AMVAB - Beskæftigelsesministeriet

Transkript

1 AMVAB - Beskæftigelsesministeriet Samlet rapport, juli 2005 Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Bilag A-H Forfatter: HTC Sidst gemt: :06 Sidst udskrevet: :21 C:\Documents and Settings\htc\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK3\Bilagsrapport_AMVAB_BM.doc

2 2

3 Indholdsfortegnelse Bilag A. AMVAB-metoden trin for trin...5 Fase 1: Foranalyse...5 Trin 1: Liste over nedbrudte regler, der skal måles...5 Trin 2: Afgrænsning i forhold til beslægtet regulering...6 Trin 3: Marginale informationsforpligtelser...7 Trin 4: Opdeling af oplysningskrav i forskellige typer af regulering...8 Trin 5: Segmentering...8 Trin 6: Omkostningsparametre...9 Trin 7: Baggrundsoplysning om hyppighed og frekvens...9 Trin 8: Interviewguide...10 Trin 9: Ekspertreview...10 Fase 2: Måling af tidsforbrug og omkostninger i virksomheder...10 Trin 10: Rekruttering af virksomheder...11 Trin 11: Gennemførelse af virksomhedsinterview...14 Trin 12: Standardisering af tid og omkostninger...15 Trin 13: Ekspertreview...16 Fase 3: Beregning og formidling...16 Validering af standardiserede omkostninger...17 Ekspertskøn...17 Opregning til samfundsniveau...17 Nulpunktsmåling pr. 27. november Bilag B Love og bekendtgørelser i nulpunkts- og basismålingerne Bilag C. Afgrænsning til anden lovgivning Bilag D. Eksempel på spørgeguide Bilag D: Eksempel på interviewguide...45 Bilag E. Oplevede irritationsbyrder, forslag til regelforenkling og bedste praksis Bilag F. Årlige administrative omkostninger Arbejdsdirektoratet...58 Arbejdsmarkedsstyrelsen...65 Arbejdsskadestyrelsen...72 Arbejdstilsynet

4 Departementet...97 Bilag G. Top 50 over de mest byrdefulde informationsforpligtelser Bilag H. Informationsforpligtelser, der ikke måles

5 Bilag A. AMVAB-metoden trin for trin Dette bilag gennemgår i hovedtræk AMVAB-målingen på Beskæftigelsesministeriets område trin for trin. Der henvises til AMVAB-manualen for en metodisk gennemgang af de enkelte trin i målingen. Manualen kan læses på Fase 1: Foranalyse Formålet med foranalysen er i korte træk at identificere de erhvervsrettede informationsforpligtelser og de deraf følgende oplysningskrav i den relevante lovgivning. Foranalysen består af 9 trin. Nedenfor beskrives de enkelte trin i foranalysen i hovedtræk. Der startes med en kort introduktion til hvert trin, hvorefter der knyttes mere specifikke kommentarer til indholdet af de enkelte trin i indeværende måling. Trin 1: Liste over nedbrudte regler, der skal måles I trin 1 identificeres de love og bekendtgørelser, som er erhvervsrelevante, og som derfor skal måles. Herefter foretages en nedbrydning af erhvervsrettede love og bekendtgørelser i en række informationsforpligtelser, som efterfølgende nedbrydes i oplysningskrav. Nedenfor foretages først en kort beskrivelse af de forskellige elementer i selve nedbrydningen og de anvendte metodikker: Quick scan Tilgang Registrering af byrder, der både nævnes i lov og bekendtgørelse Nedbrydningen. Quick Scan Konsortiet indledte fase 1 med en Quick Scan af lovgivningen under Beskæftigelsesministeriet. Fordelene herved var, at konsortiet hurtigt fik et overblik over reguleringsområderne under Beskæftigelsesministeriet og karakteren af lovgivningen. Denne gennemgang blev anvendt til at screene love og bekendtgørelser, som var relevante for målingen. 5

6 Tilgang Konsortiet anvendte to forskellige tilgange til screeningen. I forbindelse med gennemgangen af lovgivningen henhørende under Departementet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen har konsortiet anvendt Forlaget Thomsons/Karnovs sammenskrevne love. I forbindelse med gennemgangen af lovgivningen under Arbejdstilsynet har konsortiet anvendt Retsinformation. Registrering af byrder, der både nævnes i lov og bekendtgørelse Byrder er typisk registreret på bekendtgørelsesniveau, hvis de både nævnes i loven og den underliggende bekendtgørelse. I de tilfælde blev der i loven blot foretaget en henvisning til den bekendtgørelse, hvorunder byrden er registreret. I enkelte tilfælde har loven været mere specifik end bekendtgørelsen med hensyn til informationsforpligtelser/oplysningskrav. I disse tilfælde blev byrden registreret på lovniveau. Nedbrydningen Selve nedbrydningen er sket i henhold til RAMVAB-databasen. Det betyder, at der for hver informationsforpligtelse og tilhørende oplysningskrav indgår en række oplysninger. Oplysningerne gengives summarisk nedenfor: Navn på informationsforpligtelsen og det enkelte oplysningskrav samt eventuelt tilhørende beskrivelse fra lovteksten Paragrafhenvisning fra lovteksten Link til eventuel blanket Eventuel afkrydsning for digital rapportering Oprindelse (påføres af lovansvarlig) Kravtype (reguleringskrav, certifikat eller tilskud) Engangsudgift eller løbende udgift Type (indberetning til myndighed, dokumentation, oplysning til 3-part) Hyppighed og population (enten fra lovtekst eller spørgsmål til lovansvarlig) Skønnet omkostning (stor, mellem, lille), foretages af konsulenten Eventuel afkrydsning for mulighed for ekspertskøn Målinger (nulpunkts- og/eller basismåling) Emnegruppe Angivelse af relevant lovsegment (fra lovteksten). Trin 2: Afgrænsning i forhold til beslægtet regulering Et vigtigt element i AMVAB-målingen er at afklare, om de administrative omkostninger ved en informationsforpligtigelse eller et oplysningskrav skal tilskrives en eller flere regler. I de tilfælde, hvor de administrative omkostninger kan tilskrives to eller flere regler, skal omkostninger fordeles på de forskellige regler. I forbindelse med 6

7 nedbrydningen er det således vigtigt at være opmærksom på beslægtet lovgivning, således at de administrative aktiviteter ikke måles to gange. Konsortiet er i flere tilfælde stødt på lovgivning med overlapning til andre ministerier. Nedenfor redegøres for de vigtigste overlapninger: Beslægtet lovgivning i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspension I forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspension (BEK nr. 872 af 02/12/1999) er konsortiet stødt på to informationsforpligtelser, der skal koordineres med andre ministerier. I 1, stk. 1 står der blandt andet, at arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal melde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Told- og Skattestyrelsen eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tildeler arbejdsgiveren et CVR-SEnummer, der skal anvendes ved indbetaling af bidrag og i øvrigt ved henvendelser til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne informationsforpligtigelse er blevet koordineret med Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Skatteministeriet, jf. Bilag C. Af samme bekendtgørelses 13 fremgår det, at arbejdsgiveren skal oplyse det samlede årlige bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension for hver lønmodtager på Told- og Skattestyrelsens årlige oplysningsseddel. Denne indberetningspligt blev koordineret med AMVAB-målingen under Skatteministeriet. Det samme gælder den løbende beregning af ATP med mere i forbindelse med udbetaling af løn. ATP-beregningen er i praksis tæt integreret med virksomhedernes afregning af A-skat i forbindelse med lønudbetaling. I de tilfælde, hvor der er overlap mellem Beskæftigelsesministeriets egne love og bekendtgørelser, er det noteret i notefeltet i RAMVAB. Det skulle således sikre, at den samme administrative byrde ikke måles to gange i forbindelse med eksempelvis identiske oplysningskrav i to bekendtgørelser. Trin 3: Marginale informationsforpligtelser Udgangspunktet for en AMVAB-måling er, at alle informationsforpligtelser for erhvervslivet skal værdifastsættes 1. Den grundlæggende idé ved metoden er, at virksomheder gennem interview værdifastsætter de omkostninger, de har ved at efterleve givne informationsforpligtelser. Det er dog ikke alle informationsforpligtelser, der skal værdifastsættes ved hjælp af virksomhedsinterview. De informationsforpligtelser, som kun omfatter meget få virksomheder og har minimale administrative omkostninger, kan således kvantificeres ved hjælp af andre metoder. Det kan enten ske ved hjælp af et ekspertskøn, hvor fageksperter med stor indsigt i det pågældende område inddrages i forbindelse med kvantificeringen af de administrative omkostninger for en normalt effektiv virksomhed. Alternativt vil det være muligt at gøre brug af det omfattende datamateriale, som 1 Love eller bekendtgørelser, som årligt vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde for alle de berørte virksomheder, indgår ikke i målingen. Denne afgrænsning er opstillet fordi omkostningerne ved at gennemføre en opmåling af den pågældende regel ofte ikke vil kunne stå mål med det eventuelt regelforenklingspotentiale, der vil blive belyst i forbindelse med en måling. I forbindelse med afrapporteringen vil det blive dokumenteret, hvilke regler der ud fra dette kriterium ikke er indeholdt i målingen. 7

8 indsamles gennem virksomhedsinterviewene. Med udgangspunkt i dette vil det ofte være muligt at kvantificere de marginale informationsforpligtelser ved at sammenligne med lignende informationsforpligtelser, som er blevet målt ved hjælp af virksomhedsinterview. I nedbrydningen af de enkelte love og bekendtgørelser er der foretaget en første vurdering af, hvorvidt den enkelte lov eller bekendtgørelse kan betragtes som marginal. Herefter vil der ske en sortering af de enkelte informationsforpligtelser ud fra en vurdering af den skønnede omkostning per virksomhed, hyppighed og populationsstørrelse. Såfremt en lov eller bekendtgørelse og efterfølgende den enkelte informationsforpligtelse vurderes som marginal, kan den måles ved eksempelvis ekspertskøn. Det skal dog også nævnes, at konsortiet i flere tilfælde undervejs i Fase 2 blev opmærksom på lovregler, som ikke var relevante, og som derfor ikke indgår i målingen. Det vil sige, at de alligevel ikke indeholdt administrative aktiviteter for virksomhederne. Trin 4: Opdeling af oplysningskrav i forskellige typer af regulering AMVAB-metoden sondrer mellem obligatoriske regler, som virksomhederne skal følge, og frivillige regler, som virksomhederne kan vælge at følge. Alle de omkostninger, som virksomhederne har ved at efterleve informationsforpligtelser i obligatoriske regler dvs. regler, hvis efterlevelse medfører, at virksomhederne ikke stilles i et modsætningsforhold til loven opmåles i forbindelse med en AM- VAB-måling. Anderledes forholder det sig med de regler, som virksomhederne kan vælge at følge. Her er det nødvendigt at skelne mellem på den ene side de regler, som virksomhederne følger, fordi det er nødvendigt i forhold til at være på markedet, og på den anden side de regler, som virksomhederne følger, uden at det kan anses for nødvendigt. En frivillig regel vurderes at være nødvendig at efterleve, når hovedparten af de virksomheder, for hvem reglen er relevant, vælger at efterleve reglen, som for eksempel virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne for at forebygge potentielle flaskehalse. I AMVAB måles således kun de frivillige regler, som er nødvendige for at en virksomhed kan operere på markedet. Dog indgår der også i målingen af erhvervsrettet lovgivning på Beskæftigelsesministeriets område tre frivillige ordninger under Arbejdsmarkedsstyrelsen: Ansættelse med løntilskud, Virksomhedspraktik og Fleksjobs. Disse ordninger afrapporteres særskilt og indgår ikke i ministeriets samlede byrdetal. Trin 5: Segmentering I trin 5 inddeles virksomhederne i relevante segmenter. Hermed menes, at virksomhederne skal segmenteres efter de kriterier, der har betydning for omfanget af ressourcer anvendt på opfyldelse af informationsforpligtelser og oplysningskrav. Som allerede beskrevet, blev der foretaget en overordnet kategorisering af de nedbrudte love og bekendtgørelser i forhold til målgrupper. 8

9 Det var oplagt at segmentere virksomhederne i forbindelse med reglerne på feriepenge-, SP- og ATP-området, da virksomhederne erfaringsmæssigt vælger forskellige måder at håndtere disse administrative opgaver på. Målingen af virksomhedernes tidsforbrug i forbindelse med administrationen af feriepenge-, ATP- og SPlovgivningen var allerede kortlagt og målt i forbindelse med målingerne af virksomhedernes lønadministration under Skatteministeriet, hvor virksomhederne blandt andet blev segmenteret efter, om de outsourcer deres lønadministration. Fordelingen af de totale omkostninger fra denne måling blev fordelt på informationsforpligtelserne med efterfølgende eksperthjælp. Der var således ikke behov for at segmentere virksomhederne på disse områder yderligere for at kunne opskrive omkostningerne til nationalt niveau. Det er karakteristisk for langt størstedelen af de administrative opgaver under Beskæftigelsesministeriet, at de i altovervejende grad håndteres af virksomhederne selv. Hermed menes, at de fleste af lovkravene under Beskæftigelsesministeriet kræver manuel håndtering, hvilket også sætter grænser for graden af automatiseringspotentiale. Dermed ikke sagt, at virksomhederne ikke gør brug af forskellige digitale løsninger og andre støttefunktioner i håndteringen af kravene. Men det manuelle ligger i, at der typisk skal indsamles og bearbejdes dokumentationsmateriale til anmodninger, indsendelse af blanketter, og ansøgninger. I forbindelse med opskrivningen af tidsforbruget på informationsforpligtelserne på Beskæftigelsesministeriets område til nationalt niveau var det således primært nødvendigt at være opmærksom på tidsforskelle og forskelle i omkostninger, som skyldes forskelle enten i virksomhedernes størrelse eller mellem brancherne frem for forskelle i virksomhedernes håndtering af de administrative opgaver. Trin 6: Omkostningsparametre Dette trin vedrører identifikationen af virksomhedernes relevante omkostningsparametre i relation til opfyldelsen af oplysningskravene. Konsortiet har ikke identificeret andre omkostningsparametre end de i manualen anførte. Det vil sige, at der anvendes de anførte: interne omkostninger, eksterne omkostninger og eventuelle anskaffelser. Trin 7: Baggrundsoplysning om hyppighed og frekvens I trin 7 kortlægges hyppigheden og frekvensen af eksempelvis virksomhedernes indberetninger. I forbindelse med nedbrydningen af lovgivningen har konsortiet overført oplysninger om både population og hyppighed ved de enkelte informationsforpligtelser, såfremt dette er fremgået direkte af lovgivningen. I mange tilfælde har det dog ikke været muligt at udlede enten hyppighed eller frekvens af lovgivningen, hvorfor de lovansvarlige er blevet bedt om at opgøre disse. De har i mange tilfælde kunne bidrage med de relevante informationer på baggrund af enten opgørelser af antallet af ansøgninger eller andre former for registeroplysninger. I flere tilfælde har lovansvarlige dog ikke kunne bidrage med de ønskede informationer, hvorfor konsortiet har forsøgt at 9

10 tilvejebringe informationerne gennem virksomhedsdatabaser, kontakt til brancheorganisationer og øvrige ressourcepersoner. I enkelte tilfælde har det dog ikke været muligt at erhverve de nødvendige oplysninger gennem de ovennævnte kilder. Her har konsortiet selv foretaget et skøn. Trin 8: Interviewguide Interviewguiden skal sikre en ensartet og præcis dataindsamling, således at oplysningerne indhentes med størst mulig præcision. Interviewene blev foretaget som semi-strukturerede interview, der fulgte den generelle spørgeguide som beskrevet i bilag D. Det vil sige, at interviewguiden blev bygget op omkring den detaljerede kortlægning af de enkelte love. Herudover blev der til de enkelte interview forberedt en række kvalitative spørgsmål med henblik på at indsamle information om: Forslag til regelforenklinger Særligt irriterende administrative byrder Best practice Oplysningerne bruges til anden afrapportering (afgrænsning til anden lovgivning) Oplysningerne udarbejdes alene på grund af krav fra det offentlige Andre relevante oplysninger. Trin 9: Ekspertreview Formålet med trin 9 var at forelægge resultaterne fra foranalysen for følgegruppen bestående af brancheorganisationer med indsigt i og berøring med det område, som opmåltes. Inden mødet med følgegruppen afholdtes et møde med ministeriets projektgruppe, som bestod af repræsentanter fra de forskellige styrelser og direktorater. Fase 2: Måling af tidsforbrug og omkostninger i virksomheder På baggrund af foranalysen i fase 1 var opgaven i fase 2 at indsamle empiriske data på baggrund af interview med et udvalg af de typiske virksomheder, som blev berørt af en given lovgivning. Hovedaktiviteterne i målingens anden fase var: Segmentering af virksomheder og rekruttering til interviews (jf. trin 10 i manualen) Indsamling af data gennem interview med udvalgte virksomheder (jf. trin 11 i manualen) Standardisering af tid og omkostninger (jf. trin 12 i manualen). Nærværende afsnit beskriver rekrutteringen af virksomheder til interview. Afsnittet er bygget op om følgende punkter: 10

11 Rekruttering af virksomheder Identifikation af virksomheder Forberedelse af virksomhederne Virksomhedssegmenter. Trin 10: Rekruttering af virksomheder Konsortiet valgte at bygge de fleste interview op med udgangspunkt i de specifikke bestemmelser. Intentionen var at måle så mange af de specifikke bestemmelser som muligt. Rekrutteringen af virksomhederne tog derfor udgangspunkt i at identificere de specifikke informationsforpligtigelser, der skulle måles. De potentielt relevante virksomheder blev identificeret, kontaktet og adspurgt, om de var omfattet af de pågældende bestemmelser i lovgivningen. Herefter blev der spurgt ind til om, de var omfattede af regler af mere generel karakter. I praksis har ovenstående fremgangsmåde betydet, at der først identificeredes virksomheder, der var omfattet af specifikke bestemmelser på Arbejdstilsynets område. Herefter spurgte konsortiet, om virksomhederne også var omfattet af mere generelle arbejdsmiljøregler, om de eventuelt havde ansat personer med løntilskud, om de havde anmodet om refusion af sygedagpenge inden for det seneste år osv. Udgangspunktet for rekrutteringen var således for størstedelen de specifikke bestemmelser på Arbejdstilsynets område. Herudover var der også på nogle områder, såsom byggeri og transport, tale om rekruttering efter specifikke brancher. Den valgte tilgang betød, at konsortiet ofte skulle sikre sig, at virksomhederne kunne stille med flere informanter med indsigt i såvel den traditionelle administration som med administrative opgaver i forbindelse med eksempelvis virksomhedens produktion herunder virksomhedens håndtering af arbejdsmiljøreglerne. I mange tilfælde havde virksomhederne mulighed for at stille med flere medarbejdere, mens det i andre tilfælde kun var muligt at spørge ind til tidsforbruget i forbindelse med eksempelvis produktionsspecifikke forhold. Tilgangen indebar endvidere, at størstedelen af interviewene blev gennemført med industrivirksomheder, da langt størstedelen af de specifikke bestemmelser på Arbejdstilsynets område primært relaterer sig til bestemte typer af industrivirksomheder. Det har dog ikke haft betydning for målingens resultater, da der inden for hovedparten af de generelle regler ikke synes at være forskel på forskellige branchers administrative omkostninger ved at efterleve reglen. Identifikation af virksomheder Virksomhederne blev udtrukket fra to elektroniske virksomhedsdatabaser. Fra virksomhedsdatabasen KOB (Købmandstandens Oplysnings Bureau) har det været muligt at identificere langt størstedelen af de for målingen relevante virksomheder. Konsortiet har således på baggrund af NACE-koderne, som er de internationale branchekoder, udtrukket virksomheder inden for eksempelvis transportområdet samt bygge og anlæg. På Arbejdstilsynets område har informationsforpligtigelserne dog i flere tilfælde været så specielle, at udtræk på baggrund af NACE-koderne ikke har været en farbar vej til at identificere de relevante virksomheder. Det skyldes, at informationsforpligtigel- 11

12 serne har knyttet sig til en meget afgrænset type af virksomheder, som for eksempel producerer et bestemt produkt eller et produkt, der påtænkes anvendt under bestemte forhold. Det gælder eksempelvis virksomheder, der er omfattet af Bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære (BEK nr. 696 af 18/08/1995), hvor der stilles særlige krav til maskiner og udstyr, der skal bruges i eksplosionsfarlige atmosfærer. I disse tilfælde var konsortiets fremgangsmåde først at identificere maskiner og udstyr, som var omfattet af bekendtgørelsen. Efterfølgende anvendte konsortiet Kompass, Danmarks virksomhedsdatabase, som muliggør, at der gennemføres en målrettet søgning efter producenter eller importører af bestemte produkter. Det mere målrettede udtræk fra Kompass reducerede primært bruttolisten af potentielt relevante virksomheder. Listen blev efterfølgende valideret gennem den telefoniske screening af virksomhederne, hvor der skete en betydelig frasortering af virksomheder. Konsortiet har gennemført interview med 101 virksomheder. Som det fremgår af oversigten over rekrutteringen nedenfor, har det især været vanskeligt at rekruttere mikrovirksomheder - virksomheder med færre end 10 ansatte - til at deltage i et interview. I flertallet af de mindre virksomheder er den relevante informant typisk ejeren af virksomheden, og det er ofte svært for vedkommende at afse 1-2 timer til interview. De mindre virksomhedsejere tilkendegav dog generelt, at de var meget positive overfor projektets formål. Tabel 1: Rekrutterede virksomheder fordelt på størrelse Antal ansatte Gennemførte interview 0 9 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte 17 Total

13 Nedenfor vises fordelingen af interview på branche. Tabel 2: Rekrutterede virksomheder fordelt på branchetilhørsforhold Branche Kontaktede virksomheder Gennemførte interview Bygge og Anlæg Fast ejendom, udlejning, forretningsservice mv Handels- og reparationsvirksomhed 83 7 Hotel- og restaurationsvirksomhed 13 2 Industri Organisationer, forlystelser, kultur 29 mv. 1 Pengeinstitutter, finansieringsvirksomheder mv Transport virksomhed 33 5 Landbrug, fiskeri og råstofudvinding 26 3 I alt Som tidligere nævnt, skal det bemærkes, at der i de gennemførte interview og den efterfølgende standardisering ikke er konstateret væsentlige forskelle i tidsforbruget mellem eksempelvis industrivirksomheder og servicevirksomheder. Forberedelse af virksomhederne Efter screeningen af virksomhederne og den telefoniske indgåelse af en aftale om at gennemføre et interview fik respondenterne tilsendt en mail eller et brev, der kort præciserede de emner, der forventedes gennemgået under interviewet, ligesom tidspunktet for interviewets gennemførelse blev angivet. Herudover blev størstedelen af respondenterne kontaktet telefonisk af konsulenten et par dage inden interviewets gennemførelse, hvor interviewets indhold blev bekræftet, ligesom respondentens eventuelle spørgsmål i forbindelse med det forestående interview blev besvaret. Konsortiet har bevidst fravalgt at fremsende interviewguides til respondenterne inden interviewets gennemførelse, da de ofte har været meget omfattende på især de specifikke bestemmelser. Det gælder eksempelvis reglerne i forbindelse med fremstilling af trykbærende udstyr og elevatorer, hvor interviewguiderne har fyldt op til 25 sider. I flere af disse tilfælde er det kun relevant at spørge ind til få af informationsforpligtigelserne under den pågældende lovgivning, da producenten afhængig af situationen skal/kan få produktet godkendt til salg på én af ni forskellige måder. De udarbejdede interviewguides skulle naturligvis kunne håndtere de forskellige former for godkendelser, hvorfor interviewguidens omfang blev forholdsvis omfattende. Virksomhedssegmenter Virksomhedssegmenterne er i mange tilfælde defineret af kravene i lovgivningen. Nogle informationsforpligtigelser omfatter producenter af elevatorer, mens andre omfatter alle virksomheder med ansatte. 13

14 Målingerne og opskrivningerne af virksomhedernes tidsforbrug skal foretages ud fra den forudsætning, at den normalt effektive virksomhed kan vælge at leve op til lovgivningens krav på flere forskellige måder. Virksomhederne kan eksempelvis vælge selv at håndtere opgaverne, outsource opgaverne til en ekstern leverandør eller automatisere administrationen igennem eksempelvis specialtilpasset software og systemer. Det er således umiddelbart oplagt at segmentere virksomhederne i forbindelse med reglerne på feriepenge-, SP- og ATP-området, da virksomhederne erfaringsmæssigt vælger forskellige måder, hvorpå de håndterer disse administrative opgaver. Da målingen af virksomhedernes tidsforbrug imidlertid i forbindelse med administrationen af feriepenge-, ATP- og SP-lovgivningen allerede er kortlagt og målt i forbindelse med målingerne af virksomhedernes lønadministration under Skatteministeriet, vil fordelingen af de totale omkostninger fra denne måling efterfølgende blive fordelt på informationsforpligtigelserne med eksperthjælp. Der er således ikke behov for at segmentere virksomhederne på disse områder for at kunne opskrive omkostningerne til nationalt niveau. Det er, som nævnt ovenfor, karakteristisk for langt størstedelen af de øvrige administrative opgaver under Beskæftigelsesministeriet, at de i altovervejende grad håndteres manuelt af virksomhederne selv eventuelt kombineret med ekstern bistand i begrænset omfang. I de tilfælde, hvor der eksisterer en digital indberetningsløsning, har konsortiet fundet det relevant at forsøge at opdele virksomhederne efter, om de indberetter via den digitale indberetningsløsning eller manuelt. Eksempelvis opgøres anmeldelse af arbejdsskader alt efter, om virksomhederne anvender den digitale indberetningsløsning på eller indberetter manuelt. I forbindelse med opskrivningen af tidsforbruget på informationsforpligtigelserne på Beskæftigelsesministeriets område til nationalt niveau var det således primært nødvendigt at være opmærksom på tidsforskelle og forskelle i omkostninger, som skyldes forskelle i virksomhedernes størrelse frem for forskelle i virksomhedernes håndtering af de administrative opgaver. Trin 11: Gennemførelse af virksomhedsinterview Som også nævnt under trin 8, foregår interviewene hos virksomhederne som kvalitative interview. I interviewene bliver virksomhederne bedt om at værdifastsætte de enkelte omkostningsparametre, der er forbundet med de forskellige administrative aktiviteter, som følger af de relevante love og bekendtgørelser. Dette afsnit beskriver indsamlingen af data gennem virksomhedsinterview. Interviewprocessen Selve interviewene kan opdeles i to processer, dels en generel introduktion, dels selve interviewprocessen. 14

15 Introduktion Den generelle introduktion indeholdt to elementer: 1. Præsentation af konsulenter. Her blev givet en kort introduktion af det pågældende private konsulentfirma, som for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemfører en måling af erhvervslivets administrative byrder i relation til lovgivning under Beskæftigelsesministeriet. Præsentation af projektets overordnede formål og metode. Her skal især fremhæves to aspekter, som blev præsenteret. For det første blev metoden præsenteret i hovedtræk. Det vil sige undersøgelsen af, hvor mange minutter der bruges på at indsamle oplysninger, udfylde skemaer osv. Disse angivelser standardiseres på baggrund af flere virksomhedsinterview og opskrives herefter til nationalt niveau. For det andet blev virksomheden præsenteret for de typer af informationer, interviewet havde til formål at give. Således blev interviewguiden og dermed de emner, som interviewet skulle afdække, overordnet introduceret. Interviewprocessen Selve interviewprocessen foregik efter en checkliste, som skulle sikre, at den ønskede information blev afdækket. Indledningsvist blev informationsforpligtigelserne under de enkelte emneområder præsenteret i en for så vidt muligt - for virksomhederne logisk rækkefølge i forbindelse med interviewet. Informanten blev dernæst bedt om at give en række oplysninger. Disse oplysninger inkluderede blandt andet virksomhedens generelle administrative set-up og administrative aktiviteter, tidsforbrug på henholdsvis informationsforpligtelser og tilhørende oplysningskrav, medarbejdertype mv. Som hjælp for informantens identifikation af og tidsfordeling på standardadministrative aktiviteter udleverede intervieweren en nummereret oversigt over de 16 standardaktiviteter. Som afslutning gennemførte intervieweren en kvalitativ del, som blev struktureret efter en fast skabelon, se også ovenfor. Som afrunding blev informanten orienteret om det videre forløb med målingerne. I nogle tilfælde efterlod intervieweren en interviewguide, såfremt informanten skulle bruge tid på at fremskaffe yderligere informationer. Trin 12: Standardisering af tid og omkostninger I dette afsnit gengives principperne for, hvordan oplysningerne fra virksomhedsinterviewene er blevet standardiseret. Afsnittet starter med en kort beskrivelse af, hvordan der er foretaget en indledende filtrering af de oplysninger, der indgår i standardiseringen. 15

16 Indledende filtrering Inden standardiseringen blev påbegyndt, blev der foretaget en filtrering eller screening af de indhentede virksomhedsdata i forbindelse med databearbejdningen. På den baggrund blev emnegrupper og informationsforpligtelser, som var forsøgt belyst gennem interviewene, men som virksomhederne alligevel ikke kunne svare på, registreret og frasorteret. Der blev oprettet et dokument, hvori det ud fra hver informationsforpligtelse og virksomhed blev angivet, om oplysningerne fra interviewet var tilfredsstillende eller ej. Det var således muligt at skabe et overblik over, hvor mange informationsforpligtelser, der var blevet besvaret tilfredsstillende, og dermed kunne indgå i den senere standardisering. I flere af interviewene viste det sig, at virksomhederne ikke kunne angive et tidsforbrug på de informationsforpligtelser, som det var hensigten at belyse med interviewet. Dette skyldtes enten, at virksomhederne ikke var bekendt med lovene, eller at lovene på grund af specifikke omstændigheder alligevel ikke var relevante for de pågældende virksomheder. Eksempelvis skulle en virksomhed interviewes om løntilskud til voksenlærlinge samt revalidering og fleksjob. Under interviewet viste det sig, at virksomheden ikke havde mere end et par måneders erfaring med dette. Virksomheden havde derfor ikke mulighed for at svare tilfredsstillende på flere af informationsforpligtelserne. Et andet eksempel er en virksomhed, som skulle interviewes om arbejdet med biologiske agenser. Det viste sig hér, at den pågældende virksomhed primært arbejdede med agenser i kategori 1, men at flere informationsforpligtelser alene var relevante for agenser i kategori 2, 3 og 4. Virksomheden havde tidligere arbejdet med biologiske agenser og farlige stoffer i disse kategorier, men var gået væk fra dette igen. Det var derfor ikke muligt at få angivet et tidsforbrug på flere af informationsforpligtelserne. Principper for standardiseringer Standardiseringen bygger som hovedregel på fravælgelse af virksomheder med afvigende tidsforbrug. Det vil sige, hvor tidsforbruget enten har været stort eller meget lille i forhold til de øvrige virksomheder. Trin 13: Ekspertreview Formålet med trin 13 er at forelægge resultaterne fra fase 2 for følgegruppen. Følgegruppen fik derfor tilsendt statusnotatet som afslutning på fase 2. Fase 3: Beregning og formidling I fase 3 opregnes datamaterialet til samfundsniveau. Opregningen gennemføres kort fortalt ved, at det standardiserede tids- og ressourceforbrug ganges med populationen i segmentet. 16

17 Frem til den samlede målings afslutning på Beskæftigelsesministeriets område er følgende hovedaktiviteter derfor gennemført: Validering af standardiserede omkostninger på opmålte informationsforpligtelser Standardisering af tid og omkostninger på pligter, der ekspertskønnes Opregning til samfundsniveau Nulpunktsmåling Behandling af virksomhedernes forslag til regelforenkling. I de følgende afsnit uddybes disse aktiviteter. Validering af standardiserede omkostninger De administrative omkostninger på informationsforpligtelser, der er målt gennem virksomhedsinterview, præsenteres i Bilag F til nærværende rapport. De fastsatte omkostninger er valideret, inden der er foretaget ekspertskøn på de krav, der ikke er opmålt, og inden der er blevet opregnet til samfundsniveau, se også nedenfor. Valideringen har indeholdt følgende elementer: Der er foretaget en mere detaljeret gennemgang af de standardiserede omkostninger. De standardiserede omkostninger er sendt til høring hos projektgruppen. Relevante erhvervsorganisationer er blevet hørt. Ekspertskøn På baggrund af de validerede omkostninger på opmålte krav er de krav, der ikke er indsamlet data på i virksomhedsinterviewene, forsøgt ekspertskønnet. Der er for eksempel gennemført ekspertinterview i forbindelse med arbejdsmiljøuddannelserne og BST. Eksperterne har været ressourcepersoner med indgående viden om en given emnegruppe eller et område, som ikke er blevet afdækket gennem virksomhedsinterviewene. Eksempler er forskere, brancheorganisationer og fagkonsulenter. I andre tilfælde har konsortiet kunnet foretage en parallelforskydning af oplysninger fra allerede målte informationsforpligtelser og oplysningskrav. Hermed menes, at de i de tilfælde, hvor to oplysningskrav er identiske, er muligt at genbruge de målte oplysninger. Opregning til samfundsniveau Da omkostningerne ved samtlige krav var fastsat, blev resultaterne opregnet til samfundsniveau. Dette skete for det første med udgangspunkt i populationstal fra Beskæftigelsesministeriet og styrelserne om antal virksomheder, der årligt opfylder de pågældende krav. For det andet var det også nødvendigt at indhente populationsoplysninger fra andre kilder, primært i tilfælde, hvor de lovansvarlige ikke har haft oplysninger, som kunne bruges til at fastslå populationens størrelse. Oplysninger er især indhentet fra relevan- 17

18 te erhvervsorganisationer, Danmarks Statistik og KOB (Købmandstandens OplysningsBureau). Særligt på Arbejdstilsynets område har det dog vist sig meget vanskeligt at fastslå populationerne på en række specifikke informationsforpligtelser. Nulpunktsmåling pr. 27. november 2001 Nulpunktsmålingen er blevet anvendt til at beregne konsekvenserne af de regelændringer og andre initiativer, der er gennemført på Beskæftigelsesministeriets område i perioden november 2001 til november I forbindelse med kortlægningen og nedbrydningen af lovgivningen i målingens første fase, er informationsforpligtelserne mærket op i forhold til, om de er ændret siden Listen med ændringer er blevet sendt til kommentering hos Beskæftigelsesministeriet. De krav, der er faldet bort i perioden, er ikke opmålt gennem virksomhedsinterview. Omkostningerne er derfor fastsat gennem ekspertskøn, hvor dette har vist sig muligt. 18

19 Bilag B Love og bekendtgørelser i nulpunkts- og basismålingerne Bilag B1 viser en oversigt over de love og bekendtgørelser, der indgår i både nulpunkts- og basismålingen, eller udelukkende i enten nulpunkts- eller basismålingen. Der er indført en tilsvarende oversigt over love og bekendtgørelser for de tre frivillige ordninger (Bilag B2), som er målt som supplement til AMVAB-målingen. Endvidere er tilføjet tabeller over informationsforpligtelser (Bilag B3), som kun optræder i nulpunkts- eller basismålingen. Dette skyldes, at ændringslove i den valgte metode er nedbrudt på niveau af hovedlove, hvorfor ændringer er indeholdt i udviklingen i administrative omkostninger fra nulpunkts- til basismålingen, som fremgår af Bilag B1 nedenfor. Det vurderes derfor, at en oversigt over udviklingen på informationsforpligtelsesniveau kan skabe yderligere indsigt i udviklingen i de administrative omkostninger fra nulpunkts- til basismålingen. Også her er tilføjet en oversigt for de relevante frivillige ordninger (Bilag B4). Da der ikke er informationsforpligtelser under de frivillige ordninger, som kun er målt i basismålingen, er der ingen tabel over sådanne informationsforpligtelser for så vidt angår de frivillige ordninger. Forfatter: HTC Sidst gemt: :06 Sidst udskrevet: :21 C:\Documents and Settings\htc\Lokale indstillinger\temporary Internet Files\OLK3\Bilagsrapport_AMVAB_BM.doc

20 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdsdirektoratet Arbejdsdirektoratet Arbejdsdirektoratet Arbejdsdirektoratet LBK nr.708 af 13/08/2003 LBK nr.709 af 13/08/2003 LBK nr.708 af 13/08/2003 LBK nr.708 af 13/08/2003 lov BEK nr.669 af om 11/07/2000 arbejdsløshedsforsikring m.v. lov om aktiv socialpolitik BEK nr.731 af 20/08/2003 lov BEK nr.516 af om 17/06/2003 arbejdsløshedsforsikring m.v. lov BEK nr.1148 af om 20/12/1995 arbejdsløshedsforsikring m.v. dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag rådighed for personer der ansøger om eller modtager kontanthjælp eller starthjælp alene på grund af ledighed rådighed arbejdsgiveres pligt til at give oplysning om løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% , ,00 0,0 0,0% , ,00 0,0 0,0% , ,00 0,0 0,0% Arbejdsdirektoratet LBK nr.443 af 10/06/1999 lov om delpension BEK nr.471 af 16/06/1999 delpension , ,00 0,0 0,0% Arbejdsdirektoratet LBK nr.407 af 28/05/2004 Ferielov BEK nr.1034 af 20/11/2000 ferie , , ,00 0,16% 20

21 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdsdirektoratet LBK nr.1047 af 28/10/2004 lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel LBK nr.1047 af 28/10/2004 lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% Arbejdsdirektoratet LBK nr.1047 af 28/10/2004 lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel BEK nr.442 af 23/06/1998 dagpenge ved sygdom eller fødsel , ,00 0,0 0,0% Arbejdsdirektoratet LBK nr.1047 af 28/10/2004 lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel BEK nr.524 af 18/06/2003 indbetaling af ATP-bidrag ved udbetaling af dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel , ,00 0,0 0,0% Arbejdsdirektoratet LBK nr.709 af 13/08/2003 lov om aktiv socialpolitik LBK nr.709 af 13/08/2003 lov om aktiv socialpolitik , ,00 0,0 0,0% Arbejdsmarkedsstyrelsen LOV nr.414 af 01/06/1994 Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (*1) LOV nr.414 af 01/06/1994 Lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang (* 1) , ,00 0,0 0,0% Arbejdsmarkedsstyrelsen LOV nr.419 af 10/06/2003 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats BEK nr.547 af 19/06/2003 tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale med voksne , ,50 0,0 0,0% 21

22 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsskadestyrelsen LOV nr.422 af 10/06/2003 LOV nr.422 af 10/06/2003 LBK nr.943 af 16/10/2000 Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring lov om sikring mod følger af arbejdsskade BEK nr.1071 af 11/12/2003 BEK nr.40 af 27/01/2004 BEK nr.922 af 10/12/1998 arbejdsgivernes betaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) betaling af udgifter til sygebehandling og hjælpemidler efter lov om arbejdsskadesikring regler for anmeldelse afarbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% , ,00 0,0 0,0% ,00 0, ,00-100,0% Arbejdsskadestyrelsen LOV nr.422 af 10/06/2003 Lov om arbejdsskadesikring BEK nr.931 af 05/11/2003 anmeldelse af arbejdsulykker , ,00 0,0 0,0% Arbejdsskadestyrelsen LOV nr.422 af 10/06/2003 Lov om arbejdsskadesikring LOV nr.422 af 10/06/2003 Lov om arbejdsskadesikring , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.1024 af 16/12/1999 gebyr for Arbejdstilsynets kontrol med dampkedler og trykbeholdere m.v , ,00 0,0 0,0% 22

23 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdstilsynet lov BEK nr.457 af 14/06/1999 sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.414 af 08/07/1988 sikkerhedsbestemmelser for naturgasanlæg efter lov , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.33 af 20/01/2003 anmeldelse af arbejdsulykker m.v. til Arbejdstilsynet , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.292 af 26/04/2001 arbejde med stoffer og materialer , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.250 af 06/04/2001 bidrag til Arbejdsmiljørådets og branchearbejdsmiljørådenes arbejdsmiljøindsats 8.833, ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.235 af 03/06/1977 tilsynsbog og tilsynsrapporter , ,00 0,0 0,0% 23

24 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdstilsynet lov BEK nr.201 af 23/03/2000 kontrol med arbejdsmiljøet ved risiko for større uheld med farlige stoffer Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.1101 af 14/12/1992 hejseredskaber og spil , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.559 af 04/07/2002 særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter , , ,0 154,7% Arbejdstilsynet lov BEK nr.1273 af 18/12/1996 sikkerhedskrav m.v. til personlige værnemidler(* 1) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.996 af 16/12/1997 indretning af elevatorer m.v.(* 1)(* 2) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov FSK nr.3002 af 01/07/1980 Forskrifter for FYREDE HEDTVANDSANLÆG (* 4) , ,00 0,0 0,0% 24

25 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet lov lov FSK nr.3001 af 01/03/1975 FSK nr.3000 af 01/06/1977 FORSKRIFTER FOR FYREDE DAMPKEDLERS GODKENDELSE, ANMELDELSE OG PRØVNING SAMT TILSYN M.M. (Forvaltningsforskrift) FORSKRIFTER FOR FYREDE DAMPKEDELANLÆG (Udstyrsforskift) Dampkedlers armatur og tilbehør Rørledninger Automatiske dampkedler Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) 1.188, ,00 0,0 0,0% , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov FSK nr.3000 af 01/02/1980 Forskrifter for FYREDE VARMTVANDSANLÆG (Centralvarmeanlæg med kedler) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.516 af 14/06/1996 unges arbejde (* 1) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet lov lov FSK nr.3000 af 01/01/1972 BEK nr.535 af 12/07/1990 FORSKRIFTER FOR FYREDE DAMPKEDLER FOR HVILKE KRAVENE LEMPES (* 1) (* 2) registrering af stoffer og materialer, som anses for at være kræftfremkaldende 7.088, ,00 0,0 0,0% , ,00 0,0 0,0% 25

26 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdstilsynet lov BEK nr.993 af 01/12/1986 registrering m.m. af asbest Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.923 af 11/11/1994 arbejde med udvinding af mineralske materialer(* 1) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.574 af 21/06/2001 projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.559 af 17/06/2004 arbejdets udførelse , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet lov lov BEK nr.906 af 08/11/2002 BEK nr.575 af 21/06/2001 foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer virksomhedernes sikkerhedsog sundhedsarbejde , ,00 0,0 0,0% , , ,0-4,5% Arbejdstilsynet lov BEK nr.576 af 21/06/2001 bygherrens pligter , ,00 0,0 0,0% 26

27 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdstilsynet lov BEK nr.589 af 22/06/2001 indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.642 af 28/06/2001 genteknologi og arbejdsmiljø , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.660 af 24/09/1986 asbest (Asbestbekendtgørelsen) , ,00 0,0 0,0% Arbejdstilsynet lov BEK nr.864 af 10/11/1993 biologiske agenser og arbejdsmiljø (* 1) , ,00 0,0 0,0% Departementet LBK nr.712 af 20/08/2002 lov LBK nr.712 af om visse arbejdsforhold 20/08/2002 i landbruget m.v. lov om visse arbejdsforhold i landbruget m.v , ,00 0,0 0,0% Departementet LBK nr.711 af 20/08/2002 lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. LBK nr.711 af 20/08/2002 lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v , ,00 0,0 0,0% Departementet LBK nr.407 af 28/05/2004 Ferielov LBK nr.407 af 28/05/2004 Ferielov , ,50 0,0 0,0% 27

28 Bilag B1. Love og bekendtgørelser, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Departementet Departementet LBK nr.407 af 28/05/2004 LBK nr.887 af 24/08/2004 Ferielov lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension BEK nr.282 af 24/04/2003 BEK nr.872 af 02/12/1999 forældede og uhævede feriepenge Arbejdsmarkedets Tillægspension Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% , ,00 0,0 0,0% Departementet LBK nr.887 af 24/08/2004 lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension LBK nr.887 af 24/08/2004 lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension , ,00 0,0 0,0% Departementet LBK nr.916 af 08/09/2004 lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer LBK nr.916 af 08/09/2004 lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer , ,00 0,0 0,0% Departementet LOV nr.371 af 22/05/1996 Lov om europæiske samarbejdsudvalg (* 1) LOV nr.371 af 22/05/1996 Lov om europæiske samarbejdsudvalg (* 1) , ,60 0,0 0,0% Departementet LBK nr.692 af 20/08/2002 lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet LBK nr.692 af 20/08/2002 lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet , ,00 0,0 0,0% Total, Beskæftigelsesministeriet , , ,00-0.4% 28

29 Bilag B2. Love og bekendtgørelser for frivillige ordninger, der indgår i nulpunkts- og basismålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Arbejdsmarkedsstyrelsen LOV nr.419 af 10/06/2003 Lov om en aktiv BEK nr.577 af beskæftigelsesindsats 19/06/2003 en aktiv beskæftigelsesindsats Administrative omkostninger 2001 (kr.) Administrative omkostninger basismåling (kr.) Ændring (kr.) Ændring (pct.) , ,00 0,0 0,0% Arbejdsmarkedsstyrelsen LOV nr.419 af 10/06/2003 Lov om en aktiv LOV nr.419 af beskæftigelsesindsats 10/06/2003 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats , ,00 0,0 0,0% Arbejdsmarkedsstyrelsen LBK nr.54 af 29/01/2001 lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik BEK nr.1338 af 18/12/2000 en aktiv arbejdsmarkedsindsats ,00 0, ,0-100,0% Total, de frivillige ordninger , , ,0-15,0% 29

30 Bilag B3. Informationsforpligtelser, der kun indgår i nulpunktsmålingen Styrelse / enhed Hovedlov Hovedlov navn Lov info Lov titel Infopligt navn Arbejdstilsynet lov BEK nr.559 af 04/07/2002 særlige pligter for frestillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter Anmeldelse af stoffer og materialer (pesticider og biocider), inden fremstilling, import eller ændring af handelsnavn Nulpunkt 2001 (kr.) ,00 Arbejdstilsynet lov BEK nr.559 af 04/07/2002 særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter Henvisning til anden anmeldelse mht. oplysning om samme stof (Pesticider og biocider) 206,00 Arbejdstilsynet lov BEK nr.559 af 04/07/2002 særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter Mærkning af emballage (pesticider og biocider) ,00 Arbejdstilsynet Arbejdsskadestyrelsen LBK nr.943 af 16/10/2000 lov BEK nr.559 af 04/07/2002 lov BEK nr.922 af 10/12/1998 om sikring mod følger af arbejdsskade særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører mv. af stoffer og materialer efter regler for anmeldelse af arbejdsulykker, kortvarige skadelige påvirkninger og pludselige løfteskader Underretning om væsentlige ændringer hvis man er fremstiller eller importør (Pesticider og biocider) Arbejdsgiver sender skadesanmeldelsen til lægen, der sender retur, som så sender igen , ,00 Total ,00 30