God retorik eller propaganda?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "God retorik eller propaganda?"

Transkript

1 God retorik eller propaganda? udarbejdelse af en model til sondring mellem god retorik og propaganda anvendt på en tale af Christoph Blocher Speciale Cand.ling.merc tysk II-Profil Studerende: Rikke Märcher Rochat Vejleder: Tina Paulsen Christensen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation Faggruppe Tysk Handelshøjskolen Aarhus Universitet August 2009

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Problemformulering Specialets berettigelse Specialets metode Teori Afgrænsning Empiri Specialets struktur Begrebsafklaring Genstandsfelt Propaganda Placering af retorik og propaganda Retorik Hvad er retorik Persuasio Persuasioens fremtrædelsesformer Kritikken af retorikken Hvad er god retorik Specialets definition af god retorik Propaganda Afgrænsning af feltet propaganda Indledende overvejelser omkring en propagandadefinition Diskussion af eksisterende propagandadefinitioner Forsøg på adskillelse af retorik og propaganda Definition af propaganda Propaganda som retorikkens underbegreb Propaganda og manipulation Sammenfatning Teori Formidlingsetik og redelighed Formidlingsetikkens hovedpunkter Formidlingsetikkens neutralitet i forhold til tekstens budskab Formidlingsetikkens humanistiske værdigrundlag Redelighed og uredelighed Definition af redelighed Hvad bestemmer uredelighed Uredelighedens form Hvornår er en tekst uredelig Tekst Genre Afsender Modtager Operationalisering af redelighedsbegrebet

3 3.4.1 Den formidlingsetiske analyse Forankringspunkter for en redelighedsvurdering Sammenfatning Specialets analysemodel Den formidlingsetiske analysemodel Tekstekstern analyse Tekstintern analyse Becker Jensens analysemodel Forberedelse af analyse og redelighedsvurdering Analysens metode Hermeneutikken Den hermeneutiske cirkel Fremgangsmåde Formidlingsetisk analyse Tekstekstern analyse Tekstintern analyse Redelighedsvurderingens bestanddele Kritisk perspektiv Faldgruber Praksisfelt: Christoph Blocher og hans kommunikation Christoph Blocher Blochers Kommunikation Analyse og redelighedsvurdering Formidlingsetisk analyse af: Die Einflüsse des Asyl- und des Ausländergesetzes auf die Schweizer Gastronomie Tekstekstern analyse Meddelelsessituationen Genre Modtager Afsender Afsender/modtagerforhold Tekstintern analyse Emne Formål Budskab: Struktur/Disposition Argumentation Sammenfatning af analyse Redelighedsvurdering Bevidst løgn eller ikke-bevidst usandhed Bevidst fortielse eller ikke-bevidst udeladelse Bevidst eller ikke-bevidst fordrejning vha. forenkling, overdrivelse eller underdrivelse Bevidst eller ikke-bevidst suggestion Er talen uredelig

4 8 Konklusion Metodens anvendelighed Deutsche Zusammenfassung Litteraturliste Bilagsliste

5 1 INDLEDNING I en tid, hvor næsten enhver fremtrædende politiker har en spindoktor ansat til at styre sine kommunikationsstrategier, hersker der vist ikke megen tvivl om vigtigheden af at kunne præsentere sine budskaber på bedst mulig måde. Det gælder om at kunne formidle partiets politik klart, så enhver kan forstå den. En politisk personlighed, hvis kommunikation er et interessant undersøgelsesobjekt er den schweiziske politiker og nu tidligere Bundesrat Christoph Blocher 1 fra højrefløjspartiet Schweizerische Volkspartei (SVP) ( 2. Blochers parti SVP er gået markant frem ved valgene gennem de seneste to årtier og var i 2007 det største parti i det schweiziske parlament ( 3. Der er givetvis flere faktorer, som har været medvirkende til denne fremgang, men Blocher, som dog aldrig har været formand for partiet, har spillet en væsentlig rolle som partiets galionsfigur ( 4. På samme måde, som hans person har bidraget til SVP s fremgang, har hans kommunikation sikkert også bidraget, eftersom partiernes evne til at skabe et godt valgresultat alt andet lige også afhænger af deres evne til at kommunikere deres politik ud til vælgerne. Blochers kommunikation er desuden interessant at beskæftige sig med, fordi den synes at skille vandene. Han karakteriseres både som en dygtig retoriker og som propagandist ( Ordet propaganda har, ikke mindst efter Anden Verdenskrig, haft en negativ klang i den vestlige verden, og jeg tolker det således som værende en negativ betegnelse at få sin kommunikation stemplet som værende propagandistisk. At Blocher kaldes for propagandist skyldes muligvis irritation og frustration fra hans modstandere over, at han har succes med formidlingen af sine budskaber samt en uvilje imod hans budskaber i det hele taget. Det er hverken nyt eller ualmindeligt, at politikere betegner hinandens kommunikation som propaganda, og det kan ikke udelukkes, at beskyldningerne i nogle tilfælde snarere skyldes politisk uenighed end egentlig viden om, hvad begrebet propaganda dækker over (Jørgensen, 1984: 29). Uenighed er naturligvis ikke et faglig forsvarligt argument at bruge. For at kunne udtale sig om, hvorvidt Blocher blot er en dygtig retoriker eller propagandist, er det derfor nødvendigt at undersøge, hvad der gemmer sig bag de to begreber, og samt at finde en metode, hvorpå de to begreber kan adskilles om muligt. 1 Christoph Blocher var indtil december 2007 Bundesrat for SVP, hvor han til stor overraskelse ikke blev genvalgt. Den schweiziske regering består af syv Bundesräte, hvor de tre største partier har to medlemmer i regeringen og det fjerdestørste en enkelt. Medlemmerne opstilles af deres parti og parlamentet stemmer om, hvorvidt de opstillede kandidater accepteres html

6 Indledningsvis er det tilstrækkeligt at slå fast, at propaganda er et begreb, som er blevet forsøgt belyst fra mange forskellige vinkler. Såvel psykologer, sociologer, historikere, reklamefolk og mediefolk har beskrevet og defineret begrebet med det resultat, at det er noget nært umuligt at skabe sig et entydigt billede af propaganda (Kromanne, 2001: 11). Jeg har valgt at definere propaganda i forhold til retorikken, da jeg på baggrund af den læste litteratur mener, at de to begreber er forbundne med hinanden, hvilket bl.a. illustreres af følgende citat: Både massiv påvirkning og politisk propaganda i totalitære stater er kommunikativ magt og altså retorik (Mikkelsen, 2002: 53). Ovenstående citat stammer fra bogen Formidlingsetik af Jan Foght Mikkelsen, hvori Mikkelsen beskriver redelighedsbegrebet som formidlingsetisk norm til at undgå, at afsender bevidst eller ubevidst manipulerer modtager. Hvorvidt propaganda er at betegne som værende retorik afhænger naturligvis af, hvor bredt retorik defineres. I mit indledende forsøg på at opstille kriterier, som kunne bruges til at adskille retorik og propaganda stødte jeg på redelighedsbegrebet, som er blevet beskrevet af såvel Jørgensen; Onsberg (1991) samt Mikkelsen (2002). På baggrund af min viden om såvel retorik som propaganda har jeg valgt at afprøve redelighedsbegrebet som sondringskriterium mellem retorik og propaganda. 1.1 PROBLEMFORMULERING Med udgangspunkt i ovenstående lyder specialets problemformulering som følger: Jeg vil bruge Mikkelsens redelighedskriterier til at sondre mellem god retorik og propaganda. Helt konkret vil jeg opstille et analyseapparat, der skal anvendes på en udvalgt tale af Christoph Blocher med det formål at undersøge, hvorvidt talen indeholder forsyndelser imod de af Mikkelsen opstillede redelighedskriterier og på den baggrund vil jeg diskutere og vurdere, om talen er et eksempel på god retorik eller propaganda. For at kunne svare på ovenstående problemformulering er det nødvendigt at besvare følgende delspørgsmål: Hvad er retorik Hvad er propaganda? Hvordan kan retorik og propaganda afgrænses i forhold til hinanden? Hvad er redelighed, og hvordan defineres det? Hvordan kan redelighedsbegrebet operationaliseres i forhold til analysegenstanden? SPECIALETS BERETTIGELSE Specialets problemstilling er vigtig, fordi borgerne i et demokrati skal have deres relative frihed til at vælge, hvis demokratiet skal fungere. Hvis politikerne bevidst eller ubevidst manipulerer borgerne ved at holde oplysninger skjult eller fordrejer oplys- 5

7 ninger, som ellers ville afholde dem fra at tilslutte sig en given sag eller i dette tilfælde at stemme for de foreslåede stramninger af asyl- og udlændingelovene, mister borgerne deres frihed til at vælge. I et samfund som det schweiziske, hvor man har direkte demokrati, og hvor borgerne derfor stemmer fra sag til sag, er denne problemstilling mindst lige så relevant. For hvordan kan man som borger være sikker på, at det kryds man sætter, er i overensstemmelse med egen overbevisning, hvis politikerne på uredelig vis forsøger at manipulere og vildlede borgerne for at få gennemtrumfet deres forslag? 1.2 SPECIALETS METODE Nedenstående er en introduktion til specialets metode. Analysedelens metode vil jeg redegøre nærmere for i kapitel 5. Som overordnet ramme for specialet har jeg hentet inspiration hos Karpatschofs dialektisk materialistiske videnskabsteori (Karpatschof 1989). Jeg vil kun redegøre ganske kort for hans metode, da den fortrinsvis tjener som en overordnet ramme, hvormed jeg kan beskrive specialets hovedelementer og deres indbyrdes forhold på en overskuelig måde. Karpatschof arbejder med tre felter, et genstandsfelt, et praksisfelt og et teorifelt, hvor genstandsfeltet danner det erkendelsesmæssige udgangspunkt for enhver teori. Genstandsfeltet eksisterer uafhængigt af teorifeltet, og praksisfeltet omfatter de før-videnskabelige relationer til genstandsfeltet (Karpatschof, 1989: 34). At relationen er før-videnskabelig betyder, at de indbyrdes relationer, som måtte være mellem praksisfeltet, her en udvalgt tale af Christoph Blocher, og genstandsfeltet, her propaganda, endnu ikke er blevet videnskabelig belyst. Dialektikken understreger den vekselvirkning, som foregår mellem de tre felter, hvorved nye teorier opstår. De tre felter behandles hver for sig i specialets teoretiske del for så at mødes i den praktiske del, som er analysen. Specialets tre hovedelementer er: Genstand: Genstanden for specialets undersøgelse er propaganda. Propaganda er blevet belyst af mange andre teorier, og den eksisterer således i mange teorier uafhængigt af redelighedsbegrebet. Praksis: Praksisfeltet er det medierende felt mellem genstandsfeltet og teorifeltet. Helt konkret tager specialet udgangspunkt i en udvalgt tale af Christoph Blocher. Teori: Teorien, som danner udgangspunkt for specialets analyse af potentiel propaganda, er redelighedsnormen (jf. 1.3). 1.3 TEORI Der findes en del litteratur om propaganda på tysk og engelsk. I størstedelen af disse kilder behandles propaganda isoleret, uden at der drages sammenligninger med 6

8 retorikken. Langt hovedparten af disse kilder nævner ikke begrebet retorik med mange ord, ligesom mange af dem enten har fokus på at belyse propaganda ud fra en historisk vinkel, tager udgangspunkt i propaganda som et marketingredskab eller blot beskriver de forskellige propagandateknikker, som findes. Omvendt beskæftiger retorikken sig heller ikke meget med propaganda, og hvis begrebet nævnes, defineres det ikke. På den baggrund har det været svært at finde litteratur, der beskæftigede sig med begge begreber på en måde, som var umiddelbar brugbar for specialet. Jeg har derfor valgt at lægge vægt på de kilder, som på en relevant måde beskæftiger sig med såvel retorik som propaganda. Mange af disse kilder er på dansk, hvilket afspejles i min litteraturliste, som trods min status som tyskstuderende overvejende består af dansk litteratur. Jeg mener dog, at kildernes brugbarhed i forhold til arbejdet med problemformuleringen overskygger evt. sprogkrav til kildematerialet. For at kunne arbejde med den praktiske del af specialets problemformulering; adskillelsen af retorik og propaganda i taler, har jeg valgt at tage udgangspunkt i redelighedsnormen, som den bliver beskrevet af Jan Foght Mikkelsen i hans bog Formidlingsetik og suppleret den med Jørgensen; Onsbergs Praktisk Argumentation. Begge kilder beskæftiger sig med redelighedsbegrebet i forhold til formidling, og begge kilder bruger redelighedsbegrebet til at sondre imellem legitim kommunikation og manipulation. Da redelighedsnormen, som jeg vil uddybe nærmere i kapitel 3, er kendetegnet ved, at den ikke tillader manipulation af modtager, fandt jeg den velegnet til at sondre mellem god retorik og propaganda. Da jeg på baggrund af mine kilder (Fafner 1987; Jørgensen 2000) havde en ide om, at det modsatte af god retorik var propaganda. Som jeg vil argumentere for i afsnit mener jeg, at der er en overensstemmelse mellem brugen af manipulation og propaganda, forstået på den måde, at propaganda virker vha. manipulation (jf ). Jeg vil som følge deraf sidestille de to begreber i analysen: Er teksten manipulerende er den således også propagandistisk. 1.4 AFGRÆNSNING Jeg vil fokusere på det skrevne ord i talen. Dette betyder, at jeg ikke vil analysere på Blochers mimik, gestikulation eller på det, som reelt blev sagt i situationen, selv om Blocher er kendt for at afvige fra manuskriptet, når han brænder for noget. Jeg er klar over, at de føromtalte faktorer har stor indflydelse på, hvordan talen modtages hos tilhørerne, men hverken Mikkelsen eller Jørgensen; Onsberg lægger større vægt på dette aspekt ved formidling. Et andet vigtigt argument for at have lagt fokus på det skrevne ord er af mere praktisk art, og skyldes, at det ikke lykkedes mig at finde en lydoptagelse af talen. Jeg har valgt at analysere en enkelt tale af flere grunde. For det første fordi en formidlingsetisk analyse og redelighedsvurdering er så omfattende, at det ligger uden for rammerne af dette speciale at give en generel karakteristik af Blochers retorik. For det andet fordi, at formålet med specialet ændrede sig fra at være et spørgsmål 7

9 om Blochers retorik til også at blive et spørgsmål om at afprøve en metode til sondring mellem retorik og propaganda anvendt på tekster. 1.5 EMPIRI Specialets empiri er en tale af Christoph Blocher, som han holdt i forbindelse med en afstemning om ændringer i asyl- og udlændingelovene, der bl.a. skulle gøre det lettere, at komme af med asylansøgere uden de rette papirer samt gøre op med illegale indvandrere. Det faldt naturligt, at tage dette emne op, da Blocher på tidspunkt, hvor talen blev holdt var justitsminister med ansvar for asyl- og udlændingepolitikken, og derfor var afsender af ændringsforslagene (jf. 6). Emnet asyl- og udlændingepolitik er ligeledes et emne, hvor SVP og Blocher er kendt for at føre en restriktiv politik, og som jeg vil argumentere for i kapitel 6, er det et område, hvor de har taget retoriske midler i brug, som er faldet dele af befolkningen for brystet. Ud fra den betragtning burde man måske kunne forvente, at Blocher også i sin valgtale er villig til at tage ufine midler i brug for at få borgerne til at stemme for de nye lovforslag (jf. 6.2). Talen er udvalgt, fordi den er repræsentativ for de taler, som han afholdt op til afstemningen i SPECIALETS STRUKTUR Specialet falder i tre dele: Genstandsfelt Første del er specialets genstandsfelt. I kapitel 2 bliver begreberne retorik og propaganda defineret i forhold til hinanden. Specialets genstandsfelt er som nævnt propaganda. Når jeg ligeledes har valgt at behandle retorikken under mit genstandsfelt, skyldes det, at jeg anser retorikken for at være propagandaens overbegreb (jf ). Jeg vil i mit genstandsfelt diskutere forskellige propagandadefinitioner og herunder komme ind på, hvad der kendetegner god retorik i modsætning til propaganda. Væsentlig for denne diskussion er redelighedsbegrebet, som dog kun introduceres kort i specialets genstandsfelt, hvorefter det vil blive beskrevet mere udførligt i specialets teorifelt. Teori Specialets anden del er dets teorifelt. I kapitel 3 introduceres formidlingsetikken med særlig fokus på redelighedsnormen. Redelighedsbegrebet spiller en stor rolle i sondringen mellem god retorik og propaganda på det definitoriske plan, men er samtidig også udgangspunkt for udarbejdelsen af specialets analyseapparat, som skal anvendes med henblik på at kunne operationalisere sondringen mellem god retorik og propaganda på tekstanalytisk plan. 8

10 Analyse Specialets tredje del udgøres af analysen. I kapitel 4 opstilles et analyseapparat, som bruges til at kortlægge bl.a. talens argumentation og tekstens kommunikative kontekst, som er væsentlige i forhold til redelighedsvurderingen. I kapitel 5 vil jeg redegøre for analysens metode, som er hermeneutikken, samt gennemgå analysefremgangen. Kapitel 6 er specialets praksisafsnit, hvor taleren, Christoph Blocher og hans kommunikation vil blive introduceret. Kapitel 7, som er specialets kerne, indeholder såvel den formidlingsetiske analyse som redelighedsvurderingen. Her foretages den formidlingsetiske analyse, der består af en tekstekstern og en tekstintern analyse. Derefter følger redelighedsvurderingen, hvor jeg vil fortolke og diskutere analyseresultaterne i forhold til Mikkelsens redelighedskriterier og på baggrund af hans tre forankringspunkter vurdere, hvorvidt talen er redelig. 1.7 BEGREBSAFKLARING I specialet arbejder jeg med to retorikbegreber. Et overordnet retorikbegreb, som jeg refererer til som retorik og bred retorik, samt et normativt retorikbegreb, kaldet den gode retorik, der er kendetegnet ved, at de overtalelsesstrategier, som anvendes ikke må være manipulerende. Retorikken omfatter såvel det normative retorikbegreb som propaganda. Dermed bliver det muligt at forklare, hvorfor retorikken siden sin oprindelse for over 2000 år siden jævnligt er blevet udsat for kritik. Samtidig muliggør den normative retorik et forsvar for visse dele af retorikken. Jeg vil gennemgå de to retorikbegreber og deres indbyrdes forhold mere indgående i afsnit og

11 2 GENSTANDSFELT PROPAGANDA Formålet med det følgende kapitel er at introducere specialets genstandsfelt, som er propaganda. Propaganda skal, som nævnt i indledningen, defineres og afgrænses i forhold til retorikken, da jeg mener, at de to begreber er forbundne (jf. 1), hvilket også er grunden til, at de behandles i det samme hovedafsnit. 2.1 PLACERING AF RETORIK OG PROPAGANDA Retorik og propaganda er velkendte begreber inden for bl.a. kommerciel kommunikation og politisk kommunikation. Hvor det inden for den kommercielle kommunikation ofte er i form af reklamer og PR materiale, at de to begreber finder anvendelse, er det inden for den politiske kommunikation i form af taler og andet partimateriale. I nærværende speciale vil de to begreber blive behandlet inden for feltet politisk kommunikation. Politisk kommunikation er et komplekst begreb, som ud over politologien og medieforskningen knytter en række andre videnskabelige discipliner til sig såsom retorik, semiotik, reklameforskning, diskursanalyse, organisationsteori og politisk marketing (Jønson et al, 2002: 87). Jeg vil ikke gå dybere ind i en diskussion af de forskellige definitioner, da dette vil optage uhensigtsmæssig megen plads og ikke har direkte forbindelse til besvarelsen af specialets problemstilling. Jeg henholder mig derfor til en velciteret kilde Brian McNair 6, der definerer politisk kommunikation meget bredt som: Målbevidst kommunikation om politik. Han understeger, at definitionen inkluderer alle former for kommunikation, som udføres af politikere eller andre politiske aktører, som vil opnå et specifikt mål. Derudover indbefatter definitionen kommunikation fra ikke-politikere f.eks. vælgere eller journalister til politikerne eller om politikerne og deres aktiviteter (McNair, 1999: 4). 2.2 RETORIK Afsnittet om retorik skal danne baggrund for arbejdet med at definere specialets genstandsfelt propaganda. Jeg vil i dette afsnit definere og introducere begrebet retorik. Der findes to modstridende opfattelser af, hvad retorik er. Tilhængerne betragter retorik som en forudsætning for, at borgerne kan leve frit i et socialt og politisk fællesskab, og modstanderne opfatter den som overfladisk forførelseskunst (Dittmer; Jessen, 1998: 7). I et forsøg på at forene de to tilsyneladende modstridende synspunkter ang. retorikken har jeg valgt at arbejde med to retorikbegreber: Et overordnet retorikbegreb og et normativt retorikbegreb. Jeg vil i afsnit redegøre for, hvad der kendetegner den normative retorik, som i nærværende speciale vil blive benævnt den gode reto- 6 Brian McNair er professor ved University of Strathclyde. Han har skrevet flere bøger om politisk kommunikation. 10

12 rik. Det overordnede retorikbegreb vil jeg referere til som retorik. Denne sondring har jeg fundet nødvendig for at kunne forene de to ovenstående opfattelser af retorik og for at kunne afgrænse retorik og propaganda i forhold til hinanden (jf ). De følgende afsnit om retorik skal ses som en introduktion af begrebet retorik og er på ingen måde udtømmende HVAD ER RETORIK Retorikken er en gammel lærdomstradition, som går over 2000 år tilbage. Den beskæftiger sig med, hvordan vi fremskaffer, ordner og præsenterer sager på en forståelig måde således, at budskabet får størst mulig gennemslagskraft. Fafner 7 definerer retorik som: hensigtsbestemt tale (Fafner, 2005: 57). Forudsætningen for al retorik er, at en sag kan ses fra to sider, for som Aristoteles 8 udtrykkeligt nævner i sin bog Tèchne Rhetorikè, er der ingen grund til at argumentere for noget, som ikke kan være anderledes. Kendsgerninger lader sig ikke diskutere (Fafner, 1997: 11). Aristoteles var ikke så interesseret i selve overtalelsen, men lagde mere vægt på forudsætningerne og forarbejdet med at finde frem til de bedste argumenter (Andersen, 1996: 15). Således var retorikkens hovedformål iflg. Aristoteles: ikke i og for sig at overbevise nogen, men i hvert tilfælde at pege på de overbevisende momenter, der foreligger (Jørgensen, 2003: 14) 9. Således forsøger den gode retoriker ikke af al magt at overtale sin modtager til at overtage et bestemt synspunkt. Retorikken beskæftiger sig med, hvordan vi fremfører ideer og tanker på den mest overbevisende måde en ars de oratio. Dertil udviklede man i oldtiden fem forarbejdningsfaser, som taleren skulle beherske for at blive en god taler. De første to faser, inventio og dispositio, retter sig mod talens indhold og er læren om, hvordan man finder og disponerer stoffet (Pinborg, 1963: 55). Den tredje fase, elocutio, er læren om stilen, og hvordan de fundne argumenter præsenteres. Fjerde og femte fase, memoria og actio, er rettet mod taleren og omhandler hukommelsen, hvordan talen huskes bedst samt selve fremførelsen (Ibid). 7 Jørgen Fafner ( ) var dr.phil og senere prof.emer i retorik ved Københavns Universitet, hvor han indtil midten af 90 erne var den førende kraft bag retorikfaget. Han har skrevet flere bøger om emnet og blev regnet for en international pionér inden for nyretorikken 8 Den græske filosof og talelærer Aristoteles ( f. Kr.) gælder for mange som retorikkens fader, da han i sin bog Tèchne Rhetorikè (på dansk Retorik) kommer med den første betydelige fremstilling af fagets teori (Ottmers, 1996: 2, Fafner, 2005: 16). Andre af den antikke retoriks hovedskikkelser er græske Platon samt romerne Cicero og Quintilian (Bente Foged Madsen, 2005: 95ff). 9 Citatet stammer fra Aristoteles bog Tèchne Rhetorikè I. l.14, men er gengivet i Kathrine- Ravn Jørgensens bog Retorik indføring i fagets grundbegreber fra

13 Fra sin begyndelse blev retorik brugt som et værktøj i den demokratiske styreform, og det var her, den blomstrede. I oldtidens Grækenland havde de mandlige borgere medindflydelse på statens beslutninger i det direkte demokrati. De havde mulighed for at gribe ordet i en lovgivende forsamling og argumentere for deres synspunkter, ligesom de havde mulighed for at føre deres egen sag ved domstolene (Jørgensen, 2003: 14). Derfor var det fortrinsvis den politiske (Genus delibertivum) og den juridiske tale (Genus iudicale), som den klassiske retorik opstillede regler for, Aristoteles føjede en genre mere til nemlig lejlighedstalen (Genus demonstrativum) (Lindhardt, 1996: 50). På mange områder har retorikken ikke udviklet sig siden antikken, men den omfatter i dag flere tekstgenrer end de oprindelige tre genrer: den politiske tale, den juridiske tale og lejlighedstalen, hvilket fremgår af følgende moderne definition: Von anderen Formen des Sprechens unterscheidet sich die rhetorische Kommunikation durch die sorgfältig geplante, auf Wirkung bedachte sprachliche Gestaltung, sei es mündlich oder schriftlich, dialogisch oder monologisch, im privaten ( Alltagsrhetorik ) oder im öffentlichen Bereich (Politik, Jurisprudenz, Wirtschaft, Wissenschaft, Medien, Werbung (Bu mann, 2002: 568). Som det fremgår af ovenstående citat, så er der i nyere tid lagt op til, at retorik også kan finde anvendelse inden for skriftlig kommunikation. Nyretorikerne ophævede i det 20 årh. skellet mellem retorik og dialektik 10 (jf ), hvorved der er kommet mere fokus på retorik som en dialogisk proces frem for en monologisk proces, som var tanken i den klassiske retorik, hvor talegenrerne var færre. I næste afsnit vil jeg introducere et af retorikkens kerneområder persuasio. Begrebet er væsentligt for den senere sondring mellem retorik og propaganda (jf ) PERSUASIO Persuasio eller peitho, som det kaldes på græsk, hører til antikkens retorikbegreber og er et kerneområde inden for retorikken. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i nyretorikeren 11 Jørgen Fafners udlægning af begrebet. Fafner betegner persuasio som retorikkens mål (Fafner, 2005: 41). Persuasio er ofte blevet oversat til at betyde overtale og overbevise (Garbers; Høgel, 1996: 67), hvilket ikke er en fuldt dækkende oversættelse af begrebet jf. bl.a. Faf- 10 Dialektikken benyttede sig af samtalen som en måde at nå frem til erkendelsen (Fafner, 2005: 54). 11 Jeg henholder mig her til Jørgensens brug af ordet nyretorikere som en samlet betegnelse for de retorikere, der ud fra beslægtede impulser har bidraget til at rehabilitere retorik som et moderne humanistisk universitetsfag og ikke om en bestemt retorisk skole (Jørgensen, 2000: 35). 12

14 ner, der deler begrebet op i vid og snæver persuasio (Jørgensen, 2000: 35). Betydningen af persuasio spænder i sin videste betydning fra at være en hvilken som helst tilskyndelse til meningsdannelse og handling, som end ikke behøver at være af sproglig karakter, til at være overtalende eller overbevisende sprog i sin snævreste betydning (Fafner, 2005: 49). Fafner leverer derved et belæg, der kan bruges til at argumentere for, at retorik ikke kan reduceres til overtalelse og manipulation Persuasioens fremtrædelsesformer Aristoteles, som er hjernen bag persuasio, havde et helhedssyn på mennesket, og det stod klart for ham, at mennesker ikke lader sig overbevise og påvirke udelukkende gennem saglige argumenter, som appellerer til deres intellekt, men også via deres følelser. Som konsekvens deraf introducerede han tre appelformer, som alle var væsentlige for afsender at bruge, hvis han ville: vinde publikum for sig (Ravn Jørgensen, 2003: 15). Logos Logos er appel til forstand, fornuft og intellekt. Ved hjælp af saglige argumenter og ved at holde sig til kendsgerninger, som kan måles, vejes og kontrolleres, appellerer afsender til en rationel stillingtagen hos modtager (Garbers; Høgel, 1996: 67). Etos Etos er en følelsesappel, som er baseret på afsenders personlighedstræk, dvs. at virkningen af etos også afhænger af, om modtager har tillid til afsenders troværdighed (Jørgensen; Onsberg, 1991: 63). Det personlighedsbillede, som modtager danner af afsender, skal have varighed udover talesituationen, og etos bliver derfor også betegnet som appel til de længerevarende følelser (Garbers; Høgel, 1996: 69). Patos Patos er appel til de kortvarige følelser, som er forbundet med selve talesituationen. Når afsender bruger patosappel, baserer han argumentationen på modtagers følelser og stemninger i situationen (Jørgensen; Onsberg, 1991: 65). Patosappel kan bruges manipulerende, uanstændigt og uværdigt, men så er afsenders etos ikke i orden (Garbers; Høgel, 1996: 71) KRITIKKEN AF RETORIKKEN Som nævnt i begyndelsen af kapitlet, findes der forskellige opfattelser af retorik, og ordet retorik er således gennem tiden blevet brugt nedværdigende om bl.a. svulstige talemåder, om manipulation og om tomme ord fra politikere (Andersen, 1996: 12). Mange af nutidens kritikpunkter mod retorikken har rod i den mistro til sproget, som den græske filosof Platon ( f. Kr.) plantede for over 2000 år siden. Jeg har derfor valgt at lade hans kritik være udgangspunkt for afsnittet om kritikken af retorikken. Afsnittet er væsentligt for at forstå den sondring, jeg foretager mellem retorik og propaganda, og for at forstå, hvorfor jeg arbejder med to retorikbegreber i specialet. 13

15 Sofisterne, som var antikkens talelærere, fik ofte skyld for at være mere interesserede i talens skønhed end i hvorvidt indholdet var sandt (Lindhardt, 1996: 27). En af datidens skarpeste kritikere var Platon, der mente, at veltalenhed var adskilt fra erkendelsen og virkeliggørelsen af det gode (Lindhardt, 1996: 29ff). Platon nærede en dyb mistro til sproget, som han anså for at være en besværlig omvej til erkendelsen af det sande. Han anerkendte dog, at sproget var et nødvendigt onde. Den dårlige retorik byggede iflg. Platon udelukkende på tro og formodninger, og den førte derfor ikke til sandheden (Fafner, 2005: 15). Han satte retorikken op imod dialektikken, som han så som eksempel på den gode retorik. Dialektikken beskæftigede sig i modsætning til retorikken med at finde frem til sandheden og var i højere grad end retorikken dialogisk, da den betjente sig af spørgsmål og svar som en måde at komme frem til sandheden på. Retorikken var kun indirekte dialogisk, da den ofte fremstod som en enetale, dog med et publikum som tilhørere, der kunne komme med indlæg. Dialektikken fremlagde alle forudsætningerne for konklusionen, mens retorikken udelod nogle som noget, der var selvfølgeligt eller i øvrigt velkendt for tilhørerne. Dialektikken brugte udelukkende logos appel, hvorimod retorikken anvendte alle tre appelformer (Ravn Jørgensen, 2003: 57). Platon satte sig for at undersøge retorikkens mål i sine dialoger Gorgias og Faidros og i Sokrates forsvarstale lader han sin gamle lærer udtale sig om sofisternes falske veltalenhed: I deres tale var der ( ) så at sige ikke et sandt ord, men af mig vil I få hele sandheden at høre, - dvs. I kan være forvissede om at min tale ikke bliver et retorisk velformet indlæg således som mine anklageres, smykket med fine ord og vendinger; nej det bliver lige ud af landevejen med de ord der falder mig på tungen jeg stoler nemlig fuldt og fast på rigtigheden af det jeg vil sige jer, - og andet må I altså heller ikke vente jer (Efter udvalg af Platon skrifter ved Foss og Krarup s. 22, i Fafner, 2005: 15). Det, der måske ikke var klart for Platon dengang, er, at brugen af lige-ud-aflandevejen-sprog er et retorisk greb på lige fod med fine ord og kunstfærdige formuleringer. Hvad der er bedst afhænger helt af omstændighederne vedrørende talesituationen (Fafner, 2005: 15). De tanker Platon udtrykte omkring retorik og dialektik har mange lighedspunkter med de synspunkter, som kommer til udtryk i Fafners artikel Retorikk og Propaganda 12, hvori han forsøger at sondre mellem de to begreber (jf ). Det kan således synes, at forsvarerne for retorikken med propagandaens formelle opståen som forskningsemne i forrige århundrede har fundet et forsvar for retorikken; idet propaganda og manipulation er blevet det 20. århundredes svar på sofismen (Perelman, 2005: 11). 12 Artiklen udkom i det norske blad Syn og Segn i Syn og Segn er et almenkulturelt tidsskrift for kultur, politik og samfund ( 14

16 2.2.4 HVAD ER GOD RETORIK God retorik eller den sande retorik bygger på saglig argumentation og dialog og kan derfor være et middel til oplysning og erkendelse. Dårlig retorik eller propaganda er overtalelse med alle midler, hvor man manipulerer tilhørerne vha. demagogi og fejlslutninger og på den måde tilslører sandheden (Heradstveit, 1987: 16) 13. God retorik kan iflg. ovenstående citat ikke forenes med brug af manipulation. Dette synspunkt deles af Charlotte Jørgensen, som bliver mere konkret i sin sondring mellem god retorik og manipulation end Heradstveit. Jeg har derfor valgt at tage udgangspunkt i hendes artikel Hvem bestemmer, hvad der er god retorik til at belyse, hvad der kendetegner god retorik. Jørgensen diskuterer i sin artikel forskellige vurderingsinstanser inden for normativ retorik herunder redelighedsbegrebet 14 (Jørgensen, 2000: 34). Da artiklen overvejende har tjent som inspiration i forhold til at finde brugbare kriterier til adskillelsen af retorik og propaganda, har jeg valgt kun at tage fat i de dele af artiklen, hvor hun behandler redelighedsbegrebet. Jørgensens formål er at indkredse nogle kvalitetskriterier, som kan anlægges i analysen af retoriske tekster således, at det bliver muligt at kritiserer bl.a. politiske taler. Hun påpeger, at der ikke kan opstilles generelle vurderingskriterier, som giver det samme udfald i alle sammenhænge, da en vurdering altid vil afhænge af tekstens situationelle kontekst: Udformer afsender sin argumentation så den i de forskellige henseender [...] er i overensstemmelse med afsender selv, emnet, omstændighederne og modtagerne? (Jørgensen, 2000: 37). Ovenstående citat er et eksempel på den pragmatiske dimension, der iflg. Jørgensen er kendetegnende for såvel antik som moderne retorik (Jørgensen, 2000: 37). Hvis den pragmatiske dimension skal inddrages, betyder det, at analytikeren for at kunne vurdere, hvorvidt der er tale om god retorik, skal analysere ikke blot selve teksten men også den talesituation, som teksten indgår i (Jørgensen, 2000: 38). Da det, som er passende i en situation, kan være upassende i en anden. Jørgensen introducerer som nævnt begrebet redelighed som det kvalitetskriterium, der adskiller manipulation fra god persuasiv argumentation. Jørgensen bruger ikke begrebet retorik i denne sammenhæng, men argumentation er en del af retorikken og for at der kan være tale om god retorik må argumentationen nødvendigvis være i orden. 13 Daniel Heradsveit er uddannet inden for samfundsvidenskab og har sammen med Tore Bjørgo skrevet lærebogen Politisk Kommunikation introduktion til retorik og semiotik. 14 Charlotte Jørgensen introducerer redelighedsbegrebet i bogen Praktisk Argumentation fra 1987, som hun har skrevet sammen med Merete Onsberg. 15

17 Redelighed defineres iflg. Jørgensen negativt ved sit fravær af uredelighed. Hun definerer uredelighed som: argumentation, hvor afsender søger at vinde tilslutning ved at bringe modtager i en vildfarelse (Jørgensen, 2000, 39). God retorik er kendetegnet ved, at den er redelig, dvs. at den ikke forsøger at manipulere modtager ved at bringe denne i vildfarelse. Uredelighed kan bestå i løgn, fortielse og fordrejning (Jørgensen, 2000: 39). Når man bruger redelighedskriteriet er det iflg. Jørgensen vigtig at skelne mellem, om kommunikationsforholdet mellem afsender og modtager er symmetrisk eller asymmetrisk. Afsender har specielt i asymmetriske kommunikationsforhold mulighed for at manipulere med modtager, enten fordi vedkommende er mere magtfuld eller har større viden. (Ibid). Jørgensen forbinder redelighedskriteriet med afsenders intention, hvilket betyder at en teksts uredelighed afhænger af, hvorvidt afsender bevidst har prøvet at bringe modtager i vildfarelse (Jørgensen, 2000: 40). Jeg finder det problematisk at gøre redelighedsbegrebet afhængigt af afsenders intention, hvilket jeg vil redegøre i kapitel 3, som er specialet teoriafsnit om netop redelighedsnormen Specialets definition af god retorik Jeg er på baggrund af ovenstående afsnit om retorik kommet frem til følgende definition, som vil være specialets arbejdsdefinition af god retorik: Den gode retorik er en kunst såvel som en lærdomstradition, der går ud på, at en afsender på faglig måde finder, bearbejder og redeligt præsenterer sager - på skrift eller i tale - på en sådan måde, at han vinder tilhørerne for sit synspunkt. Denne definition er såvel tro mod de antikke definitioner, samtidig med at den udvider retorikbegrebet, hvilket er typisk for den moderne retorik, som også omfatter eksempelvis skriftlig kommunikation. Den er anvendelig i forhold til det videre arbejde med propaganda, som jeg i det følgende afsnit vil forsøge at afgrænse og adskille i forhold til såvel det brede retorikbegreb, som jeg indledningsvis introducerede (jf ), og det normative retorikbegreb, som Jørgensen introducerede, her repræsenteret ved den gode retorik (jf ). 16

18 2.3 PROPAGANDA I det foregående afsnit fik jeg introduceret retorikken, defineret et bredt retorikbegreb samt redegjort for, hvad der kendetegner god retorik. Formålet med dette afsnit er at definere og afgrænse specialets propagandabegreb i forhold til det brede retorikbegreb såvel som til den gode retorik (jf ). Derudover vil jeg i afsnittet redegøre for sammenhængen mellem specialets genstandsfelt og dens teorifelt, i det jeg argumenterer for, hvorfor jeg har valgt at sidestille propaganda og uredelighed AFGRÆNSNING AF FELTET PROPAGANDA Ordet propaganda er i sin oprindelige betydning uskyldigt nok. Det stammer fra det latinske ord propagare, som betyder at plante stiklinger ud. Pavemagten dannede i 1600 tallet, som et modtræk til reformationen, en kardinalsammenslutning kaldet Conigregatio de propaganda fide, der havde til opgave at udbrede den rette tro, og det var først i det 20. århundrede med de store verdenskrige, at propaganda for alvor blev et begreb, som blev forbundet med noget dystert og negativt (Fafner, 1985: 197). Wolfgang Schepelmann skriver bl.a. om propaganda og dens mangfoldighed: Heute bezeichnet Propaganda vor allem politische und ideologische Werbung, oft für eine Person oder Partei, vor allem in Vorwahlzeiten. Propagandainstrumente sind heute Plakate, Flugblätter, Inserate, Werbeeinschaltungen in den Medien, TV und Radio, Internet, aber natürlich auch öffentliche Auftritte und Werbeveranstaltungen der Politiker (Schepelmann, 2006: 8). Måske, fordi propaganda breder sig over så mange forskellige genrer, er den blevet belyst fra mange forskellige vinkler af bl.a. psykologer, sociologer, historikere, reklamefolk og mediefolk. Resultatet er, at det er umuligt at skabe sig et entydigt billede af propaganda (Kromanne, 2001: 11). Som jeg nævnte i indledningen, og som det fremgik af afsnit 2.2.4, synes der at være en sammenhæng mellem begreberne retorik og propaganda. Jeg har derfor valgt at lægge en retorisk vinkel på behandlingen af begrebet propaganda, forstået på den måde, at jeg vil forsøge at definere propaganda i forhold til retorikken. Dette er blot en ud af flere måder, men i forhold til løsning af specialets problemstilling er det den måde, jeg finder mest velegnet. Jeg vil således ikke beskæftige mig med propaganda som et sociologisk, historisk, psykologisk eller filosofisk begreb i nærværende speciale INDLEDENDE OVERVEJELSER OMKRING EN PROPAGANDADEFINITION I de følgende afsnit vil jeg diskutere, hvorvidt det er muligt at definere propaganda, samt kommentere på eksisterende propagandadefinitioner. Afsnittene er væsentlige for arbejdet med at opstille specialets propagandadefinition. Propaganda er iflg. Kromanne et svært begreb at definere og beskrive. Om det at få hold på propaganda siger hun: 17

19 at det er næsten lige så svært som at sy to pakker smør sammen: Det smutter mellem fingrene, fordi det ikke opfattes entydigt af alle. Og så har det meget med følelser at gøre (Kromanne, 2001: 10). Inden for propagandaforskningen hersker der, ud over uenighed om definitionen af propaganda, ligeledes uenighed om, hvorvidt det overhovedet er muligt at definere propaganda. Som jeg vil komme ind på i det følgende afsnit (jf ), findes der både forskere, som definerer begrebet relativt kort på et par linjer (jf. Jowett & O Donnell 1986, Fafner 1985, Pratkanis & Aronson 1992, Taylor 1995) og forskere, der mener, at det hverken er muligt ej heller ønskværdigt at definere propaganda kortfattet, da begrebet er så omfangsrigt, at det ikke kan koges det ned til et par linjer. I stedet vælger de at beskrive begrebet (jf. Cunningham 2002, O Shaugnessy 2004). Set i forhold til arbejdet med specialets problemstilling må et begreb, som har så megen historisk bagage og hvortil, der knytter sig så mange fordomme og forskellige opfattelser, nødvendigvis defineres og forklares. Det er ikke specialets opgave at opfinde den eneste rigtige propagandadefinition, for en sådan findes ikke. De forskere, som mener, at en kortfattet definition af propaganda er umulig, har for så vidt ret i, at det måske ikke er muligt at finde en endelig kortfattet definition, som alle forskere kan erklære sig enige i, da essensen af begrebet ikke kan reduceres til et par linjer. Da specialets problemformulering lægger op til, at der skal ske en eller anden form for adskillelse af begreberne retorik og propaganda har jeg til trods for de problemer, der måtte være forbundet dermed, valgt, at jeg vil arbejde med en relativ kort definition. Som Heradstveit var inde på i afsnit 2.2.4, så er det overtalelsesstrategierne og målet, som syntes at adskille retorik og propaganda, derfor har jeg valgt at se på hvilken funktion de to begreber har, og hvilke midler de har til rådighed til opnåelse af dette mål DISKUSSION AF EKSISTERENDE PROPAGANDADEFINITIONER Jørgen Fafner giver følgende bud på en definition: Propaganda står for suggestiv påvirkning af større eller mindre grupper med det formål at ændre disses holdninger i overensstemmelse med afsenderens interesser 15 (Fafner, 1985: 195). Denne definition tager udgangspunkt i propagandaens midler og dens funktion, nemlig at overtale tilhørerne til at ændre holdning i overensstemmelse med afsenderens interesser. Dette er i sig selv ikke i strid med retorikkens mål, som er at præsentere de mest overbevisende elementer ved en sag for derigennem at overbevise en modtager. Det, der gør propagandaen problematisk, er at suggestion er skjult påvirkning. Suggestion er ofte et sammenspil mellem flere forskellige elementer i 15 Suggestiv: Adjektiv som fremkalder suggestion, som øver en stærk følelsesmæssig påvirkning (kilde: Gyldendals Fremmedordbog, 1999: 899) 18

20 teksten, som kan være implicitte såvel som eksplicitte. Dette betyder, at modtager ikke nødvendigvis kan gennemskue argumentationen og dens grundlag og derfor mister sin relative frihed til at træffe sit valg. Mikkelsen beskriver, på baggrund af diverse ordbøger, suggestion som fantasiformulering og psykisk påvirkning som medfører at en person handler ukritisk (Mikkelsen, 2002: 81). På latin betyder suggerere at bringe noget under noget andet. Suggestion stimulerer modtager til selv at drage nogle slutninger, som ikke tåler dagens lys. Mikkelsen nævner Kinder Mælkesnitte som et eksempel på suggestion, idet den iflg. en velkendt tv-reklame suggerer, at mælkesnitte skulle være sund, ikke-fedende og konditionsforbedrende (Mikkelsen, 2002: 81f.) Dvs. at propagandisten arbejder med en skjult agenda, som modtageren ikke nødvendigvis kender til og ikke umiddelbart kan gennemskue, hvorved risikoen for manipulation opstår. Suggestion er også et af de ord, som Pratkanis og Aronson lægger vægt på i deres definition: The word propaganda has evolved to mean mass suggestion or influence through the manipulation of symbols and the psychology of the individual. Propaganda is the communication of a point of view with the ultimate goal of having the recipient of the appeal come to voluntarily accept this position as if it were his or her own (Pratkanis; Aronson, 1992: 9). Ligesom Fafners definition handler det hos Pratkanis og Aronson om, at modtager skal overtage afsenders synspunkter og acceptere disse, som var det hans eller hendes egne. Dette opnås vha. såvel suggestion som manipulation. Manipulation er problematisk, fordi den fratager modtageren muligheden for selvstændigt at beslutte, hvorvidt han ønsker at tilslutte sig afsenderens synspunkt eller ej (jf ). For Harrold Lasswell er propaganda et våben på fod med militært pres og økonomisk pres, som kan sættes ind imod en fjende. Iflg. Lasswell er propaganda lig med den direkte brug af suggestion (Lasswell, 1938: 9). Brown mener, at en af de fundamentale mekanismer, der findes i alle former for propaganda er suggestion, som han definerer som: the attempt to induce in others the acceptance of a specific belief without giving any self-evident or logical ground for its acceptance, whether this exists or not (Brown, 1963: 25). Dvs. at afsender ikke argumenterer eller giver yderligere dokumentation for de påstande, han fremkommer med, men fremstiller dem som værende åbenlyse sandheder, som modtager skal tilslutte sig. Andre forskere lægger vægt på, at propaganda er en bevidst handling fra afsenderens side. Philip M. Taylor er af den mening, at der findes såvel tilsigtet som utilsig- 19

21 tet propaganda. Alligevel forudsætter han, lidt selvmodsigende, den tilsigtede handling som det, der adskiller propaganda fra andre former for overtalelse: By propaganda, then, I mean the deliberate attempt to persuade people to think and behave in a desired way (Taylor, 1995: 6ff.). Denne definition adskiller, iflg. specialets definition af retorik som hensigtsbestemt tale (jf ), ikke propaganda fra andre former for retorik. Såvel retorikeren som propagandisten har et formål med at henvende sig til et publikum, men der er forskel på måden og de midler, som de to benytter sig af for at få opfyldt dette mål, hvilket ikke fremgår af Taylors definition. Jowett; O Donnell 16 redegør for propaganda som et kommunikativt fænomen. Deres definition indeholder elementer fra de ovenstående definitioner og fokuserer på propaganda som en kommunikativ proces: Propaganda is the deliberate and systematic attempt to shape perceptions, manipulate cognitions and direct behaviour to achieve a response that furthers the desired intent of the propagandist (Jowett; O Donnell, 1986: 16). Det, som adskiller propaganda fra almindelig udveksling af ideer, hvilket kan repræsenteres af den gode retorik, er iflg. Jowett; O Donnell elementerne af overlæg og manipulation sammenholdt med en systematisk plan, som skal fremme propagandistens mål. Her er der altså igen tale om, at propaganda er en bevidst handling fra afsenders side. Jeg vil ikke bestride, at megen propaganda er nøje tilrettelagt, og at mange propagandister bevidst forsøger at manipulere med deres modtagere. Det vil dog det ikke være et kriterium, som er afgørende for specialets definition af propaganda, da det iflg. Mikkelsen er næsten umuligt at påvise, hvorvidt der er handlet bevidst eller ej (jf ) FORSØG PÅ ADSKILLELSE AF RETORIK OG PROPAGANDA Propaganda har sit ophav inden for retorikken (Karmasin, 2005: 63). Retorik er et bredt begreb, der af Fafner blev bestemt som hensigtsbestemt tale (jf ), hvilket i princippet betyder, at retorik kan favne alt fra Hitlers krigsretorik til en uskyldig lejlighedstale ved et sølvbryllup. Fafner beskæftiger sig i sin artikel Retorikk og Propaganda fra 1985 med begge begreber, og iflg. Fafner forgrener det overordnede retorikbegreb sig i to retninger, i retning af propaganda, som er blændværk og i retning af den sande retorik 17, som repræsenterer sandhed (Fafner, 1985: 202). Reto- 16 De to amerikanere Garth Jowett, professor i kommunikation, og Victoria O Donnell, professor i retorik er forfattere til bogen Propaganda and Persuasion. 17 For at undgå forvirring har jeg valgt at bruge Jørgensens term den gode retorik om det normative retorikbegreb, specialet kommer frem til. Der synes at være en vis form for overensstemmelse mellem den gode retorik og den sande retorik er, da begge begreber tager afstand fra brugen af manipulation. 20

22 rikken indeholder begge disse to modsætninger. Således bliver den sande retorik, som Fafner omtaler den, til en normativ retorik, der kommer til at stå som en modpol til propaganda. Det er Iflg. Fafner inden for retorikkens kerneområde persuasio, at den sande retorik og propaganda mødes (jf ). Der findes ikke nogen ækvivalent oversættelse af begrebet persuasio andet end overtalelse og overbevise. Propaganda hælder mod den pol indenfor persuasio, som omhandler overtalelse for enhver pris, det er ikke afgørende for definitionen, om afsender handler i god eller ond tro. Den sande retorik sigter mod den pol inden for persuasio, som handler om at overbevise (Fafner, 1985: 199). Forskellen på at blive overtalt og overbevist er, at afsender i overtalelsens navn vil kunne benytte sig af sproglig manipulation og fejlslutninger i et forsøg på at få modtager overtalt til at tilslutte sig afsenders synspunkt (Fafner, 1985: 197). Når en afsender overbeviser benytter han sig af redelig argumentation fri for manipulation. Modtager har således, når han overbevises haft den relative frihed til at vælge, hvorvidt han vil tilslutte sig afsenders synspunkt. Med relativ frihed forstås, at modtageren er fri til selv at beslutte sig (Fafner, 1985: 200). Heradstveit er i store træk enig med Fafner, idet han kalder propaganda det modsatte af sand retorik. Han sætter lighedstegn mellem dårlig retorik og propaganda, og citatet i afsnit tyder ligeledes på, at han ser propaganda som en del af retorikken om end som en dårlig del. Dårlig retorik har iflg. Heradstveit derfor ikke noget med fejlslåen eller ineffektiv retorik at gøre men med de midler, som bruges til opnåelse af et mål eller sagt på en anden måde med afsenders kommunikative behandling af modtager. Man kan samtidig læse ud af citatet, at den sande retorik nødvendigvis må stille nogle krav til afsenderen og dennes valg af overtalelsesstrategier, eftersom det, der bl.a. synes at adskille de to begreber, er, at propaganda tillader alle midler. Jeg er imidlertid uenig med Heradstveit i, at sand eller god retorik nødvendigvis er lig med saglig argumentation, hvis han dermed mener, at saglig argumentation er lig med brugen af logosappel. Retorikken har et helhedssyn på mennesket, følelserne kan således ikke adskilles fra intellektet og har lige så meget værdi i forhold til at tage beslutninger (Lindhardt, 1996: 82). Desuden er propaganda ikke nødvendigvis renset for saglig information, da det ville være alt for nemt for publikum at gennemskue afsenderens hensigt (Fafner, 1985: 197) DEFINITION AF PROPAGANDA På baggrund af diskussionen af de ovenstående definitioner (jf ) og med baggrund i, at propaganda defineres i forhold til retorikken, er jeg kommet frem til specialets definition af politisk propaganda, der lyder som følger: Propaganda er hensigtsbestemt tale/retorik, hvor afsender bevidst eller ubevidst bruger uredelige overtalelsesstrategier, der virker vildledende, for at få modtager til at overtage sine synspunkter. 21

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik

Retorik og argumentation. Retorik. Joseph Goebbels. To modstridende betydninger af ordet retorik Retorik og argumentation Retorik 1) Læren om at formidle hensigtsmæssigt. 2) Læren om, hvordan man overbeviser (retorisk argumentationslære). Læren om, hvordan man formidler og overbeviser eller kunsten

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren

Gode præsentationer er gjort af. Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren Gode præsentationer er gjort af Metodisk forberedelse Mod til at møde lytteren (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation - Folkeuniversitetet Odense 2010 Min dagsorden (c) Linda Greve - Den Gode Præsentation

Læs mere

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL

ESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

RETORIK OG ARGUMENTATION

RETORIK OG ARGUMENTATION RETORIK OG ARGUMENTATION Akademiet for talentfulde unge 2014 præsen TATION PROGRAM 16.00-16.15: Introduktion 16.15-17.00: Oplæg 1: Overbevisende kommunikation v/sofie 17.00-17.45: Aftensmad 17.45-18.30:

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December-januar 2011-2012 Institution GYMNASIET HTX SKJERN Uddannelse HTX Fag og niveau RETORIK C, - VALGFAG,

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?

SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Analysemodel for gennemgang af sagprosa

Analysemodel for gennemgang af sagprosa Sagprosa er ikke-fiktive tekster, f.eks. artikler, afhandlinger og rapporter. Altså sagprosa er tekster, der vedrører forhold i den faktiske virkelighed. Sagprosaen søger at fremstille verden som den forekommer

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009

Den kollektive vejledning. Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Den kollektive vejledning Bo Klindt Poulsen Aarhus Universitet 21. oktober 2009 Disposition Den kollektive vejledning som formidling - det retoriske kompas - retorikkens fem arbejdsfaser - kropssprog Den

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK VEJLEDNING, DANSK OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men også som tiltrækkende

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Forord... 9 Indledning... 11

Forord... 9 Indledning... 11 1 ARGUMENTMODELLEN Indhold Forord........................................................ 9 Indledning.................................................... 11 1. Argumentmodellen..........................................

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE

VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE VIS DIN KOMMUNES INDSATS - OG SKAB ACCEPT, ANERKENDELSE OG VELVILJE FORTÆLLINGEN 1. MÅLET 2. KORT OM OS 3. UDFORDRINGEN OG LØSNINGEN 4. TRE GODE RÅD 5. FREM TIL MÅLET Steffen Torvits Per-Henrik Goosmann

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h.

Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. Dansk-Samtidshistorieopgaven 2017, 1h. I skal på HHX individuelt besvare en tværfaglig skriftlig opgave i fagene dansk og samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres i 2 underskrevne eksemplarer den onsdag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile Lov om gymnasiale uddannelser Generelt Særlige fokusområder ( 29): Håndtere valg og overgange i uddannelsessystemet i et studie- og karriereperspektiv og personligt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART.

AARHUS UNIVERSITET AKADEMISK SKRIVECENTER - EMDRUP FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART. FORÅR 2013 LYNKURSUS I ANALYSE HELLE HVASS, CAND. MAG TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG.ART lyn kursus OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august og

Læs mere

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk

Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt. Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Retorik som ledelsesværktøj. Tag ordet i din magt Pernille Steensbech Lemée Fokus Kommunikation www.retorikskolen.dk Far: For mig at se udspiller den centrale værdidiskurs sig i spændingsfeltet mellem

Læs mere

Kommentar til Anne-Marie

Kommentar til Anne-Marie Kommentar til Anne-Marie Eiríkur Smári Sigurðarson Jeg vil begynde med at takke Anne-Marie for hendes forsvar for Platons politiske filosofi. Det må være vores opgave at fortsætte Platons stræben på at

Læs mere

Protreptik. Protreptikken

Protreptik. Protreptikken Protreptik Protreptikken Klassiske græsk koncept for leder-uddannelser baseret på filosofisk grundlagsviden og dialogisk kapacitet gennem dialektik. Dyrket på executive academies 400 f.k. Grundlag for

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning

EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning EU et udemokratisk kapitalistisk projekt - elevvejledning Under dette delemne EU, et udemokratisk kapitalistisk projekt skal du bruge de kompetencer og færdigheder du har trænet i de andre forløb af På

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser.

Almen studieforberedelse Rosborg gymnasium 9. oktober 2009 Anne Louise (LE) Chresten Klit (CK) Catharina, Astrid og Malene, 3.a. Rejser. Synopsis Flugten fra DDR til BRD Synopsis handler om flugten fra DDR til BRD, samt hvilke forhold DDR har levet under. Det er derfor også interessant at undersøge forholdende efter Berlinmurens fald. Jeg

Læs mere

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning

Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning

Læs mere

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Q&A Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark. Resam tilvejebringer herudover fakta og viden samt understøtter

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK

KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK KOMMUNIKATION OG KILDEKRITIK LÆRERVEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Påvirkninger og manipulation online foregår på mange niveauer; i forbindelse med reklamevirksomhed, bestemte politiske budskaber men

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse, filmspot og diskussion. Eleverne skal ved hjælp af billeder arbejde med deres egne forventninger til og fordomme

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.: Eftermiddagen i dag 14.15-16.00 Feedback og kommunikation pause undervejs Har I tænkt over at ord er magt? Hvordan får jeg det bedste ud af AM møder? Hvordan lykkes jeg med at kommunikere, så mit budskab

Læs mere

Workshop i mundtlig retorik

Workshop i mundtlig retorik Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere