standsning af grundfugt i ældre ejendomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "standsning af grundfugt i ældre ejendomme"

Transkript

1 GI forsøg & udvikling standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder

2 Illustration: COWI A/S Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder Udarbejdet for GI Bedre Boliger af: Arkitekt MAA Graves Simonsen, sbs rådgivning a/s Ingeniør Michael Vesterløkke, COWI A/S Ingeniør Jens Brendstrup, COWI A/S I samarbejde med bl.a. Ingeniør Helge Hansen, Teknologisk Institut Murværkscentret Civilingeniør Morten Hjorslev Hansen, SBi Seniorrådgiver Poul Klenz Larsen, Nationalmuseets Bevaringsafdeling Layout: Tegnestuen Jens V. Nielsen Fotos: sbs (forside-ø, 7n, 8ø, 19ø, 34n, 40), COWI (forside-n, 7ø, 8n, 11, 13ø, 19n, 23, 25ø+n, 27n, 28, 31, 33, 34ø, 41), Murværkscentret (13n, 27ø), Søren Heinz (25m) Tryk: Vilhelm Jensen & Partnere Oplag: ISBN: Gennemførelsen af et konkret projekt kræver teknisk rådgivning og håndværksmæssig bistand. GI og/eller forfatterne er ikke ansvarlig for tab der måtte følge af, at beskrevne løsninger/muligheder ikke kan anvendes eller viser sig byggeteknisk fejlbehæftede. GI Bedre Boliger, marts 2007 Gengivelse af dele af vejledningen er tilladt med kildeangivelse.

3 standsning af grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder GI Bedre Boliger

4 mere om fugtstandsning indhold På findes en projektwebside med dokumentation for opnåede resultater af et udviklingsprojekt om fugtstandsning, der ligger til grund for denne vejledning. Dokumentationen omfatter bl.a. en række nyttige informationer om de enkelte metoder og referenceprojekter. Forord 3 Problemer med fugt Kom godt fra start 6 Vejen til tørre kældervægge 10 Fugtdiagnosen 12 Måing af fugt i murværk 15 Salte i murværk 18 GI har endvidere udgivet Få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere. GI forsøg & udvikling få bugt med grundfugt i ældre ejendomme afhjælpning Standsning af grundfugt 22 Supplerende foranstaltninger 30 Projektet 32 Ansvar og forsikring 37 Kvalitetsstyring 38 Referencer 42 vejledning til bygningsejere

5 vejledning i fugtafhjælpning Denne vejledning er udarbejdet til tekniske rådgivere og udførende byggevirksomheder, som beskæftiger sig med afhjælpning af opstigende grundfugt i ældre ejendomme. Opstigende grundfugt i ældre ejendomme med murede fundamenter og kældervægge er et kendt problem, men opleves og håndteres forskelligt. Problemet kan være vanskeligt at komme til livs, hvis det ikke gribes rigtigt an. Vi ved, at der i dag findes og anvendes en række metoder til at standse eller begrænse opstigende grundfugt. Ligeledes findes en række metoder til målingen af fugten i murværk, der er den første forudsætning for at stille den rigtige diagnose. Men erfaringer har vist, at der hidtil har manglet tilstrækkelig dokumentation for at metoderne virker efter hensigten og har den ønskede effekt. Det gælder for såvel standsningsmetoderne som målemetoderne. På initiativ af Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse har GI Bedre Boliger derfor gennemført et udviklingsprojekt, hvor der over en årrække er indsamlet viden om og afprøvet en række af disse metoder. Erfaringerne fra projektet danner grundlaget for denne vejledning. Ejerne af ældre ejendomme, som har problemer med opstigende grundfugt, har en central rolle, når det skal vurderes, hvordan problemerne kan afhjælpes. Det er fx vigtigt fra starten at fastslå, hvilke forventninger ejerne har til det endelige resultat. Et væsentligt formål med denne vejledning er derfor, at den kan danne grundlag for en drøftelse med bygningsejeren om disse forventninger, og om hvilke metoder der kan tages i anvendelse for at opfylde forventningerne. Vejledningen indeholder en lang række praktiske oplysninger om procedurer og metoder, som vi håber læseren kan få glæde af i det daglige arbejde, men vi håber også, at vejledningen kan føre til at konkrete fugtproblemer kan blive afhjulpet på en måde, som har den ønskede effekt og som modsvarer den investering, som bygningsejeren må foretage. GI Bedre Boliger Lars Axelsen Direktør

6

7 kom godt fra start vejen til tørre kældervægge fugtdiagnosen måling af fugt i murværk salte i murværk problemer med fugt

8 1 kom godt fra start Hvad bør man især være opmærksom på, når opstigende grundfugt i murede fundamenter og kældervægge skal standses? Det understreges, at opfugtning af konstruktioner i kældre kan ske af andre årsager end opstigende grundfugt, og at afhjælpning af andre årsager ikke er beskrevet i denne vejledning. Mange kældre i ældre ejendomme opfattes generelt som fugtige i relation til en nutidig anvendelse. Årsagerne hertil kan være meget forskellige, eksempelvis: Der tilføres mere fugt til kælderen end tidligere af udefra kommende årsager Kælderen er blevet mere fugtig, fordi opvarmning og udluftning er blevet forringet Kælderen benyttes nu til funktioner, som afgiver mere fugt end tidligere Kælderen er ikke blevet mere fugtig end tidligere, men de funktioner som kælderen ønskes benyttet til i dag kræver mere tørre forhold Kælderen er ikke blevet mere fugtig, men har afskalninger og skjolder på vægge som kan skyldes udfældning af salte i murværket. Det er nødvendigt, at man kender årsager til opfugtning og bygningsejerens forventning til fremtidige forhold, inden man iværksætter en udbedring. Nye forsøg Teknologisk Institut gennemfører i 2007 et forsøg for GI Bedre Boliger. Forsøget skal afklare, hvor meget træ opfugtes, når det er indbygget i opfugtet murværk. Resultatet forventes offentliggjort på www. gi.dk i Bygningsejeren skal medvirke til at fremskaffe oplysninger om bygningens fortid, da tidligere påvirkninger af denne kan have betydning for, hvorledes man skal tolke observationer i forbindelse med undersøgelse af bygningen. Bygningsejerens forventninger, ambitioner og økonomi Bygningsejeren sætter de overordnede rammer for den kvalitet af udbedringen, der skal opnås. Et væsentligt element heri er den fremtidige anvendelse af kælderen og de deraf afledte krav. Bygningsejeren skal beslutte, om horisontal (vandret) fugtspærre alene skal beskytte træbjælkelag i stueetagen og andre indbyggede trækonstruktioner mod skadelige opfugtninger, eller om der også ønskes udtørring af kældervæggene. Sammen med rådgiveren eller den udførende beslutter bygningsejeren på baggrund heraf dels i hvilken højde, fugtspærren skal placeres, dels hvilke andre tiltag der bør gennemføres. Det er desuden vigtigt at tage stilling til hvilke kældervægge, der skal fugtsikres, ud fra en vurdering af risiko for opfugtninger, den forventede anvendelse af kælder, de økonomiske muligheder og risikoen for at skulle fortsætte fugtsikringsarbejde, hvis det måtte vise sig, at en delvis fugtsikring ikke fører til det ønskede resultat. Hvis der indgår lyskasser og lignende i tilknytning til de vægge, der fugtsikres, skal der tages stilling til, om disse skal ændres eller eventuelt fjernes.

9 De fremtidige krav til indvendige og udvendige overflader skal beskrives. I langt de fleste tilfælde vil der under udtørring af en kældervæg udfældes salte, som ofte vil resultere i at maling og puds skaller af indvendigt i kælder og stueetage samt udvendigt på ydervægge over terræn. Det er muligt at påføre særlige renoveringspudslag, hvis der er risiko for udfældning af salte. Renoveringspuds er meget porøs og har ofte stor vanddampgennemtrængelighed. Renoveringspuds giver i forhold til almindelig puds mulighed for at optage saltkrystaller i en periode. Den indlagte fugtspærre skal være gennemgående i hele væggenes tykkelse. Derfor skal efterbehandling af overflader være kendte, når fugtsikring udføres, så der ikke opbygges væger for fugttransport forbi de indbyggede fugtspærrer, hvis fugtspærren er smallere end væggene. Fugtskjolder i facadepuds Opvarmning og udluftning af kælder har stor betydning for udtørring fra overflader og for vurdering af behov for omfang af horisontal fugtspærre. Derfor skal bygningsejeren oplyse om eksisterende forhold og forventede ændringer heri. Saltudfældninger i kældervæg

10 Byggeteknikken Ældre ejendomme er i Danmark almindeligvis opført med kældervægge i beton eller murværk på fundament af kampesten, murværk eller beton. Kældervæggene kan være direkte funderede på et fundament eller på pæle. Træbjælkelag over kælder. Funderingsmetoden er normalt uvæsentlig i forhold til vurdering af opfugtning, men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at dræning/sænkning af grundvandstand medfører risiko for svampeangreb i funderingspæle af træ. Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at fundamenter har forskellige fugtbremsende egenskaber i forhold til opstigende grundfugt afhængigt af om fundamentet er udført af kampesten, murværk eller beton. Over kældrene er etageadskillelser i vid udstrækning udført med et bærende træbjælkelag. Når der anvendes trækonstruktioner er det nødvendigt, at disse ikke udsættes for fugt. Opfugtes træet til over vægtprocent, kan der udvikles svamp og råd i konstruktionerne. Murede hvælv over kældre forekommer ofte i udlandet. Andre steder især i flere af vore sydlige nabolande er murede hvælv over kældre langt mere udbredt. Disse byggetekniske forskelle har stor betydning, når man skal vurdere referencer for forskellige metoder til at udtørre/holde konstruktioner tørre, fordi forskellige typer af konstruktioner stiller forskellige krav til, hvor tørt der skal være for at undgå fugtbetingede skader på bygninger.

11 Metoder med fysiske membraner er grundlæggende uafhængigt af murværkets sammensætning, men andre metoder virker forskelligt, hvis der er forskelle i materialer, fx mørtelsammensætning og forskellige teglmaterialer. Specielt for murværk gælder, at mørteltypen er helt afgørende for de fugttransporterende eller de fugtbremsende egenskaber. Rene kalkmørtler har kun ringe bremsende effekt, mens kalkcementmørtler hæmmer fugtopstigningen betydeligt mere, måske i praksis så meget at der ikke vil være opstigende grundfugt af betydning. I ældre ejendomme er muremørtlen næsten altid en ren kalkmørtel. Derfor er det vigtigt at have et indgående kendskab til den konkrete bygning og hvordan den eventuelt adskiller sig fra referencebygninger med udførte fugtstandsningsløsninger, hvis man ønsker at overføre erfaringer herfra. gen og de tiltag som i øvrigt forventes udført på bygning og omgivelser i forbindelse med en udbedring. Som ved alle andre byggeopgaver skal forudsætninger, forventninger og indbydes ansvarsforhold afklares mellem alle involverede parter ved klare skriftlige aftaler. Det gælder både for at undgå misforståelser før og under arbejdets udførelse, men også for efterfølgende at kunne afklare ansvaret, hvis noget går galt. Myndigheder og ansvarsforhold Som rådgiver eller udførende skal man være opmærksom på, at kommunen kan stille krav om indsendelse af en ansøgning om byggetilladelse sammen med en projektbeskrivelse for den horisontale fugtspærre. I nogle tilfælde kan kravet være begrænset til at omfatte fx nedlæggelse af lyskasser og ændring af afløbsledninger. Det er vigtigt på et tidligt stadie i hvert enkelt projekt at afklare, hvorledes bygningsmyndigheder, fredningsmyndigheder (hvis bygning er fredet), naboer og lignende skal involveres i undersøgelser og behandling af udbedringsforslag. Denne inddragelse gælder både selve fugtsikrin Anbefaling Det anbefales generelt, at beslutninger om kælderens fremtidige anvendelse, samt stillingtagen til metoder og de øvrige nævnte problemstillinger, sker i samråd med en erfaren teknisk rådgiver og/eller udførende byggevirksomhed.

12 2 Vejen til tørre kældervægge Om de konkrete problemer med opstigende grundfugt i ældre ejendomme med murede fundamenter og kældervægge, og hvordan man griber standsningsprocessen an. Behovet for reduktion af fugt i ældre ejendomme med murede fundamenter og kælderydervægge fremkommer løbende ved ændringer i kælderens anvendelse, fugttilførslen, opvarmningen, udluftningen og bygningsejerens/brugernes forventningsniveau. Fugt i fundamenter og kælderydervægge kan stamme fra flere kilder se kapitel 3. Hvis det er muligt bør skadelige fugtmængder forhindres i at trænge ind i konstruktioner. Alternativt må konstruktioner eller dele heraf behandles, så man kan leve med de opfugtede bygningsdele. Nogle byggematerialer som eksempelvis metaller, plast og bitumen er så tætte, at vand og vanddamp ikke kan trænge ind i dem. De fleste andre byggematerialer, som eksempelvis beton, murværk og træ indeholder porer og hulrum, som gør det muligt for vand og vanddamp at trænge ind og ud af og dermed igennem - materialerne. Porerne udgør ofte et sammenhængende system, som giver mulighed for at vand og vanddamp kan bevæge sig igennem sammenhængende konstruktioner. Porernes antal, størrelse og orientering har stor betydning for, hvorledes fugten kan bevæge sig i byggematerialerne. Porer med stor diameter lader lettere fugt komme ind end porer med lille diameter. Omvendt kan vand suges meget langt, hvis porediameteren er lille. I murværk kan fugt suges flere meter, men samtidig sker der som regel en udtørring fra overfladerne, som gør at de opsugede vandmængder bliver mindre og mindre, jo længere væk man kommer fra fugtkilden. De tætte materialer kan benyttes til at beskytte porøse materialer mod opfugtning fra vand og vanddamp, hvis de kan etableres som sammenhængende lag uden utætheder på den side af en porøs konstruktion hvorfra vandet kommer. Omvendt har de tætte materialer også den effekt, at de forhindrer fugt i at komme ud af et porøst materiale, hvis fugten først er kommet ind. I en kældervæg, hvor der tilføres fugt nedefra, vil fugten opsuges i murværket og, afhængigt af fugtmængden og en række andre forhold, efterhånden tørre ud fra overfladen af murværket. I nogle tilfælde vil fugtmængden være et problem for anvendelse af bygningen og holdbarheden af konstruktionerne. Hvis fugtopsugningen er et problem, skal fugten forsøges standset/bremset ved kilden. Hvis man i stedet eksempelvis forsøger at gøre en kældervæg tør ved at påføre den en vandtæt behandling på overfladerne, vil man reducere fordampningen fra overfladerne og derved måske sende mere vand højere op i en bygning, hvor man så kan risikere at få nye fugtskader. I praksis vil en kælder få tilført fugt fra mange forskellige kilder, herunder i form af opstigende grundfugt. I mange tilfælde vil en reduktion af én eller flere af fugtpåvirkninger, men ikke nødvendigvis alle, være tilstrækkeligt for at opnå acceptable fugtmæssige forhold. 10

13 Der er således gennemført en del vellykkede kælderrenoveringer med forskellige typer fugtsikringer, hvor fokus har været rettet mod andre fugtkilder end den opstigende grundfugt. I sådanne tilfælde har den opstigende grundfugt næppe været hovedproblemet. Det forhold, at der normalt er flere samtidige fugtkilder, og at man ofte udfører flere samtidige afhjælpningsforanstaltninger, gør det næsten umuligt at vurdere effekten af hver enkelt foranstaltning for sig. Denne vejledning er koncentreret om at anvise metoder til at vurdere, hvornår opstigende grundfugt må formodes at være en væsentlig fugtkilde, samt at anvise metoder til standsning/bremsning af den opstigende grundfugt. I denne proces er det væsentligt også at kende bygningsejerens forventninger og behov i relation til de fremtidige til fugtforhold i kælderen, jf. kapitel 1. Opfugtning af kældervægge kan stamme fra flere kilder fx utætte afløb. 11

14 3 fugtdiagnosen Hvordan man som teknisk rådgiver eller udførende entreprenør/håndværker når frem til at stille den rigtige diagnose på fugtforholdene i en given kælder Hvor stammer fugten fra? Fugten i kældre kommer fra: regn direkte på facader vand der siver vandret ind fra den omgivende jord overfladevand som ledes ind mod kælder høj grundvandsstand vand der suges op fra fugtige jordlag under bygninger fugt i luften, som kondenserer på kolde overflader vand fra utætte rør og installationer vand som trænger ind gennem afløbsledninger ved overbelastning af ledningsnet fugt der produceres i kældre typisk tøjvask og tørring af våde genstande. Mulige fugtkilder i kældre Illustration: sbs 12

15 I praksis er der ofte mere end en årsag til opfugtning. Samtidig kan ændring af forhold i bygningen betyde, at den balance, der altid er mellem opfugtning og afgivelse/udtørring af fugt, forrykkes fra en acceptabel balance til en ikke længere acceptabel balance. Et gammelt fyr afgiver en masse varme i en kælder og sender en stor mængde kælderluft op gennem skorstenen. Udskiftning af dette til et moderne fyr, der ikke afgiver væsentlig varme og heller ikke medvirker til ventilering af kælderen, er et hyppigt forekommende eksempel på en ændring, som utilsigtet kan gøre en kælder mere fugtig. Andre hyppigt forekommende eksempler herpå er efterisolering af etageadskillelse mod kælder samt udskiftning af utætte vinduer til mere tætte vinduer i kælder. Undersøgelsesteknikker SBi-anvisning 197 Fugtundersøgelser i grundmurede bygninger giver en detaljeret beskrivelse af, hvorledes en fugtundersøgelse kan udføres. Det er dog vigtigt at tage hensyn til anvendeligheden af fugtmåleudstyr, jf. kapitel 4 i denne vejledning. Grundlaget for enhver undersøgelse er at indhente oplysninger om bygningen og hændelser i og omkring denne, der kan relateres til de mulige fugtkilder, som beskrevet i det foregående afsnit, dvs.: Tegninger planer og tværsnit Beskrivelser af - konstruktioner, jordbundsforhold, dræn og afløb - bygningsændringer gennem tiderne - ændringer i terrænforhold eller gulvniveau i forhold til en vandret fugtspærre i en væg - ændring i bygningens anvendelse, der har påvirket fugtforhold - ændringer i omgivelser, kloakomlægninger, nybyggeri, udgravninger etc. - erkendte problemer, herunder hvornår og hvor de registreres - sammenhæng mellem fugtforhold, opvarmning, udluftning og udeklima - eventuelle tiltag, som allerede er udført for afhjælpning af fugtproblemer, og - forventning til fremtidige fugtforhold i den nederste del af bygningen typisk i kælder og stueetage. Med de fremskaffede oplysninger gennemføres en besigtigelse af bygningen. Ved denne besigtigelse registreres tegn på opfugtninger, dvs. fugtskjolder, misfarvninger, råd og svampeangreb, afskalning af overflader etc. samt mulige fugtkilder i inde- og udeklimaet. Tørre/veje metoden Øverst prøveudtagning Nederst vejning af fugtindhold før og efter udtørring. 13

16 Fugtprofil i væg Illustration: COWI Hvor der er registreret fugtrelaterede skader vurderes det, om der er nogen umiddelbare fugtkilder, fx utætte vand- eller varmerør, tilstoppede eller utætte afløbsledninger, dræn, brønde, afløb fra lyskasser etc. Det kan blive nødvendigt at udføre TV-inspektion af afløbsledninger for at vurdere tilstanden af disse. Hvis opfugtninger vurderes at være mere generelle, skal der udføres målinger af fugtforholdene. Målingerne bør omfatte en generel screening af fugtniveau med ikke destruktiv metode for at lokalisere de generelle fugtniveauer i konstruktionerne, samt en kalibrering af disse screeninger ved udtagning af repræsentative prøver for tørre/ veje-bestemmelse af fugtindhold og bestemmelse af saltindhold. Disse prøver skal udtages parvis i både mursten og mørtel, da disse fugtmæssigt er meget forskellige. Visualisering af diagnose For vurdering af fugtkilder bør fugtniveauer optegnes på opstalter af vægge. Optegnelsen fungerer som dokumentation af registreringer, kan indgå i projekteringen af afhjælpningsforanstaltninger og kan ligge til grund for en senere dokumentation af, at en given udbedring har haft en effekt. Ved mistanke om opfugtning på grund af kondens på kolde overflader, kan dette søges afklaret ved målinger af den relative luftfugtighed og overfladetemperatur på vægge for en vurdering af, om luftfugtigheden er under dugpunktet for væggene. 14

17 4 måling af fugt i murværk Der findes er en række muligheder for at måle fugtindholdet i murværk med forskellige styrker/svagheder eller fordele/ulemper. Ved målinger af fugt i murværk skal der tages hensyn til, at fugtindholdet er forskelligt i teglsten og mørtelfuger. I murværk, der er opmuret i kalkmørtel, er fugtindholdet i teglstenene ofte højere end i mørtelen, hvis murværket ikke er fuldstændigt vandmættet eller helt tørt. Forskellen, der kan være markant, afhænger af mange faktorer, herunder graden af fugtindholdet. I murværk, der er opmuret i kalkcementmørtel, er forholdet modsat. Det er vigtigt at tage hensyn til disse forskelle i fugtindhold i fuger og teglsten. Det gælder både når der udføres målinger og når resultater skal tolkes. I denne tolkning indgår blandt andet, at nogle måleinstrumenter har et måleområde, som dækker både fuger og teglsten. Brug for specialister I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at rekvirere en specialist til at udføre fugtmålinger i murværk for at opnå et retvisende billede af det eksakte vandindhold til murværket. Det er op til den enkelte tekniske rådgiver eller udførende entreprenør/håndværker at vurdere nødvendigheden heraf i de enkelte tilfælde. Fugtindholdet i murværk, dvs. både teglsten og fuger, varierer fra tæt på 0 vægtprocent fugt for fuldstændig tørt til over 20 vægtprocent for fuldstændig vandmættet murværk. Ved fugtligevægt med rumluft i beboede rum vil fugtindholdet i murværk være i størrelsesordenen 1 vægtprocent. Desuden er der i større eller mindre omfang salte i murværket. Nogle salte kan binde vand kemisk som krystalvand i fx natriumsulfat, og disse og andre salte uden kemisk bundet vand kan påvirke fugtmålinger så meget, at målinger med nogle instrumenttyper giver helt forkerte resultater. Målemetoder På næste side findes en oversigt over en række metoder til bestemmelse af fugt i murværk, samt en vurdering af deres praktiske anvendelighed (tabel 1). Se også figur 1. Tidspunkt for udførelse af fugtmålinger Fugtmålinger kan udføres hele året. I hver enkelt bygning vil der dog være en vis årstidsvariation afhængigt af de dominerende fugtkilder og deres variation over året. Sammenlignende fugtundersøgelser bør, selv om årstidsvariationerne ofte er små, udføres på samme tid hvert år og under samme forhold med hensyn til nedbør og udetemperatur. Ved kontrol af udtørring af konstruktioner må denne udføres over en periode på mindst ca. 1-2 år, da udtørringen kan tage lang tid i de ofte meget massive murværkskonstruktioner. 15

18 Tabel 1 Oversigt over målemetoder, måleområder og særlige kendetegn M måleområde vægtprocent Metode fugt i murværk Bemærkninger Tørre/veje prøve ved udhugning 0 - over 20 Reference for alle målinger. Tørre/veje prøve ved udboring 0 - over 20 Der er tab ved udboring på ca. 1 vægtprocent. Troxler - måledybde er ca. 10 cm. Tællerværdi påvirkes af blandt andet salte i murværk. M metoden er meget anvendelig, men udstyr indeholder en radioaktiv neutron kilde og må derfor kun benyttes af operatører med særligt certifikat. HF sensor 0 - over 20 Måledybder er oplyst at være op til ca. 25 cm. De danske erfaringer med udstyret er endnu ret sparsomme, men metoden vurderes som anvendelig i lighed med Troxler. U udstyret er suppleret med software til opsamling af data, kalibrering af disse i forhold til standard kalibrering af nogle typiske materialer og udtegning af figurer med angivelse af fugtniveauer. Gipsblokke - 20 i indbyggede gipsblokke kan kun måles forskelle i murværk, som i forhold til sædvanlige danske forhold er vådt. Målinger kan kun udføres over en længere periode, da det kræver lang tid for udstyret at opnå fugtligevægt med murværket Trædyvler 0 - ca. i indbyggede trædyvler kan kun måles forskelle i ret tørt murværk. Målinger kan kun udføres over en længere periode, da det kræver lang tid for udstyret at opnå fugtligevægt med murværket. RF/temperaturmåling med dataloggere 0 - ca. målinger på væg kan kun udføres over en længere periode, da det kræver lang tid for udstyret at opnå fugtligevægt med murværket. Kapacitive fugtmålere - kan i praksis kun benyttes til at konstatere, om overflade af murværk er tørt og uden væsentligt indhold af salte og metoden kan derfor ikke anbefales. Alle fugtmålinger skal kalibreres ved tørre/veje-metoden med bestemmelse af hygroskopisk fugt (saltbundet). Fugten skal måles i flere højder og i områder med såvel intakte som afskallede overflader. 16

19 Figur 1 Vand i tegl Diagrammet viser sammenhængen mellem relativ luftfugtighed, vandindhold i vægtprocent og vandmætningsgraden i murværk. Desuden er måleområdet for nogle fugtmålemetoder illustreret. Det ses, at der med metoden med trædyvler kan måles vandindhold i murværk i området 0,00-0,01 (dvs. 0-1 vægt %), med gipsblokke i området 0,01-0,20 (1-20 %), og med Troxler i området 0,04-0,25 (4-25 %). Illustration: SBi Målinger før og efter udførelse af fugtsikring Udførelse af fugtsikring i form af en vandret horisontal spærre er en så omfattende foranstaltning, at det normalt altid kun bør udføres, når forundersøgelser har vist, at det er nødvendigt. Fugtmålinger med saltbestemmelse som beskrevet i det foregående bør altid indgå heri. Af hensyn til efterfølgende kontroller af effekten af den udførte fugtspærre skal fugtmålingerne dokumenteres, så det er muligt at udføre kontrolmålinger de samme steder og med samme metoder i en periode på minimum 1-2 år efter udførelsen. Da udtørring af murværk normalt sker meget langsomt under optimale omstændigheder mindst 3 måneder og normalt mere end 1 år, er det tilstrækkeligt at målinger udføres med en frekvens på ½-1 år. 17

20 5 Salte i murværk Om problemet med salte i murværk, hvilke konsekvenser disse har for såvel fugtmålinger som fugtmembraner, og hvilke eftervirkninger der må forventes efter fugtafhjælpning af saltbelastet murværk. Salte forekommer naturligt i murværk som en del af kemien i teglsten og mørtel, hvor det kendes som eksempelvis gips- og salpeterforbindelser. Saltes påvirkninger af fugtmålinger Forekomst af salte påvirker fugtmålinger, fordi de kan påvirke de elektriske felter eller modstande, som benyttes af nogle måleinstrumenter for bestemmelse af fugtindholdet. Desuden kan saltene binde vand kemisk som krystalvand, hvor de fleste fugtmålere registrerer dette på linie med frit vand, der kan opfugte eksempelvis indbyggede trækonstruktioner. Derfor er det nødvendigt at kalibrere måleudstyr i forhold til aktuelt murværk, så man ved hvor meget vand, der er frit, og hvor meget der er bundet kemisk. Kalibrering sker i forhold til totalt fugtindhold. Saltes påvirkninger af fugtmembraner Dokumentation for saltindholdet i murværket er væsentlig for valg af stålkvalitet ved udførelse af horisontal fugtspærre af stål og ved vurdering af muligheder for behandling af overflader på murværk. Nogle salte indgår i forskellige former i det ler, som benyttes til fremstilling af mursten og andre indgår i de mørtler, som anvendes ved opmuring og pudsning. Der vil derfor være nogen variation i forekomst af salte i de færdige byggematerialer. I tegl er det især gule sten, der indeholder salte fra produktionen. Det er fortrinsvis gips (calciumsulfat), som stammer fra lerets naturlige indhold af gips eller andre svovlforbindelser. I mørtel er hovedkilden cementens indhold af alkalier og tilsat gips. Under byggeri er mursten og mørtel udsat for forskellige påvirkninger, eksempelvis varierende nedbør og udtørring samt forskellig blanding af mørtel til opmuring og pudsning. Denne variation i oprindelige saltforekomster og efterfølgende behandlinger betyder, at der selv i nyt murværk er forskelle i saltindholdet. Efter murværkets opførelse påvirkes det af klimaet - som er forskelligt på forskellige dele af den samme mur, da opfugtning fra regn, udtørring fra vind og sol samt indvendige påvirkninger varierer tilførte salte (ex fra tøsaltning af omgivelserne) oplag af salte eller materialer som kan frigive salte urin fra dyr og mennesker (ex i tidligere staldbygninger) syreholdig regn opsugning af saltholdig vand fra jorden reparationer og vedligehold af bygningen kemisk facaderens og afsyring imprægneringsmidler og injiceringsmidler ved kemisk fugtspærre. Saltene i murværket opløses i vand i murværket, flyttes via vandet og kan ved kemiske reaktioner blive til nye salte. En del af saltene er opløst i det vand, som fordampes fra ud- og indvendige 18

21 overflader, og de vil her udfældes som saltkrystaller i hulrum eller på overflader. Hvis der ikke er plads til saltene i små hulrum (porer), vil overfladen skalle af. Salte på eller tæt på overflader er i stand til at opsuge fugt fra luften uden at der forekommer vand i væskeform. En væg kan derved få et vådt udseende i fugtigt vejr, selv om det ikke har regnet. Disse komplicerede forhold omkring salte i murværk betyder, at overfladerne vil kunne fremstå med en del variation i farve specielt kalkede overflader og overflader af indfarvet puds. Det må forventes, at dette vil være særligt tydeligt umiddelbart efter at der er udført tiltag i bygningen, som har ændret fugtforholdene, eksempelvis de første år efter at der er udført en vandret fugtspærre til at bremse opstigende grundfugt eller de første år efter en ny facadebehandling. Øverst: Saltudfældninger i facade. Nederst: Misfarvning og afskalninger i indfarvet puds. 19

22 20

23 standsning af grundfugt supplerende foranstaltninger projektet ansvar og forsikring kvalitetsstyring mere viden afhjælpning 21

24 6 Standsning af grundfugt Om metoder til standsning og/ eller bremsning af opstigende grundfugt i kældre med murede fundamenter og vægge, samt en vurdering af de enkelte metoders dokumenterede effekt. I Danmark markedsføres en række principielt forskellige metoder til standsning/bremsning af opstigende grundfugt: fysiske fugtspærrer, hvor en vandtæt membran mekanisk placeres i murværk kemiske fugtspærrer, hvor kemikalier injiceres i murværk elektrokemiske metoder, hvor der etableres elektriske potentialer i kældervægge ved indlægning af kabler i fuger impuls resonans, hvor elektromagnetiske impulser påvirker det elektrostatiske felt i kældervægge udluftningshætter, udtørring af fugt i murværk ved indbygning af udluftningshætter. Fugtspærren indbygges i muren i det vandrette niveau, hvor bygherren ønsker at fugten standses. Hvis man eksempelvis skal beskytte et træbjælkelag i en høj stuelejlighed mod fugt, kan man ofte med økonomisk fordel placere fugtspærren over terræn, men under bjælkelag, hvis fugtforholdene i en eventuel kælder i øvrigt er acceptable. Hvis der derimod ønskes fugtsikring af en kælder, skal fugtspærren placeres ved kældergulvsniveau. Derudover skal det naturligvis sikres, at der ikke sker opfugtninger på grund af andre fugtkilder end opstigende grundfugt. Fysiske fugtspærrer Indbankning/indvibrering af stålplader Der eksisterer velkendte metoder til indbankning/ indvibrering af rustfrie stålplader i murværk. Om stålpladekvalitet se side 37. Metoden består i, at korrugerede stålplader vibreres ind i vandrette fuger i murværket med en vibrationshammer, der er indbygget i en stålramme eller lignende, som kan give modhold ved indvibreringen. Arbejdsopstillingen forudsætter typisk ca. 2 m frit rum foran den væg, hvori indvibreringen skal foretages. Tætheden af fugtspærren søges opnået ved at etablere overlæg med en eller flere bølger. Det er en svaghed ved metoden, at der ikke er sikkerhed for at stålpladerne har kontakt med hinanden i hele overlægget, så det forhindres, at der sker fugttransport gennem samlingen ved vægevirkning i mørtelen. Da der er salte i murværk, skal stålplader vælges under hensyn hertil, jf. kapitel 8 Det kan være nødvendigt at anvende stålplader med en forøget tykkelse for at opnå tilfredsstillende levetid, hvis det kemiske miljø i muren er meget aggressivt. Effekten af de indvibrerede stålplader afhænger meget af, om det er muligt at placere stålplader som en gennemgående fugtspærre med tætte overlæg i murens fulde tværsnit og udstrækning, dvs. også omkring hjørner, lyskasser, skorstensfundamenter osv. 22

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme

Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Standsning af grundfugt i ældre ejendomme Kom godt fra start Mange kældre i ældre ejendomme opfattes generelt som fugtige i relation til en nutidig anvendelse. Årsagerne hertil kan være meget forskellige,

Læs mere

Vejledning til bygningsejere

Vejledning til bygningsejere GI forsøg & udvikling få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere Illustration: COWI A/S Få bugt med grundfugt i ældre ejendomme Vejledning til bygningsejere Udarbejdet for GI

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA

BYG-ERFA tema Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner Opstigende grundfugt. Michael Vesterløkke 3. JUNI 2014 BYGERFA BYG-ERFA tema "Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner" Opstigende grundfugt Michael Vesterløkke 1 Fugtkilder eliminering Kilde: 3. JUNI SBS/GI, 2014 Martin L. B. Schulze 2 Fugtmønster 3 Målemetoder

Læs mere

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK

VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE

UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE 30/09/2019 UDVENDIG EFTERISOLERING AF KÆLDERVÆGGE Gamle kældervægge er ofte uisolerede og kan som følge deraf være kolde og fugtige. Ved at efterisolere kældervæggen udvendigt mindskes varmetabet fra kælderen,

Læs mere

Når du skal fjerne en væg

Når du skal fjerne en væg Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157

SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 SKØNSERKLÆRING J.nr. 13157 Besigtigelse d. Ejendommen : Klager : klager/k.k.) Beskikket bygningskyndig : indklagede/b.b.) Ansvarsforsikringsselskab: Forsikringsselskab/S.S.) Tilstede ved skønsmødet : (Hvis

Læs mere

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med

Fugtteknikeren hvad kan han egentlig hjælpe dig med Det bliver hurtigt meget indforstået når man aftaler at sende en fugttekniker ud til en kunde, så forventningsafstemning er yderst vigtigt, særligt når vi har med private kunder at gøre og kunder der ikke

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

FUGTTEKNISK INSPEKTION

FUGTTEKNISK INSPEKTION FUGTTEKNISK INSPEKTION Adresse, 5000 Odense Rekvirent: Kundenavn Besigtiget dato: 12-05-2016 Rapport dato: 16-08-2016 Konsulent: Steffen Clausen Mobil: 29821261 info@cbgroup.dk Havnegade 100 Indgang i

Læs mere

Center for Bygninger, Konstruktion

Center for Bygninger, Konstruktion Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Ofte rentable konstruktioner

Ofte rentable konstruktioner Ofte rentable konstruktioner Vejledning til bygningsreglementet Version 1 05.01.2016 Forord Denne vejledning er en guide til bygningsreglementets (BR15) energiregler og de løsninger, der normalt er rentable,

Læs mere

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3

AFDELING 5 OG 6 INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Bebyggelsen. 1 Baggrund 1. 2 Bebyggelsen 1. 3 Tagene 3 HEJREVANGENS BOLIGSELSKAB AFDELING 5 OG 6 VURDERING AF TAGDÆKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Bebyggelsen

Læs mere

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009

SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger. 1. udgave, 2009 SBi-anvisning 224 Fugt i bygninger 1. udgave, 2009 Fugt i bygninger Erik Brandt m. fl. SBi-anvisning 224 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2009 Titel Fugt i bygninger Serietitel SBi-anvisning

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8107 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Fugtig kældervæg mod syd. 2. Utæt hjørne i tagpap ved skorsten samt fugt i mur i stue. 3. Lyskassevange revnet

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Dokumentation for virkning af Drytechs installationer

Dokumentation for virkning af Drytechs installationer Virumgade 7-9, 2830 Virum 7010 8011 e-mail: info@drytech.dk Dokumentation for virkning af Drytechs installationer I forbindelse med omtale af elektroosmose som udtørringsmetode i bl.a. Bolius magasin Bedre

Læs mere

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation

VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation 2017 VEJLEDNING UDKRAGEDE ALTANER MED UDLIGGERJERN HAR DU ÉN? Vejledning i identifikation, vedligehold og reparation Pjecen er udarbejdet af Teknologisk Institut for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Læs mere

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger

3 Termiske forhold og skimmelrisiko på ydervægge i boliger BO-VEST AFDELING 10, HYLDESPJÆLDET INDEKLIMA VURDERING AF EKSISTERENDE FORHOLD FOR YDERVÆGGE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MARTS

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16145 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget tirsdag d. 22. november tidsrummet mellem kl. 10.00 til 11.20. Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket

Læs mere

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen. Skønsmandens erklæring 8106 Oversigt over klagepunkter 1. 2. Fugt og skader i kældervægge. Olietanken. Vejret på besigtigelsestidspunktet Tørvejr svag vind ca. 24 0. Øvrige forhold Klagers selvrisiko på

Læs mere

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.

Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene

Læs mere

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV ISOKLINKER Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV Dear Reader, ISOKLINKER facade isoleringssystemer er blevet afprøvet og testet gennem mange år og løbende forskning og udvikling

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7059 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1. Pletter på indervæg mod garage i sydøstligt værelse. 2. Tagnedløb delvist ureglementeret udført. 3. Kun 3 tagnedløb i forhold til tagfladen. 4. Muret

Læs mere

Sådan efterisoleres med kvalitet

Sådan efterisoleres med kvalitet Kvalitetsguide UDGIVET DECEMBER 2011 Sådan efterisoleres med kvalitet Efterisolering er et effektivt og sikkert tiltag, der både sparer energi og forbedrer indeklimaet. Kvaliteten af efterisoleringsarbejdet

Læs mere

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED HENRIK M. TOMMERUP RAMBØLL - RENOVERING & BYGNINGSFYSIK HMT@RAMBOLL.DK SKOVPARKEN, ALMENBOLIGER Rambøll har for Lejerbo udarbejdet helhedsplan for renovering

Læs mere

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 4. Lidt om vækst af skimmel og årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2012.11.20 v/ Peter F. Collet Hvis vi når det kommer der også lidt om forsknings- og udviklingsprægede produkter

Læs mere

ARKITEKTFIRMAET OLE DREYER A/S FREDERIKSGADE 74 E DK 8100 ÅRHUS C TLF 86 19 25 55 FAX 86 19 25 16 E-MAIL AOD@ARK-DREYER.DK

ARKITEKTFIRMAET OLE DREYER A/S FREDERIKSGADE 74 E DK 8100 ÅRHUS C TLF 86 19 25 55 FAX 86 19 25 16 E-MAIL AOD@ARK-DREYER.DK ABF Ankermedet, Skagen Besigtigelses notat Vedr. murværk/sokkel/fugt. DATO: 30.10.2012 Udført af Arkitektfirmaet Ole Dreyer A/S for ABF Ankermedet, Skagen Init: TA 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003

BYGGESKADER UNDGÅ. i byfornyelsen. Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden. BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E BvB BYGGETEKNIK MAJ 2003 UNDGÅ BYGGESKADER i byfornyelsen Gode råd Byggetekniske anbefalinger Ny viden WWW.BVB.DK BvB

Læs mere

Fuger i murværk Vejledning.

Fuger i murværk Vejledning. Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag

Læs mere

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke Nordic Construction Solutions ApS Gæslingestien 1 2950 Vedbæk Att.: Brian Bjørnskov Ordre nr. Side 1 af 4 Bilag 1 Initialer AREH/HLH Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning

Læs mere

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER L7: FUGT I KONSTRUKTIONER SCHOOL OF ENGINEERING DAGENS PROGRAM Opgave fra lektion 6 Håndberegning af fugtforhold i konstruktioner ved hjælp af Glazer s håndberegningsmetode Eksempler på fugtforhold i efterisolerede

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 11060 Besigtigelsesdato: 4. august 2011, kl. 15.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 8092 Oversigt over klagepunkter: Vejret på besigtigelsestidspunktet: 1. Unøjagtig udfyldning af sælgeroplysninger. 2. Fugt i kælder. 3. Skade på trapper. 4. Råd i vinduer og døre samt punkterede ruder.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Bygning A: 1. Manglende tilstrækkelig ventilation i tagrum og langs skråvægge og i skunkrum. 2. Taghældning over bryggers og badeværelse er mindre end

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader Galgebakken Renovering af facader 2620 Albertslund Notat Sag nr.: KON145-N003A Vedr.: Vurdering af sokkelisolering 1. Baggrund Efter aftale med Frank Borch Sørensen fra Nova5 arkitekter er Bunch Bygningsfysik

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Fugtmålinger i halmballehus

Fugtmålinger i halmballehus Bygge- og Miljøteknik A/S Fugtmålinger i halmballehus Fælleshus for ejerbogruppen på Munksøgård i Roskilde Projektet er gennemført som et led i Energistyrelsens udviklingsprogram for miljø- og arbejdsmiljøvenlig

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 8225 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: 1. Fugt i skillevægge samt ydervægge. Vejret på besigtigelsestidspunktet: 10 gr., solskin. Øvrige forhold: Ingen. Eventuelle

Læs mere

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken

Der har været punkterede termoruder i vinduer ved køkken. Termoruderne er skiftet af glarmester. 2. Punkterede vinduer i køkken 7263 Oversigt over klagepunkter: 1. Punkterede vinduer i soveværelse i tagetage 2. Punkterede vinduer i køkken 3. Rådangreb i vinduer i soveværelse i tagetage 4. Rådangreb i vinduer i badeværelse i tagetage

Læs mere

Construction Metodebeskrivelse

Construction Metodebeskrivelse Construction Metodebeskrivelse Standsning af opstigende fugt med SikaMur -InjectoCream A5 folder Ny.indd 1 19-02-2008 11:16:58 Indhold 1. Forbehandling...3 2. Boring af huller...3 3. Murtype...4 4. Klargøring

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16026 Besigtigelsesdato: xx Ejendommen: xx Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) xx Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som den bygningssagkyndige / B.B.)

Læs mere

September Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra

September Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra September 2005 Effektiv løsning til fugtsikring af kælder Platon Xtra Platon Xtra er løsningen! Platon Xtra er den nye generation af fugtbeskyttelse, udviklet på de gode erfaringer, vi har opnået gennem

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

SALTSKADER PÅ MURVÆRK

SALTSKADER PÅ MURVÆRK hlh/vw SALTSKADER PÅ MURVÆRK Indledning Saltskader på murværk er klassiske problemstillinger. Murværk findes omtrent overalt, salte findes ligeledes omtrent overalt, og de må derfor ofte mødes. Men når

Læs mere

Efterisolering af kældergulv. Fordele

Efterisolering af kældergulv. Fordele Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET JUNI 2018 Efterisolering af kældergulv Et kældergulv, som er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres, hvis gulvet alligevel skal brydes op fx i

Læs mere

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ

INDEKLIMA. Ramsherred 25. Rudkøbing. OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ INDEKLIMA OBH Ingeniørservice A/S Indeklima Agerhatten 25 5220 Odense SØ CVR: DK 7016 9916 KONTAKT Claus Ellegaard Mobil 2726 4681 cel@obh-gruppen.dk Ramsherred 25 Rudkøbing Juli 2011 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 13. december Martinsvej 13, 8751 Gedved. Matr. nr. 14f, Gedved By, Tolstrup. Udført for Line Due

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse tirsdag d. 13. december Martinsvej 13, 8751 Gedved. Matr. nr. 14f, Gedved By, Tolstrup. Udført for Line Due Besigtigelsesrapport Besigtigelse tirsdag d. 13. december 2017 Martinsvej 13, 8751 Gedved Matr. nr. 14f, Gedved By, Tolstrup Udført for Line Due 11.januar 2018 1 Indledning - formål med besigtigelsen A.1

Læs mere

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108

Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 1386 Udenbys Vester Kvarter Side 1 Beskrivelse for renovering af øvrefacade på ejendommen Krusågade 35 & Ingerslevsgade 108 Tilbudet skal indeholde.: o Stillads o Udfræsning af fuger (og bortskaffelse)

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 10113 Besigtigelsesdato: Den 17.01.2011 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato:

Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: Galgebakken Notat - Rev. A Sag nr.: KON145-N004A 2620 Albertslund Dato: 2017-06-06 Vedr.: Renovering af krybekældre 1. Resumé Der har efter det oplyste været mange tilfælde med skimmelvækst i Galgebakken

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring SKØNSERKLÆRING J.nr. 9036 Skønsmandens erklæring Oversigt over klagepunkter: Klagen omhandler: 1. Mug og fugtskjolder ved forsatsvægge i kælderværelse. 2. Råd i og nedbrudte spærender samt lægter omkring

Læs mere

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand

Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Besigtigelse af revne samt murbinder Engdalsvej 79, 8220 Brabrand Rekvirent: EF Engdalsvej 75-79A Engdalsvej 79, 2 th 8220 Brabrand Att.: Peter Pedersen Udført af bygningsingeniør Jørgen Nymark Klavsen

Læs mere

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker.

Til stede ved undersøgelsen var Poul Steffensen og håndværker. STEFFENSEN Rådgivende Ingeniører Att.: Poul Steffensen Lyngbyvej 343A 2820 Gentofte 5. marts 2009 Prøvetagning og kemisk undersøgelse, Kattesundet 14, 1458 København K Efter aftale med Poul Steffensen

Læs mere

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen 12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til

Læs mere

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN

SAMMENFATNING. Sommerstedgade 25-27 1718 København V. Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN SAMMENFATNING Sommerstedgade 25-27 1718 København V Sag nr. 2006-0039 1-ÅRS EFTERSYN 17. august 2011 Indhold Dine opgaver og ansvar som ejer 3 Bygningsdele uden observerede byggetekniske problemer 5 Bygningsdele,

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November 2014. Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand Tagkonstruktioner Forandringers betydning for fugt og funktion November 2014 Seniorkonsulent Cand. Scient., tømrer Teknologisk Institut, Byggeri & Anlæg Program - Den centrale problematik ved forandring

Læs mere

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK Dette skrift er baseret på en videnkupon lavet som et samarbejde mellem Teknologisk Institut, Murværk og murer Mikael Martlev i perioden 2012-13. Indledning - kort

Læs mere

Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler

Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler Lidt om vækst af skimmel og meget om årsagen dertil illustreret ved lidt teori og praktiske exempler 2010.11.16 v/ Peter F. Collet 1 Introduktion til, civ.ing. ing Ansat på Teknologisk Institut i 1972

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14040

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14040 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14040 Besigtigelsesdato: Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.B.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

GALGEBAKKEN ALBERTSLUND

GALGEBAKKEN ALBERTSLUND GALGEBAKKEN ALBERTSLUND Orienteringsmøde om Helhedsplanen Tirsdag d. 7. maj 2019 EKAS Rådgivende Ingeniører A/S Trørødvej 74, 2950 Vedbæk Tlf.: 45 65 01 11 e-mail: ekas@ekas.dk www.ekas.dk Dagsorden Præsensation

Læs mere

E/F Gammel Ladegaard

E/F Gammel Ladegaard E/F Gammel Ladegaard Åboulevarden 7 13, 1635 København V Julius Thomsens Gade 16 22, 1632 København V Herman Triers Plads 2 6, 1631 København V Kleinsgade 2, 1633 København V Tilstandsrapport Tag Marts

Læs mere

Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon.

Det er et krav i Bygningsreglementet, at der skal sikres et godt indeklima, hvilket også betyder, at huse skal sikres mod radon. 10/12/2018 RADON Det har siden 2010 været lovpligtigt at sikre huse mod radon, som er en naturligt forekommende radioaktiv luftart, der siver ind i boliger fra undergrunden. En høj koncentration i indeluften

Læs mere

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

BMT-Notat. Skandek tagelementer N4108-001. Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund BMT-Notat Skandek tagelementer N4108-001 Udarbejdet af: NPK/sbp Gennemgang af tagelementer for fugt Baggrund SkanDek Tagelementfabrik A/S producerer tagkassetter der udelukkende består af uorganisk materiale.

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14082

SKØNSERKLÆRING J.nr. 14082 SKØNSERKLÆRING J.nr. 14082 Besigtigelsesdato: Den 15.10.2014 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S.) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11137 Besigtigelsesdato: Ejendommen er besigtiget mandag d. 16. januar 2012 i tidsrummet mellem kl. 10.00 til 12.10 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.)

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7129 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: 1.Skimmelsvampe på vægge i køkken og gangen, konstateret fugt/vand i hulmur. 2. Opfugtning af murkrone og gavl mod syd. 3.Hjørne

Læs mere

Indvendig efterisolering af massive murede vægge

Indvendig efterisolering af massive murede vægge Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af massive murede vægge For etageejendomme fra ca. 1850 1920 er ydervæggene fuldmurede (massive).

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147

SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 SKØNSERKLÆRING J.nr. 11147 Besigtigelsesdato: Tirsdag den 9. oktober 2012 kl. 13:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 16091 Besigtigelse den: 12. oktober 2016 kl. 10.00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede) Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre

Rørcenterdagene 14. juni Radonsikring af bygninger for kloakmestre Rørcenterdagene 14. juni 2017 Radonsikring af bygninger for kloakmestre Ulla Byrlund Konsulent Bygninger & Miljø Program Hvad er radon? Radon i danske boliger? Måling Sundhedsaspekter Regler om radon Indtrængningsveje

Læs mere

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 27. juni Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.)

SKØNSERKLÆRING. Besigtigelsesdato: 27. juni Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) SKØNSERKLÆRING Besigtigelsesdato: 27. juni 2012 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.L.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som indklagede / B.S Ansvarsforsikringsselskab:

Læs mere

Byggeteknisk undersøgelse

Byggeteknisk undersøgelse Byggeteknisk undersøgelse Omhandlende vurdering af skimmelsvamp i tagrum Ejendom beliggende: Enghave plads 1 & Dybbølsgade 70 1670 København Besigtiget dato: 30. august 2016 Rapport dato: 30. september

Læs mere