qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

Transkript

1 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for lærerteamet i 3. klasse Slagelse Kommune, Center for Skole, maj udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst]

2 2 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Vejledende læsehandleplan for 3. klasse Mål Undervisningen skal lede frem mod at eleven efter 3. klasse: Læsning har en flydende og automatiseret sætningslæsning med en god indholdsforståelse i aldersvarende tekster kan læse kapitelbøger på ca. 100 sider og efterfølgende genfortælle indholdet og herigennem udtrykke forståelse af det læste kan læse for at tilegne sig viden i dansk og andre fag i den faglige læsning kan læse selektivt efter svar på konkrete spørgsmål dvs. søge og punktlæse kan stillelæse med god forståelse fx Blå Dingo (lix 15 20) Skrivning har en begyndende bevidsthed om enkle lydfølge og staveregler behersker stavetrin 2 1 "Det fonematiske princip" lydret stavning kan skrive små personlige og faktuelle beretninger samt fiktive fortællinger med øget bevidsthed om disse teksttypers kronologiske opbygning kan skrive små informerende tekster/ fagtekster med øget bevidsthed om den taksonomiske opbygning kan layoute en tekst med overskrift, afsnitsinddeling, punktum, begyndende tegnsætning ved direkte tale samt korrekt brug af stort begyndelsesbogstav efter punktum Mundtligt kan skelne mellem fakta og fiktion kan med et voksende fagsprog gå i dialog om læse, sete eller hørte tekster (film, tv, litteratur m.v.) kan lytte koncentreret til såvel læreren som de andre elever og efterfølgende stille relevante spørgsmål kan fortælle egne små fiktive fortællinger og personlige beretninger (fx 'Jeg været på stranden i natur/teknik' eller 'Vi har været på ARLA') med god fornemmelse for fortællingens kronologiske struktur og sammenhæng. Læseundervisning i praksis Læsevaner kan finde og vælge bøger til egen læsning i samarbejde med lærer og bibliotek selvstændigt læser bøger i og udenfor skolen udvikler gode læserutiner Læreren bør i sit arbejde skabe rum for læsning gerne min. daglig meget gerne i samarbejde med forældre, skolens lektiecafé eller SFO en fortsat udvikle gode læserutiner gennem arbejde med faste frilæsningsaftaler med den enkelte elev og forældre; fx 10 sider eller 15 min. hver dag (anvend fx læsekontrakten, bogkassen og boganmeldelser i elevintra) skabe rum for oplæsning af inspirerende tekster der udvikler elevernes sproglige kompetencer og viden om verden sætte tid af til læseaktiviteter der synliggør læsning i klassen evt. som afgrænsede perioder/ kampagner fx bogorm, læsetræ, præsentation af læste bøger, 1

3 3 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 samlinger af boganmeldelser m.v. skabe rum for elevernes egen højtlæsning og indlevelse i teksten med begyndende fokus på retoriske virkemidler (pause, kropssprog, drama m.v.) fx gennem arbejde med læseteater fortsat arbejde med ordforråd og dybden af elevernes ordforståelse for herigennem at sætte fokus på forskellige sproglige fænomener som fx antonymer, over og underbegreber, semantiske felter, etymologi (se 2. klasse). Arbejdet er utroligt vigtigt for at øge elevens aktive ordforråd som fundament for elevens læseforståelse. i forlængelse af ordforrådsarbejdet skabe et begyndende fokus på sproglige virkemidler i elevernes tekstskrivning som fx at 'klæde sætningerne på' (fx pige sover bliver til 'kl. 9 sover pigen i sin seng fordi hun er træt'), variere forfeltet ved at starte sætningen med forskellige småord og tidsbindeord (fx 'Pludselig', 'To dage efter', 'I bunden af hulen' i stedet for at starte sætningen med subjektet eller 'og' og 'og så', samt skrive med alle sanser gennem brug af såvel adjektiver (fx en sur, gul citron) som variation af verberne (fx hviskede, råbte og hulkede i stedet for sagde) for at øge elevernes grammatiske bevidsthed fortsat arbejde med at dele ord i stavelser og morfemer. Det er vigtigt at eleven er opmærksom på begge metoder: gum mi støv ler ne, gummi/støvle/r/ne. Den fonologiske metode (klappe stavelser) hjælper eleven til at kunne lydere ordet og dermed huske alle stavelser. Den morfematiske metode hjælper eleven til at få styr på de grammatiske endelser (fx flertal og bestemt form) og giver en større sproglig bevidsthed om etymologi hvad kommer ordet fra, og skaber fundamentet for senere brug af ordbog. fortsat arbejde med litterære samtaler samt gennem litteraturpædagogiske metoder som fx Chambers fire grundspørgsmål (se 1. klasse) nu med et begyndende kendskab til litterære begreber som: forfatter, titel, komposition, indre og ydre personbeskrivelse, miljøbeskrivelse m.v. fortsat arbejde med enkle læseforståelsesstrategier; fx forudsige tekstens indhold ud fra overskrift og illustrationer, stille spørgsmål til teksten, fastholde det vigtigste i teksten gennem genfortælling samt begynde arbejde med de komprimerende teksttyper som referat og resume. fortsat arbejde med anvendelse af enkle læse og skriveskabeloner (fx 'fortælleansigtet', 'handlingsbroen' og berettermodellen til fortællende tekster og 'tørresnoren', 'rammenotater' og 'styrkenotater' til informerende tekster) som støtte for strukturen i såvel elevens mundtlige fortælling, læste tekster som egne skriveopgaver øge arbejde med elevernes bevidsthed om at man kan læse sig til viden i faglige tekster herunder arbejde med forskellige læsemåder: skimmelæsning, punktlæsning, indholdslæsning og nærlæsning introducere eleverne for forskellige notatteknikker som fx to kolonne notater fortsat arbejde med begreberne at 'læse for at lære', 'læse for at gøre' og 'læse for at opleve' for herigennem at skabe en øget bevidsthed om forskellige teksttyper og deres formål fx matematikopgaver og bageopskrifter ('gøre tekster'), fiktive fortællinger eventyr, gysere m.v. ('opleve tekster'), historiske beretninger, små informerende tekster ('lære tekster') osv. arbejde med forfatterskabslæsning, genrelæsning og læsning af fælles værker 2 Slagelse kommune har en udvidet licens så alle elever har mulighed for at få en kopi af programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på 3

4 4 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Evalueringsmuligheder Klasseteamets rolle implementere IT som et naturligt redskab til informationssøgning, opgaveløsning, tekstskrivning og layout i programmer som fx Word og Power Point arbejde med skærmlæsning Fortsat arbejde med it støtte med CD ORD 7, så det bliver et naturligt redskab for alle elever 2 støtte elever der kan profitere af at få litterære oplevelser ved at 'læse med ørerne' gennem brug af lydbøger fx via 'Netlydbogen' 3 Evaluering der skal foretages: SL 60 (kommunal indsamling) med efterfølgende klasselæsekonference (tages i april/ maj) DVO screening med non ord (vrøvleord) (tages i august/september) Løbende evaluering læreren vælger selv metode fx Det gode læseforløb Læsemåleren LæseUdviklingsSkemaet (LUS): Der bør arbejdes mod at nå LUS punkt 14 og 15 med udgangen af 3. klasse (eleven kan skimme og punktlæse samt stillelæse) Skriveraketten: Der bør arbejdes mod at eleven med udgange af 3. klasse er kommet ind i 3. fase 'Skriv med idé' ST3 staveprøve Vis, hvad du kan. Sprogscreeningsmateriale for tosprogede elever Klassens faglærere er medansvarlige for at faglig læsning inddrages i årsplanerne for fagene og sættes på dagordenen på teammøder at støtte elever med brug for læsestøtte i samarbejde med dansklærer og evt. ressourceperson (fx ved at anvende OCR scannede materialer, så eleven kan læse med ørerne med brug af CD ord eller ved at vælge materialer der allerede fra forlagets side er indlæst på lydbog, så eleven kan 'læse med ørerne' i en god kvalitet). at arbejde med elevens ordforråd og dybden af det i alle faglige sammenhænge Idekatalog til arbejdet med læsning i fagene: Matematik: Sætte ord og begreber på matematik ved at lave 'væg ord bøger', elevernes egne begrebshæfter med ord fra matematik. Introducere eleverne for regnehistorier og lade dem selv skrive i genren med fokus på forskellen mellem fiktive fortællinger i dansk ('Der var engang en prins...'), personlige og faktuelle beretninger i historie ('Tove var barn under 2. verdenskrig' eller 'I 1864 led danskerne store tab...') og matematikhistorier ('Jens har 4 æbler...'). For at få et begyndende blik for genren kan evt. introduceres til læse og skriveskabelonen 'Procesnotater til matematik' Natur/teknik: Sætte ord og begreber på faget ved at lave 'væg ord bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et

5 5 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort. arbejde med at sætte ord på små eksperimenter gennem feltnotater (læreren og eleverne hjælper hinanden med at skrive ned hvad der sker undervejs) for efterfølgende at samle det til små såvel mundtlige som skriftlige beretninger af de gennemførte forsøg ('Først tog vi... derefter...') for at skabe et øget fagsprog kan læreren derudover skrive en liste med fem vigtige fagord som eleverne kan inddrage i deres egen mundtlige eller skriftlige beretning Kristendomskundskab: sætte ord på fagets grundbegreber ved at lave 'væg ord bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort. arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogisk oplæsning og diskussion af det læste arbejde med indlevelse i teksterne gennem elevernes egen øvede oplæsning og/ eller læseteater fx spille juleevangeliet og påskeevangeliet som læseteater i klassen arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortælling af tekster fra faget Historie: sætte ord på fagets grundbegreber ved at lave 'væg ord bøger' samt elevernes egne begrebshæfter med ord fra faget arbejde med læseforståelse gennem lærerens dialogisk oplæsning og diskussion af det læste idemylder og tankekort: Som indledning til et hvert tekstarbejde skabes forforståelse for den tekst eleverne skal til at læse. Dette kan ske ved at lave et fælles idémylder på tavlen med alle de ord eleverne kender indenfor området. Efterfølgende ordnes ordene i kategorier i et kategoriseret tankekort. arbejde med en begyndende genrebevidsthed om forskellen på fiktive fortællinger i dansk og personlige og faktuelle beretninger i historie arbejde med forståelsen gennem såvel mundtlig som skriftlig genfortælling af tekster fra faget Musik: Fælles læsning af sangtekster på OH eller smartboard eller gennem elevernes egne sangmapper med tekster. Tale om vanskelige ord og begreber i teksterne m.v. Dansk som andetsprog Billedkunst: arbejde med at aflæse illustrationer, hvad kan vi 'læse' ud fra et billede? kunne beskrive billeders indhold Klassens faglærere er medansvarlige for at inddrage andetsprogspædagogik, når der er tosprogede elever i klassen (dansk som andetsprog er indskrevet i alle de nye Fælles Mål for de forskellige fag med virkning fra 1. august 2009)

6 6 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Special pædagogisk bistand at tosprogede elever med et ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte indstilles til supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Dette kan ske i samarbejde med skolens tosprogsteam/tosprogskoordinator eller lign. og skolens ledelse. En sprogvurdering med Vis, hvad du kan danner grundlag for indstilling til sprogstøtte. Indstillingen skal være tosprogskonsulenten i hænde medio februar hvert år af hensyn til planlægning af kommende skoleår. Specialundervisningen/ den specialpædagogiske bistand: skal foretage DVO s screening ifølge de specialpædagogiske konsulenters køreplan 4 og skal i forlængelse heraf tilbyde en særlig tilrettelagt undervisning har ansvaret for at der i forbindelse med elever i vedvarende læsevanskeligheder foretages en individuel test med IL basis. Læsevejleder Læsevejleder 5 : skal evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (fx læselærer, testlærer) støtte og vejlede den enkelte indskolingslærer/ lærerteam i forbindelse med udvikling af læseundervisning og de enkelte elevers læseudvikling har evt. i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner (testlærer m.v.) ansvar for at SL 60 og DVO screeningen tages og sendes til konsulenterne har i samarbejde med dansklæreren ansvaret for at planlægge og afholde klasselæsekonference skal støtte dansklæreren og de øvrige lærere i teamet i hvordan de introducerer eleverne til enkle læseforståelsesstrategier som fx genfortælle teksten (hukommelsesstrategi), fortælleansigt, handlingsbro, tidslinje, tørresnor, rammenotater, procesnotater til matematik m.v. (organiseringsstrategi), stille spørgsmål og forudsige handling ud fra titel og illustrationer (elaboreringsstrategi), tjekke egen forståelse af det læste og arbejde med svære ord i teksten fx ved hjælp af ordkort (overvågningsstrategi) skal i samarbejde med dansklæreren være med til at synliggøre læsning i klassen og på årgangen gennem planlægning af afgrænsede perioder/ læsekampagner skal i samarbejde med dansklæreren og evt. andre ressourcepersoner på skolen og med afsæt i resultaterne fra SL60, den løbende evaluering, den daglige læseundervisning samt lærerens nedskrevne læseiagttagelser tilrettelægge en differentieret læseundervisning for alle elever samt en særlig indsats for de elever, der endnu ikke er kommet godt i gang med læsningen. i samarbejde med skolens pædagogiske it vejleder sikre at alle elever og forældre er blevet introduceret til CD Ord 7 6 og får mulighed for at anvende det i den daglige undervisning i alle fag fx via scannede materialer 7 skal hjælpe dansklæreren til at støtte elever, der kan profitere af at få litterære oplevelser ved at 'læse med ørerne' gennem brug af lydbøger fx via 'Netlydbogen' 8 Bibliotek Biblioteket skal: indkøbe relevante undervisningsmidler i samarbejde med bibliotekarnetværk, læsevejledere og andre ressoucepersoner sammensætte klassebibliotekskasser i samarbejde med dansklæreren 4 Læs Center for Skoles Handleplan for elever med store specifikke læse og skrivevanskeligheder 5 Se Center for Skoles funktionsbeskrivelse for læsevejledere 6 Slagelse Kommune har en udvidet licens så alle elever kan downloade programmet til brug på familiens computere. Programmet kan downloades på 7 fx 8

7 7 Center for Skole, Slagelse Kommune, maj 2010 Ledelsen Skole hjem støtte lærerne i arbejdet med it støtte for elever i læse og skrivevanskeligheder i samarbejde med skolens øvrige ressourcepersoner støtte eleverne i at finde bøger, indtalt tekst, it programmer m.v. til udvikling af elevernes egen læsning støtte dansklæreren i arbejdet med at søge information i digitale og trykte tekster hjælpe eleverne med at udvikle søgekompetencer i funktionelle sammenhænge evt. i forbindelse med elevernes små projekter Ledelsen: sikrer at klassens team arbejder med kommunens vejledende læsehandleplan for 3. klasse for at sikre en evt. lokal tilpasning udtrykt i skolens egen læsehandleplan for mellemtrinnet sørger for offentliggørelse af skolens læsehandleplan via skolens hjemmeside eller som en pjece til forældrene sikrer at der foretages læseevaluering og at der efterfølgende følges op på resultaterne for de elever der er i problemer sikrer at der foretages SL60 og sikrer efterfølgende at den enkelte elevs læseog skriveudvikling og målene for den næste periode tydeligt fremgår af elevplanerne deltager i klasselæsekonferencen og sikrer at der sker en opfølgning på konferencens konklusioner Skolen sørger for: generel information til forældrene om læse og skriveprocessen råd og vejledning til forældre om deres rolle i elevens læse og skriveproces information om begreber som: dialogisk oplæsning og arbejde med ordforråd at introducere forældrene til hverdagens tekster og læsemåder fx instruktionslæsning af bageopskrifter og spilleregler, punktlæsning i busplaner og telefonbøger, nærlæsning og samtale om litterære tekster m.v. at konkrete aftaler angående læseindsatsen tydeligt fremgår af elevhandleplanen.