Læringslandskabet Sødalskolen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læringslandskabet Sødalskolen"

Transkript

1 Læringslandskabet Sødalskolen Idékatalog U d a r b e j d e t a f : L i n e E s k e r o d ( S O C ) L i n e W e d e ( J Y D S K ) N i c o l i n e F r ø k j æ r ( J Y D S K ) A n d e r s D a m g a a r d ( L I Å ) N i e l s L a u r s e n ( L I Å ) A n n a H a n s e n ( L I Å ) J a n e H a l d ( L I Å ) N i n n a S e e h a g e n ( L I Å )

2 INDLEDNING 2 GYMNASTIKSALENS UDVIKLING OG FORMÅL 2 RUMMETS INDRETNING 2 SEKTIONERNE 3 VÆGGE OG GULVE 4 OPBEVARING OG REDSKABER 4 UNDERVISERNE/BRUGERNE HAR BRUG FOR INTRODUKTION 5 PÆDAGOGISK VINKEL 5 REGGIO EMILIA 5 LOKALSAMFUNDETS BRUG AF LÆRINGSLANDSKABET 5 INKLUSION 9 MULIGE AKTIVITETER 10 STAVNING 10 MATEMATIK 11 RUTSJELÆRING 12 GOLFBANEN 15 EVENTYRSCENEN 18 1

3 Indledning Med ønsket om at facilitere læring og bevægelse og bringe alle sanser i spil, har vi valgt at designe et læringslandskab til Sødalskolen. Dette læringslandskab skal være med til at styrke elevernes læring, deres sociale forbindelser og lokalsamfundet. Læringslandskabet er ikke udelukkende til skolens brug, men andre institutioner og interesserede kan også gøre brug af faciliteterne. Ydermere har vi valgt at fokusere på overvægtige børn samt deres forældre og søskende, som muligvis også kan have problemer med overvægt. Ved at sætte fokus herpå, håber vi, at vi kan forhindre de mén overvægt kan medfølge. Her er der tale om både helbredsmæssige- og sociale problemer; fedme kan udløse social isolation, dårligt selvværd, angst, indlæringsproblemer og mobning. Gymnastiksalens udvikling og formål Sideløbende med salen som projekt, ønsker vi som sagt, at vores borgerinddragende projekt omhandler overvægtige børn og deres familie. Vi ser det som et projekt, der skal involvere hele familien på forskellige niveauer alt efter hvor gammel man er. Det overvægtige barn identificeres i skolen og nogle gange allerede før. Derfor fokuserer vi på, at der skal inddrages bevægelse gennem leg (i læringslandskabet) og oplysning om sund levevis. Det arbejde skal bl.a. ske via inddragelse af allerede eksisterende foreninger og koncepter AGF Hercules og Afrodite, 4H Madskoler, Århus Kommune og skolens mødrecafe mfl. Rummets indretning Det er meget vigtigt for os, at hallen kan bruges til mange forskellige ting. Det skal være et samlingssted, et undervisningsrum, og der skal være mulighed for, at flere kan bruge hallen på en gang. Vi har derfor valgt at gøre det muligt at inddele hallen i flere sektioner med fx flytbare skillevægge. Man kan booke de forskellige sektioner via intra. Hvis man fx ønsker at have et stort rum, kan man booke flere sektioner. Hvis man derimod vil koncentrere sig om en lille gruppe elever, kan man booke én sektion. Udendørssektion Sektion 1 Sektion 3 Sektion 5 Sektion 2 Sektion 4 Sektion 6 og 7 2

4 Sektionerne De fleste sektioner har hver deres særlige funktion, men kan også bruges til almen undervisning samt andre aktiviteter. Sektion 1 er udstyret med 3 rutsjebaner, vi forestiller os at sektion 2 og 4 har interaktivt gulv, som kan overdækkes. Det interaktive gulv er styret af et program specielt designet til, at underviseren kan vælge og sende opgaver ud fra elevernes niveau og læringsmål. Eksempelvis kan programmet generere nye opgaver, når eleverne fx har løst en ny opgave. Ved sektion 3 er der skydedøre, så hele sektionen kan åbnes ud mod udedørs sektionen. Man kan på denne måde bruge sektion 3 og udendørs sektionen sammen. I sektion 5 er der en klatrevæg på endevæggen og ribber på væggen mod sektion 6. Sektion 6 er omringet er murstensvæg, hvilket derfor gør, at muligheden for at åbne op ligesom i de andre sektioner ikke er der. Dette skyldes, at der over sektion 6 er en førstesal. Stueetagen (sektion 6) er en lille hule og førstesalen (sektion 7) et sanserum. Hulen kan mørklægges og bruges som læsegrotte. De små rum giver børnene tryghed, og forskellige miljøer inspirerer til ny læring. Inde i hulen er der gynger og puder, hvilket også gør sektion 6 velegnet til børnehaver og vuggestuer. Hule Sektion 6 Sektion 7 kan bruges til mange ting: Arbejdsrum, sanserum osv. Desuden er rummet omgivet af glas, så det føles stort og rummeligt. Glasvæggen, som vender ud mod skolegården, har desuden den funktion, at glasset kan dækkes med forskellige materialer og farver. Plast i forskellige farver gør rummet oplagt til en billedkunsttime omhandlende farver, og matteret plast gør det muligt at afskærme eleverne fra det som sker både udenfor og inde i resten af salen. Ved siden af læringslandskabet, i det rum, som nu bliver brugt til redskabsrum, vil vi indrette et køkken. Det er også her, vi vil opbevare vores redskaber mm. Ovenpå på køkkenet er der en etage, der skal bruges som eksempelvis fortællerum. Dette rum er ikke en del af læringslandskabet, men forbindes til hallen via en hængebro, som går fra fortællerummet til sektion 7. 3

5 Vægge og gulve Ud over vigtigheden for inddeling og fleksibilitet er det vigtig for os, at det er muligt at lære/øve de samme ting på forskellige måder og forskellige steder. Derfor går vi op i at væggene og gulvene er indrettet sådan, at der er mulighed for at skrive, tegne og røre overalt. Eksempel: Gulvene har forskellige strukturer, mønstrer og farver. Dette gør, at man kan skifte fra det ene stedet på gulvet til et andet, hvis et barn går død i en øvelse. Dette skift vil gøre det muligt at fortsætte med den samme øvelse, fordi det for eleven er noget nyt. Derudover vil salen være omgivet af tal, bogstaver og figurer, der vil inspirere eleverne til at tænke nyt og anderledes og kan bruges til mange forskellige undervisningssituationer. Andre tiltag, som vil gøre rummet mere fleksibelt og højne læringsniveauet, er, at der på de flytbare vægge er mulighed for at skrive og sætte magneter på. Dette betyder, at eleverne med det samme kan skrive, hvis de har noget på hjertet. Skal de regne et matematikstykke ud, og kan de ikke gøre det i hovedet, har de mulighed for at løbe hen til den nærmeste væg og skrive stykket ned. Efter brug kan det hviskes væk og væggen er klar til andet brug. Magneterne, som kan bruges til væggene, kan være alt muligt; tal, bogstaver, ord, endelser, figurer osv. Dette giver ligesom gulvene og de andre vægge mulighed for variation i de forskellige opgaver. Det er altså vigtigt for os, at simple muligheder kommer med i rummet, da de sagtens kan være med til at sikre læringsniveauet. Opbevaring og redskaber For at brugeren, eksempelvis lærerne, ikke skal bruge for meget tid og finde læringslandskabet uoverskueligt, vil vi også lægge vægt på opbevaring og systematik. Hvert fag har et transportabelt skab. I skabene er der kasser, som er opdelt efter opgavetyper. I hver kasse er opgaverne delt op i niveauer og hver ting har sin plads, også skabene, når de ikke bliver brugt. Dette gør det overskueligt for brugeren at finde tingene. Det er de voksnes ansvar, at alle opgaver og øvelser bliver sat rigtig på plads efter brug. De fleste opgaver findes i flere eksemplarer, men det er muligt at booke en eller flere af kasserne, så man sikrer, de øvelser/opgaver, man skal bruge, er der. Andre redskaber fx bolde, måtter osv. har også bestemte pladser og kan ligeledes bookes efter behov. 4

6 Underviserne/brugerne har brug for introduktion Hvis læringslandskabet skal have den ønskede effekt, er det helt essentielt, at skolens lærere samt andre brugere bliver introduceret grundigt til brugen af læringslandskabet og desuden til, hvilke muligheder dette landskab tilbyder og indbyder til. Risikoen ved ikke at introducere lærerne for dette kan være, at nogle ikke føler, de har kompetencerne til at få det optimale ud af brugen af landskabet og netop derfor vil fravælge at bruge det. En introduktion vil samtidig bidrage til, at de, som ikke selv besidder fantasien og kreativiteten, stadig vil bruge læringslandskabet. Pædagogisk vinkel Vi har valgt at se på dannelse gennem fysisk aktivitet, og hvordan man kan udtrykke sig kreativt i rummet som helhed. Vi har brugt nogle ideer fra teorien Reggio Emilia og set inklusion i et nyt perspektiv i forhold til Gardners 7-9 intelligenser. Det er i vores interesse at indrette et kreativt rum og komme med eksempler på kreativ læring ved brug af nogle af salens remedier. Reggio Emilia Bag denne filosofiske teori knyttes Reggio Emilia til begrebet Et barn har hundrede sprog. Det betyder, at børn er født med 100 sprog, men de 99 af bliver taget fra dem. Denne pædagogik tager udgangspunkt i børns kompetencer, viden og nysgerrighed. Børn er nysgerrige, og det vrimler med spørgsmål i børns lege. Det gælder om at se disse spørgsmål og støtte dem. Som pædagoger skal vi skabe lyst hos børnene til at gå på opdagelse og støtte deres nysgerrighed. Alle børn har medfødte egenskaber, som ikke må undererkendes eller svigtes, da det kan have stor indflydelse for barnets dannelse og videre udvikling. Derfor vil vi støtte børnenes kreative sprog gennem kreative udfoldelser på alle læringslandskabets tegnevenlige flader. - Det er godt for læringen, at man bruger hele kroppen. Og derfor har vi tænkt, at der skal være mulighed for at tegne på vægge og gulve, så det bliver store værker. Lokalsamfundets brug af læringslandskabet Sødalskolen havde et ønske om, at læringslandskabet kunne benyttes af beboerne i området, i forhold til en konkret udfordring i området. Den udfordring, vi har valgt at sætte fokus på, er den stigende andel af 5

7 overvægtige børn en andel, der stiger på landsplan, og dermed også i Sødalen. En undersøgelse fra SFI 1 viser tillige, at en faktor (blandt flere) for overvægt ved skolestart er, at man har forældre, der har indvandrerstatus, men uddannelsesniveau har noget at sige. Specielt for forældre med anden etnisk herkomst end dansk er overvægt et fortiet problem. Her opstår fedme hyppigere end blandt etnisk danske børn, fremgår det af vejledningen >>Opsporing og behandling af overvægt hos førskolebørn<< 2. Det var skolesocialrådgiveren, der henledte vores opmærksomhed på problemet, som vi herefter har forsøgt behandlet ud fra en empowerment-orienteret tilgang. Vi har her i idekataloget kun valgt at have fokus på denne ene gruppe, som kan benytte læringslandskabet, da vi ser det som en naturlig forlængelse af skolens område. Med tanke på at overvægt og følelsen af ikke at kunne føle sig tilpas i sin egen krop kan være hæmmende for bevægelse og dermed også læringen i bevægelse. Studier har også konkluderet, at der er mange sammenhænge mellem forskellige former for fysisk aktivitet både i skoletiden og uden for, som fremmer faglige fremskridt i skolen 3. Dermed kan skolen også være med til at hæve det generelle fysiske aktivitetsniveau for denne gruppe af børn. Der er dermed også plads til, at læringslandskabet derudover kan være til nytte og brug for fritidsorganisationer og foreninger i området. Disse skal også have adgang til introduktion af læringslandskabets muligheder. Hvad er overvægt hos børn? Børn regnes for overvægtige, når deres såkaldte BMI (Body Mass Index) ligger over 90 i procentkurven. 1 Det er ikke nyt at have fokus på overvægtige børn og identifikation af disse. Det, vi mener, er, at det innovative er det samlende fokus på overvægt og livsstil i familien, og her med særlig fokus på familier med Målgruppe: Vi har valgt at vores målgruppe for projektet identificeres i forbindelse med undersøgelse hos sundhedsplejerske i forbindelse med skolestart, alternativ af en pædagog eller lærer. De svært overvægtige børn overgår til kommunens projekt Fedt for fight, og dem der i BMI forstand bare er overvægtige overgår til ny forening. anden etnisk baggrund end dansk. Aarhus Kommune har med sit projekt Fedt for fight allerede identificeret de svært overvægtige børn og deres familier. Vores tiltag er dermed ment som et tiltag, der så tidligt som muligt skal tage hånd om de børn med familie (heriblandt yngre søskende), der i BMI-forstand ikke er svært overvægtige, men bare overvægtige. På den måde bliver vægtudviklingen forhåbentligt bremset og der etableres gode vaner i familien

8 Med den baggrund har vi valgt, at børnene, der identificeres, sammen med deres forældre skal have et tilbud om at deltage i et foreningsprojekt tilrettelagt for dem - en ny forening. Fokus skal være på bevægelse gennem leg (i læringslandskabet) og oplysning om sund levevis. Vi forestiller os, at man (1) opretter en ny forening (2) trækker på allerede eksisterende foreninger og koncepter og således kan drage nytte af deres tidligere erfaringer (3) opretter en ny forening, som kan fungere som paraply og samle eksisterende foreninger i et sund livsstilsprojekt. Foreningen vil skulle koordinere de forskellige mulige samarbejdspartnere i forhold til den enkelte familie således, at der kan skræddersyes et forløb til den pågældende familie - eftersom ingen familie er ens. På denne måde vil man også kunne trække ressourcestærke danskere til området i form af frivillige hjælpere. Foreningen skal støtte familierne i sund livstil og stoppe børnenes vægtøgning. Dette skal ske via oplysning om sund kost, vigtigheden af motion og aktiv livstil. Det kan blandt andet ske ved at udnytte nogle af mødrecafeens kompetencer og koncept, og at man også Mulige samarbejdspartnere: Aarhus Kommune, Sødalsskolen, AGF Herkules og Afrodite, 4H Madskoler, DGI, sundhedsplejersker, bydelsmødre (peer education - læring gennem ligemand), skolens mødrecafe, dagsinstitutioner, natursamarbejdet, Joyful Play, verdenshaverne.dk, SFO (mfl.). henter inspiration i måden bydelsmødrene i Gellerup arbejder på. Den vigtige viden om sund kost kan eventuelt komme fra en sundhedsplejerske, men sidenhen støttes praktisk vha. frivillige, fx fra uddannelsen Ernæring og Sundhed. Der kan også inddrages praktisk viden vedrørende inddragelsen af børn i madlavningen via 4H Madskolerne/madhold. Det viser sig også, at børn aldrig har været så lidt i køkkenet som nu. Det anses for en byrde, der medvirker til, at børn bliver ukritiske og usunde. 4 4H Madskolerne har erfaring med at lave madhold/madskoler, hvor der er fokus på mad og at børnene mødes på tværs af kulturelle baggrunde og lærer af hinandens sunde madvaner. 5 Mulige aktiviteter i foreningen: Madlavning for børn, madlavning for forældre, madlavning med familie, madlavning med bedsteforældre, motion/leg med familien, søskende, leg særligt med mor, leg særligt med far, leg med venner, udforskning af naturen

9 Klatrevæg Sektion 5 Sanserum Sektion 7 Hængebroen i loftet kan i undervisningen eksempelvis bruges i forbindelse med musik, hvor der står noder på trinene, så man skal hoppe en sang. Man kunne også placere eventyrfigurer langs broen, som eleverne skal danne en historie ud fra. De skal vha. af deres fantasi lave et eventyr ved at bevæge sig frem og tilbage imellem figurerne. 8

10 Inklusion I vores samfund og skole/institutionsmiljø er inklusion meget i fokus. I dag ønsker man at have mangfoldige klasser og afskaffe specialklasserne, fordi vi skal kunne rumme alle. Vi går ind for inklusion, men har forsøgt at stille inklusion op på en anden måde, som vi mener kan styrke barnet og gruppen mere end den samfundsmæssige måde gør. I stedet for at dele børn op efter alder, ser vi det som et innovativt alternativ at dele op ud fra faglige niveau eller Gartners 7 intelligenser: - Musikalsk/kreativ intelligens - Sproglig/verbal intelligens - Kropslig/kinæstetisk intelligens - Logisk/matematisk intelligens - Visuel/rumlig intelligens/spatial intelligens - Interpersonel intelligens/social intelligens - Intrapersonel intelligens/personlig intelligens Dette kræver en helt ny struktur i skolesystemet, og at man nedbryder barrierer i forhold til niveau. 9

11 Mulige aktiviteter Stavning Da vægge og gulve bl.a. er omgivet af bogstaver, er der rig mulighed for at arbejde med stavning. Aktivitet for klasse bogstavkendskab og lydrette ord Arbejdsform: Individuelt eller i grupper Sektion: 1, 2, 3, 4 og 5 Materialer: Tusch, evt. papir og blyant Stavning Skrivning Samarbejde (Motorik) Fremgangsmåde: Læreren står sammen med nogle elever overfor nogle billeder med lydrette ord. Fx mus. Eleverne skal nu rundt omkring i hallen eller sektionen finde det bogstav, som ordet starter med. På den måde kan de stave sig gennem et ord ved hjælp. Når de har fundet ud af, hvordan ordet staves, skrives det ned enten på gulvet eller en af skillevæggene. Hvis ordet skal bruges senere, skrives det ned i et hæfte. Udvikling: Øvelsen kan også laves med knapper i væggene, hvor hver enkel lyd er indtalt, så det passer med det bogstav, som står på knapperne. På den måde lærer eleverne bogstavernes lyde. Det interaktive gulv, der er placeret i sektion 2 og 4, er også et godt redskab at bruge i forbindelse med denne aktivitet. Bogstaverne er i stedet vist på gulvet, og hver gang eleverne træder på et bogstav, kan de høre lyden. Dette skal være under opbevaring og redskaber: Hallen har en flytbar gulvlift, som sikrer, at handicappede og motoriksvage elever kan bruge hallens faciliteter. Mål: Eleverne skal lære bogstavernes lyde og forbedre deres kompetencer inden for stavning og skrivning. 10

12 Matematik Det interaktive gulv er et godt redskab til at gøre matematiktimen lidt mere kreativ og anderledes. Mulighederne er uendelige: Plus-, minus-, gange- og divisionsstykker, koordinatsystemer m.m. Visuelle gangestykker Arbejdsform: Grupper á 2 Sektion: 2 eller 4 Materialer: Papir og blyant Hovedregning Samarbejde Motorik Fremgangsmåde: På det interaktive gulv er tallene fra skrevet ned i rigtig rækkefølge. 2 og 2 skal eleverne arbejde sammen. De skal evt. øve og forstå 3-tabellen. Den ene siger et gangestykke, fx 3x4. Den anden skal nu løbe hen til resultatet (12). Når det rigtige resultat er fundet, dukker et nyt regnestykke op og så fremdeles. Hvis eleverne ikke er så øvet, kan de gå ovenpå tallene og tælle samtidigt. Formål: Formålet er, at inddrage motoriske muligheder i matematiktimen, uden at eleverne lægger mærke til det. Eleverne skal desuden lære, hvordan det fungerer, når man ganger. Mål: Eleverne skal lære at samarbejde og styrke deres kompetencer inden for hovedregning. Udvikling: Sværhedsgraden kan ændres i overensstemmelse med elevernes niveau/klassetrin. 11

13 Rutsjelæring Hallen er udstyret med 3 rutsjebaner i forskellige længder og i hver sin højde. På væggen er der opsat en stige, så man kan komme op i rutsjebanerne. Alle baner har en indbygget skærm, hvortil læreren via en pc kan sende opgaver. Læreren indstiller aktiviteten i et program designet til rutsjelæringens formål. Programmet er bygget op sådan så, læreren kan vælge imellem flere forskellige aktiviteter afpasset fag, formål og niveau. Programmet genererer altså selv nye opgaver, så læreren ikke skal finde på nogle selv. På den måde opnår man differentiering. Skærmen i hver rutsjebane er forbundet med en sensor, der kan registrere, hver gang en elev rutsjer igennem, og skifter derefter opgave automatisk. Formålet er, at eleverne skal lave individuelle opgaver og man undgår dermed afskrivning. Aktivitet for 2. klassetrin Sammensæt ord Arbejdsform: Gruppearbejde. Klassen deles op i grupper á 3 elever Materialer: Transportable tavler (husk at tegne skraldespande ) Hukommelse Samarbejde Motorik Skrivning Stavning Fremgangsmåde: Hver rutsjebane får ét bogstav tilsendt fra computeren. Fx R-M-U. Grupperne rutsjer på skift: Én elev til hver rutsjebane. Udfordringen er at registrere bogstavet i den indbyggede skærm, når man suser igennem rutsjebanen. Når eleverne er kommet igennem, skal gruppen løbe over til tavlen og skrive deres bogstaver ned. Grupperne skal nu samarbejde om at sætte de 3 bogstaver sammen til et eller flere ord. I dette fælde kan R-M-U blive til rum og mur. Hvis ikke grupperne kan sammensætte et ord ud af alle 3 bogstaver, må man, hvis det er muligt, sammensætte et ord på 2. - I dette tilfælde ville det være ur. Det tredje bogstav (M) smider man i skraldespanden (tegnet på tavlen). Bogstaverne i skraldespanden må man bruge til at sammensætte nye ord af og/eller tilføje til allerede fundne ord. Hvis det slet ikke er muligt at sammensætte nogle ord, må man gemme og smide alle bogstaverne i skraldespanden og derefter tage en ny tur. 12

14 Formål: Formålet med denne aktivitet er at inddrage både læring og bevægelse. Dette formås bl.a. ved at gøre aktiviteten konkurrencepræget og tvinge eleverne til at arbejde sammen om at finde frem til resultater. Fordi det gælder om at få flest ord på den givne tid, vil det automatisk få eleverne til at ville bevæge sig hurtigere. Dette fremmer konditionen og hjælper den enkelte elevs livskvalitet, hvilket er fokusset i forhold til vores mål om at mindske risikoen for overvægt i en tidlig alder. Og så gælder det selvfølgelig også om at have det sjovt! Mål: Aktiviteten som beskrevet kan være medvirkende til at opfylde nogle af trinmålene efter 2. klassetrin. Eksempelvis samarbejde, udvikling af ordforråd og stave til lydrette og hyppige ord 6. Udvikling: For at udvikle denne aktivitet og genbruge det, man har lært, kunne man evt. få eleverne til at skrive de fundne ord af fra tavlen og ned i deres hæfter og bruge dem til videre arbejde i klasselokalerne. Det kunne også være en mulighed at sætte grupperne sammen ud fra cooperativ learning 7, så man evt. undgår grupper, hvor alle 3 elever fx er læsesvage og måske af den årsag får markant færre resultater end andre grupper. Det kan nemt virke demotiverende, hvis man føler, der er en iøjnefaldende forskel på sig selv og de andre i forhold til en sådan opgave, hvor det tydeligt vil stå frem. Sværhedsgrad: Aktiviteten kan bruges til flere forskellige klassetrin ved at sætte sværhedsgraden i forhold til den givne klasses niveau. Fx kunne man have 2 bogstaver i hver rutsjebane, så eleverne skulle kunne finde på længere ord. 6 s%20maal/filer/faghaefter/120326%20faelles%20maal%202009%20dansk%2025.ashx 7 Spencer Kagan og Jette Stenlev, Coopereativ Learning, forlag Alinea 13

15 Platform til rutsjebanerne Sektion 1 14

16 Golfbanen Harry Putteren I udendørssektionen vil der være etableret en golfbane på græsarealet med 9 huller. Golfhullerne er store ligesom man fx ser det ved fodboldgolf, ca. 60 cm i diameter. Eleverne starter ved forskellige huller på banen, hvorefter de skal gennemføre banen ved at putte med deres frisbee, tennisbold eller fodbold ned til flaget. Når grupperne får deres kastegenstand i hullet, skal de løse en opgave, før de kan fortsætte til næste hul. Formålet med aktiviteten er, at eleverne kommer igennem banen med færrest kast/skud samt hurtigst. Arbejdsform: Grupper á 2-3 personer Sektion: Udendørs Materialer: Diverse golfkugler (tennisbold, fodbold, frisbee osv.), opgavesæt til de 9 huller Diverse opgaver afhængigt af fag Samarbejde Motorik Fremgangsmåde: Eleverne bliver inddelt i grupper, hvorefter de bliver placeret, så de starter ved forskellige huller på banen. Eleverne kaster hver især med deres valgte bold og forsøger at komme til flaget med færrest mulige kast. Når alle eleverne i gruppen har fået deres bold i hullet, er gruppen klar til at løse opgaven til det tilhørende hul i fællesskab. En opgave i dansk kunne fx være: Staveopgave - Ret fejlene og lav korrekt tegnsætning: da forstillingen var slut skynte de sig at kører hjem til de ventene børn Først når gruppen har løst opgaven, må de gå videre til næste hul, hvor fremgangsmåden er den samme som ovenstående. Ved hvert hul vil der naturligvis være en ny opgave samt en løsning til den forrige opgave, så gruppen kan kontrollere, om opgaven er løst korrekt. Aktiviteten er færdig, så snart grupperne har været igennem alle huller samt de tilhørende opgaver. Formål: Formålet med golfaktiviteten er, at man får inddraget bevægelse, mens der indgår læring. Måden læring og bevægelse bliver forenet i aktiviteten på sker ved, at man skal bevæge sig (fx kaste/sparke) fra start til slut og læringen opstår undervejs, når opgaver skal løses i samarbejde med sine klassekammerater. Det at eleverne skal gennemføre en golfbane gør ligeledes, at de får øvet deres koordination ved kast og spark. 15

17 Bevægelsen hjælper også til at bibeholde elevernes koncentration og generel hjerneaktivitet 8. Aktiviteten gør også, at alle elever, overvægtige samt normalvægtige, kan deltage i aktiviteten, da den netop gør det muligt at vælge forskellige remedier til at komme til flaget og dermed opgaven. Mål: Inden for idrættens Fælles Mål kan aktiviteten opfylde forskellige punkter ift. trinmålene for både 5. og 7. klasse. Udvikling: For at udvikle aktiviteten er det muligt at lave opgaver til forskellige klassetrin samt fag. Eksempler: Dansk i 6. klasse - Grammatikopgave sæt komma i sætningen: Selvom det var tørvejr tog Peter alligevel regntøj på før han cyklede af sted mod togstationen. - Staveopgave - find stavefejlene: Da forstillingen var slut, skynte de sig at kører hjem til de ventene børn. - Kreativ opgave: Skriv et digt på mindst 20 ord om emnet hjernen og kroppen. Matematik på mellemtrinet - Der er en pose med 2 røde kugler og 8 sorte. Hvad er sandsynligheden for at man trækker en rød kugle? - Hvad giver regnestykket x 45 =? Natur/teknik i 4. klasse 3 forskellige planter ligger ved golfflaget samt en bestemmelsesbog om planter. I skal finde og bestemme 8 Jørgensen, H. T. Krop, fysisk aktivitet og kognitiv læring. 16

18 hvilke planter, der er til stede. I må gerne bruge bogen, hvis ikke I kan nå til en fælles enighed. Plante 1 = Plante 2= Plante 3= Sværhedsgrad: For at differentiere aktiviteten kan forskellige bolde/kugler bruges til at gennemføre. Eksempler på andre remedier kan være ærteposer, tennisbolde, fodbolde, ketsjere osv. Dette gør, at eleverne får mulighed for at arbejde med deres udviklingsområder (svagere områder), hvilket er essentielt i forbindelse med idrætsundervisningen. Sværhedsgraden kan også ændres ved at gøre opgaverne sværere at løse og/eller lave steder på golfbanen, som man skal forbi, før man kan komme hen til hullet. Golfbanen - Udendørssektion 17

19 Eventyrscenen Over køkkenet vil der være et fortælle- og eventyrrum. Meningen er, at dette hygge/loungerum skal være dekoreret med vægmalerier af forskellige eventyr- og sagnpersoner, som inspiration til de elever, der opholder sig i rummet. Rummet vil være udstyret med en scene, hvor brugerne kan optræde, tale eller andet. Pædagogisk aktivitet udtrykke sig gennem teater/eventyr Arbejdsform: Gruppearbejde. Her kan både børn og voksne fra skole og lokalsamfundet udtrykke sig kreativt. Sektion: Scenen Materialer: Der skal være forskellige slags udklædning til rådighed. At fortælle Sproglig opmærksomhed Fremgangsmåde: Eleverne skal fortælle et eventyr ved at bruge hinanden og ikke følge en historie, som er planlagt på forhånd. Eleverne skal udtrykke sig i en rolle og med de følelser, som de måske har svært ved at vise direkte overfor sine kammerater. Formål: Formålet med denne aktivitet er at udtrykke sig kreativt. Mål: Eleverne skal lære at stå på en scene og udtrykke sine følelser og herigennem få styrket deres evne til at være på samt styrket deres selvværd via succesoplevelser. Scene 18

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN

BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN 1 BEVÆGELSE I DANSK- OG MATEMATIKUNDERVISNINGEN - kort præsentation Inspirationsmaterialet/lærerkompendiet indeholder mere end 60-70 helt konkrete, sjove og lærerige aktivitetsforslag, som giver stof til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole

En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 4.- 6.klasse Spillet i centrum Håndbold i skolen - alle børn i spil 1 KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE, KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer

Læs mere

DTE projekt. Kontakt. Anita Pavlovic 26207489 (164397@viuc.dk) Mikael Møller Nielsen 28490588 (mmn@sol.dk)

DTE projekt. Kontakt. Anita Pavlovic 26207489 (164397@viuc.dk) Mikael Møller Nielsen 28490588 (mmn@sol.dk) DTE projekt Kontakt Anita Pavlovic 26207489 (164397@viuc.dk) Mikael Møller Nielsen 28490588 (mmn@sol.dk) Team Allstars 2013 DTE projekt I samarbejde med Sødalskolen Indledning til DTE projekt Vores team

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius

BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius BEVÆGELSESPOLITIK Idrætsinstitutionen Aktivarius Institution Idrætsinstitutionen Aktivarius som er en del af Børnehusene på Herredsåsen, og har til huse på toppen af Klosterparkvej i Kalundborg. Aktivarius

Læs mere

i skole Dit barn skal snart

i skole Dit barn skal snart Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse

Aktiv matematikundervisning. - fuld af bevægelse Aktiv matematikundervisning - fuld af bevægelse Program I dag Præsentation Hvad er bevægelse? Hvorfor bevægelse i undervisningen? Forskellige typer bevægelsesaktiviteter Matematikbogen som udgangspunkt

Læs mere

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER

STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER STESTRUP BØRNEGÅRDS LÆREPLAN 2010 TEMA: SOCIALE KOMPETENCER Stestrup Børnegård Stestrupvej 45-47 4360 Kr. Eskilstrup INTRODUKTION TIL STESTRUP BØRNEGÅRD OG LÆREPLAN 2010. Læring har intet fast startpunkt

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen

BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen BEVÆGELSESPOLITIK Vuggestuen Toppen Aktive børn lærer bedre og trives bedst Børn er ikke kun hoved, men i høj grad krop. De oplever verden gennem kroppen, og det er vigtigt, at de hos os oplever glæden

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse

CUBE PARKOUR SYSTEM. Motivation til læring og fri bevægelse CUBE PARKOUR SYSTEM Motivation til læring og fri bevægelse Forord Børn og unge i Danmark bevæger sig ikke nok. I øjeblikket er omkring 20% af alle børn og unge overvægtige, 8% er svært overvægtige - og

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

2014 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved

2014 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved 2014 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved INDHOLD Introduktion 3 Sådan bruger du Trunky-spillene i et klasselokale 3 Introduktion af spillet for elever 3 Målgruppe 3 Undervisningselementer

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12

Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre.

Nyhedsbrev Regnbuen. Oktober Kære forældre. Kære forældre. Nyhedsbrev Regnbuen Oktober 2016 Efteråret er i fuld gang og vi har nydt det fantastiske vejr, som vi har haft i september. Vi er snart klar til indflytning af børnehaven og med dette nyhedsbrev,

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN.

ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. ÅRSPLAN FOR BØRNEHAVEKLASSEN. Sociale mål: At hver elev oplever glæde og tryghed ved at gå på skolen. At eleverne for tryghed til lærerne og hinanden. At hver enkelt elev har mod på, og lyst til, at fortælle

Læs mere

Indledning. Lovgivning

Indledning. Lovgivning 1 Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er

Læs mere

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation

Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 IT og kommunikation Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet

Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Ideer til matematik-aktiviteter i yngstetrinet Følgende ideer er ment som praktiske og konkrete ting, man kan bruge i matematik-undervisningen i de yngste klasser. Nogle af aktiviteterne kan bruges til

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Lærertemaerne i Skovtrolden

Lærertemaerne i Skovtrolden Lærertemaerne i Skovtrolden Skovtroldene har 4 faste lærertemaer De 3 temaer hopla, sprogleg og førskole, tager udgangspunkt i børnenes alder og udviklingstrin. 6 ugers projektet tager udgangspunkt i at

Læs mere

Kvalitet i leg-læringstimerne.

Kvalitet i leg-læringstimerne. Kvalitet i leg-læringstimerne. Pædagogerne skal være med til at skabe de bedste betingelser for børnenes udvikling, de skal være med til at skabe fysisk og mental rum, som fremmer børnenes selvværd og

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier. Børnehaveklassen er nu obligatorisk og fra den 1 august 2009 blev undervisningspligten udvidet til 10 år. Undervisningspligten indtræder den 1 august i det kalenderår, hvor dit barn fylder 6 år. Et barn

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse

Koncentration kræver krop. - Event for 3. klasse Koncentration kræver krop - Event for 3. klasse Introduktion Eventen skal give 3. klasses elever fornemmelse for og en erfaring med det, at være fysisk aktiv lige inden en faglig test. Påvirker det den

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe

Mål og indholdsbeskrivelse. i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe Mål og indholdsbeskrivelse Esbjerg Kommune i SFO Musvitten - Vittenbergskolen, Ribe I dette nummer: Målsætning Det er vores målsætning, at Musvitten er et spændende og rart sted at være. Der er plads til

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

M AR T H A H J E M M E T I n t e g r e r e t D a g i n s t i t u t i o n Afrikatema i ugerne 43, 44, 45 og

M AR T H A H J E M M E T I n t e g r e r e t D a g i n s t i t u t i o n  Afrikatema i ugerne 43, 44, 45 og Afrikatema i ugerne 43, 44, 45 og 46 2011 Kære forældre Vi har Afrikatema fra og med uge 43 til og med uge 46. På hele Martha Hjemmet skal vi arbejde med Afrika som emne. Vi har valgt Afrika som et årligt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO December 2015 Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO Skolens værdigrundlag Vision for Bording Skole Bording Skole er skolen og arbejdspladsen, hvor alle børn, unge og medarbejdere er glade

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER

i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER i3board MULTIBRUGER ANVENDELSE MED OP TIL 10 SIMULTANE BERØRINGSPUNKTER Sammenlignet med traditionelle whiteboards indeholder i3board

Læs mere

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd

Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd 1 Tilbagemelding til arbejdsgrupperne fra: Involveringsmøde 9/9 for elevrådsformænd - og næstformænd Tema Indhold 1 Hvordan ser en god skoledag ud? At få eleverne til at være mere aktive end de er normalt.

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle

Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution. Bevægelse. Kreativ leg. Stjernerstunder. Fantasi. Bold. Vi gør det sammen Cykle Røde Kors Børnehus Pædagogisk idrætsinstitution Bevægelse Kreativ leg Stjernerstunder Bold Fantasi Vi gør det sammen Cykle Indholdsfortegnelse: Røde Kors Børnehus vision 3 Målsætning 3 Værdigrundlag 3

Læs mere

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken

Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Lokal bevægelsespolitik for Børnehuset Arken Med udgangspunkt i Roskilde Kommunes bevægelsespolitik har bestyrelsen i Børnehuset Arken vedtaget følgende lokale bevægelsespolitik: Det vil vi (vores mål

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet G: Grundniveau U: Udviklingsniveau Anbefalinger til kommunerne Niveau Ansvarlig Ja Delvis Nej Bemærkninger forvaltning Undervejs 1. Rammer Kommunal

Læs mere

Privat institution. Profil

Privat institution. Profil Mariehønen 0 Privat institution Profil MARIEHØNEN HVAD ER VIGTIGT FOR OS? Det følgende beskriver nogle af de centrale værdier, som er omdrejningspunktet for hverdagen for børn, familier og personale i

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole 2015-2016

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole 2015-2016 Vi glæder og til samarbejdet Skoleparat Borup Privatskole 2015-2016 At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i skole, skal være klar

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Science og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv.

Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 1 Dokumentation fra vores indsatsområde Science: Vaden: Vi fordyber os i nærområdet Vaden og undersøge naturfænomener og liv. 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013.5-5 Sprog Dagtilbuddets

Læs mere

Engagement og fællesskab

Engagement og fællesskab Indhold: Engagement og fællesskab Sprog m fokus på leg, læsning og skrivning Kreative og musiske udtryksforme Matematisk opmærksomhed Naturlige fænomener Krop og bevægelse Mål for 0. klasse Evaluering.

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

DUET MODUL 1-2. Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark. Alfabeta. Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen

DUET MODUL 1-2. Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark. Alfabeta. Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen 4 1 2 3 5 6 7 8 DUET MODUL 1-2 Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel Kirsa Freimann Olesen Alfabeta 1 2 3 4 5 6 7 8 DUET Dansk for begyndere lærervejledning og kopiark Joanna Haskiel

Læs mere

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen

Lærerguide. Lær om trafikken med Brumbassen Lærerguide Lær om trafikken med Brumbassen Lær om trafikken med Brumbassen At kunne begå sig i trafikken er så vigtigt, at det er skrevet ind som en af de kompetencer, folkeskolen skal være med til at

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue

BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue BEVÆGELSESPOLITIK Børnehuset Regnbuen Vuggestue Alle børn skal opleve glæden ved at udforske verden med kroppen Børn er ikke kun hoved, men i høj grad også krop. De oplever verden gennem kroppen, de lærer

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. A c Kolding Kommune Bakkeskolen Seestvej 6 6000 Kolding tlf. 7979 7950 Klar til skole! At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti. Et barn, der skal i

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE Albertslund 2016

PROJEKTBESKRIVELSE Albertslund 2016 PROJEKTBESKRIVELSE Albertslund 2016 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET...1 2. FORMÅL...2 3. SUCCESKRITERIER...3 4. MÅLGRUPPE...4 5. INDHOLD OG AKTIVITETER...4 6. SAMARBEJDSPARTNERE...5 7.

Læs mere

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9%

58 / 30% 102 / 52% 27 / 14% 8 / 4% nogle enkelte 68 / 35% 75 / 38% 49 / 25% 3 / 2% meste 37 / 19% 97 / 50% 44 / 23% 17 / 9% Generel tilfredshed Er du glad for din skole? Ja, meget glad Ja, for det Ikke så tit Nej, slet 58 / 30% 10 / 5% 7 / 14% 8 / 4% Er du glad for dine lærere? Ja, dem alle sammen Ja, de fleste Ja, en eller

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk

Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Læreplaner for den aldersintegrerede institution Kaskelotten Nøreng 6 6760 Ribe Tlf. 76 16 77 99 Mail: takas@esbjergkommune.dk Naturen og Naturfænomener (18-36md) Få kendskab til plante proces.(fra frø

Læs mere

Staveløb. Bane: Figurbanen. Mellemtrin. Dansk. Organisering: Hold af 2 elever. Hvert hold har 3 felter på yderstregerne.

Staveløb. Bane: Figurbanen. Mellemtrin. Dansk. Organisering: Hold af 2 elever. Hvert hold har 3 felter på yderstregerne. Indhold Side 2: Staveløb Side 3: Bevæg de 120 hyppigste ord Side 4: Find flest ord Side 5: Gangetræning Side 6: 10er venner Side 7: Staveræs Side 8: Plus/minus leg Side 9: Gæt et bogstav Side 10: Find

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Sammenhæng: Mål: Inklusion: Tegn

Sammenhæng: Mål: Inklusion: Tegn Sammenhæng: Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at til egne sig erfaring, viden og kommunikation. De følelsesmæssige og erkendelsesmæssige processer

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad

Lærervejledning. - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Lærervejledning - til computerprogrammet Google Sketchup og Mathcad Klassetrin/niveau: 4.-6. klasse/ mellemtrinet. Opgaverne kan dog med fordel anvendes i indskolingen og udskolingen. Introduktion: Google

Læs mere

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere