grobund Fokus på energispild 6 På græs efter 10 år inde 9 Temadag om rug 14 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "grobund04 2011 Fokus på energispild 6 På græs efter 10 år inde 9 Temadag om rug 14 MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET"

Transkript

1 grobund MAGASINET OM LIV OG VÆKST PÅ LANDET På græs efter 10 år inde 9 Temadag om rug 14 Fokus på energispild 6

2 grobund 2 INDHOLD GROBUND Grobund nr Udgiver: Jysk Landbrugsrådgivning Majsmarken Billund Tlf John Tranums Vej Esbjerg Ø Tlf Hvor meget energi spilder du? 6 Spar unødvendige energiudgifter Det bedste til køerne 9 Villemajgaards køer er igen på græs Beskyt køernes klove 12 Følg gør-det-selv -anvisning Arkivfoto: Jens Tønnesen Fodermøde 19 Det sidste nye for svineproducenter Uden omtanke går det ikke 20 Mød dødsbo-eksperterne REDAKTION: Lilli Snekmose (ansvarshavende) Tlf ANNONCER: Marianne B. Rasmussen Tlf FORSIDEFOTO: Jens Tønnesen NÆSTE GROBUND: 24. juni OPLAG: stk. LAYOUT OG TRYK: Grafisk Produktion Ribe Jo mere politisk interesseret jeg bliver med årene, så undrer det mig, at ærlighed og ligefremhed er sådan en mangelvare i dansk politik. Hvor er der dog langt imellem politikere, der taler rent ud af posen, i stedet for at lade sig styre af taktik og udspekulerede politiske analyser af, hvordan man lige nu tækkes vælgerne bedst. Og det harmer mig ligefrem at se, hvordan det danske samfund nu i måneder er handlingslammet, fordi vi skal have et folketingsvalg senest til november. Alt går i øjeblikket op i strategiske overvejelser og øvelser i at tage sig bedst ud i pressen og meningsmålingerne. Politiske eksperter vurderer nu, at et folketingsvalg reelt sætter reformer og hele folkestyret ud af drift i så mange måneder op til og

3 Formanden grobund Har vi de politikere, vi fortjener? lige efter et valg, at udviklingen er tæt på at være sat i stå i et helt år. Det er helt uacceptabelt. Når vi alle sammen ved, at politikerne vil have Danmark gjort fri af fossiler inden 2050, hvorfor kommer de så ikke i gang?! Vi har som samfund ikke råd til at vente, mens blandt andre tyskerne og finnerne overhaler os på markedet for grøn energi. Inderst inde tror jeg, hver eneste danske politiker godt ved, hvad der skal til for at sætte en positiv udvikling i gang, men de ved også, at ressourcerne skal findes, og at den prioritering af midlerne, der er nødvendig, vil gøre Når politikerne vil have Danmark gjort fri af fossiler inden 2050, hvorfor kommer de så ikke igang?! ondt ja, den vil sikkert give et ramaskrig. Og derfor er der populært sagt ingen, der har røv i bukserne til at tage beslutningen. Men uden det mod gør de blot problemerne større. Vi har fx hele biogasområdet. For hver dag, vi endnu ikke er kommet i gang, bliver det sværere at nå målene i Energistrategi Hvad er der galt med demokratiet, hvis det er blevet en del af denne styreform, at de politiske topfigurer bruger deres energi på at udtænke drejebøger for forhandlingsforløb og i måneder opfører nøje indstuderede skuespil for pressen og os vælgere? Jeg er nok utrolig blåøjet, men jeg synes bare, at resultatet tit bliver, at de alligevel i den sidste ende forfalder til nogle nemme løsninger, som de inderst inde godt ved, ikke batter noget. Den slags svækker demokratriet. Andet kan undergrave demokratiet. Det sker fx, når der iværksættes store bekostelige høringsrunder om nationalparker, men hvor det hele ender som en stor paradeforestilling, fordi beslutningerne viser sig at være truffet på forhånd. Den slags oplevelser styrker heller ikke tilliden til politikerne og hele systemet. Churchill har sagt det eneste, der er en trøst. Han sagde nemlig: Ingen påstår, at demokrati er perfekt. Nogen vil endda sige, at demokrati er den værste styreform, man har forsøgt sig med, bortset fra alle andre styreformer, man har afprøvet. Politikerlede eller ej vi må nok bare se i øjnene, at vi har de politikere, vi fortjener. Vi har selv valgt dem og alle alternativer til demokrati er trods alt værre. Af Bjarne Larsen formand for Jysk Landbrug

4 grobund jysk landbrugsrådgivning Samme omsætning færre medarbejdere Jysk Landbrugsrådgivning leverede et godt økonomisk resultat på baggrund af en massiv indsats for at øge effektiviteten. Torben Jensen Administrerende direktør Tlf Jysk Landbrugsrådgivning og datterselskaber leverede samlet et overskud på 430 tkr., og det var resultatmæssigt tilfredsstillende. Det var godt nok mod et budget på 874 tkr., men indeholdt i resultatet er en nedskrivning på ejendomme, der ikke var budgetteret. Går vi dybere i tallene, så havde Jysk Landbrugsrådgivning i gennemsnit i 2009 i alt 251 medarbejdere (årsværk), og i 2010 var vi 238 medarbejdere i gennemsnit. Vores samlede omsætning var omtrent lige stor, nemlig 150 mio. kr. Her skal indskydes, at der ikke blev reguleret priser fra 2009 til 2010, det betyder, at omsætningen er direkte sammenlignelig. Deraf kan man se, at vi på et år har rationaliseret med i alt 13 årsværk, uden at vi har tabt omsætning, og altså med de samme priser. Den bagvedliggende årsag er en massiv indsats for at øge effektiviteten. Altså har de samme medarbejdere præsteret mere. Herudover kan vi nu konstatere, at de synergier, der er ved dels at fusionere og dels at flytte sammen i to huse, er taget. Vi har som altid også fuld fokus på omkostningerne og på løntilbageholdenhed. Spar 40% på markrådgivning Vi vil naturligvis fortsætte ud af den vej, og som det er alle opmærksomme bekendt, så har vi igen i år undladt at justere priserne, det er altså 3. år i træk med samme priser. På planteavl har vi oveni købet sat priserne ned! Har man på planteavl valgt at købe det fordelagtige 10-turs klippekort på 10 timers markrådgivning, har man sparet 40% på timeprisen det er der altså ingen andre rådgivningsselskaber, der byder ind med. Vi bestræber os ikke kun på at være blandt de bedste, vi vil også til enhver tid kunne tåle at måle os med andre på timeprisen. Sideløbende arbejder vi med en målrettet strategi, der både skal forbedre vores rådgivning og service, og som på sigt vil give flere kunder og dermed øge omsætningen til gavn for eksisterende kunder.

5 Biogas grobund Ny formand for Sydvestjysk Biogas Kaj Kristensen, minkavler fra Tjæreborg, har afløst Thyge Nielsen på posten. Konstitueringen skete efter generalforsamlingen i april. Lilli Snekmose Redaktør Tlf Sydvestjysk Biogas har fået ny formand, efter at Thyge Nielsen meddelte, at han har solgt sin ejendom og dermed ikke længere er aktiv landmand. Den nye formand er Kaj Kristensen, Tjæreborg, mens næstformanden uændret er Gert Holst Hansen. Landmand Henning Ø. Bloch, Varde, blev nyvalgt til bestyrelsen. På generalforsamlingen var der opbakning til at fortsætte processen mod oprettelse af et biogasanlæg. Foreløbig afventer man vedtagelsen af det energiudspil, som regeringen fremlagde for kort tid siden. Energistrategi 2050 har givet fornyet tro på, at der skabes rammevilkår, som vil gøre biogas til en forretning. Der skal desuden ses på andre ejerformer for at tiltrække eksterne investorer. Kaj Kristensen Uændret bestyrelse i Holsted- Brørup Biogas Ved generalforsamlingen i april i Brørup-Holsted Biogas AmbA var der genvalg til Torben Pedersen, Holsted og Klaus Schelleup, Holsted. Ved et efterfølgende møde har bestyrelsen konstitueret sig med Torben V. Pedersen som formand og Søren Kargo Jensen som næstformand. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Claus Witting og Preben Vingborg. Kvægejendom, Alslev v/varde Kvægejendom, Ribe Svineejendom, Skovlund v/ansager Ny pris Kvægejendom Torrupvej Varde Kontakt: LandboGruppen JYSK Allan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE Tlf.: Kvægejendom Sdr. Farup Vej Ribe Kontakt: LandboGruppen JYSK Allan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE Tlf.: Svineejendom Tiphedevej Ansager Kontakt: LandboGruppen JYSK Allan Elsted Hansen, Ejendomsmægler MDE Tlf.: Sags nr: Kvæggård beliggende ved Alslev med et jordareal på 102,29 ha, heraf 86,71 ha ager og 7,77 ha permanent græs. Størstedelen af jorden er beliggende ved ejendommen. Stuehuset er opført i 1820 og renoveret i 1970 og senere. Det samlede boligareal for stuehuset udgør ifølge BBR 220 m2, heraf 40 m2 på 1. sal. Til ejendommen hører følgende driftsbygninger: Foderlade på 688 m2 med mix-feeder anlæg, ungdyr-/kalvestald + kælvingeafdeling på 500 m2, staklade på 100 m2, kalvestald med 5 bokse på 250 m2, hestestald på 165 m2 med tilhørende 20 x 60 meter ridebane, kostald på m2, taget i brug i 2003, med 257 sengebåse og tilbygning fra 2005 med malkekarrussel med 32 pladser, foderlade på 770 m2, forrum/kontor/kantine på 200 m2. Endvidere forefindes der 2 plansiloer, 3 siloer og 2 gylletanke. Der medfølger mælkekvote på kg, heraf gratis tildelt kg. Ejendommen sælges i fuld drift med besætning bestående af ca. 250 årskøer (SDM og Jersey) og småkalve. Endvidere medfølger stor maskinpark og 95,85 betalingsrettigheder. Sags nr: Velaronderet kvægejendom med kostald fra 2001 på 2420 m2 med 296 sengebåse. Malkestalden er en 2x12 sildeben med SAC maskiner med aftagere. Tankrum med ltr. køletank, teknikrum og et kontor. Selvstændigt beliggende maskinhus på 319 m2 fra 1975 og bag denne plansiloer på 1056 m2 fra Der er 2 gylletanke på hhv og 2466 m3. Ejendommen har et samlet jordtillignede på 103,5 ha., som består af 85,36 ha. agerjord, 2,1 ha. permanent græs, og det resterende er bygningsparcel, læhegn, skov og vejareal m.v. Ca. 70 ha. kan vandes og der medfølger 90,90 alm. betalingsrettigheder med kvæg- /mælketillæg. Produktionen er godkendt til 248,3 DE. i hht. miljøgodkendelse fra september Mælkekvote på kg med 6,02 pct. fedt, samt jerseybesætning på 130 køer med opdræt. Stuehuset er opført i 1852 og har et boligareal på 237 m2 som løbende er vedligeholdt. I tilknytning til stuehuset ligger de ældre driftsbygninger som benyttes til opbevaring af halm og maskiner. Sags nr: Igangværende svineproduktionsejendom med 141,48 ha, hvoraf de 125,84 ha kan dyrkes, og ca. 13,44 ha er skov og krat m.v. Der medfølger 125,84 betalingsrettigheder. Driftsbygningerne består af maskinhus, gl. fravænningsstald med maleblandeanlæg, tre gamle klimastalde (ubenyttede), forrum / kontor samt mellemgang med varmegenindvinding. 2 drægtighedsstalde til drægtige søer i boks (180 pladser), to aflastningsstier og polteafdeling med 30 pladser. Slagtesvinestald indeholdende gl. svinestald med 34 stier, inkl. to sygestier samt ny svinestald med 36 stier og udleveringsrum med ca. 90 pladser. Farestald med 3x28 farestier, fire klimastalde á 260 grise samt løbeafdeling med 34 bokse og 5 polte-/ornestier. Staldene rummer plads til ca. 250 årssøer og ca slagtesvinepladser. Herudover to gyllebeholdere på hhv og 1750 m3 og kornsilo. Stuehuset er opført i 1887, væsentlig om- og tilbygget i 1998 og løbende vedligeholdt. Boligen har i grundplan et areal på 223 m2 og der er 79 m2 på 1. sal. EJENDOMMEN KAN ALTERNATIVT ERHVERVES MED CA. 107 HA. Kontant: Hektar: 102,29 Kontant: Hektar: 103,53 Kontant: Hektar: 141,30 Udbetaling: Energimærke: F Udbetaling: Energimærke: F Udbetaling: Dyreenheder: 248 Dyreenheder: 249 LandboGruppen JYSK ApS John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Tlf.:

6 grobund Fakta Hvidkjær A/S l 330 ha planteavl l Produktionen foregår på to adresser l Foder hjemmeblandes l søer og opdræt af smågrise til 30 kg. Hvor meget energi spilder du? I mange tilfælde er energiforbruget ude på bedrifterne ikke alene rystende stort det er også mere eller mindre spildt eller overflødigt! En energirapport kan gøre noget ved sagen! Lilli Snekmose Redaktør Tlf Svineproducent Bendt Hvidkjær Pedersen var selv klar over, at den var gal med energiforbruget. Han har i nogle år brugt mere end kr. til el og olie. - Til sidst tænkte jeg, at det kunne bare ikke passe, at energiudgifterne skulle være så høje. Vi kan jo fint styre produktionen, for 32 grise pr. årsso er slet ikke dårligt. Men varme og strøm havde vi slet ikke hold på og jeg har simpelthen ikke råd til det energiforbrug. At udgifterne er meget højere, end de behøver at være, blev afsløret allerede inden energirådgiver Kurt Mortensen fra EnergiMidt overhovedet havde besøgt Bendts bedrift i Årre ved Varde. Bendt havde bestilt en energirapport, og hjemmefra sammenlignede Kurt Mortensen Bendts energiforbrug med, hvad en produktion som Bendts burde forbruge. Resultatet var, at Bendt varmeforbrug var 38% højere end det forventelige. Elforbruget lå hele 47% højere! Sådan er udgangspunktet, da Kurt Mortensen et par dage senere besøger Bendts to gårde den ene med søer i et forgrenet produktionsanlæg, den anden med 7-30 kg grise. Dyre vaner På to områder har Bendt allerede taget affære. Et gammelt uøkonomisk oliefyr er skiftet ud med en ny kedel. Desuden har han taget kampen op med den gamle vane, at alt lys i produktionen brænder dagen lang. - Vi har nok 500 armaturer, der tidligere brændte lige til kl. 22 nu tænder vi kun, når vi arbejder i de enkelte staldafsnit, fortæller Bendt, og Kurt Mortensen bekræfter ham i, at meget energi kan spares ved ændret adfærd. - Dit strømforbrug svarer til forbruget i 90 husstande, siger han. - Hold da op, det er ligeså meget som hele Årre by, udbryder Bendt. Inden Kurt går i gang med sin jagt på energibesparelser med udstyr til måling af temperatur, fugt, CO 2 og meget mere stiller han Bendt i udsigt, at resultatet måske kan blive en besparelse på 20% af energiforbruget. Det skal vise sig ikke at slå til. Den endelige energirapport anviser, hvordan mere end 25 procent af de kr. til energiforbrug kan spares. Se de fem spareforeslag her Vi er i gang! Bendt Hvidkjær Pedersen har straks sat flere af de foreslåede besparelser i værk. For meget små investeringer, kan de første tre forslag gennemføres og 60% af besparelsen hentes hjem. Her handler det i høj grad om ændret adfærd, og den nye metode til udtørring er fx nu i anvendelse. - For mig beviser det her forløb, at der kan spares energi på alle bedrifter ved at ændre dårlige vaner og investere i ny teknologi. Det er vejen frem, siger han. Men der skal indtjening til. Derfor må han desværre vente lidt endnu med at renovere ventilationsanlægget.

7 5 spareforslag 1. Brug af hundehulsplade ved smågrisene vil holde så meget på varmen, at varmelampen kan nøjes med at være tændt i fem dage mod nu syv dage. 2. I babystaldene er stierne fulddrænede og hele rummet opvarmes via gulvvarme og elvarmeblæsere. Her kan energiforbruget halveres ved at etablere overdækning langs den ene side i stalden og lægge en plade eller måtte på gulvristen, så der bliver to klimazoner i stalden og rumtemperaturen sænkes til 24 grader ved indsættelse. 3. Ny metode til udtørring af fravænningsstalde efter vask. Her er en kæmpe besparelse at hente ved at ændre vaner. Kurt Mortensen anbefaler anvisninger fra Dansk Svineproduktion. Ved desuden at indstille ventilationsanlægget på minimumsventilation ved indsættelse af grisene og gradvist øge ventilationen, kan olieforbruget pr. stiplads reduceres fra 10 liter til 4 liter olie, fordi staldklimaet kan holdes så tørt, at der ikke afsættes kondens på vinduer. Se vejledning i udtørring på jlbr.dk. 4. Ventilationsanlæg skal have installeret EC-motorer og optimeret vingeudformning til afløsning for det nuværende system, der er spændingsreguleret via en triac. Her ligger den største enkeltinvestering i spareplanen, men det er samtidig så klart den investering, der kaster den største besparelse af sig. 5. Det sidste spareforslag vedrører tilkøb af et styringsmodul til fodermøllen, som derefter kan udnytte alle motorer bedre og derved reducere driftstiden. Fakta grobund Sådan kan Bendt spare kr. om året I den gennemregnede energirapport, der foreligger få dage efter besøget, slår energikonsulenten ned på fem indsatsområder: Spareforslag Besparelse Investering 1. Hundehulsplader foran smågrisehuler kr kr klima i babystalde kr kr. 3. Styring af varme og udtørring kr. 0 kr. 4. Renovering af ventilationsanlæg kr kr. 5. Belastningsafhængig mølleristyring kr kr. I alt kr kr. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 1,4 år. Bendt Hvidkjær Pedersen Der kan spares energi på alle bedrifter ved at ændre dårlige vaner og investere i ny teknologi Energi Kurt Mortensen, EnergiMidt I dag er energibesparelser en handelsvare, sådan at energibesparelser på over kwh købes af energiselskabet til i øjeblikket 20 øre stykket. I Bendt Hvidkjær Pedersens tilfælde drejer det sig om maks kr. Værdien af de første kwh s besparelse bruges til at finansiere udgiften til at få energirapporten udarbejdet. Kurt Mortensen vurderer inden et konkret besøg, hvor stort besparelsespotentialet på bedriften er, og besøget gennemføres kun, hvis potentialet er over kwh. På Bendts bedrift kunne der årligt spares kwh gennem de fem besparelsesforslag.

8 grobund Anmeldeordning Har DU prøvet at miste alle dine kontakter på mobiltelefonen? Jysk IT leverer Hosted Exchange Så sker det aldrig igen! Hvad er Hosted Exchange? Tilgængelig Få mail på din mobiltelefon Online kalender på pc Let at bruge Pris kun 85 kr. pr. måned Ring og hør nærmere! Med en Exchange-server snakker din Outlook sammen med andre computere og mobiltelefoner. Det betyder, Sikker at du kan dele kalender og adressekartotek imellem flere på ejendommen. Du kan synkronisere kalenderaftaler imellem computer og mobiltelefon, hente mails fra en anden computer end den sædvanlige - og meget andet, der gør arbejdsdagen nemmere og mere effektiv. Derudover opnår du følgende fordele Altid automatisk backup af kontakter på din mobiltelefon Online kalender på mobiltelefon Adgang til webmail overalt i verden Få fælles kalender med hinanden på hele bedriften Altid backup af din mail Der er backup af dine maildata, hvis din PC går ned Din mail bliver scannet for virus og spam Kontakt Peter Vilstrup Tomsen tlf Ændring uden papirmølle Peder Chr. Thomsen Miljøkonsulent Tlf Med anmeldeordningen, som trådte i kraft den 10. april 2011, bliver det muligt for husdyrbrug at foretage ændringer på husdyrbruget, som hidtil har udløst en miljøgodkendelse. Fordelen ved det er: at der skal indsendes et meget beskedent ansøgningsmateriale til kommunen i forhold til en ansøgning om miljøgodkendelse. at kommunen indenfor 2 mdr. skal give besked om, hvorvidt anmeldelsen kan accepteres. For at disse ændringer kan anmeldes, skal beliggenheden være gunstig i forhold til natur og naboer. Princippet er, at kommunen ikke behøver at sagsbehandle ret meget på en anmeldelse. Det er derfor ikke alle husdyrbrug, som kan få glæde af anmeldeordningen. Mange steder vil husdyrbrugets beliggenhed betyde, at der stadig skal gives en miljøgodkendelse for at få lov til ovennævnte ændringer. Se Jysk Landbrugsrådgivnings hjemmeside for en nærmere beskrivelse af ordningerne. Eller kontakt miljørådgiverne i Jysk Landbrugsrådgivning. Det som kan anmeldes er: l Nye ensilagesiloer l Nye gyllebeholdere og møddingspladser l Udvidelse og etablering af stalde, hvis det er begrundet i opfyldelse af krav til dyrevelfærd l Skift i dyretype, f.eks. fra kvier til køer eller fra søer til slagtesvin l Udvidelse af dyrehold i eksisterende stalde begrundet i produktivitetsstigninger. (Slagtesvin)

9 ? grobund Det bedste til køerne derfor skal de på græs Fakta Villemajgaard l 180 årskøer l kg EKM l i celletal Villemajgaard i Lintrup er en konventionel kvæggård, hvor køerne i 10 år ikke har været ude af stalden. Men nu er de på græs. Lilli Snekmose Redaktør Tlf I år tog Thomas Andreasen den dramatiske beslutning at lukke alle 170 køer på græs! - Vi er nået så langt, vi kan med klovsundhed hos køer, der går inde. Vi vil gerne gøre det endnu bedre, og så er jeg helt overbevist om, at de skal på græs og have motion, forklarer Thomas. Halvdelen af køerne havde aldrig nogensinde været ude af stalden, og for fem år siden stoppede kvierne også med at komme på græs. Det var derfor ikke uden betænkning, at Thomas traf beslutningen. Han blev advaret om, at køerne, der jo slet ikke har erfaring med elektriske hegn, ville bryde ud og måske skade sig selv eller andre. Derfor blev der ikke taget nogen chancer: - Vi lukkede dem ud i flokke på ca stykker. Først kom de ud på et lille areal på 70x50 meter, der er naturligt afgrænset af stalden og levende hegn. Vi havde hegnet det ind med meget synligt hestebånd og mærket ekstra op med rød-hvide markeringsbånd. Og det gik helt uden problemer, fortæller han glad og lettet dagen derpå. Køerne bukkede og sprang og var meget aktive, men de opførte sig i bund og grund ikke anderledes end køer, der kommer ud hvert forår. Ikke for enhver pris Fra den lille indhegning blev køerne lukket ud på et areal med seks hektar.

10 grobund 10 afgræsning Fotos: Jens Tønnesen Et større areal bliver inddraget, når første slæt er taget, og så får køerne i alt 15 hektar at afgræsse. Det er meningen, at køerne kun skal være ude fra morgen til frokost. - Foderplanen bliver ikke ændret meget, det er ikke for at hente en hel masse foderenheder på marken. De skal hjem i stalden for at æde ordentligt foder. Det kan godt være vi falder i ydelse, og jeg kan også acceptere et lille fald, hvis gevinsten bliver mere robuste køer med stærkere muskler, fortæller Thomas om sine overvejelser. Hvis der kommer en meget regnfuld periode, så bliver køerne ikke lukket ud. Og det samme vil gælde, hvis de ikke æder nok og falder for meget i ydelse. De skal ud for motionens skyld, men ikke for enhver pris, siger Thomas. De tog mig på ordet! Thomas Andreasen har ikke selv praktiske erfaringer med at have køer på græs, men han har i nogle år været tændt på ideen. At den bliver gennemført nu, skyldes at medarbejderne tog ham på ordet. - De folk, jeg har i stalden nu, har arbejdet med køer på græs, så da jeg ikke rigtig kunne tage beslutningen, så var det dem, der sagde: Nu skal de ud. - Arbejdsmæssigt er det jo mere krævende, og det tager tid at lukke stalden op til middag og at hente de sidste køer ind. Heldigvis ser det ud til, at næsten alle køerne kommer hjem af sig selv, men det er virkelig vigtigt, at medarbejderne selv har ønsket at lukke køerne ud, understreger han. I mange år er trenden i dansk kvægbrug gået den modsatte vej, og de seneste syv år er antallet af køer, der kommer på græs om foråret, faldet fra 74 til ca. 33 procent. fiber i sengebåsene Med tørret fiberfraktion af gødning i sengebåsene skiller Villemajgaard sig også ud fra andre bedrifter. Tørret fiberfraktion er god og billig som strøelse. Thomas Andreasen har brugt fiber i et par måneder, og han er meget begejstret: - Vi bruger det i rå mængder, og det er svært at komme med indvendinger. Det er billigt og velegnet som strøelse, og celletallet skal man ikke være nervøs for, mener han. Lige nu er det på , og for det meste ligger det omkring med afvigelser på højest Køer har godt af at komme ud. Selv på plejehjemmene bliver de gamle trillet ud, når solen skinner. Det må der da være en grund til, mener Thomas Andreasen.

11 grobund 11 Konsulentens kommentar Jens Smidt Kvægbrugsrådgiver Tlf Det har været en torn i øjet, at lidt for mange køer på Villemajgaard får slidskader på haser på trods af bløde madrasser. Yderligere bliver køer lidt stivbenede og ikke helt så adrætte af at være på stald hele året. Thomas er klar til at prøve nye ting i bedriften, og derfor lå anbefalingen om at lukke køerne på græs ikke fjern, men beslutningen har været 1-2 år undervejs. Frisk græs er billigt foder, der strutter af vitaminer, og dette opvejer rigeligt et lavere udbytte i afgræsningsmarken på Villemajgaard. Tilvænningsperioden for køer, der ikke tidligere har prøvet afgræsning, kan strække sig over mange dage, og her det en klar fordel, hvis en del af flokken har været på græs som kvier. Thomas var blevet advaret om, at udbinding kunne koste et sprængt yverbånd, hvilket også skete. Jeg har en klar forventning om, at selv denne begrænsede afgræsning vil styrke køerne og øge deres bevægelighed og kondition, samt udtørre klovene til gavn for bekæmpelsen af digital dermatitis. Thomas er meget avlsinteresseret og dyrker de lokale dyrskuer med entusiasme, og her er det også af stor betydning, at køerne er i god form. Jeg kan godt acceptere et lille fald i ydelse, hvis gevinsten bliver mere robuste køer med stærkere muskler Thomas Andreasen

12 grobund 12 klovsundhed Beskyt køer mod skarpe kanter Susanne Seested Kvægbrugskonsulent Tlf svækkelse af klovens styrke pga. såleblødning. Når den tilstand kombineres med en fysisk skade som f.eks. at træde på en bolt fra inventaret, ujævne spalter eller en trækstation i forbindelse med skrabeanlæg opstår hul væg. Skån dine køer for unødvendige skader ved at afdække skarpe kanter og Vejledning for dig, der vil selv: bolte med gummi. Er din tid en knap ressource, så bestil en montør. Firmaer, der forhandler skrabeanlæg, tilbyder montering af gummimåtter. Køernes klove er skabt til jord og græs ikke beton, skarpe kanter og bolte. Betongulv er umuligt at komme udenom. Fremspringende skarpe kanter, bolte og ujævne spalter, kan du derimod gøre en nem og billig indsats for at minimere. Når en ko med en vægtbelastning på mindst 200 kg pr. ben træder på en skarp kant eller en bolt kan konsekvensen være såleblødninger, såleknusninger eller i værste fald hul væg. Hul væg er den dyreste klovlidelse, vi kender, fordi den kan invalidere koen. I de fleste tilfælde må koen sættes ud (aflivning), og i andre tilfælde tager det lang tid (6-12 måneder), før den kommer sig. Montering af trædemåtte/gummi på spalteskrabers trækstation hos Peder Junker Madsen, Føvling ➊ Her er hvad du skal bruge. ➍ ➋ Her er problemet. Trækstationen har skarpe kanter, der kan skade køernes klove. Trækstationen passeres dagligt af 600 sårbare koben! ➎ ➌ Anvend gamle gummimåtter (det skal være dem uden lufthuller) eller den type gummi, som bruges til gulve. Det er typisk med en tykkelse omkring 2 cm. ➏ Hvordan opstår hul væg? Hul væg opstår, når samlingen mellem sål og hornvæg bliver trukket fra hinanden. I dette hulrum samles og presses gødning og andet skidt sammen. Det kan udvikle sig til en betændelsestilstand med bylddannelse og sprede sig til klovleddet. Årsagen til hul væg er Tilskær måtten i rigelig størrelse fra starten. Brug stiksav med almindelig træklinge. Måtten må gerne være større end vist her. Det bedste er 6-8 cm løs kant ud fra emnet. Når gummiet trædes ned, skal det helst røre gulvet. Måtten monteres med bræddebolte. Alternativt kan undersænkede bolte benyttes, såfremt der skæres gevind i metallet. Koen er nu beskyttet mod de skarpe kanter.

13 omlægning grobund 13 Stadig flere bliver økologer Mød Jysk Økologi på dyrskuerne, hvor vi gerne vil snakke med jer, der har en økolog i maven og tilbyde et gratis omlægningstjek. Erik Andersen Chef for Jysk Økologi Tlf Jysk Økologi har nu siden årsskiftet været i gang med gratis omlægningstjek til økologi. Der har været afviklet fire møder med ca. 65 deltagere. Listen med landmænd, som gerne vil have eller har fået et omlægningstjek på deres bedrift, er efterhånden vokset til 68 bedrifter. En foreløbig status på arbejdet med gratis omlægningstjek viser, at 25 bedrifter søger om omlægning i år. Dertil kommer enkelte, der allerede nu har besluttet sig for at lægge deres bedrift om fra næste år eller stadig overvejer. Nogle bedrifter har forhold som skal afklares, såsom forpagtninger, staldforhold, kontraktproduktion m.m. Det drejer sig om 10 bedrifter. 14 af omlægningstjekkene er mundet ud i, at ejeren efter en nærmere snak om at blive økolog, viste sig enten ikke at have mulighed for eller lyst til at lægge om. Listen er imidlertid endnu lang, og vi mangler at lave omlægningstjek på 19 bedrifter. 2/3 af disse er mælkeproducenter, der gerne vil være afklaret, når ARLA igen lukker op for nye økologiske mælkeproducenter. Det viser sig, at rigtig mange af dem, vi har besøgt, er tæt på økologi i deres driftsform. Med afskaffelse af gødnings- og kemiindkøb ligger den ofte lige til højrebenet. Med undtagelse af svineproducenterne er det for de, som har husdyr ofte kun små investeringer i løsdriftsystemer, som skal til, for at det er anvendeligt under økologi. Mød os på Ribe Dyrskue Ud fra de mange henvendelser, vi har fået, ved vi, at der er endnu flere, der går med tanker om økologisk drift. Er du en af dem, kan du møde os på dyrskuet i Ribe fredag den 29. juli. Her kan du få en snak med en medarbejder fra Jysk Økologi og kan evt. aftale et gratis omlægningstjek på din bedrift. Du er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os direkte. Maskinudlejning Alt i maskiner Variant trailer - sammen når vi toppen! Jonsered have- diverse småmaskiner og parkmaskiner Gravemaskine med ell. - hvad vi ikke har - skaffer vi! aagaard-maskinudlejning.dk Hastrupvej Brande. Tlf

14 grobund 14 temadag Den gamle foderjunta er død! Nu er rug på fremmarch Lilli Snekmose Redaktør Tlf Hvordan er det gået til, at en kornsort, der på alle måder er tilpasset vores breddegrader og i særlig grad de sandede jyske jorder, er blevet så ugleset, at den næsten ikke indgår i sædskiftet? Historisk set har rug været en stor afgrøde, men den Få lavet kraftfoder fra dine egne marker Kontakt DANGRØNT vedr. løntørring Ringkøbing og Ribe Tlf har længe været helt fortrængt af hvede og byg. Det har haft sine mere eller mindre seriøse årsager, men ingen af dem gælder længere! - Der er opstået en fuldkommen ny situation, som efter min vurdering vil få rug til at rykke helt frem i front blandt de mest foretrukne kornsorter her i området, siger planteavlskonsulent Finn Poulsen. Et marked Tidligere har der ikke været et marked for handel med rug men det er der nu. - Vi har omsider lært det, som tyskerne længe har praktiseret. Derfor bliver rug nu handlet til rimelige priser, der afspejler den foderværdi, rug reelt har. I alt for lang tid sad der en forstokket foderjunta i foderstofbranchen og bildte folk ind, at rug ikke duede. Nu er de heldigvis enten sendt på pension eller blevet overbevist om, at de tog fejl, mener Finn Poulsen, der ser en sikker tendens til efterspørgsel på rug til foder. Tåler tørke En af rugens helt store styrker set med midt- og vestjyske øjne er, at den er mere tørkeresistent end hvede og byg. I lang tid sad en forstokket foderjunta og bildte folk ind, at rug ikke duede, siger Finn Poulsen. Kombineret med, at der er kommet nye rugsorter, og at planteavlskonsulenterne er blevet meget klogere i forhold til at kunne rådgive omkring sprøjtning og gødning, så er vejen åben for rugens fremmarch. - Vi ved nu, at rug fx har et udbyttepotentiale, der er 10-20% større end fx vårbyg. Man får altså helt enkelt mere korn og dermed flere FEsv for den samme indsats. Meldrøjer var tidligere et problem, men det kan undgås med den viden, man i dag har, og de nye forbedrede sorter og dyrkningsmetoder.

15 grobund 15 Temadag om rug I demomarken undersøges blandt andet betydningen af udsædsmængde, sådybde og såtidspunkt. Desuden afprøves stigende N-tildeling i kombination med øget indsats med vækstregulering samt betydningen af forskellige sprøjtemidler. Jysk Landbrugsrådgivning har anlagt et forsøgsareal med rug nær rådgivningscentreti Billund, og i denne forsøgsmark er der torsdag den 23. juni Temadag om rug. Kl begynder arrangementet med en gennemgang af de forskellige forsøg ved planteavlskonsulent Finn Poulsen, Jysk Mark. Derefter fortsætter arrangementet hos Jysk Landbrugsrådgivning med følgende fire faglige indlæg: 1. Forædling og rugsorter v/claus Nymand, KWS 2. Brug af rug til fodring v/kjeld Askjær, Jysk Landbrugsrådgivning 3. Rug i foder og afsætning af rug til foderbrug v/produktmanager Ronald Gaedkte, ATR/ direktør Martin Lauridsen, ATR. 4. Økonomi i dyrkning af rug v/henrik Madsen, Jysk Mark Der afsluttes med frokost. Deltagergebyr: 350 kr. Tilmelding til Jysk Landbrugsrådgivning på tlf eller senest onsdag den 22. juni. Vigtige datoer 31. maj Frist for visse ændringer af oplysninger i Fællesskemaet. Det kan dog altid lade sig gøre at justere nedad, forudsat der ikke er anmeldt kontrol. Frist for at nedpløje omdriftsgræsmarker på kvægbrug med op til 2,3 DE/ha. 30. juni Seneste udbetaling af resterende handyrpræmier for Frist for at få udbetalt støtte under enkeltbetalingsordningen for juli Udyrkede arealer skal slås mindst hvert andet år i perioden fra den 1. juli til 15. september. Arealer med permanent græs og græs i omdrift skal slås mindst 1 gang hvert år i perioden fra den 1. juli til 15. september. Slåning kan erstattes af afgræsning. 15. juli Frist for at indsende skema samt dokumentation (faktura el. lignende bilag) for opfyldelse af mindstekravet for plantetallet på de arealer, der er søgt støtte til. Udyrkede landbrugsarealer må jordbearbejdes og tilsås forud for en efterårssået afgrøde. Farvel nedfælder! Reducér udbringningsomkostninger og spar dine marker for dyre køreskader! Ring og hør mere, send en på Eller besøg vores hjemmeside

16 grobund 16 certifisering TurnAround hjælper landmænd ud af krise Tre rådgivere i Jysk Landbrugsrådgivning er netop blevet certificeret inden for metoden TurnAround, der skal hjælpe danske landmænd med at få vendt en skrantende økonomi. Mille Marie Christensen og Lilli Snekmose Redaktør Tlf Nogle gange skal der vendes op og ned på en virksomhed for at få vendt økonomisk minus til plus. Det må flere danske landmænd i økonomisk krise sande, og for at hjælpe landmændene med at løfte den opgave uddanner DLBR, Dansk Landbrugsrådgivning, nu rådgivere inden for det anerkendte TurnAround-princip. Det går ud på at vende og Vi tilbyder rådgivning ved omlægning af landbrugsjorder. Forhandling af små og store jordfordelinger. Udfærdigelse af markkort. Hurtig sagsudarbejdelse og kvalitet er nøgleord i vore bestræbelser på at løse opgaver for vore kunder.. dreje alle processer i en virksomhed hurtigt og effektivt for at vende røde tal til sorte. En opgave 15 DLBR-rådgivere netop er blevet certificeret til at løse, heriblandt Kjeld Askjær, Henning V. Boldsen og Benny Lage fra Jysk Landbrugsrådgivning. - Mange banker henvender sig og efterspørger netop sådan et forløb for at hjælpe landmænd i økonomisk krise. Det er et stort behov, og det vil vi gerne hjælpe med at indfri, siger Eva Gleerup, der er uddannelseskonsulent i DLBR Akademiet og har været proceskonsulent og kursusleder på TurnAroundforløbet. Nye øjne Kjeld Askjær, der er en af i alt fire virksomhedsrådgivere i Jysk Landbrugsrådgivning, har været glad for at få bygget teori på det arbejde, han har udført i nogle år. - Det har været en overset problematik, at det i en krisesituation er helt nødvendigt, at de sædvanlige rådgivere trækker sig tilbage i den periode, hvor virksomheden bliver vendt. Jeg har selv troet på, at man LandSyd I/S Praktiserende landinspektører din lokale rådgiver Nørreport 1,1. sal, 6200 Aabenraa Storegade 111, 6740 Bramming Kronprinsensgade 68, 6700 Esbjerg Hedemarken 9, 7200 Grindsted Finderupsvej 5B st.1, 6900 Skjern Brundtlandparken 5, 6520 Toftlund Nordre Boulevard 93, 6800 Varde Ådalen 13A, 6600 Vejen Besøg os på: LandSyd I/S er en fusion af Landinspektørgården I/S og Landinspektørerne Syd godt kunne fortsætte med de samme rådgivere, men man skal turde skifte alle ud, og man skal turde at sige kunden imod. Når alt så forhåbentlig er kommet i en god gænge, kan bedriftens oprindelige rådgivere komme ind på banen igen, forklarer Kjeld Askjær. Ledelsesopbakning er et andet vigtigt element. Lederen af en kriseramt virksomhed kan med fordel trække en anden landmand og en dyrlæge ind i et gårdråd sammen med TurnAround-konsulentent, mener han. Kendt i erhvervslivet Turnaround er en virksomhedstilpasset aktivitet, der kan bruges, når virksomheden taber konkurrenceevne, og situationen hurtigt nærmer sig krise. Processen er benyttet i andre grene af erhvervslivet med stor succes, blandt andet af virksomheden Lego, da de kunne ane et dårligere resultat forude. De anvendte dog metoden på et tidligt stadie, hvori- Fakta Begrebet TurnAround kommer egentlig fra industrivirksomheder, hvor hele produktionsanlæggets enkelte dele og processer bliver vendt og drejet for at blive bedre.

17 grobund 17 mod de landmænd, der får lavet en TurnAround, ofte har haft ringe økonomiske resultater over længere tid. - De har behov for at få set på bedriften med nye øjne. Derfor er det heller ikke landmandens sædvanlige rådgivere, men et team af nye rådgivere der gennemfører en TurnAround med det succeskriterie at få virksomheden til at overleve, siger Eva Glerup. Kriserådgivning Helt konkret forløber første del af en TurnAround i en kort og intensiv periode på typisk seks til otte uger. I løbet af denne periode gennemgår et team af rådgivere minutiøst alle bedriftens forretningsområder, og afdækker hvor der tjenes penge, og hvor der mistes penge. Det giver landmanden overblik over mulighederne, og hvor der så i den anden del af forløbet skal sættes ind med ændringer. For at kunne løfte opgaven er det vigtigt, at rådgiverne er godt inde i TurnAroundprincipperne og ved, hvordan man hjælper folk i krise. De 15 nye TurnAround-rådgivere har alle gennemført en skriftlig eksamen og fået en certificering, der betyder, at de er i stand til at lede et team af rådgivere i en TurnAround-situation. Kjeld Askjær Henning V. Boldsen Benny Lage Nørre Nebel afdeling Bredgade 46, 6830 Nørre Nebel tlf Lunde afdeling Skolegade 53, 6830 Nørre Nebel tlf Outrup afdeling Storegade 24, 6855 Outrup tlf OVERVÅGNINGSKAMERA Vi installerer og etablerer! Kontakt Tom Jensen / eller og få besked om, hvordan det kan laves hos dig.

18 grobund 18 Universel tarmblødning En undervurderet dræber Miniundersøgelse viser, at mere end hver tredje obducerede gris døde af universel tarmblødning. Poul-Erik Højbjerg Svinefagdyrlæge LVK Universel tarmblødning hos slagtesvin er en akut sygdom med et dødeligt forløb. Lidelsen optræder hyppigst i den sidste halvdel af slagtesvineperioden, og det er oftest de grise, der trives bedst, som angribes. Årsag, symptomer og obduktionsfund Årsagen til sygdommen er ukendt, men menes at skyldes en allergisk reaktion overfor bestanddele i foderet, sandsynligvis proteinet. Dårlig foderhygiejne kan muligvis have en udløsende effekt. Oplysninger om symptomer er sparsomme, idet grisene i de fleste tilfælde dør, inden man når at registrere, at de er syge. Når man finder de døde grise i stalden, er de typisk blege og har udspilet bug. Ved obduktion ses kraftig blødning i tyndtarmene, som kan indeholde store mængder ukoaguleret blod samt ofte en del luft. Udbredelse og betydning Ved obduktion af selvdøde slagtesvin er diagnosen universel tarmblødning hyppigt forekommende i mange besætninger. Jeg har ved obduktion af 440 grise fra tre forskellige besætninger fundet, at 142 grise (32%) var døde af universel tarmblødning. For alle tre besætninger gælder, at der kun er foretaget obduktion på selvdøde grise. Grise, der er aflivet af forskellige årsager, er ikke blevet obduceret. Forebyggelse Eftersom årsagen til lidelsen er ukendt, er det svært at forebygge. I besætning II, hvor problemet har været størst, er der forsøgt mange forskellige tiltag. Det er kun tilsætning af organisk syre til foderet, der synes at have haft effekt. Da en permanent tilsætning af organisk syre i tilstrækkelig høj koncentration er en dyr løsning, har vi efter råd fra 3S prøvet at reducere foderets indhold af calcium betragteligt for på den måde at opnå en tilsvarende effekt, som ved at tilsætte syre (lavt ph i mave-tarmkanal). Vi så desværre ingen effekt af den reducerede calciumtilførsel. Konklusion Det er min opfattelse, at universel tarmblødning er en undervurderet lidelse, og at der er grund til at få lavet en større undersøgelse over forekomsten af sygdommen. Her ville det være ønskeligt at få Videncenter for Svineproduktion på banen. Hvis forekomsten af universel tarmblødning på landsplan tilnærmelsesvis er lige så høj, som min miniundersøgelse lader formode, er der endvidere grund til at satse mere på at klarlægge lidelsens årsag samt på at finde effektive forebyggende tiltag. Besætning I: Der produceres årligt ca slagtesvin fra 30 kg. Der anvendes indkøbt færdigfoder (piller). Årstal Dødelighed Antal obducerede Antal grise med grise universel tarmblødning ,1% 97 stk. 22 stk. (23%) ,9% 85 stk. 26 stk. (31%) ,6% 77 stk. 22 stk. (29%) I besætning I er næsten samtlige selvdøde slagtesvin blevet obduceret over en 3-årig periode. Den oprindelige årsag til, at vi startede med systematisk obduktion af selvdøde grise var, at der var et stort problem med mavesår. Over tre år er der i besætningen obduceret 259 grise. 27% af disse grise (70 stk.) var døde af universel tarmblødning. Det svarer til, at 0,4% af samtlige indsatte grise døde af denne lidelse. Besætning II: Der produceres årligt ca slagtesvin fra 30 kg. Der anvendes hjemmeblandet tørfoder. Årstal Dødelighed Antal obducerede Antal grise med grise universel tarmblødning ,6% 86 stk. 40 stk. (47%) ,2% 42 stk. 15 stk. (36%) I besætning II er de fleste selvdøde slagtesvin blevet obduceret i I 2009 er kun foretaget obduktion på en mindre del af de selvdøde slagtesvin. Det kan konkluderes, at i 2010 er mindst 0,6 % af samtlige indsatte grise døde af sygdommen. Besætning III: Der produceres årligt ca slagtesvin fra 30 kg. Der anvendes hjemmeblandet vådfoder. Årstal Dødelighed Antal obducerede Antal grise med grise universel tarmblødning ,9 % 53 stk. 17 stk. (32%) I besætning III havde dødeligheden været for høj over en længere periode. Ejeren mente, at de fleste af grisene døde af akut, ondartet lungesyge. Obduktion viste imidlertid, at den hyppigste dødsårsag var universel tarmblødning, idet 17 grise (32%) var døde af denne lidelse. Der døde 13 grise (25%) af ondartet lungesyge. Set fra rådgivningen: Virksomhedsrådgiver Kjeld Askjær, Jysk Landbrugsrådgivning, supplerer: - Jeg deler dyrlæge Poul Erik Højbjergs bekymring for, at tarmblødning koster alt for mange grise livet. Problemet er ældgammelt og kan ikke i dag løses på lovlig vis. Udfordringen er gennem fodring at skabe den rigtige ph i grisenes maver, men vi mangler viden, og det bør branchen ikke affinde sig med.

19 Svineproduktion grobund 19 Fodermøde Praktiske erfaringer, ny faglig viden om fodring, sidste nyt fra dyrlægen og et kig i krystalkuglen efter de økonomiske udsigter det er, hvad fodringsmødet for svineproducenter byder på. Kira Langkjer Miljørådgiver Tlf Jysk Landbrugsrådgivning inviterer egnens svineproducenter til møde om seneste nyt på fodringsområdet. Til fodermødet bliver du: Opdateret på markedspriserne indenfor foder Opdateret på god mavesundhed Informeret om seneste viden om nye foderemner ATR Landhandel fortæller om forventningerne til det generelle fodermarked, herunder også de forventede foderpriser, set fra ATR. Den faglige del af indlægget vil omhandle so- og poltefodring, hvor strukturen har en afgørende faktor. Gult kort-ordningen bliver omtalt, da ATR har lavet et Grønt Koncept, der er med til at hjælpe de landmænd, der har fået Gult kort. Svinekonsulent Bjarke Lassesen, LRØ vil fortælle om det sidste nye indenfor svinefoder og fodring af svin, herunder erfaringerne med kurvefodring til både søer og slagtesvin. Dyrlæge Michael Albin fra Danvet K/S fokuserer på sygdomme som fx PRRS, som er medvirkende til at forøge risikoen for mavesår hos polte, gylte og søer. Desuden fortæller han, hvordan man diagnosticerer det præcise omfang af mavesår i soholdet. Der bliver i den forbindelse vist eksempler fra konkrete besætninger med mavesårsproblemer, som har løst opgaven med foderændringer og sygdomshåndtering. Timing er altafgørende Med udgangspunkt i fodersæsonen 2010/11, hvor svineproducenterne på den hårde måde har konstateret, at tidspunktet for foderdisponeringen er helt afgørende for økonomien i produktion, vil råvarerådgiver Bjørn Asmussen, JL Finans & Råvarer A/S redegøre for prisforventninger til den kommende sæson. Derudover vil Bjørn anskueliggøre nogle af de muligheder, der er for at risikoafdække råvareindkøb bl.a. via futures. Risikoafdækning Senior Sales Manager, Birger Parsberg Olesen fra Nordea Markets fortsætter under emnet risikoafdækning og futures, hvor deltagerne vil høre om bankernes syn på afdækning via finansielle instrumenter. Herunder hvilke muligheder, krav, betingelser mm., Nordea stiller for at give lines til futures. Erfaringer med majs Landmand Jakob Bergmann Nielsen fodrer sine slagtesvin med majsholdigt foder. Det har bevirket, at dyrene er mere blanke at se på, og salmonella er på et minimalt niveau. Produktionsresultaterne er dog de samme. Majs er relativt billigt foder, og er ikke vanskeligere at håndtere end indkøbt færdigfoder. Stefan Fick Caspersen, planteavlskonsulent, vil argumentere for hvilke fordele og ulemper, der er ved majsdyrkning. MØDE Fodermøde Torsdag den 9. juni Jysk Landbrugsrådgivning inviterer til fodermøde på John Tranums Vej 25, 6705 Esbjerg Ø Emnerne vil være: Fodermarkedet v/ ATR Landhandel Aktuelt nyt på foderv/fodringskonsulent Bjarke Lassesen Mavesundhed ved dyrlæge Michael Albin Larsen, Danvet Råvaremarkedet og strategier v/bjørn Asmussen, JL Finans & Råvarer A/S og Birger Parsberg Olesen, Nordea Majs til svinefoder. Dyrkning, opbevaring og fodring v/ landmand Jacob Bergmann Nielsen og planteavlskonsulent Stefan Fick Caspersen Arrangementet er gratis og indledes med spisning. ATR Landhandel er vært ved middagen. Tilmelding senest tirsdag, den 7. juni på tlf eller

20 grobund 20 Dødsboer Uden omtanke går det galt Mange overvejelser og beregninger er nødvendige, hvis resultatet for arvingerne skal være det økonomisk optimale. Lilli Snekmose Redaktør Tlf I over halvdelen af alle dødsboer, som Jysk Landbrugsrådgivning arbejder med, er der skat at spare, hvis arvingerne får den rette rådgivning. Nogle gange lyder opskriften til arvinger, der vil sælge en ejendom, at de IKKE skal sælge så dyrt som muligt. Det lyder fornuftsstridigt, men ved at sælge billigere kan der i flere tilfælde spares mange penge i skat. Andre gange er arvingerne vældigt fokuserede på at opnå skattefrihed for boet det kan man, hvis boet har værdier for under 2,6 mio. kr. For de fleste er der sund logik i, at det er bedst at være skattefri men sådan er det altså ikke altid i dødsboer! Ofte vil det være mere fordelagtigt, at boet er skattepligtigt, fordi der med skattepligten følger nogle væsentlig større fradrag. Summa summarum: Man slipper billigere i skat! Sådan noget er svært at gennemskue og derfor en vigtig grund til at alliere sig med dødsbo-teamet i Jysk Landbrugsrådgivning, som råder både over skattemæssig og juridisk fagkundskab. Dødsbo-teamet udgøres af Mette Thybæk-Hansen, Connie Nørgaard, Niels Aksel Dalgas, Ellen Marie Sørensen og Alice Wentzel. Bliver teskeerne talt? - Folk ved alt for lidt om deres rettigheder og forpligtelser. Vi møder efterladte, der tror, at den helt store proces i skifteretten går i gang, fordi ægtefællen er gået bort. Men man har krav på at sidde i uskiftet bo, hvis der kun er fælles børn. Det får så omvendt nogen til at tro, at ægtefællen straks kan råde over hele formuen men sagen skal lige kontrolleres i skifteretten først, forklarer Ellen Marie Sørensen, der er en af advokaterne i dødsbo-teamet. - Jeg oplever også, at folk efter et dødsfald forestiller sig, at nu kommer skifteretten og bogstavelig talt tæller hver en teske, og at det skal ske, før man over hovedet må foretage sig noget i afdødes hjem. Men Ellen Marie kan berolige: - Sådan er det jo heller ikke! Man må gerne tømme fryseren og vande blomsterne man har bare pligt til at passe godt på boet. Besparelse dyrt betalt Hvert år afslutter Jysk Landbrugsrådgivnings dødsbo-team ca. 80 sager. Mange er komplicerede og kræver overvejelse og beregninger, fordi det involverer igangværende landbrug eller virksomheder - men selv i de mere enkle tilfælde, er det klogt at få rådgivning. Det kan fx være fra teamets skattekonsulent, Niels Aksel Dalgas: - Hvis man står og har arvet et parcelhus og nogle værdipapirer fra et familiemedlem, så er der en del skatteopgørelser og andre Fakta Dødsbo-teamet i Jysk Landbrugsrådgivning: Teamet har specialiseret sig i at finde de bedst mulige løsninger for arvinger i dødsbosager. Ellen Marie Sørensen, advokat Mette Thybæk-Hansen, advokat Niels Aksel Dalgas, skattekonsulent Connie Nørgaard, sekretær Alice Wentzel, sekretær

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63

Yderligere information kontakt: Jakob S. Jensen 40 16 81 63 Opera i majs flere foderenheder pr. hektar højere kvalitet og fordøjelighed ingen spild og varmedannelse i stak mere mælk pr. ko pr. dag Læs mere på www.agro.basf.dk Yderligere information kontakt: Jakob

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere

Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Crimpning/Valsning Med Murska crimpere Generel vejledning i crimpning og ensilering af afgrøder! Af : Helge Laursen, Bulldog Agri Vores baggrund! Bulldog Agri har lige siden firmaet blev startet i 1997

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg

Generationsskifte de mulige løsninger. Susanne Møberg og Torben Wiborg Generationsskifte de mulige løsninger Susanne Møberg og Torben Wiborg Disposition Hvad er problemet? Hvad er løsningerne? Hvad er formålet med et generationsskifte? At den unge bliver selvstændig og får

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Få overblik over klovtilstanden

Få overblik over klovtilstanden Få overblik over klovtilstanden v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Registreringer og hvad de kan bruges til Opgaver Opgavegennemgang Klovgrafer Denne besætning registrerer ikke klovdata.. Rasmus Christiansen

Læs mere

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation?

Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? Vil regeringen tage selvejet af danske landbrug som udgangspunkt i den aktuelle finansielle situation? v/ Heidi Alsing, Landbrug & Fødervarer Børge Sørensen, Landrbugsrådgivning Syd Hvorfor Selveje? Fordi:

Læs mere

Risikostyring på svinebedrifter

Risikostyring på svinebedrifter Risikostyring på svinebedrifter v/ Trine Leerskov, Driftsøkonomikonsulent Og Niels Sloth Larsen Svineproducent Hvad er risiko Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens strategiske mål

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Dyrevelfærd i Svinesektoren

Dyrevelfærd i Svinesektoren viden vækst balance Retsudvalget 2010-11 REU alm. del Bilag 445 Offentligt Dyrevelfærd i Svinesektoren Læs mere om udvikling på velfaerd.lf.dk Videncenter for Svineproduktion Axelborg, Axeltorv 3 T +45

Læs mere

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder

12-12-2014. Grupper. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Spørgeundersøgelse Ønske om erfamøde. Tilfredshed med erfamøder Grupper Gruppe 1 Gruppe 2 Gruppe Jens Korneliussen Jes Callesen Esben Skøtt Laue Skau Birgitte Mia Bendixen Niels Chr. Dørken Tommy Nielsen Henning Bang Steen S. Christensen Gorm Jessen Anders Christensen

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Soen længe leve - det betaler sig

Soen længe leve - det betaler sig Soen længe leve - det betaler sig Svinekongres 2012 Tove Goldbeck Jensen, Ledelsesrådgiver, Gefion Ida Friis Overgaard, Svinefagdyrlæge, LVK Thomas Olesen, Soholder, i/s Pilegård Foto: Landbrug & Fødevarer

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning

Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning Erfaringer med forårssået vinterrug til afgræsning og Eliteafgræsning NASJONAL ØKOMELK-KONFERANSE Hell 25. OG 26. JANUAR 2017 Ved Hans Lund, Kvægrådgiver ØkologiRådgivning Danmark Mobil 0045 2557 9863

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer

Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Velfungerende drægtighedsstalde til løse søer Konsulent Preben Høj, Sv. Aa. Christiansen Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, VSP Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Seniorprojektleder Thomas L. Jensen,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter

Find en halv mio. kroner. I tider hvor priserne på fast ejendom er faldende, kan svineproducenter Find en halv mio. kroner DB-tjek giver svineproducenten mulighed for at måle sig med andre svineproducenter på udvalgte parametre, der alle påvirker dækningsbidraget. Tema > > Dorthe Poulsgård Frandsen,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE

EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-VENTILATORER: ENERGIBESPARENDE, EFFEKTIVE OG EKSTREMT LYDSVAGE EC-ventilatorer hjælper dig med at spare energi, penge, tid og plads. Dertil kommer integreret trinløs, støjsvag hastighedskontrol, lang

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Find retningen for din bedrift

Find retningen for din bedrift Find retningen for din bedrift Der er flere muligheder at vælge imellem når bedriften skal udvides. Tema > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion 48 Den optimale udvikling af en bedrift

Læs mere

Brug energien rigtigt

Brug energien rigtigt Brug energien rigtigt Ved Energirådgiver Kurt Mortensen, EnergiMidt Seniorkonsulent Erik Damsted, VSP FremadHvordan Hvor og hvor meget energi bruges? Hvor er der mulighed for energibesparelser? Ventilation

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold I korte træk.... 4 Praktiske dele af boskiftet.... 5 Boudlæg... 9 Ægtefælleudlæg...10 Uskiftet bo...12 Privat skifte....14 Forenklet privat

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 Danske landbrugspriser (ejendomme) Kraftigt stigende

Læs mere

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE

LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE LANDMÆNDS SYN PÅ NYE RÅDGIVNINGSVÆRKTØJER, KOMMUNIKATION OG KONKURRENCE PhD, Seniorrådgiver, Anne Braad Kudahl, Aarhus Universitet PhD, Post. Doc. Inger Anneberg, Aarhus Universitet PhD, Konsulent, Jehan

Læs mere

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten

4. august 2011. Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten. Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten 4. august 2011 Peter Juhl Friedriksen Felstedvej 39 6300 Gråsten Miljøtilsyn på husdyrbruget, Felstedvej 39, 6300 Gråsten Ved tilsyn den 25. maj 2011, gennemgik jeg miljøforholdene på din ejendom. I den

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen,

Fristelser ved afgræsning. Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Fristelser ved afgræsning Høgsted Kvægbrug I/S Frank Johansen, Høgsted Kvægbrug I/S 420 årskøer, 460 stk. hundyrsopdræt Ydelse på 10.000 kg EKM Kvægstald fra 2002 med 429 senge Ungdyrstald fra 2010 med

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse

Handlingsplan. Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Handlingsplan Prioritet Indsatsområde Beskrivelse af tiltag Faglig begrundelse Huldstyring Der skal gennemføres konsekvent huldstyring, og huldet skal ensrettes mere inden søerne sættes i løsdrift. Dårligt

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING

18. april 2016 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING 18. april 216 Af Kristian Skov Økonomi & Virksomhedsledelse SURVEY FREMTIDENS STRATEGIUDVIKLING FORDELING AF RESPONDENTER I alt er 17 besvarelser blevet indleveret Blandt disse er 983 beskæftiget som selvstændig

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d?

Fritid d job h o s e n l a n d m a n d? Fritid d job j Nog et for dig? h o s e n landma nd? Martin Thomsen, 14 år, i gang med at fodre kalve. HAR DU LYST TIL ET FRITIDSJOB... med udfordringer? der giver mening? som er varieret? hvor du kan bruge

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET

Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET Skatteministeriets departement Att. Merete Helle Hansen Skatte- og afgiftsadministrationen Dansk Told & Skatteforbund SKATTEUDVALGET 26. september 2007 Vedrørende teknisk høring af Udkast til forslag til

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015

Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 Man flytter intet ved at lade stå til Svinekongressen 20. oktober 2015 v/ gårdejer Niels-Henrik Hjerrild og driftsøkonom Poul Brandstrup Agenda 1. Hvad gik budgetmatchen ud på? V/ Poul Brandstrup 2. Min

Læs mere

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3

Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 Silkeborg Kommune Søften 8. december 2014 Direkte tlf. 8728 2265 Mobil 2047 9620 Mail kje@lmo.dk Ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse på Pinnebjergvej 3 På vegne af Carsten Jacobsen, Pinnebjergvej

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro

Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Sådan gør jeg! Fokus på holdbarhed for koen og min bedrift Ved Jac Broeders, Rødekro Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk

Læs mere

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh

32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh 32 leverede slagtesvin pr. årsso Karsten Westh Producent og formand for Bornholms Landbrug, Svinerådgivning 1 Disposition Introduktion Min bedrift Landets højeste gennemsnit Hvorfor? Udvikling af min bedrift

Læs mere

Evaluering af varmepumper

Evaluering af varmepumper Her er et samlet dokument for alle cases. De kommer ikke i nogen specifik rækkefølge, men med kommandoen ctrl+f kan man finde den case man ønsker. Held og lykke :) Evaluering af varmepumper Hej mit navn

Læs mere

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse svineproduktionen på en ejendom i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. februar 2013 J.nr.: NMK-131-00098 (tidl. MKN-130-01153) Ref.: JANBN/XPSAL AFGØRELSE i sag om godkendelse til udvidelse

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte

Familiens juridiske håndbog. Jura ved dødsfald og boskifte Familiens juridiske håndbog Jura ved dødsfald og boskifte Indhold Indledning 3 Hvad går boskifte ud på? 4 De pårørendes ansvar 5 Møde i Skifteretten 5 Dødsboet, hvad dækker det over? 6 Hvordan skal boet

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods

LEAN - ledelse i praksis. Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Svinekonsulent Martin Mølgaard Pedersen, LMO & Driftsleder Kristian Vinther, Overgård Gods LEAN - ledelse i praksis Ledelse alle snakker om det, men få gør nok ved det! Ledelse

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE?

HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? HAR DU MISTET EN AF DINE KÆRE? ADVODAN hjælper dig med juraen, så du kommer godt ud på den anden side. KOM GODT VIDERE Har du mistet en af dine nærmeste, vil der sikkert hurtigt melde sig en række spørgsmål:

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh

Data fra smågrisestalde olieforbrug til varme omregnet til kwh Energiprojektet Støttet af energisparepuljen Gennemført efteruddannelse Gennemført energitjek på 31 ejendomme udvalgt ved simpel screening fortrinsvis sobesætninger da de også har stort varmeforbrug. Heraf:

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Århus, den 19. maj 2015

Århus, den 19. maj 2015 Århus, den 19. maj 2015 Styrk dine kompetencer - også som forretningsmand Stadig flere landmænd må erkende, at man også skal være forretningsmand, hvis man vil have en sund landbrugsvirksomhed. 34-årige

Læs mere

Har du lyst til en alsidig karriere...

Har du lyst til en alsidig karriere... Har du lyst til en alsidig karriere...... så har du alle muligheder hos os! Dansk Landbrug Sydhavsøerne - Det naturlige valg DLS rådgiver årligt 1.200 kunder inden for fagområderne økonomi, ejendomshandel,

Læs mere

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent

Fokus på mink. Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar. Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Fokus på mink Skattenyt særligt succession. Esbjerg mandag den 13. januar Niels Aksel Dalgas Skattekonsulent Succession Familie Børn (ej svigerbørn) Børnebørn Søskende (ikke søskendes ægtefæller) Søskendes

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Landmandens forståelse af dyrevelfærd

Landmandens forståelse af dyrevelfærd Vi skal ikke rende rundt og kæle med dem... - om landbrugsskoleelevers syn på landbrugsdyrene og deres velfærd Jesper Lassen & Inger Anneberg Temadag om Landbrugsskoleelever og Dyrevelfærd Forskningscenter

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Velkommen i Industriens Pension

Velkommen i Industriens Pension Velkommen i Industriens Pension 2014 Se, hvad du kan få udbetalt Du kan nemt få overblik over, hvor mange penge du kan få udbetalt fra os: > Se det på dit årlige pensionsoverblik. > Se det under log ind

Læs mere

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten

Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Dødsboskifte - en vejledning fra skifteretten Skifteretten i Herning Haraldsgade 28, 7400 Herning Telefon 99 68 60 00 Telefontid alle hverdage fra kl. 8.30 til 12.00 E-mail: skifte.herning@domstol.dk Åbningstid:

Læs mere

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen

Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen Slagtesvin 2020 flere i 2020? v. svinerådgiver Joachim Glerup Andersen År 2020 Præsentation År 2020: 4 mill. færre DK slagtninger end idag. 400 producenter færre end i dag. 20% færre grise end i dag. Betyder:

Læs mere