Den gamle retorik. Roland Barthes. Håndbog. Elektronisk version af artikel i K&K 84 (1997) by Forlaget Medusa

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den gamle retorik. Roland Barthes. Håndbog. Elektronisk version af artikel i K&K 84 (1997) by Forlaget Medusa"

Transkript

1 Elektronisk version af artikel i K&K 84 (1997) by Forlaget Medusa Roland Barthes Den gamle retorik Håndbog Det følgende er en gennemskrivning af noter fra et seminar afholdt på École Pratique des Hautes Études Seminarets udgangspunkt eller horisont var, som altid, den moderne tekst, dvs.: den tekst der ikke findes endnu. Én måde at nærme sig denne nye tekst på kunne være at undersøge hvorfra, og i modsætning til hvad, den forsøger at finde sig selv, altså at konfrontere skriftens nye semiotik med det litterære sprogs gamle praksis, dén der i århundreder blev kaldt Retorik. Deraf ideen om et seminar om den gamle Retorik: gammel vil ikke sige at der i dag skulle findes en ny Retorik; gammel retorik står snarere i modsætning til dette ny som måske endnu ikke er fuldbyrdet: verden er forbløffende fuld af gammel Retorik. Disse arbejdsnotater ville aldrig være blevet udgivet, hvis der fandtes en bog, en manual, en eller anden huskeliste som gav en kronologisk og systematisk oversigt over den antikke og klassiske Retorik. Uheldigvis findes der, så vidt jeg ved, ikke noget i den retning (i hvert fald ikke på fransk). Jeg har derfor været nødt til selv at opbygge denne viden, og det er resultatet af denne personlige propædeutik der her fremlægges: her er den oversigt jeg skulle have ønsket forelå fiks og færdig, da jeg begyndte at fundere over Retorikkens død. Dvs. et elementært system af informationer, en første indøvning af et vist antal begreber og klassifikationer, ikke andet hvilket ikke betyder at jeg ikke temmelig ofte i løbet af dette arbejde er blevet grebet af beundring og begejstring over dette gamle retoriske system, over dets kraft og subtilitet, over hvor moderne mange af dets læresætninger er. Desværre kan jeg (af praktiske grunde) ikke længere verificere henvisningerne i denne lærde tekst: jeg har delvist måttet skrive håndbogen efter hukommelsen. Min undskyldning er, at det drejer sig om temmelig banal viden: Vel er Retorikken ikke særlig kendt, men man behøver ikke være lærd for at lære den at kende; enhver vil med andre ord let kunne finde frem til de bibliografiske referencer som mangler. Det som her er samlet (af og til måske endda i form af ufrivillige citater) stammer i det store og hele fra: 1. nogle retorikafhandlinger fra Antikken og Klassicismen, 2. de videnskabelige introduktioner til bindene i Guillaume Budé-serien, 3. to grundbøger, nemlig Curtius og K&K 84 (1997),

2 Baldwins, 4. nogle specialartikler, især hvad angår middelalderen, 5. nogle håndbøger, bl.a. Dictionnaire de Rhétorique af Morier, Histoire de la langue française af F. Brunot, og R. Brays La formation de la doctrine classique en France, 6. ufuldstændige og tilfældige læsninger i beslægtede stofområder (Kojève, Jaeger) DE RETORISKE PRAKSISSER Den retorik det kommer til at dreje sig om her, er det metasprog (hvis objektsprog var»diskursen«) som herskede i Vesten fra det femte århundrede f.kr. til det nittende århundrede e.kr. Vi vil ikke beskæftige os med erfaringerne fra fjernere lande (Indien, Islam), og for selve Vestens vedkommende vil vi holde os til Athen, Rom og Frankrig. Dette metasprog (denne diskurs om diskursen) omfattede forskellige praksisser som blev beskrevet samtidigt eller efter hinanden, alt afhængigt af»retorikkens«forskellige epoker: 1. En teknik, dvs. en»kunst«, i ordets klassiske betydning: overtalelsens kunst, en samling regler, opskrifter på hvordan man overbeviser en tales tilhørere (og, senere, et værks læsere), også selv om det man skal overbevise dem om er»forkert«. 2. En lære: den retoriske kunst, som først blev formidlet personligt (en retor og hans disciple, hans klienter), blev hurtigt optaget i undervisningsinstitutionerne; i skolerne udgjorde den grundstammen i det man i dag ville kalde gymnasium og højere uddannelse; den blev omformet til eksamensstof (øvelser, lektier, prøver). 3. En videnskab, eller i hvert fald en proto-videnskab, dvs.: a) et selvstændigt undersøgelsesområde som afgrænser visse homogene fænomener, nemlig de sproglige»effekter«; b) en klassificering af disse fænomener (hvis mest kendte resultat er listen over de retoriske»figurer«); c) en»operation«i hjelmslev sk forstand, dvs. et metasprog, samlingen af retorikafhandlinger, hvis stof eller indhold er et objektsprog (det argumentative sprog og det»figurerede«sprog). 4. En moral: retorikken er et system af»regler«og, som sådant, gennemsyret af dette ords tvetydighed: den er på én gang en opskriftsamling, beregnet til praktiske formål, og en Kodeks, en samling moralforskrifter hvis rolle det er at overvåge (dvs. tillade og begrænse) det passionerede sprogs»afvigelser«. 5. En social praksis: Retorikken er et privilegium (fordi man må betale for at erhverve den), en teknik hvormed de herskende klasser sikrer sig ejendomsretten til sproget. Eftersom sprog er magt, fastsatte man selektive regler for hvem der skulle have del i denne magt ved at gøre den til pseudo-videnskab, 22

3 lukke den for»dem der ikke kan tale«, gøre oplæringen dyr: retorikken som opstod for 2500 år siden i forbindelse med juridiske tvister om ejendomsret, udtømmes og dør i skolernes»retorik«-klasser, den borgerlige kulturs indvielsesritual. 6. En ludisk praksis. Eftersom alle disse praksisser dannede et frygtindgydende institutionelt system (et»repressivt«system, som man siger i dag), er det ikke så underligt at retorikken blev gjort til grin, at der udviklede sig en»sort«retorik (mistanker, foragt, ironier): lege, parodier, erotiske eller obskøne allusioner, 2 skolevitser, en hel studentikos praksis (som for øvrigt endnu ikke er udforsket og konstitueret som kulturel kode). 0.2 DET RETORISKE IMPERIUM Alle disse praksisser vidner om retorikkens omfang og alligevel er retorikken aldrig blevet ordentligt sammenfattet, aldrig blevet fortolket historisk. Det skyldes måske (bortset fra det tabu der hviler over sproget) at retorikken, i kraft af sine dimensioner, i kraft af sin varighed, sprænger selve rammerne for historisk videnskab og refleksion og nærmest stiller spørgsmålstegn ved historien selv, i hvert fald ved historie sådan som vi plejer at forstå den, håndtere den, og at retorikken, dette veritable imperium, som er mere omfattende og mere sejlivet end noget politisk imperium, tvinger os til at forestille os, hvad man i andre sammenhænge ville have omtalt som monumentalhistorie; videnskabens foragt for retorikken kunne, set fra dette synspunkt, være beslægtet med den almindeligt udbredte vægring ved at anerkende det mangfoldige, det overdeterminerede. Tænk blot på at retorikken uanset alle systemets interne variationer har hersket i Vesten i to og et halvt årtusinde, fra Gorgias til Napoleon III; tænk på alt hvad den, urokkelig, uforstyrrelig og nærmest udødelig, har set opstå, glide forbi, forsvinde, uden selv at lade sig bevæge og uden selv at ændres: det athenske demokrati, de ægyptiske kongedømmer, den romerske Republik, det romerske Imperium, folkevandringerne, feudalismen, Renæssancen, monarkiet, Revolutionen; den har fordøjet regimer, religioner, civilisationer; siden Renæssancen har den været døende, men den har brugt tre århundreder på at dø; og alligevel er det ikke sikkert at den faktisk er død. Retorikken er indgangen til, hvad man kunne kalde en over-civilisation, hele det historiske og geografiske Vestens civilisation: den var (sammen med grammatikken som opstod senere) den eneste praksis hvorigennem vores samfund erkendte sproget, erkendte dets suverænitet (kurosis, som Gorgias siger) der også, socialt set, var en»seigneurialitet«; den klassificering som retorikken påtvang sproget er det eneste som virkeligt er fælles for alle de indbyrdes for- 23

4 skellige epoker op gennem det historiske forløb, som om der, hævet over indholdenes ideologier og over historiens direkte bestemmelser, fandtes en formens ideologi, som om der hvad Durkheim og Mauss anede, og Lévi- Strauss bekræftede fandtes en taxonomisk identitet for hvert samfund, en socio-logik, i hvis navn det er muligt at definere en anden historie, en anden samfundsmæssighed, uden at annullere dem man finder på andre niveauer. 0.3 REJSEN OG NETVÆRKET Dette store territorium vil vi nu gennemsøge (i ordets løse og hastige betydning) på to måder: diakront og systematisk. Der kan naturligvis ikke være tale om at rekonstruere retorikkens historie; vi nøjes med at isolere nogle vigtige momenter, vi gennemløber Retorikkens to tusinde år og standser undervejs ved nogle få stoppesteder der kommer til at fungere som en slags»dage«på vores rejse (disse»dage«kan være af meget forskellig længde). I denne lange diakroni bliver der i alt syv momenter, syv»dage«hvis betydning først og fremmest er af didaktisk karakter. Derefter sammenføjer vi retorernes forskellige klassificeringer og danner ét enkelt netværk, en slags artefakt som sætter os i stand til at anskue den retoriske kunst som en subtilt indrettet maskine, som et»træ«af operationer, et»program«bestemt til at producere diskurs. A. REJSEN A.1 RETORIKKENS FØDSEL A.1.1 Retorik og ejendom Retorikken udspringer (som metasprog) af ejendomstvister. Omkring 485 f. Kr. organiserede de to tyranner Gelon og Hieron deportationer på Sicilien, de flyttede befolkningen og foretog ekspropriationer for at befolke Syrakus og skaffe jordlodder til deres lejesoldater; efter at de var blevet styrtet ved en demokratisk opstand, og man ville vende tilbage til ante quo, kom det til utallige retssager, fordi ejendomsforholdene var blevet uigennemskuelige. Disse retssager var af en ny type: store folkejuryer blev indkaldt, og for at overtale dem måtte man være»veltalende«. Denne veltalenhed, som var både demokratisk og demagogisk, både politisk (deliberativ som man senere kaldte det) og juridisk, blev hurtigt etableret som undervisningsfag. Den nye disciplins første lærere var Empedokles fra Agrigent, hans elev Korax fra Syrakus (den første som tog sig betalt for sine forelæsninger) og Tisias. Undervisningen 24

5 spredte sig hurtigt til Attika (efter perserkrigene), takket være handelsmænd som førte retssager samtidigt i Syrakus og Athen: allerede fra midten af det femte århundrede er retorikken, til dels, atheniensisk. A.1.2 En storsyntagmatik Denne proto-retorik, denne korax ske retorik, hvad er det for noget? En retorik om syntagmet, diskursen, ikke om enkeltelementer, ikke om figurer. Det er Korax, der inddeler oratio i de fem store dele som i århundreder fremover kommer til at udgøre selve den oratoriske tales»grundplan«: 1) indledning, 2) fortælling eller handling (fremstilling af hændelserne), 3) argumentation eller bevis, 4) digression, 5) epilog. Som det fremgår, bevarede denne plan sin grundstruktur, da den blev overført fra retstalen til den lærde afhandling: en introduktion, et afsnit med bevisførelse, en konklusion. Denne første retorik er, kort sagt, en storsyntagmatik. A.1.3 Den forstillede tale Det er ganske morsomt at konstatere, at talens kunst oprindeligt var knyttet til ejendomskrav, som om sproget, som genstand for transformation, som betingelse for praksis, blev bestemt, ikke gennem subtil ideologisk formidling (således som det kan have være tilfældet med så mange andre kunstformer), men af den mest rå samfundsmæssighed, således som denne træder frem i jordbesiddelsens fundamentale brutalitet: man begyndte hos os at reflektere over sproget for at forsvare sit jordegods. Det var social konflikt der dannede baggrunden for det første udkast til en teori om forstillet tale (som er noget andet end fiktiv tale, poeternes tale: dengang var poesi den eneste form for litteratur, prosa opnåede først denne status på et senere tidspunkt). A.2 GORGIAS, ELLER PROSAEN SOM LITTERATUR Gorgias fra Leontium (i dag Lentini, nord for Syrakus) kom til Athen i 427; han var Thukydids lærer, han er Sokrates sofistiske modpart i dialogen Gorgias. A.2.1 Prosaens kodificering Gorgias rolle (for os) er at have indordnet prosaen under den retoriske kode og dermed at have ophøjet den til lærd diskurs, æstetisk objekt,»suverænt sprog«,»litteraturens«forgænger. Hvordan? Begravelsestalerne (trenodierne), som oprindeligt var på vers, går over til at blive udarbejdet på prosa, statsmændene får ansvaret for dem; de bliver, om ikke skrevet ned (i ordets mo- 25

6 derne betydning), så dog memoreret, dvs. i en vis forstand fikseret; på denne måde opstår der en tredje genre (ved siden af den juridiske og den deliberative), nemlig den epideiktiske: dette er gennembruddet for den dekorative prosa, for skue-prosaen. I overgangen fra vers til prosa går metrum og musik tabt. Gorgias kræver at man erstatter disse træk med prosaens egen iboende kode (selv om denne kode er lånt fra poesien): ord med samme klang, sætningssymmetri, metaforer, allitterationer, underbygning af antiteser ved hjælp af assonanser. A.2.2 Begyndelsen til elocutio Hvorfor er Gorgias et af stoppestederne på vores rejse? I en fuldt udfoldet retorik (Quintilians f.eks.) er der, groft sagt, to poler: en syntagmatisk pol: det er organiseringen af diskursens dele, taxis eller dispositio; og en paradigmatisk pol: det er de retoriske»figurer«, lexis eller elocutio. Som vi så, lancerede Korax en rent syntagmatisk retorik. Ved at kræve at man bearbejder»figurerne«giver Gorgias retorikken et paradigmatisk perspektiv: han åbner prosaen mod retorikken, og retorikken mod»stilistikken«. A.3 PLATON De af Platons dialoger som direkte handler om Retorik er: Gorgias og Phaidros. A.3.1 De to retorikker Platon beskæftiger sig med to slags retorik, den ene er dårlig, den anden god. I. Den faktiske retorik er logografi, en aktivitet som består i at skrive taler, en hvilken som helst slags taler (det drejer sig ikke længere kun om juridisk retorik; begrebsudvidelsen er vigtig); målet er sandsynlighed, illusion; dette er retorernes, skolernes, Gorgias, Sofisternes retorik. II. Den sande retorik, det er den filosofiske retorik, eller endog den dialektiske retorik; dens mål er sandhed; Platon kalder den for psychagogi (sjælenes opdragelse gennem tale). Modsætningen mellem god og dårlig retorik, mellem platonisk og sofistisk retorik, er en del af et større paradigme: på den ene side smiger, servilitet, falskhed; på den anden side strenghed, afvisning af enhver form for imødekommenhed; på den ene side empirierne og rutinerne, på den anden kunsterne: lystens teknikker er foragtelige forfalskninger af det Godes kunster: retorik er en forfalskning af retsplejen, sofistik en forfalskning af lovgivningen, kogekunst en forfalskning af lægevidenskaben, påklædning en forfalskning af gym- 26

7 nastikken: retorikken (logografernes, retorernes, sofisternes retorik) er med andre ord ikke en kunst. A.3.2 Den erotiserede retorik Den sande retorik er en psychagogi; den forudsætter total, upartisk, almen viden (dette bliver senere et topos hos Cicero og Quintilian, men her udvandes begrebet: der kræves bare»almendannelse«af taleren). Målet med denne»synoptiske«viden er at opnå overensstemmelse eller interaktion mellem sjælens og talens former. Den platoniske retorik afviser skriften og stræber efter den personlige samtale, adhominatio; talens grundlæggende modus er dialogen mellem en lærer og en elev forenet i inspireret kærlighed. At tænke i fællesskab kunne være dialektikkens motto. Retorikken er en kærlighedsdialog. A.3.3 Opdelingen, mærket Dialektikerne (de der lever denne erotiserede retorik) har to, indbyrdes forbundne, fremgangsmåder: på den ene side en samlende bevægelse, en opstigning mod en sidste, ikke-betinget term (Sokrates sætter Lysias til vægs i Phaidros ved at definere kærligheden i dens totalitet); på den anden side en nedadgående bevægelse, en opdeling af helheden ud fra dens naturlige artikulationer, dens former, indtil man når frem til en udelelig form. Denne»nedstigning«foregår trinvis: på hver etape, på hvert trin, er der to termer til rådighed; man må vælge den ene frem for den anden for at kunne genoptage nedstigningen og nå frem til en ny binaritet, hvorfra man så igen går videre; eksempelvis defineres en sofist på denne fremadskridende måde: jagt på landdyr vilddyr tamdyr (mennesker) med vold med overtalelse offentligt privat med gaver for vinding til livets ophold: Smigrere for penge: Sofister 27

Den gamle retorik. Roland Barthes. Håndbog

Den gamle retorik. Roland Barthes. Håndbog Roland Barthes Den gamle retorik Håndbog Det følgende er en gennemskrivning af noter fra et seminar afholdt på École Pratique des Hautes Études 1964-65. Seminarets udgangspunkt eller horisont var, som

Læs mere

Hvorfor taler vi ikke latin i dag?

Hvorfor taler vi ikke latin i dag? Hvorfor taler vi ikke latin i dag? 19. september 2013 Latin var engang et sprog, der blev talt i store dele af Europa. Så hvorfor og hvordan forsvandt det, og hvad har vi tilbage af det i dag? Det svarer

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Paradigmatiske eksempler - Græsk C

Paradigmatiske eksempler - Græsk C Paradigmatiske eksempler - Græsk C Her følger de paradigmatiske eksempler, som fandtes i vejledningen for Græsk C fra 2007. 1: Sokrates vismand eller original 2: Uddannelse og dannelse i et kritisk lys

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2017-2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Trine Korp Skovgaard 3. x/y vf3 Oversigt over gennemførte

Læs mere

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5

Sparta og Athen. Sparta. Vidste du, at... Vidste du, at... Athen. Fakta. Historiefaget.dk: Sparta og Athen. Side 1 af 5 Historiefaget.dk: Sparta og Athen Sparta og Athen I antikkens Grækenland grundlagde man som følge af bl.a. den græske geografi fra ca. 800 f.v.t. en række bystater. Bystaterne var ofte i indbyrdes konkurrence,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

ordets magt retorisk tænkning der holder

ordets magt retorisk tænkning der holder . Christian kock ordets magt retorisk tænkning der holder. 1: før 1900 Ordets magt Christian Kock Ordets magt Retorisk tænkning der holder I: Før1900 Samfundslitteratur Christian Kock Ordets magt Retorisk

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Digital Retorik. Wrap-up

Digital Retorik. Wrap-up Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22

Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov. År: 2010/11 Hold: 22 Fag: Kultur og samfund Lærer: Mads Halskov År: 2010/11 Hold: 22 Fagets målsætning: Faget forholder sig selvfølgelig til bekendtgørelsen, som jeg ikke vil uddybe her. Derudover er det målet, at faget bidrager

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning

Synopsis i studieområdet del 3. Samtidshistorie - dansk. Fukuyama Historiens afslutning Synopsis i studieområdet del 3 Samtidshistorie - dansk Fukuyama Historiens afslutning 1 Indholdsfortegnelse: Indledning og problemformulering 2 Metodeovervejelser 2 Fukuyama om historiens afslutning...

Læs mere

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag?

Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? Hvad er retorik? Og hvorfor er det så vigtigt et fag? ATU, den 1. og 3. september, 2015 Christina Pontoppidan, cand. mag. Ekstern lektor i retorik på KU, CBS og ITU Jonas Gabrielsen, ph.d. Lektor i retorisk

Læs mere

Aristoteles og de athenske akademier

Aristoteles og de athenske akademier lige geometriske genstande, som var evige og foranderlige størrelser i en abstrakt verden. Erkendelse var således ikke erkendelse af sansernes verden, men af en anden verden, kun tilgængelig for ånden.

Læs mere

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E

sisg GDE D T E T SK S R K I R V V DE D T E se s N E D N DDE D T E sig DET SKRIV DET SEND DET Lærervejledning & Redaktion: Jakob Skov Øllgård Grafisk design: Marianne Eriksen Foto: Mette Frandsen INDHOLD Til læreren Mistanke om vold? - hvad gør du? Sådan kan materialet

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017

Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Protreptik. Protreptikken

Protreptik. Protreptikken Protreptik Protreptikken Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik. Dyrket på executive academies 400 f.k. Grundlag for

Læs mere

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt

Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Velfærd er ikke en hyldevare og moderne velfærd er håndholdt Det handler om at skabe et bæredygtigt velfærdssamfund. Men velfærdssamfundet handler ikke kun om de svageste. Velfærdssamfundet handler om

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet

Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet lisas@hum.ku.dk Fra vejledningen: Eleverne skal lære at foretage retorisk kritik

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet

Filosofisk logik og argumentationsteori. Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Filosofisk logik og argumentationsteori Peter Øhrstrøm Institut for Kommunikation Aalborg Universitet Nogle vigtige kendetegn på god videnskab rationalitet systematik éntydighed (klarhed) kontrollérbarhed

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

128TijdSchrift voor Skandinavistiek

128TijdSchrift voor Skandinavistiek 128TijdSchrift voor Skandinavistiek Wilhelm von Rosen. Månens Kulør. Studier i dansk bøssehistorie 1628-1912 Bd. I & II. Rhodos, København 1993. 872 sider (inkl. 170 illustrationer, navneregister og resumé

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2017 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet

Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Hvordan udvikle kultur og identitet i litteratursamtalen? Helle Rørbech, Ph.d. studerende DPU, Århus Universitet Formålet med undervisning i faget dansk i grundskolen er bl.a., at eleverne ser en forbindelse

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 2013 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Oldtidskundskab c TP 3a Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2015/Forår 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer STX Oldtidskundskab C Line Sakariasen - LN Hold 3.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Læs mere

Niels Egelund (red.) Skolestart

Niels Egelund (red.) Skolestart Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist

Sofisternes syn på erkendelse og etik. Med Protagoras som dominerende sofist Sofisternes syn på erkendelse og etik Med Protagoras som dominerende sofist 1 Prolog Jeg vil i denne opgave belyse sofisternes erkendelse og etik. Jeg vil tage udgangspunkt i Protagoras og Gorgias, erkendelse

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

2 Fra idé Ud med sproget

2 Fra idé Ud med sproget 2 Fra idé Ud m Helle Borup med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Frydenlund Ud med sproget Grundbog i retorik for gymnasiet og hf Forfatteren og Frydenlund, 2007 2. udgave, 1. oplag, 2011

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

De fire beviser for sjælens udødelighed. i Platons Faidon

De fire beviser for sjælens udødelighed. i Platons Faidon De fire beviser for sjælens udødelighed i Platons Faidon Af: Anders Binggeli-Winter Årskortnr.: 19990311 Afleveringsdato: 2. juni 2003 Eksaminator: Erik Ostenfeld Indholdsfortegnelse: Indledning:...3 Dialogformen:...3

Læs mere

Indhold. Forord François Ewald og Alessandro Fontana

Indhold. Forord François Ewald og Alessandro Fontana 5 Indhold Forord François Ewald og Alessandro Fontana 7 Forelæsningsrække 1979 1. Forelæsning, 10. januar 1979 15 2. Forelæsning, 17. januar 1979 43 3. Forelæsning, 24. januar 1979 69 4. Forelæsning, 31.

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012

Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 Årsplan for 5.klasse skoleåret 2011/2012 I 5. klasse bliver eleverne undervist og opdraget til at leve i et demokratisk samfund. Undervisningen vil derfor være præget af en demokratisk tankegang, ved at

Læs mere

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Undervisningsbeskrivelse for: 2e hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ

steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ ole togeby steder i bevidsthedens landskab grene på ideernes træ om at finde stof til belysning af en sag aarhus universitetsforlag Steder i bevidsthedens

Læs mere

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation

Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk. Copyright: Fokus Kommunikation Pernille Steensbech Lemée pl@fokuskommunikation.dk For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem den individuelle integritet og den klassiskkollektivistiske tanke. Dagens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster

Årsplan for dansk i 6. 7. kl. 2006/07. Læse op og gengive egne og andres tekster i dramatisk form Læse lette norske og svenske tekster Formål: Formål for faget: Citat fra Fælles Mål Dansk faghæfte 1 anno 2003 Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen?

Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Bevis i skiljeförfarande inspiration för domstolsprocessen? Advokat Jesper Lett, Danmark Når voldgift vinder frem også i store, internationale, kommercielle konflikter, kan en af grundene være, at voldgiftsproceduren,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion

Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Arne Mørch: Samarbejde mellem oldtidskundskab og religion Oldtidskundskab: I læreplanen for oldtidskundskab står der blandt andet, at eleverne skal kunne: analysere og fortolke oversatte græske og romerske

Læs mere

RETORIK OG SPIN. Forløbsoversigt. Materialeoversigt

RETORIK OG SPIN. Forløbsoversigt. Materialeoversigt RETORIK OG SPIN Forløbsoversigt Tanken med denne tekstsøjle er ikke først og fremmest at give eksempler på retorisk praksis. Til den ende findes der i forvejen righoldige samlinger af både politiske og

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Undervisningsbeskrivelse for: 2s hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 2.s Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt

Læs mere