IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter
|
|
- Frans Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af , om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri (I medfør af lov om offentlig byggevirksomhed) og dertil hørende Vejledning af Bekendtgørelse nr. 119, af , om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri (I medfør af lov om almene boliger m.v.) og dertil hørende Vejledning af Christian Bolding Indlæg 120 minutter
2 NYE Krav til projekteringsmetodik i offentligt byggeri - (se openbimforum) (i privat byggeri må man anvende DDB og BIM, som man har lyst til) Overordnede indsatsområder med bygherrekrav (de 8 bygherrekrav): - udviklet af sektoren i samarbejde med de statslige bygherrer, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, samt Bygningsstyrelsen Lovgivningen - nye IKT bekendtgørelser, som træder i kraft den Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt byggeri Gælder projektkonkurrencer, opførelse, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri, samt anlæg knyttet hertil Staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover Region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri Gælder projektkonkurrencer, opførelse, om- og tilbygning af byggeri og renovering af byggeri, samt anlæg knyttet hertil Byggerier med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover Lov om offentlig byggevirksomhed LOV nr. 623 af 14/06/2011, Økonomi- og Erhvervsministeriet Lovbekendtgørelse om Almenboligloven - LBK nr. 884 af 10/08/2011, Socialministeriet Udbudsdirektivet - bek. nr. 937 af også kaldet EU s udbudsregler
3 Udbredelsen af IKT-krav 1. januar marts april 2013 Statsligt byggeri + BEK nr af 11/12/ BEK nr af 13/12/2010 Kommunalt og regionalt byggeri Alment byggeri BEK nr. 118 af 6/2/2013 BEK nr. 118 af 6/2/2013 BEK nr. 119 af 7/2/2013 Kilde: bygst / mbbl
4 Baggrund for bekendtgørelserne (særligt IKT-alment) Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har siden 2007 ønsket at gøre en lignende bekendtgørelse gældende for det almene byggeri, ligeledes for at fremme produktivitet og kvalitet i det almene byggeri og dets drift. IKT-krav til nybyggeri og renovering af almene boliger vil understøtte denne proces, og supplere den digitalisering af driften, som implementeringen af Forvaltnings Klassifikation danner grundlag for (Landsbyggefondens vejledning fra januar 2012). Kilde: bygst / mbbl
5 DTU Byg (2012): Kilde: bygst / mbbl Måling af økonomiske gevinster ved Det Digitale Byggeri (uddrag): Projektet konkluderer, at der er en lang række gevinster forbundet med implementering af IKT og den modelbaserede (3D) arbejdsmetode, både i form af direkte og indirekte gevinster på projekt- og virksomhedsniveau og afledte gevinster på både virksomheds-, sektor- og samfundsniveau Alle interviewede case-deltagere som har implementeret IKT og modelbaserede arbejdsmetoder og værktøjer i deres faglige praksis, vil fortsætte med at anvende dem i kommende projekter. Der er i ingen af casene konstateret så dårlige erfaringer, at man vil vende tilbage til de tidligere arbejdsgange Casestudierne har også konstateret, at den største omkostning ikke ligger i anskaffelse af hard- og software, men i implementeringen af en ny arbejdsmetode og i kompetenceløft hos medarbejderne. Dette betyder at de parter, der anvender bygningsmodeller og modeldata senere i procesforløbet, skal være rustet til at nyttiggøre dem, og derfor er nødt til at foretage en tilsvarende implementering af metoder og kompetencer. Der er eksempelvis også gevinster for de parter, der endnu ikke har implementeret modelbaserede arbejdsmetoder og værktøjer. Gevinsterne ligger typisk i, at det modtagne projektmateriale er af en højere kvalitet end et traditionelt materiale, og at der er adgang til at viewe (se) bygningsmodellerne, hvilket udgør et supplement til tegningsmaterialet, som gør parterne bedre i stand til selv at granske projektet. Den højere kvalitet skyldes overvejende, at tegningsmateriale er bedre koordineret og konsistenskontrolleret, og dermed med færre fejl.
6 Hvorfor to bekendtgørelser? To selvstændige bekendtgørelser (trods ønske om én), hjemlet i hhv. Almenboligloven og Lov om offentlig byggevirksomhed Indholdsmæssigt fuldstændig enslydende ( 3-11) Uhensigtsmæssigt med forskellige krav fra det offentlige overfor byggeriets aktører, fx: Ældreboliger i en kommune er omfattet af IKT-almen, mens skoler i en kommune vil være omfattet af IKT-offentlig Lettelse af administrative byrder i kommuner og regioner og for byggeerhvervet Én fælles, generel vejledning Supplerende mere målrettet vejledningsindsats for det almene byggeri Kilde: bygst / mbbl
7 Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Indhøste potentielle produktivitets- og besparelsespotentialer gennem harmoniseret kravstillelse Så vidt muligt sikre kontinuitet mellem gældende og nye IKT-bekendtgørelser Sammenhæng mellem digitalisering af projektering, udførelse og drift Skubbe nænsomt på (hæve overliggeren), mens gruppen af omfattede aktører udvides (alt offentligt og alment byggeri) Fokus på behov, mål og krav ikke på løsninger Kilde: bygst / mbbl
8 Oversigt over bekendtgørelsernes indhold IKT-offentlig (med hjemmel i Lov om offentlig byggevirksomhed) 1 Anvendelsesområde - statsligt byggeri over 5 mio. kr. - regionalt og kommunalt byggeri over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - mulighed for at fravige ét eller flere krav i forbindelse med renovering og vedligeholdelsesprojekter. Dog ikke 8 (digitalt udbud/tilbud) 3 IKT-koordinering 3 IKT-koordinering IKT-almen (med hjemmel i Lov om almene boliger) 1 Anvendelsesområde - almen boligorganisation, kommune eller region over 20 mio. kr. 2 (undtagelsesbestemmelse) - for idé- og projektkonkurrencer gælder kun 6 og 7 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 4 Håndtering af digitale byggeobjekter 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 5 Digital kommunikation og projektweb m.v. 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 6 Anvendelse af digitale bygningsmodeller i projektkonkurrencer 7 Anvendelse af digitale bygningsmodeller under projektering og udførelse 8 Digital udbud og tilbud 8 Digital udbud og tilbud 9 Udbud med mængder 9 Udbud med mængder 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 10 Digital leverance ved byggeriets aflevering 11 Digital mangelinformation 11 Digital mangelinformation 12 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12 Ikrafttræden Kilde: bygst / mbbl
9 Overblik over IKT bekendtgørelsernes anvendelsesområde: Tærskelværdi Type Byggearbejde Nybyggeri Tilbygning Ombygning Renovering Vedligehold Projektkonkurrencer Anlæg knyttet til byggearbejdet Bemærkninger: Offentligt byggeri: Statsligt byggeri = / >5 mio. kr. (ekskl. moms.) Statsstøttet byggeri = / >5 mio. kr. (ekskl. moms.) Kommunalt byggeri / Regionalt Byggeri = / >20 mio. kr. (ekskl. moms.) Kommunalt støttet byggeri - >50% Regionalt støttet byggeri - >50% = / > 20 mio. kr. (ekskl. moms.) Alment Byggeri: Alment byggeri almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre = / > 20 mio. kr. (ekskl. moms.) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X X - X (Projektkonkurrence - Omfattes af 6) X X X X - X X Projektkonkurrence i f. m. nævnte byggearbejder
10 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen gælder for opførelse af byggeri, om- og tilbygning af byggeri, renovering og vedligehold af byggeri samt anlæg knyttet hertil ved: 1) 2) 3) Byggeri med staten som bygherre med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra staten på mindst 50 pct. Byggeri med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af staten, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften 4) Byggeri med region og kommune som bygherre med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover 5) 6) Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover, der helt eller delvist finansieres ved lån eller tilskud fra region og kommuner, på mindst 50 pct. Byggeri med en anslået entreprisesum på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover til brug for institutioner, hvis drift betales af region og kommuner, når tilskuddet udgør mindst 50 pct. af driften
11 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Anvendelsesområde - FORTSAT Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for byggeri, som får tilsagn om offentlig støtte efter lov om almene boliger m.v., lov om friplejeboliger og efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. 2. Bygherren kan i forbindelse med byggesager vedrørende renovering og vedligehold undlade at opfylde ét eller flere af bekendtgørelsens krav, hvis udgifterne forbundet med opfyldelse af det eller de pågældende krav ikke står mål med gevinsterne. Stk. 2. Bygherren kan dog ikke fravige reglerne i 8 om digitalt udbud og tilbud via et digitalt system.
12 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i alment byggeri: Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen gælder, jf. dog 2, for: 1) Byggerier i henhold til 115 i lov om almene boliger m.v. 2) Renoveringer i henhold til 91og 92, stk.1 og 3, i lov om almene boliger m.v. 3) Projektkonkurrencer, som bygherren afholder i forbindelse med de byggerier, der er nævnt i nr Bekendtgørelsen finder kun anvendelse på byggerier, renoveringer eller projektkonkurrencer, hvor en almen boligorganisation, en kommune eller region er bygherre, og hvor byggeriets eller renoveringens samlede, anslåede entreprisesum er på 20 mio. kr. ekskl. moms eller derover.
13 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013, og finder anvendelse for byggesager der igangsættes denne dato eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 13.december 2010 om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri ophæves med virkning fra 1. april Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i alment byggeri: Ikrafttræden 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013 og har virkning for de byggerier og renoveringer, der nævnt i 1, nr. 1 og 2, og som modtager tilsagn om støtte den 1. april 2013 eller senere. Stk. 2. Bekendtgørelsen har virkning for de projektkonkurrencer, der er nævnt i 1, nr. 3, og som udbydes den 1. april 2013 eller senere.
14 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt byggeri: Kravene trådte i kraft den Bekendtgørelsens krav gælder for byggesager, der starter efter denne dato, dvs. ved offentliggørelse af rådgiverudbud / totalentrepriseudbud Bygherren kan således have en bygherrerådgiver til at planlægge den kommende byggesag uden at denne bygherrerådgiver på dette planlægningstidspunkt er omfattet af kravene, men de aktører der indgår i byggeriet efter rådgiverudbud / totalentrepriseudbud, herunder selvfølgelig også bygherrerådgiveren, er omfattet af kravene - afhængig af bygherrens udbudsspecifikationer. Den tidligere IKT bekendtgørelse for statslige byggerier finder dog fortsat anvendelse på byggesager, der er igangsat inden den 1. april 2013 her er defineringen af byggesag, den samme som ovenstående.
15 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i alment byggeri: Kravene trådte i kraft den Bekendtgørelsens krav har virkning for de byggerier og renoveringer, der modtager kommunalbestyrelsens tilsagn om offentlig støtte (skema A), herunder tilsagn om støtte fra Landsbyggefonden, den 1. april 2013 eller senere. For projektkonkurrencer har reglerne virkning for de projektkonkurrencer, som bygherren udbyder den 1. april 2013 eller senere. Bygherren kan således have en bygherrerådgiver til at planlægge den kommende byggesag uden at denne bygherrerådgiver på dette planlægningstidspunkt er omfattet af kravene, men de aktører der indgår i byggeriet efter tilsagnstidspunktet, herunder selvfølgelig også bygherrerådgiveren, er omfattet af kravene - afhængig af bygherrens udbudsspecifikationer.
16 Bekendtgørelserne om anvendelse af IKT = 8 BYGHERREKRAV Bygherrekravene der skal opfyldes i de byggerier der overskrider tærskelværdierne: IKT-koordinering (se BIM Manager) Koordinering af anvendelsen af IKT gennem byggesagen (BIM Manager) m.m. Håndtering af digitale byggeobjekter (se IKT Aftale) (se (se Dokumenthåndtering) Navngivning, strukturering og klassificering af relevante og definerede informationer i byggeriets objekter m.m. Digital kommunikation og projektweb mv. (se Platform) (se ProjektWeb) (se MetaData) Digital kommunikation og arkivering, der sikrer overførsel af informationer til andre systemer m.m. Anvendelse af digitale bygningsmodeller (se IFC) (se Internationalt / Nationalt) (se Høringsudgave) Objektbaserede fagmodeller og fællesmodel i IFC, egnet til simulering, kollisionskontrol, mængde udtag m.m. Digitalt udbud og tilbud (se Digitalt Udbud & Tilbud) (se Bygningsmodel) Udbudsmaterialet skal kunne anvendes digitalt af tilbudsgiverne og tilbud skal kunne afgives digitalt m.m. Udbud med mængder (se 4 D) (se 5D) (se BMF) (se Digitale tilbudslister og digital objektbaseret IFC bygningsmodel, med læsbare mængder m.m. Digital leverance ved byggeriets aflevering (se (se Digital Aflevering) Aflevering af relevante driftsinformationer og en objektbaseret IFC bygningsmodel (driftsmodel) m.m. Digital mangelinformation (se Digitale Mangellister) Registrering af mangler i digitale mangellister baseret på digitale byggeobjekter m.m.
17 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: IKT-koordinering 3. Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering af den samlede IKT anvendelse mellem alle involverede parter. Håndtering af digitale byggeobjekter 4. Bygherren skal stille krav om, at de digitale byggeobjekter gennem hele byggesagen struktureres, klassificeres, navngives, kodes og identificeres ensartet i en nærmere bestemt detaljeringsgrad. Bygherren skal i den forbindelse stille krav om, at byggeobjekterne forsynes med de informationer og egenskaber, der er relevante for den efterfølgende forvaltning, drift og vedligehold. Stk. 2. Bygherren skal sikre, at der fastsættes retningslinjer for håndteringen af digitale byggeobjekter gennem hele byggesagens forløb.
18 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Digital kommunikation og projektweb mv. 5. Bygherren skal stille krav om, at der anvendes et system til digital kommunikation og arkivering af al relevant information under byggesagens forløb. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der udarbejdes en plan for, hvilke parter der skal gøre hvilke informationer tilgængelige i systemet og på hvilke tidspunkter 2) at informationer kan hentes ud fra systemet og overføres til andre systemer, og at det indgår i den udarbejdede plan, hvilke overførsler, der ønskes i projektforløbet og ved byggeriets afslutning, jf. 10, 3) at systemet er forsynet med adgangskontrol, advisering og log, 4) at det fastlægges, hvilke filformater der skal anvendes, og 5) at det fastlægges, hvilke metadata der skal knyttes til de enkelte filtyper.
19 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Anvendelse af digitale bygningsmodeller 6. I projektkonkurrencer skal bygherren i konkurrenceprogrammet stille krav om, at de indkomne forslag omfatter digitale, objektbaserede bygningsmodeller samt visualiseringer udført på grundlag af disse. Bygningsmodeller og visualiseringer skal dokumentere forslagenes arkitektoniske, funktionelle og tekniske forhold i et nærmere bestemt informationsniveau. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der i konkurrenceprogrammet stilles krav til bygningsmodellers struktur og informationsindhold, jf. 4, ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, 2) at visualiseringers antal og placering fastlægges ud fra konkurrencens størrelse, karakter og kompleksitet, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format.
20 Arkitektens model som udgangspunkt af konkurrencen: (Kilde: Exigo)
21 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Anvendelse af digitale bygningsmodeller - Fortsat 7. Under projektering og udførelse skal bygherren stille krav om, at der anvendes objektbaseret bygningsmodellering. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at der træffes aftale om, hvilke fag- og fællesmodeller, der udarbejdes, 2) at hver af de modelansvarlige parter udarbejder de nødvendige fagmodeller, hvis indhold og anvendelse er specificeret i forhold til den enkelte parts ydelse, 3) at fagmodeller koordineres via én eller flere fællesmodeller med henblik på simulering, kollisionskontrol, mængdeudtag, tegninger og beskrivelser, og 4) at bygningsmodellerne gøres tilgængelige i IFC-format.
22 Informationsniveauets grundlæggende princip de første tanker!! Nærværende skitse er den principielle baggrund for systemet for informationsniveauer. Kilde: Eigil Nybo
23 Valgt informationsniveau igennem processen: Kilde: Eigil Nybo og Kristian Birch Pedersen
24 Dataindholdet i de forskellige informationsniveauer: Kilde: Eigil Nybo og Kristian Birch Pedersen
25 LEVERANCESPECIFIKATION OBJEKTNIVEAU CCS FASE 1 A Terrænsystem B2 Ingeniør B Vægsystem B2 Arkitekt C Dæksystem B3 Arkitekt D Tagsystem B1 Arkitekt F Vand- og afløbssystem B3 Ingeniør G Varmesystem B1 Ingeniør R Inventarsystem B1 Arkitekt B4 B4 B4 B3 B4 B4 B2 FASE 2 Ingeniør Arkitekt Ingeniør Arkitekt Ingeniør Ingeniør Arkitekt Kilde: Eigil Nybo
26 LEVERANCESPECIFIKATION OBJEKTNIVEAU CCS A Terrænsystem B Vægsystem %UG1 Bærende vægge %UG2 Lette vægge %UG3 Facadepartier C Dæksystem FASE 5 INFORMATIONSNIVEAU B4 B2 B3 Kilde: Eigil Nybo VÆGGE PÅ FORSKELLIGT INFORMATIONSNIVEAU
27 INFORMATIONSNIVEAU ALLE OBJEKTER KAN GODT VÆRE PÅ SAMME INFORMATIONSNIVEAU Kilde: Eigil Nybo
28 INFORMATIONSNIVEAUER OBJEKTNIVEAU A Terrænsystem B Vægsystem CCS %QQA Vinduer %UB1 Indvendige døre %UB2 Udvendige døre C Dæksystem D Tagsystem B2 B2 FASE 4 I-NIVEAU BA4 BB1 BC3 B1 B1 LEVERANCESPECIFIKATION BA4: PRODUKTET ER KENDT BB1: PLACERING ER IKKE FASTLAGT Kilde: Eigil Nybo
29 Objekt Vinduesparti! Objektets egenskabsdata # Oversigt # Operationel formål = Resultat: Energiberegning Kilde: Eigil Nybo og Kristian Birch Pedersen
30 Installationsingeniørens fagmodeller udgangspunkt er arkitektens model: (Kilde: Exigo)
31 Fællesmodellen: (Stakkels arkitekt / Stakkels installationsingeniør) (Kilde: Exigo)
32 Kollisionskontrol i fællesmodellen: (kvalitetssikring i 3 dimensioner) (Kilde: Exigo)
33 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Digitalt udbud og tilbud 8. Bygherren skal stille krav om, at der ved udbud af byggearbejder benyttes digitalt udbud og tilbud ved anvendelse af et digitalt system. Udbudsmaterialet skal udarbejdes således, at det i relevant omfang kan anvendes digitalt af tilbudsgiverne i forbindelse med tilbudsafgivelsen, og således at tilbud struktureres efter den struktur, der i øvrigt anvendes i byggesagen, jf. 4. Udbud med mængder 9. I det omfang der udbydes med mængder, skal bygherren sikre: 1) at mængder er indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister, 2) at udbudsmaterialet for den enkelte entreprise omfatter såvel tilbudslister som relevante, digitale, objektbaserede bygningsmodeller, hvoraf mængder kan udlæses, 3) at digitale bygningsmodeller stilles til rådighed for tilbudsgiver i IFC-formatet, og 4) at det af udbudsmaterialet fremgår, på hvilket grundlag mængderne er beregnet, herunder hvilke opmålingsregler og/eller opmålingsmetoder, der er anvendt.
34 Oversigt over udbud med mængder: Bygningsdels-- - beskrivelser GUID- eller anden reference mellem bygningsdelene Andre mængder Mængde udtræk Mængdelister Opmålingsregler Bygnings- -- modeller GUID- eller anden reference mellem bygningsdelene Sammenhængen mellem: Bygningsmodeller - Fagmodeller - Fællesmodel Bygningsdelsbeskrivelser - Arbejdsbeskrivelser Mængdelister (uden variable mængder) - Rå mængdelister - Beskrivende mængdefortegnelser (BMF) Tilbudslister (uden variable mængder) - Traditionelle tilbudslister - Prissatte BMF Tilbudslister Opmålingsregler: Branchestandard Individuel Sags specifik Kilde: IKT Vejledningen
35 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: Digital leverance ved byggeriets aflevering 10. Bygherren skal i samråd med driftsherren stille krav om digital aflevering af de informationer, som vurderes relevant for: 1) dokumentation af byggeriet, 2) dokumentation af byggesagen, 3) drift og vedligehold, og 4) den fremadrettede ejendomsforvaltning. Stk. 2. Bygherren skal sikre: 1) at den digitale leverance ved byggeriets aflevering indgår i aftalerne med rådgivere, udførende og leverandører, 2) at aftalerne omfatter afleveringens omfang, struktur, klassifikation, identifikation og formater, og 3) at objektbaserede bygningsmodeller afleveres i IFC-format. Digital mangelinformation 11. Bygherren skal sikre, at der anvendes digitale mangellister, som beskriver de registrerede mangler i henhold til projektets fastlagte struktur, jf. 4.
36 Bekendtgørelse om anvendelse af IKT i offentligt og alment byggeri: KONKLUSION: 1. Hos alle byggeriets parter vil gennemførelsen af IKT bekendtgørelserne kræve: Ændrede aftaleforhold! Ændrede samarbejdsformer og ændrede samarbejdsrelationer! Ændrede arbejdsmetoder og massiv ændring af indarbejdede arbejdsrutiner! Ændrede kommunikationsformer! Ændrede værktøjer (end hidtil anvendt, hos de fleste aktører)! Ændrede standarder! Ændret vidensdeling (betyder det en massiv efteruddannelse blandt aktørerne?)! 2. Står vi over for en paradigmeændring, der kræver: En stor vilje til forandringer både holdningsmæssigt og fagligt? Ændringer i virksomhederne organisering, struktur og ledelse? En omfattende ændring i grunduddannelserne og en massiv efter- og videreuddannelse? Er det her mere omfattende end forventet og som vi havde troet muligt?
37 Tak fordi i lyttede til indlægget!! SPØRGSMÅL? Hvis i har nogle spørgsmål efterfølgende, er i velkommen til at ringe eller maile til mig
SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune
SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering
Læs mereDe nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet
De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Læs merePeter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
Læs mereDe nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet
De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereKaren Dilling, Helsingør Kommune
IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Bekendtgørelse om krav til anvendelse
Læs mereDerfor skal kommunerne (og statslige, regionale og
Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og almene byg- og driftsherrer) følge de nye IKTbekendtgørelser - ved civilingeniør Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen g 1 Bygningsstyrelsen Styrelse under
Læs mereDe nye IKT-bekendtgørelser
De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereIKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014
IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse
Læs mereKaren Dilling Helsingør Kommune
sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud
Læs mere»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud
Læs merePeter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
Læs mereIKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?
Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs merePeter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
Læs mereOpgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:
IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.
Læs merePeter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
Læs merePROJEKT // UDBUD // TRACK. Vi gør IKT nemt
PROJEKT // UDBUD // TRACK Vi gør IKT nemt 1 www.planroom.dk Best Practice Med vores nye modul Vester Planroom Track hjælper vi med fejl- og mangelregistrering, KS og tilsyn i et intuitivt workflow online
Læs mereIKT - Ydelsesspecifikation
1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.
Læs mereNØRRE BOULEVARD SKOLE
NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...
Læs mereVersionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14
Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4
Læs mereNedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.
1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.
Læs mereENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION
ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00
Læs mereNotat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning 3. Kontor Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Sundhedsplanlaegning@rm.dk www.regionmidtjyllandjylland.dk Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Formål
Læs mereDet Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen
Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl
Læs mereIKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne
1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen
Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning
Til parterne på høringslisten 9. november 2010 Sag nr.: 09/03777-24 /mos-ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om
Læs mereVejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013
Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag
Læs mereIKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.
KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side
Læs mereVibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011
Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,
Læs mereVEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri
VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund
Læs mereVejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor
Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor
Læs mereIKT-Aftale Ydelsesspecifikation
Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital
Læs mereKom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen
Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for
Læs mereOpstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering
Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering Digitalt udbudsmateriale Opstart af firma midt i finanskrisen
Læs mereFor den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på
8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til
Læs mereEndvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.
Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk
Læs mereVejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri
Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...
Læs mereVejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.
Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...
Læs mereIKT SEMINAR - DFM DATO: M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N
IKT SEMINAR - DFM DATO: 2016.06.15 M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N Property of Optimise A/S CVR: 36491043 +45 21 73 78 78 info@optimise.nu Agenda for seminaret
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres
Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-
Læs mereHøringssvar IKT bekendtgørelser og vejledningsnotat juni 2012
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter e-mail: p-almbolig@mbbl.dk cc. kag@mbbl.dk og hsv@mbbl.dk Dok.nr: 50486 v1 Ref.: IME/IME E-mail: ime@frinet.dk 26. juni 2012 Bygningsstyrelsen e-mail: mst@bygst.dk
Læs mereKØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED
KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende
Læs mereAdministrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri
2006-09-04 Administrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri 1. Baggrund Som udløber af regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri skal de statslige bygherrer fra 1.
Læs mereOpkvalificering hos bygherren
Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,
Læs mereDigitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?
Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereFra ambition til virkelighed med krav
med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag
Læs mereIKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013-14 Indhold
IKT i Danske Indhold 1. Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD...? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2. Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse med IKT
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering
Læs mereIKT Ydelsesspecifikationer
Bilag nr: IKT Ydelsesspecifikationer Byggesag: Navn: Adresse: SCA Solcelle anlæg Det Ny Universitetshospital i Århus (DNU) Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Bygherre: Navn: Adresse: Kontakt
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.
Læs merecenter for produktivitet i byggeriet
center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction
Læs mereAflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand
Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for
Læs mereBIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME
BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes
Læs merebim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
Læs mereLeverancespecifikationer med informationsniveauer. Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d.
Leverancespecifikationer med informationsniveauer Kristian Birch Pedersen, Exigo Civilingeniør, Master i IT, ph.d. bips konference, 16. september 2013 cuneco en del af bips 2 Hvad er et hovedprojekt? 13
Læs merebips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning
bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse
Læs mereVideregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:
Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM: Modul 2: 16. november 2015 + 17. november 2015 + 18. november 2015 2. sæson 1. Dag: Niveauer og formater / Paradigmeskiftets juridiske konsekvenser
Læs merecenter for produktivitet i byggeriet
center for produktivitet i byggeriet Metode og struktur for informationsniveauer cuneco en del af bips 2 Projektgruppen Kristian Birch Pedersen, Exigo Consult ApS Eigil Nybo Gert Jespersen, NCC Construction
Læs mereRegler for det offentlige byggeri
Regler for det e byggeri Opdateret d. 22/10-14 Til brug for e bygherrer er der udarbejdet en kort oversigt over regler gældende for det e byggeri. Oversigten har medtaget regler med hjemmel i lov om samt
Læs mereVejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri
Læs mereIKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen
IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT
Læs mereVi starter med BIM i Konkurrencer.
Klima- Energi- og Bygningsministeriet Bygningsstyrelsen - BYGST ved Marianne Thorbøll - projektleder 4. november 2013 BYGST implementering af BIM i konkurrencer. Hos BYGST vil vi sikre en projektgennemførelse
Læs mereGrundlæggende: IKT & BIM:
Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Læs mereE#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning
Læs mereDNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100
Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereIKT specifikationer. Bilag nr.: 12
Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,
Læs mere5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER
5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der
Læs mereDerfor skal kommunerne (og statslige, regionale og
Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og almene byg- og driftsherrer) følge de nye IKTbekendtgørelser - ved civilingeniør Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen g 1 Bygningsstyrelsen Styrelse under
Læs mereGrundlæggende: IKT & BIM:
Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 10. oktober 2016-12. oktober 2016-3. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 10. oktober 2016 Tid: Emne: Underviser: 08.30-09.00
Læs mereDigital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015
Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,
Læs mereBekendtgørelse om kvalitetssikring af byggearbejder
BEK nr 169 af 15/03/2004 Gældende Offentliggørelsesdato: 30-03-2004 Økonomi- og Erhvervsministeriet Vis mere... Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Oversigt (indholdsfortegnelse)
Læs mereIKT-Bekendtgørelsen og BIM
VIA UNIVERSITY COLLEGE, AARHUS IKT-Bekendtgørelsen og BIM Hvordan implementeres BIM (building information modelling) på tegnestuen, for at få det optimale ud af konceptet BIM, når man samtidigt skal leve
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereSagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8
Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital
Læs mereKonflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation
Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse Gentofte Ejendomme har egne tilføjelser til DAV & FRI s Ydelsesbeskrivelse På de følgende dias, vises de tilføjelser det har været nødvendigt for os at indføre,
Læs mereDe nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark
De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme
Læs mereBehovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs mereByggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Læs mereDet Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard
Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige
Læs mereaugust 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer
august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.
Læs mereDigital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse
22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav
Læs mereSpecialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer
Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer Modul 3: 06. december 2016-08. december 2016-3. sæson 1. Dag: Aftaleforhold, arbejdsmetoder og samarbejdsrelationer Overblik og svar på indgåelse af aftaler
Læs mereIKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER
Marts 2019 IKT-BESTEMMELSER FOR TOTALRÅDGIVER Indsættes i aftale om totalrådgivning eller rådgivningen, hvor der indgår IKT-ledelse efter YBL 18 AlmenNet, Studeistrædet 50, 1554 København V, www.almennet.dk
Læs mere11031 Bygnings Informations Modellering (BIM)
11031 Bygnings Informations Modellering (BIM) Flemming Vestergaard, DTU Byg, 2013 Agenda: Baggrunden Det Digitale Byggeri 3D arbejdsmetode konceptet / BIM Resten af kursets indhold Digitaliseringen af
Læs mereBIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012
BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi
Læs mere