flere kort, og Visa/dankortet er et eksempel på et co-badged betalingskort. Ifølge Kommissionen oprindelige forslag forbydes banker og kortselskaber at bestemme hvilken del af betalingskortet, som kan anvendes i en given situation. Derimod lægges der op til at det alene er forbrugeren der kan vælge hvilke betalingskort, han eller hun ønsker at benytte. I kompromisforslaget er der på dansk foranledning foretaget ændringer i Kommissionens forslag. Ifølge kompromisforslaget vil forretninger have mulighed for at forudind- 8

9 stille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når en forbruger betaler med et co-badged betalingskort, f.eks. dankort når der betales med Visa/dankort, og hvor forbrugeren aktivt kan fravælge forretningens forudindstilling. Det har ikke været muligt at flytte forhandlingerne yderligere på dette punkt. Det nuværende kompromisforslag kan komme til at medføre færre betalinger med dankortet, hvis dankortet ved nogle typer af transaktioner ikke længere er det billigste kort for forretningen. Sådan som den danske abonnementsmodel er indrettet i dag vil den situation kunne opstå. Dankortet er samlet set det billigste betalingsmiddel ud fra en samfundsøkonomisk betragtning, og det er derfor væsentligt at brugen af dankortet fastholdes. Den nævnte udfordring kan løses i den danske regulering af dankortet og i abonnementsmodellen for dankortet. Abonnementsmodellen for dankortet indebærer, at forretningerne betaler et årligt abonnement beregnet ud fra omkostningerne ved driften af systemet, og abonnementssatsen afhænger af, hvor mange dankorttransaktioner, der gennemføres i den pågældende forretning. Abonnementssatserne er reguleret i en bekendtgørelse udstedt af erhvervs- og vækstministeren. Regeringen vil tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i den danske regulering af dankort. Forordningens sammenhæng med betalingstjenestedirektivet I Kommissionens forslag til direktivet indføres et forbud mod overvæltning af gebyrer, når der benyttes de betalingskort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Overvæltning betyder, at en forretning opkræver betaleren et gebyr for betaling med betalingskort. Årsagen til forbuddet er ifølge Kommissionen, at loftet på interbankgebyrerne medfører store besparelser for forretningerne, så overvæltning af resterende gebyrer på disse kort ikke kan berettiges. Forbuddet mod overvæltning betyder, at forretninger ikke længere vil kunne opkræve gebyrer fra handlende, når der benyttes de mest almindelige kreditkort i den fysiske handel, ligesom overvæltning af gebyrer vil være forbudt i den ikke-fysiske handel, når der benyttes de kort, som er omfattet af reguleringen af interbankgebyrer. Forretninger vil fortsat have mulighed for at overvælte gebyrer på andre betalingskort og firmakort, der ikke er omfattet af reguleringen. Kompromisforslaget fastholder generelt Kommissionens forslag. Øvrige tiltag Øvrige elementer i forordningen omfatter bl.a. en række tiltag med henblik på at styrke konkurrencen på markedet for indløsning af betalingskort, herunder en udvidelse af forretningers mulighed for at afvise dyre betalingskort. Det vil eksempelvis betyde, at en forretning ikke længere, som i dag, kan tvinges til også at modtage dyre internationale kreditkort, hvis forretningen ønsker at modtage internationale debetkort, dvs. et krav om modtagelse af alle typer af kort afskaffes. Hjemmelsgrundlag Forslagenes hjemmel er artikel 114 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, jf. den almindelige beslutningsprocedure. Nærhedsprincippet Regeringens vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet formålet er at sikre ensartede muligheder og rettigheder for alle forbrugere i EU og bidrage til en øget harmonisering og konkurrence for såvel indenlandske og grænseoverskridende betalinger. 9

10 Europa-Parlamentets udtalelser Forslagene har været behandlet i Europa-Parlamentet (EP), hvor der blev stemt om dem i april Direktivet EP støtter generelt Kommissionens forslag om et nyt betalingstjenestedirektiv. EP vurderer, at sikre betalingssystemer i EU er afgørende for at understøtte væksten i EU. EP støtter, at en tredjepartsbetalingsudbyder, før igangsættelse af en betaling, giver brugeren en række oplysninger. Det er samtidig EP s holdning, at brugerne skal være forpligtede til at oplyse deres pengeinstitut om uautoriserede eller ukorrekte betalingstransaktioner udført af en tredjepartsbetalingsudbyder. Endvidere lægger EP vægt på beskyttelse af persondata, og at brugerne ikke skal hæfte, hvis eksempelvis den uautoriserede transaktion skyldes et brist i betalingssystemet, som betalingstjenesteudbyder allerede var bekendt med, samt at bruger får hurtig tilbagebetaling ved uautoriserede betalingstransaktioner. Hvis en uautoriseret betalingstransaktion er igangsat af en tredjepartsbetalingstjeneste, og denne inden én arbejdsdag ikke kan bevise ikke at være ansvarlig for den uautoriserede transaktion, mener EP, at denne skal kompensere pengeinstituttet. Forordningen EP støtter generelt Kommissionens forslag om at regulere interbankgebyrer og indføre en række forretningsbestemmelser for bl.a. kortselskaber og kortindløsere med henblik på at fremme konkurrencen på tværs af EU. EP ønsker et nominelt loft over interbankgebyrer ved debetkort på 7 eurocent frem for de 0,20 pct. som foreslået af Kommissionen. Derudover ønsker EP større fleksibilitet til medlemsstater med nationale betalingskortsystemer i forbindelse med reguleringen. Eksempelvis foreslås det, at nationale myndigheder kan fastsætte lavere lofter over interbankgebyrer end de anførte i forordningen, samt at nationale betalingskort med interbankgebyrer under 0,20 pct. af transaktionsbeløbet kan undtages nogle af forslagets bestemmelser om bl.a. adskillelse af kortselskab og processingselskab. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor Det nuværende betalingstjenestedirektiv er implementeret i lov om betalingstjenester og elektroniske penge med tilhørende bekendtgørelse. Direktivforslaget vil kræve ændringer af love samt ændringer af bekendtgørelser. Forordningsforslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalingstjenesteloven samt den tilknyttede bekendtgørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel. Dette vil vedrøre bestemmelser om overvæltning af gebyrer (tillægsgebyrer) samt bestemmelser vedrørende interbankgebyrer, der er delvist reguleret i 79 og 80. For yderligere beskrivelse af gældende ret på området henvises til grund- og nærhedsnotat af 20. februar Statsfinansielle konsekvenser Direktivet De nye autentifikationsløsninger, stærk kunde- og transaktions-autentifikation, herunder adgangen for tredjepartsbetalingstjenester, kan betyde, at det bliver nødvendigt at ændre den eksisterende Nem-ID-løsning, hvilket kan have statsfinansielle konsekven- 10

11 ser. Dog skal de endelige tekniske krav hertil fastsættes af EBA, hvorfor det uvist i hvilket omfang nuværende løsninger vil blive påvirket. Det skal dog tages i betragtning, at det forventes, at den nuværende Nem-ID løsning under alle omstændigheder skal justeres, idet NemID, som i dag drives af Nets, planmæssigt skal sendes i nyt udbud. Evt. merudgifter afholdes som udgangspunkt inden for den eksisterende ramme. En nærmere undersøgelse af de statsfinansielle konsekvenser pågår. Forslaget medfører desuden en række nye tilsynsopgaver for eksempel i forhold til at give tilladelse som betalingsinstitut, føre tilsyn med flere transaktioner, behandle årlige IT-risikoindberetninger og behov for øgede IT-ressourcer osv. Det forventes endvidere, at der skal føres tilsyn med flere virksomheder. De øgede tilsynsmæssige opgaver vurderes ikke at kunne håndteres inden for Finanstilsynets eksisterende rammer. Direktivet vil derfor medføre et øget ressourcebehov for Finanstilsynet. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Finanstilsynet. Forordningen Forslaget vil i sin nuværende form kræve ændringer af betalingstjenesteloven samt den tilknyttede bekendtgørelse om gebyrer ved brug af betalingsinstrumenter i den fysiske handel. Forslaget medfører desuden en række nye tilsynsopgaver f.eks. i forbindelse med håndhævelse af lofter over interbankgebyrer og forretningsregler for kortselskaber og kortindløsere. Denne tilsynsopgave vurderes at medføre et øget ressourcebehov for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Sådanne omkostninger finansieres gennem bidrag fra finansielle virksomheder under tilsyn, som det er normal praksis for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Samfundsøkonomiske konsekvenser Forslagene forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Europa, da de vil medføre et mere integreret europæisk betalingsmarked med mindre markedsfragmentering og mere konkurrence til gavn for forbrugere. Hvis det i betalingstjenestedirektivet fastholdes, at brugeren har mulighed for at udlevere sine adgangsoplysninger, f.eks. NemID, til en tredjepartsbetalingsudbyder vil der som anført ovenfor være risiko for, at oplysningerne bliver misbrugt til uautoriserede handlinger i brugerens netbank. Det vil i givet fald kunne medføre økonomiske omkostninger for brugeren eller dennes forsikringsselskab eller pengeinstitut afhængig af omstændighederne. Det forventes dog som beskrevet ovenfor, at det vil være muligt for EBA at fastsætte passende standarder, der kan imødegå denne udfordring. Forordningen vil også begrænse interbankgebyrernes størrelse, i første omgang i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner med kredit og debetkort, og to år efter ikrafttrædelsen også i forbindelse med indenlandske transaktioner, og en del af den besparelse, dette vil medføre, kan potentielt komme forbrugerne til gode, f.eks. gennem påvirkning af detailpriser. Reglerne vil ligeledes betyde, at gebyrer for brugen af betalingskort på tværs af EU vil blive harmoniseret, hvilket vil kunne øge attraktiviteten ved at betale med kort frem for kontanter, der er væsentlige dyrere for samfundet. I Danmark er dankortet det billigste betalingsmiddel på kortsiden, hvilket blandt andet en undersøgelse fra Nationalbanken har vist. Det gælder også i forhold til internationale kort. Derfor er det ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv vigtigt, at vi i Danmark kan fastholde og videreudvikle dankortet. 11

12 Administrative konsekvenser for erhvervslivet Direktivet Forslaget forventes at medføre administrative omkostninger for pengeinstitutterne, idet vurderingen er, at pengeinstitutternes nuværende tekniske løsninger ikke er parate til at håndtere adgang for tredjepartsbetalingstjenesteudbydere. Det er endvidere forventningen, at pengeinstitutterne vil skulle investere i udvikling af nye autentificeringsløsninger. Dette skal dog ses i lyset af, at den teknologiske udvikling i sig selv vil nødvendiggøre løbende justeringer af de tekniske løsninger. Endvidere pålægges alle betalingstjenesteudbydere øgede sikkerhedsmæssige krav. Hertil kommer, at forslagets øgede krav til indberetning af risikovurderinger og rapportering af væsentlige hændelser pålægger betalingstjenesteudbyderne en vis administrativ byrde, da de skal indsende en årlig risikovurdering til en central myndighed, som videresendes til EBA og Finanstilsynet, samt meddele EBA og Finanstilsynet om væsentlige sikkerhedshændelser inden for en frist på 24 timer. Selskabernes outsourcing-leverandører bliver også påvirket af forslaget, idet de skal kunne reagere tilstrækkeligt hurtigt til, at betalingsvirksomhederne kan overholde EBAs krav. Betalingstjenesteudbyderne motiveres til at benytte stærk kundeautentifikation ved fjernhandel, da betalingstjenesteudbyderen ellers hæfter for eventuelle uautoriserede transaktioner, medmindre betaleren har handlet svigagtigt. Det bliver ligeledes et krav for disse, at de skal benytte stærk transaktions-autentifikation. Der er i dag i Danmark mange betalingsløsninger, hvor stærk kundeautentifikation ikke benyttes ved internethandel. Udbyderne af disse vil således skulle investere i deres betalingssystemer for at efterleve de nye krav. Forordningen Forordningen om interbankgebyrer vil få betydning for udbydere af betalingstjenester, herunder Nets, der udbyder dankortet. Dette vil primært vedrøre forretningsregler og organisatoriske justeringer i henhold til bestemmelserne om adskillelse af kortselskab og processingselskab. Det er vurderingen, at kompromisforslaget giver mere fleksibilitet og betyder, at dankortet kan videreføres. I forbindelse med udskiftning og udvikling af forretningernes kortterminaler, skal disse kunne håndtere sondringen mellem to kortsystemer på et co-badged betalingskort. Høring Forslagene har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor og EU- Specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbruger-spørgsmål. For en gennemgang af høringssvarene henvises til grund- og nærhedsnotat fra den 20. februar Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Grund- og nærhedsnotat af 20. februar 2014 om forslaget til nyt betalingstjenestedirektiv og forslaget til forordning om interbankgebyrer er oversendt til Folketingets Europaudvalg. Holdning Dansk holdning Direktivet Regeringen støtter generelt formandskabets kompromisforlag. 12

13 Forslaget vurderes at kunne bidrage til øget konkurrence og nemmere adgang for nye aktører på betalingsmarkedet i EU og i Danmark. Regeringen ser positivt på, at forslaget kan være med til at forbedre EU s indre marked, herunder bidrage til realiseringen af et velfungerende digitalt indre marked. Regeringen lægger vægt på at tilladelse af tredjepartsbetalingstjenesteudbyderes aktiviteter skal ske på en sådan måde, at betalingssystemerne fortsat er sikre, og på en måde hvor betalernes oplysninger er sikret mod misbrug. Regeringen arbejder i den forbindelse for at styrke it-sikkerheden vedrørende tredjepartsbetalingstjenesteudbydere for at modgå misbrug og underminering af betalingssystemernes integritet. Regeringen vil arbejde for, at der bliver en mere sikker behandling af brugernes adgangsoplysninger og således en bedre beskytte mod misbrug. Regeringen støtter fastholdelse af mere fleksible hæftelsesregler, så medlemsstaterne fortsat kan lade betaler undgå at hæfte, når bruger har handlet groft uagtsomt, men ikke forsætligt. Regeringen støtter, at værtslandets tilsynsmyndigheder ifølge kompromisforslaget i forbindelse med betalingsinstitutters grænseoverskridende aktiviteter får bedre mulighed for at sikre øget brugersikkerhed i værtslandet i tilfælde, hvor denne brugersikkerhed kan være i fare, fx i tilfælde af truende konkurs. Det skal ses i lyset af, at mange overførsler, betalinger mv. i dag er grænseoverskridende. Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne har valgfrihed mellem administrative og strafferetlige sanktioner til efterlevelse af direktivets sanktionsbestemmelser. Det er således afgørende for regeringen, at det danske system med strafferetlige sanktioner kan opretholdes, og at medlemsstaterne ikke pålægges at indføre administrative sanktioner. Denne valgfrihed vurderes imødekommet i kompromisforslaget. Forordningen Regeringen har arbejdet for, at effektive og velfungerende nationale betalingskort, som f.eks. dankortet, undtages fra forordningen, alternativt at bestemmelserne om lofter over interbankgebyrer, adskillelse af kortselskab og processingselskab samt cobadging justeres, så dankortet kan videreføres. Baggrunden er, at disse bestemmelser kan give anledning til øgede omkostninger ved dankort, som er det mest udbredte og benyttede betalingskort i Danmark. Kompromisforslaget reflekterer, hvor langt det har været muligt for Danmark at flytte forhandlingerne. Regeringen kan støtte formandskabets kompromisforslag. Det er vurderingen, at kompromisforslaget betyder, at dankortet kan videreføres, men at det vil kræve nogle ændringer af den danske regulering af dankortet, herunder i abonnementsmodellen. Det skyldes, at forordningens bestemmelse vedrørende cobadging kan betyde, at der foretages færre betalinger med dankortet. Regeringen vil derfor tage initiativ til, at foretage de nødvendige ændringer i den danske regulering af dankortet for at sikre, at det også fremover er et udbredt og benyttet kort. Regeringen lægger vægt på og har arbejdet for større fleksibilitet i forhold til bestemmelserne vedrørende loft over interbankgebyrer, adskillelse af betalingskortkortselskab og processingselskab og bestemmelser om co-badgede betalingskort i forhold til det oprindelige forslag fra Kommissionen. Lofter over interbankgebyrer Regeringen støtter overordnet formålet med, at der indføres et fælles regelsæt om interbankgebyrerne, og at de konkrete niveauer på 0,20 pct. af transaktionsværdien for debetkort og 0,30 pct. for kreditkort følger den hidtidige praksis for Kommissionens konkurrencesager. Dette kan betyde en væsentlig reduktion af forretningernes om- 13

14 kostninger ved at modtage betalingskort, som kan komme forbrugerne til gode i form af billigere og mere effektive betalingsmuligheder. Regeringen lægger vægt på, at nationale kortsystemer fortsat kan udvikles og udbydes af pengeinstitutterne i Danmark, og at den nuværende gebyrstruktur mellem pengeinstitutterne og Nets kan opretholdes. Regeringen har lagt vægt på, at effektive og velfungerende nationale debetkortsystemer, hvor interbankgebyret er under de foreslåede 0,20 pct. for debetkort, undtages fra forordningens bestemmelser. Dette har der imidlertid i forhandlingerne ikke været tilstrækkelig opbakning til. Regeringen kan støtte, at der er indført væsentligt større fleksibilitet for medlemsstaterne i forbindelse med at tilpasse reguleringen af interbankgebyrer til nationale forhold. Dette sker ved at indføre et loft i form af et fast gebyr pr. transaktion, så længe det samlede nominelle gebyr set over et helt år for alle foretagne transaktioner for alle brugere af et debetkort ikke overstiger 0,20 pct. af værdien af alle de foretagne transaktioner. Regeringen lægger afgørende vægt på, at medlemsstaterne opnår den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse lofterne over interbankgebyrer til nationale betalingskortsystemer, som tilfældet er i kompromisforslaget. Adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab Regeringen lægger vægt på, at bestemmelserne om adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab ikke finder anvendelse hos velfungerende nationale betalingskortsystemer. Regeringen har arbejdet for, at nationale betalingskortsystemer, hvor interbankgebyret er under de foreslåede 0,20 pct. for debetkort, undtages fra forordningens bestemmelser, herunder fsva. adskillelse af betalingskortselskab og processingselskab. Dette har der imidlertid i forhandlingerne ikke været tilstrækkelig opbakning til. Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget om adskillelse fastholdes. Det medfører en mindre indgribende adskillelse af kortselskab og processingselskab, idet der i seneste kompromisforslag ikke er tale om en juridisk adskillelse, men alene en organisatorisk adskillelse (adskilt organisation og regnskabsaflæggelse). Co-badging Regeringen lægger vægt på, at forbrugerne tilskyndes til at benytte de billigste og mest effektive betalingsmidler. Regeringen lægger vægt på, at forretninger fortsat har mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når en forbruger betaler med et co-badged betalingskort så som Visa/dankort. Dette skal ses i lyset af, at dankortet er langt det billigste betalingsmiddel i Danmark. Regeringen lægger afgørende vægt på, at kompromisforslaget fastholdes, så forretninger har mulighed for at forudindstille kortterminaler til at vælge det billigste betalingskort, når en forbruger betaler med et co-badged betalingskort, f.eks. når der betales med Visa/dankort. Regeringen vil tage initiativ til, der bliver foretaget de nødvendige ændringer i den danske regulering af dankortet herunder abonnementsmodellen. Andre landes holdning Medlemsstaterne ventes generelt at kunne støtte kompromisforslaget til nyt betalingstjenestedirektiv og kompromisforslaget til forordning om interbankgebyrer. 14

15 Bilag 1: De centrale aktører på betalingskortmarkedet Kortbruger er den person som kortet er udstedt til, og som har ret til at bruge kortet. Kortudsteder er den virksomhed, der udsteder betalingskortet til kortholder, f.eks. et pengeinstitut. Betalingsmodtager er den forretning eller lignende, der udbyder varer eller tjenester mod betaling med et betalingskort. Kortindløser er den finansielle virksomhed, der sikrer, at betalingsmodtageren får sine penge ved en kortbetaling. Kortselskabet er det selskab, der ejer rettighederne til varemærket og giver kortudstedere og -indløsere ret til at udstede og indløse betalingskort med det pågældende varemærke. Processoren er den aktør, der bl.a. håndterer godkendelsen af betalingen og indsamling af relevant data til brug for, at kortindløseren kan overføre pengene. 15

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Nye forslag vil påvirke

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 3 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 4. november 2014 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål B og C vedr. EU-kommissionens forslag til

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0550 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om betalingstjenester i det indre marked,

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt

Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 5 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget Christiansborg, den 23. oktober 2006 EU-konsulenten Til udvalgenes medlemmer og stedfortrædere Resumé Kommissionen har

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 182 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs- og Vækst-, og Eksportudvalget ERU. Udvalgssekretæren EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 22.

Læs mere

Vejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer

Vejledning. Forretningers opkrævning af gebyrer Vejledning Forretningers opkrævning af gebyrer December 2017 Vejledning Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Vejledning om forretningers

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 38 Bilag 1 Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 38 Bilag 1 Offentligt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 38 Bilag 1 Offentligt NOTAT 28. oktober 2015 Høringsnotat ad L 38 Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge (Loft over

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3045 - Økofin Bilag 3 Offentligt 5. november 2010 Supplement til samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 17. november 2010 1) Administrativt samarbejde på skatteområdet

Læs mere

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK

DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK 22.2.2014 Den Europæiske Unions Tidende C 51/3 III (Forberedende retsakter) DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 19. november 2013 om et forslag til Europa-Parlamentets og

Læs mere

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999.

Dette vil også være en opfølgning på moderniseringsprocessen, som blev iværksat ved ændringen af betalingsmiddelloven i 1999. Det nye Dankort Dankortsystemet har fungeret godt, siden det blev etableret i 1984, og har været et af de mest effektive betalingssystemer i verden. Alle parter har nydt godt af systemet: forbrugerne har

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0433 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. september 2010 Forslag til revision af regler for tilsyn med finansielle enheder i et finansielt konglomerat

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information

Læs mere

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti,

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed og sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 322 Offentligt GR UNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVA LG 27. juni 2013 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om gennemsigtighed

Læs mere

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2872 - Økofin Bilag 3 Offentligt 22. maj 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 3. juni 2008 Dagsordenspunkt 6a: Moms på finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenesteydelser

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 27 Offentligt 3. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2015 1) Kommissionens handlingsplan for en kapitalmarkedsunion - Rådskonklusioner

Læs mere

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger

Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dialogmøde den 30. januar 2017 Forslag til lov om betalinger Dagsorden Velkomst og introduktion Proces, ikrafttrædelse og niveau 2-regulering Overgangsperiode Danske særregler Kontantreglen Betalingsdata

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 38 Offentligt Europaudvalget og Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0194 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 30. maj 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 68/151/EØF

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 2012/2040(INI) 4.6.2012 UDKAST TIL BETÆNKNING om "På vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger" (2012/2040(INI))

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 278 Offentligt Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Fremsat den xx 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag. Lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge. Fremsat den xx 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Lovforslag nr. L Forslagsnummer Folketinget -NaN Fremsat den xx 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0704 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 5. december 2008 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om kreditvurderingsbureauer. KOM(2008)704

Læs mere

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober

Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 30. september 2008 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008 Dagsordenspunkt 3a: Bekæmpelse af momssvig: i) Svigsbekæmpelse Resumé Der ventes en drøftelse af Kommissionens forslag

Læs mere

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 8 Offentligt 1. oktober 2007 Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 1. Implementering

Læs mere

Fremsat den 29. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til

Fremsat den 29. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag. til Lovforslag nr. L 38 Folketinget 2015-16 Fremsat den 29. oktober 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om betalingstjenester og elektroniske penge

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 EFK Alm.del Bilag 92 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 20. december 2016 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre

KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 99 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 17. december 2009 2009-0020853 /mtg KOM (2009) 614 endelig grønbog sammenkobling af selskabsregistre Resumé

Læs mere

Betalingskortmarkedet

Betalingskortmarkedet Betalingskortmarkedet 2014 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71 50 00 E-mail: kfst@kfst.dk Online ISBN 978-87-7029-569-7 Analysen er

Læs mere

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester

Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009. Orientering om lov om betalingstjenester Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden 23. september 2009 Orientering om lov om betalingstjenester 1. Indledning Den 1. november 2009 træder en ny lov om betalingstjenester i kraft lov nr. 385 af 25.

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0380 Bilag 1 Offentligt Notat Dato 13. september 2012 J.nr. TS2060503-68 Nærheds- og Grundnotat om Europa-Kommissionens udkast til forordning om periodisk syn af køretøjer

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 4 Offentligt KOMITÉNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 18. juni 2015 Europa-Kommissionens forslag af 11. juni 2015 om gennemførelsesretsakt vedrørende

Læs mere

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation

Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Liberalisering af betalingsmarkedet Stærk kundeautentifikation Betydning for indsamlingsvirksomheder 8. februar 2017 Agenda 1 Liberalisering af betalingsmarkedet "hvor nemt kan det blive?" 2 Nye regler

Læs mere

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst)

HENSTILLINGER. KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto. (EØS-relevant tekst) 21.7.2011 Den Europæiske Unions Tidende L 190/87 HENSTILLINGER KOMMISSIONENS HENSTILLING af 18. juli 2011 om adgang til at oprette og anvende en basal betalingskonto (EØS-relevant tekst) (2011/442/EU)

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS DIREKTIV EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.12.2015 COM(2015) 646 final 2015/0296 (CNS) Forslag til RÅDETS DIREKTIV om ændring af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem for så vidt angår varigheden

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3435 - økofin Bilag 2 Offentligt 25. november 2015 Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015 1) Kommissionens forslag om sekuritisering - Orientering fra

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0402 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Teknologi og Udvikling Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8)

ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE. af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) DA ECB-PUBLIC DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS UDTALELSE af 21. marts 2017 om begrænsning af forpligtelsen til at modtage kontantbetalinger (CON/2017/8) Indledning og retsgrundlag Den 10. februar 2017 modtog

Læs mere

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE

1. INDLEDNING 2. RÅDETS HIDTIDIGE ARBEJDE 0 1 1. INDLEDNING Nationalbanken nedsatte i 2012 et betalingsråd i Danmark, der skal danne ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger, også kaldet detailbetalinger. Formålet

Læs mere

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING

Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Dato: 10. juli 2014 Sag: FO-13/02950-2 Sagsbehandler: /evs Notat om tilbagekaldelse af samtykke til fremtidige betalinger 1. INDLEDNING Forbrugerombudsmanden ser i stigende grad, at forbrugere har problemer

Læs mere

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter

Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale betalingsinstrumenter Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Att.: Bente Sølvsten, bjs@kfst.dk og Samuel Eddie Mogensen, sem@kfst.dk 21. juni 2011 Høring over forslag til ny bekendtgørelse om gebyrer ved brug af internationale

Læs mere

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. (EØS-relevant tekst)

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner. (EØS-relevant tekst) EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 24.7.2013 COM(2013) 550 final 2013/0265 (COD) C7-0241/03 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Grund- og Nærhedsnotat om

Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 1 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 1. september 2010 1. september 2010 J.nr. 2010-221-0032 Grund-

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2972 - Økofin Bilag 2 Offentligt 29. oktober 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 10. november 2009 1. (evt.) Opfølgning på G20-Finansministermøde den

Læs mere

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR

MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG VÆRDIPAPIRER - MiFID II og MiFIR 1 Formål EU-Kommissionen stillede den 20. oktober 2011 forslag til en revision af det nugældende direktiv om markeder for finansielle

Læs mere

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets

Socialudvalg. Grundnotatet sendes endvidere til Folketingets Erhvervsudvalg og Folketingets Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 168 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 9. januar 2009 Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om passagerers rettigheder

Læs mere

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg.

Grundnotat om. Notatet sendes til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Skatteudvalg. Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0028 Bilag 2 Offentligt Notat 13. marts 2009 J.nr. 2009-739-0203 Grundnotat om Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer

Læs mere

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014

Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3324 - Økofin Bilag 3 Offentligt Enhed International Økonomi Samlenotat til ECOFIN 20. juni 2014 Sagsbehandler DEPTLK Koordineret med 1. Udkast til EU s budget for 2014 - Præsentation

Læs mere

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioudstyr, KOM(2012)584

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love om markedsføring af radioudstyr, KOM(2012)584 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 55 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 19. november 2012 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

Læs mere

(FISCUS) (KOM(2011)706).

(FISCUS) (KOM(2011)706). Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0706 Bilag 1 Offentligt Notat 9. januar 2012 J.nr. 2011-221-0039 Grund- og nærhedsnotat om Forslag til Europa- Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et handlings-program

Læs mere

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009

Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 158 Offentligt 23. februar 2009 Rådsmødet (ECOFIN) den 10. marts 2009 Dagsorden, 1. udgave 1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten a) Stabilitets- og konvergensprogrammerne

Læs mere

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 Rådsmøde Alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 Rådsmøde 3484 - Alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-22379 Center for Europa og Nordamerika Den 9. september 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til re- vision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til

Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til re- vision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til Høringssvar til Finanstilsynet vedrørende forslag til revision af betalingstjenestedirektivet samt forslag til forordning om interbankgebyrer for kortbaserede betalingstransaktioner Finansrådet har modtaget

Læs mere

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 VILKÅR FOR BETALINGSKONTI GÆLDENDE FRA DEN 1. JULI 2015 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er fx en lønkonto,

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 10 Offentligt Notat 30. juni 2015 J.nr. 15-0247969 Proces og Administration ABL GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europa-Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0542 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sundhedsjura og lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPCHO Sags nr.: 1407039 Dok. Nr.: 1599068 Dato: 11. december

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0547 Bilag 2 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPDPT Koordineret med: Sagsnr.: 1602936 Dok. nr.: 215934 Dato:

Læs mere

Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer 1)

Bekendtgørelse om flytning af betalingskonti eller betalingsordrer 1) BEK nr 555 af 01/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr. 121-0006 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vilkår for betalingskonti

Vilkår for betalingskonti Vilkår for betalingskonti Gældende fra den 01.01.2017 01.01.2017/03 Side 2/6 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto

Læs mere

MiFID II og MiFIR. 1 Formål

MiFID II og MiFIR. 1 Formål MiFID II og MiFIR DIREKTIV OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER OG OPHÆVELSE AF EU- ROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2004/39/EF SAMT FORORDNING OM MARKEDER FOR FINANSIELLE INSTRUMENTER 1 Formål

Læs mere

Europaudvalget 2005 2698 - Økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2698 - Økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2698 - Økofin Bilag 2 Offentligt 25. november 2005 F12 Supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 6. december 2005 Dagsordenspunkt 5a: Forordning vedr. oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsel

Læs mere

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt. Betalingskortmarkedet Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 ERU alm. del Bilag 275 Offentligt Betalingskortmarkedet 2012 Betalingskortmarkedet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0580 Bilag 2 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift?

Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Februar 2017 Nyhedsbrev FinTech Det nye betalingstjenestedirektiv et paradigmeskift? Betalingstjenester beskrives normalt som fysiske pengeoverførsler, mobile betalinger, betalinger via internettet, indsættelser

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3298 - RIA Bilag 2 Offentligt Dato: Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard Jensen Sagsnr.: 2014-3051/01-0020 Dok.: 1080691 Supplerende samlenotat

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0370 Bilag 3 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 26. oktober 2005 Med henblik på mødet

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 224 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Dato 14. marts 2016 Forslag til afgørelse om indførelse af en mekanisme

Læs mere

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543

Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0543 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens meddelelse Smart Regulation in the European Union, COM(2010) 543 Resumé Kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder

Vilkår for betalingskonti- Privatkunder Side 1 af 5 Gældende fra den 23. januar 2015. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En udbetaling skal bekræftes ved din underskrift

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0452 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat 2. september 2016 J.nr. 16-0830820 Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Proces og Administration ABL Forslag

Læs mere

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger

Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger 18. december 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af MiFID II og rapport om honorarmodeller for investeringsforeninger Finanstilsynet sendte den 16. november 2015 tre lovforslag i høring. Lovforslagene

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0202 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 258/2014 om oprettelse

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 246 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EKN, sagsnr: 2016-131 Center for Europa og Nordamerika Den 7. juni 2016 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 24.

Læs mere

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A

9271/17 taa/kb/bh 1 DGG 3 A Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. maj 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2016/0014 (COD) 9271/17 ENT 128 MI 425 CODEC 830 NOTE fra: til: formandskabet Rådet Tidl. dok. nr.: 8646/17 ENT

Læs mere

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om

Supplerende Grund- og Nærhedsnotat om Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0381 Bilag 2 Offentligt Notat Skatteministeriets Koncerncenter Jura og Samfundsøkonomi Skatteadministration 6. oktober 2010 6. oktober 2010 J.nr. 2010-221-0032 Supplerende

Læs mere

Vilkår for betalingskonti Privatkunder

Vilkår for betalingskonti Privatkunder Gældende fra den 01.02.2016. 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparingskonto.

Læs mere

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER

1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER 1 1. INDLEDNING OG ANBEFALINGER Europa-Kommissionen offentliggjorde i juli 2013 et forslag til en forordning om regulering af interbankgebyrer ved kortbetalinger. 1 Forordningen fastlægger et loft for

Læs mere

Payex Danmark A/S Kejsergade København K. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx

Payex Danmark A/S Kejsergade København K. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx Payex Danmark A/S Kejsergade 2 4 1155 København K Dato: 17. oktober 2017 Sag: SIF-16/12880-13 Sagsbehandler: /KSPE Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens påbud til PayEx Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI PRIVATKUNDER

VILKÅR FOR BETALINGSKONTI PRIVATKUNDER 1. Indledning Disse vilkår gælder for betalingskonti oprettet med henblik på at gennemføre betalingstjenester. En betalingskonto er f.eks. en lønkonto, men ikke en børneopsparingskonto. Bortset fra kontante

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0555 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2767 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Samlenotat Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg AK/AT RMH/JAIC 17. Direktivforslag vedr. ændring og forenkling

Læs mere

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. 21.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. 21. Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 21. oktober 2014 Kære Henrik Sass Larsen Vi skriver til dig, fordi vi er bekymrede for

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0449 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Forslag til direktiv om elektronisk fakturering i offentlige indkøb

Læs mere

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009

Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 296 Offentligt 28. april 2009 Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2009 1. Økonomisk og finansiel situation - Udveksling af synspunkter 2. Kvalitet

Læs mere

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13

Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 3. april 2013 Forslag til direktiv om gennemførelse af forstærket samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner H043-13 Skatteministeriet

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 69 Offentligt 08.11.2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens forordning for principper for god fremstillingspraksis for materialer og genstande bestemt

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere