Appendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Appendix B. Dansk resumé. B.1 Indledning"

Transkript

1 Appendix B Dansk resumé B.1 Indledning De centrale træk i den morfosyntaktiske udvikling af de skandinaviske sprog og engelsk der omtales i denne afhandling er tabet af morfologisk kasus, V -til-i flytning og stilistisk fremflytning (eng. stylistic fronting). Med andre ord vil jeg fokusere på hvilken rolle IP-Spec spiller i konstruktioner med ikke-nominative subjekter og konstruktioner med stilistisk fremflytning. Afhandlingen er både synkron og diakron. Den er synkron fordi der fokuseres på analysen af såkaldte DAT-NOM-konstruktioner (fx kongruensforhold, og hvordan man kan forklare at ikke-nominative subjekter ikke kan være ikke-levende, og at nominativobjekter ikke kan være første eller anden person), og på analysen af stilistisk fremflytning i moderne islandsk. Den er diakron fordi der fokuseres på at vise at de ældre fastlandsskandinaviske sprog og engelsk havde ikke-nominative subjekter, og at gammeldansk og middeldansk havde stilistisk fremflytning. Et yderligere mål er at vise at tabet af DAT-NOM-konstruktioner fulgte en systematisk proces i disse sprog. De to grammatikteorier der er brugt i denne afhandling, er optimalitetsteorien (OT, Prince & Smolensky 1993) og det minimalistiske program (Chomsky 1995). Optimalitetsteorien er en teori hvor regler kan være i konflikt med hinanden. Reglerne er ordnet i et hierarki der bestemmer hvilken version af en sætning ud af en mængde forskellige versioner der er den optimale, dvs. den grammatiske. De fire centrale idéer bag OT er vist i (1), (fra Grimshaw 1997b: 373) (1) a. Regler kan overtrædes b. Regler er ordnet i et hierarki c. Regler er universelle d. Kun den optimale kandidat er grammatisk Grammatikken består af to komponenter. Generatoren (GEN) der genererer en mængde kandidater der er sammensat af alle logisk mulige versioner af en sætning, og regelkomponenten (CON) der indeholder alle de regler der kan overtrædes. Baseret på sprogets regelhierarki (dvs. CON) determinerer funktionen H-EVAL (eng. Harmony Evaluation) hvilken kandidat der er den optimale kandidat. Ligesom optimalitetsteorien voksede minimalistprogrammet ud af den formelle syntaktiske teori der hedder Government and Binding Theory/Principles and Parameters (Chomsky 1981, 1986). Basisgrundlaget for minimalismen er økonomi, dvs. at sprog skal indeholde så få og så enkle operationer som muligt. Dette er grunden til at sproget er så effektivt som det er. Økonomi- 241

2 betingelser er fx Last Resort ( sidste udvej ) og Full Interpretation ( fuld fortolkning ). Last resort siger at man ikke skal tilføje sætningen noget medmindre alt andet går galt, mens full interpretation siger at man ikke skal inkludere noget i en sætning der ikke bidrager til denne sætnings betydning. To forskellige operationer bruges til at bygge fraser, Merge ( forbind ) og Move ( flyt ). Merge bygger større strukturer af mindre strukturer hvor den mindste enhed er den leksikalske enhed i inputtet, mens Move flytter allerede forbundne enheder ind i positioner der ligger højere oppe i strukturen. For de ældre stadier af dansk og engelsk har jeg brugt forskellige elektroniske korpora. For gammeldansk findes ingen elektroniske korpora. Derfor har Ken Ramshøj Christensen og jeg skannet publicerede versioner af ti tekster (ca ord) og lavet et korpus af rå tekstfiler der kan bruges til at generere konkordanser. For middeldansk har jeg brugt Dansk Sprog- og Stilhistorisk Database (Ruus 2001). Situationen er lidt anderledes hvad angår de ældre stadier af engelsk fordi der findes en del (morfo-) syntaktisk annoterede korpora. Fra English Parsed Corpora Series har jeg brugt York-Toronto-Helsinki Parsed Corpus of Old English Prose (YCOE), Penn-Helsinki Parsed Corpus of Middle English (PPCME2) og York-Helsinki Parsed Corpus of Old English Poetry (The York Poetry Corpus). Disse tre korpora er baseret på den diakrone del af Helsinki korpuset. B.2 Kasus og bøjningsmorfologi De fem skandinaviske sprog kan opdeles i to grupper efter deres syntaktiske og morfologiske egenskaber, nemlig fastlandsskandinavisk (dansk, norsk og svensk) og øskandinavisk (færøsk og islandsk, selvom færøsk syntaks er tættere på syntaksen i de fastlandsskandinaviske sprog end i islandsk). De øskandinaviske sprog har det til fælles at de har bevaret det meste af den bøjningsmorfologi der fandtes i det fællesskandinaviske sprog urnordisk (AD ), kendt fra runeindskrifterne (se fx Krause 1971), mens de fastlandsskandinaviske sprog har tabt det meste af denne bøjningsmorfologi. Urnordisk havde fire kasus: nominativ, akkusativ, dativ og genitiv, og to tal: singularis og pluralis (såvel som dualis i pronominalsystemet). I øskandinavisk er dette kasussystem bevaret næsten i sin helhed. Både færøsk og islandsk markerer nominativ, akkusativ og dativ på substantiver, og begge sprog har en morfologisk genitiv. De tre fastlandsskandinaviske sprog markerer kun numerus på substantiver. I pronominalsystemet markerer islandsk og færøsk nominativ, akkusativ, dativ og genitiv, i to tal og tre genera. De fastlandsskandinaviske sprog gør kun forskel på subjektkasus og ikke-subjektkasus, i tre genera i singularis, én i pluralis. De samme betraktninger kan gøres omkring den verbale bøjning. Urnordisk og dets efterkommer oldnordisk havde en meget rig verbalbøjning som stort set er bevaret i moderne islandsk. I islandsk bøjes verber i tre personer, i to tal: præsens og præteritum. Islandsk er det eneste skandinaviske sprog der har to modi: indikativ og konjunktiv (optativ). I færøsk markeres person kun i præsens singularis. Ellers bøjes verber stadigvæk for numerus i færøsk. De fastlandsskan- 242

3 dinaviske sprog har tabt det meste af den verbale morfologi der fandtes i oldnordisk, idet de tre sprog kun markerer tempora morfologisk. Tabet af morfologisk kasus begyndte tidligt i gammeldansk. Fx var der ingen forskel på nominativ og akkusativ i begyndelsen af 1200-tallet. Det ser ud som om dativ pluralis blev bevaret længere i dansk end dativ singularis. Jeg har undersøgt fire tekster fra perioden ca hvor dativ stadivæk er markeret. I min søgning inkluderede jeg alle kontekster hvor dativ enten er eller kunne være markeret. (2) Markering af dativ pluralis i fire gammeldanske tekster: Tilskrevet af % Tekst Dateret V P I alt V P I alt Skånske kirkelov /6 25/25 31/ Skånske lov /14 57/57 71/ Eriks sjæl. lov /3 5/7 8/ Valdemars lov ca /2 0/4 1/ I Eriks sjællandske lov bruges dativ pluralis i 80% af tilfældene og akkusativ pluralis i 20% af tilfældene. I Valdemars lov bruges akkusativ pluralis overalt hvor en præposition kunne have tilskrevet dativ til en DP i pluralis. (3) Dativ singularis markering i fire gammeldanske håndskrifter: Tilskrevet af % Tekst Dateret V P I alt V P I alt Skånske kirkelov /10 41/46 51/ Skånske lov /57 141/ / Eriks sjæl. lov /40 54/132 88/ Valdemars lov ca /10 10/31 14/ I Eriks sjællandske lov bruges dativ singularis med verber i 85% af tilfældene, men kun i 41% af tilfældene hvor dativ singularis var blevet brugt med en præposition. I Valdemars lov er dativ singularis ved at forsvinde. I 40% af tilfældene har et verbum tilskrevet dativ til en DP i singularis, og i 32% af tilfældene har en præposition tilskrevet dativ til en DP i singularis. Samtidig med eller efter tabet af et differentieret kasussystem blev konstruktioner med ikkenominative subjekter og nominativobjekter reanalyseret som konstruktioner med nominativsubjekter og ikke-nominative objekter. Jeg foreslår at denne reanalyse foregår i tre trin: (4) DAT-NOM DAT-AKK NOM-AKK Islandsk, oldislandsk (dvs. islandsk før 1550), oldengelsk (dvs. engelsk før 1100) og de ældre fastlandsskandinaviske sprog (dvs. dansk før 1200 og svensk før 1300) befinder sig på DAT- NOM-trinet. Disse sprog har DAT-NOM-konstruktioner, dvs. konstruktioner hvor subjektet kan være dativ og objektet kan være nominativ. 243

4 De sprog der befinder sig på det næste trin, DAT-AKK-trinet, kan stadigvæk have dativsubjekter, men nominativobjekterne er blevet erstattet med akkusativobjekter. Sådanne sprog er fx færøsk, gammeldansk, middelsvensk og middelengelsk. De moderne fastlandsskandinaviske sprog og engelsk har kun nominativsubjekter og ikkenominative objekter. Nyere moderne færøsk har ikke dativsubjekter længere, men objekter kan være markeret for alle fire morfologiske kasus. Det interessante ved færøsk er at det således ser ud til at være i færd med at gå fra DAT-AKK-trinet til NOM-AKK-trinet. For at vise at gammeldansk og middeldansk havde ikke-nominative subjekter bruges de subjektstests der blev brugt til at påvise at islandsk og færøsk har ikke-nominative subjekter (se Andrews 1976, Thráinsson 1979 og Sigurðsson 1989) på data der er blevet indsamlet ved Gammeldansk Ordbog. Jeg bruger otte subjektstests: position, refleksivering, konjunktionsreducering, ECMkonstruktioner, løftning, Heavy Subject Shift, kontrol og klitisering. Man har hævdet at kontrol, konjunktionsreducering og refleksivering er hovedegenskaberne for subjekter i de germanske sprog (se fx Eythórsson & Barðdal 2003: 147). I islandsk består ikke-nominative subjekter alle otte subjektstests. I gammeldansk og middeldansk består ikke-nominative subjekter tests som position, refleksivering, konjunktionsreducering, løftning,ogkontrol. Selvom det er blevet hævdet at oldengelsk havde DAT-NOM-konstruktioner der er magen til de islandske (fx Allen 1995), er der ikke enighed om hvorvidt oldengelsk og middelengelsk havde ikke-nominative subjekter. For eksempel prøver Jespersen (1894, 1927) at vise, under den antagelse at nominativleddet var subjektet, at ændringen fra DAT-NOM til NOM-AKK var drevet af en ændring i den engelske ordstilling. Jeg følger Allen og prøver at vise at oldengelsk og middelengelsk havde ikke-nominative subjekter, og at ændringen fra DAT-NOM til NOM- AKK i engelsk ikke kan have været en strukturel ændring som Jespersen foreslår. I stedet prøver jeg at vise at ændringen var en reanalyse af kasustilskrivningen, dvs. at ændringen skete i de tre trin i (4). B.3 Kongruensforhold i DAT-NOM-konstruktioner I dette kapitel præsenterer jeg to forskellige analyser af kongruens i DAT-NOM-konstruktioner. To generelle observationer kan gøres om DAT-NOM-konstruktioner: (5) a. Tredje person verbalform er obligatorisk. b. Islandsktalende deles i to forskellige grupper: (i) GRUPPE I: Tredje person singularis er obligatorisk. (ii) GRUPPE II: Tredje person er obligatorisk (kongruens med 3PL). Verbet kan ikke kongruere med et nominativobjekt i hverken første eller anden person. Generaliseringen er at numeruskongruens i islandsk er afhængig af personkongruens. I den første analyse modificerer og elaborerer jeg Samek-Lodovicis (1996, 2002) analyse af kongruenssvækkelse i italiensk og arabisk. De regler der bruges i analysen, vises i (6)-(8): 244

5 (6) AGREEMENT[x] (AGR[x]): En nominativ DP i IP-Spec og et verbum i I har den samme værdi for træk x. (7) EXTENDED AGREEMENT[x] (EXT-AGR[x]): En nominativ DP i det finitte verbums udvidede projektion (eng. extended projection) (dvs. et sted indenfor IPen) og et verbum i I har den samme værdi for træk x. (8) NO FEATURE[x] (NOFEAT[x]): Verbet skal ikke have en værdi for træk x. Alle disse regler kan relativiseres til trækkene [person], [numerus] og [genus]. Min analyse er yderligere afhængig af den antagelse at trækkene [person] og [numerus] er kombineret i reglen EXT-AGR[x]. Dette er nødvendigt fordi en analyse med to regler relativiseret til hver sit separate træk ikke kan redegøre for islandsk. Det vises også at denne regel ikke kan være en såkaldt local constraint conjunction (dvs. regel C = regel A & regel B). Denne regel er i konflikt med reglerne AGRpers/AGRnum, EXT-AGRpers/EXT-AGRnum og NOFEATpers/NOFEATnum. Reglerne EXT-AGR pers&num og NOFEATpers er ikke prioriteret i forhold til hinanden, men det er vigtigt at NOFEATpers er højere prioriteret end EXT- AGR pers&num for at forhindre verber i at vise personkongruens med nominativobjekter i første eller anden person. Ligeledes er reglen NOFEATnum højere prioriteret end EXT-AGRnum til at forhindre verber i at vise numeruskongruens med nominativobjekter i første eller anden person. I tableauene betyder 3 at verbet ikke har nogen specifikation for trækket [person], og SG at verbet ikke har nogen specifikation for trækket [numerus]. (9) NOFEATpers {EXT-AGR pers&num, EXT-AGRpers} NOFEATnum EXT-AGRnum Tableau 1: Nominativobjekt i første person pluralis NOFEAT EXT-AGR EXT-AGR NOFEAT EXT-AGR Mål: 1 PL person person&number person number number (a) 1 SG *! * * (b) 1 PL *! * (c) 3 SG * * * (d) 3 PL * * *! Kandidaterne hvor verbet kongruerer i person med førstepersonspronominet, kan ikke vinde fordi de overtræder reglen NOFEATpers (en såkaldt faltal overtrædelse). Reglen NOFEATnum vælger den kandidat der er mindst markeret for trækket [numerus], dvs. kandidat (c). Hvis nominativobjektet er i tredje person pluralis, vælger EXT-AGR pers&num den kandidat hvor verbet kongruerer i person såvel som numerus med nominativobjektet. Tableau 2: Nominativobjekt i tredje person pluralis NOFEAT EXT-AGR EXT-AGR NOFEAT EXT-AGR Mål: 3 PL person person&number person number number (c) 3 SG *! * (d) 3 PL * 245

6 Kandidat (c) overtræder EXT-AGR pers&num fatalt, og kandidat (d) er den korrekte optimale kandidat. Reglen EXT-AGR pers&num er en kobling (eng. constraint tie) som betyder at de to regler, EXT-AGRpers og EXT-AGRnum, ikke er prioritetet i forhold til hinanden. Men EXT-AGR pers&num er en usædvanlig kobling. Normalt når regler er koblede, er de disjungeret, men reglerne i denne kobling er konjungeret. Reglen er ikke kun overtrådt hvis begge dele af koblingen er overtrådt, men også når kun en del af koblingen er overtrådt. I den alternative analyse prøver jeg derfor at undgå teoretiske forudsætninger af den type som er nødvendig med reglen EXT-AGR pers&num. Grundidéen til den alternative analyse er at kongruens er korrespondance mellem to elementers træk, verbets og den nominative DPs. I sine træk skal verbet korrespondere med den nominative DPs træk. Korrespondance af denne type kan redegøres for med reglen IDENT (fra Correspondence Theory, McCarthy & Prince 1995), som kræver at verbets og det nominative DPs træk er identiske. IDENT kan enten relativiseres til separate kongruenstræk som [person], [numerus] og [genus] eller gælde for alle træk på en gang. Derudover må reglen relativiseres til strukturelle positioner fordi der er en forskel i lokal og ikke-lokal kongruens (cf. Samek-Lodovici 1996, 2002). Disse regler er i konflikt med markerethedsreglerne i (11): (10) IDENT[F]: Det finitte verbum har identiske værdier for hvert træk [F] som findes hos en nominativ DP. (11) IDENT[IP-Spec]: Det finitte verbum har identiske værdier for hvert træk [F] som findes hos en nominativ DP i IP-Spec. (12) Markerethedsregler: a. *LOCAL (dvs. må ikke være første eller anden person) b. *PL (dvs. må ikke være pluralis) Interaktionen mellem IDENT[F] og markerethedsreglerne afspegler den generalisering at numeruskongruens er afhængig af personkongruens i islandsk. Reglen *LOCAL er nødvendigvis højere prioriteret end IDENT[F] for at forhindre verber i at vise kongruens i person med nominativobjekter i første eller anden person. Hvis nominativobjektet er første person, må markerethedsreglerne bestemme hvad for en kandidat der er den optimale kandidat fordi IDENT[F] ikke kan gøre det. Tableau 3: Ingen kongruens. Første/anden person pluralis NOM DP: 1/2 PL IDENT[IP-Spec] *LOCAL IDENT[F] *PL (a) Verbum: 1/2 SG *! * (b) Verbum: 1/2 PL *! * (c) Verbum: 3 SG * (d) Verbum: 3 PL * *! Kandidaterne (a) og (b), hvor verbet er specificeret for første/anden person, overtræder reglen *LOCAL fatalt. Kandidaterne (c) og (d) overtræder begge to reglen IDENT[F], og reglen *PL må 246

7 derfor afgøre hviken kandidat vinder. Denne regel vælger den mindst markerede kandidat som den optimale kandidat. Hvis objektet er tredje person, vælger IDENT[F] den optimale kandidat fordi ikke alle kandidater hvor objektet er tredje person vil overtræde reglen IDENT[F]. Tableau 4: Fuld kongruens. Tredje person pluralis NOM DP: 3 PL IDENT[IP-Spec] *LOCAL IDENT[F] *PL (a) Verbum: 1/2 SG *! (b) Verbum: 1/2 PL *! * * (c) Verbum: 3 SG *! (d) Verbum: 3 PL * Da kun en af kandidaterne (c) og (d) overtræder reglen IDENT[F], vil denne regel vælge den kandidat hvor verbet kongruerer i person og numerus med nominativobjektet som den optimale kandidat. B.4 At udelukke det værste Dette kapitel fokuserer på to egenskaber i islandske konstruktioner med ikke-nominative subjekter og nominativobjekter, nemlig at ikke-nominative subjekter ikke kan være ikke-levende, og at nominativobjekter ikke kan være første eller anden person. Siden Aissen (1999, 2001, 2003) har man brugt harmonic alignment af markerethedshierarkier til at forklare hvorfor et bestemt element er mere markeret i en sætningsposition end et andet element. Harmonic alignment af tre markerethedshierarkier, relationskalaen, animacy-skalaen, og kasusskalaen forudsiger at ikke-levende ikke-nominative subjekter er mere markerede end ikke-levende nominativsubjekter. Interaktionen mellem de regler der er afledt af harmonic alignment og troskabsregler (eng. faitfulness constraints), der bl.a. forbyder insættelse af ekspletiver, forudsiger at intransitive eksistentielle konstruktioner er at foretrække fremfor transitive konstruktioner hvis et transitivt verbums ikke-nominative subjekt er ikke-levende. Regler afledt af harmonic aligment af disse tre markerethedshierarkier kan også bruges til at forklare bestemthedseffekten i islandske transitive eksistentielle konstruktioner sammen med regler afledt af harmonic alignment af topikalitetsskalaen og bestemthedsskalaen. Personrestriktionen i DAT-NOM-konstruktioner kan også forklares med harmonic alignment af markerethedshierarkier. Regler afledt af harmonic alignment af relationsskalaen, lokalitetsskalaen og kasusskalaen forudsiger at lokale nominativobjekter (dvs. nominativobjekter i første/anden person) er mere markerede end nominativobjekter i tredje person. Interaktionen mellem disse regler og trohedsregler forudsiger at DAT-NOM-konstruktioner med første eller anden persons nominativobjekter ikke findes. 247

8 B.5 Stilistisk fremflytning I dette kapitel prøver jeg at vise at stilistisk fremflytning har en semantisk effekt i islandsk, og at den derfor ikke kan analyseres som flytning udelukkende af fonologiske træk ind i IP-Spec. I stedet skal stilistisk fremflytning analyseres som flytning ind i et udvidet CP-domæne (eng. articulated CP-domain Rizzi 1997) drevet af fokustræk på Focus. Dette gør det nemmere at forklare hvorfor der er en forskel mellem sideordnede sætninger uden et fonologisk realiseret subjekt og sideordnede sætninger med et ubetonet subjektpronomen. I sideordnede sætninger med et ubetonet subjektspronomen er kun stilistisk fremflytning af kerner mulig, dvs. stilistisk fremflytning ind i Focus, ikke stilistisk fremflytning af XPer fordi det ubetonede subjektpronomen befinder sig i den position som XPer normalt flytter ind i under stilistisk fremflytning. Der bliver argumenteret for at stilistisk fremflytning er afhængig af V -til-i flytning. Flytningen af verbet ind i I licenserer det udvidede CP-domæne. Hvis ikke V -til-i flytning finder sted, er et udvidet CP-domæne ikke licenseret, og stilistisk fremflytning kan ikke finde sted. Denne hypotese understøttes af data fra islandske ECM-konstruktioner. I ECM-konstruktioner finder V -til-i flytning ikke sted, og desuden er stilistisk fremflytning umulig i disse konstruktioner. De fastlandsskandinaviske sprog tabte V -til-i flytning og stilistisk fremflytning samtidig. Dette er i overenstemmelse med den hypotese at flytningen af verbet fra V til I licenserer et udvidet CP-domæne. Når et sprog taber V -til-i flytning, kan det udvidede CP-domæne ikke licenseres mere, og som en følge af det, taber sproget stilistisk fremflytning. B.6 Konklusion Denne afhandling fokuserer på to morfosyntaktiske ændringer i engelsk og de skandinaviske sprogs historie, nemlig tabet af konstuktioner med ikke-nominative subjekter og stilistisk fremflytning. Hypotesen er at DAT-NOM-konstruktioner bliver tabt i tre trin. Oldengelsk og islandsk repræsenterer de sprog der befinder sig på det første trin, dvs. det trin hvor sproget ikke har ændret sig. Gammeldansk, middeldansk, middelengelsk og færøsk repræsenterer sprog på det andet trin, hvor nominativobjekter er blevet erstattet med akkusativobjekter. De moderne fastlandsskandinaviske sprog, engelsk og nyere moderne færøsk repræsenterer sprog på det tredje trin i ændringen, hvor dativsubjekter er blevet erstattet med nominativsubjekter. Evidens for overgangen fra det første trin til det andet trin kommer fra historiske kilder skrevet på old- og middelengelsk, mens evidens for overgangen fra det andet trin til det tredje trin kommer fra moderne færøsk som netop befinder sig i denne overgang. Hvis stilistisk fremflytning er analyseret som flytning ind i et udvidet CP-domæne drevet af et abstrakt fokustræk, er det muligt at redegøre for to fakta om stilistisk fremflytning, nemlig at stilistisk fremflytning har semantisk effekt, og at der er forskel på stilistisk fremflytning i sideordnede sætninger uden et fonologisk realiseret subjekt og sideordnede sætninger med et ubetonet subjektpronomen. Hvis licenseringen af et udvidet CP-domæne er afhængig af V -til- I flytning, er det muligt at relatere tabet af stilistisk fremflytning til tabet af V -til-i flytning. 248

Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie

Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie 1 Indledning Ikke-nominative subjekter i det danske sprogs historie Gunnar Hrafn Hrafnbjargarson Institut for Nordisk Sprog og Litteratur (AU) norhrafn@hum.au.dk MUDS 9, 11. oktober 2002 Indhold 1 Indledning

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk

Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Opdateringer til førsteudgaven for Claus Drengsted-Nielsen: Grammatik på dansk Grammatik på dansk er nu på Facebook: facebook.com/grammatikpd Her kan du følge med i sproglige spørgsmål og selv spørge.

Læs mere

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag

JO HERMANN. Latinsk grammatik. på dansk. Akademisk Forlag JO HERMANN Latinsk grammatik på dansk Akademisk Forlag Latinsk grammatik på dansk 2. udgave, 2. 4. oplag, 2. 2011 Jo Hermann og Akademisk Forlag, et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab

Læs mere

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse

Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,

Læs mere

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER

DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER M20 DANLATINSK FORMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER At træne eleverne i de danske og latinske betegnelser inden for den mest gængse grammatik. NB! Mulighed for selvkontrollerende aktiviteter med vendekortene.

Læs mere

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog

Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Karen Lund Lektor, ph.d., Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Institut for Pædagogik karlund@dpu.dk Et sprogtypologisk blik på alverdens sprog Når vi skal lære et nyt sprog, bruger vi det vi har med

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2010 Onsdag den 2. juni 2010 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre

Læs mere

gyldendal tysk grammatik

gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik agnete bruun hansen elva stenestad i samarbejde med carl collin eriksen gyldendal tysk grammatik gyldendal

Læs mere

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner

Grammatik Personlige pronominer Institutionaliserede præpositioner Grammatik Institutionaliserede præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 2. juni 2009 Pronominer (stedord) Et pronomen er et ord, der står i stedet for eller henviser til andre ord, først og fremmest

Læs mere

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori.

Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. K. R. C. 2001 resumé i Dansk resumé: Sprogskader, Neurologi og Lingvistisk Teori. Baseret på fakta såsom, at sproget er et artsspecifikt menneskeligt træk, og at det er universelt for alle mennesker, argumenterer

Læs mere

Dansk sproghistorie 5

Dansk sproghistorie 5 Dansk sproghistorie 5 1525-1350: yngre middeldansk Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 4. oktober 2010 i dag opfølgning Christiern Pedersens»Jærtegnspostil«(1515) Hans Tausens

Læs mere

Periodemål 7.-9. klasse

Periodemål 7.-9. klasse Periodemål 7.-9. klasse I min praksis som lærer udvikler jeg forskellige ressourcer til brug i min undervisning. Her følger eksempler på mål for forskellige perioder med varierende fokusområder. ålene

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale)

4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) 4. KAPITEL - NOMINALSYSTEMET (substantiver, proprier, adjektiver, pronomen og numerale) I dette kapitel er det meningen at komme ind på de ordklasser, som tilhører NOMINER. Dvs. substantiver, propier,

Læs mere

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992.

Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Merete Birkelund 133 Gerhard Boysen: Fransk grammatik. København: Munksgaard, 1992. Forlaget Munksgaard har med Gerhard Boysens Fransk Grammatik, 1992, indledt en grammatikserie i romanske sprog, der senere

Læs mere

Sproglige rettelser (udkast)

Sproglige rettelser (udkast) Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen

Læs mere

Substantiver. Adjektiver. Verber

Substantiver. Adjektiver. Verber 1 Substantiver 1. deklination A-stammer 2. deklination O-stammer 3. deklination konsonantstammer f m n m/f nominativ singularis terr-a land serv-us slave templ-um tempel rex konge akkusativ terr-am serv-um

Læs mere

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18

FORORD OG VEJLEDNING 11. INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet. IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 I NDHOLD FORORD OG VEJLEDNING 11 INDSKRIFTER 15 introduktion til emnet IMPERIUM ROMANUM og dets udvikling 18 1 21 BYGNINGSVÆRKER, MONUMENTER Nominernes ordstammer OG LOKALITETER Kasusendelser: nominativ

Læs mere

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby

En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby En drøm om ideologisk valens af Ole Togeby For 7-800 år siden kunne man sige Drømte mig en drøm i nat om silke og ærlig pæl. I dag kan vi kun konstruere sætninger om drømme således: Jeg drømte i nat en

Læs mere

Modalverbernes infinitiv

Modalverbernes infinitiv Modalverbernes infinitiv eller Det er nødvendigt [å] kan ordentlig dansk Af Michael Herslund Selv om formanden og resten af Sprognævnet formodentlig uden videre kan skrive under på indholdet af denne artikels

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Dansk sproghistorie 12

Dansk sproghistorie 12 Dansk sproghistorie 12 opsamling og afrunding Thomas Olander Roots of Europe, INSS, Københavns Universitet 29. november 2010 i dag opfølgning dansk sproghistorie i overblik fonetik morfosyntaks og leksikon

Læs mere

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang.

Projektpræsentation. Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. Ph.D.-studerende Katrine Tafteberg Jakobsen Projektpræsentation Grammatiske relationer i sætninger og nominalsyntagmer en tværsproglig analyse med tværteoretisk tilgang. (Delområde 3.1 i den overordnede

Læs mere

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1

Latinsk Grammatik AIGIS 8,2 1 Latinsk Grammatik anmeldt af Sebastian Persson Dirk Panhuis, Latin Grammar, The University of Michigan Press, Ann Arbor, 2006 oversat af forfatteren sammen med Gertrud Champe fra Latijnse grammatica, Garant,

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Almen sprogforståelse

Almen sprogforståelse Almen sprogforståelse Silkeborg Gymnasium 2017 Læreplansrevisionen i 2017 har endnu ikke medført de store ændringer i forløbs- og lektionsplanerne for da de fleste nye punkter allerede stort set blev tilgodeset

Læs mere

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS

gr@mmatikrytteren Niveau F - august 2012 Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: PS Forlag ApS Månedsopgave August 2012 Niveau F Navn: 1 Substantiver (navneord) Nogle substantiver kan være vanskelige at bøje. Det gælder følgende: 1. Substantiver, der ender på ar, -er, -ir, -or, -yr, -ær og ør 2.

Læs mere

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle

FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER. Sammensattid. Træning af sammensat tid - Wer? Træning af sammensat tid - Himmel und Holle FORORD TIL LÆRERE 6 FORORD TIL ELEVER 9 VERBALHELHEDER Sætningensstruktur 11 Om verbernes valens ר Verbalhelheder Indføring En helt nødvendig ordklasse 17 Verbalhelheder 9 Verbalramme Verbalramme 20 Marker

Læs mere

eksamen dansk ordbog 462D E8346A96D7C42CA7E9 Eksamen Dansk Ordbog 1 / 6

eksamen dansk ordbog 462D E8346A96D7C42CA7E9 Eksamen Dansk Ordbog 1 / 6 Eksamen Dansk Ordbog 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Eksamen Dansk Ordbog Ordbogens indhold. Ordbogen er baseret på ord, der er indsamlet fra hverdagen og kontakter med det moderne svenske samfund, herunder lumske ord,

Læs mere

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III

Kursusguide. Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Modul: Tysk sprog Kursusguide Grammatik og sprogbeskrivelse I, II og III Tysk åben uddannelse Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse 1. Introduktion til kurset 2. Kursets mål 3. Eksamen 4. Kursets opbygning,

Læs mere

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led.

Indhold. Forord... 11. Særlige forkortelser og tegn... 12. 1 Indledning... 13. 2 Opbygning af sætninger: sætningsled og kombinationer af led. Indhold Forord... 11 Særlige forkortelser og tegn... 12 1 Indledning... 13 Syntaks... 13 Dansk Syntaks... 14 Terminologi... 15 Ord, fraser og led... 17 Semantiske roller og sætningsled... 19 Rækkefølge

Læs mere

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum.

De bøjes i måde (modus) og art (diatese). Navneordene står altid i akkusativ efter et verbum. Opgave om verber Hvad er et verbum? 1. Navn Løsning 2. Et verbum kaldes også på dansk for et Udsagnsord navneord tillægsord biord sagnord 3. Hvilket af følgende udsagn gælder om verberne? De bøjes i køn,

Læs mere

Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital

Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx. Gl-Spansk digital Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig spansk begyndersprog A, stx Gl-Spansk digital Den digitale prøve i spansk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering

Læs mere

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve

Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx. Analog prøve Maj 2018 Censorvejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog og fortsættersprog A, hhx Analog prøve Den skriftlige eksamen i fransk er først og fremmest en sproglig prøve, som skal give eksaminanderne

Læs mere

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf

Grammatik: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade, radio, virkelighed, ide, hund, giraf Grammatik: Substantiver (navneord) Substantiver er benævnelser for personer, steder, begreber og ting. Der findes to slags: Køn: Fællesnavne: Ting, begreber og levende væsener: F.eks. knallert, spade,

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Sætningen og dens konstruktion BIND III UIMIVET.S!TÅTS3iCL!CTHI,v k!... j -ZENTHALBiBUOTHEK- D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk

Læs mere

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium

Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Grammatisk mini-encyklopædi Ved Sten Stenbæk Fjerritslev Gymnasium Mini-encyklopædien er bygget alfabetisk op. Der er 3 måder at orientere sig: 1. Du kan bruge alfabet-bjælken herover 2. Du kan også trykke

Læs mere

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid?

Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? Festseminar: Mikkelsens Dansk Ordföjningslære bliver 100 år Aarhus Universitet, 13.-14.10.2011 Kan en konstituent være både subjekt og objekt på samme tid? - om indlejrede infinitivsætninger Sten Vikner

Læs mere

Marit Julien: Nominal Phrases from a Scandinavian Perspective. (Linguistik Aktuell/Linguistics Today 87) Amsterdam: John Benjamins 2005. 348 s.

Marit Julien: Nominal Phrases from a Scandinavian Perspective. (Linguistik Aktuell/Linguistics Today 87) Amsterdam: John Benjamins 2005. 348 s. Marit Julien: Nominal Phrases from a Scandinavian Perspective. (Linguistik Aktuell/Linguistics Today 87) Amsterdam: John Benjamins 2005. 348 s. Juliens bog opstiller en ny generativ model for nominalfraser

Læs mere

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG

GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG ERIK HANSEN OG LARS HELTOFT GRAMMATIK OVER DET DANSKE SPROG Indledning og oversigt BIND I UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - D S L Det Danske Sprog- og Litteraturselskab Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommereksamen 2014 VUF VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Hjælp til kommatering

Hjælp til kommatering Hjælp til kommatering Materialet her indeholder en række forklaringer som er nødvendige for at kunne sætte komma. Vælg ud hvad du synes er relevant for dig. Indhold i materialet Hvis du venstreklikker

Læs mere

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner

Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Grammatik Pronominer (fortsat) og præpositioner Laila Kjærbæk FIO2009 Tirsdag den 9. juni 2009 Pronominer Personlige Fx jeg, du (De), han, hun, den (det), vi, I (De), de; mig, dig (Dem), ham, hende, os,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE

FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE FIP-kursus i tysk WORKSHOP MED FOKUS PÅ DEN NYE SKRIFTLIGE PRØVE Program Præsentation af den nye skriftlige prøves opbygning og opgavetyper Bedømmelseskriterier Opgavetyper Eksempler på træningsopgaver

Læs mere

Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital

Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx. Gl-Fransk digital Maj 2019 Vejledning for censorer i skriftlig fransk begyndersprog A, hhx Gl-Fransk digital Den digitale prøve i fransk begyndersprog A består af to delprøver. Bedømmelsen er en samlet helhedsvurdering

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2012 Institution ZBC Ringsted Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Arabisk A Hakam

Læs mere

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK

DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK FOLIA SCANDINAVICA VOL. 10 POZNAŃ 2009 DET SOM FORMELT SUBJEKT, OBJEKT OG PRÆDIKATIV I DANSK ANDRZEJ SZUBERT Adam Mickiewicz University, Poznań ABSTRACT. The aim of the article is to present and analyse

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Tysk

Undervisningsplan. Fag : Tysk Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Tysk Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

1. Indledning I den generative analyse som jeg vil anvende her, ser skelettet i sætningsstrukturen ud som i (1a), dvs. den kan beskrives som i (1b):

1. Indledning I den generative analyse som jeg vil anvende her, ser skelettet i sætningsstrukturen ud som i (1a), dvs. den kan beskrives som i (1b): Peter Widell og Mette Kunøe (udg.): 10. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog Århus 2004 DET FINITTE VERBUMS POSITION I DANSK FØR OG NU af Sten Vikner (Aarhus Universitet) 1. Indledning I den generative

Læs mere

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe

Grammatik paradigmatiske besvarelser. Mette Hermann Poul Tornøe Grammatik paradigmatiske besvarelser Mette Hermann Poul Tornøe Faglige mål Eleverne skal kunne analysere og beskrive engelsk sprog grammatisk og stilistisk med anvendelse af relevant faglig terminologi

Læs mere

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling

Kapitel 10 LEDSTILLING. Ledstilling Kapitel 10 LEDSTILLING Indhold: 1 Ordenes orden i sætningen 2 Ledstilling og kasus 3 Ledstilling på dansk 4 Hjælpeverber hjælpeudsagnsord 5 Prædikativ omsagnsled 6 Dobbelt-positioner 7 Opsummering 1 Ordenes

Læs mere

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen:

Basale hjælpemidler til løsning af skriftlige afleveringer/ årsprøve/ terminsprøve og eksamen: Græsk De skriftlige afleveringer i græsk og latin minder om hinanden i opbygning; i begge prøves i en sproglig og en indholdsmæssig del. I græsk er der også spørgsmål i morfologi (orddannelse), oversættelsesvurdering

Læs mere

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole

Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse. Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Oplæg om samarbejdet i Almen sprogforståelse Rasmus Gottschalck og Anne-Grete Rovbjerg N. Zahles Gymnasieskole Disposition 1) Problemer og udfordringer i AP 2) Samarbejdet i grundforløbet 3) Samarbejdet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse

Christian Becker-Christensen. dansk syntaks. Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse Christian Becker-Christensen dansk syntaks Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse DANSK SYNTAKS Indføring i dansk sætningsgrammatik og sætningsanalyse CHRISTIAN BECKER-CHRISTENSEN Christian

Læs mere

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled),

1. Sætninger. En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), 1. Sætninger En sætning indeholder ét subjekt (grundled) og ét finit (tidsbøjet) verbum (udsagnsled), fx Peter ser en film i fjernsynet hun har læst en bog Peter og hun er subjekter. ser og har er de finitte

Læs mere

Almen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3

Almen sprogforståelse Espergærde Gymnasium og HF. Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2. Hvad er sprog? 3 Indholdsfortegnelse Hvad er almen sprogforståelse? Introduktion til faget 2 Hvad er sprog? 3 Grammatik Hvad er grammatik, og hvorfor skal man lære det? 4 Sætningsanalyse 5 Ordklasser 12 Helsætning og ledsætning

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding

Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål American business Skrive essay. Skrive essay. Grammatik Læse værk Cultural understanding Studieplaner for 2G forår 2019 Fag Januar-februar Marts april Maj - juni Faglige mål Engelsk American business Skrive essay Cultural understanding anvende viden om det Skrive essay Grammatik Læse værk

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, oktober 1979.

Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, oktober 1979. 145 Foredrag ved Nordiske Datalingvistdage på laml, Københavns Universitet, 9.-10. oktober 1979. Henrik llolinboe: Lemmatisering - hvilke iif de ideelle krav til leimnatisering er opfyldelige eller oj^fyldte?

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14

Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14 Årsplan for tysk 8.b Skoleåret 13/14 Trinmålene efter 9. klasse Fælles Mål 2009 Klassen arbejder hen mod trinmålene efter 9. klasse. Alle mål skal betragtes ud fra, at eleverne er undervejs i forhold til

Læs mere

Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således:

Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således: Til undervisere i AP: Undervisningen i AP har 42 timer til rådighed (= 26½ moduler), som i moduler fordeler sig således: Screeningstest (½ modul), midtvejstest (½ modul) + afslutningstest (1 modul) Ordklasser:

Læs mere

La Gramática. Spansk grammatik

La Gramática. Spansk grammatik GYLDENDALS GYMNASIALE GRAMMATIKKER La Gramática Spansk grammatik Marietje Hastrup Lise Thorup Lauridsen La Gramática Spansk grammatik G Y L D E N D A L U D D A N N E L S E La Gramática Gyldendals Gymnasiale

Læs mere

substantiver/navneord

substantiver/navneord appellativer/fællesnavne - ting, begreber og levende væsner - fx cykel, virkelighed, mening osv. proprier/egennavne - navne på personer, institutioner, steder, ting mv., som der kun er én af - fx Eva,

Læs mere

Konvertering af STO-SIMPLE til LMF med udgangspunkt i filen: nysimpletotal.sgml

Konvertering af STO-SIMPLE til LMF med udgangspunkt i filen: nysimpletotal.sgml Konvertering af STO-SIMPLE til LMF med udgangspunkt i filen: nysimpletotal.sgml Denne README-fil, filen STO-SIMPLE-LMF-dokumentation.xsl samt SIMPLE-documentation-danishfinalny.pdf udgør dokumentation

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

De grammatiske betegnelser og deres historie

De grammatiske betegnelser og deres historie 1 De grammatiske betegnelser og deres historie I Babelstårnet bruges de såkaldte latinske betegnelser om de grammatiske begreber. Udtrykket latinsk er i denne forbindelse både rigtigt og forkert, for nok

Læs mere

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes:

Substantiver - genus. For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord. En kvinde, en mand Et barn. Undtagelser findes: Substantiver - genus For det meste samme genus i dansk og svensk: En stol Et bord En kvinde, en mand Et barn Undtagelser findes: Et digt, et kys, et menneske, et flag En finger, en bi, en pris, en krig

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2008 Patrizia Paggio 27/9/2007 1 Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog Eksempler på applikationer

Læs mere

Forklaringer og kompleksitet

Forklaringer og kompleksitet Forklaringer og kompleksitet Studium Generale 19-03-2015 Lingvistik Lau Møller Andersen Ph.d.-studerende Cognitive Neuroscience Research Unit Aarhus Universitet Først lidt om mig... Født og opvokset Nu

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Teoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks

Teoretisk og Anvendt Sprogvidenskab I Logopædi & (Pædagogisk) Audiologi Efterår 2016 Skriftlig aflevering med peer-feedback Syntaks Opgave 1: Vigtige begreber 1. Syntagmerne, som udgør sætningens byggesten, er helheder bygget op af ét hovedord, der kan knytte foranstillede og efterstillede bestemmelser til sig. 2. Det rekursive princip,

Læs mere

3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper.

3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper. 3 Algebraisk Specifikation af Abstrakte Datatyper. Specifikation kontra program. Bestanddele af en algebraisk specifikation. Klassificering af funktioner i en ADT. Systematisk definition af ligninger.

Læs mere

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.

At en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog

Læs mere

Thomas Olander FORMALIA. Retningslinjer for sprogvidenskabelige opgaver. [19. september 2018]

Thomas Olander FORMALIA. Retningslinjer for sprogvidenskabelige opgaver. [19. september 2018] Thomas Olander FORMALIA Retningslinjer for sprogvidenskabelige opgaver [19. september 2018] introduktion 1 indhold substantiv 3 adjektiv 4 personligt og refleksivt pronomen 5 ikkepersonligt pronomen 6

Læs mere

LOGIK ANVENDT TIL OVERSÆTTELSE AF JAPANSK.

LOGIK ANVENDT TIL OVERSÆTTELSE AF JAPANSK. Arendse Bernth Datalogisk Inst. Københavns Univ. Sigurdsgade 41, DK-2200 København N LOGIK ANVENDT TIL OVERSÆTTELSE AF JAPANSK. På Datalogisk Institut ved Københavns Universitet eksperimenteres for tiden

Læs mere

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico

Karin Jaentsch. Regnbuen. - En differentieret tysk grammatik. Forlaget Andrico Karin Jaentsch Regnbuen - En differentieret tysk grammatik Forlaget Andrico 1 Regnbuen - En differentieret tysk grammatik 1. udgave, 3. oplag, 2011 1998 by Forlaget Andrico og forfatteren Layout og illustrator,

Læs mere

Ledstillingen i dansk og government & binding

Ledstillingen i dansk og government & binding Ledstillingen i dansk og government & binding Sten Vikner Institut fiir Linguistik/Germanistik, UniversiUit Stuttgart, Postfach 10 60 37, D-70049 Stuttgart, Tyskland vikner@ rus. uni-stuttgart. de http://pinguin.philosophie.uni-stuttgart.de/ifl!viknerda.html

Læs mere

Prædikative possessive konstruktioner på Ayacucho Quechua og deres udvikling

Prædikative possessive konstruktioner på Ayacucho Quechua og deres udvikling 1 Prædikative possessive konstruktioner på Ayacucho Quechua og deres udvikling Karin Helene Pagter Duparc Sommereksamen 2006 Modul I Vejleder: Michael Fortescue Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.

Du skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende. Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om

Læs mere

NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn

NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn NyS Titel: Samstemmighed som syntagmedanner Om begrebet kongruens Forfatter: Kilde: Udgivet af: URL: Peter Juul Nielsen NyS Nydanske Sprogstudier 38, 2010, s. 69-106 NyS i samarbejde med Dansk Sprognævn

Læs mere

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk

Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk EN CONSTRAINT GRAMMAR PARSER FOR DANSK Eckhard Bick Institut for Sprog og Kommunikation, SDU Odense Universitet lineb@hum.au.dk, http://visl.hum.sdu.dk 1. Projektet Det moderne samfunds udstrakte brug

Læs mere

Sprogtest til optagelsesprøven

Sprogtest til optagelsesprøven Sprogtest til optagelsesprøven Instruktion: Denne prøve tester, hvor god du er til retskrivning, grammatik og andre beslægtede emner. Du får 18 spørgsmål i alt. Der er fem svarmuligheder til hvert spørgsmål.

Læs mere

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære?

Strukturering og Modellering. HVAD er metodelære? Strukturering og Modellering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering! Modellering Tek-Nat BÅ - ST + SW - E06 1 HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder,

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk stx

Faglig praksis i udvikling i tysk stx Faglig praksis i udvikling i tysk stx F R E D E R I K S B E R G GY M N A S I U M 1 2. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling

Læs mere