Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang 2011 fra Frederiksberg hf kursus
|
|
- Simone Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Notat vedrørende undersøgelse af hf studenter årgang fra kursus Lars Klewe Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet Maj Institut for uddannelse og pædagogik (DPU), Aarhus Universitet har på foranledning af kursus udarbejdet et notat vedrørende hfstudenterne årgang fra henholdsvis og hfstudenterne fra resten af landet. Notatet er udarbejdet på baggrund af oplysninger om hfstudenterne, som er leveret af Danmarks Statistik. Oplysningerne vedrører hfstudenternes uddannelsesvalg (på cifret niveau) umiddelbart efter dimissionen (efteråret ) og godt ét år efter dimissionen (efteråret ). Desuden har Danmarks statistik leveret oplysninger om arbejdsmarkedsplaceringen for de hfstudenter, der ikke var i gang med en uddannelse umiddelbart efter hfeksamen i efteråret og ét år senere i efteråret. Hvilke uddannelser vælger hf studenterne årgang Tabel på viser, hvor mange af hfstudenterne fra årgang, der var i gang med en uddannelse umiddelbart efter dimissionen og godt et år senere i efteråret. Tabel Andel af hfstudenter, der var i gang med en uddannelse i efteråret og godt et år efter i efteråret fordelt på hfstudenter fra kursus og hfstudenter fra resten af landet. Tallene er angivet i procent. Ikke under uddannelse 9 Under uddannelse: Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Det merkantile område Teknologi og kommunikation Fra jord til bord Bygge og anlæg Håndværk og teknik Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Handel og kontor Grafisk Bygge og anlæg
2 Sundhed Jordbrug og fiskeri Levnedsmiddel og husholdning Korte videregående uddannelser Tekniske uddannelser Formidling og erhvervssprog Samfundsfaglige uddannelser Sundhedsuddannelser Mellemlange videregående uddannelser Pædagogiske uddannelser Tekniske uddannelser Sundhedsuddannelser Levnedsmiddel og ernæring Samfundsvidenskabelige uddannelser Bacheloruddannelser Humanistiske uddannelser Samfundsvidenskabelige uddannelser Tekniske uddannelser Sundhedsuddannelser Naturvidenskabelige uddannelser Kunstnerisk I alt i procent n Blandt hfstudenterne fra såvel kursus som fra hfkurserne i resten af landet er knap en tredjedel under uddannelse i efteråret. I efteråret er % og % af hfstudenterne fra henholdsvis kursus og hfkurserne i resten af landet under uddannelse. Denne mindre forskel på hfstudenterne fra kursus og hfkurserne i resten af landet er ikke statistisk signifikant. Det ses videre, at de foretrukne uddannelser blandt de hfstudenter fra såvel som de årige hfkurser i resten af landet, der er under uddannelse på de forskellige tidspunkter, helt klart er de mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelserne. I efteråret er 9% af hfstudenterne fra kursus og % hfstudenterne i resten af landet i gang med enten en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Her hører ligheden dog op, idet markant flere af hfstudenterne fra kursus (%) end af hfstudenterne fra hfkurserne i resten af landet i efteråret er i gang med en Chikvadrat test for kontingenstabeller.
3 bacheloruddannelse (9%). Omvendt er der klart flere af hfstudenterne fra hfkurserne i resten af landet (%), der i efteråret er i gang med en mellemlang videregående uddannelse sammenlignet med hfstudenterne fra kursus (9%). Kun få hfstudenter fra såvel som hfkurserne i resten af landet vælger at gå i gang med en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Forskellen på hfstudenterne fra kursus sammenlignet med hfstudenterne fra hfkurserne i resten af landet, hvad angår valget af henholdsvis mellemlange videregående uddannelser og bacheloruddannelser, er veldokumenteret i en lang række undersøgelser, som er gennemført siden 99 erne. En undersøgelse fra viste endvidere, at % af hfstudenterne årgang 99 fra kursus femten år senere i havde fuldført en lang videregående uddannelse. Til sammenligning gjaldt det samme kun % af hfstudenterne fra hfkurserne i resten af landet. Senere undersøgelser af årgangene,,, 9 og har ligeledes vist, at markant flere af hfstudenterne fra kursus end af hfstudenterne fra hfkurserne i resten af landet vælger bacheloruddannelser. Resultaterne fra de mange undersøgelser viser således, at kursus i hvert fald i de sidste godt år har været vejen til en akademisk uddannelse for mange af dets elever og i betydeligt højere grad end det ses blandt hfelever fra hfkurserne i resten af landet. bryder ikke dette mønster. Færre af hfstudenterne fra kursus vælger, som det er fremgået, mellemlange videregående uddannelser sammenlignet med hfstudenterne fra hfkurserne i resten af landet. Ser man på, hvilke mellemlange videregående uddannelser hfeleverne vælger, er det for årgang i lighed med tidligere årgange således, at der blandt hfstudenterne fra kursus end af hfstudenterne i resten af landet er færre som vælger pædagogiske uddannelser (typisk uddannelser til folkeskolelærer og pædagog) og sundhedsuddannelser (for eksempel uddannelsen til sygeplejerske, fysioterapeut eller radiograf). Hvis man ser på bacheloruddannelserne, så er der større andele af hfstudenterne fra Frederiksberg hfkursus end af hfstudenterne fra hfkurserne i resten af landet, som vælger humanistiske uddannelser (uddannelser inden for humaniora) og lidt flere som vælger samfundsvidenskabelige uddannelser (for eksempel psykolog, sociologi og antropologi). p =. p =. Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (999). Elever fra Frederiksberg HF en undersøgelse af 9 årgangen. Danmarks Pædagogiske Institut., Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (). Elever fra Frederiksberg HF en undersøgelse af 9 årgangen. Danmarks Pædagogiske Institut og Klewe, L. (). Elever på Frederiksberg HF dimittender, afbrydere og ikkemødte fra årgang 99. Klewe, L. (). Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hfeleverne? Danmarks Pædagogiske Universitet og kursus. Klewe, L. Fire notater udarbejdet til kursus i 9,, og. p =. Forskellen er knap statistisk signifikant (p =.).
4 Hvad er hf studenterne årgang i gang med efter dimissionen, hvis de ikke er i gang med en uddannelse? I tabel er vist arbejdsmarkedsplaceringen for de hfstudenter årgang, som ikke var under uddannelse i henholdsvis efteråret og efteråret. Tabel Arbejdsmarkedsplacering pr. november og pr. november fordelt på hfstudenter fra kursus og hfstudenter fra hfkurserne i resten af landet. Tallene er angivet i procent. Hfstudenter fra Frederiksberg hfkursus Hfstudenter fra hfkurser i resten af landet Nov. Nov. Nov. Nov. Under uddannelse Ikke under uddannelse: Beskæftigede Ledige Udenfor arbejdsstyrken 9 Øvrige uden for arbejdsstyrken Uoplyst 9 9 I alt i procent n Der er ingen forskelle på arbejdsmarkedsplaceringen blandt hfstudenterne fra henholdsvis kursus og hfkurserne i resten af landet i efteråret og et år efter i efteråret. Den største andel af hfstudenter, der ikke var under uddannelse i henholdsvis efteråret og efteråret, er på disse tidspunkter i beskæftigelse. Relativt få af hfstudenterne fra såvel kursus som fra hfkurserne i resten af landet er på de to tidspunkter registreret som enten ledige, eller uden for arbejdsstyrken. Det vil sige, at relativt få modtog overførselsindkomster på disse tidspunkter. Derimod er relativt mange på de to tidspunkter registrerede som øvrige uden for arbejdsstyrken. Det er her værd at bemærke, at personer placeret i kategorien øvrige udenfor arbejdsstyrken eller i kategorien uoplyst er personer, som ikke modtager nogen form for overførselsindkomster. 9 Personer udenfor arbejdsstyrken omfatter personer, der for eksempel er under aktivering, revalidering, førtidspension eller barsel. Øvrige uden for arbejdsstyrken dækker over personer, om hvem Danmarks Statistik har registreret, at de befinder sig i landet, men om hvem Danmarks Statistik ikke har andre oplysninger. Det vil sige, at disse personer ikke findes i registreringer over arbejdsmarkedsplacering. Det kan dreje sig om hjemmegående husmødre/husfædre, skjulte ledige, dvs. personer, der opfylder kriterierne for ledighed, men som ikke er registrerede som ledige efter endt uddannelse. Det kan også dække over personer, der på opgørelsestidspunktet lever af sort arbejde. Uoplyst betyder her, at personen er rejst og har taget ophold i udlandet.
5 Sammenligning af uddannelsesvalget for fire årgange af hf studenter Forskellen på uddannelsesvalget blandt hfstudenterne fra kursus sammenlignet med hfstudenterne i resten af landet er som nævnt veldokumenteret i en lang række undersøgelser, som er gennemført siden 99 erne. Forskellen på hfstudenterne fra kursus og hfstudenterne i resten af landet ses tydeligt, når man sammenligner de tre sidst undersøgte årgange, jf. tabel. Tabel Andel af hfstudenter fra henholdsvis årgang, 9, og årgang, der var i gang med en uddannelse godt et år efter dimissionen fordelt på hfstudenter fra kursus og hfstudenter fra resten af landet. Tallene er angivet i procent. Ikke under uddannelse Under uddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige grundforløb Erhvervsfaglige praktik og hovedforløb Korte videregående uddannelser Mellemlange videregående uddannelser Bacheloruddannelser Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (999). Elever fra Frederiksberg HF en undersøgelse af 9 årgangen. Danmarks Pædagogiske Institut., Allerup, P., Klewe, L. og Skov, P. (). Elever fra Frederiksberg HF en undersøgelse af 9 årgangen. Danmarks Pædagogiske Institut og Klewe, L. (). Elever på Frederiksberg HF dimittender, afbrydere og ikkemødte fra årgang 99. Klewe, L. (). Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hfeleverne? Danmarks Pædagogiske Universitet og kursus. Klewe, L. Fire notater udarbejdet til kursus i 9,, og. For årgang er der kun tal for hfstudenterne fra kursus.
6 I alt i procent Tabellen viser, at relativt få hfstudenter vælger enten en erhvervsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Langt den overvejende andel vælger enten en mellemlang videregående uddannelse eller en bacheloruddannelse. Herudover viser tabellen at der er en markant og systematisk forskel på hfstudenterne fra kursus og hfstudenterne i resten af landet, idet klart flere af hfstudenterne fra kursus vælger bacheloruddannelser og klart færre vælger mellemlange videregående uddannelser sammenlignet med hfstudenterne i resten af landet. Den beskrevne forskel er ikke slet og ret udtryk for et storbyfænomen. Det er tidligere undersøgt om denne forskel også ses, når man sammenligner hfstudenterne fra kursus med hfstudenterne i tre storbykommuner (Aarhus, Odense og Ålborg) samt hfstudenterne fra Frederiksberg Gymnasium og hf. Det viste sig her (for årgang 99), at mens der var % af hfstudenterne fra kursus, som gennemførte en lang videregående uddannelse, så gjaldt det samme kun 9 % af hfstudenterne fra de tre storbykommuner og Frederiksberg Gymnasium og hf. Klewe, L. (). Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hfeleverne? Danmarks Pædagogiske Universitet og kursus.
%"& ' (#)! *!+ #$$! - " "$! $!!#".! / ", "#& # # & & %" # (
!! "#$! %"& ' (#)! *!+ #$$!,# - " "$! $!!#".! / " -##% # "#, "#& # # & & %" # (!"#$%&'& ( ' () Procent 0 5 10 15 20 25 30 35 Højeste fuldførte uddannelse Grundskole Almengymnasial udd. Erhvervsgymnasial
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereHøjere forberedelseseksamen i 40 år hvordan er det gået hf-eleverne?
Højere forberedelseseksamen i år hvordan er det gået hf-eleverne? Lars Klewe Danmarks Pædagogiske Universitet og Frederiksberg hf-kursus Indholdsfortegnelse Forord... Indledning... Udtræk af oplysninger
Læs mereHistorisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte
Historisk høj ledighed for de nyuddannede faglærte Nyuddannedes overgang til arbejdsmarkedet er blevet mere vanskelig det seneste år. Hver syvende, der færdiggjorde en erhvervskompetencegivende uddannelse
Læs mereDokumentation af rettelse i Elev på EASY data
11. februar 2015 Uddannelse Dokumentation af rettelse i Elev på EASY data Danmarks Statistiks fejlsøgningsprocedurer har ved opdatering af Elevregistret for tællingsåret 2014 givet anledning til fokus
Læs mereAf fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.
Notat HHX og HTX tjener mere end STX og HF Af fagchef for lønstatistik Søren Johannessen, cand.polit og uddannelses- og forskningspolitisk chef Mette Fjord Sørensen, cand.scient.pol Gymnasialt uddannelsesvalg
Læs mereStudenter i erhvervsuddannelserne. Tabelrapport
Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport Studenter i erhvervsuddannelserne Tabelrapport 2013 Studenter i erhvervsuddannelserne 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereHver anden ung går i fars eller mors fodspor
Hver anden ung går i fars eller mors fodspor Knap hver anden 3-årige har en uddannelse, der er på samme niveau som mors eller fars uddannelse. Især de erhvervsfaglige uddannelser går i arv. Mere end 7
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juni 2006 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereKommenterede bilagstabeller
Kommenterede bilagstabeller Dokumentation til Der går ikke nogen lige vej. En kvalitativ og kvantitativ analyse af omfang og mekanismer i elevernes omvalg på erhvervsuddannelserne TrendEduc og Kubix Aps
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik maj 2005 Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Århus, 2004 Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 15-69
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele
Læs mereAlder Årstrin ISCED Ph d
Uddannelse 1 Uddannelsessystemet Børnehaveklasse til 10. klasse I det danske uddannelsessystem er grundskolen basis. Den starter i børnehaveklassen og går op til det frivillige 10. skoleår. I 2009 gik
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Hele
Læs mereEtnisk ligestilling i amterne Bilag
Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141
Læs mereKvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten
Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereHver 5. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis
Hver. nyuddannet er ramt af ledighed i månedsvis Helt nye tal viser, at det ikke er blevet lettere for nyuddannede at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Hver femte nyuddannet fra 12 er gået direkte ud
Læs mereKarakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver
Karakterkrav fælder hver sjette pædagog og socialrådgiver Tusindvis af studerende på erhvervsakademierne og landets professionsuddannelser med en gymnasial uddannelse i bagagen, ville blive afskåret fra
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mereEfterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af?
Efterlysning af drengene i uddannelsessystemet hvor blev de af? Center for ungdomsforskning i samarbejde med Ligestillingsministeriet og Forum 100 % Statusnotat marts 2011 v. lektor Camilla Hutters & videnskabelig
Læs mereAnalyse 10. oktober 2014
10. oktober 2014 Unge, der primært er dygtige til matematik, søger oftest mod de tekniske videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Karakterer fra grundskolens afgangsprøver
Læs mereNyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version
Nyt om uddannelses- og ejerforholdsinddelinger i den kommende BASIS version Brugergruppemøde, Vejle Irena Stefaniak 25. september 2015 Overblik 1. Uddannelse (HUD) den gamle og den nye: HFAUDD (4-digit
Læs merePerson- statistik 2000
Personstatistik 2000 80 Tabel 22. Beløbsart Primærindkomst Gennemsnitlig personindkomst fordelt på beløbsarter og antal personer med de enkelte beløbsarter. 2000 Average personal income, by type of income
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING
ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE UDVIKLING Oktober 2003 ARBEJDSSTYRKE & UDDANNELSE 1 2 3 4 Sammenfatning... side 2 Faldende arbejdsstyrke... side 8 Forsinkelse før studiestart... side 19 Indvandreres uddannelse
Læs mereDe lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen
De lavest uddannede har betalt den højeste pris for krisen I dette notat foretages en detaljeret kortlægning af de lediges uddannelsesniveau og udviklingen i løbet af krisen. På det overordnede niveau
Læs mereProfilmodel 2013 Videregående uddannelser
Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereBEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS
Information fra s Statistiske Kontor Nr. 1.15 Dec. 2000 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem 20 og 66 år
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereHver 10. ufaglærte er arbejdsløs
Siden slutningen af 00 er ledigheden mere end fordoblet. Således viser tallene fra 1. kvartal 01 en bruttoledighed på knap 10.000 personer, hvilket svarer til knap 7 procent af arbejdsstyrken. Tallene
Læs mereOpbremsning i ledigheden blandt nyuddannede
Opbremsning i ledigheden blandt nyuddannede AE har undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, der færdiggjorde deres uddannelse i 213. Tallene viser, at der for første gang siden den økonomiske krise er
Læs mereUU vejleder på besøg
UU vejleder på besøg Tidsforbrug 2 lektioner - forslag Check in ca. 10 minutter (Computere, netværk, intro) Oplæg fra UU vejleder 1. del ca 20 minutter Hands on på ug.dk søgefunktion / uddannelsesvælgeren
Læs mereHVEM ER EUD ELEVERNE?
HVEM ER EUD ELEVERNE? Tabelsamling år 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 INTRODUKTION... 2 1.2 TOTAL... 3 1.3 KØN... 3 1.4 GRUNDSKOLE... 4 1.6 REGION (BOPÆL)... 6 1.7 KARAKTERER... 8 1.8 FORÆLDRES UDDANNELSE...
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereArbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Arbejdsmarkeds uddannelsesudfordringer i Region Sjælland v/ Regionsdirektør Jan Hendeliowitz Ledighedsprocent Ledighedsudvikling (sæsonkorrigeret) i Region Sjælland
Læs mereFrafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb
Frafaldsindikatorer til opfølgning på eud reformens klare mål 2, herunder socioøkonomisk reference og frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb Et af hovedmålene med erhvervsuddannelsesreformen er,
Læs mereDansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.
Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,
Læs mereFærre nyuddannede hænger fast i længere ledighed
Færre nyuddannede hænger fast i længere ledighed For første gang siden krisen går færre nyuddannede ud i mindst måneders sammenhængende ledighed. Baggrunden er, at andelen af faglærte og personer med mellemlang
Læs mereMarkant flere offentligt ansatte med en lang videregående
20. februar 2017 2017:3 Markant flere offentligt ansatte med en lang videregående uddannelse Af Lars Peter Smed Christensen, Michael Drescher og Mathilde Lund Holm Siden foråret 2010 er antallet af offentligt
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereProfilmodel 2014 Videregående uddannelser
Profilmodel 2014 Videregående r En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse
Læs mereDen Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2008 side 28. Tabel 1 Ansøgere, optagne og afviste fordelt på institution/uddannelse, 2008
Den Koordinerede Tilmelding Hovedtal 2008 side 28 Tabel 1 Ansøgere, optagne og afviste fordelt på institution/uddannelse, 2008 Institution/ Ansøgninger Ansøgere Optagne Total- Uddannelse 1.prioritet incl.standby
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereFlere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed
Flere unge med udenlandsk baggrund er uddannet inden for teknik og sundhed AE har undersøgt, hvilke lange videregående uddannelser unge vælger efter gymnasiet. Blandt 30-34-årige med indvandrer- eller
Læs mereNOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL
NOTAT: LEDIGHEDSBEGREBET VED DIMENSIONERINGEN AF ANTROPOLOGI ANALYSE OG TAL Notat - Ledighedsbegrebet ved dimensioneringen af antropologi Udarbejdet af: Thomas Mørch Pedersen Malte Moll Wingender Ved:
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereOm at vælge uddannelse. http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391
Om at vælge uddannelse http://videotool.dk/unic/sc1650/c1650/v13391 Hvad skal jeg være? Smed Lærer Advokat Fysiker Mediegrafiker Dyrlæge Økonom Diætist Frisør Socialrådgiver Kok IT-supporter Skuespiller
Læs mereVidere i uddannelsessystemet
Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks
Læs mereUU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift
UU Thy Kvartalsrapport. 3. kvartal 2016: Unges uddannelsesskift Kvartalsrapport 3. kvartal 2016 Indledning Denne kvartalsrapport er den 2. rapport, som udgives af UU Thy. Kvartalsrapporten er UU Thys bud
Læs mereElever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads
Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang
Læs mereNotat om unge i Nordjylland. - uddannelse og ledighed
Notat om unge i Nordjylland - uddannelse og ledighed November 2007 1 Indholdsfortegnelse Resume...4 De unges socioøkonomiske status...5 Uddannelsesniveauet for den 16-24 årige befolkning i Nordjylland...8
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2013
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereBilag om mellemlange videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 13 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om mellemlange videregående uddannelser i tal
Læs mereKompetencegivende uddannelser 2008
Uddannelse 2009:1 Kompetencegivende uddannelser 2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4 Tabel 1 Antal personer, der påbegyndte en kompetencegivende uddannelse
Læs mereProfilmodel 2012 Ungdomsuddannelser
Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereTabel 1. Elever fra Behandlingsskolerne opdelt efter hvad de laver 1 til 5 år efter endt grundskole.
HVAD FORETAGER DE UNGE SIG EFTER ENDT GRUNDSKOLE? SIDEPAPIR TIL NOTATET Mette Lausten, mel@vive.dk Asger G. Andreasen, aga@vive.dk 24. januar 2018 Dette lille sidepapir er et supplement til notatet Elever
Læs mereStudenternes brug af gymnasiale suppleringskurser. Undervisningsministeriet
Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Studenternes brug af gymnasiale suppleringskurser Undervisningsministeriet Pointe 1: Det er især studenter fra hf og stx, som
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mereArbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2013
Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse
Læs mereFaktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse
Juni 2015 Faktaark 2 - Tillykke med huen: Økonomi og beskæftigelse Med databaggrund i en registeranalyse og en survey beskrives typiske livsforløb med udgangspunkt i forskellige uddannelseslængder Hvilket
Læs mereKvinder og mænd i videregående uddannelse 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereTeknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere
Teknik og sundhed hitter blandt ikkevestlige indvandrere Hver tiende nyuddannet har i dag ikkevestlige baggrund. Ser vi på deres valg af uddannelse, er det især de tekniske og sundhedsfaglige uddannelser,
Læs mereVesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018
Vesthimmerlands Gymnasium og HF i tal 2018 Kilder: Undervisningsministeriets datavarehus (www.uddannelsesstatistik.dk), gymnasiets studieadministrative system Lectio, Studievalg Nord samt gymnasiets årsregnskaber
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland
Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Dokumentation for regionale statistikker fra de seks UU-centre i Region Sjælland 2 Ungdommens Uddannelsesvejledning
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2019
UU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2019 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2019 er en opgørelse over
Læs mereOptag Det endelige optag pr. 1. oktober 2018
Det endelige optag pr. 1. oktober 2018 1. Det endelige optag Uddannelses- og Forskningsministeriet opgør resultatet af årets optagelse to gange årligt den 28. juli samt den 1. oktober. Den 28. juli blev
Læs merenotat nr. 20 22.08 2013
Er der et arbejdsmarked for universitetsbachelorer? notat nr. 20 22.08 2013 I 15 år har den såkaldte Bologna-proces domineret dagsordenen for både uddannelses- og forskningspolitikken i Europa. En central
Læs mereUDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR
UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR I 7. KLASSE LÆRTE I OM: uddannelsessystemet med fokus på EUD og EUX www.ug.dk I DAG SKAL I lære mere om parathedsvurdering og uddannelsessystemet afgive et foreløbigt
Læs mereEn større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet
En større andel af eleverne på erhvervsuddannelserne får praktikplads efter grundforløbet Et af målene med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft i august 2015, er, at flere skal fuldføre erhvervsuddannelserne.
Læs mereUDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR
UDDANNELSESVEJLEDNING 8. KLASSE EFTERÅR I 7. KLASSE LÆRTE I OM: Uddannelsesveje Parathedsvurdering At vurdere jer selv ift. parathedsvurderingen www.ug.dk I DAG SKAL I lære mere om uddannelsessystemet
Læs mereTilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017
Tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb i sommeren 2017 Færre elever er startet på en erhvervsuddannelse efter reformen trådte i kraft, men flere kommer videre til uddannelsens hovedforløb. Det
Læs mereBilag 1: Notat om status for de første merkantile eux-elever aug.-dec. 2015
Status på de første eux-elever på de merkantile erhvervsuddannelser (påbegyndt 2. halvår 2015) I det følgende ses på de første eux-elever, der har gået på en merkantil erhvervsuddannelse og deres umiddelbare
Læs mereDe Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer
De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten
Læs mereHVEM ER GF1 ELEVERNE?
HVEM ER GF1 ELEVERNE? Statistik 2014-2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.1 DET NYE GRUNDFORLØB... 2 1.2 FÆRRE ELEVER... 4 1.3 DRENGENE DOMINERER... 5 1.4 10. KLASSE TOPPER... 6 1.5 FÆRREST GF1-ELEVER I NORDJYLLAND...
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereProfilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereUU Aarhus-Samsø Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelsesvalget pr. 15. marts 2018
Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aarhus og Samsø Kommuner Uddannelses pr. 15. marts 2018 Folkeskoler, privatskoler og frie grundskoler Uddannelses pr. 15. marts 2018 er en opgørelse over de unges tilmeldinger
Læs mereProfilmodel Ungdomsuddannelser
Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en
Læs mereBaggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst
17. december 2013 Baggrundsnotat: Søskendes uddannelsesvalg og indkomst Dette notat redegør for den økonometriske analyse af indkomstforskelle mellem personer med forskellige lange videregående uddannelser
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse 2012
Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereNotat. Frafald på erhvervsuddannelserne. Version: Fordeling:
Notat Vedrørende: Skrevet af: Version: Fordeling: Frafald på erhvervsuddannelserne CDA Vester Voldgade 123 1552 København V Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Et af
Læs mere